Strategi 2015: En situationsanalyse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi 2015: En situationsanalyse"

Transkript

1 Strategi 2015: En situationsanalyse

2 Indhold 1. Forord Danskerne dyrker idræt som aldrig før efterspørgslen efter idræt Den stille Revolution fortsætter - Børn og unge - Ældrebyrde eller ældrepotentiale - Danskerne målt med europæiske alen - Kendskab til DGI 3. Idrættens aktører dog undtaget DGI Danmarks Idræts-Forbund nye strategier - Firmaidrætten nyt image - De Danske Skytteforeninger for hele familien - Statslige og halvstatslige institutioner et voksende netværk - Kommerciel idræt et marked i vækst 4. Nedskæringer truer - idrætten i den offentlige sektor Kommunalreformen har styrket idrætten - Statens idrætspolitik en uoverskuelig mangel på fokus - Den Europæiske Union - ny traktat - Offentlige tilskud til idræt 5. Haller og nye rum til idræt Ny udbygningsbølge af haller - Byens rum og naturen - Faciliteter til eliteidræt - Ejerformer og partnerskaber 6. Livskvalitet og samfundsøkonomi motion som sygdomsforebyggelse M i KRAM - At føje liv til årene - 4 milliarder kan spares ved øget fysisk aktivitet - Barrierer for adfærdsændring - Idrætsforeningernes potentiale - Sundhed i DGI 7. Idrætten i uddannelserne en skyggetilværelse Idræt: Et stort fag med dårlig kvalitet - Ungdomsuddannelserne - De videregående uddannelser og forskning 8. Idrætten i medierne et spørgsmål om opmærksomhed Kampen om opmærksomheden - DGI i medierne - DGIs egne medier - Sociale medier: En teenager bliver (mere) moden 9. Idræt og forretning passion og afkast Krisen har ramt sportssponsorater - Et stort potentiale - DGIs sponsorarbejde 10. Danske Idrætsforeninger foranderligt og blomstrende Foreninger i vækst - Næsten alle børn har prøvet at dyrke idræt i en idrætsforening - Voksne efterspørger motion - Ældre foretrækker foreninger - Medlemstyper - Foreningsudviklingen - Flere danskere end nogensinde er frivillige 11. Foreningernes udfordringer de menneskelige ressourcer DGIs foreningspanel - Menneskelige ressourcer efterlyses 12. DGIs medlemmer vækst og forskydninger Medlemsvækst og aktivitetsforskydninger - Nye befolkningsgrupper i DGI - Forskydninger i landsdelsforeningerne Foreningernes forventninger til DGI fællesskab og uddannelse Kendskab og forventninger 14. DGI s økonomi Landsforeningen - Landsdelsforeningerne - Medarbejdere, omsætning og medlemstal 15. Landsdelsforeningerne et broget billede med forskellige muligheder og resultater Stor spændvidde - DGI Nordjylland - DGI Nordvest - DGI Vestjylland - DGI Midtjylland - DGI Østjylland - DGI Sydøstjylland - DGI Sydvest - DGI Sønderjylland - Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger - DGI Fyn - DGI Vestsjælland - DGI Nordsjælland - DGI Roskilde - DGI Storkøbenhavn - DGI Storstrømmen - DGI Bornholm 16. Kulturen i DGI typer og identiteter Den klassiske, den sociale og den moderne - Kulturer og traditioner - En sammenhængende organisation 17. Litteratur og kilder

3 1. Forord - om søkort og strategier Eet er et Søe-Kort at forstaae, Eet andet, Skib at føre moraliserer Ludvig Holberg i slutningen af komedien Den politiske Kandestøber. Selvom udsagnet efterhånden er noget fortærsket, rummer det på mange måder essensen af det arbejde, der forestår med vedtagelsen og virkeliggørelsen af DGI s strategi mod Selve strategien kan billedligt talt sammenlignes med det at fastlægge en kurs på et søkort. Strategien indeholder et mål svarende til destinationen for togtet, og den kurs der skal føre til målet/destinationen kan sammenlignes med de delmål eller handlinger, en strategi skal indeholde. Men for at kunne lægge en kurs, skal navigatøren være helt sikker på sin nuværende position på sit udgangspunkt. Hvis ikke positionsbestemmelsen er præcis, kan en ellers rigtig kurs føre til en forkert destination. En situationsanalyse kan i dette billedsprog sammenlignes med en positionsbestemmelse. Situationsanalysen er et forsøg på at beskrive udgangspunktet for de handlinger, der skal føre til målet for strategien. Situationsanalysen er så at sige basis for fastlæggelsen af de målsætninger, der skal realisere visionen for strategien. Analysen fremlægges nu til kommentering og diskussion. Alt kan selvfølgelig kommenteres, men vigtigst er det at tage stilling til de udfordringer, der er identificeret. Er det de vigtigste udfordringer? Og er de formuleret på en måde, der kan danne grundlag for relevante handlinger? Som supplement til denne situationsanalyse er der også udarbejdet en situationsanalyse for hver idræt i DGI. Disse analyser kan downloades fra det fælles drev på DGI s server og indgår også i høringsfasen. Med henvisningen til Den politiske Kandestøber er det også antydet, at det ikke er tilstrækkeligt at forstå et søkort og at kunne lægge en kurs. Realiseringen af en strategi forudsætter et politisk håndværk og en kompetent ledelse. Og det var her, Holbergs figur den stakkels borgmester Herman fejlede. Han mestrede den politiske proces i teorien. Han havde læst alle de rigtige bøger. Men da det kom til praksis, var han ynkelig. En strategi får derfor også først værdi, når den føres ud i livet. Vi er overbeviste om, at DGI gennem foreningen af de ressourcer, de folkevalgte, de frivillige og de ansatte tilsammen kan mobilisere, vil være i stand til at undgå den fælde, som Holberg advarede imod. Nærværende situationsanalyse er et forsøg på at skabe et overblik over DGI s aktuelle udfordringer internt og eksternt. Vi har forsøgt at samle al relevant viden om mange af de faktorer, der kan have betydning for DGI s udvikling de kommende år. Beskrivelsen munder ud i et forsøg på at identificere en lang række udfordringer, som DGI står over for udfordringer, som skal danne grundlag for at fastlægge og prioritere målsætninger og handlinger i den kommende strategi. Vi ser frem til både at få fastlagt den rigtige kurs og at nå frem til destinationen. S2015 teamet Søren Brixen, Kirsten Harkjær Larsen, Jette Velling Lindholm, Karen Friis Nielsen og Søren Riiskjær. September I udarbejdelsen af analysen har vi gjort brug af en række meget forskelligartede kilder. Vi har forsøgt at samle de nyeste forskningsresultater, vi har gjort brug af en række forskellige databaser både de offentligt tilgængelige og de mere skjulte og vi har selv indhentet oplysninger, ikke mindst gennem det nyoprettede foreningspanel. 3

4 2. Danskerne dyrker idræt som aldrig før - efterspørgslen efter idræt Den stille Revolution fortsætter Idrætsdeltagelsen - og dermed efterspørgslen på idræt - er vokset eksplosivt de seneste årtier, og idrætsbilledet er blevet meget bredere og langt mere mangfoldigt. Andelen af voksne, der dyrker idræt, er firedoblet siden Samtidig er danskernes idrætsdeltagelse blevet mere alsidig og udfoldes i flere forskellige sammenhænge end tidligere. Aerobic, vandreture, jogging og styrketræning, er de aktiviteter, hvor idrætsdeltagelsen er steget mest de seneste tyve år. I 2007 udgjorde disse sammen med gymnastik, svømning, cykelsport, fodbold, badminton og spinning top ti i danskernes foretrukne idrætsvalg. Men også gammelkendte idrætsaktiviteter, som udfoldes i nye former, for eksempel mountainbike, beachvolley, futsal eller biathlon, har udvidet listen over danskernes aktivitetsmuligheder. Aktiviteterne opstår som kombinationer eller variationer af klassiske idrætsgrene. De mange valgmuligheder bidrager til forøgelsen i idrætsdeltagelsen. Dertil kommer, at idræt, motion, leg og bevægelse har fundet plads i nye arenaer. Det giver danskerne nye indgange til at være fysisk aktive. SFO en og computerspillet Wii er blot to eksempler. Også internettet og den nye teknologi giver anledning til nye former for udfoldelse i nye rammer. Et oplagt eksempel er aktiviteten geocaching, som findes på nettet på og fremstår som en ny familievenlig aktivitet, der kan rumme både natur- og kulturoplevelser. De omfattende ændringer i danskernes idrætsdeltagelse kan sammenfattes i en række centrale punkter: Væksten i idrætsdeltagelsen er især båret af voksne over 40 år og af kvinder, primært med fitness og motionsaktiviteter (jf. fig. 01 og fig. 02). Teenagere og yngre voksne er for første gang registreret som mindre aktive, end de tidligere har været. Under halvdelen af de årige er regelmæssigt aktive, mens seniorerne er mere aktive end nogensinde. Idrætsdeltagelsen er steget jævnt på alle uddannelsesniveauer siden 1975, og kløften mellem de dårligst uddannedes deltagelse og de bedst uddannedes er blevet mindre men den eksisterer fortsat. Det er ikke nyt, at forskellige aktiviteter appellerer til forskellige grupper med forskellige uddannelsesniveauer, men det er interessant, at aktiviteter kan ændre status (og karakter). Et eksempel er styrke mænd kvinder Figur 01: Andelen af den voksne danske befolkning, der dyrker idræt, fordelt på køn Figur 02: Andelen af den voksne danske befolkning, der dyrker idræt, fordelt på alder

5 træning, som i dag appellerer mest til personer med lange videregående uddannelser, mens aktiviteten for ti år siden var mere populær blandt faglærte end blandt personer med højere erhvervs-/uddannelsesniveau. Styrketræning har i samme periode ændret karakter fra ren muskelopbygning til en mere alsidigt forebyggende aktivitet. Det viser, at aktiviteter ikke er stationære, men at karakter, kultur eller image kan ændres. Ændringerne i idrætsdeltagelsen er karakteriseret ved en bevægelse væk fra sporten hen mod motion og fitness eller fra aktiviteter, der dyrkes på hold og på faste tidspunkter, til aktiviteter, der kan dyrkes alene eller i mindre grupper og på selvvalgte tidspunkter (jf. fig. 03). Idrætsaktive danskere sammensætter deres idrætsliv af flere aktiviteter. I dag deltager en idrætsaktiv person i gennemsnit i tre aktiviteter, mens det i 1975 og 1998 var hhv. 1,4 og 2,0 aktiviteter. I dag foretrækker voksne danskere motionsaktiviteter som vandring, jogging, styrketræning og gymnastik. Væksten er størst i aktiviteter, hvor den sundhedsmæssige og kropslige effekt er den primære, hvor bevægelsesmønstrene er enkle og dermed lettere at mestre, og hvor tilgængeligheden stor. Hvor aktiviteterne i 1970 erne flyttede ind i nyetablerede haller, er der i dag en tendens til, at flere og flere danskere søger ud i natur og byrum for at dyrke motion. Danskerne har typisk flere motiver til at dyrke idræt. Men det altdominerende motiv drejer sig om at komme i form, som næsten ¾ af danskerne peger på som deres væsentligste drivkraft. En stor andel træner eller dyrker idræt for at tabe sig (26 %), mens hver femte dyrker motion for at have det sjovt (22 %), koble af (22 %) eller for at være sammen med andre (22 %). Samlet kan man sige, at tilvæksten i idrætsdeltagelsen er sket, fordi flere befolkningsgrupper er begyndt at dyrke idræt, at de dyrker en meget bredere vifte af aktiviteter, at de har mulighed for at gøre det i flere arenaer end tidligere, og at bevæggrundene for at dyrke idræt udgør en meget bred vifte med sundhed som det dominerende tema. Det nye århundrede er med analytiker ved Idrættens Analyseinstitut Maja Pilegaards ord, en tid, hvor sport og motion er blevet en livsstil, der indgår som en del af ens identitetsdannelse i en travl hverdag. Figur 03: Andelen af den voksne danske befolkning, der dyrker forskellige idrætsaktiviteter Gymnastik Fodbold Badminton Svømning Håndbold Jogging Styrketræning Tennis Golf Rulleskøjter Motionscykling Aerobic Spinning 5

6 Børn og unge De seneste ti år er der sket en polarisering i idrætsdeltagelsen blandt børn og unge. På den ene side er idrætsaktive børn mere idrætsaktive end før. De bruger lige over en halv time mere om ugen på idræt end for ti år siden. På den anden side er flere børn inaktive, idrætsdeltagelsen topper tidligere og frafaldet blandt teenagere er større i dag end for ti år siden. Samlet set er der færre børn og unge, der dyrker idræt i dag end for ti år siden. Andelen af idrætsaktive børn og unge er faldet fra 89 % til 85 % - størst i aldersgruppen år og større blandt drenge end blandt piger. Faktisk er de yngste piger blevet mere aktive. Lige over halvdelen af alle børn er aktive i mere end fire timer om ugen. Men den mindst aktive fjerdedel bruger blot to timer om ugen på idræt. Børn navnlig piger - af forældre, der begge er født i udlandet, er mindre idrætsaktive end børn af forældre med dansk oprindelse. Børn har i vid udstrækning fastholdt et traditionelt idrætsmønster med fodbold, svømning og gymnastik som de mest populære idrætsgrene. Håndbold og badminton er også populære, men er de seneste ti år rykket ned på hitlisten til fordel for trampolin (inkl. havetrampolin) og jogging/motionsløb. Desuden er børn i højere grad end voksne aktive i holdspil og individuelle aktiviteter med og uden bold. I teenageårene ændres idrætsmønstret i retning af flere individuelle aktiviteter. Forklaringen på polariseringen mellem aktive og inaktive børn kan ifølge Maja Pilegaard ligge i flere forhold. Det ene er, at børn og unge møder idræt i flere arenaer i dag end tidligere, og at de aktive vælger til, mens de, der ikke er aktive, vælger fra i alle arenaer. De har svært ved at bryde den onde cirkel alene. Det andet forhold er, at idrætsgrene opbygget om traditionel træningsstruktur stiller stigende krav til børn ikke mindst i sammenhæng med stigende alder. Her er et uopfyldt behov for ikke konkurrenceprægede motionsaktiviteter. Det giver større tryghed. Men den altafgørende forklaring på uligheden hænger sammen med forældrene, deres socio-økonomiske baggrund og deres idrætsinteresse. Det eneste der muligvis kan kompensere lidt for disse forhold er nærhed til faciliteter og andre rum til idræt og leg. Ældrebyrde eller ældrepotentiale Befolkningens alderssammensætning har siden 2. verdenskrig undergået markante ændringer ændringer, som ikke er set tidligere. Før det første var der i årene umiddelbart efter krigen et meget højt fødselstal. Denne såkaldte efterkrigsgeneration blev den første generation med en højt profileret ungdomskultur, og det er den generation, der i de kommende årtier vil tegne det, der ofte kaldes ældrebyrden. Omvendt betød ændrede familiemønstre, at fødselstallet faldt markant fra midten af 1960 erne frem til slutningen af 1980 erne. Det er den generation, der nu og i de kommende årtier vil udgøre den erhvervsaktive del af befolkningen. For idrætten og idrætsdeltagelsen får den ændrede befolkningssammensætning afgørende betydning. Tidligere blev idrætten med rette - udelukkende anskuet som en børne- og ungdomsbevægelse. Men i dag omfatter idrætsbevægelsen hvis man kan tale om en sådan - alle livsfaser og mange forskellige idrætsformer: fra små børns leg og bevægelse, til unges præstationssport, motion, fitness og adventure-aktiviteter til travle voksne, der forsøger at klemme fysisk aktivitet ind i en presset hverdag, og nutidens seniorer, som har både tid og ressourcer til at dyrke deres personlige idrætsinteresser. En fremskrivning af befolkningens alderssammensætning anno 2010 får kurverne til at vandre både op og ned. Nedslag med 15-års-intervaller i årgangene viser, at årgang 1940, som i dag er 70 år, består af knap borgere. Men om fem år vil gruppen af 70-årige være vokset med til knap Derfra knækker kurven til knap i år De kommende år må man således forudse et voksende behov for idrætsaktiviteter målrettet denne gruppe seniorer. 6

7 antallet af 55-årige vil ligge nogenlunde konstant fra borgere i 2010 til i år Derefter vil gruppen af 55-årige vokse kraftigt, dvs. med flere end titusinde til over i år På sigt vil der derfor opstå behov for aktiviteter for udøvere i 50-erne. antallet af 40-årige vil ligge på status quo mellem frem til år Derefter mindskes gruppen af 40-årige til under i Der vil altså være færre travle børneforældre at aktivere, ligesom der vil være færre forældre at rekruttere som trænere og ledere for deres børns idrætsaktiviteter. mens antallet af 25-årige i dag kun lige kryber op over i årgangen, vil antallet af 25-årige overstige frem mod år 2015 og kurven vil fortsætte i opadgående retning de efterfølgende år. I dagens medlemsstatistikker fylder denne aldersgruppe ikke meget, men det næste tiår vil der være et medlemspotentiale for foreninger, som ønsker at involvere denne aldersgruppe i foreningslivet. i dag består årgang 2000 af årige drenge og piger, men i 2015 vil der i den tilsvarende aldersgruppe, altså 10-årige drenge og piger, være og i 2020 blot Det er i disse årgange væksten i idrætsforeningerne har ligget de seneste år. Der er dog ikke i befolkningstallene udsigt til, at denne udvikling uden videre fortsætter. Danskerne målt med europæiske alen En måling fra Eurobarometeret af sport og fysisk aktivitet fra marts 2010 viser, at danskerne dyrker idræt oftere end gennemsnittet af EU-borgerne - både hvad angår regelmæssig idrætsudfoldelse i den organiserede idræt og fysisk aktivitet i hverdagen. 27 EU-lande er med i målingen, og Danmark indtager en tredjeplads efter Sverige og Finland, målt på ugentlig idrætsudfoldelse inden for den organiserede idræt. For begge nordiske broderlande gælder det, at 72 % af deltagerne i undersøgelsen svarer, at de dyrker motion mindst en gang om ugen. Blandt danskerne trækker 64 % i idrætstøjet mindst en gang om ugen. I hele EU ligger gennemsnittet på 40 %. Rapporten udnævner da også de nordiske lande som de EU-lande, der tager idrætsudøvelse mest seriøst. Blandt alle 27 EU-lande er der blot syv, hvor mere end halvdelen af befolkningen dyrker motion en gang om ugen. I bunden ligger Grækenland, hvor to ud af tre svarer, at de aldrig dyrker idræt. I 15 lande svarer mere end 50 % af deltagerne, at de aldrig dyrker sport, eller at de er aktive mindre end en gang om måneden. Resultaterne for de meget aktive, altså folk, der dyrker idræt fem gange om ugen, sender Danmark ned på en syvendeplads, mens Irland ligger i top stærkt forfulgt af Sverige. Figur 04: Idrætsdeltagelse i Danmark og EU Danmark EU Dyrker idræt regelmæssigt Dyrker idræt af og til Dyrker sjældent idræt Dyrker aldrig idræt 7

8 Det er i øvrigt påfaldende, at de idrætsaktive i Danmark tillægger det større betydning end i andre lande, at idrætsdeltagelsen er sjov og social. Målt på motion i hverdagen, for eksempel cykling, vandreture eller havearbejde, indtager Danmark en andenplads i kategorien fem gange om ugen og en førsteplads på den mere moderate mindst en gang om ugen. DGI bliver opfattet som værende mangfoldig (48 %), synlig (32 %) og tidssvarende (27 %). Der er dog en tendens til, at flere mænd, flere højtuddannede og flere fra hovedstadsområdet synes, at DGI er gammeldags snarere end tidssvarende. Andelen, der mener, at DGI er synlig, stiger med alderen. Omvendt er der flere i aldersgruppen år end i de andre aldersgrupper, der mener, at DGI er kvalitetspræget. 8 I målingen kalder man hverdagsmotion for uformel fysisk aktivitet, og 85 % af de danskere, der deltager i undersøgelsen, oplyser, at de er fysisk aktive i dagligdagen mindst en gang om ugen. På andenpladsen følger Holland og Sverige med 84 %, og på tredjepladsen Slovenien med 80 %. 14 % af EU-borgerne siger, at de aldrig er fysisk aktive. Portugal, Italien og Cypern ligger i bunden med hhv. 36, 33 og 32 %, som angiver, at de aldrig er fysisk aktive. I Danmark er det blot 4 %. På EU-plan tilkendegiver 20 %, at de kun sjældent rører sig. I Danmark er tallet 11 %. En tilsvarende international undersøgelse fra 2005 viser, at europæiske mænd generelt dyrker mere motion end europæiske kvinder, og at idrætsdeltagelsen falder proportionalt med stigende alder. Man kan sige, at på begge disse områder har Danmark sammen med Sverige og Finland revolutioneret det traditionelle idrætsmønster. Kendskab til DGI Blandt voksne danskere er kendskabet til DGI generelt stort, og opfattelsen positiv. Det viser en kendskabsanalyse foretaget af Capacent i april I den tilkendegiver 93 %, at de har hørt om DGI. Kun Team Danmark ligger på samme niveau. DIF ligger et stykke under. Flere over 35 år end under har hørt om DGI. Det samme gælder kendskabet til DIF og Team Danmark. Færre, dvs. knap halvdelen mener, at de har en klar fornemmelse af, hvilke værdier DGI står for. Det gælder i højere grad for mænd end for kvinder, jo ældre man er og for folk uden for hovedstadsområdet. Færre endnu, dvs. cirka en tredjedel ved, hvilke konkrete tilbud DGI har. Over halvdelen af befolkningen har en positiv opfattelse af DGI. Dertil kommer 22 %, som har en delvis positiv opfattelse. Kun to procent har en negativ opfattelse af DGI. Udfordringer Efterspørgslen på idræt er stærkt stigende især blandt de voksne og blandt kvinder. Det klassiske foreningstilbud (faste træningstider, turneringsdeltagelse m.v.) matcher ikke behovet hos de voksne idrætsudøvere, der har båret den store tilvækst i idrætsdeltagelsen. Idrætsdeltagelsen udfolder sig på nye arenaer og under nye former. Nye idrætsaktiviteter, der ikke er baseret på regler og standardisering, vokser frem. Danskerne sammensætter nu deres idrætsdeltagelse af flere idrætsaktiviteter end før. Danskerne er i gennemsnit aktiv i 3,0 forskellige aktiviteter på én gang mod tidligere 1,4. Sundhed og fitness er afgørende drivkræfter for de voksne motionister. Unge er mindre idrætsaktive end før, og frafaldet er større end tidligere. Børn af udenlandske forældre er mindre aktive end børn af forældre med dansk oprindelse. I de kommende år vil aldersgruppen, der omfatter efterlønnere og pensionister, vokse betragteligt. Kendskabet til DGI er meget stort blandt danskerne, men der er en usikkerhed om, hvad DGI står for det gælder især de yngre og beboerne i hovedstadsområdet.

9 9

10 3. Idrættens aktører - dog undtaget DGI 10 Danmarks Idræts-Forbund nye strategier DIF er den nationale paraplyorganisation for 60 specialforbund, der hver især er organiseret ud fra en specifik idrætsdisciplin, hvorom der er opbygget et system af mesterskabsturneringer fra det lokale til det globale niveau. DIF omfatter godt 1,6 mio. medlemmer i ca klubber et tal, der har ligget rimeligt stabilt de seneste ti år. Specialforbundene forvalter de internationalt fastsatte regler, tilrettelægger turneringer og udtager landshold m.v. til deltagelse i internationale turneringer. Fokus i specialforbundenes arbejde vil ofte være rettet mod eliten. Ifølge den såkaldte KPMGrapport anvendte specialforbundene i 1999 i gennemsnit 60 % af deres ressourcer på elitearbejde. Intet tyder på, at denne andel skulle være blevet mindre tværtimod. Især i de større forbund er der de senere år gennemført en målrettet satsning i samarbejde med Team Danmark, som i stigende grad stiller krav om medfinansiering fra forbundenes side som forudsætning for tilskud fra Team Danmark. Specialforbundene modtager ca. 75 % af DIF s samlede indtægter. Det har længe været DIF s erklærede målsætning, at der på nationalt niveau dannes en enhedsorganisation for al idræt i Danmark med henblik på at afskaffe uhensigtsmæssigt dobbeltarbejde og ressourcespild og med henblik på at stå stærkere i varetagelsen af dansk idræts interesser. Forsøgene på at skabe en sådan enhedsorganisation brød imidlertid sammen på grund af intern modstand i nogle af DIF s store specialforbund især hos DBU. På DIF s seneste årsmøde (maj 2010) advarede formanden i sin mundtlige beretning specialforbundene mod at tænke for snævert på egen idræt. Han opfordrede i stedet forbundene til at tænke på helheden i DIF og pegede i den forbindelse på en forstærket indsats over for voksne motionister, en styrkelse af den samfundsmæssige profil i form af en øget indsats inden for integration og skolesamarbejde samt en forstærket indsats med at brande DIF-familien. En satsning på disse områder er ifølge formanden nødvendig for at ruste DIF til den kommende analyse af den samlede idræts finansiering og organisering i Danmark en analyse, som skal sættes i værk forud for en revision af spillelovgivningen i Firmaidrætten nyt image Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF) arbejder for at motivere arbejdspladserne til firmaidræt og sundhedsfremme. Forbundet omfatter 89 lokale firmaidrætsforeninger fordelt over det meste af landet samt en række såkaldte brancheforbund. DFIF har i alt medlemmer et tal, der har været svagt faldende siden årtusindskiftet. I kølvandet på de forliste fusionsplaner mellem DIF og DGI i 2008 blev der gennemført en samtalerunde med DFIF med henblik på at afdække mulighederne for en sammenlægning af DGI og DFIF til en fælles breddeidrætsorganisation. Det stod imidlertid hurtigt klart, at DFIF på nuværende tidspunkt ikke ønskede at indgå i en forpligtende proces, der kunne lede frem til en egentlig sammenlægning. På den baggrund gjorde DGI det klart, at den hidtidige forståelse om, at DGI ikke ville udvikle tilbud om idræt på arbejdspladsen, ikke længere var gældende. Firmaidrætten (som den kaldes nu) har de seneste par år gennemgået en moderniseringsproces med henblik på at skabe en klarere profil og en mere markant branding. De Danske Skytteforeninger for hele familien De Danske Skytteforeninger (DDS) dannedes i sin nuværende form i forbindelse med etableringen af DGI i Skytteafdelingen i det daværende DDSG&I udskiltes i en uafhængig organisation, der modtager et fast tilskud af overskuddet fra Danske Spil via DGI svarende til 14,7 % af udlodningen til DGI. Men historisk kan trådene trækkes tilbage til etableringen af det, der også dengang hed De Danske Skytteforeninger i DDS har indgået en associeringsaftale med DGI. DDS har ca medlemmer i 762 medlemsforeninger. Medlemstallet har været svagt stigende de senere år. Aktiviteterne er opdelt i pistolskydning og geværskydning. På samme måde som DGI er DDS opbygget om 15 landsdelsforeninger. DDS lægger vægt på, at skydning er en idræt for hele familien og satser på bredden og på det sociale i alle arrangementer. Men DDS holder samtidig fast i, at skydning også er konkurrenceidræt, og de arrangerer Danmarksmesterskaber i alle discipliner - både indendørs og udendørs.

11 I 2009 indgik DGI og DDS en aftale om at integrere administrationen på de to landskontorer i Vingsted. Statslige og halvstatslige institutioner et voksende netværk I regi af Kulturministeriet er der gennem de seneste par årtier oprettet en række institutioner til varetagelse af forskellige idrætspolitiske områder. Team Danmark er oprettet ved lov og varetager den overordnede planlægning af eliteidrættens udvikling i Danmark. Institutionen modtager årligt ca. 80 mio. kr. af overskuddet fra Danske Spil. Dertil kommer en række sponsorindtægter, tv-indtægter, indtægter fra fonde m.v. Disse indtægter har gennem de seneste år været faldende. Som led i regeringens strategi for tiltrækning af internationale eliteidrætsbegivenheder modtager Team Danmark ekstraordinært 10 mio. kr. pr. år i fire år til udvikling af talenter. Udviklingen i international eliteidræt har foranlediget Team Danmark til at fokusere på og prioritere færre specialforbund med et åbenlyst potentiale for internationale resultater. Det har resulteret i en skærpet konkurrence blandt specialforbundene om at komme i betragtning til støtte fra Team Danmark med en yderligere prioritering af midler til eliteidræt i en række specialforbund til følge. Anti Doping Danmark (ADD) er også oprettet ved lov og skal i samarbejde mellem regeringen og idrættens organisationer bekæmpe brugen af doping og styrke de grundlæggende værdier i både eliteidrætten og den brede folkelige idræt i Danmark. ADD skal i samarbejde med WADA og internationale samarbejdspartnere skabe optimale rammer for at løse ADD s opgaver i overensstemmelse med Lov om fremme af dopingfri idræt og internationale regler på området. Indsatsen mod motionsdoping i ADD har ikke fulgt med udviklingen på området. Det må konstateres, at motionsdoping i dag udgør et langt større problem i Danmark end doping i eliteidræt. Men ADD prioriterer fortsat indsatsen mod doping i eliteidræt langt højere end indsatsen mod motionsdoping. En øgning af antallet af kontroller i motionscentre og mulighed for at indkalde personer under mistanke for dopingmisbrug til kontroller med kort varsel har gennem de senere år været et stadigt mere påtrængende ønske fra DGI. I de senere år er Fonden også begyndt at arbejde aktivt med den overordnede planlægning samt med ledelse og organisering af eksisterende anlæg. Lokale- & Anlægsfonden er oprettet i forbindelse med en revision af spillelovgivningen i begyndelsen af 1990 erne. Fonden udvikler og støtter byggeri inden for idræt, kultur og fritid og tilbyder desuden rådgivning på området. Fonden stiller krav om faciliteter af en arkitektonisk og funktionel kvalitet, som kan inspirere udviklingen og skabe flere, bedre og nye muligheder for aktivitet. Fonden er dermed stærkt udviklingsorienteret. Det skyldes dels intentionen om at imødekomme de behov for fornyelse af idrætsanlæggene, som de store ændringer i befolkningens idrætsvaner de seneste årtier har affødt - en voldsom vækst i deltagelsen, forandret aktivitetsmønster, ændret aldersprofil, høj grad af selvorganisering og et aktivitetsniveau blandt kvinder på højde med mænds - dels intentionen om at prioritere fondens midler, så de skaber størst mulig effekt. Størstedelen af fondens midler i alt 64 % svarende til ca. 82 mio. kr. i er anvendt på idrætsbyggeri i forskellige afskygninger. De senere år har især fornyelsen af den klassiske idrætshal været i centrum, men også nye rammer for vandkultur, skøjteløb, idræt i byrum og landskab samt en bred skala af faciliteter for bløde bevægelsesformer står centralt i fondens udviklingsarbejde. Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning støtter forsknings- og udviklingsopgaver på idrætsområdet. Udvalget råder over 4,9 mio. kr. af ministeriets tipsmidler og fordeler midlerne efter ansøgning til forskningsprojekter eller formidling af forskning. I udvalgets handlingsplan for lægger udvalget bl.a. vægt på at udvikle et tættere samarbejde med idrættens organisationer. Idrættens Analyseinstitut er oprettet af Kulturministeriet som en uafhængig institution, der har til opgave at skabe overblik over aktuel, samfundsorienteret forskning på idrætsområdet. Desuden skal instituttet analysere perspektiver ved idrætspolitiske initiativer og stimulere offentlig debat om centrale idrætspolitiske spørgsmål. Instituttet modtager godt 4 mio. kr. af Kulturministeriets tipsmidler og dertil indtægter fra projekter (forskning, evaluering, analyser m.v.) gennemført for eksterne opdragsgivere. Insti- 11

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Politisk stemmeaftale om idræt

Politisk stemmeaftale om idræt 6. maj 2014 Politisk stemmeaftale om idræt Der er enighed mellem regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor

Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor Hvad er et partnerskab? Hvad er et partnerskab? Et partnerskab er et ligeværdigt, forpligtende og tillidsbaseret

Læs mere

Idræt og bevægelse til alle

Idræt og bevægelse til alle Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt Idræt med børn - for børnenes skyld 10 bud på bedre børneidræt Vi vil være bedre; og vi har lagt en plan Idræt er danske børns vigtigste fritidsaktivitet. Ni ud af ti danske børn under 12 år er medlem

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

Fremtidens idræts- og foreningsliv + faciliteter?

Fremtidens idræts- og foreningsliv + faciliteter? Fremtidens idræts- og foreningsliv + faciliteter? Jens Høyer-Kruse Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet 2014 Odsherred Kommune (62 ud af 93 ifølge DIF-rapport) Ros til DIF for at forsøge

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

DGI DFIF 14 LANDSDELS- FORENINGER

DGI DFIF 14 LANDSDELS- FORENINGER LOKALE- & ANLÆGS- FONDEN HESTE- VÆDDELØBS- SPORTEN SPORT EVENT ANTI DOPING SELVEJENDE INSTITUTIONER KULTUR- MINISTE- RIET IDRÆTTENS ANALYSE- INSTITUT TEAM DIF DGI DFIF HOVED- ORGANI- SATIONER 61 SPECIAL-

Læs mere

BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg

BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg Laura Munch Udviklingskonsulent Lokale og Anlægsfonden 75 MIO. KR. FRA DANSKE SPIL: UDVIKLING OG STØTTE TIL IDRÆTS-, KULTUR OG FRITIDSANLÆG KVINDER

Læs mere

Faciliteter og frivillighed

Faciliteter og frivillighed Faciliteter og frivillighed Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Forsamles og forenes om idræt Foreningsfrihed og forsamlingsfrihed

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

De blinde vinkler i fitnesscentre og foreninger tanker om breddeidrættens kommercialisering

De blinde vinkler i fitnesscentre og foreninger tanker om breddeidrættens kommercialisering tanker om breddeidrættens kommercialisering Oplæg på Idrættens største udfordringer II, 30. maj, 2012. tanker om breddeidrættens kommercialisering 1. Fitnesskulturens logik og historie - den individuelle

Læs mere

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Kolding Kommune Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Fritid og Idræt 13-11-2011 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Mission... 4 Strategi... 4 Brugerinddragelse... 5 De frivillige

Læs mere

Børns idrætsdeltagelse i København

Børns idrætsdeltagelse i København Børns idrætsdeltagelse i København Bjarne Ibsen Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning (IFO) August 2003 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hvilke idrætsaktiviteter går børnene til?... 13

Læs mere

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Den danske befolknings idrætsvaner

Den danske befolknings idrætsvaner Den danske befolknings idrætsvaner Idrætskonference, Frederikssund, 13. november 2012 Trygve Buch Laub trygve.laub@idan.dk Selvejende, uafhængig institution under Kulturministeriet Forskning og overblik

Læs mere

Frem+dens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune

Frem+dens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune 19/05/15 Frem+dens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune - haludviklingsproces! 18. Maj 2015 Opstartsmøde med repræsentanter for hallerne Aftenens program 18.30 Velkomst v. Kultur- og fri+dsudvalgsformand Tim

Læs mere

Miljøet på Danmarks 429 indendørs 15 meter skydebaner

Miljøet på Danmarks 429 indendørs 15 meter skydebaner Rapport om Miljøet på Danmarks 429 indendørs 15 meter skydebaner Landsresultatet Fokus på DGI Vestjylland Bag om banernes besøgsrunde I 2011 besluttede bestyrelsen i De Danske Skytteforeninger (DDS) nu

Læs mere

Fodbold: En folkebevægelse i forandring

Fodbold: En folkebevægelse i forandring v/bent Clausen, formand for Fodbold: En folkebevægelse i forandring Idrættens største udfordringer II Vejen Idrætscenter 30. 31. maj 2012 Vision 2015: At være den mest attraktive sport for Aktive spillere

Læs mere

Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes?

Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes? Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes? Et mikro- og midi-perspektiv på frafaldsproblematikken Vejen 26.november 2014 Hvad er der på menuen? Det trænere og ledere tror der årsagen til

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

Frivillighed i Dansk Svømmeunion

Frivillighed i Dansk Svømmeunion Frivillighed i Dansk Svømmeunion Baseret på den hidtil største undersøgelse af frivilligt arbejde i danske idrætsforeninger foretaget af Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

Idrætspolitik og strategi

Idrætspolitik og strategi Idrætspolitik og strategi Forord Vi ved alle, at idræt og motion er dannende og vanedannende. Det giver fysisk og psykisk velvære at røre sig, og det øger sundheden og giver os derved et længere og bedre

Læs mere

Overblik over det danske arenamarked

Overblik over det danske arenamarked Overblik over det danske arenamarked Søren Bang Idrættens Analyseinstitut Frederikshavn, 24. februar 2009 Idrættens Analyseinstituts fokus på arenabyggerier: To undersøgelser af stadion- og arenabyggerier

Læs mere

At der skal sikres trænings- og instruktionsmuligheder for talenter og eliteidrætsudøvere.

At der skal sikres trænings- og instruktionsmuligheder for talenter og eliteidrætsudøvere. Team Danmark og Århus Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for eliteidræt og herunder i særdeleshed talentudvikling i Århus Kommune.

Læs mere

Kommunal idrætspolitik

Kommunal idrætspolitik Kommunal idrætspolitik Mellem folkeoplysning og velfærd Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet, for Idrættens Analyseinstitut Bjarne Ibsen Titel Kommunal idrætspolitik

Læs mere

Beretning 2014. De positive signalers år

Beretning 2014. De positive signalers år Beretning 2014 De positive signalers år Side 1 Idrætsrådet i Silkeborg Kommune Beretning 2014 Indledning Overskriften på beretningen er De positive signalers år Jeg har valgt netop den overskrift, da jeg

Læs mere

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00 Idrætskonference i Randers 2010 lørdag den 18. september 8:30-15:00 SIKR (Samvirkende Idrætsklubber i Randers) arrangerer i samarbejde med Kultur- og fritidsforvaltningen en konference for idrætsforeninger

Læs mere

Til udredningen af idrættens økonomi og struktur Bidrag fra Idrættens Analyseinstitut

Til udredningen af idrættens økonomi og struktur Bidrag fra Idrættens Analyseinstitut Til udredningen af idrættens økonomi og struktur Bidrag fra Idrættens Analyseinstitut 16. december 2013 Scenarie for en mulig fremtidig statslig idrætspolitik Vedhæftede scenarie er et forslag fra Idrættens

Læs mere

Fritids-, idræts- og folkeoplysningspolitik KOLDING KOMMUNE. Fritid og Idræt KOLDING KOMMUNE FRITIDS-, IDRÆTS- OG FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 1

Fritids-, idræts- og folkeoplysningspolitik KOLDING KOMMUNE. Fritid og Idræt KOLDING KOMMUNE FRITIDS-, IDRÆTS- OG FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 1 KOLDING KOMMUNE Fritids-, idræts- og folkeoplysningspolitik Fritid og Idræt V0_Våben_Rød KOLDING KOMMUNE FRITIDS-, IDRÆTS- OG FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord................................

