Haugaard Nielsen Advokatfirma

Transkript

1 Haugaad Nielsen Advokatfima Danske Havne 14. juni 2016 Compliance på miljø- og planomådet Flemming Elbæk

2 Flemming Elbæk, advokat, HD(Ø) Ansættelse mv.: Advokatfuldmægtig, Juist, Miljøministeiet, Ansat bl.a. i Miljøstyelsen, Ehvev, og abejdede med miljøgodkendelse af viksomhede og tilhøende discipline - Pojektlede på implementeingen af IE-diektivet i Danmak Advokat, Landbug & Fødevae, Specialistadvokat i miljø- og planetlige fohold - industiviksomhede og landbug

3 Flemming Elbæk, advokat, HD(Ø) Ansættelse mv. (fot.): Advokat, Haugaad Nielsen Advokatfima, Aalbog, 2014-? Specialistadvokat i miljø- og planetlige fohold ådgivning af offentlige myndighede og viksomhede samt industiviksomhede. Eksten lekto i fovaltningset og EU-et, Københavns Univesitet, 2014 Eksten lekto i miljø- og planet, Aalbog Univesitet, 2014-? Medlem af egeingens ekspetpanel om femtidig stuktu af miljø- og fødevaelovgivningen, 2016-?

4 Compliance? Compliance e ikke et entydigt begeb: Oveholdelse af egle Afvæge isici Foetningsudvikling Miljø- og planetlig eguleing blive ofte betagtet som en tussel mod viksomhedenes vækst. Sådan behøve det ikke væe, men man skal vide, hvo man skal sætte ind.

5 Compliance? Compliance i elation til havne skal dog altid ses i fohold til følgende vaiable (udvalgte) inteessente i havnenes omveden: Viksomhedens ledelse politiske hensyn Myndighedene Kystdiektoatet, Natustyelsen, Miljøstyelsen, Kommunen (som myndighed) Lejee, ejee og ande bugee af havneaeale Naboe, medie, inteesseoganisatione mv.

6 Hvilke miljø- og planetlige eguleinge e havne undelagt? Havne og dees lejee mv. e undelagt en omfattende miljø- og planetlig eguleing (i uddag): Kommune- og lokalplanlægning (planloven) Miljøvudeing og VVM Natubeskyttelsesloven ( 3-natu og beskyttelseslinje) Natua 2000-eguleingen Vandplanlægning Miljøgodkendelse Jodfouening

7 Eksemple på paktiske miljø- og planetlige opmæksomhedspunkte i elation til compliance Kompetence Selve oveholdelsen af gældende et fembyde ikke de stoe vanskelighede. Det inteessante i elation til compliance e, hvilke fohold de udgø en isiko fo fotsat anvendelse (og udvidelse) af et havneaeal til det givne fomål og håndteingen heaf. Eksemple på væsentlige opmæksomhedspunkte: (1) Udviklingen i omgivelsene støj fa viksomhede (2) Siking af anvendelsen af ejendomme og aeale (3) Standbeskyttelseslinjen og lokalplane (4) Ophø af viksomhed mv. (5) Stategisk anvendelse af miljø- og planet

8 Udvikling i omgivelsene. Nodhavnen, Hedegaad anno 1954

9 Udvikling i omgivelsene. Nodhavnen, Hedegaad anno 2012

10 omåde Konsekvense af sådanne udviklinge e væsentligt educeede støjgænse: Mandag - fedag kl , lødag kl Mandag - fedag kl , lødag kl , søn- og helligdag kl Alle dage kl Ehvevs- og industiomåde 70 db 70 db 70 db 2. Ehvevs- og industiomåde 60 db 60 db 60 db med fobud mod geneende viksomhede 3. Omåde fo blandet bolig- og 55 db 45 db 40 db ehvevsbebyggelse, centeomåde (bykene) 4. Etageboligomåde 50 db 45 db 40 db 5. Boligomåde fo åben og lav 45 db 40 db 35 db boligbebyggelse 6. Sommehusomåde og 40 db 35 db 35 db offentligt tilgængelige ekeative

11 Myndighedsbehandlingen Kompetence Det spille ingen olle, at det va viksomheden, de kom føst. Det afgøende e, hvoledes et omåde faktisk anvendes ikke hvoledes det planlægningsmæssigt e udlagt. Ved godkendelse af nye viksomhede anvendes vejledningens gænsevædie slavisk. Fo eksisteende viksomhede kan de gives et tillæg på 5-10 db(a) popotionalitetsbetagtninge spille he en sto olle.

12 Hvodan imødegås sådanne foandinge - planlægning (1) Valg af placeing - Kommuneplanen og lokalplane fo omådet skal afsøges. - Ikke alene på havneomådet men også på omgivelsene i bed fostand. (2) Indsigelse mod ændinge - Hvis et omåde IKKE e udlagt som byomdannelsesomåde kan de ikke ske ænding til støjfølsom anvendelse, jf. planlovens 15 a, uden at de etablees effektiv støjskæm.

13 Hvodan imødegås sådanne foandinge - myndighedskontakt (3) Indsigelse mod ændinge - Hvis et omåde ER udlagt som byomdannelsesomåde kan de deimod ske ænding til støjfølsom anvendelse, hvis kommunen fovente at oveholdelse af (lavee) støjkav kan ske på ca. 8 ås sigt. - DERFOR: afgøende vigtigt at naboomåde ikke e udlagt som byomdannelsesomåde. (4) Udlægning af konsekvenszone - I kommuneplanen kan omåde udlægges som konsekvenszone, hvo de skal tåles et foøget støjniveau (uden at omådet nødvendigvis e udlagt til ehvev) siking af ehvevsinteesse.

14 Standbeskyttelseslinjen Standbeskyttelseslinjen e på 300 mete fa vandkanten og ind i landet. Det e en steng beskyttelse de må ikke foetages et meget indenfo linjen eksempelvis må de ikke bebygges. De må helle ikke foetages udstykning, matikuleing elle aealoveføsel, hvoved de fastlægges skel fo så vidt angå standbeskyttelseslinjen. De kan dispensees, men paksis e (fosat) MEGET estiktiv.

15 Standbeskyttelseslinjen De må dog gene foetages ændinge mv. indenfo linjen, hvis de e tale om et havneanlæg elle et aeal, de ved lokalplan e udlagt til havnefomål. Om de i et konket tilfælde e tale om et havnefomål, vil vaiee efte havnens kaakte og kan defo tænkes ud ove havnetilknyttet industi og håndvæk at omfatte f.eks. klubhuse, kioske, cafée og minde butikke. Havnefomål e dog aldig hotelle og feiefomål mv. Det e defo vigtigt i etableings-/udvidelsessituationen, at de e kontakt til kommunalbestyelsen fo at det ette plangundlag kan tilvejebinges.

16 Fohold mellem leje og udleje - Kompetence faflytning Vigtigt i paksis, da mange ehvevsviksomhede på havne ligge på lejet gund. De findes fosat en ække gamle aeallejekontakte, de ikke tage stilling til foueningen lejeen ha foåsaget og evt. efteladt. Budskabet e defo husk opensningsklausule i ehvevslejekontakte, hvo dette e elevant. Det afgøende synes, jf. Højesteetspaksis, sæligt at væe, om opensning ved lejes faflytning ha væet en foudsætning fo udleje ved kontaktindgåelsen.

17 Basistilstandsappote Basistilstandsappote e en nyskabelse fa Fomålet e kotlægning af jod- og gundvandsfouening med henblik på miljøbeskyttelse ved senee opydning. Reglene gælde kun fo visse viksomhede omfattet af eglene om miljøgodkendelse i miljøbeskyttelsesloven ca. 375 stk. i Danmak. Det afgøende e bugen, femstillingen elle figivelsen af elevante falige stoffe det vil bl.a. omfatte visse type af viksomhede som eksempelvis olieaffinadeie, poducente af kemikalie m.v.

18 Basistilstandsappote Det e en konket vudeing, om en viksomhed skal udabejde en basistilstandsappot. Rappoten skal indeholde en edegøelse fo nuvæende og tidligee bug af aealet. De skal laves jod- og gundvandsmålinge de stede hvo oplysninge om bugen af aealet indikee, at de ha fundet fouenende aktivitet sted. Det e de stoffe viksomheden påtænke at buge, de e inteessante og som de skal undesøges fo. Pisen e vudeet til k. i gennemsnit p. appot.

19 Basistilstandsappote Rappoten skal laves én gang enten i fobindelse med godkendelse elle evudeing - myndighedsvudeing. Ved viksomhedens ophø skal de laves en ophøsappot. Diffeencen mellem basistilstandsappoten og ophøsappoten skal enses op af viksomheden. Basistilstandsappote kan kæves på pivatetligt gundlag i fobindelse med lejekontakte evt. i en lightudgave.

20 væktøj Miljø- og planet som stategisk Havne e i miljø- og planetlig henseende sædeles komplekse, da havnes beliggenhed og aktivitetene på havne medføe, at de e mange foskellige egelsæt, de skal iagttages. Den miljø- og planetlige eguleing behøve dog ikke væe en begænsning fo havne. Det kan buges stategisk til foetningsudvikling, hvis havnene e på fokant med de kav, havnen og lejee af havens aeale kan blive mødt med.

21 væktøj Miljø- og planet som stategisk Hvis havnen søge fo, at fouenende viksomhede kan placee sig på et havneaeal uden at blive mødt med eksempelvis skæpede støjkav mv. kan dette væe med til at tiltække viksomhede og skabe vækst. Det kæve god dialog med kommunen, da det e myndigheden de skal vedtage de plane mv. de skal sike aealanvendelsen til fouenende aktivitete. Hvis havnen ha sty på sine lejekontakte, kan havnen væe på fokant med spøgsmål om betalingen fo opensning af fouening fa lejees viksomhede.

22 væktøj Miljø- og planet som stategisk Reguleingen kan defo vendes til en foetningsmæssig fodel, som kan skabe vækst og abejdspladse. Det kæve indsigt i de juidiske og tekniske fohold, havne e undelagt. Det kæve et godt samabejde med kommunen både politikee men også embedsmænd. Samabejde og dialog mellem havnen og myndighedene e nøglen til vækst og udvikling!

23 Kontaktdata Flemming Elbæk, advokat, HD(Ø) Skibbogade 3, 3. sal 9000 Aalbog Tlf.: Mail: