Adverbium + præposition ét eller to ord?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Adverbium + præposition ét eller to ord?"

Transkript

1 2011/3 september tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple vb., -ede. tidsstempling sb., -en, -er. Adverbium + præposition ét eller to ord? Af Jørgen Schack Den ny udgave af Retskrivningsordbogen, som efter planen skal udkomme i slutningen af 2012, vil indeholde en række mindre ændringer af reglerne for retskrivningen. En af disse ændringer vedrører reglerne for sær- og sammenskrivning af forbindelser af adverbier og præpositioner, dvs. forbindelser af typen bag ved/bagved, inden for/indenfor, neden under/nedenunder, over for/overfor. En del af disse forbindelser, i alt 28, vil efter regelændringen valgfrit kunne skrives i ét eller to ord når præpositionen har en styrelse, fx Bag ved/bagved huset ligger der en lille legeplads. Han bor over for/overfor skolen. Når præpositionen ikke har en styrelse, skrives forbindelsen som hidtil i ét ord, Du skal stille dig om bagved. Der bor ingen overfor. Den nuværende regel Forbindelser af adverbier og præpositioner skal ifølge Retskrivningsordbogen (3. udg., 2001, 19.1) skrives i to ord når præpositionen har en styrelse, ellers i ét ord, fx Neden under gulvet vrimlede det med mus. (Men: Nedenunder vrimlede det med mus). Jensen bor lige over for Andersen. (Men: Jensen bor lige overfor på fjerde sal). Han er født inden for voldene. (Men: Kom indenfor! og Vi blev budt indenfor hos naboen). De legede to mand frem for en enke. Forbindelsen skrives således i to ord når den fungerer som en præposition, og i ét ord når den fungerer som et adverbium. En lang række af forbindelserne er i Retskrivningsordbogen opført både som særskrevne >

2 forbindelser (uden ordklasseangivelse) og som sammen skrevne forbindelser (adverbier), fx inden for; inden for døren (jf. indenfor). indenfor adv.; kom indenfor! (jf. inden for). Det er et område hun efterhånden er blevet ekspert inden for. Som det fremgår af de sidstnævnte eksempler, må afgørelsen af om der skal skrives i ét eller to ord, i visse tilfælde bero på et skøn. Nogle forbindelser har ikke nogen almindelig udbredt adverbiel anvendelse og står derfor kun opført som særskrevne forbindelser, fx frem for; træde frem for kongen; frem for alt. hen ad; gå hen ad vejen; hen ad aften. Den ovennævnte regel gælder også hvor forbindelsen er brugt i overført eller ikkerumlig betydning, fx Han forsøger altid at krybe uden om deres middagsinvitationer. Hen imod kl. 4 stilnede stormen af. Og den gælder uanset om styrelsen står før eller efter præpositionen, fx De større byer kører vi altid uden om. Sit eget fag, derimod, er hun en kapacitet inden for. I visse tilfælde skal forbindelsen skrives i to ord selvom styrelsen er udeladt. Det gælder dog kun hvor den sproglige sammenhæng tydeligt viser at der underforstås en styrelse. Det kan være i to helt ensartet opbyggede sideordnede sætninger eller i relativsætninger med et udeladt som, fx Hansen bor inden for bygrænsen, Jensen bor uden for. Lidt historik Det nugældende princip for sær- og sammenskrivning af adverbium + præposition er ifølge Galberg Jacobsen (2010, s. 322) formentlig formuleret for første gang i Videnskabernes Selskabs Ordbog (bind 3, 1820): Indenfor, inden for, adv. & præp. [Bør som adverb. skrives i eet Ord, og som præp. i to]. Galberg Jacobsen gør sammesteds opmærksom på at hæftet med bogstavet I blev udsendt allerede i 1809, så reglen har altså eksisteret i lidt over 200 år. Før Retskrivnings ordbogen 1986 var enkelte forbindelser undtaget fra reglen: I 1986-ordbogens forgænger, Retskriv ningsordbogen af 1955, lyder reglen ( 20) således: Forbindelser af biord og forholdsord skrives i to ord, når forholdsordet har en styrelse, ellers i ét. Fra reglen, der bortset fra den danske terminologi er identisk med den nugældende, er der fem undtagelser: ordene fremfor, henad, henimod, henved, indtil skrives i ét ord, når de anvendes om ikke-rumlige forhold, uanset om de har en styrelse eller ikke (ibid.). Samme regel (i en lidt anden ordlyd) og samme fem undtagelser finder man i Dansk Retskrivnings ordbog, 1923, og Saabys Retskrivningsordbog, 7. udgave, Den sidstnævnte var den første retskrivningsordbog som indeholdt en Retskrivningsvejledning (svarende til de nuværende Retskrivningsregler ). En enkelt af de fem nævnte undtagelser 2 Nyt fra Sprognævnet 2011/3 september

3 gælder stadig. Det drejer sig om forbindelsen ind til/indtil, som efter de nuværende regler skrives i ét ord i betydningen så langt/længe som til, fx Udsalget varer indtil den 5. november. Kan jeg køre med indtil 30-km-stenen? I øvrige tilfælde skrives det i to ord, fx Barnet puttede sig ind til sin far. Kør helt ind til kantstenen! Særbehandlingen af ind til/indtil skyldes at den i modsætning til de andre forbindelser af adverbier og præpositioner også har status som konjunktion, fx Vent indtil jeg ringer! Sprogbrugen I sproglitteraturen ledsages omtaler af den aktuelle regel ofte af en bemærkning om at den giver anledning til et stort antal mere eller mindre ligegyldige fejl. Der er udbredt enighed om at fejl af denne type hører til i den lettere ende af skalaen dels fordi de begås af sprogbrugere på alle færdighedsniveauer, dels fordi de ikke giver anledning til misforståelser: De fleste bemærker næppe disse fejl og oplever dem ikke som fejl. De er hyppige, også i den professionelle sprogverden, avisartikler og officielle breve. De giver vistnok aldrig anledning til misforståelser. Det er altså ikke overraskende at studenterne i 1998 har disse fejl som næsten alle begår, og kun få bemærker eller generes af. Men fejl er det jo formelt set. Der er to måder at komme dem til livs på. Man kan indskærpe reglerne i skolen, øve eksempler og rette fejl når de forekommer. Det vil utvivlsomt begrænse antallet, men næppe fjerne dem eller reducere deres antal markant. Der er også den mulighed at bede Dansk Sprognævn se på sagen og overveje om reglerne uden tab kunne bringes i overensstemmelse med den aktuelle sproglige praksis. (Undervisnings mini steriet 2002, s. 20). Det er frem for alt forbindelser der fungerer som præposition, som, i strid med reglerne, skrives i ét ord: indenfor finanssektoren, overfor skolen osv. Stikprøver fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs store elektroniske samling af nutidige tekster, KorpusDK, viser at sammen skrivning af visse præpositionelle forbindelser er særdeles hyppigt forekommende. I stikprøver i form af 400 tilfældigt udvalgte eksempler fra hver af de konkordanser (tekstuddrag) som fremkommer ved søgning på bogstavstrengene inden for, indenfor, over for, overfor, er de præpositionelle forbindelser inden for og over for fejlagtigt skrevet i ét ord i henholdsvis 70 og 95 % af tilfældene. Adverbierne indenfor og overfor skrives derimod uhyre sjældent i to ord: Adverbiet indenfor er skrevet i to ord i 0,5 % af tilfældene, overfor i 0,25 % af tilfældene. Fejlagtig særskrivning af adverbier forekommer dog også, men fejlene ses typisk i tungere forbindelser som fx midtimellem og rundtomkring, velsagtens fordi mange sprogbrugere opfatter dem som to ord, uanset deres konkrete grammatiske funktion. Udtale Som det er fremgået af det ovenstående, > Nyt fra Sprognævnet 2011/3 september 3

4 er det forbindelsens konkrete grammatiske funktion som afgør om den skal skrives i ét eller to ord. Udtalen, som jo er det afgørende kriterium for sær- og sammenskrivning af de fleste andre ordforbindelser (jf. Retskrivningsordbogens 18), er ikke så entydig at den kan tjene som rettesnor for sær- og sammenskrivning af forbindelser af adverbium + præposition. Adverbielle forbindelser udtales ganske vist typisk med to hovedtryk, fx Kom 'inden'for! Hun bor 'neden'under. Og omvendt udtales præpositionelle forbindelser typisk med enhedstryk (dvs. hovedtryk + bitryk), fx Hun arbejder 'inden for finanssektoren. ' Vandrørene ligger 'neden under gulvet. ' Men der er variation i udtalen af mange forbindelser, og det er formentlig grunden til at man i sin tid valgte at lade skrivemåden afhænge af grammatikken i stedet for af udtalen. Hvad skyldes fejlene? De fleste fejl der begås på dette område, består som nævnt i sammenskrivning af præpositionelle forbindelser. Og fejlene optræder typisk i forbindelser der også kan have adverbiel funktion (jf. ovenfor), fx Der bor ingen over for os (præp.). Der bor ingen overfor (adv.). Endvidere ses fejlene hyppigst i tilfælde hvor den særskrevne præposition og det sammenskrevne adverbium har samme (præpositionelle) betydning, fx Bagved (huset) ligger der en lille legeplads. Indenunder (skjorten) havde han en stor tatovering. Ord som fx forbi, i og på er i ordbøgerne normalt opført som både adverbier og præpositioner. I nyere grammatikker betragtes sådanne ord oftest som præpositioner, uanset om de optræder med eller uden styrelse. Når sådanne præpositioner optræder uden styrelse, siges de at have absolut funktion, fx Hun står altid på i Slagelse. Pas på du ikke falder i! Du er altid velkommen til at kigge forbi. Forbindelser af typen bag + ved, over + for osv. kan på samme måde som fx forbi, i og på betragtes som præpositioner, uanset om de optræder med eller uden styrelse. Tilbøjeligheden til at sammenskrive sådanne præpositionelle forbindelser kan meget vel skyldes at forbindelserne af mange sprogbrugere opfattes som ét ord, dvs. som sam men satte præpositioner med helhedsbetydning. Denne opfattelse er velbegrundet: De kan som nævnt have samme betydning som de tilsvarende (sammenskrevne) adverbier, og nogle af dem er tilmed mere eller mindre synonyme med en usammensat præposition: Bag(ved) huset ligger der en lille legeplads. Er der noget (inden)i æsken? Hesteskoen skal hænge (oven)over døren. 4 Nyt fra Sprognævnet 2011/3 september

5 Vandrørene ligger (neden)under gulvbrædderne. Forbindelsernes helhedsbetydning fremgår tydeligt når man sammenligner dem med forbindelser hvis første led er et retningsadverbium der angiver bevægelse fra ét sted til et andet (fx ind, ud = dynamisk form) eller forbliven/tilstand (fx inde, ude = statisk form), fx op ned Han er taget ud til mormor ind hen oppe nede Han er ude hos mormor inde henne Forbindelser med op/oppe, ned/nede osv. har karakter af friere forbindelser af et retningsadver bium + en præpositionsforbindelse: op + til mormor, oppe + hos mormor osv. Med en forbindelse af denne type giver afsenderen udtryk for hvordan han eller hun opfatter relationen til den person eller det sted der tales om (Hovmark 2009, s. 7). Hvis man meddeler at nogen er oppe, nede, ude osv. hos mormor, har man samtidig meddelt sin synsvinkel: Set i forhold til afsenderen bor mormor oppe, nede, ude osv. Forbindelserne med et retningsadverbium indeholder altså ekstra information set i forhold til forbindelserne uden retningsadverbium, som er neutrale med hensyn til synsvinkel (fx han er hos mormor). Forbindelser som henne hos mormor, ind på kontoret, nede fra gaden, ud i haven osv. består altså af et ord der meddeler en synsvinkel + en præpositionsforbindelse, og det er muligvis årsagen til at de relativt sjældent ses skrevet i ét ord. Den type forbindelser som er karakteriseret ved at have helhedsbetydning (bagved, indenunder, overfor osv.), er på samme måde som fx til og hos neutrale med hensyn til synsvinkel: Meddeler man at mormor bor over for skolen, har man meddelt hvordan mormor er placeret i forhold til skolen, men ikke hvordan skolen er placeret i forhold til én selv (dvs. om den ligger oppe, nede osv.). Der er med andre ord flere gode grunde til at opfatte visse forbindelser af adverbium + præposition, fx bagved, indenunder og overfor, som sammensatte præpositioner, og det bør derfor også være muligt at skrive dem i ét ord når de har præpositionel funktion. Afgrænsning af forbindelserne Gruppen af forbindelser som valgfrit skal kunne skrives i ét eller to ord i præpositionel funktion, må først og fremmest omfatte forbindelser som også kan have adverbiel funktion, og som derfor allerede har en regelret sammenskrevet form (jf. ovenfor). Dermed er størsteparten af de mange forbindelser med et retningsadverbium i statisk eller dynamisk form udelukket. Enkelte af disse forbindelser kan fungere som adverbier (fx ind + imellem og ude + fra), men den betydning sådanne forbindelser har som adverbier, er af en anden (mere generel eller overført) karakter end den betydning der fremkommer når præpositionen (fx fra og imellem) har en styrelse: > Nyt fra Sprognævnet 2011/3 september 5

6 Der hørtes råb udefra. Der hørtes råb ude fra gaden. Han forsvandt indimellem. Han forsvandt ind imellem træerne. I konstruktioner som fx Der hørtes råb udefra og Han forsvandt indimellem er forestillingen om en styrelse helt fraværende, og det vil derfor ikke give mening at spørge: Ude fra hvad? og Ind imellem hvad? Generel eller overført betydning finder man også hos nogle af de forbindelser som valgfrit skal skal kunne skrives i ét eller to ord når de har en styrelse, fx (halte) bagefter og (føle sig) udenfor. Det der gør det rimeligt af behandle indimellem, udefra mfl. anderledes end bagefter, udenfor mfl., er at de førstnævnte normalt ikke optræder i sammenhænge hvor de vil kunne opfattes som præpositioner med absolut funktion. Gruppen af forbindelser med valgfri særeller sammenskrivning i præpositionel funktion omfatter forbindelser med et adverbium på -en som første element, dvs. alle forbindelser hvis første element er inden, neden, oven, uden. Alle disse forbindelser har de grammatiske og betydningssmæssige kendetegn som gør at de kan opfattes som sammensatte præpositioner. Det samme gælder forbindelserne med bag som første element samt forbindelsen overfor. bag efter/bagefter bag i/bagi bag om/bagom bag på/bagpå bag ved/bagved inden for/indenfor inden i/indeni inden om/indenom inden under/indenunder neden for/nedenfor neden om/nedenunder neden under/nedenunder oven for/ovenfor oven i/oveni oven om/ovenom oven over/ovenover oven på/ovenpå over for/overfor uden for/udenfor uden om/udenom uden over/udenover uden på/udenpå Forslaget om valgfri sær- eller sammenskrivning af sådanne forbindelser er blevet behandlet på flere møder i Dansk Sprognævns repræsentantskab, og der er ved disse lejligheder blevet ytret ønske om at udvide valgfriheden så den også omfatter en lille gruppe præpositionelle forbindelser som ofte sammenskrives, især når de bruges med ikke-rumlig betydning. Det drejer sig om forbindelserne fremfor, henad, henimod, henunder, henved, udover. Flere af disse forbindelser skulle indtil 1986 obligatorisk skrives i ét ord når de blev brugt om ikke-rumlige forhold (jf. ovenfor). I den ny udgave af Retskrivningsordbogen vil forbindelserne valgfrit kunne skrives i ét eller to ord uanset betydningen. Man vil således valgfrit kunne skrive fx De gik hen ad/henad vejen. Det ordner sig nok hen ad/henad vejen. Hun er vel hen imod/henimod de Nyt fra Sprognævnet 2011/3 september

7 Vi bevægede os langsomt hen imod/henimod kanten. Afsluttende bemærkninger Den ovennævnte gruppe af forbindelser som fremover vil kunne skrives i ét eller to ord når de optræder med styrelse, indeholder de forbindelser som sprogbrugerne typisk laver fejl i. Og som det forhåbentlig er fremgået, er der i langt de fleste tilfælde tale om velmotiverede fejl: Der er tale om forbindelser som ud fra et grammatisk og betydningsmæssigt synspunkt er helheder, og som det derfor giver god mening at skrive i ét ord. Tiden vil vise om den skriftlige sprogbrug udvikler sig sådan at man kan gøre sammenskrivning obligatorisk, sådan som det er tilfældet i svensk og (til dels) norsk. Imod den omhandlede retskrivningsændring kan man indvende at det er vanskeligt at huske hvilke forbindelser der har valgfri sær- eller sammenskrivning, og hvilke der skal skrives efter den traditionelle regel. Som nævnt bygger afgrænsningen af forbindelser for langt størstepartens vedkommende på grammatiske og betydningsmæssige overvejelser. Den centrale del af forbindelserne har derudover tydelige morfologiske kendetegn (alle forbindelser med adverbium på en og med bag som første element). Dette vil være en støtte for hukommelsen. Imod ændringen kan man også indvende at den omfatter nogle forbindelser som sprogbrugerne forholdsvis sjældent laver fejl i. Begrundelsen for alligevel at medtage Jørgen Schack (f. 1961) er seniorforsker i Dansk Sprognævn. disse forbindelser er de samme som de netop nævnte: grammatik, betydning og morfologi. Litteratur Galberg Jacobsen, Henrik (2010): Ret og skrift. Officiel dansk retskrivning Bind 1. Dansk Sprognævns skrifter 42. Syddansk Universitetsforlag. Hovmark, Henrik (2009): Ude og hjemme om brugen af retningsadverbier i Jylland og på Øerne. I: Ord og Sag 29, s Undervisningsministeriet 2002 = Hvordan staver studenterne? - en undersøgelse af stavefejl i studenter eksamensstilene 1998 (Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr , Uddannelses styrelsen, Undervisningsministeriet 2002). g Nyt fra Sprognævnet 2011/3 september 7

8 Sproghaj - kan det være positivt? Af Sabine Kirchmeier-Andersen Sprogkampagnen Gang i sproget (www. gangisproget.dk) har udsendt et korps af sproghajer til folkeskolens ældste klasser og til gymnasierne. De skal holde foredrag og skabe begejstring og interesse for sprog. Men hvorfor hedder de sproghajer? En haj er et lumsk og grådigt dyr. Vi har sjældent positive associationer når vi tænker på hajer. Alligevel ser vi oftere og oftere ordet haj brugt i en positiv betydning om mennesker. Ordet haj (tidligere skrevet hej) er ifølge Ordbog over det danske Sprog (bind 7, 1925) importeret omkring 1500-tallet fra hollandsk, som igen har lånt ordet fra nordisk. Ordbogen har registreret 3 hovedbetydninger af ordet haj: 1. en rovfisk, 2. en betegnelse for en person, 3. en lille fiskerkutter. I et supplementsbind er der angivet en 4. betydning: en drink med stærk øl. Det er personbetegnelsen, altså betydning 2, der er relevant her. Her skelner ordbogen igen mellem to betydninger: Den første er en overført negativ betydning hvor haj ifølge ordbogen betegner en person der på en grisk og hensynsløs måde søger at skaffe sig fordele eller tilrane sig noget, fx ved at udplyndre andre. Mange kender denne negative betydning af ordet fra sammensætninger som bolighaj, billethaj, børshaj, arbejdshaj, valutahaj, billardhaj (fra engelsk pool shark) og narkohaj. Denne betydning har tilsyneladende sin oprindelse i 1920 erne, formentlig inspireret af engelsk. Ordbogen Nye ord i dansk (www. nyeordidansk.dk) daterer bolighaj til 1958, mens arbejdshaj ( en person som mod beta 8 Nyt fra Sprognævnet 2011/3 september

9 ling fusker med arbejdsbeviser for at skaffe udlændinge opholdstilladelse ) og narkohaj stammer fra hhv og Den anden betydning som angives i Ordbog over det danske Sprog, er klart positiv. Her betegner haj en person som er ivrig efter noget eller dygtig til noget. Udtrykket en haj efter noget i betydningen ivrig efter noget eller glad for noget har været kendt i hvert fald siden 1895 hvor det forekom som jargon især i marinen. I et supplementsbind til Ordbog over det danske Sprog (bind 4, 2001) henvises der i denne betydning blot til ordet ørn. Muligvis er det også derfra præpositionen til er hentet, for i positiv betydning forekommer haj i dag oftest med til som det fremgår af nedenstående eksempler. Vi skal have købt nogle nye Nintendo Wii-spil, for det er børnene rigtig glade for. Morten nåede at blive lidt af en haj til tennis, så han endte med at kunne instruere de andre børn i, hvordan de blev gode, siger hun (Fyens Stiftstidende, ). VOR NY kulturminister, Per Stig Møller, er jo en haj til fransk, så læseren må lige undskylde, at jeg henvender mig direkte til ham på mit franske: Hvad Fanden foregår der i det mediebordel? (Ekstra Bladet, ). Ved den næste torsdagscafé på biblioteket Kongevej 22. oktober kl kan man få en oplæring i, hvordan man bliver en haj til at bruge bibliotekets søgesystemer (Jydske Vestkysten, Sønderborg, ). I Politikens slangordbøger 1982, 1986, 1989, 1993, 1997 og 2001 og i de store tosprogsordbøger, dansk-engelsk (Vinterberg-Bodelsen, 4. udg., 1998) og dansk-fransk (Blinkenberg & Høybye, 1991), finder man udelukkende den negative betydning. Politikens Nudansk Ordbog med etymologi (4. udg., 2010) har ligeledes kun den negative betydning. Kun et enkelt kort i Sprognævnets ordsamling henviser til konstruktionen en haj efter i den positive betydning med reference til Kaj Boms bog Mere om slang fra Udtrykket en haj til har nævnet for første gang registreret i Den Danske Ordbog (www.ordnet.dk/ ddo) har både den positive og den negative betydning. Selv om den positive betydning af haj tilsyneladende har været kendt i maritime kredse helt tilbage i 1895 og muligvis også har været brugt i slang og talesprog, må man konkludere at den ikke har været særlig fremherskende frem til 1990 erne. Ligeledes ser varianten med efter ud til at være mindre brugt end varianten med til. Avisdatabasen Infomedia har således i alt 165 forekomster af en haj til og kun to 2 af en haj efter. De to eksempler stammer fra hhv og På søgemaskinen Google fandt jeg den forekomster af en haj efter og forekomster af en haj til. En stikprøvekontrol viser at der kun i sjældne tilfælde er tale om andre sammenhænge hvori disse strenge kan forekomme, fx der var en haj efter ham, eller der kom en haj til. Ser man nærmere på de mange eksempler man kan finde på nettet, tyder meget på at den positive variant med til ikke blot er blevet meget hyppig; den er også ved at blive > Nyt fra Sprognævnet 2011/3 september 9

