KOSMOS Grundbog A. Af Erik Both; Henning Henriksen; ANina Troelsgaard Jensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOSMOS Grundbog A. Af Erik Both; Henning Henriksen; ANina Troelsgaard Jensen"

Transkript

1 ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ ,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå KOSMOS Grundbog A Af Erik Both; Henning Henriksen; ANina Troelsgaard Jensen Dette er en pdf-fil med Kosmos Grundbog A Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videredistribueres

2 KOSMOS GRUNDBOG A ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN NINA TROELSGAARD JENSEN

3 Indhold Start på fysik 6 Tid 8 Længde 14 Temperatur 18 Masse 22 Cafe Kosmos: Satellitterne hjælper os til at finde vej 24 Stofegenskaber 28 Tilstandsformer 30 Faste stoffer 33 Væsker 37 Luftarter 40 Cafe Kosmos: Isen fortæller historie 42 Tryk og opdrift 46 Tyngdekraft 48 Tryk 51 Tryk i luft og væsker 53 Opdrift 58 Cafe Kosmos: Trykket i din krop 60 Elektricitet 64 Elektrisk ladning 66 Elektrisk strøm og batterier 69 Spænding og resistans 74 Elektriske kredsløb 79 Cafe Kosmos: Lyn og torden 82

4 Start på kemi 86 Hvad er kemi? 88 Egenskaber for kemiske stoffer specielt glas 92 Udstyr til kemi 96 Sikkerhed i fysik/kemi-lokalet 99 Cafe Kosmos: Det skøre glas kan være brudsikkert 102 Stoffer i hverdagen 106 Vand er forudsætningen for liv 108 Opløselighed 110 Krystaller 114 Adskillelse af stoffer 119 Cafe Kosmos: Verdens mest solgte læskedrik 122 Grundstoffer og kemiske forbindelser 126 Atomer 128 Grundstoffer 132 Kemiske forbindelser og molekyler 136 Kromatografi 140 Cafe Kosmos: Diamanter og fodboldmolekylet 142 Ild 146 Stoffer brænder 148 Ild og flammer 154 Tænde ild 158 Ildebrand 161 Cafe Kosmos: Pigen i brintbilen 166 Stikord 170 Litteratur 172 Fotoliste 173 Det periodiske system 174

5 Forord Fra kaos til KOSMOS Naturvidenskabelig forskning drejer sig om at forstå verden. Ved at undersøge naturen får forskerne viden om verdens opbygning, og om hvordan verden fungerer. Denne viden gør det muligt for os at forudsige, hvad der vil ske i bestemte situationer, tænk bare på vejrudsigter. Ved at lave eksperimenter undersøger forskerne, om deres teorier kan forklare de fænomener, man kan observere i naturen. Navnet KOSMOS er valgt, fordi bogen beskæftiger sig med mange af de enkeltdele, der tilsammen kan beskrive verden. Ordet kosmos er et gammelt græsk ord, der netop betyder verden. Dengang blev ordet kosmos også brugt som modsætningen til kaos. Det er et mål for bogen at bekæmpe kaos ved at bringe orden i de naturvidenskabelige begreber. Fra kaos til kosmos. Naturvidenskab dækker over både fysik, kemi, astronomi, biologi og dele af geografi. I skolefaget fysik/kemi skal vi beskæftige os med de tre første emner. I fysik lærer vi bl.a. om naturens kræfter og energi. I kemi lærer vi om kemiske stoffer, deres opbygning, egenskaber og reaktioner. I astronomi lærer vi om Universet, Solen, Månen, planeter og stjerner. I den første bog i fysik- og kemisystemet KOSMOS er der både traditionelle og mere moderne emner. Tryk, elektricitet, krystaller og ild er nogle af de naturvidenskabelige emner, der behandles. Samlet dækker kapitlerne de krav, der stilles til undervisningen i fysik/kemi. Fysik- og kemisystemet KOSMOS har en hjemmeside 4

6 SMÅ DYR OG PLANTER FORORD Sådan bruges bogen Appetitvækker Hvert kapitel indledes med en appetitvækker, hvor I kan læse en kort tekst om emnet. I appetitvækkeren findes også en række spørgsmål, der besvares i kapitlet. Grundbogens tekst I kan læse hvert kapitel som en sammenhængende tekst. På den måde kommer I gennem emnet på en overskuelig måde. I kan også vælge at bruge bogen som opslagsbog, efterhånden som I laver øvelser og eksperimenter. Nyttige oplysninger og sidehistorier Mange steder i bogen er der oversigter med forklaringer over de faglige ord, der bruges. Der er også små historier om fx opfindelser, videnskabsmænd eller moderne forskning. Eksperimenter og andre aktiviteter I kopimappen findes mange forskellige øvelser til hvert kapitel. I grundbogen findes også vejledninger til eksperimenter, som klassen kan lave sammen. Under mange af tekstafsnittene ses en lille trekant ved siden af et nummer. Det er en henvisning til en øvelse, der passer til netop dette sted i teksten. Cafe Kosmos Cafe Kosmos er artikler om forskellige emner inden for fysik, kemi og astronomi. Her kan I læse om helt ny forskning, historiske bedrifter og praktiske anvendelser af naturvidenskaben. Det ved du nu Til sidst i hvert kapitel findes en side med en oversigt over, hvad I nu ved efter at have læst kapitlet. Prøv dig selv Når I skal finde ud af, hvor meget I har lært, kan I bruge siden Prøv dig selv. Ved at svare på spørgsmålene og arbejde med udfordringerne bliver det tydeligt, hvor meget I har lært. God fornøjelse med KOSMOS. Erik Both Henning Henriksen Nina Troelsgaard Jensen 5

7

8 Start på fysik TID LÆNGDE TEMPERATUR MASSE CAFE KOSMOS: SATELLITTERNE HJÆLPER OS TIL AT FINDE VEJ Med verdens bedste kikkerter kan man se langt ud i Universet. Astronomer kan ved at se på farven af lyset fra stjernerne sige noget om deres afstande fra os, om deres masse og om hvor lang tid der er gået, siden stjernerne udsendte lyset. Også stjernernes temperatur afsløres af farverne. Billedet er et kig ud i Universet, som det så ud for mange milliarder år siden. Kapitlet handler om de samme grundlæggende begreber, som billedet afslører, om tid, om længde, om temperatur og om masse. Disse begreber er grundlaget for al fysik og kemi. Ved at kende dem, får du et sprog til beskrivelse af naturen. Hvor har du haft brug for at måle tid, længde, temperatur og masse? Hvad er din reaktionstid? Hvad er det hurtigste i verden? Hvad er den laveste temperatur i verden? Hvor er de varmeste og koldeste steder på Jorden? 7

9 START PÅ FYSIK Tid Tiden begyndte for omkring 14 milliarder år siden. Ved en voldsom begivenhed, nærmest en eksplosion, blev hele Universet skabt. Eksplosionen kaldes big bang. Siden big bang har Universet udvidet sig. Og det vil fortsætte sin udvidelse i mange milliarder år. Ingen ved, hvad der var før big bang. Fysikere og astronomer siger, at der intet var. Det er ikke til at forstå. Tiden eksisterede ikke før big bang. Der var ingen stoffer. Der var bare ikke noget! Du er kun et punktum 14 milliarder år er meget lang tid. Man kan danne sig et indtryk af så lang en tid ved at se på denne bog. Lad første bogstav på denne side svare til tidspunktet for big bang. Sidste punktum i bogen på side 176 svarer til nutiden. Det betyder, at hver side svarer til 80 millioner år, og hver linje til to millioner år. Vores Jord har kun eksisteret i de sidste 50 sider af Tidens Bog. Dinosaurernes periode er de sidste tre sider i bogen. De uddøde efter et par linjer på sidste side. Vores menneskerace 8

10 START PÅ FYSIK blev først skabt i bogens sidste punktum. Vi fylder ikke meget i Tidens Bog. Sekunder, minutter og timer Tid måles i sekunder. Når det er mere praktisk, kan man også bruge minutter eller timer. Der går 60 minutter på 1 time, og der går 60 sekunder på 1 minut. Jorden drejer én omgang rundt på 24 timer. Der er altså sammenhæng mellem Jordens rotation og størrelsen af et sekund. Man kalder udtryk som sekund, minut og time for enheder. Når et tidsrum skal angives, bør man altid benytte den mest fornuftige enhed. En fodboldkamp varer 90 minutter. Det vil ikke være fornuftigt at skrive, at en fodboldkamp varer 5400 sekunder, selv om det ikke er forkert Når man angiver en fysisk eller kemisk størrelse, fx en tid eller en længde, skal der altid være både et tal og en enhed. Det giver ingen mening at skrive, at en fodboldkamp varer 90, eller at en løbetur er 5 lang. Der skal altid være en enhed efter tallet. Kopiark 1.1 Tidsmålere I oldtiden målte man tiden med solure. Man fandt tidspunktet ved at se på skyggen af en pind. Pindens skygge viser, hvad klokken er. Et solur er ikke et særlig præcist ur. Et timeglas består af to glasbeholdere, hvor det ene er fyldt med fint sand. Vender man timeglasset, løber sandet gennem et lille hul ned i den nederste beholder. Når den øverste beholder er tom, er der gået et bestemt tidsrum, fx en time. Ved at afpasse mængden af sand, kan et timeglas blive meget præcist. Mekaniske ure, der bliver trukket af lodder, har været kendt i mere end 700 år, men de var ikke særlig præcise, før ure med penduler blev opfundet midt i 1600-tallet. Den tid, et pendul bruger til sin bevægelse fra en yderstilling og tilbage igen, er altid den samme. Denne tid kaldes svingningstiden. Hver gang pendulet er i en yderstilling, får viserne et lille skub af mekanikken inde i uret. Pendulure kan kun bruges, når de står fast og ikke rystes. Armbåndsure må derfor virke på en anden måde. I dag indeholder de fleste armbåndsure en lille krystal af et materiale, der hedder kvarts. Krystallen kan bringes til at svinge, så den Tidsenheder Tid kan bl.a. angives i år, døgn, timer, minutter og sekunder. 1 år er 365 døgn (i skudårene, hvert 4. år, dog 366 døgn) 1 år er 12 måneder 1 måned er 28, 29, 30 eller 31 døgn 1 uge er 7 døgn 1 døgn er 24 timer 1 time er 60 minutter 1 minut er 60 sekunder Forkortelser for tid I stedet for at skrive 5400 sekunder kan man også skrive 5400 s. I tabellen er vist forkortelser for tidsenhederne. Bemærk, at der ikke benyttes et punktum i slutningen som ved andre forkortelser. Enhed Forkortelse sekund s minut min time t eller h* *kommer fra engelsk hour, der betyder time. Alle danskere ved, hvad der menes, når der står 60 km på en færdselstavle. Men i fysikken skal man være mere præcis. Enheden km/t skal med. Ellers kan der nemt opstå misforståelser. 9

11 START PÅ FYSIK I uret til højre går der et sekund, hver gang pendulet har svinget en tur frem og tilbage. Nyttige oplysninger En fysisk størrelse består af et tal og en enhed. Enheden for tid er sekund, der forkortes s. Andre tidsenheder er minut, time og døgn, der benyttes, når det er fornuftigt. Et døgn er den tid, Jorden bruger for at dreje én omgang. Reaktionstid er den tid, der går, fra noget ses eller høres, og til kroppen reagerer. ændrer sin tykkelse en ganske lille smule. Ved at tælle de hurtige svingninger, kan uret laves, så tiden måles meget præcist. Et godt kvartsur går mindre end 0,1 sekund forkert i døgnet. De mest præcise ure er styret af et radiosignal, der udsendes fra meget nøjagtige atomure. I Europa udsendes disse signaler fra et atomur i Tyskland. Radiostyrede ure i Danmark viser derfor alle præcis samme tid. I dag er mange armbåndsog vækkeure også radiostyrede. Kopiark 1.2 og 1.3 Jorden drejer Et døgn er den tid, Jorden bruger for at dreje én omgang. Solen står ikke op samtidigt i alle lande. Når vi har dag i Danmark, er det nat i Australien. Når Solen står højest på himlen, skal klokken være 12. Derfor er Jorden inddelt i 24 tidszoner. I Danmark 10

12 START PÅ FYSIK Samtidig med at Jorden drejer om sin akse, tager den en hel tur rundt om Solen. Den tur varer et år. Rundturen foregår næsten i en cirkelbane. Kan du forklare, hvilken af situationerne på billedet, der viser Jordens position, når det er sommer i Danmark? Jorden er inddelt i 24 tidszoner. Grænsen mellem tidszonerne går ikke overalt fra nord til syd. Landegrænser og andre forhold er årsag til skæve tidszoner : kl kl. 2 kl kl kl. 12 kl. 13 kl kl kl. 18 kl : kl. 22 kl. 23 er klokken således den samme som i de fleste europæiske lande. Vi ligger i samme tidszone som fx Tyskland, Sverige og Italien. I England er tiden en time forskudt. Er klokken 8 i Danmark, er den kun 7 i England. Kopiark 1.4 Reaktionstid Når en bilist ser en forhindring et stykke fremme på vejen, går der næsten 0,2 sekunder, inden bilisten begynder at bremse. Den tid kaldes reaktionstiden. Det tager tid for hjernen at forstå og derpå behandle, det man ser. Det tager også tid for nerverne at sende besked ned i benet, så foden kan begynde at trykke på bremsepedalen. Derfor begynder opbremsningen ikke straks. Er bilisten træt, beruset eller påvirket af stoffer, bliver reaktionstiden meget længere. Kopiark 1.5 og

13 START PÅ FYSIK En tyvstart som på billedet betyder, at løbet skal startes igen. Er løberen også for hurtig i næste start, får han ikke lov til at deltage i løbet. Tyvstart Ved løbekonkurrencer må man ikke tyvstarte. Der er derfor ved store stævner anbragt en plade i startblokkene, så man kan måle, hvornår løberen sætter af. Når starteren har kommanderet På jeres pladser og senere Færdige, er løberen parat til start. Når løberen sætter af, trykker foden på pladen. For de bedste løbere går der kun ca. 0,12 sekund, fra de hører startpistolen, til de begynder at løbe. Men hvis målingen af fodens tryk på startblokken viser en reaktionstid på under 0,10 sekund, kaldes det en tyvstart. Starteren får så et signal i sit øre, der fortæller, at en løber er tyvstartet. Han skyder igen med startpistolen for at få løberne til at stoppe. I gamle dage skød starteren med en rigtig pistol. Da lyden bevæger sig godt 300 meter hvert sekund, varede det lidt tid, inden løberne hørte lyden. Og løberen længst væk fra starteren hørte lyden senere end de andre. I dag er der i startblokkene en højttaler, så alle løbere hører lyden samtidig. 12

14 START PÅ FYSIK EKSPERIMENT Hvad er din reaktionstid? Reaktionstiden, som du har fundet med reaktionstidsmåleren, kan bestemmes mere præcist med et elektronisk stopur, en såkaldt impulstæller. Impulstælleren indstilles, så den starter, når en tilsluttet mikrofon hører en kraftig lyd. Når forsøgspersonen hører lyden, skal han trykke på en knap, så impulstælleren stopper. På impulstællerens display kan forsøgspersonen aflæse sin reaktionstid. Små fugle har en meget kortere reaktionstid end giraffer. Det skyldes, at signalerne fra hjernen ud til musklerne skal løbe en kortere vej i små dyr end i store. I skal benytte jeres målinger til at afprøve følgende påstand: Høje elever har en længere reaktionstid end lave elever. Mål alle elevers højde og reaktionstider og skriv dem ned på kopiarket. I koordinatsystemet på kopiarket afsættes et punkt for hver elev i klassen. Højden ud ad førsteaksen. Reaktionstiden ud ad andenaksen. Stemmer påstanden for klassen? 13

15 START PÅ FYSIK Længde Lene Vestergaard Hau, dansk fysiker (1959-). Lene Vestergaard Hau, der arbejder i USA, sendte i 2001 en lysstråle ind i en beholder, hvor temperaturen var meget lav. Kun få milliardtedele af en grad fra den laveste temperatur, der kan nås. I beholderen var der fordampet natrium. Lyset, der blev sendt ind i beholderen, gik i stå og kunne senere startes igen. Ved disse meget lave temperaturer sker der underlige ting med det, der ellers er det hurtigste i verden. Et jagerfly flyver så hurtigt, at det kan gennembryde lydmuren, dvs. det flyver hurtigere, end lyden bevæger sig gennem luften. Et superhurtigt fly kan flyve tre gange så hurtigt som lyden, dvs. med en fart på ca. 1 kilometer pr. sekund. Det er dog ingenting i forhold til en lysstråle. Lyset bevæger sig nemlig med en fart, der er gange større end flyets. Lys, der udsendes fra Solen, når ned til Jorden på ca. 8 minutter. I rummet mellem Solen og Jorden er der ingen luft, og i dette lufttomme rum er lysets fart ca meter pr. sekund, eller mere nøjagtigt meter pr. sekund. Hvis man måler lysets fart gennem luft, får man en lidt mindre værdi. Lysets fart er størst i et lufttomt rum. Fysikerne over hele verden blev i 1983 enige om, at længden 1 meter skulle fastlægges ud fra lysets fart gennem lufttomt rum. Nu kunne man alle steder på Jorden ved hjælp af en lufttom beholder bestemme, netop hvor lang en meter er. Da lyset bevæger sig meter på 1 sekund, vil lyset bevæge sig præcist 1 meter på 1/ sekund. Dette er definitionen på en meter. Afstanden til Månen I 1969 landede rumskibet Apollo-11 på Månens overflade. Her anbragte astronauterne en kasse, der stadig står der. Kassen er bare en stor refleksbrik som dem, der kan sættes på tøjet. Når lys fra billygter rammer en refleksbrik, kastes lyset tilbage i samme retning, som det kom fra. På den måde kan en bilist straks se en cyklist foran sig. Siden 1969 har fysikere på Jorden mange gange sendt en lysstråle (en laserstråle) op mod kassen på Månen. Hvis lysstrålen rammer plet, bliver den kastet tilbage mod Jorden. Ved Refleksbrikken på Månen. I kassen, der er 46 cm på hver led, er der 100 terninger af kvarts. Terningerne er slebet så præcist, at en lysstråle fra Jorden sendes tilbage i nøjagtig samme retning, som den kom fra. 14

16 START PÅ FYSIK at måle hvor lang tid der går, fra lysstrålen sendes af sted fra Jorden, til den kommer tilbage, kan man finde afstanden fra Jorden til Månen. Afstanden til Månen er på denne måde blevet målt til ca km. Da lysets fart er kilometer pr. sekund, varer lysstrålens rejse op til Månen og tilbage igen ca. 2,5 sekund. Fordi lysets fart og dermed også længden 1 m er så nøjagtigt bestemt, kan man måle afstanden til Månens overflade med en nøjagtighed på 3 cm. Det er en helt fantastisk nøjagtighed, og man kan ved disse målinger se, at Månen langsomt bevæger sig længere væk fra Jorden. Det varer dog lang tid, inden Månen forsvinder. Afstanden bliver bare ca. 10 cm større hvert år. Metersystemet Ordet meter stammer fra græsk, hvor metron betyder at måle. Forkortelsen m benyttes for meter. En længde skal, lige som andre fysiske størrelser, altid angives med både et tal og en enhed. Fx kan længden af en fodboldbane være tæt på 100 m. Når man skal måle store afstande, bruger man ofte enheden kilometer, der forkortes km. Fx kan en landingsbane i en lufthavn være 3 km lang. Længden 1 km er det samme som 1000 m. Skal man måle længder, der er kortere end 1 m, bruger man tit enheden centimeter, der skrives som cm. Fx er denne bog ca. 26,5 cm høj. Længden 1 m er det samme som 100 cm. Endnu mindre ting måles ofte i millimeter, mm. Fx er en tændstik ca. 2 mm tyk. Der går 10 mm på 1 cm. Kopiark 1.7 Store og små tal I arbejdet med fysiske og kemiske målinger er der ofte brug for meget store eller meget små tal. For at lette arbejdet kan nogle af nullerne erstattes med ord. Ord som kilometer, megahit, deciliter, millimeter, mikroskop og nanoteknologi har alle en forstavelse, der har noget med antallet af nuller at gøre. Ordene kilo, mega, deci, milli, mikro og nano er eksempler på såkaldte præfikser. Ordet kilo betyder således 1000 eller 3 nuller. I tabellen er angivet betydningen af nogle af disse præfikser. Altså er 1 nanometer eller 1 nm en milliardtedel af en meter. Bredden af en rund ting, der ikke kan måles med en lineal eller en målestok, kan findes ved at bruge en skydelære. Tier-potenser Fra matematikken er begrebet tier-potenser kendt. 10 gange 10 kaldes 10 2, og kaldes 10 3 eller Størrelsen 10 3 læses ti i tredje. Med denne skrivemåde kan man nemmere angive den tid, der er gået siden big bang. Den er sekunder, altså 43 efterfulgt af 15 nuller. På tilsvarende måde skrives fx 1/1000 som 10 3, der læses ti i minus tredje. I tabellen er vist en række meget brugte præfikser. Præfiks Størrelse Tier-potens Forkortelse mega M kilo k hekto h deci d centi c milli m mikro µ (my) nano n 15

17 START PÅ FYSIK Længdemål i det gamle Danmark I gamle dage målte man længder ud fra sin egen krop. En tomme var længden af det yderste led på tommelfingeren. Ved hjælp af tommelfingeren kunne man fx måle bredden af et bræt til 4 tommer. En fod var længden af foden fra hæl til tå, mens en alen var længden fra armhulen til spidsen af fingrene. Disse mål varierer dog fra menneske til menneske, og det betød, at der var en masse snyderi, når folk handlede. Ole Rømers målestokke Ole Rømer, dansk fysiker ( ). Allerede for 400 år siden forsøgte den danske konge Christian 4. at få indført, at der alle steder i Danmark blev brugt samme længdeenhed, men det var svært at få folk til at holde op med at bruge deres gamle længdeenheder. Først i 1683 fik fysikeren Ole Rømer udarbejdet et længdesystem, som blev indført i hele landet, således at 1 alen havde den samme længde overalt i Danmark. Nyttige oplysninger Enheden for længde er meter, der forkortes m. Lysets fart, ca m/s, er det hurtigste i verden. Afstanden fra Nordpolen til Ækvator er km. Meterenheden bliver skabt Andre lande havde også forskellige måleenheder til længdemåling. I 1791 besluttede man i Frankrig at finde en længdeenhed, som kunne bruges internationalt. Længdeenheden skulle kaldes meter, og længden 1 meter skulle bestemmes ud fra Jordens størrelse. Man udregnede afstanden fra Nordpolen til Ækvator og besluttede, at denne længde skulle være ti millioner meter, dvs kilometer. Længden 1 meter blev derfor en ti-millionte-del af afstanden fra Nordpolen til Ækvator. Længden 1 meter blev angivet på en stang lavet af en blanding af metallerne platin og iridium. De påvirkes stort set ikke af andre stoffer og ændres derfor ikke selv efter mange år. Tværsnittet af stangen udformedes, så det lignede en blanding af et X og et H. Herved blev stangen meget stiv, så den ikke kunne bøjes. Når man brugte stangen, skulle den være i en blanding af is og vand ved temperaturen 0 ºC. Så var man sikker på, at den havde samme længde, hver gang man skulle sammenligne den med andre målestokke. På stangen blev ridset to meget tynde streger, og afstanden mellem dem var netop 1 meter. Denne målestok fik navnet normalmeteren. Den første globalisering blev skabt af fysikere I Frankrig lavede man kopier af normalmeteren, og kopier blev sendt til mange lande, bl.a. Danmark. I disse lande blev kopien landets normalmeter, og ud fra den lavede man nye meterstokke, der blev sendt rundt i landet. Den danske normalmeter bruges ikke mere, fordi man nu bestemmer en meter på en anden måde. Normalmeteren opbevares i et pengeskab på Danmarks Tekniske Universitet. Metersystemet gavnede den internationale handel. Købmænd i forskellige lande kunne nu bedre handle sammen, 16

18 START PÅ FYSIK EKSPERIMENT Længdemåling I skal bruge forskellige redskaber til at måle længder. I kan fx bruge lineal, målebånd, tommestok, mikrometerskrue, skydelære eller opmålingshjul. Vælg det bedste måleredskab og mål fx: Højden af fysik/kemi-lokalet Længden af en lillefinger Radius af et cykelhjul Tykkelsen af et stykke papir Afstanden fra fysik/kemi-lokalet til skolens kontor Skriv jeres mål ind på kopiarket og afgør, hvilket måleredskab der er bedst til at måle de forskellige ting. fordi de vidste, at hvis de købte et antal meter af noget i et fremmed land, så fik de netop den længde, som de havde bestilt. Dette var verdens første globalisering. I Danmark var vi ikke så hurtige. Først i 1907 tilsluttede vi os det internationale metersystem, som et af de sidste europæiske lande. I Frankrig brugte man udtrykket, at den nye længdeenhed, meteren, skulle være for alle mennesker til alle tider. Det har vist sig at være rigtigt, for længdeenheden 1 meter er blevet den vigtigste og mest brugte længdeenhed i verden. Fart I byer må biler ikke køre hurtigere end 50 kilometer i timen. En hurtig elev i 7. klasse kan løbe 60 meter på 10 sekunder. I begge situationer indgår begrebet fart. Fart er et mål for, hvor langt man kommer frem på en time eller på et sekund. Løber man 60 meter på 10 sekunder er farten 6 m/s, fordi man kommer 6 meter frem hvert sekund. Går man, er farten mellem 1 og 2 m/s. En time er 3600 sekunder, fordi der i hvert af de 60 minutter er 60 sekunder. Går man med en fart på 1 m/s kommer man 3600 meter frem på en time. Denne fart kan også skrives som 3,6 kilometer i timen. Skal man ændre en fart, der er angivet i m/s, skal man gange med 3,6 for at få farten i km/t. På den danske normalmeter er der et par centimeter fra enderne ridset nogle tynde streger, der kun kan ses med en lup. Den særlige facon gør, at stangen er svær at bøje. 3,6 m/s km/t : 3,6 17

19 START PÅ FYSIK Temperatur Hos optikere og isenkræmmere kan man købe et specielt termometer. I en høj, lukket glasbeholder svømmer nogle glaskugler fyldt med en farvet væske. Under hver glaskugle er fastgjort en plade. På pladen er vist et tal. Hver gang temperaturen stiger 1 grad, synker en kugle ned fra toppen til bunden af glasset. Tallet på den nederste af de kugler, der svømmer i toppen, viser temperaturen i rummet, hvor termometret står. Der er altså 22 grader celsius i det rum, hvor termometret til venstre står. Dette termometer blev opfundet i Italien midt i 1600-tallet. På det tidspunkt ønskede lægerne at kunne måle en syg patients temperatur, men der fandtes dengang ikke brugbare termometre. På naturforskeren Galileis forslag blev en meget lille udgave af dette termometer fremstillet til brug for lægerne. Væsken i beholderen udvider sig lidt, når den bliver varmet op. Og det er nok til, at en af kuglerne ikke længere kan svømme i toppen, men synker til bunds. Det første rigtige termometer var hermed opfundet. Når temperaturen stiger, udvider væsken i termometret sig. Det får en af glaskuglerne i toppen til at synke ned. Temperaturskalaer Sammenhængen mellem kelvin-, celsius- og fahrenheitskalaerne K C F Temperaturmåling Temperatur er et mål for, hvor varmt eller koldt noget er. Når vejret er flot en sommerdag, er temperaturen høj. Skal man have det rart indenfor en vinterdag, skal husets varmeanlæg sørge for en passende høj temperatur. Temperatur er derfor noget, der interesserer alle. Kopiark 1.8 Celsiusskalaen Temperatur kan måles i enheden grader celsius, der skrives ºC. Skalaen er lavet sådan, at en blanding af vand og isklumper har temperaturen 0 ºC, og kogende vand har temperaturen 100 ºC. Mellem disse to punkter er skalaen inddelt i 100 lige store dele, der hver svarer til 1 ºC. Denne temperaturskala er opkaldt efter den svenske astronom og fysiker Anders Celsius. Celsiusskalaen fungerer selvfølgelig også, når temperaturen er højere end 100 ºC, og når den er lavere end 0 ºC. Ved frostgrader sættes et minus foran temperaturen. I en almindelig fryser skal temperaturen helst være 18 ºC. 18

20 START PÅ FYSIK Kelvinskalaen Der er ingen øvre grænse for, hvor varme ting kan blive. Der er imidlertid en nedre grænse for temperaturen. Den lavest mulige temperatur er 273 ºC. Det betyder, at intet i verden kan blive koldere end 273 ºC. Denne lavest mulige temperatur kaldes det absolutte nulpunkt. Der findes en anden temperaturskala, der begynder ved det absolutte nulpunkt, og hvor temperaturen af smeltende is er 273 ºC. Denne skala, der kaldes kelvinskalaen, er opkaldt efter den engelske fysiker, lord Kelvin. Temperaturer i kelvinskalaen kaldes kelvin og forkortes K. Man kan finde en temperatur i kelvinskalaen ved at lægge 273 til temperaturen i celsiusskalaen. I kelvinskalaen koger vand således ved temperaturen 373 K. Fahrenheitskalaen Temperatur måles også i andre enheder end celsiusgrader. I nogle lande bl.a. USA og England måles temperaturer normalt med fahrenheitskalaen. I denne skala fryser vand til is ved 32 ºF, og det koger ved 212 ºF. Skalaen har fået disse underlige værdier, fordi menneskets kropstemperatur blev sat til 100 ºF, og den temperatur, der i 1700-tallet var den lavest kendte, blev sat til 0 ºF. Termometre Føler man på en ting, har man en fornemmelse af dens temperatur. Men sanserne kan snyde. Skal man måle en temperatur, må derfor benyttes et termometer. Termometre kan se meget forskellige ud. De tre vigtigste typer er væsketermometre, digitaltermometre og strålingstermometre. Et væsketermometer består af et glasrør, der har en beholder i den ene ende. I beholderen er der en farvet væske. Når beholderen bliver varmet op, udvider væsken sig og stiger højere op i glasrøret. Tidligere var væsken normalt kviksølv, som er et metal, der er flydende ved stuetemperatur. I moderne væsketermometre bruges fx farvet sprit eller en blanding af metallerne gallium, indium og tin. Denne blanding af metaller er flydende. Bag røret med væske er en skala, som passer til beholde- Ekstreme temperaturer Højeste temperatur i Danmark. Målt i Holstebro, 10. august ,4 ºC Laveste temperatur i Danmark. Målt i Thy, 8. januar ,2 ºC Højeste temperatur på Jorden. Målt i Libyen, ºC Laveste temperatur på Jorden. Målt i Antarktis, ,2 ºC Solens overfladetemperatur 5800 ºC Solens temperatur i centrum millioner ºC Jordens temperatur i centrum Ca ºC Diamants smeltepunkt 3550 ºC Laveste temperatur. Det absolutte nulpunkt 273 ºC 19

