Orientering. Modregning i ansættelsesforholdet. August 2017

Transkript

1 Orientering Modregning i ansættelsesforholdet August 2017 Baggrund Nærværende notat indeholder en gennemgang af betingelserne for modregning i ansættelsesforholdet. I notatet forholdes til følgende modregningssituationer: Medarbejderkrav: Løn Provision Indestående på Fritvalgs Lønkonto Personalerabat Værdien af feriefridage Fratrædelsesgodtgørelser og kompensation for kunde og/eller konkurrenceklausul Feriepenge Arbejdsgivers modkrav: Mistet sygedagpengerefusion som følge af 1) manglende partshøring og 2) uberettiget bortvisning Manglende tilbagelevering af virksomhedens effekter ved ansættelsesforholdets ophør Erstatning for ulovlig udeblivelse, FUL 4 Uretmæssig konkurrence og markedsføringslovens 3 og 23 Personalelån Tyverisager og andre besvigelser Tab ved betaling af social sikring til udenlandske myndigheder For meget udbetalt løn Modregningsbetingelser 1. Det klare udgangspunkt i ansættelsesforhold er, at en medarbejder må kunne forvente at få sin løn udbetalt ubeskåret. Skal dette udgangspunkt fraviges, fordrer det en klar aftale eller hjemmel hertil. Grundlæggende betingelser HPA Side 1/11 Sagsnr.:

2 De almindelige obligationsretlige principper for modregning er følgende: 1. Konneksitet (fordringerne udspringer af samme retsforhold) 2. Afviklingsmodenhed (fordringerne er forfaldne til betaling) 3. Gensidighed (debitor efter den ene fordring skal være kreditor efter den anden fordring). Alle 3 betingelser skal være opfyldt, før modregning kan finde sted. I ansættelsesforhold indebærer betingelsen om konneksitet, at begge krav skal udspringe af ansættelsesforholdet. Det er således et krav, at arbejdsgiverens fordring har en sådan forbindelse med arbejdsforholdet, at det vil være naturligt, at det medtages i opgørelsen af parternes mellemværende. Således kan en arbejdsgiver f.eks. ikke modregne privat gæld i lønnen. Kravene skal være afviklingsmodne. Normalt vil arbejdsgivers modkrav være forfaldent på tidspunktet for modregning. Det gælder f.eks. ved medarbejderens ulovlige udeblivelse, tyveri, for meget udbetalt løn eller manglende tilbagelevering af tøj. Det bemærkes, at der i almindelighed ikke er en begrænsning i adgangen til modregning, hvis kravet er forfaldent, uanset at det er omtvistet eller bestridt. Dokumenteret eller erkendt forhold Da lønnen som udgangspunkt skal gå ubeskåret til medarbejderen, er det en betingelse, at kravet kan dokumenteres eller forholdet er erkendt af medarbejderen. Eksistensminimum Modregning kan endvidere kun finde sted under respekt af, at medarbejderen kan opretholde et vist eksistensminimum, jf. Retsplejelovens 509. I tilfælde af et dokumenteret eller erkendt retsstridigt forhold, f.eks. tyveri, må modregning dog kunne finde sted i en større del af løntilgodehavendet. Det er Dansk Erhvervs anbefaling, at arbejdsgiver som udgangspunkt foretager fuld modregning for sit krav og kun i tilfælde af efterfølgende indsigelser foretager en konkret vurdering af størrelsen af den foretagne modregning i forhold til lønnen. Medarbejderkrav 1. Løn Når modregningsbetingelserne er opfyldt er udgangspunktet, at der kan ske modregning i lønnen. Lønbegrebet omfatter alle bestanddele af lønnen, herunder: grundløn, provision, pensionsbidrag, frynsegoder og løntillæg. Grundløn, provision og løntillæg vil der således kunne ske modregning i, såfremt betingelserne for modregning i øvrigt er til stede. På samme vis kan der foretages modregning i arbejdsgivers og medarbejders pensionsbidrag, der endnu ikke er overført til en pensionsopsparing. Det bemærkes dog, at såfremt den foretagne Side 2/11

