Bilag 35: Fokusgruppeinterview med motivationsgruppe i Odsherred 26.april 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 35: Fokusgruppeinterview med motivationsgruppe i Odsherred 26.april 2011"

Transkript

1 Bilag 35: Fokusgruppeinterview med motivationsgruppe i Odsherred 26.april 2011 Facilitatorer (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager 1: Bente, en ældre dame der ikke har diabetes Deltager 2: Lene 52 år, pårørende, mor til Peter med diabetes 2 som også er med i motivationsgruppen Deltager 3: Mariann, 66 år, diabetes siden 2003, type 2 Deltager 4: Karl, 77 år, diabetes siden 1978, type 2 Deltager 5: Peter, 34 år, diabetes siden 2010 (1 år), type 2 Deltager 6: John, 64 år, pårørende til Marian (mand og kone) Deltager 7: Susanne, 52 år, diabetes siden 2003, type 2, instruktør for motivationsgruppen Deltager 8: Kim, 53 år, diabetes i mere end 20 år, type 2, instruktør for motivationsgruppen, formand for den lokale diabetesforening. I: I stedet for at mødes her, som I gør, mødes de simpelthen bare online, det er det nye hippe som man mener fra de kloge menneskers side at det kan have en effekt på hvordan man skulle få det bedre med at leve med sin sygdom. Der har diabetesforeningen blandt andet en chat de kalder diabeteschat, man går ind på deres hjemmeside og så er der et link i den ene side. På chatten kan man lave en profil, men man har faktisk adgang til alle oplæg der ligger derinde, hvor der for eksempel er nogen der skriver med et spørgsmål om blodsukker eller andre ting som kost og motion. Susanne: De har også diafonen, en telefonrådgivning. Præsentationsrunden bliver sat i gang: alder, diabetestype og diagnose år Bente: Jamen jeg har ikke diabetes, jeg er bare med. I: Vil du fortælle kort hvorfor du er her? Bente: Jamen, det er bare fordi jeg synes det er hyggeligt at være her og lære noget nyt, så derfor. Lene: Jeg hedder Lene og er 52 år, og jeg har heller ikke diabetes, men det har min søn, så for at støtte lidt op om ham har jeg valgt at tage med. Marian: Jeg hedder Mariann og jeg har haft diabetes siden 2003, og det er type 2. Karl: Jeg hedder Karl og jeg er 77, og jeg har også diabetes 2. I: Hvor længe har du haft det? Karl: Da det blev opdaget at jeg havde det, det var i 78. I: Det er nogle år siden, du er måske alderspræsident? Karl: Det ved jeg faktisk ikke. Det kommer jeg måske til at høre nu. 1

2 Andre siger: jo jo jo jo. Peter: Jeg hedder Peter og er 34, jeg fik type 2 konstateret sidste år John: Jeg hedder John og jeg er 64 og jeg har ikke diabetes, jeg er pårørende til Marian Susanne: Jeg hedder Susanne og er 52, jeg blev konstateret i 2003, jeg er her som instruktør og med i et forsøg på Steno som går ud på om jeg får de rigtige piller og hvor meget det påvirker blodsukkeret hvis det er forkert medicin man får. Kim: Jeg hedder Kim og jeg er også 53 år, jeg har haft type 2 i mere end 20 år, jeg er her også som instruktør og vi er også nogle stykker der sidder i bestyrelsen i den lokale diabetesforening. Det kan godt være at vi ikke blogger på nettet, men vores netværk er sådan at hvis der sker noget akut jeg har haft flere der har ringet og sagt nu skriver den sådan og sådan (blodsukkermåleren), det er da ikke altid at vi kan svare på det, så plejer vi at finde ud af det sammen. Vi plejer også at løse flere ting end bare at lave mad og få gået en tur, der er et forum at måle på her om forskellige ting. I: det er også det vi rigtig gerne vil høre om i dag. Det lille interview i dag er lidt anderledes end hvad I måske kender hvor man sidder overfor én person og bliver interviewet. Vi vil nemlig rigtig gerne have at I taler sammen og fortæller hinanden om jeres erfaringer og holdninger. Vi regner med at det ca. vil vare 30 min. afhængig af hvor meget vi har at snakke med hinanden om. Som sagt så optager vi det, men det er egentlig kun for at vi kan høre det igen når vi kommer hjem. Der er ikke noget her der er rigtigt eller forkert, vi er ikke ude efter at finde en bestemt holdning blandt jer eller en bestemt mening om det vi vil vise jer. I skal endelig tale frit fra leveren, det er jer der er eksperterne, det er I synes og ved vi synes er helt vildt spændende at lære mere om. Det er som sagt fysiske netværk hvor man mødes frem for at mødes på internettet som Lene vil forklare lidt om. Hvad har I fået ud af at være med i motivationsgruppen? Hvad tager I med herfra når I er færdige? Marian: Vi kommer til at savne hinanden, både det at hygge sig sammen og lave mad sammen og snakke om tilfældige ting i hverdagen, mange ting bliver vendt. I: Så I snakker også om meget andet end diabetes? Marian: Ja ja, det er ikke nogen sygdomsklub på den måde. Susanne: Jeg tror også det er ret vigtigt at man gør det, at det ikke bare går op i diabetes emner, men at snakke om hvad der ellers røre sig i samfundet. Marian: Vi ved jo godt alle sammen at det er sundt at måle blodsukker, men min erfaring er at hvis jeg måler det for tit så bliver jeg mere syg end hvis jeg glemmer at måle, så er det gået helt anderledes hyggeligt. Hvis jeg begynder at måle morgen, middag og aften så kan jeg ikke forstå hvorfor pokker tallet lige pludselig er det, enten for højt eller for lavt. I: Der er måske ikke altid en forklaring? Marian: jeg tager mere stikprøver og ser hvordan det ligger og så også hvis jeg føler mig dårlig og så bliver jeg beroliget i at det ikke er højt selvom man føler at det er. I: Er det rart at kunne snakke med nogen ligesindede omkring det? Marian: Jamen vi snakker ikke så meget om det, vi snakker om blodsukkermåling, men vi snakker ikke om hvad hinandens tal er, det synes jeg ikke. Susanne: Det er kun lige hvis vi tager det og vi kan se det, så mere er der ikke. 2