21 START PÅ FYSIK Termometre Når man bruger et termometer, er det vigtigt at aflæse det rigtigt. Et almindeligt væsketermometer indeholder farvet sprit i et glasrør. Når spritten bliver varmere, stiger den op i glasrøret. Temperaturen aflæses ved at holde øjet vinkelret ud for spritsøjlens overflade. Aflæses højden skævt, er det let at læse op til en grad forkert. Nyttige oplysninger Enheden for temperatur er grad celsius, der forkortes ºC. Kelvin, der forkortes K, er en anden temperaturenhed. Der gælder, at en temperatur i kelvin er lig temperaturen i grader celsius plus 273. Det absolutte nulpunkt, 273 ºC eller 0 K, er den laveste temperatur, der kan nås. rens størrelse. Når termometret bruges, aflæses på skalaen, hvor højt overfladen af væsken er nået op i røret. Digitaltermometre virker uden væske. I et digitaltermometer findes et materiale, der har forskellige egenskaber ved forskellige temperaturer. Elektronikken i termometret kan så oversætte dette til en temperatur, der vises i et display. Tidligere blev syge menneskers temperatur målt med et kviksølvtermometer, der blev stukket ind i endetarmen. Senere har man også benyttet termometre, der blev stukket ind i munden under tungen. Når man angiver en syg persons temperatur, skal det nævnes, hvordan temperaturen er målt. Temperaturen er nemlig en halv grad lavere under tungen end i endetarmen. I dag anvendes tit en metode, der benytter varmestråling. Alle genstande udstråler varme. Bliver temperaturen højere, udstråles mere varme. Et sådant stråletermometer kan stikkes ind i øret og måler temperaturen inderst i øret. Menneskets normale temperatur er ca. 37 C. 20

AFKØLING Forsøgskompendium

AFKØLING Forsøgskompendium AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad

Læs mere

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

Vejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2

Vejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2 Opgave Luftens tryk Luftens tryk - opgave HUSK at læse hele teksten, inden I går i gang med opgaverne - og kig godt på tegningerne. Det kan være svært at forstå, at luft vejer noget. Men hvis I tegner

Læs mere

8 cm 0,7 m 3,1 m 0,25 km. 38 mm 84 dm 24,8 km 35.660 cm. 527.125 mm 32,1 m 0,2 cm 84,37 m. 47,25 km 45,27 m 0,875 km 767,215 m

8 cm 0,7 m 3,1 m 0,25 km. 38 mm 84 dm 24,8 km 35.660 cm. 527.125 mm 32,1 m 0,2 cm 84,37 m. 47,25 km 45,27 m 0,875 km 767,215 m 8.01 Enheder 8 cm 0, m 3,1 m 0,25 km 38 mm 84 dm 24,8 km 35.660 cm 52.125 mm 32,1 m 0,2 cm 84,3 m 4,25 km 45,2 m 0,85 km 6,215 m 2.500 dm 2 48 m 2 2 km 2 56.000 cm 2 0,45 km 2 6,2 ha 96.000 cm 2 125.000.000

Læs mere

De tre tilstandsformer

De tre tilstandsformer digital Tema De tre tilstandsformer Noter til læreren: Forsøg til slowmotionfilm og elev-fremlæggelser - samt lidt teori 2013 Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver forsøg,

Læs mere

1. Varme og termisk energi

1. Varme og termisk energi 1 H1 1. Varme og termisk energi Den termiske energi - eller indre energi - af et stof afhænger af hvordan stoffets enkelte molekyler holdes sammen (løst eller fast eller slet ikke), og af hvordan de bevæger

Læs mere

brikkerne til regning & matematik potenstal og præfikser Demo trin 1 preben bernitt

brikkerne til regning & matematik potenstal og præfikser Demo trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik potenstal og præfikser trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik potenser og præfikser, trin 1 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering

Læs mere

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Temperaturskala Gennem næsten 400 år har man fastlagt temperaturskalaen ud fra isens smeltepunkt (=vands frysepunkt) og vands kogepunkt.

Læs mere

Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 En rumraket skal have en bestemt fart for at slippe væk fra Jorden. Hvor stor er denne fart? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds.

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

brikkerne til regning & matematik benævnelser basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik benævnelser basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik benævnelser basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik benævnelser basis+g ISBN: 978-87-92488-03-9 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering

Læs mere

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der? Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi

Læs mere

Tal og enheder INTRO. Kapitlet handler om at regne med tal og enheder, og om hvordan du kan omregne fra en enhed til en anden.

Tal og enheder INTRO. Kapitlet handler om at regne med tal og enheder, og om hvordan du kan omregne fra en enhed til en anden. Tal og enheder Du bruger tal i mange forskellige sammenhænge, fx når du skal fortælle, hvor høj du er, hvor meget du vejer, eller hvor langt du har til skole. Ofte er det nødvendigt med en enhed efter

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk4 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I sin kemibog ser Per denne tegning, som er en model. Hvad forestiller tegningen? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vikarguiden findes på side 5. 2. Efter fælles gennemgang: Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vikarguiden findes på side 5. 2. Efter fælles gennemgang: Venlig hilsen holdet bag Vikartimen. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Fysik/Kemi 7. klasse Reaktionstid 1. Fælles gennemgang: Vikarguiden findes på side 5. 2. Efter fælles gennemgang: Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk Hjælp os med

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 4 sider Skriftlig prøve, den 29. maj 2006 Kursus navn: Fysik 1 Kursus nr. 10022 Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning": Eksamenssættet vurderes samlet. Alle svar

Læs mere

Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion. Torsdag, den 18.11.2009

Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion. Torsdag, den 18.11.2009 Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion Torsdag, den 18.11.2009 1 SEJLER meteorologi definition Meteorologi er studiet af atmosfæren som fokuserer på vejrprocesser og vejrudsigter.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

Tal og enheder. Kapitlet handler om at regne med tal og enheder, og om hvordan du kan omregne fra en enhed til en anden. INTRO TAL OG ENHEDER

Tal og enheder. Kapitlet handler om at regne med tal og enheder, og om hvordan du kan omregne fra en enhed til en anden. INTRO TAL OG ENHEDER Tal og enheder Du bruger tal i mange forskellige sammenhænge, fx når du skal fortælle, hvor høj du er, hvor meget du vejer, eller hvor langt du har til skole. Ofte er det nødvendigt med en enhed efter

Læs mere

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang

Læs mere

Eksperimenter om gyroer og flyvning. Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE. Mere om Lav en cykelhjulsgyro

Eksperimenter om gyroer og flyvning. Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE. Mere om Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE Eksperimenter om gyroer og flyvning Lav en cykelhjulsgyro Du kan fremstille en gyro af et gammelt cykelhjul: Montér håndtag på begge sider af et cykelhjul. Sæt dig i en

Læs mere

potenstal og præfikser

potenstal og præfikser brikkerne til regning & matematik potenstal og præfikser trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik potenser og præfikser, trin 1 ISBN: 978-87-92488-03-9 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Fysik/Kemi

Årsplan Skoleåret 2012/13 Fysik/Kemi Årsplan Skoleåret 2012/13 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 12/13. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. Undervisningsplan fysik kemi 7.klasse

