Adverbium + præposition ét eller to ord?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Adverbium + præposition ét eller to ord?"

Transkript

1 2011/3 september tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple vb., -ede. tidsstempling sb., -en, -er. Adverbium + præposition ét eller to ord? Af Jørgen Schack Den ny udgave af Retskrivningsordbogen, som efter planen skal udkomme i slutningen af 2012, vil indeholde en række mindre ændringer af reglerne for retskrivningen. En af disse ændringer vedrører reglerne for sær- og sammenskrivning af forbindelser af adverbier og præpositioner, dvs. forbindelser af typen bag ved/bagved, inden for/indenfor, neden under/nedenunder, over for/overfor. En del af disse forbindelser, i alt 28, vil efter regelændringen valgfrit kunne skrives i ét eller to ord når præpositionen har en styrelse, fx Bag ved/bagved huset ligger der en lille legeplads. Han bor over for/overfor skolen. Når præpositionen ikke har en styrelse, skrives forbindelsen som hidtil i ét ord, Du skal stille dig om bagved. Der bor ingen overfor. Den nuværende regel Forbindelser af adverbier og præpositioner skal ifølge Retskrivningsordbogen (3. udg., 2001, 19.1) skrives i to ord når præpositionen har en styrelse, ellers i ét ord, fx Neden under gulvet vrimlede det med mus. (Men: Nedenunder vrimlede det med mus). Jensen bor lige over for Andersen. (Men: Jensen bor lige overfor på fjerde sal). Han er født inden for voldene. (Men: Kom indenfor! og Vi blev budt indenfor hos naboen). De legede to mand frem for en enke. Forbindelsen skrives således i to ord når den fungerer som en præposition, og i ét ord når den fungerer som et adverbium. En lang række af forbindelserne er i Retskrivningsordbogen opført både som særskrevne >

2 forbindelser (uden ordklasseangivelse) og som sammen skrevne forbindelser (adverbier), fx inden for; inden for døren (jf. indenfor). indenfor adv.; kom indenfor! (jf. inden for). Det er et område hun efterhånden er blevet ekspert inden for. Som det fremgår af de sidstnævnte eksempler, må afgørelsen af om der skal skrives i ét eller to ord, i visse tilfælde bero på et skøn. Nogle forbindelser har ikke nogen almindelig udbredt adverbiel anvendelse og står derfor kun opført som særskrevne forbindelser, fx frem for; træde frem for kongen; frem for alt. hen ad; gå hen ad vejen; hen ad aften. Den ovennævnte regel gælder også hvor forbindelsen er brugt i overført eller ikkerumlig betydning, fx Han forsøger altid at krybe uden om deres middagsinvitationer. Hen imod kl. 4 stilnede stormen af. Og den gælder uanset om styrelsen står før eller efter præpositionen, fx De større byer kører vi altid uden om. Sit eget fag, derimod, er hun en kapacitet inden for. I visse tilfælde skal forbindelsen skrives i to ord selvom styrelsen er udeladt. Det gælder dog kun hvor den sproglige sammenhæng tydeligt viser at der underforstås en styrelse. Det kan være i to helt ensartet opbyggede sideordnede sætninger eller i relativsætninger med et udeladt som, fx Hansen bor inden for bygrænsen, Jensen bor uden for. Lidt historik Det nugældende princip for sær- og sammenskrivning af adverbium + præposition er ifølge Galberg Jacobsen (2010, s. 322) formentlig formuleret for første gang i Videnskabernes Selskabs Ordbog (bind 3, 1820): Indenfor, inden for, adv. & præp. [Bør som adverb. skrives i eet Ord, og som præp. i to]. Galberg Jacobsen gør sammesteds opmærksom på at hæftet med bogstavet I blev udsendt allerede i 1809, så reglen har altså eksisteret i lidt over 200 år. Før Retskrivnings ordbogen 1986 var enkelte forbindelser undtaget fra reglen: I 1986-ordbogens forgænger, Retskriv ningsordbogen af 1955, lyder reglen ( 20) således: Forbindelser af biord og forholdsord skrives i to ord, når forholdsordet har en styrelse, ellers i ét. Fra reglen, der bortset fra den danske terminologi er identisk med den nugældende, er der fem undtagelser: ordene fremfor, henad, henimod, henved, indtil skrives i ét ord, når de anvendes om ikke-rumlige forhold, uanset om de har en styrelse eller ikke (ibid.). Samme regel (i en lidt anden ordlyd) og samme fem undtagelser finder man i Dansk Retskrivnings ordbog, 1923, og Saabys Retskrivningsordbog, 7. udgave, Den sidstnævnte var den første retskrivningsordbog som indeholdt en Retskrivningsvejledning (svarende til de nuværende Retskrivningsregler ). En enkelt af de fem nævnte undtagelser 2 Nyt fra Sprognævnet 2011/3 september

