Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge

Transkript

1 Undervisningsvejledning/ læseplan for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge

2 Forord... 3 Mål for SSP - samarbejdet i Horsens Kommune... 4 Undervisningens indhold i børnehaveklassen 3. klasse... 5 Undervisningens indhold i 4. klasse 6. klasse... 7 Undervisningens indhold i 7. klasse 9. klasse... 9 Undervisningens indhold i 10. klasse Bilag 1 - Eksempel på forældreaftale for 2. klasse Bilag 2 - Eksempel på forældreaftale for 4. klasse Bilag 3 - Eksempel på forældreaftale for 7. klasse Bilag 4 - Eksempel på forældreaftale for 9. klasse Bilag 5 - Telefonrådgivning og vagttjenester

3 Forord I forlængelse af arbejdet med udarbejdelsen af en virksomhedsplan for SSP-samarbejdet i Horsens Kommune har et læseplansudvalg opstillet en kriminalpræventiv undervisningsvejledning/læseplan for alle klassetrin på skolerne. Den kriminalpræventive undervisningsvejledning/læseplan er godkendt i Børn- og Ungeudvalget den 18. februar Formålet er at styrke elevernes personlige, faglige og sociale kompetencer, deres forståelse for vort samfund og dets demokratiske processer, så de bliver i stand til selvstændigt og ansvarligt at vælge et godt liv. Med udgangspunkt i eleverne og deres udviklingstrin er indholdsbeskrivelsen opdelt i relevante faser; men opdelingen skal opfattes som vejledende, idet man naturligvis her og nu bør arbejde specifikt med problemer, når de forekommer. Både i denne spontane, men også i relation til den foreslåede forebyggende undervisning er det vigtigt, at børn og voksne taler sammen om de normer og værdier, som ligger inden for de enkelte emner. Det er ligeledes vigtigt, at forældrene er inddraget i det kriminalpræventive arbejde, således at der også i hjemmene og hjemmene imellem kan foregå et kvalificeret arbejde/samarbejde om holdninger og adfærd. Forslag til relevante forældrearrangementer vil derfor også være at finde i vejledningen. Sidst i materialet findes en oversigt over relevante adresser og kontaktmuligheder. Kriminal og misbrugspræventiv undervisning indgår som obligatorisk emne i henhold til Folkeskolelovens 7, stk. 2, der således omfatter: færdselslære, sundheds og seksualundervisning og familiekundskab, uddannelses -, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering, kriminal og misbrugspræventiv undervisning. Læseplansudvalget håber, at læseplanen vil kunne være et inspirerende og nyttigt værktøj i den daglige undervisning. 3

4 Mål for SSP - samarbejdet i Horsens Kommune Målsætningen for SSP-samarbejdet er at forebygge, at kriminalitet og misbrug af rusmidler opstår og udvikler sig blandt børn og unge. Denne målsætning opnås ved at opbygge, anvende og vedligeholde et lokalt netværk, der har kriminalpræventiv indvirkning på børn og unges dagligdag, og som kan opfange faresignaler og udviklingstendenser i kriminaliteten og i børn og unges levevilkår tidligt nok til, at der kan gøres en indsats. I Folkeskoleloven er denne forpligtelse ikke direkte udtrykt, men lovens formålsparagraf siger, at den enkelte elev skal opnå en alsidig personlig udvikling et mål, som ikke kan opnås, hvis den unge kommer ud i kriminalitet og misbrug. Samtidig indgår det forebyggende arbejde i bred forstand i bl.a. sundheds- og seksualundervisningen som et obligatorisk temaområde i folkeskolens undervisning, som bl.a. skal behandle problematikker omkring alkohol, narkotika, vold, pubertet, sociale netværk, fremmedhad m.m. Formål med den kriminalpræventive undervisning i skolerne Formålet med det kriminalpræventive arbejde i skolerne er, at eleverne tilegner sig indsigt i og forståelse for forskellige livsvilkår og værdier. Dette arbejde skal give indblik i, hvilke faktorer der kan medvirke til, at nogle børn og unge bliver kriminelle, og andre børn og unge bliver i stand til selvstændigt og ansvarligt at vælge et godt liv. Undervisningen skal søge at motivere eleverne i udviklingen af egen identitet og handlekompetence i samspil med andre, således at de rustes til at vælge et liv uden misbrug og kriminalitet. 4

5 Undervisningens indhold i børnehaveklassen - 3. klasse Sociale relationer Der kan arbejdes med følgende emner: Børnehaveklassen Fælles samværsregler (den enkelte i relation til klassen/skolen): Normer og regler Konsekvenser af norm- og regelbrud Dit og mit Vi er ens/forskellige Mine valg andres valg 1. klasse Kammeratskab/fællesskab: Ensomhed/fællesskab Vi er ens/forskellige Mine valg andres valg Sprog (omgangstone) 2. klasse Respekt for andre og omgivelserne: Mobning. Respekt for omgivelserne (hærværk og ødelæggelser) Fristelser og rapseri Mine valg andres valg (konflikter, hvem bestemmer?) Sprog (omgangstone) 3. klasse Kammeratskab/medansvar: Kammeraters indflydelse, gruppepres, isolation Mobning/vold Konfliktløsning Medansvar for kammerater Generelt om undervisningen i børnehaveklassen 3. klasse Undervisningen tilrettelægges, så samtale og diskussion tager udgangspunkt i elevernes hverdag i og uden for skolen. Det vil sige, at udgangspunktet er enkle, konkrete og overskuelige situationer. 5

6 Generelt bør elevernes sociale og følelsesmæssige udvikling stimuleres, f.eks. gennem leg og fælles oplevelser. Der bør arbejdes på at skabe tryghed og trivsel i klassen, da dette er en vigtig forudsætning for elevernes positive selvforståelse og udvikling. Ligeledes er det vigtigt, at eleverne opøves i såvel individuelt som fælles ansvar. Eleverne bør opleve, hvordan problemerne løses i et fællesskab, og hvorledes man kan hjælpe og støtte hinanden. Et emne som Vi er ens/forskellige rummer mange muligheder for at arbejde med tolerance og forståelse. Eleverne bør blive bevidste om almindelige regler og normer for dit og mit (ejendomsretten) og om det urimelige i at ødelægge andres ejendom. Konsekvenser af at overtræde normer og regler bør drøftes, herunder ødelæggelse, rapseri og butikstyveri. En snak om disse lovovertrædelser kan være udgangspunktet, hvis politiet kan inddrages i arbejdet. Det er vigtigt, at undervisningen tilrettelægges sådan, at en drøftelse af problemerne sættes i gang mellem forældre internt, mellem forældre og elever og mellem forældre og skole. Et godt redskab i skole/hjem samarbejdet omkring klassen er forældreaftaler, hvor man alt efter klassetrin og ud fra diskussion på f.eks. et forældremøde først i skoleåret laver fælles aftaler vedr. elevernes sociale liv. Er der en forældreaftale med fra foregående skoleår, revideres denne efter behov. Bilag 1: Eksempel på forældreaftale i 2. klasse. 6

7 Undervisningens indhold i 4. klasse 6. klasse Etik og moral Der kan arbejdes med følgende emner: 4. klasse Hvad er kriminalitet? Rapseri/butikstyveri Hærværk Gruppepres/bander Social arv (ældre søskende og forældres indflydelse) 5. klasse Hvad er misbrug? Forskellige former for misbrug Min krop er min Rygning/alkohol Forebyggelse af misbrug Kammeraters indflydelse 6. klasse Hvad er et positivt og et negativt netværk? Bryde fødekæden til bander (aspiranter, optagelsesprøver) Fritidsaktiviteters betydning for et godt liv Misbrug: Medicin Rygning Alkohol Narko Generelt om undervisningen i 4. klasse 6. klasse Indholdet i undervisningen bør fortsat tage udgangspunkt i begreber og hændelser, som eleverne kender fra hverdagen i og uden for skolen. 7

8 Vægten i den forebyggende indsats bør lægges på, at eleverne vænner sig til at være medbestemmende og tage medansvar for samvær, arbejde og fælles beslutninger, og at de vænner sig til at kunne løse problemer sammen med andre. Arbejdet bør primært tage udgangspunkt i lokalsamfundet og i elevernes egen hverdag, så de kan gennemskue og erkende, hvilke faktorer der spiller ind i situationer, hvor kriminel adfærd og misbrug kan forekomme. Det er desuden vigtigt at højne elevernes bevidsthed om egne roller og betydningen af at mærke egne ja - og nej følelser - og bevidsthed om og forståelse for kropssprog og andre ikke-verbale signaler. Er forældreaftalen med fra tidligere klassetrin, skal denne revideres, og måske skal eleverne inddrages i beslutningerne. Bilag 2: Eksempel på forældreaftale fra 4. klasse. 8

9 Undervisningens indhold i 7. klasse 9. klasse Et godt liv et spørgsmål om valg/konsekvenser Der kan arbejdes med følgende emner: 7. klasse Misbrug og kriminalitet/opfølgning: Konsekvenser af misbrug (fysiske, psykiske, sociale) Forebyggelse herunder kriminalpræventiv adfærd Kriminalitetsformer (tyveri, hæleri, hærværk) Anmeldepligt Årsager til kriminalitet Bearbejdelse af årsager til kriminel og anden destruktiv adfærd Ulovlig knallertkørsel 8. klasse Kriminalitet/konsekvenser: Rettigheder og pligter Den kriminelle lavalder Straffeattest Bandekriminalitet Vold og trusler/fysiske og psykiske overgreb Voldtægt og andre seksuelle overgreb 9. klasse Du og dit retssamfund: Tredelingen af statsmagten (den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt) Pressen/medier Kriminalitet som underholdning/myter og fordomme Lov/rettigheder og pligter Spirituskørsel (aktiv, passager) Det sociale netværk: Børn og Ungeforvaltningen Rådgivning Personlig værge Støtteforanstaltninger 9

10 Generelt om undervisningen i 7. klasse 9. klasse Der bør lægges vægt på at give eleverne en forståelse af de strafferetlige begreber og med udgangspunkt i dem at gøre eleverne bevidste om ansvar over for egne handlinger, samt orientere om, hvilke konsekvenser det kan have for den enkelte at begå kriminalitet. Der bør lægges vægt på, at eleverne får forståelse af, hvad kriminalpræventiv adfærd er. Der bør i den forbindelse arbejdes med de borgerlige rettigheder som begreb, specielt med henblik på at afklare den enkelte borgers retssituation over for politi, anklagemyndighed, domstol og kriminalforsorg. Der bør lægges vægt på at belyse de sundhedsmæssige og sociale skader, som et misbrug af alkohol, narkotika m.m. fører med sig. Man bør desuden afdække mediernes skildring af kriminalitet og sammenligne med det officielle kriminalitetsbillede. Endvidere bør eleverne gøres bevidste om deres ansvar for eget og andres liv i forhold til indtagelse af euforiserende stoffer og alkohol. Det forebyggende arbejde må derfor vægte opbygningen og udbygningen af elevernes personlighed. Det vil ofte være hensigtsmæssigt at rekvirere politiet og andre eksterne parter til f.eks. forældremøder med henblik på foredrag/informationer om relevante emner. Arbejdet med emnet bør fortsat foregå i samarbejde med forældrene. I den forbindelse foreslås det stadig at arbejde med forældreaftaler, og tages eleverne med i beslutningsprocessen vil diskussionen forhåbentlig kunne medvirke til, at forældre og elever ved, hvor man har hinanden. Bilag 3: Bilag 4: Eksempel på forældreaftale i 7. klasse. Eksempel på forældreaftale i 9. klasse. 10

11 Undervisningens indhold i 10. klasse Ansvarlighed og selvstændighed Der kan arbejdes med følgende emner: 10. klasse Lovbrud og konsekvenser Straffeloven og særlovene Straffe og andre sanktioner Omkostninger for gerningsmand, offer, familie og samfund Straffeattest Støtte og hjælpeforanstaltninger Hvor henvender jeg mig, hvis Generelt om undervisningen i 10. klasse Det er væsentligt, at eleverne i 10. klasse får reel medbestemmelse og medansvar vedrørende de valg, de træffer. Eleverne skal være bevidste om bæredygtige værdier, som er personligt forankret. For at det forebyggende arbejde skal lykkes, bør der etableres et tæt samarbejde mellem de afgivende skoler, 10. klasserne og ungdomsuddannelserne. 11

12 Bilag 1 - Eksempel på forældreaftale for 2. klasse På forældremøde i 2. klasse blev følgende vedtaget: Når man inviterer til fødselsdag, inviterer man hele klassen. En fødselsdagsgave må højest koste 20 kr. En fødselsdag skal afholdes om eftermiddagen efter skoletid eller i en weekend, men ikke som en aftenfest. Hvis vi observerer, at der forekommer mobning og drilleri i klassen, informerer vi hinanden og klasselæreren. Det, vores børn kommer hjem og fortæller os, har vi tillid til. Er vi i tvivl, eller undrer vi os, ringer vi til hinanden. Hvis vi ser eller hører noget om vores børn, kontakter vi de pågældende forældre. Denne aftale revideres hvert skoleår på det første forældremøde. 12

13 Bilag 2 - Eksempel på forældreaftale for 4. klasse På forældremøde i 4. klasse blev følgende vedtaget: Når man inviterer til fødselsdag, inviterer man hele klassen. En fødselsdagsgave må højest koste 20 kr. En fødselsdag kan afholdes som en aftenfest om fredagen med sluttidspunkt senest kl Hvis vores børn besøger hinanden på hverdagsaftener, slutter besøget senest kl Hvis vi observerer, at der foregår mobning og drilleri i klassen, informerer vi hinanden og klasselæreren. Det, vores børn kommer hjem og fortæller os, har vi tillid til. Er vi i tvivl, eller undrer vi os, ringer vi til hinanden. Hvis vi ser eller hører noget om vores børn, kontakter vi de pågældende forældre. Denne aftale revideres hvert år på det første forældremøde. 13

14 Bilag 3 - Eksempel på forældreaftale for 7. klasse På forældremøde i 7. klasse blev følgende vedtaget: Når man inviterer til fødselsdag/fest inviterer man hele klassen. Hver elev betaler 150 kr. ved skoleårets start til Malenes mor, som til hver fødselsdag vil sørge for indkøb af en fællesgave (værdi 150 kr.) fra hele klassen. En fødselsdag/fest kan afholdes som en aftenfest om fredagen med sluttidspunkt senest kl Ved fødselsdage/fester/sammenkomster må der ikke serveres eller medbringes alkohol. Ved fødselsdage/fester skal der altid være voksne til stede. Børn og alkohol hører ikke sammen. Derfor er det heller ikke aktuelt i forhold til børnene i 7. klasse. Til Blå Mandag laves der et fællesprogram for klassen med morgenkaffe, tur til byen, fællesspisning og fælles hjemtransport. Vi laver en forældre - ledsager - turnus, så vores børn kan føle sig trygge. Hvis vi observerer, at der foregår mobning og drilleri i klassen, informerer vi hinanden og klasselæreren. Det, vores børn kommer hjem og fortæller os, har vi tillid til. Er vi i tvivl, eller undrer vi os, ringer vi til hinanden. Hvis vi ser eller hører noget om vores børn, kontakter vi de pågældende forældre. Denne aftale revideres hvert skoleår på det første forældremøde. 14

15 Bilag 4 - Eksempel på forældreaftale for 9. klasse På forældremøde i 9. klasse blev følgende vedtaget: Når man inviterer til fødselsdag/fest, sker det med en skriftlig invitation med start- og sluttidspunkt, hvor festen foregår, og hvem festen er for. Afholdes en fødselsdag/fest en fredag eller lørdag aften, er sluttidspunktet senest kl Ved fødselsdage/fester/sammenkomster må der ikke medbringes alkohol. Serveres der alkohol ved en fødselsdag/fest, serveres der højest 2 genstande pr. deltager. Ved fødselsdage/fester skal der altid være voksne til stede. Hvis vi observerer, at der foregår mobning og drilleri i klassen, informerer vi hinanden og klasselæreren. Det, vores børn kommer hjem og fortæller os, har vi tillid til. Er vi i tvivl, eller undrer vi os, ringer vi til hinanden. Hvis vi ser eller hører noget om vores børn, kontakter vi de pågældende forældre. 15