3 modregning senere viser sig uberettiget, da vil arbejdsgiver sædvanligvis være forpligtet til at efterbetale såvel eget som medarbejderens pensionsbidrag. Indeståendet på pensionsordningen er det ikke muligt at foretage modregning i, jf. RPL Provision Udgangspunktet for arbejdsgivers mulighed for at modregne i provision findes i FUL 9, stk. 2, der fastslår, at arbejdsgiver kan modregne forskudsprovision i medarbejderens løntilgodehavende eller indtjente provision. Såfremt der er garanteret en minimumsløn, en garantiprovision, opereres med faste lønandele el. lign. kan arbejdsgiver ikke modregne i denne del af medarbejderens løntilgodehavende. Ved forskudsprovision påhviler der arbejdsgiver en pligt til at påse, at forskuddene kan indtjenes ved salget. Såfremt medarbejderen fortsat modtager en forskudsprovision, der er højere end den reele indtjening, risikere arbejdsgiver, at medarbejderen med føje indretter sig på, at de faste provisionsindbetalinger fortsætter, hvilket begrænser arbejdsgivers adgang til at modregne i den optjente løn. Det anbefales således, at arbejdsgiver løbende vurderer og om nødvendigt justere forskudsprovisionen, således at der er nogenlunde overensstemmelse mellem forskuddet og den faktisk indtjente provision. I en fratrædelsessituation må funktionæren altid have krav på et minimumsbeløb til dækning af leveomkostninger eller i hvert tilfælde et beløb, svarende til den provision, der faktisk indtjenes i eller ville være indtjent i opsigelsesperioden, jf. FUL 9, stk. 3. Efter medarbejderens fratræden vil denne i en række tilfælde oppebære yderligere provision. Har arbejdsgiveren et provisionstilgodehavende, kan dette modregnes på fuldstændig samme vis som for løn og provision i øvrigt. 3. Indestående på Fritvalgs Lønkontoen Indeståendet på en Fritvalgs Lønkonto udgøres af det årlige beløb, virksomheden skal afsætte på medarbejderens Fritvalgs Lønkontoen. Herudover kan indeståendet hidrører fra konverterede feriefridage. Indeståendet på Fritvalgs Lønkontoen er omfattet af lønbegrebet, og der kan således ske modregning på samme måde som i lønnen. 4. Personalerabat Rabatter på medarbejderens køb af varer, som arbejdsgiver udbyder, er frynsegoder, og er således også omfattet af lønbegrebet. 5. Feriefridage Feriefridage er reguleret af de kollektive overenskomster, som arbejdsgiver har tiltrådt. Der er ikke heri indeholdt regler om modregning i feriefridage. Side 3/11

4 Det er Dansk Erhvervs vurdering, at principperne bag Ferielovens skærpede modregningsregler, jf. afsnittet herom, ikke finder anvendelse på feriefridage, da regelsættet for feriefridage både formelt og reelt er holdt adskilt fra feriereglerne. Synspunktet finder støtte i FVK af 21/803. I en fratrædelsessituation konverteres feriefridage til løn, hvis medarbejderen rejser krav om kompensation inden for overenskomstens frister, hvorfor der efter Dansk Erhvervs vurdering kan modregnes heri under samme betingelser som for løn. I et løbende ansættelsesforhold er det formentligt mindre relevant at foretage modregning i værdien af feriefridage, idet der typisk vil være løn at modregne i. Hvis modregning måtte blive relevant, er det Dansk Erhvervs vurdering, at det sandsynligvis vil udgøre et overenskomstbrud, såfremt arbejdsgiver tvangskonverterer medarbejderens feriefridage til løn. Har medarbejderen derimod selv fravalgt feriefridagene mod i stedet at få afsat beløbet på Fritvalgs Lønkontoen, udgør det løn, og der vil kunne modregnes heri. 6. Fratrædelsesgodtgørelser og kompensation for kunde og/eller konkurrenceklausul Der kan som udgangspunkt foretages modregning i fratrædelsesgodtgørelser efter samme principper som ved løn, herunder i fratrædelsesgodtgørelser efter FUL 2a. Der kan på samme vis foretages modregning i medarbejderens kompensation i klausulperioden efter funktionærlovens 18 og 18a, der vedrører kunde og/eller konkurrenceklausuler, herunder i engangsbeløbet efter funktionærlovens 18. Det er Dansk Erhvervs vurdering, at der må kunne foretages modregning i hele fratrædelsesgodtgørelsen uanset grovheden af medarbejderens forhold, modsat udgangspunktet ved løn. Årsagen hertil er, at trangsbenificiet allerede vil være opfyldt, såfremt der er taget højde herfor i modregning i lønnen. Samme betragtning gør sig gældende i forhold til kompensation for en kundeog/eller konkurrenceklausul, som der derfor også kan foretages modregning i. Modregningsadgangen må også være til stede i overenskomstmæssige anciennitetsbestemte fratrædelsesgodtgørelser, som ses i en række ikkefunktionær overenskomster. Der gælder det samme for fratrædelsesgodtgørelser og kompensation for kunde og eller konkurrenceklausuler som for løn i nærværende notat. 8. Feriepenge Der er begrænset adgang til at modregne i feriepenge for at sikre, at feriepengene er til stede til finansiering af ferien. Betingelserne for modregning i feriepenge er reguleret i Ferielovens 39. De almindelige modregningsbetingelser skal være opfyldt og herudover gælder følgende betingelser: Medarbejderen skal have begået et retsstridigt forhold i ansættelsesforholdet, arbejdsgiver skal kunne dokumentere størrelsen af sit modkrav, og medarbejderen skal have erkendt det retsstridige forhold, eller det skal være fastslået ved Side 4/11

5 en retsafgørelse. Såfremt disse modregningsbetingelser alle er opfyldt, kan modregning finde sted. Modregningen består konkret i, 1) at arbejdsgiver enten ikke udbetaler løn under ferie, 2) ikke indbetaler feriegodtgørelse til Feriekonto, 3) ikke honorerer et underskrevet feriekort eller 4) ikke udsteder et feriekort. Strafbare forhold og væsentlig misligholdelse Hovedbetingelsen for adgang til modregning i feriepenge er, at medarbejderen har foretaget en retsstridig handling i ansættelsesforholdet. Herunder henhører ikke kun strafbare forhold som tyveri og underslæb, men også væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet, der berettiger til bortvisning, f.eks. ulovlig udeblivelse. Arbejdsgivers krav om erstatning i medfør af FUL 4 kan således modregnes i feriepengene. Derimod kan der f.eks. ikke modregnes i feriepenge ved for meget udbetalt løn. Arbejdsgivers modkrav skal være forfaldent senest på tidspunktet, hvor feriegodtgørelsen eller lønnen under ferie for den givne ferie skal udbetales. Vedrørende forfaldstidspunktet henvises uddybende til afsnittet om modregningsbetingelser. Arbejdsgiver skal kunne dokumentere modkravets størrelse, og medarbejderen skal have erkendt det retsstridige forhold, men ikke nødvendigvis beløbets størrelse. Der kan selvsagt også ske modregning, når medarbejderen er blevet dømt. Tilbageholdelsesret Hvis det retsstridige forhold ikke er erkendt af medarbejderen, har arbejdsgiver mulighed for at tilbageholde den del af feriepengekravet, der svarer til arbejdsgivers modkrav, hvis der er indledt civilt søgsmål, fagretlig behandling, eller medarbejderen er anmeldt til politiet. Tilbageholdelse kan ske, indtil sagen er afgjort, jf. Ferielovens 39, stk. 2. Opsagt og fritstillet Det bemærkes, at såfremt medarbejderen er opsagt og fritstillet, skal man være opmærksom på, at lønnen, i den periode hvor medarbejderen afholder ferie i fritstillingsperioden, er beskyttet efter Ferielovens 39, dvs. at der kun kan ske modregning under ferie, såfremt de skærpede modregningsregler er opfyldt. Arbejdsgivers modkrav 1. Mistet sygedagpengerefusion 1.1. manglende deltagelse i kommunens opfølgning Side 5/11

6 Når en kommune konstatere, at en sygemeldt medarbejder ikke deltager i kommunens opfølgningsarbejde, kan kommunen først stoppe betaling af sygedagpengerefusion til virksomhederne efter partshøring har fundet sted. Det betyder, at kommunen først skal have hørt den sygemeldte medarbejder om årsagen til manglende deltagelse i opfølgningsarbejdet, inden kommunen afgør, om retten til sygedagpenge og refusion skal bortfalde. Bortfald af retten til sygedagpenge eller refusion vil dog fortsat ske fra det tidspunkt, hvor medarbejderen eksempelvis er udeblevet fra et møde eller har overskredet en frist. Det vil i mange tilfælde indebære, at kommunen har ydet uretmæssig refusion af sygedagpenge til virksomheden og kan kræve beløbet tilbagebetalt af virksomheden. Kommunen skal orienterer virksomheden om det mulige stop af refusion, når den partshører medarbejderen, hvilket giver virksomheden mulighed for at indskærpe pligten til straks at deltage i opfølgningsarbejdet overfor medarbejderen, herunder at der vil ske modregning i løn og eventuelt i feriepenge, såfremt refusionen mistes pga. medarbejdernes manglende deltagelse i kommunens opfølgningsarbejde. Løn Det er ikke helt afklaret i praksis, om der kan ske modregning i lønnen ved manglende deltagelse i kommunens opfølgningsarbejde, medmindre det måtte være overenskomstreguleret, se nærmere i afsnittet nedenfor. Dansk Erhverv vurderer dog, at det efter omstændighederne kan ske, særligt når medarbejderen er skriftligt advaret herom på forhånd. Overenskomst I visse overenskomster (f.eks. NNF Produktionsoverenskomsten og 3F Cafeteriaoverenskomsten) er der direkte hjemmel til at modregne tabt sygedagpengerefusion i medarbejderens løn. Det er således ikke et krav, at der sker forudgående advarsel herom. Feriepenge Det er mere tvivlsomt, om der kan ske modregning af manglende refusion i medarbejderens feriepengekrav, idet der skal foreligger en retsstridig handling, jf. nærmere ovenfor under feriepenge. Det er Dansk Erhvervs vurdering, at man trods forudgående advarselsforløb sædvanligvis ikke er berettiget til at ophæve ansættelsesforholdet som følge af manglende deltagelse i kommunen opfølgningsarbejde. Det vurderes derfor, at der som det klare udgangspunkt ikke lovligt kan modregnes manglende refusion i medarbejdernes feriepengekrav. Tidspunktet for modregning Side 6/11

7 Spørgsmålet er herefter, om virksomheden kan foretage modregning i lønnen på tidspunktet for kommunens orientering om, at medarbejderen ikke deltager i opfølgningsarbejdet eller først på tidspunktet efter høringen, hvor kommunen har afgjort om sygedagpengerefusionen er berettiget eller ej. Det er Dansk Erhvervs vurdering, at modregning i ovennævnte fald formentlig først kan ske efter at kommunens afgørelse foreligger, da det er en betingelse for modregning, at kravet er berettiget. Vurderingen understøttes endvidere af de ovenfor anførte ændrede sygedagpengeregler på området. På denne baggrund er det Dansk Erhvervs anbefaling, at modregning først foretages i lønnen på det tidspunkt, hvor partshøringen er afsluttet, og kommunens afgørelse af, at sygedagpengerefusionen er uberettiget, foreligger. Uopsagt stilling I forhold til medarbejdere i uopsagt stilling har ovennævnte problemstilling alene den betydning, at modregning foretages i en efterfølgende månedsløn med tilbagevirkende kraft. Opsagt stilling For medarbejdere i opsagt stilling risikerer virksomheden, at opsigelsesperioden når at udløbe, inden kommunens afgørelse foreligger. Det indebærer, at virksomheden ikke kan få hele eller dele af sit modkrav dækket i den tilbageværende løn, hvorfor virksomheden har interesse i at modregne, inden partshøringen er afsluttet og afgørelsen truffet. Det er Dansk Erhvervs anbefaling, at arbejdsgiver søger konkret rådgivning, såfremt der ønskes foretaget modregning, inden kommunens afgørelse foreligger, i en konkret sag Uberettiget bortvisning Såfremt medarbejderen uberettiget bortvises, har arbejdsgiver ikke have adgang til at modregne mistet sygedagpengerefusion i minimalerstatningen. Der kan således kun modregnes i løn frem til bortvisningstidspunktet, såfremt modregningsbetingelserne i øvrigt er opfyldt, uanset at den senere måtte vise sig uberettiget. Bortvisning er altså også i den henseende en definitiv ophævelse af ansættelsesforholdet. Dette er senest afgjort i Østre Landsrets dom af den 3. september Uretmæssig konkurrence og overtrædelse af markedsføringsloven Såfremt medarbejderen gør sig skyldig i uretmæssig konkurrence, herunder overtræder en kundeog/eller konkurrenceklausul, eller overtræder markedsføringslovens 3 og/eller 23 og arbejdsgiver i den anledning bliver påført et tab, da ifalder medarbejderen et erstatningsansvar overfor arbejdsgiveren, og arbejdsgiveren vil kunne modregne sit tab i lønnen. 3. Personalelån Et personalelån står i forbindelse med ansættelsen, men det er tvivlsomt, om grundbetingelsen om konneksitet er opfyldt, når det drejer sig om modregning af løn i et ydet personalelån. Der kan Side 7/11

8 således som udgangspunkt ikke modregnes heri. Efter Dansk Erhvervs vurdering kan det ikke udelukkes, at der efter de konkrete omstændigheder vil kunne ske modregning i lånet, særligt hvis der er taget forbehold herfor i låneaftalen mellem parterne. Det er Dansk Erhvervs anbefaling, at der tages et sådant forbehold for modregning i låneaftalen, og at virksomheden søger konkret rådgivning, såfremt der ønskes foretaget modregning heri. 4. Manglende tilbagelevering af virksomhedens effekter Modregning i løn Såfremt modregningsbetingelserne er opfyldt vil der kunne ske modregning for arbejdsgivers krav, ved manglende tilbagelevering af effekter, i lønnen ved ansættelsesforholdets ophør, jf. i øvrigt lønbegrebet ovenfor. Dokumentation Det er som allerede anført en betingelse, at kravet kan dokumenteres. Det er derfor væsentligt, at man i Arbejdsgiver har en klar procedure, hvorefter alle medarbejdere, der får udleveret nøgler, alarmbrikker, arbejdstøj, mobiltelefoner eller lignende kvitterer skriftligt for modtagelsen og tilbagelevering heraf. Tabets størrelse Arbejdsgiver kan modregne i et lønbeløb svarende til størrelse af modkravet. Effekterne skal opgøres efter almindelige erstatningsretlige regler til det lidte tab og kan derfor normalt opgøres til genanskaffelsespris. Ved omstilling af låse kan der modregnes for et beløb svarende til udgiften hertil. Feriepenge Spørgsmålet om der kan ske modregning af kravet i feriepengene må formodes at være mindre praktisk relevant, da modkravet ofte er beskedent og kan modregnes fuldt ud i lønnen. Det er dog også yderst tvivlsomt, om det udgør et sådant retsstridigt forhold efter Ferielovens 39, hvorfor modregning formentligt ikke kan finde sted i feriepengene. Det anbefales, at arbejdsgiver søger konkret rådgivning herom, såfremt det måtte blive relevant. 4. Ulovlig udeblivelse Såfremt medarbejderen udebliver ulovligt eller har forladt arbejdspladsen inden arbejdstids ophør, har arbejdsgiver mindst krav på ½ måneds løn i erstatning, jf. FUL 4. Det bemærkes, at det forudsættes, at udeblivelsen/forladen er definitiv før reglen finder anvendelse. Arbejdsgiver kan i så fald modregne sit erstatningskrav i 14 dages løn, jf. lønbegrebet ovenfor. Såfremt der ikke er tilstrækkelig løn at modregne erstatningskravet i, kan der herudover ske modregning i feriepenge efter Ferielovens 39, såfremt betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt (herunder, at forholdet erkendt af medarbejderen). Ellers må man overveje at udøve tilbageholdsret i feriepengene for den resterende del af modkravet efter reglerne herom i Ferielovens 39, stk Tyveri, underslæb Såfremt medarbejderen begår et strafbart forhold under ansættelsen, herunder tyveri, underslæb Side 8/11

9 og andre besvigelser, kan der ske modregning for arbejdsgivers tab i lønnen, såfremt betingelserne for modregning i øvrigt er opfyldt. Såfremt betingelserne for modregning efter Ferielovens regler er opfyldt, jf. nærmere afsnittet herom, kan der endvidere ske modregning i feriepengene. Det er særligt relevant at fremhæve, at arbejdsgiver i givet fald skal kunne dokumentere det retsstridige forhold. Såfremt man har en begrundet mistanke om et strafbart forhold men ikke på tidspunktet for lønnens forfaldstid kan dokumentere modkravet, må man i stedet udøve tilbageholdsret i beløbet og samtidig hermed foretage anmeldelse til politiet, indlede fagretlig forhandling eller anlægge civilt søgsmål. 6. Tab ved betaling af social sikring Såfremt arbejdsgiver indgår en række aftaler om social sikring med medarbejdere, der har bopæl i andre EUlande, f.eks. Sverige og Tyskland. Årsagen hertil er, at såfremt en medarbejder, der er bosat i et andet EUudland, påtager sig bibeskæftigelse i dette land samtidig med ansættelse hos Arbejdsgiver i Danmark, vil ansættelsen i Danmark være omfattet af den udenlandske socialsikring, hvormed Arbejdsgiver vil blive pålagt at betale social sikring til myndighederne i det andet land. Det fremgår bl.a. af Arbejdsgiver s standardaftale om social sikring, at overtrædelse af aftalen udgør en grov misligholdelse af ansættelsesforholdet med bortvisning som mulig sanktion, og at medarbejderen er erstatningsansvarlig overfor Arbejdsgiver for tab som følge af betaling af sådanne sociale bidrag, som skyldes medarbejderen. Det er Dansk Erhvervs vurdering, at der som udgangspunkt er tale om en væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet, og at der som følge heraf vil kunne iværksættes ansættelsesretlige sanktioner i form af bortvisning. Såfremt betingelserne for modregning i øvrigt er opfyldt, vil der efter Dansk Erhvervs vurdering endvidere kunne foretages modregning af tabet i lønnen. Dog må det anbefales, at Arbejdsgiver udtrykkeligt tager forbehold for modregning i standardaftalen med medarbejderen, således at medarbejderen på forhånd er informeret herom. Det er Dansk Erhvervs vurdering at der efter omstændighederne tillige kan ske modregning i feriepenge, såfremt betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, idet der må antages at foreligge en væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet, og medarbejderen er gjort bekendt med sanktionerne i aftalen mellem parterne. 7. For meget udbetalt løn (condictio indebiti) Spørgsmålet om, hvorvidt medarbejderen har pligt til at tilbagebetale for meget udbetalte løn, er ikke lovreguleret. Side 9/11

10 Udgangspunktet er, at arbejdsgiveren kan forlange for meget udbetalt løn tilbagebetalt, idet arbejdstageren alene har krav på den løn, som er aftalt mellem parterne. Imidlertid kan en medarbejder, der i god tro har modtaget for meget i løn, ikke afkræves tilbagebetaling af den for meget udbetalte løn. Det er arbejdsgiveren har som udgangspunkt ansvaret for, at det er den korrekte løn, der udbetales. Tilbagebetaling kan således alene kræves, når medarbejderen vidste eller burde vide, at der blev udbetalt for meget i løn. Hvis medarbejderen således f.eks. har direkte viden eller har afgivet fejlagtige oplysninger taler det for, at arbejdsgiver kan foretage modregning i lønnen. Har arbejdsgiver taget et konkret forbehold fordi der er mistanke om fejludbetaling eller reklamerer umiddelbart efter fejlen, taler det ligeledes for, at arbejdsgiver kan foretage modregning i lønnen. Derimod vil der ikke kunne foretages modregning for modkravet i feriepenge, hvilket fremgår direkte af bemærkningerne til Ferieloven. Skattemæssig behandling 1. Indeholdelse af Askat En arbejdsgiver skal ved udbetaling af løn og anden Aindkomst indeholde foreløbig skat, ATP og eventuel pensionsbidrag. Indeholdelsen af skat går forud for alle andre krav mod Aindkomsten, også for arbejdsgivers eventuelle modkrav, jf. Kildeskattelovens 46, stk. 3. Modregning over for lønkrav kan således kun komme på tale for så vidt angår nettobeløbet, dvs. lønnen efter forskudsskat m.m. Således må Arbejdsgiver alene foretage modregning i nettolønnen. 2. Pligt til efterfølgende regulering af bruttolønnen Det påhviler arbejdsgiver at foretage indberetning til Skat for den faktisk udbetalte løn til en medarbejder, jf. Skattekontrollovens 7a. Såfremt arbejdsgiver har foretaget modregning i nettolønnen, indebærer det en pligt for arbejdsgiver til efterfølgende at nedjustere medarbejderens bruttoløn med et beløb svarende til modregningsbeløbet, idet medarbejderen i modsat fald bliver beskattet af for højt et bruttobeløb. Eksempel: En medarbejder har en bruttoløn på kr Der indeholdes 50 % i Askat af beløbet, hvorefter nettolønnen udgør kr Arbejdsgiver modregner kr heri for manglende sygedagpengerefusion. Medarbejderen får herefter udbetalt kr Side 10/11

11 Medarbejderen bliver i eksemplet beskattet af kr men har reelt en bruttoløn på kr , da virksomheden har foretaget modregning for kr Arbejdsgiver er herefter forpligtet til at nedjustere bruttolønnen tilsvarende. Arbejdsgiver bør derfor altid foretage en sådan nedjustering af lønbeløbet efterfølgende. Side 11/11