Læs mere

brikkerne til regning & matematik benævnelser basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik benævnelser basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik benævnelser basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik benævnelser basis+g ISBN: 978-87-92488-03-9 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

vand, varme & energi

vand, varme & energi vand, varme & energi 1 vand, varme & energi Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til formidlingsaktiviteten Vand, varme og energi. Aktiviteten er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk mekanik 2 - ny og gammel ordning Skriftlig eksamen 25. januar 2008 Tillae hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner

Læs mere

Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Tre betingelser skal være opfyldt, før en brand kan opstå. Betingelserne sættes sammen i en brandtrekant. Afgør hvilke ting,

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk Mekanik 2 Skriftlig eksamen 23. januar 2009 Tilladte hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner Besvarelsen må

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk1 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Karen ser denne modeltegning i sin kemibog. Hvad forestiller tegningen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et argon-atom

Læs mere

Naturvidenskabsfestival VAND

Naturvidenskabsfestival VAND Naturvidenskabsfestival VAND Tekst: Margrethe Marstrand Musik: Ukendt Det regner, det regner Det regner, det regner den hele dag, Hvor kommer dog alle de dråber fra? Dryppe, dryp, dryp, dryp, dryppe, dryp,

Læs mere

Mikkel Gundersen Esben Milling

Mikkel Gundersen Esben Milling Mikkel Gundersen Esben Milling Grundregel nr. 1 En GPS kan og må ikke erstatte navigation med kort og kompas! Kurset Basal brug af GPS Hvad er en GPS og hvordan virker systemet Navigation og positionsformater,

Læs mere

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen.

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Solen er en stjer-ne. Solen er en stjer-ne i Mælke-vejen.

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Lyset fra verdens begyndelse

Lyset fra verdens begyndelse Lyset fra verdens begyndelse 1 Erik Høg 11. januar 2007 Lyset fra verdens begyndelse Længe før Solen, Jorden og stjernerne blev dannet, var hele universet mange tusind grader varmt. Det gamle lys fra den

Læs mere

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen Periode Emne og materialer Faglige mål Evaluering / opgaver 33 Hvad er fysik/kemi? I alt 2. Vi skal her i den første dobbelt lektion introduceres til, hvad fysik/kemi er og handler om. Vi starter med en

Læs mere

Opdrift i vand og luft

Opdrift i vand og luft Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Opdrift i vand og luft Formål I denne øvelse skal vi studere begrebet opdrift, som har en version i både en væske og i en gas. Vi skal lave et lille forsøg,

Læs mere

Stephanie S. Gregersen Frederik M. Klausen Christoffer Paulsen. Ballonprojekt 2010. Matematik Fysik Kemi Teknologi. HTX Roskilde 1.

Stephanie S. Gregersen Frederik M. Klausen Christoffer Paulsen. Ballonprojekt 2010. Matematik Fysik Kemi Teknologi. HTX Roskilde 1. Ballonprojekt 2010 Matematik Fysik Kemi Teknologi 2 0 1 0 HTX Roskilde 1.5 1 Indholdsfortegnelse: Ballonprojekt 2010...1 Indholdsfortegnelse:...2 Ballonens historie...3 Indledning/formål...4 Brainstorm

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

SUSET. Hvad giver dig et sug i maven? Hvad får dig til at opleve suset?

SUSET. Hvad giver dig et sug i maven? Hvad får dig til at opleve suset? SUSET Når det drejer sig om højder, har vi tit grænser, der skal overvindes. Overvinder vi disse grænser, kan vi få et sug i maven, fordi vi gør noget, som vi ikke troede, vi turde. Også selv om det ikke

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

fortsætte høj retning mellem mindre over større

fortsætte høj retning mellem mindre over større cirka (ca) omtrent overslag fortsætte stoppe gentage gentage det samme igen mønster glat ru kantet høj lav bakke lav høj regel formel lov retning højre nedad finde rundt rod orden nøjagtig præcis cirka

Læs mere

Energi i undervisningen

Energi i undervisningen 1 Energi i undervisningen Martin krabbe Sillasen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg I dette skrift præsenteres et bud på en konkret definition af energibegrebet som kan anvendes både i natur/teknik

Læs mere

Dette forudsætter, at alt stof i forvejen er opvarmet til smeltepunktet eller kogepunkt.

Dette forudsætter, at alt stof i forvejen er opvarmet til smeltepunktet eller kogepunkt. Projekt: Energi og nyttevirkning Temperaturskala Gennem næsten 400 år har man fastlagt temperaturskalaen ud fra isens smeltepunkt (=vands frysepunkt) og vands kogepunkt. De tre kendte, gamle temperaturskalaer

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Start pä matematik. for gymnasiet og hf. 2010 (2012) Karsten Juul

Start pä matematik. for gymnasiet og hf. 2010 (2012) Karsten Juul Start pä matematik for gymnasiet og hf 2010 (2012) Karsten Juul Til eleven Brug blyant og viskelåder när du skriver og tegner i håftet, sä du fär et håfte der er egnet til jåvnligt at slä op i under dit

Læs mere

Det store energikørekort

Det store energikørekort Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat - Højnæsvej 71-2610 Rødovre - tlf.: 36 72 64 00 www.vvs-uddannelse.dk/folkeskole - E-mail: folkeskole@vvsu.dk

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret.

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret. Forsøge med stråling fra radioaktive stoffer Stråling fra radioaktive stoffer. Den stråling, der kommer fra radioaktive stoffer, kaldes for ioniserende stråling. Den kan måles med en Geiger-Müler-rør koblet

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

i tredje kilogram (kg) længde cirkeludsnit periferi todimensional hjørne

i tredje kilogram (kg) længde cirkeludsnit periferi todimensional hjørne median 50% halvdel geometri i tredje 3 rumfang normal 90 grader underlig indskrevet kilogram (kg) bage forkortelse tusinde (1000) rumfang beholder fylde liter passer ben sds bredde deci centi lineal tiendedel

Læs mere

Variabel- sammenhænge

Variabel- sammenhænge Variabel- sammenhænge 2008 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for st og hf. Indhold 1. Hvordan viser en tabel sammenhængen mellem to variable?... 1 2.

Læs mere

UDE LIV + LÆRING = SJ O V! SJ O V!

UDE LIV + LÆRING = SJ O V! SJ O V! UDE LIV + LÆRING = SJ O V! Sukker, salt og sne øvelse Denne øvelse er en kemisk proces med hjælp af naturen og køkkenets hjælp. Materialer: 3 dåser eller 3 spande. Sukker og salt. Børnene henter sne og

Læs mere

Den pythagoræiske læresætning

Den pythagoræiske læresætning Den pythagoræiske læresætning 1. Udfyld skemaet herunder dvs. find den manglende hypotenuse ved a 2 + b 2 = c 2 : 1 20 21 2 12 35 3 28 45 4 56 33 5 119 120 6 168 95 7 52 165 8 207 224 9 315 572 10 627

Læs mere

Hold 3 2013/2014. Årsplan for biologi, geografi, fysik og kemi. v/ faglærer Hanne Vilhelmsen.

Hold 3 2013/2014. Årsplan for biologi, geografi, fysik og kemi. v/ faglærer Hanne Vilhelmsen. Fysik og kemi. Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

bruge en formel-samling

bruge en formel-samling Geometri Længdemål og omregning mellem længdemål... 56 Omkreds og areal af rektangler og kvadrater... 57 Omkreds og areal af andre figurer... 58 Omregning mellem arealenheder... 6 Nogle geometriske begreber

Læs mere

MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: KUGLESTØD

MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: KUGLESTØD MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: KUGLESTØD Kuglestød er en af atletikkens kastediscipliner, hvor man skal forsøge at støde en metalkugle længst muligt. Historisk set kan kuglestød føres tilbage til antikkens

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst]

ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst] ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS Book Kerstin. KEBOO [Skriv tekst] Indhold Forsøg med Is... 3 Prøv at løfte irriterende isterninger... 3 Hvad?... 3 Hvordan?... 3 Hvorfor?... 3 Tåge... 4 Du skal bruge:...

Læs mere

Regning med enheder. Måleenheder... 11 Kg-priser... 13 Tid og hastighed... 15 Valuta... 17. Regning med enheder Side 10

Regning med enheder. Måleenheder... 11 Kg-priser... 13 Tid og hastighed... 15 Valuta... 17. Regning med enheder Side 10 Regning med enheder Måleenheder... 11 Kg-priser... 13 Tid og hastighed... 15 Valuta... 17 Regning med enheder Side 10 Måleenheder Du skal kende de vigtigste måleenheder for vægt, rumfang og længde. Vægt

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk2 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Lise har set denne tegning i sin fysikbog. Hvad forestiller tegningen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et argon-atom

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

1. Vibrationer og bølger

1. Vibrationer og bølger V 1. Vibrationer og bølger Vi ser overalt bevægelser, der gentager sig: Sætter vi en gynge i gang, vil den fortsætte med at svinge på (næsten) samme måde, sætter vi en karrusel i gang vil den fortsætte

Læs mere

7 QNL /LJHY JW VDPPHQVDWWHYDULDEOH +27I\VLN

7 QNL /LJHY JW VDPPHQVDWWHYDULDEOH +27I\VLN 1 At være en flyder, en synker eller en svæver... Når en genstand bliver liggende på bunden af en beholder med væske er det en... Når en genstand bliver liggende i overfladen af en væske med noget af sig

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Fysik

Årsplan Skoleåret 2013/14 Fysik Årsplan Skoleåret 2013/14 Fysik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE: 7 ÅR:

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt.

Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt. Stoffernes opbygning Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt. Det er vigtigt overfor

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel

Læs mere

Elevforsøg i 10. klasse Lyd

Elevforsøg i 10. klasse Lyd Fysik/kemi Viborg private Realskole Elevforsøg i 10. klasse Lyd Lydbølger og interferens SIDE 2 1062 At påvise fænomenet interferens At demonstrere interferens med to højttalere Teori Interferens: Det

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk mekanik 2 - ny og gammel ordning Vejledende eksamensopgaver 16. januar 2008 Tilladte hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter

Læs mere

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen Oktober / 2013 v.4 - - - samt meget mere!! Solen vores stjerne Masse: 1,99

Læs mere

I lærervejledningen har vi formuleret læringsmål, som i det følgende er omsat til en række tegn på læring:

I lærervejledningen har vi formuleret læringsmål, som i det følgende er omsat til en række tegn på læring: Læringsmål Kompetenceområdet Geometri og måling i forenklede Fælles Mål omfatter fire færdigheds- og vidensområder. I evalueringen til. kap. Måling ser vi på et af områderne, som omhandler elevens opnåelse

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden

Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden Det lille energikørekort Det lille energikørekort er et mindre undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med nogle

Læs mere

Tværfagligt undervisningsprojekt om nordlys

Tværfagligt undervisningsprojekt om nordlys Tværfagligt undervisningsprojekt om nordlys Carsten Skovgård Andersen, Bellahøj Skole, Børn af Galileo, ca.bel@ci.kk.dk Jeg har skrevet projektet som en eksamensopgave på et fjernstudie i nordlys på Universitetet

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge Udgave 009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Lineære sammenhænge, udgave 009" Indhold 1 Eksponentielle sammenhænge, ligning og graf 1 Procent 7 3 Hvad fortæller

Læs mere

i tredje brøkstreg efter lukket tiendedele primtal time

i tredje brøkstreg efter lukket tiendedele primtal time ægte 1 i tredje 3 i anden rumfang år 12 måle kalender lagt sammen resultat streg adskille led adskilt udtrk minus (-) overslag afrunde præcis skøn efter bagved foran placering kvart fjerdedel lagkage rationale

Læs mere

Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag. Bellahøj Skole. Tværfagligt

Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag. Bellahøj Skole. Tværfagligt Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag Deltagers navn: Carsten Andersen Skole: Bellahøj Skole Klassetrin: 4.-6. kl. Fag: Tværfagligt Titel på projekt: Børn af Galileo Antal sider: 6 inkl.

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen stx112-fys/a-12082011 Fredag den 12. august 2011 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilken måleenhed måles kræfter i? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. joule newton pascal watt kilogram Opgave 2 Her er forskellige

Læs mere

Solstorme Af Ove Fuglsang Jensen

Solstorme Af Ove Fuglsang Jensen Solstorme 2012 Af Ove Fuglsang Jensen Artiklen indeholder som vanlig en lille forecast for solen, hvad der er sket i det forløbne år og i det hele taget situationen på solen for tiden. Til sidst en spændende

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Lidt om bål. Bålregler

Lidt om bål. Bålregler Natur/teknik Lidt om bål Side 1 Lidt om bål Bål er varme. Bål er mad. Bål er lys og gløder. Lige fra urgamle tider har ilden været en vigtig del af menneskets liv. Det at kunne lave ild gav varme og magt.

Læs mere