3 gælder stadig. Det drejer sig om forbindelsen ind til/indtil, som efter de nuværende regler skrives i ét ord i betydningen så langt/længe som til, fx Udsalget varer indtil den 5. november. Kan jeg køre med indtil 30-km-stenen? I øvrige tilfælde skrives det i to ord, fx Barnet puttede sig ind til sin far. Kør helt ind til kantstenen! Særbehandlingen af ind til/indtil skyldes at den i modsætning til de andre forbindelser af adverbier og præpositioner også har status som konjunktion, fx Vent indtil jeg ringer! Sprogbrugen I sproglitteraturen ledsages omtaler af den aktuelle regel ofte af en bemærkning om at den giver anledning til et stort antal mere eller mindre ligegyldige fejl. Der er udbredt enighed om at fejl af denne type hører til i den lettere ende af skalaen dels fordi de begås af sprogbrugere på alle færdighedsniveauer, dels fordi de ikke giver anledning til misforståelser: De fleste bemærker næppe disse fejl og oplever dem ikke som fejl. De er hyppige, også i den professionelle sprogverden, avisartikler og officielle breve. De giver vistnok aldrig anledning til misforståelser. Det er altså ikke overraskende at studenterne i 1998 har disse fejl som næsten alle begår, og kun få bemærker eller generes af. Men fejl er det jo formelt set. Der er to måder at komme dem til livs på. Man kan indskærpe reglerne i skolen, øve eksempler og rette fejl når de forekommer. Det vil utvivlsomt begrænse antallet, men næppe fjerne dem eller reducere deres antal markant. Der er også den mulighed at bede Dansk Sprognævn se på sagen og overveje om reglerne uden tab kunne bringes i overensstemmelse med den aktuelle sproglige praksis. (Undervisnings mini steriet 2002, s. 20). Det er frem for alt forbindelser der fungerer som præposition, som, i strid med reglerne, skrives i ét ord: indenfor finanssektoren, overfor skolen osv. Stikprøver fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs store elektroniske samling af nutidige tekster, KorpusDK, viser at sammen skrivning af visse præpositionelle forbindelser er særdeles hyppigt forekommende. I stikprøver i form af 400 tilfældigt udvalgte eksempler fra hver af de konkordanser (tekstuddrag) som fremkommer ved søgning på bogstavstrengene inden for, indenfor, over for, overfor, er de præpositionelle forbindelser inden for og over for fejlagtigt skrevet i ét ord i henholdsvis 70 og 95 % af tilfældene. Adverbierne indenfor og overfor skrives derimod uhyre sjældent i to ord: Adverbiet indenfor er skrevet i to ord i 0,5 % af tilfældene, overfor i 0,25 % af tilfældene. Fejlagtig særskrivning af adverbier forekommer dog også, men fejlene ses typisk i tungere forbindelser som fx midtimellem og rundtomkring, velsagtens fordi mange sprogbrugere opfatter dem som to ord, uanset deres konkrete grammatiske funktion. Udtale Som det er fremgået af det ovenstående, > Nyt fra Sprognævnet 2011/3 september 3

4 er det forbindelsens konkrete grammatiske funktion som afgør om den skal skrives i ét eller to ord. Udtalen, som jo er det afgørende kriterium for sær- og sammenskrivning af de fleste andre ordforbindelser (jf. Retskrivningsordbogens 18), er ikke så entydig at den kan tjene som rettesnor for sær- og sammenskrivning af forbindelser af adverbium + præposition. Adverbielle forbindelser udtales ganske vist typisk med to hovedtryk, fx Kom 'inden'for! Hun bor 'neden'under. Og omvendt udtales præpositionelle forbindelser typisk med enhedstryk (dvs. hovedtryk + bitryk), fx Hun arbejder 'inden for finanssektoren. ' Vandrørene ligger 'neden under gulvet. ' Men der er variation i udtalen af mange forbindelser, og det er formentlig grunden til at man i sin tid valgte at lade skrivemåden afhænge af grammatikken i stedet for af udtalen. Hvad skyldes fejlene? De fleste fejl der begås på dette område, består som nævnt i sammenskrivning af præpositionelle forbindelser. Og fejlene optræder typisk i forbindelser der også kan have adverbiel funktion (jf. ovenfor), fx Der bor ingen over for os (præp.). Der bor ingen overfor (adv.). Endvidere ses fejlene hyppigst i tilfælde hvor den særskrevne præposition og det sammenskrevne adverbium har samme (præpositionelle) betydning, fx Bagved (huset) ligger der en lille legeplads. Indenunder (skjorten) havde han en stor tatovering. Ord som fx forbi, i og på er i ordbøgerne normalt opført som både adverbier og præpositioner. I nyere grammatikker betragtes sådanne ord oftest som præpositioner, uanset om de optræder med eller uden styrelse. Når sådanne præpositioner optræder uden styrelse, siges de at have absolut funktion, fx Hun står altid på i Slagelse. Pas på du ikke falder i! Du er altid velkommen til at kigge forbi. Forbindelser af typen bag + ved, over + for osv. kan på samme måde som fx forbi, i og på betragtes som præpositioner, uanset om de optræder med eller uden styrelse. Tilbøjeligheden til at sammenskrive sådanne præpositionelle forbindelser kan meget vel skyldes at forbindelserne af mange sprogbrugere opfattes som ét ord, dvs. som sam men satte præpositioner med helhedsbetydning. Denne opfattelse er velbegrundet: De kan som nævnt have samme betydning som de tilsvarende (sammenskrevne) adverbier, og nogle af dem er tilmed mere eller mindre synonyme med en usammensat præposition: Bag(ved) huset ligger der en lille legeplads. Er der noget (inden)i æsken? Hesteskoen skal hænge (oven)over døren. 4 Nyt fra Sprognævnet 2011/3 september

5 Vandrørene ligger (neden)under gulvbrædderne. Forbindelsernes helhedsbetydning fremgår tydeligt når man sammenligner dem med forbindelser hvis første led er et retningsadverbium der angiver bevægelse fra ét sted til et andet (fx ind, ud = dynamisk form) eller forbliven/tilstand (fx inde, ude = statisk form), fx op ned Han er taget ud til mormor ind hen oppe nede Han er ude hos mormor inde henne Forbindelser med op/oppe, ned/nede osv. har karakter af friere forbindelser af et retningsadver bium + en præpositionsforbindelse: op + til mormor, oppe + hos mormor osv. Med en forbindelse af denne type giver afsenderen udtryk for hvordan han eller hun opfatter relationen til den person eller det sted der tales om (Hovmark 2009, s. 7). Hvis man meddeler at nogen er oppe, nede, ude osv. hos mormor, har man samtidig meddelt sin synsvinkel: Set i forhold til afsenderen bor mormor oppe, nede, ude osv. Forbindelserne med et retningsadverbium indeholder altså ekstra information set i forhold til forbindelserne uden retningsadverbium, som er neutrale med hensyn til synsvinkel (fx han er hos mormor). Forbindelser som henne hos mormor, ind på kontoret, nede fra gaden, ud i haven osv. består altså af et ord der meddeler en synsvinkel + en præpositionsforbindelse, og det er muligvis årsagen til at de relativt sjældent ses skrevet i ét ord. Den type forbindelser som er karakteriseret ved at have helhedsbetydning (bagved, indenunder, overfor osv.), er på samme måde som fx til og hos neutrale med hensyn til synsvinkel: Meddeler man at mormor bor over for skolen, har man meddelt hvordan mormor er placeret i forhold til skolen, men ikke hvordan skolen er placeret i forhold til én selv (dvs. om den ligger oppe, nede osv.). Der er med andre ord flere gode grunde til at opfatte visse forbindelser af adverbium + præposition, fx bagved, indenunder og overfor, som sammensatte præpositioner, og det bør derfor også være muligt at skrive dem i ét ord når de har præpositionel funktion. Afgrænsning af forbindelserne Gruppen af forbindelser som valgfrit skal kunne skrives i ét eller to ord i præpositionel funktion, må først og fremmest omfatte forbindelser som også kan have adverbiel funktion, og som derfor allerede har en regelret sammenskrevet form (jf. ovenfor). Dermed er størsteparten af de mange forbindelser med et retningsadverbium i statisk eller dynamisk form udelukket. Enkelte af disse forbindelser kan fungere som adverbier (fx ind + imellem og ude + fra), men den betydning sådanne forbindelser har som adverbier, er af en anden (mere generel eller overført) karakter end den betydning der fremkommer når præpositionen (fx fra og imellem) har en styrelse: > Nyt fra Sprognævnet 2011/3 september 5

6 Der hørtes råb udefra. Der hørtes råb ude fra gaden. Han forsvandt indimellem. Han forsvandt ind imellem træerne. I konstruktioner som fx Der hørtes råb udefra og Han forsvandt indimellem er forestillingen om en styrelse helt fraværende, og det vil derfor ikke give mening at spørge: Ude fra hvad? og Ind imellem hvad? Generel eller overført betydning finder man også hos nogle af de forbindelser som valgfrit skal skal kunne skrives i ét eller to ord når de har en styrelse, fx (halte) bagefter og (føle sig) udenfor. Det der gør det rimeligt af behandle indimellem, udefra mfl. anderledes end bagefter, udenfor mfl., er at de førstnævnte normalt ikke optræder i sammenhænge hvor de vil kunne opfattes som præpositioner med absolut funktion. Gruppen af forbindelser med valgfri særeller sammenskrivning i præpositionel funktion omfatter forbindelser med et adverbium på -en som første element, dvs. alle forbindelser hvis første element er inden, neden, oven, uden. Alle disse forbindelser har de grammatiske og betydningssmæssige kendetegn som gør at de kan opfattes som sammensatte præpositioner. Det samme gælder forbindelserne med bag som første element samt forbindelsen overfor. bag efter/bagefter bag i/bagi bag om/bagom bag på/bagpå bag ved/bagved inden for/indenfor inden i/indeni inden om/indenom inden under/indenunder neden for/nedenfor neden om/nedenunder neden under/nedenunder oven for/ovenfor oven i/oveni oven om/ovenom oven over/ovenover oven på/ovenpå over for/overfor uden for/udenfor uden om/udenom uden over/udenover uden på/udenpå Forslaget om valgfri sær- eller sammenskrivning af sådanne forbindelser er blevet behandlet på flere møder i Dansk Sprognævns repræsentantskab, og der er ved disse lejligheder blevet ytret ønske om at udvide valgfriheden så den også omfatter en lille gruppe præpositionelle forbindelser som ofte sammenskrives, især når de bruges med ikke-rumlig betydning. Det drejer sig om forbindelserne fremfor, henad, henimod, henunder, henved, udover. Flere af disse forbindelser skulle indtil 1986 obligatorisk skrives i ét ord når de blev brugt om ikke-rumlige forhold (jf. ovenfor). I den ny udgave af Retskrivningsordbogen vil forbindelserne valgfrit kunne skrives i ét eller to ord uanset betydningen. Man vil således valgfrit kunne skrive fx De gik hen ad/henad vejen. Det ordner sig nok hen ad/henad vejen. Hun er vel hen imod/henimod de Nyt fra Sprognævnet 2011/3 september

7 Vi bevægede os langsomt hen imod/henimod kanten. Afsluttende bemærkninger Den ovennævnte gruppe af forbindelser som fremover vil kunne skrives i ét eller to ord når de optræder med styrelse, indeholder de forbindelser som sprogbrugerne typisk laver fejl i. Og som det forhåbentlig er fremgået, er der i langt de fleste tilfælde tale om velmotiverede fejl: Der er tale om forbindelser som ud fra et grammatisk og betydningsmæssigt synspunkt er helheder, og som det derfor giver god mening at skrive i ét ord. Tiden vil vise om den skriftlige sprogbrug udvikler sig sådan at man kan gøre sammenskrivning obligatorisk, sådan som det er tilfældet i svensk og (til dels) norsk. Imod den omhandlede retskrivningsændring kan man indvende at det er vanskeligt at huske hvilke forbindelser der har valgfri sær- eller sammenskrivning, og hvilke der skal skrives efter den traditionelle regel. Som nævnt bygger afgrænsningen af forbindelser for langt størstepartens vedkommende på grammatiske og betydningsmæssige overvejelser. Den centrale del af forbindelserne har derudover tydelige morfologiske kendetegn (alle forbindelser med adverbium på en og med bag som første element). Dette vil være en støtte for hukommelsen. Imod ændringen kan man også indvende at den omfatter nogle forbindelser som sprogbrugerne forholdsvis sjældent laver fejl i. Begrundelsen for alligevel at medtage Jørgen Schack (f. 1961) er seniorforsker i Dansk Sprognævn. disse forbindelser er de samme som de netop nævnte: grammatik, betydning og morfologi. Litteratur Galberg Jacobsen, Henrik (2010): Ret og skrift. Officiel dansk retskrivning Bind 1. Dansk Sprognævns skrifter 42. Syddansk Universitetsforlag. Hovmark, Henrik (2009): Ude og hjemme om brugen af retningsadverbier i Jylland og på Øerne. I: Ord og Sag 29, s Undervisningsministeriet 2002 = Hvordan staver studenterne? - en undersøgelse af stavefejl i studenter eksamensstilene 1998 (Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr , Uddannelses styrelsen, Undervisningsministeriet 2002). g Nyt fra Sprognævnet 2011/3 september 7

8 Sproghaj - kan det være positivt? Af Sabine Kirchmeier-Andersen Sprogkampagnen Gang i sproget (www. gangisproget.dk) har udsendt et korps af sproghajer til folkeskolens ældste klasser og til gymnasierne. De skal holde foredrag og skabe begejstring og interesse for sprog. Men hvorfor hedder de sproghajer? En haj er et lumsk og grådigt dyr. Vi har sjældent positive associationer når vi tænker på hajer. Alligevel ser vi oftere og oftere ordet haj brugt i en positiv betydning om mennesker. Ordet haj (tidligere skrevet hej) er ifølge Ordbog over det danske Sprog (bind 7, 1925) importeret omkring 1500-tallet fra hollandsk, som igen har lånt ordet fra nordisk. Ordbogen har registreret 3 hovedbetydninger af ordet haj: 1. en rovfisk, 2. en betegnelse for en person, 3. en lille fiskerkutter. I et supplementsbind er der angivet en 4. betydning: en drink med stærk øl. Det er personbetegnelsen, altså betydning 2, der er relevant her. Her skelner ordbogen igen mellem to betydninger: Den første er en overført negativ betydning hvor haj ifølge ordbogen betegner en person der på en grisk og hensynsløs måde søger at skaffe sig fordele eller tilrane sig noget, fx ved at udplyndre andre. Mange kender denne negative betydning af ordet fra sammensætninger som bolighaj, billethaj, børshaj, arbejdshaj, valutahaj, billardhaj (fra engelsk pool shark) og narkohaj. Denne betydning har tilsyneladende sin oprindelse i 1920 erne, formentlig inspireret af engelsk. Ordbogen Nye ord i dansk (www. nyeordidansk.dk) daterer bolighaj til 1958, mens arbejdshaj ( en person som mod beta 8 Nyt fra Sprognævnet 2011/3 september

9 ling fusker med arbejdsbeviser for at skaffe udlændinge opholdstilladelse ) og narkohaj stammer fra hhv og Den anden betydning som angives i Ordbog over det danske Sprog, er klart positiv. Her betegner haj en person som er ivrig efter noget eller dygtig til noget. Udtrykket en haj efter noget i betydningen ivrig efter noget eller glad for noget har været kendt i hvert fald siden 1895 hvor det forekom som jargon især i marinen. I et supplementsbind til Ordbog over det danske Sprog (bind 4, 2001) henvises der i denne betydning blot til ordet ørn. Muligvis er det også derfra præpositionen til er hentet, for i positiv betydning forekommer haj i dag oftest med til som det fremgår af nedenstående eksempler. Vi skal have købt nogle nye Nintendo Wii-spil, for det er børnene rigtig glade for. Morten nåede at blive lidt af en haj til tennis, så han endte med at kunne instruere de andre børn i, hvordan de blev gode, siger hun (Fyens Stiftstidende, ). VOR NY kulturminister, Per Stig Møller, er jo en haj til fransk, så læseren må lige undskylde, at jeg henvender mig direkte til ham på mit franske: Hvad Fanden foregår der i det mediebordel? (Ekstra Bladet, ). Ved den næste torsdagscafé på biblioteket Kongevej 22. oktober kl kan man få en oplæring i, hvordan man bliver en haj til at bruge bibliotekets søgesystemer (Jydske Vestkysten, Sønderborg, ). I Politikens slangordbøger 1982, 1986, 1989, 1993, 1997 og 2001 og i de store tosprogsordbøger, dansk-engelsk (Vinterberg-Bodelsen, 4. udg., 1998) og dansk-fransk (Blinkenberg & Høybye, 1991), finder man udelukkende den negative betydning. Politikens Nudansk Ordbog med etymologi (4. udg., 2010) har ligeledes kun den negative betydning. Kun et enkelt kort i Sprognævnets ordsamling henviser til konstruktionen en haj efter i den positive betydning med reference til Kaj Boms bog Mere om slang fra Udtrykket en haj til har nævnet for første gang registreret i Den Danske Ordbog (www.ordnet.dk/ ddo) har både den positive og den negative betydning. Selv om den positive betydning af haj tilsyneladende har været kendt i maritime kredse helt tilbage i 1895 og muligvis også har været brugt i slang og talesprog, må man konkludere at den ikke har været særlig fremherskende frem til 1990 erne. Ligeledes ser varianten med efter ud til at være mindre brugt end varianten med til. Avisdatabasen Infomedia har således i alt 165 forekomster af en haj til og kun to 2 af en haj efter. De to eksempler stammer fra hhv og På søgemaskinen Google fandt jeg den forekomster af en haj efter og forekomster af en haj til. En stikprøvekontrol viser at der kun i sjældne tilfælde er tale om andre sammenhænge hvori disse strenge kan forekomme, fx der var en haj efter ham, eller der kom en haj til. Ser man nærmere på de mange eksempler man kan finde på nettet, tyder meget på at den positive variant med til ikke blot er blevet meget hyppig; den er også ved at blive > Nyt fra Sprognævnet 2011/3 september 9

10 mere almen og opleves mindre slangpræget end tidligere. Det viser nedenstående citater fra Forskningsstyrelsens og Experimentariums hjemmesider: Sabine Kirchmeier-Andersen (f. 1955) er direktør for Dansk Sprognævn. Kursus: Bliv en haj til budgetter og regnskaber i FP7 (www.fi.dk/nyheder/arrangementer/2010/kursus ). Experimentarium: Einstein ville være en haj til ( , Hvor den positive betydning i dag typisk optræder i en konstruktion med subjektsprædikat og præpositionen til: nogen er en haj til noget, signaleres den negative betydning overvejende med sammensætninger med haj som andetled, jf. bolighaj og narkohaj ovenfor. Dog finder man nu også sammensætninger med den positive betydning af haj. se sig godt for når man møder ordet haj i en sammensætning i nyere tekster: Rigtig mange bilhajer udnytter situationen til at presse prisen helt i bund, når de handler biler, fordi at det tager lang tid at sælge sin bil på nettet (brugtebiler.blogspot. com/.../brugte-biler-falder-i-pris-billigere. html). Nu er jeg ikke selv den største bilhaj, men det er vel ikke noget problem at få en mekaniker til at sætte det på? (www.audiclub. dk/forum/viewtopic.php?f=23&t...start). Det betyder ikke, at du nødvendigvis behøver at være en boglig læsehaj. Du skal bare være motiveret, selvstændig og have gå-påmod (aalborg-studenterkursus.dk/2-aarigstudentereksamen.html). Vil du være den it-haj, som virksomhederne fisker efter? Så kom og hør nærmere om DATAMATIKER-studiet i Skive (www. ithaj.com). Nedenstående eksempler med ordet bilhaj fra Google viser at det samme sammensatte udtryk endda kan bruges i både negativ betydning (i det første eksempel) og positiv betydning (i det sidste), så man skal åbenbart Umiddelbart skulle man tro at vi her har at gøre med endnu et eksempel på et ord der har skiftet eller udvidet sin betydning med tiden. Men der er altså langtfra tale om et nyt fænomen. Den positive betydning har hele tiden været der; det ser ud til at den bare har fået en renæssance. Sproghajer blev med omhu valgt som betegnelsen for medlemmerne af det sproglige foredragskorps som holder foredrag om sprog i folkeskoler og gymnasier i forbindelse med sprogkampagnen Gang i sproget. De er nogle rigtige hajer til sprog i den allermest positive betydning. g 10 Nyt fra Sprognævnet 2011/3 september

