Virksomhedsplan for Produktionsskolen k-u-b-a 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomhedsplan for Produktionsskolen k-u-b-a 2015"

Transkript

1 Virksomhedsplan for Produktionsskolen k-u-b-a 2015 Indhold: Præsentation af skolen og dens værdigrundlag s. 2 Øvrige mål for 2015 s. 4 Vejledning s. 5 Undervisning i grundlæggende færdigheder s. 6 Valgfag s. 6 Ekskursioner og andre aktiviteter s. 6 Skolens værksteder s. 6 - Tekst s. 7 - Foto s. 8 - Grafisk s. 9 - Video s Teater s Musik s Lyd s Bevægelse og sundhed s Køkken s Træ og håndværk s. 16 Nye aktiviteter i 2015 s. 17

2 Præsentation af Produktionsskolen k-u-b-a, dens mål og værdigrundlag Produktionsskolen k-u-b-a startede i januar Skolen har til huse i en ældre ombygget industribygning på Østerbro midt i København, og ligger således rigtig godt i forhold til offentlig transport, hvilket giver et stort optageområde. Skolen er et undervisningstilbud til unge under 25 år, som ikke har en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at kunne begynde på en ungdomsuddannelse. Undervisningen er hold- og værkstedsbaseret og er en kombination af praktisk og teoretisk arbejde samt læring, hvor teorien, så vidt muligt, skal være koblet sammen med praktiske arbejde, så der er en tydelig sammenhæng. Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elev, med fællesskabet i højsæde. Eleven, elevens vejleder og elevens lærer(e) samarbejder om at lave en forløbsplan, som beskriver elevens ophold på skolen og i hvilken retning det fører eleven. Dette tager udgangspunkt i den uddannelsesplan, som eleven har lavet med sin vejleder ved Ungdommens Uddannelsesvejledning. Det er muligt at komme i praktik i op til 8 uger i forbindelse med opholdet på skolen. Skolen har, i et samarbejde med regionens erhvervsskoler og andre produktionsskoler, et tilbud hvor eleverne kan komme i et kombinationsforløb på en erhvervsskole i 2-5 uger, så det er muligt at prøve en erhvervsuddannelse og miljøet på en erhvervsskole inden en eventuelt uddannelsesvalg. Der er løbende optag og udslusning på skolen. Optagelse og målgruppevurdering af eleverne sker i samarbejde med elevens lokale Ungdommens Uddannelsesvejledningscenter. Skolen er løbende i dialog med vejlederne fra Ungdommens Uddannelsesvejledning efter nærmere aftale. Årsagerne til at skolens elever tilhører skoleformens målgruppe er mange. I Aftalen om flere unge i uddannelse og job i daglig tale kaldet Ungepakken angives faglige, personlige og sociale kompetencer, som det nødvendige for at kunne tage en uddannelse. På produktionsskolerne har vi også fokus på udviklingen af samme kompetencer, men sætter dem i rækkefølgen personlige, sociale og faglige da de to første (personlige og sociale) er forudsætninger for den sidste kompetence - faglig udvikling. Desuden har produktionsskolerne i forhold til det at være uddannelsesparat tilføjet endnu en forudsætning for uddannelsesparathed: motivation/lyst til læring. I Ungepakken er faglige, personlige og sociale kompetencer ikke beskrevet nærmere, men produktionsskolernes erfaringer er, at det kan være manglende læse-, skrive- og regnefærdigheder; meget lavt selvværd; psykiske problemer (diagnosticerede og ikke diagnosticerede); manglende evne til at kunne fokusere og til at kunne koncentrere sig; manglende støtte og opbakning hjemmefra; manglende socialt netværk; manglende tillid til uddannelsessystemet; skadeligt forbrug af rusmidler (egne eller familiens) m.m. Ofte er det en kombination af to eller flere af de årsager, som er beskrevet ovenfor. At tilhøre produktionsskolemålgruppen, og dermed ikke umiddelbart være i stand til at profitere af de ordinære uddannelsestilbud og uddannelsesmuligheder, medfører ofte en stor følelse af utilstrækkelighed og rodløshed, og det er hårdt for psyken. På Produktionsskolen k-u-b-a er vi meget bevidste om dette, og vi arbejder med at skabe den fornødne tryghed og ro for eleverne, så de kan finde det, der skal til for dem, så de kommer videre. 2

3 Målet med opholdet er, som nævnt, at styrke elevernes personlige, sociale og faglige udvikling. De skal acceptere, at de er, hvor de er, før vi kan hjælpe dem med at komme videre. Vi arbejder med og for, at de bliver afklarede i forhold til fremtiden herunder i forhold til valg af uddannelse og beskæftigelse. For nogle elevers vedkommende er den første indsats, at de skal lære at forholde sig til, at der overhovedet er en fremtid for dem. At føle at man hører til, at man er accepteret og anerkendt som den man er, at man er velkommen og er en del af sit uddannelsessted at lære at leve i tillid - er af stor betydning for om opholdet bliver en succes eller ej. På Produktionsskolen k-u-b-a har vi en nul-tolerance i forhold til mobning og chikane. Alle skal tale pænt og respektfuldt til og med hinanden og alle har lige meget ret til at være her og til at have en mening. Vi bestræber os på at skabe et meget trygt sted, hvor der er lagt meget vægt på god og respektfuld omgangstone og -form. Vi viser eleverne stor tillid og møder dem, for så vidt det overhovedet er muligt, altid med en positiv attitude. Desuden er vi indstillet på, at nogle har behov for ekstra tid og flere chancer. På Produktionsskolen k-u-b-a bestræber vi os på at få eleverne til at forholde sig til deres problemer, eller det der står i vejen for dem manglende faglige kompetencer, psykiske problemer, sociale problemer, misbrugsproblemer, deres modstand eller manglende lyst til uddannelse mm. Et af vore vigtigste redskaber er tid. Der kan ligge mange års dårlig trivsel bag de unges situation. Det kræver derfor tid at opbygge den tillid, der skal til, for at få en ung til at lukke op, se muligheder og efterfølgende ændre adfærd. De unge skal have tid til at lære den eller de voksne at kende, og de skal forstå, at de kan bruge de voksne. Der er blandt personalet et meget åbent og humanistisk menneskesyn, det er vigtigt for at kunne forstå at disse unge i langt de fleste tilfælde er ganske uden egen skyld i deres livssituation. Individualitet, fællesskab og demokrati. Undervisningen og opholdet er centreret om hver enkelt elev, med stor respekt for den enkeltes personlige situation og behov, og det har skolen stor succes med, bl.a. fordi vi er en overskuelig skole, og vi har meget vægt på individuel vejledning. Vi ønsker, at eleverne er med til at præge skolen og undervisningen på det værksted, de går på. At de deltager aktivt i alle fællesmøder både på værkstedet og på skolen. Vi forlanger også, at eleverne deltager i de forskellige arrangementer, der er for hele skolen, hvad enten det er i forbindelse med undervisning eller sociale arrangementer. Vi arbejder meget med at fremme elevernes demokratiforståelse på alle niveauer, lige fra små forhold på værkstederne til fælles afgørelser for hele skolen og dermed for den demokratiske styreform i det danske samfund. På skolen oprettes på elevernes ønske et deltagerråd, hvor der skal være repræsentanter fra alle værksteder. Deltagerrådet er elevernes eget organ, hvor de kan drøfte forskellige forhold som optager dem og rette henvendelse videre, hvis der er forhold de ønsker ændret, belyst og/eller bedret, men 3

4 deltagerrådet kan også planlægge og afholde forskellige sociale arrangementer i samarbejde med skolen. Desuden kan deltagerrådet benyttes som repræsentation for skolens elever, hvis skolens ledelse eller lærere ønsker at spørge nogle elevrepræsentanter i forbindelse med drøftelse af forhold der ønskes ændret f.eks. i forbindelse med sundhedspolitik. Deltagerrådet kan også inddrages i forskellige evalueringer og/eller undersøgelser, som skolen ofte inddrages i eksternt. På skolen tilrettelægges forskellige debatskabende arrangementer. F.eks. i forbindelse med valg (kommunale, folketing) arrangerer skolen dialog- og debatmøder med debattanter udefra, hvor eleverne i dagene op til mødet drøfter forskellige emner og temaer i forbindelse med valget sat i forhold til deres liv og hverdag. På den måde er de klar over, hvad der skal debatteres er forberedte, så de kan deltage aktivt. Der arrangeres også andet f.eks. i forhold til unge og uddannelse, unge og kulturtilbud, unge og integration m.m. Øvrige mål for 2015 En del af ovenstående er løbende udviklingsprocesser, tilbagevende begivenheder og arrangementer. Desuden har vi for 2015 følgende mål: - Fortsat arbejde med at gøre skolen og skoleformen mere synlig og forankret både lokalt i København, men også i regionen. Skolen har fra 2011 været kommunalt forankret i Børne- og Ungdomsforvaltningen, hvor også Ungdommens Uddannelsesvejledning er placeret. Det har medført et tættere samarbejde med Forvaltningen og UU, hvilket forventes at fortsætte i I 2012 ansatte Københavns Kommune en Ungechef og oprettede et kontor for Ungdom, hvor produktionsskolerne er placeret. Produktionsskolen k-u-b-a har og ønsker forsat god dialog og samarbejde med dette kontor. - Fortsætte arbejdet med skolens profil, som en skole med fokus på elevernes sundhed og trivsel fysisk og psykisk. I 2011 nedsatte skolen sit eget sundhedsudvalg og har ansat egen sundhedsguide. Dette arbejde fortsætter i Skolen har etableret et samarbejde med Headspace, som er et tilbud om anonym rådgivning til unge med problemer af forskellig art. - Støtte op om og bidrage til at videreudvikle samarbejde med lokale erhvervsskoler med tilbud om meritgivende kombinationsforløb for elever, der har gået på skolen mere end tre måneder. - Fortsat arbejde for at videreudvikle og styrke samarbejder med andre kompetencegivende ungdomsuddannelser (HF og gymnasiet). - I 2011 indledte Produktionsskolen et godt samarbejde med Københavns Kommunale Ungdomsskole om undervisning i grundlæggende færdigheder i dansk og matematik. Dette arbejde er udvidet med engelsk fra september Samarbejdet giver skolen mulighed for at elever med behov og interesse herfor har mulighed for at tage folkeskolens afgangsprøver i hhv. dansk, matematik og engelsk mens de går på skolen, et tiltag der er fokus på fra skolens samarbejdspartnere. - Produktionsskolen k-u-b-a har fra november 2012 fået stillet en psykolog til rådighed én dag om ugen af PsykiatriFonden, som led i Fondens Erhvervsskoleprojekt. Dette gode samarbejde fortsætter i Fortsat deltage i de udvalg og nævn, som skolen inviteres med i og til. 4

5 - Forstanderen fra produktionsskolen Kuba er repræsenteret i forstanderkredsens forskellige udvalg bl.a. i PR udvalg og i et Benchmarkingsudvalg - Gennem 2015 have fokus på at elever udvikler sig bedst, når lærerne har tydelige og høje faglige forventninger til dem. Dette indsatsområde er udvalgt af skolens lærere, blandt flere anbefalinger fra Det Nationale Forskningscenter For Velfærd. - At arbejde for en god implementering af den nye arbejdstidsaftale baseret på tillidsfulde relationer, hvor lederens rolle ændres. - At være åben for de muligheder, der viser sig for skolen og skoleformen i forbindelse med erhvervsskolereformen, herunder den kombineret ungdomsuddannelse. - Forsat have fokus på, at mindre afsluttende opgaver og produktion er vigtige pædagogiske virkemidler på en produktionsskole. Vejledning På produktionsskolen k-u-b-a vægtes vejledning meget højt og skolen har ansat 2 vejledere på fuldtid til at varetage denne funktion. Al vejledning bygger på tillid, respekt, ligeværdighed og anerkendende dialog. Vejledning er en basisydelse til og for eleverne - et vigtigt omdrejningspunkt i samarbejdet med og omkring dem. Eleverne får fra starten af deres ophold, vejledning i forbindelse med optagelse og kort tid efter, når de skal lave deres forløbsplan, hvor skolens vejledere er i dialog med elevernes uu-vejleder i den udstrækning, det er nødvendigt. Igennem hele deres skoleophold er der opfølgende vejledning minimum hver tredje måned, enten med vejlederen alene eller som trekantsvejledning, hvor elevens lærer også deltager. I forbindelse med praktik, kombinationsforløb og udslusning er der også vejledning. Skolen følger eleverne i min. 3-4 måneder efter de er stoppet på skolen, og i den forbindelse får de også vejledning, selvom de i princippet ikke er indskrevet. Desuden er der løbende en del samtale og vejledning i forbindelse med andre (ofte personlige) forhold. Fra august 2012 skal produktionsskoler udstede kompetencebevis til alle elever, når de stopper på skolen. Der arbejdes løbende på at gøre dette til et aktiv for alle.. Undervisning i grundlæggende færdigheder På Produktionsskolen k-u-b-a tilbydes undervisning i grundlæggende færdigheder i dansk, matematik og engelsk til elever med behov for det. Tilbuddet er frivilligt. Såfremt eleverne ønsker det, kan de afslutte undervisningen med eksamen svarende til 9. eller 10. klasse. Undervisningen er tilrettelagt i samarbejde med Københavns Kommunale Ungdomsskole, hvis lærere kommer på Produktionsskolen k-u-b-a og afvikler undervisningen. Ligeledes er det Københavns Kommunale Ungdomsskole, der indstiller til, tilrettelægger og afvikler eksamen. Et rigtig godt samarbejde. Valgfag På skolen er der valgfag tre timer om ugen i fire perioder på et år, på tværs af værkstederne. Her tilbydes forskellige fag, hvoraf eleverne skal vælge ét pr. gang. Formålet med disse valgfag er, at eleverne skal lære andre elever, end dem de går på værksted med, at kende, og at de skal arbejde med andre fag end faget på deres værksted. 5

6 Der tilbydes som regel 9-10 forskellige fag ad gangen. 3-5 af fagene er fag med mulighed for fysisk aktivitet under en eller anden form, da vi på Produktionsskolen k-u-b-a ønsker at arbejde for, at elevernes fysiske form bedres eller vedligeholdes, mens de går her. Nogle af værkstedernes fag kan være repræsenteret i udbuddet af valgfag, men er primært ment som et tilbud til de elever, der ikke arbejder med det fag til daglig, eks. sort/hvidfoto for begyndere. Som eksempler på valgfag kan nævnes: Turist i København (historiske byvandringer med små oplysende foredrag), svømning, yoga, skating, carpoeira, afspænding, badminton, fodbold, filmklub/analyse, Photoshop, croquistegning/maling, dans, selvforsvar, 1. hjælp, guitar for begyndere, kor/stemmetræning mm. Ekskursioner og andre aktiviteter Skolen laver flere gange om året ekskursioner, enten for alle elever på én gang eller flere værksteder sammen. Det er til fag-relevante udstillinger, forestillinger, uddannelsesmesser eller uddannelsesinstitutioner. Disse arrangementer går under fællesbetegnelsen kulturarrangementer, og der skal gerne være et oplæg eller en form for indførelse i emnet for arrangementet inden enten samlet eller på værkstederne. Gerne en gang om året arrangeres i fællesskab et stort projekt, hvor alle skolens værksteder, så vidt muligt, inddrages i arbejdet. Det kan være om et større tema, som der kan laves teater, musik, billeder og grafik til, gerne i forbindelse med åbent hus-arrangementer, hvor alle værksteder samles om at invitere familie, venner, bekendte og interessenter ind på skolen, for at se og opleve elevernes forskellige arbejder og deres skole. Skolens værksteder Værkstedernes fagudbud skal styrke elevernes faglighed men også udvikle og styrke elevernes personlige og sociale kompetencer. På værkstederne skal eleverne have muligheder for at prøve deres evner og kunnen i kendte og trygge rammer. Det ene er forudsat det andet. Fagene er praktiske, ikke-boglige fag med hovedvægt på kommunikation, medie, formidling, kropslighed, idræt, kunst, mad/ernæring, håndværk og kultur. Skolen udbyder fag, som er fremherskende i en storby. Fagområder, som er og spiller en vigtig rolle i unges liv og i storbyomgivelsernes erhvervs- og kulturliv. Desuden er det fagområder, hvor der ikke nødvendigvis kræves en længerevarende uddannelse for at finde beskæftigelse. Skolens værksteder, som gennemgås neden for er: - Tekstværksted - Fotoværksted - Grafisk værksted - Video værksted - Teaterværksted - Musikværksted - Lydværksted - Bevægelse og sundhed - Køkkenværksted - Træ og håndværk 6

7 Tekstværksted: På Tekstværkstedet produceres tekst til brug indenfor alle tænkelige medier. Værkstedets hovedemner er kommunikation og journalistik. En stor del af elevernes arbejde er produktioner til Produktionsskolebladet p.s., et ungdomsmagasin, som udgives to gange om året af Produktionsskolen k-u-b-a og som en del af landets produktionsskoler abonnerer på. Bladet sendes desuden til forskellige samarbejdspartnere. Eleverne leverer stof i form af artikler, anmeldelser, features, reportager, portrætter og interviews. Elevernes arbejder også med fiktionsskrivning, som f.eks. lyrik, kortprosa, noveller eller større tekstprojekter. Eleverne lærer desuden at benytte den særlige teknik det særlige sprog, som fungerer godt, når man skal formidle via Internettet. I samarbejde med Teaterværkstedet laver eleverne også dramatekster, som de i samarbejde med elever fra Teaterværkstedet, opfører ved readings, hvor de skabte karakterer får liv og iscenesættes. Enkelte af disse tekster indspilles i samarbejde med skolens Lydværksted, som små radiospil. Der lægges også vægt på mundtlig formidling, oplæsning - herunder poetry slam -, fortælleteknik, interviewteknik, samarbejde og koordinering. Produktionsmulighederne er bl.a.: Journalistiske opgaver til eget medie Produktionsskolebladet p.s., lokalaviser og blade. Noveller, digte og antologier til salg Tekstudformning i PR-materiale Hjælp til andre elever på skolen i jobsøgning og CV-fabrikation Manus til små film og videoer, teaterstykker og hørespil Salg af artikler til ungdomsblade som Gaffa, Chili, og Tjek m.v. Uddannelses- og erhvervsmuligheder: Arbejdet på værkstedet giver eleverne færdigheder, inspiration, lyst og motivation til bl.a. at søge videre uddannelse inden for EUD-indgangene: 1. Omsorg, sundhed og pædagogik 2. Kontor, handel og forretningsservice 3. Fødevarer, jordbrug og oplevelser 4. Teknologi, byggeri og transport Fotoværkstedet: På Fotoværkstedet produceres der billeder, og der undervises i de tekniske såvel som billedmæssige aspekter af det fotografiske medie. Produktionerne er meget varierede: Fra portrætfotografi for private, over dokumentar- og reportageopgaver, til fotografi til brug for reklame og formidling. En fast og løbende produktionsopgave er fremstilling af redaktionel fotografi til bladet p.s., som skolen udgiver to gange årligt. Desuden sælges fotografier som værker i form af 7

8 færdigindrammede billeder. Den tekniske platform er almindelig digital fotografi. Næsten alle elever starter uden at have andre forudsætninger end basal fritidsfotografering ofte kun på en mobiltelefon. De bliver på værkstedet undervist i fagets tekniske grundbegreber, så de kommer til at beherske den fotografiske teknik på et niveau, der gør det muligt at løse opgaverne på værkstedet. Eleverne bliver bl.a. i stand til: Kvalificeret at betjene et digitalt spejlreflekskamera. At betjene flash-anlæg og andet lys-udstyr. Foretage lys-sætning til forskellige typer foto-opgaver i studie. At foretage billedbehandling i Photoshop. At overskue et større billedmateriale og foretage udvalg til slut-brug. At færdiggøre billed-filer til tryk eller fotoprint. For at give indsigt i fotografiets tekniske rødder undervises også i gammeldags analog sort-hvidteknik, hvor man stifter bekendtskab med mediet i dets oprindelige form og lærer at udføre den analoge proces, fra filmen sættes i kameraet og efterfølgende fremkaldes til fremstilling af det færdige billede i mørkekammer. Sideløbende med værkstedets produktioner arbejdes også med projekter og opgaver, hvorigennem eleverne afprøver mange forskellige facetter af mediet. Der stilles opgaver indenfor en række genrer fra portrætfotografi til bl.a. arkitektur, reportage, iscenesat fotografi, produktfotografi mv. Disse opgaver såvel som produktionsopgaver afsluttes altid med en fælles gennemgang af det færdige billedmateriale. Dette giver eleverne en bevidsthed om billeders virkemidler og derigennem udvikles de også som fotografer. Samtidigt er billedgennemgangene vigtige som fælles aktivitet for holdet, og for mange er det også en træning i at ytre sig mundtligt i en gruppe og lære at tage mod kritik. Arbejdet med fotografi udøves traditionelt meget individuelt, da det også er en del af fagets natur. På fotoværkstedet varieres fra dette, ved at eleverne i mange arbejdsforløb sættes sammen om at løse opgaverne, så de kan udveksle erfaringer i selve arbejdsprocessen, støtte hinanden og ikke mindst lære at arbejde sammen. Selvom der er løbende optag, er der faste temaer/forløb og især teknisk undervisning, som alle skal igennem for at kunne beherske faget tilstrækkeligt. Når det er muligt, sættes ældre elever til at undervise og hjælpe nye elever med indføringen i de nødvendige teknikker. Mulige produktionsopgaver på fotoværkstedets er bl.a.: Billedjournalistiske opgaver til lokalaviser og blade (herunder Produktionsskolebladet p.s.) Fotodokumentation af koncerter, forestillinger, begivenheder og udstillinger på skolen. Skolefotoportrætter til skolens elevportræt-galleri. Portrætfotos og andre små opgaver for private, -opgaver som ikke konkurrerer med erhvervet. Levering af billedmateriale for at dokumentere forskellige arrangementer på institutioner i 8

9 lokalområdet. Fotos til PR-, salgsmateriale (internt og eksternt). Produktion til salg på udstillinger. Opgaver for skoler og andre offentlige institutioner. På værkstedet undersøges i øjeblikket muligheden for at udvide rækken af produktionsopgaver, bl.a. med udgangspunkt i et nyligt afholdt branchemøde med andre produktionsskoler. Idéerne omfatter bl.a. : Produktion af fotoudstillinger udenfor k-u-ba, f.eks. på erhvervsskoler og lign. Afprøve at afsætte elevbilleder via Colorbox, som er en slags billedbureau på nettet. Øge indsatsen for at skaffe de typer af jobs, som vi ved, er overskuelige og håndterbare for eleverne: F.eks. portrætfotos til private, illustrationsbilleder til tekster i redaktionelle sammenhænge, promotionbilleder til bands m.v., dokumentationsbilleder for foreninger, organisationer og institutioner. Uddannelses- og erhvervsmuligheder: Arbejdet på værkstedet giver eleverne færdigheder, inspiration, lyst og motivation til bl.a. at søge videre uddannelse inden for EUD-indgangene: 1. Omsorg, sundhed og pædagogik 2. Kontor, handel og forretningsservice 3. Fødevarer, jordbrug og oplevelser 4. Teknologi, byggeri og transport Fotoværkstedets fag og arbejde retter sig også mod de ordinære ungdomsuddannelser såvel som Malmö Mediegymnasium samt fotografilinjerne på Daghøjskolen Vera og daghøjskolen Københavns Film og Fotoskole og for nogle elever Fotoskolen Fatamorgana. Grafisk værksted: På Grafisk værksted arbejdes der med et bredt udvalg af de grafiske discipliner lige fra digital computergrafik til tegning, maling og unikatryk. Når der arbejdes med de tegning og maling, vil der blive lagt vægt på de grundlæggende tegne og maleteknikker som proportionstegning, lys og skyggelægning, komposition, perspektivtegning, stregtegning og farvelære. Eleverne arbejder også med forskellige malemetoder og materialer, primært indenfor akryl og akvarelmaleri. Indenfor unikatryk arbejder vi med plantryk, høj- og dybtryk. Ved dybtryk kan der efterfølgende arbejdes videre med farvelægning og collage-sampling. Vi trykker på en kobbertrykspresse, men arbejder også en gang årligt med serigrafitryk på tekstil. Med den digitale grafik vil arbejdet primært foregå på computere, hvor der vil blive arbejdet med alt lige fra almindelig tekstbehandling til opsætning af lay-out. En naturlig del af dette er også at scanne fotografier eller andet billedmateriale (gerne egne tegninger/billeder) ind, for derefter at viderebehandle dette i et billedbehandlingsprogram. På værkstedet lærer eleverne Indesign, Illustrator og Photoshop på et niveau så de kan gøre brug af alle programmerne når vi producerer tryksager. 9

10 Tryksagerne kan f.eks. være plakater, postkort, foldere og cd-covers. I samarbejde med Tekstværkstedet og Fotoværkstedet arbejdes to gange årligt med at udgive og videreudvikle Produktionsskolebladet p.s. Dette arbejde indebærer, udover idéudvikling og layout, også arbejde med typografi og ikke mindst illustrationer der understøtter teksternes budskaber. Alle skal præsenteres for og arbejder med de forskellige emner, teknikker og arbejdsopgaver, der er på værkstedet, men der er også mulighed for at specialisere sig, hvis eleven har særlig lyst og evner til at arbejde med en eller enkelte af de discipliner, der er på værkstedet. Produktionsmulighederne er bl.a.: Produktion af flyers og plakater til skolens arrangementer Produktion af flyers og plakater til salg til lokale institutioner Produktionsskolebladet p.s. Produktion af CD-omslag og booklets til Musikværkstedets produktioner Produktion af Præsentationsbøger (Portefolio) i samarbejde med Fotoværkstedet Design af logoer og diverse skilte (internt og eksternt) Salg af produktioner til udstillinger og arrangementer Malerier og andre kunstværker til udsmykning af forskellige institutioner Udformning af dukker til film i samarbejde med tekst- og videoværkstedet. Mønsterdekoration til diverse produkter f.eks. genbrugsdåser. Udformning af etiketter til Køkkenværkstedets salg af produkter på glas med illustrationer i akvarel. Uddannelses- og erhvervsmuligheder: Arbejdet på værkstedet giver eleverne færdigheder, inspiration, lyst og motivation til bl.a. at søge videre uddannelse inden for EUD-indgangene: 1. Omsorg, sundhed og pædagogik 2. Kontor, handel og forretningsservice 3. Fødevarer, jordbrug og oplevelser 4. Teknologi, byggeri og transport Grafisk værksteds fag og arbejde peger desuden også mod de ordinære ungdomsuddannelser samt linien for visuel kommunikation på Danmarks Designskole eller Professionsbachelor på mediehøjskolen. Videoværkstedet På Videoværkstedet arbejdes med levende billeder. Der laves mange forskellige videoproduktioner; Korte fiktionsfilm, musikvideo, dokumentarfilm, kunstfilm og reklamefilm. Vi har gennem tiden lavet nogle større projekter såsom en Julekalender med afsnit til hver (skole)dag i december (2010 og 2012) værkstedspræsentationer af alle kuba s værksteder (2011) og en times program for de lokale TV-stationer TV-Ø og TV-vest (2010). Derudover har vi deltaget (og vundet priser) på Zoom festival og 60seconds (festival i metroen). 10

11 Videoværkstedet er et teknisk krævende værksted hvor der undervises i både lyd og billede. Ud over al håndværket med at optage, klippe, redigere, m.v. er der på Videoværkstedet også en teoretisk og fortælleteknisk del af undervisningen. Verden i dag er mere end nogensinde præget af video og levende billeder og på Videoværkstedet har vi samtaler og gruppedrøftelser om mediet i forbindelse med historie, politik, etik, sprog og rettigheder. Videoværkstedet fungerer som et eksperimentarium for levende billeder vi opfordrer eleverne til at inddrage deres personlige interesser og drømme i arbejdet med video alt er muligt når energien er rigtig. Vi har en præsentationsplatform på hvor man kan se vores hidtidige produktioner. Arbejdet på Videoværkstedet kræver koordinering og samarbejde. En stor del af opgaverne skal løses i samarbejde med andre værksteder. Eleverne får indblik i hvordan forskellige roller agerer i et professionelt workflow. Arbejdet på værkstedet giver eleverne færdigheder, inspiration, lyst og motivation til at søge videre uddannelse. EUD-indgangene: 1. Omsorg, sundhed og pædagogik 2. Kontor, handel og forretningsservice 3. Fødevarer, jordbrug og oplevelser 4. Teknologi, byggeri og transport Film og TV uddannelser i Danmark og udlandet. Videoværkstedets fag og arbejde peger også mod de ordinære ungdomsuddannelser Gymnasium og HF Teaterværksted: Arbejdet i dette værksted er rettet mod produktion af forskellige former for teaterforestillinger. Centralt for disse produktioner, er at alle elever er med i alle processer, fra ideen til stykket opstår, til det opføres. Alle får mulighed for at arbejde med kostumer, manuskript, PR-materiale m.m. Det centrale på teaterværkstedet er, at alle er med til at udforme produktet, at alle indgår i et arbejdende fællesskab og får en forståelse for, at alle funktioner er nødvendige for at produktionen kan fremstå som et hele hvilket kan overføres til utallige andre arbejdsprocesser. Der vil, alt efter elevernes ønsker og behov bl.a. blive arbejdet med følgende discipliner: Manuskriptudformning, ideer til scenografi, opbygning af kulisser & scene, forskellige skuespilteknikker, improvisation, dans og rytmisk træning, instruktion, PR-arbejde (materiale og distribution), scenelys, lydteknik, retorik, oplæsningsteknik, fysisk træning, sang og stemme. Andre aktiviteter: Ekskursioner og besøg på diverse uddannelsesinstitutioner. Praktik på og samarbejde med andre skoler og institutioner i forbindelse med temauger. Desuden tager eleverne sammen med andre værksteder på messer, udstillinger og lignende. 11

12 Produktionsmulighederne er bl.a.: Teaterforestillinger til fremvisning for publikummer på skolen Lege og arbejde med børn og unge fra lokale institutioner Skoleteater Medhjælp ved arrangering og afvikling af lokale velgørenheds- og kulturbegivenheder Events og happenings for at tiltrække opmærksomhed til forskellige begivenheder (ex. Dansk Flygtningehjælps Landsindsamling og Red Barnet-arrangementer) Uddannelses- og erhvervsmuligheder: Arbejdet på værkstedet giver eleverne færdigheder, inspiration, lyst og motivation til bl.a. at søge videre uddannelse inden for EUD-indgangene: 1. Omsorg, sundhed og pædagogik 2. Kontor, handel og forretningsservice 3. Fødevarer, jordbrug og oplevelser 4. Teknologi, byggeri og transport Teaterværkstedets fag og arbejde peger desuden også mod de ordinære ungdomsuddannelser, skuespilleruddannelsen, afspændings- og fritidspædagoguddannelsen og andre seminarieuddannelser samt arbejde som pædagogmedhjælper, klubmedarbejder og lign. Musikværksted: Samarbejdet er i centrum på dette værksted. Der stilles krav til den enkelte om engageret deltagelse, selvstændighed og respekt over for den gruppe og de mennesker, der samarbejdes med. Der er mange og varierede aktiviteter på værkstedet og som følge heraf, en ganske afvekslende hverdag. Der er meget fokus på at den enkelte elev, orkestrene og det samlede værksted fungerer godt. Omdrejningspunktet på værkstedet er, udover at bliver præsenteret for og arbejde med ny musik, at komme ud og optræde og at lave musikproduktioner. Musikværkstedet spiller mange og forskelligartede koncerter. Værkstedet deltager også i og laver projekter, hvor eleverne står for at skrive tekst og musik til f.eks. teaterstykker, musicals og små film evt. i samarbejde med Tekst- og Lydværkstedet Hverdagens primære fokusområde er sammenspil. Når det er sagt, kan hverdagen være meget afvekslende inden for musikkens rammer. Musikværkstedet arbejder bl.a. med fremførelse, lyd, fortolkning/udtryk og kreativitet. Desuden arbejdes der med: rytmisk træning, musikteori, hørelære, komposition af egne numre, studieindspilninger, liveindspilninger, vokal masterclass, instrumental sessions, tilbud om vejledende prøver (forberedelseskurser, MGK, konservatoriet). I alt, hvad der foregår, er der fokus på, at hver enkelt elev, orkestrene og hele værkstedet fungerer godt sammen og at al samarbejde og undervisning foregår i en respektfuld og anerkende omgangsform og - tone. 12

13 På Musikværkstedet arbejdes målrettet med repertoire til forskellige typer spillejobs. Det kan f.eks. være festmusik til skolens afslutningsfester, børnemusik til inddragende koncerter i lokale børnehaver, un-plugged (dæmpet akustisk) til receptioner og egne kompositioner i forbindelse med studioindspilninger. Koncertvirksomhed kan medføre at noget af skoletiden ligger eftermiddag og aften. Produktionsmulighederne er bl.a.: Koncerter, teaterkoncerter samt tilrettelægge og afholde små festivaller. Spillejobs på skoler, gymnasier, seminarer, fritidshjem, børnehaver, fængsler, cafeér, festivaler m.v. Musikværkstedet producerer også musik til: receptioner, konferencer o.lign. Desuden samarbejdes med lokale skoler og institutioner, som laver forestillinger, når dette er muligt. I den forbindelse sker det, at Musikværkstedet er medskriver på tekst og musik og spiller til forestillingerne, sammen med eleverne og lærerne der. Uddannelses- og erhvervsmuligheder: Arbejdet på værkstedet giver eleverne færdigheder, inspiration, lyst og motivation til bl.a. at søge videre uddannelse inden for EUD-indgangene: 1. Omsorg, sundhed og pædagogik 2. Kontor, handel og forretningsservice 3. Fødevarer, jordbrug og oplevelser 4. Teknologi, byggeri og transport 5. Musikværkstedets fag og arbejde peger desuden også mod de ordinære ungdomsuddannelser og som musiker- og lydtekniker/tonemesteruddannelserne på konservatorierne, fritidspædagoguddannelsen, lærerseminariet. Desuden som elev hos instrumentmager samt arbejde som pædagogmedhjælper, klubmedarbejder, musiker, lydmand, roadie, ekspedient i musikbutik (engros/detail), mm. Lydværkstedet Her laves lydproduktioner under alle former. På værkstedet arbejdes med mange forskellige indspilningsformer fra analoge indspilninger på 24-spors båndoptager til digitale indspilninger med samplere og computere som arbejdsredskaberne. Produktionsopgaverne er en blanding af interne opgaver for de andre værksteder i huset, hvor der kan være behov for små digitale lydspor til hjemmesider og demo-cd er for musikværkstedet. Derudover tager værkstedet sig også af eksterne kunder, hvor opgaverne typisk kan være indspilning af trommer, vokal eller lignende til videreproduktion. Værkstedet tager også ud og laver lyd til Musikværkstedets koncerter. 13

14 I forbindelse med arbejdet på værkstedet bliver der også arbejdet med den teoretiske del af lydproduktion. Fysik omkring lydbølger og den elektriske del, når lyd skal transformeres til magnetisme på bånd eller binære tal på en CD. At arbejde i et studie kræver en del træning i overblik og administration, og at der arbejdes med at holde orden og overblik i forbindelse med opstilling af instrumenter og mikrofoner, de forskellige effekter, der benyttes, samt at holde styr på hvad der er på de forskellige bånd og de forskellige spor i en produktion. Produktionsmulighederne er bl.a.: Indspilning af demo-cd er Indspilning af radiojingler Indspilninger af radio/hørespil Indspilning af lydspor til WEB-sider Indspilning af ringetoner til telefoner Livelyd til koncerter og andet. Uddannelses- og erhvervsmuligheder: Arbejdet på værkstedet giver eleverne færdigheder, inspiration, lyst og motivation til bl.a. at søge videre uddannelse inden for EUD-indgangene: 1. Omsorg, sundhed og pædagogik 2. Kontor, handel og forretningsservice 3. Fødevarer, jordbrug og oplevelser 4. Teknologi, byggeri og transport Lydværkstedets fag og arbejde peger desuden også mod de ordinære ungdomsuddannelser og som musiker- og lydtekniker/tonemesteruddannelserne på konservatorierne, fritidspædagoguddannelsen, lærerseminariet. Desuden som elev hos instrumentmager samt arbejde som pædagogmedhjælper, klubmedarbejder, musiker, lydmand, roadie, ekspedient i musikbutik (engros/detail), mm. Bevægelse og sundhed På værkstedet er det at bruge hele kroppen i fokus. Der veksles mellem konkrete fysiske udfoldelser og afspænding til teoretisk undervisning i fysiologi, psykologi samt beslægtede fag som f.eks. kost og ernæring. På værkstedet arbejdes der med at udfordre og udforske kroppens mange muligheder, og med at være nysgerrig i forhold til hvad kroppen kan og hvordan det, at være fysisk aktiv, har en positiv virkning og indflydelse på mange forhold i og omkring en. En vigtig pointe er, at det er nysgerrigheden og lysten til fysisk aktivitet, som er styrende, ikke at vedligeholde og forbedre i forvejen tilegnede evner og kompetencer. På værkstedet er der faste gennemgående temaer og emner, men eleverne har også mulighed for at påvirke indholdet i samråd med de andre elever og lærerne. 14

15 Ernæring, fælles opvarmning/grundtræning, afspænding, udstræk, undervisning i anatomi er nogle af de faste emner, og så vil der være forskellige fysiske temaer, som f.eks. kan være parkour, carpoeira, forskellige former for lege, vandsport og meget mere. De faste daglige rutiner vil dog tage udgangspunkt i dans, akrobatik, karate, aikido, meditation og løb. Værkstedet tager på ekskursioner i og uden for skoletid for at deltage i forskellige sportsarrangementer enten som aktivt udøvende eller som tilskuere. Fælles for meget af arbejdet på værkstedet er at der lægges op til nysgerrighed, positiv tilgang og samarbejde. Produktionsmulighederne er bl.a.: Levere (morgen- og pausegymnastik) ugentlig gymnastik til skolens værksteder på skift. Levere opvisninger i forskellige fysiske discipliner Være arrangører/medarrangører til sportsarrangementer Uddannelses- og erhvervsmuligheder: Arbejdet på værkstedet giver eleverne færdigheder, inspiration, lyst og motivation til bl.a. at søge videre uddannelse på EUD som: Social- og sundhedshjælper Social- og sundhedsassistent Pædagogisk Assistentuddannelsen Fitnessinstruktør Eventkoordinator Sundhedsservicesekretær Køkkenværksted I køkkenet er undervisningen og det daglige arbejde centreret omkring fremstilling og servering af et dagligt måltid for skolens elever, personalet og eventuelle gæster. Arbejdet med at forberede og fremstille mad indeholde mange vigtige arbejdsgange og læringspotentialer, som kan anvendes og give styrker i mange andre sammenhænge ud over de åbenlyse i forbindelse med madlavning. Der vil være en del praksisundervisning i forbindelse med menuplanlægning og indkøb, hvor eleverne inddrages, og der vil være teoretisk undervisning og hygiejne. Køkkenværkstedet arbejder ud fra årstidens råvarer og gerne danske råvarer. Der vil også altid være tilbud til vegetarer, og der tages også andre specielle hensyn, f.eks. i forhold til allergi mm. Eleverne på køkkenværkstedet vil tage på virksomhedsbesøg hos forskellige leverandører, på høst- og frugtplukningsekskursioner, samt besøg på de undervisningssteder, som er relevante, såfremt der er elever, som overvejer at vælge beslægtede erhverv efter produktionsskolen. 15

16 Endelig vil eleverne også få mulighed for at løse andre opgaver i form af cateringvirksomhed for skolen og andre eksterne kunder, samt lave særlige retter (à la carte) til og for hinanden. Produktionsmulighederne er bl.a.: Levere morgenmad og morgenmadsprodukter til skolen Levere et måltid til alle på skolen tirsdag - fredag ved middagstid. Cateringopgaver for skolen ved besøg og arrangementer Cateringopgaver til eksterne kunder Fremstilling af produkter til salg Uddannelses- og erhvervsmuligheder: Arbejdet på værkstedet giver eleverne færdigheder, inspiration, lyst og motivation til bl.a. at søge videre uddannelse inden for erhvervsuddannelserne til: Kok Catering Slagter Gastronomiassistent Smørrebrødsjomfru Ernæringsassistent Ernæringshjælper Tjener Receptionist Hotel- og fritidsassistent Køkkenværkstedets fag og arbejde peger desuden også mod de ordinære ungdomsuddannelser. Desuden arbejde som pædagogmedhjælper og klubmedarbejder. Træ og håndværk I værkstedet Træ & Håndværk arbejder eleverne med forskellige håndværksfag. Det er værkstedets opgave, i samarbejde med pedellerne, at servicere skolens ejendom indvendigt og udvendigt, samt stå for små renoveringsopgaver og ombygninger. Eleverne får et bredt kendskab til diverse værktøj og maskiner, samt muligheden for at afprøve forskellige håndværksmæssige grundprincipper inden for tømrer/snedker, maler, murer og ejendomsvedligeholdelse. Eleverne opnår kendskab til forskellige materialetyper, deres egenskaber og anvendelse. Et af værkstedets fremadrettede fokusområder er at bygge i træ, og gerne genbrugsmaterialer. Bl.a. bygge stole, bænke, borde, reoler, kulisser, fuglekasser m.m. af gamle massive fyldningsdøre samt gamle paller. Målet er at eleverne har deres eget møbelprojekt, som de kan kombinere med den daglige vedligeholdelse af skolen. Møbelprojektet kan forhåbentlig være med til at motivere eleverne og give dem en fornemmelse af, at bygge noget til sig selv og andre. Møblerne kan evt. sælges eller udstilles til skolens åbent hus arrangementer. Såfremt det er muligt, kan værkstedet også levere produktioner og ydelser ud af huset for og til eksterne kunder. 16

17 Et af målene med arbejdet på værkstedet er, at eleverne skal udvikle ansvarlighed, samarbejdsvillighed og respekt over for hinanden og håndværksfagets arbejdsområde. Eleverne vil, i forbindelse med opgaver, blive gjort opmærksom på de forskellige krav, der er til korrekt arbejdsmiljø så deres bevidsthed herom skærpes. I forbindelse med løsning af de forskellige opgaver vil eleverne inddrages i planlægning af opgaver, samt i hvorledes opgaverne løses på hurtigste og bedste vis. Værkstedets produktioner er bl.a.: - Vedligeholdelse af skolen - både udvendigt og indvendigt. - Bygge stole, borde, bænke, kulisser, fuglekasser m.m. af genbrugsmaterialer. -Forefaldende praktiske opgaver i forbindelse med afvikling af kulturarrangementer, koncerter, undervisning og evt. møder med eksterne samarbejdspartnere. Uddannelses- og erhvervsmuligheder: Arbejdet på værkstedet giver eleverne færdigheder, inspiration, lyst og motivation til bl.a. at søge videre uddannelse inden for EUD-indgangene: 1. Omsorg, sundhed og pædagogik 2. Kontor, handel og forretningsservice 3. Fødevarer, jordbrug og oplevelser 4. teknologi, byggeri og transport Nye aktiviteter i Den kombineret ungdomsuddannelse. August 2015 igangsætter Undervisningsministeriet den kombineret ungdomsuddannelse, som er et 2 årigt uddannelsesforløb. I udbudsområde København, Frederiksberg, Tårnby og Bornholm er der 14 uddannelsesinstitutioner, som vil være involveret i forskellige uddannelsesaktiviteter. Det vil primært være de 5 produktionsskoler, der vil være værtsskoler (en værtsskole er der hvor hovedaktiviteterne gennemføres.) Erhvervsskolerne, social og sundhedsskolerne, Voksenuddannelsescentrene og Hotel og Restaurantskolen er alle underleverandører til de forskellige forløb. På produktionsskolen Kuba skal vi arbejde med de fire erhvervstemaer, der er valgt i vores udbudsområde; Børn, unge og ældre, Mad og sundhed, Genbrug, byg, bolig, design og innovation. Service, Turisme, kultur, fritid og service. Vi forventer en aktivitet svarende til 60 elever fordelt på erhvervstemaerne. Der er for udbudsområdet tale om ialt 346 cpr nr. Det er Københavns voksenuddannelsescenter som er tovholderinstitution. Produktionsskolen Kuba får indflydelse på styring, økonomi og indhold, via et forretningsudvalg med et formandskab, bestående af uddannelseschefen fra Københavns voksenuddannelsescenter som formand og forstanderen fra produktionsskolen Kuba som næstformand. Forretningsudvalget har direkte reference til styregruppen.(styregruppen er repræsenteret ved de 14 partnerinstitutioner) Det samlet partnerskab har den 24.november 2014 afleveret ansøgning til Undervisningsministeriet. Vi forventer at få en tilbagemelding fra UVM i slutningen af januar

18 KUU bliver for produktionsskolen Kuba en stor og ny aktivitet, som vil kræve at vi har behov for nye fysiske rammer og flere lærerresurser i Når vi har fået tilbagemelding fra UVM, begynder vi udviklingen af den samlet uddannelse. Nyt værksted på Kuba 2015 Der arbejdes på at etablere et nyt værksted på produktionsskolen Kuba under overskriften: Beklædning, design og genbrug. Genbrug og bærerdygtighed er noget som har en stor betydning, i et moderne velfærdssamfund. På produktionsskolen Kuba indsamler vi genbrugstøj, som værkstedet udvikler til nye spændende kubanske produkter. Der skal findes et lokale til værkstedet. Der skal ansættes en værkstedslærer. Der skal i løbet af foråret 2015, iværksættes en rekrutteringsproces, således at eleverne kan starte på værkstedet i august Når værkstedet er kommet i gang og vi på produktionsskolen Kuba kan se, at der et elevgrundlag, kunne der i 2016 etableres en genbrugsbutik i nærheden af skolen. Satspuljeprojekt Produktionsskolen Kuba er en del af større udviklingsprojekt under satspuljen. Der gennemføres i alt 7 store projekter i Danmark, med fælles fokus på angst og depression. I København er det i samarbejde mellem Social og sundhedsforvaltningen i Københavns kommune, den økologiske produktionsskole, AFUK, Produktionsskolen på Høffdingsvej og produktionsskolen Kuba. I projektet bliver der gennemført forskellige kompetenceudviklingsforløb, hvor medarbejderne på skolerne, bliver i stand til at kunne håndtere elever, der har forskellige psykiske udfordringer. I 2015 vil der på produktionsskolen Kuba være et stort fokus på den mentale sundhed. København den 3.december 2014 Sascha Hegner Formand Jesper Clausen Forstander 18

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

10. Klasse Centret Årgang 2014/15

10. Klasse Centret Årgang 2014/15 10. Klasse Centret Årgang 2014/15 Dette lille hæfte har til formål at fortælle dig lidt om, hvilke linjer vi udbyder i skoleåret 2014/15. Otte forskellige linjer er meldt ud, og med disse har vi forsøgt

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Velkommen på TCR, TiendeklasseCenter Roskilde.

Velkommen på TCR, TiendeklasseCenter Roskilde. Velkommen på TCR, TiendeklasseCenter Roskilde. Efter 9. klasse har du mulighed for at slutte folkeskolen af med et skoleår, der rykker. På TCR er det 10. skoleår et fremtidsrettet år med valgmuligheder,

Læs mere

Parat til en erhvervsuddannelse!

Parat til en erhvervsuddannelse! Parat til en erhvervsuddannelse! AARHUS TECH gennemfører i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning et 2 ugers frivilligt brobygningsforløb for unge i 9. og 10. klasse, som har behov for at afprøve

Læs mere

Aktivitets- og handleplan 2015 MedieDigital

Aktivitets- og handleplan 2015 MedieDigital Aktivitets- og handleplan 2015 MedieDigital Præsentation af værkstedet Kunne du tænke dig at lave dig egen hjemmeside, eller går du med en drøm om, at lære at fotografere eller måske lave din egen film,

Læs mere

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ 27 LINJERNE 7-9 Folkeskolerne i Odsherred Kommune skoleåret 2016/2017 Denne folder er en oversigt over

Læs mere

Kombineret Ungdoms Uddannelse. KUU Cafe aften. TR Temakursus i Svendborg

Kombineret Ungdoms Uddannelse. KUU Cafe aften. TR Temakursus i Svendborg KUU Cafe aften TR Temakursus i Svendborg Per Nielsen formand for Produktionsskolelærerne i Uddannelsesforbundet. pen@uddannelsesforbundet.dk Fakta om KUU, hovedlinjer Status på KUU lokalt - runde med det

Læs mere

FleXklassen - indhold

FleXklassen - indhold FleXklassen er en ny begyndelse på skolelivet for elever i 8. og 9. klasse. Vi har den nødvendige tid og mulighed for at bygge relationer ved en praktisk tilgang til undervisningen. FleXklassen FleXklassen

Læs mere

GRIBSKOV PRODUKTIONSSKOLE

GRIBSKOV PRODUKTIONSSKOLE GRIBSKOV PRODUKTIONSSKOLE VIRKSOMHEDSPLAN 2015 Virksomhedsplan 2015 Gribskov Produktionsskole Indholdsfortegnelse Indledning... side 2 Formål... side 2 Økonomi... side 3 Organisering af produktionsskolen...

Læs mere

10. klasse FJORDSKOLEN

10. klasse FJORDSKOLEN Bemærk! Du er først tilmeldt 10. klasse, når du har indleveret denne tilmeldingsseddel! Navn 10. klasse FJORDSKOLEN CPR nr. Adresse Telefon Forældre/værge Telefon Nuværende Skole Underskrift forældre/værge

Læs mere

10. klasse er et valgfrit skoleår

10. klasse er et valgfrit skoleår Afklaring Jeg ved ikke, hvilken ungdomsuddannelse jeg skal vælge Personlig udvikling Jeg skal blive mere moden 10. klasse er et valgfrit skoleår Personlig udfordring Jeg vil sige noget mere og være mere

Læs mere

Varde STU-Center -på vej mod resten af dit liv

Varde STU-Center -på vej mod resten af dit liv Varde STU-Center -på vej mod resten af dit liv En særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge mellem 16-25 år V a r d e S T U C e n t e r S v a n e h ø j v e j 2 7, G å r d e 6 8 7 0 Ø l g o d T l f.

Læs mere

SKOLEN PÅ SØNDERAGER. 10. klasse 2016-2017. SPS10 - SKOLETILBUD 1617 - CBL [Jan 2016] Side 1 af 11

SKOLEN PÅ SØNDERAGER. 10. klasse 2016-2017. SPS10 - SKOLETILBUD 1617 - CBL [Jan 2016] Side 1 af 11 SPS10 - SKOLETILBUD 1617 - CBL [Jan 2016] Side 1 af 11 Indhold Hvad er 10. klasse... 3 Hvad med økonomien, når man skifter skole?... 3 Skoleårets indhold... 4 Målsætning... 4 Forløb... 4 Fag... 4 En obligatorisk

Læs mere

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1 Parat til DESIGN FORMÅL & INDHOLD Parat til design // & indhold 1 INDHOLD Målgruppe Elever med erhvervs- og husholdningsfaglig interesse for design og sund livsstil 3 Parat til Design vil gøre eleven mere

Læs mere

så ka du lære det SAMMENHOLD KREATIVITET PERSONLIG UDVIKLING FÆLLESSKAB FORDYBELSE

så ka du lære det SAMMENHOLD KREATIVITET PERSONLIG UDVIKLING FÆLLESSKAB FORDYBELSE så ka du lære det! lærer du fordi du har lyst! arbejder du med det DU brænder for! KREATIVITET FORDYBELSE PERSONLIG UDVIKLING SAMMENHOLD FÆLLESSKAB ANDEBØLLE UNGDOMSHØJSKOLE HØJSKOLE FOR UNGE MELLEM 16

Læs mere

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10.

FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. Etablering og udvikling Erhvervsskolen Nordsjælland FAGRETNINGER PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. klasse Esnord.dk Erhvervsskolen Nordsjælland EUD EUX HHX

Læs mere

EUD 10. Norddjurs. September 2014

EUD 10. Norddjurs. September 2014 September 2014 EUD 10 Norddjurs Billeder og illustrationer: Colourbox.dk Et samarbejde mellem 10. Klasse-Center Djursland, Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen Formål,

Læs mere

Lærerkursus tirsdag. 27. oktober 2015. 9.15 Velkommen 9.30 Ungdomsuddannelsessystemet 10.00 Uddannelsesparathedsvurdering (skema +

Lærerkursus tirsdag. 27. oktober 2015. 9.15 Velkommen 9.30 Ungdomsuddannelsessystemet 10.00 Uddannelsesparathedsvurdering (skema + Program: Lærerkursus tirsdag 27. oktober 2015 9.15 Velkommen 9.30 Ungdomsuddannelsessystemet 10.00 Uddannelsesparathedsvurdering (skema + 10.30-10.45 Pause hæftet +Tidslinje vedr. UP/IUP) 10.45 11.45 IUP/UP

Læs mere

Køreplan for skoleåret 2011 / 2012

Køreplan for skoleåret 2011 / 2012 Køreplan for skoleåret 2011 / 2012 Velkommen til Linie 10 Et år på Linie 10 er et frivilligt skoleår. Det er dit valg! Når du vælger Linie 10, er det fordi du ønsker at indgå i et forpligtende fællesskab,

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Tag på Bornholms Højskole

Tag på Bornholms Højskole Bornholms Bornholms Erhvervsskole UU Bornholm Tag på Bornholms og bliv klar til en erhvervsuddannelse Tilbud til dig mellem 17½ og 25 år uden ungdomsuddannelse. HØJSKOLE Brug højskolen som et led i en

Læs mere

VI LÆRER DIG AT KUNNE

VI LÆRER DIG AT KUNNE 6 SPÆNDENDE UDDANNELSER DU IKKE KAN LÆSE DIG TIL! LYDTEKNIKER KØKKENASSISTENT EJENDOMSTEKNIKASSISTENT MUSIKER VÆRKSTEDSLÆRE METAL/TRÆ FILM- OG BILLEDMEDARBEJDER VI LÆRER DIG AT KUNNE AT VILLE, SØRGER DU

Læs mere

Formål og hensigt EUD10 Djursland

Formål og hensigt EUD10 Djursland EUD 10 Djursland Formål og hensigt EUD10 Djursland er et samarbejde mellem Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen. Forløbet vil på en konstruktiv, målrettet og nytænkende

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

d or livet Læring f StudieNor

d or livet Læring f StudieNor i d Stu d r o N e Læ r livet r o f ing Velkommen til StudieNord StudieNord er et uddannelses- og aktivitetstilbud for dig, som er i alderen 15-26 år. Ønsker du: At kvalificere dig til videre uddannelse

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Virksomhedsplan 2016 for Produktionsskolen Varde

Virksomhedsplan 2016 for Produktionsskolen Varde 2016 Virksomhedsplan 2016 for Produktionsskolen Varde Produktionsskolen Varde - Hammeren 3 6800 Varde Virksomhedsplan 2016 for Produktionsskolen Varde Denne virksomhedsplan udspringer af lov om produktionsskoler,

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

Hvad laver en UU-vejleder? Vejleder unge uden ungdomsuddannelse 13-25 år Skolevejledning, ungevejledning, mentoropgaver, netværksgrupper etc.

Hvad laver en UU-vejleder? Vejleder unge uden ungdomsuddannelse 13-25 år Skolevejledning, ungevejledning, mentoropgaver, netværksgrupper etc. Hvad laver en UU-vejleder? Vejleder unge uden ungdomsuddannelse 13-25 år Skolevejledning, ungevejledning, mentoropgaver, netværksgrupper etc. Kontor v. Skive Kommune, Torvegade 10 Tilknytning til alle

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Mariagerfjord

Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Mariagerfjord Forældreinformation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Uddannelsessystemet Erhvervsuddannelser (EUD) Uddannelsessystemet Gymnasiale uddannelser Uddannelsesparathedsvurdering Særlige forløb for ikke uddannelsesparate

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE

KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE I TREKANTEN Middelfart, Fredericia, Kolding, Vejle og Billund kommuner Indhold Om uddannelsen... 1 Uddannelsens opbygning.... 2 Uddannelsessteder og erhvervstemaer fordelt

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

Grundforløb til en erhvervsuddannelse. Undervisning på 10. klasses niveau. - kombinationen gør det smartere!

Grundforløb til en erhvervsuddannelse. Undervisning på 10. klasses niveau. - kombinationen gør det smartere! Grundforløb til en erhvervsuddannelse på 10. klasses niveau - kombinationen gør det smartere! Sådan kan et ugeskema se ud: på 10. klasses niveau De obligatoriske fag kombineres med valgfagene: Hvorfor

Læs mere

Bekendtgørelse om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v.

Bekendtgørelse om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v. BEK nr 1162 af 08/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. oktober 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr.

Læs mere

Brobygningskurser på Erhvervsskolen Nordsjælland. Brobygning kontakt Koordinator: Fagretning Formål Indhold Tid, sted, transport og info

Brobygningskurser på Erhvervsskolen Nordsjælland. Brobygning kontakt Koordinator: Fagretning Formål Indhold Tid, sted, transport og info skurser på Fagretningen Benzin og spænding Auto Vi giver dig kendskab til indhold og opbygning af de faglige og teoretiske områder inden for fagretningen. I løbet af ugen vil du lære om nogle af de opgaver

Læs mere

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Temaer og Personlige kompetencer I Krogården skal børn kunne opleve mange relevante invitationer til, at få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.

Læs mere

10. KLASSE. For dig som ønsker et anderledes skoleår i et gastronomisk miljø

10. KLASSE. For dig som ønsker et anderledes skoleår i et gastronomisk miljø 10. KLASSE For dig som ønsker et anderledes skoleår i et gastronomisk miljø 10. KLASSE PÅ ET SPÆNDENDE CAMPUS Et år hvor du får praktisk erfaring, mens du styrker din faglighed På Hotel- og Restaurantskolen

Læs mere

UU vejleder på besøg

UU vejleder på besøg UU vejleder på besøg Tidsforbrug 2 lektioner - forslag Check in ca. 10 minutter (Computere, netværk, intro) Oplæg fra UU vejleder 1. del ca 20 minutter Hands on på ug.dk søgefunktion / uddannelsesvælgeren

Læs mere

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Formålet med uddannelsen Fra 1. august 2007 er der et lovkrav om at alle kommuner skal tilbyde en ungdomsuddannelse til unge med særlige behov. Uddannelsen

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

OM KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE - KUU

OM KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE - KUU OM KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE - KUU LOVGRUNDLAG: Lov om Kombineret Ungdomsuddannelse - lov nr. 631 af 16/06/2014 samt tilhørende. Loven blev vedtaget på et bredt forlig af S, SF, RV, V, DF, LA og KF.

Læs mere

10. klasse FJORDSKOLEN

10. klasse FJORDSKOLEN Bemærk! Du er først tilmeldt 10. klasse, når du har indleveret denne tilmeldingsseddel! Navn CPR nr. Adresse 10. klasse FJORDSKOLEN Telefon Forældre/værge Telefon Nuværende Skole Underskrift forældre/værge

Læs mere

Virksomhedsplan for Produktionsskolen k-u-b-a 2016

Virksomhedsplan for Produktionsskolen k-u-b-a 2016 Virksomhedsplan for Produktionsskolen k-u-b-a 2016 Indholdsfortegnelse Indledning s. 2 Skolen og hjemsted s. 2 Lovgrundlag s. 2 Formål s. 2 Skolens ledelse s. 2 Sammensætning af skolens bestyrelse s. 3

Læs mere

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a 1 Udslusningstal for produktionskolen k-u-b-a 2014 Elevernes beskæftigelse 4 mrd. efter ophold på skolen Ved ikke 25% Grundskole 5% Gymasiel udd.

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Mariagerfjord

Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Mariagerfjord Forældreinformation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Uddannelsessystemet Erhvervsuddannelser (EUD) Uddannelsessystemet Gymnasiale uddannelser Uddannelsesparathedsvurdering (UPV) Særlige forløb for ikke

Læs mere

Kombineret Ungdomsuddannelse - KUU

Kombineret Ungdomsuddannelse - KUU Kombineret Ungdomsuddannelse - KUU Hvordan administrerer jeg KUU-elever pr. 1. august 2015? Konferencen Erhvervsuddannelsesreformen i praksis, 2. marts 2015 Side 1 Agenda Lovmæssig baggrund, målgruppe

Læs mere

Valby 10 - Afklaring og god energi

Valby 10 - Afklaring og god energi VALBY 10 Valby 10 - Afklaring og god energi Vi tilbyder linjerne: Sport - Sundhed og Livsstil 10 Medier, Kultur og Kommunikation 10 Musik 10 Sprog, Kultur, IT og Medier 10 Vi, en gruppe engagerede lærere,

Læs mere

8. klasse - UEA Uddannelsesveje

8. klasse - UEA Uddannelsesveje 8. klasse - UEA Uddannelsesveje Efterskoler Husholdningsskoler EGU EUD Andre Produktionsskoler STU www.ug.dk Efterskoler Der findes over 240 efterskoler, hvor du kan gå i 8., 9.., 10., 11.og 12. klasse.

Læs mere

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem:

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem: UNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE: SPEAK UP Visionen er at skabe rammer for et godt ungeliv. Det betyder: I Svendborg Kommune har alle unge mulighed for at være en del af et eller flere sociale fællesskaber.

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

1 10. klasse på Haderslev Realskole

1 10. klasse på Haderslev Realskole 10. klasse på Haderslev Realskole Ønsker du et 10. klasses skoleår for at styrke det faglige, blive modnet samt få lidt anderledes oplevelser via et sporfag så er Haderslev Realskole noget for dig. Vi

Læs mere

Aktivitets- og Handleplan 2014 Musik

Aktivitets- og Handleplan 2014 Musik Aktivitets- og Handleplan 2014 Musik Præsentation af værkstedet Med musikken som det pædagogiske redskab, giver vi eleven en indholdsrig, spændende og udfordrende hverdag. Giver eleven et indblik i, hvordan

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

EUD 10 Erhverv og Sundhed

EUD 10 Erhverv og Sundhed EUD 10 Erhverv og Sundhed Indhold Formål og hensigt... 3 Elevens udbytte... 4 Tilrettelæggelse af EUD10 - Erhverv og Sundhed... 5 Undervisningsforløbets organisering... 5 Linjer på EUD 10 Erhverv og Sundhed...

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud.

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. 14. jan. 2015 U-centeret Fagbrochure for skoleåret 2015/2016 Retninger - Opbygning Fagpakker Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. side 1 2 veje igennem 10. klasse Faglighed - afklaring - oplevelser U-centeret

Læs mere

Fælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne

Fælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne Fælles orientering BUM 2014 Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne VURDERING AF UDDANNELSESPARATHED I 8. KLASSE (SKOLEN VURDERER SENEST DEN 1. DECEMBER) 1. De faglige forudsætninger Elever med

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG Efterskoler deltager på Frivillig Fredag FRIVILLIG FREDAG OG EFTERSKOLERNE Hvert år, den sidste fredag i september fejres Frivillig Fredag, Danmarks nationale Frivillighedsdag

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Vordingborg Social Virksomheder, Vordingborg Kommune

Anmeldt tilsyn på Vordingborg Social Virksomheder, Vordingborg Kommune TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Vordingborg Social Virksomheder, Vordingborg Kommune Gartneriet Oringe og værkstedet på Færgegårdsvej, Hyldevang-Skovhjælpere, Præstø værkstedet, Butikken i Vordingborg

Læs mere

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse Årsplan Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse 1 Årsplan for Linjefag musik FAG: Musik KLASSE: 7-9 klasse ÅR: 14/15 Lærer: MG August Oktober Opbygning af et fælles repertoire til Spil Dansk Dagen samt

Læs mere

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter.

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter. Afslutningstur Formål: Formålet med afslutningsturen er at give elever og lærere en god afsluttende oplevelse sammen. På afslutningsturen er der mulighed for at have mere tid til hinanden, end der er i

Læs mere

Velkommen til Ulstrup Efterskole

Velkommen til Ulstrup Efterskole V Velkommen til Ulstrup Efterskole Værdigrundlag Ulstrup Efterskoles værdier bygger på en gensidig ansvarlighed, arbejdsfællesskab og respekt for forskelligheden, således at den enkelte elev, gennem praktiske

Læs mere

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller

Læs mere

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger 10. klasse Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger Chefkonsulent Lone Basse, afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelser, Undervisningsministeriet Indsæt

Læs mere

Ungepolitik Ballerup Kommune

Ungepolitik Ballerup Kommune www.ballerup.dk Ungepolitik Ballerup Kommune Vi satser på mennesker Ny ungepolitik Den 26. januar 2009 vedtog Kommunalbestyrelsen den nye Ungepolitik Forud var gået en god, lang og grundig proces, hvor

Læs mere

Materielt Design 2. 6. klasse

Materielt Design 2. 6. klasse Materielt Design 2. 6. klasse Faget Materielt Design på Interskolen er en samtænkning af følgende af folkeskolens fag: håndarbejde, sløjd og billedkunst. Undervisningen vil derfor i praksis inddrage alle

Læs mere

OVERBYGNINGEN. Valg af profilfag 2015/2016 18.08.2015 P A R A D I S B A K K E S K O L E N

OVERBYGNINGEN. Valg af profilfag 2015/2016 18.08.2015 P A R A D I S B A K K E S K O L E N OVERBYGNINGEN Valg af profilfag 2015/2016 18.08.2015 P A R A D I S B A K K E S K O L E N Indhold Kort om profilfag... side 2 Drama... side 3 Emma Gad... side 4 Innovation, design og billedkunst... side

Læs mere

Du skal ikke være snæversynet, men være åben og nysgerrig for musik er liv! Hvis du kun vil spille heavy, så bliver du skuffet!

Du skal ikke være snæversynet, men være åben og nysgerrig for musik er liv! Hvis du kun vil spille heavy, så bliver du skuffet! Musik I musikhjemmegruppen handler det om sammenspil, glæde og nysgerrighed og en lyst til at lege med musik på mange forskellige måder. Vi skal finde musikalske elementer og strukturer og vi skal udforske

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ UU-Nord 48 centre: Ungdommens Uddannelsesvejledning Professionel uvildig vejledning UU Nord s Struktur ( Herlev Gladsaxe Lyngby Gentofte ) HVEM ER JEG? HVAD KAN JEG? HVOR SKAL

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Forældremøde 10. klasse

Forældremøde 10. klasse Forældremøde 10. klasse Dagsorden: Fokus på valg af uddannelse inden den 1. marts 2015 Nyt på erhvervsskoleområdet og uddannelsestendenser Informationer om uddannelsesmulighederne Brobygning i uge 47 og

Læs mere

HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER

HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER Skolen ved Sorte Hest er et selvejende skole og dagbehandlingstilbud for børn i den skolepligtige

Læs mere

Informationsaften om ungdomsuddannelserne. Velkommen til

Informationsaften om ungdomsuddannelserne. Velkommen til Informationsaften om ungdomsuddannelserne Velkommen til Elever og forældre i 8. klasse Repræsentanter fra ungdomsuddannelserne UU vejledere fra UU Aarhus-Samsø Program 1. Uddannelsesparathed v/uu Aarhus-Samsø

Læs mere

At vi lever op til gældende lov og har et bredt spekter af unge, som afspejler unge i Odense Kommune.

At vi lever op til gældende lov og har et bredt spekter af unge, som afspejler unge i Odense Kommune. Visioner for Elsesminde Odense Produktions-Højskole En god skole En god arbejdsplads Vi adskiller os positivt Visionen er: At vi med tiden, viden og ressourcer kan medvirke til at løfte unge personligt,

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2014-15 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! Indhold 10. KLASSE DIT VALG! Introforløb 3 Tværsuger og skolerejse 3 Dit præg på arbejdsmiljøet 3 Brobygning 4

Læs mere

Samarbejde om læring folkeskolen, ungdomsskolen og folkeskolereformen

Samarbejde om læring folkeskolen, ungdomsskolen og folkeskolereformen Seminar om Den åbne skole, 14. maj 2014 Samarbejde om læring folkeskolen, ungdomsskolen og folkeskolereformen 1 Baggrund Københavns Kommune: Skolernes indsatser i den åbne skole skal styrke børnenes faglige

Læs mere