6.1.3 Kurativ strålebehandling for prostatakræft

Transkript

1 KLINISKE RETNINGSLINJER KRÆFT Kurativ strålebehandling for prostatakræft Version 1.0 GODKENDT Faglig godkendelse 14. december 2018 () Administrativ godkendelse 3. juli 2019 (Sekretariatet for Kliniske Retningslinjer på Kræftområdet) REVISION Planlagt: 1. september 2019 INDEKSERING, strålebehandling, kurativ.

2 Indholdsfortegnelse Om denne kliniske retningslinje Anbefalinger (Quick guide)... 3 Ved lavrisiko prostatakræft... 3 Ved intermediær risiko prostatakræft... 3 Ved højrisiko lokaliseret prostatakræft... 3 Ved lokalavanceret prostatakræft... 3 Udførelse af strålebehandling... 4 Adjuverende strålebehandling Introduktion Grundlag... 6 Ved lavrisiko prostatakræft... 6 Ved intermediær risiko prostatakræft... 6 Ved højrisiko lokaliseret prostatakræft... 7 Ved lokalavanceret prostatakræft... 8 Udførelse af strålebehandling... 9 Adjuverende strålebehandling Referencer Metode Monitoreringsplan Bilag

3 Om denne kliniske retningslinje Denne kliniske retningslinje er udarbejdet i et samarbejde mellem Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) og Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). Indsatsen med retningslinjer er forstærket i forbindelse med Kræftplan IV og har til formål at understøtte en evidensbaseret kræftindsats af høj og ensartet kvalitet i Danmark. Det faglige indhold er udformet og godkendt af den for sygdommen relevante DMCG. Sekretariatet for Kliniske Retningslinjer på Kræftområdet har foretaget en administrativ godkendelse af indholdet. Yderligere information om kliniske retningslinjer på kræftområdet kan findes på: Retningslinjen er målrettet klinisk arbejdende sundhedsprofessionelle i det danske sundhedsvæsen og indeholder systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges som beslutningsstøtte af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer. De kliniske retningslinjer på kræftområdet har karakter af faglig rådgivning. Retningslinjerne er ikke juridisk bindende, og det vil altid være det faglige skøn i den konkrete kliniske situation, der er afgørende for beslutningen om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse. Der er ingen garanti for et succesfuldt behandlingsresultat, selvom sundhedspersoner følger anbefalingerne. I visse tilfælde kan en behandlingsmetode med lavere evidensstyrke være at foretrække, fordi den passer bedre til patientens situation. Retningslinjen indeholder, udover de centrale anbefalinger (kapitel 1), en beskrivelse af grundlaget for anbefalingerne herunder den tilgrundliggende evidens (kapitel 3+4). Anbefalinger mærket A er stærkest, Anbefalinger mærket D er svagest. Yderligere information om styrke- og evidensvurderingen, der er udarbejdet efter Oxford Centre for Evidence-Based Medicine Levels of Evidence and Grades of Recommendations, findes her: Generelle oplysninger om bl.a. patientpopulationen (kapitel 2) og retningslinjens tilblivelse (kapitel 5) er også beskrevet i retningslinjen. Se indholdsfortegnelsen for sidehenvisning til de ønskede kapitler. For information om Sundhedsstyrelsens kræftpakker beskrivelse af hele standardpatientforløbet med angivelse af krav til tidspunkter og indhold se for det relevante sygdomsområde: Denne retningslinje er udarbejdet med økonomisk støtte fra Sundhedsstyrelsen (Kræftplan IV) og RKKP. 2

4 1. Anbefalinger (Quick guide) Ved lavrisiko prostatakræft 1. Ved lavrisikosygdom strålebehandling kan strålebehandling være et alternativ til operation (A) Ved intermediær risiko prostatakræft 2. Ved intermediær risiko sygdom kan strålebehandling være et alternativ til operation, med eller uden tillæg af 6 måneders LHRH behandling, startende 3 måneder før start på strålebehandling (A) 3. Ved lokaliseret intermediær risiko sygdom kan moderat hypofraktionering (3 Gy x 20) benyttes (A) 4. Brachyterapi med lav dosishastighed (LDR) kan være et behandlingsalternativ til lavrisiko og udvalgte intermediærrisiko patienter (B) Ved højrisiko lokaliseret prostatakræft 5. Ved højrisiko lokaliseret sygdom skal ekstern strålebehandling i kombination med langvarig (3 års) LHRH behandling fra 3 måneder før strålebehandling til i alt 3 års behandling overvejes som alternativ til operation (B) 6. Brachyterapi med høj dosishastighed (HDR) kombineret med ekstern stråleterapi kan overvejes som et alternativ til strålebehandling alene hos patienter med intermdiær- og højrisiko sygdom prostatacancer. Højrisiko sygdom bør kombineres med LHRH behandling i samlet 3 år (B) Ved lokalavanceret prostatakræft 7. Ved lokalavanceret prostatakræft ((T3-4) N0 M0) med PSA < 70 ng/ml, anbefales ekstern strålebehandling hos patienter som er i god almentilstand og forventes at have en restlevetid på mere end 10 år (A) 8. LHRH behandling anbefales fra 3 måneder før strålebehandling til i alt 3 års behandling (A) 3

5 9. Ved ctxn1m0 prostatakræft med maksimalt 2 lymfeknuder mindre end 2 cm kan ekstern strålebehandling til prostata og pelvine lymfeknudeområder tilbydes hvis patienten i øvrigt opfylder samme krav som ved N0 sygdom (C) Udførelse af strålebehandling 10. Anvend intensitets moduleret strålebehandling med daglig billedvejledt positionering til en total dosis på 78 Gy med 1,8 2 Gy per fraktion med 5 fraktioner per uge (B) 11. Til pelvine lymfeknuderegioner anbefales dosis ækvivalent til 50 Gy givet med 2 Gy per fraktion (C) Adjuverende strålebehandling 12. Adjuverende strålebehandling anses ikke for standard behandling efter radikal prostatektomi (A) 4

6 2. Introduktion Denne retningslinje omhandler primær kurativ strålebehandling. I 2017 fik ca 600 mænd i Danmark kurativt intenderet ekstern strålebehandling (RT) og brachyterapi med Iodseeds til ca 25 patienter (DaProCa 2017). Formål Det overordnede formål med retningslinjen er at understøtte en evidensbaseret kræftindsats af høj og ensartet kvalitet på tværs af Danmark. Patientgruppe Denne retningslinje er målrettet patienter med lokaliseret og lokal avanceret prostatakræft, dvs. T1 3b, N0 1 (maks 2 lymfeknude 2 cm), M0 med PSA < 70 ng/ml og mindst 10 års forventet restlevetid. Målgruppe for brug af retningslinjen Denne retningslinje skal primært understøtte det kliniske arbejde og udviklingen af den kliniske kvalitet, hvorfor den primære målgruppe er klinisk arbejdende sundhedsprofessionelle i det danske sundhedsvæsen. 5

7 3. Grundlag Ved lavrisiko prostatakræft 1. Ved lavrisikosygdom strålebehandling kan strålebehandling være et alternativ til operation (A) Litteratur- og evidensgennemgang Anbefaling 1 er baseret på et RCT af Hamdy et al 2016 (1) [1b]. For yderligere information om litteratur og evidensgennemgang henvises der til EAU Prostate Cancer Guideline 2018, afsnit (2). Patientværdier og præferencer Da der, jævnfør ovennævnte RCT, er flere muligheder for behandling, må disse drøftes indgående med patienten. Active surveillance anbefales i Danmark som primær strategi ved lavrisiko prostata cancer (se afsnit om Active surveillance og Watchful waiting). Rationale Der henvises til EAU Prostate Cancer Guideline 2018, afsnit (2) og Hamdy et al (1). Da der ikke er forskel på risiko for død af alle årsager eller død af prostata cancer efter kirurgi, strålebehandling eller active survaillance anbefales umiddelbart active survaillance idet en stor del af mændene undgår behandling. Imidlertid er der en lille men øget risiko for at få klinisk progression og metastatisk sygdom efter active survaillance sammenlignet med kirurgi os strålebehandling, mens der ikke er forskel efter kirurgi og strålebehandling. Det betyder at fordele ved den lille risiko for klinisk progression og metastatisk sygdom må opvejes mod følger af behandling. Derfor kan strålebehandling være et alternativ til kirurgi og active survaillance ved lav risiko sygdom. Bemærkninger og overvejelser Anbefaling om behandling bør være diskuteret på en multidisciplinær konference. Ved intermediær risiko prostatakræft 2. Ved intermediær risiko sygdom kan strålebehandling være et alternativ til operation, med eller uden tillæg af 6 måneders LHRH behandling, startende 3 måneder før start på strålebehandling (A) 3. Ved lokaliseret intermediær risiko sygdom kan moderat hypofraktionering (3 Gy x 20) benyttes (A) 6

8 4. Brachyterapi med lav dosishastighed (LDR) kan være et behandlingsalternativ til lavrisiko og udvalgte intermediærrisiko patienter (B) Litteratur- og evidensgennemgang Anbefaling 2 er baseret på et RCT-studie (3)[1b]. Anbefaling 3 er baseret på et RCT-studie (4)[1b]. Anbefaling 4 er baseret på konsensus ud fra et kohortestudie af Ash et al 2000 (5)[2b]. For yderligere information om litteratur og evidensgennemgang henvises der til EAU Prostate Cancer Guideline 2018, afsnit Patientværdier og præferencer Da der, jævnfør ovennævnte RCT, er flere muligheder for behandling, må disse drøftes indgående med patienten. Operation anbefales i Danmark som primær strategi ved lokaliseret intermediær risiko prostata cancer (se retningslinjen Radikal Prostatektomi). Rationale Der henvises til EAU Prostate Cancer Guideline 2018, afsnit (2). Operation anbefales i Danmark som primær strategi ved lokaliseret intermediær risiko prostata cancer (se retningslinjen Radikal Prostatektomi). Der foreligger ikke sammenlignende studier mellem operation og strålebehandling hos patienter med intermediær risiko sygdom. Der foreligger en del studier som viser excellent sygdomskontrol efter strålebehandling (f.eks.: Dearnaley et al 2016) (4). Derfor kan strålebehandling være et alternativ til operation hvis patient referencer eller andre forhold taler mod operation. Til patienter med lav-og intermediær-risiko prostatakræft kan der gives 60 Gy på 20 fraktioner baseret på randomiserede fase 3 studier (f.eks.: Dearnaley et al 2016) (4). Transperineal UL-vejledt brachyterapi (BT) anvendes internationalt i stigende omfang. I DK er der siden 2006 > 500 patienter behandlet med permanent implanterede 125 I-seeds på Urologisk afdeling i Herlev. Der foreligger nu international konsensus som anbefaler denne behandling ved lavrisiko og udvalgte intermedier risiko sygdom. Bemærkninger og overvejelser Anbefaling om behandling bør være diskuteret på en multidisciplinær konference. Ved højrisiko lokaliseret prostatakræft 5. Ved højrisiko lokaliseret sygdom skal ekstern strålebehandling i kombination med langvarig (3 års) LHRH behandling fra 3 måneder før strålebehandling til i alt 3 års behandling overvejes som alternativ til operation (B) 6. Brachyterapi med høj dosishastighed (HDR) kombineret med ekstern stråleterapi kan overvejes som et alternativ til strålebehandling alene hos patienter med intermdiær- og højrisiko sygdom prostatacancer. Højrisiko sygdom bør kombineres med LHRH behandling i samlet 3 år (B) 7

9 Litteratur- og evidensgennemgang Der henvises til EAU Prostate Cancer Guideline 2018, afsnit (2). Anbefaling 5 og 6 vedrørende tillæg af endokrin terapi til ekstern strålebehandling er baseret på store randomiserede studier mht. radioterapi og endokrin terapi (6,7) [1b]. Anbefalingerne vedrørende ekstern strålebehandling og brachyterapi med høj dosishastighed (HDR) kombineret med ekstern stråleterapi som alternativ til operation er ikke baseret på randomiserede studier mellem de pågældende behandlinger [2b]. Patientværdier og præferencer Da der er flere muligheder for behandling, må disse drøftes indgående med patienten. Operation anbefales i Danmark som primær strategi ved lokaliseret prostata cancer (se retningslinjen Radikal Prostatektomi). Rationale Der henvises til EAU Prostate Cancer Guideline 2018, afsnit (2). Operation anbefales i Danmark som primær strategi ved lokaliseret intermediær risiko prostata cancer (se retningslinjen Radikal Prostatektomi). Der foreligger ikke sammenlignende studier mellem operation og strålebehandling hos patienter med høj risiko sygdom. Der foreligger en del studier som viser god sygdomskontrol efter strålebehandling (f.eks.: Dearnaley et al 2016) (4). Derfor kan strålebehandling være et alternativ til operation hvis patient referencer eller andre forhold taler mod operation. Ligeledes foreligger der ikke sammenlignende data mellem ekstern strålebehandling og brachyterapi med høj dosishastighed (HDR) kombineret med ekstern stråleterapi men en del studier viser god sygdomskontrol efter brachyterapi med høj dosishastighed (HDR) kombineret med ekstern stråleterapi. Derfor kan denne behandling overvejes som alternativ til både operation og til ekstern strålebehandling hvis patienten er egnet dertil. Bemærkninger og overvejelser Anbefaling om behandling bør være diskuteret på en multidisciplinær konference. Ved lokalavanceret prostatakræft 7. Ved lokalavanceret prostatakræft ((T3-4) N0 M0) med PSA < 70 ng/ml, anbefales ekstern strålebehandling hos patienter som er i god almentilstand og forventes at have en restlevetid på mere end 10 år (A) 8. LHRH behandling anbefales fra 3 måneder før strålebehandling til i alt 3 års behandling (A) 9. Ved ctxn1m0 prostatakræft med maksimalt 2 lymfeknuder mindre end 2 cm kan ekstern strålebehandling til prostata og pelvine lymfeknudeområder tilbydes hvis patienten i øvrigt opfylder samme krav som ved N0 sygdom (C) 8

10 Litteratur- og evidensgennemgang Der henvises til EAU Prostate Cancer Guideline 2018, afsnit og (2). Anbefaling 7 er baseret på randomiserede studier Warde et al 2010 (8,9) [1b]. Anbefaling 8 er baseret på randomiserede studier (6,7) [1B]. Anbefaling 9 er baseret på ikke planlagt subgruppe analyse og retrospektive analyser [4]. Patientværdier og præferencer Da der er flere muligheder for behandling, må disse drøftes indgående med patienten. Rationale Der henvises til EAU Prostate Cancer Guideline 2018, afsnit og (2). Ved lokal avanceret prostatakræft hos patienter som er i god almentilstand og forventes at have en restlevetid på mere end 10 år anses ekstern strålebehandling kombineret med LHRH behandling fra 3 måneder før strålebehandling til i alt 3 års behandling for standard behandling, baseret på udførte fase 3 undersøgelser. Der er ikke konsensus internationalt, idet der ikke er evidens for gavn af strålebehandling ved lymfeknudepositiv sygdom, mens der er evidens for risiko for toksicitet. Strålebehandling sammen med mindst 3 års LHRH-agonist behandling kan dog gives til udvalgte patienter med få involverede lymfeknuder og i Danmark er det valgt at patienter, som er kirurgisk lymfeknudestaget og har involvering af maximalt to, op til 2 cm store lymfeknuder, kan tilbydes strålebehandling i registreringsstudie. Eftersom der ikke anbefales lymfeknudestaging ved planlagt primær radioterapi, er denne gruppe forventeligt ikke særlig stor. Udførelse af strålebehandling 10. Anvend intensitets moduleret strålebehandling med daglig billedvejledt positionering til en total dosis på 78 Gy med 1,8 2 Gy per fraktion med 5 fraktioner per uge (B) 11. Til pelvine lymfeknuderegioner bør dosis være ækvivalent til 50 Gy givet med 2 Gy per fraktion (C) Litteratur- og evidensgennemgang Der henvises til EAU Prostate Cancer Guideline 2018, afsnit (2). Anbefaling 10, dosis, er baseret på store randomiserede studier mht. dosiseskalering, ved primært lav risiko og intermediær risiko sygdom (10-14) [1b], mens der kun findes retrospektive analyser vedrørende dosiseskalering og samtidig LHRH (15) [2c]. Anbefaling af teknik er baseret på kohortestudiersom viser at toxicitet kan holdes nede med disse teknikker trods dosis eskalation (gennemgang EAU Prostate Cancer Guideline 2018, afsnit ) (2). Rationale I Danmark anvendes, som anbefalet af EAU (EAU Prostate Cancer Guideline 2018, afsnit ) moderne strålebehandlingsteknikker, inklusiv MR baseret indtegning, intensitetsmoduleret radioterapi (IMRT), og billedstyret behandling, idet bivirkninger i store serier med disse teknikker har kunnet holdes nede trods dosis eskalation (2). 9

11 Target Ved ekstern strålebehandling udgør hele prostata og evt. hele eller dele af vesiculae seminales det kliniske target volumen (CTV) med tillæg af en lille margin. Patienter skal være stadieinddelt. Der er level 1 evidens for effekt af strålebehandling på overlevelse og død af prostatakræft ved lokal avanceret sygdom. I det ene kliniske forsøg fik kun en lille del af patienterne foretaget kirurgisk lymfeknude staging, i det andet kun meget begrænset. På baggrund af disse studier er det i Danmark besluttet ikke længere at foretage lymfeknudestaging hos patienter, som planlægges primært strålebehandlet, men at medbestråle de pelvine lymfeknuder, som beskrevet af en konsensus rapport fra RTOG, hvis lymfeknude involvering ved nomogram udregnes til > 5 %. Fraktionering Indtil der foreligger resultater med sikre, klinisk relevante endepunkter fra kliniske forsøg anbefales i Danmark fortsat 78 Gy på 39 fraktioner for ekstern strålebehandling. Dosis til pelvine lymfeknuder skal svare til en dosis på knapt 50 Gy givet med 2 Gy per fraktion. Ved integreret strålebehandling kan dosis til lymfeknuder f.eks. være 56 Gy/39 fraktioner. Strålebehandling med protoner og carbon-ioner Hverken protonbestråling eller behandling med carbon-ion er endnu ikke tilgængeligt i Danmark. Der findes et partikelbehandlingsanlæg i DK med behandlingsstart Der er ikke evidens for gavn af proton- eller carbon-ion behahandling i forhold til foton strålebehandling. Transperineal brachyterapi Højdosishastighedsbehandling (HDR) med Iridium kilde fremført i implanterede nålekatetre udføres på Onkologisk Afdeling i Aarhus som boost, kombineret med ekstern strålebehandling. Lavdosishastighed brachyterapi (LDR) o Ved maksimalt ct2b, N0, M0, Gleason score 7 (3+4), PSA 20 ng/ml, prostata volumen <60 ml og god vandladningsfunktion (max flowrate 13, DANPSS <13). Højdosishastighed brachyterapi (HDR) o Ved ct2c eller Gleason score 8-10 eller PSA>20 ng/ml og N0, M0 og ved intermediær risiko sygdom kan HDR overvejes, hvis prostatavolumen < 60 ccm og ingen svære vandladningssymptomer. o HDR gives i kombination med ekstern RT med dosis til prostata og elektive lymfeknuder 46 GY/23 fraktioner og boost 8,5 Gy x 2. Der er ingen særlige strålehygiejniske forhold efter HDR behandling, da den radioaktive kilde fjernes efter behandlingen. Ved både LDR og HDR skal patienterne vurderes på den institution, hvor implantationen skal foregå, da prostata skal udmåles og de anatomiske forhold vurderes. Bemærkninger og overvejelser Ingen særlige bemærkninger/overvejelser 10

12 Adjuverende strålebehandling 12. Adjuverende strålebehandling anses ikke for standard behandling efter radikal prostatektomi (A) Litteratur- og evidensgennemgang Der henvises til EAU Prostate Cancer Guideline 2018, afsnit (2). Anbefaling 11 er baseret på store randomiserede studier vedrørende adjuverende strålebehandling (16-18) [1b] som alt i alt viser effekt på sygdomsfri overlevelse men ikke eller kun marginal på overall survival hos patienter med risikofaktorer efter prostatektomi. Rationale Der henvises til EAU Prostate Cancer Guideline 2018, afsnit Da er ikke resultater af randomiserede studier som sammenligner effekt af adjuverende strålebehandling og tidlig salvage strålebehandling. På den baggrund er det i Danmark besluttet ikke som standard at tilbyde adjuverende strålebehandling efter prostatektomi. 11

13 4. Referencer (1) Hamdy FC, Donovan JL, Lane JA, Mason M, Metcalfe C, Holding P, et al. 10-Year Outcomes after Monitoring, Surgery, or Radiotherapy for Localized Prostate Cancer. N Engl J Med 2016 Oct 13;375(15): (2) EAU. Prostate Cancer Guidelines. 2018; Available at: (3) Jones CU, Hunt D, McGowan DG, Amin MB, Chetner MP, Bruner DW, et al. Radiotherapy and short-term androgen deprivation for localized prostate cancer. N Engl J Med 2011 Jul 14;365(2): (4) Dearnaley D, Syndikus I, Mossop H, Khoo V, Birtle A, Bloomfield D, et al. Conventional versus hypofractionated high-dose intensity-modulated radiotherapy for prostate cancer: 5-year outcomes of the randomised, non-inferiority, phase 3 CHHiP trial. Lancet Oncol 2016 Aug;17(8): (5) Ash D, Flynn A, Battermann J, de Reijke T, Lavagnini P, Blank L, et al. ESTRO/EAU/EORTC recommendations on permanent seed implantation for localized prostate cancer. Radiother Oncol 2000 Dec;57(3): (6) Bolla M, de Reijke TM, Van Tienhoven G, Van den Bergh AC, Oddens J, Poortmans PM, et al. Duration of androgen suppression in the treatment of prostate cancer. N Engl J Med 2009 Jun 11;360(24): (7) Bolla M, Van Tienhoven G, Warde P, Dubois JB, Mirimanoff RO, Storme G, et al. External irradiation with or without long-term androgen suppression for prostate cancer with high metastatic risk: 10-year results of an EORTC randomised study. Lancet Oncol 2010 Nov;11(11): (8) Warde P, Mason M, Ding K, Kirkbride P, Brundage M, Cowan R, et al. Combined androgen deprivation therapy and radiation therapy for locally advanced prostate cancer: a randomised, phase 3 trial. Lancet 2011 Dec 17;378(9809): (9) Fossa S, Widmark A, Klepp O, Wiklund F, Angelsen A, Damber JE. ASCO Meeting Abstracts, 32: ; Available at: (10) Dearnaley DP, Jovic G, Syndikus I, Khoo V, Cowan RA, Graham JD, et al. Escalated-dose versus controldose conformal radiotherapy for prostate cancer: long-term results from the MRC RT01 randomised controlled trial. Lancet Oncol 2014 Apr;15(4): (11) Kuban DA, Levy LB, Cheung MR, Lee AK, Choi S, Frank S, et al. Long-term failure patterns and survival in a randomized dose-escalation trial for prostate cancer. Who dies of disease? Int J Radiat Oncol Biol Phys 2011 Apr 1;79(5):

14 (12) Zietman AL, Bae K, Slater JD, Shipley WU, Efstathiou JA, Coen JJ, et al. Randomized trial comparing conventional-dose with high-dose conformal radiation therapy in early-stage adenocarcinoma of the prostate: long-term results from proton radiation oncology group/american college of radiology J Clin Oncol 2010 Mar 1;28(7): (13) Beckendorf V, Guerif S, Le Prise E, Cosset JM, Bougnoux A, Chauvet B, et al. 70 Gy versus 80 Gy in localized prostate cancer: 5-year results of GETUG 06 randomized trial. Int J Radiat Oncol Biol Phys 2011 Jul 15;80(4): (14) Heemsbergen WD, Al-Mamgani A, Slot A, Dielwart MF, Lebesque JV. Long-term results of the Dutch randomized prostate cancer trial: impact of dose-escalation on local, biochemical, clinical failure, and survival. Radiother Oncol 2014 Jan;110(1): (15) Zelefsky MJ, Pei X, Chou JF, Schechter M, Kollmeier M, Cox B, et al. Dose escalation for prostate cancer radiotherapy: predictors of long-term biochemical tumor control and distant metastases-free survival outcomes. Eur Urol 2011 Dec;60(6): (16) Bolla M, van Poppel H, Tombal B, Vekemans K, Da Pozzo L, de Reijke TM, et al. Postoperative radiotherapy after radical prostatectomy for high-risk prostate cancer: long-term results of a randomised controlled trial (EORTC trial 22911). Lancet 2012 Dec 8;380(9858): (17) Wiegel T, Bartkowiak D, Bottke D, Bronner C, Steiner U, Siegmann A, et al. Adjuvant radiotherapy versus wait-and-see after radical prostatectomy: 10-year follow-up of the ARO 96-02/AUO AP 09/95 trial. Eur Urol 2014 Aug;66(2): (18) Thompson IM, Tangen CM, Paradelo J, Lucia MS, Miller G, Troyer D, et al. Adjuvant radiotherapy for pathological T3N0M0 prostate cancer significantly reduces risk of metastases and improves survival: long-term followup of a randomized clinical trial. J Urol 2009 Mar;181(3): Metode Retningslinjen er udarbejdet som en adaptation til kapitel 6.5 Treatment: Castration-resistant PCa (CRPC) i EAU Guidelines. Litteratursøgning Baseres på den litteratur der er angivet i EAU guidelines. Se bilag 1. Litteraturgennemgang Primært gennemgået af EAU guidelines gruppe og revurderet af. har kritisk vurderet de studier der for de enkelte anbefalinger danner evidensgrundlaget ud fra Oxford Graderingerne er 13

15 foretaget af forfatterne til dette afsnit Klinisk onkolog. Overlæge, ph d Peter Meidahl Petersen, Onkologisk afdeling, Rigshospitalet. Klinisk onkolog. Overlæge, ph d Lise Bentzen, Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital. Der er benyttet gradering fra Oxford Centre for Evidence-based Medicine som det fremgår af centret hjemmeside: Formulering af anbefalinger Primært formuleret af EAU guideline gruppe og via tilpasset danske forhold af dansk ekspertgruppe, der er direkte involveret i behandling af danske prostatakræft patienter. Interessentinvolvering Udarbejdet af uden involvering af tredjepart Høring og godkendelse Udarbejdet og godkendt af. Afsnittet er primært skrevet af Klinisk onkolog. Overlæge, ph d Peter Meidahl Petersen, Onkologisk afdeling, Rigshospitalet og Klinisk onkolog. Overlæge, ph d Lise Bentzen, Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital. Derefter er det sendt i høring hos hele gruppen og ændringer er løbende blevet diskuteret ved retningslinje møder i gruppen. Behov for yderligere forskning Der foregår intensiv forskning vedrørende valg af primær behandling og vedrørende optimal brug af strålebehandling og der vil være brug for fortsat forskningsindsats. Forfattere På vegne af DaProCa: Klinisk onkolog. Overlæge, ph d Peter Meidahl Petersen, Onkologisk afdeling, Rigshospitalet. Klinisk onkolog. Overlæge, ph d Lise Bentzen, Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital. Klinisk onkolog. Overlæge, ph d Henriette Lindberg, Onkologisk afdeling, Herlev og Gentofte Hospital. Klinisk onkolog. Overlæge, ph d Steinbjørn Hansen, Onkologisk afdeling, Odense Universitetshospital. Klinisk onkolog. Overlæge Mette Moe, Onkologisk afdeling, Aalborg Universitetshospital. Klinisk onkolog. Overlæge Anne Juel Christensen, Onkologisk afdeling, Næstved Sygehus. Urolog. Lærestolsprofessor, overlæge, dr.med., ph.d., Michael Borre, Urinvejskirurgi, Aarhus Universitetshospital. Urolog. Professor, overlæge, ph d Klaus Brasso, Urologisk afdeling, Rigshospitalet. Urolog. Afdelingslæge, ph d, Mads Hvid Aaberg Poulsen, Urologisk afdeling, Odense Universitetshospital. Urolog. Overlæge Niels Harving, Urologisk afdeling, Aalborg Universitetshospital. Urolog. Overlæge Henrik Jakobsen, Urologisk afdeling, Herlev og Gentofte Hospital. Urolog. Overlæge Helle Hvarness, Palliationsenheden, Herlev og Gentofte Hospital. 14

16 Klinisk fysiolog og nuklearmediciner. Professor, overlæge, dr.med. Lars Jelstrup Petersen. Klinisk fysiologisk og nuklear medicinsk afdeling, Aalborg Universitetshospital. Radiolog. Overlæge, ph d, klinisk lektor Ole Graumann, Radiologisk afdeling, Odense Universitetshospital. Patolog. Overlæge Astrid Petersen. Patologiafdelingen, Aalborg Universitetshospital. Patolog. Afdelingslæge Mie Kristensen. Patologisk Institut, Aahus Universitetshospital. Patolog. Afdelingslæge Johanna Elversang. Patologiafdelingen, Rigshospitalet. Epidemiolog. Ph d Søren Friis, Kræftens Bekæmpelse. Interessekonflikter: Hovedparten af forfatterne til denne retningslinje har haft samarbejde med medicinalfirmaer i Samarbejdet omfatter forsøgsprotokoller, undervisning, rejser og deltagelse i ekspertmøder i forskellige sammenhænge og med forskellige medicinalfirmaer. Det er vores opfattelse, at aktiviteterne er bredt ud over alle potentielle interessenter og derfor ikke samlet set kan opfattes som en interessekonflikt. For detaljerede samarbejdsrelationer henvises til Lægemiddelstyrelsens hjemmeside: laegemiddelstyrelsen.dk/da/godkendelse/sundhedspersoners-tilknytning-til-virksomheder/lister-overtilknytning-til-virksomheder/apotekere,-laeger,-sygeplejersker-og-tandlaeger 6. Monitoreringsplan Standarder og indikatorer Afventer. Plan for audit og feedback s retningslinje opdateres årligt, hvor der tages højde for regionale ændringer og ny evidens. 7. Bilag Bilag 1 Søgestrategi Dette kapitel er en adaptation til kapitel Radiotherapy og afsnit i kapitel 6.2, Treatment by disease stages i EAU Guidelines. EAU Guidelines. Edn. presented at the EAU Annual Congress Copenhagen ISBN Baggrundsmateriale og referencer findes således i EAU guideline. 15