10 mere almen og opleves mindre slangpræget end tidligere. Det viser nedenstående citater fra Forskningsstyrelsens og Experimentariums hjemmesider: Sabine Kirchmeier-Andersen (f. 1955) er direktør for Dansk Sprognævn. Kursus: Bliv en haj til budgetter og regnskaber i FP7 (www.fi.dk/nyheder/arrangementer/2010/kursus ). Experimentarium: Einstein ville være en haj til ( , Hvor den positive betydning i dag typisk optræder i en konstruktion med subjektsprædikat og præpositionen til: nogen er en haj til noget, signaleres den negative betydning overvejende med sammensætninger med haj som andetled, jf. bolighaj og narkohaj ovenfor. Dog finder man nu også sammensætninger med den positive betydning af haj. se sig godt for når man møder ordet haj i en sammensætning i nyere tekster: Rigtig mange bilhajer udnytter situationen til at presse prisen helt i bund, når de handler biler, fordi at det tager lang tid at sælge sin bil på nettet (brugtebiler.blogspot. com/.../brugte-biler-falder-i-pris-billigere. html). Nu er jeg ikke selv den største bilhaj, men det er vel ikke noget problem at få en mekaniker til at sætte det på? (www.audiclub. dk/forum/viewtopic.php?f=23&t...start). Det betyder ikke, at du nødvendigvis behøver at være en boglig læsehaj. Du skal bare være motiveret, selvstændig og have gå-påmod (aalborg-studenterkursus.dk/2-aarigstudentereksamen.html). Vil du være den it-haj, som virksomhederne fisker efter? Så kom og hør nærmere om DATAMATIKER-studiet i Skive (www. ithaj.com). Nedenstående eksempler med ordet bilhaj fra Google viser at det samme sammensatte udtryk endda kan bruges i både negativ betydning (i det første eksempel) og positiv betydning (i det sidste), så man skal åbenbart Umiddelbart skulle man tro at vi her har at gøre med endnu et eksempel på et ord der har skiftet eller udvidet sin betydning med tiden. Men der er altså langtfra tale om et nyt fænomen. Den positive betydning har hele tiden været der; det ser ud til at den bare har fået en renæssance. Sproghajer blev med omhu valgt som betegnelsen for medlemmerne af det sproglige foredragskorps som holder foredrag om sprog i folkeskoler og gymnasier i forbindelse med sprogkampagnen Gang i sproget. De er nogle rigtige hajer til sprog i den allermest positive betydning. g 10 Nyt fra Sprognævnet 2011/3 september

11 Spørgsmål og svar Mainstreaming S p ø r g s m å l : Kan Sprognævnet finde på et godt alternativ til ordet mainstreaming i betydningen ligestilling? Vi synes ikke det umiddelbart er til at forstå. S v a r : Vi er enige i at mainstreaming er et uhensigtsmæssigt udtryk for arbejdet med ligestilling. Det er uigennemskueligt hvad ordet dækker, særligt fordi det har en bredere betydning i fagkredse (se nedenfor). Mainstream betyder dominerende retning inden for kunst og kultur ifølge Den Danske Ordbog (http://ordnet.dk/ddo/) og er synonymt med hovedstrøm, hovedstrømning. Verbalsubstantivet mainstreaming må derfor betyde det at gøre noget til en hovedstrømning eller hovedtendens, gøre noget almindeligt. Ordet er ikke med i andre danske betydningsordbøger end Den Danske Netordbog (DDNO) på Ordbogen.com hvor betydningen er det at bringe modsætninger sammen til en enhed med samme rettigheder og synspunkter; bruges ofte om ligestilling. Ordet er blevet brugt i faglige kredse i en del år uden at bide sig fast i det almene ordforråd det er ikke kommet med i Retskrivningsordbogen, Nudansk Ordbog eller Den Danske Ordbog. For indviede i 90 ernes ligestillingsdebat og politiske tiltag inden for ligestilling er Mainstreaming et navn på en ligestillingsstrategi, men for uindviede giver betegnelsen ikke megen mening. For mainstreaming betyder bare det at gøre noget til en hovedstrømning eller hovedtendens, gøre noget almindeligt, og er altså ikke snævert afgrænset til ligestillingsområdet : Der er ingen angivelse i mainstreaming af HVAD det er der gøres til hovedtendens eller gøres almindeligt, og mainstreaming bruges da også inden for andre områder, fx inden for handicapområdet. Dette kan man se fx på hjemmesiden for Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH): Derudover har CLH valgt at se nærmere på handicaprådenes seneste årsberetninger, tilbyde hjælp til implementering af Projekt Mainstreaming af handicapområdet og at være ambassadør for projekt Nye og nemmere veje. (http://www.clh.dk/). Der er altså gode grunde til at undgå betegnelsen mainstreaming for 'det at indarbejde ligestillings- og kønsperspektiver i al politik og planlægning. Udtrykket er allerede i brug i visse ligestillingsstrategier, og hvis man henvender sig til ikkefagfolk, vil vi op > Nyt fra Sprognævnet 2011/3 september 11

12 fordre til at man i det mindste angiver hvad det er man forsøger at mainstreame, nemlig ligestillingen. På Kvinfos hjemmeside er der et tema om mainstreaming. Her forklares ræsonnementet bag termen således: Direkte oversat betyder mainstream hovedstrøm. Når ordet bruges i forbindelse med ligestillingspolitik, betyder det, at ligestilling skal føres ind i den politiske hovedstrøm i stedet for at leve et liv ude på sidelinjen. Kønsmainstreaming er et nøglebegreb inden for ligestillingspolitisk arbejde i dag, og er i Danmark vedtaget som metoden til at opnå ligestilling i henhold til ligestillingsloven fra Det er den siddende regerings lovfæstede pligt at fremme ligestilling gennem kønsmainstreaming. (http://forside.kvinfo.dk/tema/ Mainstreaming, sept. 2008). Det svenske sprognævn opfordrer til i stedet for mainstreaming at bruge at lægge ligestillingsaspekter på noget eller at danne sammensætninger med ligestillings- ( jämställdhets- ). Den svenske Klarspråksgruppe an befaler en omskrivning, fx (oversat til dansk) ligestillingsspørgsmål skal indgå som en selvfølgelig del, sætte ligestillingen i fokus, altid tage hensyn til ligestillingsspørgsmål, få ligestillingsaspektet ind, integrering af et ligestillingsperspektiv, og fraråder forsvenskningen jämtegrering (sammenskrivning af jämställdhet ( ligestilling ) og integrering) fordi den er uigennemskuelig. For nogle år siden gjorde Svensk Sprognævn (nu Språkrådet) os opmærksom på at det endda på den svenske Riksdags hjemmeside frarådes at bruge mainstreaming og i stedet tilrådes at omskrive indtil et passende svensk udtryk er fundet. Vi vil også anbefale omskrivninger af mainstreaming som de ovenstående. Hvis man ønsker at begrebet kun består af ét ord, kan man bruge ordene ligestillingshensyn, ligestillingsintegrering eller ligestillingsindarbejdelse/ligestillingsindarbejdning. Der er dog intet problem i at et begreb består af flere ord, fx hensyn til ligestilling. Fra EU-Kommissionens afdeling i København oplyser man således også at mainstreaming kan oversættes til integrering af ligestillingsaspektet eller integrering af kønsaspektet. MR og IEM 12 Nyt fra Sprognævnet 2011/3 september

13 Holde hånden over eller under nogen? S p ø r g s m å l : I tv og radio hører jeg hele tiden udtrykket holde hånden under nogen med betydningen beskytte eller forsvare nogen. Men hedder det egentlig ikke holde hånden over nogen? S v a r : Holde hånden over nogen er i hvert fald det eneste udtryk man finder i ordbøger som Ordbog over det danske Sprog (www.ordnet.dk/ods), Den Danske Ordbog (www.ordnet.dk/ddo), Politikens Nudansk Ordbog med etymologi (4. udg., 2010) og Erik Bruun: Dansk Sprogbrug (2. udg., 1995). Men varianten med under i stedet for over er ganske rigtigt blevet temmelig udbredt, både i skrift og i tale. Nogle eksempler: De utvetydige vurderinger lyder, at tilsynet ikke vil holde hånden under banken (Weekendavisen ). I dag sidder Dansk Folkeparti med de afgørende mandater og holder hånden under regeringen (Kristeligt Dagblad ). I Ældresagen er chefkonsulent Olav Feldbo helt enig i, at der er en stor opgave i at holde hånden under de mest ensomme og isolerede ældre (Jyllands-Posten ). I det traditionelle udtryk er der tale om at man skærmer nogen mod udefrakommende farer ved at holde hånden over dem. I udtrykket med under er billeddannelsen derimod en anden. Her beskytter man nogen el. noget ved at holde hånden under dem for derved at undgå at de for nu at bruge et andet billede bliver tabt på gulvet eller falder igennem. Begge billeddannelser giver god mening, og det er formodentlig en medvirkende årsag til at udtrykket med under er gledet mere eller mindre ubemærket ind i det danske sprog. JNJ Nyt fra Sprognævnet 2011/3 september 13

14 Min far fortalte han skulle have 22 barnedåb dåb i flertal S p ø r g s m å l : Retskrivningsordbogen, 3. udg., 2001, har ingen flertalsform af ordet dåb, og i Nyt fra Sprognævnet 2006/4 skriver I at ordet traditionelt ikke bruges i flertal. Det mener jeg er forkert. Hver dag i folkekirken bliver ordet dåb brugt i flertal. Organisten og det øvrige personale skal have at vide at der er fem dåb, og dåbsforældrene får at vide at der er fire dåb foruden deres egen osv. Som meget lille pige tog jeg en gang med min far i kirke af én grund: Han fortalte han skulle have 22 barnedåb. Det er på tide at få slået mere officielt fast at det hedder mange dåb. Alt andet, fx mange dåbe, som I i Nyt fra Sprognævnet 2006/4 siger I er stødt på, lyder meget kikset. S v a r : Flertalsformen dåb kommer med i den næste Retskrivningsordbog, som efter planen skal udkomme i slutningen af Der har aldrig før været angivet en flertalsform af ordet dåb i de officielle retskrivningsordbøger - den første officielle retskrivningsordbog udkom i Når der ikke har været angivet nogen flertalsform af ordet, er det fordi man ikke har haft dokumentation for at en flertalsform har været almindelig. Ordbog over det danske Sprog, der dækker perioden fra , nævner ganske vist flertalsformerne dåbe (med henvisning til Holberg) og dåber, men tilføjer nu næppe brugt. Under opslagsordet barnedåb nævner ordbogen flertalsformen barnedåber, men med en bemærkning om at formen er sjælden. Det kan således ikke være helt forkert at skrive i Nyt fra Sprognævnet 2006/4 at ordet traditionelt ikke bruges i flertal. Vi er i de senere år i Sprognævnet jævnligt blevet spurgt om flertalsformen af dåb. Nogle sprogbrugere synes stadig det lyder helt forkert at bruge ordet i flertal, andre vil gerne bruge en flertalsform, men ved ikke hvilken form de skal vælge. Som det fremgår af Ordbog over det danske Sprog, har der ikke været nogen etableret flertalsform af dåb, og alle tre former (dåb, dåbe og dåber) er strukturelt set mulige. Det er derfor ikke så mærkeligt at vi er stødt på alle tre former i tidens løb. Der kan i faglige kredse være tradition for en bestemt form, og i Ordbog over det danske Sprog, Supplement, bd. 2, 1994, 14 Nyt fra Sprognævnet 2011/3 september

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012.

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Kulturminister Per Stig Møller Nybrogade 2 1203 Kbh. K Udkast til brev. Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Med henvisning til Lov

Læs mere

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.dsn.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en række udvalgte

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Titel: Replik til Kirsten Rasks anmeldelse af RO 2012 (bragt i NyS 44) Forfatter: Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Nørby Jensen Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 45, 2013, s. 141-145 Udgivet af: URL:

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Replikgengivelse en gennemgang af 59

Replikgengivelse en gennemgang af 59 Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger

Læs mere

Exit poll eller valgstedsmåling?

Exit poll eller valgstedsmåling? 2010/1 marts tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder:

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder: 143 Kjær Jensen Henrik Galberg Jacobsen: Danske Dobbeltformer. Valgfri former i retskrivningen. (Serien Dansk Sprognævns skrifter & Munksgaards ordbøger). København: Munksgaard, 1992. Danske Dobbeltformer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. De eller dem? 4. Ændrede staveformer og ordformer 6. Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8. Tak for bjørnetjenesten!

Indholdsfortegnelse. De eller dem? 4. Ændrede staveformer og ordformer 6. Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8. Tak for bjørnetjenesten! SPROGTIP 2004 Indholdsfortegnelse De eller dem? 4 Ændrede staveformer og ordformer 6 Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8 Tak for bjørnetjenesten! 10 Binde-streg? 12 Diskution eller diskussion? 14 Højest

Læs mere

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september Nyt fra Sprognævnet Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Af Henrik Galberg Jacobsen Som nævnt i sidste nummer af Nyt fra Sprognævnet vedtog Folketinget den 30. april 1997 to love om

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Punktum punktum komma? streg 4. Sproglinks på nettet 6. At eller ikke at? 8. Sin eller hans? 10. Akvarium eller akvarie?

Indholdsfortegnelse. Punktum punktum komma? streg 4. Sproglinks på nettet 6. At eller ikke at? 8. Sin eller hans? 10. Akvarium eller akvarie? SPROGTIP 2005 Indholdsfortegnelse Punktum punktum komma? streg 4 Sproglinks på nettet 6 At eller ikke at? 8 Sin eller hans? 10 Akvarium eller akvarie? 12 Kompetence eller kompetance? 14 Orddeling ved linjeskift

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ét eller flere ord? 4. Hvad kan man bruge semikolon til? 6. Gennem eller igennem? 8. Hvordan bruger man parentes?

Indholdsfortegnelse. Ét eller flere ord? 4. Hvad kan man bruge semikolon til? 6. Gennem eller igennem? 8. Hvordan bruger man parentes? Sprogtip 2007 Indholdsfortegnelse Ét eller flere ord? 4 Hvad kan man bruge semikolon til? 6 Gennem eller igennem? 8 Hvordan bruger man parentes? 10 Mellemrum i forbindelse med tegn 12 Hvordan skal man

Læs mere

Det danske sprog går amok

Det danske sprog går amok Det danske sprog går amok Af Birgitte Rahbek, torsdag den 18. juli 2013 - Berlingske De sociale medier ændrer vores sprog i et hæsblæsende tempo. Nogle hilser udviklingen velkommen. Andre frygter, at fejl

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10 Sprogtip 2011 Indholdsfortegnelse Drilske udsagnsord 4 Dobbeltformer af udsagnsord 6 Typiske stavefejl 2 9 Lidt om forholdsord 10 Forholdsord i (eller på) fremmarch 12 Falske lån 14 Spørg om sprog 3 16

Læs mere

Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Sprogrøgt i skolen det forsømte forår Frans Gregersen Sprog i Norden, 2004, s. 111-123 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språkråd

Læs mere

Referat af 6. bestyrelsesmøde 27.09.2010

Referat af 6. bestyrelsesmøde 27.09.2010 Bilag 1 Deltagere: Dorthe Duncker, Bente Holmberg, Pia Jarvad, Stefan Hermann, Torben Veith Schroeder Afbud: Johannes Nørregaard Frandsen Referat: Sabine Kirchmeier-Andersen Dagsorden: 1. Godkendelse af

Læs mere

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Referat af 2. møde i Dansk Sprognævns repræsentantskab 8. oktober 2010

Referat af 2. møde i Dansk Sprognævns repræsentantskab 8. oktober 2010 Referat af 2. møde i Dansk Sprognævns repræsentantskab 8. oktober 2010 Mødet fandt sted i Kulturministeriets Koncerncenter, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V Deltagere Fra repræsentantskabet:

Læs mere

KOMMASÆTNING OG ANDEN INTERPUNKTION

KOMMASÆTNING OG ANDEN INTERPUNKTION AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: KOMMASÆTNING OG ANDEN INTERPUNKTION version opd/prt 2011-11-30 Kommaet i teori og praksis et essay af Hans Götzsche

Læs mere

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin.

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Foredrag, Skriveværkstedet, BogForum 2015. Komma? Er du en af dem der

Læs mere

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem)

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem) 21 sproglige dødssynder (og hvordan du undgår dem) Kære læser Vi håber, at du vil få gavn af vores lille e-bog om klassiske sproglige fejl. Send endelig bogen videre til kollegaer, venner, familie eller

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Ret & Rigtigt 2 Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Eksempler med øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

"Kommakursus", forår 2012. Facitliste

Kommakursus, forår 2012. Facitliste Niels Erik Wille Lektor (emeritus), cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde Universitet "Kommakursus", forår 2012. Facitliste Tegnforklaring (grundled/subjekt);

Læs mere

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

Refusion af 1.300 kr. til køb af billetter, indtil Ungdomskort blev leveret.

Refusion af 1.300 kr. til køb af billetter, indtil Ungdomskort blev leveret. AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2014-0087 Klageren: XX 4420 Regstrup Indklagede: DSB Fjern- og Regionaltog CVRnummer: 25050053 Klagen vedrører: Refusion af 1.300 kr. til køb

Læs mere

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning ~ Uden for tema En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning Af Jørgen Schack, seniorforsker ved Dansk Sprognævn og medlem af Opgavekommissionen for Dansk - Læsning og Retskrivning.

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Det er klart at ledsætninger har da ledsætningsordstilling eller har de?

Det er klart at ledsætninger har da ledsætningsordstilling eller har de? 2014/1 marts tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Både... men også. 2012/3 september. Af Pia Jarvad

Både... men også. 2012/3 september. Af Pia Jarvad 2012/3 september tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene.

Læs mere

Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune:

Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Jeg skriver, da jeg er bekymret over kommunens plan om at opsætte vindmøller i Jernbæk og Holsted N. Som

Læs mere

1. Komma det nye og det traditionelle,

1. Komma det nye og det traditionelle, 5 Sådan sætter du tegn 1. Komma det nye og det traditionelle, Kommaet er det tegn, vi bruger allermest. Men det er også det tegn, der volder flest problemer på dansk. Derfor har vi valgt at bruge en del

Læs mere

Generationssprog myte eller virkelighed?

Generationssprog myte eller virkelighed? 2008/4 december tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2013-2014 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

Grineren og andre grineren ord. En grammatisk statusopgørelse

Grineren og andre grineren ord. En grammatisk statusopgørelse 2012/1 marts tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb) Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt

Læs mere

Til adressaterne på vedlagte liste Den 24. november 2005 J.nr.: PD 2203-10 IPH/ -SFG

Til adressaterne på vedlagte liste Den 24. november 2005 J.nr.: PD 2203-10 IPH/ -SFG Til adressaterne på vedlagte liste Den 24. november 2005 J.nr.: PD 2203-10 IPH/ -SFG Høring vedrørende dansk foderstoflovgivning, som ændres som følge af de nye forordninger hhv. om krav til foderstofhygiejne

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

Dommens dag. www.katbladet.dk. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Automatik i aften. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg.

Dommens dag. www.katbladet.dk. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Automatik i aften. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg. Dommens dag. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Taxa vs. Taxinævnet! x Automatik i aften www.katbladet.dk Side 1 Dommens dag. I den af Taxa 4x35

Læs mere

Vejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9)

Vejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9) Vejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9) Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indhold 1. Rammer for prøven... 3 2. Beskrivelse af prøven... 3 Prøvegrundlaget...

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Underskrive og signere

Underskrive og signere 2015/1 marts tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal København C. Att. Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal København C. Att. Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att. Juridisk Politisk Sekretariat Radio- og tv-nævnet 1. december 2010 Sagsnr. 2009-007339 Rasmus Pleidrup Fuldmægtig, cand.jur. rpl@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att. DR Jura, Politik og Strategi

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att. DR Jura, Politik og Strategi DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att. DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet 8. maj 2012 Sagsnr.: 2012-011795 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

stavning bøjning udtale oprindelse betydning brug Baggrund og omfang

stavning bøjning udtale oprindelse betydning brug Baggrund og omfang Siden november 2009 har Den Danske Ordbog været tilgængelig på nettet. Redaktionen af Sprogmuseet har i den anledning bedt mig give en omtale af ordbogen, dens omfang og anlæg generelt og mere specifikt

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier KMD Analyse Maj 2014 VEJEN TIL EU GÅR VIA TV KLASSISKE MEDIER SLÅR DE NYE SOCIALE MEDIER MED FLERE LÆNGDER VALGPLAKATER:

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriets. Ligestillingsrapport. November 2003

Økonomi- og Erhvervsministeriets. Ligestillingsrapport. November 2003 Økonomi- og Erhvervsministeriets Ligestillingsrapport November 2003 Revideret januar 2004 1 1. Indledning Det fremgår af Ligestillingslovens 5, at alle ministerier samt statslige institutioner og virksomheder

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Til skriftlige censorer ved sommereksamen i engelsk 2009 hf B ny ordning

Til skriftlige censorer ved sommereksamen i engelsk 2009 hf B ny ordning Maj 2009 Til skriftlige censorer ved sommereksamen i engelsk 2009 hf B ny ordning Kære censorer Dette brev henvender sig til censorer, der skal censurere opgaver fra hf efter den nye ordning. Brevet indeholder

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

CD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet

CD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet CD-ORD 8 Værktøjet til læsning og skrivning mikro Værkstedet CD-ORD CD-ORD er et personligt værktøj, der tilbyder støtte til læsning og skrivning for alle - i skolen, på jobbet, under uddannelse eller

Læs mere

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 9. juni 2009 Pronominer Personlige Fx jeg, du (De), han, hun, den (det), vi, I (De), de; mig, dig (Dem), ham, hende, os,

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Af Henrik Bro og Martin T. Hansen I har måske allerede en flot, og informativ hjemmeside. Og alle jeres kursister

Læs mere

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Version 1, sidst opdateret i juni 2015 Indhold Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier... 1 Indtastningsvejledning til Matriklerne for

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

SERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY

SERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY SERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY Medierne flyder med negative historier om den tilfældige service vi udsætter vores turister for. Det ernoget skidt - men nu synes jeg du skal have denne inspiration direkte

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Fuldstændig fantastisk?

Fuldstændig fantastisk? Fuldstændig fantastisk? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Enten-eller vs. både-og I marts-nummeret af Nyt om Ordblindhed tager Erik Arendal afstand fra det han

Læs mere

Velkommen som ung i Nykredit

Velkommen som ung i Nykredit Dig og dine penge Velkommen som ung i Nykredit Som ung i Nykredit har du en Ung Konto, som du kan beholde, indtil du fylder 36 år. Med den kan du få hjælp til at holde styr på økonomien, mens du er ung,

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved. Klage over skjult reklame for Falck i nyhedsudsendelse sendt på 24 Sjællandske

24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved. Klage over skjult reklame for Falck i nyhedsudsendelse sendt på 24 Sjællandske 24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved Radio- og tv-nævnet 8. maj 2012 Sagsnr.: 2012-00248 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.: 3373 3334

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Majonæsekrigen 25 år. 2010/3 september. Majonæse og andre madord og hadord. Af Henrik Galberg Jacobsen

Majonæsekrigen 25 år. 2010/3 september. Majonæse og andre madord og hadord. Af Henrik Galberg Jacobsen 2010/3 september tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene.

Læs mere

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen 4 Analyse Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen Den seneste tid har budt på studiestart, og først og fremmest skal der lyde et stort velkommen til de nye studerende. Det er ikke sikkert, at

Læs mere

Genus i nye fremmedord

Genus i nye fremmedord 2016/2 juni tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Det er klart at ledsætninger har da ledsætningsordstilling eller har de?

Det er klart at ledsætninger har da ledsætningsordstilling eller har de? 2014/1 marts tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Skriv rigtigt - vejledning i at skrive korrekt

Skriv rigtigt - vejledning i at skrive korrekt Skriv rigtigt - vejledning i at skrive korrekt Denne skrivevejledning handler om at skrive rigtigt og sikre, at vores skriftlige kommunikation overholder Dansk Sprognævns regler for skriftsproget. Vejledningen

Læs mere

279 Sandro Nielsen, Lise Mourier, Henning Bergenholtz: Regnskabsordbogen dansk engelsk. Forlaget Thomson. 2004. (431 sider)

279 Sandro Nielsen, Lise Mourier, Henning Bergenholtz: Regnskabsordbogen dansk engelsk. Forlaget Thomson. 2004. (431 sider) 279 Sandro Nielsen, Lise Mourier, Henning Bergenholtz: Regnskabsordbogen dansk engelsk. Forlaget Thomson. 2004. (431 sider) Udgivelsen af en ny dansk-engelsk fagordbog er ikke er ikke hverdagskost, og

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben-

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- Recensies 163 Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- 164 TijdSchrift voor Skandinavistiek havn 1998. [Delvist illustreret] ISBN 87-12-03081-3. Stig Toftgaard Andersen: Talemåder

Læs mere

TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne

TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere