TEMA VISION 2017 En mentor ved hånden i den svære overgang Sofprofilen: Fra rollespilsmager til gadeplansmedarbejder

Transkript

1 Sofbladet Personalebladet for ansatte i Socialforvaltningen i Københavns Kommune NR.2 MAJ 2015 TEMA VISION 2017 En mentor ved hånden i den svære overgang Sofprofilen: Fra rollespilsmager til gadeplansmedarbejder

2 Leder Vision 2017 ude i virkeligheden Hver gang jeg bevæger mig fra mit kontor på rådhuset og ud i virkeligheden, lærer jeg rigtig meget. Det gør jeg både, når jeg deltager i møder og forskellige arrangementer på vores tilbud rundt omkring. Og det gør jeg især, når en arbejdsplads booker mig til en hel eller halv dag for at give mig et førstehåndsindtryk af de glæder og udfordringer, der tegner hverdagen det pågældende sted. Besøgene løfter min viden og gør mig hver gang klogere, bl.a. på de udfordringer med sammenhæng vi har i en stor og kompleks organisation som SOF. Jeg kommer altid tilbage med stof til eftertanke: Er vi organiseret på den rigtige måde? Hvad kan vi gøre for at hjælpe borgeren bedre rundt i vores system og resten af vores store kommune? For mig personligt handler Vision 2017 netop om at trække trådene fra det lav-praktiske, som fx at vi får ny viden ved at besøge hinandens hverdag og virkelighed, til det mere overordnede, som handler om måden, vi organiserer os på. Hvordan sikrer vi de bedste betingelser og rammer for, at vi i samarbejde med hinanden og borgeren både kan udføre vores kerneopgave i hverdagen og samtidig lykkes med visionen? Det er en udfordring, som jeg sammen med den øvrige direktion er forpligtet på og det er bl.a. derfor vi satte gang i organiseringen af de nye borgercentre. Sofbladet er Københavns Kommunes blad til alle ansatte i Socialforvaltningen. Du er altid velkommen til at komme med gode idéer til bladet, både til enkelte artikler og til temaer. KONTAKT Pernille Søndergaard tlf sofbladet@sof.kk.dk ADRESSE Socialforvaltningen Rådhuset 1599 København V ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Anette Laigaard Ambition. Viden. Sammenhæng. Sammen med borgeren. Uanset hvor vigtige de fire elementer i visionen er, bliver de først relevante og vedkommende, når vi hver især overvejer, hvad de betyder for os. Inde i bladet er der en række eksempler på, hvordan engagerede medarbejdere og ledere puster liv i visionen. Selvom artiklerne selvfølgelig kun udgør et lille udsnit af virkeligheden, er det dejligt at opleve, og jeg har stor tillid til, at der er gang i et væld af andre mindst lige så spændende tiltag og aktiviteter rundt omkring i SOF. Dem glæder jeg mig til med tiden at opleve og høre mere om. God læselyst! Anette Laigaard Adm. direktør LAYOUT OG PRODUKTION KKdesign, Københavns Rådhus TRYK TryKKeriet ISO Miljøcertificeret FORSIDEFOTO Foto: Jeanne Kornum Sofbladet udgives af Københavns Kommunes Socialforvaltning 2 sofbladet nr.2 maj 2015

3 Indhold En mentor ved hånden i den svære overgang Siden april 2014 har ni udskrivningsmentorer i Socialcenter København hjulpet borgere, der udskrives fra behandling på en psykiatrisk afdeling, nærmere på job og uddannelse Kort nyt 6 En uge med... Tommy Laursen 8 Når ord ikke rækker 10 Sofprofilen: Gadeplansmedarbejder Frederik Nylev 12 En mentor ved hånden tema: Vision Visionen er kanon vigtig 16 Fælles indsats på tværs for børn og unge med sindslidelser 18 Kendskab giver venskab - og fælles retning 20 5 gode råd til videndeling i SOF 22 Venskabsforening inviterer til samarbejde 25 Lær af os: Vi giver borgeren en stemme 26 FIT for fight 28 Borgeren har ordet 5 gode råd ViA, som er SOF s enhed for videndeling og faglig udvikling, giver fem gode råd til, hvordan vi kan dele viden i SOF Venskabsforening inviterer til samarbejde En ny venskabsforening for Center for Selvejende Dagtilbud har slået dørene op for samarbejde med frivillige og civilsamfundet for at berige brugernes liv med flere kontakter og sociale aktiviteter. nr.2 maj 2015 sofbladet 3

4 kort nyt 35% fald i den grove ungdomskriminalitet For niende år i træk er ungdomskriminaliteten i København faldende. Men denne gang gælder det ikke kun de mildere former for kriminalitet. For første gang er der også et markant fald i antallet af grovere forbrydelser som gaderøverier og vold. Ny hjemmeside: én indgang for borgere med handicap Borgercenter Handicap har fået egen hjemmeside, som skal gøre det lettere at finde informationer om tilbud på handicapområdet. Hjemmesiden skal skabe et samlet univers for tilbud til borgere med handicap i Københavns Kommune. Hjemmesiden er udviklet på baggrund af workshops med både brugere og ansatte i borgercentret. Borgercenterchef Vibeke Ries siger om den nye side: Vi ved, at mange af vores borgere har svært ved at finde rundt i vores system og her tror vi på, at den nye side bliver en kæmpe hjælp. Samtidig håber vi, at siden kan gøre ansøgningsprocessen lettere for borgerne og det skulle gerne kunne mærkes både hos borgerne og hos os. Målet er, at vi også af den vej kan mindske sagsbehandlingstiden, fordi det bliver lettere for borgerne at overskue, hvad de kan søge, og hvad de skal have med i ansøgningen. læs mere: unge fra udsatte boligområder har fået fritidsjob med social mentor Siden 2011 har knap årige unge med belastet baggrund fået muligheden for at prøve sig selv af i et fritidsjob hos Dansk Supermarked, der i et forløb på seks måneder stiller en mentor til rådighed. Mentoren hjælper den unge til rette i jobbet. Undervejs i forløbet får de unge socialpædagogisk støtte fra Borgercenter Børn og Unge. Fritidsjob med mentor har kørt som et projekt i socialt udsatte boligområder i Brønshøj og Husum og på Nørrebro, og fra årsskiftet blev det udvidet til hele byen. Projektet har desuden inspireret til en lignende landsdækkende fritidsjobsordning som et led i Regeringens samlede udspil om ungdomskriminalitet. 4 sofbladet nr.2 maj 2015

