GREVE KOMMUNE SOLSIKKEN/DISTRIKT NORD ORDINÆRT TILSYN TILSYN IGANGSAT: Hjernen&Hjertet

Transkript

1 GREVE KOMMUNE SOLSIKKEN/DISTRIKT NORD ORDINÆRT TILSYN TILSYN IGANGSAT: Hjernen&Hjertet

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ORDINÆRT TILSYN I SOLSIKKEN/DISTRIKT NORD Anmeldt tilsyn RAMMEBETINGELSER Børnegruppen Skoleudsættelser Medarbejdere og ledere Forældreinddragelse Overgange 13 3 EVALUERING AF RESULTATER Trivsel Inklusion og relationer Børnenes sundhed Fysiske rammer Sprogvurdering Overgangsvurdering TOPI - Tidlig opsporing og indsats 31 4 ORDINÆRT TILSYN I SOLSIKKEN/DISTRIKT NORD Yderligere punkter til opfølgning Sammenfatning/primære opfølgningspunkter 32 2

3 1 ORDINÆRT TILSYN I SOLSIKKEN/DISTRIKT NORD 1.1 Anmeldt tilsyn 2017 Deltagere fra dagtilbuddet: Diana Madsen (Pædagogmedhjælper og amr), Lone Boldt-Henriksen (Distriktsleder), Susan Mortensen (Pædagogisk leder) Navn på tilsynsførende: Julie Nadja Johansen (pædagogisk konsulent) og Katrine Kingo Ladegaard (pædagogisk konsulent) Dato for tilsyn: Kommunens formål med gennemførelse af tilsyn til sikring af, at dagtilbuddet overholder de kommunalt fastsatte servicemål (jf. Dagtilbudslovens afsnit om rammer for tilsynet): Kommunen skal via tilsynet undersøge og vurdere, om dagtilbuddet i sin udformning bliver udført på en fagligt forsvarlig måde, herunder at det daglige pædagogiske arbejde lever op til de lovgivningsmæssige krav, der følger af dagtilbudsloven og anden lovgivning samt kommunens og dagtilbuddets egne mål og rammer. Det pædagogiske tilsyn i Greve Kommune har som formål at: - sikre, at lovgivningen på dagtilbudsområdet overholdes - sikre at Greve Kommunes servicemål for dagtilbudsområdet overholdes - skabe dialog om den pædagogiske praksis og udvikling i dagtilbuddet Kommunens beskrivelse af øvrige rammer for det kommunale tilsyn med hensyn til frekvensen for tilsyn og om der både føres anmeldte og uanmeldte tilsyn: Der bliver afholdt anmeldte pædagogiske tilsyn i Greve Kommunes dagtilbud hvert andet år. Der ud over vil de pædagogiske konsulenter gennemføre uanmeldte tilsyn i institutioner, hvor der forekommer særlige problemstillinger. Det pædagogiske tilsyn bliver gennemført af to pædagogiske konsulenter. Tilsynet tager mellem 2 og 3 timer inklusive dialogmøde, afhængigt af dagtilbuddets størrelse. De pædagogiske konsulenter vil bevæge sig rundt og observere den pædagogiske praksis, børnemiljøet og trivslen i institutionen. Umiddelbart der efter afholdes der et dialogmøde, hvor de pædagogiske konsulenters observationer samt de udvalgte emner for tilsynet drøftes. På dialogmødet deltager de to pædagogiske konsulenter, distriktslederen, den pædagogiske leder, en medarbejderrepræsentant samt, så vidt muligt, en forældrerepræsentant. Mødet har en varighed af ca. 1 time. Kommunens beskrivelse af anledning og formål med det aktuelle tilsyn eller tilsynsrunde: Det aktuelle pædagogiske tilsyn er et ordinært, anmeldt tilsyn. Rammesætning af s tilsyn: De tilsynsførende bevæger sig rundt i institutionen og observerer den pædagogiske praksis. Derefter afholdes et dialogmøde, hvor tilsynsrapporten og de tilsynsførendes observationer drøftes. Primære opfølgningspunkter fra s seneste tilsyn: Er ikke overført i systemet 3

4 4

5 2 RAMMEBETINGELSER 2.1 Børnegruppen I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets børnegruppe med følgende ord (3-6 år): Institution beskrivelse: Børnehaven Solsikken har marts 2016 indskrevet 63 børn. Heraf er 26 børn tosprogede med 12 forskellige sprog. Lige nu har vi flere forældrepar, som kan meget lidt dansk, dette er en særlig udfordring i forhold til at sikre en god kommunikation omkring dette barn. Der er 21 børn 5-6 år, 18 børn 4 år og 24 børn 3 år. Vi har p.t. 1 barn med store særlige udfordringer. Der er 3 pædagogmedhjælpere, 4 pædagoger + 1 pædagogisk leder fastansat. Derudover er vi 1 integrationsmedarbejder og 1 handicappet ansat 12 timer om ugen. Godkend eller tilret beskrivelsen så den passer til de aktuelle forhold: Børnehaven Solsikken har november børn indskrevet. Heraf er 17 børn tosprogede med 7 forskellige sprog. Lige nu har vi flere forældrepar, som kan meget lidt dansk, dette er en særlig udfordring i forhold til at sikre en god kommunikation omkring disse børn. Der er 20 børn 5-6 år, 20 børn 4 år, 15 børn 3 år. Vi har p.t. 1 ressourceforløb og flere på vej. Der er 11 børn med behov for særlig sprogstimulering. Der er 3 pædagogmedhjælpere, 4 pædagoger + 1 pædagogisk leder fastansat. Derudover er vi 1 integrationsmedarbejder og 1 handicappet ansat 12 timer om ugen. Udover personalets egne kompetencer i forhold til sprog og kommunikation, er institutionen løbende i kontakt med pædagogisk konsulent og sprogkoordinator Sanne Aaskov. Er dagtilbuddet funktionsopdelt? Ja Er dagtilbuddet aldersopdelt? Nej Er børnegruppen opdelt på andre måder? Ja Beskriv hvordan børnegruppen er opdelt: Hver onsdag er børnene delt i aldersopdelte grupper. Alle børn har dialogisk læsning 1-2 gange om året i en lille gruppe. Beskriv kort de pædagogiske overvejelser, som ligger bag opdelingen: Dette for at lave aktiviteter, som er målrettet de enkelte aldersgrupper og styrke de sociale relationer mellem børnene på samme alder på tværs af stuerne. Dialogisk læsning er planlagt 1 år af gangen. Dette da vi ved at det virker og fordi vi mener det er meget vigtigt, at alle børn får et godt sprog. Det har stor betydning videre i livet på alle måder. Forløbet med dialogisk læsning omfatter den samlede børnegruppe i år. Dette gælder derfor også de tosprogede børn, der udover 5

6 dette forløb får en særlig tilrettelagt indsats. Den pædagogiske hensigt er, at alle børn skal igennem forløbet uanset sproglige forudsætninger. Børnene opdeles helt konkret i små grupper på 3-5 børn. Medarbejderrepræsentanten beskriver, at forløbet og organiseringen giver personalet en mulighed for et øget observationsfokus på de enkelte børn, dvs. at man kommer i dybden med det enkelte barn, da gruppen er lille. De tilsynsførende ønsker, at Solsikken reflekterer over, om alle børn skal tilbydes samme mængde dialogisk læsning eller om det med fordel kan fordeles efter behov? 6

7 2.2 Skoleudsættelser I forbindelse med skolestart har der været følgende skoleudsættelser i dagtilbuddet: Angiv antallet af skoleudsættelser i det forløbne år: 1 Er antallet af skoleudsættelser i det forløbne skoleår tilfredsstillende? Uddyb eventuelt dit svar: Vi har flere tosprogede børn, som har haft brug for særlig sprogstimulering og skal i skole. Så en skoleudsætter, mener vi ok, især da han har haft store problemer med sine øjne og er blevet opereret. Beskriv eventuelle overvejelser vedrørende handlinger/ændringer i praksis, som ovenstående vurderinger giver anledning til: Ingen Ingen kommentarer. 7

8 2.3 Medarbejdere og ledere Medarbejdergruppen Pædagogiske uddannelse Antal medarbejdere Ingen pædagogfaglig uddannelse 4 Pædagogisk grunduddannelse (PGU) Pædagogisk assisten (PAU) Seminarieuddannet pædagog 5 Videregående pædagogisk uddannelse Videregående leder og/eller anden akademisk uddannelse Pædagogstuderende Pædagogisk assistent elev Anden relevant uddannelse Ressourceperson Antal medarbejdere Alkohol nøglepersoner Nøglepersoner for psykisk syge 2-sprogsansvarlige 2 Sprogansvarlig (kontere kursus i Sprogpakken) 2 Nøglepersoner for fysisk og psykisk overgreb Andre relevante ressourcepersoner 2 Tilsynsførende konstaterer, efter uddybende spørgsmål til leder og medarbejderrepræsentant, at der er ressourcepersoner for alkohol og psykisk syge. Pædagogisk leder har pt. rollen som nøgleperson for fysisk og psykisk overgreb. Uddannelsesniveau i ledergruppen Antal Lederuddannelse på diplomniveau 1 Lederuddannelse på masterniveau Anden lederuddannelse 8

9 Er fordelingen mellem uddannede og ikke-uddannede passende? Ja Den pædagogiske leder skønner, at fordelingen mellem uddannede og ikke uddannede medarbejdere er passende. Greve Kommune tilstræber en 60/40 fordeling Medarbejderudvikling Beskriv kort de kurser og uddannelsesforløb, der er blevet afholdt midler til i det forløbne år: Forældresamarbejde - P-lørdag med Anna-Marie Glavind, rigtig god dag. Vi arbejder videre med rollespil på vores p-møder. Anette Prehn - 2 medarbejdere på temadag og 4 til temaaften Marte Meo grundkursus - 2 medarbejder Har dagtilbuddet fået værdi af de kurser og uddannelser, som der er afholdt midler til i det forløbne år? 5,0 Medarbejderne oplever en positiv effekt af at have arbejdet intensivt med forældresamarbejdet i institutionen. Både i det daglige og ved særlige lejligheder. Marte Meo beskrives af personale og ledelse som et fælles fundament for den pædagogiske retning i institutionen. Der er ønske om, at videreudvikle og arbejde med Marte Meo fremadrettet fra både medarbejderrepræsentant og leders side Medarbejdertrivsel Er antallet af opsigelser acceptabelt? Uddyb eventuelt dit svar: 1 opsigelse, en barselsvikar sagde op før tid, fik fast arbejde 9

10 Er niveauet af sygefravær acceptabelt? 3,0 Uddyb eventuelt dit svar: Integrationsmedarbejder har været på nedsat tid det meste af året. En langtidssyg med forstuvet fod. Ellers er det acceptabelt. Institutionen har været inde i en periode, hvor det har været muligt at tilføre ekstra timer til børnegruppen. Det har vist sig at have en meget positiv effekt på sygefraværet hos medarbejderne, fortæller den pædagogiske leder. Tilsynsførende spørger til; Hvilke refleksioner det giver anledning til hos lederen i forhold til personalegruppen? Et spørgsmål som ikke skal besvares nu, men som er velegnet til fremadrettet refleksion over sygefraværet og trivslen hos medarbejderne Samarbejde Beskriv kort samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne i dagtilbuddet Samarbejdet er åbent, ærligt og udfordrende. Er samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne velfungerende? 5,0 Er det interne samarbejde i medarbejdergruppen velfungerende? Er planlægningen af praktiske aktiviteter, bemanding, normering med videre velfungerende? 3,0 Uddyb eventuelt dit svar: Hvis alle er på arbejde, så er det ok. Der er alle ikke særlig tit, da der er ferie, sygdom, møder og kurser hele tiden. 10

11 Både ledelse og medarbejderrepræsentant tilkendegiver, at samarbejdet er velfungerende. I forhold til samarbejdet i personalegruppen har der været tilrettelagt forskellige forløb fx. temadage, p-møder mm. samt personalerotation, hvor man besøger de andre stuer. Det har haft en positiv effekt Ledelsen Er det interne samarbejde i dagtilbuddets ledelsesteam velfungerende? Har du personer i dit professionelle netværk, som du kan sparre med omkring svære situationer... Føler du dig tilpas i rollen som leder? 5,0 Oplever du som leder et konstruktivt samarbejde med forvaltningen? 11

12 2.4 Forældreinddragelse Er samarbejdet mellem dagtilbuddet og forældregruppen velfungerende? 5,0 Uddyb eventuelt dit svar: Vi oplever, at de fleste forældre kommer med stort og småt til os. Vi har et Aktivitetsudvalg, som gør at forældrene kommer meget i vores børnehave. Tosprogsforældre for en bog med hjem i en uge og skal aflevere en tegning om fredagen. Vi har også Bedsteforældredage 2 gange om året og bedsteforældre bliver også inviteret til sommerfesten. Beskriv eventuelle overvejelser vedørende handlinger/ændringer i praksis som ovenstående vurderinger giver anledning til: Arbejde videre med fokus på forældresamarbejde og udvikle det. Det prioriteres fra ledelsens side, at der kan afholdes ekstra forældresamtaler og møder. Dette ud fra en vurdering af, at det styrker det gode samarbejde med forældrene på den lange bane, samt at det øger trivslen hos børnene. Der er stor opmærksomhed på forældretrivsel, og et helhedsorienteret pædagogisk syn, hvor barnet trives når familien trives, samt at forældrene føler ejerskab overfor institutionen. 12

13 2.5 Overgange I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets målsætning for arbejdet med overgange med følgende ord (0-2 år): Område beskrivelse: Når vi modtager vuggestuebørn i institutionerne fra deres hjem, bruger vi Dialogprofilen, 9-14 måneder, som arbejdsredskab. Det er den faglige viden omkring barnets udvikling, der skal overleveres til den nye institution. Personalets personlige forforståelse er irrelevant. F.eks. er en oplysning om, at forældrene er skilt kun en relevant oplysning at videregive, hvis det påvirker barnets adfærd. Vi forventer, at børn der skal overflyttes fra dagpleje eller anden institution, så vidt mulig, aflægger et besøg i den nye institution sammen med personale og gerne andre børn, for at se den nye institution. Dagplejen/vuggestuerne skal samarbejde med forældrene og børnehaverne om, at børnene får en god og tryg overgang(...)" Greve Kommunes Dagtilbudspolitik, tema 4. Vi oplever indimellem, at børn flyttes til ny institution/dagpleje meget hurtigt. I disse tilfælde kan det være vanskeligt at leve op til ovenstående hensigt. Vi vægter, at børnene føler sig trygge ved overgangen samt, at de får et kendskab til de nye voksne. I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets målsætning for arbejdet med overgange med følgende ord (3-6 år): Område beskrivelse: Sammenhæng mellem dagtilbud og skole Det er den faglige viden omkring barnets udvikling, der skal overleveres til den nye institution. Personalets personlige forforståelse er irrelevant. F.eks. er en oplysning om, at forældrene er skilt kun en relevant oplysning at videregive, hvis det påvirker barnets adfærd. Vi forventer, at børn der skal overflyttes fra dagpleje eller anden institution, så vidt mulig, aflægger et besøg i den nye institution sammen med personale og gerne andre børn, for at se den nye institution. Dagplejen/vuggestuerne skal samarbejde med forældrene og børnehaverne om, at børnene får en god og tryg overgang(...)" Greve Kommunes Dagtilbudspolitik, tema 4. Vi oplever indimellem, at børn flyttes til ny institution/dagpleje meget hurtigt. I disse tilfælde kan det være vanskeligt at leve op til ovenstående hensigt. Vi vægter, at børnene føler sig trygge ved overgangen samt, at de får et kendskab til de nye voksne. Alle børnehavegrupper gør en særlig indsats i forhold til de kommende skolebørn. Her er målet, at gøre børnene skoleparate, så de får en god skolestart og føler tryghed ved skiftet. I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets metode og aktiviteter for arbejdet med overgange med følgende ord (0-2 år): Område beskrivelse: Fra vuggestue til børnehave: Vi bruger Dialog profilen 'på vej mod 3 år' i arbejdet med overgange og sammenhænge for det store vuggestuebarn. Personalet tager på besøg i børnehaven/gruppen inden barnet starter. Barnet kan hilse på de nye voksne og se hvilken stue, der fremover bliver barnets. I de integrerede institutioner sker dette oftere i de sidste par uger inden børnehavestarten. I vuggestuerne er der tale om et til to besøg inden starten. I vuggestuen forbereder vi børnene ved, at arbejde målrettet med at gøre børnene børnehaveparate, her lægges vægt på at styrke børnenes kompetencer indenfor de 6 læreplanstemaer. Der er ekstra fokus på sociale kompetencer, herunder at modtage en kollektiv besked. I tiden op til barnet skal starte i børnehave, har vi ekstra fokus på, at barnet lære at være selvhjulpen, så det bl.a. selv kan tage tøj af og på. I de integrerede institutioner tilbydes forældrene en samtale når barnet flyttes fra vuggestuegruppen til børnehavegruppen. I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets metode og aktiviteter for arbejdet med overgange med følgende ord (3-6 år): Område beskrivelse: Fra børnehave til skole/sfo: Vi tilstræber, at gøre overgangen til SFO/skole, så tryg og god som muligt. Vi starter storbørnsgrupper op, senest efter sommeren, den slutter, når børnene skal starte i SFO. I storbørnsgruppen bliver der lavet mange forskellige aktiviteter, som er målrettet i forhold til at gøre børnene skoleparate. Der lægges vægt på at styrke de sociale kompetencer. Inden vi sender børn i SFO i kommunen, tager vi enten på besøg med børnene på deres kommende skoler og pædagogerne bliver indbudt til en samtale om barnet, eller en lærer fra skolen kommer på besøg hos os og hilser på barnet og får en samtale med en pædagog om det pågældende barn. Udgangspunktet for samtalen er Dialog profilen. Hvis der er tvivl om barnet er skoleparat drøftes dette med forældrene. Evt. skoleudsættelse er forældrenes valg. Personalet kan vejlede. Der kan søges om skoleudsættelse via Fagcenter for Dagtilbud og Skoler. Det er Fagcentret der afgør om skoleudsættelsen kan bevilliges. 13

14 Fungerer arbejdet med overgange tilfredsstillende i jeres område? 3,0 Uddyb eventuelt dit svar: Vi har intet samarbejde med Privatskolerne. Vi har forsøgt, men uden held. Arenaskolen har vi et godt samarbejde med, det kan blive bedre. Krogårdsskolen har vi et ok samarbejde med. Resten af skolerne er samarbejdet også ok med. Det er plads til forbedringer, men vi er også tidspresset. Beskriv eventuelle overvejelser vedørende handlinger/ændringer i praksis som ovenstående vurderinger giver anledning til: Det er i gang. Pædagogisk leder beskriver et øget samarbejde med Krogårdens vuggestue Mad og måltider Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til mad og måltider - herunder om der er udarbejdet en handleplan for mad og måltider Vi har en kostpolitik, som er i vores velkomstfolder. Vi laver morgenmad, påskefrokost, maddage, bålmad og risengrød i børnehaven. Børnene har madpakker og frugt med hjemmefra. 14

15 Har alle børn i dagtilbuddet adgang til frisk og koldt drikkevand hele dagen? Tilbyder dagtilbuddet sund morgenmad, frokost og mellemmåltider? 2,0 Fremmer I aktivt børnenes viden om sund mad? 3,0 Inddrages forældrene i dagtilbuddets mad- og måltidspolitik? 1,0 Er der udfordringer med usund kost blandt børnene i dagtilbuddet? Har personalet den nødvendige viden om sund mad? 3,0 Er der brug for at gøre en ekstra indsats omkring mad og måltider? 3, Fysisk aktivitet Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til arbejdet med børnenes fysiske og motoriske udvikling Den ene stue har motorik, som funktion. Her er madresser, ribber, klatrevæg og gynge. Bordene kan klappes op på væggen, så der er masser af gulvplads. Vi har forskellige ting til at styrke motorikken, som kan tages frem f.eks. store byggeklodser til at gå på. I den mindste gruppe arbejdes der med bevægelse og rytmik. Vi laver tit stopdans og er begyndt at finde dansehits på youtube, som vi danser til. Vi har strandolympiade en gang om året. Vi har en boksepude på en stue. Vi brugermeget tid i garderoberne, hvor børnene selv tager tøj af og på. I værkstedet er der ofte perler og andre aktiviteter, som styrker finmotorikken. I forhold til sansemotorikken er der plads til forbedringer. 15

16 Stimulerer personalet alle dele af børnenes motorik (grov-, fin- og sansemotorisk)? Er der udfordringer med at få stimuleret børnenes fysiske udvikling? 2,0 Har personalet den nødvendige viden om børnenes fysiske og motoriske udvikling? Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med børnenes fysiske aktivitet? 3,0 De tilsynsførende oplever, at der i Solsikken er et stort fokus på et læringsmiljø, hvor børns mulighed for fysisk aktivitet og grovmotoriske udfordringer er i centrum. Dette gælder på alle stuer. Det ses helt konkret i form af klatrevægge, gynger, madrasser og arealer til bevægelse, hvor der er skabt rammer der udfordrer både krop og sanser Hygiejne Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til arbejdet med hygiejne Vi har håndfri armaturer på alle børnetoiletter og papirhåndklæder alle steder også til de voksne. Vi spritter håndtag af hver morgen. Vi sørger for, at børnene har gode rutiner omkring håndvask før måltider og når de kommer ind fra legepladsen. Vi har haft forløb angående håndvask og skal have det op igen. 16

17 Har dagtilbuddet formuleret hygiejnerutiner med henblik på at reducere sygdomme og infektioner? 2,0 Har dagtilbuddets personale den nødvendige viden indenfor generel hygiejne, herunder håndhygiejne... Inddrages forældre i gode håndhygiejnerutiner for børn og voksne, fx ved at tage emnet op... 2,0 Er der udfordringer med at opretholde god hygiejne i dagtilbuddet? 3,0 Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med hygiejne? 3, Magtanvendelse Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til magtanvendelse Personalet kender reglerne omkring magtanvendelse. Vi skal have det op igen. Er der børn, som det i særligt omfang er nødvendigt at udøve magtanvendelse overfor? 2,0 Har personalet den nødvendige viden om retningslinjerne for magtanvendelse... 3,0 Er der behov for at gøre en ekstra indsats i forhold til at mindske magtanvendelsen i dagtilbuddet? 1,0 Kendskab til regler og procedurer vedrørende magtanvendelse er på plads, men emnet skal alligevel op igen i personalegruppen. 17

18 3 EVALUERING AF RESULTATER 3.1 Trivsel Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til arbejdet med børnenes trivsel Fri for mobberi bliver brugt ofte og er en integreret del af vores hverdag. Lige nu har vi meget fokus på trivsel og bruger det meget. At lytte er et indsatsområde i hele huset lige nu. Vi støtter meget op omkring venskaber og er meget opmærksomme på dette. Vi har børn på "besøg" til frokost. Vi vælger blandt andet børnene ud fra venskaber eller kommende venskaber, når vi tager på ture med få børn. Marte Meo metodens tilgang til børnene er også en del af vores arbejde med børnene og vi arbejder med at få den mere implementeret. Antal børn, der med udgangspunkt i en dialogprofil er vurderet i forhold til trivsel indenfor det sidste år: Pædagoger Forældre Pædagoger Forældre Pædagoger Forældre Børn 9-14 måneder Børn på vej mod børnehave Børn på vej mod skole Total Er antallet af børn, som er vurderet i forhold til trivsel, tilfredsstillende? Uddyb eventuelt din vurdering: Ja, de børn, som har udfordringer, har det svært i børnehaven i perioder. Det er vi opmærksomme på. De fleste børn trives godt og det er tilfredsstillende. Forældrenes vurdering af deres børns trivsel i dagtilbuddet i forbindelse med dialogprofilerne over det sidste år: 18

19 Hvor godt vil du sige dit barn trives sådan alt i alt? Er barnet generelt glad for at være i dagtilbuddet? Er barnet tryg ved de voksne på stuen/den gruppe barnet tilhører? 3,8 3,8 3,8 3,8 3, Antal svar Er forældrenes løbende tilkendegivelser af deres børns trivsel tilfredsstillende? 5,0 Begrund eventuelt din vurdering af forældrenes tilbagemeldinger vedrørende trivsel: Vi har generelt et godt og tæt samarbejde med vores forældre. Vi taler med forældrene om både småt og stort og det gør det nemmere, hvis der er udfordringer, at tale om dette. Vores aktivitetsudvalg gør at mange forældrene kommer ofte i vores børnehave og mærker den gode stemning. Beskriv eventuelle overvejelser vedrørende handlinger/ændringer i praksis som ovenstående giver anledning til: Styrke og bevare det gode forældresamarbejde. 19

20 Når børn ikke er i trivsel, eller befinder sig i periferien af fællesskabet, igangsættes tiltag i form af fokus på nye legerelationer eller ændringer i gruppedelingen, dvs. et øget fokus på at alle børn har nogle at lege med. Forældrene har også et ansvar fx i forhold til at arrangere legeaftaler, hvilket fungerer godt lige nu, kommenterer Pædagogisk leder. 3.2 Inklusion og relationer Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til arbejdet med inklusion: Vi er meget opmærksomme på børnesammensætningen, når vi er på tur i små grupper. Når vi har samling, er der fokus på at fremhæve det positive omkring et barn, som har udfordringer. Vi arbejder med Marte Meo og Fri for mobberi. De tilsynsførende vurderer, at mængden af visuel stimulation på stuerne med fordel kan reduceres. Særligt i forhold til at institutionen oplever en øget tilgang af børn med særlige behov. En gruppe af børn der kan have brug for mere strukturerede og enkle rammer, hvor man ikke bliver overstimuleret af mange sanseindtryk og valgmuligheder. Fremadrettet kan institutionen overveje, hvordan de kan indrette de små rum eller kroge, der allerede er etableret, til ro og fordybelse (visuelt og æstetisk). Således kan læringsmiljøet bedre rumme forskellige børns behov. Er børnenes løbende tilkendegivelser af at have gode venner tilfredsstillende? Der er fokus på at skabe legerelationer, og et særligt fokus på sociale relationer i forhold til børn der er placeret i periferien af fællesskabet. Pædagogernes angivelse af barn - voksen relationen angivet i forbindelse med dialogprofilerne over det seneste år: Antal svar Er der en god relation mellem børn og voksne? ,

21 Er pædagogernes løbende tilkendegivelser af barn - voksenrelationerne i dagtilbudd... 5,0 Er inklussionen af børn i dagtilbuddet tilfredsstillende? Begrund eventuelt din vurdering: Vi har flere børn med "særlige behov" både små og store behov. Dette gør at vi har stor fokus på inklusion og at det er noget vi taler om dagligt. De fleste børn i børnehaven har gode venner eller en god ven. Er der et eller flere af børnene, hvor der bør gøres mere end der gøres i dag i forhold til at sikre soci... 3,0 Begrund eventuelt din vurdering: Vi har flere børn med "særlige behov" både små og store behov. Dette gør, at det er svært at nå hele vejen rundt hver dag. Mange skal opgaver og planlagte ting gør også at det kan være svært at nå hele vejen rundt. Beskriv eventuelle overvejelser vedr. handlinger/ændringer i praksis som ovenstående giver anledning til: Fast punkt på dagsordenen - BØRN. 21

22 3.3 Børnenes sundhed Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til arbejdet med sundhed blandt børnene: Vi er meget opmærksomme på at børnenes håndhygiejne er god. Vi arbejder regelmæssigt med "sundt og usundt". Vi har maddage på alle stuer, hvor vi også taler om sundt og usundt. Pædagogernes angivelse af børnenes sundhed angivet i forbindelse med dialogprofilerne over det seneste år: Vil du generelt betegne barnet som sund og rask? 3, Antal svar Er pædagogernes løbende tilkendegivelser af den generelle sundhed i børnegrupp... 5,0 22

23 3.4 Fysiske rammer Beskriv kort dagtilbuddets fysiske rammer: Børnehaven har 3 stuer og et fællesrum med køkken. Der er en legeplads med sandkasse, legehus, bålhytte, stort klatrestativ med rutchebane, 2 gyngestativer, en tarzanbane og mange buske til at lege i. De tilsynsførende opfordrer til, at personalet er opmærksom på om plastic og affald flyver ind over hegnet fra byggepladsen på nabogrunden. Måske kan de bruges til en kreativ aktivitet? Forældrenes vurdering af dagtilbuddets udendørs faciliteter angivet i forbindelse med dialogprofilerne over det sidste år: Er dagtilbuddets udendørsfaciliteter alt i alt tilfredsstillende? ,2 3,6 3, Antal svar Er forældrenes løbende tilkendegivelser af tilfredsheden med udendørsfaciliteter... Forældrenes vurdering af dagtilbuddets indendørsfaciliteter til "tummel og leg" angivet i forbindelse med dialogprofilerne over det sidste år: 23

24 Antal svar Er dagtilbuddets faciliteter til tummel og leg tilfredsstillende? 3,2 3,3 3, Er forældrenes løbende tilkendegivelser af tilfredsheden med indendørsfaciliteterne til "tummel... 5,0 Forældrenes vurdering af dagtilbuddets indendørs faciliteter til "ro og fred" i forbindelse med dialogprofilerne over det sidste år: Er der tilfredsstillende muligheder for at børnene kan opsøge ro og fred? ,6 2,7 3, Antal svar Er forældrenes løbende tilkendegivelser af tilfredsheden med indendørsfaciliteterne til "ro og fre... Begrund eventuelt din vurdering: 24

25 Der er plads til forbedringer og oplysning. Beskriv eventuelle overvejelser vedr. handlinger/ændringer i praksis som ovenstående giver anledning til: Vi skal blive bedre til at vise forældrene, at vi har gode muligheder for at lege i "ro og fred". Se tidligere kommentarer om udvikling af læringsmiljø. 25

26 3.5 Sprogvurdering Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til at arbejde med børnenes sprog Vi arbejder meget målrette med alle børns sprog og endnu mere med de tosprogedes danske sprog. Vi sætter ord på alt og benævner børnene i hverdagen. Vi har dialogisk læsning i små grupper med alle børn 1-2 gange om året. En stue har dialogisk læsning til samling en gang om måneden. En stue har p.t. sprog, som overordnet tema til alle deres samlinger. Vi har tæt samarbejde med vores integrationsmedarbejder angående vores tosprogede børn. Lige p.t. har en medarbejder et projekt med 3 tosprogede drenge. Vi har 2 sprogansvarlige i børnehaven. De sørger for at de etsprogede og tosprogede børn bliver screenet til tiden og at der bliver fulgt op på deres sprogudvikling på personalemøderne. Antal sprogvurderede børn i dagtilbuddet i aldersgrupperne 3-årige og børn inden skolestart: årige Inden skolestart Total Er antallet af sprogvurderede børn i de to aldersgrupper 3-årige og børn inden skolestart tilfredsstillende? Begrund eventuelt din vurdering: Ud af 5 tosprogede med særlig behov for sprogstimulering, er der kun 1, som skal videre med støtte. Der opfordres til, at fortsætte samarbejdet med sprogkoordinator Sanne Aaskov. De tilsynsførende foreslår, at personalet reflekterer over, om hele børnegruppen har brug for det samme i forhold til sprogstimulering- fx sådan som projektet med dialogisk læsning er tilrettelagt i år. Eller... kunne man tilrettelægge forløbet anderledes, fx ud fra det enkelte barns behov. Dvs. at alle børn deltager i projektet, men i forskellig grad, og efter individuelle behov. 26

27 Antal tosprogede børn i dagtilbuddet i aldersgrupperne 3-årige og børn inden skolestart, som er sprogvurderet i løbet af det sidste år: årige Inden skolestart Total Hvor mange tosprogede børn er der i dagtilbuddet? 17 Er antallet af tosprogede børn mellem 3 og 5 år, som er sprogvurderet tilfredsstillende? 5,0 Begrund eventuelt din vurdering: Alle dem som skulle screenes er blevet det. Sprogvurderingsresultatet for 3-årige børn i dagtilbuddet: Antal svar % 5 75% 10 Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret 27

28 Er resultatet tilfredsstillende? Begrund eventuelt din vurdering: Vi har fået 2 børn, som ikke taler dansk hjemme og den ene er meget, meget genert. Den anden har ikke boet i DK så længe og startede med kun sit modersmål. Sprogvurderingsresultat for børn inden skolestart i dagtilbuddet: Antal svar % 5 75% 10 Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret Er resultatet tilfredsstillende? 10 Begrund eventuelt din vurdering: Vi er i tvivl om resultatet. 28

29 29

30 3.6 Overgangsvurdering Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til at arbejde med overgange Vi har aldersopdelte grupper en gang om ugen hele året. I skolegruppen arbejder vi målrettet med at gøre børnene klar til skole. Vi arbejder med dialog profiler og Her er jeg protrætter. Vi deltager altid i Arenaskolens store arrangement. Vi besøger flest mulig skoler med "skolegruppen". Vi holder overleveringssamtaler, der hvor det er muligt og relevant. Vi holder "Åbent hus" for dagplejen en gang om året. 30

31 3.7 TOPI - Tidlig opsporing og indsats Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til at arbejde med tidlig opsporing For at sikre at vi kan lave en tidlig opsporing, så har vi børn som fast punkt på vores dagsorden på p-mødet. Her taler vi om de børn, vi er bekymrede for, og deler de tiltag der omkring de børn som har særlige behov. Da vi er et lille hus, bruger vi også tid i hverdagen til at tale om vores børn og hvad vi skal gøre, når vi er bekymrede. Vi har et godt samarbejde med PPR og bruger deres "åben dør" efter behov. Medarbejder bekræfter lederens beskrivelse af tidlig indsats. Punktet "Børn" er et fast punkt, højt prioritet på dagsordenen. 31

32 4 ORDINÆRT TILSYN I SOLSIKKEN/DISTRIKT NORD 4.1 Yderligere punkter til opfølgning Mere Martemeo - som skal danne grundlag for pædagogikken i huset. Dette, så man fremadrettet kan rumme en øget tilgang af børn med særlige behov, men også i forhold til forældresamarbejdet og den generelle kommunikation i huset. Der er lavet samarbejdsaftaler med andre institutioner i forhold til at dele viden omkring Marte Meo, samt fokus på at bruge videns-personer fra andre institutioner der er Marte Meo uddannet. Forslag fra tilsynsførende: Udarbejd en SMTTE-model, som rammesætter og synliggør processen med at videreudvikle Marte Meo i institutionen. 4.2 Sammenfatning/primære opfølgningspunkter 1) Der skal arbejdes videre med læringsmiljøet. Særligt med fokus på det visuelle og æstetiske, herunder refleksion hos personalet over graden af sansetimulering på stuerne, hvor finder børnene ro/fred, fx børn med særlige behov. 2) Marte Meo - Hvordan kan huset synliggøre den pædagogiske udvikling. Vil fx blive endnu bedre til at rumme børn med særlige behov ved hjælp af Marte Meo. Brug Smtte-model som redskab til at rammesætte og synliggøre udviklingen. 32

33 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1