3 Marian: Nu får jeg Victosa og det er jeg meget glad for, men jeg har ikke fornemmelse af at der er andre der får det. Kim: Det gør jeg Marian: Gør du? Er du glad for det? Kim: Ja, det er jeg helt sikkert. Susanne: det skulle også holde blodsukkeret nede i forhold til os der ikke får det Kim: det skruer ned for den hurtig- og langsomvirkende insulin, jeg bruger ca. halvdelen efter at jeg er startet på Victosa, alene det er en fordel for den hurtigvirkende er den vi bliver store af, det giver også noget mere ro, kurven ligger ikke og kører op og ned, vi får ikke det meget lave blodsukker og jeg har heller ikke haft det meget høje blodsukker i forhold til hvad jeg har haft uden. I: Det er også et rimelig nyt produkt, er det ikke? Susanne: Jo, det kom frem sidste år Kim: det er et rimelig dyrt produkt Marian: det koster 836 kr for 2 måneders forbrug til mig. I: det er rimelig mange penge Kim: Ja, ofte er det også sådan at folk siger I får jo det I skal bruge. Det her skal ikke være en jammerdal for at vi har udgifter, men vi opdager hurtigt når medicin tilskuddene starter forfra. Susanne: Også fordi der som regel følger noget andet med, når man har diabetes følger der nogle følgesygdomme med som man skal have medicin for. John: De strøg da også de der kosttilskud 08:54-09:36: Snak om tilskud og mangel på samme fra kommunen, især kosttilskud. Kim fører ordet. I: Er det sådanne ting I deler med hinanden? Jeg kunne forestille mig det var lidt en jungle at manøvrer rundt i. 09:45-10:11: Videre snak om tilskud og hvor svært det er lige når man får konstateret diabetes, om hvad man er berettet til. Marian: Lægerne fortæller jo ikke noget om hvad man kan tilkomme, man får konstateret at man har diabetes og at man skal til at lægge sin kost om, men derudover fortæller de ikke om nogen rettigheder eller noget. Susanne: Jeg kan også huske at jeg også var rigtig meget alene Marian: Mange af os får jo kronikertilskud, det fik vi at vide, tror jeg nok Kim: Det er sådan at hvis det er en kronisk sygdom som kræver en behandling som er livsvigtig kan lægen godt søge om at du får en kroniker bevilling, dvs. uden egenbetaling. Marian: Det har jeg fået Kim: Men der er jo arbejde ved det, bare i vores kommune og de omkringliggende er der ikke frygtelig mange af lægehusene der har indvilget i at være med på det at registrere folk med sukkersyge. 3

4 11:30-13:00: Registrering af diabetes patienter, lukning af ambulatorium i Holbæk, lægers manglende kompetencer og viden indenfor diabetes. De er kede af at ambulatoriet lukker, mangel på læger med speciale i sukkersyge. I: Det I sidder og snakker om nu, er det sådan noget i taler med hinanden om? Marian: nemlig ja. 13:09-14:54: Videre snak om lægernes manglende viden og kompetencer, i forhold til indtag af insulin og det at få konstateret diabetes. Kim: Det ene kedelige ting er at vi bliver flere og flere, den anden kedelige ting er at det er en sygdom som ikke er særlig pæn at have. Folk du møder som ikke har sukkersyge siger så hold dog op med at spis alt det wienerbrød for pokker, glem alt det med slik og søde sager, så bliver du rask Men du bliver ikke rask, sådan er det bare ikke. Det er en meget kedelig misforståelse at man går ud og siger at det er en livsstilssygdom, for der fødes børn i dag der er fødte diabetikere, er deres livsstil allerede ødelagt lige fra fødslen, så går det stærkt. Marian: Jeg er så vred over at de kalder vores en livsstilssygdom, kræft er ingen livsstilssygdom, men det er det jo for nogens vedkommende i hvert fald og så når man ser dødsannoncer i avisen så står der Han tabte kampen mod kræften Der står sgu aldrig noget om at de tabte kampen mod sukkersygen. Kim: Og vi har fælles kunder i butikken, vi har både folk med dårligt hjerte og hjerte-kar sygdomme, men der er stadig højere status i at være hjerteforeningsmedlem, det er højere oppe i hierarkiet, ikke fordi vi lider af mindreværdskomplekser, vi må bare indrømme at sådan er det, vi må ud over det på en eller anden måde og derfor er det også rart punkt 1: at vi mødes her og snakker for der er virkelig nogen der har det dårligt med at sige nej til et stykke lagkage til en fest eller fødselsdag, for vi de siger nej tak bliver de betragtet som sure eller mindre værd til at invitere en anden gang. Susanne: Jeg synes heller ikke vores omgangskreds er særligt flinke til at lave noget vi må spise, det kan jeg da sige at min familie i hvert fald ikke er, de servere altid alt det vi ikke må få. Marian: Nej, de har aldrig sørget for at der er noget at drikke til en. Kim: Men vi kan da få en kop vand trods alt. Marian: Jeg har konstant en sukkerfri rød sodavand liggende bag i bilen, den ligger der fast for jeg vil altså ikke risikere mere. Vi blev inviteret til en 60 års fødselsdag hos min svigerinde, hun ved jeg har sukkersyge, men der var overhovedet ikke noget. 17:25-18:12: Kim fortæller om et afholdt arrangement i Fårevejle, om sukkerfri mad. I: Så I oplever nogle fordomme omkring det? Flere svarer ja. Marian: Der er mange der mener det er vores egen skyld Kim: Vi har selv bedt om det Marian: Det kan jeg blive meget, meget skuffet over Susanne: Vi har næsten lige mødt en der sagde at det er alle de tykke der har diabetes Marian: Sådan noget vrøvl 4

5 I: Hvad giver det jer så at komme sådan et sted som her, hvor der ikke er nogen fordomme og hvor der ikke er nogen der bebrejder nogen og alle har en indsigt i hvad sygdommen vil sige og at det ikke er selvforskyldt. Marian: Det giver en tryghed og det at vi kommer til at holde af hinanden og føler noget for hinanden Kim: Men det der er djævelsk er at vi nok har i hvert fald 70% af vores medlemmer her i kommunen de vil ikke skilte med at de har sukkersyge. Jeg har været til stormøder hvor der bliver hvor der spurgt hvor mange der har sukkersyge og jeg står bag ved 3-4 stykker som jeg i hvert fald ved, men der kommer ikke nogen hænder frem. I: Man skjuler det simpelthen? Kim: Ja, det gør man Susanne: Måske fordi der er alle de fordomme Kim: Du kan også se hvor mange der lades som om de låser døren og skal på toilettet når de skal tage insulin, og det er selvfølgelig okay hvis du skal blotte et eller andet, men det kommer lidt af at det ikke er særlig fint. Jeg har det sådan at de må tage mig som jeg er og når jeg skal have insulin så tager jeg insulin og så er den ikke længere, jeg har sat folk med andre kroniske sygdomme som også har sit at slås med og vi må jo acceptere at det er sådan. I: Tager I andre hensyn når I er andre steder, ude til fest f.eks., frem for når I er her? Opfører man sig anderledes? Kim: Jeg tror folk gør det, der er jo nogen der bliver forarget, og siger hvad laver du? Du stikker dig ind i maveskindet og jeg svarer det er jeg jo ligesom nødt til ellers kan jeg ikke spise det der står på bordet. Jeg ved ikke om folk generelt har det sådan, men der er i hvert fald mange der synes sådan. Hvis jeg skal tage en fordel ved at tage insulin, så er det hvis du skal have noget andet medicin. Lige så snart lægen har sat sig ind i at det er en diabetiker som tager insulin, så kan han lige så godt få det som indsprøjtning for det kan udleveres på hospitalet i stedet for at han skal give penge for det på apoteket og det kan også ødelægge hals og mavesæk, alle de piller vi hælder ned, så der er en lille fordel. Jeg bliver ikke skræmt, men skal jeg gøre nogen skræmt når jeg har rejst til Sydamerika og siger til dem som ellers ser friske ud, at jeg har en insulinsprøjte, så hvis jeg går i insulinchok og går fuldstændig ned, så skal jeg have jaget den i benet. Nej, siger de så, det ville de i hvert fald ikke gøre, men hvad er det værste hvis jeg ligger og ikke kan sige noget, hvis jeg bare får det mindste gavn af at få sprøjten så har du gjort en positiv ting for mig, men der melder de fleste fra. Jeg kan også huske at vi har haft hold hvor vi har talt om at skulle starte på insulin, hvor nogen troede at nålen var meget lang, det er virkelig fordomme der vil noget, vi snakker om en kanyle der er 5-6 mm, man kan næsten ikke se den. Og at lave en indsprøjtning med en insulinpen er jo en overdrivelse, for man lægger blot en lille smule insulin ind under det lille spæklag vi alle sammen har og det er det. Marian: Men det gjorde det jo i gamle dage. Hvis jeg siger at jeg stikker mig 4 gange om dagen, så er de lige ved at gå bagover, så må man vise dem hvordan det ser ud og sådan. I: Vi har lavet en plakat, vi har nemlig talt med en sygeplejerske fra Steno som har forsket i det omkring at være med i et fysisk netværk. VI har skrevet fem sætninger ned som beskriver nogle af de følelser man måske kunne have, som patienter ude fra Steno i hvert fald har givet udtryk for at de oplever i forbindelse med at leve med diabetes. De fem sætninger: At du føler dig skræmt ved tanken om at leve med diabetes At du føler dig alene med din diabetes At du er bekymret for reaktioner på for lavt blodsukker At du er bekymret for fremtiden og risikoen for alvorlige komplikationer At du ikke accepterer din diabetes 5

6 Oplever I en fremgang i forhold de sætninger på plakaten? Susanne: Den sidste er jeg ikke med på, men ellers kan jeg godt genkende dem alle sammen Kim: Den sidste er en teenager, for de giver fanden i at have sukkersyge, de skal ud og være ung med de andre unge, man kan godt forestille sig hvilken hæmsko det kan være, det er også derfor det er så ærgerligt at de ikke kan blive udstyret med en insulinpumpe, så de bliver gjort fri af at det der. Susanne: Jeg kan stadig godt bekymre mig for hvis nu jeg får nogle komplikationer, for jeg vrøvl med mine ben så tænker man da på det. Marian: Ja, det har du ret i. I: Er din bekymring blevet mindre efter du er med I sådan noget som det her? Susanne: Jeg synes det er meget forskelligt, nogle gange kommer det, andre gange ikke. Kim: Vi bliver glade når det lykkes os at regulere blodsukkeret. Marian: Jeg var bekymret for det lave blodsukker på et tidspunkt, jeg følte der var et eller andet, så var mit blodsukker på 3,2, så meget var jeg slet ikke klar over. Susanne: Det kan blive meget lavt, det kan komme længere ned Kim: Vi er vidt forskellige, nogle af os kan mærke både for højt og for lavt blodsukker, og så er der nogen der kan ingen af delene og der er nogen der kan kun det ene eller det andet. Vi er slet ikke ens, det er også en øjenåbner. Karl: Jeg kan ikke mærke det høje, jeg aner ikke noget om det, men så snart jeg går ned under 4 så bliver jeg ligesom en fuld mand, gele i knæene og så går jeg og vakler, det kan jeg mærke lige med det samme. Kim: Hvis man kun går med sin egen sukkersyge, det kan være meget mere farligt hvis man ikke kan mærke det. En anden ting nr. tre sætning (At du er bekymret for reaktioner på for lavt blodsukker) er at vi stort set alle har været udsat for medicin der faktisk gør at vi får for lavt blodsukker. Medicinalfabrikkerne laver f.eks. en pille der hedder Minjab, den er de meget bekymret for giver mange lave blodsukre og der er mange af de læger der ved noget om sukkersyge der siger at man ikke skal have den pille, for det er den man får lave blodsukre af. Susanne: Jeg får i øjeblikket noget medicin der gør mit blodsukker lavere og så er jeg da glad for at jeg kan snakke med Kim om det, for jeg føler at han har lidt mere styr på det end jeg selv har når jeg lige står i situationen. SÅ kommer han med gode råd, som jeg følger og så virker det, det kunne godt være at jeg kunne gøre det af mig selv, men når man har det sådan så tænker man ikke på det. Marian: Jeg følte mig meget alene med det, i starten efter jeg fik det konstateret I: Føler du dig mindre alene i dag? Marian: Det synes jeg at jeg gør, fordi jeg har en kreds af personer jeg kan snakke med. Pårørende og fremmede mennesker de fatter ikke en snus af hvordan det er at have diabetes, der er ingen forståelse. Susanne: Og de kender ikke alvoren af det. Marian: Nej. VI har et ægtepar vi kommer sammen med, hvor han har diabetes og hun har ikke, men når vi er ude og spise sammen, hvis jeg så begynder at brokke mig over drikkevarerne og holde på at jeg har diabetes så jeg vil ikke drikke det med sukker i, så synes de jeg er dum og de kan slet ikke forstå at jeg gider at lave vrøvl over at restauranter ikke tænker på os der har sukkersyge, for det gør de ikke. 6

7 Kim: Tror ikke den første på plakaten jeg føler mig skræmt ved tanken om at lave med diabetes var den vi gik hjem med da vi fik at vide at vi var syge. Susanne: Ja den har jeg så været igennem, det er rigtig, hvor skulle det føre hen, der var man skræmt Marian: Jamen, jeg kan godt sige jer at jeg gik fra lægen og ud i min bil og tudbrølede herfra og så langt fanden i vold ud hvor jeg kørte og så tilbage til mine kollegaer og sagde så du må undskylde at jeg kommer dybt dybt ulykkelig og jeg vrælede og vrælede, jeg synes det var en katastrofe. Som barn havde jeg en veninde hvis mor havde den kæmpe kanyle hun gik hen og stak sig med og vi fik lov at følge med, så jeg troede jo Jeg anede jo ikke noget om noget. I: Så det er måske også den med at man føler sig fuldstændig alene i starten? Marian: Er du tosset, ja. Kim: Men føler I jer alene nu? Flere svarer nej. Lene: Jeg tror da også det er godt at har nogen der føler det på egen krop som man kan snakke med. Marian: Men stadigvæk, som Kim siger, fatter jeg ikke at der er nogen som har sukkersyge som ikke vil vedkende sig at de har sukkersyge og kæmpe for at vi bliver respekteret med vores sukkersyge, for det bliver vi ikke. Det første der sker inde på centret, den første person der kommer og siger at det er vores egen skyld (i forbindelse med kampagne for diabetesforeningen i et lokalt storcenter, red.) At vi bare kan lade være med at spise alle de kager. Den allerførste var en af mine egne naboer, der med stor foragt siger at vi jo selv var skyld i det, jeg fik lyst til at gå hjem. Kim: Omvendt har jeg oplevet at der er nogen der ringer på døren, og kan se at det er en anden postmand som kommer fordi hendes mand har fået sukkersyge og føler sig helt på bar bund og så udstyrer jeg konen med alle mulige materialer og opfordrer dem til at henvende sig igen, de var nærmest gået i panik begge to. De havde set at jeg skilter med at jeg er medlem af diabetesforeningen, og så tænkte hun at jeg måtte vide et eller andet. I: Tror I der er forskel på at få konstateret type 1 og type 2 i forhold til hvordan man takler det? Marian: Ja, for type 1 det er ikke selvforskyldt på samme måde, synes de. Dem der ikke ved noget om det. Susanne: Der er også den der 1 ½. Marian: Det er kun type 2 der er selvforskyldt. Kim: For mig er det uinteressant om det hedder type1, 1 ½ eller 2 for det er alle sukkersyge, der er kun lidt forskel på hvordan man behandler det. Marian: Ja, og det er værre at have type 2. Kim: Men vi har alle sammen i de tre grupper brug for at vi erkender problemet og måske ser nogle muligheder i at vi kan løfte noget sammen, og også at vi hjælper hinanden. Humlebo er en forening for sukkersyge børn og deres forældre oppe i nordsjælland, de har ligefrem lavet et landkort, hvor når du kører musen henover på computeren, så kommer der røde klatter frem hvis folk har nok at gøre med deres egen sukkersyge og dem der har overskud til at hjælpe andre børn og forældre der har sukkersyge, der bliver de 7

8 grønne og så står der telefonnumre osv. Det synes jeg er ret smart. Forestil jer at jeg er nede hos Marian og har 20 km hjem og mangler insulin, så kan jeg lige gå derind og se og så ringe til en og låne en pen og sende en ny retur. Så netværker man virkelig når man kan bruge det på den måde, fordi man selv har taget stilling til om man har overskud til at give en hjælpende hånd. John: Man kan også se hvor meget samarbejder der er med diabetikerhjemmet i fårevejle, der er lig 0. Susanne: Vi har nogen siddende fra diabetesforeningen i bestyrelsen på Solglimt trods alt. Marian: Har vi det? Susanne: Ja, Elly og Jonna og Kim er suppleant. 32:40-33:03: Snak om Solglimt I: Når I slutter her om 4 gange udveksler i så telefonnumre med hinanden så I kan komme i kontakt med hinanden efter? John: Jamen det har vi jo, både mailadresse og det hele Marian: Vi har jo løbende kontakt med hinanden privat. Lene og Peter har vi ikke haft. Lene: Nej, det er fordi vi er nye, men vi har fået til Kim hvor vi kan henvende os. Marian: Karl og hans kone ser vi også på andre tidspunkter Karl: Ja, vi løber da tit sammen. Susanne: Ja og dig (Marian) og Bente ser hinanden. Marian: Og John ser jeg jo hver dag, det er en guds gave. Alle griner. I: Kunne i forestille jer at I kunne bruge internettet til at fortsætte det med at stille nogle spørgsmål i forbindelse med sin diabetes eller kost? Susanne: Så vil jeg nok hellere ringe til diafonen tror jeg, for det ved jeg er nogen der selv har diabetes. Kim: Når vi kigger på besøgstallet på vores hjemmeside, på hvor meget de bliver brugt så er det meget meget lidt, om det er indholdet eller hvad det er, det ved jeg ikke, men der ligger jo en masse kontaktnumre på bestyrelsen og den lokale forening og på andre ting som diafonen og vores aktiviteter. Der ligger mange flere ting end der kommer ud i vores program, men vi er oppe på 4 besøgende på en uge. I: er det på grund af de mere tekniske begrænsninger, som at folk ikke har en computer og ikke er vant til det. Susanne: Det tror jeg også, for der er mange ældre der har diabetes heroppe og der er mange af dem der ikke har helt tjek på det med computer, men det er ikke kun det. Kim: En anden ting er at kommunen før har sendt en bog ud med alle aftenskoletilbud, der er mange der bruger de tilbud vinteren over og nu har de valgt at den hedder aftenskoler.nu. Det betyder at dem der ikke er udstyret med et hakkebræt og kan komme derind, de ved ikke hvordan de kommer på en aftenskole. Der er man nødt til at have et netværk til en eller anden, der har adgang som kan formidle informationen videre. 8

9 Susanne: det giver da også noget andet at sidde at snakke sådan her om diabetes end at sidde og skrive over nettet. I: Kan du sætte ord på hvad du mener med andet? Susanne: Jeg synes det er lettere at misforstå hinanden når man skriver sammen end når man snakker sammen overfor hinanden. Kim: jeg synes det er godt at man for eksempel kan skrive til sit lægehus og stille spørgsmål omkring noget medicin og få svar tilbage der. Vi har alle sammen oplevet at det kan være svært at komme igennem på telefonen, mandag og fredag kan man i hvert fald slet ikke komme til, der står de på nakken af hinanden. Men det er jo ganske få gange man har noget af den slags. I: Vi har været inde og kigge på de sociale netværk og snakket med nogen af dem der bruger det og noget af det de fremhæver er netop det at man kan være fuldstændig anonym og så kan man stille spørgsmålet på netværket der så svare og man bevarer sin anonymitet og kan stille de spørgsmål der er sværere at få spurgt sin mand eller sine venner om. Kim: Der er det jo igen, hvorfor skal man være anonym, det er jo ligestillede man skriver ud til, det er jo ikke et ægteskabsbureau. John: Samler de fleste ikke spørgsmålene sammen til de skal til kontrol og så spørger der? Kim: Nej der er ikke ret mange der spørger om noget. Sygeplejersken har et fast ritual og hun ved også hvad hun skal spørge til i forhold til ens alder, men der er ikke ret mange der har nogen spørgsmål. Marian: Når de siger har du noget at spørge om? Så føler jeg at det er akkurat ligesom når jeg er på et kursus og der bliver spurgt hvad man forventer at få ud af det. Det kan man da ikke svarer på, man har en masse spørgsmål i sit hoved, det hele kører når man får at vide at man har diabetes, men man ved da ikke hvad det er man skal spørge om. Man må da have information om hvad det er for konsekvenser når man får diabetes. Kim: Det værste er at møde nogen der er på sidste trin hvor de er i dialyse, og siger at det er dejligt at de ikke skal tage insulin mere. Jeg tænker hvem der har bildt dem ind at det er dejligt, derfra er der jo kun dem der bliver transplanteret der overlever, resten dør, det er da ikke nogen lettelse. Marian: Jeg var ude for i søndags, vi var nede og besøge Johns mor som også har sukkersyge type 2. Vi havde købt en Wales stang og der var glasur og gele på, jeg tager først og skraber alt sukkeret af min og så tager jeg også farmors stykke: Nej siger hun, jamen farmor det må du ikke få siger jeg, åhh, jeg er sgu ligeglad siger hun, og det er første gang hun har sagt det. Ok, det er din egen beslutning, siger jeg så. Så fik hun et stykke mere og der fik hun alt det sukker på der var. John: Det kan da også være lige meget om hun bliver 87 eller 88 år. Marian: Ja, det er jo det, men der var det så jeg tænkte på da du siger unge mennesker, men der er altså også ældre mennesker der siger at det kan være lige meget. Kim: det er jo fordi at når vi har passeret en vis alder så bliver så konservative, så skummemælk ikke dur, det er kun sødmælk der dur, den ægte smør i den firkantede pakke, ikke blandingsproduktet. Og hvorfor skulle det være anderledes bare fordi du har diabetes, nogen siger jeg giver fanden i det, jeg vil leve ligesom jeg 9

