Om også at anvende sin sunde fornuft i specialpædagogikken

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om også at anvende sin sunde fornuft i specialpædagogikken"

Transkript

1 Om også at anvende sin sunde fornuft i specialpædagogikken John Maul Maul, J. (2000). Om også at anvende sin sunde fornuft i specialpædagogikken. I: J. Holst, S. Langager & S. Tetler (eds.), Specialpædagogik i en brydningstid, side Århus: Systime. Denne publikation stammer fra - hjemstedet for: Forum for eksistentiel fænomenologi Forummet er et tværdisciplinært netværk af praktikere og forskere, som anvender eksistentiel-fænomenologisk grundlagsteori i deres arbejde, og som publicerer om dette. Forummet er grundlagt i Husk at angive korrekt kildehenvisning ved referering til denne artikel. Den korrekte reference fremgår ovenfor. English: This publication is downloaded from the home page of The Danish Society for Existential Phenomenology. The Society consists of an interdisciplinary group of practitioners and researchers who make use of existential phenomenological theory in their work and who publish articles and books about it. The Society was founded in 2010.

2 Om også at anvende sin sunde fornuft i specialpædagogikken af John Maul i Specialpædagogik i en brydningstid side 83-95, Århus: systime 2000 red. Jesper Holst m.fl. Med udgangspunkt i De måske egnede af Peter Høeg og eksempler fra egen specialpædagogisk praksis er det meningen at belyse betingelserne for en sansende og fortællende specialpædagogik. Og med en sansende specialpædagogik mener jeg i denne sammenhæng ikke at tage eleverne med i skoven, men hvordan vi ser på og vurderer børn i specialundervisningen; og med en fortællende specialpædagogik tænker jeg ikke på at fortælle historier eller læse eventyr op for dem, men på hvordan vi beskriver disse elevers evner, viden og færdigheder. Disse forhold vil blive belyst i spændingsfeltet mellem den upersonlige og magtfulde videnskabelige forklaring og så den personlige og mere jordnære hverdagsforståelse. Og selv om det - af dem som vil føle sig ramt - vil kunne læses som fjendtligt over for videnskaben, da er det kun ment sådan over for videnskabeligt hovmod - over for videnskaben som sådan er det blot ment kritisk. Optakt I De måske egnede lykkes det i en central scene Peter at kravle uset op til skolens nervecenter i form af uret. Mens han sidder deroppe og er i færd med at ryste skolen i sin grundvold ved at stille uret tilbage, da kommer den sadistiske viceskoleinspektør ind. Han så ikke op, han så mig ikke. Det var ikke held. Det var fordi det ikke faldt ham ind, fordi tanken ikke meldte sig. Han kunne ikke. Han havde jo aldrig set opad efter børn. De havde altid været under ham. Nede i klassen eller nede i gården eller nede i salen eller nede i kirken, altid nede. Han kunne ikke mere løfte ansigtet op mod loftet og lyset. Ikke for at få øje på et barn (Høeg, 1993 s. 186). Som vi ser nogen behandler vi vedkommende. Videnskab og fornuft Som nyuddannet lærer mødte jeg Tom og 5 andre børn i kørestole. Tom var 11 år, han kunne ikke tale og havde kun bevidst kontrol over sine hovedbevægelser. Mens han med et par levende øjne kommunikerede sine tanker, begyndte jeg at ane min læreruddannelses teori og metode fortone sig i det fjerne i. I stedet skulle dette møde vise sig at rumme brændstoffet til at gå ind i fremtidige faglige udfordringer. Tom lærte mig ydmyghed over for metoder, fordi de som hovedregel ikke virkede på ham. I forbindelse med videreuddannelse på Danmarks Lærerhøjskole gennemførte Tom og jeg i løbet af et års fredage neuropsykologiske undersøgelser med henblik på indkredsning og beskrivelse af Tom s læringspotentiale. Samtidig lykkedes det en usædvanlig ihærdig kollega at formå Tom til at medvirke i et andet eksperiment: Der er i det forløbne år lagt stor vægt 83

3 på indøvelse af 120 hyppige ord, de er skrevet gang på gang, men glemmes hurtigt igen, fremgår det af Tom s journal. Bagefter kan man blive helt taknemmelig over en sådan ensidig iver, fordi det så tydeligt demonstrerer, at metoden ikke virker. Sidenhen forsøgte Tom og jeg os med en forståelse af hvorfor en sådan undervisning må være dømt til at mislykkes (Maul & Svendsen, 1988). Og når den specialpædagogiske forklaring har en tilbøjelighed til at knække i relation til en elev som Tom, hænger det for mig at se sammen med den klassiske måde at skabe viden på, som en pendling mellem det teoretiske og det empiriske. Kigger man i Tom s journal fremgår det: at indtil 10-års alderen synes alle personalegrupper på skolen enige i deres vurdering af Tom. I hvert fald strømmer de nærmest over i begejstring for hans personlighed, arbejdslyst og begavelse. Men 10 år gammel karakteriseres han pludselig ved følgende konferencekonklusion: Der er efterhånden enighed i afdelingerne om at han er mentalt retarderet, langsom i både skolen og behandlingsafdelingen (Maul & Svendsen, 1988). Hvad er der sket? Er Tom pludselig blevet posttraumatisk hjerneskadet? Nej, men det slår klik for psykologerne, lærerne, pædagogerne og terapeuterne. I deres teori kan begavede børn læse, skrive og regne ved 10 års alderen. Når deres teori konfronteres med deres erfaringer eller empiri med Tom, da kortslutter deres tænkning, og på den årlige konference enes de først i mundtlighed for efterfølgende at formulere sig skriftligt i Tom s journal, så vi kan huske meget det længe endnu. Ved hjælp af en idé eller rationel teori om hvad børn skal kunne på bestemte tidspunkter i deres liv, forsøger de at forklare årsag og virkning hvad Tom s undervisning angår. Da han er blevet vurderet til at være normalt begavet gennem 10 år, da man synes overbevist om at han er blevet undervist på den rigtige måde, og man så pludselig konfronteres med en helt ny erfaring med hensyn til effekten af den anvendte metode, da ændrer man med et snuptag ved en af præmisserne, så verden atter kan se normal ud ifølge teorien: han er åndssvag, det er derfor vi ikke kan lære ham noget. Måske var det rationelt tænkt, med det viste sig hurtigt ikke at være så klogt tænkt. Når man tænker og agerer på denne måde synes man lukket inde i en sæbeboble af pendlen mellem teori og empiri. Netop dén pendlen som den rigtige, rationelle videnskab typisk benytter som sin fremmeste metode. Den forudsætter et lukket univers, hvor alle forhold er reducerede til at kunne være under bevidst kontrol. Her kan man entydigt forholde sig til årsag og virkning. Problemet opstår når man overfører denne lukkede og forenklede verden til specialpædagogikkens åbne og virkelige verden. Eksemplet Tom illustrerer hvor megen magt der kan ligge i formuleringen: psykologiske undersøgelser tyder på ringe sproglig udvikling. Der må sættes spørgsmålstegn ved om han overhovedet forstår hvad vi siger til ham (Maul & Svendsen, 1988 s. 72). Her løb målebåndet af med personalet, og de stod tilbage med en blanding af vrede miner og røde øren da afsløringen blev til selverkendelse. 84

4 Det kvantitative og det kvalitative: Mange år senere var jeg involveret i et eksperiment (Maul, 1997b), hvor en naturvidenskabeligt arbejdende sprogpsykolog og jeg med et neuropsykologisk orienteret udgangspunkt skulle undersøge den samme 22-årige unge mand som frivilligt havde indvilget i at medvirke. Han var blevet udvalgt blandt andre unge som frekventerede et specialundervisningstilbud i læsning og stavning. I løbet af én dag lod han sig på videooptagelser først undersøge ud fra en overvejende kvantitativ og sprogpsykologisk indfaldsvinkel og derefter ud fra en overvejende kvalitativ og neuropsykologisk indfaldsvinkel. Meningen var at få afklaret hvorvidt to forskellige undersøgelsesstrategier ville kunne mødes i et kompromis omkring undervisningsforslag. I den første undersøgelse, som er kvantitativ, er det sprogets elementpartikler i form af lyd og fonemer samt orddele og morfemer som er i fokus. Hver deltest indledes med nogle eksempler. Derefter gennemføres hver eneste opgave ud fra den foreskrevne instruktion til den bitre ende med anvendelse af tidtagning i form af stopur uden yderligere kommunikation mellem undersøgeren og den undersøgte. I den anden undersøgelse, som er kvalitativ, er der mulighed for frit at kommunikere undervejs. Den slående forskel på de to videooptagelser er hvordan to vidt forskellige erkendelsesteoretiske idealer i den grad kan være styrende for samværet med hovedpersonen for undersøgelserne. Spørgsmålet er så om der er forskel på de to forslag til efterfølgende handling? I den første undersøgelse indkredses tydelige fonologiske- og morfologiske vanskeligheder. Disse vanskeligheder foreslås imødegået ved træning af fonologiske- og morfologiske opmærksomhedsfaktorer, som det væsentligste i det specialpædagogiske tilbud. Men det fremgår ikke i hvor mange år han skal trænes, eller hvad han iøvrigt skal stille op med uddannelse og arbejde imens. På baggrund af den anden undersøgelse udtrykkes en undren over at den unge mand ikke har modtaget undervisning i regning og matematik siden 4. klasse og aldrig har fået undervisning i et fremmedsprog som f.eks. engelsk. Tiden i skolen og efter skolen er, ifølge forhåndsoplysningerne, anvendt til specialpædagogiske aktiviteter i læsning og stavning. Men på 15 år har den unge mand ikke nået et skriftsprogligt niveau som andre elever opnår på 15 måneder. I den sidste undersøgelsesform viser det sig at den unge mand er i stand til at medvirke ved indenadslæsning og højtlæsning af enkle sætninger, samtidig med at han har langt vanskeligere ved at læse enkeltord og stavelseselementer. Hvis han, som noget tyder på, i den hidtidige specialundervisning hovedsagelig er blevet beskæftiget med fonem- og morfemanalyse samt læsning af isolerede enkeltord, peger den sidste undersøgelsesform på muligheden for i undervisningen at forsøge sig med indenadslæsning og højtlæsning af sætninger bestående af korte ituklippede tekster. Og som noget helt centralt må det være tiden at gøre sig overvejelser over uddannelses- og 85

5 erhvervsmuligheder på trods af teksthandicappet, og herunder anvendelse af elektroniske hjælpemidler. Der er således ikke blot en slående forskel på de to måder at undersøge på, hvad man spørger efter i undersøgelsen, men også det man kommer frem til i de efterfølgende undervisningsforslag. Den ene er sprogvidenskabelig og kvantitativ, den anden er neuropsykologisk og kvalitativ og der synes ikke megen mulighed for at mødes i et praktisk kompromis. Sprogvidenskabeligt tror man med stor sikkerhed at kunne bevise, at den unge mand udviser vanskeligheder hvad angår fonologisk- og morfologisk opmærksomhed, og at dette skulle være årsagen til hans læsevanskeligheder. Den unge mand kan ikke på et bevidst niveau operere med regelsættet for sprogets lyd- og stavelsesniveau. Men denne evne er i lige så høj grad et resultat af tilegnelse af skriftsprogsfærdigheder på et alfabetisk skriftsprog som en forudsætning herfor. Her sker den første kortslutning som Vygotsky advarede imod allerede før sin død i 30erne. Vygotsky fandt, at fejlen ved den hidtidige forskning skulle søges i den metodologi, der var anvendt. Dens analysemetode var atomistisk, dvs. den søgte at opdele helheder i enkeltelementer og forventede forståelse af helheden ud fra en forståelse af enkeltdelene (Danielsen, 1997 s. 66). Også den sprogvidenskabelige skoles udgangspunkt er at læsning kan reduceres og forklares ud fra mindsteelementerne. Den anden kortslutning opstår som en naturlig følge heraf, når den sprogvidenskabelige synsvinkel reducerer den undersøgte til et objekt, samtidig med at hans vanskeligheder reduceres til at dreje sig om sprogets mindsteelementer og forstås i et årsag-virkningsforhold. Det eksemplificeres på videoundersøgelsen og hænger for mig at se sammen med et læsesyn som er gennemsyret af naturvidenskab med stor gennemslagskraft hos forældre, lærere og læseforskere. Flertallet ville ønske sig en sådan systematisk sammenhæng, og mange pædagogiske spørgsmål ville da også være lettere at afklare endegyldigt. Men det ville forudsætte at man kunne reducere læsningen til en form for afkodning, sætningerne til lodrette kolonner af enkeltord, ordene til klart definerede enkeltlyd og mennesket til en maskine! Og når vi først har været ude for den rutsjetur er det spørgsmålet om vi igen kan komme fra noget upersonligt til noget personligt. Spørgsmålet er om vi skal svigte vores egne øjne til fordel for teorien, eller om man skal tage udgangspunkt i teorierne fra forsøgslaboratorierne på bekostning af vores egen hverdagserfaring. Ud af en sådan historie kan man efterfølgende se det fatale i at hovedpersonen ikke siden 4. klasse har deltaget i regne- og matematikundervisning eller i engelskundervisning, fordi han i stedet skulle lære sig at læse og stave, men det kunne han ikke. Når han så som voksen fortsætter sin ubrudte specialundervisning og bliver undersøgt med anerkendt læseteori - som nogle læseforskere ynder at udtrykke sig - da konkluderer man, at det som andre børn udvikler i forbindelse med at lære sig at læse og stave, det magter han - pudsigt nok - endnu ikke ifølge undersøgelserne, hvorefter man foreslår ham at træne det 86

6 med henblik på at han skal lære sig at læse og stave. Normalt optræder videnskaben magtfuld og dominerende, men her afslører den sin afmagt. Her er i stedet brug for en portion sund fornuft, som udtrykt af Niels Christie på en nordisk konference om læsevanskeligheder og social tilpasning i Oslo i efteråret 1997: Det samfundsmæssige problem med ordene er ikke bare, at nogen kan dem for dårligt, men at mange kan dem for godt. Der findes to typer sproglige defekter, på den ene side de ordsvage og på den anden side ordgyderne, misbrugerne af ord, de som fjerner tankens klarhed ved brug af tusind ord, hvor hundrede ville være tilstrækkeligt eller som bruger hundrede ord, hvor tavshed burde have været svaret. I vores samfund, hvor man må kunne læse og skrive, skal vi passe på ikke at blive blinde for at læsning og skrivning også kan føre til tab, at skriftsproget både blænder og blinder os. Det er godt og nødvendigt at flest mulige med de rette forudsætninger lærer sig disse færdigheder. Men de ordsvage skal ikke ses som tomme kar, der skal fyldes eller bærere af defekter, der skal repareres, hvorved respekten for det tavse sprog ikke kan bevares. Vi lærere må ikke ved insisterende oplæring i læsning forvandle en ordsvag men udtryksfuld person, til en med nogen adgang til læsning men uden udtryk. Der bliver måske brugt så megen energi på indlæringen, at tanken bliver konform og rigid. Tænk hvis lærere også blev opfattet som og så sig selv som tolkere af de lavmælte gruppers ubetydelige sprog (Nielsen & Nielsen, 1998 s. 5). Over for en sådan forståelse af situationen med de forbavsende mange funktionelle analfabeter i vores del af verden, da søger den moderne læsevidenskabs forklaring mod sprogets mindstedele i form af fonemer og morfemer. Og for at lære sig at læse og stave må den 22-årige først tilegne sig reglerne for hvordan skriftsproget er sat sammen på logisk, rationel vis i stedet for i mere dagligdags forstand blot at lære sig at læse og stave. Når han nu gennem 15 år ikke har kunnet tilegne sig en levende læse- og stavefærdighed, hvorfor skulle han så kunne tilegne sig det på en dissekeret og fortænkt måde? Specialundervisningen som et produkt af sin tid I De måske egnede fortæller Peter om hvordan han husker sig selv som ordløs, og at han tidligere havde klaret sig med meget få ord. Men så overtog han skolens og lærernes sprog. Først var det som en befrielse, som en nøgle, som en vej. Den eneste vej ind. Meget senere opdager man så, at det man dengang blev lukket ind i var en tunnel. Af hvilken man aldrig mere i levende live vil blive sluppet fuldstændig ud (Høeg, 1993 s. 19). Fortællingen udspiller sig på Biehls Privatskole, hvor den naturvidenskabelige kundskab var den højeste. Biehl selv var biolog fra universitetet og den sadistiske viceskoleinspektør underviste i matematik og fysik. Biehl underviste også i historie, men 87

7 naturvidenskaben var det højeste. På en sådan skole måler man som den naturligste ting af verden børnenes evner og færdigheder. Intelligensen blev målt med en Binet-Simon og Peter fik så at vide hvor mange procent hans intelligens lå under landsgennemsnittet. I Jepsens tale- og sprogtest fik man at vide hvad ens lix var, de brugte en båndoptager, og skrev bagefter ned hvad man havde sagt og talte ens pauser, og målte hvor lange ord man brugte, dermed kunne de måle hvor kompliceret ens sprog var, jo færre pauser og jo længere ord des højere lix. I Danmarks pædagogiske Instituts standardiserede standpunktsprøver i stillelæsning målte de antal fejl og læsehastighed, det gav to tal som man så kunne sammenholde med landsgennemsnittet på dette alderstrin (Høeg, 1993 s. 108ff). Man sammenholdt altid testresultatet med tiden, derved fremkom et måltal, som var ret objektivt, næsten helt naturvidenskabeligt, som Peter bemærker. Men han undrer sig også, fordi der i verdenshistorien ikke findes nogen fremgangsmåde til at kvalitetsvurdere sammensatte fænomener. Og hvis der ikke findes nogen fremgangsmåde til afgørelse af hvornår noget er godt eller dårligt, hvorfor taler man så som om der gør? Hvordan kunne de være så sikre når de gav stjerner og karakterer og skrev i journalen? (Høeg, 1993 s. 92). Undervejs i fortællingen afsløres det at denne privatskole i 70ernes Danmark er med i et storstilet projekt sammen med Danmarks Pædagogiske Institut og Danmarks Lærerhøjskole ii med det formål at udskille de uegnede til specialskoler og finde de måske egnede med henblik på særlige specialpædagogiske foranstaltninger. De ville hjælpe børnene og samfundet. Ved at lokalisere de svagtbegavede eller direkte defekte så de kunne komme på skolehjem eller anstalt og få den omsorg de behøvede. Det var tanken (Høeg, 1993 s. 112). Samtidig ville de indkredse de elever som var på grænsen og som ikke kunne overholde testtiden. Dem ville de hjælpe opad ved at tage dem under deres vinger. De mente at det var en stor hjælp for børn at blive vurderet. Det mener man vel stadig, det er ret udbredt i samfundet. At det er godt at blive vurderet (Høeg, 1993 s. 112). Og som Peter anfører: det er ikke i nogen ond mening når man vurderer folk. Det er bare fordi man selv så mange gange er blevet testet. Til sidst er der ikke nogen anden måde at tænke på. Man ser det måske ikke så tydeligt, hvis man altid har kunnet præstere nogenlunde hvad der er blevet forlangt. Man ser det måske bedst hvis man véd at man hele sit liv altid vil være på grænsen (Høeg, 1993 s. 112). I slutningen af bogen når hovedpersonen frem til følgende konklusion: Jeg tror Biehls Privatskole var det sidste mulige punkt på 300 års naturvidenskabelig udvikling. På det sted var kun den lineære tid tilladt, alt liv på skolen var indrettet i overensstemmelse hermed, skolens bygninger, omgivelser, lærere, elever, køkkener, planter, inventar og dagligliv var som en bevægelig maskine, et symbol på den lineære tid. Vi stod ved randen, vi havde nået en grænse. For hvor langt man med tidsinstrumentet kunne presse den menneskelige natur (Høeg, 1993 s. 113). Problemet er i al sin enkelhed, at den objektive 88

8 metode er blevet ophøjet til en verdensanskuelse. Og verdensanskuelser er skabende visioner, de er ikke bare uskyldige neutrale teorier. Og på samme måde som de fleste af os er gennemsyret af kristendom, er vi på tilsvarende vis inficeret af moderne videnskabelig tænkning. Hvordan det hele begyndte Da Galilei for mere end 300 år siden for første gang rettede sin kikkert mod himlen og så den hvide, koparrede måne på den sorte nattehimmel, da var det starten på en ny verdensanskuelse, som i løbet af de næste århundreder vandt stor gennemslagskraft. Den nye astronomi betød samtidig en gennembrydning af menneskets hidtidige grundlæggende følelse af at høre hjemme i verden, en gennembrydning som fik to umiddelbare konsekvenser. For det første blev det klart at jorden ikke var universets midtpunkt og dermed også at mennesket måske blot var en betydningsløs tilfældighed. Og man kan ikke opretholde en etik eller en moral uden en overbevisning om at mennesket har ubetinget værdi i sig selv. For det andet blev der for alvor sat tvivl ved sandhedsværdien af vore sanser. I vores jordiske perspektiv kan det se ud som om solen drejer om jorden, men i lyset af den nye astronomi viste det sig at være en stor illusion og sansebedrag, hvorimod kikkerten viste de nøgne kendsgerninger. Den sansede verden blev frakendt gyldighed og betydning, hvilket er nært knyttet til menneskets betydningsfuldhed og dermed også etikken og moralen. Man kan sammenligne det med et syndefald nummer to. Læser man i det Gamle Testamente fremgår det at Gud skabte Adam og Eva, men også at de skabte sig selv som mennesker via civil ulydighed ved at spise af kundskabens træ. Derved de blev fordrevet fra paradis til den menneskelige tilværelse vi kender så godt i vort ansigts sved. Ved det andet syndefald vinder mennesket ny indsigt, hvis seneste resultater vi kan beundre eller skræmmes af, alt afhængig af indstilling til den moderne naturvidenskabs resultater. Men at den sansede verden gik under betød ikke at den forsvandt, men det betød at al opmærksomhed blev vendt mod den objektive, videnskabelige verden. Et mekanistisk univers dukker op Langsomt men sikkert skete der en forskydning fra at stole på egne sanser til en tilbøjelighed til at tillægge sansning af verden gennem instrumenter en større betydning. Hvor den sansede verden er oplevet og forstået i dagligdagens mere subjektive sprog, så bygger den objektive beskrivelse på at et eksperiment kan gentages gang på gang med samme resultat til følge. Mange overså tilsyneladende i farten at der ikke udspringer nogen etik eller nogen moralsk vurdering af den objektive beskrivelse. I stigende grad blev vi tilbøjelige til at tillægge teorier om verden større vægt end vores førvidenskabelige erfaringer med den. Den subjektive menneskelige dimension var på vej ud 89

9 og eksperimenterne og apparaterne blev skubbet ind mellem mennesket og naturen og mellem mennesket og virkeligheden. Den objektive, videnskabelige verden er opstået ved at man har isoleret et ganske bestemt perspektiv på verden, det subjektive. I denne nye mekanistiske verdensanskuelse blev kroppen reduceret til en maskine, og som en naturlig følge heraf taler vi i dag om at automatisere indlæring netop som om barnet var en automat eller en maskine. Samtidig skulle mennesket disciplineres og hertil tjente institutioner som klostre, kaserner, fængsler og skoler. I klostret reguleredes munkenes liv ved hjælp af de ensartede celler og de skemalagte tidsforløb. På kasernen uniformeredes såvel påklædning som bevægelse og det enkelte individ tildeltes sin nøje udregnede plads i en detaljeret rangorden. Det moderne fængsel blev udviklet i Nordamerika, hvor kvækerne ikke brød sig om at henrette forbrydere. I stedet fandt de på at sætte dem i fængsel på en ny måde: en mand i hver sin celle, hvor de kun modtog det allermest fornødne indtil de døde. Her viste det sig at ensomheden havde en utrolig stærk virkning. I skolen skemalagde man tiden og styrede undervisningen med minutiøse læseplaner, samtidig med at børnene blev nøje inddelt efter alder og gentagne gange dagligt bevægede sig under militærisk disciplin. Og disciplin kommer af undervisning, dvs. det man kan lære af undervisning eller den orden der skal til for at kunne undervise. Det smager i den grad af to rækker, tvang og øretæver. Og hertil kom så den mest europæiske af alle maskiner, uret. Med uret kunne man skaffe sig den oplevelse, at man kan styre tiden. Med disciplinen kan man styre sine medmennesker. Det er det, der er det fine ved den. Læg godt mærke til at disciplin ikke, netop ikke, kun udspringer af tvang og øretæver, men først og fremmest af undervisning, belæring. Når man har lært, er blevet disciplineret, så er man blevet klogere. Man har udviklet sig. Har gjort fremskridt. Man er blevet et andet menneske. Bedre! (Mørch, 1991 s. 104ff). Som f.eks. i skolens vurdering af Peter, som er forsvarsløs over for dens magtfulde sprog. Det dunkle og det tvetydiges genkomst Samtidig med udbredelsen af dette videnskabelige hovmod opstod lysten til også at begynde at måle det umålelige, eller det som Peter kalder for sammensatte fænomener. Det skete under slagordet: gør det umålelige måleligt. Her begynder vanskelighederne. For det første blev det afsløret at ikke alt kunne måles med naturvidenskabelig metode. For det andet skabte målinger af komplekse sammenhænge ikke troværdighed men blev mødt med stigende mistro. En mistro som næres af at der altid er noget før det videnskabelige og objektive niveau. Vi genkender og håndterer helt uden rationelle og logiske tankemæssige operationer at vi holder en ske i hånden eller at vi står over for et træ. Vi gør disse ting dagligt livet igennem uden nogensinde at behøve at komme til en videnskabelig erkendelse heraf. Den primære erkendelse er kraftfuld og gådefuld, den er 90

10 ikke irrationel men før-rationel. Den rationelle og objektive erkendelse er altid sekundær og tillært. Det ses også ganske tydeligt deraf, at det ikke er alle som læser til psykolog som nogensinde opnår menneskekundskab. Det er paradoksalt at tænke på den unge psykologiske videnskab, som for at blive anerkendt som videnskab søgte tilflugt under naturvidenskabens banner som om menneskets psyke kunne måles. Men man er aldrig kommet til nogen videnskabelig klarhed over fænomenet bevidsthed. Søger vi derimod til den latinske kerne af: consciousness, da afslører ordet i al sin hverdagsbetydning at scire betyder at vide og at con betyder sammen. Bevidsthed er altså at vide noget sammen eller en form for medviden. Det er noget imellem mennesker som videnskaben kun vanskeligt eller slet ikke kan måle. Og tager vi tilsvarende: awareness, da fornemmer man en grundbetydning om at blive noget vàr, at blive opmærksom på noget eller sig selv. Her står vi ved naturvidenskabens grænse. Ordet subjekt forekommer aldrig i en fysikbog og sjældent som fænomen i naturvidenskaben. Vi kan ikke anslå vægten af subjektet og vi kan ikke kopiere det iii. Og selvom man ikke kan erkende eller beskrive subjektet, så kan jeg hver morgen når jeg vågner erkende at jeg er mig, og at det også var mig som oplevede min første skoledag. Problemet for psykologien er at subjektet ikke kan iagttage sig selv, fordi det er det selvsamme subjektet som iagttager. Psykologien huggede den gordiske knude over ved at slå sig på behaviorismen, hvorved man tragisk nok bortreducerede menneskelige intentioner, samtidig med at man utilsigtet kom til at reklamere med sin egen indskrænkning iv. Psykologien og i særdeleshed behaviorismen er eksempler på, at har man først accepteret den objektive anskuelse af universet, naturen og mennesket, så er der kun én virkelighed, og det er den objektive. Men stillet over for komplekse fænomener kommer den objektive anskuelse ud for illusioner, som er parallelle til de sanseillusioner som vi kan opleve, og som næsten altid hænger sammen med det perspektiv vi befinder os i. Så snart vi ser vort solsystem fra rummet eller fra månen, da kan vi med egne øjne ane et helt nyt perspektiv. De menneskelige sanseorganer er netop ikke instrumenter men derimod åbninger til verden. Vi mærker ikke de øjne vi ser med eller de ører vi hører med, medmindre vi får noget i øjet eller mister noget af hørelsen. Goethe taler om øjet som lysets organ og synet som naturens samtale med sig selv (Goethe, 1810). Som fisk er nedsænket i vand, som de formodentlig aldrig reflekterer over, er vi nedsænket i sansning, som vi aldrig kan komme om bag eller trække os ud af, men som vi nok kan reflektere over. Sansningen er et mysterium som samtidig er nært knyttet til sprog. Vi forstår altid hvad vi sanser ved hjælp af sprog, og da vi ikke kan komme fri af sproget når vi sanser, så findes der ingen ren sansning for os. Vi ser kun det vi kikker på. 91

11 I denne sammenhæng er diskussionen mellem Goethe og Newton værd at bringe på bane. Som en parallel til diskussionen mellem Piaget og den afdøde Vygotsky er det Goethe som reagerer på den afdøde Newtons farveteori. Newton har fortsat tråden fra Galilei og beskrevet universet som et urværk, samtidig med at han også leverede den farveteori som i dag er den dominerende i skolen. Newton underkastede naturen, dvs. farverne eksperimentets betingelser; han så farverne gennem et prisme, dvs. et instrument, hvorved han dissekerede og dermed reducerede farverne til deres talværdier. Men man kan ikke komme fra beskrivelsen af en elektromagnetisk bølgelængde på 400 nanometer til kvaliteten af farven blå. For Goethe var det en alt for atomistisk anskuelse hvor farverne blev reduceret til deres livløse niveau. I stedet gik Goethe ud i naturen og brugte i vid udstrækning sine egne øjne til at sanse de farver, som han også tillagde forskellige egenskaber. Det er f.eks. alment menneskeligt at opleve de gule og røde farver som varme og opstemmende, mens de blå og violette farver virker kølige og udvidende. Hos Goethe smelter subjekt og objekt sammen som en dynamisk sansning af farverne under naturlige betingelser. Den farvede verden er en stemt verden. Newtons rationelle, objektive anskuelse skal ikke fornægtes, man må blot acceptere at den er en reduktion, et udsnit af noget mere om farver, som altid må være sekundært i forhold til hverdagens før-rationelle anskuelse af farverne som fænomen. Den umiddelbare sansning er altid forud for den rationelle anskuelse. Vi er nemlig aldrig forudsætningsløse til stede, hverken som spæd, barn eller voksen. Smilet ligger allerede på spring hos det nyfødte barn og talesproget flyder uproblematisk ud af skolebegynderen, selvom især moderne læsepædagoger med deres ofte reduktionistiske sprogsyn har vanskeligt ved at anerkende det sidstnævnte fænomen. Konsekvenserne af dette kommer vi tilbage til om lidt. Men allerede nu kan vi slå fast, at det hænger uløseligt sammen med den moderne videnskabelige udvikling, som i sig bærer på den vildfarelse, at noget kan være givet uden sin forforståelse eller sin kontekst. Problemet er bare, at når man reducerer noget, så mister man oftest det menneskelige. Gennem de seneste 300 år har der således været en ulykkelig tendens til at søge alting udtrykt gennem videnskabens logisk-rationelle sprog på bekostning af tillid til egne erfaringer og egen viden. Vores egen kulturelle arv Også i Danmark har vi haft en berømt men dog mindre kendt diskussion om videnskabelige principper, det var i forrige århundrede mellem N.F.S. Grundtvig og H.C. Ørsted. Også her var det Ørsted v og naturvidenskaben som vandt frem. I skriftet Om mennesket og verden (Grundtvig, 1817) opponerer Grundtvig imidlertid mod en videnskab som udelukkende søger at begribe det større i det mindre og reducere bevidstheden til fysik. Grundtvig anfører at en sådan videnskab snyder, fordi den sætter livet uden for i en parentes. Han argumenterer istedet for en poetisk videnskab som 92

12 medinddrager det dunkle i mennesket repræsenteret ved kroppen. Han kalder legemet det dunkleste i mennesket men afviser ikke at man kan få noget at vide om mennesket ved at opskære og sønderlemme lig, selvom man ikke på den måde kan få kendskab til levende legemer, fordi denne blotlægning af de forskellige bestanddele ikke samtidig blotlægger helheden. Her er Grundtvig tidligt ude set i lyset af en moderne filosofisk forståelse af kroppen á la franskmanden: Maurice Merleau-Ponty (Rasmussen, 1996). Senere i samme århundrede og med inspiration fra Grundtvig fremstiller Christen Kold sine pædagogiske tanker i opposition til videnskaben og i tråd med dagliglivet. Om en sand og virkelig undervisning skriver han: Undervisningens sande mål er at bringe klarhed over livsforholdene, og dygtighed og selvstændighed til at udføre de for livet gavnlige foranstaltninger. Med dette for øje vil man let kunne se, at omend meddelelsen fra lærerens side er nok så sand og virkelig, så mangler dog det halve, hvis det samme ikke er tilfældet med modtagelsen. Denne halvdel, der er så vigtig for at gøre undervisningen frugtbringende, mangler ikke sjældent, og måske oftere end man ved først øjekast skulle synes. Det kan være fordi læreren mangler den nødvendige kendskab til barnets sjælsevner og forsøger at virke gennem forstanden, selvom indbildningskraft og følelse er de fremherskende evner hos ungdommen. Eller det kan være fordi kundskaber, der meddeles, går uden for barnets synskreds, fordi dets livserfaring endnu er for indskrænket (Kold, 1996 s. 40). Kolds betragtninger er på mere end 100 års afstand stadig en overvejelse værd: Man har så travlt med at få børn til at læse, som om hele hemmeligheden lå begravet der. Man begynder med dette, inden der er sket nogen udvikling af betydning af deres sjælsevner. Vi har bragt det så vidt, at alle danske børn kan læse - men det er kun få, der kan have nytte deraf. Thi er ånden sovende, og det nytter kun lidt, at en sovende mand har nok så mange gode kundskaber (Kold, 1995, s. 8). Slutspil Springer vi til nutiden har den moderne læsevidenskab netop kunnet måle sig til at børn hurtigst og sikrest lærer sig at læse, hvis der i de tekster de præsenteres for er overensstemmelse mellem bogstav og lyd. Undervisningsministeriet blåstempler i Nyhedsbrev nr , at den første læseundervisning kræver lyd. Men dermed har man bortreduceret læsningens liv med en interessant parallel til Newton og Goethe. Af Goethes farvelære fremgår det at Newton og Goethe ikke så de samme farver (Boëtius m.fl., 1998 s. 23ff). Goethe så også Newtons farver, som var de lyse og lette udledt via dissektionen med prismet, og som vi kender så godt fra regnbuen. Men Goethe tilføjede de dunkle, mørke og fyldige farver. Som farverne hos Newton er lyse, lette og reducerede er teksterne i Søren og Mette læsebøgerne lydrette, lette og reducerede hvad angår sproglig livfuldhed. Samtidig argumenteres der fra læsevidenskaben for en læsepædagogik med hovedvægt på afkodning og dermed læsningens tekniske aspekter, 93

13 således at læsning og liv bliver reduceret til læsning og lyd. Spørgsmålet er nu om sådanne reducerede videnskabelige tankegange skal drives så vidt som i De måske egnede? Lytter vi til Christen Kold er svaret fyndigt og præcist: Man må have noget at skrive om før man lærer at skrive, føle trang til kundskab, før man lærer at læse, for at man ikke skal tage skin for virkelighed, middel for hensigt og tegnet for tingen (Kold, 1995 s. 10). Men han var heller ikke blevet taget i skole af videnskaben, som her ved årtusindeskiftet excelerer i en århundredegammel misforståelse, nemlig dén at menneskelige færdigheder kommer sig af at vi lærer nogle regler, og at disse regler sætter såvel børn som sidenhen maskiner i stand til at mestre kunsten (Nørretranders, 1995 s. 675ff). Men det er ligeså stor en fejltagelse som forestillingen om barnet som den tomme tavle var det for 300 år siden. For det første giver det mere mening at tale om det kompetente spædbarn med et neurobiologisk overskud fra begyndelsen af. Og for det andet kan man kun lære noget gennem erfaring og konkret vekselvirkning med verden, altså ved at tale- og læse sproget, snarere end ved at studere dets fonetik. Men inden for læsevidenskaben har man taget parti for det mekanistiske og det faglige, som om faglig viden og livskvalitet skulle modarbejde hinanden. Det er naturligvis noget vrøvl, man kan modsigelsesfrit oplive og oplyse på én og samme tid; og oplivelse det er hvad vi trænger til (Holck, 1996 s. 56). Derfor gælder det også i specialundervisningen om ikke at lade sig forblænde eller blinde af videnskaben ved f.eks. at meddele forældre testresultater i et objektivt og autoritativt sprog, som om de var eviggyldige sandheder. Eller alt for ofte at falde i, som moren der roser sit barn der gynger: så dygtig du er. Men som Peter forbitret konstaterer: Barnet havde bedt om opmærksomhed. Hun havde bedt om at blive set. Men hun fik en vurdering (Høeg, 1993 s. 113). Alternativet hertil kan være at fortælle om sine oplevelser med- og iagttagelser af barnet på en mere ydmyg og indlevende måde, hvorved man har en større chance for at få flere forældre til at fortælle med som ligeværdige partnere. Specialpædagogik er alt for kompleks en størrelse til udelukkende at overlade den til videnskaben. Den har også i høj grad brug for lærere, pædagoger og andre, som tør tage udgangspunkt i sig selv og deres egne erfaringer på en reflektorisk måde med henblik på at skabe viden. Og det må foregå i et samspil mellem følelse og fornuft, hvor følelsen står for spontaniteten, åbenheden og livskraften med henblik på at bemestre et felt, og fornuften står for holdning og handlekraft med henblik på at kunne beherske det selvsamme felt (Pahuus, 1998). Specialpædagogikken har brug for såvel hjerne som hjerte og ikke mindst livsmod. 94

14 Litteratur Boëtius, Henrik, Marie Louise Lauridsen og Marie Louise Lefévre: Lyset, mørket og farverne, Goethes Farvelære - indblik og perspektivering, København: Multivers Forlag, Danielsen, Eric: Psykologiens Mozart, Introduktion til L.S. Vygotsky og den kulturhistoriske skole, København: Dansk Psykologisk Forlag, Goethe, J.W.: Farbenlehre, i indledningen, Weimar, Grundtvig, N.F.S.: Om mennesket og verden, Dannevirke, 1817 og Information s. 14, 14/ Holck, Niels: Lærerpersonligheden i Undervisningsministeriets tidsskrift: Uddannelse nr. 1, side 56, Høeg, Peter: De måske egnede, København: Munksgaard/Rosinante, Kold, Christen: Om børneskolen, udgivet af Friskolebladet/Dansk Friskoleforening, Fåborg: 2. udgave (1986), 8. oplag, Kold, Christen: Om børneskolen i Dansk Pædagogisk Tidsskrift, nr. 5, Maul, John og Tom Svendsen: En troldsplint i øjet - en motorisk skade og dens følger, København: Gyldendal, Maul, John: Specialpædagogikkens krop, i Kognition og Pædagogik v/dansk Psykologisk Forlag, nr. 24, side 15-23, 1997a. Maul, John: Når fokus på læsevanskeligheder resulterer i videnskabeligt kikkertsyn, i Forskningstidsskrift om Læsning og læsevanskeligheder fra Danmarks Lærerhøjskole, første årgang, nr. 1, 1997b. Mørch, Søren: Det europæiske hus, civilisationen, København: Gyldendal, Nielsen, Birgit og Jonna Nielsen: Er mit barn ordblind? Danmarks Pædagogiske Bibliotek i Aalborg, afsluttende eksamensopgave på Speciallæreruddannelsen, Nørretranders, Tor: Person på en planet, København: Aschehoug, Pahuus, Mogens: Det gode liv, indføring i livsfilosofi, København: Gyldendal, Rasmussen, Torben Hangaard: Kroppens filosof, København: Semi-forlaget, Wolf, Jacob: Etikken og universet, København: Forlaget Anis, i Historien om Tom er som et eventyr: hver gang man præsenteres for den, kan man lære noget nyt. ii Og som belønning for mange års veludførte målinger af børn kan de nu ved årtusindeskiftet ende med at blive slået sammen til Danmarks- eller måske snarere Bispebjergs Pædagogiske Universitet p.g.a. beliggenheden på Emdrupvej. Og der er da også ligesom mere ægte katedralstemning over det sidstklingende navn. iii Enæggede tvillinger er, som de kloninger de også er, alligevel udstyret med hver sit subjekt. iv Om behaviorismen sagde han [Niels Bohr] spøgende, at det var ejendommeligt, at en psykologisk skole alene ved valget af sit navn reklamerede med sin egen begrænsning, side 105 fra David Favrholdt: Fysik, bevidsthed og liv - studier i Niels Bohrs filosofi, Odense Universitetsforlag, v Ørsted betragtede dog også sin forskning som en del af en romantisk enhedsfilosofi. 95

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Nielsen, J. (2007). At mødes er at leve, interview med Per Lorentzen, I: Socialpædagogen, årgang 64, nr. 21, side 18-21.

Nielsen, J. (2007). At mødes er at leve, interview med Per Lorentzen, I: Socialpædagogen, årgang 64, nr. 21, side 18-21. Nielsen, J. (2007). At mødes er at leve, interview med Per Lorentzen, I: Socialpædagogen, årgang 64, nr. 21, side 18-21. Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for: Forum for eksistentiel

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien

Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien Perspektiv, vol. 12, no. 3, pp. 34-37, 1964 Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien Niels Egebak Egebak. N. (1964). Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien. Perspektiv, vol. 12, no. 3, pp. 34-37. Denne

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT?

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? SPROGET ER Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? 3...Oversigt over sproglige milepæle 4...Børn lære sproget af deres forældre, men vi har alle et fælles ansvar. 5...Hvordan støtter vi

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

En e-bog fra ANIS. Se flere titler på www.anis.dk

En e-bog fra ANIS. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Kunsten at tale med børn

Kunsten at tale med børn Af Connie Dyrløv Freelance-journalist Det er egentlig enkelt og nemt, men samtidig utrolig svært. Konstruktive samtaler med børn kommer ikke af sig selv. Børnesamtaler er for langt de flestes vedkommende

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer CERES Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer Denne energi rammer og vækker højere bevidsthedslag hos den mediterende,

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Krop og bevægelse i naturen

Krop og bevægelse i naturen Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 Salgstaler på dåse I sidste kapitel foreslog jeg, at du gør op med dig selv, at du kan præstere meget mere, end du tror. Og at du opstiller dit idealbillede af en

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

konstruktiv kommunikation

konstruktiv kommunikation En introduktion til konstruktiv kommunikation Grethe Lindbjerg Sørensen Konstruktiv kommunikation introduktion Indhold Indledning... 3 Følelsesmæssig intelligens... 4 De to stresshormonsystemer... 4 Amygdalakapringer

Læs mere

Ideer til danskaktiviteter

Ideer til danskaktiviteter Ideer til danskaktiviteter Der er beskrevet tre læseaktiviteter i faghæftet for dansk. 1. Lærerens oplæsning 2. Elevens læsning af kendt tekst ( f.eks. læsebog) 3. Elevens læsning af ukendt tekst (f.eks.

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Plan98 er en organisation der udvikler sine metoder på basis af erfaringer. Enhver artikel der henviser til eller omhandler en praksis kan derfor risikere

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for: Forum for eksistentiel fænomenologi

Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for: Forum for eksistentiel fænomenologi Maul, J. (2009). Specialpædagogikkens hvad, hvorfra og hvorhen? Cepra- Striben. Tidsskrift for evaluering i praksis, nr. 5, maj, side 12 17. University College Nordjylland og Dafolo. Denne publikation

Læs mere

resultaterne og sammenholde dem med hinanden.

resultaterne og sammenholde dem med hinanden. ! "#$%!& ' ( ( ' Hvordan har du fattet interesse for at undervise dine kollegaer i dansk som 2. sprog? Det er meget tilfældighedernes spil. Det startede med, at Lise Thorn bad mig om at tage på et kursus,

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere