Om også at anvende sin sunde fornuft i specialpædagogikken

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om også at anvende sin sunde fornuft i specialpædagogikken"

Transkript

1 Om også at anvende sin sunde fornuft i specialpædagogikken John Maul Maul, J. (2000). Om også at anvende sin sunde fornuft i specialpædagogikken. I: J. Holst, S. Langager & S. Tetler (eds.), Specialpædagogik i en brydningstid, side Århus: Systime. Denne publikation stammer fra - hjemstedet for: Forum for eksistentiel fænomenologi Forummet er et tværdisciplinært netværk af praktikere og forskere, som anvender eksistentiel-fænomenologisk grundlagsteori i deres arbejde, og som publicerer om dette. Forummet er grundlagt i Husk at angive korrekt kildehenvisning ved referering til denne artikel. Den korrekte reference fremgår ovenfor. English: This publication is downloaded from the home page of The Danish Society for Existential Phenomenology. The Society consists of an interdisciplinary group of practitioners and researchers who make use of existential phenomenological theory in their work and who publish articles and books about it. The Society was founded in 2010.

2 Om også at anvende sin sunde fornuft i specialpædagogikken af John Maul i Specialpædagogik i en brydningstid side 83-95, Århus: systime 2000 red. Jesper Holst m.fl. Med udgangspunkt i De måske egnede af Peter Høeg og eksempler fra egen specialpædagogisk praksis er det meningen at belyse betingelserne for en sansende og fortællende specialpædagogik. Og med en sansende specialpædagogik mener jeg i denne sammenhæng ikke at tage eleverne med i skoven, men hvordan vi ser på og vurderer børn i specialundervisningen; og med en fortællende specialpædagogik tænker jeg ikke på at fortælle historier eller læse eventyr op for dem, men på hvordan vi beskriver disse elevers evner, viden og færdigheder. Disse forhold vil blive belyst i spændingsfeltet mellem den upersonlige og magtfulde videnskabelige forklaring og så den personlige og mere jordnære hverdagsforståelse. Og selv om det - af dem som vil føle sig ramt - vil kunne læses som fjendtligt over for videnskaben, da er det kun ment sådan over for videnskabeligt hovmod - over for videnskaben som sådan er det blot ment kritisk. Optakt I De måske egnede lykkes det i en central scene Peter at kravle uset op til skolens nervecenter i form af uret. Mens han sidder deroppe og er i færd med at ryste skolen i sin grundvold ved at stille uret tilbage, da kommer den sadistiske viceskoleinspektør ind. Han så ikke op, han så mig ikke. Det var ikke held. Det var fordi det ikke faldt ham ind, fordi tanken ikke meldte sig. Han kunne ikke. Han havde jo aldrig set opad efter børn. De havde altid været under ham. Nede i klassen eller nede i gården eller nede i salen eller nede i kirken, altid nede. Han kunne ikke mere løfte ansigtet op mod loftet og lyset. Ikke for at få øje på et barn (Høeg, 1993 s. 186). Som vi ser nogen behandler vi vedkommende. Videnskab og fornuft Som nyuddannet lærer mødte jeg Tom og 5 andre børn i kørestole. Tom var 11 år, han kunne ikke tale og havde kun bevidst kontrol over sine hovedbevægelser. Mens han med et par levende øjne kommunikerede sine tanker, begyndte jeg at ane min læreruddannelses teori og metode fortone sig i det fjerne i. I stedet skulle dette møde vise sig at rumme brændstoffet til at gå ind i fremtidige faglige udfordringer. Tom lærte mig ydmyghed over for metoder, fordi de som hovedregel ikke virkede på ham. I forbindelse med videreuddannelse på Danmarks Lærerhøjskole gennemførte Tom og jeg i løbet af et års fredage neuropsykologiske undersøgelser med henblik på indkredsning og beskrivelse af Tom s læringspotentiale. Samtidig lykkedes det en usædvanlig ihærdig kollega at formå Tom til at medvirke i et andet eksperiment: Der er i det forløbne år lagt stor vægt 83

3 på indøvelse af 120 hyppige ord, de er skrevet gang på gang, men glemmes hurtigt igen, fremgår det af Tom s journal. Bagefter kan man blive helt taknemmelig over en sådan ensidig iver, fordi det så tydeligt demonstrerer, at metoden ikke virker. Sidenhen forsøgte Tom og jeg os med en forståelse af hvorfor en sådan undervisning må være dømt til at mislykkes (Maul & Svendsen, 1988). Og når den specialpædagogiske forklaring har en tilbøjelighed til at knække i relation til en elev som Tom, hænger det for mig at se sammen med den klassiske måde at skabe viden på, som en pendling mellem det teoretiske og det empiriske. Kigger man i Tom s journal fremgår det: at indtil 10-års alderen synes alle personalegrupper på skolen enige i deres vurdering af Tom. I hvert fald strømmer de nærmest over i begejstring for hans personlighed, arbejdslyst og begavelse. Men 10 år gammel karakteriseres han pludselig ved følgende konferencekonklusion: Der er efterhånden enighed i afdelingerne om at han er mentalt retarderet, langsom i både skolen og behandlingsafdelingen (Maul & Svendsen, 1988). Hvad er der sket? Er Tom pludselig blevet posttraumatisk hjerneskadet? Nej, men det slår klik for psykologerne, lærerne, pædagogerne og terapeuterne. I deres teori kan begavede børn læse, skrive og regne ved 10 års alderen. Når deres teori konfronteres med deres erfaringer eller empiri med Tom, da kortslutter deres tænkning, og på den årlige konference enes de først i mundtlighed for efterfølgende at formulere sig skriftligt i Tom s journal, så vi kan huske meget det længe endnu. Ved hjælp af en idé eller rationel teori om hvad børn skal kunne på bestemte tidspunkter i deres liv, forsøger de at forklare årsag og virkning hvad Tom s undervisning angår. Da han er blevet vurderet til at være normalt begavet gennem 10 år, da man synes overbevist om at han er blevet undervist på den rigtige måde, og man så pludselig konfronteres med en helt ny erfaring med hensyn til effekten af den anvendte metode, da ændrer man med et snuptag ved en af præmisserne, så verden atter kan se normal ud ifølge teorien: han er åndssvag, det er derfor vi ikke kan lære ham noget. Måske var det rationelt tænkt, med det viste sig hurtigt ikke at være så klogt tænkt. Når man tænker og agerer på denne måde synes man lukket inde i en sæbeboble af pendlen mellem teori og empiri. Netop dén pendlen som den rigtige, rationelle videnskab typisk benytter som sin fremmeste metode. Den forudsætter et lukket univers, hvor alle forhold er reducerede til at kunne være under bevidst kontrol. Her kan man entydigt forholde sig til årsag og virkning. Problemet opstår når man overfører denne lukkede og forenklede verden til specialpædagogikkens åbne og virkelige verden. Eksemplet Tom illustrerer hvor megen magt der kan ligge i formuleringen: psykologiske undersøgelser tyder på ringe sproglig udvikling. Der må sættes spørgsmålstegn ved om han overhovedet forstår hvad vi siger til ham (Maul & Svendsen, 1988 s. 72). Her løb målebåndet af med personalet, og de stod tilbage med en blanding af vrede miner og røde øren da afsløringen blev til selverkendelse. 84

4 Det kvantitative og det kvalitative: Mange år senere var jeg involveret i et eksperiment (Maul, 1997b), hvor en naturvidenskabeligt arbejdende sprogpsykolog og jeg med et neuropsykologisk orienteret udgangspunkt skulle undersøge den samme 22-årige unge mand som frivilligt havde indvilget i at medvirke. Han var blevet udvalgt blandt andre unge som frekventerede et specialundervisningstilbud i læsning og stavning. I løbet af én dag lod han sig på videooptagelser først undersøge ud fra en overvejende kvantitativ og sprogpsykologisk indfaldsvinkel og derefter ud fra en overvejende kvalitativ og neuropsykologisk indfaldsvinkel. Meningen var at få afklaret hvorvidt to forskellige undersøgelsesstrategier ville kunne mødes i et kompromis omkring undervisningsforslag. I den første undersøgelse, som er kvantitativ, er det sprogets elementpartikler i form af lyd og fonemer samt orddele og morfemer som er i fokus. Hver deltest indledes med nogle eksempler. Derefter gennemføres hver eneste opgave ud fra den foreskrevne instruktion til den bitre ende med anvendelse af tidtagning i form af stopur uden yderligere kommunikation mellem undersøgeren og den undersøgte. I den anden undersøgelse, som er kvalitativ, er der mulighed for frit at kommunikere undervejs. Den slående forskel på de to videooptagelser er hvordan to vidt forskellige erkendelsesteoretiske idealer i den grad kan være styrende for samværet med hovedpersonen for undersøgelserne. Spørgsmålet er så om der er forskel på de to forslag til efterfølgende handling? I den første undersøgelse indkredses tydelige fonologiske- og morfologiske vanskeligheder. Disse vanskeligheder foreslås imødegået ved træning af fonologiske- og morfologiske opmærksomhedsfaktorer, som det væsentligste i det specialpædagogiske tilbud. Men det fremgår ikke i hvor mange år han skal trænes, eller hvad han iøvrigt skal stille op med uddannelse og arbejde imens. På baggrund af den anden undersøgelse udtrykkes en undren over at den unge mand ikke har modtaget undervisning i regning og matematik siden 4. klasse og aldrig har fået undervisning i et fremmedsprog som f.eks. engelsk. Tiden i skolen og efter skolen er, ifølge forhåndsoplysningerne, anvendt til specialpædagogiske aktiviteter i læsning og stavning. Men på 15 år har den unge mand ikke nået et skriftsprogligt niveau som andre elever opnår på 15 måneder. I den sidste undersøgelsesform viser det sig at den unge mand er i stand til at medvirke ved indenadslæsning og højtlæsning af enkle sætninger, samtidig med at han har langt vanskeligere ved at læse enkeltord og stavelseselementer. Hvis han, som noget tyder på, i den hidtidige specialundervisning hovedsagelig er blevet beskæftiget med fonem- og morfemanalyse samt læsning af isolerede enkeltord, peger den sidste undersøgelsesform på muligheden for i undervisningen at forsøge sig med indenadslæsning og højtlæsning af sætninger bestående af korte ituklippede tekster. Og som noget helt centralt må det være tiden at gøre sig overvejelser over uddannelses- og 85

5 erhvervsmuligheder på trods af teksthandicappet, og herunder anvendelse af elektroniske hjælpemidler. Der er således ikke blot en slående forskel på de to måder at undersøge på, hvad man spørger efter i undersøgelsen, men også det man kommer frem til i de efterfølgende undervisningsforslag. Den ene er sprogvidenskabelig og kvantitativ, den anden er neuropsykologisk og kvalitativ og der synes ikke megen mulighed for at mødes i et praktisk kompromis. Sprogvidenskabeligt tror man med stor sikkerhed at kunne bevise, at den unge mand udviser vanskeligheder hvad angår fonologisk- og morfologisk opmærksomhed, og at dette skulle være årsagen til hans læsevanskeligheder. Den unge mand kan ikke på et bevidst niveau operere med regelsættet for sprogets lyd- og stavelsesniveau. Men denne evne er i lige så høj grad et resultat af tilegnelse af skriftsprogsfærdigheder på et alfabetisk skriftsprog som en forudsætning herfor. Her sker den første kortslutning som Vygotsky advarede imod allerede før sin død i 30erne. Vygotsky fandt, at fejlen ved den hidtidige forskning skulle søges i den metodologi, der var anvendt. Dens analysemetode var atomistisk, dvs. den søgte at opdele helheder i enkeltelementer og forventede forståelse af helheden ud fra en forståelse af enkeltdelene (Danielsen, 1997 s. 66). Også den sprogvidenskabelige skoles udgangspunkt er at læsning kan reduceres og forklares ud fra mindsteelementerne. Den anden kortslutning opstår som en naturlig følge heraf, når den sprogvidenskabelige synsvinkel reducerer den undersøgte til et objekt, samtidig med at hans vanskeligheder reduceres til at dreje sig om sprogets mindsteelementer og forstås i et årsag-virkningsforhold. Det eksemplificeres på videoundersøgelsen og hænger for mig at se sammen med et læsesyn som er gennemsyret af naturvidenskab med stor gennemslagskraft hos forældre, lærere og læseforskere. Flertallet ville ønske sig en sådan systematisk sammenhæng, og mange pædagogiske spørgsmål ville da også være lettere at afklare endegyldigt. Men det ville forudsætte at man kunne reducere læsningen til en form for afkodning, sætningerne til lodrette kolonner af enkeltord, ordene til klart definerede enkeltlyd og mennesket til en maskine! Og når vi først har været ude for den rutsjetur er det spørgsmålet om vi igen kan komme fra noget upersonligt til noget personligt. Spørgsmålet er om vi skal svigte vores egne øjne til fordel for teorien, eller om man skal tage udgangspunkt i teorierne fra forsøgslaboratorierne på bekostning af vores egen hverdagserfaring. Ud af en sådan historie kan man efterfølgende se det fatale i at hovedpersonen ikke siden 4. klasse har deltaget i regne- og matematikundervisning eller i engelskundervisning, fordi han i stedet skulle lære sig at læse og stave, men det kunne han ikke. Når han så som voksen fortsætter sin ubrudte specialundervisning og bliver undersøgt med anerkendt læseteori - som nogle læseforskere ynder at udtrykke sig - da konkluderer man, at det som andre børn udvikler i forbindelse med at lære sig at læse og stave, det magter han - pudsigt nok - endnu ikke ifølge undersøgelserne, hvorefter man foreslår ham at træne det 86