11 Spørgsmål og svar Mainstreaming S p ø r g s m å l : Kan Sprognævnet finde på et godt alternativ til ordet mainstreaming i betydningen ligestilling? Vi synes ikke det umiddelbart er til at forstå. S v a r : Vi er enige i at mainstreaming er et uhensigtsmæssigt udtryk for arbejdet med ligestilling. Det er uigennemskueligt hvad ordet dækker, særligt fordi det har en bredere betydning i fagkredse (se nedenfor). Mainstream betyder dominerende retning inden for kunst og kultur ifølge Den Danske Ordbog (http://ordnet.dk/ddo/) og er synonymt med hovedstrøm, hovedstrømning. Verbalsubstantivet mainstreaming må derfor betyde det at gøre noget til en hovedstrømning eller hovedtendens, gøre noget almindeligt. Ordet er ikke med i andre danske betydningsordbøger end Den Danske Netordbog (DDNO) på Ordbogen.com hvor betydningen er det at bringe modsætninger sammen til en enhed med samme rettigheder og synspunkter; bruges ofte om ligestilling. Ordet er blevet brugt i faglige kredse i en del år uden at bide sig fast i det almene ordforråd det er ikke kommet med i Retskrivningsordbogen, Nudansk Ordbog eller Den Danske Ordbog. For indviede i 90 ernes ligestillingsdebat og politiske tiltag inden for ligestilling er Mainstreaming et navn på en ligestillingsstrategi, men for uindviede giver betegnelsen ikke megen mening. For mainstreaming betyder bare det at gøre noget til en hovedstrømning eller hovedtendens, gøre noget almindeligt, og er altså ikke snævert afgrænset til ligestillingsområdet : Der er ingen angivelse i mainstreaming af HVAD det er der gøres til hovedtendens eller gøres almindeligt, og mainstreaming bruges da også inden for andre områder, fx inden for handicapområdet. Dette kan man se fx på hjemmesiden for Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH): Derudover har CLH valgt at se nærmere på handicaprådenes seneste årsberetninger, tilbyde hjælp til implementering af Projekt Mainstreaming af handicapområdet og at være ambassadør for projekt Nye og nemmere veje. (http://www.clh.dk/). Der er altså gode grunde til at undgå betegnelsen mainstreaming for 'det at indarbejde ligestillings- og kønsperspektiver i al politik og planlægning. Udtrykket er allerede i brug i visse ligestillingsstrategier, og hvis man henvender sig til ikkefagfolk, vil vi op > Nyt fra Sprognævnet 2011/3 september 11

12 fordre til at man i det mindste angiver hvad det er man forsøger at mainstreame, nemlig ligestillingen. På Kvinfos hjemmeside er der et tema om mainstreaming. Her forklares ræsonnementet bag termen således: Direkte oversat betyder mainstream hovedstrøm. Når ordet bruges i forbindelse med ligestillingspolitik, betyder det, at ligestilling skal føres ind i den politiske hovedstrøm i stedet for at leve et liv ude på sidelinjen. Kønsmainstreaming er et nøglebegreb inden for ligestillingspolitisk arbejde i dag, og er i Danmark vedtaget som metoden til at opnå ligestilling i henhold til ligestillingsloven fra Det er den siddende regerings lovfæstede pligt at fremme ligestilling gennem kønsmainstreaming. (http://forside.kvinfo.dk/tema/ Mainstreaming, sept. 2008). Det svenske sprognævn opfordrer til i stedet for mainstreaming at bruge at lægge ligestillingsaspekter på noget eller at danne sammensætninger med ligestillings- ( jämställdhets- ). Den svenske Klarspråksgruppe an befaler en omskrivning, fx (oversat til dansk) ligestillingsspørgsmål skal indgå som en selvfølgelig del, sætte ligestillingen i fokus, altid tage hensyn til ligestillingsspørgsmål, få ligestillingsaspektet ind, integrering af et ligestillingsperspektiv, og fraråder forsvenskningen jämtegrering (sammenskrivning af jämställdhet ( ligestilling ) og integrering) fordi den er uigennemskuelig. For nogle år siden gjorde Svensk Sprognævn (nu Språkrådet) os opmærksom på at det endda på den svenske Riksdags hjemmeside frarådes at bruge mainstreaming og i stedet tilrådes at omskrive indtil et passende svensk udtryk er fundet. Vi vil også anbefale omskrivninger af mainstreaming som de ovenstående. Hvis man ønsker at begrebet kun består af ét ord, kan man bruge ordene ligestillingshensyn, ligestillingsintegrering eller ligestillingsindarbejdelse/ligestillingsindarbejdning. Der er dog intet problem i at et begreb består af flere ord, fx hensyn til ligestilling. Fra EU-Kommissionens afdeling i København oplyser man således også at mainstreaming kan oversættes til integrering af ligestillingsaspektet eller integrering af kønsaspektet. MR og IEM 12 Nyt fra Sprognævnet 2011/3 september

