Indholdsfortegnelse - Bilag

Transkript

1 Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag Præsentation af Embedsmandsudvalget for Sundhed...2 Bilag 1: Kommissorium for Embedsmandsudvalget for Sundhed Godkendelse af model for organisering af sygeplejerskeuddannelsen...6 Bilag 1: KKR s opgaver i forbindelse med specialuddannelsen i borgernær sygepleje Præsentation af Embedsmandsudvalget for det Specialiserede Socialområde og Specialundervisning...11 Bilag 1: Kommissorium for Embedsmandsudvalget for det Specialiserede Socialområde og Specialundervisning Takstanalyse og -aftale Bilag 1: Oplæg til aftale om udvikling i udgifter per dag...15 Bilag 2: Takstanalyse Præsentation af Embedsmandsudvalget for Klima og Infrastruktur...57 Bilag 1: Kommissorium for Embedsmandsudvalget for Klima og Infrastruktur FGU - Den endelige institutionsdannelse...62 Bilag 1: Dækningsområde 1 Nordsjælland Vest...62 Bilag 2: Dækningsområde 2 Nordsjælland Øst...70 Bilag 3: Bilag 3 Dækningsområde 3 Storkøbenhavn Nord MODEL 1 endelig...77 Bilag 4: Dækningsområde 4 København...84 Bilag 5: Dækningsområde 5 Vestegnen...90 Bilag 6: Dækningsområde 6 Bornholm...95 Bilag 7: FGU-Følgebrev til Ministeren KKR Hovedstaden Greater Copenhagen EU Office - Godkendelse af aftale om økonomisk grundlag samt vedtægter Bilag 1: Aftale om etablering af Greater Copenhagen EU Office Bilag 2: PP om Sammenlægning Bruxelles Bilag 3: Vedtægter for Greater Copenhagen EU Office Kommunekvoter Bilag 1: Landstal og regionskvoter for

2 3.1 Præsentation af Embedsmandsudvalget for Sundhed

3 NOTAT Kommissorium for Embedsmandsudvalget for Sundhed Embedsmandsudvalgene skal varetage kommunernes fælles regionale interesser på de områder, som ligger inden for udvalgets ansvarsområde. Det gælder både i sager, hvor der samarbejdes med Region Hovedstaden og i sager af ren fælles kommunal interesse. Udvalgene understøtter KKR Hovedstadens politiske arbejde ved at udvikle forslag til fælleskommunal politik og sikre varetagelse af de fælleskommunale driftsopgaver. Udvalgene er derfor med til at sikre, at KKR Hovedstaden kan prioritere den fælles dagsorden med et højt ambitionsniveau. Eksempelvis kan udvalgene arbejde efter politiske målsætninger og konkrete resultatmål. Dato: 4. maj 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: JUBO@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1 af 3 Udvalgene skal være igangsættende og tage ansvar for udvikling af deres områder med en regional vinkel samt sikre god afslutning og opfølgning på konkrete projekter og sager. Embedsmandsudvalgene skal herudover bidrage til, at de fælleskommunale drøftelser udbredes og gøres relevante i de 29 kommunalbestyrelser og de relevante kommunale fagudvalg. Der er for valgperioden nedsat følgende embedsmandsudvalg: Embedsmandsudvalg for Sundhed Embedsmandsudvalg for det Specialiserede Socialområde og Specialundervisning Embedsmandsudvalg for Klima og Infrastruktur Embedsmandsudvalg for Vækst, Uddannelse og Beskæftigelse Embedsmandsudvalgenes formål er, at: Forberede politiske sager til drøftelse i KKR s møder og til støtte for KKR s formandskab. Alle sager drøftes i kommunaldirektørkredsen (K29) før fremlæggelse for KKR Komme med udspil til fælles kommunale politiske målsætninger og strategier samt sikre opfølgning herpå Understøtte at der samarbejdes mellem kommuner om driftsopgaver, der går på tværs af kommunerne Varetage kommunernes regionale interesser på administrativt niveau over for regionen og øvrige samarbejdspartnere Sikre bred administrativ og politisk involvering af de 29 kommuner. Embedsmandsudvalgene er sammensat, så alle kommuner minimum er repræsenteret i et af de fire udvalg. Udvalgene har ansvar for at informere de resterende kommuner i regionen om arbejdsform, mødeplan, dagsordener m.v. Udvalgene kan vælge at supplere sig selv for at sikre en bredere repræsentation og bedst mulig kommunikation med de øvrige kommuner.

4 NOTAT Dagsordener og referater med bilag fra mødet er åbne for alle kommuner i regionen og udsendes via KKR s dialogportal til alle kommuner. Embedsmandsudvalgene besættes i udgangspunktet på direktørniveau, og K29-formanden koordinerer drøftelser med formændene for de fire embedsmandsudvalg, hvor det er relevant. Kommuner, som ikke er repræsenteret i et udvalg, kan foreslå sager til drøftelse på et embedsmandsudvalgsmøde. Forslag til sager, som ønskes drøftet, sendes til formanden for udvalget eller KKR-sekretariatet senest to uger før mødet. Dato: 4. maj 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: JUBO@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 2 af 3 Embedsmandsudvalget for Sundhed Faglige områder Embedsmandsudvalget for Sundhed dækker følgende områder: sundhedsaftale, praksisplan, opgaveoverdragelse, det nære sundhedsvæsen, genoptræning, forebyggelse, psykiatri, fælles tværkommunal og tværsektoriel opgaveløsning, det øvrige sundhedsområde. Embedsmandsudvalget har blandt andet ansvaret for at tilrettelægge og understøtte udarbejdelse af Sundhedsaftale, Praksisplan og fælles kommunale udspil samt implementering heraf. Sammensætning og organisering Embedsmandsudvalget for Sundhed er delvist sammensat på baggrund af spejlingsprincippet således, at de kommuner som politisk er repræsenteret i Sundhedskoordinationsudvalget også er medlemmer af embedsmandsudvalget. Embedsmandsudvalget for sundhed sammensættes således at alle klynger/ planområder er repræsenteret. Medlemmerne af embedsmandsudvalget har ansvaret for at sikre forbindelsen til de øvrige kommuner i klyngerne og afstemme sager og oplæg med dem. Følgende er medlemmer af Embedsmandsudvalget: Torben Laurén, Frederiksberg (formand) Niels Peter Møller, Brøndby Helene Rasmussen, Gentofte Mikkel Damgaards, Gribskov Vibeke Abel, Hillerød Mette Rigels, Herlev Susan Bjerregaard, Hvidovre Stella Hansen, Helsingør Peter Orebo Hansen, Hørsholm Karen Nørskov Toke, København (SUF) Mikkel Boje, København (SOF) Johannes Nilsson, Bornholm

5 NOTAT Embedsmandsudvalget sekretariatsbetjenes af KKR Hovedstadens sekretariat i samarbejde med Det Fælleskommunale Sundhedssekretariat. Embedsmandsudvalget er via koordination med formanden opdragsgivere for Det Fælleskommunale Sundhedssekretariat. Repræsentation i politiske udvalg KKR udpeger repræsentanter til en række regionale poliske fora. Embedsmandsudvalgets rolle er at skabe forbindelse til de udpegede for herved at sikre sammenhæng i arbejdet på sundhedsområdet. Der er udpeget til: Sundhedskoordinationsudvalget (SKU): Kirsten Jensen (A), Hillerød Helle Adelborg (A), Hvidovre Jørgen Glenthøj (C), Frederiksberg Sisse Marie Welling (F), København Birgit Roswall (V), Gribskov Dato: 4. maj 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: JUBO@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 3 af 3 Praksisplanudvalget Kirsten Jensen (A), Hillerød Helle Adelborg (A), Hvidovre Jørgen Glenthøj (C), Frederiksberg Sisse Marie Welling (F), København Birgit Roswall (V), Gribskov Samarbejdsudvalg på praksisområdet Almen Praksis Ib Kirkegaard (O), Helsingør Samarbejdsudvalg på praksisområdet Fysioterapeuter Christina Thorholm (B), Hillerød Susanne Mortensen (C), Furesø Samarbejdsudvalg på praksisområdet Kiropraktorer Allan Runager (O), Brøndby Samarbejdsudvalg på praksisområdet Psykologer Karen Melchior (B), København Samarbejdsudvalg på praksisområdet Tandlæger Mona Madsen (L), Rudersdal Som udgangspunkt påhviler sekretariatsbetjeningen af de udpegede deres hjemkommune. For så vidt angår SKU og Praksisplanudvalget sikres der en fortløbende koordinering ift. mødeforberedelsen via Embedsmandsudvalget. Ift. samarbejdsudvalg på praksisområdet Fysioterapeuter sker mødeforberedelsen af medlemmer i samspil med det fælles finansierede sekretariat i Ballerup.

6 3.4 Godkendelse af model for organisering af sygeplejerskeuddannelsen

7 NOTAT KKR's opgaver i forbindelse med specialuddannelsen i borgernær sygepleje Baggrund På baggrund af KL's anbefaling fremlagde sundhedsministeren primo februar 2018 forslag om oprettelse af en ny specialuddannelse målrettet sygeplejersker i borgernær sygepleje i kommuner og almen praksis. Oplægget imødekommer kommunernes ønsker til både uddannelsens indhold (et stærkt klinisk fokus) og til uddannelsens omfang (ca. et års varighed). Uddannelsen forventes udbudt ultimo 2018, og første hold forventes afsluttet ultimo Der lægges op til at etablere 5 udbudssteder for uddannelsen ét i hvert KKR, dette vil dog være afhængig af flere forhold herunder også kommunernes interesse for uddannelsen. Dato: 4. maj 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: MFRF@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1 af 4 På centralt niveau arbejdes der i fem spor ift. udvikling af uddannelsen: Udarbejdelse af bekendtgørelse i regi af Sundhedsstyrelsen (forventes offentliggjort juni 2018) Etablering af en central styregruppe for uddannelsen bestående af repræsentanter fra KL, PLO og Danske Regioner (første møde den 9. maj 2018) Udarbejdelse af uddannelsesordning (i regi af professionshøjskolerne med deltagelse af tre store kommuner København, Esbjerg og Ålborg). Der afholdes 3 workshops ifm. tilblivelsen af uddannelsesordningen - ca. 40 kommunale repræsentanter inviteres hertil. Etablering af et nationalt specialuddannelsesråd (organ til bl.a. kvalitetssikring i henhold til Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse). Kompensation af kommunerne udover DÆMP-midler fra (løftes bl.a. i ØA.19, satspulje forhandlinger mm.) Central styregruppe KL har taget initiativ til nedsættelse af en central styregruppe bestående af KL, PLO, Danske Regioner og professionshøjskolerne. Styregruppen har det overordnede ansvar for iværksættelse af uddannelsen. Centralt heri står indgåelse af en central aftale for afvikling af den praktik (praktik på ekstern klinik), der ikke er på egen arbejdsplads, som de lokale aftaler kan tage udgangspunkt i. Første møde i styregruppen afholdes den 9. maj Økonomi I perioden 2016 til 2018 er der i den nationale handlingsplan for ældre medicinske patienter (DÆMP) afsat samlet 125 mio. kr. (heraf 35 mio.kr. i 2018) til kompetenceløft generelt, dog ikke alene til specialuddannelsen. De kommunale udgifter til specialuddannelsen forventes bl.a. at bestå af deltagerbetaling for teoriundervisning, vikardækning og klinisk vejledning samt udgifter til administrativ drift og etablering. Dertil følger varige merudgifter til løntillæg for de nye specialuddannede sygeplejersker. KL rejser således spørgsmålet om yderligere midler til kompetenceløft af kommunalt sundhedspersonale,

8 NOTAT herunder midler til specialuddannelsen i forårets økonomiforhandlinger med regeringen om ØA18. Behovet for specialuddannede sygeplejersker forventes på landsplan, at være ca sygeplejersker inden for en kortere årrække (4 år). Afklaring af fx deltagerprisen pr. forløb behandles, når styregruppen træder sammen den 9. maj. KKR's opgaver ift. specialuddannelse i borgernær sygepleje KKR blev på marts-møderne forelagt en sag om etablering af en lokal model for forankring af specialuddannelsen. Forslag til en egentlig lokal model forventes behandlet på junimøderne i KKR. Nedenstående oplæg beskriver dels 1) de opgaver, der administrativt skal løftes i en lokal model i forhold til tværkommunal planlægning og koordinering af specialuddannelsen. Dato: 4. maj 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: MFRF@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 2 af 4 I forlængelse heraf beskrives 2) en række mere fagfaglige opgaver, der også vil skulle løftes i forbindelse med udvikling og drift af specialuddannelsen. De sidste opgaver kan fx løftes i et fagligt netværk blandt kommuner, der ønsker at specialuddanne sygeplejersker i borgernær sygepleje. For at kunne planlægge det første hold på specialuddannelsen (med opstart ultimo 2018), er der behov for en snarlig tilkendegivelse i forhold til, hvor mange sygeplejersker de enkelte kommuner ønsker opkvalificeret gennem specialuddannelsen allerede i En ankerkommune vil som det første skulle bistå uddannelseskoordinatoren med at håndtere en sådan dimensioneringsopgave. Lokal model ankerkommune bistår uddannelseskoordinator med at: Indhente estimat for behov for uddannelsespladser fra kommunerne i hvert KKR. Der er tale om en afgrænset opgave, som svarer til øvrige koordineringsopgaver, som KKR varetager. Styre processen med indgåelse af aftaler mellem kommuner i hvert KKR, det lokale sygehuse og almen praksis om rammerne for de 6 ugers ekstern klinik - (hvordan det konkret skal udmøntes aftales på første møde i styregruppen i maj). Opgaven vurderes i opstartsfasen at have et vist omfang, men i den løbende koordinering vil opgaven være afgrænset. Etablere et fagligt netværk/tovholdergruppe omkring specialuddannelsen, herunder indhente og opdatere oversigt over medarbejdere i de enkelte kommuner, der er kontaktperson for specialuddannelsen. Der er tale om en afgrænset opgave, som svarer til øvrige koordineringsopgaver, som KKR varetager. Koordinere mellem kommuner i hvert KKR og uddannelsesinstitutionen ift. uddannelsespladser. Konkret omfatter opgaven at være formidlingsbindeled mellem kommuner og uddannelsesinstitution ift. at sikre et kontinuerligt opkvalificeringsflow. Der er tale om en afgrænset opgave, som svarer til øvrige koordineringsopgaver, som KKR varetager.

9 NOTAT Koordinere samarbejdet i forhold til specialuddannelsen mellem det centrale og lokale arbejde, samt den lokale uddannelsesinstitution. Konkret omfatter det, at være indgang for samarbejdet mellem det centrale og lokale niveau herunder opsamle viden fra kommunerne om, hvordan det går med uddannelse. Samme opgave i forhold til uddannelsesinstitutionen. Der er tale om en afgrænset opgave, som svarer til øvrige koordineringsopgaver, som KKR varetager. Være det kommunale bindeled i forhold til professionshøjskolen. Opgaven vurderes i opstartsfasen at have et vist omfang, men i den løbende koordinering vil opgaven være afgrænset. Dato: 4. maj 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: MFRF@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 3 af 4 Fagligt netværk / tovholdergruppe (sygeplejersker med ansvar for specialuddannelsen) Indsamle og koordinere behov for opkvalificering af kliniske undervisere. Konkret omfatter opgaven at udarbejde en oversigt over de kliniske undervisere i kommunerne, der skal fungere som vejledere i forhold til specialuddannelsen, samt gå i dialog med kommunerne om et evt. behov for opkvalificering. (KL overvejer at gå i dialog med Uddannelsesregionerne Midt og Hovedstaden om etablering af en vejlederuddannelse lig den uddannelse, de har til regionernes egne kliniske vejledere på regionernes specialuddannelser). Bidrage til, at den lokale skole/praktikplan er tilpasset kommunernes muligheder. Konkret omfatter opgaven at være formidlingsbindeled mellem kommuner og uddannelsesinstitution i forbindelse med kommuners behov for udarbejdelse af skole/praktikplan. Hjælpe til med at afklare spørgsmål i forhold til specialuddannelsen fra kommunerne, de kliniske undervisere og kursisterne. Hjælp til med at tilrettelægge den enkelte sygeplejerskes specialuddannelsesforløb. Konkret omfatter opgaven at være formidlingsbindeled mellem uddannelsesinstitutioner og ansættelseskommuner i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesplan for de enkelte kursister (professionshøjskolens opgave). Evt. hjælp til med afvikling af prøver i praksis. Faglige input til i forhold til at koordinere den løbende drift med professionshøjskolen.

10 NOTAT Dato: 4. maj 2018 Fakta om uddannelse som kendt ultimo april 2018 Formål: Løfte de kommunale sygeplejerskes kliniske kompetencer i forhold til de mest komplekse borgeres sygdomsforløb. Varighed: Samlet varighed 40 uger. Heraf er unger klinisk uddannelse og 6-8 uger teoretisk uddannelse. Af den kliniske uddannelse vil uger være oplæring på eget arbejdssted, mens 6 uger vil foregå i ekstern praktik på enten et sygehus eller i almen praksis. Sags ID: SAG Dok. ID: MFRF@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 4 af 4 Krav til oplæringssted/arbejdsplads: Oplæring/uddannelse på eget arbejdssted og i ekstern klinik vil sygeplejersken /kursisten vil ske med udgangspunkt i en uddannelsesplan med kliniske uddannelsesmål. Oplæringsstedet dvs. arbejdspladsen vil skulle stille vejledning/supervision til rådighed. Kursisten forventes at præstere en arbejdsværdi svarende til ca. 70 pct. ift. sin normale norm. Kursisten vil derfor også skulle varetage pleje og behandling af borgere/ patienter i oplærings/uddannelsesperioden.

11 3.5 Præsentation af Embedsmandsudvalget for det Specialiserede Socialområde og Specialundervisning

12 NOTAT Kommissorium for Embedsmandsudvalget for det Specialiserede Socialområde og Specialundervisning Embedsmandsudvalgene skal varetage kommunernes fælles regionale interesser på de områder, som ligger inden for udvalgets ansvarsområde. Det gælder både i sager, hvor der samarbejdes med Region Hovedstaden og i sager af ren fælles kommunal interesse. Udvalgene understøtter KKR Hovedstadens politiske arbejde ved at udvikle forslag til fælleskommunal politik og sikre varetagelse af de fælleskommunale driftsopgaver. Udvalgene er derfor med til at sikre, at KKR Hovedstaden kan prioritere den fælles dagsorden med et højt ambitionsniveau. Eksempelvis kan udvalgene arbejde efter politiske målsætninger og konkrete resultatmål. Dato: 18. april 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: JUBO@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1 af 3 Udvalgene skal være igangsættende og tage ansvar for udvikling af deres områder med en regional vinkel samt sikre god afslutning og opfølgning på konkrete projekter og sager. Embedsmandsudvalgene skal herudover bidrage til, at de fælleskommunale drøftelser udbredes og gøres relevante i de 29 kommunalbestyrelser og de relevante kommunale fagudvalg. Der er for valgperioden nedsat følgende embedsmandsudvalg: Embedsmandsudvalg for Sundhed Embedsmandsudvalg for det Specialiserede Socialområde og Specialundervisning Embedsmandsudvalg for Klima og Infrastruktur Embedsmandsudvalg for Vækst, Uddannelse og Beskæftigelse Embedsmandsudvalgenes formål er, at: Forberede politiske sager til drøftelse i KKR s møder og til støtte for KKR s formandskab. Alle sager drøftes i kommunaldirektørkredsen (K29) før fremlæggelse for KKR Komme med udspil til fælles kommunale politiske målsætninger og strategier samt sikre opfølgning herpå Understøtte at der samarbejdes mellem kommuner om driftsopgaver, der går på tværs af kommunerne Varetage kommunernes regionale interesser på administrativt niveau over for regionen og øvrige samarbejdspartnere Sikre bred administrativ og politisk involvering af de 29 kommuner. Embedsmandsudvalgene er sammensat, så alle kommuner minimum er repræsenteret i et af de fire udvalg. Udvalgene har ansvar for at informere de resterende kommuner i regionen om arbejdsform, mødeplan, dagsordener m.v. Udvalgene kan vælge at supplere sig selv for at sikre en bredere repræsentation og bedst mulig kommunikation med de øvrige kommuner.

13 NOTAT Dagsordener og referater med bilag fra mødet er åbne for alle kommuner i regionen og udsendes via KKR s dialogportal til alle kommuner. Embedsmandsudvalgene besættes i udgangspunktet på direktørniveau, og K29-formanden koordinerer drøftelser med formændene for de fire embedsmandsudvalg, hvor det er relevant. Kommuner, som ikke er repræsenteret i et udvalg, kan foreslå sager til drøftelse på et embedsmandsudvalgsmøde. Forslag til sager, som ønskes drøftet, sendes til formanden for udvalget eller KKR-sekretariatet senest to uger før mødet. Dato: 18. april 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: JUBO@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 2 af 3 Embedsmandsudvalget for det Specialiserede Socialområde og Specialundervisning Faglige områder Embedsmandsudvalget for det Specialiserede Socialområde og Specialundervisning dækker følgende områder: Det specialiserede socialområde Rammeaftaler Tilbudsviften Det øvrige socialområde inkl. styring og takster. Vidtgående specialundervisning Samarbejde om Specialundervisning Koordination ift. Socialtilsyn og Børnehus Udvalget forbereder udarbejdelsen af den årlige rammeaftale, der skal indgås på det specialiserede socialområde af regionens kommuner. Rammeaftalen består af en styringsaftale og en udviklingsaftale. Udvalget understøtter tværkommunale samarbejder om specialundervisning i Hovedstadsregionen. Sammensætning og organisering Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisningen sammensættes således at der sikres en bred repræsentation af kommunerne. Det skal i forbindelse med udpegning til udvalget sikres en balance mellem voksen- og børneområdet, herunder specialundervisningen. Medlemmerne af embedsmandsudvalget har ansvaret for at sikre forbindelsen til de øvrige kommuner i regionen. Følgende er medlemmer af Embedsmandsudvalget. Anne Vang, Ballerup (formand) Henning Daugaard, Frederiksberg (afgående formand) Jane Torpegaard, Gladsaxe Kristina Koch Sloth, Albertslund Lene Magnussen, Lyngby-Taarbæk Lina Thieden, Fredensborg Mikkel Boje, København Peter Olrik, Egedal Henrik Abildtrup, Rødovre Kommune Søren Torpegaard Bech, Region Hovedstaden

14 NOTAT Socialområdet løftes administrativt af KKR sekretariatet i samarbejde med det fælleskommunale rammeaftalesekretariat. Rammeaftalesekretariatet har ansvar for samarbejde på det specialiserede socialområder, herunder blandt andet for udarbejdelse af den årlige rammeaftale og gennemførelse af udviklingsprojekter. Sekretariatet består af to medarbejdere ansat i Ballerup Kommune og referer til Embedsmandsudvalget. Repræsentation i udvalg og fora Dialogforum Dialogforum skal bidrage til åbenhed vidensdeling og drøftelse mellem brugerorganisationerne og kommunerne som myndighedsansvarlige for den tværkommunale indsats. I Dialogforum drøftes generelle forhold og udviklingen af områderne. Dato: 18. april 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: JUBO@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 3 af 3 Medlemmerne af dialogforum er: KKR s formandskab, tre repræsentanter fra Dansk Handicaporganisationer, en repræsentant fra Skole og Forældre. Desuden deltager formanden for Embedsmandsudvalget. Sekretariatsfunktionen varetages af KKR sekretariatet og Rammeaftalesekretariatet i fællesskab. Der afholdes to møder årligt. K's Koordinationsforum Koordinationsforummets funktion er at forestå den tværregionale koordination i forbindelse med udarbejdelse af den årlige udviklingsstrategi. Forummet vil derudover kunne drøfte andre emner, der har tværgående interesse i forhold til rammeaftalearbejdet, herunder udviklingen i specialiserede indsatser generelt på tværs af regionsgrænser. Forummet vil endvidere kunne bidrage til KL s generelle interessevaretagelse på området. Der udpeges to repræsentanter fra hver af de regionale administrative styregrupper for rammeaftalearbejdet. Herudover deltager de fælleskommunale rammeaftalesekretariater, KKR-sekretariatet og KL. Forummet mødes to gange årligt.

15 3.6 Takstanalyse og -aftale

16 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde KKR Hovedstaden O P L Æ G T I L A F T A L E O M U D V I K L I N G I U D G I F T E R P E R D A G T I L P Å D E T S P E C I A L I S E R E D E S O C I A L O M R Å D E O G S P E C I A L U N D E R V I S N I N G I H O V E D S T A D S R E G I O N E N A P R I L Indledning KKR Hovedsstaden skal behandle oplæg til taktsaftale for Rammeaftalen på deres møde i juni måned. I september 2017 udarbejdede Embedsmandsudvalget for det specialiserede socialområde og specialundervisning på foranledning af KKR Hovedstadens Kommunaldirektørkreds (K29) principper for aftalen, som blev behandlet i K29 i september Principperne ligger til baggrund for Embedsmandsudvalgets oplæg til takstaaftale for , som er drøftet på embedsmandsudvalgsmøder i marts og maj måned i Principperne Oplægget fra K29 var, at principperne skulle anskue både økonomi og kvalitet sammenhængende. Embedsmandsudvalgets oplæg til ny takstaftale for er udarbejdet med det formål at understøtte samarbejdet mellem kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden om dialog og fælles forpligtigelse omkring udviklingen af det tværgående specialiserede socialområde og specialundervisning. Desuden skal takstaftalen være med til at: Bidrage til fagligt dygtige og omkostningseffektive tilbud (skabe sammenhæng mellem kvalitet og pris). Sikre incitament for optimal ressourceanvendelse og økonomistyring i tilbuddene (reducere omkostninger). Give rum for nødvendig og pålagt faglig udvikling, modernisering og omlægning af tilbud. Tage højde for og give rum til driftsherrernes indførelse af differentierede takster, hvilket medfører større sammenhæng mellem støttebehov og pris samt nedbringer anvendelsen af tillægstakster. Aftalen skal være flerårig (gerne firårig med aftaleopfølgning efter to). Tage højde for driftsherrernes efterlevelse af aftaler fra foregående år (fx inddrage de realiserede reduktioner fra årene forud for aftaleperiode). (Læs en uddybning af ovenstående principper om udvikling i udgifter per dag 2019 på det specialiserede socialområde og specialundervisning i hovedstadsregionen) Takstaftalen Embedsmandsudvalget lægger op til en forlængelse af den nuværende takstaftale og foreslår, at takstaftalen for : Løber fra 2014 til 2020 for at sikre stabilitet omkring tilbuddenes økonomi og herunder flerårig planlægning og udvikling af tilbuddene. Der aftales et mål med en årlig gennemsnitlig reduktion på 0,5 procent frem mod Af Rammeaftalens Styringsaftale vil fremgå: 1

17 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde KKR Hovedstaden At udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet til og med 2020 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus 0,5 procent som gennemsnit i en 6-årig periode i forhold til pris- og lønniveauet i Som tidligere år følges der op på takstudviklingen med en årlig takstanalyse. 2

18 3.6 Takstanalyse og -aftale

19 Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning KKR Hovedstaden April 2018 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

20 INDHOLD Resumé... 3 Indledning... 6 Del 1. Udvikling i udgifter per plads per dag og overheadprocent Udvikling i udgifter per plads per dag Overheadprocent Forhold som påvirker muligheden for at opgøre prisudviklingen: Del 2. Udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde Udviklingen i de kommunale udgifter på det specialiserede socialområde Udvikling i de kommunale udgifter på voksenområdet Udvikling i kommunernes udgifter til private botilbud på voksenområdet Udvikling i de kommunale udgifter på børne- og ungeområdet Bilag Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

21 Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning RESUMÉ I Styringsaftalen i Rammeaftale 2018 og i tidligere års rammeaftaler har kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden indgået en flerårig strategi for prisudviklingen på det specialiserede socialområde og specialundervisning. Ifølge aftalen må udgifter per plads per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning til og med 2018 maksimalt stige med pris- og lønfremskrivningen minus 2 procent i forhold til pris- og lønniveauet i Med taksterne for 2018 kan det nu vurderes, om driftsherrerne har efterlevet den flerårige aftale. I nærværende analyse fremgår det, at driftsherrerne samlet set har overholdt aftalen om at reducere udgifterne per plads. Det fremgår imidlertid også, at de kommunale udgifter til det specialiserede socialområde er stigende i hovedstadsregionen, også når man korrigerer for den stigende befolkning. Analyserne viser således umiddelbart, at årsagen til stigningen i de samlede kommunale udgifter per indbygger på det specialiserede voksenområde ikke skal findes i prisudviklingen på det takstbelagte område. Muligheden for en dækkende opgørelse af prisudviklingen på det takstbelagte område svækkes af løbende ændringer i tilbud og takstopgørelsesmetoder, der skyldes, at området er under løbende udvikling. I praksis kan takstaftalen derfor kun bringes i spil for den del af det takstbelagte område, hvor der ikke er sket så store ændringer, at det er umuligt at lave sammenligning fra startår til slutår, og en del tilbud må undtages analysen. Årsagerne til de stigende udgifter kan også findes andre steder end prisudviklingen på det takstbelagte område, for eksempel i kommunernes serviceniveauer og visitationspraksis. Eksempelvis vil flere borgere med støttebehov eller tildeling af yderligere støtte eller flytning til et bedre egnet (og dyrere) tilbud øge udgifterne, uden at dette er udtryk for stigende priser. Årsagerne kan også findes på områder, som ikke er omfattet af aftalerne om prisudvikling i de takstbelagte tilbud. Det gælder primært anvendelsen af tillægstakster på det takstbelagte område, kommunernes egne tilbud, hvor der ikke sker salg af pladser til andre kommuner, og private tilbud. Der er pt en afdækning af tillægstakster i gang. En ny vejledning om serviceloven fra foråret 2017 præciserer, at selvejende institutioner heller ikke kan være omfattet af rammeaftalerne. I notat om prisudviklingen for blev det desuden påvist, at udgifterne til de private tilbud er steget med 24 pct. fra 2013 til Endelig kan årsagerne også findes i udviklingen inden for de øvrige paragrafområder i Serviceloven, herunder BPA, hjælpemidler og kontaktperson- og ledsagerordninger. Takstanalysegruppen vurderer, at af de grunde, som er nævnt ovenfor, udgør udgifterne til de tilbud, som indgår i opgørelsen af prisudviklingen på det takstbelagte område, kun 52 procent af de samlede udgifter til det specialiserede socialområde. Værdien af takstaftaler som styringsredskab skal ses i lyset af dette. I del 1 i nærværende notat opsummeres hovedpointer og konklusioner af en analyse af udviklingen i udgifter per plads per dag i perioden samt en opgørelse af den anvendte overheadprocent i takstberegningen for På baggrund af analysen kan det konkluderes, at kommunerne og Region Hovedstaden samlet set har reduceret udgifter per plads per dag med 4,4 procent i perioden 2014 til 2018 og således samlet har reduceret med mere end 2,0 procent, som er aftalens mål. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 3