6 med henblik på at han skal lære sig at læse og stave. Normalt optræder videnskaben magtfuld og dominerende, men her afslører den sin afmagt. Her er i stedet brug for en portion sund fornuft, som udtrykt af Niels Christie på en nordisk konference om læsevanskeligheder og social tilpasning i Oslo i efteråret 1997: Det samfundsmæssige problem med ordene er ikke bare, at nogen kan dem for dårligt, men at mange kan dem for godt. Der findes to typer sproglige defekter, på den ene side de ordsvage og på den anden side ordgyderne, misbrugerne af ord, de som fjerner tankens klarhed ved brug af tusind ord, hvor hundrede ville være tilstrækkeligt eller som bruger hundrede ord, hvor tavshed burde have været svaret. I vores samfund, hvor man må kunne læse og skrive, skal vi passe på ikke at blive blinde for at læsning og skrivning også kan føre til tab, at skriftsproget både blænder og blinder os. Det er godt og nødvendigt at flest mulige med de rette forudsætninger lærer sig disse færdigheder. Men de ordsvage skal ikke ses som tomme kar, der skal fyldes eller bærere af defekter, der skal repareres, hvorved respekten for det tavse sprog ikke kan bevares. Vi lærere må ikke ved insisterende oplæring i læsning forvandle en ordsvag men udtryksfuld person, til en med nogen adgang til læsning men uden udtryk. Der bliver måske brugt så megen energi på indlæringen, at tanken bliver konform og rigid. Tænk hvis lærere også blev opfattet som og så sig selv som tolkere af de lavmælte gruppers ubetydelige sprog (Nielsen & Nielsen, 1998 s. 5). Over for en sådan forståelse af situationen med de forbavsende mange funktionelle analfabeter i vores del af verden, da søger den moderne læsevidenskabs forklaring mod sprogets mindstedele i form af fonemer og morfemer. Og for at lære sig at læse og stave må den 22-årige først tilegne sig reglerne for hvordan skriftsproget er sat sammen på logisk, rationel vis i stedet for i mere dagligdags forstand blot at lære sig at læse og stave. Når han nu gennem 15 år ikke har kunnet tilegne sig en levende læse- og stavefærdighed, hvorfor skulle han så kunne tilegne sig det på en dissekeret og fortænkt måde? Specialundervisningen som et produkt af sin tid I De måske egnede fortæller Peter om hvordan han husker sig selv som ordløs, og at han tidligere havde klaret sig med meget få ord. Men så overtog han skolens og lærernes sprog. Først var det som en befrielse, som en nøgle, som en vej. Den eneste vej ind. Meget senere opdager man så, at det man dengang blev lukket ind i var en tunnel. Af hvilken man aldrig mere i levende live vil blive sluppet fuldstændig ud (Høeg, 1993 s. 19). Fortællingen udspiller sig på Biehls Privatskole, hvor den naturvidenskabelige kundskab var den højeste. Biehl selv var biolog fra universitetet og den sadistiske viceskoleinspektør underviste i matematik og fysik. Biehl underviste også i historie, men 87

7 naturvidenskaben var det højeste. På en sådan skole måler man som den naturligste ting af verden børnenes evner og færdigheder. Intelligensen blev målt med en Binet-Simon og Peter fik så at vide hvor mange procent hans intelligens lå under landsgennemsnittet. I Jepsens tale- og sprogtest fik man at vide hvad ens lix var, de brugte en båndoptager, og skrev bagefter ned hvad man havde sagt og talte ens pauser, og målte hvor lange ord man brugte, dermed kunne de måle hvor kompliceret ens sprog var, jo færre pauser og jo længere ord des højere lix. I Danmarks pædagogiske Instituts standardiserede standpunktsprøver i stillelæsning målte de antal fejl og læsehastighed, det gav to tal som man så kunne sammenholde med landsgennemsnittet på dette alderstrin (Høeg, 1993 s. 108ff). Man sammenholdt altid testresultatet med tiden, derved fremkom et måltal, som var ret objektivt, næsten helt naturvidenskabeligt, som Peter bemærker. Men han undrer sig også, fordi der i verdenshistorien ikke findes nogen fremgangsmåde til at kvalitetsvurdere sammensatte fænomener. Og hvis der ikke findes nogen fremgangsmåde til afgørelse af hvornår noget er godt eller dårligt, hvorfor taler man så som om der gør? Hvordan kunne de være så sikre når de gav stjerner og karakterer og skrev i journalen? (Høeg, 1993 s. 92). Undervejs i fortællingen afsløres det at denne privatskole i 70ernes Danmark er med i et storstilet projekt sammen med Danmarks Pædagogiske Institut og Danmarks Lærerhøjskole ii med det formål at udskille de uegnede til specialskoler og finde de måske egnede med henblik på særlige specialpædagogiske foranstaltninger. De ville hjælpe børnene og samfundet. Ved at lokalisere de svagtbegavede eller direkte defekte så de kunne komme på skolehjem eller anstalt og få den omsorg de behøvede. Det var tanken (Høeg, 1993 s. 112). Samtidig ville de indkredse de elever som var på grænsen og som ikke kunne overholde testtiden. Dem ville de hjælpe opad ved at tage dem under deres vinger. De mente at det var en stor hjælp for børn at blive vurderet. Det mener man vel stadig, det er ret udbredt i samfundet. At det er godt at blive vurderet (Høeg, 1993 s. 112). Og som Peter anfører: det er ikke i nogen ond mening når man vurderer folk. Det er bare fordi man selv så mange gange er blevet testet. Til sidst er der ikke nogen anden måde at tænke på. Man ser det måske ikke så tydeligt, hvis man altid har kunnet præstere nogenlunde hvad der er blevet forlangt. Man ser det måske bedst hvis man véd at man hele sit liv altid vil være på grænsen (Høeg, 1993 s. 112). I slutningen af bogen når hovedpersonen frem til følgende konklusion: Jeg tror Biehls Privatskole var det sidste mulige punkt på 300 års naturvidenskabelig udvikling. På det sted var kun den lineære tid tilladt, alt liv på skolen var indrettet i overensstemmelse hermed, skolens bygninger, omgivelser, lærere, elever, køkkener, planter, inventar og dagligliv var som en bevægelig maskine, et symbol på den lineære tid. Vi stod ved randen, vi havde nået en grænse. For hvor langt man med tidsinstrumentet kunne presse den menneskelige natur (Høeg, 1993 s. 113). Problemet er i al sin enkelhed, at den objektive 88

8 metode er blevet ophøjet til en verdensanskuelse. Og verdensanskuelser er skabende visioner, de er ikke bare uskyldige neutrale teorier. Og på samme måde som de fleste af os er gennemsyret af kristendom, er vi på tilsvarende vis inficeret af moderne videnskabelig tænkning. Hvordan det hele begyndte Da Galilei for mere end 300 år siden for første gang rettede sin kikkert mod himlen og så den hvide, koparrede måne på den sorte nattehimmel, da var det starten på en ny verdensanskuelse, som i løbet af de næste århundreder vandt stor gennemslagskraft. Den nye astronomi betød samtidig en gennembrydning af menneskets hidtidige grundlæggende følelse af at høre hjemme i verden, en gennembrydning som fik to umiddelbare konsekvenser. For det første blev det klart at jorden ikke var universets midtpunkt og dermed også at mennesket måske blot var en betydningsløs tilfældighed. Og man kan ikke opretholde en etik eller en moral uden en overbevisning om at mennesket har ubetinget værdi i sig selv. For det andet blev der for alvor sat tvivl ved sandhedsværdien af vore sanser. I vores jordiske perspektiv kan det se ud som om solen drejer om jorden, men i lyset af den nye astronomi viste det sig at være en stor illusion og sansebedrag, hvorimod kikkerten viste de nøgne kendsgerninger. Den sansede verden blev frakendt gyldighed og betydning, hvilket er nært knyttet til menneskets betydningsfuldhed og dermed også etikken og moralen. Man kan sammenligne det med et syndefald nummer to. Læser man i det Gamle Testamente fremgår det at Gud skabte Adam og Eva, men også at de skabte sig selv som mennesker via civil ulydighed ved at spise af kundskabens træ. Derved de blev fordrevet fra paradis til den menneskelige tilværelse vi kender så godt i vort ansigts sved. Ved det andet syndefald vinder mennesket ny indsigt, hvis seneste resultater vi kan beundre eller skræmmes af, alt afhængig af indstilling til den moderne naturvidenskabs resultater. Men at den sansede verden gik under betød ikke at den forsvandt, men det betød at al opmærksomhed blev vendt mod den objektive, videnskabelige verden. Et mekanistisk univers dukker op Langsomt men sikkert skete der en forskydning fra at stole på egne sanser til en tilbøjelighed til at tillægge sansning af verden gennem instrumenter en større betydning. Hvor den sansede verden er oplevet og forstået i dagligdagens mere subjektive sprog, så bygger den objektive beskrivelse på at et eksperiment kan gentages gang på gang med samme resultat til følge. Mange overså tilsyneladende i farten at der ikke udspringer nogen etik eller nogen moralsk vurdering af den objektive beskrivelse. I stigende grad blev vi tilbøjelige til at tillægge teorier om verden større vægt end vores førvidenskabelige erfaringer med den. Den subjektive menneskelige dimension var på vej ud 89

9 og eksperimenterne og apparaterne blev skubbet ind mellem mennesket og naturen og mellem mennesket og virkeligheden. Den objektive, videnskabelige verden er opstået ved at man har isoleret et ganske bestemt perspektiv på verden, det subjektive. I denne nye mekanistiske verdensanskuelse blev kroppen reduceret til en maskine, og som en naturlig følge heraf taler vi i dag om at automatisere indlæring netop som om barnet var en automat eller en maskine. Samtidig skulle mennesket disciplineres og hertil tjente institutioner som klostre, kaserner, fængsler og skoler. I klostret reguleredes munkenes liv ved hjælp af de ensartede celler og de skemalagte tidsforløb. På kasernen uniformeredes såvel påklædning som bevægelse og det enkelte individ tildeltes sin nøje udregnede plads i en detaljeret rangorden. Det moderne fængsel blev udviklet i Nordamerika, hvor kvækerne ikke brød sig om at henrette forbrydere. I stedet fandt de på at sætte dem i fængsel på en ny måde: en mand i hver sin celle, hvor de kun modtog det allermest fornødne indtil de døde. Her viste det sig at ensomheden havde en utrolig stærk virkning. I skolen skemalagde man tiden og styrede undervisningen med minutiøse læseplaner, samtidig med at børnene blev nøje inddelt efter alder og gentagne gange dagligt bevægede sig under militærisk disciplin. Og disciplin kommer af undervisning, dvs. det man kan lære af undervisning eller den orden der skal til for at kunne undervise. Det smager i den grad af to rækker, tvang og øretæver. Og hertil kom så den mest europæiske af alle maskiner, uret. Med uret kunne man skaffe sig den oplevelse, at man kan styre tiden. Med disciplinen kan man styre sine medmennesker. Det er det, der er det fine ved den. Læg godt mærke til at disciplin ikke, netop ikke, kun udspringer af tvang og øretæver, men først og fremmest af undervisning, belæring. Når man har lært, er blevet disciplineret, så er man blevet klogere. Man har udviklet sig. Har gjort fremskridt. Man er blevet et andet menneske. Bedre! (Mørch, 1991 s. 104ff). Som f.eks. i skolens vurdering af Peter, som er forsvarsløs over for dens magtfulde sprog. Det dunkle og det tvetydiges genkomst Samtidig med udbredelsen af dette videnskabelige hovmod opstod lysten til også at begynde at måle det umålelige, eller det som Peter kalder for sammensatte fænomener. Det skete under slagordet: gør det umålelige måleligt. Her begynder vanskelighederne. For det første blev det afsløret at ikke alt kunne måles med naturvidenskabelig metode. For det andet skabte målinger af komplekse sammenhænge ikke troværdighed men blev mødt med stigende mistro. En mistro som næres af at der altid er noget før det videnskabelige og objektive niveau. Vi genkender og håndterer helt uden rationelle og logiske tankemæssige operationer at vi holder en ske i hånden eller at vi står over for et træ. Vi gør disse ting dagligt livet igennem uden nogensinde at behøve at komme til en videnskabelig erkendelse heraf. Den primære erkendelse er kraftfuld og gådefuld, den er 90