13 Holde hånden over eller under nogen? S p ø r g s m å l : I tv og radio hører jeg hele tiden udtrykket holde hånden under nogen med betydningen beskytte eller forsvare nogen. Men hedder det egentlig ikke holde hånden over nogen? S v a r : Holde hånden over nogen er i hvert fald det eneste udtryk man finder i ordbøger som Ordbog over det danske Sprog (www.ordnet.dk/ods), Den Danske Ordbog (www.ordnet.dk/ddo), Politikens Nudansk Ordbog med etymologi (4. udg., 2010) og Erik Bruun: Dansk Sprogbrug (2. udg., 1995). Men varianten med under i stedet for over er ganske rigtigt blevet temmelig udbredt, både i skrift og i tale. Nogle eksempler: De utvetydige vurderinger lyder, at tilsynet ikke vil holde hånden under banken (Weekendavisen ). I dag sidder Dansk Folkeparti med de afgørende mandater og holder hånden under regeringen (Kristeligt Dagblad ). I Ældresagen er chefkonsulent Olav Feldbo helt enig i, at der er en stor opgave i at holde hånden under de mest ensomme og isolerede ældre (Jyllands-Posten ). I det traditionelle udtryk er der tale om at man skærmer nogen mod udefrakommende farer ved at holde hånden over dem. I udtrykket med under er billeddannelsen derimod en anden. Her beskytter man nogen el. noget ved at holde hånden under dem for derved at undgå at de for nu at bruge et andet billede bliver tabt på gulvet eller falder igennem. Begge billeddannelser giver god mening, og det er formodentlig en medvirkende årsag til at udtrykket med under er gledet mere eller mindre ubemærket ind i det danske sprog. JNJ Nyt fra Sprognævnet 2011/3 september 13

14 Min far fortalte han skulle have 22 barnedåb dåb i flertal S p ø r g s m å l : Retskrivningsordbogen, 3. udg., 2001, har ingen flertalsform af ordet dåb, og i Nyt fra Sprognævnet 2006/4 skriver I at ordet traditionelt ikke bruges i flertal. Det mener jeg er forkert. Hver dag i folkekirken bliver ordet dåb brugt i flertal. Organisten og det øvrige personale skal have at vide at der er fem dåb, og dåbsforældrene får at vide at der er fire dåb foruden deres egen osv. Som meget lille pige tog jeg en gang med min far i kirke af én grund: Han fortalte han skulle have 22 barnedåb. Det er på tide at få slået mere officielt fast at det hedder mange dåb. Alt andet, fx mange dåbe, som I i Nyt fra Sprognævnet 2006/4 siger I er stødt på, lyder meget kikset. S v a r : Flertalsformen dåb kommer med i den næste Retskrivningsordbog, som efter planen skal udkomme i slutningen af Der har aldrig før været angivet en flertalsform af ordet dåb i de officielle retskrivningsordbøger - den første officielle retskrivningsordbog udkom i Når der ikke har været angivet nogen flertalsform af ordet, er det fordi man ikke har haft dokumentation for at en flertalsform har været almindelig. Ordbog over det danske Sprog, der dækker perioden fra , nævner ganske vist flertalsformerne dåbe (med henvisning til Holberg) og dåber, men tilføjer nu næppe brugt. Under opslagsordet barnedåb nævner ordbogen flertalsformen barnedåber, men med en bemærkning om at formen er sjælden. Det kan således ikke være helt forkert at skrive i Nyt fra Sprognævnet 2006/4 at ordet traditionelt ikke bruges i flertal. Vi er i de senere år i Sprognævnet jævnligt blevet spurgt om flertalsformen af dåb. Nogle sprogbrugere synes stadig det lyder helt forkert at bruge ordet i flertal, andre vil gerne bruge en flertalsform, men ved ikke hvilken form de skal vælge. Som det fremgår af Ordbog over det danske Sprog, har der ikke været nogen etableret flertalsform af dåb, og alle tre former (dåb, dåbe og dåber) er strukturelt set mulige. Det er derfor ikke så mærkeligt at vi er stødt på alle tre former i tidens løb. Der kan i faglige kredse være tradition for en bestemt form, og i Ordbog over det danske Sprog, Supplement, bd. 2, 1994, 14 Nyt fra Sprognævnet 2011/3 september

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Exit poll eller valgstedsmåling?

Exit poll eller valgstedsmåling? 2010/1 marts tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem)

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem) 21 sproglige dødssynder (og hvordan du undgår dem) Kære læser Vi håber, at du vil få gavn af vores lille e-bog om klassiske sproglige fejl. Send endelig bogen videre til kollegaer, venner, familie eller

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Både... men også. 2012/3 september. Af Pia Jarvad

Både... men også. 2012/3 september. Af Pia Jarvad 2012/3 september tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene.

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Generationssprog myte eller virkelighed?

Generationssprog myte eller virkelighed? 2008/4 december tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Grineren og andre grineren ord. En grammatisk statusopgørelse

Grineren og andre grineren ord. En grammatisk statusopgørelse 2012/1 marts tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriets. Ligestillingsrapport. November 2003

Økonomi- og Erhvervsministeriets. Ligestillingsrapport. November 2003 Økonomi- og Erhvervsministeriets Ligestillingsrapport November 2003 Revideret januar 2004 1 1. Indledning Det fremgår af Ligestillingslovens 5, at alle ministerier samt statslige institutioner og virksomheder

Læs mere

Parallelsproglighed i teori og praksis

Parallelsproglighed i teori og praksis 2010/4 december tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Majonæsekrigen 25 år. 2010/3 september. Majonæse og andre madord og hadord. Af Henrik Galberg Jacobsen

Majonæsekrigen 25 år. 2010/3 september. Majonæse og andre madord og hadord. Af Henrik Galberg Jacobsen 2010/3 september tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene.

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Indholdsfortegnelse Godt sprog er vigtigt 5 Relevans for modtageren 6 Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Gør teksten overskuelig

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik)

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder

Læs mere

1. Komma det nye og det traditionelle,

1. Komma det nye og det traditionelle, 5 Sådan sætter du tegn 1. Komma det nye og det traditionelle, Kommaet er det tegn, vi bruger allermest. Men det er også det tegn, der volder flest problemer på dansk. Derfor har vi valgt at bruge en del

Læs mere

Odør eller odeur? Om skrivemåden af odør og andre franske låneord i dansk

Odør eller odeur? Om skrivemåden af odør og andre franske låneord i dansk 2013/3 september tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene.

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Unges holdninger til stavefejl på Facebook

Unges holdninger til stavefejl på Facebook 2013/4 december tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Kære forældre, Først en stor tak til alle jer, som besvarede undersøgelsen i sidste nummer af Kildeskolenyt!

Kære forældre, Først en stor tak til alle jer, som besvarede undersøgelsen i sidste nummer af Kildeskolenyt! ildeskolenyt! Kære forældre, Først en stor tak til alle jer, som besvarede undersøgelsen i sidste nummer af Kildeskolenyt! Denne gang modtager I bladet med posten, så vi ved, at I får undersøgelsen vi

Læs mere

BREAKING NEWS! Sproglig korrekthed på tv2.dk

BREAKING NEWS! Sproglig korrekthed på tv2.dk 2010/2 juni tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Udkast til referat 3. bestyrelsesmøde 29.5.2012

Udkast til referat 3. bestyrelsesmøde 29.5.2012 Udkast til referat 3. bestyrelsesmøde 29.5.2012 Dagsorden: 1. Godkendelse af referat af 2. møde 2012 2. Retskrivningsordbogen 2012, kontrakter, lancering og økonomi 3. Sprognævnets ordliste 2001 4. Opfølgning

Læs mere

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Retsudvalget 2013-14 L 39 Bilag 5 Offentligt Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Til: Retsudvalget samt ordførere på L39 Fra: Dansk Erhverv Indledning Direktivet

Læs mere

brug nettet / lær at søge effektivt

brug nettet / lær at søge effektivt brug nettet / lær at søge effektivt Med netmedierne kan du gratis og lovligt: Downlåne materiale direkte til din egen pc Undgå ventetid Få adgang til et utal af fuldtekst artikler fra diverse tidsskrifter

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Skriv med CD-ORD 8. Ordbogen.com

Skriv med CD-ORD 8. Ordbogen.com Ordbogen.com Skolerne i Furesø abonnerer på Ordbogen.com. Det er et online ordbogsprogram der lægger sig ind øverst i skærmbilledet. Det forsvinder igen, men efterlader en grå linie som kan aktivere programmet

Læs mere

it-hjælpemidler? It-hjælpemidler i prøvesituationer? To undersøgelser af it-hjælpemidlers effekt

it-hjælpemidler? It-hjælpemidler i prøvesituationer? To undersøgelser af it-hjælpemidlers effekt Hvor meget hjælper it-hjælpemidler? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Alle er enige om de store muligheder i it-hjælpemidler til læsning og skrivning og mange

Læs mere

Nogle metoder ved arbejdet med Brothers Keeper.

Nogle metoder ved arbejdet med Brothers Keeper. Villy Andersen Frederiksberg den 8. september 2014. Nogle metoder ved arbejdet med Brothers Keeper. For at få samling på nogle af de tidligere udsendte beskrivelser og vejledninger om Brothers Keeper (BK)

Læs mere

Luder og laban. De grimmeste ord i to generationer

Luder og laban. De grimmeste ord i to generationer 2012/2 juni tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Nye traditioner Nye ord

Nye traditioner Nye ord 2011/2 juni tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger.

Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger. Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger. 20-04- 2007 De har ved mails af 4. og 5. december 2006 klaget over Esbjerg Kommunes anvendelse af skattemidler til afskedsfest m.v. Deres henvendelse

Læs mere

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb) Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1676

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1676 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1676 Klager: Automobilhuset Tegllund A/S Bugattivej 4 7100 Vejle v/advokat John Kessler Indklagede: Allan Henry Olesen Skovbakken 26A, st. tv. 7100 Vejle Parternes påstande:

Læs mere

Skriftlig fremstilling

Skriftlig fremstilling Skriftlig fremstilling Det at skulle formulere noget skriftligt kan være meget svært. Især hvis det er noget, man ikke gør ret tit. Hvordan skal man dog komme i gang, hvordan skal det struktureres, og

Læs mere

TV 2/DANMARK A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C. København den 12. oktober 2007

TV 2/DANMARK A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C. København den 12. oktober 2007 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/DANMARK A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C. København den 12. oktober 2007 Klage over skjult reklame for produkter fra Ole Henriksen i Nyhederne sendt på TV 2 Peter W. Rasmussen

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Intet af dette finder nødvendigvis sted for en hjemmeside på Internettet!

Intet af dette finder nødvendigvis sted for en hjemmeside på Internettet! MATERIALEKRITIK / KILDEKRITIK / INFORMATIONSKRITIK Søg først efter materiale på "sikre" steder på nettet. Find ud af hvem der har produceret hjemmesiden. Se efter hvornår hjemmesiden er lavet og/eller

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 25/11/2014-06.11.2014-48 (20141125) Selskabsbeskatning - begrænset skattepligt - selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra f - rådgiver- og konsulenthonorarer m.v. Højesterets dom af 12/11 2014, sag 111/2012,

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Skriv til patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Skriv til patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 6 Skriv til patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Kommunikations- og patientsyn... 4 Målgruppe... 5 Dit mål med informationen... 7 Formålet med informationen... 8 Gode

Læs mere

Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter

Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter - 1 Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter SKM2012.634. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar af 23/10 2012, at et selskab,

Læs mere

DANSK STANDARD FOR UDSKRIFTER OG REGISTRERING AF TALESPROG, 2. UDGAVE, 1992.

DANSK STANDARD FOR UDSKRIFTER OG REGISTRERING AF TALESPROG, 2. UDGAVE, 1992. DANSK STANDARD FOR UDSKRIFTER OG REGISTRERING AF TALESPROG, 2. UDGAVE, 1992. Tillæg A til SNAK 5. årg., 1992 Nyhedsbrevet SNAK er udgivet af styringsgruppen for initiativområde Dansk talesprog i dets variationer

Læs mere

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V København den 17. oktober 2006 Klage over reklameafbrydelser i programserien De unge mødre sendt på TV Danmark

Læs mere

Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V. Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør

Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V. Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør Radio- og tv-nævnet 22. november 2013 Sagsnr. 2013-008563 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Apps. Kompenserende apps til mennesker med handicap www.digst.dk/~/media/files/mødet%20med%20borgeren/tilgængelighed...

Apps. Kompenserende apps til mennesker med handicap www.digst.dk/~/media/files/mødet%20med%20borgeren/tilgængelighed... Forslag til Apps til elever på mellemtrinnet, der har brug for kompenserende hjælpemidler. Nogle af informationerne er hentet fra Digitaliseringsstyrelsens materiale. Kompenserende apps til mennesker med

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

Til uddannelse. Læse og Skrive Aftale

Til uddannelse. Læse og Skrive Aftale Til uddannelse Læse og Skrive Aftale Indhold Værktøjer til fastholdelse og fagligt fokus 3 Aftalekonceptet 4 Sådan hjælper programmerne 5 CD-ORD 6-7 Ordbogsværktøjet 8 SkanRead 9 Stemmer 9 IntoWords til

Læs mere

Din virksomheds internationale website. Eksport

Din virksomheds internationale website. Eksport Din virksomheds internationale website Eksport Din virksomheds internationale website Denne guide skal hjælpe dig med at sikre, at din virksomheds website også fremstår professionelt, når sproget er et

Læs mere

Test din viden om Adjektiver

Test din viden om Adjektiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adjektiver 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog

Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog INDHOLD VALGMULIGHEDER UNDER MENUEN FILER UDSKRIV KOPIER AFSLUT VALGMULIGHEDER UNDER MENUEN SØGEMULIGHEDER OPSLAGSORD ORDFORBINDELSER AL TEKST

Læs mere

Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed

Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund... 2 Deltagerne i undersøgelsen... 2 Metode... 3 Den digitale virkelighed... 4 Den sociale virkelighed... 5 Den

Læs mere

Korpusbaseret lemmaselektion og opdatering

Korpusbaseret lemmaselektion og opdatering Korpusbaseret lemmaselektion og opdatering Jørg Asmussen Afdeling for Digitale Ordbøger og Tekstkorpora Det Danske Sprog- og Litteraturselskab www.dsl.dk Program 1. Introduktion til DSL 2. Introduktion

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

Lad talesproget komme til orde!

Lad talesproget komme til orde! Lad talesproget komme til orde! Af Erik Møller fra Auditorium X Dansk før, nu og i fremtiden? side 181 187, Forlaget Amanda, 1991 Talesprog contra skriftsprog... 2 Tale og skrift to forskellige kommunikationsformer...

Læs mere

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund.

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Netikette På biblioteket siger etiketten at du ikke

Læs mere

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord Turisten: Sig mig, min gode mand, bor der en hr. Kjærgaard her i byen? Fiskeren: Kjærregårinj liggjer ver kjærkan, å om ni ska dærhæn, må ni gå a gâdan ver dænj rø huzakâtan dærhænna Turisten: Jeg forstår

Læs mere

DANSKERNE & E-HANDEL 2014 Vi har spurgt danskerne, hvad der skal til, for at de er tilfredse med at handle på nettet. Du får deres svar her.

DANSKERNE & E-HANDEL 2014 Vi har spurgt danskerne, hvad der skal til, for at de er tilfredse med at handle på nettet. Du får deres svar her. DANSKERNE & E-HANDEL 2014 Vi har spurgt danskerne, hvad der skal til, for at de er tilfredse med at handle på nettet. Du får deres svar her. BRUG LEVERING TIL AT FÅ FLERE OG MERE TILFREDSE KUNDER Når

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Version 1, sidst opdateret i juni 2015 Indhold Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier... 1 Indtastningsvejledning til Matriklerne for

Læs mere

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 152342 DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA AF ANDERS VALENTINER-BRANTH OG HENRIK SAUER Folketinget har vedtaget en ny privatvejslov,

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Unge og gamle holdninger til bandeord

Unge og gamle holdninger til bandeord 2011/4 december tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Dansk Datahistorisk Forening COMAL fylder 40 år

Dansk Datahistorisk Forening COMAL fylder 40 år Dansk Datahistorisk Forening COMAL fylder 40 år Jubilæumsarrangement på Tapeten Lørdag den 28. februar 2015 Genoptryk af nogle udvalgte artikler om COMAL m.v. fra de første numre af Datalæreforeningens

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-36 Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed 20140902 TC/BD Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed - ophør eller fortsættelse af eksisterende virksomhed - krav til tilbageværende

Læs mere

Faaborg By s Antenneforening

Faaborg By s Antenneforening ORDINÆR GENERALFORSAMLING I FAARBORG BYS ANTENNEFORENING MANDAG DEN 22. APRIL 2013 KL.1900 på Hotel Faaborg Fjord Svendborgvej 175 5600 Faaborg Bestyrelsens beretning for året 2012 I henhold til foreningens

Læs mere

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Foreningen af Danske Videnskabsredaktører 1 2 Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En

Læs mere

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen 4 Analyse Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen Den seneste tid har budt på studiestart, og først og fremmest skal der lyde et stort velkommen til de nye studerende. Det er ikke sikkert, at

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

»Udstillingen LoveMePlease består af spam tekst broderier. Værkerne er små skarpe udpluk af spam mails Kit har modtaget, og de er blev foreviget af

»Udstillingen LoveMePlease består af spam tekst broderier. Værkerne er små skarpe udpluk af spam mails Kit har modtaget, og de er blev foreviget af »Udstillingen LoveMePlease består af spam tekst broderier. Værkerne er små skarpe udpluk af spam mails Kit har modtaget, og de er blev foreviget af Kits fine nål. Kit har gjort det digitale analogt. Det

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Dansk Sprognævns bestyrelse 2013-2016

Dansk Sprognævns bestyrelse 2013-2016 2013/2 juni tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft 10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft af Hans Ussing Tip nr. 1 Få overblik over din arbejdskraft lige nu Gennemgå aldrene på dine medarbejdere og gruppér dem i følgende grupper:

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 930 Klager: Freeway ApS Sct. Leonisgade 5 8800 Viborg v/advokat Morten Wagner Indklagede: Zolid ApS Bjergbygade 1 A,2.th 4200 Slagelse Parternes påstande: Klagerens påstande Indklagede tilpligtes

Læs mere