ÅRSRAPPORT gig liilfi. Frederikshavn Handelsskole. asisss. ZMUl. 1. januar 31. december 2018

Transkript

1 1. janua 31. decembe Kikegade 9, 9900 Inst. n: Undevisningsministeiet ZMUl gig liilfi asisss ÅRSRAPPORT 2018

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Institutionsoplysninge... 2 Institutionen... 2 Bestyelse... 2 Diektø... 2 Institutionens fomål... 2 Bankfobindelse... 2 Revision... 2 Påtegninge... 3 Ledelsespåtegning... 3 Den uafhængige evisos påtegning... 5 Åsbeetning Ledelsesbeetning... 9 Undevisningsmiljøplan...12 Vedligeholdelsesplane Begivenhede efte egnskabsåets afslutning Fotsat dift (going concen)...12 Indegning og måling Usædvanlige fohold Skolens hoved- og nøgletal Målappoteing Antal åseleve Fafald på ehvevsuddannelsenes gundfoløb Fuldføelsespocent på gymnasiale uddannelse Abejdstidens anvendelse...14 Regnskab Anvendt egnskabspaksis...15 Floved- og nøgletal/sælige specifikatione Resultatopgøelse Balance p Pengestømsopgøelse fo Note Sælige specifikatione...30 Indtægtsdækkende viksomhed - IDV ÅRSRAPPORT

3 Institutionsoplysninge Institutionen Kikegade Telefon: adesse: adm@fhavnhs.dk Hjemmeside: fhavnhs.dk Institutionsn.: CVR.n.: Hjemstedskommune: Undevisningsministeiet Bestyelse Fomand Næstfomand Øvige medlemme Kasten Madsen Pia Anita Qvist Degn Bigit S. Hansen Jonas Klaskov Chistiansen Søen Thomsen Eling Jensen Poul Knudsgaad Vibeke Post Madsen Bodil Falk Thomsen Chalotte Mølle Jensen Louise Haugaad Lundgeen Caoline Being Rasmus Cleemann Rulle Claus Bøje Selvsuppleende HK Kommune HK Dansk Industi Selvsuppleende Dansk Industi Selvsuppleende Finansfobundet Medabejde epæsentant Medabejde epæsentant Elev epæsentant Elev epæsentant Dansk Ehvev Diektø Bian Andesson Institutionens fomål Skolens fomål e at gennemføe undevisning inden fo de mekantile ehvevsuddannelse og gennemføe undevisning inden fo de ehvevsgymnasiale uddannelse samt tilgænsende uddannelses- og kususviksomhed i oveensstemmelse med den gældende lovgivning. Skolen udbyde endvidee ådgivning og ande ydelse med tilknytning til undevisnings- og kususviksomheden. Bankfobindelse Danske Bank-SKB Spa Nod Bank A/S Nodjyske Bank A/S Revision BDO Statsautoiseet evisionsselskab Rimmensallé fedeikshavn@bdo.dk CVR-n ARSRAPPORl

4 Påtegninge Ledelsespåtegning Bestyelse og diektion ha dags dato behandlet og godkendt åsappoten fo egnskabsået 2018 fo Flandelsskole. Åsappoten e udabejdet i oveensstemmelse med lov om statens egnskab m.v. samt bekendtgøelse n. 116 af 19. febua 2018 om statens egnskabsvæsen mv. i henhold til 39, stk. 4 i egnskabsbekendtgøelsen tilkendegives det hemed: At åsappoten e igtig, dvs. at åsappoten ikke indeholde væsentlige fejlinfomatione elle udeladelse, heunde at målopstillingen og målappoteingen i åsappoten e fyldestgøende. At de dispositione, som e omfattet af egnskabsaflæggelsen, e i oveensstemmelse med meddelte bevillinge, love og ande foskifte samt med indgående aftale og sædvanlig paksis. At de e etableet foetningsgange, de sike en økonomisk hensigtsmæssig fovaltning af de midle og ved diften af de institutione, de e omfattet af åsappoten., den 22. mats 2019 ÅRSRAPPORT

5 Endvidee eklæe bestyelsen på to og love, at opfylde habilitetskavene i 5, stk. 7, i lov om institutione fo ehvevsettede uddannelse. m Rasmus Cleemaan Rulle tøø. Ml Caoline Being ÅRSRAPPOR1 2018

6 Den uafhængige evisos påtegning Til bestyelsen fo Revisionspåtegning på åsegnskabet Konklusion Vi ha evideet åsegnskabet fo fo egnskabsået 1. janua decembe 2018, de omfatte anvendt egnskabspaksis, esultatopgøelse, balance, pengestømsopgøelse, note og sælige specifikatione. Åsegnskabet udabejdes efte lov om statens egnskabsvæsen mv., bekendtgøelse n. 116 af 19. febua 2018 om statens egnskabsvæsen mv. (statens egnskabsegle), etningslinje i Finansministeiets Økonomisk Administative Vejledning samt Styelsen fo Undevisning og Kvalitets paadigme fo åsappoten 2018 med tilhøende vejledning. Det e voes opfattelse, at åsegnskabet i alle væsentlige henseende e igtigt, dvs. udabejdet i oveensstemmelse med statens egnskabsegle, etningslinje i Finansministeiets Økonomisk Administative Vejledning samt Styelsen fo Undevisning og Kvalitets paadigme fo åsappoten 2018 med tilhøende vejledning. Gundlag fo konklusion Vi ha udføt voes evision i oveensstemmelse med intenationale standade om evision og de ydeligee kav, de e gældende i Danmak, samt standadene fo offentlig evision, idet evisionen udføes på gundlag af bestemmelsene i Undevisningsministeiets bekendtgøelse n. 956 af 6. juli 2017 om evision og tilskudskontol m.m. ved institutione fo ehvevsettet uddannelse, almengymnasiale uddannelse og almen voksenuddannelse mv. Voes ansva ifølge disse standade og kav e næmee beskevet i evisionspåtegningens afsnit "Revisos ansva fo evisionen af åsegnskabet". Vi e uafhængige af institutionen i oveensstemmelse med intenationale etiske egle fo evisoe (lesba's Etiske egle) og de ydeligee kav, de e gældende i Danmak, ligesom vi ha opfyldt voes øvige etiske fopligtelse i henhold til disse egle og kav. Det e voes opfattelse, at det opnåede evisionsbevis e tilstækkeligt og egnet som gundlag fo voes konklusion. Ledelsens ansva fo åsegnskabet Ledelsen ha ansvaet fo udabejdelsen af et åsegnskab, de i alle væsentlige henseende e igtigt, dvs. udabejdet i oveensstemmelse med statens egnskabsegle, etningslinje i Finansministeiets Økonomisk Administative Vejledning samt Styelsen fo Undevisning og Kvalitets paadigme fo åsappoten 2018 med tilhøende vejledning. Ledelsen ha endvidee ansvaet fo den intene kontol, som ledelsen anse fo nødvendig fo at udabejde et åsegnskab uden væsentlig fejlinfomation, uanset om denne skyldes besvigelse elle fejl. Ved udabejdelsen af åsegnskabet e ledelsen ansvalig fo at vudee institutionens evne til at fotsætte diften; at oplyse om fohold vedøende fotsat dift, hvo dette e elevant; samt at udabejde åsegnskabet på gundlag af egnskabspincippet om fotsat dift, medminde ledelsen enten ha til hensigt at likvidee institutionen, indstille diften elle ikke ha andet ealistisk altenativ end at gøe dette. ÅRSRAPPORT

7 Revisos ansva fo evisionen af åsegnskabet Voes mål e at opnå høj gad af sikkehed fo, om åsegnskabet som helhed e uden væsentlig fejlinfomation, uanset om denne skyldes besvigelse elle fejl, og at afgive en evisionspåtegning med en konklusion. Høj gad af sikkehed e et højt niveau af sikkehed, men e ikke en gaanti fo, at en evision, de udføes i oveensstemmelse med intenationale standade om evision og de ydeligee kav, de e gældende i Danmak, samt standadene fo offentlig evision, jf. Undevisningsministeiets bekendtgøelse n. 956 af 6. juli 2017 om evision og tilskudskontol m.m. ved institutione fo ehvevsettet uddannelse, almengymnasiale uddannelse og almen voksenuddannelse mv., altid vil afdække væsentlig fejlinfomation, nå sådan findes. Fejlinfomatione kan opstå som følge af besvigelse elle fejl og kan betagtes som væsentlige, hvis det med imelighed kan foventes, at de enkeltvis elle samlet ha indflydelse på de økonomiske beslutninge, som egnskabsbugene tæffe på gundlag af åsegnskabet. Som led i en evision, de udføes i oveensstemmelse med intenationale standade om evision og de ydeligee kav, de e gældende i Danmak, samt standadene fo offentlig evision, jf. Undevisningsministeiets bekendtgøelse n. 956 af 6. juli 2017 om evision og tilskudskontol m.m. ved institutione fo ehvevsettet uddannelse, almengymnasiale uddannelse og almen voksenuddannelse mv., foetage vi faglige vudeinge og opetholde pofessionel skepsis unde evisionen. Heudove: Identificee og vudee vi isikoen fo væsentlig fejlinfomation i åsegnskabet, uanset om denne skyldes besvigelse elle fejl, udfome og udføe evisionshandlinge som eaktion på disse isici samt opnå evisionsbevis, de e tilstækkeligt og egnet til at danne gundlag fo voes konklusion. Risikoen fo ikke at opdage væsentlig fejlinfomation foåsaget af besvigelse e højee end ved væsentlig fejlinfomation foåsaget af fejl, idet besvigelse kan omfatte sammensvægelse, dokumentfalsk, bevidste udeladelse, vildledning elle tilsidesættelse af inten kontol. Opnå vi foståelse af den intene kontol med elevans fo evisionen fo at kunne udfome evisionshandlinge, de e passende efte omstændighedene, men ikke fo at kunne udtykke en konklusion om effektiviteten af institutionens intene kontol. Tage vi stilling til, om den egnskabspaksis, som e anvendt af ledelsen, e passende, samt om de egnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninge, som ledelsen ha udabejdet, e imelige. Konkludee vi, om ledelsens udabejdelse af åsegnskabet på gundlag af egnskabspincippet om fotsat dift e passende, samt om de på gundlag af det opnåede evisionsbevis e væsentlig usikkehed fobundet med begivenhede elle fohold, de kan skabe betydelig tvivl om institutionens evne til at fotsætte diften. Hvis vi konkludee, at de e en væsentlig usikkehed, skal vi i voes evisionspåtegning gøe opmæksom på oplysninge heom i åsegnskabet elle, hvis sådanne oplysninge ikke e tilstækkelige, modificee voes konklusion. Voes konklusione e baseet på det evisionsbevis, de e opnået fem til datoen fo voes evisionspåtegning. Femtidige begivenhede elle fohold kan dog medføe, at institutionen ikke længee kan fotsætte diften. Vi kommunikee med ledelsen om blandt andet det planlagte omfang og den tidsmæssige placeing af evisionen samt betydelige evisionsmæssige obsevatione, heunde eventuelle betydelige mangle i inten kontol, som vi identificee unde evisionen. ÅRSRAPPORT 201S 6

8 Udtalelse om ledelsesbeetningen Ledelsesbeetningen omfatte ligeledes målappoteingen. Ledelsen e ansvalig fo ledelsesbeetningen og målappoteingen. Voes konklusion om åsegnskabet omfatte ikke ledelsesbeetningen og målappoteingen, og vi udtykke ingen fom fo konklusion med sikkehed om ledelsesbeetningen og målappoteingen. i tilknytning til voes evision af åsegnskabet e det voes ansva at læse ledelsesbeetningen og målappoteingen og i den fobindelse oveveje, om ledelsesbeetningen og målappoteingen e væsentligt inkonsistente med åsegnskabet elle voes viden opnået ved evisionen elle på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinfomation. Voes ansva e deudove at oveveje, om ledelsesbeetningen indeholde kævede oplysninge i henhold til statens egnskabsegle, etningslinje i Finansministeiets Økonomisk Administative Vejledning samt Styelsen fo Undevisning og Kvalitets paadigme fo åsappoten 2018 med tilhøende vejledning. Baseet på det udføte abejde e det voes opfattelse, at ledelsesbeetningen og målappoteingen e i oveensstemmelse med åsegnskabet og e udabejdet i oveensstemmelse med kavene i statens egnskabsegle, etningslinje i Finansministeiets Økonomisk Administative Vejledning samt Styelsen fo Undevisning og Kvalitets paadigme fo åsappoten 2018 med tilhøende vejledning. Vi ha ikke fundet væsentlig fejlinfomation i ledelsesbeetningen og målappoteingen. ÅRSRAPPORT 2018

9 Eklæing i henhold til anden lovgivning og øvig eguleing Udtalelse om juidisk-kitisk evision og fovaltningsevision Ledelsen e ansvalig fo, at de dispositione, de e omfattet af egnskabsaflæggelsen, e i oveensstemmelse med meddelte bevillinge, love og ande foskifte samt med indgåede aftale og sædvanlig paksis. Ledelsen e også ansvalig fo, at de e taget skyldige økonomiske hensyn ved fovaltningen af de midle og diften af de aktivitete, de e omfattet af åsegnskabet. Ledelsen ha i den fobindelse ansva fo at etablee systeme og pocesse, de undestøtte spasommelighed, poduktivitet og effektivitet. I tilknytning til voes evision af åsegnskabet e det voes ansva at gennemføe juidisk-kitisk evision og fovaltningsevision af udvalgte emne i oveensstemmelse med standadene fo offentlig evision. I voes juidisk-kitiske evision eftepøve vi med høj gad af sikkehed fo de udvalgte emne, om de undesøgte dispositione, de e omfattet af egnskabsaflæggelsen, e i oveensstemmelse med de elevante bestemmelse i bevillinge, love og ande foskifte samt indgåede aftale og sædvanlig paksis. I voes fovaltningsevision vudee vi med høj gad af sikkehed, om de undesøgte systeme, pocesse elle dispositione undestøtte skyldige økonomiske hensyn ved fovaltningen af de midle og diften af de aktivitete, de e omfattet af åsegnskabet. Hvis vi på gundlag af det udføte abejde konkludee, at de e anledning til væsentlige kitiske bemækninge, skal vi appotee heom. Vi ha ingen væsentlige kitiske bemækninge at appotee i den fobindelse., den 22. mats 2019 BDO Statsautoiseet evisionsaktieselskab CVR-n Louise I oelstup Lund Statsautoiseet eviso ÅRSRAPPORT

10 Åsbeetning 2018 Ledelsesbeetning Kæe Læse Jeg hedde Bian Andesson. Jeg e diektø på. Jeg ha væet ansat som diektø siden 1. august Det e nyt fo mig at væe diektø på. Men det e på ingen måde nyt fo mig at væe ansat he. Faktisk e det 3. gang, jeg blive ansat på skolen - i alt ha jeg væet he i ca. 18 å. Så på sin vis e jeg både ny og utineet. Jeg e uddannet Cand. Scient. Pol. fa Åhus Univesitet. blev mit føste ansættelsessted efte endt uddannelse. 1. august 1992 havde jeg mit føste å he med undevisning i samfundsfag og salg og sevice. Siden ha jeg taget foskellige uddannelse og haft foskellige jobs. Mit føste ledejob fik jeg i 1999, og siden ha jeg haft foskellige ledejobs pimæt i uddannelsessektoen. Da diektøjobbet blev ledigt, kunne jeg ikke lade væe med at søge det. Jeg e dybt taknemmelig ove, at man valgte mig til jobbet. Jeg vil gøe alt, hvad jeg kan, fo at leve op til foventningene. Udvikling og femtid Jeg ha væet væk fa i næsten 4 å. Nå man komme tilbage til skolen, se man tydeligt de mange omvæltninge, de e sket. Føst og femmest ha vi HHX, handelsgymnasiet, det ehvevsettede gymnasium - kæt ban ha mange navne. Vi ha 14 HHX-klasse - i alt 355 eleve. På tods af faldende ungdomsågange fomå vi stadig at tiltække flee videbegælige unge til HHX. Voes makedsandel i 2018 e ca. 30% af de gymnasiesøgende eleve i voes lokalomåde. I 2010 va den ca. 23%. Det vidne om, at voes medabejdees kompetence e i top og voes studieetninge tidssvaende. De 4 studieetninge e: Globaliseing, Ivæksættei, Økonomi og Spog. Handelsgymnasiets taditionelle fag som matematik, dansk, histoie, spog og samfundsfag spille glimende sammen med en ække ehvevsettede fag som viksomhedsøkonomi, afsætning og intenational økonomi. Undevisningsmetodene e i stadig støe omfang baseet på poblembaseet læing. Studieomådefoløbene skal sike sammenhæng mellem teoi og paksis. Elevenes faglige, pesonlige og sociale udvikling e fosat i centum. ÅRSRAPPORT 2018

11 Medabejdene og ledelsen abejde konstant på at videeudvikle HHX. Sigtet e at gøe uddannelsen endnu bede, endnu mee global oienteet, endnu mee ehvevsettet og endnu mee digital. Handelsgymnasiet va flagskibet, da jeg folod skolen fo 4 å. Handelsgymnasiet e fosat flagskibet i dag. He e de flest eleve og flest ansatte. En gymnasieefom e gennemføt uden at de mange kvalitete, man ummede i fovejen e sat ove sty. Nye tiltag e gennemføt. Nye medabejdee e kommet til, og ha suppleet en i fovejen sædeles kompetent medabejdestab. Unge i lokalomådet ha stadig det absolut bedste udgangspunkt, nå de vælge at tage en gymnasial uddannelse he på. Demed ha de også det bedste udgangspunkt fo at tage en videegående uddannelse eftefølgende. Ehvevsuddannelsene e foandet. Den tidligee ehvevsuddannelse HG e nedlagt og estattet af to uddannelse: EUD og Maitim Business EUX. Politisk besluttede man fo 5 å siden at "ensette" ehvevsuddannelsene. Alle ehvevsuddannelse state i dag med et gundfoløb 1 (GF1) på 1/2 å, de ha et foholdsvist geneelt og alment indhold. Heefte e de et gundfoløb 2 (GF2) også på 1/2 å, de e mee specialiseet i den etning, den unge ønske at søge ind på. Deefte vil eleven væe i paktik i en viksomhed i 2 å. Maitim Business EUX e en kombineet ehvevsuddannelse og gymnasial uddannelse. He e man samlet set på skole i 2 å, hvo man det sidste å ha en ække gymnasiale fag, de afsluttes på enten A elle B-niveau. Uddannelsen give efte 2 å adgang til videegående uddannelse og kan således betagtes som en ehvevsettet HF. Elle man kan komme i paktik i en viksomhed i 2 å. Åselevtallet på såvel EUD og EUX e faldet ove de senee å. Selvom søgetallene til både EUD og EUX i august 2018 va tilfedsstillende, e disse langt fa tidligee ås optagetal på HG. KUU - den kombineede ungdomsuddannelse fik fo alvo fat i de unge i å. Ved optaget i august talte vi 30 eleve, det hidtil højeste elevtal i uddannelsens kote levetid. KUU-elevene tives tilsyneladende igtigt godt sammen med ande eleve på handelsskolen. Det undgås, at de stigmatisees, idet de e en del af et helt almindeligt skolemiljø - ligesom alle ande unge. Voes kususafdeling hedde CoLeaning. ha gennem åene gennemføt en lang ække kuse fo lokale viksomhede: Såvel AMU-kuse, som Akademi-foløb samt det vi kalde IDV (indtægtsdækket viksomhed). I 2018 ha vi desvæe måttet ekende, at eftespøgslen efte kuse - tods målettet opsøgende abejde - ikke ha væet på et sæligt højt niveau. Det e givet et udtyk fo, at det gå godt hos de lokale viksomhede. Vi høe ofte, at man gene vil kompetenceløfte sine medabejdee, men p.t. ha alt fo tavlt til, at det kan lade sig gøe. Vi kan ikke tillade os at klage ove dette. Det e godt fo lokalomådet, nå det gå godt fo viksomhedene. ÅRSRAPPORT 201S 10

12 Samabejdet med 10. klassecentet gå foygende. Samspillet mellem dem og os blive stadigt bede-til gavn fo begge pate og ikke mindst til gavn fo elevene. Vi ha i 2018 endvidee fonøjelsen af at SSPmedabejdene i Kommune ha fået konto he på. Vi håbe, at vi femadettet kan udvide samabejdet med Kommune. I sidste åsbeetning omtales geneationsskiftet i ledelsen. Dette geneationsskifte blev implementeet endeligt i En ny ledelsesstuktu blev intoduceet med kun 3 ledee - mod tidligee 5 plus en uddannelseslede. Det økonomiske esultat fo 2018 va ikke tilfedsstillende. I novembe 2018 gennemføte den ny ledelse en omfattende spaeunde, hvo en ække gode og sædeles engageede medabejdee desvæe blev meddelt dees afsked. De va tale om medabejdee inden fo alle pesonaleguppe: Ledee, læee, administative medabejdee, pedel, engøings- og kantinepesonale. Afskedigelsene va desvæe stengt nødvendige set i fohold til de økonomiske udfodinge i Den løbende økonomiappoteing ha i 2018 ikke væet etvisende, og ha således ikke givet den daglige ledelse og bestyelsen et koekt beslutningsgundlag. Den løbende økonomiappoteing ha ikke ettidigt vist et koekt billede af skolens økonomi. Den daglige bogføing, institutionens foetningsgange og kontolfoanstaltninge ha oveholdt gældende instukse og lovgivning. Man ha nu tilettelagt en makant bede økonomistying, således at ledelsen og bestyelsen femadettet kan fostå den oveodnede økonomiske ledelse af skolen på et etvisende gundlag. Den nye bestyelse1 ha væet sædeles engageet i I foået blandt andet med ansættelse af den nye diektø og afsked med den tidligee. I efteået som sædeles konstuktiv og engageet spaingspatne fo den ny ledelse i en vanskelig peiode fo. Bestyelsen - og ikke mindst fomanden og næstfomanden - ha væet involveet i alle væsentlige beslutninge om pesonale og økonomi. Tak fo samabejdet til hele bestyelsen og i sædeleshed Kasten Madsen og Pia Degn. Bian Andesson Diektø 1 Den nye bestyelse: ÅRSRAPPORT

13 Undevisningsmiljøplan Fiandelsskole gennemføe hvet å en analyse af elevenes undevisningsmiljø på EUD og handelsgymnasiet. Resultatene heaf evaluees, og de ivæksættes handlingsplane på baggund heaf. Desuden benchmakes esultatene med ande lignende institutione på gymnasiedelen. Vedligeholdelsesplane De gennemføes løbende vedligeholdelse af skolens bygninge og lokale i henhold til de udabejdede budgette og vedligeholdelsesplane. I ået e de gennemføt vedligeholdelse fo i alt 666 t.k., som e afholdt i den odinæe dift inden fo budgetammen. Begivenhede efte egnskabsåets afslutning De e fa balancedagen og fem til i dag ikke indtådt fohold, som foykke vudeingen af åsappoten. Fotsat dift (going concen) Resultatet fo i 2018 va ikke tilfedsstillende. De e i 2018 taget initiative til at nedbinge omkostningene og fobede likviditeten, således at en lignende situation ikke opstå i Skolen ha likviditet til at ealisee den budgetteede dift fo Indegning og måling De vudees ikke at væe væsentlig usikkehed vedøende indegning og måling. Usædvanlige fohold De vudees ikke at væe usædvanlige fohold, de e af væsentlig betydning. ÅRSRAPPORT

14 Skolens hoved- og nøgletal Hovedtal (t.k.) Resultatopgøelse Omsætning i alt Heaf statstilskud Diftsomkostninge i alt Resultat fø finansielle poste Finansielle poste Resultat fø ekstaodinæe poste Ekstaodinæe poste Åets esultat Balance (t.k.) Anlægsaktive i alt Omsætningsaktive i alt Balancesum Egenkapital, ultimo Hensatte fopligtelse i alt Langfistet gæld i alt Kotfistet gæld i alt Pengestømsfohold (t.k.) Diftsaktivitet Investeingsaktivitet Finansieingsaktivitet Pengestøm, netto Likviditet pimo Likviditet ultimo Regnskabsmæssige nøgletal Oveskudsgad (%) -1% -2% 0% 1% -9% Likviditetsgad (%) 71% 68% 66% 65% 37% Soliditetsgad (%) 32% 33% 34% 35% 35% Finansieingsgad (%) 53% 51% 48% 47% 44% Åselevtal Åseleve - uddannelse Åseleve - øvige Åseleve i alt Åsvæk p. 100 åseleve Undevisningens gennemføsel 9,29 9,92 9,76 9,46 10,49 Ledelse og administation 2,01 1,88 1,95 1,91 1,89 Øvige 1,43 1,42 1,50 1,63 1,78 Åsvæk p. 100 åseleve i alt 12,73 13,22 13,21 13,00 14,16 ÅRSRAPPORT

15 Lønomk. p. 100 åseleve (t k.) Lønomk. undevisningens gennemf Lønomk. øvige Lønomkostninge i alt Målappoteing Antal åseleve Uddannelsesomåde Ehvevsuddannelse, gundfoløb Ehvevsuddannelse, hovedfoløb 4 18 Ehvevsuddannelse, EUX Gymnasiale uddannelse, HHX Abejdsmakedskuse Åben uddannelse Andet Antal åseleve i ået Fafald på ehvevsuddannelsenes gundfoløb Fafald opgjot i pocent Ehvevsuddannelse, gundfoløb 6,2% 10,30% 19,70% 20,40% Fuldføelsespocent på gymnasiale uddannelse I Uddannelse I HHX 90% 89% 88% 88% Abejdstidens anvendelse - andel af læenes abejdstid i elevsamvæ (indikato 1 + 2) udtykt i pocent af den samlede abejdstid Uddannelsesomåde Ehvevsuddannelse, mekantile - EUD 52,7% Ehvevsuddannelse, mekantile - EUX 45,3% Ehvevsuddannelse - tidl. målt samlet 41,50% Gymnasiale uddannelse, HHX 29,3% 31,80% 28,90% ÅRSRAPPORl

16 Regnskab Anvendt egnskabspaksis Åsappoten fo e udabejdet i oveensstemmelse med de egnskabsegle og pincippe, som femgå af Finansministeiets bekendtgøelse n. 116 af 19. febua 2018 om egnskab (egnskabsbekendtgøelsen) og de næmee etningslinje i Finansministeiets Økonomiske Administative Vejledning ( og Styelsen fo Undevisning og Kvalitets paadigme fo åsappoten 2018 med tilhøende vejledning. Åsappoten e aflagt i danske kone. Geneelt om indegning og måling Regnskabet e udabejdet med udgangspunkt i det histoiske kostpispincip. Aktive indegnes i balancen, nå det e sandsynligt, at femtidige økonomiske fodele vil tilflyde institutionen, og aktivets vædi kan måles pålideligt. Fopligtelse indegnes i balancen, nå det e sandsynligt, at femtidige økonomiske fodele vil fagå institutionen, og fopligtigelsens vædi kan måles pålideligt. Ved føste indegning måles aktive og fopligtelse til kostpis. Måling efte føste indegning ske som beskevet fo hve enkelt egnskabspost nedenfo. Ved indegning og måling tages hensyn til foudsigelige isici og tab, de femkomme, inden åsappoten aflægges, og som be- elle afkæfte fohold, de eksisteede på balancedagen. Tilskud indegnes i takt med aktiviteten. Bygningstaxamete og fællesudgiftstilskud indegnes dog foskudt, da disse tilskud beegnes ud fa tidligee ås aktivitetsniveau. Øvige indtægte indegnes i esultatopgøelsen i takt med, at de indtjenes. Afgøelsen af, om indtægte anses som indtjent, basees på følgende kiteie: de foeligge en fopligtende salgsaftale, salgspisen e fastlagt, leveing ha fundet sted inden egnskabsåets udløb, og indbetalingen e modtaget, elle kan med imelig sikkehed foventes modtaget. Indtægte indegnes heudfa i esultatopgøelsen i takt med, at de indtjenes, heunde indegnes vædieguleinge af finansielle aktive og fopligtelse, de måles til dagsvædi elle amotiseet kostpis. Endvidee indegnes i esultatopgøelsen alle omkostninge, de e afholdt fo at opnå åets indtjening, heunde afskivninge, nedskivninge og hensatte fopligtelse samt tilbageføsle som følge af ændede egnskabsmæssige skøn af beløb, de tidligee ha væet indegnet i esultatopgøelsen. Vædieguleinge af finansielle aktive og fopligtelse indegnes i esultatopgøelsen som finansielle indtægte elle finansielle omkostninge. ÅRSRAPPORl

17 Resultatopgøelsen Statstilskud, deltagebetaling samt ande indtægte mv. Statstilskud indegnes i takt med, at institutionen modtage statstilskud fa Undevisningsministeiet fo finansået Statstilskud, de vedøe ande peiode, peiodisees. En ække tilskud til eksempelvis fælles- og bygningsomkostninge udbetales tidsmæssigt foskudt i fohold til aktiviteten. Disse tilskud indegnes i det finanså, som Undevisningsministeiet henføe tilskuddet til. Deltagebetaling og ande indtægte indegnes efte faktueingspincippet. Deltagebetaling og ande indtægte mv., de vedøe ande peiode, peiodisees. Omkostninge, geneelt Omkostninge indegnes i takt med afholdelse. Omkostningene omfatte de omkostninge, de e medgået til at opnå åets omsætning (indtægte), heunde løn og ande lønafhængige omkostninge, afskivninge og øvige omkostninge. Omkostningene e fodelt på fomålene: Undevisningens gennemføelse Udvikling og makedsføing Ledelse og administation Bygningsdift Sælige tilskud Omkostningene e så vidt muligt henføt diekte til de enkelte fomål. Hvo det ikke ha væet muligt at henføe omkostningene diekte, e de anvendt fodelingsnøgle, de e baseet på medgåede time. Pincippene fo fodelinge e uændede i fohold til tidligee. Finansielle indtægte Finansielle indtægte omfatte enteindtægte, ealiseede og uealiseede kusgevinste vedøende vædipapie og tansaktione i femmed valuta samt amotisationstillæg vedøende pioitetsgæld. Finansielle omkostninge Finansielle omkostninge omfatte enteomkostninge og ande finansielle omkostninge, ealiseede og uealiseede kustab vedøende vædipapie og amotisationsfadag vedøende pioitetsgæld. ÅRSRAPPORT 201S 16

18 Balancen Mateielle anlægsaktive Gunde og bygninge, udsty og inventa måles til kostpis med fadag af akkumuleede af- og nedskivninge. De afskives ikke på gunde. Kostpisen omfatte anskaffelsespisen og omkostninge diekte tilknyttet anskaffelsen samt omkostninge til klagøing af aktivet indtil det tidspunkt, hvo aktivet e kla til at blive taget i bug. Afskivningsgundlaget e kostpis. De foetages lineæe afskivninge educeet med eventuel scapvædi baseet på følgende vudeing af aktivenes foventede bugstide: Bygninge 50 å Bygningsinstallatione 10 å Udsty og inventa 3-15 å Andet udsty 15 å Edb-udsty 3 å På bygninge anvendes en scapvædi på 25% Ledelsen ha foetaget en evudeing af de skøn de vedøe afskivninge og scapvædi. De e således indsat en scapvædi på 25 % på bygningene. Dette ha påviket åets esultat positivt med 788 tk. Afskivninge indegnes i esultatopgøelsen unde henholdsvis undevisningens gennemføelse, udvikling og makedsføing, ledelse og administation, bygningsdift, sælige tilskud. Aktive med en kostpis unde 50 t.k. eksklusiv moms p. enhed indegnes som omkostninge i esultatopgøelsen på anskaffelsestidspunktet. Mateielle anlægsaktive nedskives til genindvindingsvædi, såfemt denne e lavee end den egnskabsmæssige vædi. Fotjeneste og tab ved afhændelse af mateielle anlægsaktive opgøes som foskellen mellem salgspisen med fadag af salgsomkostninge og den egnskabsmæssige vædi på salgstidspunktet. Fotjeneste elle tab indegnes i esultatopgøelsen sammen med af- og nedskivninge elle unde ande diftsindtægte, i det omfang salgspisen ovestige den opindelige kostpis. Tilgodehavende Tilgodehavende måles til amotiseet kostpis, de sædvanligvis svae til nominel vædi, med fadag af nedskivninge til imødegåelse af foventede tab. Nedskivninge til tab opgøes på gundlag af en individuel vudeing af de enkelte tilgodehavende samt fo tilgodehavende fa salg tillige med en geneel nedskivning baseet på institutionens efainge fa tidligee å. ÅRSRAPPORT /

19 Peiodeafgænsningsposte Peiodeafgænsningsposte indegnet unde aktive omfatte afholdte omkostninge, de vedøe eftefølgende egnskabså. Peiodeafgænsningsposte måles til amotiseet kostpis, de sædvanligvis svae til nominel vædi. ÅRSRAPPORT

20 Vædipapie Vædipapie indegnet unde omsætningsaktive omfatte bøsnoteede obligatione, de måles til dagsvædi (bøskus) på balancedagen. Langfistet gæld Langfistet gæld, heunde pioitetsgæld til ealkeditinstitutte og keditinstitutte måles på tidspunktet fo lånoptagelse til kostpis, svaende til det modtagne povenu efte fadag af afholdte tansaktionsomkostninge. Eftefølgende måles langfistet gæld til amotiseet kostpis, svaende til den kapitaliseede vædi ved anvendelse af den effektive entes metode, således at foskellen mellem povenuet og den nominelle vædi (kustabet) indegnes i esultatopgøelsen ove lånepeioden. Ande finansielle fopligtelse Ande finansielle fopligtelse indegnes til amotiseet kostpis, de sædvanligvis svae til nominel vædi. Afledte finansielle instumente Den negative dagsvædi af finansielle instumente indegnes i tilknytning til posten "Gæld til ealkeditinstitutte" unde langfistet gæld. En eventuel positiv dagsvædi af finansielle instumente indegnes unde posten "Finansielle instumente" unde finansielle anlægsaktive. Peiodeafgænsningsposte Peiodeafgænsningsposte indegnet unde fopligtelse omfatte modtagne betalinge vedøende indtægte i eftefølgende egnskabså. ÅRSRAPPORT

21 Pengestømsopgøelsen Pengestømsopgøelsen fo institutionen pæsentees efte den indiekte metode og vise pengestømme vedøende dift, investeinge og finansieing samt institutionens likvide ved åets begyndelse og slutning. Pengestømme vedøende diftsaktivitete opgøes som diftsesultatet eguleet fo ikke-kontante diftsposte samt ænding i diftskapital. Pengestømme vedøende investeingsaktivitete omfatte betalinge i fobindelse med køb og salg af immateielle, mateielle og finansielle anlægsaktive. Pengestømme vedøende finansieingsaktivitete omfatte optagelse af lån samt afdag på entebæende gæld. Likvide omfatte likvide beholdninge og kotfistede vædipapie med ubetydelig kusisiko med fadag af kotfistet bankgæld. Hoved- og nøgletal/sælige specifikatione Hoved- og nøgletal fo institutionen opstilles og pæsentees i henhold til Bekendtgøelse om egnskab fo institutione fo ehvevsettet uddannelse. Oveskudsgad Åets esultat fø ekstaodinæe poste x 100 Omsætning Likviditetsgad Omsætningsaktive x 100 Kotfistet gæld Soliditetsgad Egenkapital x 100 Samlede aktive Finansieingsgad Lagfistet gæld x 100 Mateielle anlægsaktive Én åselev e udtyk fo en elev, som modtage 40 uges undevisning på fuldtid. Ét åsvæk svae til den aftalte nomale abejdstid fo en helåsansat medabejde. Indtægtsdækket viksomhed (IDV) udgø aktivitete, de fo institutionen e natulige udløbee af institutionens odinæe viksomhed (taxametefinansieede uddannelse). ÅRSRAPPORT

22 Resultatopgøelse 2018 Note 2018 K K. Statstilskud Deltagebetaling og ande indtægte Indtægte i alt Undevisningens gennemføelse Makedsføing Ledelse og administation Bygningsdift Sælige tilskud Diftsudgifte i alt Diftsesultat Finansielle indtægte Finansielle udgifte Resultat fø ekstaodinæe poste Åets esultat ÅRSRAPPORT

23 Balance p Aktive Note 2018 K K. Gunde og bygninge Udsty og inventa Mateielle anlægsaktive Anlægsaktive i alt Tilgodehavende fa salg og tjenesteydelse Ande tilgodehavende Peiodeafgænsningsposte 0 1 Tilgodehavende Likvide beholdninge Vædipapie Likvide Omsætningsaktive i alt Aktive i alt ÅRSRAPPORT 2018

24 Balance p Passive Note 2018 K K. Egenkapital p Egenkapital i øvigt Egenkapital i alt Keditfoeningsgæld Langfistet gæld Kot del af langfistet gæld Skyldig løn Feiepengefopligtelse Leveandøe af vae og tjenesteydelse Anden kotfistet gæld Mellemvæende med Undevisningsministeiet Peiodeafgænsningsposte Kotfistet gæld Gæld i alt Passive i alt Ande fopligtelse 14 ÅRSRAPPORT

25 Pengestømsopgøelse fo K. K. Åets esultat Reguleing af pengestømsfohold Afskivninge og ande ikke kontante diftsposte Ænding i diftskapital vedøende tilgodehavende Ænding i diftskapital vedøende kotfistede gældsfopligtelse Pengestømme fa diftsaktivitet Salg af mateielle anlægsaktive Køb af mateielle anlægsaktive Pengestømme fa investeingsaktivitet Tilbagebetaling af gældsfopligtelse Reguleing af dagsvædi på enteswap Pengestømme fa finansieingsaktivitet Ænding i likviditet Likvide inkl. Kassekedit p Likvide inkl. Kassekedit p ÅRSRAPPORT

26 Note K. K. 1 Statstilskud Undevisningstaxamete Fællesudgiftstilskud Bygningstaxamete Øvige diftsindtægte Sælige tilskud mm Deltagebetaling og ande indtægte Deltagebetaling, uddannelse Anden eksten ekvientbetaling Ande indtægte _ Undevisningens gennemføsel Løn og lønafhængige omkostninge Afskivninge m.v. ekskl. moms Øvige udgifte Makedsføing Løn og lønafhængige omkostninge Øvige udgifte Ledelse og administation Løn og lønafhængige omkostninge Afskivninge Øvige udgifte ÅRSRAPPORT

27 ? Note 2018 K K. 6 Bygningsdift Løn og lønafhængige omkostninge Afskivninge Øvige udgifte Sælige tilskud Løn og lønafhængige omkostninge Øvige udgifte Finansielle indtægte Renteindtægte og ande finansielle indtægte Kusgevinste, vædipapie Finansielle udgifte ===== Renteomkostninge og ande finansielle omkostninge Kustab, vædipapie

28 Note Gunde og Udsty Inventa 1 alt Bygninge 10 Mateielle anlægsaktive an lægsovesigt Kostpis Tilgang i åets løb (Nyt) Tilgang i åets løb (Bugt) Afgang i åets løb Kostpis Af- og nedskivninge Åets af- og nedskivninge Afskivninge af åets afgang Af- og nedskivninge Bogføt vædi Bogføt vædi af pantsatte anlægsaktive Behæftelse Pioitetsgæld I alt Kontantvudeing ejendomme Senest offentlig vudeing p ÅRSRAPPORT /

29 Note 2018 K K. 11 Egenkapital 31. decembe 1990 Skolens egenkapital, opgjot i henhold til bekendtgøelse n. 177 af Egenkapital i øvigt Koigeet egenkapital p Vædieguleing af dagsvædi på swap lån Åets esultat Egenkapital i øvigt Gæld til ealkeditinstitutte Fastente swap lån F3 lån Cibo 6 lån Cibo 6 lån - kustab v/ låneoptagelse Finansielle Instumente-swap lån Afdag, de fofalde inden fo 1 å Afdag, de fofalde mellem 1 og 5 å Afdag, de fofalde efte 5 å ÅRSRAPPORT 201S

30 Note K. K. 14 Ande fopligtelse Gæld til pengeinstitutione Skolen ha en kassekedit med et maksimum på 4. mio. k. Pantsætninge Til sikkehed fo bankgæld ved. kassekedit ha skolen afgivet sikkehed i obligationsbeholdning og en sikingskonto med en kusvædi og saldo på i alt k. Til sikkehed fo keditfoeningslån på t.k. ha skolen afgivet pant i bygninge til en bogføt vædi p på t.k. Lejeaftale De påhvile skolen leje-/leasingaftale på: Udløb Akkumuleet beløb t.k. 9 dikkevandskølee - Watelogic/Focus leasing 1 dikkevandskøle - Watelogic/Focus leasing ÅRSRAPPORl

31 Sælige specifikatione 2018 K K. Udlagte aktivitete Videesendte tilskud vedøende aktivitete udlagt til ande Modtagne tilskud vedøende aktivitete gennemføt fo ande Paktikpladsopsøgende abejde Lønninge til pesonale Pesonaleomkostninge Lønninge Pensione ,885 Ande omkostninge til social siking Pesonaleomkostninge i alt Antal åsvæk inkl. Ansatte på sociale vilkå Andel i pocent ansat på sociale vilkå 4% 3% Honoa til eviso Honoa fo lovpligtig evision Ande ydelse end evision Finansielle sikingsinstumente Åets eguleing på egenkapitalen Samlede akkumuleede eguleinge på egenkapitalen

32 Indtægtsdækkende viksomhed - IDV Opgøelse af institutionens indtægtsdækkende viksomhed t.k. Indtægte Lønomkostninge Diekte omkostninge Indiekte omkostninge Andel af Makedsføing Andel af ledelse og administation Andel af bygningsdift Andel af finansieing Resultat Akkumuleet esultat fo Specifikation af udgifte ved. investeingsammen Angivet i hele k. Immateielle Bygninge Udsty Inventa anlægsaktive Nyt Bugt alt ÅRSRAPPORT