10 plejer. Det er ofte dem der får komplikationer ret hurtigt, grunden til at der er flere af os der får insulin er at de gerne vil skubbe senkomplikationerne længere ud i fremtiden. John: Der var ham til barnedåben, som drak øl som et hul i jorden og havde diabetes. Han havde en pen i lommen og så fik den bare et par streger. I dag kan han dårligt se, og det er type 1. Kim: Jeg var i Polen sammen med en type 1 er som tog 45 enheder i hvert ben for så kunne han spise og drikke som han havde lyst til. Så siger jeg til ham jamen det kan da aldrig gå lægerne siger også at det er helt skævt, at jeg skal rettes ind så det bliver mere normalt, men det skal han sgu ikke bestemme. Alligevel lod han ham få de her penne. Da der er gået et øjeblik fortæller han at hans mor også havde sukkersyge, lægen kunne ikke finde ud af det, hun var død i mellemlæggende tid, hun havde fået 50 enheder i hvert ben så hun kunne spise hvad hun havde lyst til. 41:48-42:19: Snak om en gammel vittighed om diabetes. Kim: Det er generelt at du kan møde nogen der ikke har sukkersyge som vil have sødmælk og den rigtige smør og masser af sukker. Susanne: Men kommer vi igen om 20 år, så tror jeg der er mange flere der acceptere det end der er i dag, folk bliver klogere. John: Der kommer så alle dem der er anonyme på nettet, de kommer frem. Kim: Det må vi håbe. John: Det giver ikke noget det der med at være anonym I: For nogen gør det 42:45-44:45: Kim fortæller om diabetes i gamle dage og antallet af diabetes patienter i danmark + det antal af uopdagede der findes. Mere snak om andre der har diabetes og hvordan de har fået det. I: jeg tror ikke vi har så meget mere på agendaen, dejligt at høre jeres erfaringer. Det er også vores indtryk af diabetes, at der næsten ikke er en historie der ligner den anden, man har forskellige oplevelser med det. Det er primært folk som har type 1 som er meget aktiv inde på det sociale netværk der er på internettet, de har unikke besøg om året, så der er ret mange hits på den side, der er rigtig mange der bruger det og er glade for at kunne skrive med hinanden. Hvis i forvilder jer derind en dag, så skulle i sidde og læse lidt, hvis I har lyst. Kim: Men bunder det ikke i en lidt forvirring? Altså jeg ved godt at der er forskel på det, men det er stadig sukkersyge. Vi oplever i hvert fald at der er et dybt skel, de (type 1 ere) betragter dem selv som en helt speciel gruppe med sukkersyge, de får både støtte og grupper til højre og venstre, hvor de er decideret ensporet, kun for type 1. Susanne: det er det samme når man samler ind i diabetesforeningen, så er det til børn med type 1 diabetes. Kim: Ja, sådan bør det måske ikke være, det kan godt være at det er en anden måde at have sukkersyge på, men hvis man indenfor væggene, på 2 år har de lavet masser af tiltag for type 1, når man så spørger ind om hvad de har lavet om type 2 så har de lavet 0. I: Er det selve diabetesforeningen Susanne: Ja 10

11 Kim: Og hvis vores bagland ikke er i orden, så hænger den jo i bremsen alle mulige andre steder også, og det er da fint at type 1 ere har brug for det, men de føler sig også anderledes. Nu er der ikke nogen type 1 ere her? Marian: Nej, de er mere frelste Kim: Ja, de er meget frelste, jeg kan jo ikke selv gøre for det og der kommer den igen Hvis i lod være med at spise Marian: Og så undrer det mig at der er så få type 1 ere i forhold til det antal der har diabetes. I: der er meget få, der er ca type 1 ere og type 2 ere. Kim: Hvis du tager de og ganger op i det besøgstal der er på siden så har de virkelig behov for kontakt. I: Der er også ret mange type 2 ere derinde, der er en lille overvægt af type 1 ere, men der er også ret mange som har type 2 derinde. Marian: Men i forhold til hvor mange type 2 ere der er og hvor få type 1 ere? I: Så er der meget få type 2 ere Marian: Jeg kæmper meget for at restauranter og større kommunale møder, tænker på at der er så mange med diabetes, deltagere eller folk der skal ud at spise. Der er aldrig noget med at de tænker på sukkersyge, der er aldrig noget tilbud, det må da være en niche. I: Så er det lidt ligesom at være vegetar for 30 år siden? Marian: Ja Kim: Ja, fuldstændig 48:10-48:32: Snak om hvad det er at være vegetar I: Er det ikke lidt det samme man oplever med diabetikere, at der er nogen der stadig vil drikke den sukkerholdige sodavand og blive ved med at spise kage og så er der dem der ved at det ikke er godt for mig? Kim: Når jeg kommer et sted, hvor hele bordet i den ene ende er sukkerfrie kager, fordi damen der bestyrer kursusstedet har gjort sig den overvejelse. Men det er den anden ende med det sukkerholdige der bliver tømt først. Så skal vi måske ræsonnere at det godt kan være man havde mest lyst til det usunde, sagen er bare den at du har bedre af, hvis du overhovedet skal have, at spise det der ikke indeholder en masse sukker og fedt. Det har vi oplevet tit. I: Men er det ikke meget forskelligt om man gerne vil tages hensyn til, om man gerne vil være speciel eller om man egentlig bare gerne vil have at ingen lægger mærke til det? Susanne: Jo, det er meget forskelligt. Kim: Men nu når vi er afsted som forening, så falder folk jo over det som ikke er lavet til os Marian: Det værste man kan er at komme på et spisested og så få at vide at der er 4 diabetikere som er med i selskabet, og lige pludselig råbes der hvor sidder diabetikerne henne 11

12 Kim: Fordi de regner med at man har et rødt brændemærke i panden I: Så er det virkelig blevet penslet ud Marian: Det bryder jeg mig ikke om 51:00-54:47: Vi fortæller om mødet med Sarasiff fra Danmarks designskole og hendes arbejde med KOL. Snak om passiv rygning 12

Interview med Kirsten den 25.maj 2011

Interview med Kirsten den 25.maj 2011 Interview med Kirsten den 25.maj 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg, Lene Andersen Deltager: Kirsten 00:00 00:40: Kort introduktion af projektet I: Først så vil jeg høre hvad din uddannelse er og din nuværende

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges.

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. Datid rejser www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. John læser på DTU, da han var yngre.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010 Knuser dit hjerte SC 1. SKOLEGANG DAG Signe og Michelle er på vej til time. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. MICHELLE Ej,

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Restaurant Petit. Før du læser bogen

Restaurant Petit. Før du læser bogen OPGAVER TIL Restaurant Petit NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 1. Læs teksten på bagsiden af bogen Hvor er Jacob og Lone henne? Hvad laver de? Hvorfor tænker Lone på at rejse hjem? Snak om, hvad I synes

Læs mere

Interview med Mia den 4. april 2011

Interview med Mia den 4. april 2011 Interview med Mia den 4. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Mia Rosa laver en kort introduktion og præsenterer kort projektet (Er ikke optaget) I: Til at starte med, du

Læs mere

Det er mig, Anna! Indhold. 1. Facebook... side En ny ven... side En lille hilsen... side På Skype... side En god idé...

Det er mig, Anna! Indhold. 1. Facebook... side En ny ven... side En lille hilsen... side På Skype... side En god idé... Det er mig, Anna! Polfoto Maskot Indhold 1. Facebook....................... side 2 2. En ny ven....................... side 2 3. En lille hilsen................... side 2 4. På Skype.......................

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Personas. Horsens på forkant med sundhed

Personas. Horsens på forkant med sundhed Personas Horsens på forkant med sundhed Materiale og metode Baggrundsmateriale Interviews af borgere Feltstudier på hospital og i hjemmeplejen Egne erfaringer (tidligere ansættelser i hjemmeplejen og på

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 17 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge17_sund og stµrk.indd 1 06/07/10 12.06 Uge 17 l Sund og stærk Det er en

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. OPGAVER TIL Livet går så hurtigt NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. Tal i grupper om jeres egne

Læs mere

Løgnen. Nyborg Friskole

Løgnen. Nyborg Friskole Løgnen af Nyborg Friskole SC. 1. EXT. PÅ BADEVÆRELSET - SOMMER - DAG Mie (17) er på badeværelset. Mie har taget en gravidtetstest. Vi ser Mie vente. Efter at have nølet i lang tid. Man ser nærbillede af

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele

Læs mere

Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes

Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Når du får det at vide Når man får konstateret diabetes bliver man chokeret, ked af det, trist, vred, bekymret eller en hel masse

Læs mere

Tre måder at lyve på

Tre måder at lyve på Tre måder at lyve på Skrevet af Ghita Makowska Rasmussen Sted: Café Blomsten i Nyhavn Personer: Et forhold fra fortiden Tid: ns fødselsdag 1 Scene En mand ankommer på en café. Tjekker. Går igen. Kommer

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

Interview med Christina den 25.maj 2011

Interview med Christina den 25.maj 2011 Interview med Christina den 25.maj 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Christina I: Hvad er din uddannelse og din nuværende beskæftigelse? Christina: Helt oprindeligt er jeg civil

Læs mere

Interview med Bent den 25. maj 2011

Interview med Bent den 25. maj 2011 Interview med Bent den 25. maj 2011 Interviewere: Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Bent I: Kort introduktion til projektet (00.00 00.57) Først så har vi lige et par korte spørgsmål til dig, vi kan

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse?

Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse? Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse? Maria: jeg er konsultationssygeplejeske. Raza: okay, og du er ansat? Maria: ja, jeg er ansat her. Raza: Godt, hvad hedder

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Bilag 3: Interview med Diabetesforeningen den 1. april 2011

Bilag 3: Interview med Diabetesforeningen den 1. april 2011 Bilag 3: Interview med Diabetesforeningen den 1. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Informanter: Vibeke Uldall Wilhelmsen, Signe Hasseriis Signe Hasseriis, chef for rådgivning, sociale

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke

Konflikthåndtering mødepakke Indledning af historie Trin 1 Her er Louise. For et halvt år n købte hun en mobiltelefon til 2500 kr. hos jer, men nu er bagcoveret i stykker, og hun er kommet for at bytte den. Her er Kasper. Han er lidt

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love (FINAL DRAFT2) af Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love SCENE 1: S VÆRELSE Alberte og Lea sidder på Albertes værelse. De hygger sig meget og snakker. (14)

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

PS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

PS Landsforenings generalforsamling 2009. At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser Psykolog Susanne Bargmann PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob. Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget Jeg laver biograf Jeg følges med Signe og Inger hjem fra skole i dag, vi standser ved åen og kigger ned og kan se, at åen så småt er ved at fryse til. Vi var inde hos fru Andersen og øve os på at synge

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 3 - Biler, cykler og

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 3 - Biler, cykler og 1. Jeg kører sådan rimelig ofte Katrine: Skal du lave noget i weekenden? Birgitte: Ja, jeg skal faktisk til Fyn altså her den 14. Katrine: Ja. Hvordan kommer du derhen? Birgitte: Jeg skal køre i bil. Katrine:

Læs mere

Bilag 2: Transskription af feltstudier

Bilag 2: Transskription af feltstudier 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 Feltstudie 1 Interviewer: Int Trine: T Jane: J Int: Hvor gamle er i? T: Vi er 21 J:

Læs mere

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Side 1 af 1N:\web\dokumenter\GEB\Samlet Intensivt GEB-forløb for unge

Læs mere

1 INT. INDLEDNING LÆGEKONTOR DAG OLIVER(30) sidder ved et bord. Overfor sidder LÆGE 1 (40) i en stol, mens LÆGE 2 (40) står ved siden af.

1 INT. INDLEDNING LÆGEKONTOR DAG OLIVER(30) sidder ved et bord. Overfor sidder LÆGE 1 (40) i en stol, mens LÆGE 2 (40) står ved siden af. 1 1 INT. INDLEDNING LÆGEKONTOR DAG (30) sidder ved et bord. Overfor sidder LÆGE 1 (40) i en stol, mens LÆGE 2 (40) står ved siden af. LÆGE 1 Ja, Oliver, vi kan forstå, at du er ved at gå tilbage til dine

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

Hjælp Mig (udkast 3) Bistrupskolen 8B

Hjælp Mig (udkast 3) Bistrupskolen 8B Hjælp Mig (udkast 3) Af Bistrupskolen 8B SCENE 1 INT. KØKKENET MORGEN (15) går ind af døren til køkkenet og sætter sig ned ved køkkenbordet. åbner sit hæfte hvor der står Line på alle siderne. (16) sidder

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

SOFIE 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna)

SOFIE 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna) 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna) 1. INT. KLASSEVÆRELSET. DAG. Sofie (14) kommer ind i klassen, og piger og drenge griner lidt. LÆREREN Goddag og velkommen

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Transskribering af samtale 1

Transskribering af samtale 1 Transskribering af samtale 1 Nå Arne det her det er optrapningsskemaet for Metformin. Nu kan du se her hvordan man sædvanligvis optrapper med ca. 500 mg om ugen. Det du får nu er... Jeg får to gange om

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1:

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Beskrivelse: Intern konflikt i patruljen. Simple og klare udsagn som skal placeres på konflikttrappen. Slutter med påvirkning af konflikten udefra hvor TL er et

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Interviewperson: Mona Knudsen MK Primær Interviewer: Peter Glipstrup-Bonde PGB

Interviewperson: Mona Knudsen MK Primær Interviewer: Peter Glipstrup-Bonde PGB Interviewperson: Mona Knudsen MK Primær Interviewer: Peter Glipstrup-Bonde PGB Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. (...) - Minimal tilpasning for tydelighed (G) - Latter I forbindelse med transskribering

Læs mere

Speedy 27/06/06 12:57 Side 1. Historien om. Speedy. En beretning om hunden der ikke ville sidde stille

Speedy 27/06/06 12:57 Side 1. Historien om. Speedy. En beretning om hunden der ikke ville sidde stille Speedy 27/06/06 12:57 Side 1 Historien om Speedy En beretning om hunden der ikke ville sidde stille Speedy 27/06/06 12:57 Side 2 Hejsa Tamara. Ja, jeg synes lige jeg ville skrive og fortælle dig lidt om

Læs mere

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

I SOMMERHUS Final draft

I SOMMERHUS Final draft I SOMMERHUS Final draft SCENE 1 - SKOLE (DAG, EXT.) står og læner sig op ad en bil foran en skole. Han har en smøg i den ene hånd og en iphone i den anden. Han er kunstertype, har pjusket hår og slidte

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere