Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt
|
|
- Jonathan Jørgensen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt Store bredvingede fugle, som musvåger, ørne, storke, traner osv. udnytter meget ofte vindforholdene til at mindske energiforbruget under flyvning. Opvinde, det kan være termiske (0pvarmning af en lokal luftmasse), eller dynamiske, langs et skovbryn, langs klippesider eller langs stejle skrænter som klinter, udnyttes effektivt af de bredvingede fugle, og de kan under gunstige forhold næsten helt undlade at slå aktivt med vingerne over lange stræk. Dynamisk effekt af vind ved klinter/klippesider Vinden presses op, når den rammer forhindringen, og giver fuglene mulighed for at glide langs klinten/klippen i opvinden. Måger ses ofte at benytte effekten. Man kan selv få en idé om effekten, hvis man står lige på kanten af klinten, hvor den opadgående luftstrøm nærmest danner en læmur for vinden. Den samme effekt kan man som nævnt se ved skovbryn. Over skoven kan der desuden opstå en termisk opvind, når den mørke skov opsamler varme og luften over skoven varmes op og stiger til vejrs. Det behøver ikke at være en skov, men blot arealer som er mørke og derved opsamler solvarmen effektivt. I større skala, kan det dreje sig om bjergkæder, hvor fuglene, særligt store fugle som ørne og gribbe glider langs med eller tager højde i opvindssiden. To arter der benytter termiske opvinde, til venstre musvåger, og til højre hvepsevåger på efterårstræk. 1
2 Opvinde og termik ved skoven. De lyseblå pile viser hvorledes vinden, når den rammer et skovbryn, presses opad, og skaber en opadgående luftstrøm. De mørkeblå lodrette pile illustrerer, hvorledes den mørke skov giver anledning til opvarmning af luften, og dermed en termisk opvind. Man ser ofte musvåger svæve og cirkle over skoven, eller fugle der følger et skovbryn. I begge tilfælde udnytter de de opadgående vindstrømme. Figuren på næste side viser hvorledes den termiske opadgående luftstrøm udnyttes. I træktiden vil man flere steder kunne se fænomenet, specielt når musvågerne er på træk. Ved f.eks. Falsterbo i Skåne, eller Stigsnæs på Sjælland, vil man kunne se musvågerne skrue sig op over henholdsvis Skanör Ljung, henholdsvis Stigsnæs Skov, inden de begiver sig videre ud over vandet, men også på deres vej hen over landskabet vil man kunne se, at de udnytter opvindene, og som det fremgår af illustration på side 4, krydser de hen over landskabet, alt efter hvor de termiske opvindszoner er, enten ved at holde øje med andre våger, eller på basis af skydannelse eller også på udkig efter mørke områder, hvor der potentielt opstår termik. Når de skruer sig op, foregår det først ofte i ret snævre cirkler, som bliver større og større, jo længerer fuglene komme op (illustration på næste side). Det skyldes at styrken af opvinden aftager med højden og jo mindre kraft i vinden, jo mindre vinkel (tilt) kan de have i forhold til vinden, for at undgå at stalle. Når de har nået toppen af opvinden, som ofte falder sammen med skybasis (der kan være ekstra opvind lige i centrum af skyen), glider de ud af skruen og videre i søgningen af nye opvinde. Det foregår ofte i en lang linje, hvor de følger hinanden når de har nået toppen af opvinden. Når de kommer til en ny opvind gentager de processen. Når vågerne glider fra toppen af en termisk opvind, kan de bestemme glidehastigheden ved at ændre vingestillingen. Jo mere de folder vingerne, jo hurtigere går det fremad, men de taber samtidigt mere højde. Den typiske glideratio for musvåger ligger omkring 1:10 d.v.s., at de taber én meter i højde for hver ti meter de kommer fremad. Hastigheden i luft ligger typisk lidt under 10 m/sek., og hertil skal fratrækkes modvind eller tillægges medvind. 2
3 Glideflugt: Glidevinklen afhænger af fuglens vægt i forhold vingeareal, men er også afhængig af, om der er medvind eller modvind, og hvor stærk vinden er. Jo stejlere glidevinkel, jo større lufthastighed. Vågerne justerer hastigheden og glidevinklen ved at mindske eller øge vingearealet (samle eller sprede vingerne). Hastigheden over jorden afhænger desuden af vindretningen. Er der medvind skal vindhastigheden lægges til, omvendt i modvind. Ny termisk opvind, og processen kan begynde forfra 10 m 1 m Stigehastigheden varierer med styrken i den termiske opvind. Typisk imellem 1 og 3 m/s Musvågers optimale glideratio ligger omkring 1:10. Det vil sige, at når den er kommet 10 m frem, har den tabt 1 m i højde. Glidehastigheden varieres ofte efter stighastigheden. Jo højere stighastighed jo højere glidehastighed. Det viser, at de optimerer deres rejsehastighed efter forholdene. Distance i glideflugt over jord 2 km ved tab af 200 m højde, når glideratioen er 10 (1 m i tabt højde giver 10 m fremdrift). Dertil skal fratrækkes modvind eller tillægges medvind. Vågerne skruer, og tager højde i opvinden, hurtigst i bunden, hvor opvinden er kraftigst. Når opvinden forsvinder, med højden (er der skydannelse, vil opvinden forsvinde i bunden af skyen), begynder glideflugten. Termisk celle: Opvinden (grønne pile) i den typiske termiske celle varierer med højden, først svag i bunden, tiltagende med højden og aftagende øverst, hvor luftstrømmen til sidst vender, og bevæger sig nedad (blå pile) Fuglehåndbogen på Nettet Betragter man fuglene i skruen, vil man se at de cirkler i en skrå vinkel (tilt) med undersiden vendt mod centrum af skruen. Nedenstående figur viser hvorledes fuglene justerer deres tilt i forhold til kraften af den termiske opvind. Jo højere fuglen kommer op jo mindre er styrken af opvinden, og tiltvinklen flader ud, for til sidst at være vandret og fuglen begynder på sit glid. Øverst i den termiske opvind, flad vinkel, stor cirkel, svagt løft Tilt vinklen ændrer sig og bliver fladere, jo højere fuglen kommer op i den termiske opvind. De grønne lodrette pile angiver den relative styrke af opvinden, jo stærkere vind, jo stejlere vinkel og mindre cirkler kan fuglene, og jo hurtigere kan fuglene stige. I højden aftager styrken, og for at undgå stall (miste løftet) flades vinklen ud. Til sidst er der ikke kraft nok i vinden til yderligere løft, og fuglen går ind i et glid i flyveretningen Nederst i den termiske opvind, stejl vinkel, lille cirkel, kraftigt løft Krop og Vinger set i profil bag fra Fuglehåndbogen på nettet Nogle arter er bedre tilpasset svæveflyvning og figuren neden for viser glide/svæveevnerne hos forskellige arter. Den vandrette akse angiver, hvor langt fuglen kan svæve ved et højdetab på en meter. 3
4 Højdetab ved glideflugt (hvor langt fuglen kan nå ved et højdetab på én meter) Højdetabene som angivet er i stille luft uden opvinde. For at spare energi anvender fuglene, hvor det er muligt, glideflugt. Særligt de store fugle som gribbe og albatrosser er effektive svæveflyvere, hvor gribbene får ekstra løft fra termiske opvinde, og albatrosserne fra den dynamiske effekt langs bølgetoppe. H ø j d e t a b - M e t e r Gråspurv Gærdesmutte Stær landsvale Tårnfalk Hvid stork Musvåge hedehøg Kongeørn Havørn Distance fløjet i glideflugt - Meter Gåsegrib Vandrealbatros Kongeørn 14 m Musvåge 11 m Tårnfalk 10 m Stær 7 m Svæve - glideflyvning Glideratioen (tilbagelagt vandret afstand ved tab af én højdemeter uden vindeffekt dvs. stille vejr) er afhængig af flere ting, form, vingeareal, vingeform, størrelse og forholdet imellem vægt og vingeareal. Som det fremgår kan store fugle glide generelt glide længere end mindre fugle. Rekorden (ikke afbildet her) har vandrealbatrossen, der kan glide hele 26 m ved én meters højdetab. Svæve og glideflugt anvendes, frem for aktiv flyvning, i stor udstrækning af de store bredvingede rovfugle, som bl.a. Benytter de termiske opvinde til at vinde højde, for på den måde at spare muskelkraft og energi. Termisk opvind Fuglehåndbogen på Nettet De termiske celler, hvor der er opvind, ligger ikke nødvendigvis i den direkte trækretning, men er spredt i landskabet, alt efter hvor der er mørkere partier, der opsamler ekstra megen solstråling. Nedenstående figur viser hvorledes fuglene ikke flyver direkte i den overordnede trækretning, men bevæger sig fra termisk celle til termisk celle. Er fuglene i flok, kan de lokalisere de termiske celler ved at iagttage andre fugle, men ellers kan mørke områder i landskabet, og f.eks. skove give fuglene indikationer om, hvor der er 4
5 opvind. Selvom det giver en længere flyvetur, med afstikkere til de termiske opvinde, kan det, som forklaret nedenfor, godt betale sig, da svæve og glideflyvning næsten er omkostningsfri for fuglene. Pilene angiver glideflugt imellem de termiske celler 2 De rødbrune cirkler angiver termiske celler med opvind, spredt i terrænet 1 Overordnet Trækretning mål 3 De termiske celler i landskabet ligger kun sjældent direkte i den overordnede trækretning (grønne pil), men da svæve og glideflyvning er meget energibesparende, kan det godt betale sig for fuglene at tage afstikkere (grå pile) til de spredte termiske celler med opvind. I dette tilfælde fra celle 1 over celle 2 og 3. Fuglehåndbogen på nettet Fuglene, vågerne i dette tilfælde kan også udnytte den dynamiske effekt af vinden. Nedenstående figur illustrerer, hvordan vågerne kan vinde højde og derefter glide i den ønskede retning. Dynamisk effekt af vinden. Hvis der er vind, vil fuglene ved at flyve op imod vinden ( ) kunne vinde højde. Efter sammen princip som kendes fra drageflyvning, hvor man sætter dragen op i modvinden, eller fra et fly der starter i modvind, da det giver bedre opdrift. Dynamisk effekt af vinden Er vinden i trækretningen, kan fuglene vinde højde samtidigt med at de bliver ført afsted af vinden. De er derfor ikke afhængige af de termiske celler, og de flyver ofte meget højt, undertiden stort set ude af syne fra jorden. Vindretning Falder vindretningen sammen med trækretningen (grøn), er det en fordel for fuglene, da de samtidigt med at de vinder højde, bliver blæst i den rigtige retning. Er vinden modsat trækretningen (rød), er nettoeffekten for det meste neutral eller negativ, og de må tage aktiv flyvning med vingeslag i brug, for at vinde terræn. Da vinden tiltager i højden, er effekten stærkest i højden. Trækhastigheden bliver således lufthastigheden plus/minus vindhastigheden. Fuglehåndbogen på nettet 5
6 Traner udnytter ofte opvinde når de trækker Man kan konstatere, at vågerne, når der er medvind, oftest flyver meget høj, næsten uden for synsvidde. For ornitologerne er det ikke altid særligt spændende, da fuglene kan være svære at opdage. Det har da også forledt mange til at konkludere, at fuglene foretrækker at flyve i modvind, men det er nu nok mere fordi man i modvind, fordi de flyver lavt, ser fuglene, det gør man ikke altid når de har medvind. Det er de store bredvingede fugle som våger, ørne, gribbe, storke og traner der anvender termikken og den dynamiske effekt af vinden, men også høge og falke er gode til det. En særlig gruppe er stormfuglene, som albatrosser og mallemukker, som excellerer i udnyttelsen af den dynamiske vindeffekt langs bølgekammene, hvor vinden bliver tvunget opad, ligesom langs skovbryn, klinter eller klippesider. Som nævnt i indledningen, er det af energibesparende årsager at de store fugle udnytter energien i vinden, enten som termik, eller dens dynamiske effekt. Flyvning er en hurtig og effektiv måde at transportere sig på, men den er samtidigt meget energikrævende, og jo større fuglen er jo mere energi kræves der. Undersøgelser, gjort på gåsegribbe, hvor man har målt hjerteslagsfrekvensen (et godt mål for energiforbruget) under forskellige former for flyvning, aktiv (vingeslag), svæv (fuglen tager højde) og glid, har vist, at hjerteslagsfrekvensen under aktiv flyvning var to til tre gange højere end under svævning og glid. Faktisk var hjerteslagsfrekvensen stort set på hvileniveau (siddende), både under svævning og glid. Det vil sige, at det for fuglene, i den udstrækning de anvender svæv og glid, stort set er gratis at rejse. 6
7 Et eksempel på, hvor fuglene vælger store omveje for at spare energi, og sikkert også for at undgå risikoen ved at passere større vandområder er italienske slangeørne. Slangeørnene overvintrer i Afrika i Sahelzonen syd for Sahara, og for de slangeørne der yngler i Syditalien ville den nærmest rute være over Sicilien. Størstedelen tager imidlertid en rute der i første omgang fører dem mod nord lige modsat retningen af vinterkvarteret, men som bringer dem til Gibraltar, hvor afstanden over havet kun er 14 km i forhold til de 140 km der er fra Sicilien til Tunesien. Som det fremgår af illustrationen nedenfor er det betydelige omveje de flyver, men det er også en reel risiko de undgår, jeg har selv iagttaget musvåger der, når de i modvind ved Stevns kommer ind fra Falsterbo, enten kun lige akkurat har klaret turen, eller faktisk er druknet, og her er turen kun på 25 km. De italienske ornitologer (U. Melone et al, J. Avian Biology 42(5) 1. september 2011) mærkede to ungfugle i to forskellige reder ved ynglepladserne i Syditalien. Begge tog Gibraltarruten hvilket gav omveje på hhv. 500 og 1700 km. Størstedelen af de italienske slangeørne, over 80%, tager ruten over Gibraltar, og under 20% Sicilien ruten. På Sicilien ruten er det over 80% der er ungfugle, men på Gibraltarruten er det omvendt, her er 80% voksne fugle. Man tolker denne fordeling derhen, at en del af de unge uerfarne fugle følger deres retningsmæssige trækinstinkt, som siger syd, og derfor bringer dem over Sicilien. Andre ungfugle følger derimod de ældre erfarne fugle som overvejende anvender Gibraltarruten, og lærer på den måde den lange, men nok sikrere rute. At det kun er få gamle fugle der anvender Sicilien ruten, kunne tolkes derhen, at der faktisk er en større andel af fugle der går til på denne rute, som afhængigt af vindforholdene, indebærer en flyvetid over havet på 4-5 timer. Undersøgelsen tolker det ikke direkte derhen, men det kunne godt se ud til at der er en selektiv fordel ved at tage den lange tur. Hovedrute, over Gibraltar, benyttet af de to mærkede ungfugle (grønne pile), anvendes af godt 80% af fuglene Distance Mauritanien Gibraltar 4725 km Sicilien 4225 km Distance Niger Gibraltar 5085 km Sicilien 3360 km 14 km 140 km Yngleområde ( ) i det sydlige Italien og den alternative rute over Sicilien (røde pile) Trækruter for to unge italienske slangeørne Slangeørne der yngler i Syditalien, trækker for størstedelens vedkommende, i første omgang mod nord, i modsat retning af deres vinter-kvarter. Det drejer sig om individer, der tager turen mod nord og derefter mod Gibraltar. Det er hovedsagligt gamle fugle (ca. 80%) der tager den vej. Turen over Sicilien anvendes af ca. 200 individer, og det er næsten udelukkende ungfugle (ca. 80%) der tager denne rute. Den ene af fuglene (overvintrende i Mauritanien tager en omvej på ca. 500 km, og den anden, overvintrende i Niger tager en omvej på ca km, begge for at undgå en flyvetur over havet på 140 km i stedet for de 14 km over Gibraltarstrædet. Trækket på Gibraltar ruten foregår i flokke hvor hovedparten er gamle fugle, og man antager, at de unge følger med de gamle og lærer på den måde ruten at kende. De fugle, mest unge, der tager turen over Sicilien, formodes at følge en mere instinktmæssig trækretning. Slangeørne er bredvingede fugle, der ligesom våger foretrækker at udnytte termiske opvinde for at kunne svæve og glide, fremfor den mere energikrævende aktive flyvning. De tager således ret store omveje, for at spare energi, men nok også for at undgå risikoen ved at løbe tør for brændstof over havet. Den største fugl, som man har kendskab til, og samtidigt mener har kunnet flyve, er den sydamerikanske kæmpefugl (godt nok uddød) Argentavis magnificens, som levede i Andes og Pampas regionen. Man har 7
8 fundet fossile knogle, ca. 6 millioner år gamle, og ud fra dem har man estimeret, at den havde et vingefang på ca. 7 meter, og vejede kg. Man er overbevist om, at den var afhængig af termiske eller dynamiske vindeffekter for at kunne flyve. Til sammenligning vejer en havørn ca. 5 kg, og en af de tungeste flyvende fugle, knopsvanen, op til kg. En særlig form for udnyttelsen af vinden benyttes af stormfuglene, f.eks. albatrosser. Man har kunnet observere, at albatrosser f.eks. vandrealbatrossen kan bevæge sig over meget lange afstande uden at slå med vingerne. Der har været tvivl om, hvilken vindeffekt de har benyttet. En af teorierne har været, at de udnytter den opdrift i vinden der fremkommer når vinden rammer en bølge og bliver tvunget opad, på samme måde, som når den rammer f.eks. en klippeside eller klint, albatrosserne kan så flyve langs med toppene på bølgerne. Albatrosserne og andre stormfugle udnytter utvivlsomt denne effekt, men nyere undersøgelser har vist, at de også kan udnytte den vækst i kinetisk energi, der opstår i vindgradienten i grænselaget over vandoverfladen. Ved vandoverfladen er vindhastigheden på grund af gnidningsmodstanden tæt på 0 meter/sekund, men indtil meters højde øges vindhastigheden, hvor den når sit maksimum. For at der er nok energi til at stormfuglene kan udnytte effekten, skal vindhastigheden nå op på minimum 3,6 m/s. I Sydpolarhavet er vindhastigheden stort set altid noget højere. Illustrationen på næste side skitserer forløbet, som kan strække sig over mere end hundrede kilometer. (G. Sachs et al, JEB, 216, (2013)). Det kan sammenlignes med når et fly letter, hvor flyets motorer øger hastigheden af flyet, og dermed den mængde luft der passerer forbi vingen, og giver kraft til at flyet kan lette. I dette tilfælde er det blot vindstyrken er tiltager med højden, og giver den fornødne kraft til at albatrossen kan holde sig svævende og bevæge sig fremad. Den vinder faktisk også kinetisk energi og løft på nedturen, idet den kommer fra højere mod lavere vindhastigheder, og således bevæger sig hurtigere end den vind den kommer ind i på nedturen. Den indvundne energi bruges til et vandret svæv ved overfladen og til en ny drejning op i vinden. Dynamisk svæveflyvning, udnyttelse af energien i en vindgradient Jo længere pile jo større vindhastighed og dermed kinetisk energi m Havoverflade Fuglehåndbogen på Nettet Min. 3,6 m/s?0 m/s Stiger op i vindgradienten Vender i top og bund Albatrosser og andre stormfugle er bygget således, at de kan udnytte kraften i den vindgradient, som opstår i grænselaget fra havoverfladen hvor vindstyrken er tæt på nul, og op til en højde af m. Vindhastigheden skal der være mindst knap 4 m/s. Over denne højde ændres vindhastigheden ikke. Det kan jævnføres med når et fly starter, hvor hastigheden øges, og flyet letter. Her er det blot vinden der tiltager i styrke, og ikke en motor der skaber kraften. Det er stormfuglene med deres lange og tilspidsede vinger der er i stand til at udnytte vindgradienterne: Albatrosser Skråper Mallemukker Stormsvaler Men også fugle som Suler Glider nedad med vinden Fregatfugle Kjover kan til en vis grad udnytte effekten. Fælles for dem er også at de lever en meget stor del af livet til havs. Stormfuglene og en del andre havfugle har lange (vandrealbatrossen er, af de nulevende fugle, den art med størst vingefang, helt op til 3,4 m) og tilspidsede vinger, (giver lille induceret vindmodstand, se figuren neden for, og artiklen om flyvning generelt). 8
9 Det er albatrosserne der er mestrene i dynamisk flyvning, men andre stormfugle som. F.eks. mallemukker kan også udnytte effekten, men kræver nok højere vindhastigheder end de 3,6 m/s som er nødvendigt for vandrealbatrossen, som i øvrigt giver en gennemsnitlig flyvehastighed på lidt over 8 m/s, svarende til knap 30 km/t. Ved højere vindhastigheder stiger flyvehastigheden også. Nogle albatrosser flyver km om måneden, og i et langt liv, nogle bliver over 50 år gamle, op til 3 millioner km. Det er på havet, som er mere eller mindre plant, at effekten er lettest at udnytte, men over flade landskaber vil den samme effekt forekomme, og i grænselag i atmosfæren ligeledes. Om fugle som f.eks. mursejlere og svaler udnytter effekten er uvist, men nok sandsynlig. Et sted hvor mursejlere og svaler formodentligt, i mikroskala, udnytter effekten er, når de jager insekter over søernes vandoverflade. Når der er pæn vind, vil insekterne samles lavt over vandoverfalden, hvor vindhastigheden er lav. Man kan se effekten, når fuglene pludseligt slår op i venden, og lynhurtigt tager højde. Fuglene kan således kombinere og udnytte både den gode tilgængelighed af føde, og en energieffektiv flyvemåde. Luftmodstand En uafvendelig faktor ved flyvning er luftmodstanden. Der er to hovedkomponenter af luftmodstand, den inducerede modstand som består af de hvirveldannelser eller sug der opstår når fuglen luften passerer forbi fuglen når den flyver. Den inducerede modstand aftager med flyvehastigheden. Den anden hovedkomponent er profilmodstanden, som udgøres af gnidningsmodstanden, som opstår når luftpartiklerne møder fuglens krop og vinger under flugten. Profilmodstanden kan opdeles i modstanden forårsaget af vingerne, og modstanden forårsaget af resten af kroppen, den kaldes så parasitmodstanden, da vingerne og ikke resten af kroppen jo ikke udfører arbejdet. Profilmodstanden kan reduceres ved at gøre kroppen aerodynamisk, f.eks. mursejlerens cigarform, og ved at gøre overfladen glat. Den inducerede modstand kan mindskes ved at gøre vingerne mere aerodynamiske, jo smallere og længere vinger, jo mindre modstand. De ses i høj grad hos sejlere og albatrosser. Begge grupper, sejlere og albatrosser tilbringer da også langt størstedelen af deres levetid på vingerne. Induceret modstand Profilmodstand Vingebredde (VB) AR = VF/VB m Modstand når luften rammer fuglen Gnidningsmodstand når luft passerer tæt på fuglens krop og vinger Vingefang (VF) Luftmodstand Når fuglen bevæger sig fremad i luften vil der opstå vindmodstand, en kraft dr virker modsat bevægelsesretningen (sorte pile). Der er to hovedkomponenter, induceret luftmodstand og profilmodstand: Induceret luftmodstand, der opstår når fuglen skal vinde højde, den og afhænger bevæger sig af fremad, flere ting: den afhænger af flere ting: Stigningsvinklen ( ), jo stejlere, jo mere modstand Forholdet imellem vingefanget og vingens gennemsnitlige (VB m ) bredde (Aspect Ratio (AR)). Jo større AR jo mindre modstand. Lange og smalle vinger giver således mindst modstand. Hvirvler ( ) der opstår ved vingespidserne og bag vinger/hale Profilmodstand, afhænger af to ting: Gnidningsmodstanden som luften møder når den passerer overfladen af vingen og kroppen, jo mere ujævn, jo mere modstand. ( ) Fuglens facon, jo mere strømliniet, jo mindre modstand. ( ) Den inducerede luftmodstand aftager med flyvehastigheden, men profilmodstanden tiltager med flyvehastigheden. Undertiden opdeles profilmodstanden i Profilmodstand = modstand forårsaget af vingerne Parasitmodstand = modstand forårsaget af resten af kroppen, hovedet, halen etc. Fuglehåndbogen på nettet 9
10 10
Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt
Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt Store bredvingede fugle, som musvåger, ørne, storke, traner osv. udnytter meget ofte vindforholdene til at mindske energiforbruget under
Læs mereFlyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt
Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt Store bredvingede fugle, som musvåger, ørne, storke, traner osv. udnytter meget ofte vindforholdene til at mindske energiforbruget under
Læs mereFlyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt
Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt Store bredvingede fugle, som musvåger, ørne, storke, traner osv. udnytter meget ofte vindforholdene til at mindske energiforbruget under
Læs mereFlyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt
Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt Store bredvingede fugle, som musvåger, ørne, storke, traner osv. udnytter meget ofte vindforholdene til at mindske energiforbruget under
Læs mereMusvågetræk ved Falsterbo i perioden Årligt gennemsnit (13693 de seneste 10 år)
Løbende 10 års gennemsnit Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Musvågetræk ved Falsterbo i perioden 1973-2016 Årligt gennemsnit 11922 (13693 de seneste 10 år) 23512 10635 17165 5877 7958 13693 8985 7568 10555
Læs mereEfterårets rovfugletræk
Efterårets rovfugletræk En af de store årlige og spektakulære ornitologiske begivenheder er rovfuglenes efterårstræk, når tusindvis af våger, spurvehøge, kærhøge, glenter mm. på deres træk fra deres yngleområder
Læs mereFugletræk (1) fra Falsterbo efteråret 2018 udvalgte rovfugle
Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Fugletræk fra Falsterbo efteråret 218 Fugletræk (1) fra Falsterbo efteråret 218 udvalgte rovfugle Dagfugletrækket over Falsterbo i Skåne, har været registreret systematisk
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.6: ) Flyvning
Flyvning Meget overordnet kan flyvning inddeles i tre typer, to passive og en aktiv: Faldskærmsflyvning (passiv) o I princippet er det en lodret bevægelse, selvom vind forårsager en horisontal komponent
Læs mereOpdrift og modstand på et vingeprofil
Opdrift og modstand på et vingeprofil Thor Paulli Andersen Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet 1 Vingens anatomi Et vingeprofil er karakteriseret ved følgende bestanddele: forkant, bagkant, korde, krumning
Læs mereData for svaler og mursejler
Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget
Læs mereRFK klubmesterskab 2014. FEJL:
RFK klubmesterskab 2014. Her følger flyveprogrammet for årets klubmesterskab i Radioflyveklubben, Frederikssund. Flyveprogrammet skal gennemflyves 3 gange og de 2 bedste runder tæller i slutresultatet.
Læs mereSvømme position i floden
RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig
Læs mereEksamensspørgsmål til aerodynamik
1. Nogle ror anvender aerodynamisk afbalancering. Hvorfor? a) For at opnå en bedre aerodynamisk strømning omkring roret. b) For at piloten ikke skal bruge så store kræfter på at bevæge roret under flyvning.
Læs merePlacering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist.
Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Forudsætninger: funktioner (matematik) og primære vindsystemer
Læs mereJulehjerter med motiver
Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare
Læs mereVarmfronten. Lodret snit gennem varmfront
Varmfronten Ved en varmfront, er det den varme luft der er aggressiv, og prøver at presse den kolde luft væk. Da den koldeste luft er tungest, vil den varme luft blive presset opad og kondensere til regn.
Læs mereFAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan
FAKTA ARK Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan Lang og farlig rejse Svalerne er indbegrebet af den danske sommer og deres ankomst i april varsler sommerens komme. Før i tiden troede man,
Læs mereKend din flyveplan Horisontale spring fylder naturligvis mere i luftrummet end andre former for spring. Det er derfor vigtigt,
Som i så mange andre lande er tracking, tracing eller angle-flying blevet enormt populært. For mange mennesker er det at eksperimentere med ens vinkel, hastighed og kropsposition hele essensen ved at flyve.
Læs mereSanglærke. Vibe. Stær
Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i
Læs mereKropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm.
Tekst, nogle foto og tegninger (Eva Wulff) er venligst udlånt af Malene Bendix www.skoven-i-skolen.dk Om fjer Har du nogensinde prøvet at holde en fjer i hånden? At skille strålerne ad og samle dem igen
Læs mereKAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET
KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger
Læs mereTårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007
Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.
Læs mereTræningsflyvning med GPS på brevduer
Træningsflyvning med GPS på brevduer Af Ove Fuglsang Jensen Der har aldrig været vist træningsflyvninger med GPS på brevduer i Danmark. Selv om de bragte eksempler ikke er noget særligt, viser det dog
Læs merePopulations(bestands) dynamik
Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men i de fleste tilfælde også ændrer, sig alt efter om forholdene
Læs mereUddannelsesplan SafePro-Delta Meteorologi
Dansk Hanggliding og Paragliding Union 1. Udgave Ver. maj 19 Uddannelsesplan SafePro-Delta Meteorologi Generelt: Nedenstående uddannelsesplan for teoriundervisning til SafePro-Delta teorifag Meteorologi
Læs mereFeltkendetegn for klirer
Feltkendetegn for klirer Sommersæson er også vadefuglesæson, mange vadefuglearter yngler nor for Danmark, ja mange helt oppe i eller tæt på Arktis. Der har de en meget kort ynglesæson, og nogle er ikke
Læs mereUddannelsesplan SafePro-Para Aerodynamik
Dansk Hanggliding og Paragliding Union 1. Udgave Ver. maj 19 Uddannelsesplan SafePro-Para Aerodynamik Generelt: Nedenstående uddannelsesplan for teoriundervisning til SafePro-Para teorifag Aerodynamik
Læs mereVindlaboratoriet. Vindenergi
Vindlaboratoriet Vindenergi Vindenergi er en af de meget synlige energiformer, når vi snakker om vedvarende energi. Overalt ser man vindmøller i landskabet, og i mange år har Danmark været blandt de førende
Læs mereBrugsanvisning for. Testværktøj på. Naturlegeredskaber
Gert Olsen Gl. Klausdalsbrovej 481 DK 2730 Herlev Telefon 2177 5048 gertolsen@gertolsen.dk Brugsanvisning for Testværktøj på Naturlegeredskaber Af Gert Olsen Brug af testværktøj 03.10.2004 Side 1 af 9
Læs mereNatur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret
Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes
Læs mereDynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.
M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereKOM I GANG MED AT SVØMME EN GUIDE TIL DIG, DER VIL FORBEDRE DIN STYRKE OG UDHOLDENHED, SÅ DU KAN SVØMME EN LÆNGERE DISTANCE.
KOM I GANG MED AT SVØMME EN GUIDE TIL DIG, DER VIL FORBEDRE DIN STYRKE OG UDHOLDENHED, SÅ DU KAN SVØMME EN LÆNGERE DISTANCE. KOM GODT I GANG MED AT SVØMME Formålet med denne guide er at hjælpe dig til
Læs mereAngle-flying Sikkerhedskrav?! Hvad er flyveretningen? Hvor kraftig og hvad retning er vindene på jorden og i højden?
Angle-flying Som i så mange andre lande er tracking eller angle-flying blevet rigtig populært, og det forstår man godt. For mange mennesker er det at eksperimentere med ens vinkel, hastighed og kropsposition
Læs mereROYAL SCANDINAVIAN DUSCH MONTERINGSVEJLEDNING SERIE 1700 Brusevæg med fast panel og svingdør Med bund- og topskinne
ROYAL SCANDINAVIAN DUSCH MONTERINGSVEJLEDNING SERIE 1700 Brusevæg med fast panel og svingdør Med bund- og topskinne M-1700-1 Tillykke med din nye Royal Scandinavian Dusch - Serie 1700 brusedør. Læs venligst
Læs mere1.1 Løsningsfase del 1 Løsningfase del 1 blev brugt til at udvikle koncepter til løsninger af problemstillinger
1 Løsningsfase I dette kapitel vil der blive udarbejdet forskellige løsnings forslag der vil leve op til problem beskrivelsen samt de opstillede kravspecifikationer 1.1 Løsningsfase del 1 Løsningfase del
Læs mereNIVEAU M CRAWL LEKTION 1/12. Del Tid Beskrivelse Mål og fokuspunkter
LEKTION 1/12 Dagens Tema: Vejrtrækning og balance Opvarmning 5 Valgfri svømning. Vejrtrækning 5 Skift imellem de to øvelser 2-4 gange. 1. Hold fast i kanten med begge hænder, stræk dig ud og lig i overfladen
Læs mereVinger i flugten. Af Ove Fuglsang Jensen
Vinger i flugten Af Ove Fuglsang Jensen Som engageret i brevduesporten, skal vi have en viden om hvordan brevduen er skabt, og i den sammenhæng er vingen en ret vigtig del af duen. Englænderen Jes. J.
Læs mereDette dokument tilhører: FLYVESKOLE MANUAL
Dette dokument tilhører: FLYVESKOLE MANUAL Side 1 INTRO: Der er mange tilgange til flyvning, man kan uddanne sig til pilot eller stewardesse/steward, eller man kan nøjes med at være passager. Med begge
Læs mereHvordan laver man et perfekt indkast?
Hvordan laver man et perfekt indkast? www.flickr.com1024 683 Indhold Hvorfor har jeg valgt at forske i det perfekte indkast... 3 Reglerne for et indkast... 4 Hjørnespark VS indkast... 5 Hvor langt kan
Læs mereNIVEAU M CRAWL LEKTION 1/12. Del Tid Beskrivelse Mål og fokuspunkter. Skift imellem de to øvelser 2-4 gange.
LEKTION 1/12 Dagens Tema: Balance og vejrtrækning Opvarmning 5 Svøm forskellige stilarter og varm musklerne op. Balance Skift imellem de to øvelser 2-4 gange. 1. Afsæt fra kanten. Hold armene strakt over
Læs mereTilpasning og sanser Lærerstyret undervisning - Lærervejledning
Tilpasning og sanser Lærerstyret undervisning - Lærervejledning Pædagogisk ide Denne aktivitet er en lærerstyret undervisning i klassen. For at gøre forberedelsen til undervisningen og til besøget på Bornholms
Læs mereInspiration til lange opgaver
Inspiration til lange opgaver Kort præsentation af mig selv Planlægning af lange ture Optimal vejrsituation (NV eller N!) Min erfaring med vejret ude i hjørnerne (i forhold til Hammer...) Resultat: 630
Læs mere!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt
af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det
Læs mereROYAL SCANDINAVIAN DUSCH MONTERINGSVEJLEDNING SERIE 2200 Femkantet brusehjørne med svingdør
ROYAL SCANDINAVIAN DUSCH MONTERINGSVEJLEDNING SERIE 2200 Femkantet brusehjørne med svingdør M-2200-1 Tillykke med din nye Royal Scandinavian Dusch - Serie 2200 brusedør. Læs venligst denne monteringsvejledning
Læs mereDuer og hønsefugle Agerhøne
Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100
Læs mereNogle opgaver om fart og kraft
&HQWHUIRU1DWXUIDJHQHV'LGDNWLN 'HWQDWXUYLGHQVNDEHOLJH)DNXOWHW $DUKXV8QLYHUVLWHW &HQWUHIRU6WXGLHVLQ6FLHQFH(GXFDWLRQ)DFXOW\RI6FLHQFH8QLYHUVLW\RI$DUKXV Nogle opgaver om fart og kraft Opgavesættet er oversat
Læs mereNIVEAU M CRAWL
Lektion: 1 ud af 12 Vandret kropsposition og vejrtrækning Opvarmning 5 min Valgfri. Bland forskellige stilarter. Vandret kropsposition 10 min Skift imellem de tre øvelser 2-4 gange. 1. Lig som et x på
Læs mereF3A Nordic N13 Program og manøvrebeskrivelser
F3A Nordic N13 Program og manøvrebeskrivelser Nordic program fra år 2012 Beskrivelse af manøvrerne for R/C kunstflyvning Alle manøvrer starter i samme højde og på samme linje, medmindre andet er beskrevet.
Læs mereJetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004
Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?
Læs mereDel Tid Beskrivelse Fokuspunkter. 5 min Skift imellem de tre øvelser 2-4 gange.
Lektion: 1 ud af 12 Rytmisk vejrtrækning og vandret kropsposition Opvarmning 5 min Valgfri. Varm musklerne op i roligt tempo. Rytmisk vejrtrækning 5 min Skift imellem de tre øvelser 2-4 gange. 1. Hold
Læs mereMetoder til sortering af brevduer
Metoder til sortering af brevduer Af Dr. Collin Walker Oversættelse/foto Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Artikel fra bogen The Pigeon af Dr. vet. Colin Walker Brevduen har været brugt til kapflyvning
Læs mereGul/blå ara. Beskrivelse:
Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.
Læs mereDette er et emnet der kan få en hvilken som helst forsamling sejlere ophidset. Alle har en mening og det er sjældent at to meninger er ens.
Om anker, kæder og ankring Dette er et emnet der kan få en hvilken som helst forsamling sejlere ophidset. Alle har en mening og det er sjældent at to meninger er ens. Der er fire elementer der har indflydelse
Læs mere10. Læforhold omkring en nedbørmåler
10. Læforhold omkring en nedbørmåler Nedbør er en af de vanskeligste meteorologiske variable at måle. Der er en række fejlkilder, hvoraf den største er vindeffekten, der hidrører fra vindens påvirkning
Læs mereSTENBRONATUR. Byens måger. Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger
ktivitetsark 2 af 2 Side 1 af 5 yens måger Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger Måger yngler i kolonier, og deres territorium er ofte begrænset til reden og dens nære omgivelser. et er en stor fordel
Læs mereSteen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr.
Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Jeg er ikke meteorolog, - jeg ved kun lidt om dette område. Men det jeg ved - har jeg til gengæld haft urolig meget
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 22. august, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":
Læs mereKapitel 8. Hvad er matematik? 1 ISBN Øvelse 8.2
Kapitel 8 Øvelse 8.2 Til Maria Pia broen bruger vi de tre punkter (0,0), (80,60) og (160,0). Disse er indtegnet i et koordinatsstem og vi har lavet andengradsregression. Og Garabit broen: Øvelse 8.8 Definitionsmængden
Læs merePå uglejagt i Sønderjylland
På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark
Læs mereTAL OG ALGEBRA/GEOMETRI
Navn: CPR: TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI 1. 376 + 2489 = 2. 367 120 = 3. 16 40 = 4. 216 : 12 = Løs ligningen 14. x - 6 = 4 x = 15. 3x = 24 x = Afrund til nærmeste hele tal 5. 21,88 6. 3 3 1 16. 17. 1 4 + 6 6
Læs mereHer skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål.
a. Buens opbygning Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. Buen påvirker pilen med en varierende kraft, der afhænger meget af buens opbygning. For det
Læs mereHjælpeinstruktør Kapitel 9.2
Tips til at komme godt i gang Det er ekstra vigtigt at starte rigtigt med begyndere i kano, fordi det er sværere for dem at se fremskridt, i forhold til kajak. Så for at de ikke mister modet, men derimod
Læs mereBrugsanvisning Risikovurdering
Brugsanvisning Risikovurdering VEDRØRENDE : Mastekran fritstående SAG NR. : 16183 UFØRT AF : Alex Hansen DK Kraner REKVIRENT : ASC Aabenraa Sejl Club 1 12-05-2016 0.0 Indhold 0.0 Indhold...2 1.0 Anlægget...3
Læs merePå træk med ryleflokken
Cases til de forskellige lande Snak om svære ord undervejs. Namibia: Fugleflokken skal flyve over Sahara-ørkenen. Det har været et meget tørt år uden regn, så der er intet vand i vandhullerne. Flokken
Læs mereSkak, backgammon & dam
Skak, backgammon & dam da Spillevejledning Varenummer: 349 582 Made exclusively for: Tchibo GmbH, Überseering 18, 22297 Hamburg, Germany www.tchibo.dk Tchibo GmbH D-22290 Hamburg 92630AB6X6VII 2017-07
Læs mereTrækfugle ved Næsby Strand
Trækfugle ved Næsby Strand Grønsisken Særligt om efteråret kan der være et fint fugletræk ved Næsby Strand. Det er oftest et træk mod vinden. Det vil sige, at jævn vind fra vestlige retninger giver det
Læs mereSkråplan. Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen. 2. december 2008
Skråplan Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen 2. december 2008 1 Indhold 1 Formål 3 2 Forsøg 3 2.1 materialer............................... 3 2.2 Opstilling...............................
Læs mereMellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10
adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne
Læs mereKom-i-gang vejledning opmålingsprogram
Kom-i-gang vejledning opmålingsprogram Billedprislisten Udarbejdet af EG Byg & Installation den 12. marts 2010 Opdateret den 18. februar 2011 Indholdsfortegnelse 1 Gulve... 3 1.1 Opmåling af gulvflade...
Læs mereBrugervejledning for mastekran i Aalborg Lystbaadehavn
Brugervejledning for mastekran i Aalborg Lystbaadehavn Instruktion fredag d.28 September. KL 09.00 10.00 Instruktion lørdag d.29 September. KL 12.00 13.00 KL 14.00 15.00 Mødested: Ved mastekranen Mastekranen
Læs mereaerodynamik kapitel 1
1 aerodynamik kapitel 1 Svæveflyve 1 3 Aerodynamik Kræfter Opdrift Modstand Vingens stallings egenskaber Stabilitet Styring Flutter Flyvning i krumme baner Belastninger Præstationsdata I n d l e d n i
Læs mereESKY LAMA 2. Tillykke med din nye helikopter. 1. Justering
ESKY LAMA 2 Tillykke med din nye helikopter Der er et væld af muligheder med en RC helikopter, som du ikke kan få andre steder med øvelse vil du være i stand til at hover (hænge stille i luften), flyve
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs merePPL(A) Luftfartøjskendskab og flyvelære. 32 spørgsmål, 60 minutter. Elevsæt: 6042 Masterset: 7161
32 spørgsmål, 60 minutter Elevsæt: 6042 Masterset: 7161 Tekst7 Spørgsmål1 point: 1 ID: 29 Højderoret anvendes til at bevæge flyvemaskinen omkring: a) tværaksen. b) højaksen. c) propelaksen. d) længdeaksen.
Læs mereJørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji.
1 Indholdsfortegnelse Brugsanvisning...side 1 Brugervejledning side 2 Tilpasning..side 3 Din første tur...side 3 Justering af sadel styr kæde side 4 Vedligeholdelse og rengøring..side 4 Ekstra udstyr.side
Læs mereWord-5: Tabeller og hængende indrykning
Word-5: Tabeller og hængende indrykning Tabel-funktionen i Word laver en slags skemaer. Word er jo et amerikansk program og på deres sprog hedder skema: table. Det er nok sådan udtrykket er opstået, da
Læs mereVind. Forsøg : Vindenergy 1/12
Vind Af Forsøg : Vindenergy 1/12 Indholdsfortegnelse 1. Generelle facts om vind og vindenergi... 3 Hvilken retning kommer vinden fra?... 3 2. Ideel placering... 5 Forsøg 1:... 7 Teoretisk bestemmelse:...
Læs mereBoxsekstant (Francis Barker) instrumentbeskrivelse og virkemåde
Boxsekstant (Francis Barker) instrumentbeskrivelse og virkemåde Sekstantens dele Figur 1. Boxsekstanten i sit læderetui. Figur 2 Boxsekstanten med etuioverdelen knappet af. Boxsekstanten eller lommesekstanten
Læs mereDovrefjell og Snøhetta i Norge 1999
Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Hovedmålet med vores tur i Dovrefjell var at komme op på toppen af Snøhetta. Snøhetta er et af Norges højeste bjerge 2286 m.o.h. kun ca. 200 meter lavere end det højeste
Læs mereLav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller
Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Det er svært at spå især om fremtiden men ved hjælp af numeriske prognosemodeller, der udregner atmosfærens tilstand flere døgn frem i tiden er det rent
Læs mereSPAM-mails. ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010. Køber varer via spam-mails. Læser spam-mails. Modtager over 40 spam-mails pr. dag. Modtager spam hver dag
SPAM-mails Køber varer via spam-mails Læser spam-mails Modtager over 40 spam-mails pr. dag Modtager spam hver dag 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010 Datapræsentation: lav flotte
Læs mereF3A X-klassen Program og manøvrebeskrivelser
F3A X-klassen Program og manøvrebeskrivelser F3A X-klassen Beskrivelse af manøvrerne for R/C kunstflyvning Alle manøvrer starter i samme højde og på samme linje. Centermanøvrer starter og slutter i samme
Læs mereEffektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier
Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Jørgen Kragh a, Gilles Pigasse a, Jakob Fryd b a) Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, kragh@vd.dk, gip@vd.dk b) Vejdirektoratet, Vejplan- og miljøafdelingen,
Læs mereGRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET
GUIDE 4 Fokus på fokus GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Fokus fordi det er skarpt... 4 Fokus, DOF og bokeh... 5 Auto fokus (AF)... 6 AF, bestem
Læs mereTilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning
Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler
Læs mereSILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO
SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Skoleresultater Side 07 Afsnit 04 SFO-resultater
Læs mereAppendiks 2: Progression i de nationale test og Beregneren
: Progression i de nationale test og Beregneren Følgende appendiks indeholder en sammenligning af testsystemets og Beregnerens progression-visninger. Formålet er at give et indblik i de forskellige måder,
Læs mereFeltkendetegn for klirer
Feltkendetegn for klirer Sommersæson er også vadefuglesæson, mange vadefuglearter yngler nor for Danmark, ja mange helt oppe i eller tæt på Arktis. Der har de en meget kort ynglesæson, og nogle er ikke
Læs mereBrugermanual for Reck MOTOmed viva1
1. Generel information 2. Indstigning og sikring af ben 3. Betjeningsguide 4. Ben indstigningshjælp 5. Symmetritræning 6. Start/stop for bentræner 7. Hastighed 8. Motor styrke 9. Aktiv tilstand 10. Træningsperiode
Læs mereByg selv en lille vindrose
Byg selv en lille vindrose Byggevejledning til vindrose samt tivolimølle med hejsefunktion Formålet med aktiviteten: Byg selv en vindrose er, at lade børn opleve, at de selv kan lave noget inden for vedvarende
Læs mereTræn maven flad med måtten som redskab
Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet
Læs mereMålebord. Målebord instrumentbeskrivelse og virkemåde
Målebord Målebordet består af en bordplade og et trebenet stativ. Tilbehør : en gaffel med lodsnor, en passer, hvidt papir (A3), en diopterlineal, en libelle (vaterpas) og evt. et kompas. Opstilling af
Læs mereKommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm
MEMO To Mio Schrøder Planenergi, Århus 10 July 2017 Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm Dette notat er at betragte som et tillæg til rapporten
Læs mere22,5 x 9,00 139, x 6x 22,5 x 11,75 141,6 271,2 22,5 x 9,00 22,5 x 11,75 I alt 280,8 517,2 Vægtbesparelse - 236,4
` Alufælge Ved brug af aluminiumsfælge reduceres ikke alene egenvægten, men også køretøjets totale roterende masse. Dette resulterer endvidere i en forhøjelse af lasteevnen, da der frigives vægt fra køretøjets
Læs mereMastektomi (Øvelsesprogram)
Mastektomi (Øvelsesprogram) Information Efter operationen og senere under en eventuel strålebehandling kan vævet blive uelastisk og stramt. For at modvirke dette, er det vigtigt at du arbejder med forskydelighedsbehandling.
Læs mereDansk Faldskærms Unions
Dansk Faldskærms Unions SKÆRMFLYVNINGSMANUAL FOR ELEVER Introduktion I dag er det yderst sjældent faldskærmsudstyret, der har ansvaret for faldskærmsulykker. Det er ofte i en fuldt fungerende hovedskærm,
Læs mereInformation Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten.
2015 Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. Dige udvalget. Rev.2 Indledning: Dige udvalget er i samarbejde med bestyrelsen for grundejerforeningen blevet enige om, at udsende denne
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mere