Læs mere

Fremtidens idrætsanlæg. v. Oliver Vanges Udviklingskonsulent

Fremtidens idrætsanlæg. v. Oliver Vanges Udviklingskonsulent Fremtidens idrætsanlæg v. Oliver Vanges Udviklingskonsulent Støtteområder idræt ungdomsformål (spejder mv.) teatre musik film dans museer friluftsliv Foto: Thomas Yde Fremtidens idrætsanlæg Fredericia

Læs mere

Synlighed DBBU s strategiplan

Synlighed DBBU s strategiplan Synlighed DBBU s strategiplan Den Danske Billard Union 1 Hvor befinder billardsporten sig om 5 10 år? For at DDBU skal fremstå stærkere og mere moderne, er det nødvendigt, at der arbejdes målrettet med

Læs mere

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur I kan blive aktive medspillere og være med til at sætte dagsordenen for fremtidens idrætshaller. Søg om at blive Fyrtårn eller

Læs mere

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

PIGERS IDRÆTSDELTAGELSE

PIGERS IDRÆTSDELTAGELSE SYDDANSK UNIVERSITET INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK PIGERS IDRÆTSDELTAGELSE Bjarne Ibsen, Maja Pilgaard, Jens Høyer-Kruse og Jan Toftegaard Støckel 2015:1 Pigers idrætsdeltagelse Hvorfor er der så mange

Læs mere

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo Slagelse Kommune Fritidspolitik Fritidslivet - en kommunal dynamo Indholdsfortegnelse Forord... s. 3 1. Fritidspolitikkens områder visioner, opgaver og mål... s. 4 Samspil og medspil... s. 4 Visionen Fritidslivet

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Bilag 2.1.1.Bestyrelsesrapport for perioden 3. kvartal 2012

Bilag 2.1.1.Bestyrelsesrapport for perioden 3. kvartal 2012 Bilag 2.1.1.Bestyrelsesrapport for perioden 3. kvartal 2012 Bestyrelsen skal løbende orienteres om Anti Doping Danmarks resultater, aktiviteter og initiativer. I det følgende rapporteres status for 3.

Læs mere

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne Rammeaftale mellem Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Team Danmark (TD) 1. Parterne Danmarks Idræts-Forbund er en sammenslutning af danske idrætsorganisationer og har til formål at virke for fremme af dansk

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Kommune

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Kommune Initialer: bhh Sag: 306-2012-16511 Dok.: 306-2012-286990 Oprettet: 28. november 2012 Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Baggrund Byrådet fastsætter og fordeler jf. Folkeoplysningslovens

Læs mere

Silkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012

Silkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012 Silkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012 Forord Idræts- og fritidspolitikkens tilblivelse bygger på tematiserede åbne dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes

Læs mere

Danske Idrætsforeninger den forkerte løsning på et problem

Danske Idrætsforeninger den forkerte løsning på et problem Danske Idrætsforeninger den forkerte løsning på et problem Af Bjarne Ibsen, Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet ----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Stillings- og personprofil Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Kort om Danmarks Idrætsforbund Danmarks Idrætsforbund (DIF) er en organisation, der har eksisteret i mere end 100 år. DIF er en sammenslutning

Læs mere

Aftale mellem. DGI ##### og DDS ##### om fusion

Aftale mellem. DGI ##### og DDS ##### om fusion Aftale mellem DGI ##### og DDS ##### om fusion Bestyrelserne i Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger ##### og DDS ##### er enige om at fusionere de to landsdelsforeninger med virkning fra den 1. januar

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at

Læs mere

FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED KULTUR OG FRITID RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED GODKENDT I BYRÅDET DEN 27. NOVEMBER 2012 1 BAGGRUND Byrådet fastsætter og fordeler jf. Folkeoplysningslovens 6 en årlig beløbsramme

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Formål. Hestesektoren i Danmark. Head lines fra Lov om hold af heste. Hvad kan ridesporten? Resultater fra forbundets seneste analyse.

Formål. Hestesektoren i Danmark. Head lines fra Lov om hold af heste. Hvad kan ridesporten? Resultater fra forbundets seneste analyse. Formål Hestesektoren i Danmark Head lines fra Lov om hold af heste Hvad kan ridesporten? Resultater fra forbundets seneste analyse Diskussion Erfaringsudveksling Hestesektoren i DK 200.000 heste i DK Hestesektoren

Læs mere

Fremtidens idræt Konference: Sundere mad i idrætslivet

Fremtidens idræt Konference: Sundere mad i idrætslivet Fremtidens idræt Konference: Sundere mad i idrætslivet Illustration udlånt af Center for Idræt og Arkitektur Henrik H. Brandt, Nørrebrohallen, Kbh. den 30. januar 2013 Menukort Forret: Pommes fritten som

Læs mere

At der skal sikres en forsvarlig udvikling af talenter og eliteidrætsudøvere, fysisk, personligt

At der skal sikres en forsvarlig udvikling af talenter og eliteidrætsudøvere, fysisk, personligt Team Danmark og Randers Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for eliteidræt og herunder i særdeleshed talentudvikling i Randers

Læs mere

UDREDNING AF IDRÆTTENS ØKONOMI OG STRUKTUR ANALYSE

UDREDNING AF IDRÆTTENS ØKONOMI OG STRUKTUR ANALYSE APRIL 2014 UDREDNING AF IDRÆTTENS ØKONOMI OG STRUKTUR ANALYSE WWW.KUM.DK 2 UDREDNING AF IDRÆTTENS ØKONOMI OG STRUKTUR, ANALYSEDEL. Udredning af idrættens økonomi og struktur Analyse Udarbejdet af Kulturministeriet,

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

UDREDNING AF IDRÆTTENS ØKONOMI OG STRUKTUR SCENARIER BILAG

UDREDNING AF IDRÆTTENS ØKONOMI OG STRUKTUR SCENARIER BILAG MAJ 2014 UDREDNING AF IDRÆTTENS ØKONOMI OG STRUKTUR SCENARIER BILAG WWW.KUM.DK 2 UDREDNING AF IDRÆTTENS ØKONOMI OG STRUKTUR, ANALYSEDEL. Udredning af idrættens økonomi og struktur Scenarier Bilag Udarbejdet

Læs mere

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn!

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Danmarks Idræts-Forbund Stil skarpt på klubbernes vigtigste råstof: Børnene. Kvalitet er nøgleordet Børnene Konkurrencen er hård Tilbud til børn er der

Læs mere

DIF OG TEAM DANMARKS ELITETRÆNER UDDANNELSE

DIF OG TEAM DANMARKS ELITETRÆNER UDDANNELSE Idrættens Træner Akademi DIF OG TEAM DANMARKS ELITETRÆNER UDDANNELSE Bliv en bedre og mere målrettet træner. Lær at optimere dine idrætsudøveres præstation og få viden om, hvordan du udvikler elite- og

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012 Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012 Friluftsrådet mere natur - mere friluftsliv Tips- og Lottomidler fra Danske Spil Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del af overskuddet

Læs mere

1. Organisation. Den nærmere organisering af Holstebro Elitesport er beskrevet i bilag 1.

1. Organisation. Den nærmere organisering af Holstebro Elitesport er beskrevet i bilag 1. Team Danmark og Holstebro Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for eliteidræt og herunder i særdeleshed talentudvikling i Holstebro

Læs mere

Tune Idrætsforening. Tune IF Idrætsfritidsklub

Tune Idrætsforening. Tune IF Idrætsfritidsklub Tune IF Idrætsfritidsklub 1. Indledning: Tune IF har, i forbindelse med vor visionsudarbejdelse for alle vore aktiviteter, igen drøftet mulighederne for at etablere en Tune IF Idrætsfritidsklub. Tune IF

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Nye arenaer på nettet

Nye arenaer på nettet Nye arenaer på nettet Internettet forandrer idrætten Projektet er støttet af: 2 X 10 10 facts om projektet 10 perspektiver fra rapporten 10 facts om projektet Nye arenaer på nettet 1. Udløber af andet

Læs mere

Slagslunde-Ganløse Idrætsforening

Slagslunde-Ganløse Idrætsforening SGIF fodbold. Vision, mål, strategi og handlingsplan 2012-2015. Godkendt af bestyrelsen d. 3. oktober 2012. Vision: SGIF fodbold skal være den mest succesrige idrætsforening i Egedal målt på følgende 4

Læs mere

Dansk Tennis Forbund, Medlemsundersøgelse 2009

Dansk Tennis Forbund, Medlemsundersøgelse 2009 Table 34: Hvor længe har du sammenlagt i dit liv spillet tennis? (sæt ét kryds) Base 2050 Mindre end 1 år 110 5% 1-2 år 151 7% 3-4 år 250 1 5-7 år 266 13% 8-10 år 168 8% Mere end 10 år 1097 54% Ved ikke/kan

Læs mere

Strategi Dansk Volleyball Forbund

Strategi Dansk Volleyball Forbund Strategi Dansk Volleyball Forbund DVBF s strategier vedtages på repræsentantskabsmødet i overensstemmelse med DVBF s loves 12. I DVBF s loves 1 er Dansk Volleyball Forbund defineret som en sammenslutning

Læs mere

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012 Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012 Friluftsrådet mere natur - mere friluftsliv Tips- og Lottomidler fra Danske Spil Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del af overskuddet

Læs mere

Resultater af DHF s Efterskoleundersøgelse. 2013 / sammenfatning v. Anne Søndergård, cand.pæd.

Resultater af DHF s Efterskoleundersøgelse. 2013 / sammenfatning v. Anne Søndergård, cand.pæd. Resultater af DHF s Efterskoleundersøgelse 2013 / sammenfatning v. Anne Søndergård, cand.pæd. Formålet Medlemstallet hos de 14-18-årige falder drastisk Efterskolernes rolle Anbefalinger til de involverede

Læs mere

Bilag til generelforsamlingens punkt 4 fuldstændig version.

Bilag til generelforsamlingens punkt 4 fuldstændig version. Bilag til generelforsamlingens punkt 4 fuldstændig version. INDLEDNING I DIFs indstilling af kandidater til Kulturministeriets Idrætspris 2009 står anført: Dansk Svømmeunion er Danmarks Idræts-Forbunds

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Idræt for særlige grupper

Idræt for særlige grupper Idræt for særlige grupper Workshop på Idans konference i Vejen Idrætscenter, 1. juni 2012 Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-

Læs mere

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008 Danskeres ferie- Titelog fritidsrejser - I og udenfor højsæsonen Analysemøde 7. april 2008 1. Er rejser i lavsæsonen noget særligt? 2. Kan vi tjene penge på privatbesøg? 3. Har destinationerne en unik

Læs mere

Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg.

Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg. 1 Elitesport Aalborg 1 Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg. 2 Institutionens formål er: at styrke og vedligeholde talentudvikling

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU

STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU EN DEL AF NOGET STØRRE STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU Inspiration og gode råd til et styrket samarbejde mellem klubber, kommuner og DBU Med strategien vil vi over de næste fire år kridte banen op til

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012. Godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. maj 2012. Handlekatalogets temaer (indsats = vi gør i politikken) Frivillige ledere Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Randers HH Business & EventClub. - et anderledes erhvervsnetværk!

Randers HH Business & EventClub. - et anderledes erhvervsnetværk! RANDERS HERRE HÅNDBOLD SOCIALT ANSVAR OG UDVIKLING GENNEM HÅNDBOLD Randers HH Business & EventClub - et anderledes erhvervsnetværk! Randers HH er byens elitesatsning på herresiden som alle håndboldklubberne

Læs mere

Fitnessbranchen i Danmark

Fitnessbranchen i Danmark Fitnessbranchen i Danmark FAKTA Fitnessbranchen i har vokseværk. Mere end hver 6. dansker over 15 år er medlem i et fitnesscenter. Fitness er således i dag en folkesport med i omegnen af 810.000 medlemmer

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 13. marts 2014 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Strategiske fokusområder for kommunikation... 2 Principper for kommunikationen... 3 Målgrupper... 5 Ansvar og organisering...

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Lidt om mig selv. En ny måde at føre idrætspolitik på. .. og det akademiske 21-11-2011

Lidt om mig selv. En ny måde at føre idrætspolitik på. .. og det akademiske 21-11-2011 Forsøgs- og udviklingsprogrammer i idrætten - og evalueringer deraf Lidt om mig selv Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet bibsen@health.sdu.dk

Læs mere

Gladsaxe i bevægelse 2010-2013

Gladsaxe i bevægelse 2010-2013 Gladsaxe i bevægelse 2010-2013 Gladsaxe Kommunes strategi for motion og bevægelse hedder Gladsaxe i bevægelse 2010-2013. Bevægelse skal forstås både i betydningen fysisk aktivitet og som det at flytte

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Vingsted, den 3. december 2013. Referat fra Midtvejsmøde i DGI krocket den 15.-16. november 2013 i DGI-huset Vejle

Vingsted, den 3. december 2013. Referat fra Midtvejsmøde i DGI krocket den 15.-16. november 2013 i DGI-huset Vejle Sendt til: Deltagerne i Midtvejsmødet Formænd/kontaktpersoner for krocket i landsdelsforeningerne Sendt til orientering hos: Kontaktpersonerne for krocket på landsdelskontorerne DGI krocket Vingsted, den

Læs mere

Eventvurdering af World Cup Copenhagen 2017-2019 World Cup Dressur og Ridebanespringning i Royal Arena 13-04-2015. Sagsnr.

Eventvurdering af World Cup Copenhagen 2017-2019 World Cup Dressur og Ridebanespringning i Royal Arena 13-04-2015. Sagsnr. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Eventvurdering af World Cup Copenhagen 2017-2019 World Cup Dressur og Ridebanespringning i Royal Arena Med World Cup Copenhagen ønsker ansøger at afvikle et World Cup kvalifikationsstævne

Læs mere

Aktive familier i Femern Bælt-regionen

Aktive familier i Femern Bælt-regionen Koncepter Aktive familier i Femern Bælt-regionen Inspiration til familierettede aktiviteter for sportsklubber og -foreninger Om projektet Vi præsenterer tre koncepter for grænseregionale aktiviteter for

Læs mere

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Indledning og baggrund Dette værdisæt indeholder værdier for talentudviklingen i Danmark med en række tilknyttede handlingsanvisninger, samt definitioner

Læs mere