TEMA VISION 2017 En mentor ved hånden i den svære overgang Sofprofilen: Fra rollespilsmager til gadeplansmedarbejder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMA VISION 2017 En mentor ved hånden i den svære overgang Sofprofilen: Fra rollespilsmager til gadeplansmedarbejder"

Transkript

1 Sofbladet Personalebladet for ansatte i Socialforvaltningen i Københavns Kommune NR.2 MAJ 2015 TEMA VISION 2017 En mentor ved hånden i den svære overgang Sofprofilen: Fra rollespilsmager til gadeplansmedarbejder

2 Leder Vision 2017 ude i virkeligheden Hver gang jeg bevæger mig fra mit kontor på rådhuset og ud i virkeligheden, lærer jeg rigtig meget. Det gør jeg både, når jeg deltager i møder og forskellige arrangementer på vores tilbud rundt omkring. Og det gør jeg især, når en arbejdsplads booker mig til en hel eller halv dag for at give mig et førstehåndsindtryk af de glæder og udfordringer, der tegner hverdagen det pågældende sted. Besøgene løfter min viden og gør mig hver gang klogere, bl.a. på de udfordringer med sammenhæng vi har i en stor og kompleks organisation som SOF. Jeg kommer altid tilbage med stof til eftertanke: Er vi organiseret på den rigtige måde? Hvad kan vi gøre for at hjælpe borgeren bedre rundt i vores system og resten af vores store kommune? For mig personligt handler Vision 2017 netop om at trække trådene fra det lav-praktiske, som fx at vi får ny viden ved at besøge hinandens hverdag og virkelighed, til det mere overordnede, som handler om måden, vi organiserer os på. Hvordan sikrer vi de bedste betingelser og rammer for, at vi i samarbejde med hinanden og borgeren både kan udføre vores kerneopgave i hverdagen og samtidig lykkes med visionen? Det er en udfordring, som jeg sammen med den øvrige direktion er forpligtet på og det er bl.a. derfor vi satte gang i organiseringen af de nye borgercentre. Sofbladet er Københavns Kommunes blad til alle ansatte i Socialforvaltningen. Du er altid velkommen til at komme med gode idéer til bladet, både til enkelte artikler og til temaer. KONTAKT Pernille Søndergaard tlf ADRESSE Socialforvaltningen Rådhuset 1599 København V ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Anette Laigaard Ambition. Viden. Sammenhæng. Sammen med borgeren. Uanset hvor vigtige de fire elementer i visionen er, bliver de først relevante og vedkommende, når vi hver især overvejer, hvad de betyder for os. Inde i bladet er der en række eksempler på, hvordan engagerede medarbejdere og ledere puster liv i visionen. Selvom artiklerne selvfølgelig kun udgør et lille udsnit af virkeligheden, er det dejligt at opleve, og jeg har stor tillid til, at der er gang i et væld af andre mindst lige så spændende tiltag og aktiviteter rundt omkring i SOF. Dem glæder jeg mig til med tiden at opleve og høre mere om. God læselyst! Anette Laigaard Adm. direktør LAYOUT OG PRODUKTION KKdesign, Københavns Rådhus TRYK TryKKeriet ISO Miljøcertificeret FORSIDEFOTO Foto: Jeanne Kornum Sofbladet udgives af Københavns Kommunes Socialforvaltning 2 sofbladet nr.2 maj 2015

3 Indhold En mentor ved hånden i den svære overgang Siden april 2014 har ni udskrivningsmentorer i Socialcenter København hjulpet borgere, der udskrives fra behandling på en psykiatrisk afdeling, nærmere på job og uddannelse Kort nyt 6 En uge med... Tommy Laursen 8 Når ord ikke rækker 10 Sofprofilen: Gadeplansmedarbejder Frederik Nylev 12 En mentor ved hånden tema: Vision Visionen er kanon vigtig 16 Fælles indsats på tværs for børn og unge med sindslidelser 18 Kendskab giver venskab - og fælles retning 20 5 gode råd til videndeling i SOF 22 Venskabsforening inviterer til samarbejde 25 Lær af os: Vi giver borgeren en stemme 26 FIT for fight 28 Borgeren har ordet 5 gode råd ViA, som er SOF s enhed for videndeling og faglig udvikling, giver fem gode råd til, hvordan vi kan dele viden i SOF Venskabsforening inviterer til samarbejde En ny venskabsforening for Center for Selvejende Dagtilbud har slået dørene op for samarbejde med frivillige og civilsamfundet for at berige brugernes liv med flere kontakter og sociale aktiviteter. nr.2 maj 2015 sofbladet 3

4 kort nyt 35% fald i den grove ungdomskriminalitet For niende år i træk er ungdomskriminaliteten i København faldende. Men denne gang gælder det ikke kun de mildere former for kriminalitet. For første gang er der også et markant fald i antallet af grovere forbrydelser som gaderøverier og vold. Ny hjemmeside: én indgang for borgere med handicap Borgercenter Handicap har fået egen hjemmeside, som skal gøre det lettere at finde informationer om tilbud på handicapområdet. Hjemmesiden skal skabe et samlet univers for tilbud til borgere med handicap i Københavns Kommune. Hjemmesiden er udviklet på baggrund af workshops med både brugere og ansatte i borgercentret. Borgercenterchef Vibeke Ries siger om den nye side: Vi ved, at mange af vores borgere har svært ved at finde rundt i vores system og her tror vi på, at den nye side bliver en kæmpe hjælp. Samtidig håber vi, at siden kan gøre ansøgningsprocessen lettere for borgerne og det skulle gerne kunne mærkes både hos borgerne og hos os. Målet er, at vi også af den vej kan mindske sagsbehandlingstiden, fordi det bliver lettere for borgerne at overskue, hvad de kan søge, og hvad de skal have med i ansøgningen. læs mere: 190 unge fra udsatte boligområder har fået fritidsjob med social mentor Siden 2011 har knap årige unge med belastet baggrund fået muligheden for at prøve sig selv af i et fritidsjob hos Dansk Supermarked, der i et forløb på seks måneder stiller en mentor til rådighed. Mentoren hjælper den unge til rette i jobbet. Undervejs i forløbet får de unge socialpædagogisk støtte fra Borgercenter Børn og Unge. Fritidsjob med mentor har kørt som et projekt i socialt udsatte boligområder i Brønshøj og Husum og på Nørrebro, og fra årsskiftet blev det udvidet til hele byen. Projektet har desuden inspireret til en lignende landsdækkende fritidsjobsordning som et led i Regeringens samlede udspil om ungdomskriminalitet. 4 sofbladet nr.2 maj 2015

5 Ny forskning i de anbragtes historie Der var engang, hvor en anbringelse uden for hjemmet var en anbringelse uden for historien. Det råder en forskergruppe, som har gransket de anbragtes historie, nu bod på. Det er blevet til en 500 sider lang rapport om liv og vilkår for børn og voksne, som var anbragt på børnehjem, psykiatriske hospitaler, åndssvageforsorgens institutioner, arbejdsanstalter, forsorgshjem og institutioner for blinde, døve, vanføre og epileptikere mellem 1945 og Rapporten udkommer som bog i løbet af sommeren 2015, men på www. anbragtihistorien.dk kan man allerede nu hente rapporten og læse flere ofte grumme beretninger fra tidligere anbragte, pårørende og ansatte. Nyt akuttilbud til psykisk sårbare borgere Til sommer slår et nyt socialt akuttilbud dørene op på Nørrebro. Her kan københavnere døgnet rundt alle ugens dage hente støtte i akutte psykiske kriser. Målet er at fastholde psykisk sårbare borgere i egen bolig og forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser. Tilbuddet består af tre former for hjælp til både borgerne og deres pårørende: En døgnbemandet akuttelefon Mulighed for, at borgere og pårørende kan komme ind fra gaden og få støtte og rådgivning Mulighed for, at borgeren kan komme ind fra gaden og overnatte i akuttilbuddet Klar til DHL-stafet 2015? Er du klar til at snøre løbeskoene og tilbagelægge fem km i Fælledparken? Har du overskud til at give en hjælpende hånd som frivillig? Eller glæder du dig bare til nogle festlige timer i selskab med dine kolleger? Så tilmeld dig DHL-stafetten onsdag den 26. august, hvor de mange hold med medarbejdere fra Københavns Kommune i år stiller op. Akuttilbuddet slår efter planen dørene op for borgerne til juni i nyrenoverede lokaler med 14 pladser i Griffenfeldsgade. I første omgang etableres akuttilbuddet, der er delvist finansieret af midler fra Satspuljen, som en forsøgsordning frem til læs mere: HTTP//MEDARBEJDER.KK.DK nr.2 maj 2015 sofbladet 5

6 En uge med... Tirsdag Tommy Laursen Ny sekretariatschef i SSP København Sofbladet har bedt Tommy Laursen om at tage et snapshot fra hver dag i den første uge i sit nye job som leder af SSP-sekretariatet. Torsdag SSP København SSP København er et samarbejde mellem Københavns Politi, Socialforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen samt Kriminalforsorgen. SSP forebygger kriminalitet blandt børn og unge og laver også indsatser for kriminelle i alderen år, kaldet SSP+. Lørdag 6 sofbladet nr.2 maj 2015

7 Mandag Klar til at indtage mit nye kontor. Jeg kommer fra en stilling som leder af Lokalpolitiet Bellahøj, hvor jeg bl.a. har haft ansvaret for Københavns Politis indsats i de særligt udsatte boligområder. Jeg glæder mig til at komme i gang med mit nye job her i SSP-sekretariatet. Tirsdag Dagen har budt på mange møder, og jeg har allerede mødt rigtig mange engagerede og dygtige medarbejdere, både fra Københavns Kommune og blandt vores eksterne samarbejdspartnere. Onsdag På vej hjem efter endnu en god dag. I dag har jeg været til møde i VINK, som er kommunens særlige antiradikaliserings-enhed. Desuden til møde i Støberiet på Blågårds Plads med beboerne i området om nogle af de problemer, de oplever i forhold til en bestemt ungegruppering. Det var et godt møde i den udstrakte hånds regi. Jeg må kæmpe lidt om pladsen på cykelstien, men trods det er det en dejlig tur hjem gennem en smuk by. Torsdag I mit tidligere job havde jeg kontor i en høj silo på Halmtorvet. Min nye arbejdsplads ligger i Stormgade 20 lige ved siden af rådhuset, som jo er en imponerende bygning at have som nabo. I anledning af Dronningens fødselsdag er rådhuset i dag flot pyntet op, og der er massiv mediedækning med OB-vogne hele vejen rundt. Fredag Efter en begivenhedsrig første uge i mit nye job bliver det godt at holde weekend. På vej hjem cykler jeg forbi Blågårds Plads og Blågårdsgade for at gøre mig mine egne iagttagelser. I dag kl. 15 emmer pladsen af liv og mangfoldighed. Mange er ude og nyder det gode vejr. Jeg slår mig ned på en café og tager mig en kop kaffe i god ro og orden. Mandag Onsdag Fredag Lørdag Bispebjerg Kirkegård og kirsebærtræer. Det er i sandhed et smukt syn, som jeg sammen med mange andre københavnere nyder i dag. Søndag Konfirmation og hygge med venner. Sådan en søndag går hurtigt! Søndag nr.2 maj 2015 sofbladet 7

8 Når ord ikke rækker Redskabet Ord og Billeder minder mest af alt om en enkel tegneserie, men det er ikke for sjov, at sagsbehandlere og familiebehandlere i Borgercenter Børn og Unge finder tegneblokken og blyanten frem i arbejdet med socialt udsatte børn og deres familier. Billeder er noget af det mest effektive, når man skal lære, forstå og huske noget. Og så taler billeder især til børn. Det er mange gode grunde til, at sagsbehandlere og familiebehandlere i Borgercenter Børn og Unge bruger tegninger ledsaget af en letforståelig tekst i samtaler med udsatte børn fx i forbindelse med en Børnefaglig undersøgelse. Redskabet er godt til på barnets præmisser at forklare, hvad det er der sker, og hvorfor voksne fra børnekontoret pludselig kommer i barnets hjem og sætter forskellige ting i værk, fortæller sagsbehandler Sara Nielsen fra Borgercenter Børn og Unge Bispebjerg Fjerner skyld fra barnet Sara Nielsen har altid selv været glad for at tegne, og i modsætning til mange andre slap hun ikke blyanten, da hun blev teenager. Da Sikkerhedsplangruppen på Ørnevej begyndte at bruge redskabet Ord og Billeder tilbage i 2009, stillede Sara derfor sine tegnefærdigheder til rådighed for kollegerne. Men efter de på et kursus fik lært, hvordan man med enkelte og nemme streger kan tegne mennesker og indfange følelsesudtryk og forløb, fik de fleste siden mod på selv at tegne. I dag bruger omkring familiebehandlere og sagsbehandlere i Borgercenter Børn og Unge redskabet i deres arbejde i mange forskellige situationer. Når jeg får en bekymrende underretning om et barn for eksempel, så kan jeg forberede fire billeder med tekst, som jeg bliver enig med forældrene om at vise barnet til den første samtale, jeg 8 sofbladet nr.2 maj 2015