22 Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning kommuner og Region Hovedstaden har reduceret udgifter per plads per dag i deres takstbelagte tilbud med 2,0 procent eller mere fra 2014 til Fem kommuner har reduceret udgifter per plads per dag med mindre end 2,0 procent, mens to kommuner har hævet udgifter per plads per dag i de takstbelagte tilbud med mellem 0,4 og 1,3 procent. 1 På tværs af regionen kan der udledes en række generelle udviklingstendenser, der driver udgifterne i de takstbelagte tilbud, og som bidrager til forklaringer på, hvorfor nogle driftsherrer ikke endnu er kommet i mål med reduktionen. Tendenserne er følgende: Stigende kompleksitet i målgrupperne og længere levetid i målgrupperne i de tværkommunale tilbud som følge af hjemtagning og inklusion af borgere med lettere problemstillinger. Dette medfører, at borgerne i de tværkommunale tilbud i dag generelt har et stort støttebehov og behov for høj personalenormering med deraf følgende prisstigninger. Fx lever mennesker med udviklingshæmning, som resten af befolkningen længere, hvilket stiller nye krav til sundhedsfaglige indsatser samt ændring af de fysiske rammer i tilbuddene som imødekommer aldringsprocessen og aldersrelaterede sygdomme. Det kan desuden give behov for ny personalesammensætning og ombygning af tilbud. Behov for omlægninger og moderniseringer af tilbud for at skabe fagligt og økonomisk bæredygtige tilbud med tidssvarende og målrettede fysiske rammer, som er tilpasset den seneste udvikling i behov og efterspørgsel. Dette medfører typisk reduktion i antal pladser, samtidig med at det kan være vanskeligt at gennemføre yderligere budgettilpasninger i tilbuddene. Nogle driftsherrer på voksenområdet vurderer, at taksterne skal tilpasses for at leve op til krav fra Socialtilsynet. Der er udarbejdet en minisurvey af driftherrernes oplevelse af driftstilsyn i Analysen af data fra spørgeskemaet viser, at nogle driftsherrer på voksenområdet oplever, at Socialtilsynet stiller krav til en højere normering i botilbuddene, hvilket medfører takststigninger. Driftsherrer vurderer, at udgifterne til tillægstakster stiger. Der bliver derfor udarbejdet en afdækning af sær- og tillægstakster i Kommunerne i hovedstadsregionen har desuden indgået en aftale om, at der fra den vejledende norm for beregning af de indirekte omkostninger for kommunale tilbud på 7 procent af de direkte omkostninger (overheadprocent), arbejdes hen imod 6 procent som et gennemsnitligt mål for kommunerne under ét ved udgangen af Ved udgangen af 2017 betyder det, at resultatet skal opgøres på grundlag af taksterne for 2018 og dermed opgøres i nærværende notat. Opgørelsen af kommunernes anvendte overheadprocenter viser, at kommunerne i gennemsnit har anvendt en overheadprocent på 6,2 i takstberegningen for kommuner har anvendt en overheadprocent på 6 eller lavere, mens 11 kommuner har anvendt en overheadprocent på over 6. Samlet set er målet således ikke nået, men der har været en bevægelse i retning af at sænke overheadprocenten i forhold til den vejledende norm. Region Hovedstaden beregner overhead konkret og indgår derfor ikke i aftalen om at reducere overheadprocenten. Kommunerne i hovedstadsregionen har indgået aftaler om prisudviklingen i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning siden Region Hovedstaden har først deltaget i aftalerne fra En gennemgang af analyserne af udviklingen i denne periode viser, at kommunerne samlet set har overholdt aftalerne og har formået at reducere priserne i de takstbelagte tilbud siden Dragør og Tårnby Kommuner samt Ishøj og Vallensbæk Kommuner har afleveret fælles indberetning. De fælles indberetninger er talt som hver én kommune. Summen af kommuner er derfor kun 27. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 4

23 Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning I del 2 foretages en analyse af udviklingen i de samlede kommunale udgifter på det specialiserede socialområde. På baggrund af opgørelser fra KL kan der konstateres en stigning i de samlede kommunale udgifter på det specialiserede socialområde i hovedstadsregionen, hvor der fra 2013 til 2016 ses en stigning på 3,2 procent. Der er tale om en højere stigning end på landsplan, hvor de samlede udgifter er steget med 2,0 procent i samme periode. At udgifterne er steget mere i hovedstadsregionen end på landsplan kan bl.a. skyldes en højere befolkningsvækst. Hvis man ser på udgifter pr. indbygger har der stadig været en stigning i hovedstadsregionen, men stigningen her er 0,4 procent mod 1,3 procent i landet som helhed. Hovedstadsregionen havde i 2016 fortsat 2,3 procent højere udgifter per indbygger end i landet som helhed. Udgiftsudviklingen per indbygger på det specialiserede voksenområde i hovedstadsregionen var lavere end udviklingen i landet som helhed med en stigning på hhv. 0,6 og 1,6 procent. På børne- og ungeområdet sås tilsvarende lavere stigning i udgifterne målt per indbygger i hovedstadsregionen med 0,8 procent mod en stigning i hele landet på 1,8 procent. Samtidig kan det dog konstateres, at hovedstadsregionens udgiftsniveau per indbygger på voksenområdet (1,9 procent højere end for landet som helhed) såvel som børne- og ungeområdet (4,7 procent højere end for landet som helhed) fortsat lå højere end landsgennemsnittet i Udgifter til botilbud til voksne efter Servicelovens 107 og 108 udgør størstedelen af udgifterne på det takstbelagte område og har stor indvirkning på den samlede udgiftsudvikling. På dette område kan der konstateres et fald i udgifter per indbygger både i hovedstadsregionen og i hele landet. Flere kommuner omlægger 108 til botilbudslignende tilbud med socialpædagogisk bistand efter 85. Opgøres udviklingen i botilbuddene sammen med udviklingen i udgifter per plads per dag til socialpædagogisk bistand efter 85, kan det konstateres, at udgifter per indbygger er svagt stigende både i hovedstadsregionen og i landet som helhed. Dog ligger hovedstadsregionens udgiftsniveau væsentligt lavere end landsgennemsnittet. En opgørelse af udviklingen i antallet af helårsmodtagere pr indbyggere baseret på Ballerup Benchmarken viser en stigning i andelen af borgere i hovedstadsregionen i botilbud og botilbudslignende tilbud efter Servicelovens 85, 107 og 108 på 13 procent fra 2013 til Samtidig påvises i del 1, at kommunerne og Region Hovedstaden har nedbragt taksterne på dette område, hvilket peger på, at udgiftsudviklingen ikke kan tilskrives udviklingen i taksterne på de kommunale og regionale botilbud og botilbudslignende tilbud. Kommunerne i hovedstadsregionen har i de senere år ud fra faglige og økonomiske hensyn omlagt indsatserne til børn og unge i retning af mere forebyggelse ud fra ønsket om mindst indgribende indsatser. En opgørelse af kommunernes udgifter viser da også, at udgifterne per indbygger til anbringelser er faldet, mens udgifterne til forebyggende foranstaltninger er steget i perioden Faldet i udgifter til anbringelser har dog ikke helt kunnet opveje stigningen i udgifter til forebyggelse. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 5

24 Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning INDLEDNING Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden har i perioden indgået aftaler om prisudviklingen på de takstbelagte tilbud inden for det specialiserede socialområde og specialundervisningen. I Styringsaftalen i Rammeaftale 2017 indgik kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden følgende flerårige aftale for takstudviklingen på det specialiserede socialområde og specialundervisning: At udgifter per plads per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning til og med 2018 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus 2 procent i forhold til pris- og lønniveauet i Ifølge Styringsaftalen skal der foretages årlige analyser af takstudviklingen i kommunerne, som drøftes i kommunaldirektørkredsen (K29) og i KKR. Analysen omfatter tilbud til både børn/unge og voksne inden for nedenstående områder, hvor der er salg af pladser eller ydelser til andre kommuner: Det specialiserede socialområde Specialundervisningsområdet Specialtandpleje Misbrugsbehandling efter Sundhedsloven Tilbud, som alene benyttes til kommunens egne borgere, indgår ikke i analysen. På specialundervisningsområdet er der ofte tilbud under folkeskoleloven, som i langt overvejende grad bruges af egne borgere. Der kan være forskel på, i hvilken grad kommunerne har valgt at medtage disse tilbud i indberetningen. Som led i reformen af Serviceloven blev der i foråret 2017 udgivet en vejledning (Vejledning 9347 af 28/3 2017), som uddyber de generelle regler i Serviceloven. Heraf fremgår det bl.a., at selvejende institutioner ikke er omfattet af rammeaftaler mellem kommunerne i en region. Det har hidtil været praksis i KKR Hovedstaden, at de selvejende institutioner blev opfattet som omfattet af rammeaftalerne og dermed af aftaler om udvikling i udgifter per plads per dag. KL er i dialog med Børne- og Socialministeriet om tolkningen i vejledningen, som svækker mulighederne for styring og koordinering af det specialiserede socialområde. Da det hidtil har været praksis at anse de selvejende institutioner som omfattet af rammeaftalerne, er det valgt at medtage de selvejende institutioner i analysen af udviklingen i udgifter per plads per dag for Udviklingen i priserne i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning måles som udviklingen i de budgetterede udgifter pr. plads og pr. dag for hvert tilbud. I målingen af udgifter pr. plads og pr. dag medtages alene de dele af takstberegningen, som driftsherre har mulighed for at påvirke, det vil sige de direkte og indirekte udgifter og indtægter i tilbuddene samt den anvendte belægningsforudsætning i takstberegningen. På denne måde påvirkes udviklingen ikke af eksempelvis konjunktursvingninger eller efterreguleringer af tidligere års over- og underskud. Driftsherrernes overholdelse af aftalen måles således ikke på udviklingen i selve taksterne, og der kan således være forskel på udviklingen i de takster, som afregnes, og udviklingen i udgifter per plads per dag. 2 2 For en mere detaljeret beskrivelse af metoden til beregning af udgifter per plads per dag og takster henvises til bilag 3 Metode. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 6

25 Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning I Styringsaftale 2017 indgik kommunerne i hovedstadsregionen desuden en aftale om, at der fra den vejledende norm for beregning af de indirekte omkostninger for kommunale tilbud på 7 procent af de direkte omkostninger (overheadprocent), arbejdes hen imod 6 procent som et gennemsnitligt mål for kommunerne under ét ved udgangen af Ved udgangen af 2017 betyder det, at resultatet skal opgøres på grundlag af taksterne for 2018, således at det på nuværende tidspunkt er muligt at vurdere, om aftalen er overholdt. Nærværende notat opsummerer i del 1 hovedpointer og konklusioner af en analyse af udviklingen i udgifter per plads per dag i perioden samt en opgørelse af den anvendte overheadprocent i takstberegningen for Analysen er foretaget af takstanalysegruppen under KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for Socialområdet og Specialundervisning på baggrund af takstoplysninger indberettet af de 29 kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden for 2014, 2016 og Analysen af udgifter per plads per dag suppleres i del 2 af en analyse af den samlede kommunale udgiftsudvikling på det specialiserede socialområde i perioden 2013 til Formålet hermed er at anskueliggøre mulige sammenhænge mellem udviklingen i udgifter per plads per dag på det takstbelagte område og den generelle udgiftsudvikling på området. Notatets fire bilag indeholder driftsherrers årsagsforklaringer på afvigelser fra aftalen om prisudviklingen, de anvendte metoder i indhentningen af data og de enkelte analysedele, samt tabeller over udviklingen i de enkelte takstberegningselementer. DEL 1. UDVIKLING I UDGIFTER PER PLADS PER DAG OG OVERHEADPROCENT I del 1 præsenteres henholdsvis resultaterne af analysen i udviklingen i udgifter per plads per dag i perioden samt opgørelsen af den anvendte overheadprocent i UDVIKLING I UDGIFTER PER PLADS PER DAG I dette afsnit opsummeres resultater og hovedpointer fra analysen af udviklingen i udgifter per plads per dag i de takstbelagte tilbud inden for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Udviklingen i perioden måles som driftsherres realiserede udvikling i perioden lagt sammen med den realiserede udvikling i udgifter per plads per dag fra 2016 til 2018 som vist i tabel 1. Resultatet for de enkelte kommuner i tabel 1 kan afvige fra opgørelsen i kommunernes egne takstindberetninger. Det skyldes, at der i indberetningsskemaet til takst 2018 var en regnefejl, som gjorde, at reduktionen i udgifter per plads per dag for perioden 2016 til 2018 blev overvurderet med 0,3 procentpoint for de kommuner, som i skudåret 2016 havde arbejdet med 365 dage i sin takstberegning. Se bilag 3. Takstindberetningsskemaet er kommunernes eneste mulighed for at opgøre, om man med de indmeldte takster overholder takstaftalen. Det er dog KKR Hovedstandes permanente takstanalysegruppe og Fælleskommunalt sekretariats vurdering, at fejlen kun i enkelte tilfælde vil kunne have påvirket arbejdet med at reducere udgifter, nemlig hos de kommuner hvis udgiftsreduktion for ligger lige omkring de 2 procent. Kommunerne og Region Hovedstaden har samlet set reduceret udgifter per plads per dag i de takstbelagte tilbud med 4,4 procent i perioden 2014 til 2018 og har således samlet reduceret med mere end 2,0 procent, som er aftalens mål, jf. tabel 1. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 7

26 Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning Tabel 1: Gennemsnitlig procentvis udvikling i udgifter per plads per dag Driftsherre Udvikling Udvikling Udvikling Vægtet gennemsnit alle driftsherrer -4,4% -2,8% -1,6% Albertslund Kommune -2,7% -1,8% -1,0% Allerød Kommune -4,1% -1,2% -2,9% Ballerup Kommune -2,0% -0,7% -1,3% Bornholms Regionskommune -2,2% -0,8% -1,4% Brøndby Kommune -3,0% -2,3% -0,8% Egedal Kommune -11,2% -10,0% -1,2% Fredensborg Kommune -7,9% -3,9% -3,9% Frederiksberg Kommune -11,3% -7,3% -4,0% Frederikssund Kommune -5,1% -8,5% 3,4% Furesø Kommune -0,5% -4,9% 4,4% Gentofte Kommune -2,4% -1,3% -1,1% Gladsaxe Kommune -1,4% -0,3% -1,1% Glostrup Kommune -5,0% -0,8% -4,2% Gribskov Kommune -5,9% -5,1% -0,8% Halsnæs Kommune 0,4% 1,1% -0,8% Helsingør Kommune -3,3% -3,5% 0,2% Herlev Kommune -7,9% -2,0% -6,0% Hillerød Kommune -5,5% 0,7% -6,2% Hvidovre Kommune -3,4% -1,3% -2,1% Høje-Taastrup kommune 1,3% 3,6% -2,3% Hørsholm Kommune -4,4% 0,6% -5,0% Ishøj og Vallensbæk kommuner -3,2% -4,2% 1,0% Københavns Kommune -5,7% -4,1% -1,6% Lyngby-Taarbæk Kommune -2,0% -1,3% -0,8% Rudersdal Kommune -0,5% -1,2% 0,7% Rødovre Kommune -0,3% -0,8% 0,5% Tårnby og Dragør kommuner -0,5% 1,6% -2,1% Region Hovedstaden -3,7% -0,7% -3,0% Kilde: Driftsherrers indberetning af takstoplysninger til Fælleskommunalt sekretariat 2016 og Note: Udvikling i udgifter per plads per dag er beregnet efter pris- og lønfremskrivning. Se desuden bilag 3 Metode. På baggrund af analysen kan det konkluderes, at 20 kommuner og Region Hovedstaden har reduceret udgifter per plads per dag i deres takstbelagte tilbud med 2,0 procent eller mere fra 2014 til Fem kommuner har reduceret udgifter per plads per dag med mindre end 2,0 procent, mens to kommuner har hævet udgifter per plads per dag i de takstbelagte tilbud med mellem 0,4 og 1,3 procent. I bilag 2 fremgår driftsherrernes forklaringer vedrørende manglende opnåelse af målet om en 2 procent reduktion af udgifterne per plads per dag. I Diagram 1 er den gennemsnitlige udvikling i udgifter per plads per dag fordelt på henholdsvis det specialiserede voksenområde, det specialiserede børne- og unge område samt specialundervisningsområdet. På specialundervisningsområdet er der ofte tilbud under folkeskoleloven, som i langt overvejende grad bruges af egne borgere. Der kan være forskel på, i hvilken grad kommunerne har valgt at medtage disse tilbud i indberetningen. Det kan overordnet konkluderes, at udgifter per plads per dag er reduceret med 4,4 procent på voksenområdet, 6,1 procent på børne- og ungeområdet og 3,4 procent på specialundervisningsområdet. Den høje reduktionen på børne- og ungeområdet er primært sket i perioden , hvor udgifter per plads per dag blev reduceret med 4,6 procent. Udviklingen i udgifter per plads per dag drives primært af voksenområdet, der udgør ca. 60 procent af den samlede budgetsum for de tre områder. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 8

27 Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning Diagram 1: Udvikling i udgifter per plads per dag fordelt på områder. -7,0% -6,1% -6,0% -5,0% -4,4% -4,4% -4,0% -3,4% -3,0% -2,0% -1,0% 0,0% Hovedtotal Børn og unge Total Voksen Total Specialundervisning Total Kilde: Driftsherrers indberetning af takstoplysninger til Fælleskommunalt sekretariat 2016 og 2018 Kommunerne i hovedstadsregionen har i regi af Styringsaftalen indgået aftaler om prisudviklingen i de takstbelagte tilbud siden På baggrund af de tidligere års analyser af prisudviklingen kan det konkluderes, at kommunerne på nær i 2012, hvor der er en mindre afvigelse, samlet set har overholdt de indgåede aftaler 3. Således har kommunerne samlet set formået at nedbringe priserne i de takstbelagte tilbud siden Tabel 2 opsamler resultaterne af analyserne fra de foregående år. Tabel 2: Realisering af aftaler om takstudvikling Periode Aftale om udvikling i de takstbelagte tilbud Realiseret udvikling i takst/udgifter per dag (Gennemsnit for alle driftsherrer) pct. efter p/l (takst pr. dag) -2,4 pct Maksimalt stige med p/l (takst pr. dag) 0,3 pct Maksimalt stige med p/l (takst pr. dag) -0,4 pct pct. efter p/l (takst pr. dag) -1,1 pct pct. efter p/l (udgifter pr. dag) -1,6 pct pct. Efter p/l (udgifter pr. dag) -2,8 pct. Kilde: Analyser af takstudvikling og , KKR Hovedstaden. Note: Den realiserede udvikling er opgjort på baggrund af de anvendte metoder de pågældende år. 4 TENDENSER DER PÅVIRKER UDVIKLINGEN I UDGIFTER PER PLADS PER DAG På baggrund af samtlige driftsherrers bemærkninger til de indberettede takstoplysninger kan der i år som i de forrige år identificeres en række generelle tendenser på tværs af kommunerne og regionen, som presser driftsherrernes muligheder for at leve op til aftalen om udvikling i udgifter per plads per dag. Stigende kompleksitet i målgrupperne i de tværkommunale tilbud Flere driftsherrer oplever, at det i højere grad end tidligere er borgere med mere komplekse problemstillinger, der visiteres til de tværkommunale tilbud på både voksenområdet og børne- og ungeområdet. Den stigende kompleksitet skyldes blandt andet kommunernes hjemtagnings- og inklusionsstrategier, som betyder, at kommunerne i højere grad visiterer borgere med lettere problemstillinger til egne, lokale tilbud. Borgerne i de tværkommunale tilbud bliver dermed mere 3 Region Hovedstaden deltager først i aftalerne om prisudvikling i de takstbelagte tilbud fra For en mere detaljeret beskrivelse af forskellene i metoden til beregning af prisudviklingen henvises til bilag 3 Metode. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 9

28 Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning komplekse og med et større støttebehov, hvilket medfører udgiftsstigninger som følge af behov for øget personalenormering m.v. Længere levetid for mennesker med handicap Kommunerne i hovedstadsregionen oplever, at mennesker med handicap ligesom resten af befolkningen lever længere end tidligere. Dette stiller blandt andet nye sundhedsfaglige krav samt behov for indretning af de fysiske rammer, som kan imødekomme aldringsprocessen og aldersrelaterede sygdomme. Behov for omlægning og modernisering af de tværkommunale tilbud Blandt andet som følge af den øgede kompleksitet og den længere levetid hos borgerne på de tværkommunale tilbud, har flere driftsherrer i hovedstadsregionen igangsat omlægninger og modernisering af tværkommunale tilbud på det specialiserede socialområde. Dette vurderes nødvendigt for at skabe fagligt og økonomisk bæredygtige tilbud med tidssvarende og målrettede fysiske rammer, som er tilpassede den seneste udvikling i behov og efterspørgsel. Omlægning og modernisering af tilbud medfører i flere tilfælde stigning i udgifter per plads per dag på grund af midlertidig reduktion i antal pladser. Samtidig kan det i forbindelse med modernisering og nednormering være vanskeligt at gennemføre yderligere budgettilpasninger i tilbuddene. Socialtilsynets krav til de tværkommunale tilbud Endelig opleves det, at Socialtilsyn Hovedstaden stiller krav til tilbuddene i forhold til normering og takststruktur, hvilket kan have indflydelse på prisudviklingen i tilbuddene. Der er i sommeren 2017 udsendt et spørgeskema til kommunale og regionale driftsherrer i hovedstadsregionen på børne-, unge- og voksenområdet. Analysen af data fra spørgeskemaet viser, at nogle driftsherrer på voksenområdet oplever, at Socialtilsynet stiller krav til en højere normering i botilbuddene, ligesom det også erfares, at Socialtilsynet stiller krav til, at tillægs- og særtakster indarbejdes i budgettaksterne. Efterlevelse af disse krav vil ofte medføre takststigninger. Samtidig oplever størstedelen af driftsherrerne dog, at driftstilsynene bidrager til øget faglig kvalitet i tilbuddene. 1.2 OVERHEADPROCENT 2018 I Styringsaftale 2017 har kommunerne i hovedstadsregionen indgået en aftale om, at der fra den vejledende norm for beregning af de indirekte omkostninger for kommunale tilbud på 7 procent af de direkte omkostninger (overheadprocent), arbejdes hen imod 6 procent som et gennemsnitligt mål for kommunerne under ét ved udgangen af Ved udgangen af 2017 betyder, at resultatet skal vurderes på grundlag af taksterne for Analysen viser, at kommunerne i gennemsnit anvender en overheadprocent på 6,2 i takstberegningen for Tabel 3 viser en opgørelse af den gennemsnitlige overheadprocent, der er anvendt i kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden i takstberegningen for Tabel 3: Gennemsnitlig overheadprocent 2018 Driftsherre Gennemsnitlig overheadprocent 2018 Gennemsnit alle kommuner 6,2% Albertslund Kommune 6,0% Allerød Kommune 6,1% Ballerup Kommune 7,0% Bornholms Regionskommune 6,0% Brøndby Kommune 6,0% Egedal Kommune 6,0% Fredensborg Kommune 6,0% Frederiksberg Kommune 6,0% Frederikssund Kommune 6,0% Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 10

29 Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning Furesø Kommune 8,7% Gentofte Kommune 7,0% Gladsaxe Kommune 6,2% Glostrup Kommune 6,1% Gribskov Kommune 6,0% Halsnæs Kommune 6,5% Helsingør Kommune 7,1% Herlev Kommune 5,5% Hillerød Kommune 6,0% Hvidovre Kommune 6,0% Høje-Taastrup kommune 5,5% Hørsholm Kommune 7,0% Ishøj og Vallensbæk kommuner 6,0% Københavns Kommune 6,0% Lyngby-Taarbæk Kommune 7,1% Rudersdal Kommune 6,0% Rødovre Kommune 6,0% Tårnby og Dragør kommuner 4,2% Region Hovedstaden Kilde: Driftsherrers indberetning af takstoplysninger til Fælleskommunalt sekretariat Note: Den samlede gennemsnitlige overheadprocent er beregnet eksklusiv Region Hovedstaden, da Region Hovedstaden beregner de indirekte omkostninger konkret. Metode for beregning af overheadprocent er beskrevet i bilag FORHOLD SOM PÅVIRKER MULIGHEDEN FOR AT OPGØRE PRISUDVIKLINGEN: Driftsherrernes måde at tilrettelægge opgaverne på er under konstant udvikling. Det gælder både indretningen af tilbud og opgørelsen af takster. Men disse ændringer giver anledning til nogle udfordringer i forhold til at foretage en dækkende opgørelse af udviklingen i udgifter per plads per dag (prisudviklingen), som man skal være opmærksom på ved tolkningen af resultatet. Lukning af tilbud, nye tilbud og ændring af tilbud Med henblik på at tilpasse udbuddet af tilbuddet til behovet i målgruppen sker der en løbende ændring af tilbudsviften, herunder lukninger af tilbud, åbning af nye tilbud, og omlægninger af tilbud. Det er i sagens natur ikke muligt at sammenligne tilbud, som ikke eksisterede i hele sammenligningsperioden. 9 procent af udgiftsgrundlaget i 2018 vedrører nye tilbud, som ikke fandtes i Samtidig er tilbud svarende til 10 procent af udgiftsgrundlaget for 2016 udgået i Det betyder, at analysen af prisudviklingen kun omfatter en delmængde af de tilbud, som har været anvendt i perioden. I tilfælde af omlægninger af tilbud er der tilstræbt størst mulig sammenlignelighed. I tilfælde af opsplitning eller sammenlægning at tilbud er der foretaget omfordeling af 2016-udgifterne, sådan at der opnås sammenlignelighed med I tilfælde af ændringer af tilbud, er der ud fra en konkret vurdering anvendt det princip, at hvis der er tale om omlægning, kan taksten ikke friholdes fra analysen. I stedet kan driftsherren forklare årsagen til en takstændring. Kun hvor det er vurderet, at der er tale om så store ændringer, at tilbuddet er usammenligneligt, er tilbud udeladt af sammenligningen. Denne vurdering er foretaget af driftsherren ved indberetningen af taksterne. KKR Hovedstadens permante takstanalysegruppe og Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserde socialområde og specialundervisning har gennemgået indberetningerne og har i en række tilfælde været i dialog med driftsherren herom med udgangspunkt i retningslinjerne i vejldningen for indberetning af takster. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 11

30 Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning Takstdifferentiering Den stigende kompleksitet hos målgrupperne på de tværkommunale botilbud på voksenområdet medfører behov for at indføre flere takstniveauer for på denne måde at imødekomme en større spredning i borgernes støttebehov inden for de samme tilbud. Indførsel af flere takstniveauer i samme tilbud (takstdifferentiering) vil medføre udgiftsstigninger for de borgere, som flyttes til takstniveauer med et højere støtteniveau end i den oprindelige gennemsnitstakst. For de berørte kommuner kan disse udgiftsstigninger opleves betydelige på kort sigt. Omvendt vil der ske udgiftsfald for de borgere, som flyttes til takstniveauer med lavere støttebehov end i den oprindelige gennemsnitstakst. En gevinst ved at anvende flere takstniveauer er, at der opnås en større gennemsigtighed og sammenhæng mellem støtteniveau og pris, samtidig med at anvendelsen af tillægstakster minimeres. Samtidig kan anvendelse af takstniveauer også understøtte fokus på progression for borgeren. I forhold til analysen af udgifter per plads per dag skal det imidlertid bemærkes, at anvendelse af flere takstniveauer typisk betyder, at udgiftsstigninger relateret til et ændret støttebehov, som medfører flytning til et højere takstniveau, ikke længere vil blive synliggjort i opgørelsen af udviklingen i udgifter per plads per dag. Dette vil være tilfældet, hvis der ikke sker en prisstigning i de enkelte takstniveauer, men blot en ændret placering på et højere takstniveau. Tillægstakster Analysen af prisudviklingen omfatter ikke tillægstakster, men i nogle tilfælde vælger driftsherren at ændre sine takster, så tillægstakster indbygges i den ny takst. Dette kan bl.a. ske efter påbud fra Socialtilsynet, eller det kan ske i forbindelse med takstdifferentiering. I disse tilfælde kan analysen af prisudviklingen komme til at vise prisstigninger, som ikke vil give sig udslag i stigende udgifter for køberkommunerne. I et enkelt tilfælde, hvor indbygning af tillægstakster i en ny takst på papiret ville have givet anledning til en meget betydelig prisstigning, er der sket en genberegning af 2016-udgifterne, sådan at udgifterne vedrørende tillægstaksterne er tillagt. Men der kan være andre tilfælde, hvor der pga. tillægstakster ikke er fuld sammenlignelighed mellem årene. Der foretages en afdækning af brug af tillægstakster på både børneområdet og voksenområdet i DEL 2. UDGIFTSUDVIKLINGEN PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE Sideløbende med, at kommunerne i hovedstadsregionen samlet set har reduceret priserne i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning, kan der konstateres en stigning i de samlede kommunale udgifter på det specialiserede socialområde. Dette har givet anledning til en analyse af sammenhængen mellem udviklingen i de samlede kommunale udgifter på det specialiserede socialområde og pris- og udgiftsudviklingen på det takstbelagte område. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på følgende forskelle mellem udviklingen i de samlede kommunale udgifter og prisudviklingen på det takstbelagte område: Analysen af prisudviklingen er baseret på taksterne, som beregnes på budgettal, mens analysen af den samlede udgiftsudvikling er baseret på regnskabstal. Derfor er der ikke mulighed for at de to analyser kan dække samme periode. Førstnævnte dækker således perioden , mens sidstnævnte dækker perioden Virkningen af de sidste års takstreduktioner er altså endnu ikke slået igennem i analysen af den samlede udgiftsudvikling. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 12

