Strategi 2015: En situationsanalyse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi 2015: En situationsanalyse"

Transkript

1 Strategi 2015: En situationsanalyse

2 Indhold 1. Forord Danskerne dyrker idræt som aldrig før efterspørgslen efter idræt Den stille Revolution fortsætter - Børn og unge - Ældrebyrde eller ældrepotentiale - Danskerne målt med europæiske alen - Kendskab til DGI 3. Idrættens aktører dog undtaget DGI Danmarks Idræts-Forbund nye strategier - Firmaidrætten nyt image - De Danske Skytteforeninger for hele familien - Statslige og halvstatslige institutioner et voksende netværk - Kommerciel idræt et marked i vækst 4. Nedskæringer truer - idrætten i den offentlige sektor Kommunalreformen har styrket idrætten - Statens idrætspolitik en uoverskuelig mangel på fokus - Den Europæiske Union - ny traktat - Offentlige tilskud til idræt 5. Haller og nye rum til idræt Ny udbygningsbølge af haller - Byens rum og naturen - Faciliteter til eliteidræt - Ejerformer og partnerskaber 6. Livskvalitet og samfundsøkonomi motion som sygdomsforebyggelse M i KRAM - At føje liv til årene - 4 milliarder kan spares ved øget fysisk aktivitet - Barrierer for adfærdsændring - Idrætsforeningernes potentiale - Sundhed i DGI 7. Idrætten i uddannelserne en skyggetilværelse Idræt: Et stort fag med dårlig kvalitet - Ungdomsuddannelserne - De videregående uddannelser og forskning 8. Idrætten i medierne et spørgsmål om opmærksomhed Kampen om opmærksomheden - DGI i medierne - DGIs egne medier - Sociale medier: En teenager bliver (mere) moden 9. Idræt og forretning passion og afkast Krisen har ramt sportssponsorater - Et stort potentiale - DGIs sponsorarbejde 10. Danske Idrætsforeninger foranderligt og blomstrende Foreninger i vækst - Næsten alle børn har prøvet at dyrke idræt i en idrætsforening - Voksne efterspørger motion - Ældre foretrækker foreninger - Medlemstyper - Foreningsudviklingen - Flere danskere end nogensinde er frivillige 11. Foreningernes udfordringer de menneskelige ressourcer DGIs foreningspanel - Menneskelige ressourcer efterlyses 12. DGIs medlemmer vækst og forskydninger Medlemsvækst og aktivitetsforskydninger - Nye befolkningsgrupper i DGI - Forskydninger i landsdelsforeningerne Foreningernes forventninger til DGI fællesskab og uddannelse Kendskab og forventninger 14. DGI s økonomi Landsforeningen - Landsdelsforeningerne - Medarbejdere, omsætning og medlemstal 15. Landsdelsforeningerne et broget billede med forskellige muligheder og resultater Stor spændvidde - DGI Nordjylland - DGI Nordvest - DGI Vestjylland - DGI Midtjylland - DGI Østjylland - DGI Sydøstjylland - DGI Sydvest - DGI Sønderjylland - Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger - DGI Fyn - DGI Vestsjælland - DGI Nordsjælland - DGI Roskilde - DGI Storkøbenhavn - DGI Storstrømmen - DGI Bornholm 16. Kulturen i DGI typer og identiteter Den klassiske, den sociale og den moderne - Kulturer og traditioner - En sammenhængende organisation 17. Litteratur og kilder

3 1. Forord - om søkort og strategier Eet er et Søe-Kort at forstaae, Eet andet, Skib at føre moraliserer Ludvig Holberg i slutningen af komedien Den politiske Kandestøber. Selvom udsagnet efterhånden er noget fortærsket, rummer det på mange måder essensen af det arbejde, der forestår med vedtagelsen og virkeliggørelsen af DGI s strategi mod Selve strategien kan billedligt talt sammenlignes med det at fastlægge en kurs på et søkort. Strategien indeholder et mål svarende til destinationen for togtet, og den kurs der skal føre til målet/destinationen kan sammenlignes med de delmål eller handlinger, en strategi skal indeholde. Men for at kunne lægge en kurs, skal navigatøren være helt sikker på sin nuværende position på sit udgangspunkt. Hvis ikke positionsbestemmelsen er præcis, kan en ellers rigtig kurs føre til en forkert destination. En situationsanalyse kan i dette billedsprog sammenlignes med en positionsbestemmelse. Situationsanalysen er et forsøg på at beskrive udgangspunktet for de handlinger, der skal føre til målet for strategien. Situationsanalysen er så at sige basis for fastlæggelsen af de målsætninger, der skal realisere visionen for strategien. Analysen fremlægges nu til kommentering og diskussion. Alt kan selvfølgelig kommenteres, men vigtigst er det at tage stilling til de udfordringer, der er identificeret. Er det de vigtigste udfordringer? Og er de formuleret på en måde, der kan danne grundlag for relevante handlinger? Som supplement til denne situationsanalyse er der også udarbejdet en situationsanalyse for hver idræt i DGI. Disse analyser kan downloades fra det fælles drev på DGI s server og indgår også i høringsfasen. Med henvisningen til Den politiske Kandestøber er det også antydet, at det ikke er tilstrækkeligt at forstå et søkort og at kunne lægge en kurs. Realiseringen af en strategi forudsætter et politisk håndværk og en kompetent ledelse. Og det var her, Holbergs figur den stakkels borgmester Herman fejlede. Han mestrede den politiske proces i teorien. Han havde læst alle de rigtige bøger. Men da det kom til praksis, var han ynkelig. En strategi får derfor også først værdi, når den føres ud i livet. Vi er overbeviste om, at DGI gennem foreningen af de ressourcer, de folkevalgte, de frivillige og de ansatte tilsammen kan mobilisere, vil være i stand til at undgå den fælde, som Holberg advarede imod. Nærværende situationsanalyse er et forsøg på at skabe et overblik over DGI s aktuelle udfordringer internt og eksternt. Vi har forsøgt at samle al relevant viden om mange af de faktorer, der kan have betydning for DGI s udvikling de kommende år. Beskrivelsen munder ud i et forsøg på at identificere en lang række udfordringer, som DGI står over for udfordringer, som skal danne grundlag for at fastlægge og prioritere målsætninger og handlinger i den kommende strategi. Vi ser frem til både at få fastlagt den rigtige kurs og at nå frem til destinationen. S2015 teamet Søren Brixen, Kirsten Harkjær Larsen, Jette Velling Lindholm, Karen Friis Nielsen og Søren Riiskjær. September I udarbejdelsen af analysen har vi gjort brug af en række meget forskelligartede kilder. Vi har forsøgt at samle de nyeste forskningsresultater, vi har gjort brug af en række forskellige databaser både de offentligt tilgængelige og de mere skjulte og vi har selv indhentet oplysninger, ikke mindst gennem det nyoprettede foreningspanel. 3

4 2. Danskerne dyrker idræt som aldrig før - efterspørgslen efter idræt Den stille Revolution fortsætter Idrætsdeltagelsen - og dermed efterspørgslen på idræt - er vokset eksplosivt de seneste årtier, og idrætsbilledet er blevet meget bredere og langt mere mangfoldigt. Andelen af voksne, der dyrker idræt, er firedoblet siden Samtidig er danskernes idrætsdeltagelse blevet mere alsidig og udfoldes i flere forskellige sammenhænge end tidligere. Aerobic, vandreture, jogging og styrketræning, er de aktiviteter, hvor idrætsdeltagelsen er steget mest de seneste tyve år. I 2007 udgjorde disse sammen med gymnastik, svømning, cykelsport, fodbold, badminton og spinning top ti i danskernes foretrukne idrætsvalg. Men også gammelkendte idrætsaktiviteter, som udfoldes i nye former, for eksempel mountainbike, beachvolley, futsal eller biathlon, har udvidet listen over danskernes aktivitetsmuligheder. Aktiviteterne opstår som kombinationer eller variationer af klassiske idrætsgrene. De mange valgmuligheder bidrager til forøgelsen i idrætsdeltagelsen. Dertil kommer, at idræt, motion, leg og bevægelse har fundet plads i nye arenaer. Det giver danskerne nye indgange til at være fysisk aktive. SFO en og computerspillet Wii er blot to eksempler. Også internettet og den nye teknologi giver anledning til nye former for udfoldelse i nye rammer. Et oplagt eksempel er aktiviteten geocaching, som findes på nettet på og fremstår som en ny familievenlig aktivitet, der kan rumme både natur- og kulturoplevelser. De omfattende ændringer i danskernes idrætsdeltagelse kan sammenfattes i en række centrale punkter: Væksten i idrætsdeltagelsen er især båret af voksne over 40 år og af kvinder, primært med fitness og motionsaktiviteter (jf. fig. 01 og fig. 02). Teenagere og yngre voksne er for første gang registreret som mindre aktive, end de tidligere har været. Under halvdelen af de årige er regelmæssigt aktive, mens seniorerne er mere aktive end nogensinde. Idrætsdeltagelsen er steget jævnt på alle uddannelsesniveauer siden 1975, og kløften mellem de dårligst uddannedes deltagelse og de bedst uddannedes er blevet mindre men den eksisterer fortsat. Det er ikke nyt, at forskellige aktiviteter appellerer til forskellige grupper med forskellige uddannelsesniveauer, men det er interessant, at aktiviteter kan ændre status (og karakter). Et eksempel er styrke mænd kvinder Figur 01: Andelen af den voksne danske befolkning, der dyrker idræt, fordelt på køn Figur 02: Andelen af den voksne danske befolkning, der dyrker idræt, fordelt på alder

5 træning, som i dag appellerer mest til personer med lange videregående uddannelser, mens aktiviteten for ti år siden var mere populær blandt faglærte end blandt personer med højere erhvervs-/uddannelsesniveau. Styrketræning har i samme periode ændret karakter fra ren muskelopbygning til en mere alsidigt forebyggende aktivitet. Det viser, at aktiviteter ikke er stationære, men at karakter, kultur eller image kan ændres. Ændringerne i idrætsdeltagelsen er karakteriseret ved en bevægelse væk fra sporten hen mod motion og fitness eller fra aktiviteter, der dyrkes på hold og på faste tidspunkter, til aktiviteter, der kan dyrkes alene eller i mindre grupper og på selvvalgte tidspunkter (jf. fig. 03). Idrætsaktive danskere sammensætter deres idrætsliv af flere aktiviteter. I dag deltager en idrætsaktiv person i gennemsnit i tre aktiviteter, mens det i 1975 og 1998 var hhv. 1,4 og 2,0 aktiviteter. I dag foretrækker voksne danskere motionsaktiviteter som vandring, jogging, styrketræning og gymnastik. Væksten er størst i aktiviteter, hvor den sundhedsmæssige og kropslige effekt er den primære, hvor bevægelsesmønstrene er enkle og dermed lettere at mestre, og hvor tilgængeligheden stor. Hvor aktiviteterne i 1970 erne flyttede ind i nyetablerede haller, er der i dag en tendens til, at flere og flere danskere søger ud i natur og byrum for at dyrke motion. Danskerne har typisk flere motiver til at dyrke idræt. Men det altdominerende motiv drejer sig om at komme i form, som næsten ¾ af danskerne peger på som deres væsentligste drivkraft. En stor andel træner eller dyrker idræt for at tabe sig (26 %), mens hver femte dyrker motion for at have det sjovt (22 %), koble af (22 %) eller for at være sammen med andre (22 %). Samlet kan man sige, at tilvæksten i idrætsdeltagelsen er sket, fordi flere befolkningsgrupper er begyndt at dyrke idræt, at de dyrker en meget bredere vifte af aktiviteter, at de har mulighed for at gøre det i flere arenaer end tidligere, og at bevæggrundene for at dyrke idræt udgør en meget bred vifte med sundhed som det dominerende tema. Det nye århundrede er med analytiker ved Idrættens Analyseinstitut Maja Pilegaards ord, en tid, hvor sport og motion er blevet en livsstil, der indgår som en del af ens identitetsdannelse i en travl hverdag. Figur 03: Andelen af den voksne danske befolkning, der dyrker forskellige idrætsaktiviteter Gymnastik Fodbold Badminton Svømning Håndbold Jogging Styrketræning Tennis Golf Rulleskøjter Motionscykling Aerobic Spinning 5

6 Børn og unge De seneste ti år er der sket en polarisering i idrætsdeltagelsen blandt børn og unge. På den ene side er idrætsaktive børn mere idrætsaktive end før. De bruger lige over en halv time mere om ugen på idræt end for ti år siden. På den anden side er flere børn inaktive, idrætsdeltagelsen topper tidligere og frafaldet blandt teenagere er større i dag end for ti år siden. Samlet set er der færre børn og unge, der dyrker idræt i dag end for ti år siden. Andelen af idrætsaktive børn og unge er faldet fra 89 % til 85 % - størst i aldersgruppen år og større blandt drenge end blandt piger. Faktisk er de yngste piger blevet mere aktive. Lige over halvdelen af alle børn er aktive i mere end fire timer om ugen. Men den mindst aktive fjerdedel bruger blot to timer om ugen på idræt. Børn navnlig piger - af forældre, der begge er født i udlandet, er mindre idrætsaktive end børn af forældre med dansk oprindelse. Børn har i vid udstrækning fastholdt et traditionelt idrætsmønster med fodbold, svømning og gymnastik som de mest populære idrætsgrene. Håndbold og badminton er også populære, men er de seneste ti år rykket ned på hitlisten til fordel for trampolin (inkl. havetrampolin) og jogging/motionsløb. Desuden er børn i højere grad end voksne aktive i holdspil og individuelle aktiviteter med og uden bold. I teenageårene ændres idrætsmønstret i retning af flere individuelle aktiviteter. Forklaringen på polariseringen mellem aktive og inaktive børn kan ifølge Maja Pilegaard ligge i flere forhold. Det ene er, at børn og unge møder idræt i flere arenaer i dag end tidligere, og at de aktive vælger til, mens de, der ikke er aktive, vælger fra i alle arenaer. De har svært ved at bryde den onde cirkel alene. Det andet forhold er, at idrætsgrene opbygget om traditionel træningsstruktur stiller stigende krav til børn ikke mindst i sammenhæng med stigende alder. Her er et uopfyldt behov for ikke konkurrenceprægede motionsaktiviteter. Det giver større tryghed. Men den altafgørende forklaring på uligheden hænger sammen med forældrene, deres socio-økonomiske baggrund og deres idrætsinteresse. Det eneste der muligvis kan kompensere lidt for disse forhold er nærhed til faciliteter og andre rum til idræt og leg. Ældrebyrde eller ældrepotentiale Befolkningens alderssammensætning har siden 2. verdenskrig undergået markante ændringer ændringer, som ikke er set tidligere. Før det første var der i årene umiddelbart efter krigen et meget højt fødselstal. Denne såkaldte efterkrigsgeneration blev den første generation med en højt profileret ungdomskultur, og det er den generation, der i de kommende årtier vil tegne det, der ofte kaldes ældrebyrden. Omvendt betød ændrede familiemønstre, at fødselstallet faldt markant fra midten af 1960 erne frem til slutningen af 1980 erne. Det er den generation, der nu og i de kommende årtier vil udgøre den erhvervsaktive del af befolkningen. For idrætten og idrætsdeltagelsen får den ændrede befolkningssammensætning afgørende betydning. Tidligere blev idrætten med rette - udelukkende anskuet som en børne- og ungdomsbevægelse. Men i dag omfatter idrætsbevægelsen hvis man kan tale om en sådan - alle livsfaser og mange forskellige idrætsformer: fra små børns leg og bevægelse, til unges præstationssport, motion, fitness og adventure-aktiviteter til travle voksne, der forsøger at klemme fysisk aktivitet ind i en presset hverdag, og nutidens seniorer, som har både tid og ressourcer til at dyrke deres personlige idrætsinteresser. En fremskrivning af befolkningens alderssammensætning anno 2010 får kurverne til at vandre både op og ned. Nedslag med 15-års-intervaller i årgangene viser, at årgang 1940, som i dag er 70 år, består af knap borgere. Men om fem år vil gruppen af 70-årige være vokset med til knap Derfra knækker kurven til knap i år De kommende år må man således forudse et voksende behov for idrætsaktiviteter målrettet denne gruppe seniorer. 6

7 antallet af 55-årige vil ligge nogenlunde konstant fra borgere i 2010 til i år Derefter vil gruppen af 55-årige vokse kraftigt, dvs. med flere end titusinde til over i år På sigt vil der derfor opstå behov for aktiviteter for udøvere i 50-erne. antallet af 40-årige vil ligge på status quo mellem frem til år Derefter mindskes gruppen af 40-årige til under i Der vil altså være færre travle børneforældre at aktivere, ligesom der vil være færre forældre at rekruttere som trænere og ledere for deres børns idrætsaktiviteter. mens antallet af 25-årige i dag kun lige kryber op over i årgangen, vil antallet af 25-årige overstige frem mod år 2015 og kurven vil fortsætte i opadgående retning de efterfølgende år. I dagens medlemsstatistikker fylder denne aldersgruppe ikke meget, men det næste tiår vil der være et medlemspotentiale for foreninger, som ønsker at involvere denne aldersgruppe i foreningslivet. i dag består årgang 2000 af årige drenge og piger, men i 2015 vil der i den tilsvarende aldersgruppe, altså 10-årige drenge og piger, være og i 2020 blot Det er i disse årgange væksten i idrætsforeningerne har ligget de seneste år. Der er dog ikke i befolkningstallene udsigt til, at denne udvikling uden videre fortsætter. Danskerne målt med europæiske alen En måling fra Eurobarometeret af sport og fysisk aktivitet fra marts 2010 viser, at danskerne dyrker idræt oftere end gennemsnittet af EU-borgerne - både hvad angår regelmæssig idrætsudfoldelse i den organiserede idræt og fysisk aktivitet i hverdagen. 27 EU-lande er med i målingen, og Danmark indtager en tredjeplads efter Sverige og Finland, målt på ugentlig idrætsudfoldelse inden for den organiserede idræt. For begge nordiske broderlande gælder det, at 72 % af deltagerne i undersøgelsen svarer, at de dyrker motion mindst en gang om ugen. Blandt danskerne trækker 64 % i idrætstøjet mindst en gang om ugen. I hele EU ligger gennemsnittet på 40 %. Rapporten udnævner da også de nordiske lande som de EU-lande, der tager idrætsudøvelse mest seriøst. Blandt alle 27 EU-lande er der blot syv, hvor mere end halvdelen af befolkningen dyrker motion en gang om ugen. I bunden ligger Grækenland, hvor to ud af tre svarer, at de aldrig dyrker idræt. I 15 lande svarer mere end 50 % af deltagerne, at de aldrig dyrker sport, eller at de er aktive mindre end en gang om måneden. Resultaterne for de meget aktive, altså folk, der dyrker idræt fem gange om ugen, sender Danmark ned på en syvendeplads, mens Irland ligger i top stærkt forfulgt af Sverige. Figur 04: Idrætsdeltagelse i Danmark og EU Danmark EU Dyrker idræt regelmæssigt Dyrker idræt af og til Dyrker sjældent idræt Dyrker aldrig idræt 7

8 Det er i øvrigt påfaldende, at de idrætsaktive i Danmark tillægger det større betydning end i andre lande, at idrætsdeltagelsen er sjov og social. Målt på motion i hverdagen, for eksempel cykling, vandreture eller havearbejde, indtager Danmark en andenplads i kategorien fem gange om ugen og en førsteplads på den mere moderate mindst en gang om ugen. DGI bliver opfattet som værende mangfoldig (48 %), synlig (32 %) og tidssvarende (27 %). Der er dog en tendens til, at flere mænd, flere højtuddannede og flere fra hovedstadsområdet synes, at DGI er gammeldags snarere end tidssvarende. Andelen, der mener, at DGI er synlig, stiger med alderen. Omvendt er der flere i aldersgruppen år end i de andre aldersgrupper, der mener, at DGI er kvalitetspræget. 8 I målingen kalder man hverdagsmotion for uformel fysisk aktivitet, og 85 % af de danskere, der deltager i undersøgelsen, oplyser, at de er fysisk aktive i dagligdagen mindst en gang om ugen. På andenpladsen følger Holland og Sverige med 84 %, og på tredjepladsen Slovenien med 80 %. 14 % af EU-borgerne siger, at de aldrig er fysisk aktive. Portugal, Italien og Cypern ligger i bunden med hhv. 36, 33 og 32 %, som angiver, at de aldrig er fysisk aktive. I Danmark er det blot 4 %. På EU-plan tilkendegiver 20 %, at de kun sjældent rører sig. I Danmark er tallet 11 %. En tilsvarende international undersøgelse fra 2005 viser, at europæiske mænd generelt dyrker mere motion end europæiske kvinder, og at idrætsdeltagelsen falder proportionalt med stigende alder. Man kan sige, at på begge disse områder har Danmark sammen med Sverige og Finland revolutioneret det traditionelle idrætsmønster. Kendskab til DGI Blandt voksne danskere er kendskabet til DGI generelt stort, og opfattelsen positiv. Det viser en kendskabsanalyse foretaget af Capacent i april I den tilkendegiver 93 %, at de har hørt om DGI. Kun Team Danmark ligger på samme niveau. DIF ligger et stykke under. Flere over 35 år end under har hørt om DGI. Det samme gælder kendskabet til DIF og Team Danmark. Færre, dvs. knap halvdelen mener, at de har en klar fornemmelse af, hvilke værdier DGI står for. Det gælder i højere grad for mænd end for kvinder, jo ældre man er og for folk uden for hovedstadsområdet. Færre endnu, dvs. cirka en tredjedel ved, hvilke konkrete tilbud DGI har. Over halvdelen af befolkningen har en positiv opfattelse af DGI. Dertil kommer 22 %, som har en delvis positiv opfattelse. Kun to procent har en negativ opfattelse af DGI. Udfordringer Efterspørgslen på idræt er stærkt stigende især blandt de voksne og blandt kvinder. Det klassiske foreningstilbud (faste træningstider, turneringsdeltagelse m.v.) matcher ikke behovet hos de voksne idrætsudøvere, der har båret den store tilvækst i idrætsdeltagelsen. Idrætsdeltagelsen udfolder sig på nye arenaer og under nye former. Nye idrætsaktiviteter, der ikke er baseret på regler og standardisering, vokser frem. Danskerne sammensætter nu deres idrætsdeltagelse af flere idrætsaktiviteter end før. Danskerne er i gennemsnit aktiv i 3,0 forskellige aktiviteter på én gang mod tidligere 1,4. Sundhed og fitness er afgørende drivkræfter for de voksne motionister. Unge er mindre idrætsaktive end før, og frafaldet er større end tidligere. Børn af udenlandske forældre er mindre aktive end børn af forældre med dansk oprindelse. I de kommende år vil aldersgruppen, der omfatter efterlønnere og pensionister, vokse betragteligt. Kendskabet til DGI er meget stort blandt danskerne, men der er en usikkerhed om, hvad DGI står for det gælder især de yngre og beboerne i hovedstadsområdet.

9 9

10 3. Idrættens aktører - dog undtaget DGI 10 Danmarks Idræts-Forbund nye strategier DIF er den nationale paraplyorganisation for 60 specialforbund, der hver især er organiseret ud fra en specifik idrætsdisciplin, hvorom der er opbygget et system af mesterskabsturneringer fra det lokale til det globale niveau. DIF omfatter godt 1,6 mio. medlemmer i ca klubber et tal, der har ligget rimeligt stabilt de seneste ti år. Specialforbundene forvalter de internationalt fastsatte regler, tilrettelægger turneringer og udtager landshold m.v. til deltagelse i internationale turneringer. Fokus i specialforbundenes arbejde vil ofte være rettet mod eliten. Ifølge den såkaldte KPMGrapport anvendte specialforbundene i 1999 i gennemsnit 60 % af deres ressourcer på elitearbejde. Intet tyder på, at denne andel skulle være blevet mindre tværtimod. Især i de større forbund er der de senere år gennemført en målrettet satsning i samarbejde med Team Danmark, som i stigende grad stiller krav om medfinansiering fra forbundenes side som forudsætning for tilskud fra Team Danmark. Specialforbundene modtager ca. 75 % af DIF s samlede indtægter. Det har længe været DIF s erklærede målsætning, at der på nationalt niveau dannes en enhedsorganisation for al idræt i Danmark med henblik på at afskaffe uhensigtsmæssigt dobbeltarbejde og ressourcespild og med henblik på at stå stærkere i varetagelsen af dansk idræts interesser. Forsøgene på at skabe en sådan enhedsorganisation brød imidlertid sammen på grund af intern modstand i nogle af DIF s store specialforbund især hos DBU. På DIF s seneste årsmøde (maj 2010) advarede formanden i sin mundtlige beretning specialforbundene mod at tænke for snævert på egen idræt. Han opfordrede i stedet forbundene til at tænke på helheden i DIF og pegede i den forbindelse på en forstærket indsats over for voksne motionister, en styrkelse af den samfundsmæssige profil i form af en øget indsats inden for integration og skolesamarbejde samt en forstærket indsats med at brande DIF-familien. En satsning på disse områder er ifølge formanden nødvendig for at ruste DIF til den kommende analyse af den samlede idræts finansiering og organisering i Danmark en analyse, som skal sættes i værk forud for en revision af spillelovgivningen i Firmaidrætten nyt image Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF) arbejder for at motivere arbejdspladserne til firmaidræt og sundhedsfremme. Forbundet omfatter 89 lokale firmaidrætsforeninger fordelt over det meste af landet samt en række såkaldte brancheforbund. DFIF har i alt medlemmer et tal, der har været svagt faldende siden årtusindskiftet. I kølvandet på de forliste fusionsplaner mellem DIF og DGI i 2008 blev der gennemført en samtalerunde med DFIF med henblik på at afdække mulighederne for en sammenlægning af DGI og DFIF til en fælles breddeidrætsorganisation. Det stod imidlertid hurtigt klart, at DFIF på nuværende tidspunkt ikke ønskede at indgå i en forpligtende proces, der kunne lede frem til en egentlig sammenlægning. På den baggrund gjorde DGI det klart, at den hidtidige forståelse om, at DGI ikke ville udvikle tilbud om idræt på arbejdspladsen, ikke længere var gældende. Firmaidrætten (som den kaldes nu) har de seneste par år gennemgået en moderniseringsproces med henblik på at skabe en klarere profil og en mere markant branding. De Danske Skytteforeninger for hele familien De Danske Skytteforeninger (DDS) dannedes i sin nuværende form i forbindelse med etableringen af DGI i Skytteafdelingen i det daværende DDSG&I udskiltes i en uafhængig organisation, der modtager et fast tilskud af overskuddet fra Danske Spil via DGI svarende til 14,7 % af udlodningen til DGI. Men historisk kan trådene trækkes tilbage til etableringen af det, der også dengang hed De Danske Skytteforeninger i DDS har indgået en associeringsaftale med DGI. DDS har ca medlemmer i 762 medlemsforeninger. Medlemstallet har været svagt stigende de senere år. Aktiviteterne er opdelt i pistolskydning og geværskydning. På samme måde som DGI er DDS opbygget om 15 landsdelsforeninger. DDS lægger vægt på, at skydning er en idræt for hele familien og satser på bredden og på det sociale i alle arrangementer. Men DDS holder samtidig fast i, at skydning også er konkurrenceidræt, og de arrangerer Danmarksmesterskaber i alle discipliner - både indendørs og udendørs.

11 I 2009 indgik DGI og DDS en aftale om at integrere administrationen på de to landskontorer i Vingsted. Statslige og halvstatslige institutioner et voksende netværk I regi af Kulturministeriet er der gennem de seneste par årtier oprettet en række institutioner til varetagelse af forskellige idrætspolitiske områder. Team Danmark er oprettet ved lov og varetager den overordnede planlægning af eliteidrættens udvikling i Danmark. Institutionen modtager årligt ca. 80 mio. kr. af overskuddet fra Danske Spil. Dertil kommer en række sponsorindtægter, tv-indtægter, indtægter fra fonde m.v. Disse indtægter har gennem de seneste år været faldende. Som led i regeringens strategi for tiltrækning af internationale eliteidrætsbegivenheder modtager Team Danmark ekstraordinært 10 mio. kr. pr. år i fire år til udvikling af talenter. Udviklingen i international eliteidræt har foranlediget Team Danmark til at fokusere på og prioritere færre specialforbund med et åbenlyst potentiale for internationale resultater. Det har resulteret i en skærpet konkurrence blandt specialforbundene om at komme i betragtning til støtte fra Team Danmark med en yderligere prioritering af midler til eliteidræt i en række specialforbund til følge. Anti Doping Danmark (ADD) er også oprettet ved lov og skal i samarbejde mellem regeringen og idrættens organisationer bekæmpe brugen af doping og styrke de grundlæggende værdier i både eliteidrætten og den brede folkelige idræt i Danmark. ADD skal i samarbejde med WADA og internationale samarbejdspartnere skabe optimale rammer for at løse ADD s opgaver i overensstemmelse med Lov om fremme af dopingfri idræt og internationale regler på området. Indsatsen mod motionsdoping i ADD har ikke fulgt med udviklingen på området. Det må konstateres, at motionsdoping i dag udgør et langt større problem i Danmark end doping i eliteidræt. Men ADD prioriterer fortsat indsatsen mod doping i eliteidræt langt højere end indsatsen mod motionsdoping. En øgning af antallet af kontroller i motionscentre og mulighed for at indkalde personer under mistanke for dopingmisbrug til kontroller med kort varsel har gennem de senere år været et stadigt mere påtrængende ønske fra DGI. I de senere år er Fonden også begyndt at arbejde aktivt med den overordnede planlægning samt med ledelse og organisering af eksisterende anlæg. Lokale- & Anlægsfonden er oprettet i forbindelse med en revision af spillelovgivningen i begyndelsen af 1990 erne. Fonden udvikler og støtter byggeri inden for idræt, kultur og fritid og tilbyder desuden rådgivning på området. Fonden stiller krav om faciliteter af en arkitektonisk og funktionel kvalitet, som kan inspirere udviklingen og skabe flere, bedre og nye muligheder for aktivitet. Fonden er dermed stærkt udviklingsorienteret. Det skyldes dels intentionen om at imødekomme de behov for fornyelse af idrætsanlæggene, som de store ændringer i befolkningens idrætsvaner de seneste årtier har affødt - en voldsom vækst i deltagelsen, forandret aktivitetsmønster, ændret aldersprofil, høj grad af selvorganisering og et aktivitetsniveau blandt kvinder på højde med mænds - dels intentionen om at prioritere fondens midler, så de skaber størst mulig effekt. Størstedelen af fondens midler i alt 64 % svarende til ca. 82 mio. kr. i er anvendt på idrætsbyggeri i forskellige afskygninger. De senere år har især fornyelsen af den klassiske idrætshal været i centrum, men også nye rammer for vandkultur, skøjteløb, idræt i byrum og landskab samt en bred skala af faciliteter for bløde bevægelsesformer står centralt i fondens udviklingsarbejde. Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning støtter forsknings- og udviklingsopgaver på idrætsområdet. Udvalget råder over 4,9 mio. kr. af ministeriets tipsmidler og fordeler midlerne efter ansøgning til forskningsprojekter eller formidling af forskning. I udvalgets handlingsplan for lægger udvalget bl.a. vægt på at udvikle et tættere samarbejde med idrættens organisationer. Idrættens Analyseinstitut er oprettet af Kulturministeriet som en uafhængig institution, der har til opgave at skabe overblik over aktuel, samfundsorienteret forskning på idrætsområdet. Desuden skal instituttet analysere perspektiver ved idrætspolitiske initiativer og stimulere offentlig debat om centrale idrætspolitiske spørgsmål. Instituttet modtager godt 4 mio. kr. af Kulturministeriets tipsmidler og dertil indtægter fra projekter (forskning, evaluering, analyser m.v.) gennemført for eksterne opdragsgivere. Insti- 11

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose!

Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose! Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose! Vores udvalg, der organiserer idrætterne, har fortsat det hårde, men flotte arbejde med at være omkostningsbeviste

Læs mere

Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark

Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark 28. november 2012 Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark 1. Indledning og afgrænsning Af bemærkningerne til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri- samt heste

Læs mere

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc.

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Lejre Bevægelsesanlæg Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Inde- og udendørs Cafe Styrketræning/ spinning Fitness Motorikbane/Crossfit Ankomstplads Projektoplæg til styrkelse

Læs mere

Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet!

Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet! Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet! Ny fritidspolitik? Bruger- og borgerdialog i centrum. Processen og kommunikationen om initiativer er vigtigere end papiret.

Læs mere

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Idrætspolitik Idrætten har en egenværdi, som det er vigtigt at tage udgangspunkt i. Idræt bygger på demokrati, samvær og gode oplevelser.

Læs mere

Politisk stemmeaftale om idræt

Politisk stemmeaftale om idræt 6. maj 2014 Politisk stemmeaftale om idræt Der er enighed mellem regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance

Læs mere

Medlemstal analyse opgørelse pr

Medlemstal analyse opgørelse pr Hovedbestyrelsesmøde den 14. april 2016 Bilag 2.1 30.3.2016 Medlemstal analyse 2016 - opgørelse pr. 31.12.2015 DGI s medlemsopgørelse pr. 31.12.2015 lander på 1.524.083 medlemmer i 6.351 foreninger 1.

Læs mere

KULTURMINISTERENS IDRÆTSPOLITISKE ARBEJDSPROGRAM

KULTURMINISTERENS IDRÆTSPOLITISKE ARBEJDSPROGRAM FEBRUAR 2011 IDRÆTSPOLITISK ARBEJDSPROGRAM WWW.KUM.DK KULTURMINISTERENS IDRÆTSPOLITISKE ARBEJDSPROGRAM KULTURMINISTERENS IDRÆTSPOLITISKE ARBEJDSPROGRAM Februar 2011 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

DANSKERNES IDRÆTSVANER

DANSKERNES IDRÆTSVANER Idrætsstrategimøde, Køge, 21. juni 2014 Analytiker Trygve Buch Laub DANSKERNES IDRÆTSVANER Hvor er idrætten på vej hen? IDRÆTTENS ANALYSEINSTITUT Selvejende, uafhængig institution under Kulturministeriet

Læs mere

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal

Læs mere

Fremtidens foreninger - medborgerskab, faciliteter, trends

Fremtidens foreninger - medborgerskab, faciliteter, trends Illustration udlånt af Center for Idræt og Arkitektur Fremtidens foreninger - medborgerskab, faciliteter, trends Idrættens Analyseinstitut Henrik H. Brandt, Idrættens Analyseinstitut Skive Stadion, den

Læs mere

Idrættens Analyseinstitut l Kanonbådsvej 12A l 1437 København K l Tlf. 3266 1030 l www.idan.dk

Idrættens Analyseinstitut l Kanonbådsvej 12A l 1437 København K l Tlf. 3266 1030 l www.idan.dk Kommunal idrætspolitik hvorfor? 80-90 pct. af de kommunale udgifter til idræt går til faciliteter Faciliteter giver anledning til politiske kampe: - Prioritering af anlæg? - Hvor i kommunen? Nye politiske

Læs mere

Mundtlig beretning Dagsorden punkt 2, DGI årsmøde 2015

Mundtlig beretning Dagsorden punkt 2, DGI årsmøde 2015 Mundtlig beretning Dagsorden punkt 2, DGI årsmøde 2015 Landsformand Søren Møller Liv i papirtigeren?»idrætsdeltagelsen vil være stigende alligevel«det er foreningsdeltagelsen, som kommer under pres Vil

Læs mere

Kommunal idrætspolitik Hvordan? og hvad rykker?

Kommunal idrætspolitik Hvordan? og hvad rykker? Kommunal idrætspolitik Hvordan? og hvad rykker? Kick Off dagen Faaborg-Midtfyn Kommune & DGI Fyn Ringe, den Henrik H. Brandt Direktør, Idan Den største udfordring? Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark

Læs mere

Forord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune.

Forord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune. Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2009-2012 Forord Alle borgere i Gentofte Kommune skal have mulighed for at leve et aktivt liv med idræt og bevægelse. Det stiller

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6 Idrætspolitik 2010 1 Indholdsfortegnelse Byrådets forord 3 Perspektiver og udfordringer 4-5 Fokus- og indsatsområder 6 Organisering via Karizma Sport 7 Idrætsanlæg og træningsfaciliteter 7 Ledere og trænere

Læs mere

Tættere på medlemmernes behov

Tættere på medlemmernes behov Tættere på medlemmernes behov Fokus på udvikling af bedre tilbud til foreningsmedlemmer med tennisforbundets medlemsanalyse som case. Vejen den 25. maj 2011. Den organiserede (voksen)idræt er under pres

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012 Høringsmateriale Indledning Idræts- og fritidspolitikken bygger på tematiserede dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd,

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2015-18 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT

FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT Det brændende spørgsmål Det bynære landdistrikts centrale karakteristika FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i det bynære landdistrikt? Definition af det

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Mandag den 24. november 2014

Mandag den 24. november 2014 Mandag den 24. november 2014 Præsentation af DFHO Stiftet 30. august 2006 med sekretariatsbetjening af Dansk Erhverv Repræsenterer d.d. 226 fitnesscentre fordelt på 20 virksomheder Ca. 750.000 danskere

Læs mere

Idræt i bevægelse. Idrætspolitik for Horsens Kommune KULTURAFDELINGEN

Idræt i bevægelse. Idrætspolitik for Horsens Kommune KULTURAFDELINGEN Idræt i bevægelse Idrætspolitik for Horsens Kommune KULTURAFDELINGEN Idræt i bevægelse Idrætspolitik for Horsens Kommune Vedtaget af Horsens Byråd d. 23.10.2012 Indhold Forord... 4 Idræt i bevægelse...

Læs mere

Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor

Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor Hvad er et partnerskab? Hvad er et partnerskab? Et partnerskab er et ligeværdigt, forpligtende og tillidsbaseret

Læs mere

IDRÆTTENS ORGANISERING

IDRÆTTENS ORGANISERING IDRÆTTENS ORGANISERING Integrationsministeriet Kulturministeriet (Eliteidrætsloven, TV-lovgivning) Miljøministeriet Skatteministeriet (Tips- og lottoloven) Undervisningsministeriet (Folkeoplysningsloven,

Læs mere

Idrætspolitikkens aktuelle brændpunkter

Idrætspolitikkens aktuelle brændpunkter Idrætspolitikkens aktuelle brændpunkter Idrættens Rum og Rammer Arena Nord Frederikshavn Henrik H. Brandt Idrættens Analyseinstitut 32661030 henrik.brandt@idan.dk Frederikshavn Stadion 1978 betalingsfodbold:

Læs mere

Bevillingen til dette formål varetages af et særligt udvalg med sekretariat i Lokale- og Anlægsfonden. Udvalget kaldes Elitefacilitetsudvalget.

Bevillingen til dette formål varetages af et særligt udvalg med sekretariat i Lokale- og Anlægsfonden. Udvalget kaldes Elitefacilitetsudvalget. NOTAT 28. august 2007 Nedsættelse af nyt elitefacilitetsudvalg, der kan yde støtte til opgradering af idrætsfaciliteter til international standard med henblik på afholdelse af idrætsbegivenheder på internationalt

Læs mere

KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes Idrætspolitik

KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes Idrætspolitik KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN Horsens Kommunes Idrætspolitik December 2006 Indholdsfortegnelse 1. Mission... 3 2. Vision... 3 3. Målsætninger og indsatsområder... 3 3.1 Breddeidræt:... 3 3.1.1 Målsætning...

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Fritids- og friluftsstrategi Overordnede rammer for arbejdet og bud på hovedemner. Version 7 29. august 2015

Fritids- og friluftsstrategi Overordnede rammer for arbejdet og bud på hovedemner. Version 7 29. august 2015 Fritids- og friluftsstrategi Overordnede rammer for arbejdet og bud på hovedemner Version 7 29. august 2015 Hvorfor ny strategi for fritids- og friluftsliv Behov for nye strategier fordi: De eksisterende

Læs mere

IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER

IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER Peter Forsberg Analytiker Idrættens Analyseinstitut Jens Høyer-Kruse Postdoc. Syddansk Universitet Åbningsseminar 'Fremtidens Idrætsfaciliteter' IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER Resultater, forskelle og ligheder

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Idræt og bevægelse til alle

Idræt og bevægelse til alle Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe

Læs mere

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Slutevaluering - Resumé Udarbejdet for Af Juni 2012 1 Resumé I forsommeren 2009 udbød Kulturministeriet og Nordea-fonden en fælles pulje til breddeidrætskommuner.

Læs mere

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune » Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

IDRÆTSLIVET OM 10 ÅR - BOLDBANERNES ROLLE

IDRÆTSLIVET OM 10 ÅR - BOLDBANERNES ROLLE Seminar Anlæg af græsboldbaner KU, Skov & Landskab 30. maj 2016 Henrik H. Brandt henrik.brandt@idan.dk IDRÆTSLIVET OM 10 ÅR - BOLDBANERNES ROLLE FOLKEOPLYSNING STÅR IKKE LÆNGERE ALENE - er Faaborg-Midtfyns

Læs mere

33l. Folkeoplysningspolitik

33l. Folkeoplysningspolitik 33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige

Læs mere

Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden. Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009

Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden. Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009 Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009 Forskningsprojekt i fire kommuner Kortlægning af eksisterende

Læs mere

Faciliteter - trends, tendenser og udfordringer

Faciliteter - trends, tendenser og udfordringer Faciliteter - trends, tendenser og udfordringer Sønderborg Kommune, ny idrætsstrategi 30. oktober 2014 Foreningsseminar: Broager Sparekasse Skansen Henrik H. Brandt, Idrættens Analyseinstitut henrik.brandt@idan.dk

Læs mere

DGI Idræt for seniorer. DGI Idræt for seniorer. dgi.dk/senior

DGI Idræt for seniorer. DGI Idræt for seniorer. dgi.dk/senior DGI Idræt for seniorer DGI Idræt for seniorer Vi Mellem klæ r dig stolemotion på til en bedre og ironman svømmeundervisning /senior DGI Landsdelsforeninger Indhold 3 DGI Vestjylland 79 40 42 50 vestjylland@

Læs mere

Børn, idræt og skole. Henrik H. Brandt Brøndby, den 5. oktober 2006. - præsentation af Idrættens Analyseinstitut. 5. oktober 2006

Børn, idræt og skole. Henrik H. Brandt Brøndby, den 5. oktober 2006. - præsentation af Idrættens Analyseinstitut. 5. oktober 2006 5. oktober 2006 Børn, idræt og skole - præsentation af Idrættens Analyseinstitut Henrik H. Brandt Brøndby, den 5. oktober 2006 Den overfladiske sportspresse 5. oktober 2006 Kampreferater 38,1 % Anden kamprelateret

Læs mere

IDRÆT I GRØNLAND. Analyse og anbefalinger. Trygve Laub Asserhøj. Idrættens Analyseinstitut

IDRÆT I GRØNLAND. Analyse og anbefalinger. Trygve Laub Asserhøj. Idrættens Analyseinstitut IDRÆT I GRØNLAND Analyse og anbefalinger Trygve Laub Asserhøj Idrættens Analyseinstitut Konference Fremtidens idræt i Grønland d. 17. august 2016 Oversigt Kort om baggrunden for analysen Analysens resultater

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Idrætspolitik. for Lyngby-Taarbæk Kommune

Idrætspolitik. for Lyngby-Taarbæk Kommune Idrætspolitik for Lyngby-Taarbæk Kommune Skole- og Fritidsudvalget vedtog i 2000 at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde forslag til en Idrætspolitik - arbejdsgruppens kommissorium blev godkendt

Læs mere

Idrætstopmøde i Gentofte Kommune Tendenser og udfordringer på idrætsområdet

Idrætstopmøde i Gentofte Kommune Tendenser og udfordringer på idrætsområdet Illustration udlånt af Center for Idræt og Arkitektur Idrætstopmøde i Gentofte Kommune Tendenser og udfordringer på idrætsområdet Henrik H. Brandt, Charlottenlund, den 11. april 2013 l Kanonbådsvej 4 A

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg

Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg Oversigt: Aktivitetsniveau Tal og statistik Kommunerne Pressen DGI Nordvest Væsentlige begivenheder Satsningsområder Idrætspolitik

Læs mere

Hvilke veje skal Ballerup Kommunes idrætspolitik mod år 2010 vælge? Politik handler grundlæggende om at diskutere vilkår, rettigheder og pligter:

Hvilke veje skal Ballerup Kommunes idrætspolitik mod år 2010 vælge? Politik handler grundlæggende om at diskutere vilkår, rettigheder og pligter: Idrætspolitik Ballerup Kommunes idrætspolitik Hovedlinier i den idrætspolitiske redegørelse mod år 2010 I efteråret 1997 vedtog kommunalbestyrelsen den idrætspolitik, der skal udgøre hovedlinien i Ballerup

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Der er medtaget 93 kommuner i undersøgelsen, idet de små ø-kommuner som Fanø og Samsø ikke indgår.

Der er medtaget 93 kommuner i undersøgelsen, idet de små ø-kommuner som Fanø og Samsø ikke indgår. Kultur & Fritidscenter Notat 31. oktober 2013 Sagsbehandler: Klaus Helsøe Telefon: 43 57 71 16 Email: klj@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: Analyse mine kommentarer 2 - klj Danmarks Idræts Forbund - Foreningsundersøgelse

Læs mere

Hvem former fremtidens idrætsliv? Stemmeaftalen om idræt. En forspildt chance for positiv forandring eller er der håb endnu?

Hvem former fremtidens idrætsliv? Stemmeaftalen om idræt. En forspildt chance for positiv forandring eller er der håb endnu? Hvem former fremtidens idrætsliv? Stemmeaftalen om idræt. En forspildt chance for positiv forandring eller er der håb endnu? 25. november 2014 Vejen Idrætscenter Idrættens største udfordringer IV Henrik

Læs mere

BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg

BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg Laura Munch Udviklingskonsulent Lokale og Anlægsfonden 75 MIO. KR. FRA DANSKE SPIL: UDVIKLING OG STØTTE TIL IDRÆTS-, KULTUR OG FRITIDSANLÆG KVINDER

Læs mere

Talent- og Eliteidrætspolitik

Talent- og Eliteidrætspolitik Talent- og Eliteidrætspolitik Baggrund og formål Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget besluttede mødet den 2. december 2014 at igangsætte arbejdet med at formulere en politik indenfor talent- og eliteidræt,

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Faciliteter og frivillighed

Faciliteter og frivillighed Faciliteter og frivillighed Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Forsamles og forenes om idræt Foreningsfrihed og forsamlingsfrihed

Læs mere

Håndbolden og den brændende platform - temperaturen på håndboldsporten

Håndbolden og den brændende platform - temperaturen på håndboldsporten DHF s Breddeseminar 2013 Oplæg v. Kasper Lund Kirkegaard Forskningsansvarlig analytiker ved Danmarks Idræts-Forbund 1 Program Hovedspørgsmålet skal håndboldsporten fortsat være en kulturbærer i dansk idræt?

Læs mere

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt Idræt med børn - for børnenes skyld 10 bud på bedre børneidræt Vi vil være bedre; og vi har lagt en plan Idræt er danske børns vigtigste fritidsaktivitet. Ni ud af ti danske børn under 12 år er medlem

Læs mere

IDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT 1993-2004

IDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT 1993-2004 IDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT 1993-2004 Notat udarbejdet til Rambøll Management, som for Fyns Amt har foretaget en kortlægning og regionaløkonomisk analyse af Sport,

Læs mere

IDRÆTS- OG MOTIONSVANEUNDERSØGELSE. Køge Kommune

IDRÆTS- OG MOTIONSVANEUNDERSØGELSE. Køge Kommune IDRÆTS- OG MOTIONSVANEUNDERSØGELSE Køge Kommune - 2014 2 INDLEDNING Idræts- og motionsvaneundersøgelsen Epinion har for Køge Kommune i efteråret 2014 gennemført en idræts- og motionsvaneundersøgelse blandt

Læs mere

Idrættens Analyseinstitut l Kanonbådsvej 12A l 1437 København K l Tlf l

Idrættens Analyseinstitut l Kanonbådsvej 12A l 1437 København K l Tlf l Fredericia: Danmarks navle på landkortet Haller, idrætslokaler og gymnastiksale Boldbaner Svømmehaller Øvrige idrætsfaciliteter Fredericia: Danmarks navle på landkortet Lidt research: Kurbadet lukker forår

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Foreningskonference DGI. Nordkraft Aalborg, 4. december Henrik H. Brandt Ondskabens Analyseinstitut

Foreningskonference DGI. Nordkraft Aalborg, 4. december Henrik H. Brandt Ondskabens Analyseinstitut Foreningskonference DGI Nordkraft Aalborg, 4. december 2010 Henrik H. Brandt 3266 1030 henrik.brandt@idan.dk Det store ræs om markedsandele på idrætsmarkedet Idrættens Analyseinstitut Idékonference for

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi

Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi Indhold Indledning... 1 Baggrundsviden og fakta... 2 Udvikling i foreningers medlemstal og befolkningssammensætningen i Faaborg-Midtfyn Kommune...

Læs mere

HØRING OM STRATEGISPOR Ballerup Vildbjerg Bredstrup-Pjedsted DANSK SKYTTE UNION

HØRING OM STRATEGISPOR Ballerup Vildbjerg Bredstrup-Pjedsted DANSK SKYTTE UNION HØRING OM STRATEGISPOR 21.11 Ballerup 28.11 Vildbjerg 29.11 - Bredstrup-Pjedsted DANSK SKYTTE UNION Baggrund for strategiaftale med DIF Historien om Alice i Eventyrland: Søde lille filur-kat, sagde hun

Læs mere

Vision Målsætninger Værdier 2010-2012

Vision Målsætninger Værdier 2010-2012 Vision Målsætninger Værdier 2010-2012 S i d e 2 Indhold Indledning... 3 Vision... 4 Målsætninger... 4 Politik... 4 Service... 4 Udvikling... 4 Interessenter... 5 Værdikæde... 6 Idrætsrådet Silkeborg Kommunes

Læs mere

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),

Læs mere

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),

Læs mere

Danskernes fitnessvaner og brug af kommercielle idrætstilbud

Danskernes fitnessvaner og brug af kommercielle idrætstilbud Danskernes fitnessvaner og brug af kommercielle idrætstilbud Notat / Januar 2017 Trygve Laub Asserhøj Titel Danskernes fitnessvaner og brug af kommercielle idrætstilbud Forfatter Trygve Laub Asserhøj Layout

Læs mere

De store internationale idrætsbegivenheder skal markedsføre Danmark i udlandet samt placere Danmark på idrættens verdenskort.

De store internationale idrætsbegivenheder skal markedsføre Danmark i udlandet samt placere Danmark på idrættens verdenskort. NOTAT Kommissorium og vedtægter for Sport Event Denmark gældende for 2014 2. december 2013 Kommissorium Det fremgår af regeringsgrundlaget fra oktober 2011, at det er vigtigt at fortsætte indsatsen for

Læs mere

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Visioner Folkeoplysningsudvalget har på udvalgsmøderne i december 2014 og januar 2015 beskæftiget sig med de overordnede visioner for arbejdet med Fritidspolitik

Læs mere

1. Organisation. Elitekoordinatoren er medlem af Team Danmarks elitekoordinator-netværk og deltager i de regelmæssige

1. Organisation. Elitekoordinatoren er medlem af Team Danmarks elitekoordinator-netværk og deltager i de regelmæssige Team Danmark og Svendborg Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for talentudvikling og eliteidræt i Svendborg Kommune. Parterne som

Læs mere

Hvor dyrker danskerne idræt?

Hvor dyrker danskerne idræt? Hvor dyrker danskerne idræt? Notat om brug af faciliteter på baggrund af undersøgelsen Danskernes motions- og sportsvaner 2011 Af Trygve Buch Laub og Maja Pilgaard Idrættens Analyseinstitut Oktober 2012

Læs mere

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv 1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Idræt og sport i den danske pplevelsesøkonorai

Idræt og sport i den danske pplevelsesøkonorai Rasmus K. Storm og Henrik H. Brandt (red.) Idræt og sport i den danske pplevelsesøkonorai - mellem forening og forretning Imagine.. Indhold Redaktørernes forord 5 Forord 9 Sammenfatning 19 Perspektiver

Læs mere

Medlemskabstyper for fremtiden

Medlemskabstyper for fremtiden Medlemskabstyper for fremtiden Med denne publikation ønsker Dansk Golf Union (DGU) at rådgive de danske golfklubber om, hvordan de for fremtiden skal sammensætte deres medlemskabstyper, og hvorfor de skal

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform August 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. Folkeskolereformen er en læringsreform. Det overordnede mål er, at alle elever bliver

Læs mere

2.1 Potentialer Fitness er en væsentlig aktivitet i forhold til Vision 25-50-75/ Bevæg dig for livet, hvilket kan begrundes på flere måder:

2.1 Potentialer Fitness er en væsentlig aktivitet i forhold til Vision 25-50-75/ Bevæg dig for livet, hvilket kan begrundes på flere måder: Visionsaftale FITNESS & GYMNASTIK 1. Periode for samarbejde Visionsaftalen imellem GymDanmark og DGI Gymnastik & Fitness har virkning fra 15. maj 2016 og selve projektperioden forløber fra 1.8.2016 til

Læs mere

IDRÆT OG BEVÆGELSE I BRØNDBY KOMMUNE

IDRÆT OG BEVÆGELSE I BRØNDBY KOMMUNE Peter Forsberg Analytiker Tlf.: 4088 5279 E: peter.forsberg@idan.dk IDRÆT OG BEVÆGELSE I BRØNDBY KOMMUNE Oplæg til debataften HVEM ER IDRÆTTENS ANALYSEINSTITUT? Selvejende institutioner under Kulturministeriet

Læs mere

HAVETS MOTIONISTER En klub- og medlemsundersøgelse i Dansk Sejlunion

HAVETS MOTIONISTER En klub- og medlemsundersøgelse i Dansk Sejlunion HAVETS MOTIONISTER En klub- og medlemsundersøgelse i Dansk Sejlunion Af DIF Analyse v. Kasper Lund Kirkegaard HAVETS MOTIONISTER Baggrund for undersøgelsen Præsentation af de tre delnotater Hovedpointer

Læs mere

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

Med udgangspunkt i den nye bevillingsfordeling er det naturligt, at den nye organisation forankres i Kulturministeriet.

Med udgangspunkt i den nye bevillingsfordeling er det naturligt, at den nye organisation forankres i Kulturministeriet. NOTAT 28. august 2007 Nedsættelse af en ny eventorganisation Regeringen har med handlingsplanen fra april 2007 for at trække store idrætsbegivenheder til Danmark afsat ekstra 35 mio. kr. årligt fra 2008

Læs mere

Fredericia Kommune - Idrætspolitik godkendt af Fredericia Byråd den 8. maj 2006. Fredericia Kommunes Idrætspolitik

Fredericia Kommune - Idrætspolitik godkendt af Fredericia Byråd den 8. maj 2006. Fredericia Kommunes Idrætspolitik Fredericia Kommunes Idrætspolitik 1 Indledning Fredericia Kommunes Idrætspolitik tager udgangspunkt i Fredericia Kommunes vision 2012, idrættens fire livskvaliteter og den dialog der har fundet sted med

Læs mere

Ishøj Kommune Idrætspolitik

Ishøj Kommune Idrætspolitik Ishøj Kommune Idrætspolitik Ishøj Kommune Forord Der har igennem flere år været et ønske om at få udarbejdet en idrætspolitik for Ishøj Kommune, der kan fungere som et effektivt styringsredskab, der kan

Læs mere

IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE ET LIV MED IDRÆT OG BEVÆGELSE Et væsentligt grundlag for et godt og sundt liv er en mangfoldighed af tilbud om aktiv deltagelse i kommunens mange forskellige

Læs mere

DGI Skydning. DGI Skydning for alle. Find en af landets 755 skytteforeninger i dit lokalområde Læs mere på dgi.dk & skytten.dk & blivskytte.

DGI Skydning. DGI Skydning for alle. Find en af landets 755 skytteforeninger i dit lokalområde Læs mere på dgi.dk & skytten.dk & blivskytte. DGI Skydning DGI Skydning for alle Find en af landets 755 skytteforeninger i dit lokalområde Læs mere på dgi.dk & skytten.dk & blivskytte.dk 2 Discipliner Masser af tilbud alle kan være med! Som skytte

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Forord Folkeoplysningstilbuddene i Gentofte Kommune skal give alle borgere mulighed for at deltage i meningsfulde fællesskaber, der inspirerer og udfordrer.

Læs mere

Tendenser, tal og måling på idrætsog facilitetsområdet

Tendenser, tal og måling på idrætsog facilitetsområdet Netværksmøde for halledere i Thisted Kommune, Benchmarking og optimering af driften 22. september 2016 Peter Forsberg Analytiker og ph.d. Idrættens Analyseinstitut/ Syddansk Universitet T: 40885279 E:

Læs mere

Flere venner - mere tid alene

Flere venner - mere tid alene Foreningsledelse > Artikler > Flere venner - mere tid alene Flere venner - mere tid alene Venner, skole, idræt og fritidsjob er blot nogle af de brikker, der skal pusles sammen for at passe ind i unges

Læs mere

IDRÆTSFACILITETER FOR FREMTIDEN

IDRÆTSFACILITETER FOR FREMTIDEN Fredag d. 20.11, Kollekolle, Værløse Peter Forsberg Analytiker E: peter.forsberg@idan.dk IDRÆTSFACILITETER FOR FREMTIDEN Konference om idrætten i Region Hovedstaden DAGENS PROGRAM Hvem er Idrættens Analyseinstitut,

Læs mere