9 FAKTA OM SIGNS OF SAFETY Ord og Billeder er en del af den værktøjskasse, som følger med metoden Sign of Safety, der er en vigtig del af det faglige grundlag for arbejdet med udsatte børn og familier i Borgercenter Børn og Unge. Signs of Safety har fokus på at involvere forældrene og motivere både dem og familiens netværk til at være med til at bidrage med løsninger på de bekymringer, der er i forhold til barnet eller den unge. Sagsbehandleren stiller spørgsmål og prøver at belyse familiens situation fra alle vinkler for at komme omkring både bekymringer i forhold til barnets trivsel og det, der fungerer godt i familien. På den baggrund er det muligt at lave en vurdering af de risikofaktorer, der er for barnets trygge udvikling og sikkerhed. Ved at bruge Signs of safety kan sagsbehandleren tydeligt vise familien, hvorfor der er bekymring for barnet, og hvad der skal ske i familien for, at forvaltningen kan lukke sagen. Ifølge sagsbehandler Sara Nielsen ligger Ord og Billeder fint i tråd med hele tankegangen bag Signs of Safety. Signs of Safety handler om, at vi i det hele taget skal holde fast i hverdagssproget og fjerne os fra det abstrakte fagsprog og finde beskrivelser, der er konkrete og genkendelige for familien, siger hun. har med ham eller hende, forklarer Sara Nielsen, som altid følger den faste skabelon for Ord og Billeder. Hun lægger ud med en positiv tegning, som fx viser barnet sammen med mor og far, alle med et smil på ansigtet. Derefter skal der ord og tegninger på bekymringen, fx at mor og far drikker og slås, og billedstriben skal ende med at indgyde håb og illustrere, hvad børnekontoret gør ved bekymringen. Ifølge Sara Nielsen påtager børnene sig tit skylden for, hvad der sker med deres mor eller far, og de skaber deres egne forklaringer som fx Det er nok fordi, at jeg er for kedelig, at mor bare ligger på sofaen hele dagen og ikke vil lege. Med Ord og Billeder kan vi være med til at formidle til barnet på en forståelig måde, at det ikke er og aldrig kan være deres skyld, at mor drikker, eller far slår, og at de ikke skal have dårlig samvittighed over, at de har fortalt til en voksen, hvad der foregår i hjemmet, siger Sara Nielsen. Gode minder skal også illustreres Undersøgelser viser, at en stor del af anbragte børn ikke er klar over, hvorfor de er blevet anbragt. Måske har de aldrig fået en forklaring, og hvis de har fået én, har de måske glemt den eller ikke forstået den. Det kan en livsfortælling i ord og billeder være med til at råde bod på, fortæller Sara Nielsen. Når en sagsbehandler eller familiebehandler laver en livsfortælling for et barn, bliver den altid til i et samarbejde med forældrene, for alle skal være enige om fortællingen og de begivenheder fra barnets opvækst, der bliver trukket frem. Hvad skete der i forældrenes liv? Og hvad skal barnet vide? Måske vil faren helst ikke have frem, at han har misbrugt stoffer, mens barnet var lille, eller måske har forældrene ikke samme forklaring på, hvorfor barnet som lille blev overladt til sig selv i lejligheden. Forældrene har dog ikke veto til at vælge alt det svære fra, understreger Sara Nielsen. Der er visse ting, vi som fagpersoner vil have, at barnet skal have en forklaring på, og det er ikke til forhandling, men ordene, der bruges, kan diskuteres, forklarer hun. Der ligger et stort arbejde med at motivere forældrene til at deltage, men dialogen omkring livsfortællingen kan samtidig også være med til at få forældrene til at huske på og tale om det, der rent faktisk var godt, fx om den dag hele familien tog på skovtur til barnets to-års fødselsdag. De lyse minder, som en svær barndom trods alt også indeholder, er meget vigtige at få frem. Når sagsbehandleren eller familiebehandleren er landet på en fortælling, som alle parter kan stå inde for, læses fortællingen op for barnet, mens forældrene er til stede. Barnet er med til at bestemme, hvad der skal tegnes. Og måske tegner barnet og forældrene selv nogle af fortællingens tegninger, som kan suppleres med fotografier fra barnets opvækst. Det er en rigtig god måde at tage hul på snakken om alt det, der er svært og tabubelagt i en familie, og processen kan være med til at motivere til at snakke om ting, som der ellers var lagt låg på. Det hjælper barnet til at sætte ord på, forstå og håndtere de svære følelser og barske oplevelser fra en tit kaotisk opvækst, siger Sara Nielsen. Af Pernille Søndergaard nr.2 maj 2015 sofbladet 9

10 Frederik Nylev Profession: Gadeplansmedarbejder Alder: 35 Siden 2010 har projektet Ny Start sat ind over for kriminalitetstruede unge mellem 15 og 25 år i fire udsatte boligområder. Og det med så gode resultater, at Ny Start fortsætter endnu fire år. Frederik Nylev er derfor stadig en synlig skikkelse på gadeplan i boligområdet Tingbjerg. Glarmester uden ar Jeg er oprindeligt uddannet glarmester og har arbejdet i faget i fire-fem år. Det er et arbejde, der kræver, at man er omhyggelig og varsom. Det dur ikke at være distræt, når man har med noget så skrøbeligt som glas at gøre. Alligevel sker der ulykker, og de fleste glarmestre har skåret sig alle mulige steder. Jeg nåede at forlade faget uden ar. Klø på med håndfast omsorg Du løber panden mod en mur, hvis du tror, du kan redde de unge. Som gadeplansmedarbejder er du dér jo kun i en lille procentdel af deres liv, og der er så mange andre forhold, der spiller ind, som du ingen indflydelse har på. Det nytter ikke noget, at man får ondt af de unge, selvom de slås med hårde vilkår. Til gengæld skal man klø på med håndfast omsorg og klare forventninger og gøre, hvad man kan for at bane vejen for succesoplevelser og ros. FAKTA om Ny start Fra 2010 til 2014 har 10 gadeplansmedarbejdere på Nørrebro, i Tingbjerg og Husum været i individuel kontakt med knap 250 unge og i gruppekontakt med 620 unge. 85 procent af de under 18-årige har nedbragt deres ulovlige skolefravær eller holdt sig fri af sigtelser for kriminalitet. Knap 50 procent af de over 18-årige er kommet i uddannelse eller beskæftigelse. I Projekt Ny start agerer gadeplansmedarbejdere brobyggere og sætter ind med støtte til at løse de unges udfordringer med skolegang, beskæftigelse, kriminalitet og misbrug. Samtidig er de til stede på gadeplan hvor de skaber individuelle kontakter til unge på op til 25 år. Super sej tilgang Det fedeste ved det her job er kontakten med de unge. Og så synes jeg, at alt det med Signs of Safety og den løsningsfokuserede måde at arbejde på i SOF er super sej. Det er en tilgang, som de unge kan bruge til noget. Bare se på Tingbjerg. Vi er ikke i mål, men det går fand me fremad! Rollespil i stedet for ballade Da jeg var ung, boede jeg på Østerbro, og der var ikke så meget at tage sig til. Men heldigvis var der kulturhuset Kraftwerket. Vi lavede blandt andet rollespil, og det blev jeg meget bidt af. På et tidspunkt stødte jeg på nogle russiske rødder, som hang ud i Nordhavn. En dag tog vi tre rollespilssværd med til dem, og det var de vilde med. Så fik vi samlet omkring 40 russere ude i Hareskoven til rollespil og bankede nogle Orkere. Det var et godt alternativ til at lave ballade og smadre biler. Og på opfordring fra lokalpolitiet endte vi med at lave et egentligt rollespils-projekt i regi af Kraftwerket. Nu har jeg taget det med rollespil op igen. I samarbejde med Rollespilsfabrikken har vi haft 30 børn og unge fra Tingbjerg og 12 rollespillere af sted til kampe mellem Elvere og Orkere i Geelskov med omkring 200 børn, unge og rollespillere fra hele Nordsjælland. 10 sofbladet nr.2 maj 2015

11 SOF profilen Hvad er det med den snurrbart? Jeg har et lidt mærkeligt skæg og langt hår på toppen af hovedet, som jeg kan sætte op i hestehale. Det har jeg for at falde lidt uden for kasserne. For at lave en form for forstyrrelse ved, at man ikke rigtig kan passe mig ind i en gængs fordom. Min snurrbart vækker nysgerrighed og skaber kontakt - og så er jeg jo let genkendelig i gadebilledet. Cool at arbejde med Frederik Jeg arbejder med en løn-dusør på 60 kroner i timen til forskellige håndværkerjobs, og hver gang de unge har arbejdet fem timer, får de løn. Vi vil gerne have dem ud af Tingbjerg, så de møder mennesker, der ikke er vant til reservatets regler. I begyndelsen var det op ad bakke, men efter den første generation havde været igennem, begyndte historierne at gå om, at det er cool at arbejde med Frederik. Meget handler om at ændre fortællingerne og normerne. Håndværket fungerer som et godt fælles tredje at mødes om, i stedet for at jeg skal gå direkte i kødet på den enkelte unge. Det er tit, mens vi går og laver ting sammen, at de åbner op for posen og snakker om de svære ting. Giver den en skalle Mit job fylder en del. Det skal det ikke gøre for evigt. Lige nu giver jeg den en skalle, og hvis jeg får børn, så drosler jeg ned. Fra socialrealistisk rollespilsmager til gadeplansmedarbejder I 2008 var jeg med til at skabe et socialrealistisk rollespil i Valby, som hed System Danmarc. Scenariet var 30 containere på Toftegaards Plads, som udgjorde en dystopisk slumby, hvor 350 mennesker var fanget i en økonomisk knibe, der betød, at de ikke kunne bo andre steder. Vi vil gerne have, at de folk, der var med i rollespillet, skulle få indsigt i, hvordan det er at befinde sig på bunden af samfundet. Rollespillet var det første af sin slags i Danmark. Der var en medarbejder fra SOF, der deltog i spillet, og da jobbet som gadeplansmedarbejder i Ny Start blev slået op, ringede hun og opfordrede mig til at søge. Giv de unge en udvej Vi kan ikke se på vores unge som potentielle terrorister og møde dem med skudsikre veste. Hvis man føler sig utryg, så skal man tage fri. For den hårde kerne blandt de unge mærker sårbarheden, og det tænder sjakalen i dem. Jeg gør mig stor umage med at undgå at trænge dem op i en krog og bringe dem i en situation, hvor de ikke kan se anden udvej end at eskalere vreden. Der skal altid være en udvej En ny start. Fortalt til Pernille Søndergaard nr.2 maj 2015 sofbladet 11

12 En mentor ved hånden i den svære overgang Laura på 34 går med energiske trin op ad trappen til Voksenheden på Svanevej. Sommerfuglene i maven rører på sig, for i dag skal hun til sit første møde i jobcentret sammen med sin udskrivningsmentor Louise Birkmose. Mens hun venter på, at Louise bliver klar, tager hun sig en kop kaffe og husker tilbage til den dag, hun første gang mødte sin udskrivningsmentor. Jeg mødte Louise på psykiatrisk afdeling på Bispebjerg, kort før jeg skulle udskrives, og jeg følte med det samme, at her var der virkelig én, der tog hånd om mig. Da Laura to måneder tidligere blev indlagt på den lukkede afdeling, var det første gang hun var i kontakt med psykiatrien - og det var en voldsom oplevelse. Jeg havde boet og arbejdet i udlandet nogle år og kom hjem til ingenting. Jeg troede, jeg kunne komme på dagpenge, men reglerne var blevet ændret, siden jeg forlod Danmark. Jeg anede overhovedet ikke, hvad jeg skulle stille op. Jeg havde følelsen af at falde igennem systemet. Jeg var fuldkommen lost og hutlede mig igennem ved at samle flasker og nåede bunden, da jeg røg akut ind på den lukkede. Da Laura stod overfor at blive udskrevet, glædede hun sig til at lægge den psykiatriske afdeling på toppen af Bispebjerg Bakke bag sig. Men hun var også bange for endnu et frit fald udover kanten. For hvordan skulle hun overhovedet finde fodfæste i livet udenfor? Og hvad med job? Derfor var hun ikke i tvivl, da socialrådgiveren på afdelingen spurgte, om hun vil have en udskrivningsmentor. Siden april 2014 har ni udskrivningsmentorer i Socialcenter København hjulpet borgere, der udskrives fra behandling på en psykiatrisk afdeling, nærmere på job og uddannelse. Samler trådene Borgere, som udskrives fra psykiatrisk indlæggelse, har ret til at få tilknyttet en udskrivningsmentor, som i et forløb på 20 timer over et halvt år skal hjælpe dem med at komme tættere på job eller uddannelse. Ordningen er en del af Kontanthjælpsreformen, og Københavns Kommune har været én af de første kommuner i landet til at sætte handling bag intentionerne. Siden april sidste år har ni mentorer i Socialcenter København hjulpet omkring 200 borgere videre efter en indlæggelse. Målgruppen for ordningen er meget bred. Den spænder fra borgere, der har haft en livskrise og skal tilbage på jobbet, til de mest socialt udsatte kontanthjælpsmodtagere, som står langt fra arbejdsmarkedet. Udskrivningsmentorerne hjælper ikke kun borgerne med at afklare, hvad de gerne vil i forhold til beskæftigelse, men sætter tit også ind med hjælp til at få samlet trådene i borgerens liv i overgangen fra psykiatrisk indlæggelse. Vi tænker vores indsats bredt, for det er tit nødvendigt at få fod på de mest basale ting, før man kan begynde Jeg kendte intet til det sociale system, for jeg har arbejdet hele mit voksne liv, men min udskrivningsmentor har hjulpet mig med at navigere i det. 12 sofbladet nr.2 maj 2015

13 at tænke i beskæftigelse, fortæller Lone Andersen, som er Louise Birkmoses mentor-kollega i Voksenenheden i Nordvest. Det kan fx handle om hjælp til at komme i ambulant behandling, at søge om tilskud til medicin eller at finde vej til netværks- og aktivitetstilbud. Indimellem fungerer mentorerne også som brobyggere til kommunale indsatser, for det er ikke altid, at socialrådgiveren på hospitalet har mulighed for at vurdere, hvilke behov for støtte borgeren har derhjemme. Den håndholdte indsats med at hjælpe den enkelte nærmere på beskæftigelse er ny, men den udelukker ikke andre tilbud gennem Serviceloven eller hindrer, at man kan blive henvist til eksempelvis jobafklaringsforløb hos en ekstern leverandør, understreger Louise Birkmose. Vi skal være der for at hjælpe borgeren med at starte blidt op efter en indlæggelse på psykiatrisk afdeling, og så slipper vi jo borgeren igen. Med på sidelinjen Det var netop den hjælp, Laura følte hun desperat havde brug for, da hun var klar til udskrivning. Jeg kendte intet til det sociale system, for jeg har arbejdet hele mit voksne liv, men min udskrivningsmentor har hjulpet mig med at navigere i det. Hun var der som en støtte, der forhindrede, at jeg knækkede igen. Hun har fx hjulpet mig med at søge hjælp til tandlæge, briller og psykolog. Hun har i det hele taget sat rammerne og guidet mig videre, fortæller Laura. Egentlig var hun opsat på at komme hurtigt videre og sætte fart på jobsøgningen med det samme, men hendes udskrivningsmentor anbefalede hende i første omgang at komme på plads i sit nye liv, stille og roligt. Socialrådgiverne på de psykiatriske afdelinger er glade for, at der er nogen, der står parate og tager over ved udskrivning, for før følte de indimellem, at de udskrev borgerne til et sort hul, fortæller udskrivningsmentorerne Louise Birkmose og Lone Andersen. nr.2 maj 2015 sofbladet 13

14 Når borgeren bliver indkaldt til samtale på jobcenteret, tilbyder mentorerne at hjælpe med at forberede den første samtale. Det kan være en støtte for borgeren til at tage styring på egen sag. Er det en bestemt daghøjskole, der er målet? Eller er det en anden form for aktivering? Det er godt på forhånd at have afklaret. Hvis borgeren ønsker det, tager mentorerne også med til jobsamtalen på jobcentret. Mange er bange for kommunen. De er bange for, at jobcentret sender dem ud i noget, de ikke kan magte. Derfor føles det trygt, at vi er med på sidelinjen og kan være med til at formidle, hvordan tingene hænger sammen, forklarer Lone Andersen. Første skridt mod job Da Laura var psykiatrisk patient, følte hun, at hun var ved at drukne i snak om psykoser og medicin. Hun er med på, at hun skal tage sin medicin, men føler ikke, det hjælper hende konstant at blive mindet om, at hun er syg. Og at det nok bliver svært at komme videre, som hun hørte meget, da hun var indlagt. Det handler jo rigtig meget om identitet. Derfor er det rart, at Louise ikke sygeliggør mig. Tværtimod har hun været rigtig god til at motivere mig og booste min selvtillid. I dag skal jeg til mit første møde på jobcentret, og det føles trygt, at Louise går med mig. For hvad foregår der? Sender de mig straks ud i aktivering som gadefejer eller hvad? Laura har fulgt sin udskrivningsmentors råd og forberedt sig godt på dagens samtale; hun er klar til at tage endnu et skridt på vejen. Og hvad drømmer hun om? Ja, bare et ganske normalt liv med et job at stå op til, lyder svaret. Blå bog Lone Andersen (tv) er uddannet ergoterapeut og har arbejdet og undervist i 15 år inden for psykiatrien, blandt andet på Sct. Hans Hospital. Louise Birkmose er uddannet socialrådgiver med otte års erfaring på psykiatrisk afdeling på Bispebjerg og i Akutteamet Frederiksberg. [Af hensyn til anonymitet er Laura et opdigtet navn. Hendes rigtige navn er redaktionen bekendt] Af Pernille Søndergaard Foto: Jeanne Kornum 14 sofbladet nr.2 maj 2015

15 tema: Vision 2017 Visionen er kanon vigtig 3 skarpe til Anette Laigaard om Vision 2017 Lige én gang til for Prins Knud: Hvorfor er det, nu at Vision 2017 kun består af fire elementer? Som direktion er vi forpligtet på at vise en retning, men da vi lavede visionen, ville vi ikke lægge os fast på en styring oppefra. Derfor begrænsede vi os til at udstikke få velvalgte ord, som medarbejdere og ledere i SOF kunne tage afsæt i. Men selvom Vision 2017 kun består af fire elementer, så er den kanon vigtig. Ordene forandrer ikke noget i sig selv. Det, der får ting til at vokse og gro, er det, vi lægger i dem, og det, vi gør for at få dem oversat til handling. Det er altså i meget høj grad i kraft af medarbejdernes ambitioner, deres viden, deres evne til at skabe sammenhæng og måske især evnen til at være i god kontakt med borgeren, at vi sammen sikrer mere værdi i det sociale arbejde. I det her blad er der jo en perlerække af eksempler på, hvordan det allerede sker i praksis, og hvordan der overalt fightes for at give ordene kød og blod. Hvordan arbejder I i direktionen selv med at gøre vision til virkelighed? Mange af de initiativer, vi har sat i værk, har rod i visionen. Med afsæt i ordet ambition spørger vi hele tiden os selv: Hvordan kan vi som direktion skabe de bedste betingelser for, at man rundt om i SOF kan lykkes med visionen? Det er derfor, vi har sat gang i omorganiseringen med etableringen af de nye borgercentre, som kan styrke sammenhængen i vores organisation, fordi den giver bedre rammer for dialogen mellem myndighedsdelen og hele udførerområdet. Men det opnår vi selvfølgeligt ikke med omorganiseringen alene. Vi kommer først nærmere på målet om at skabe større sammenhæng for borgeren, når man i det daglige arbejde ændrer på den måde, man mellem myndighedssiden og tilbudssiden samarbejder omkring borgerne på. Vi har været igennem mange forandringer i SOF de seneste år. Bliver der mere ro på i de kommende år? Det er rigtigt, at vi har sat gang i mange ting de seneste år: I 2009 blev centerfællesskaberne etableret, i 2012 kom Tilllidsreformen og siden arbejdet med Vision Oven i det har der været forandringskompasser, CSC-Social og meget andet. Nu skal vi have ro til at føre forandringerne ud i livet. Og høste gevinsterne af de mange ting, vi har sat i gang; vi skal have CSC-Social til at fungere rigtig godt, så medarbejderne mærker den positive forandring. Vi skal arbejde med de data, vi får fra kompasserne. Og vi skal sikre den stærke sammenhæng i vores organisation både indadtil og udadtil. Det skal hjælpe os til at gøre det, vi gør, bedre og ruste os til at tackle de udfordringer, vi som forvaltningen hele tiden bliver mødt af udefra. Vi skal vide, hvad der virker, og indsatserne skal prioriteres inden for de økonomiske rammer, vi har, og sidst, men vigtigst: borgerne skal inddrages i udviklingen af løsningerne. Af Pernille Søndergaard Foto: Jeanne Kornum nr.2 maj 2015 sofbladet 15

16 Fælles indsats på tværs for børn og unge med sindslidelser Når region og kommune arbejder godt sammen, får anbragte børn og unge med psykisk sygdom et bedre og mere sammenhængende behandlingsforløb. Det er grundtanken bag det toårige projekt Indsats på tværs, som bliver til i et samarbejde mellem Center for Socialpædagogik og Psykiatri og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Der er ikke, fordi vi ikke samarbejder allerede i dag, men vi har brug for at systematisere vores samarbejde så medarbejderne i begge sektorer har noget håndfast at navigere efter, forklarer Mette Sjøstrøm. Hun er projektleder for Indsats på tværs og er ved at lægge sidste hånd på en ny model for samarbejdet omkring de årige børn og unge, som er anbragt på en af institutionerne i Center for Socialpædagogik og Psykiatri, og som indimellem får det så dårligt, at de har brug for hjælp fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center på Bispebjerg Hospital. Fokus på de svære overgange Den nye model lægger blandt andet op til en mere systematisk mødestruktur, hvor teamet omkring den unge i psykiatrien og fra døgninstitution og eventuelt forældre og sagsbehandler fra Borgercenter Børn og Unge så tidligt i forløbet som muligt mødes, så der allerede fra samarbejdets start er en fælles viden om den unge og fælles mål for indsatsen. Det handler om at skabe fælles fodslag og tilgange i forhold til den unge og familien. Vi opprioriterer systematikken og den tidlige indsats for på den måde at være på forkant med de uforudsigelige ting, der kan ske i behandlingsforløb med børn og unge med psykisk sygdom, forklarer Mette Sjøstrøm. Hun har undersøgt, hvordan både de unge og deres familie og medarbejdere og ledere i begge sektorer oplever samarbejdet. Hun har spurgt til knasterne. Og hun har interesseret sig for at finde ud af, hvor samarbejdet allerede fungerer godt i dag. Hendes afdækning peger blandt andet på, at de unge oplever, at der bliver trukket i én retning, når de er indlagt, og når de så bliver udskrevet til institutionen, ser virkeligheden pludselig anderledes ud. På sengeafdelingen er der meget struktur, mens dagstrukturen på institutionen er løsere - og når man i forvejen slås med kaos og stærk forpinthed i sindet, kan den overgang være svær at kapere. Det er en stor hjælp, når kontaktpersonen på institutionen får afdelingens dagskema med, så man nemmere kan tilpasse den unges hverdag på institutionen til den rutine, som han eller hun kommer med fra indlæggelsen. Derfor er det med i den nye model, at fx dagskemaet fra den psykiatriske afdeling kan komme med, når en ung bliver udskrevet, forklarer Mette Sjøstrøm som et konkret eksempel på et enkelt tiltag, der kan være med til at lette den svære overgang for de meget sårbare unge. Fælles viden i begge lejre Den nye samarbejdsmodel skal sikre, at forældrene løbende bliver inddraget i deres børns behandling. Og det er meget positivt, mener Tove Bech, som er socialrådgiver i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Hvis samarbejdet halter, så føler forældrene tit, at de selv skal finde ud af, hvordan systemerne hænger sammen. Det kan fx handle om usikkerhed om, 16 sofbladet nr.2 maj 2015

17 tema Sammenhæng Viden Sammen med borgeren Ambition Fakta om indsats på tværs Indsats på tværs er et toårigt projekt mellem Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region H og Center for Socialpædagogik og Psykiatri. Myndighedsdelen i Borgercenter Børn og Unge er også inddraget. Projektet udvikler og afprøver en ny samarbejdsmodel omkring behandlingsforløb for anbragte børn og unge med psykisk sygdom. MODELLEN HAR FOKUS PÅ: Tættere kontakt og færre aktører Fælles forståelse og tilgang til den unge Udveksling af observationer og informationer Viden om hinandens handlemuligheder Mødestruktur Nøglepersoner i begge sektorer hvem det er, der bevilger, og hvem der har kompetencen til hvad. Det skaber stor bekymring og frustration, og det påvirker de unges sindstilstand. De kan altid mærke, når forældrene er ulykkelige og kede af det. Et velfungerende samarbejde betyder altså meget i forhold til den unges mulighed for at komme på fode, siger hun. Den garvede socialrådgiver har gennem årene deltaget i en del tværsektorielle projekter, og hun hilser også projekt Indsats på tværs velkommen. For ifølge Tove Bech er det altid givtigt med projekter, der prøver at bygge bro og skabe en fælles forståelse. Man kommer nemlig nemt til at stå på hver sin side og tænke: Hvorfor gør de nu ikke det? I begge lejre skal vi have fælles viden om og forståelse for de rammer, vi hver især har for vores arbejde med de unge. Fx er det vigtigt, at vi i psykiatrien kender til kriterierne for tvang på døgninstitutionerne, ligesom det er vigtigt for personalet på døgninstitutionerne at kende Psykiatriloven og de rammer, vi arbejder inden for, både når det gælder indlæggelse og tvangsindlæggelse, understreger hun. Nogle gange er det godt med en indlæggelse, men i mange situationer skal vi også gøre, hvad vi kan for at undgå en indlæggelse. Vi skal altså være enige om, hvorfor vi gør, som vi gør, og hvad det er for et fælles mål, vi arbejder hen imod. Selvom de sidste detaljer i samarbejdsmodellen endnu ikke er helt på plads, mærker Mette Sjøstrøm allerede, at der begynder at ske noget, og at dialogen forplanter sig ned gennem systemet. Hun og Tove Bech er enige om, at et godt samarbejde på tværs af sektorer i høj grad handler om at se virkeligheden med den andens øjne. Vi skal gøre hinanden gode til at løse opgaverne, siger Mette Sjøstrøm og Tove Bech tilføjer: Og der skal være respekt for, at vi kan noget forskelligt. Af Pernille Søndergaard Foto: Colourbox nr.2 maj 2015 sofbladet 17

18 Socialrådgiver Janni Heide, som til daglig arbejder på Frederiksholm Akutinstitution, greb chancen og tog en uge i praktik hos sikkerhedsplankoordinator Barbro Lundqvist i Borgercenter Børn og Unge City-Østerbro. tema Sammenhæng Viden Sammen med borgeren Ambition læs mere: Vil du i praktik? Som medarbejder har du mulighed for at tage i praktik hos kollegaer andre steder i SOF og arbejdspladsen kan få tilskud til vikardækning, mens du er væk. Ved at tage i praktik får du mulighed for at lære fx nye metoder, arbejdsgange eller en anden målgruppe at kende end den, du arbejder med til hverdag. Din praktik kan foregå på mange måder og vare halve dage eller op til flere uger, og den kan sammensættes, så du eventuelt kommer i praktik flere forskellige steder. Hvor længe du vil i praktik, er op til dig, din leder og praktikstedet. Hvis du gerne vil i praktik, så tag en snak med din leder om det du kan evt. gøre det som en del af MUS. KKintra > Ansat i SOF> uddannelse & kompetence 18 sofbladet nr.2 maj 2015

19 Kendskab giver venskab og fælles retning Et dårligt samarbejde risikerer at ødelægge en hel familie. Så kontant kan det siges, når sikkerhedsplanskoordinator på Borgercenter Børn og Unge City-Østerbro Barbro Lundqvist fortæller, hvorfor det er vigtigt at kende sine samarbejdspartnere indgående. Det er for vores egen skyld, men allermest er det for børnene og for familiernes skyld. Derfor hilser hun SOF s praktikordning velkommen. Barbro Lundqvist har altid gjort en dyd ud af at besøge de institutioner, som sikkerhedsplangruppen på Østerbro samarbejder med. Det betyder rigtig meget at få sat ansigt på samarbejdspartnere, som man til daglig kun snakker med på mail eller over telefonen. Det nærmere kendskab hjælper os til, at vi ikke arbejder i hver sin retning, men skaber en sammenhængende oplevelse for familien. Så det er super, at vi nu har mulighed for praktik i SOF, siger hun. Det er Socialrådgiver Janni Heide helt enig i. Hun arbejder til daglig på Frederiksholm, der er en akutinstitution for børn, unge og familier. Da muligheden for en hel uge i praktik bød sig, var Janni Heide ikke i tvivl. Hun ville gerne i praktik hos sikkerhedsplangruppen på Østerbro. Jeg ringede til Barbro og spurgte, om hun mon var interesseret i at have mig i praktik. Og efter en kort samtale kiggede vi i kalenderen og fandt en uge, hvor det passede os begge. Min leder ordnede det praktiske med en vikar, og jeg koordinerende med mit team på Frederiksholm, så det var såmænd så let, siger hun. Vender hver en sten Sikkerhedsplangruppen arbejder med børn og familier, hvor bekymringerne er så store, at der er grundlag for anbringelse. Derfor er de to nært beslægtede i deres arbejde, da Janni Heide som socialrådgiver på Frederiksholm er med til at modtage børn, som af forskellige årsager ikke kan være i hjemmet, og familier, hvor en helhedsorienteret socialpædagogisk indsats kan være et alternativ til en anbringelse eller supplement til en anden foranstaltning. Da sikkerhedsplangruppen arbejder med meget sårbare familier, kan en praktikant udefra ikke bare være med i alle dele af sikkerhedsplansarbejdet. Men Janni Heide fik mulighed for at sidde med på sidelinjen til møder med familier, hvor den fornødne tillid i forvejen var opbygget. Det gav hende et førstehåndsindtryk af den måde, Barbro Lundqvist og hendes kolleger arbejder på. Til teammøderne fik hun desuden en oplevelse af alle de overvejelser, der ligger bag hver eneste anbringelse eller beslutning om det modsatte. Diskussionerne bølgede frem og tilbage, og de nåede først frem til enighed efter at have vendt hver en sten. Så jeg blev virkelig bekræftet i min oplevelse af, at når en familie placeres på Frederiksholm, så kan jeg have tillid til, at der ligger et stort og velovervejet arbejde bag. I løbet af sin praktik oplevede Janni Heide, hvor hurtigt teamet faktisk sætter ind med handling, når der opstår akutte problemer i den enkelte familie. I det hele taget fik hun et større kendskab til de konkrete arbejdsopgaver og metoder i sikkerhedsplansarbejdet. Jeg oplevede teamet som en passioneret maskine; alle var utroligt engagerede i arbejdet. Ja, det virkede nærmest som en hel livsstil, smiler Janni Heide. Social kapital til gavn for borgerne Barbro Lundqvist har også fået en masse ud af at have en praktikant på sidelinjen. Janni stillede en masse spørgsmål til vores arbejde, som fik mig til på nye måder at reflektere over, hvordan vi samarbejder, og hvordan vi kan gøre det endnu bedre. Den sociale kapital, vi skaber ved den tætte kommunikation, er altid til gavn for borgerne, for den bidrager til, at vi sammen kan være med til at sikre vejen frem for familierne. Både Barbro Lundqvist og Janni Heide er enige om, at praktikordningen er et fint tilbud til medarbejdere i SOF, men at der bør gøres mere for at gøre opmærksom på muligheden. Hvis det ikke havde været for min leder, som opfordrede os alle på Frederiksholm til at benytte os af ordningen, havde jeg ikke anet, at muligheden var der. Derfor er ledelsesopbakning vigtig - også i forhold til at gøre det praktisk muligt at trække de nødvendige timer ud til praktikken, understreger Janni Heide. Af Anne Pallisgaard Rasmussen og Pernille Søndergaard nr.2 maj 2015 sofbladet 19

20 5 råd til videndeling i SOF 1. Brug ViA ViA står for Viden i anvendelse og er SOF s enhed for faglig udvikling og videndeling. Kontakt ViA, hvis I har lyst til at arbejde systematisk med videndeling, har brug for ny inspiration eller måske skal arbejde ud fra nye faglige metoder. ViA kan både indgå i længerevarende og kortvarige samarbejder. Find ViA på KKintra: Om SOF> Organisation> Center for Politik > Viden i SOF. 2. Øremærk tid til at dele viden Øremærk en bestemt del af jeres møder til videndeling og faglig refleksion. Det hjælper at adskille den praktiske videndeling om, hvem der fx tager beboerne til tandlægen fra den del, der handler om at zoome ud og have en fælles læring om, hvad der foregik i en bestemt situation eller om arbejdet med en ny metode. 3. Tag i praktik Tag i praktik og lær af andres praksis. Man kan komme i praktik alle steder i SOF og få tilskud til vikardækning, mens man er væk. Det behøver ikke være et sted, som man samarbejder med til hverdag. Tal med din leder, hvis du kunne tænke dig at komme i praktik. DET SIGER MEDARBEJDERNE: Vi slås med et individualiseringsspøgelse i SOF. Vi har masser af medarbejdere, der har stor viden om noget men vi er ikke gode nok til at finde den og bruge den. Vi skal alle sammen blive bedre til at spørge hinanden og stille os selv til rådighed. Lene Krogh Jeppesen, videndelingsdame i ViA Vi prøver at lave om på personalemøderne, hvor vi kan få det faglige mere i spil. Før der havde vi noget, der hed runden, hvor folk bare sad og fortalte, hvad de lavede kort eller langt. Men nu hedder det faglig sparring. Så kan jeg for eksempel tage en borgersag op, som jeg har, hvor jeg måske synes, det kan være svært at se, hvad jeg skal gøre her. Frontmedarbejder 20 sofbladet nr.2 maj 2015

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Sparring skal forebygge vold

Sparring skal forebygge vold Sparring skal forebygge vold I Hjørring lærer ældreplejens medarbejdere kollegial sparring for at mindske fysisk og psykisk vold. Af Britta Lundqvist En kollega har været udsat for et kvælningsforsøg,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2014-2015 Indhold Indledning... 3 Hvad er der sket i 2013... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 4 Hvad er Kløverengen?... 4 Botilbud...

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Case: Ringsted Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Et formelt samarbejde i form af partnerskabsaftaler trækker små som store virksomheder tættere på jobcentret. Det er erfaring en i Jobcenter

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Kunsten at reflektere

Kunsten at reflektere INTRODUKTION Kunsten at reflektere I en travl hverdag gør og siger vi en masse uden at tænke videre over hvorfor. Refleksion handler om at se bag om det selvfølgelige. At betragte tingene fra andre vinkler,

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Ændret organisering af socialpsykiatriske centre i København

Ændret organisering af socialpsykiatriske centre i København Socialforvaltningen NOTAT Æ23-11-2010 Sagsnr. 2010-17388 Ændret organisering af socialpsykiatriske centre i København Forvaltningen vil i dette notat orientere om en ændret organisering af socialpsykiatrien

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 10. september 2012 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Jobkollegiet Tilbudstype og form Privat botilbud, der

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Projekt: Mænd med ADHD

Projekt: Mænd med ADHD Projekt: Mænd med ADHD Handicapidrættens Videnscenter www.handivid.dk Inge Sørensen Anne-Merete Kissow Projektets idé At udvikle et kursusforløb, hvor voksne mænd med ADHD (30+ år) får mulighed for at

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag I sidste uge sendte regeringen et forslag om ændring af servicelovens voksenbestemmelser i høring. Og siden har debatten buldret på især

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!!

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Hvad definerer mig? Står på 4 søjler Illeris Modkvalificeringens pædagogik Spillerummet Empowerment Fremtidsværkstedsmodel Ung til ung

Læs mere

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde ARBEJDSPLADSKURSER Det gode og effektive møde Vi kender alle til at få en mødeindkaldelse med dagsordenspunkter, som kan være svære at gennemskue nytten af eller til et møde hvor vi aldrig kommer frem

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave Velkommen til Nivå Nu 2014-2017 Nivå er et dejligt sted at bo og i de næste fire år vil Nivå Nu arbejde på, at det bliver et endnu bedre sted at

Læs mere

Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen

Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen Værkstedsgården, Kastanievej 28, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6605 Email: vaerkstedsgården@langelandkommune.dk Hjemmeside: vaerkstedsgaarden.langelandkommune.dk

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

På vej mod et bedre liv Social færdighedstræning i gruppe

På vej mod et bedre liv Social færdighedstræning i gruppe På vej mod et bedre liv Social færdighedstræning i gruppe Cand. Psych.Aut og Lotte Sønderby Team for Misbrugspsykiatri, Århus Universitetshospital Risskov Hvad er Bedre liv programmet?.et gruppebaseret,

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Referat af Pårørenderådsmødet på Vinklen - CSB Tirsdag d. 4 marts 2014.

Referat af Pårørenderådsmødet på Vinklen - CSB Tirsdag d. 4 marts 2014. Referat af Pårørenderådsmødet på Vinklen - CSB Tirsdag d. 4 marts 2014. Tilstede: Carsten Hansen - beboerrepræsentant, Natacha Soelberg - beboerrepræsentant, Susanne Wolfsberg - botilbudsleder, Wivi Mortensen

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB

Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB NOTAT Til Socialudvalget Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB På baggrund af et medlemsforslag fra VKOB er Socialforvaltningen blevet

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Sundhedsfremme i tidlig stadie Sundhedsplejen + frivillige Sundhedsplejen + frivillige

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen

YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen Ungeindsatsen Socialcenter Vest YOT Team YOT Inddragelse af de unge og

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var Mor i krise Store kriser i privatlivet og på arbejdet var mere, end Iben kunne magte, så da hendes 16-årige søn blev smidt ud af skolen efter at have røget hash, gik hendes verden i spåner. Men efter hjælp

Læs mere

Ældrepuljen. Hvad går pengene til? Nyhedsbrev september 2014 Center for Velfærd & Omsorg

Ældrepuljen. Hvad går pengene til? Nyhedsbrev september 2014 Center for Velfærd & Omsorg Ældrepuljen Hvad går pengene til? Nyhedsbrev september 2014 Center for Velfærd & Omsorg Ældrepuljen fortsætter i 2015 Dette nyhedsbrev har til formål at informere om, hvad Lejre Kommune bruger ældrepuljen

Læs mere