Enhedslisten: Kommentarer og forslag til budget 2019

Transkript

1 Enhedslisten: Kommentarer og forslag til budget 2019 Vi sagde sidste år, at budgetforhandlingerne drejer sig om, hvordan kernevelfærden kan skæres ned. Det var det samme, der skete de tidligere år, og det samme sker igen i det budget, vi nu har fået forelagt. Det er børne- og skole området, der skal skæres mest ned, minus 43,5 millioner kr. i 2019 i forhold til det sidste regnskabsår 2017, over 4% af regnskabet. Budgettet for hjemmeplejen forbliver uændret; men da antallet af ældre over 80 år stiger med 3,5-4 % pr. år, bliver der afsat tilsvarende færre midler pr. ældre. Det er rigtigt, at Rudersdal kommune er inde i en krise. Kassebeholdningen er nu den 3. laveste blandt kommunerne i Danmark. Vi er også den kommune, der har landets næst højeste indkomstgrundlag. Så det store spørgsmål er, hvorfor har kommunen ikke kunne holde orden i økonomien? Enhedslisten mener, at det er fordi kommunen i årevis har opretholdt landets laveste skatteprocent. Selv om velfærden skæres ned år for år, bruger vi hvert år flere penge, end der kommer ind ved skatterne. Derfor er kassebeholdningen ved årsafslutningen over de sidste 4 år gået ned fra plus 98 mio. kr. til minus 157 mio. kr. I gennemsnit er det en nedgang på over 60 mio. kr. hvert år. Der er absolut ikke nogen grund til en optimisme skabt af noget overskud på 60 mio.kr. i 2017, som Rudersdalavis skriver. Der var tværtimod et rekord stort underskud på 116 mio. kr. Venstre og andre partier kaster skylden på den forsvundne kassebeholdning over på udligningsordningen. Når Rudersdal har den høje indtægt, så overfører udligningsordningen midler til de øvrige kommuner, som har færre skatteindtægter og større socioøkonomiske behov. De brede skuldre skal bære de største byrder. Det siger loven, som er vedtaget af folketinget. Vi er nødt til at følge loven, selv om mange politikere i Rudersdal mener, at den er uretfærdig. Det kan vi ikke gøre noget ved i Rudersdal. Udover nogen finjustering kan vi ikke forvente, at der kommer nye love igennem i folketinget, som væsentligt vil reducere den udligning, vi skal betale. Vi er nødt til at løse vore økonomiske problemer lokalt her i Rudersdal. Vi kan ikke blive ved med at have underskud år efter år. Budgetunderskuddet må rettes op. Det kan ske enten ved at reducere udgifterne til velfærd eller ved at øge skatten. Det står kommunalbestyrelsen frit for at vælge imellem de to muligheder. I det budgetforslag, der nu foreligger, foreslås det at skabe balance ved yderligere velfærdsnedskæringer, især på børne- og skoleområdet. Det er vi i Enhedslisten stærkt imod. Det er velfærden, der er skåret ned i alle de tidligere budgetter. Det er vor opfattelse, at alle de berørte, børnene og deres forældre, de ældre, de handicappede har fået nok af alle disse nedskæringer. Det gælder også de lærere, pædagoger, SOSU-assistenter og andre ansatte, som ikke bliver givet tid til at gøre deres arbejde ordentligt. De ønsker ikke flere nedskæringer. Tværtimod. De ønsker at genoprette den velfærd, alle tog for givet for nogle år siden, før nedskæringerne. 1

2 Underskuddet er skabt over en længere årrække, fordi Rudersdal har sat skatteprocenten lavere end nogen anden kommune. Underskuddet har hobet sig op. Derfor er vi løbet ind i den nuværende likviditetskrise. Vi har noteret, at borgmesteren ikke indrømmer, at der er en krise (selv om han også taler om et udligningssystem, som er årsag til den dårlige økonomi). Men der er en krise, når vor likviditet er den tredje laveste af de 98 kommuner i Danmark, og når den er stærkt faldende. Krisen har længe været undervejs, og kommunen burde have sat skatten op i tide. Venstre taler nu for første gang om en mulig skattestigning på 0,6%, men først i Vi kan ikke vente så længe. Vi har også hørt argumentet imod en skattestigning i Vi mister et tilskud på 34 mio.kr årligt i to år. Vi er enige i, at dette er et vægtigt argument. Det ser ud til, at flertallet i kommunalbestyrelsen accepterer dette argument som altoverskyggende. Dvs. at al tale om en skatteforhøjelse er udsat til 2021 budgettet. Enhedslisten mener, at kommunalbestyrelsen er inde i et dilemma, som er skabt af manglende handling igennem mange år. Underskuddene har hobet sig op og ødelagt likviditeten i Rudersdal. Venstre har insisteret på den lave skat og de øvrige partier har accepteret budgetter på denne basis. Det nuværende budgetforslag fortsætter i samme spor, selv om mange nu har indset de alvorlige konsekvenser af den lave skat. Truslen om at miste tilskuddet på 34 mio.kr. er det afgørende argument imod en skatteforhøjelse de næste to år. Alle muligheder burde have været undersøgt og lagt frem for kommunalbestyrelsen. Hvis vi sætter skatten op i 2019, hvilken udligning bliver vi så ramt af? I stedet for blot verbalt at slynge nogle tal som 75% og 93% ud, så burde dette budgetforslag have været ledsaget af en rapport, som klargør konsekvenserne for 2019 og de efterfølgende år. Enhedslistens prioritet er at undgå flere nedskæringer i velfærden, især på børn- og skoleområdet. Vi finder ikke, at velfærdsmodtagerne skal straffes på grund af mange års fejldispositioner. Så vidt vi kan vurdere situationen, finder vi det nødvendigt, at kommunen sender Økonomiministeriet en anmodning om at sætte skatten op med noget af størrelsesordenen 1% eller mere i Kun derved kan vi finansiere det mistede tilskud og undgå den voldsomme nedskæring på børne- og skoleområdet. Hvis kommunen venter til 2021 med en skattestigning, kan vi ikke se, hvordan den likviditetsmæssige situation indtil da skal løses. Måske kan der søges assistance fra økonomiministeriet. Over halvdelen af landets kommuner har søgt om midler til særligt vanskeligt stillede kommuner. Det burde Rudersdal også gøre. Desværre ser det ud til, at Rudersdal hidtil ikke har gjort det, måske fordi Venstre ikke har været parat til at indrømme, at Rudersdal er en vanskeligt stillet kommune. Som vi ser på situationen, så tror vi ikke, at Rudersdal kommune kan klare sig igennem de næste 2 ½ år på den måde uden at slå urimeligt hårdt ned på velfærden. Nogle ansøgningsfrister er overskredet. Det er også muligt, at ansøgninger vil blive afvist med henvisning til Rudersdals høje gennemsnitsindkomst. Men hvis vi har besluttet ikke at 2

3 indsende ansøgninger, betyder det, at kommunalbestyrelsen har besluttet, at Rudersdals økonomiske krise alene skal løses ved yderligere nedskæring af velfærden. Vi har sendt nogle forespørgsler til borgmesteren og har haft møde med økonomiforvaltningen. Vi er blevet fortalt, at budgetoversigtens udformning oprindeligt har været politisk besluttet. Hvor mange år tilbage, vides ikke. Vi har fået det indtryk, at Rudersdal bare følger gamle regnskabsmæssige procedurer uden at sikre sig, at tallene belyser kommunens økonomiske situation på en overskuelig måde. Når tallene er uoverskuelige er det let at hævde, at kommunen har en sund økonomi. Den information, at Rudersdal har den 3. laveste likviditet ud af de 98 kommuner, lægges ikke frem for kommunalbestyrelsen. Vi fandt informationen i et tidsskrift. Vi mener, at al relevant information skal lægges frem for kommunalbestyrelsen, selv om den skulle modsige Venstres forsikringer om kommunens økonomiske tilstand. Vore forespørgsler skyldtes i første omgang, at vi fandt ud af, at tallene i søjlen Korrigeret budget 2018 ikke hænger sammen som de øvrige søjler: Disse følger alle den regnskabsmæssige grundregel: Beholdning ultimo forrige år + indtægter udgifter = beholdning ultimo året. Når man i korr. Budget 2018 trækker de samlede udgifter, vist i bjælken Drift og Anlæg, fra bjælken med Renter og Finansiering, får man et underskud på 237,034 mio.kr. Men samtidig øges den likvide beholdning med 22,806 mio.kr. fra ultimo 2017 til ultimo Det er derfor klart, at 2018 søjlen ikke kan benyttes på samme måde som de øvrige års søjler til at beregne den likvide beholdning ultimo Økonomiforvaltningen forklarede (power-point 21 i fremlæggelsen på kommunalbestyrelsesmødet d. 29/8), hvordan det forventede overskud er beregnet: Det budgetterede overskud i det oprindelige budget 2018 minus tillægsbevillinger fra første halvdel af Dette kan ikke give den korrekte likviditet ultimo året. For det første omfatter beregningen ikke tillægsbevillinger fra 2. halvdel af For det andet følger de faktiske regnskabstal ikke automatisk tillægsbevillingerne. Formålet med alle søjlerne i en budgetoversigt burde være at hjælpe med at udarbejde et realistisk budget for 2019 og de efterfølgende overslagsår. Som budgetoversigten er lavet, så støtter kun søjlen med regnskab 2017 budgetlægningen. Tallene i korr. budget 2018 kan ikke sammenlignes vandret med regnskab 2017 eller med budget Vi har sammenlignet budgetoversigten med andre kommuners. I stedt for en søjle med korrigeret budget 2018 hedder deres søjle forventet regnskab Det er baseret på regnskabsresultaterne fra første halvår plus et kvalificeret estimat over resten af året. Posterne i budget 2019 kan så sammenlignes både med regnskab 2017 og et realistisk budget Det giver et mere klart billede af, hvor meget budgetposterne øges eller mindskes. Vi foreslår, at Rudersdal kommune gør det samme fremover. 3

4 Budgetlægningen i 2019 og overslagsårene udgår fra den angivne likviditet ultimo Derfor finder vi det nødvendigt, at den er beregnet på grundlag af realistiske tal. Da Rudersdals likviditetssituation er kritisk, foreslår vi, at et sådant forventet regnskab 2018 udarbejdes (på grund af tidspres kan det kun blive til et skøn) og forelægges kommunalbestyrelsen. Nederste bjælke, likvid beholdning ultimo årene, giver en indikation af, hvordan likviditeten udvikler sig år for år. Andre kommuner har ikke samme bjælke. Men vi er enige med Rudersdals økonomiforvaltning i, at den er nyttig (med den ændring, at 2018 beholdningen angives som foreslået ovenfor), fordi den gør os i stand til at afstemme årsregnskaberne/budgetterne. Men bjælken er ikke tilstrækkelig. Den benyttes ikke af Økonomiministeriet til evaluering af kommunernes økonomi. Dertil kræver ministeriet en udregning af kommunens gennemsnitslikviditet i løbet af et år. Andre kommuner afslutter deres budgetoversigt med en bjælke med den gennemsnitlige kassebeholdning, som Økonomiministeriet kræver. Den viser konsekvenserne af de foreslåede budgetter. Derved kan kommunalbestyrelsen sikre sig, at Økonomiministeriets regler for minimum likviditet er overholdt, og kommunen kan tage sine forholdsregler, hvis den er på vej ind i farezonen. Da Rudersdals økonomi allerede er i krise med en lav og hurtigt faldende likviditet, foreslår vi, at økonomiforvaltningen forelægger kommunalbestyrelsen en sådan bjælke snarest. Vi er godt klar over, at det store flertal i kommunalbestyrelsen ikke vil overveje nogle af de ønsker, vi fremlægger her, fordi vi de tidligere år ikke har deltaget i budgetter, som skærer ned på velfærden. Men vi fremlægger alligevel nogle af de vigtigste af vore krav. Flere bevillinger til skole og børneområdet både generelt og specielt til børn og unge med særlige behov. Som minimum foreslår vi at undlade nedskæringerne på skole og dagtilbudsområdet, både generelt og specielt til børn og unge med særlige behov. (Forslaget indeholder et ønske om bedre normeringer, lavere klassekvotienter, efteruddannelse af lærere og pædagoger for at imødekomme sårbare børn og unges særlige behov.) Øgede bevillinger til ældreområdet, generelt til den voksende gruppe fysisk svage ældre og specielt til visitering af svage og ensomme ældre. Vi foreslår, at de får 10 min. ekstra tid til samtale med hjemmehjælperen eller til andet, som de selv beslutter. Skal indgå i en klippekortsordning. Ansætte ekstra socialrådgivere med det formål at lave en mere personlig indsats overfor sociale udsatte og deres familier. Erfaringer fra andre kommuner har givet gode resultater og faktisk besparelser på budgettet for socialt udsatte og børn med særlige behov. Ansætte en borgerrådgiver, som fungerer uafhængigt af forvaltningen. Det giver en faktisk besparelse, fordi borgerrådgiveren kan forhindre, at forvaltningen får for mange ubegrundede klagesager. 4

5 Afsætte ressourcer til at udarbejde en plan for at reducere Rudersdals CO2 udledning til 50% frem mod år Vi lægger disse forslag frem samtidig med forslaget om at øge skatten, så der kan være penge til at finansiere en rimelig velfærd. I budgetforslaget foreslås, at servicerammeudgifterne holdes 62 mio. kr. under den beregnede serviceramme. Vi foreslår, at servicerammen bruges 100% til velfærd. Med venlig hilsen Jacob Jensen Enhedslisten 5