31 Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning Opgørelsen af prisudviklingen på det takstbelagte område omfatter alene tilbud, hvor der foregår salg af pladser mellem kommunerne, samt for også tilbuddene drevet af Region Hovedstaden. Udgifter til kommunale tilbud, der alene anvendes af kommunernes egne borgere, samt private tilbud, som ikke har en driftsoverenskomst med enten en kommune eller Region Hovedstaden, indgår således ikke. Udgifterne til private tilbud udgør en ikke ubetydelig del af kommunernes udgifter på det specialiserede socialområde. Ifølge KL s Inspirationskatalog om Effektiv drift af sociale tilbud udgør private tilbud på landsplan godt 35 procent af tilbudsviften målt på antal tilbud og godt 25 procent målt på antal døgnpladser. 5 I udgiftsanalysen for blev der derfor også foretaget en selvstændig analyse af udviklingen i kommunernes udgifter til private botilbud på det specialiserede voksenområde efter servicelovens 107 og 108, som viste at udgifterne i hovedstadsregionen er steget med 24 procent fra 2013 til 2015 og udgør en stadig større andel af de samlede kommunale udgifter til denne type tilbud (fra 11 procent i 2013 til 14 procent i 2015). Analyserne af udviklingen på det takstbelagte område omfatter ikke udgifter til eksempelvis hjælpemidler, kontaktperson- og ledsageordninger, borgerstyret personlig assistance (BPA) m.v. bevilget af kommunerne efter Serviceloven. Nærværende analyse opgør derfor også udviklingen i kommunernes samlede udgifter på disse områder, som ikke er omfattet af det takstbelagte område. Den samlede kommunale udgiftsudvikling opgøres på baggrund af regnskabsresultatet for de pågældende år, mens prisudviklingen i de takstbelagte tilbud opgøres på baggrund af budgettakster. Således indgår der eksempelvis i regnskabsresultatet udgifter til tillægstakster, som ikke indgår i de budgetterede takster. En afdækning af tillægstakster på både børne- og voksenområdet er undervejs. Analysen af prisudviklingen på det takstbelagte område er foretaget på den måde, at der sker sammenligning af hvert enkelt tilbud for hver enkelt takst. Hvis en borger flyttes til et andet og dyrere tilbud eller omvisiteres til en anden og dyrere takstgruppe på et takstdifferentieret tilbud, vil udgiftsstigningen ikke fremgå af opgørelsen af prisudviklingen. Endelig viser analyserne af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud alene den gennemsnitlige prisudvikling i tilbuddene. Således kan der på trods af en reduktion i taksterne godt være en samlet stigning i kommunernes udgifter til området som følge af, at flere borgere bliver henvist til ydelser efter Serviceloven. Konklusionerne fra analysen er opsummeret i de følgende afsnit UDVIKLINGEN I DE KOMMUNALE UDGIFTER PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE Analysen af udviklingen i de samlede kommunale udgifter på det specialiserede socialområde tager udgangspunkt i KL s opgørelse af udviklingen i kommunernes regnskaber på det specialiserede socialområde fra oktober Ifølge denne opgørelse er de kommunale udgifter på det specialiserede socialområde i hovedstadsregionen steget med 3,2 procent i perioden 2013 til 2016, jf. diagram 2. Der er tale om en højere stigning end på landsplan, hvor de samlede udgifter er steget med 2,0 procent i samme periode. Som det fremgår af diagram 2, er udgifterne på både børne- og ungeområdet og voksenområdet steget mere i hovedstadsregionen end i landet som helhed. Diagram 2: Udgiftsudvikling på det specialiserede socialområde Effektiv drift af sociale tilbud et inspirationskatalog, KL Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 13

32 Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning ,5% 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% -0,5% 2,0% Hele landet i alt 3,2% Hovedstaden i alt -0,1% Hele landet - Børn og unge Kilde: KL s opgørelse af udviklingen i de kommunale regnskaber på det specialiserede socialområde 2017 (snæver definition). 1,6% Hovedstaden - Børn og unge Hvis man tager højde for befolkningsudviklingen i henholdsvis hovedstadsregionen og landet som helhed og opgør udgiftsudviklingen per indbygger, tegner der sig dog et helt andet billede af udgiftsudviklingen. Som det fremgår af diagram 3, er stigningen i udgifter per indbygger lavere i hovedstadsregionen end i hele landet (hhv. 0,4 og 1,3 procent), og dette gælder både på børne- og ungeområdet og voksenområdet. 3,2% Hele landet - Voksen 4,0% Hovedstaden - Voksen Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 14

33 Kroner, 2017 pl Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning Diagram 3: Udgiftsudvikling per indbygger på det specialiserede socialområde ,0% 1,8% 1,6% 1,4% 1,2% 1,0% 0,8% 0,6% 0,4% 0,2% 0,0% 1,3% Hele landet i alt 0,4% Hovedstaden i alt 1,8% Hele landet - Børn og unge 0,8% Hovedstaden - Børn og unge Kilde: KL s opgørelse af udviklingen i de kommunale regnskaber på det specialiserede socialområde 2017 (snæver definition) samt Statistikbanken. Note: Per indbygger er opgjort som børn og unge (0-17 år), voksen (18-64 år) og i alt (0-64 år). Når der tages højde for befolkningsudviklingen er udgiftsstigningen i hovedstadsregionen altså mindre i hovedstadsregionen end i hele landet. Hovedstadsregionen har dog fortsat højere udgifter per indbygger end i landet som helhed på både voksenområdet og børne- og ungeområdet, jf. diagram 4. I 2016 er udgifter per indbygger i hovedstadsregionens kommuner 4,7 procent højere på børne- og ungeområdet og 1,9 procent højere på voksenområdet. Samlet ligger udgiften per indbygger 2,3 procent højere i hovedstadsregionen. 1,6% Hele landet - Voksen 0,6% Hovedstaden - Voksen Diagram 4: Udgiftsudvikling per indbygger på det specialiserede socialområde Hele landet i alt Hovedstaden i alt Hele landet - Børn og unge Hovedstaden - Børn og unge Hele landet - Voksen Hovedstaden - Voksen Kilde: KL s opgørelse af udviklingen i de kommunale regnskaber på det specialiserede socialområde 2017 (snæver definition) samt Statistikbanken. Note: Per indbygger er opgjort som børn og unge (0-17 år), voksen (18-64 år) og i alt (0-64 år). Stigningen i de kommunale udgifter på det specialiserede socialområde i hovedstadsregionen såvel som på landsplan trækkes primært af udviklingen på det specialiserede voksenområde, som udgør ca. to tredjedele af de samlede udgifter på området. I de følgende afsnit foretages der en mere detaljeret analyse af udgiftsudviklingen på henholdsvis det specialiserede voksenområde og det specialiserede Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 15

34 Kroner, 2017 pl Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning børne- og ungeområde med det formål at afdække, hvilke faktorer, ud over prisudviklingen i de takstbelagte tilbud, der kan have indflydelse på udgiftsudviklingen i hovedstadsregionen UDVIKLING I DE KOMMUNALE UDGIFTER PÅ VOKSENOMRÅDET For at komme tættere på, om de stigende kommunale udgifter kan forklares med udviklingen på det takstbelagte område omfattet af aftalerne om prisudvikling, er udviklingen i de kommunale udgifter per indbygger nedbrudt på paragrafområder på det specialiserede voksenområde inden for KL s afgrænsning. Aldersgruppen er år. I diagram 5 og 6 opgøres udviklingen i de kommunale udgifter per indbygger i alderen år i henholdsvis hovedstadsregionen og hele landet fordelt på syv paragrafområder. Områderne er oplistet i tabel 4. På nær områderne Borgerstyret personlig assistance og Øvrig er alle områderne omfattet af det takstbelagte område. Diagram 5: Udgiftsudvikling per årig på voksenområdet fordelt på paragrafområder Hovedstadsregionen SEL 103, 104 SEL 107, 108 SEL 109, 110 SEL 101, SUL 141, 142 SEL 85 SEL 95, 96 SEL 45, 84, 97-99, 102, hjælpemidler, rådgivning Kilde: Danmarks Statistik REGK53, FOLK1 samt egne beregninger. Note: Nettodriftsudgifter i alt per indbygger i alderen år. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 16

35 Kroner, 2017 pl Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning Diagram 6: Udgiftsudvikling per årig på voksenområdet fordelt på paragrafområder Hele landet SEL 103, 104 SEL 107, 108 SEL 109, 110 SEL 101, SUL 141, 142 SEL 85 SEL 95, 96 SEL 45, 84, 97-99, 102, hjælpemidler, rådgivning Kilde: Danmarks Statistik REGK53, FOLK1 samt egne beregninger. Note: Nettodriftsudgifter i alt per indbygger i alderen år. Tabel 4: Voksenområdet, 2016-udgifter pr. indbygger, Kroner, 2017-priser Ydelsestyper Paragraffer Udgift pr. indbygger Hovedstaden Midlertidige og længerevarende botilbud Beskyttet beskæftigelse samt aktivitets- og samværstilbud (dagtilbud) Udgift pr. indbygger Hele landet Servicelovens 107, Servicelovens Socialpædagogisk støtte Servicelovens Misbrugsbehandlingstilbud Borgerstyret personlig assistance (BPA) Servicelovens 101 og Sundhedslovens 141 og Servicelovens 95, Herberger og kvindekrisecentre Servicelovens Øvrige Servicelovens 45, 84, 97-99, 102, hjælpemidler og rådgivning I ALT Kilde vedrørende udgiftsandel: Danmarks Statistik REGK53. Note1: Øvrige omfatter: Aflastning, kontaktperson- og ledsageordninger, hjælpemidler og rådgivning. Socialpædagogisk bistand efter Servicelovens 85 kan både leveres i borgerens eget hjem og i tilbud oprettet efter Almenboliglovens 105 stk. 2. I sidstnævnte er der tale om botilbudslignende tilbud, som også er omfattet af det takstbelagte område. Det er dog ikke muligt at opdele data fra Statistikbanken Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 17

36 Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning vedrørende 85, som er anvendt til denne analyse, mellem ydelser i eget hjem og ydelser i botilbudslignende tilbud. Som det fremgår af tabel 4, udgør midlertidige og længerevarende botilbud omkring halvdelen af udgifterne i hovedstadsregionen på det specialiserede voksenområde. I det følgende gennemgås udvalgte paragrafområder mere detaljeret. Af tabel 4 fremgår det, at udgifter per indbygger på dagtilbudsområdet ( 103 og 104) ligger på nogenlunde samme niveau i hovedstadsregionen som i hele landet i Samtidig viser tabellen, at udgifter per indbygger på både krisecentre og herberger ( 109 og 110) samt misbrugsbehandlingstilbud ( 101, 141 og 141) ligger højere i hovedstadsregionen end i landet som helhed. Det højere udgiftsniveau i hovedstadsregionen kan blandt andet skyldes en højere andel af personer med behov for ydelser på disse områder end resten af landet. For eksempel viste VIVE s nationale kortlægning af hjemløshed i Danmark 2017, at der i hovedstadsregionen er en væsentligt højere andel af hjemløse end i de øvrige regioner, jf. tabel 5. Tabel 5: Antal hjemløse per indbyggere i de fem regioner Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland ,7 1,0 0,8 1,1 0,6 Kilde: Hjemløshed i Danmark National kortlægning (VIVE). Note: Antallet af hjemløse er optalt i uge 6 i 2017 og er et øjebliksbillede af antallet. Socialstyrelsens Årsstatistik 2016 for kvinder og børn på krisecentre viser, at belægningsprocenten for alle landets krisecentre i 2016 var 93 procent. Der kan ikke ses regionale data ud fra statistikken. I takstanalysegruppen under KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for Socialområdet og Specialundervisning opleves det samtidig, at krisecentrene i hovedstadsregionen må afvise mange kvinder, fordi der ikke er plads. På botilbudsområdet ( 107 og 108) ligger udgifterne per dag 23 procent højere i hovedstadsregionen end i landet som helhed i Både i landet som helhed og i hovedstadsregionen er det lykkes at nedbringe udgifter per indbygger i botilbuddene i perioden 2013 til 2016, dog er reduktionen større i landet som helhed end i hovedstadsregionen (8,1 mod 3,6 procent). Det højere udgiftsniveau per indbygger i hovedstadsregionen kan skyldes flere faktorer. Der må blandt andet antages et generelt højere udgiftsniveau i hovedstadsregionen end i landet som helhed både ift. lønninger og ejendomsomkostninger. Desuden kan visitationspraksis og serviceniveauer også have en betydning for udgiftsniveauet. På området socialpædagogisk bistand efter 85 ses det, at udgiftsniveauet per indbygger er betydeligt lavere i hovedstadsregionen end i landet som helhed. Samtidig er udgiftsstigningen per indbygger på dette område lavere i hovedstaden end i hele landet. Socialpædagogisk støtte efter 85 indeholder blandt andet socialpædagogisk støtte i botilbudslignende tilbud efter Almenboliglovens 105, stk. 2. Kommunerne i hovedstadsregionen har i de senere år omlagt flere 108 tilbud til 105, stk. 2. med socialpædagogisk støtte efter 85. En samlet opgørelse af botilbud ( 107 og 108) og socialpædagogisk bistand i botilbudslignende tilbud ( 85) 6 viser, at udgiftsniveauet per indbygger er lavere i hovedstadsregionen end i hele landet og samtidig også udviser en lavere stigning end resten af landet i perioden , jf. diagram 7. Således er udgifter per indbygger steget med 0,8 procent i hovedstadsregionens mod 3,4 procent i hele landet omfatter både udgifter til borgere i egen bolig og udgifter til borgere i botilbudslignende tilbud. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 18

37 Kroner, 2017 pl Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning Diagram 7: Udgiftsudvikling per årig i botilbud og botilbudslignende tilbud Hele landet Hovedstaden Kilde: Danmarks Statistik REGK53, FOLK1 samt egne beregninger. Note: Nettodriftsudgifter i alt per indbygger i alderen år. På landsplan har KL påvist en stigning i antallet af beboere på botilbud på voksenområdet fra 2010 til 2015 på 29 procent. Den store stigning dækker over et fald i antallet af beboere på længevarende botilbud ( 108) og en stigning i antallet af beboere på midlertidige botilbud ( 107) og botilbudslignende tilbud efter Almenboliglovens 105, stk. 2. Faldet i 108 udligner ikke stigningen i 107 og Siden 2008 har kommunerne i Region Hovedstaden haft mulighed for at deltage i en benchmark på psykiatri- og voksenhandikapområdet, den såkaldte Ballerup Benchmark. 8 En sammenligning af kommunernes indberetninger til benchmarken i 2013 og 2016 viser, at det gennemsnitlige antal helårsmodtagere per indbyggere i botilbud efter Servicelovens 107 og 108 og botilbudslignende tilbud efter Servicelovens 85 er steget med 13 procent fra 10,9 til 12,3 modtagere pr indbyggere. Således sås der for denne periode også i hovedstadsregionen en stor stigning i andelen af voksne, der modtager ydelser i botilbud og botilbudslignende tilbud. Det kan være en væsentlig del af forklaringen på de stigende i udgifter per indbygger i Kilde: Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser , KL analysenotat, oktober Antal helårsmodtagere er opgjort per indbyggere i alderen år. Opgørelsen omfatter data fra 26 ud af 29 kommuner i hovedstadsregionen (Dragør, Egedal og Gribskov kommuner indgår ikke i opgørelsen). Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 19

38 Antal Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning Diagram 8: Udvikling i antal helårsmodtagere per indbyggere år ,5 12,3 12,0 11,5 11,0 10,9 10,5 10, Kilde: Ballerup Benchmark 2013 og 2016 (beregnet) Det kan ikke ses ud af opgørelsen fra Ballerup Benchmarken, om stigningen i andelen af helårsmodtagere, der modtager ydelser efter Servicelovens 85, 107 og 108, skyldes en reel stigning inden for målgrupperne, eller om stigningen skal tilskrives en udvikling i serviceniveauer og visitationspraksis, med den konsekvens, at flere end tidligere bliver henvist. I tabel 6 opgøres på baggrund af de tidligere års analyser af prisudviklingen på det takstbelagte område den gennemsnitlige prisudvikling i botilbud og botilbudslignende tilbud ( 85, 107 og 108) på det specialiserede voksenområde. Heraf fremgår det, at kommunerne i hovedstadsregionen, på nær i 2012, samlet set har reduceret priserne i de takstbelagte botilbud på det specialiserede voksenområde. Tabel 6: Realisering af aftaler om takstudvikling i botilbud på det specialiseret voksenområde Periode Opgørelsesmetode Realiseret udvikling Takst per dag -4,3% Takst per dag 0,9% Takst per dag -0,4% Takst per dag -2,3% Udgifter per dag -1,9% Udgifter per dag -3,2% Kilde: Kommunernes indberetninger til analyser af takstudvikling , KKR Hovedstaden. Note: Botilbud omfatter takster efter Servicelovens 85, 107 og 108. Den realiserede udvikling er opgjort på baggrund af de anvendte metoder de pågældende år UDVIKLING I KOMMUNERNES UDGIFTER TIL PRIVATE BOTILBUD PÅ VOKSENOMRÅDET I notat om prisudviklingen blev resultatet af en analyse af anvendelsen af private tilbud præsenteret. Afsnittet herom gengives nedenfor. Ifølge en opgørelse fra KL udgør de private tilbud godt 25 procent af pladserne på botilbudsområdet for både børn, unge og voksne 10. De private tilbud er ikke omfattet af det takstbelagte område, men udgør altså en ikke uvæsentlig del af kommunernes samlede udgifter på området. KKR Hovedstadens Takstanalysegruppe har derfor på baggrund af indberetninger fra 16 af hovedstadsregionens kommuner udarbejdet en opgørelse af kommunernes udgifter til private botilbud 9 For en mere detaljeret beskrivelse af forskellene i metoden til beregning af prisudviklingen henvises til bilag 3 Metode. 10 Effektiv drift af sociale tilbud et inspirationskatalog, KL Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 20

39 kroner Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning per indbygger i alderen år til voksne efter Servicelovens 107 og 108 i perioden Opgørelsen viser, at kommunernes udgifter per indbygger til private botilbud til voksne er steget i denne periode, hvilket fremgår af diagram 9. Kommunernes udgifter per indbygger til private længevarende botilbud ( 108) er steget med 56 procent fra 2013 til 2015 (Eksklusiv botilbuddet Johannes Hages Hus, som i 2014 opsagde sin driftsoverenskomst og dermed konteringsmæssigt overgik til at være et privat tilbud, er udgifter per indbygger i længerevarende botilbud kun steget med 33 procent). Udgifterne per indbygger til private midlertidige botilbud ( 107) er steget med 19 procent. Samlet giver det en stigning på 24 procent fra 2013 til Således ses en stigning i de 16 kommuners udgifter til private botilbud efter Servicelovens 107 og 108, mens udgifterne til botilbud samlet set i hovedstadsregionen er faldet fra 2013 til 2015, jævnfør diagram 5. Diagram 9: Udvikling i kommunernes udgifter pr. indbygger til private botilbud til voksne I alt Kilde: Kommunernes indberetninger til analyser af takstudvikling 2017, KKR Hovedstaden. Note: N=16. Opgjort pr. indbygger i alderen år og i 2016 p/l. Stigningen i de 16 kommuners udgifter per indbygger til private botilbud kan skyldes flere faktorer. En af forklaringerne kan være en samtidig stigning i antallet af borgere, som modtager private botilbud. 12 Jævnfør diagram 10 er antallet af modtagere i 108-tilbud steget med 60 procent, mens antallet af modtagere i de midlertidige botilbud er steget med 10 procent. Stigningen i udgifter til de længerevarende tilbud i privat regi på 58 procent følger altså nogenlunde stigningen i antal modtagere, mens der for de midlertidige botilbuds vedkommende er tale om en væsentlig højere stigning i udgifter på 21 procent end i stigningen i antallet af modtagere. 11 For metoden bag opgørelserne henvises til bilag 3 Metode. 12 Antal modtagere er opgjort som antal unikke cpr-numre og ikke som antal helårsmodtagere. Modtagerne kan således have været på et tilbud fra en til 12 måneder om året. Af samme årsag kan antal modtagere ikke anvendes til at beregne en udgift per plads i tilbuddene. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 21

40 Procent Antal Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning Diagram 10: Udvikling i antal modtagere af private botilbud til voksne SEL 108 SEL 107 Kilde: Kommunernes indberetninger til analyser af takstudvikling 2017, KKR Hovedstaden. Note: N=16. Opgjort som antal unikke cpr-numre. Stigning i antal modtagere er mindre for de midlertidige botilbud end de længerevarende botilbud. Stigningen inden for private tilbud er interessant set i forhold til, at kommunernes udgifter til botilbud efter Servicelovens 107 og 108 til voksne samlet for offentlige og private tilbud har været faldende i samme periode, jf. diagram 5. Diagram 11 viser, at kommunernes udgifter til de private botilbud efter Servicelovens 107 og 108 er steget og udgør en stadig større andel af udgifterne til offentlige og private botilbud samlet set. Samtidig ses det i 2015, at udgifterne til private tilbud udgør 42 procent inden for de midlertidige botilbud ( 107), mens de kun udgør 4 procent inden for de længevarende botilbud ( 108). For de 16 kommuner er det private marked således størst for de midlertidige botilbud, mens de længerevarende botilbud i overvejende grad serviceres af kommunale og regionale tilbud. En årsag til stigningen inden for de midlertidige botilbud efter Servicelovens 107 kan ifølge takstanalysegruppen være den stigende henvisning til STU-tilbud, som ofte udbydes af private leverandører placeret i lang afstand fra hjemkommunen, hvilket medfører behov for midlertidige botilbud. Diagram 11: Udvikling i udgifter til private botilbud som andel af de samlede udgifter til botilbud 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 2% 3% 4% % 37% Kilde: Kommunernes indberetninger til analyser af takstudvikling 2017, KKR Hovedstaden samt Statistikbanken. Note: N=16. Opgjort i 2016 p/l. 42% 11% 13% I alt % Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 22

41 Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning UDVIKLING I DE KOMMUNALE UDGIFTER PÅ BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Hovedstadsregionens kommuner oplever i disse år et stigende pres på udgifterne på børne-og ungeområdet. Stigende diagnosticering af børn og unge med psykiske lidelser, herunder især børn med Autisme Spektrum Forstyrrelser og ADHD, medfører et øget antal børn og unge med behov for sociale ydelser. Samtidig opleves også en stigning inden for børn og unge med kriminel adfærd, selvskadende adfærd, angst m.v. 13 Kommunerne har i de senere år forsøgt at imødekomme denne udfordring ved ud fra faglige og økonomiske hensyn at omlægge indsatserne til børn og unge i retning af tidligere og mindre indgribende indsatser ud fra ønsket om at forebygge problemerne. Denne tendens ses også i udgiftsudviklingen, hvor udgifterne til forebyggelse udgør en stadig større andel af de samlede udgifter til forebyggelse og anbringelse. I diagram 12 ses det, at udgifter per indbygger i alderen 0-17 år til anbringelser er faldet i hele landet såvel som i hovedstadsregionen i perioden Faldet i hovedstadsregionen på 5,3 procent er større end faldet i landet som helhed på 2,7 procent. Faldet i udgifter til anbringelser kan dog ikke udligne den samtidige stigning i udgifter per indbygger til forebyggende foranstaltninger, som er på 26 procent i hovedstaden og 24 procent i landet som helhed. Således er udgifter per indbygger samlet for forebyggende foranstaltninger og anbringelser steget både i hovedstadsregionen og i landet som helhed. Kommunernes øgede anvendelse af forebyggende foranstaltninger har altså endnu ikke givet resultater i form af et tilsvarende fald i anvendelsen af anbringelser rent udgiftsmæssigt. Men investeringen i forebyggelse kan på længere sigt - ud over forbedringer i målgruppens livskvalitet potentielt give besparelser på en bred palet af udgiftsområder og er ikke isoleret til børne- og ungeområdet. En vurdering af forebyggelsens samlede succes skal derfor ske på et bredere grundlag. 13 Kommunernes tilbagemeldinger på administrativt dialogmøde om Rammeaftale 2018 samt 1:1-besøg gennemført i vinteren 2017/2018. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 23

42 Kroner, 2017 pl Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning Diagram 12: Udvikling udgifter per 0-17 årig til anbringelser og forebyggende foranstaltninger Anbringelser Hele landet Anbringelser Hovedstaden Forebyggelse Hele landet Forebyggelse Hovedstaden I alt Hele landet I alt Hovedstaden Kilde: Statistikbanken, nettoriftsudgifter i tusind kroner, 2016 p/l. Note: Anbringelser er opgjort som funktion , (fra 2016), og Forebyggende foranstaltninger opgjort som funktion I diagram 13 fremgår udviklingen i forebyggelsesandelen af kommunernes samlede udgifter til forebyggelse og anbringelse. I 2013 udgjorde hovedstadsregionens kommuners udgifter til forebyggende foranstaltninger knap 34 procent af de samlede udgifter, hvilket var steget til 40 procent i På landsplan ses også en stigning i andelen af udgifter til forebyggelse. På landsplan har stigningen i andelen af udgifter til forebyggelse dog ikke været lige så høj som i hovedstadsregionen, og udgør godt 36 procent i Diagram 13: Udvikling i andel udgifter til forebyggende foranstaltninger ud af samtlige udgifter til forebyggelse og anbringelse ,0% 39,0% 37,0% 35,0% 33,0% 31,0% 29,0% 27,0% 25,0% Hele landet Hovedstaden Kilde: Statistikbanken, kommunale nettodriftsudgifter Note: Anbringelse opgjort som funktion , , og Forebyggende foranstaltninger opgjort som funktion Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 24

43 Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning Faldet i udgifterne til anbringelse følges af et fald i antallet af anbringelser, hvilket kan læses ud af Ankestyrelsens anbringelsesstatistik. Af diagram 14 fremgår det, at antallet af anbringelser pr i årene er faldet med knap 10 procent i hovedstadsregionen og godt 6 procent i landet som helhed. Det bemærkes dog også, at andelen faldt klart mere i hovedstadsregionen fra 2012 til 2013, og at udviklingen siden har været nogenlunde parallel. For både hovedstaden og i mindre grad for hele landet ses en opbremsning i faldet fra 2015 til Diagram 14: Udvikling i antal anbringelse pr i årene (år 2012 = indeks 100.) Hele landet Region Hovedstaden Kilde: Ankestyrelsens anbringelsesstatistik, hentet via Statistikbanken, ANBAAR3 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 25

44 Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning BILAG Bilag 1 opgør udviklingen i udgifter per plads per dag i perioden samt fordelt på de to perioder og Bilag 2 indeholder driftsherrers årsager til afvigelser fra aftalen om prisudviklingen i de takstbelagte tilbud. Bilag 3 gennemgår metoden for indhentning af takstoplysninger, beregning af udgifter per plads per dag og overheadprocent samt metoderne anvendt i analyserne af den kommunale udgiftsudviklingen. Bilag 4 indeholder en tabel, der gennemgår udviklingen inden for de enkelte omkostningselementer , herunder pladstal, direkte og indirekte omkostninger, de beregnede omkostninger, omfanget af efterreguleringer samt udviklingen i de anvendte belægningsprocenter. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 26

45 Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning BILAG 1: SAMMENLIGNING AF UDVIKLING I UDGIFTER PER PLADS PER DAG I PERIODEN Driftsherre Udvikling i udgifter pr. dag Udvikling i takster pr. dag Udvikling i takster pr. dag Hovedtotal -4,4% -2,8% -1,6% Albertslund Kommune -2,7% -1,8% -1,0% Allerød Kommune -4,1% -1,2% -2,9% Ballerup Kommune -2,0% -0,7% -1,3% Bornholms Regionskommune -2,2% -0,8% -1,4% Brøndby Kommune -3,0% -2,3% -0,8% Egedal Kommune -11,2% -10,0% -1,2% Fredensborg Kommune -7,9% -3,9% -3,9% Frederiksberg Kommune -11,3% -7,3% -4,0% Frederikssund Kommune -5,1% -8,5% 3,4% Furesø Kommune -0,5% -4,9% 4,4% Gentofte Kommune -2,4% -1,3% -1,1% Gladsaxe Kommune -1,4% -0,3% -1,1% Glostrup Kommune -5,0% -0,8% -4,2% Gribskov Kommune -5,9% -5,1% -0,8% Halsnæs Kommune 0,4% 1,1% -0,8% Helsingør Kommune -3,3% -3,5% 0,2% Herlev Kommune -7,9% -2,0% -6,0% Hillerød Kommune -5,5% 0,7% -6,2% Hvidovre Kommune -3,4% -1,3% -2,1% Høje-Taastrup Kommune 1,3% 3,6% -2,3% Hørsholm Kommune -4,4% 0,6% -5,0% Ishøj og Vallensbæk -3,2% -4,2% 1,0% kommuner Københavns Kommune -5,7% -4,1% -1,6% Lyngby-Taarbæk Kommune -2,0% -1,3% -0,8% Rudersdal Kommune -0,5% -1,2% 0,7% Rødovre Kommune -0,3% -0,8% 0,5% Tårnby og Dragør kommuner -0,5% 1,6% -2,1% Region Hovedstaden -3,7% -0,7% -3,0% Kilde: Driftsherrers indberetning af takstoplysninger til Fælleskommunalt sekretariat 2016 og Note: Udvikling i udgifter og takst per dag er beregnet efter pris- og lønfremskrivning. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 27

46 Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning BILAG 2: ÅRSAGER TIL AFVIGELSER FRA AFTALEN OM PRISUDVIKLING I DE TAKSTBELAGTE TILBUD Driftsherre Furesø Kommune Årsag For Furesø Kommune er opgjort en prisudvikling på -0,5 procent for perioden Udviklingen er sammensat af en stigning på 4,4 procent for perioden , og et fald på 4,9 procent for perioden Furesø Kommune oplyste til analysen af prisudviklingen , at forklaringen på stigningen primært skulle findes i, at Furesø Kommune var i gang med en omstrukturering og reorganisering af områdets tilbud med henblik på at opnå en fornyet og moderne tilbudsvifte, der matcher borgernes behov. Dagtilbud blev samlet i nye lokaler i Lynghuset, der blev åbnet nye botilbud, og ét botilbud blev lukket. Der var derfor ikke fuld sammenlignelighed mellem årene. I forbindelse med flytning af dagtilbud til nye lokaler i Lynghuset blev antallet af normerede pladser nedjusteret, hvilket resulterede i højere takster for den enkelte plads. Kommunen oplyste endvidere, at kommunens tilbud i langt overvejende grad benyttes af egne borgere, så den procentvise takststigning ville dermed kun have meget begrænset indflydelse på de øvrige KKR kommuners økonomi. Kommunen forventede, at takstgrundlaget, og dermed taksterne, ville falde, når tilbudsviften var tilpasset. Gladsaxe Kommune For Gladsaxe Kommune er opgjort en prisudvikling på -1,4 procent for perioden Gladsaxe Kommune har oplyst, at opgørelsen er påvirket af to forhold: For det første opsagde den selvejende institution Center for Døve (CFD) driftsoverenskomsten med Gladsaxe Kommune med virkning fra CFD indgår derfor ikke i opgørelsen af prisudvikling for perioden Priserne for 2017 vedr. CFD blev samlet reduceret med 3,5 procent, og opgjort for perioden havde Gladsaxe Kommune samlet reduceret priserne med 2,7 procent. For perioden indgår CFD derimod i opgørelsen af prisudviklingen i Gladsaxe. I denne periode blev priserne på CFD ikke reduceret. CFD er en stor institution, som udgjorde godt en tredjedel af Gladsaxe Kommunes samlede udgiftsgrundlag, og derfor har dette formindsket Gladsaxes resultat for betydeligt. Det opgjorte resultat for 2014 til 2018 er altså inkl. CFD i den periode, hvor priserne på CFD var konstante, og ekskl. CFD i den periode, hvor priserne blev reduceret betydeligt, hvilket selvfølgelig ikke giver en fair vurdering af Gladsaxes overholdelse af aftalen. For Gladsaxes eksisterende tilbud (dvs. ekskl. CFD) blev priserne reduceret med 1,6 procent fra 2014 til 2016, og ifølge takstindberetningsskemaet med yderligere 0,6 procent fra 2016 til Gladsaxe fandt derfor, at man med taksterne for 2018 havde reduceret priserne som aftalt. Halsnæs Kommune For det andet viste der sig imidlertid at være en regnefejl i det udsendte takstindberetningsskema, som gjorde, at skemaet overvurderede prisreduktionen med 0,3 procentpoint. Skemaet anvendes som den autoriserede opgørelsesmetode, sådan at kommunerne selv kan vurdere, om igangsatte tiltag er tilstrækkelige til at overholde aftalen. I den endelige analyse af prisudviklingen er fejlen rettet, og Gladsaxes samlede resultat for (ekskl. CFD) er nu kun -1,9 procent, og ikke de -2,2 procent som var forudsat, da taksterne for 2018 blev indberettet. For Halsnæs Kommune er opgjort en prisudvikling på +0,4 procent for perioden Kommunen har fremsendt følgende forklaringer på udviklingen i udgifter per plads per dag fra 2016 til 2018: Udvikling i taksterne for 2018 skyldes, at kommunen har udarbejdet en analyse på Botilbuddene med baggrund i, at der de seneste år har været stigende budgetudfordringer på tilbuddet primært Midgården 108 botilbud til længerevarende ophold. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 28

47 Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning Botilbuddets takster for 2018 er genberegnet ud fra et bæredygtigt budgetgrund samt en faglig vurdering af behovet for yderligere ressourcer til de enkelte takster på botilbuddet. Der er ligeledes sket en nednormering fra 2018 på Midgården med to døgnpladser som følge af faldende efterspørgsel på pladserne. Analysen er godkendt i forbindelse med budgetlægningen for Høje Taastrup Kommune For Høje Taastrup Kommune er opgjort en prisudvikling på +1,3 procent for perioden Kommunen har fremsendt følgende forklaringer på udviklingen i udgifter per plads per dag fra 2016 til 2018: Høje-Taastrup Kommunes takstindberetning for 2018 resulterer umiddelbart i en samlet takststigning i udgifter per dag på 1,3% (hhv. et fald på 2,3% for perioden og en stigning på 3,6% for ). Det betyder, at målet om en 2% reduktion ikke opfyldt. Stigningen fra skyldes primært to forhold: 1) Botilbuddet Frøgård Allé er i budget 2018 tilført 1,5 mio. kr. i forbindelse med en ændring i målgruppen. Kommunen har ændret i beboersammensætningen, idet en del borgere er flyttet til et nyoprettet mindre indgribende tilbud i kommunen (botilbuddet Tåstrup Torv) og i stedet har kommunen hjemtaget borgere fra andre tilbud til botilbuddet Frøgård Allé. Alle de nye borgere, der er hjemtaget til botilbuddet Frøgård Allé, har et højere støttebehov end de borgere, der er flyttet til botilbuddet Tåstrup Torv. Kommunen har i forbindelse med den ændrede beboersammensætning oprettet en ny højere takst på botilbuddet Frøgaard Alle, så der herefter har været differentierede takster på stedet. Takststigningen på Frøgård Allé svarer til en stigning på 1,2 procentpoint af den samlede stigning på 3,6% fra ) Takststrukturen på botilbuddene Taxhuset og Lagunen er omlagt fra 2018, så kommunen nu, kun i begrænset omfang, opererer med særbevillinger, idet der i stedet visiteres til forskellige takst typer. De budgetlagte indtægter for særbevillinger er i forbindelse med omlægning af takststrukturen flyttet fra botilbuddene Taxhuset og Lagunen, så taksterne bliver beregnet på udgiftsbudgettet taksterne bliver dermed ikke reduceret med forventede indtægter for særbevillinger. Takstberegningen er beregnet på det samme udgiftsbudget, som hele tiden har været gældende på Taxhuset og Lagunen. Udgifterne bliver blot fordelt på en anden takststruktur, og omkostningerne ved at drive de to tilbud er således ikke steget. Høje-Taastrup Kommune har i forbindelse med omlægningen været i dialog med KKR for at høre, hvordan vi skulle forholde os til, at taksten teknisk set vil stige, når indtægter fra særbevillinger ikke længere indgår i taksten. Vi aftalte, at vi skulle redegøre for dette i forbindelse med vores indberetning. Hertil kommer, at der er foretaget en række ændringer i forhold til beregningen for 2016, der har ført til udsving i taksterne. Byrådet har dels besluttet at bevilge 1 mio. kr. til ferieledsagelse, dels besluttet at midlerne skulle udmøntes på de enkelte tilbud. Beslutningen gør, at de direkte omkostninger stiger, hvilket øger taksterne. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 29

48 Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning Der er i forbindelse med beregningen af takster til budget 2018 medtaget udgifter til arbejdsskadeforsikring. Dette er fejlagtigt ikke medregnet før. Indarbejdelsen gør, at de direkte omkostninger stiger, hvilket øger taksterne. Belægningsprocenten er på tre tilbud blevet ændret som konsekvens af erfaringerne for Ændringerne påvirker taksten, idet en nedjustering af belægningsprocenten vil øge taksten, mens en opjustering af belægningsprocenten vil reducere taksten. Det drejer sig om følgende tilbud: Frøgård Allé belægningsprocenten er øget fra 98% til 99% Pile Allé - belægningsprocenten er reduceret fra 100% til 99% Møllergården - belægningsprocenten er reduceret fra 100% til 99% I 2016 blev der modregnet for beboernes betaling af husleje, denne modregning finder ikke sted i 2018, da der fra 2017 regnes med bruttotakster. Bruttotakstberegningen medfører, at taksten stiger. Hvidovre Kommune For Hvidovre Kommune var oprindeligt indberettet en prisudvikling på +15,7 procent fra 2016 til 2018, hvilket gav en samlet prisudvikling på +13,6 procent for perioden Sekretariatet for det specialiserede socialområde og den permanente takstanalysegruppe har på baggrund af oplysninger fra kommunen vurderet, at dette ikke gav et retvisende billede af udviklingen. Hvidovre Kommunes 2016-udgifter for tilbuddene Lille Friheden, Hvidovregade og Holmelundsvej er derfor genberegnet med henblik på, at de omfatter udgifter til alle ydelser, som indgår i 2018-taksten. Herefter er der opgjort en samlet prisudvikling for Hvidovre Kommune på -3,4 procent for perioden Kommunen har givet følgende beskrivelse af baggrunden: Kommunens bofællesskaber er efter vejledning fra Socialtilsynet nu specificeret som 85/105-tilbud. I den forbindelse har Socialtilsynet også set på den måde Hvidovre Kommune tidligere beregnede takster for disse bofællesskaber. Kommunen har tidligere kun beregnet takster efter hvor meget personale (og lønudgift), der direkte var tilknyttet det enkelte bofællesskabs fællesudgifter til beboerne, og ikke de ydelser som gives til den enkelte borger. Efter vejledning fra Socialtilsynet har Hvidovre nu ændret takstberegningsmetode, således at personaleudgifter, der er direkte tilknyttet bofællesskabet og personaleudgifter ( 85 tilknyttet den enkelte borger) i bofællesskabet, indgår i det samlede takstgrundlag. Derved fremkommer der umiddelbart store takstændringer. Som følge af beregningsmetode er en direkte sammenligning af takster mellem årene ikke mulig, ved sammenligning af takster mellem år ses der stor stigning, men reelt er de samlede udgifter til de pågældende og berørte områder ikke øget. Der er i 2016 opkrævet både "KKR-takst" og takst for de visiterede enkelttimer, således at den enkelte kommune ikke vil opleve en stigning i takstafregningen. Rudersdal Kommune For Rudersdal Kommune er opgjort en prisudvikling på -0,5 procent for perioden Kommunen har fremsendt følgende forklaringer på udviklingen i udgifter per plads per dag fra 2016 til 2018: På botilbud Ebberød er nedlagt 9 pladser. Der udover flyttes 46 pladser til ny lokalitet der er opført efter ABL 105, stk. 2. Dette giver en betydelig ændring i grundlaget for takstberegningen og de samlede omkostninger vedrørende den enkelte borger, (selvom det isoleret set reducerer de faktiske botilbudstakser med ca. 4%, set i forhold til de tilsvarende takster på pladser efter SEL 108). Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 30

49 Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning Rødovre Kommune For Rødovre Kommune er opgjort en prisudvikling på -0,3 procent for perioden (+0,5 pct. for og -0,8 pct. for ). Kommunen har fremsendt følgende forklaringer på udviklingen i udgifter per plads per dag fra 2016 til 2018: Rødovre Kommune har tidligere gjort indsigelse imod opgørelsen og finder, at reduktionen for perioden reelt er 1,5 procentpoint højere end det viste resultat. Af de 1,5 procentpoint skyldes 0,6 pct. en korrektion som følge af, at bidrag til barselspuljen fejlagtigt ikke har været indregnet i årene før Hertil kommer, at takstanalysegruppen har besluttet at lægge 365 dage til grund for målingen i stedet for 366 dage, hvilket bidrager med en stigning på 0,27 procentpoint per dag. Det har ikke været muligt at tage højde for dette, da beslutningen er taget efter, at Rødovre Kommune har afsluttet budgetlægningen for Den resterende difference på 0,6 pct. skyldes, at der ved budgetlægningen i 2016 for Helhedstilbuddet Skovmoseskolen ikke i tilstrækkelig grad er taget højde for KKRaftalen. Det er forventningen, at der vil blive rettet op på dette forhold i budget 2017, ligesom det er forventningen, at overheadprocenten vil blive sænket fra 7 til 6 pct. i overensstemmelse med den seneste aftale. Tårnby og Dragør Kommuner Takstudviklingen for tilbuddene Vestfløjen og Østfløjen er påvirket af, at det har været nødvendigt at ændre bemandingen fra sovende til vågen nattevagt som følge af, at beboerne pga. stigende alder er blevet mere plejekrævende. Der er ikke korrigeret for dette i opgørelsen af prisudviklingen for Rødovre Kommune oplyser, at effekten deraf på Udvikling vægtet med udgiftsgrundlag er 0,53 pct. For Tårnby og Dragør Kommuner er opgjort en prisudvikling på -0,6 procent for perioden Televænget har været under ombygning og blev indflytningsklar i september. Tårnby Kommune oplyste til analysen , at ombygningen var af så omfattende karakter, at Tårnby Kommune af Socialtilsynet var blevet bedt om at søge godkendelse af Televænget som et nyt tilbud. Desuden oplyste kommunen, at den primære ændring består i, at der vil være både sygeplejerske og personlig/praktisk hjælp på tilbuddet, at der derudover etableres døgndækning med to aftenvagter og to nattevagter, og at huslejen på tilbuddet stiger som følge af ombygningen. 8 af pladserne er blevet omlagt til 108 pladser. Disse er tager ud af sammenligningsgrundlaget, da der ikke er noget at sammenligne med fra Det samme gælder for akutpladserne. Dette betyder, at pladserne i sammenligningsgrundlaget er faldet med 3 pladser, som en effekt at oprettelsen af 108 pladserne. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 31

50 Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning BILAG 3: METODE I dette bilag gennemgås metoden for indhentning af takstoplysninger, beregning af udgifter per plads per dag og overheadprocent samt metoderne anvendt i analyserne af den kommunale udgiftsudvikling. INDHENTNING AF TAKSTOPLYSNINGER Analysen af udviklingen på de taksbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning er foretaget af takstanalysegruppen under KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for socialområdet og specialundervisning. Analysen er udarbejdet på baggrund af takstoplysninger indberettet af kommunerne i hovedstadsregionen samt Region Hovedstaden for 2014 til Driftsherrerne har indberettet takstoplysninger for det specialiserede socialområde og specialundervisningen for egne tilbud samt for selvejende tilbud, som kommunen/regionen har driftsoverenskomst med. Da formålet med analysen er at vurdere udviklingen på området i forhold til det mellemkommunale køb og salg, har de kommunale driftsherrer ikke skulle indberette takstoplysninger for tilbud, som er interne tilbud, og hvor der ikke sker salg af pladser til andre kommuner. Der kan dog være forskel på, i hvilken grad kommunerne har indrettet oplysninger vedrørende tilbud, som enten helt eller i overvejende grad benyttes internt i kommunen. I alt omfatter analysen 775 takster for tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning, hvor sammenligning mellem 2016 og 2018 er mulig, med et samlet udgiftsgrundlag i 2018 på 7,0 mia. kr. BEREGNING AF UDGIFTER PER PLADS PER DAG OG UDVIKLING HERI Udviklingen i udgifter per plads per dag i perioden måles som driftsherres realiserede udvikling i perioden lagt sammen med den realiserede udvikling fra 2016 til Den realiserede udvikling i udgifter per plads per dag fremgår af KKR Hovedstadens Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning fra marts 2016 samt i bilag 1 til nærværende notat. Ifølge Styringsaftale 2018 skal udviklingen i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning måles eksklusiv beregnede omkostninger (forrentninger, afskrivninger og tjenestemandspensioner) samt efterreguleringer af over- og underskud fra tidligere år, hvilket benævnes som udvikling i udgifter per plads per dag. Formålet hermed er at isolere målingen af takstudviklingen på omkostningselementer, som driftsherrer og tilbud har bedst mulighed for at påvirke, nemlig de direkte og indirekte omkostninger. Samtidig betyder friholdelsen af forrentninger og afskrivninger samt efterreguleringer, at konjunktursvingninger, eventuelle nødvendige investeringer i ombygninger og lignende samt efterreguleringer af tidligere års over- og underskud ikke får indflydelse på udviklingen. Driftsherrernes overholdelse af aftalen måles således kun på en andel af de omkostningselementer, der indgår i taksterne, som afregnes over for kommunerne. Således kan der godt være forskel på udviklingen i de takster, som afregnes, og udviklingen i udgifter per plads per dag. Nedenstående figur viser, hvilke elementer af takstberegningen der indgår i henholdsvis beregningen af udgifter per plads per dag og beregningen af takst per dag. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 32

51 Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning Udgifter per plads per dag beregnes på følgende måde: Direkte + indirekte omkostninger - indtægter fra beboerbetaling mv. Antal pladser x belægningsprocent Udgifter per / antal dage i året = plads per dag Beregningen af omkostningselementerne er baseret på budgettet for det år, taksten gælder. Det vil sige at målingen af udviklingen i udgifter per plads per dag er baseret på tilbuddenes budgetter og ikke på regnskaberne. Udviklingen i udgifter per plads per dag per driftsherre beregnes som et gennemsnit af alle driftsherrens takster vægtet med udgiftsgrundlaget for det seneste sammenligningsår. Udgiftsgrundlaget beregnes som takstgrundlaget eksklusiv beregnede omkostninger og efterreguleringer. Ovenstående forhold betyder, at man som brugerkommune godt kan opleve forskelle mellem en driftsherres efterlevelse af aftalen om udvikling i udgifter per plads per dag og udviklingen i en specifik takst. Selvom driftsherrer samlet set har reduceret udgifter per plads per dag, kan taksten per dag for et konkret tilbud eksempelvis godt være steget. Udgifter per plads per dag for 2016 er fremskrevet til 2018-priser før beregning af udviklingen mellem årene. Som fremskrivningsfaktor er anvendt de pris- og lønskøn som er anvendt i Økonomiaftalerne for 2018 for henholdsvis kommuner og regioner. De anvendte skøn fremgår i tabellen nedenfor: Kommuner 3,84 pct. Region Hovedstaden 3,34 pct. Note: P/L for Region Hovedstaden er oplyst af Region Hovedstaden HÅNDTERING AF SKUDÅR I BEREGNING AF UDVIKLING I UDGIFTER PER PLADS PER DAG 2016 var skudår, hvilket betyder, at flere kommuner beregnede taksten per dag med udgangspunkt i 366 takstdage i året mod normalt 365 takstdage. For at sikre sammenlignelighed mellem 2014 og 2016 samt 2016 og 2018 har takstanalysegruppen besluttet, at der i beregningen af udgifter per plads per dag i 2016 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 33

52 Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning anvendes 365 takstdage for alle tilbud. Denne regnemetode blev udmeldt til kommunerne og Region Hovedstaden den 13. november 2015 i forbindelse med udsendelse af indberetningsskemaer. Nogle driftsherrer havde på dette tidspunkt allerede beregnet og vedtaget takster for 2016 med udgangspunkt i 366 takstdage på baggrund af et tidligere udsendt indberetningsskema. For at sikre sammenlignelighed mellem driftsherrerne er udgifter per plads per dag for 2016 for disse driftsherrer blevet omregnet fra 366 til 365 takstdage. Ved omregningen stiger de berørte driftsherrers vægtede gennemsnitlige udvikling i udgifter pr. plads pr. dag med ca. 0,27 procentpoint i Derved reduceres den opgjorte udvikling for tilsvarende, mens den opgjorte udvikling for omvendt forøges tilsvarende, sådan at den samlede virkning på opgørelsen for er nul. I beregningen af takst per dag er anvendt det antal takstdage, som den enkelte driftsherre har indberettet. FEJL I HÅNDTERINGEN AF SKUDÅR I INDBERETNINGSSKEMAET FOR 2018 I forbindelse med opgørelsen af kommunernes samlede prisudvikling for blev det konstateret, at der var en fejl i takstindberetningsskemaet for Fejlen bestod i, at der for alle kommuner blev fratrukket en takstdag i beregningen af udgifter per plads per dag i 2016, dvs. også for kommuner som kun havde anvendt 365 takstdage i Derved hæves disse kommuners udgifter per plads per dag fejlagtigt i 2016, hvorved reduktionen for overvurderes kunstigt med 0,27 procentpoint i takstindberetningsskemaet. Kun enkelte kommuner havde opdaget denne fejl, da de indberettede taksterne for I 19 driftsherrers indberetning er resultatet påvirket fuldt eller delvist (i sidstnævnte tilfælde fordi de i 2016 havde anvendt 366 dage for nogle tilbud og 365 for andre). Indberetningsskemaet skal give driftsherrerne mulighed for selv at opgøre resultatet af sit arbejde med at reducere takster svarende til den måde reduktionen vil blive opgjort på i forbindelse med vurdering af aftaleoverholdelsen. Fejlen kan derfor have ledt driftsherrer til i god tro at overvurdere sit resultat i forhold til den opgørelse, som er præsenteret i nærværende notat, hvor fejlen er rettet. Det er dog KKR Hovedstadens takstanalysegruppes og Fælleskommunalt sekretariatets vurdering, at fejlen kun vil kunne have påvirket driftsherrers arbejde med at reducere taksterne i de tilfælde, hvor resultatet for ligger tæt på -2,0 procent, hvilket kun er tilfældet for enkelte kommuner. SAMMENLIGNING AF UDVIKLING I TAKSTBELAGTE TILBUD I PERIODEN I perioden 2010 til 2018 er der ikke anvendte samme metode til måling af prisudviklingen i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning. Det er derfor ikke muligt at foretage en samlet måling af udviklingen i denne periode. Tabel 2 og 6 i notatet viser således alene udviklingen opgjort på de enkelte år. I perioden blev prisudviklingen i de takstbelagte tilbud målt som den gennemsnitlige udvikling i takst per dag. Det vil sige, at modsat indgår de beregnede omkostninger samt efterreguleringer af over- og underskud i disse analyser af prisudviklingen. I perioden er den samlede realiserede udvikling i takst per dag desuden opgjort som et simpelt gennemsnit af udviklingen i de enkelte kommuner. I perioden er den samlede realiserede udvikling opgjort som et vægtet gennemsnit på tværs af alle driftsherrer. Endelig deltager Region Hovedstaden først i aftalerne om prisudvikling i de takstbelagte tilbud i perioden Region Hovedstadens tilbud indgår derfor først i analysen af prisudviklingen i de takstbelagte tilbud for perioden BEREGNING AF OVERHEADPROCENT Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 34

53 Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning Ifølge Styringsaftale 2018 er den vejledende norm for beregning af de indirekte omkostninger 7 procent af de direkte omkostninger. Overheadprocenten er beregnet som de indirekte omkostningers procentvise andel af de direkte omkostninger (inklusiv reparation og vedligeholdelse). I Styringsaftale 2017 har kommunerne i hovedstadsregionen desuden indgået en aftale om, at der fra den vejledende norm for beregning af de indirekte omkostninger for kommunale tilbud på 7 procent af de direkte omkostninger (overheadprocent), arbejdes hen imod 6 procent som et gennemsnitligt mål for kommunerne under ét ved udgangen af 2017, hvilket skal forstås som taksterne for Nærværende notat indeholder således også en opgørelse af kommunernes anvendte overheadprocent i takstberegningen for Den gennemsnitlige overheadprocent for den enkelte driftsherre er beregnet som summen af de indirekte omkostningers andel af summen af de direkte omkostninger for alle driftsherrens takster, der indgår i analysen. Selvom en driftsherre således i gennemsnit har en overheadprocent på 7, kan overheadprocenten inden for de enkelte takster godt afvige herfra. Antallet og størrelsen af afvigelser er dog meget begrænset. UDGIFTSUDVIKLING PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE Analysen af udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde tager udgangspunkt i KL s opgørelse af udviklingen kommunernes regnskaber for perioden fra oktober Til opgørelse af udgiftsudviklingen er anvendt opgørelsen af de kommunale regnskaber for henholdsvis hele landet og Region Hovedstaden. Udgifterne er opgjort som nettodriftsudgifter i 2017-pl og -opgaveniveau. Der forekommer afrundingsafvigelser i opgørelsen af de samlede udgifter til det specialiserede socialområde. Området for udsatte børn og unge er opgjort som summen af funktionerne og til og med 2015 og som funktionerne i Området for voksne personer med handicap og udsatte er opgjort som summen af funktion , grp. 002 og 003, funktion , grp. 003 og 004, funktion , grp , 008 og 091 og funktion Til denne opgørelse af udviklingen i budget og regnskab anvender KL en snæver definition til afgræsning af voksenhandicapområdet. KL anvender også en bredere definition af voksenhandicapområdet, hvor beregningen af udgifter til voksenhandicapområdet på funktion , der omfatter udgifter til både ældre- og voksenhandicapområdet, er baseret på en fordeling ved brug af landsnøgler. Funktion omfatter udgifter til pleje og omsorg mv. af ældre og personer med handicap, forebyggende indsats for ældre og personer med handicap, plejehjem og beskyttede boliger, hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring samt Plejevederlag og hjælp til sygeartikler og lignende ved pasning af døende i eget hjem. Udfordringen ved at anvende landsnøgler på disse funktioner er, at de vil overestimere udgifterne til voksenspecialområdet i kommuner, der har et højt service- og udgiftsniveau på ældreområdet, mens den omvendt vil undervurdere udgiftsniveauet tilsvarende i kommuner, der har et lavt service- og udgiftsniveau. Derudover tager metoden ikke højde for, at kommunerne i de forskellige regioner konterer meget forskelligt på henholdsvis de funktioner, der vedrører ældreområdet og voksenspecialområdet. Det medfører, at metoden undervurderer det reelle udgiftsniveau i regioner og kommuner, der i vid udstrækning anvender ældrefunktioner til at registrere udgifter, der i praksis er knyttet til voksenspecialområdet. I nærværende notat er anvendt KL s snævre definition, som alene medtager de grupperinger under funktion , som er direkte henførbare til voksenhandicapområdet. På denne måde sikres det, at det alene er de udgifter som entydigt er tilknyttet voksenhandicapområdet, som indgår i opgørelsen af udgiftsudviklingen. En tilsvarende snæver afgræsning anvendes blandt andet i KORAS ECO-nøgletal. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 35

54 Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning Til opgørelsen af udgiftsudviklingen på det specialiserede voksenområde per indbygger i alderen år er anvendt indbyggertal fra Danmarks Statistik per 1. januar i året. De detaljerede opgørelser af udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde på henholdsvis voksenområdet og børne- og ungeområdet er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistik (REGK53). Opgørelserne følger KL s definition på både børne- og ungeområdet og voksenområdet. Udgiftsudviklingen er opgjort som kommunernes nettodriftsudgifter på de udvalgte funktionsområder. Nettodriftsudgifterne er fremskrevet til 2017-priser ved hjælp af KL s pris- og lønfremskrivning. Det har ikke været muligt at fremskrive data til 2017-opgavenievau som i KL s opgørelse. KL s opgørelse og de mere detaljerede opgørelser er derfor ikke fuldt sammenlignelige. Udgiftsudviklingen på det specialiserede voksenområde fordelt på paragrafområder er fordelt på funktionerne som fremgår af nedenstående tabel, som viser, hvilke funktioner og grupperinger der indgår i henholdsvis KL s opgørelser af den kommunale udgiftsudvikling på det specialiserede voksenområde, og hvilke funktioner og grupperinger, der er omfattet af det takstbelagte område. Funktioner og grupperinger (paragraf) Ydelse KL afgrænsning , grp. 002 og 003 (SEL 95, 96) Borgerstyret personlig assistance x Takstbelagte område , grp. 003 og 004 (SEL 84, 85, 102) Aflastning og socialpædagogisk bistand x (x) (SEL 109, 110) Herberger og kvindekrisecentre x x (SUL 141) Alkoholbehandling x x (SEL 101 og SUL 142) Stofmisbrugsbehandling x x (SEL 108) Længevarende botilbud x x (SEL 107) Midlertidige botilbud x x ( 45, 97-99) Kontaktperson- og ledsageordninger x ( 103) Beskyttet beskæftigelse x x ( 104) Samværs- og aktivitetstilbud x x , grp , 008 og 091 Hjælpemidler x Rådgivning x Note: Funktion grp. 004 (socialpædagogisk bistand efter 85) indeholder både udgifter til borgere i egen bolig og i botilbudslignende tilbud (typisk efter almenboliglovens 105, stk. 2). Botilbudslignende tilbud med 85 støtte er omfattet af det takstbelagte område, mens 85 støtte i egen bolig ikke er. Opgørelserne af udgifterne på de takstbelagte områder omfatter både udgifter til takstbelagte tilbud samt udgifter til lokale, kommunale tilbud og private tilbud. Udgiftsudviklingen på det specialiserede børne- og ungeområde er opgjort som summen af funktionerne og til og med 2015 og som funktionerne i Anbringelser er opgjort som funktion , (fra 2016), og , mens forebyggende foranstaltninger opgjort som funktion Opgørelse af antal helårsmodtagere Antallet af helårsmodtagere per indbyggere i botilbud og botilbudslignende tilbud ( 85, 107 og 108) i Ballerup Benchmark er opgjort på baggrund af manuelle optællinger i kommunerne, og indeholder dermed den indbyggede usikkerhed forbundet hermed. Opgørelsen omfatter data fra 26 ud af 29 kommuner i hovedstadsregionen (Dragør, Egedal og Gribskov Kommuner indgår ikke i opgørelsen). Servicelovens 85 indeholder kun socialpædagogisk bistand til borgere i botilbudslignende tilbud. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 36

55 Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning BILAG 4: OVERSIGT OVER UDVIKLING INDEN FOR DE FORSKELLIGE OMKOSTNINGSELEMENTER I TAKSTBEREGNINGEN Antal takster i analyse Gns. belægnings procent 2018 Udvikling i udgifter pr. plads pr. dag Udgiftsgrun dlag 2018 (mio. kr.) Udvikling i udgiftsgrundlag Direkte omkostninger 2018 (mio. kr.) Udvikling i direkte omkostninger Indirekte omkostninger 2018 (mio. kr.) Udvikling i indirekte omkostninger Driftsherre Hovedtotal ,5% -2,8% 6.966,5-8,6% 6.644,1-8,0% 399,4-15,9% Albertslund Kommune 6 99,3% -1,8% 72,7-4,7% 68,8-4,2% 4,1-11,6% Allerød Kommune 8 98,4% -1,2% 61,3-4,4% 57,8-4,1% 3,5-10,2% Ballerup Kommune 24 99,7% -0,7% 295,0-0,6% 285,4 2,7% 19,4 1,7% Bornholms Regionskommune 17 99,2% -0,8% 159,3-0,7% 153,4-0,1% 9,2-7,8% Brøndby Kommune 20 98,5% -2,3% 127,5-1,9% 124,1-1,7% 7,4-9,2% Egedal Kommune 7 98,9% -10,0% 111,8-6,6% 105,5-6,2% 6,4-13,4% Fredensborg Kommune 16 98,5% -3,9% 139,1-4,5% 132,6-3,5% 8,0-17,1% Frederiksberg Kommune 30 97,6% -7,3% 257,5 2,0% 242,8 2,5% 14,7-5,1% Frederikssund Kommune 26 98,5% -8,5% 238,8-8,9% 231,8-7,8% 13,9-17,6% Furesø Kommune 16 99,5% -4,9% 91,2-3,0% 84,1-2,9% 7,4-7,5% Gentofte Kommune 57 99,3% -1,3% 497,9-2,4% 478,5-1,8% 33,5-1,8% Gladsaxe Kommune 37 97,1% -0,3% 297,3-4,3% 285,6-4,9% 17,7-4,9% Glostrup Kommune 16 99,8% -0,8% 129,4-3,7% 124,5-3,8% 7,6-2,9% Gribskov Kommune 15 99,6% -5,1% 118,1-5,6% 111,4-5,2% 6,7-12,0% Halsnæs Kommune 11 95,1% 1,1% 73,2-0,7% 70,9-0,8% 4,6-1,7% Helsingør Kommune 22 99,6% -3,5% 186,0-3,9% 176,0-3,0% 12,4-12,4% Herlev Kommune 16 98,7% -2,0% 98,4-1,9% 96,2 1,6% 5,3-16,9% Hillerød Kommune 12 99,7% 0,7% 151,2-16,8% 144,3-17,2% 8,4-15,9% Hvidovre Kommune 22 99,2% -1,3% 118,0 3,9% 111,4 4,4% 6,7-2,2% Høje-Taastrup kommune 36 98,5% 3,6% 121,8 3,2% 117,6 3,1% 6,5-13,5% Hørsholm Kommune 8 95,8% 0,6% 26,3 4,7% 24,6 4,7% 1,7 4,7% Ishøj/Vallensbæk kommuner 7 96,9% -4,2% 81,2-0,7% 77,1 0,3% 4,6-14,0% Københavns Kommune ,4% -4,1% 2.383,2-15,1% 2.248,2-14,4% 135,0-26,7% Lyngby-Taarbæk Kommune 21 96,3% -1,3% 169,0-2,2% 158,5-3,5% 11,3-1,9% Rudersdal Kommune 19 94,6% -1,2% 113,5-31,9% 108,8-31,8% 6,5-41,5% Rødovre Kommune 8 99,8% -0,8% 95,0-30,1% 93,0-28,6% 5,4-14,6% Tårnby/Dragør kommuner 7 94,0% 1,6% 71,3-0,3% 68,9-0,5% 2,8-9,0% Region Hovedstaden 88 99,0% -0,7% 681,3-2,8% 662,2-2,6% 28,5-7,7% Kilde: Driftsherrers indberetning af takstoplysninger til Fælleskommunalt sekretariat Note: Udvikling de forskellige omkostningselementer er beregnet efter pris- og lønfremskrivning. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 37

56 Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning BILAG 4 FORTSAT: OVERSIGT OVER UDVIKLING INDEN FOR DE FORSKELLIGE OMKOSTNINGSELEMENTER I TAKSTBEREGNINGEN Udvikling i beregnede omkostninger Driftsherre Udvikling i takster pr. dag Takstgrundlag 2018 (mio. kr.) Udvikling i takstgrundlag Beregnede omkostninger 2018 (mio. kr.) Efterreguleringer 2018 (mio. kr.) Hovedtotal -2,0% 7.141,0-8,3% 156,76-2,9% 17,8 2,9 Efterreguleringer 2016 (mio. kr.) Albertslund Kommune -2,6% 74,7-5,5% 2,04-39,5% 0,0 0,0 Allerød Kommune -3,6% 62,1-6,7% 2,39-0,4% -1,6 0,0 Ballerup Kommune -1,3% 307,2-1,2% 12,51-11,3% -0,4 0,1 Bornholms Regionskommune 0,4% 163,6 0,5% 4,32 43,8% 0,0 0,0 Brøndby Kommune -2,4% 131,0-2,1% 3,47-15,1% 0,0-0,3 Egedal Kommune -8,3% 114,2-4,8% 2,32 93,5% 0,0 0,0 Fredensborg Kommune -4,1% 139,8-4,9% 1,32-6,4% -0,6 0,0 Frederiksberg Kommune -6,1% 264,1 1,8% 8,80-14,5% -2,2-2,9 Frederikssund Kommune -7,9% 242,4-8,4% 4,26-18,5% -0,6-2,3 Furesø Kommune -5,1% 94,2-3,8% 2,93-33,8% 0,1 0,0 Gentofte Kommune -0,6% 509,4-2,2% 11,84-5,0% -0,4-1,9 Gladsaxe Kommune -0,2% 305,9-4,3% 8,51-4,3% 0,0 0,0 Glostrup Kommune 0,2% 130,4-3,0% 2,63 34,3% -1,7-1,6 Gribskov Kommune -6,1% 118,4-7,1% 1,40 46,9% -1,1 1,7 Halsnæs Kommune 0,4% 75,9-1,3% 2,64-5,3% 0,0 0,4 Helsingør Kommune -3,3% 191,3-3,6% 5,30 5,3% 0,0 0,0 Herlev Kommune -1,2% 104,8-0,4% 5,85 17,0% 0,6 0,0 Hillerød Kommune 0,4% 153,2-17,0% 2,17-42,1% -0,1-0,3 Hvidovre Kommune -1,6% 120,7 3,8% 2,70-3,6% 0,0 0,0 Høje-Taastrup kommune 5,4% 125,1 4,2% 3,42 1,2% 0,0-1,3 Hørsholm Kommune -1,2% 26,2 2,1% 0,18-123,5% -0,2 0,2 Ishøj/Vallensbæk kommuner -6,5% 84,0-3,2% 3,49-43,4% -0,7 0,0 Københavns Kommune -3,5% 2.429,1-15,3% 19,03-22,5% 26,8 36,5 Lyngby-Taarbæk Kommune -1,9% 171,3-3,0% 2,24-52,1% 0,0 0,3 Rudersdal Kommune 0,2% 117,6-31,3% 4,04-35,2% 0,0-1,0 Rødovre Kommune -0,8% 97,4-29,7% 2,56-5,9% -0,2-0,1 Tårnby/Dragør kommuner 1,8% 72,7-0,2% 1,22-3,8% 0,2 0,0 Region Hovedstaden 3,9% 714,5 1,4% 33,19 16,0% 0,0-24,4 Kilde: Driftsherrers indberetning af takstoplysninger til Fælleskommunalt sekretariat Note: Udvikling de forskellige omkostningselementer er beregnet efter pris- og lønfremskrivning. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde 38

57 3.8 Præsentation af Embedsmandsudvalget for Klima og Infrastruktur

58 NOTAT Kommissorium for Embedsmandsudvalget for Klima og Infrastruktur Embedsmandsudvalgene skal varetage kommunernes fælles regionale interesser på de områder, som ligger inden for udvalgets ansvarsområde. Det gælder både i sager, hvor der samarbejdes med Region Hovedstaden og i sager af ren fælles kommunal interesse. Udvalgene understøtter KKR Hovedstadens politiske arbejde ved at udvikle forslag til fælleskommunal politik og sikre varetagelse af de fælleskommunale driftsopgaver. Udvalgene er derfor med til at sikre, at KKR Hovedstaden kan prioritere den fælles dagsorden med et højt ambitionsniveau. Eksempelvis kan udvalgene arbejde efter politiske målsætninger og konkrete resultatmål. Dato: 1. juni 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: JUBO@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1 af 4 Udvalgene skal være igangsættende og tage ansvar for udvikling af deres områder med en regional vinkel samt sikre god afslutning og opfølgning på konkrete projekter og sager. Embedsmandsudvalgene skal herudover bidrage til, at de fælleskommunale drøftelser udbredes og gøres relevante i de 29 kommunalbestyrelser og de relevante kommunale fagudvalg. Der er for valgperioden nedsat følgende embedsmandsudvalg: Embedsmandsudvalg for Sundhed Embedsmandsudvalg for det Specialiserede Socialområde og Specialundervisning Embedsmandsudvalg for Klima og Infrastruktur Embedsmandsudvalg for Vækst, Uddannelse og Beskæftigelse Embedsmandsudvalgenes formål er, at: Forberede politiske sager til drøftelse i KKR s møder og til støtte for KKR s formandskab. Alle sager drøftes i kommunaldirektørkredsen (K29) før fremlæggelse for KKR Komme med udspil til fælles kommunale politiske målsætninger og strategier samt sikre opfølgning herpå Understøtte at der samarbejdes mellem kommuner om driftsopgaver, der går på tværs af kommunerne Varetage kommunernes regionale interesser på administrativt niveau over for regionen og øvrige samarbejdspartnere Sikre bred administrativ og politisk involvering af de 29 kommuner. Embedsmandsudvalgene er sammensat, så alle kommuner minimum er repræsenteret i et af de fire udvalg. Udvalgene har ansvar for at informere de resterende kommuner i regionen om arbejdsform, mødeplan, dagsordener m.v. Udvalgene kan vælge at supplere sig selv for at sikre en bredere repræsentation og bedst mulig kommunikation med de øvrige kommuner.

59 NOTAT Dagsordener og referater med bilag fra mødet er åbne for alle kommuner i regionen og udsendes via KKR s dialogportal til alle kommuner. Embedsmandsudvalgene besættes i udgangspunktet på direktørniveau, og K29-formanden koordinerer drøftelser med formændene for de fire embedsmandsudvalg, hvor det er relevant. Kommuner, som ikke er repræsenteret i et udvalg, kan foreslå sager til drøftelse på et embedsmandsudvalgsmøde. Forslag til sager, som ønskes drøftet, sendes til formanden for udvalget eller KKR-sekretariatet senest to uger før mødet. Dato: 1. juni 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: JUBO@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 2 af 4 Embedsmandsudvalget for Klima og Infrastruktur Embedsmandsudvalget overordnede opgaver er at understøtte løsninger på tværkommunale og regionale problemstillinger og følge op på politiske ønsker, når det gælder trafik-, infrastruktur- og klimaspørgsmål. Konkrete pejlemærker for dette arbejde er at: 1. Tiltrække investeringer i infrastruktur til hovedstadsområdet 2. Understøtte en god og effektiv kollektiv trafik bl.a. ved at sikre god koordinering mellem kommuner og region 3. Understøtte løsninger på klimarelaterede udfordringer, herunder i forhold til klimatilpasning og ressourcespørgsmål 4. Fremme sikker og bæredygtig energiforsyning. En central ramme for udvalgets arbejde er Greater Copenhagen-samarbejdet, herunder det fælles trafikcharter og den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). Arbejdsmåde Udvalget forbereder sager til behandling i K29 og KKR. Herudover er det udvalget selv, der via aktive valg og aktive medlemmer, og i samarbejde med relevante regionale aktører, driver dagsordener frem. Udvalget vil - når det er muligt og relevant - involvere det tekniske niveau (via KTC) i kommunerne i de enkelte sager. Konkrete opgaver for udvalget Blandt de konkrete opgaver for udvalget er følgende: VIP-infrastrukturprojekterne KKR H. har sammen med Region Hovedstaden vedtaget en række prioriterede infrastrukturprojekter for hovedstadsområdet. Udvalget vil i den kommende periode arbejde videre med interessevaretagelse i forhold til projekterne med udgangspunkt i tovholderkommunerne for de enkelte projekterne. Mål: At skabe en stærk og levende fælles front blandt hovedstadskommunerne og med regionen omkring virkeliggørelse af VIP-projekterne. Endvidere at opnå gennembrud for 1-2 af VIP-projekterne i forhold til deres gennemførelse (udover VIP-projektet om automatisering af s-tog, som der er taget politisk beslutning om).

60 NOTAT Greater Copenhagen Trafikcharter Der er i regi af Greater Copenhagen samarbejdet vedtaget et fælles trafikcharter. Charteret har bl.a. fokus på Københavns Lufthavn, Femern Bælt forbindelsen, forbindelser over Øresund (HH-forbindelse og Øresundsmetro), baner med høj hastighed, sammenhængende transportsystem, sammenhængende kollektiv trafik og grøn mobilitet. Embedsmandsudvalget vil arbejde videre med interessevaretagelse i forhold til og gennemførelse af trafikcharteret. Fokus vil bl.a. at være på sammenhængende transportsystem og sammenhænge i kollektiv trafik. Mål: At der skabes øget kendskab til trafikcharteret blandt de nationale beslutningstagere og at der i Greater Copenhagen er taget konkrete skridt til at forbedre sammenhæng i transportsystem og kollektiv trafik. Dato: 1. juni 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: JUBO@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 3 af 4 Fingerplanen Udvalget kan drøfte og komme med oplæg om Fingerplanen, da det er et vigtigt værktøj til byplanlægning. Større drøftelser tages op i K29 og KKR. Mål: At skabe en debat om byplanlægning i hovedstadsområdet, herunder Fingerplanens udvikling. Klimarelaterede udfordringer og muligheder I relation til klima- og ressourceudfordringer vil udvalget følge og sætte fokus på tværkommunale og regionale aspekter vedr. særligt klimatilpasning og cirkulær økonomi. Herunder vil udvalget følge op på og evt. igangsætte nye projekter. Det igangværende projekt Klikovand er et eksempel herpå. Mål: At udvalgets identificere områder, hvor det giver mening i samarbejde regionalt med henblik på at håndtere klima- og ressourceudfordringer og evt. bruger disse områder til at skabe nye vækstmuligheder. Strategisk energiplanlægning Kommuner, region og energiselskaber i hovedstadsregionen har vedtaget en fælles vision om at gøre hovedstadsregionens energisystem fri af fossile brændstoffer i Under projektet energi på tværs vil forelægge energiplaner i Mål: At udvalget i samarbejde med relevante aktører herunder særligt Gate 21 - arbejder videre med gennemførelse af den fælles vision og med at styrke ejerskabet til denne blandt kommunerne og regionen. Digital infrastruktur Udbygning af digital infrastruktur er en prioritet i Greater Copenhagen-samarbejdet. Der arbejdes bl.a. på fælles retningslinjer vedr. grave- og mastetilladelser. Region Hovedstaden har ligeledes igangsat initiativer under Re- VUS. Mål: At udvalget arbejder videre med at sikre de bedst mulige rammer for at der etableres effektive mobil- og bredbåndsforbindelser.

61 NOTAT Udvalgets sammensætning Ole Jacobsen (formand), kommunaldirektør, Frederikssund Morten Winge, kommunaldirektør, Glostrup Agnete Thomsen, direktør, Allerød Jørgen Lerhard, direktør, Høje-Taastrup Kommune Michel Schilling, direktør, Københavns Kommune Betina Grimm, teknisk chef, Tårnby Kommune Thomas Barfoed, direktør, Fredensborg (ad hoc) Iben Koch, direktør, Rudersdal Kommune Gert Nelth, direktør, Hvidovre Kommune Maj Green, direktør, Gladsaxe Kommune Dato: 1. juni 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 4 af 4 Desuden deltager Christian Bruhn Rieper, vicedirektør i Region Hovedstaden, i udvalget.

62 3.12 FGU - Den endelige institutionsdannelse

63 Skabelon til brug for KKR s forslag til dækningsområder og institutions- og skoleplaceringer for Forberedende Grunduddannelse Skabelonen skal ses i forlængelse af Undervisningsministeriets udsendte brev af 12. januar, der opstiller kriterier for den lokale proces. Der skal indsendes en udfyldt skabelon for hvert forslag til dækningsområde. Materialet skal være Undervisningsministeriet i hænde senest kl. 12 den 1. juni Model 2A: Halsnæs, Hillerød, Frederikssund, Allerød, Egedal, Furesø, Rudersdal, Gribskov Emne Besvarelse Bemærkninger/ Vedhæftede dokumenter 1. Dækningsområdet og institutions- og skoleplaceringer Hvilke kommuner indgår i forslaget til dækningsområde, og hvor mange skoler foreslås oprettet inden for dækningsområdet? På hvilken/hvilke adresse/adresser foreslås institutionen og institutionens skoler placeret? Allerød, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Hillerød og Rudersdal indgår i dækningsområdet. De 8 kommuner har i dag skoler/institutioner med de forberedende tilbud, som fremover samles i FGU placeret i hhv. Frederikssund, Frederiksværk, Helsinge og Hillerød. Disse fire skoler foreslås oprettet/omlagt til FGU skoler. Derudover er der ønske om, at der på sigt også oprettes en skole beliggende i Furesø Kommune. Skole 1: Industrimarken 2, 3300 Frederiksværk Skole 2: Odinsvej 6, 3600 Frederikssund Skole 3: Milnersvej 40, 3400 Hillerød Skole 4: Skolegade 43, 3200 Helsinge Institutionens placering: Industrimarken 2, 3300 Frederiksværk (sammen med skolen) 1

64 Hvilke hovedhensyn har ligget bag det foreliggende forslag om etablering af dækningsområdet og beslutningen om institutions- og skoleplaceringer? Hensynet om at skabe en økonomisk bæredygtig institution med 621 årselever Hensynet om at have tilstrækkelig antal skoler (i dette tilfælde mindst 4 skoler), som muliggør en bredde af erhvervstemaer og forskellige linjer. Eleverne får dermed flere valgmuligheder indenfor institutionen og der vil være mindre behov for at visitere eleverne til andre dækningsområder. Hensynet om at sikre skolernes fremtid, så nærheden til de unge fastholdes også fremover. Ved at tage udgangspunkt i de nuværende fire skoler, vil hver skole med denne institutionsmodel få omkring 155 årselever i gennemsnit pr skole. Skolerne vurderes derfor at være økonomisk bæredygtige samt have en størrelse som muliggør alle tre spor (almen, erhverv og produktion) på alle skoler. Udgangspunkt i de unges nuværende rejsemønstre, når det gælder forberedende tilbud. Her kan man se, at hovedparten af eleverne fra de 8 kommuner primært benytter forberedende tilbud på de fire nævnte skoleplaceringer. Dermed er ændringerne ved etablering af dækningsområdet meget små for langt de fleste unge. Der er lagt vægt på, at dækningsområdet inkluderer en nuværende skole, som har tunge værkstedsfaciliteter, da disse er dyre at etablere. Dette er tilfældet, da Frederikssund og Frederiksværk har disse faciliteter. Der findes allerede fire velfungerende skoler/institutioner i dækningsområdet. Disse skoler ligger i dag sammen med eksisterende uddannelsesmiljøer i større eller mindre omfang. Dermed kan man benytte eksisterende bygninger. Samtidig vil det betyde, at de unge får deres daglige gang sammen med andre unge på bl.a. erhvervsskole, gymnasium eller HF. Dette kan give inspiration og motivation til at de unge fortsætter på en ungdomsuddannelse efter FGU. Dette vil også betyde at skiftet fra FGU til erhvervsuddannelse eller ungdomsuddannelse vil være mindre problematisk, da beliggenheden for de unge allerede er kendt. Der er ønske om at placere en skole på sigt i Furesø med placering ved Værløse Flyvestation med fokus på film og medie og med omdrejningspunkt der bl.a. er knyttet til filmproduktion. Bilag 1: Oversigt over elevernes rejsemønstre Bilag 2: Oversigt over nuværende placering af forberedende tilbud samt erhvervsskoler og HF. 2

65 2. Fagligt og økonomisk bæredygtigt miljø Hvilke eksisterende institutioner forventes at skulle indgå i den foreslåede institution, og hvilke eksisterende institutioner forventes at udspalte aktivitet mv. til institutionen? Ifølge den politiske aftale skal hver skole i udgangspunkt indeholde alle tre spor af FGU, og der skal være et tilstrækkeligt elevgrundlag til at kunne sikre holdfællesskabet på de forskellige niveauer og til at sikre økonomisk bæredygtighed. Hvorledes lever skolerne op til dette? Hvis en skole pr på grund af afstand mellem skolens bygninger ikke vil opleves som et et sammenhængende fagligt/pædagogisk skolemiljø bedes særskilt redegjort for, hvordan det kan etableres hurtigst muligt. Eksisterende institutioner, som indgår i FGU institutionen: Produktionsskolen Nordsjællands Uddannelsescenter Produktionsskolen Frederikssund Foruddannelsescenter Gribskov Produktionsskole Eksisterende institutioner, som skal udspalte aktivitet til FGU institutionen: HF & VUC i Frederiksværk HF & VUC i Frederikssund HF & VUC i Hillerød Med udgangspunkt i samlet antal årselever for institutionsområdet (621), giver det et gennemsnit på ca. 155 årselever pr skole. Pga transportmuligheder og placeringen af de fire skoler vurderes det, at der er mulighed for at fordele eleverne på skolerne, så ingen af skolerne kommer under 125 elever. Dermed kan institutionen sikre at alle skoler er økonomisk bæredygtige. Skoleplacering på Milnersvej 40, 3400 Hillerød vil kunne rumme op til 150 årselever samt alle tre spor på samme matrikel. SOPU ejer en del af bygningen på Milnersvej 40, men har udtrykt ønske om at flytte/bygge nyt for at kunne samle deres aktiviteter i Hillerød. Dette vil frigøre ca m². Derudover frigøres 220 m² fra HF & VUC, som er arealer der udspaltes i forbindelse med FGU. Indtil SOPU er fraflyttet bygningen, kan der benyttes pavilloner. Der vurderes kun at være behov for mindre tilpasning af lokalerne til undervisning/værksteder. Kantine/køkkenværksted forefindes allerede. HF & VUC er placeret i samme bygning. Kort afstand til Erhvervsskolen Nordsjælland og øvrige uddannelsesinstitutioner. Skoleplacering på Odinsvej 6, 3600 Frederikssund vil kunne rumme årselever samt alle tre spor på samme matrikel Placeringen tager udgangspunkt i det nuværende VUC center, hvor der vurderes at være plads og med mulighed for at placere værkstedsfaciliteter på adressen. 3

66 Hvilket forventet årselevtal ligger til grund for den samlede institution og for de enkelte skoler? Redegør for beregningsforudsætningerne. 3. Den lokale proces Redegør for, hvordan den lokale proces om etablering af dækningsområder og institutionsog skoleplaceringer har været tilrettelagt; herunder om Produktionsskolen ligger pt på Skuldelevvej 24, 4050 Skibby. Bestyrelsen for FGU institutionen kan vælge at flytte skolen til Frederikssund, hvis det ønskes. I så fald kan man benytte Frederikssund Kommunes nedlagte svømmehal. Der er ca m² bygningsmasse. Skoleplacering på Industrimarken 2, 3300 Frederiksværk vil kunne rumme op til 130 årselever samt alle tre spor på samme matrikel I forbindelse med udvidelse af den teoretiske undervisning (almen sporet) skal der dog etableres undervisningslokaler. Der kan bygges en fløj som er tilsvarende det nye musikværksted og indrette til teoretisk undervisning. Hvis fløjen ikke er færdig 1. august 2019 kan der lejes pavilloner indtil bygningen står færdig. Skal skolen rumme op til 150 årselever, skal der ske yderligere tilbygning til kantine og evt. undervisnings/værkstedsfaciliteter Skoleplacering på Skolegade 43, 3200 Helsinge vil kunne rumme op til 125 årselever samt alle tre spor på samme matrikel Den nuværende produktionsskole er på 941 m². For at kunne rumme alle tre spor er der behov for yderligere kantinekapacitet og undervisningslokaler en udbygning på m², som kan være klar til start august Gribskov Kommunes UU uddannelsesforløb og Ungeindsats samt folkeskole, 10. klassecenter er placeret på samme matrikel Det samlede antal årselever for institutionen er 621 ud fra Undervisningsministeriets beregningsmodel. For beregning af antal elever pr skole/matrikel se bilag 3. I Nordsjælland har man Strategisk Uddannelsesforum Nordsjælland, SUN, som består af repræsentanter fra kommuner, erhvervsskoler, virksomheder og ungdomsuddannelser. I foråret 2017 nedsatte SUN en arbejdsgruppe bestående af direktører på tværs af de 11 kommuner i Nordsjælland med henblik på at sikre samarbejde og koordination i Nordsjælland. Arbejdsgruppen har leveret en del materiale til beregning af antal unge, transportafstande, økonomi mm. Dette Bilag 3: Økonomisk beregning og oversigt 4

67 inddragelsen af de eksisterende institutioner materiale er blevet brugt i forbindelse med vurderingen af dækningsområder og placering af skoler. Information om arbejdsgruppens arbejde og anbefalinger har været fremlagt for forummet og for uddannelsesinstitutionerne i efteråret Offentlig transport Hvordan vurderes placeringen af skolerne samlet set at påvirke Der har den 7. februar og 15. marts 2018 været holdt borgmestermøde i KKR Hovedstaden om FGU, hvor borgmestrene drøftede baggrund, status og den videre proces. Ligeledes holdt de nordsjællandske borgmestre møde den 6. marts Sideløbende med borgmestermøderne i KKR Hovedstaden, er der nedsat en administrativ arbejdsgruppe i KKR regi. Derudover har det været nedsat en økonomisk arbejdsgruppe, som har udarbejdet beregninger på bl.a. forudsætninger for en bæredygtig institution, økonomiske konsekvenser på kort og lang sigt, mv. På baggrund af ovenstående arbejde har den administrative arbejdsgruppe udarbejdet et notat med forslag og vurderinger af dækningsområder og skoleplaceringer. Disse er sideløbende blevet drøftet i borgmesterregi. Strategisk Uddannelsesforum Nordsjælland holdt møde den 5. april, hvor man drøftede proces og forslag med uddannelsesinstitutionerne (VUC & HF Nordsjælland, Esnord og SOPU). På mødet blev rejst en række vigtige pointer bl.a. at de midlertidige bestyrelser bør rumme en repræsentant fra alle kommuner, da vi har et godt og veletableret samarbejde i Nordsjælland; at vi skal passe på de skoler vi har i vores områder; og at uddannelsesinstitutionerne har en stor interesse i at være involveret, da de er aftagere af de unge fra FGU skolerne. SUN styregruppe anbefalede desuden, at SUN bliver det organ, der drøfter koordineringen og samarbejdet på tværs af de to institutioner i Nordsjælland. Der har været en møderække og et tæt samarbejde med produktionsskolerne i Nordsjælland, som bl.a. har bistået med beregning af økonomisk grundlag, årsregnskaber, estimering af økonomisk bæredygtighed mm. Placeringen af skolerne er i udgangspunktet som i dag. Da de unge allerede i dag frekventerer disse skoler for forberedende tilbud, vurderes det, at det ikke vil påvirke hovedparten af de unge fremover. Se bilag 4 Bilag 4: Transportafstande/rejsetid 5

68 transportforholdene for målgruppen i dækningsområdet? Redegør for, hvordan de foreslåede placeringer af skoler vil være tilgængelige med offentlig transport. Unge der er bosiddende i grænsekommuner såsom Egedal, Furesø og Rudersdal, bruger at tage nordpå til Hillerød, Frederikssund eller Frederiksværk, eller de tager sydpå til Ballerup, Lyngby eller København. Fremover vil disse unge som udgangspunkt blive visiteret til skoler beliggende i Hillerød, Frederikssund, Helsinge eller Frederiksværk. For nogle af disse unge vil det ikke betyde nogen ændring, da de bor i områder med transportmuligheder, som er nemt tilgængelige for de nævnte byer. Nogle unge vil dog bo tættere på og med nemmere transportadgang til de sydligt beliggende institutionsområder og det kan for nogle unge være nemmere at blive visiteret til en skole beliggende i et andet institutionsområde. Kommunerne i dækningsområdet arbejder derfor med en distriktsmodel, hvor elever bosiddende i bestemte postnumre i grænsekommunen som udgangspunkt visiteres til den institution, som kommunen er en del af. Eleverne bosiddende i primært sydligt beliggende postnumre i grænsekommunerne har mulighed for at blive visiteret til institutioner beliggende nærmere mod Storkøbenhavn/Ballerup området. Distriktsmodellen er nærmere beskrevet i bilag 5. Modellen vurderes ikke at have den store betydning for antal elever i dækningsområdet, da det forventes, at der ligeledes vil være elever fra andre institutioner, som ønsker at frekventere en skole i vores dækningsområde. Samlet er der tale om ca årselever, der kan være grænsegængere mellem to institutionsområder. Se bilag 4 med oversigt over transporttider fra udvalgte områder/byer til de enkelte skoleplaceringer. Rejsetider der varer 1 time eller mere hver vej anses for urealistiske for målgruppen og er derfor udelukket fra oversigten. Der er desuden taget højde for, at der skal være så få skift mellem offentlige transportmidler som muligt. Fælles for alle skolerne/byerne er, at de er centrale i forhold til bus og togtrafik. Således har alle byerne, hvor skolerne er beliggende, togstationer (lokaltog og S- tog) og busstationer. Transport fra andre byer/kommuner kan derfor oftest varetages med 1 tog eller 1 bus og 1 tog. Derudover ligger alle skolerne i gåafstand til tog/busstationer, hvilket gør transporten nem og overskuelig: Bilag 5: Distriktsmodel til grænsekommuner Bilag 4: Oversigt over transportveje 6

69 Industrimarken 2, 3300 Frederiksværk: Der er 460 m fra Hanehoved station til skolen, som dermed ligger i gå eller cykelafstand. Odinsvej 6, 3600 Frederikssund: Der er 1,7 km fra Frederikssund station til adressen. Der er regelmæssig bus. Milnersvej 40, 3400 Hillerød: Der er 700 m fra Hillerød Station. Der kører bus ad Milnersvej og man kan gå fra stationen. Det er bus 600S og 335. Skolegade 43, 3200 Gribskov: Der er 1,1 km fra Gribskov station til adressen. Dette kan anses for at være lidt over gåafstand, men til gengæld er der hyppig bustransport fra stationen til adressen (bus 361 og 360R) som tager ca. 4 min. 7

70 3.12 FGU - Den endelige institutionsdannelse

71 Skabelon til brug for KKR s forslag til dækningsområder og institutions- og skoleplaceringer for Forberedende Grunduddannelse Skabelonen skal ses i forlængelse af Undervisningsministeriets udsendte brev af 12. januar, der opstiller kriterier for den lokale proces. Der skal indsendes en udfyldt skabelon for hvert forslag til dækningsområde. Materialet skal være Undervisningsministeriet i hænde senest kl. 12 den 1. juni Model 2 dækningsområde b Emne Besvarelse Bemærkninger/ Vedhæftede dokumenter 1. Dækningsområdet og institutions- og skoleplaceringer Hvilke kommuner indgår i forslaget til dækningsområde, og hvor mange skoler foreslås oprettet inden for dækningsområdet? Dækningsområdet omfatter det østlige hjørne af Nordsjælland med kommunerne Helsingør, Fredensborg og Hørsholm. En skole i Helsingør med afsæt i Produktionsskolen Sundet, KUU, EGU og VUC (AVU) kan ligesom i dag dække området langs Kystbanen, Helsingør-Kokkedal/Hørsholm, og bysamfund langs lokalbanerne Helsingør-Gilleleje banen og Helsingør-Hillerød. Det vil primært sige Helsingør, Fredensborg og Hørsholm kommuner, hvor antallet af årselever tilsammen udgør ca Det foreslås, at der oprettes én skole inden for dækningsområdet bestående af Helsingør, Hørsholm og Fredensborg kommuner. På hvilken/hvilke adresse/adresser foreslås institutionen og institutionens skoler placeret? Institution og skole i Helsingør Institutionen placeres i Helsingør med afsæt i det, som bliver den fremtidige skole i Helsingør. Skolen vil i første omgang dele sig på de eksisterende tre matrikler, Produktionsskolen Sundet beliggende på Fabriksvej 20 i Helsingør, KUU og EGU på Ungdomsskolen/UU beliggende på Rasmus Knudsens Vej i Helsingør samt AVU 1

72 på VUC & HF Nordsjælland på Gurrevej 90 i Helsingør. Afstanden mellem de tre lokaliteter er en vejafstand på ca. 3,8 km. Senere vil institution og skole forventeligt blive placeret i tilknytning til et kommende Campus Helsingør på Rønnebær Allé også i Helsingør. Nyt campus i Helsingør Der planlægges for et Campus Helsingør på Rønnebær Allé over for Helsingør Gymnasium. Det kommende campus forventes at være i drift inden for 3-4 år. Her planlægges for lokalisering af erhvervsuddannelserne, HTX, HHX og EUD og EUX. Grundforløb for SOSU er allerede placeret på Rønnebær Allé. Ligeledes forventes læreruddannelsen og mulige fremtidig kommende uddannelser at flytte ind på det kommende campus. Derudover vil kommunens samlede ungeaktiviteter, i form af Jobcenterets Ungeenhed, UU-Vejledningen, Ungdomsskolen og det samlede 10. klassetilbud blive placeret i forbindelse med det kommende campus på Rønnebær Allé. Som nævnt vil FGU-skolen/-institutionen i Helsingør på sigt blive placeret i forbindelse med det kommende Campus Helsingør. Hvilke hovedhensyn har ligget bag det foreliggende forslag om etablering af dækningsområdet og beslutningen om institutions- og skoleplaceringer? Hensynet om, at skoler jf. lovforslaget skal lokaliseres der, hvor elevgrundlaget er til stede. Og at institutionerne samtidig skal afspejle en lokal forankring af bestyrelse og ledelse, således, at der kan indgås et tæt samarbejde med lokalsamfundet. Ikke mindst med forenings- og erhvervslivet og med de tilbud, som eleverne i øvrigt benytter sig af. Hensynet om, at etablere en stor bæredygtig skole med afsæt i de nuværende transportmønstre samt elevgrundlag. Særligt området langs kystbanen udgør transportmæssigt et sammenhængende optageområde. Hensynet om, at der i området fra Kokkedal til Helsingør er en række problemstillinger af integrationsmæssig karakter, som allerede i dag forudsætter et tæt samarbejde mellem kommunerne. Dette samarbejde vil Oversigt over elevernes rejsemønstre Oversigt over nuværende placering af forberedende tilbud samt erhvervsskoler og HF. 2

73 mellemkommunalt og i bestyrelsen kunne styrkes omkring en FGUskole/institution i Helsingør. 2. Fagligt og økonomisk bæredygtigt miljø Hvilke eksisterende institutioner forventes at skulle indgå i den foreslåede institution, og hvilke eksisterende institutioner forventes at udspalte aktivitet mv. til institutionen? Hensynet om at institutionsplaceringen (og dermed bestyrelsesforankringen) kan ske med ophav i et fagligt miljø -dvs. med udgangspunkt i en allerede eksisterende skole/uddannelsesinstitution og i tilknytning til et bredere uddannelsesmiljø i form af Campus Helsingør. Nuværende institutioner i Helsingør Produktionsskolen Sundet, som i dag ligger på Fabriksvej 20 i Helsingør vil sammen med EGU og KUU, som i dag drives i sammenhæng med henholdsvis UU-Øresund og Helsingør Ungdomsskole på Rasmus Knudsens Vej 50 og 52, indgå i en kommende FGU skole i Helsingør. Derudover udskilles AVU-delen for elever op til 25 år fra HF & VUC Nordsjælland, som i dag ligger på Gurrevej 90 i Helsingør. Lokalerne på Gurrevej 90 vil i første omgang være i brug. Der vil som nævnt blive fundet en løsning, hvor eleverne fra de to andre matrikler kan samles i en skole forventeligt ved Rønnebær Allé. Ifølge den politiske aftale skal hver skole i udgangspunkt indeholde alle tre spor af FGU, og der skal være et tilstrækkeligt elevgrundlag til at kunne sikre holdfællesskabet på de forskellige niveauer og til at sikre økonomisk bæredygtighed. Hvorledes lever skolerne op til dette? De tre institutioner i Helsingør ligger i dag inden for en afstand på 3,8 km. Det vil være muligt at skabe fællesaktiviteter inden for en rimelig afstand fra det enkelte skoletilbud, således at skolen kan opleves som en samlet enhed. I Helsingør som nævnt for et nyt sammenhængende campusmiljø på Rønnebær Allé over for Helsingør Gymnasium, hvor en række uddannelsesinstitutioner forventes at blive lokaliseret herunder også FGU, som dermed kan få en samlet placering. Det forventes, at dette campus kan tages i brug inden for 3-4 år. Hvis en skole pr på grund af afstand mellem skolens bygninger ikke vil opleves som et et 3

74 sammenhængende fagligt/pædagogisk skolemiljø bedes særskilt redegjort for, hvordan det kan etableres hurtigst muligt. Hvilket forventet årselevtal ligger til grund for den samlede institution og for de enkelte skoler? Redegør for beregningsforudsætningerne. Elevgrundlaget Det samlede elevgrundlag for kommunerne Helsingør, Fredensborg og Hørsholm udgør 291 elever, hvilket som udgangspunkt også udgør elevgrundlaget for en institution i Helsingør. Skolen vurderes dermed at rumme et tilstrækkeligt elevgrundlag til både at sikre økonomisk bæredygtighed samt at kunne sikre et holdfællesskab. Overlappende dækningsområder Der er lagt op til, at de enkelte skoler kan have overlappende dækningsområder. I denne optik, og på baggrund af tidligere erfaringer, forventes det, at ca. to tredjedele af det samlede antal FGU-elever fra Hørsholm Kommune og ca. 80 % af det samlede antal FGU-elever fra Fredensborg Kommune bliver tilknyttet skolen i Helsingør. Ud fra denne antagelse ændres elevantallet fra de 291 i dækningsområdet til ca. 265 elever. Tallene for dette elevgrundlag er hentet fra Undervisningsministeriets egne beregninger. 3. Den lokale proces Redegør for, hvordan den lokale proces om etablering af dækningsområder og institutionsog skoleplaceringer har været tilrettelagt; herunder om inddragelsen af de eksisterende institutioner I Nordsjælland har man Strategisk Uddannelsesforum Nordsjælland, SUN, som består af repræsentanter fra kommuner, erhvervsskoler, virksomheder og ungdomsuddannelser. I foråret 2017 nedsatte SUN en arbejdsgruppe bestående af direktører på tværs af de 11 kommuner i Nordsjælland med henblik på at sikre samarbejde og koordination i Nordsjælland. Arbejdsgruppen har leveret en del materiale til beregning af antal unge, transportafstande, økonomi mm. Dette materiale er blevet brugt i forbindelse med vurderingen af dækningsområder og placering af skoler. Information om arbejdsgruppens arbejde og anbefalinger har været fremlagt for forummet og for uddannelsesinstitutionerne i efteråret Der har den 7. februar og 15. marts 2018 været holdt borgmestermøde i KKR Hovedstaden om FGU, hvor borgmestrene drøftede baggrund, status og den videre proces. Ligeledes holdt de nordsjællandske borgmestre møde den 6. marts

75 Sideløbende med borgmestermøderne i KKR Hovedstaden, er der nedsat en administrativ arbejdsgruppe i KKR regi. Derudover har det været nedsat en økonomisk arbejdsgruppe, som har udarbejdet beregninger på bl.a. forudsætninger for en bæredygtig institution, økonomiske konsekvenser på kort og lang sigt, mv. På baggrund af ovenstående arbejde har den administrative arbejdsgruppe udarbejdet et notat med forslag og vurderinger af dækningsområder og skoleplaceringer. Disse er sideløbende blevet drøftet i borgmesterregi. I Helsingør Kommune er der nedsat en styregruppe for processen omk. dannelsen af FGU med deltagelse med ledelsen fra de involverede uddannelsesinstitutioner. Sideløbende har to konsulenter fra Helsingør Kommune udført interviews med ledelsen på de enkelte skoler der indgår i dannelsen af FGU. Omdrejningspunktet for disse interviews har været en kortlægning af arealmæssige og facilitetsmæssige behov i forhold til nuværende, kommende og ønskværdige behov for en FGU skole i Helsingør. 4. Offentlig transport Hvordan vurderes placeringen af skolerne samlet set at påvirke transportforholdene for målgruppen i dækningsområdet? Transportafstandene vil i starten være som på nuværende tidspunkt. Med et nyt campusmiljø på Rønnebær Allé i Helsingør vil nærheden til offentlig transport blive forbedret til skolen i Helsingør. Tilgængeligheden i bil og på cykel vil også blive forbedret. Redegør for, hvordan de foreslåede placeringer af skoler vil være tilgængelige med offentlig transport. Transporttidsafstande til skoleplaceringer i Helsingør Transporttiderne herunder er udregnet ved brug af rejseplanen.dk med en ønsket ankomsttid kl tirsdag den 10. april Fredensborg-Fabriksvej (tog og bus) 56 min Fredensborg-Rønnebær Allé (tog og bus) 32 min Se bilag med oversigt over transportveje for Model 1 dækningsområde b 5

76 Humlebæk-Fabriksvej (tog og bus) 38 min Humlebæk-Rønnebær Allé (tog og bus) 26 min Nivå-Fabriksvej (tog og bus) 47 min Nivå-Rønnebær Allé (tog og bus) 30 min Kokkedal-Fabriksvej (bus) 48 min Kokkedal-Rønnebær Allé (tog og bus) 34 min 6

77 3.12 FGU - Den endelige institutionsdannelse

78 Skabelon til brug for KKR s forslag til dækningsområder og institutions- og skoleplaceringer for Forberedende Grunduddannelse (MODEL 1) Skabelonen skal ses i forlængelse af Undervisningsministeriets udsendte brev af 12. januar, der opstiller kriterier for den lokale proces. Der skal indsendes en udfyldt skabelon for hvert forslag til dækningsområde. Materialet skal være Undervisningsministeriet i hænde senest kl. 12 den 1. juni Emne Besvarelse Bemærkninger/ Vedhæftede dokumenter 1. Dækningsområdet og institutions- og skoleplaceringer Hvilke kommuner indgår i forslaget til dækningsområde, og hvor mange skoler foreslås oprettet inden for dækningsområdet? Gentofte, Gladsaxe, Lyngby, Herlev og Ballerup Kommune indgår i dækningsområdet FGU Storkøbenhavn Nord. Derudover indgår et geografisk afgrænset skoledistrikt fra henholdsvis Egedal, Rudersdal og Furesø Kommune. De tre kommuner samarbejder i retning af to forskellige klynger, og indgår således med geografisk afgrænsede skoledistrikter i FGU Storkøbenhavn Nord. De pågældende skoledistrikter er: Furesø indgår i FGU Storkøbenhavn Nord med eleverne fra postnummer Værløse. Det drejer sig om 17 årselever ud af kommunens 56 årselever i UVM s opgørelse. Beregningen er foretaget med udgangspunkt i tal fra UU, hvor 30 procent af kommunens nuværende elever i målgruppen er fra postnummer Værløse, mens de resterende 70 procent er fra Farum. Rudersdal indgår i FGU Storkøbenhavn Nord med eleverne fra postnummer 2840 Holte, 2850 Nærum, 2950 Vedbæk og 2942 Skodsborg. Det drejer sig om 37 årselever ud af kommunens 62 årselever i UVM s opgørelse. Beregningen er foretaget med udgangspunkt i tal fra UU, hvor 60 procent af kommunens nuværende elever i målgruppen er fra de pågældende postnumre, mens de resterende 40 procent er fra Birkerød. Bilag 1. Kort over FGU Storkøbenhavn Nord Egedal indgår i FGU Storkøbenhavn Nord med eleverne fra postnummer 2765 Smørum og 3670 Veksø. Det drejer sig om 17 årselever ud af kommunens 64 1

79 årselever i UVM s opgørelse. Beregningen er foretaget med udgangspunkt i tal fra UU, hvor 27 procent af kommunens nuværende elever i målgruppen er fra de pågældende postnumre. Når elever fra de tre delte kommuner visiteres til FGU, vil det afgørende for deres skoleplacering være, hvorvidt de har bopælsadresse i det ovenfor afgrænsede geografiske område, der hører til FGU Storkøbenhavn Nord. Vedhæftet er et kortmateriale, der viser dækningsområdet: Gentofte, Gladsaxe, Lyngby, Herlev, Ballerup, postnummer 3500 Værløse i Furesø, postnummer 2765 Smørum og 3670 Veksø i Egedal samt postnummer 2840 Holte, 2850 Nærum, 2950 Vedbæk og 2942 Skodsborg i Rudersdal. På hvilken/hvilke adresse/adresser foreslås institutionen og institutionens skoler placeret? I alt er der 553 årselever i målgruppen. Der foreslås oprettet en moderinstitution i dækningsområdet med to dertil hørende matrikler. Der foreslås institutioner placeret på følgende adresser: Nuværende 10. klassecenter og ungdomsskole GXU * (moderinstitution) Gladsaxevej Søborg På denne adresse er der to kapacitetsmuligheder alt afhængig af, hvor store dele af ejendommen, man ønsker at benytte til FGU-institutionen: a) Plads til 300 årselever dele af ejendommen b) Plads til 520 årselever hele ejendommen Begge kapacitetsmuligheder vil kunne anvendes uden anlægsomkostninger af væsentligt omfang, og er umiddelbart indflytningsklare. Ballerup-Herlev Produktionsskole (skole) Lautrupvej Ballerup På denne adresse er der plads til 300 årselever uden yderligere ombygninger. 2

80 Hvilke hovedhensyn har ligget bag det foreliggende forslag om etablering af dækningsområdet og beslutningen om institutions- og skoleplaceringer? 2. Fagligt og økonomisk bæredygtigt miljø Hvilke eksisterende institutioner forventes at skulle indgå i den foreslåede institution, og hvilke eksisterende institutioner forventes at udspalte aktivitet mv. til institutionen? * En alternativ placeringsmulighed i Gladsaxe er den tidligere kommunale ungdomsskole (den står pt. tom) på Gladsaxevej 315, 2860 Søborg. På denne adresse vil der være plads til 200 årselever. Hovedhensynet bag forslaget er at skabe et attraktivt skoletilbud af en størrelse, der giver en fagligt og økonomisk bæredygtig drift, herunder understøttelse af alle tre FGU-spor på alle matrikler. Det er vægtet højt at placere skoler der, hvor flest unge bor, og at understøtte eksisterende ungemiljøer. Ballerup Herlev Produktionsskole, Medieskolen i Lyngby og VUC Lyngby indgår i den foreslåede institution. Aktiviteten på Medieskolen i Lyngby og VUC Lyngby placeres fysisk i moderinstitutionen i Gladsaxe. De deltagende kommuner har i dag (i større og mindre grad) elever i FGU-målgruppen i følgende institutioner: Ballerup Herlev Produktionsskole, Medieskolen i Lyngby, VUC Lyngby, KVUC København, HF & VUC København Syd, HF & VUC København Syd, Amager, VoksenUddannelsescenter Frederiksberg, HF & VUC Nordsjælland, Nordvestsjællands HF & VUC, VUC Roskilde, VUC Roskilde, Greve afdelingen, VUC Storstrøm, Vestegnen HF & VUC, Ballerup Sprogcenter, Projektskolen Grennesminde, Studieskolen i København, Produktionsskolen K-U-B-A, AFUK s Produktionsskole, Idrætsakademiet, Glostrup/Albertslund Produktionsskole, Den Økologiske Produktionsskole, Produktionsskolen Brøndby, Hvidovre Produktionsskole, Produktionsskolen Møllen og Produktionsskolen i Greve/Høje Taastrup. Ifølge den politiske aftale skal hver skole i udgangspunkt indeholde alle tre spor af FGU, og der skal være et tilstrækkeligt elevgrundlag til at kunne sikre holdfællesskabet på de Det må forventes, at der skal udspaltes aktivitet fra flere af disse institutioner. En konkret vurdering afventer Undervisningsministeriets beregningsnøgle. Med en kapacitet på mellem 200 og 520 elever, vil ejendommen i Gladsaxe kunne rumme alle tre spor i FGU en, uanset hvilken matrikel, der vælges. Det samme gælder Ballerup-Herlev Produktionsskole, der har en kapacitet på 300 elever. Dermed vil begge matrikler have et tilstrækkeligt elevgrundlag til at sikre holdfællesskab, aktiviteter på tværs af hold og spor samt økonomisk bæredygtighed. 3

81 forskellige niveauer og til at sikre økonomisk bæredygtighed. Hvorledes lever skolerne op til dette? Hvis en skole pr på grund af afstand mellem skolens bygninger ikke vil opleves som et et sammenhængende fagligt/pædagogisk skolemiljø bedes særskilt redegjort for, hvordan det kan etableres hurtigst muligt. Hvilket forventet årselevtal ligger til grund for den samlede institution og for de enkelte skoler? Redegør for beregningsforudsætningerne. Begge ejendomme har været eller bliver brugt til skole for unge, hvorfor der er lokaler til forskellige undervisningsformer både i værksteder og i mere traditionelle klasserum. Der er på begge adresser også fællesfaciliteter ude og inde samt mulighed for kantinedrift. Klyngen vurderes at være både fagligt og økonomisk bæredygtig. Undervisningsministeriets estimat over antallet af FGU elever i målgruppen er: 65 elever i Lyngby Tårbæk 76 elever i Gentofte 155 elever i Gladsaxe 63 elever i Herlev 123 elever i Ballerup 37 elever i Rudersdal (ud af samlet set 62 for hele kommunen * ) 17 elever i Furesø (ud af samlet set 56 for hele kommunen * ) 17 elever i Egedal (ud af samlet set 64 for hele kommunen * ) Samlet giver det: 553 årselever Ungdommens Uddannelsesvejlednings estimater adskiller sig en smule fra ovenstående tal. Vi har i dette materiale valgt at tage udgangspunkt i Undervisningsministeriets beregningsforudsætninger. Det understreges dog, at de faktiske elevbevægelser bør følges tæt fremadrettet, blandt andet under hensyntagen til faldende ungdomsårgange og en eventuel ny 10. klasses konstruktion med henblik på at FGU institutioner også fremadrettet har en dimensionering, der muliggør fagligt og økonomisk bæredygtig skoledrift. 4

82 3. Den lokale proces Redegør for, hvordan den lokale proces om etablering af dækningsområder og institutionsog skoleplaceringer har været tilrettelagt; herunder om inddragelsen af de eksisterende institutioner 4. Offentlig transport Hvordan vurderes placeringen af skolerne samlet set at påvirke transportforholdene for målgruppen i dækningsområdet? Redegør for, hvordan de foreslåede placeringer af skoler vil være tilgængelige med offentlig transport. * Tallet er beregnet med udgangspunkt i den procentuelle andel af potentielle FGUelever (optalt ved datatræk fra UU), der bor i det geografiske område, der skal høre til FGU Storkøbenhavn Nord. Se ovenfor under spørgsmål 1. Der har været nedsat en styregruppe bestående af de otte kommuners direktører. Styregruppen mødtes 19.4 med de berørte institutioners ledere. Institutionernes ledere har bidraget til at kvalificere dette skema, herunder bidraget med kapacitetsanalyse af eksisterende bygningsmasse. Der har endvidere været bilaterale drøftelser med institutionernes ledere. Der har den 7. februar og 15. marts 2018 været holdt borgmestermøde i KKR Hovedstaden om FGU, hvor borgmestrene drøftede baggrund, status og den videre proces. Sideløbende med borgmestermøderne i KKR Hovedstaden, er der nedsat en administrativ arbejdsgruppe i KKR regi. Derudover har det været nedsat en økonomisk arbejdsgruppe, som har udarbejdet beregninger på bl.a. forudsætninger for en bæredygtig institution, økonomiske konsekvenser på kort og lang sigt, mv. Borgmesterbeslutningen om FGU er behandlet politisk i kommunerne i de relevante fagudvalg i de otte kommer. Sagsfremstillingen er vedlagt som bilag. Som det kan ses af nedenstående samt af vedlagte kortbilag ligger begge matrikler stationsnært, hvorfor eleverne i optageområdet vil opleve at have gode transportforhold. Nogle elever vil dog opleve en længere transportvej, når Medieskolen i Lyngbys aktivitet lægges ind under matriklen i Gladsaxe. Det skal dog bemærkes, at 36 af Medieskolens nuværende 77 elever kommer fra FGU Klynge Nord, og ikke FGU Klynge Storkøbenhavn, hvorfor de under alle omstændigheder vil blive visiteret til andre skoletilbud. I Gladsaxe ligger begge ejendomme på Gladsaxevej, som er en central trafikal åre i kommunen, også for den offentlige transport. Begge ejendomme ligger i umiddelbar nærhed af Gladsaxe Trafikplads, hvor flere s-busser stopper, og i fremtiden vil den kommende letbane gøre adgangen til adresserne endnu bedre også for elever fra Bilag 2. Sagsfremstilling til fagudvalgene. Bilag 3. Transportveje i model 1 5

83 omegnskommunerne. De unge i Gladsaxe udgør den største målgruppe for FGU i dækningsområdet, og med den centrale placering i Gladsaxe Kommune vil en kommende skole være let tilgængelig for kommunens unge. Ballerup-Herlev Produktionsskole ligger godt transportmæssigt med S-toget, hvor eleverne kan tage Frederikssundslinjen. Eleverne tager desuden E- og S-busserne til Ballerup Station, og derefter bus 350S, der går lige til døren. Vedlagte kortbilag viser skolernes placering i forhold til den offentlige transport. 6

84 3.12 FGU - Den endelige institutionsdannelse

85 Skabelon til brug for KKR s forslag til dækningsområder og institutions- og skoleplaceringer for Forberedende Grunduddannelse Københavns, Frederiksberg, Tårnby og Dragør Kommuner 24. Maj 2018

86 ne Besvarelse Bemærkninger/ Vedhæftede dokumenter Dækningsområdet og institutions- og skoleplaceringer ilke kommuner indgår i forslaget til dækningsområde, og hvor mange skoler foreslås oprettet inden for dækningsområdet? Dækningsområdet består af Københavns, Frederiksberg, Tårnby og Dragør Kommuner. Inden for dækningsområdet indstilles oprettet 1 institution med 4 tilhørende skoler (udbudssteder): 1) København I 2) København II 3) Frederiksberg 4) Tårnby hvilken/hvilke adresse/adresser foreslås institutionen og institutionens skoler placeret? ilke hovedhensyn har ligget bag det foreliggende forslag om etablering af dækningsområdet og beslutningen om institutionsog skoleplaceringer? Institutionens adresse er Sankt Petri Passage 1, 1165 København Institutionens skoler (udbudssteder) ligger i kommunerne København (2), Tårnby (1) og Frederiksberg (1) Hovedhensyn ift. indstilling om 1 institution, 4 skoler (udbudssteder) og placering af skoler: Den unges perspektiv: - Den unge har adgang til flere muligheder i et stort dækningsområde. - Der sikres en bred uddannelsesdækning på tværs af hovedstadsområdet, og den samlede palet af erhvervstemaer på de tilhørende skoler kan tilrettelægges efter en helhedsbetragtning af behovene for den samlede målgruppe og virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft. - Transportmulighederne er veludbyggede i hovedstaden, og den unge kan vælge FGU i nærområde, eller på tværs af byen med en transporttid, der opfylder kravene. - En enkelt FGU institution understøtter en tydelig kommunikation og branding af FGU til ungegrupperne og dermed også ungegruppernes overblik over mulighederne i FGU. - Forslag til placering af dækningsområdets skoler tager hensyn til de ungegrupper, hvor selv begrænsede transportafstande kan være en belastning og begrænsning for de unges ønske og vilje til at gennemføre en forberedende grunduddannelse.

87 ne Besvarelse Bemærkninger/ Vedhæftede dokumenter ilke hovedhensyn har ligget bag det foreliggende forslag om etablering af dækningsområdet og beslutningen om institutionsog skoleplaceringer? (fortsat) De ansattes perspektiv: - Der vil være flere medarbejdere med samme kompetence samlet under samme ledelse, hvilket øger muligheden for fleksibilitet, synergi, pædagogisk fagligt miljø og gensidig inspiration. Der ses således gode muligheder for at understøtte et solidt pædagogisk, uddannelses- og læringsmæssigt miljø. - Der ses gode muligheder for at understøtte et nyt pædagogisk DNA, blandt andet baseret på tværfaglighed. Bæredygtighed og faglige gevinster: - God mulighed for kvalitetsudvikling og at sikring af ensartede pædagogiske og uddannelsesmæssige kvalitetsstandarder for de unge på tværs af hovedstadsregionens FGU skoler. - Muligheder for effektiv ledelsesmæssig udnyttelse og styring af ressourcer. - Muligheder for effektiv administration og for tilpasning ved svingende elevtal. - Økonomiske og administrative stordriftsfordele giver flere ressourcer til undervisning og sikrer generelt en robust økonomi. - God mulighed for at etablere og tilrettelægge erhvervstemaer i forlængelse af identificerede behov for arbejdskraft hos virksomhederne i hovedstadsregionen. - Den store FGU institution giver gode muligheder for et koordineret og effektivt samarbejde med eksterne parter som eksempelvis grundskoler, kommunale ungecentre, ungdomsuddannelsesinstitutioner samt lokale virksomheder. - Fordelingen af skoler i dækningsområdet sker med afsæt i at sikre, at fagligheder på de tre spor (agu, egu og pgu) er til stede fra start på hver skole.

88 e Besvarelse Bemærkninger/ Vedhæftede dokumenter agligt og økonomisk bæredygtigt miljø ke eksisterende institutioner forventes at skulle indgå i den foreslåede institution, og hvilke eksisterende institutioner forventes at udspalte aktivitet mv. til institutionen? e den politiske aftale skal hver skole gangspunkt indeholde alle tre spor GU, og der skal være et tilstrækkeligt grundlag til at kunne sikre fællesskabet på de forskellige auer og til at sikre økonomisk edygtighed. rledes lever skolerne op til dette? Institutioner, som indgår i den foreslåede institution, er: Den økologiske produktionsskole, Københavns Kommune AFUKs produktionsskole, Københavns Kommune Produktionsskolen på Høffdingsvej, Københavns Kommune Produktionsskolen KUBA, Københavns Kommune Produktionsskolen Fabrikken, Tårnby Kommune Institutioner, som indgår i den foreslåede institution og som forventes at udspalte aktivitet: VUF, Frederiksberg Kommune KVUC, Københavns Kommune VUC Syd, Tårnby Kommune Med 4 skoler (udbudssteder) vil der forventeligt være årselever pr. skole, og dermed være mulighed for både tre spor og hold- og arbejdsfællesskaber på hvert niveau inden for hvert spor på hver skole. en skole pr på grund af and mellem skolens bygninger ikke pleves som et sammenhængende igt/pædagogisk skolemiljø bedes skilt redegjort for, hvordan det kan leres hurtigst muligt. ket forventet årselevtal ligger til d for den samlede institution og for nkelte skoler? Redegør for gningsforudsætningerne. Obs. Kommunerne har ikke indflydelse på valg af bygninger og deres placering. Det forventede årselevtal udgør samlet 1168 årselever. Beregningsforudsætningerne er som følger: 947 årselever Københavns Kommune 121 årselever Frederiksberg Kommune 84 årselever Tårnby Kommune 16 årselever Dragør Kommune Kilde: Orientering om elevgrundlag f FGU, UVM, januar 2018

89 ne Besvarelse Bemærkninger/ Vedhæftede dokumenter Den lokale proces degør for, hvordan den lokale proces etablering af dækningsområder og titutions- og skoleplaceringer har ret tilrettelagt; herunder om dragelsen af de eksisterende titutioner (fortsat) Kommunerne har afholdt møder først separat med repræsentanter for de enkelte tilbud; produktionsskoler, VUC, egu (v. Ungdommens Uddannelsesvejledning) og kombineret ungdomsuddannelse (v. Københavns Kommunes Ungdomsskole), derefter fire fælles møder med lederne. Processen er foregået efter gensidigt aftalte principper om: Gennemsigtighed, åbenhed, tydelighed på råderum og indflydelse. Da kommunesamarbejdet har udviklet sig over tid, er kommuner og institutioner løbende blevet inddraget i deltagerkredsen. Kommunerne har sideløbende efter aftale besøgt skolerne og har fået oplysninger om lokaler, bygningsforhold, kapacitet m.m. Udvalgte medarbejdere i de forberedende tilbud er interviewet mhp. sammen med deres ledere og forvaltning at udarbejde en fælles kernefortælling om den nye FGU. Kommunerne har været i dialog med repræsentanter fra 4 erhvervsskoler i hovedstadsområdet; NEXT, TEC, SOPU, Hotel- og Restaurantskolen, og har drøftet samarbejdsmuligheder og overgange vedr. den nye FGU. Kommunerne har ifm. overvejelser om antal institutioner og skoler bedt institutionerne præsentere deres synspunkter. Transport ordan vurderes placeringen af olerne samlet set at påvirke nsportforholdene for målgruppen i kningsområdet? degør for, hvordan de foreslåede ceringer af skoler vil være gængelige med offentlig transport. I selve dækningsområdet er der korte transportafstande og et veludbygget offentligt transportsystem. Ikke relevant i hovedstadsområdet.

90 3.12 FGU - Den endelige institutionsdannelse

91 Skabelon til brug for KKR s forslag til dækningsområder og institutions- og skoleplaceringer for Forberedende Grunduddannelse (MODEL 1) Skabelonen skal ses i forlængelse af Undervisningsministeriets udsendte brev af 12. januar, der opstiller kriterier for den lokale proces. Der skal indsendes en udfyldt skabelon for hvert forslag til dækningsområde. Materialet skal være Undervisningsministeriet i hænde senest kl. 12 den 1. juni Emne Besvarelse Bemærkninger/ Vedhæftede dokumenter 1. Dækningsområdet og institutions- og skoleplaceringer Hvilke kommuner indgår i forslaget til dækningsområde, og hvor mange skoler foreslås oprettet inden for dækningsområdet? Ishøj, Glostrup, Hvidovre, Rødovre, Vallensbæk, Brøndby og Albertslund Kommune indgår i dækningsområdet FGU Vestegnen. Der er i alt 589 årselever i målgruppen. Der foreslås oprettet en moderinstitution i dækningsområdet. Bilag 1. Kort over FGU Vestegnen* Følgende matrikler ligger indenfor dette dækningsområde: Produktionshøjskolen i Brøndby Glostrup/Albertslund Produktionshøjskole Hvidovre Produktionsskole Produktionsskolen Møllen (Ishøj) Vestegnens HF & VUC i Albertslund og Rødovre HF & VUC København Syd (Hvidovre) På hvilken/hvilke adresse/adresser foreslås institutionen og institutionens skoler placeret? Albertslund Kommune har tilbudt at tage ansvar for moderinstitutionen. *Produktionsskolen i Greve og Høje Tåstrup er indtegnet på kortet, men indgår ikke i dækningsområdet. 1

92 Hvilke hovedhensyn har ligget bag det foreliggende forslag om etablering af dækningsområdet og beslutningen om institutions- og skoleplaceringer? Den geografiske placering har været en afgørende faktor. Det har endvidere været afgørende, om antallet af estimerede elever i dækningsområdet er tilstrækkeligt for at understøtte et fagligt og økonomisk bæredygtigt grundlag for en FGU institution på Vestegnen. Vedhæftede notat, der har fulgt den politiske indstilling i kommunerne, redegør yderligere for de hovedhensyn, der ligger bag beslutningen om forslaget til dækningsområde. Bilag 2: Notat vedr. etablering af FGU på Vestegnen. 2. Fagligt og økonomisk bæredygtigt miljø Hvilke eksisterende institutioner forventes at skulle indgå i den foreslåede institution, og hvilke eksisterende institutioner forventes at udspalte aktivitet mv. til institutionen? Produktionshøjskolen i Brøndby, Glostrup/Albertslund Produktionshøjskole, Hvidovre Produktionsskole, Produktionsskolen Møllen (Ishøj), Vestegnens HF & VUC i Albertslund og Rødovre og HF & VUC København Syd (Hvidovre) indgår i den foreslåede institution. Heraf indgår de fire produktionsskoler i den foreslåede institution, mens de to VUC er forventes at udspalte aktiviteter mv. til institutionen. Det estimerede elevgrundlag for en institution i dækningsområdet er 589 (UVM s tal). Elevgrundlaget er tilstrækkeligt til at kunne understøtte såvel et fagligt som et bæredygtigt økonomisk grundlag for en FGU-institution i dækningsområdet. Ifølge den politiske aftale skal hver skole i udgangspunkt indeholde alle tre spor af FGU, og der skal være et tilstrækkeligt elevgrundlag til at kunne sikre holdfællesskabet på de forskellige niveauer og til at sikre økonomisk bæredygtighed. Hvorledes lever skolerne op til dette? Hvis en skole pr på grund af afstand mellem skolens bygninger ikke vil opleves som et sammenhæn- Produktionshøjskolen i Brøndby Glostrup/Albertslund Produktionshøjskole Hvidovre Produktionsskole Produktionsskolen Møllen (Ishøj) Vestegnens HF & VUC i Albertslund og Rødovre HF & VUC København Syd (Hvidovre) Det samlede dækningsområde har et tilstrækkeligt elevgrundlag til at skabe en bæredygtig institution. Ingen skoler er adskilt på to matrikler. Alle skoler forventes at tilbyde tre spor. *Produktionsskolen i Greve og Høje Tåstrup er indtegnet på kortet, men indgår ikke i dækningsområdet. 2

93 gende fagligt/pædagogisk skolemiljø bedes særskilt redegjort for, hvordan det kan etableres hurtigst muligt. Hvilket forventet årselevtal ligger til grund for den samlede institution og for de enkelte skoler? Redegør for beregningsforudsætningerne. Undervisningsministeriets estimat over antallet af FGU elever i målgruppen er: Albertslund: 98 Brøndby: 104 Glostrup: 50 Hvidovre: 145 Ishøj: 85 Rødovre: 86 Vallensbæk: 21 Samlet giver det: 589 årselever. Ungdommens Uddannelsesvejlednings estimater adskiller sig en smule fra ovenstående tal, idet beregningen viser et estimeret tal på 774 årselever. For at sikre en faglig og økonomisk bæredygtig skoledrift bør de faktiske elevbevægelser følges tæt fremadrettet. 3. Den lokale proces Redegør for, hvordan den lokale proces om etablering af dækningsområder og institutionsskoleplaceringer har været tilrettelagt; herunder om inddragelsen af de eksisterende institutioner. Direktørkredsen i otte Vestegnskommuner har bistået KKR med deltagelse i arbejdsgrupper og bidrag til beslutningsgrundlaget i KKR understøttet af drøftelser med de berørte skoler i dækningsområdet. Understøttet af bl.a. en administrativ og en økonomisk arbejdsgruppe har KKR Hovedstaden afholdt borgmestermøder, hvor baggrund, status, økonomi og bæredygtighed samt den videre proces er blevet drøftet. *Produktionsskolen i Greve og Høje Tåstrup er indtegnet på kortet, men indgår ikke i dækningsområdet. 3

94 Der har sideløbende været afholdt møder i direktørkredsen i de syv kommuner i dækningsområdet på Vestegnen. Møderne er endt ud i beslutning om indstilling til dækningsområde samt et medfølgende notat til den politiske behandling i de syv kommuner. Beslutninger om FGU er politisk behandlet i kommunerne. Der er den 30. april afholdt møde med deltagelse af de syv kommuner samt de fire produktionsskoler og to VUC er i dækningsområdet. 4. Offentlig transport Hvordan vurderes placeringen af skolerne samlet set at påvirke transportforholdene for målgruppen i dækningsområdet? Alle skoler ligger i Storkøbenhavn, hvor der er gode offentlige transportmuligheder. Placeringen af skolerne forventes derfor ikke, at påvirke transportforholdene for målgruppen. Redegør for, hvordan de foreslåede placeringer af skoler vil være tilgængelige med offentlig transport. Alle skoler ligger i kort afstand fra enten en bus- eller S-togslinje. Vedlagte kortbilag viser skolernes placering i forhold til S-togsstationer. *Produktionsskolen i Greve og Høje Tåstrup er indtegnet på kortet, men indgår ikke i dækningsområdet. 4

95 3.12 FGU - Den endelige institutionsdannelse

96 Skabelon til brug for KKR s forslag til dækningsområder og institutions- og skoleplaceringer for Forberedende Grunduddannelse Skabelonen skal ses i forlængelse af Undervisningsministeriets udsendte brev af 12. januar, der opstiller kriterier for den lokale proces. Der skal indsendes en udfyldt skabelon for hvert forslag til dækningsområde. Materialet skal være Undervisningsministeriet i hænde senest kl. 12 den 1. juni Emne Besvarelse Bemærkninger/ Vedhæftede dokumenter 1. Dækningsområdet og institutions- og skoleplaceringer Hvilke kommuner indgår i forslaget til dækningsområde, og hvor mange skoler foreslås oprettet inden for dækningsområdet? På hvilken/hvilke adresse/adresser foreslås institutionen og institutionens skoler placeret? Hvilke hovedhensyn har ligget bag det foreliggende forslag om etablering af dækningsområdet og beslutningen om institutions- og skoleplaceringer? Bornholms Regionskommune 1 skole Minervavej 2, 3700 Rønne Dækningsområde Bornholm har ikke umiddelbart det antal unge i FGU målgruppen som jf. oplægget understøtter en moderinstitution. Men der ligger allerede en produktionshøjskole på Bornholm, ligesom der er udbud af VUC tilbud og EGU. Bornholms geografiske placering uden tilgrænsende kommuner, er derfor den primære begrundelse for at der etableres en FGU moderinstitution på Borholm, hvilket der er enighed om i KKR Hovedstaden. Bornholm ser gerne en FGU institution integreret i en konstruktion med Campus Bornholm, for på den måde udnytte den uddannelsesmæssige satsning Undervisningsministeriet allerede er i gang med på Bornholm. Dette vil kunne kompensere for et noget mindre elevgrundlag, ved at Campus Bornholm står for bygningsdrift, økonomi, HR og personale, mens den nye FGU institution på den måde kan koncentrere sig om kerneopgaven omkring de unge. Placering 1

97 Bygningen er placeret på Campus Bornholms matrikel, hvor også det nye campusbyggeri er placeret. Bygningen som er tiltænkt FGU-aktiviteten er dog placeret i den fjerne ende af matriklen med et attraktivt grønt område på den ene side af bygningen og hurtig og nem adgang til skolens EUD-værksteder på den anden side af bygningen. Bygningen huser pt. øens produktionsskole, Bornpro. Bygningen indeholder teorilokaler, værkstedslokaler, kontorlokaler, tekøkken og toiletter, herunder også handikaptoilet. Bygningen har egen indgang i nær tilknytning til skolens parkeringsplads. Bygningen er på ca kvm og er i god stand svarende til opførelsesår. Bygningen danner en velegnet ramme til en fremtidig FGU-aktivitet idet at bygningen tilbyder et trygt og afgrænset miljø til FGU-målgruppen, men samtidig ligger i nærhed til øens ungdomsuddannelsesmiljø i det nye campusbyggeri. Denne placering betyder, at FGU-eleverne kan få et veldefineret område, der er deres eget, med den tryghed som dette giver, samtidig med at de har mulighed for i det omgang at de tilvælger det - at indgå i et større fællesskab og gøre brug af de nybyggede faciliteter samt de sociale, kulturelle og sportslige tilbud, som findes i Campus Bornholms nye campusmiljø. Det er med andre ord en fysisk placering af FGU-aktiviteten, der giver mulighed for et trygt og afgrænset miljø uden at marginalisere og stigmatisere målgruppen. 2. Fagligt og økonomisk bæredygtigt miljø Hvilke eksisterende institutioner forventes at skulle indgå i den foreslåede institution, og hvilke eksisterende institutioner forventes I det omfang at der skulle vise sig behov for yderligere kvadratmeter til FGUaktiviteten kan Campus Bornholm afsætte faste teorilokaler til FGU-aktiviteten i den fløj af skolen, som rummer skolens håndværkuddannelser samt skolens kreative fag. Her kan der reserveres teorilokaler, som vil kunne tilgås med egen indgang for FGUeleverne; en indgang som ligger direkte ovenfor indgangen til den bygning, der allokeres til FGU-aktiviteten. Bornholms Produktionshøjskole Dele af Campus Bornholm(AVU/FVU) Dele af Bornholms Regionskommunes tilbud(egu/obu) 2

98 at udspalte aktivitet mv. til institutionen? Ifølge den politiske aftale skal hver skole i udgangspunkt indeholde alle tre spor af FGU, og der skal være et tilstrækkeligt elevgrundlag til at kunne sikre holdfællesskabet på de forskellige niveauer og til at sikre økonomisk bæredygtighed. Kun en skole med alle 3 spor Bornholm vil altid være udfordret på elevgrundlaget. Den foreslåede model er den som sikrer de bedste muligheder for at skabe fagligt bæredygtige miljøer, holdfællesskaber og ikke mindst økonomisk bæredygtighed. Hvorledes lever skolerne op til dette? Hvis en skole pr på grund af afstand mellem skolens bygninger ikke vil opleves som et et sammenhængende fagligt/pædagogisk skolemiljø bedes særskilt redegjort for, hvordan det kan etableres hurtigst muligt. Hvilket forventet årselevtal ligger til grund for den samlede institution og for de enkelte skoler? Redegør for beregningsforudsætningerne. 3. Den lokale proces Redegør for, hvordan den lokale proces om etablering af dækningsområder og institutionsog skoleplaceringer har været tilrettelagt; herunder om inddragelsen af de eksisterende institutioner 4. Offentlig transport 150(summen af nuværende elevgrundlag) Kommunaldirektør for Bornholms Regionskommune har afholdt en række møder med direktør for Campus Bornholm samt forstander for Bornholms Produktionshøjskole, ligesom der har været en løbende afrapportering til bestyrelserne for Campus Bornholm og Bornholms Produktionshøjskole, samt for relevante udvalg i kommunen. Bornholm har derudover deltaget i processen i regi af KKR Hovedstaden, beskrevet andet sted. 3

99 Hvordan vurderes placeringen af skolerne samlet set at påvirke transportforholdene for målgruppen i dækningsområdet? Redegør for, hvordan de foreslåede placeringer af skoler vil være tilgængelige med offentlig transport. Optimalt, findes ikke bedre på Bornholm. Optimalt, findes ikke bedre på Bornholm. 4

100 3.12 FGU - Den endelige institutionsdannelse

101 Til undervisningsministeren Indmelding af FGU institutioner fra KKR Hovedstaden Ministeren har bedt KKR erne om at understøtte en lokal proces omkring indmelding af dækningsområder og institutioner i forbindelse med implementeringen af lovforslaget om institutioner for forberedende grunduddannelse. På den baggrund fremsendes hermed indstilling, skemaer og bilag fra kommunerne i KKR Hovedstaden. Fra formandskabets side har vi oplevet en god proces omkring de lokale og fælles drøftelser, der har været på både administrativt og politisk niveau. De indstillingsområder og løsningsmodeller der er udarbejdet lokalt, har været med udgangspunkt i, hvad der er bedst for de unge. Eksempelvis har flere kommuner gjort opmærksom på behovet for at kunne visitere unge på tværs af dækningsområder for at sikre så kort afstand som muligt fra den unges bopæl til et FGU tilbud. Der vil derfor flere steder være brug for at udarbejde samarbejdsaftaler, der imødekommer dette behov. Dato: 30. maj 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: SSAN@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 1 af 2 Vi ønsker desuden at gøre ministeren opmærksom på, at Bornholms Regions Kommune er i en særlig situation og har behov for at oprette en selvstændig FGU institution med en tydelig kobling til det lokale Campus. Det anbefaler vi, at ministeren tilgodeser. På baggrund af lokale drøftelser, politiske behandlinger i kommunerne og skriftlig høring i KKR hovedstaden konstaterer vi, at der er bred opbakning til de dækningsområder og institutionsplaceringer, som fremgår nedenfor og i de vedhæftede skemaer. KKR hovedstaden indstiller derfor, at der oprettes 6 dækningsområder med følgende institutionskommuner (understreget): 1) Nordsjælland Vest: Halsnæs, Hillerød, Frederikssund, Egedal, Gribskov, Furesø, Allerød, Rudersdal 2) Nordsjælland Øst: Helsingør, Fredensborg, Hørsholm 3) Storkøbenhavn Nord: Gladsaxe, Gentofte, Herlev, Ballerup, Lyngby Taarbæk (Model 1) 4) København: København, Frederiksberg, Dragør, Tårnby 5) Vestegnen: Albertslund, Vallensbæk, Ishøj, Glostrup, Hvidovre, Rødovre, Brøndby 6) Bornholm: Bornholm (her er ministeriet tidligere orienteret om behovet for særlige hensyn ift. institutionsstørrelsen)

102 Det skal i den forbindelse bemærkes, at Høje Taastrup Kommune orienterer sig mod KKR Sjælland, og derfor ikke indgår i et dækningsområde i KKR Hovedstaden. Der har i den afsluttende del af processen været dialog mellem opmanden og Lyngby-Taarbæk Kommune, ligesom formandskabet også har holdt møde med borgmester Sofia Osmani omkring et lokalt ønske om placering af en FGU skole i Lyngby-Taarbæk Kommune. På baggrund af dette har Lyngby Taarbæk kommune fremsendt følgende mindretalsudtalelse: Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker model 2 med henvisning til, at der i Lyngby-Taarbæk kan etableres en skole med et godt fagligt miljø, tæt på andre ungdomsuddannelser og et særligt campusmiljø. Skolen vil blive placeret i et område med gode transportmuligheder og samtidig være med til at sikre, at flere unge i målgruppen, vil få kortest mulig afstand til et skoletilbud. Dato: 30. maj 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: SSAN@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 2 af 2 Formandskabet har desuden modtaget følgende mindretalsudtalelse fra Enhedslistens medlemmer af KKR hovedstaden: Enhedslisten stemmer imod planen for København. Vi mener at der burde være 2 institutioner i dette område. Vi er bekymret for at de social faglige kompetencer bliver tabt og opfordre til at de bliver repræsenteret i bestyrelserne. Det skal desuden bemærkes, at Københavns Kommune har oplyst, at Borgerrepræsentationen først behandler indstillingen omkring FGU på møde d. 23 august. Indmeldingsskemaerne fra de enkelte dækningsområder er vedhæftet som bilag. Bemærk, at der er underbilag til flere af indmeldingsskemaerne, som er navngivet ud fra dækningsområdets nummer: 1.1, 1.2 osv. Med venlig hilsen Steen Christiansen Formand for KKR Hovedstaden Karsten Søndergaard Næstformand for KKR Hovedstaden

103 3.13 Greater Copenhagen EU Office - Godkendelse af aftale om økonomisk grundlag samt vedtægter

104 8. maj 2018 Aftale om etablering af Greater Copenhagen EU Office Aftale mellem Københavns Universitet, DTU, CBS, Region Hovedstaden, KKR Hovedstaden, RUC, Region Sjælland og KKR Sjælland om etablering af Greater Copenhagen EU Office 1. Københavns Universitet, DTU, CBS, Region Hovedstaden, KKR Hovedstaden, RUC, Region Sjælland og KKR Sjælland (herefter "Parterne") er i forlængelse af politiske aftale (forståelsespapir) af 14. august 2017 (bilag 1) enige om, at etablere Greater Copenhagen EU Office ved en fusion af Zealand Denmark og Copenhagen EU Office pr. d Parterne er enige om, at Greater Copenhagen EU Office skal sikre en fælles og styrket indsats i Bruxelles for regional udvikling, internationalisering, forskning, uddannelse, innovation og erhvervsfremme for borgerne, to regioner, 46 kommuner og deres virksomheder samt fire universiteter i Region Hovedstaden og Region Sjælland. 3. Parterne er enige om, at det økonomiske niveau for etableringen af Greater Copenhagen EU Office baserer sig på en kontingentbetaling fra parterne fordelt på (2018-tal): Københavns Universitet og DTU på hver kr. årligt CBS og RUC på hver kr. årligt, samt på årlige bidrag svarende til: 3,125 kr. pr. indbygger i regionen fra Region Hovedstaden og Region Sjælland og 2,125 kr. pr. indbygger i kommunerne fra kommunerne i KKR Hovedstaden og KKR Sjælland Kontingentbetaling reguleres årligt i forhold til pristalsregulering jfr. vedtægterne. 4. Parterne er enige om, at fastsættelse af kontingentbetalingen er baseret på, at Greater Copenhagen EU Office leverer services og ydelser på ligeværdigt og ensartet niveau til medlemmerne. a. Parterne er enige om, at den endelige fastsættelse af kontorets mål og aktiviteter fastsættes af den siddende bestyrelse, som i samarbejdet med kontoret formulerer strategi for det fælles kontor, jf. vedtægter for Greater Copenhagen EU Office. b. Parterne er enige om, at den fælles strategi skal være vedtaget inden den 1. januar 2019 eller hurtigst muligt efter konstitueringen af den første bestyrelse for Greater Copenhagen EU Office. 5. Parterne er enige om, at evaluere kontorets opgaveløsning og kontingentniveau senest i Aftale tiltrådt den: Martin Baden, regionsrådsmedlem For Region Hovedstaden, Formand for sammenlægningsstyregruppen Eik Dahl Bidstrup, borgmester i Dragør Kommune For KKR Hovedstaden Side 1 af 2

105 8. maj 2018 Katrine Krogh Andersen, forskningsdekan, DTU For universiteterne KU, DTU og CBS i Hovedstadsregionen Peter Kjær, prorektor RUC For RUC Jan Hendeliowitz, regionsrådsmedlem Region Sjælland For Region Sjælland Niels Hörup, borgmester i Solrød Kommune og formand for KKR Sjælland For KKR Sjælland Side 2 af 2

106 3.13 Greater Copenhagen EU Office - Godkendelse af aftale om økonomisk grundlag samt vedtægter

107 Maj 2018 FUSION I BRUXELLES - potentiale, aktiviteter og økonomi

108 2018-PLAN 1. FÆLLES ØKONOMISK GRUNDLAG 2. STRATEGI 3. ORGANISATION

109 2,6 mio. indbyggere 2 regioner 46 kommuner 4 universiteter

110 GREATER COPENHAGEN EU OFFICE EN FÆLLES REPRÆSENTATION I BRUXELLES POTENTIALE FOR EJERKREDSEN Bruge samarbejder i EU til at finde fælles løsninger på lokale samfundsudfordringer til gavn for borgerne Øge konkurrenceevnen gennem fælles projekter, samarbejder og interessevaretagelse på tværs af medlemskredsen Tilbyde en bredere vifte af ydelser til hele geografien og øge effekten for medlemmerne Opnå en bedre forankring i Danmark Styrke Greater Copenhagens synlighed i EU Sikre en dynamisk, styrket og tilpasningsdygtig repræsentation

111 GREATER COPENHAGEN EU OFFICE

112 ET GREATER COPENHAGEN EU OFFICE FORUDSÆTNINGER Engagement, involvering og stillingtagen ift. EU-muligheder hos medlemmerne Opbakning til og forankring af EU-kontoret i ejerkredsen/ baglandet Ressourcer til internationalt arbejde hos medlemmerne Økonomiske ressourcer til EU-kontoret Velfungerende organisation bag EU-kontoret Dynamisk kontor i Bruxelles

113 FUSION FUSIONSPROCES 2 sammenlægningsstyregruppemøder: udarbejde til politisk godkendelse: - politisk aftale, budgetgrundlag - vedtægter Politiske godkendelser - Regionsråd Sj H: Vækstfora: Sj H: KKR er: S: 22.6 H: Universiteters ledelser - ZealandDenmark styregruppe - Copenhagen EU Office bestyrelse /generalforsamling februar / marts marts / april april/maj 1. juni Efterår Udpegninger til styregrupper 1 møde i adm. ssg Økonomisk aftale foreligger og godkendes Strategi udarbejdes af BXL med inddragelse af medlemmer og SSG. Fælles kontor fra 1. jan 2019

114 AKTIVITETER OG CASES

115 ET GREATER COPENHAGEN EU OFFICE AKTIVITETER GENERELT Projektudvikling gennem rådgivning som bidrager til udvikling af EU-projekter med henblik på at opnå medfinansiering fra EU s internationale fonde. Interessevaretagelse for strategisk/tematisk udpegede områder over for EUsystemet og i relation til EU s støtteprogrammer. Herved sikres rammebetingelser for forskning på universiteter og hospitaler, innovation og udvikling i Danmark fx for strukturfonde og Fehmern-forbindelsen. Positionering af kompetencer og interesser over for EU s institutioner og i platforme i Bruxelles. Det fremmer medlemmernes deltagelse og synlighed i Bruxelles, positionerer medlemskredsen og Greater Copenhagen-geografien over for relevante europæiske samarbejdspartnere. Kompetenceudvikling hos medlemskredsen for bedre at kunne mobilisere lokale ressourcer og udnytte de muligheder, som EU-systemet tilbyder. Netværksopbygning og vedligeholdelse af formelle og uformelle netværk i Bruxelles for at indhente ny viden, sikre indflydelse og støtte medlemmernes deltagelse i EU-projekter. Videnspartner for medlemskredsen med henblik på at bidrage med et EUperspektiv på regionale udviklingsplaner og strategier.

116 CASE PÅ PROJEKTUDVIKLING I KOMMUNER E-MOBILITY I BYER Formål: Fremme e-mobilitet i byområder og være førende i indfasningen af el-biler Relevans: EU-støtte til at accelerere ønsket lokaludvikling. CPHEU bidrag: Identificering af projektindkaldelse, hjalp kommunen fra idé til ansøgning, løbende sparring om projektet og ekstra ressourcer til ansøgningsskrivningen. EU-støtte: mio. kr. EU-støtte til Høje-Taastrup Kommune: mio. kr. ( ) Partnere: Høje-Taastrup Kommune, Hamborg Universitet, City of Hamburg, City of Gdansk, Turku Universitet, City of Riga, ZERO m.fl

117 CASE PÅ PROJEKTUDVIKLING I KOMMUNER ENERGIRENOVERING Formål: Øge energieffektiviteten og brugen af vedvarende energianlæg i offentlige bygninger. ZDKEU bidrag: Indhentede viden om ELENA-programmet, faciliterede kontakt mellem hjemlige partnere og programmet, bistod med ansøgningen. EU-støtte: Støtte på 13 mio. kr. (støtte til, at lokale og regionale myndigheder kan forberede investeringer i energibesparelser og vedvarende energi). Lokale investeringer for cirka 465 mio. kroner i bygninger. Varighed: Partnere: Region Sjælland og 12 kommuner: Faxe, Greve, Guldborgsund, Holbæk, Køge, Næstved, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød og Vordingborg.

118 CASE PÅ PROJEKTUDVIKLING I KOMMUNER BIOGASANLÆG Formål: mindsker lugtgener ved stranden fra tang og alger ved at anvende dem i biogasproduktion og belastning fra næringsstoffer i Køge Bugt og forbedrer vandmiljøet. Bidrager til Solrøds klimamål. ZDKEU bidrag: ZealandDenmark indhentede viden om programmet, gjorde opmærksom på muligheden, rådgav i ansøgningsproces og forhandlinger med Europa- Kommssionen. EU-støtte: Solrød Biogas / Solrød Kommune modtog 3,6 mio. fra Intelligent Energy Europe-programmet til teknisk bistand under etableringen. Varighed: Partnerskab: Solrød Kommune

119 CASE PÅ PROJEKTUDVIKLING FOR REGION HOVEDSTADEN JORDOPRENSNING Formål: Bæredygtige jordrensningsmetoder (energibesparende) CPHEU bidrag: Rådgivning om EUprogrammer og projektmuligheder, identificere projektpartnerskab, projektudvikling og tildele forprojektmidler EU-støtte til RegH: DKK Partnerskab: Region Hovedstaden, Region Sjælland og svenske partnere.

120 YDELSER TIL UDBREDELSE

121 ET GREATER COPENHAGEN EU OFFICE YDELSER TIL UDBREDELSE (kun ved model på 5,25 & 5,5 kr./indb.) Forprojektordning: Økonomisk støtte til forberedelse af EU-ansøgninger for ejerkredsen. I Hovedstadsregionen var den samlede udbetaling fra forprojektordningen til ejerkredsen i 2017 på 1,1 mio. kr. Opsøgende arbejde i Danmark CopenVirk/virksomhedsservice: Medvirker til at øge EU-støtte til innovationsprojekter i virksomheder. Den akkumulerede støtte til virksomheder siden 1. juli 2015 nåede i Hovedstadsregionen ved udgangen af 2017 op på 106,7 mio. kr. I 2018 er hjemtaget i første kvartal over 40 mio. kr. Interessevaretagelse for RUC og hospitalsforskning. Understøtte forskningsprioriteter og hjemtag. Netværk med KU, DTU og CBS. Langvarig erfaring med stor effekt ift. indflydelse og hjemtag (KU, DTU og CBS har hjemtaget 1,8 mia. kr. fra Horizon 2020 i ).

122 YDELSE TIL UDBREDELSE - PROJEKTUDVIKLING FOR-PROJEKTORDNING Hvad: Tilskud til EU-ansøgningsskrivning for medlemmer i Copenhagen EU Office. Mål: Øge udarbejdelse af antallet af EU-ansøgninger hos medlemmerne og dermed give større mulighed for succes med projektansøgning og hjemtag af EU-midler. Støttebeløb til ejerkredsen: Projektkoordinator: kr. Projektpartner: kr. Hvert medlem kan maksimalt få udbetalt kr. per år. Støtten udbetales efter indsendt ansøgning til EU. Universiteter kan kun søge støtte, hvis der er en kommune eller regionen med som partner i projektet. Godkendte forprojektansøgninger i 2017 EU-kontoret godkendte 17 forprojektansøgninger Samlet udbetaling på forprojektordningen i 2017 på 1,1 mio. kr. I alt otte projekter med deltagelse af kommuner og region fik tilsagn om EU-midler. Fem af disse havde modtaget forprojektmidler fra kontoret. Forprojektmidlerne gør det muligt for kommuner at kunne mere selv.

123 YDELSE TIL UDBREDELSE - INTERNATIONALISERING AF VIRKSOMHEDER MED EU-STØTTE COPENVIRK - VIRKSOMHEDSSERVICE CopenVirk tilbyder virksomheder i Hovedstadsregionen et målrettet rådgivningsforløb med henblik på at opnå EU-støtte til produktudvikling og skabe vækst i virksomheden. Copenhagen EU Office samarbejder med Væksthus Hovedstaden og lokale erhvervsfremmeaktører. Kontoret kontakter virksomheder og afklarer muligheder for EU-støtte til deres produktudvikling. Yderligere valideringen af støttemuligheder og modning af projektet er udliciteret til en privat aktør. I 2017 har der været følgende aktivitet i CopenVirk: Antal virksomheder kontaktet: 439 Antal virksomheder matchet til EU-program: 104 Antal indsendte EU-ansøgninger: 64 Antal godkendte ansøgninger: 16 Succesrate: 25 %

124 GEOGRAFISK OVERSIGT COPENVIRK Oversigten dækker perioden: Forklaring på tal i boksene: Antal kontaktede virksomheder Antal virksomhedsmøder Antal EU-ansøgninger Total:

125 CASE PÅ COPENVIRK GENOMIC EXPRESSION ApS Hvad: Udvikling af flydende biopsiplatform til diagnose, opfølgning og behandling af kræft. Præcis diagnose ud fra urintest frem for kikkertundersøgelse og vævsprøver. Effekt: Kan spare europæiske hospitaler op til 6 mia. kr. om året alene på blærekræft. CPHEU bidrag: Kontaktede virksomheden, afklaring af muligheder for EU-støtte til deres produktudvikling. Valideringen af støttemuligheder og modning af projektet EU-støtte: 27 mio. kr.

126 CASE PÅ COPENVIRK CLIIN ApS Hvad: Demonstration af ny rensningsmetode af skibsskrog under sejlads. Effekt: Systemet kan spare containerskibe store mængder brændstof. Effekt: Kraftig reduktion i skibes CO2- udledning og ingen overførsel af invasive arter mellem verdenshavene. CPHEU bidrag: Kontaktede virksomheden, afklaring af muligheder for EU-støtte til deres produktudvikling. Valideringen af støttemuligheder og modning af projektet EU-støtte: 10 mio. kr.

127 CASE PÅ INTERESSEVARETAGELSE FOR HOSPITAL I HOVEDSTADSREGIONEN AKUTBEREDSKAB Formål: Videnindsamling og indflydelse på politiske rammebetingelse og kommende EU-projektmuligheder ift. kunstig intelligens, folkesundhed og first responders CPHEU bidrag: Briefing af RegH ift. EUprioriteringer, buzzwords, lavet mødeprogram med Kommissionen Resultat: Skabt bevågenhed hos Kommissionen om RegH som first mover Input til Kommissionen om anvendelse af kunstig intelligens Vedvarende dialog og kontakt for Kommission til faglige DK netværk

128 CASE PÅ INTERESSEVARETAGELSE IFT. UNIVERSITET FP9 FORBEREDELSE Formål: Give medlemmer konkurrencefordel i kommende FP9 program Skabe engagement og bevågenhed CPHEU bidrag: Mobilisering MF er og danske MEP er Indhente intelligence fx om prioriteter & udkast, timing, budgetrammer etc. Kompetenceudvikling fx nytårskur og tematiske møder med forskere. Understøttelse af partneres indsats fx for Lykke Friis. Samt koordinering og prioritering af vores fokus og styrker Resultat: Lykke Friis medlem i nøgle ekspertgruppe Tidlig viden og placering af folk i rette grupper Direkte påvirkning af arbejdsprogrammer. Bevågenhed i EU om vores fokus og styrker

129 CASE PÅ FÆLLES FORKANT SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITETER, KOMMUNER OG REGION HOVEDSTADEN CIRKULÆR ØKONOMI Formål: Afsøge potentialer for samarbejde på tværs af medlemskredsen fra projektidé til EUansøgning. CPHEU bidrag: Workshop for hele ejerkredsen; projektudviklingsforløb; udarbejdelse og promovering af et cirkulær kompetencekatalog; fremvise kompetencer og projektideer i Bruxelles, udvide netværk, indhente og fremvise ny viden. Resultat: Øget fokus på Cirkulær Økonomi Positionering af ejerkredsen internationalt Netværk mellem medlemmer i DK og internationale partnere Indsendt EU-ansøgninger med DTU, CBS, KBH K, Høje Taastrup, Roskilde m.fl.

130 ØKONOMI

131 FINANSIERING AF DET FÆLLES EU-KONTOR Scenarier i 2018 priser og tal Scenarie 1: Budget ved 5,5 kr per indbygger med lige fordeling Bidrag per Scenarie 2: Budget indb. med lige hvis 5,25 kr. per fordeling indbygger med lige fordeling Bidrag per Scenarie 3: Budget indb. med lige hvis 5 kr per fordeling indbygger med lige fordeling Bidrag per indb. med lige fordeling Budget for kontorerne Bidrag per Indbyggere 2017 i dag *) indb. i dag (okt) Bidrag fra Region Hovedstaden , , , ,3 Bidrag fra kommuner i RegH , , , ,2 Bidrag fra universiteter i Hovedstaden I alt CPHEU , , , , Bidrag fra Region Sjælland m.fl , , , ,2 Bidrag fra kommunerne i RegSj , , , ,2 Bidrag fra universiteter i Sjælland I alt ZDK , , , , I alt *) Budget for CPHEUO i 2018 er kr. Merforbrug dækkes af Egenkapital.

132 Greater Copenhagen EU Office budgetoverslag i 2018 priser 0, , INDTÆGTSGRUNDLAG I DAG OG FREMTIDSSCENARIER ZDK i dag CPHEUO i alt I alt i dag Indtægt scenarie 1. 5,5 kr/indb. Indtægt scenarie 2. 5,25 kr/indb. Indtægt scenarie 3. 5 kr/indb. Medlemsbidrag Kontingent region 1) Kontingent kommuner Kontingent KU Kontingent DTU Kontingent CBS Kontingent RUC Indtægter i alt UDGIFTER OVERSLAG BASERET PÅ 2018 TAL ZDK CPHEUO (A) (B1) sammenlagt i Plus/ekstra + alt Minus/stordrift, nuværende besparelse tal scenarie 1 (C1= A+ B1) I alt for scenarie 1 (B2) Plus/ekstra + Minus/stordrift, besparelse scenarie 2 (B3) Plus/ekstra + (C2= A+ B2) Minus/stordrift, I alt for scenarie besparelse 2 scenarie 3 (C3= A+ B3) I alt for scenarie 3 Løn- og personale 1) Rejse og repræsentation Projekter Forprojektordning, kommuner+region + universiteter Copenvirk - virksomhedsservice, konsulentydelser Indsatser Lokaleomkostninger Administrationsomkostninger (IT, tryk, abb, kontorhold m.v.) Udgifter i alt

133 BEMÆRKNINGER TIL UDGIFTER Forudsætning for beregninger: At Region Hovedstaden som hidtil frit leverer adgang til hjemmesideplatform, IT-support og HR-ydelser. Fusionsgevinster: Der estimeres fusionsgevinster for ca kr. Der kan spares omkostninger til lokaler i Bruxelles ved at gå fra to til ét lejemål. Der kan høstes visse stordriftsfordele og besparelser ved fælles kontordrift. Dog vil administrationsbyrden stige med større budget og flere medarbejdere. Der vil være mindre synergieffekter i forbindelse med det daglige arbejde med opgaver for aktører i begge regioner. Chefen for Zealand Denmark EU Office fratrådte i 2017 og denne lønudgift er derfor ikke med i budget for Besparelsen er indregnet i budget 2018 for ZDKEU. Stab: Der er i dag 4 medarbejdere på ZDKEU kontoret. De 3 er medregnet i lønbudgettet for ZDKEU. Den 4. medarbejder betales af anden budgetlinje i Region Sjælland (sundhed). Region Sjælland skal derfor afklare dette ift. fremadrettet stab. Region Sjælland forventes at indgå i foreningen uden økonomiske forpligtigelser bundet til projekter, aktiver eller andre aftaler. Engangsudgift: Der må forventes større engangsudgifter til IT-udstyr til de overførte medarbejdere. Pristalsregulering: Kontingent pristalsreguleres jfr. vedtægterne. Her regnes i 2018-tal. Kontingent for 2019 vil basere sig på 2018-tal justeret med forventet pristalsudvikling.

134 SCENARIE 1: 5,5 KR. PER INDBYGGER Budget: Budgettet løftes til CPHEU s nuværende niveau. Aktiviteter: Budgettet giver mulighed for at bibeholde indsatsområder og aktiviteter fra begge kontorer som de er i dag og yderligere løfte indsatsen. Udbredelse af ydelser: Budgettet vil give mulighed for god udbredelse af virksomhedsservice, forprojektordning og det opsøgende arbejde i Danmark i tillæg til begge kontorers nuværende aktiviteter. Ressourcer: Budgettet vil give mulighed for at ansætte 2,5-3 medarbejdere, som det vil kræve for at udbrede ovenstående ydelser til kommuner, universitet, virksomheder og region i hele den danske del af Greater Copenhagen geografien. Der er i beregningerne fra Sjælland kun medtaget udgifter til tre af Sjællands fire Bruxelles-baserede medarbejdere. Overføres den fulde bemanding til foreningen, vil der kun være mulighed for at ansætte 1,5-2 medarbejdere. Ambitionsniveau: Denne model vil give mulighed for at holde ambitionsniveauet i Region Hovedstaden og samtidig tilbyde ekstra ydelser, som erfaringerne fra CPHEU har vist giver god effekt, i Region Sjælland. Niveauet højnes generelt som følge af flere ressourcer og synergieffekter ved sammenlægning.

135 SCENARIE 2: 5,25 KR. PER INDBYGGER Budget: Region Hovedstadens medlemmer vil sænke sit bidrag, mens Region Sjælland vil øge sit bidrag. Aktiviteter: Budgettet giver mulighed for at bibeholde de fleste af de nuværende indsatsområder og aktiviteter. Udbredelse af ydelser: Budgettet vil give mulighed for udbredelse af virksomhedsservice, forprojektordning og det opsøgende arbejde i Danmark og en optimering af kontorernes nuværende aktiviteter. Ressourcer: Budgettet vil give mulighed for at ansætte 2 medarbejdere, som det vil kræve for at udbrede ovenstående ydelser til kommuner, universitet, virksomheder og region i hele den danske del af Greater Copenhagen geografien. Der er i beregningerne fra Sjælland kun medtaget udgifter til tre af Sjællands fire Bruxellesbaserede medarbejdere. Overføres den fulde bemanding til foreningen, vil der kun være mulighed for at ansætte 1 medarbejder. Ambitionsniveau: Denne model vil give mulighed for at udbrede ydelser i Region Sjælland, som erfaringerne fra CPHEU har vist giver god effekt. Det nuværende serviceniveau holdes, men ambitionsniveauet øges ikke.

136 SCENARIE 3: 5 KR. PER INDBYGGER Budget: Region Hovedstadens medlemmer vil sænke sit bidrag mens Region Sjælland vil øge sit bidrag. Budgettet vil lægge tæt på summen af de to kontorers nuværende budgetter. Aktiviteter: Det vil ikke være muligt at holde det nuværende niveau af aktiviteter, ydelser og serviceniveau for alle aktører i begge regioner. Udbredelse af ydelser: Der vil være begrænset mulighed for at udbrede ydelser som forprojektordning, virksomhedsservice og opsøgende arbejde i DK til en større geografi uden flere ressourcer. Det vil betyde en forringelse af den nuværende service for Hovedstadsregionens medlemmer. Modellen vil være et løft for Region Sjælland. Ressourcer: Der vil være muligt for at ansætte 1 ekstra medarbejder, dog omfatter udgifterne fra Sjællands EU-kontor kun tre af Sjællands fire Bruxelles-baserede medarbejdere. Overføres den bemanding til foreningen vil der ikke være mulighed for at yderligere ansættelser til udbredelse af ydelser som nævnt ovenfor. Ambitionsniveau: Denne model giver ikke mulighed for at udbrede alle ydelser til hele geografien og vil sænke ambitionsniveauet i Region Hovedstaden.

137 3.13 Greater Copenhagen EU Office - Godkendelse af aftale om økonomisk grundlag samt vedtægter

138 Vedtægter for Greater Copenhagen EU Office Vedtægter for Greater Copenhagen EU Office Region Hovedstaden, Kommunekontaktråd Hovedstaden (herefter KKR Hovedstaden), Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Copenhagen Business School stiftede den 2. november 2016 foreningen Copenhagen EU Office, som med virkning fra 1. januar 2017 har drevet parternes fælles EUkontor i Bruxelles under navnet Copenhagen EU Office. Region Sjælland og Kommunekontaktråd Sjælland (herefter KKR Sjælland) har drevet fælles EU-kontor under navnet Zealand Denmark siden beslutning af 18. april 2017 i Kommunekontaktudvalget (KKU) om etablering af et samarbejde mellem kommunerne i regionen og Region Sjælland om et fælles kontor i Bruxelles. Medlemmerne bag de to EU-kontorer ønsker fremadrettet at drive fælles EU-kontor under navnet Greater Copenhagen EU Office. Foreningen bag Copenhagen EU Office videreføres med disse nye vedtægter inklusive et bredere formål, en bredere medlemskreds og en ændret sammensætning af bestyrelsen. Der skabes mulighed for, at Roskilde Universitetscenter (RUC) kan optages som medlem. Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Greater Copenhagen EU Office. Stk. 2 Foreningen har hjemsted på den adresse, hvor Region Hovedstaden har hovedsæde. Formål 2 Foreningens formål er, at drive et EU-kontor i Bruxelles, som understøtter medlemmernes arbejde med forskning, innovation, regionaludvikling og erhvervsfremme i den del af Greater Copenhagen, som udgøres af Region Sjælland og Region Hovedstaden. Greater Copenhagen EU Office skal bidrage til, at de to regioner bliver en del af en metropol med høj jobskabende vækst og livskvalitet og et internationalt knudepunkt for excellent forskning og banebrydende innovation. Kontorets overordnede fokus er, at: - tiltrække EU-midler til medlemmerne, - styrke medlemmernes muligheder for engagement i EU s forsknings- og innovationsdagsorden, - fremme medlemskredsens netværk, viden om og ageren i EU, - øge medlemskredsens indflydelse på EU s strategier og initiativer herunder programudmøntning, - bidrage til, at medlemskreds og Greater Copenhagen får en stærk fælles international profil og synlighed i EU. Kontoret driver sin virksomhed under hensyntagen til Lovbekendtgørelse nr. 820 af 28. juni 2016 om erhvervsfremme og regional udvikling 9 og 13, og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 170 af 5. februar 2017 om regionsrådenes levering af sygehusydelser m.v. til og samarbejde med offentlige myndigheder og private virksomheder som ændret ved bekendtgørelse nr af 5. december Stk. 2 Kontoret udfører opgaver for foreningens medlemmer i henhold til en af bestyrelsen godkendt strategi. Kontoret kan herudover yde rådgivning inden for de i stk. 1 nævnte områder til erhvervslivet i regionen.

139 Tilbud om rådgivning står åben for erhvervslivet eller andre aktører, hvis virke ligger inden for målene i den regionale vækst- og udviklingsstrategier i de to regioner eller i erhvervsfremmeloven. Dog må det ikke være konkurrenceforvridende i forhold til private udbydere af rådgivning. Medlemmer 3 Region Hovedstaden, Region Sjælland, de enkelte kommuner i de to regioner, Kommunekontaktrådene i de to regioner samt universiteter/vidensinstitutioner (herefter benævnt vidensinstitutionerne) kan optages som medlem af foreningen. Stk. 2 Ved indmeldelse som medlem indbetales kontingent forholdsmæssigt for det regnskabsår, i hvilket indmeldelsen finder sted. Stk. 3: Medlemskommunerne i de to regioner repræsenteres i foreningen af de to kommunekontaktråd, herunder ved indkaldelse til generalforsamling, som sker direkte til kommunekontaktrådene på vegne af medlemskommunerne, på generalforsamlingen og i bestyrelsen. Undtaget er Københavns Kommune, der repræsenterer sig selv på generalforsamlingen og i bestyrelsen. Generalforsamling 4 Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen. Stk. 2 Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden den 1. juli. Indkaldelse sendes skriftligt til medlemmerne mindst 10 uger inden afholdelse, således at medlemmerne kan nå at drøfte generalforsamlingens punkter på et ordinært møde i medlemmernes kompetente organer inden generalforsamlingen. I indkaldelsen angives tid og sted for generalforsamlingen samt dagsorden, hvoraf det fremgår, hvad der skal behandles på generalforsamlingen. Øvrige bilag til dagsorden for generalforsamlingen udsendes senest 8 uger før afholdelsen. Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen til generalforsamlingen, skal meddeles bestyrelsen skriftligt og med angivelse af begrundelse senest 6 uger før generalforsamlingen og udsendes til medlemmerne senest 4 uger før generalforsamlingen. Der kan kun tages stilling til forslag, der er optaget på dagsordenen som ovenfor anført, med mindre medlemmernes repræsentanter på generalforsamlingen godkender, at forslaget optages på dagsordenen. Stk. 3 Den ordinære generalforsamlings dagsorden skal som minimum omfatte følgende punkter: 1. Valg af dirigent 2. Valg af bestyrelsen efter indstillinger fra medlemmerne (dette punkt er kun på generalforsamling (enten ordinær eller skriftlig) hvert 4. år efter valg jf. 5) 3. Fremlæggelse af bestyrelsens årsrapport til godkendelse 4. Fremlæggelse af regnskab til godkendelse 5. Forelæggelse af det aktuelle års budget til orientering 6. Fremlæggelse af kontingent for det kommende regnskabsår i henhold til vedtægterne 7. Valg af revisor 8. Indkommende forslag 9. Eventuelt

140 Stk. 4 Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen beslutter det, eller når ét medlem opfordrer bestyrelsen hertil. Ekstraordinær generalforsamling indkaldes skriftligt til medlemmerne med mindst 3 ugers varsel. Stk. 5 Generalforsamlingen kan afholdes ved fremmøde eller skriftligt. Kommunekontaktrådene, regionsrådene, vidensinstitutionerne og Københavns Kommune kan hver deltage med højest 3 repræsentanter på generalforsamlingen. Stk. 6 Generalforsamlingen er beslutningsdygtig, når mindst én repræsentant fra hvert regionsråd, hvert kommunekontaktråd, hver vidensinstitution og Københavns Kommune er til stede, eller når generalforsamlingen afholdes skriftligt. Beslutninger på generalforsamlingen forudsætter enighed mellem de fremmødte repræsentanter ved fysisk generalforsamling og enighed mellem alle regioner, kommunekontaktråd, vidensinstitutioner og Københavns Kommune ved skriftlig generalforsamling, jf. proceduren i 4, stk. 7. Skt. 7 Skriftlig generalforsamling indkaldes efter reglerne i 4. Ved skriftlig generalforsamling udarbejdes beslutningsreferat på baggrund af regionsrådenes, kommunekontaktrådenes, vidensinstitutionernes og Københavns Kommunes skriftlige tilkendegivelser til den indkaldte generalforsamlings dagsordenspunkter, som efter formandskabets godkendelse udsendes til medlemmerne. Bestyrelse 5 Foreningen ledes af en bestyrelse og vælges af generalforsamlingen på følgende måde: - De to regioner indstiller hver ét (1) medlem - De to Kommunekontaktråd indstiller hver ét (1) medlem - Københavns Kommune indstiller ét (1) medlem - De fire vidensinstitutioner indstiller hver ét (1) medlem. - De to Vækstfora indstiller hver én (1) repræsentant fra regionernes erhvervsliv Sammensætningen af bestyrelsen er som følger KU, DTU, CBS og RUC 4 KKR Hovedstaden 1 KKR Sjælland 1 Region Sjælland 1 Region Hovedstaden 1 Københavns Kommune 1 Vækstforum Sjælland 1 Vækstforum Hovstaden 1 I alt 11 Stk. 2 Bestyrelsen varetager ledelsen af foreningens virksomhed. Bestyrelsen fastlægger de økonomiske, organisatoriske og administrative rammer for foreningens virksomhed i overensstemmelse med generalforsamlingens beslutninger. Stk. 3 Bestyrelsesmedlemmerne udpeges for fire år ad gangen, idet bestyrelsesperioden følger kommunalog regionalvalgsperioden. Udpegning skal ske hurtigst muligt efter et kommunal-/regionsvalg. Bestyrelsen vælges på en generalforsamling efter udpegning. Den gamle bestyrelse fungerer indtil en ny er udpeget. Stk. 4 Bestyrelsen udpeger af sin midte en formand og to næstformænd, der udgør et samlet formandskab. Formanden udpeges for 2 år ad gangen. Posten varetages skiftevis af en repræsentant fra et kommunekontaktråd i den ene medlemsregion og herefter af en repræsentant fra regionen i den anden medlemsregion. Den ene næstformand udpeges på samme måde blandt de regionale hhv. kommunale

141 bestyrelsesmedlemmer, som ikke udpeger formanden i en given 2-årig periode. Den anden næstformand udpeges blandt vidensinstitutionernes repræsentanter for 2 år ad gangen. Næstformændene varetager efter indbyrdes aftale formandens opgaver i dennes forfald. Stk. 5 Udtræder et bestyrelsesmedlem i løbet af bestyrelsesperioden, indstiller det organ, medlemmet repræsenterer, et nyt medlem. Stk. 6 Bestyrelsen mødes, når formandskabet bestemmer det, eller 2 af bestyrelsens medlemmer forlanger det. Der afholdes minimum 2 møder pr. år. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Bestyrelsen træffer beslutning ved simpelt flertal, dog skal mindst én repræsentant fra hver region, hvert kommunekontaktråd, én vidensinstitution og Københavns Kommune stemme for. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Formandskabet udsender dagsorden med indkaldelse til bestyrelsesmøde og sørger for, at der føres referat over bestyrelsens beslutninger. Bestyrelsen kan træffe beslutninger ved virtuelle eller skriftlige møder uden fysisk fremmøde, ligesom bestyrelsesmedlemmer kan meddele fuldmagt. Bestyrelsen træffer beslutning om procedure for virtuelle og skriftlige møder samt meddeling af fuldmagt i sin forretningsorden. Stk. 7 Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Stk. 8 Bestyrelsen modtager intet vederlag. Stk. 9 Bestyrelsen nedsætter en administrativ styregruppe, hvis opgaver er at forberede bestyrelsesmøder i samarbejde med direktøren for Greater Copenhagen EU Office og derudover indgå i den ledelsesmæssige dialog om kontorets arbejde og den strategiske udvikling. Styregruppen udarbejder sin egen forretningsorden, som godkendes af bestyrelsen. Kontingent 6 Kontingentet fra medlemmerne til foreningen udgør grundlaget for foreningens virksomhed. Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen for det kommende regnskabsår. Kontingent betales årligt og opkræves i løbet af 1. kvartal. Stk. 2 Medlemskommunerne betaler et samlet kontingent, således at hver medlemskommune betaler sin forholdsmæssige del af det samlede kontingent ud fra sit indbyggertal i forhold til medlemskommunernes samlede indbyggertal. Kontingent for kommuner er baseret på 2,125 kr./indbygger som i 2018-tal svarer til i alt kr. Medlemsregionerne betaler hvert et kontingent, og medlemsregionernes forholdsmæssige andel fordeles efter disses indbyggertal set i forhold til medlemsregionernes samlede indbyggertal. Regionerne betaler 3,125 kr./indbygger, som i 2018-tal svarer til i alt kr. Stk. 3 Vidensinstitutioner betaler individuelt et kontingent, som i 2018-tal er fastsat til kr. for henholdsvis Københavns Universitet og DTU, og kr. for henholdsvis CBS og RUC. Kontingent for 2019 vil for alle medlemmer beregnes på basis af en pristalsregulering af nævnte 2018-tal. Stk. 4 Udgangspunktet for generalforsamlingens fastsættelse af kontingent er en regulering af kontingentet fra år til år i forhold til pris- og lønudviklingen på det kommunale område (i henhold til Økonomiaftale med regeringen). Hæftelse, formue og tegningsret 7 For de forpligtelser, der påhviler foreningen, hæfter alene foreningens formue.

142 Stk. 2 Intet medlem har noget krav på foreningens formue. Stk. 3 Foreningen tegnes af formanden og af foreningens direktør i forening. Der kan meddeles enkeltpersoner prokura. Personale 8 Foreningens personale ansættes i Region Hovedstaden og udlånes til foreningen mod afholdelse af afledte udgifter og i henhold til særskilt aftale. Stk. 2 Efter indstilling fra styregruppen og beslutning af bestyrelsen ansætter Region Hovedstaden en direktør, der har det daglige ledelsesansvar for Greater Copenhagen EU Office, og som i det daglige refererer til styregruppen og ellers til bestyrelsen. Stk. 3 Øvrigt personale i foreningen ansættes og afskediges af foreningens direktør. Afskedigelse blandt foreningens øvrige personale forudsætter forudgående orientering af styregruppen. Stk. 4 Foreningens personale er omfattet af Region Hovedstaden personalepolitikker. I det omfang der er behov for lokale personalepolitikker, fastlægger direktøren disse i samråd med det øvrige personale. Revision 9 Foreningens regnskabsår følger kalenderåret. Regnskabet revideres af en statsautoriseret revisor og forelægges den ordinære generalforsamling til godkendelse. Udtrædelse 10 Udmeldelse af foreningen sker ved skriftlig henvendelse til Greater Copenhagen EU Office med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. Et medlem, der udtræder af foreningen, har ingen krav på tilbagebetaling af kontingent eller på andel af foreningens formue. Hvis det udtrædende medlem er repræsenteret i bestyrelsen udtræder denne eller disse repræsentanter ligeledes af bestyrelsen. Såfremt generalforsamlingen beslutter at hæve kontingentet for det kommende kalenderår ud over den forventede prisudvikling, kan udmeldelse dog ske med varsel senest 6 uger efter generalforsamlingen, med virkning for det kommende kalenderår. Vedtægtsændringer og opløsning 11 Ændring af foreningens vedtægter må, for at være gyldige, vedtages på en generalforsamling indkaldt og afholdt efter principperne i 4. Til vedtagelse kræves enighed mellem repræsentanterne fra regionerne, kommunekontaktrådene, Københavns Kommune og vidensinstitutionerne. Stk. 2 Opløsning af foreningen kræver vedtagelse på en generalforsamling indkaldt og afholdt efter principperne i 4, og forudsætter enighed mellem repræsentanterne fra regionerne, kommunekontaktrådene, Københavns Kommune og vidensinstitutionerne. Dog skal samtlige medlemmer af foreningen orienteres om forslaget om opløsning mindst 12 uger før generalforsamlingen. Generalforsamlingen træffer i forbindelse med opløsning beslutning om anvendelse af foreningens formue. Såfremt det besluttes, at foreningens nettoformue på opløsningstidspunktet udbetales til medlemmerne, tilkommer der Københavns Kommune, KKR Hovedstaden, Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Copenhagen EU Office og Region Hovedstaden et beløb svarende til egenkapitalen opgjort den 31. december 2018 forlods, da disse parter indskød et beløb af tilsvarende størrelse i foreningen i forbindelse med disse vedtægters godkendelse.

143 Overgangsbestemmelser 13 Den første bestyrelsesperiode efter den ekstraordinære generalforsamling i Copenhagen EU Office den [indsæt dato] løber fra generalforsamlingens afholdelse til udpegning af en ny bestyrelse efter indgangen til den nye kommunal- og regionalvalgsperiode den 1. januar Stk. 2 Region Sjælland, KKR Sjælland og Roskilde Universitet (RUC) indtræder som medlemmer af foreningen umiddelbart efter afholdelse af den ekstraordinære generalforsamling den [indsæt dato]. Vækstforum Sjælland indtræder på samme vilkår som Vækstforum Hovedstaden. Stk. 3 Region Hovedstaden, Region Sjælland, KKR Hovedstaden, KKR Sjælland, Københavns Kommune, Roskilde Universitet, Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Copenhagen Business School skal godkende disse vedtægter inden generalforsamlingen. De pågældende indstiller samtidigt medlemmer af bestyrelsen til generalforsamlingens godkendelse efter disse vedtægters 5, stk. 1, der beskriver bestyrelsessammensætningen efter optag af nye medlemmer efter 13, stk. 2. Deres indtræden følger stk. 1 Stk. 4 Formanden i foreningens første bestyrelsesperiode udpeges blandt repræsentanterne fra X [skal afklares]. Stk. 5 Vedtægterne træder i kraft den 1. januar 2019 eller snarest derefter, forudsat at alle godkendelser som beskrevet i 13 er på plads. Således revideret på den ekstraordinære generalforsamling den [indsæt dato]. Således vedtaget på generalforsamling den [indsæt dato].

144 3.15 Kommunekvoter 2019

145

146

147

148

149

150

151

152

153

154

155

156

157

158

159