10 ikke irrationel men før-rationel. Den rationelle og objektive erkendelse er altid sekundær og tillært. Det ses også ganske tydeligt deraf, at det ikke er alle som læser til psykolog som nogensinde opnår menneskekundskab. Det er paradoksalt at tænke på den unge psykologiske videnskab, som for at blive anerkendt som videnskab søgte tilflugt under naturvidenskabens banner som om menneskets psyke kunne måles. Men man er aldrig kommet til nogen videnskabelig klarhed over fænomenet bevidsthed. Søger vi derimod til den latinske kerne af: consciousness, da afslører ordet i al sin hverdagsbetydning at scire betyder at vide og at con betyder sammen. Bevidsthed er altså at vide noget sammen eller en form for medviden. Det er noget imellem mennesker som videnskaben kun vanskeligt eller slet ikke kan måle. Og tager vi tilsvarende: awareness, da fornemmer man en grundbetydning om at blive noget vàr, at blive opmærksom på noget eller sig selv. Her står vi ved naturvidenskabens grænse. Ordet subjekt forekommer aldrig i en fysikbog og sjældent som fænomen i naturvidenskaben. Vi kan ikke anslå vægten af subjektet og vi kan ikke kopiere det iii. Og selvom man ikke kan erkende eller beskrive subjektet, så kan jeg hver morgen når jeg vågner erkende at jeg er mig, og at det også var mig som oplevede min første skoledag. Problemet for psykologien er at subjektet ikke kan iagttage sig selv, fordi det er det selvsamme subjektet som iagttager. Psykologien huggede den gordiske knude over ved at slå sig på behaviorismen, hvorved man tragisk nok bortreducerede menneskelige intentioner, samtidig med at man utilsigtet kom til at reklamere med sin egen indskrænkning iv. Psykologien og i særdeleshed behaviorismen er eksempler på, at har man først accepteret den objektive anskuelse af universet, naturen og mennesket, så er der kun én virkelighed, og det er den objektive. Men stillet over for komplekse fænomener kommer den objektive anskuelse ud for illusioner, som er parallelle til de sanseillusioner som vi kan opleve, og som næsten altid hænger sammen med det perspektiv vi befinder os i. Så snart vi ser vort solsystem fra rummet eller fra månen, da kan vi med egne øjne ane et helt nyt perspektiv. De menneskelige sanseorganer er netop ikke instrumenter men derimod åbninger til verden. Vi mærker ikke de øjne vi ser med eller de ører vi hører med, medmindre vi får noget i øjet eller mister noget af hørelsen. Goethe taler om øjet som lysets organ og synet som naturens samtale med sig selv (Goethe, 1810). Som fisk er nedsænket i vand, som de formodentlig aldrig reflekterer over, er vi nedsænket i sansning, som vi aldrig kan komme om bag eller trække os ud af, men som vi nok kan reflektere over. Sansningen er et mysterium som samtidig er nært knyttet til sprog. Vi forstår altid hvad vi sanser ved hjælp af sprog, og da vi ikke kan komme fri af sproget når vi sanser, så findes der ingen ren sansning for os. Vi ser kun det vi kikker på. 91

11 I denne sammenhæng er diskussionen mellem Goethe og Newton værd at bringe på bane. Som en parallel til diskussionen mellem Piaget og den afdøde Vygotsky er det Goethe som reagerer på den afdøde Newtons farveteori. Newton har fortsat tråden fra Galilei og beskrevet universet som et urværk, samtidig med at han også leverede den farveteori som i dag er den dominerende i skolen. Newton underkastede naturen, dvs. farverne eksperimentets betingelser; han så farverne gennem et prisme, dvs. et instrument, hvorved han dissekerede og dermed reducerede farverne til deres talværdier. Men man kan ikke komme fra beskrivelsen af en elektromagnetisk bølgelængde på 400 nanometer til kvaliteten af farven blå. For Goethe var det en alt for atomistisk anskuelse hvor farverne blev reduceret til deres livløse niveau. I stedet gik Goethe ud i naturen og brugte i vid udstrækning sine egne øjne til at sanse de farver, som han også tillagde forskellige egenskaber. Det er f.eks. alment menneskeligt at opleve de gule og røde farver som varme og opstemmende, mens de blå og violette farver virker kølige og udvidende. Hos Goethe smelter subjekt og objekt sammen som en dynamisk sansning af farverne under naturlige betingelser. Den farvede verden er en stemt verden. Newtons rationelle, objektive anskuelse skal ikke fornægtes, man må blot acceptere at den er en reduktion, et udsnit af noget mere om farver, som altid må være sekundært i forhold til hverdagens før-rationelle anskuelse af farverne som fænomen. Den umiddelbare sansning er altid forud for den rationelle anskuelse. Vi er nemlig aldrig forudsætningsløse til stede, hverken som spæd, barn eller voksen. Smilet ligger allerede på spring hos det nyfødte barn og talesproget flyder uproblematisk ud af skolebegynderen, selvom især moderne læsepædagoger med deres ofte reduktionistiske sprogsyn har vanskeligt ved at anerkende det sidstnævnte fænomen. Konsekvenserne af dette kommer vi tilbage til om lidt. Men allerede nu kan vi slå fast, at det hænger uløseligt sammen med den moderne videnskabelige udvikling, som i sig bærer på den vildfarelse, at noget kan være givet uden sin forforståelse eller sin kontekst. Problemet er bare, at når man reducerer noget, så mister man oftest det menneskelige. Gennem de seneste 300 år har der således været en ulykkelig tendens til at søge alting udtrykt gennem videnskabens logisk-rationelle sprog på bekostning af tillid til egne erfaringer og egen viden. Vores egen kulturelle arv Også i Danmark har vi haft en berømt men dog mindre kendt diskussion om videnskabelige principper, det var i forrige århundrede mellem N.F.S. Grundtvig og H.C. Ørsted. Også her var det Ørsted v og naturvidenskaben som vandt frem. I skriftet Om mennesket og verden (Grundtvig, 1817) opponerer Grundtvig imidlertid mod en videnskab som udelukkende søger at begribe det større i det mindre og reducere bevidstheden til fysik. Grundtvig anfører at en sådan videnskab snyder, fordi den sætter livet uden for i en parentes. Han argumenterer istedet for en poetisk videnskab som 92

12 medinddrager det dunkle i mennesket repræsenteret ved kroppen. Han kalder legemet det dunkleste i mennesket men afviser ikke at man kan få noget at vide om mennesket ved at opskære og sønderlemme lig, selvom man ikke på den måde kan få kendskab til levende legemer, fordi denne blotlægning af de forskellige bestanddele ikke samtidig blotlægger helheden. Her er Grundtvig tidligt ude set i lyset af en moderne filosofisk forståelse af kroppen á la franskmanden: Maurice Merleau-Ponty (Rasmussen, 1996). Senere i samme århundrede og med inspiration fra Grundtvig fremstiller Christen Kold sine pædagogiske tanker i opposition til videnskaben og i tråd med dagliglivet. Om en sand og virkelig undervisning skriver han: Undervisningens sande mål er at bringe klarhed over livsforholdene, og dygtighed og selvstændighed til at udføre de for livet gavnlige foranstaltninger. Med dette for øje vil man let kunne se, at omend meddelelsen fra lærerens side er nok så sand og virkelig, så mangler dog det halve, hvis det samme ikke er tilfældet med modtagelsen. Denne halvdel, der er så vigtig for at gøre undervisningen frugtbringende, mangler ikke sjældent, og måske oftere end man ved først øjekast skulle synes. Det kan være fordi læreren mangler den nødvendige kendskab til barnets sjælsevner og forsøger at virke gennem forstanden, selvom indbildningskraft og følelse er de fremherskende evner hos ungdommen. Eller det kan være fordi kundskaber, der meddeles, går uden for barnets synskreds, fordi dets livserfaring endnu er for indskrænket (Kold, 1996 s. 40). Kolds betragtninger er på mere end 100 års afstand stadig en overvejelse værd: Man har så travlt med at få børn til at læse, som om hele hemmeligheden lå begravet der. Man begynder med dette, inden der er sket nogen udvikling af betydning af deres sjælsevner. Vi har bragt det så vidt, at alle danske børn kan læse - men det er kun få, der kan have nytte deraf. Thi er ånden sovende, og det nytter kun lidt, at en sovende mand har nok så mange gode kundskaber (Kold, 1995, s. 8). Slutspil Springer vi til nutiden har den moderne læsevidenskab netop kunnet måle sig til at børn hurtigst og sikrest lærer sig at læse, hvis der i de tekster de præsenteres for er overensstemmelse mellem bogstav og lyd. Undervisningsministeriet blåstempler i Nyhedsbrev nr , at den første læseundervisning kræver lyd. Men dermed har man bortreduceret læsningens liv med en interessant parallel til Newton og Goethe. Af Goethes farvelære fremgår det at Newton og Goethe ikke så de samme farver (Boëtius m.fl., 1998 s. 23ff). Goethe så også Newtons farver, som var de lyse og lette udledt via dissektionen med prismet, og som vi kender så godt fra regnbuen. Men Goethe tilføjede de dunkle, mørke og fyldige farver. Som farverne hos Newton er lyse, lette og reducerede er teksterne i Søren og Mette læsebøgerne lydrette, lette og reducerede hvad angår sproglig livfuldhed. Samtidig argumenteres der fra læsevidenskaben for en læsepædagogik med hovedvægt på afkodning og dermed læsningens tekniske aspekter, 93

13 således at læsning og liv bliver reduceret til læsning og lyd. Spørgsmålet er nu om sådanne reducerede videnskabelige tankegange skal drives så vidt som i De måske egnede? Lytter vi til Christen Kold er svaret fyndigt og præcist: Man må have noget at skrive om før man lærer at skrive, føle trang til kundskab, før man lærer at læse, for at man ikke skal tage skin for virkelighed, middel for hensigt og tegnet for tingen (Kold, 1995 s. 10). Men han var heller ikke blevet taget i skole af videnskaben, som her ved årtusindeskiftet excelerer i en århundredegammel misforståelse, nemlig dén at menneskelige færdigheder kommer sig af at vi lærer nogle regler, og at disse regler sætter såvel børn som sidenhen maskiner i stand til at mestre kunsten (Nørretranders, 1995 s. 675ff). Men det er ligeså stor en fejltagelse som forestillingen om barnet som den tomme tavle var det for 300 år siden. For det første giver det mere mening at tale om det kompetente spædbarn med et neurobiologisk overskud fra begyndelsen af. Og for det andet kan man kun lære noget gennem erfaring og konkret vekselvirkning med verden, altså ved at tale- og læse sproget, snarere end ved at studere dets fonetik. Men inden for læsevidenskaben har man taget parti for det mekanistiske og det faglige, som om faglig viden og livskvalitet skulle modarbejde hinanden. Det er naturligvis noget vrøvl, man kan modsigelsesfrit oplive og oplyse på én og samme tid; og oplivelse det er hvad vi trænger til (Holck, 1996 s. 56). Derfor gælder det også i specialundervisningen om ikke at lade sig forblænde eller blinde af videnskaben ved f.eks. at meddele forældre testresultater i et objektivt og autoritativt sprog, som om de var eviggyldige sandheder. Eller alt for ofte at falde i, som moren der roser sit barn der gynger: så dygtig du er. Men som Peter forbitret konstaterer: Barnet havde bedt om opmærksomhed. Hun havde bedt om at blive set. Men hun fik en vurdering (Høeg, 1993 s. 113). Alternativet hertil kan være at fortælle om sine oplevelser med- og iagttagelser af barnet på en mere ydmyg og indlevende måde, hvorved man har en større chance for at få flere forældre til at fortælle med som ligeværdige partnere. Specialpædagogik er alt for kompleks en størrelse til udelukkende at overlade den til videnskaben. Den har også i høj grad brug for lærere, pædagoger og andre, som tør tage udgangspunkt i sig selv og deres egne erfaringer på en reflektorisk måde med henblik på at skabe viden. Og det må foregå i et samspil mellem følelse og fornuft, hvor følelsen står for spontaniteten, åbenheden og livskraften med henblik på at bemestre et felt, og fornuften står for holdning og handlekraft med henblik på at kunne beherske det selvsamme felt (Pahuus, 1998). Specialpædagogikken har brug for såvel hjerne som hjerte og ikke mindst livsmod. 94

14 Litteratur Boëtius, Henrik, Marie Louise Lauridsen og Marie Louise Lefévre: Lyset, mørket og farverne, Goethes Farvelære - indblik og perspektivering, København: Multivers Forlag, Danielsen, Eric: Psykologiens Mozart, Introduktion til L.S. Vygotsky og den kulturhistoriske skole, København: Dansk Psykologisk Forlag, Goethe, J.W.: Farbenlehre, i indledningen, Weimar, Grundtvig, N.F.S.: Om mennesket og verden, Dannevirke, 1817 og Information s. 14, 14/ Holck, Niels: Lærerpersonligheden i Undervisningsministeriets tidsskrift: Uddannelse nr. 1, side 56, Høeg, Peter: De måske egnede, København: Munksgaard/Rosinante, Kold, Christen: Om børneskolen, udgivet af Friskolebladet/Dansk Friskoleforening, Fåborg: 2. udgave (1986), 8. oplag, Kold, Christen: Om børneskolen i Dansk Pædagogisk Tidsskrift, nr. 5, Maul, John og Tom Svendsen: En troldsplint i øjet - en motorisk skade og dens følger, København: Gyldendal, Maul, John: Specialpædagogikkens krop, i Kognition og Pædagogik v/dansk Psykologisk Forlag, nr. 24, side 15-23, 1997a. Maul, John: Når fokus på læsevanskeligheder resulterer i videnskabeligt kikkertsyn, i Forskningstidsskrift om Læsning og læsevanskeligheder fra Danmarks Lærerhøjskole, første årgang, nr. 1, 1997b. Mørch, Søren: Det europæiske hus, civilisationen, København: Gyldendal, Nielsen, Birgit og Jonna Nielsen: Er mit barn ordblind? Danmarks Pædagogiske Bibliotek i Aalborg, afsluttende eksamensopgave på Speciallæreruddannelsen, Nørretranders, Tor: Person på en planet, København: Aschehoug, Pahuus, Mogens: Det gode liv, indføring i livsfilosofi, København: Gyldendal, Rasmussen, Torben Hangaard: Kroppens filosof, København: Semi-forlaget, Wolf, Jacob: Etikken og universet, København: Forlaget Anis, i Historien om Tom er som et eventyr: hver gang man præsenteres for den, kan man lære noget nyt. ii Og som belønning for mange års veludførte målinger af børn kan de nu ved årtusindeskiftet ende med at blive slået sammen til Danmarks- eller måske snarere Bispebjergs Pædagogiske Universitet p.g.a. beliggenheden på Emdrupvej. Og der er da også ligesom mere ægte katedralstemning over det sidstklingende navn. iii Enæggede tvillinger er, som de kloninger de også er, alligevel udstyret med hver sit subjekt. iv Om behaviorismen sagde han [Niels Bohr] spøgende, at det var ejendommeligt, at en psykologisk skole alene ved valget af sit navn reklamerede med sin egen begrænsning, side 105 fra David Favrholdt: Fysik, bevidsthed og liv - studier i Niels Bohrs filosofi, Odense Universitetsforlag, v Ørsted betragtede dog også sin forskning som en del af en romantisk enhedsfilosofi. 95

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Rasmussen, T. H. (1997). Kroppen - barnets forbindelse til verden. (Tema: Hovedet og resten af kroppen) Uddannelse. - Årg. 30, nr. 5. - S. 15-19.

Rasmussen, T. H. (1997). Kroppen - barnets forbindelse til verden. (Tema: Hovedet og resten af kroppen) Uddannelse. - Årg. 30, nr. 5. - S. 15-19. Rasmussen, T. H. (1997). Kroppen - barnets forbindelse til verden. (Tema: Hovedet og resten af kroppen) Uddannelse. - Årg. 30, nr. 5. - S. 15-19. Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet

Læs mere

Nielsen, J. (2007). At mødes er at leve, interview med Per Lorentzen, I: Socialpædagogen, årgang 64, nr. 21, side 18-21.

Nielsen, J. (2007). At mødes er at leve, interview med Per Lorentzen, I: Socialpædagogen, årgang 64, nr. 21, side 18-21. Nielsen, J. (2007). At mødes er at leve, interview med Per Lorentzen, I: Socialpædagogen, årgang 64, nr. 21, side 18-21. Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for: Forum for eksistentiel

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

15.s.e.trin. II 2016, Strellev 9.00, Ølgod / / / /728

15.s.e.trin. II 2016, Strellev 9.00, Ølgod / / / /728 Dengang jeg gik på pastoralseminariet for at skulle lære at være præst, fik jeg et godt råd af en af underviserne. Han sagde, at når man sidder og taler med et menneske, og samtalen går i stå, så skal

Læs mere

Rasmussen, T. H. (1999). Kroppens anonymitet. Debatindlæg. Kognition & Pædagogik. - Årg. 9, nr. 33. S. 45-50.

Rasmussen, T. H. (1999). Kroppens anonymitet. Debatindlæg. Kognition & Pædagogik. - Årg. 9, nr. 33. S. 45-50. Rasmussen, T. H. (1999). Kroppens anonymitet. Debatindlæg. Kognition & Pædagogik. - Årg. 9, nr. 33. S. 45-50. Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for: Forum for eksistentiel fænomenologi

Læs mere

Den dobbelte virkelighed

Den dobbelte virkelighed + 2015 - kurser 14. november Den dobbelte virkelighed Den dobbelte virkelighed 1 2 Dit sind Din bevidsthed Din eksistens +Velkommen til kurset Stifter og underviser Carsten Laursen Den dobbelte virkelighed

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Fuldstændig fantastisk?

Fuldstændig fantastisk? Fuldstændig fantastisk? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Enten-eller vs. både-og I marts-nummeret af Nyt om Ordblindhed tager Erik Arendal afstand fra det han

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Barnets sproglige miljø fra ord til mening

Barnets sproglige miljø fra ord til mening Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige miljø fra ord til mening Oversat af Anna Garde Bearbejdet af Birgit Svarre Barnets sproglige milj.indd 1 12/20/2010 11:36:31 AM Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi - 1 Plan Introduktion Hjernen set fra psykologens stol Vanskeligheder med indlæring, opmærksomhed, social kognition Psykosociale

Læs mere

Dansk 1960erne-70erne

Dansk 1960erne-70erne Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord:

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN?

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN? The Tale of the Three Brothers Punkt 1 Se filmen i gruppen. Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Se dokumentaren Døden er som at køre på cykel (følg linket) og læs artiklen Vi har ikke lært at dø (lidt

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Læremidler og fagenes didaktik

Læremidler og fagenes didaktik Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Sådan får du booket. flere møder!

Sådan får du booket. flere møder! Sådan får du booket flere møder! Mødebooking er en svær disciplin, som kræver øvelse at mestre. Det handler grundlæggende om at forstå menneskets psykologi og forskellige sindstilstande. Disse spiller

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Kunsten at tale med børn

Kunsten at tale med børn Af Connie Dyrløv Freelance-journalist Det er egentlig enkelt og nemt, men samtidig utrolig svært. Konstruktive samtaler med børn kommer ikke af sig selv. Børnesamtaler er for langt de flestes vedkommende

Læs mere

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens.

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Forbemærkning om den aktuelle situation Min baggrund: Forfatterskaberne: Marx Leontjev Kierkegaard Rorty Cassirer Searle Empirisk baggrund: Kul & Koks: Modellering

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Af Anne Katrine Rask, lektor Om sammenhængen mellem de forskellige elementer i skolehjemsamarbejdet hvordan bruger lærerne dem til at give forældrene

Læs mere

Allehelgens dag, søndag den 2. november 2014 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (Apok 21,1-7) Mt 5,13-16 Salmer: 571, 434, 332, 561, 52, 732 v.7-8, 560.

Allehelgens dag, søndag den 2. november 2014 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (Apok 21,1-7) Mt 5,13-16 Salmer: 571, 434, 332, 561, 52, 732 v.7-8, 560. 1 Allehelgens dag, søndag den 2. november 2014 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (Apok 21,1-7) Mt 5,13-16 Salmer: 571, 434, 332, 561, 52, 732 v.7-8, 560. Gud, lær mig før din vinters gru som æblerne,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Nyhedsbrev for oktober 2009

Nyhedsbrev for oktober 2009 Nyhedsbrev for oktober 2009 Indhold i denne udgave Kunsten at netværke 1 Kunsten at lede 1 Team Boyatzis 2 At lære er at gøre 3 Led ved ledelse 4 Kompetente bestyrelser 5 Kunsten at netværke På AOM konferencen

Læs mere

MENNESKET er et dyr. - Jeg har ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR

MENNESKET er et dyr. - Jeg har ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR MENNESKET er et dyr At mennesket og de andre aber er i familie med hinanden, kan ses med det blotte øje. Antropologisk psykolog Jill Byrnit har arbejdet med slægtskabet i

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

17. søndag efter Trinitatis

17. søndag efter Trinitatis 17. søndag efter Trinitatis Salmevalg 729: Nu falmer skoven trindt om land 392: Himlene, Herre, fortælle din ære 728: Du gav mig, o Herre, en lod af din jord 68: Se, hvilket menneske 730: Vi pløjed og

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

- og ORDET. Erik Ansvang.

- og ORDET. Erik Ansvang. 1 - og ORDET var GUD! Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 I Joh. 1,1 står der: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud! At alt i Universet er opstået af et skabende ord, er i sig

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Indledning Velkommen til min E- bog. Mit navn er Vicki Bredahl Støvhase. Jeg har lyst til at skrive denne bog, for

Læs mere

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding

Læs mere

OVERSIGT OVER DE 24 STYRKER

OVERSIGT OVER DE 24 STYRKER 24 STYRKER OVERSIGT OVER DE 24 STYRKER Her finder du en oversigt over de 24 styrker, der er kernen i styrkebaseret udvikling. Du kan tage VIAs test på min hjemmeside www.daisylovendahl. dk, men du kan

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Læs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre

Læs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre 2 Logik Sandt eller falsk? Lyver han? Taler hun sandt? Det ville

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

øjnene som ens egne kvaliteter: rettidig omhu, dristighed, intelligens, energi osv.

øjnene som ens egne kvaliteter: rettidig omhu, dristighed, intelligens, energi osv. Tekster: Ordsp 3,27-35, 1 Joh 1,5-2,2, Luk 16,1-9 Lihme 10.30 736 Den mørke nat 313 Kom regn af det høje (mel. Hartmann) 696 Kærlighed er lysets kilde 685 Vor Gud er idel kærlighed (mel. Strassburg 1525)

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Olesen, J. (2003). Kropslig handle- og dømmekraft. Kognition & pædagogik. Årg. 13, nr. 48, (pp. 28-33).

Olesen, J. (2003). Kropslig handle- og dømmekraft. Kognition & pædagogik. Årg. 13, nr. 48, (pp. 28-33). Olesen, J. (2003). Kropslig handle- og dømmekraft. Kognition & pædagogik. Årg. 13, nr. 48, (pp. 28-33). Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for: Forum for eksistentiel fænomenologi

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere