løsrevet arbejdsopgave, der går ud over tiden med borgeren, men en integreret del af selve borgerkontakten.

Transkript

1 Birthe Skaarup, MB Finn Rudaizky, MB 27. februar 2013 Sagsnr Dokumentnr Kære Birthe Skaarup og Finn Rudaizky Tak for jeres henvendelse af 20. februar 2013, hvor I stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: 1. Hvilket teoretisk belæg har Socialforvaltningen for at værktøjet Forandringskompasset med gavn kan benyttes i socialpsykiatrien? SOF har om Forandringskompasset udtalt følgende: o Og det er bestemt ikke meningen, at effektmåling i SOF skal bidrage til mere papir. Netop derfor er det vigtigt, at arbejdet med forandringskompasset integreres med de skemaer, som vi i dag bruger til socialfaglige undersøgelser og opfølgning på handleplaner. o Medarbejderne vil med indførelsen af effektstyring skulle bruge tid på at udfylde skemaer, men det i sig selv at sætte krydser i skemaet, vil ikke tage meget tid. Det, der vil tage tid, er at nå frem til de oplysninger, der skal indtastes. Det gør medarbejderne bl.a.. i samtaler med borgeren og med kolleger. Den del af arbejdet adskiller sig ikke væsentligt fra den måde, vi arbejder på i forvejen, og blandt andet Forandringskompasset er netop blevet udviklet, så det passer sammen med allerede eksisterende arbejdsredskaber. o Tiden, vi bruger på at udfylde skemaer og registrere resultater, må ikke gå udover tiden med borgerne og gøre indsatsen dårligere. Det er en udfordring vi altid skal være opmærksomme på, når vi indfører nye måder at dokumentere på. Effektstyringen vil betyde, at vi skal registrere på en ny måde, og vi kan nok ikke undgå, at det især i begyndelsen vil give mere computertid, end de fleste er vant til. Men tiden, vi bruger på papirarbejde, vil være givet godt ud. For den vil give værdifuld indsigt i resultatet af vores arbejde, som vi kan bruge til at forbedree vores metoder. Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at arbejdet med forandringskompasset blandt andet er et dialogværktøj til kontakten mellem medar- af det bliver derfor ikke en bejder og borger. Udfyldelsen løsrevet arbejdsopgave, der går ud over tiden med borgeren, men en integreret del af selve borgerkontakten.! " # $ #% $& '( )* +++

2 For at kunne måle om Forandringskompasset reelt kommer til at betyde mere papirarbejde eller ej, og om medarbejdernes tid i højere eller mindre grad bruges til computerregistreringer frem for den menneskelige kontakt til borgerne (fra varme hænder til kolde hænder) er det relevant at spørge, om følgende: 2. Har SOF lavet målinger på hvor meget tid medarbejderne brugte på papirarbejde før Forandringskompasset blev indført, og agter SOF at udarbejde målinger på, hvor meget tid medarbejderne bruger på papirarbejde efter Forandringskompasset er indført, således at SOF reelt kan estimere, hvad værktøjet Forandringskompasset tager af tid (fra borgerne)? 3. Hvilket teoretisk belæg og erfaringsmæssige målinger har SOF for på forhånd at kunne udtale: Men tiden, vi bruger på papirarbejde, vil være givet godt ud eller er der blot tale om en positiv forventning til et nyt system? Når man indfører et effektstyringssystem, må det være en rimelig forudsætning, at man også kan måle om selve effektstyringssystemet har sin berettigelse. Derfor er det interessant at spørge ind til, om der forinden Forandringskompasset blev sat i søen er foretaget nogle målinger, så man kan sammenligne før og efter Forandringskompassets indførelse. SOF oplyser, at der navnlig er 3 grunde til at indføre effektstyring 1: At SOF gerne vil have nogle fælles mål og en fælles retning i SOF s arbejde, 2: At SOF gerne vil kunne give nogle input til politikerne og 3: At SOF gerne vil have en viden om, hvad der virker. For at kunne måle selve effektstyringssystemets berettigelse, er det derfor relevant at spørge om følgende: 4. Hvilke fælles mål og hvilken fælles retning var der i SOF s arbejde før Forandringskompasset blev indført? 5. Er SOF af den opfattelse, at SOF før indførelsen af Forandringskompasset ikke kunne give relevante input til politikerne? 6. Havde SOF ikke før indførelsen af Forandringskompasset en viden om, hvad der virker? Socialforvaltningens svar Til orientering er vedlagt vejledningen til Forandringskompasset i socialpsykiatrien. Nedenfor besvares de 6 stillede spørgsmål. Side 2 af 8

3 1. Hvilket teoretisk belæg har Socialforvaltningen for at værktøjet Forandringskompasset med gavn kan benyttes i socialpsykiatrien? Der er brede internationale erfaringer og litteratur om fordelene ved at arbejde med systematisk at følge op på effekterne af ens indsatser. Overordnet peger litteraturen og erfaringerne på, at gennem brug af effektstyring og effektlæring får medarbejdere og borgere sat fokus på både de stærke og svage områder for borgerne og kan herudfra løbende tilrette indsatsen, så der bedre opnås det resultat, som er ønsket. Socialudvalget fik fra starten sin inspiration til at arbejde med denne tankegang ved studieturen i 2007, som gik til Boston og New York. Her blev udvalget præsenteret for Recoverymålinger på Harvard universitetet. Herudover mødtes udvalget bl.a. med Ray Rist og David Hunter, der begge har arbejdet med effektbaseret styring i teori og praksis over en længere periode. Supplerende har forvaltningen indhentet inspiration fra England, hvor arbejdet med det konkrete værktøj Outcomes Star bekræftede de gode erfaringer fra USA i en konkret kontekst af hjemløseområdet. På denne baggrund er forvaltningen gået videre med at udvikle et værktøj tilpasset specielt til København og de forskellige målgrupper på socialområdet. Forandringskompasset i socialpsykiatrien følger de overordnede fælles linjer for Forandringskompasserne, med ti dimensioner, som kan gives en værdi fra Ud fra denne ramme er det konkrete Forandringskompas udviklet i tæt dialog med medarbejdere og ledere fra de socialpsykiatriske centre til at passe ind i den faglighed, der er i socialpsykiatrien i København: o Teorien bag faserne i Forandringskompasset i Socialpsykiatrien beskriver den forandringsproces, man gennemgår, når man vil lave ændringer. Teorien om forandringscirklen, som er udviklet af to psykologer Prochaska og DiClemente, er for mange medarbejdere en meningsfuld tilgang, man allerede gjorde brug af i dialogen med borgerne inden indførelsen af Forandringskompasset. Forandringscirklen er således også et centralt element i bogen Kontaktperson 1, der blev udgivet sidste år, og som beskriver arbejdet med og for mennesker 1 med sindslidelser. o Forandringskompasset i socialpsykiatrien er samtidig udviklet til at spille sammen med recoverytankegangen. Der arbejdes ikke ud fra objektive mål, men de mål som den enkelte borger selv opsætter. Dette er en særlig tilpasning af Forandringskom- 1 Solveig Roepstorff og Lisette Valter (2012): Kontaktperson At arbejde med og for mennesker med sindslidelser. Hans Reitzels Forlag. Side 3 af 8

4 passet til socialpsykiatrien, som også har betydet, at brugerne selv har mulighed for at udfylde et kompas og herunder vurdere en ekstra dimension om selvoplevet livskvalitet. 2. Har SOF lavet målinger på hvor meget tid medarbejderne brugte på papirarbejde før Forandringskompasset blev indført, og agter SOF at udarbejde målinger på, hvor meget tid medarbejderne bruger på papirarbejde efter Forandrings-kompasset er indført, således at SOF reelt kan estimere, hvad værktøjet Forandringskompasset tager af tid (fra borgerne)? Forvaltningen har ikke foretaget målinger af tidsforbruget på papirarbejde før indførelsen af Forandringskompasset, da det ikke har været en generel og systematisk dokumentation af borgerens status og forandring. Tidsforbruget til selve registreringen er meget begrænset, da det består af afkrydsning af talværdi i hver af de ti dimensioner. Det, der er tidskrævende, er den refleksion og dialog, der ligger til grund forud for scoringen. Det vurderes imidlertid, at denne dialog om borgerens status og forandringspotentiale altid bør være en del af forvaltningens indsats. Forandringskompasset er med til at give et fælles sprog og struktur for denne dialog. Når man skal lære et nyt værktøj, som fx Forandringskompasset, at kende, vil det oftest tage noget mere tid i starten. Efter noget tid vil værktøjet være indarbejdet mere i de forskellige arbejdsrutiner, og vil dermed kunne bruges noget nemmere. I vejledningerne til de forskellige Forandringskompasser er der lagt vægt på, at udfyldningen af det enkelte forandringskompas for borgeren er tænkt sammen med allerede eksisterende arbejdsgange, så som opfølgning på handleplan, opholdsplan, pædagogisk plan eller lignende. 3. Hvilket teoretisk belæg og erfaringsmæssige målinger har SOF for på forhånd at kunne udtale: Men tiden, vi bruger på papirarbejde, vil være givet godt ud eller er der blot tale om en positiv forventning til et nyt system? Det overordnede svar på dette spørgsmål hænger sammen med det, som er beskrevet som svar under spørgsmål 1). Internationale erfaringer og litteratur peger på, at gennem brug af effektstyring og effektlæring får medarbejdere og borgere sat fokus på både de stærke og svage områder for borgerne og kan herudfra løbende tilrette indsatsen, så der bedre opnås det resultat, som er ønsket. Erfaringen viser altså, at dette arbejde vil føre til bedre resultater for borgerne. Det er på den baggrund, at forvaltningen vurderer, at den tid, der anvendes på at udfylde Forandringskompasset vil være givet godt ud. Side 4 af 8

5 Forandringskompasserne på de forskellige målgruppeområder har en række forskellige funktioner. For det første kan det være et godt dialogredskab mellem kontaktpersonen og borgeren. Derudover skal det støtte den enkelte medarbejders faglige refleksioner i forhold til dialogen med den enkelte borger. Sidst resulterer forandringskompasset i materiale, som danner baggrund for læring og faglige dialoger internt på tilbud, og på tværs af tilbud og på tværs af myndighed og udfører. Dette materiale giver desuden informationer om effekten af indsatsen for borgerne inden for de forskellige målgruppeområder. 4. Hvilke fælles mål og hvilken fælles retning var der i SOF s arbejde før Forandringskompasset blev indført? Overordnet mål og retning for de forskellige målgruppeområder er givet gennem målgruppestrategierne og gennem de politiske pejlemærker. På psykiatriområdet vil det sige Rammeplanen for socialpsykiatri samt pejlemærkerne om mindre indgribende støtte og beskæftigelse. Med Forandringskompasset får forvaltningen et redskab til at følge op på, om indsatsen virker ift. den enkelte borger. Forandringskompasset bliver derved en måde at skabe retning i arbejdet for den enkelte borger. Ved at samle data fra Forandringskompasset for alle borgerne på de forskellige målgruppeområder kan forvaltningen samtidig synliggøre, om vi følger den retning, der er sat for arbejdet på området fra politisk niveau. 5. Er SOF af den opfattelse, at SOF før indførelsen af Forandringskompasset ikke kunne give relevante input til politikerne? Forandringskompasset er med til at give os en mere systematisk viden om effekten af indsatsen for hver enkelt borger, og forvaltningen vil derfor fremadrettet kunne give mere kvalificerede input til både politikere og ledelsen i forvaltningen om, hvilke indsatser der virker godt, og hvor vi har brug for at udvikle indsatserne. 6. Havde SOF ikke før indførelsen af Forandringskompasset en viden om, hvad der virker? Forvaltningen arbejder allerede vidensbaseret, og samarbejder med bl.a. SFI og Socialstyrelsen for at udvikle indsatser. Men der er stadig et potentiale for, at forvaltningen bliver meget stærkere på dette felt. Socialudvalget blev 15. august 2012 forelagt en status på det vidensbaserede arbejde i Socialforvaltningen. Her blev det beskrevet, at der i forvaltningen er et mål om at arbejde vidensbaseret i størst mulig grad. Side 5 af 8

6 Dette indebærer overordnet to ting 1) opfølgning på effekten af egen indsats og 2) brug af viden om effekter. Denne status viste, at der er et stykke vej igen, før der for alle indsatser arbejdes vidensbaseret. Det gælder både for opfølgning på effekter og brug af viden. Forandringskompasset vil være med til at understøtte opfølgningen på effekten af indsatsen over for den enkelte og samlet på de forskellige tilbud og indsatser, og dermed være med til at styrke det ene ben i det vidensbaserede arbejde. Herudover vil arbejdet med kvalitetsmodel og akkreditering på de sociale tilbud sikre en mere systematisk fokus på vidensarbejdet. Nedenfor er indsat oversigten fra den status, der blev givet til SUD 15. august Der er opsat mål og formuleret en forandringsteori for indsatsen. Kortsigtede resultater/effekter af eget arbejde dokumenteres. Langsigtede resultater/effekter af eget arbejde dokumenteres. Børn Voksen Institutioner Myndighed Tilbud Myndighed Der arbejdes med at opsætte mål for den enkelte borger/barn i sociale handleplaner, opholdsplaner og udviklingsplaner. Herudover er der på forvaltningsniveau opsat mål for det enkelte områdes indsats i målgruppestrategien og for forvaltningens samlede indsats gennem pejlemærkerne. For det store flertal af indsatserne er der udviklet forandringsteorier, der, gør det muligt systematisk at kobler målene på institutionsniveau med, hvilke konkrete indsatser dette forudsætter. Der er ikke udarbejdet forandringsteorier. På en lille del af udsatteområdet er udviklet forandringsteorier, mens resten af voksenområdet ikke har gennemført dette. Der er ikke udarbejdet forandringsteorier. Dokumentation af effekten af indsatsen på kort sigt sker i dag kun for få af indsatserne i forvaltningen. Når Forandringskompasset er fuldt i brug, vil der løbende blive målt på effekten af indsatserne. Brugen af Forandringskompasset er i gang på børne-, misbrugs- og udsatteområdet, mens handicap og psykiatri går i gang i løbet af de næste måneder. Dokumentation af effekter på langt sigt sker stort set ikke i dag. Forandringskompasset vil bidrage med måling af den løbende effekt af vores indsats, mens borgerne fortsat modtager ydelser i socialforvaltningen. Herudover er der stadig et uopfyldt behov for at kunne følge effekter af indsatserne efter, at indsatserne fra Socialforvaltningen er ophørt. Her har forvaltningen taget første skridt med baselineundersøgelsen på børneområdet i Side 6 af 8

7 Der foregår en systematisk refleksion over effekter af egne indsatser og effekterne sammenholdes med de opsatte mål. Til Forandringskompasset udarbejdes et dialogkoncept, der sikrer en løbende refleksion over de målte effekter. Refleksion over effekter efter borgeren har afsluttet kontakt med SOF vil stadig mangle, da data mangler. Der er et velbeskrevet vidensgrundlag og en velbeskrevet metode for indsatsen. Der arbejdes løbende på at opkvalificere den viden, der arbejdes ud fra og det tilstræbes her, at der sker en bevægelse op ad evidensstigen i vidensgrundlaget. Børn Voksen Institutioner Myndighed Tilbud Myndighed Delvist. Der er et pædagogiske grundlag, men der er forskel på, hvor velbeskrevet selve behandlingsindsatse n er, samt i hvilket et omfang denne bygger på dokumenterede effekter. Ja, men det sker ikke systematisk på alle institutioner. ja, ift. metoderne, men kun delvist ift. vidensgrundlage t. Der sker en systematisk opkvalificering af alle medarbejdere inden for sagsbehandlings -metoder og løsningsfokusere de metoder. Forvaltningen vurderer, at ca. halvdelen af de voksne borgere, der er i kontakt med Socialforvaltningen, får en indsats, der har et velbeskrevet vidensgrundlag og en velbeskrevet metode som grundlag. Fremadrettet vil arbejdet med kvalitetsmodel og akkreditering sikre, at der er velbeskrevet metode og vidensgrundlag på døgntilbud på voksenområdet. For nogle tilbud. Er mere udbredt inden for misbrug og psykiatri hvor det gælder for indsatser til mellem en tredjedel og halvdelen af borgerne, og mindre udbredt inden for handicap og hjemløse, hvor det gælder for indsatser for mellem en femtedel og en tredjedel af borgerne. Delvist. Der er velbeskrevne metoder, men i praksis benyttes de ikke systematisk. Delvist. Det sker ikke systematisk for nuværende, men der er et øget fokus på vidensbaserede indsatser. Herudover modtager medarbejderne i SOF løbende efteruddannelse, der opkvalificerer deres viden inden for forskellige dele af deres fagområde. Side 7 af 8

8 Ideelt arbejdes der evidensbaseret. Dvs. ud fra viden om veldokumenterede effekter af konkrete indsatser. Det vurderes, at omkring en tredjedel af dag- og døgntilbuddene arbej der med evidensbasered e metoder og programmer, (hovedsageligt dagtilbud, men også døgntilbud), mens det kun gælder for en mindre del af de rådgivende og forebyggende forløb. Selve myndighedarbej det er ikke evidensbaseret, men en række af de rådgivende forløb, der er knyttet til BFCK er evidensbaserede. Der arbejdes kun i begrænset omfang evidensbaseret i de indsatser, der gives til de voksne borgere. På misbrugsområdet vurderes det at gælde for indsatser for ca. en tiendedel af borgerne, mens det inden for psykiatri, hjemløse og handicap vurderes at gælde for få procent af borgerne. Selve myndighedarbejdet er ikke evidensbaseret. Venlig hilsen Anette Laigaard Side 8 af 8