5 Ny forskning i de anbragtes historie Der var engang, hvor en anbringelse uden for hjemmet var en anbringelse uden for historien. Det råder en forskergruppe, som har gransket de anbragtes historie, nu bod på. Det er blevet til en 500 sider lang rapport om liv og vilkår for børn og voksne, som var anbragt på børnehjem, psykiatriske hospitaler, åndssvageforsorgens institutioner, arbejdsanstalter, forsorgshjem og institutioner for blinde, døve, vanføre og epileptikere mellem 1945 og Rapporten udkommer som bog i løbet af sommeren 2015, men på www. anbragtihistorien.dk kan man allerede nu hente rapporten og læse flere ofte grumme beretninger fra tidligere anbragte, pårørende og ansatte. Nyt akuttilbud til psykisk sårbare borgere Til sommer slår et nyt socialt akuttilbud dørene op på Nørrebro. Her kan københavnere døgnet rundt alle ugens dage hente støtte i akutte psykiske kriser. Målet er at fastholde psykisk sårbare borgere i egen bolig og forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser. Tilbuddet består af tre former for hjælp til både borgerne og deres pårørende: En døgnbemandet akuttelefon Mulighed for, at borgere og pårørende kan komme ind fra gaden og få støtte og rådgivning Mulighed for, at borgeren kan komme ind fra gaden og overnatte i akuttilbuddet Klar til DHL-stafet 2015? Er du klar til at snøre løbeskoene og tilbagelægge fem km i Fælledparken? Har du overskud til at give en hjælpende hånd som frivillig? Eller glæder du dig bare til nogle festlige timer i selskab med dine kolleger? Så tilmeld dig DHL-stafetten onsdag den 26. august, hvor de mange hold med medarbejdere fra Københavns Kommune i år stiller op. Akuttilbuddet slår efter planen dørene op for borgerne til juni i nyrenoverede lokaler med 14 pladser i Griffenfeldsgade. I første omgang etableres akuttilbuddet, der er delvist finansieret af midler fra Satspuljen, som en forsøgsordning frem til læs mere: HTTP//MEDARBEJDER.KK.DK nr.2 maj 2015 sofbladet 5

6 En uge med... Tirsdag Tommy Laursen Ny sekretariatschef i SSP København Sofbladet har bedt Tommy Laursen om at tage et snapshot fra hver dag i den første uge i sit nye job som leder af SSP-sekretariatet. Torsdag SSP København SSP København er et samarbejde mellem Københavns Politi, Socialforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen samt Kriminalforsorgen. SSP forebygger kriminalitet blandt børn og unge og laver også indsatser for kriminelle i alderen år, kaldet SSP+. Lørdag 6 sofbladet nr.2 maj 2015

7 Mandag Klar til at indtage mit nye kontor. Jeg kommer fra en stilling som leder af Lokalpolitiet Bellahøj, hvor jeg bl.a. har haft ansvaret for Københavns Politis indsats i de særligt udsatte boligområder. Jeg glæder mig til at komme i gang med mit nye job her i SSP-sekretariatet. Tirsdag Dagen har budt på mange møder, og jeg har allerede mødt rigtig mange engagerede og dygtige medarbejdere, både fra Københavns Kommune og blandt vores eksterne samarbejdspartnere. Onsdag På vej hjem efter endnu en god dag. I dag har jeg været til møde i VINK, som er kommunens særlige antiradikaliserings-enhed. Desuden til møde i Støberiet på Blågårds Plads med beboerne i området om nogle af de problemer, de oplever i forhold til en bestemt ungegruppering. Det var et godt møde i den udstrakte hånds regi. Jeg må kæmpe lidt om pladsen på cykelstien, men trods det er det en dejlig tur hjem gennem en smuk by. Torsdag I mit tidligere job havde jeg kontor i en høj silo på Halmtorvet. Min nye arbejdsplads ligger i Stormgade 20 lige ved siden af rådhuset, som jo er en imponerende bygning at have som nabo. I anledning af Dronningens fødselsdag er rådhuset i dag flot pyntet op, og der er massiv mediedækning med OB-vogne hele vejen rundt. Fredag Efter en begivenhedsrig første uge i mit nye job bliver det godt at holde weekend. På vej hjem cykler jeg forbi Blågårds Plads og Blågårdsgade for at gøre mig mine egne iagttagelser. I dag kl. 15 emmer pladsen af liv og mangfoldighed. Mange er ude og nyder det gode vejr. Jeg slår mig ned på en café og tager mig en kop kaffe i god ro og orden. Mandag Onsdag Fredag Lørdag Bispebjerg Kirkegård og kirsebærtræer. Det er i sandhed et smukt syn, som jeg sammen med mange andre københavnere nyder i dag. Søndag Konfirmation og hygge med venner. Sådan en søndag går hurtigt! Søndag nr.2 maj 2015 sofbladet 7

8 Når ord ikke rækker Redskabet Ord og Billeder minder mest af alt om en enkel tegneserie, men det er ikke for sjov, at sagsbehandlere og familiebehandlere i Borgercenter Børn og Unge finder tegneblokken og blyanten frem i arbejdet med socialt udsatte børn og deres familier. Billeder er noget af det mest effektive, når man skal lære, forstå og huske noget. Og så taler billeder især til børn. Det er mange gode grunde til, at sagsbehandlere og familiebehandlere i Borgercenter Børn og Unge bruger tegninger ledsaget af en letforståelig tekst i samtaler med udsatte børn fx i forbindelse med en Børnefaglig undersøgelse. Redskabet er godt til på barnets præmisser at forklare, hvad det er der sker, og hvorfor voksne fra børnekontoret pludselig kommer i barnets hjem og sætter forskellige ting i værk, fortæller sagsbehandler Sara Nielsen fra Borgercenter Børn og Unge Bispebjerg Fjerner skyld fra barnet Sara Nielsen har altid selv været glad for at tegne, og i modsætning til mange andre slap hun ikke blyanten, da hun blev teenager. Da Sikkerhedsplangruppen på Ørnevej begyndte at bruge redskabet Ord og Billeder tilbage i 2009, stillede Sara derfor sine tegnefærdigheder til rådighed for kollegerne. Men efter de på et kursus fik lært, hvordan man med enkelte og nemme streger kan tegne mennesker og indfange følelsesudtryk og forløb, fik de fleste siden mod på selv at tegne. I dag bruger omkring familiebehandlere og sagsbehandlere i Borgercenter Børn og Unge redskabet i deres arbejde i mange forskellige situationer. Når jeg får en bekymrende underretning om et barn for eksempel, så kan jeg forberede fire billeder med tekst, som jeg bliver enig med forældrene om at vise barnet til den første samtale, jeg 8 sofbladet nr.2 maj 2015

9 FAKTA OM SIGNS OF SAFETY Ord og Billeder er en del af den værktøjskasse, som følger med metoden Sign of Safety, der er en vigtig del af det faglige grundlag for arbejdet med udsatte børn og familier i Borgercenter Børn og Unge. Signs of Safety har fokus på at involvere forældrene og motivere både dem og familiens netværk til at være med til at bidrage med løsninger på de bekymringer, der er i forhold til barnet eller den unge. Sagsbehandleren stiller spørgsmål og prøver at belyse familiens situation fra alle vinkler for at komme omkring både bekymringer i forhold til barnets trivsel og det, der fungerer godt i familien. På den baggrund er det muligt at lave en vurdering af de risikofaktorer, der er for barnets trygge udvikling og sikkerhed. Ved at bruge Signs of safety kan sagsbehandleren tydeligt vise familien, hvorfor der er bekymring for barnet, og hvad der skal ske i familien for, at forvaltningen kan lukke sagen. Ifølge sagsbehandler Sara Nielsen ligger Ord og Billeder fint i tråd med hele tankegangen bag Signs of Safety. Signs of Safety handler om, at vi i det hele taget skal holde fast i hverdagssproget og fjerne os fra det abstrakte fagsprog og finde beskrivelser, der er konkrete og genkendelige for familien, siger hun. har med ham eller hende, forklarer Sara Nielsen, som altid følger den faste skabelon for Ord og Billeder. Hun lægger ud med en positiv tegning, som fx viser barnet sammen med mor og far, alle med et smil på ansigtet. Derefter skal der ord og tegninger på bekymringen, fx at mor og far drikker og slås, og billedstriben skal ende med at indgyde håb og illustrere, hvad børnekontoret gør ved bekymringen. Ifølge Sara Nielsen påtager børnene sig tit skylden for, hvad der sker med deres mor eller far, og de skaber deres egne forklaringer som fx Det er nok fordi, at jeg er for kedelig, at mor bare ligger på sofaen hele dagen og ikke vil lege. Med Ord og Billeder kan vi være med til at formidle til barnet på en forståelig måde, at det ikke er og aldrig kan være deres skyld, at mor drikker, eller far slår, og at de ikke skal have dårlig samvittighed over, at de har fortalt til en voksen, hvad der foregår i hjemmet, siger Sara Nielsen. Gode minder skal også illustreres Undersøgelser viser, at en stor del af anbragte børn ikke er klar over, hvorfor de er blevet anbragt. Måske har de aldrig fået en forklaring, og hvis de har fået én, har de måske glemt den eller ikke forstået den. Det kan en livsfortælling i ord og billeder være med til at råde bod på, fortæller Sara Nielsen. Når en sagsbehandler eller familiebehandler laver en livsfortælling for et barn, bliver den altid til i et samarbejde med forældrene, for alle skal være enige om fortællingen og de begivenheder fra barnets opvækst, der bliver trukket frem. Hvad skete der i forældrenes liv? Og hvad skal barnet vide? Måske vil faren helst ikke have frem, at han har misbrugt stoffer, mens barnet var lille, eller måske har forældrene ikke samme forklaring på, hvorfor barnet som lille blev overladt til sig selv i lejligheden. Forældrene har dog ikke veto til at vælge alt det svære fra, understreger Sara Nielsen. Der er visse ting, vi som fagpersoner vil have, at barnet skal have en forklaring på, og det er ikke til forhandling, men ordene, der bruges, kan diskuteres, forklarer hun. Der ligger et stort arbejde med at motivere forældrene til at deltage, men dialogen omkring livsfortællingen kan samtidig også være med til at få forældrene til at huske på og tale om det, der rent faktisk var godt, fx om den dag hele familien tog på skovtur til barnets to-års fødselsdag. De lyse minder, som en svær barndom trods alt også indeholder, er meget vigtige at få frem. Når sagsbehandleren eller familiebehandleren er landet på en fortælling, som alle parter kan stå inde for, læses fortællingen op for barnet, mens forældrene er til stede. Barnet er med til at bestemme, hvad der skal tegnes. Og måske tegner barnet og forældrene selv nogle af fortællingens tegninger, som kan suppleres med fotografier fra barnets opvækst. Det er en rigtig god måde at tage hul på snakken om alt det, der er svært og tabubelagt i en familie, og processen kan være med til at motivere til at snakke om ting, som der ellers var lagt låg på. Det hjælper barnet til at sætte ord på, forstå og håndtere de svære følelser og barske oplevelser fra en tit kaotisk opvækst, siger Sara Nielsen. Af Pernille Søndergaard nr.2 maj 2015 sofbladet 9

10 Frederik Nylev Profession: Gadeplansmedarbejder Alder: 35 Siden 2010 har projektet Ny Start sat ind over for kriminalitetstruede unge mellem 15 og 25 år i fire udsatte boligområder. Og det med så gode resultater, at Ny Start fortsætter endnu fire år. Frederik Nylev er derfor stadig en synlig skikkelse på gadeplan i boligområdet Tingbjerg. Glarmester uden ar Jeg er oprindeligt uddannet glarmester og har arbejdet i faget i fire-fem år. Det er et arbejde, der kræver, at man er omhyggelig og varsom. Det dur ikke at være distræt, når man har med noget så skrøbeligt som glas at gøre. Alligevel sker der ulykker, og de fleste glarmestre har skåret sig alle mulige steder. Jeg nåede at forlade faget uden ar. Klø på med håndfast omsorg Du løber panden mod en mur, hvis du tror, du kan redde de unge. Som gadeplansmedarbejder er du dér jo kun i en lille procentdel af deres liv, og der er så mange andre forhold, der spiller ind, som du ingen indflydelse har på. Det nytter ikke noget, at man får ondt af de unge, selvom de slås med hårde vilkår. Til gengæld skal man klø på med håndfast omsorg og klare forventninger og gøre, hvad man kan for at bane vejen for succesoplevelser og ros. FAKTA om Ny start Fra 2010 til 2014 har 10 gadeplansmedarbejdere på Nørrebro, i Tingbjerg og Husum været i individuel kontakt med knap 250 unge og i gruppekontakt med 620 unge. 85 procent af de under 18-årige har nedbragt deres ulovlige skolefravær eller holdt sig fri af sigtelser for kriminalitet. Knap 50 procent af de over 18-årige er kommet i uddannelse eller beskæftigelse. I Projekt Ny start agerer gadeplansmedarbejdere brobyggere og sætter ind med støtte til at løse de unges udfordringer med skolegang, beskæftigelse, kriminalitet og misbrug. Samtidig er de til stede på gadeplan hvor de skaber individuelle kontakter til unge på op til 25 år. Super sej tilgang Det fedeste ved det her job er kontakten med de unge. Og så synes jeg, at alt det med Signs of Safety og den løsningsfokuserede måde at arbejde på i SOF er super sej. Det er en tilgang, som de unge kan bruge til noget. Bare se på Tingbjerg. Vi er ikke i mål, men det går fand me fremad! Rollespil i stedet for ballade Da jeg var ung, boede jeg på Østerbro, og der var ikke så meget at tage sig til. Men heldigvis var der kulturhuset Kraftwerket. Vi lavede blandt andet rollespil, og det blev jeg meget bidt af. På et tidspunkt stødte jeg på nogle russiske rødder, som hang ud i Nordhavn. En dag tog vi tre rollespilssværd med til dem, og det var de vilde med. Så fik vi samlet omkring 40 russere ude i Hareskoven til rollespil og bankede nogle Orkere. Det var et godt alternativ til at lave ballade og smadre biler. Og på opfordring fra lokalpolitiet endte vi med at lave et egentligt rollespils-projekt i regi af Kraftwerket. Nu har jeg taget det med rollespil op igen. I samarbejde med Rollespilsfabrikken har vi haft 30 børn og unge fra Tingbjerg og 12 rollespillere af sted til kampe mellem Elvere og Orkere i Geelskov med omkring 200 børn, unge og rollespillere fra hele Nordsjælland. 10 sofbladet nr.2 maj 2015

11 SOF profilen Hvad er det med den snurrbart? Jeg har et lidt mærkeligt skæg og langt hår på toppen af hovedet, som jeg kan sætte op i hestehale. Det har jeg for at falde lidt uden for kasserne. For at lave en form for forstyrrelse ved, at man ikke rigtig kan passe mig ind i en gængs fordom. Min snurrbart vækker nysgerrighed og skaber kontakt - og så er jeg jo let genkendelig i gadebilledet. Cool at arbejde med Frederik Jeg arbejder med en løn-dusør på 60 kroner i timen til forskellige håndværkerjobs, og hver gang de unge har arbejdet fem timer, får de løn. Vi vil gerne have dem ud af Tingbjerg, så de møder mennesker, der ikke er vant til reservatets regler. I begyndelsen var det op ad bakke, men efter den første generation havde været igennem, begyndte historierne at gå om, at det er cool at arbejde med Frederik. Meget handler om at ændre fortællingerne og normerne. Håndværket fungerer som et godt fælles tredje at mødes om, i stedet for at jeg skal gå direkte i kødet på den enkelte unge. Det er tit, mens vi går og laver ting sammen, at de åbner op for posen og snakker om de svære ting. Giver den en skalle Mit job fylder en del. Det skal det ikke gøre for evigt. Lige nu giver jeg den en skalle, og hvis jeg får børn, så drosler jeg ned. Fra socialrealistisk rollespilsmager til gadeplansmedarbejder I 2008 var jeg med til at skabe et socialrealistisk rollespil i Valby, som hed System Danmarc. Scenariet var 30 containere på Toftegaards Plads, som udgjorde en dystopisk slumby, hvor 350 mennesker var fanget i en økonomisk knibe, der betød, at de ikke kunne bo andre steder. Vi vil gerne have, at de folk, der var med i rollespillet, skulle få indsigt i, hvordan det er at befinde sig på bunden af samfundet. Rollespillet var det første af sin slags i Danmark. Der var en medarbejder fra SOF, der deltog i spillet, og da jobbet som gadeplansmedarbejder i Ny Start blev slået op, ringede hun og opfordrede mig til at søge. Giv de unge en udvej Vi kan ikke se på vores unge som potentielle terrorister og møde dem med skudsikre veste. Hvis man føler sig utryg, så skal man tage fri. For den hårde kerne blandt de unge mærker sårbarheden, og det tænder sjakalen i dem. Jeg gør mig stor umage med at undgå at trænge dem op i en krog og bringe dem i en situation, hvor de ikke kan se anden udvej end at eskalere vreden. Der skal altid være en udvej En ny start. Fortalt til Pernille Søndergaard nr.2 maj 2015 sofbladet 11

12 En mentor ved hånden i den svære overgang Laura på 34 går med energiske trin op ad trappen til Voksenheden på Svanevej. Sommerfuglene i maven rører på sig, for i dag skal hun til sit første møde i jobcentret sammen med sin udskrivningsmentor Louise Birkmose. Mens hun venter på, at Louise bliver klar, tager hun sig en kop kaffe og husker tilbage til den dag, hun første gang mødte sin udskrivningsmentor. Jeg mødte Louise på psykiatrisk afdeling på Bispebjerg, kort før jeg skulle udskrives, og jeg følte med det samme, at her var der virkelig én, der tog hånd om mig. Da Laura to måneder tidligere blev indlagt på den lukkede afdeling, var det første gang hun var i kontakt med psykiatrien - og det var en voldsom oplevelse. Jeg havde boet og arbejdet i udlandet nogle år og kom hjem til ingenting. Jeg troede, jeg kunne komme på dagpenge, men reglerne var blevet ændret, siden jeg forlod Danmark. Jeg anede overhovedet ikke, hvad jeg skulle stille op. Jeg havde følelsen af at falde igennem systemet. Jeg var fuldkommen lost og hutlede mig igennem ved at samle flasker og nåede bunden, da jeg røg akut ind på den lukkede. Da Laura stod overfor at blive udskrevet, glædede hun sig til at lægge den psykiatriske afdeling på toppen af Bispebjerg Bakke bag sig. Men hun var også bange for endnu et frit fald udover kanten. For hvordan skulle hun overhovedet finde fodfæste i livet udenfor? Og hvad med job? Derfor var hun ikke i tvivl, da socialrådgiveren på afdelingen spurgte, om hun vil have en udskrivningsmentor. Siden april 2014 har ni udskrivningsmentorer i Socialcenter København hjulpet borgere, der udskrives fra behandling på en psykiatrisk afdeling, nærmere på job og uddannelse. Samler trådene Borgere, som udskrives fra psykiatrisk indlæggelse, har ret til at få tilknyttet en udskrivningsmentor, som i et forløb på 20 timer over et halvt år skal hjælpe dem med at komme tættere på job eller uddannelse. Ordningen er en del af Kontanthjælpsreformen, og Københavns Kommune har været én af de første kommuner i landet til at sætte handling bag intentionerne. Siden april sidste år har ni mentorer i Socialcenter København hjulpet omkring 200 borgere videre efter en indlæggelse. Målgruppen for ordningen er meget bred. Den spænder fra borgere, der har haft en livskrise og skal tilbage på jobbet, til de mest socialt udsatte kontanthjælpsmodtagere, som står langt fra arbejdsmarkedet. Udskrivningsmentorerne hjælper ikke kun borgerne med at afklare, hvad de gerne vil i forhold til beskæftigelse, men sætter tit også ind med hjælp til at få samlet trådene i borgerens liv i overgangen fra psykiatrisk indlæggelse. Vi tænker vores indsats bredt, for det er tit nødvendigt at få fod på de mest basale ting, før man kan begynde Jeg kendte intet til det sociale system, for jeg har arbejdet hele mit voksne liv, men min udskrivningsmentor har hjulpet mig med at navigere i det. 12 sofbladet nr.2 maj 2015

13 at tænke i beskæftigelse, fortæller Lone Andersen, som er Louise Birkmoses mentor-kollega i Voksenenheden i Nordvest. Det kan fx handle om hjælp til at komme i ambulant behandling, at søge om tilskud til medicin eller at finde vej til netværks- og aktivitetstilbud. Indimellem fungerer mentorerne også som brobyggere til kommunale indsatser, for det er ikke altid, at socialrådgiveren på hospitalet har mulighed for at vurdere, hvilke behov for støtte borgeren har derhjemme. Den håndholdte indsats med at hjælpe den enkelte nærmere på beskæftigelse er ny, men den udelukker ikke andre tilbud gennem Serviceloven eller hindrer, at man kan blive henvist til eksempelvis jobafklaringsforløb hos en ekstern leverandør, understreger Louise Birkmose. Vi skal være der for at hjælpe borgeren med at starte blidt op efter en indlæggelse på psykiatrisk afdeling, og så slipper vi jo borgeren igen. Med på sidelinjen Det var netop den hjælp, Laura følte hun desperat havde brug for, da hun var klar til udskrivning. Jeg kendte intet til det sociale system, for jeg har arbejdet hele mit voksne liv, men min udskrivningsmentor har hjulpet mig med at navigere i det. Hun var der som en støtte, der forhindrede, at jeg knækkede igen. Hun har fx hjulpet mig med at søge hjælp til tandlæge, briller og psykolog. Hun har i det hele taget sat rammerne og guidet mig videre, fortæller Laura. Egentlig var hun opsat på at komme hurtigt videre og sætte fart på jobsøgningen med det samme, men hendes udskrivningsmentor anbefalede hende i første omgang at komme på plads i sit nye liv, stille og roligt. Socialrådgiverne på de psykiatriske afdelinger er glade for, at der er nogen, der står parate og tager over ved udskrivning, for før følte de indimellem, at de udskrev borgerne til et sort hul, fortæller udskrivningsmentorerne Louise Birkmose og Lone Andersen. nr.2 maj 2015 sofbladet 13

14 Når borgeren bliver indkaldt til samtale på jobcenteret, tilbyder mentorerne at hjælpe med at forberede den første samtale. Det kan være en støtte for borgeren til at tage styring på egen sag. Er det en bestemt daghøjskole, der er målet? Eller er det en anden form for aktivering? Det er godt på forhånd at have afklaret. Hvis borgeren ønsker det, tager mentorerne også med til jobsamtalen på jobcentret. Mange er bange for kommunen. De er bange for, at jobcentret sender dem ud i noget, de ikke kan magte. Derfor føles det trygt, at vi er med på sidelinjen og kan være med til at formidle, hvordan tingene hænger sammen, forklarer Lone Andersen. Første skridt mod job Da Laura var psykiatrisk patient, følte hun, at hun var ved at drukne i snak om psykoser og medicin. Hun er med på, at hun skal tage sin medicin, men føler ikke, det hjælper hende konstant at blive mindet om, at hun er syg. Og at det nok bliver svært at komme videre, som hun hørte meget, da hun var indlagt. Det handler jo rigtig meget om identitet. Derfor er det rart, at Louise ikke sygeliggør mig. Tværtimod har hun været rigtig god til at motivere mig og booste min selvtillid. I dag skal jeg til mit første møde på jobcentret, og det føles trygt, at Louise går med mig. For hvad foregår der? Sender de mig straks ud i aktivering som gadefejer eller hvad? Laura har fulgt sin udskrivningsmentors råd og forberedt sig godt på dagens samtale; hun er klar til at tage endnu et skridt på vejen. Og hvad drømmer hun om? Ja, bare et ganske normalt liv med et job at stå op til, lyder svaret. Blå bog Lone Andersen (tv) er uddannet ergoterapeut og har arbejdet og undervist i 15 år inden for psykiatrien, blandt andet på Sct. Hans Hospital. Louise Birkmose er uddannet socialrådgiver med otte års erfaring på psykiatrisk afdeling på Bispebjerg og i Akutteamet Frederiksberg. [Af hensyn til anonymitet er Laura et opdigtet navn. Hendes rigtige navn er redaktionen bekendt] Af Pernille Søndergaard Foto: Jeanne Kornum 14 sofbladet nr.2 maj 2015

15 tema: Vision 2017 Visionen er kanon vigtig 3 skarpe til Anette Laigaard om Vision 2017 Lige én gang til for Prins Knud: Hvorfor er det, nu at Vision 2017 kun består af fire elementer? Som direktion er vi forpligtet på at vise en retning, men da vi lavede visionen, ville vi ikke lægge os fast på en styring oppefra. Derfor begrænsede vi os til at udstikke få velvalgte ord, som medarbejdere og ledere i SOF kunne tage afsæt i. Men selvom Vision 2017 kun består af fire elementer, så er den kanon vigtig. Ordene forandrer ikke noget i sig selv. Det, der får ting til at vokse og gro, er det, vi lægger i dem, og det, vi gør for at få dem oversat til handling. Det er altså i meget høj grad i kraft af medarbejdernes ambitioner, deres viden, deres evne til at skabe sammenhæng og måske især evnen til at være i god kontakt med borgeren, at vi sammen sikrer mere værdi i det sociale arbejde. I det her blad er der jo en perlerække af eksempler på, hvordan det allerede sker i praksis, og hvordan der overalt fightes for at give ordene kød og blod. Hvordan arbejder I i direktionen selv med at gøre vision til virkelighed? Mange af de initiativer, vi har sat i værk, har rod i visionen. Med afsæt i ordet ambition spørger vi hele tiden os selv: Hvordan kan vi som direktion skabe de bedste betingelser for, at man rundt om i SOF kan lykkes med visionen? Det er derfor, vi har sat gang i omorganiseringen med etableringen af de nye borgercentre, som kan styrke sammenhængen i vores organisation, fordi den giver bedre rammer for dialogen mellem myndighedsdelen og hele udførerområdet. Men det opnår vi selvfølgeligt ikke med omorganiseringen alene. Vi kommer først nærmere på målet om at skabe større sammenhæng for borgeren, når man i det daglige arbejde ændrer på den måde, man mellem myndighedssiden og tilbudssiden samarbejder omkring borgerne på. Vi har været igennem mange forandringer i SOF de seneste år. Bliver der mere ro på i de kommende år? Det er rigtigt, at vi har sat gang i mange ting de seneste år: I 2009 blev centerfællesskaberne etableret, i 2012 kom Tilllidsreformen og siden arbejdet med Vision Oven i det har der været forandringskompasser, CSC-Social og meget andet. Nu skal vi have ro til at føre forandringerne ud i livet. Og høste gevinsterne af de mange ting, vi har sat i gang; vi skal have CSC-Social til at fungere rigtig godt, så medarbejderne mærker den positive forandring. Vi skal arbejde med de data, vi får fra kompasserne. Og vi skal sikre den stærke sammenhæng i vores organisation både indadtil og udadtil. Det skal hjælpe os til at gøre det, vi gør, bedre og ruste os til at tackle de udfordringer, vi som forvaltningen hele tiden bliver mødt af udefra. Vi skal vide, hvad der virker, og indsatserne skal prioriteres inden for de økonomiske rammer, vi har, og sidst, men vigtigst: borgerne skal inddrages i udviklingen af løsningerne. Af Pernille Søndergaard Foto: Jeanne Kornum nr.2 maj 2015 sofbladet 15

16 Fælles indsats på tværs for børn og unge med sindslidelser Når region og kommune arbejder godt sammen, får anbragte børn og unge med psykisk sygdom et bedre og mere sammenhængende behandlingsforløb. Det er grundtanken bag det toårige projekt Indsats på tværs, som bliver til i et samarbejde mellem Center for Socialpædagogik og Psykiatri og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Der er ikke, fordi vi ikke samarbejder allerede i dag, men vi har brug for at systematisere vores samarbejde så medarbejderne i begge sektorer har noget håndfast at navigere efter, forklarer Mette Sjøstrøm. Hun er projektleder for Indsats på tværs og er ved at lægge sidste hånd på en ny model for samarbejdet omkring de årige børn og unge, som er anbragt på en af institutionerne i Center for Socialpædagogik og Psykiatri, og som indimellem får det så dårligt, at de har brug for hjælp fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center på Bispebjerg Hospital. Fokus på de svære overgange Den nye model lægger blandt andet op til en mere systematisk mødestruktur, hvor teamet omkring den unge i psykiatrien og fra døgninstitution og eventuelt forældre og sagsbehandler fra Borgercenter Børn og Unge så tidligt i forløbet som muligt mødes, så der allerede fra samarbejdets start er en fælles viden om den unge og fælles mål for indsatsen. Det handler om at skabe fælles fodslag og tilgange i forhold til den unge og familien. Vi opprioriterer systematikken og den tidlige indsats for på den måde at være på forkant med de uforudsigelige ting, der kan ske i behandlingsforløb med børn og unge med psykisk sygdom, forklarer Mette Sjøstrøm. Hun har undersøgt, hvordan både de unge og deres familie og medarbejdere og ledere i begge sektorer oplever samarbejdet. Hun har spurgt til knasterne. Og hun har interesseret sig for at finde ud af, hvor samarbejdet allerede fungerer godt i dag. Hendes afdækning peger blandt andet på, at de unge oplever, at der bliver trukket i én retning, når de er indlagt, og når de så bliver udskrevet til institutionen, ser virkeligheden pludselig anderledes ud. På sengeafdelingen er der meget struktur, mens dagstrukturen på institutionen er løsere - og når man i forvejen slås med kaos og stærk forpinthed i sindet, kan den overgang være svær at kapere. Det er en stor hjælp, når kontaktpersonen på institutionen får afdelingens dagskema med, så man nemmere kan tilpasse den unges hverdag på institutionen til den rutine, som han eller hun kommer med fra indlæggelsen. Derfor er det med i den nye model, at fx dagskemaet fra den psykiatriske afdeling kan komme med, når en ung bliver udskrevet, forklarer Mette Sjøstrøm som et konkret eksempel på et enkelt tiltag, der kan være med til at lette den svære overgang for de meget sårbare unge. Fælles viden i begge lejre Den nye samarbejdsmodel skal sikre, at forældrene løbende bliver inddraget i deres børns behandling. Og det er meget positivt, mener Tove Bech, som er socialrådgiver i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Hvis samarbejdet halter, så føler forældrene tit, at de selv skal finde ud af, hvordan systemerne hænger sammen. Det kan fx handle om usikkerhed om, 16 sofbladet nr.2 maj 2015

17 tema Sammenhæng Viden Sammen med borgeren Ambition Fakta om indsats på tværs Indsats på tværs er et toårigt projekt mellem Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region H og Center for Socialpædagogik og Psykiatri. Myndighedsdelen i Borgercenter Børn og Unge er også inddraget. Projektet udvikler og afprøver en ny samarbejdsmodel omkring behandlingsforløb for anbragte børn og unge med psykisk sygdom. MODELLEN HAR FOKUS PÅ: Tættere kontakt og færre aktører Fælles forståelse og tilgang til den unge Udveksling af observationer og informationer Viden om hinandens handlemuligheder Mødestruktur Nøglepersoner i begge sektorer hvem det er, der bevilger, og hvem der har kompetencen til hvad. Det skaber stor bekymring og frustration, og det påvirker de unges sindstilstand. De kan altid mærke, når forældrene er ulykkelige og kede af det. Et velfungerende samarbejde betyder altså meget i forhold til den unges mulighed for at komme på fode, siger hun. Den garvede socialrådgiver har gennem årene deltaget i en del tværsektorielle projekter, og hun hilser også projekt Indsats på tværs velkommen. For ifølge Tove Bech er det altid givtigt med projekter, der prøver at bygge bro og skabe en fælles forståelse. Man kommer nemlig nemt til at stå på hver sin side og tænke: Hvorfor gør de nu ikke det? I begge lejre skal vi have fælles viden om og forståelse for de rammer, vi hver især har for vores arbejde med de unge. Fx er det vigtigt, at vi i psykiatrien kender til kriterierne for tvang på døgninstitutionerne, ligesom det er vigtigt for personalet på døgninstitutionerne at kende Psykiatriloven og de rammer, vi arbejder inden for, både når det gælder indlæggelse og tvangsindlæggelse, understreger hun. Nogle gange er det godt med en indlæggelse, men i mange situationer skal vi også gøre, hvad vi kan for at undgå en indlæggelse. Vi skal altså være enige om, hvorfor vi gør, som vi gør, og hvad det er for et fælles mål, vi arbejder hen imod. Selvom de sidste detaljer i samarbejdsmodellen endnu ikke er helt på plads, mærker Mette Sjøstrøm allerede, at der begynder at ske noget, og at dialogen forplanter sig ned gennem systemet. Hun og Tove Bech er enige om, at et godt samarbejde på tværs af sektorer i høj grad handler om at se virkeligheden med den andens øjne. Vi skal gøre hinanden gode til at løse opgaverne, siger Mette Sjøstrøm og Tove Bech tilføjer: Og der skal være respekt for, at vi kan noget forskelligt. Af Pernille Søndergaard Foto: Colourbox nr.2 maj 2015 sofbladet 17

18 Socialrådgiver Janni Heide, som til daglig arbejder på Frederiksholm Akutinstitution, greb chancen og tog en uge i praktik hos sikkerhedsplankoordinator Barbro Lundqvist i Borgercenter Børn og Unge City-Østerbro. tema Sammenhæng Viden Sammen med borgeren Ambition læs mere: Vil du i praktik? Som medarbejder har du mulighed for at tage i praktik hos kollegaer andre steder i SOF og arbejdspladsen kan få tilskud til vikardækning, mens du er væk. Ved at tage i praktik får du mulighed for at lære fx nye metoder, arbejdsgange eller en anden målgruppe at kende end den, du arbejder med til hverdag. Din praktik kan foregå på mange måder og vare halve dage eller op til flere uger, og den kan sammensættes, så du eventuelt kommer i praktik flere forskellige steder. Hvor længe du vil i praktik, er op til dig, din leder og praktikstedet. Hvis du gerne vil i praktik, så tag en snak med din leder om det du kan evt. gøre det som en del af MUS. KKintra > Ansat i SOF> uddannelse & kompetence 18 sofbladet nr.2 maj 2015

19 Kendskab giver venskab og fælles retning Et dårligt samarbejde risikerer at ødelægge en hel familie. Så kontant kan det siges, når sikkerhedsplanskoordinator på Borgercenter Børn og Unge City-Østerbro Barbro Lundqvist fortæller, hvorfor det er vigtigt at kende sine samarbejdspartnere indgående. Det er for vores egen skyld, men allermest er det for børnene og for familiernes skyld. Derfor hilser hun SOF s praktikordning velkommen. Barbro Lundqvist har altid gjort en dyd ud af at besøge de institutioner, som sikkerhedsplangruppen på Østerbro samarbejder med. Det betyder rigtig meget at få sat ansigt på samarbejdspartnere, som man til daglig kun snakker med på mail eller over telefonen. Det nærmere kendskab hjælper os til, at vi ikke arbejder i hver sin retning, men skaber en sammenhængende oplevelse for familien. Så det er super, at vi nu har mulighed for praktik i SOF, siger hun. Det er Socialrådgiver Janni Heide helt enig i. Hun arbejder til daglig på Frederiksholm, der er en akutinstitution for børn, unge og familier. Da muligheden for en hel uge i praktik bød sig, var Janni Heide ikke i tvivl. Hun ville gerne i praktik hos sikkerhedsplangruppen på Østerbro. Jeg ringede til Barbro og spurgte, om hun mon var interesseret i at have mig i praktik. Og efter en kort samtale kiggede vi i kalenderen og fandt en uge, hvor det passede os begge. Min leder ordnede det praktiske med en vikar, og jeg koordinerende med mit team på Frederiksholm, så det var såmænd så let, siger hun. Vender hver en sten Sikkerhedsplangruppen arbejder med børn og familier, hvor bekymringerne er så store, at der er grundlag for anbringelse. Derfor er de to nært beslægtede i deres arbejde, da Janni Heide som socialrådgiver på Frederiksholm er med til at modtage børn, som af forskellige årsager ikke kan være i hjemmet, og familier, hvor en helhedsorienteret socialpædagogisk indsats kan være et alternativ til en anbringelse eller supplement til en anden foranstaltning. Da sikkerhedsplangruppen arbejder med meget sårbare familier, kan en praktikant udefra ikke bare være med i alle dele af sikkerhedsplansarbejdet. Men Janni Heide fik mulighed for at sidde med på sidelinjen til møder med familier, hvor den fornødne tillid i forvejen var opbygget. Det gav hende et førstehåndsindtryk af den måde, Barbro Lundqvist og hendes kolleger arbejder på. Til teammøderne fik hun desuden en oplevelse af alle de overvejelser, der ligger bag hver eneste anbringelse eller beslutning om det modsatte. Diskussionerne bølgede frem og tilbage, og de nåede først frem til enighed efter at have vendt hver en sten. Så jeg blev virkelig bekræftet i min oplevelse af, at når en familie placeres på Frederiksholm, så kan jeg have tillid til, at der ligger et stort og velovervejet arbejde bag. I løbet af sin praktik oplevede Janni Heide, hvor hurtigt teamet faktisk sætter ind med handling, når der opstår akutte problemer i den enkelte familie. I det hele taget fik hun et større kendskab til de konkrete arbejdsopgaver og metoder i sikkerhedsplansarbejdet. Jeg oplevede teamet som en passioneret maskine; alle var utroligt engagerede i arbejdet. Ja, det virkede nærmest som en hel livsstil, smiler Janni Heide. Social kapital til gavn for borgerne Barbro Lundqvist har også fået en masse ud af at have en praktikant på sidelinjen. Janni stillede en masse spørgsmål til vores arbejde, som fik mig til på nye måder at reflektere over, hvordan vi samarbejder, og hvordan vi kan gøre det endnu bedre. Den sociale kapital, vi skaber ved den tætte kommunikation, er altid til gavn for borgerne, for den bidrager til, at vi sammen kan være med til at sikre vejen frem for familierne. Både Barbro Lundqvist og Janni Heide er enige om, at praktikordningen er et fint tilbud til medarbejdere i SOF, men at der bør gøres mere for at gøre opmærksom på muligheden. Hvis det ikke havde været for min leder, som opfordrede os alle på Frederiksholm til at benytte os af ordningen, havde jeg ikke anet, at muligheden var der. Derfor er ledelsesopbakning vigtig - også i forhold til at gøre det praktisk muligt at trække de nødvendige timer ud til praktikken, understreger Janni Heide. Af Anne Pallisgaard Rasmussen og Pernille Søndergaard nr.2 maj 2015 sofbladet 19

20 5 råd til videndeling i SOF 1. Brug ViA ViA står for Viden i anvendelse og er SOF s enhed for faglig udvikling og videndeling. Kontakt ViA, hvis I har lyst til at arbejde systematisk med videndeling, har brug for ny inspiration eller måske skal arbejde ud fra nye faglige metoder. ViA kan både indgå i længerevarende og kortvarige samarbejder. Find ViA på KKintra: Om SOF> Organisation> Center for Politik > Viden i SOF. 2. Øremærk tid til at dele viden Øremærk en bestemt del af jeres møder til videndeling og faglig refleksion. Det hjælper at adskille den praktiske videndeling om, hvem der fx tager beboerne til tandlægen fra den del, der handler om at zoome ud og have en fælles læring om, hvad der foregik i en bestemt situation eller om arbejdet med en ny metode. 3. Tag i praktik Tag i praktik og lær af andres praksis. Man kan komme i praktik alle steder i SOF og få tilskud til vikardækning, mens man er væk. Det behøver ikke være et sted, som man samarbejder med til hverdag. Tal med din leder, hvis du kunne tænke dig at komme i praktik. DET SIGER MEDARBEJDERNE: Vi slås med et individualiseringsspøgelse i SOF. Vi har masser af medarbejdere, der har stor viden om noget men vi er ikke gode nok til at finde den og bruge den. Vi skal alle sammen blive bedre til at spørge hinanden og stille os selv til rådighed. Lene Krogh Jeppesen, videndelingsdame i ViA Vi prøver at lave om på personalemøderne, hvor vi kan få det faglige mere i spil. Før der havde vi noget, der hed runden, hvor folk bare sad og fortalte, hvad de lavede kort eller langt. Men nu hedder det faglig sparring. Så kan jeg for eksempel tage en borgersag op, som jeg har, hvor jeg måske synes, det kan være svært at se, hvad jeg skal gøre her. Frontmedarbejder 20 sofbladet nr.2 maj 2015