Resistente stafylokokker blandt kvægfolk

Transkript

1 KvægInfo nr.: 1750 Dato: Forfatter: Luca Guardabassi, Arshnee Moodley, Søren Saxmose Nielsen Arshnee Moodley 1, Søren Saxmose Nielsen 2, Luca Guardabassi 1 1 Institut for Veterinær Patobiologi, og 2 Institut for Produktionsdyr og Heste, Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Københavns Universitet Resistente stafylokokker blandt kvægfolk Personer med tæt kontakt med dyr kan smitte eller blive smittet med methicillin-resistente Staphylococcus aureus (MRSA). MRSA er en gruppe af stafylokokker, som er resistente overfor antibiotika og kan give anledning til høj sygelighed og dødelighed blandt mennesker. Sammendrag Personer med tæt kontakt med dyr kan smitte eller blive smittet med methicillin-resistente Staphylococcus aureus (MRSA). MRSA er en gruppe af stafylokokker, som er resistente overfor antibiotika og kan give anledning til høj sygelighed og dødelighed blandt mennesker. Stafylokokker forekommer ofte i næsen og på huden hos dyr og mennesker, uden at de er syge. Disse individer kan således være raske smittebærere. Blandt raske smittebærere er der risiko for at udvikle infektioner, hvis immunsystemet bliver sat under pres af andre årsager eller sår bliver forurenet med disse bakterier. Livstruende MRSA infektioner som blodforgiftning eller lungebetændelse kan ikke behandles med almindelige antibiotika, og kan som følge af resistens mod antibiotika have omfattende konsekvenser, idet de i bedste fald kun forlænger sygdomsperioden, mens de i værste fald kan have en dødelig udgang. Forekomsten af MRSA i Danmark er lavere end i andre lande, dog er der siden 2002 sket en stor stigning i antallet af MRSA-tilfælde blandt mennesker. Hidtil er der kun isoleret MRSA i et tilfælde fra dyr i Danmark, nemlig hos grise (Guardabassi et al., 2007), og forekomsten blandt dyr betragtes som lav sammenlignet med i andre lande. MRSA kan smitte dyr, og direkte kontakt med MRSA-positive dyr kan medføre, at personerne bliver bærere og eventuelt også udvikler en decideret infektion. Danske praktiserende dyrlæger har øget risiko for at bære MRSA, men der er endnu ikke påvist øget risiko blandt danske kvægbrugere. Hvad er MRSA? MRSA er en gruppe af staphylokokker, som på verdensplan giver anledning til stor bekymring, da de er resistente overfor antibiotika og kan give anledning til høj sygelighed og dødelighed blandt

2 mennesker. Såkaldte β-laktamer er den gruppe af antibiotika, som ofte anvendes til at behandle stafylok-infektioner. β-laktamerne omfatter antibiotika-typer som cephalosporiner, carbapenemer, monobaktamer og det måske mest kendte af alle antibiotika: penicilliner. Hvis en stafylokok får overført et bestemt resistensgen, som kaldes meca, vil stafylokken blive resistent overfor β- laktamerne. De kaldes methicillin-resistente, og hvis det drejer sig om bakterier af arten Staphyloccus aureus, kaldes de MRSA. MRSA på en ORSAB-plade. De blå kolonier formodes at være MRSA, hvilket bekræftes ved yderligere undersøgelser. Stafylokker forekommer ofte i næsen og på huden hos dyr og mennesker, uden at de er syge. Disse individer kan således være raske smittebærere. Blandt raske smittebærere er der risiko for at udvikle infektioner, hvis immunsystemet bliver sat under pres af andre årsager eller sår bliver forurenet med disse bakterier. Dette kan f.eks. være ved hospitalsophold, når man skal gennemgå en operation, men også personer uden specifik risiko kan udvikle infektioner. Livstruende MRSA infektioner som blodforgiftning eller lungebetændelse kan ikke behandles med almindelige antibiotika, og kan som følge af resistens mod antibiotika have omfattende konsekvenser, idet de i bedste fald kun forlænger sygdomsperioden, mens de i værste fald kan have en dødelig udgang. Derfor er sundhedsmyndighederne meget opmærksomme på, hvis personer i bestemte risikogrupper bliver hospitalsindlagt. Der vil for disse personer være særlige procedurer, som skal reducere risikoen for, at en MRSA-bærer-status udvikler sig fatalt. I november 2006 blev MRSA gjort anmeldepligtigt i Danmark. MRSA i Danmark En relativt streng kontrol med brugen af antibiotika og strikse kontrolforanstaltninger på de danske hospitaler, har formentlig været medvirkende årsager til, at forekomsten af MRSA i Danmark er lavere end i andre lande, og andelen af MRSA isolater blandt alle stafylok-isolater har ligget på

3 under 1% årligt. Siden 2002 er der dog sket en stor stigning i antallet af MRSA-tilfælde blandt mennesker (figur 1). Antal MRSA isolater Periode Pligtigt Fig. 1. Indrapporterede tilfælde af MRSA blandt mennesker i Danmark (modificeret efter Guardabassi og Skov, 2006). *I sidste kolonne er angivet antallet af indrapporterede tilfælde i perioden november 2006 til marts 2007, hvor MRSA har været anmeldepligtigt. MRSA hos dyr I 1972 blev det første tilfælde af MRSA hos dyr isoleret fra en ko med mastitis fra Holland. Siden da er der fundet MRSA i en række produkter af animalsk oprindelse og direkte fra forskellige dyr: hunde, katte, heste og grise. Hidtil er der kun isoleret MRSA i et tilfælde fra dyr i Danmark, nemlig hos grise (Guardabassi et al., 2007), og forekomsten blandt dyr betragtes som lav sammenlignet med i andre lande. I en dansk undersøgelse omfattende 400 dyr blev der hyppigt fundet methicillinresistente koagulase-negative stafylokker (såkaldte MRCoNS) blandt heste og hunde, ikke hos kvæg. De isolerede MRCoNS var i besiddelse af meca-genet (Bagcigil et al., 2007). Teoretisk set kan man forestille sig, at meca kan overføres fra MRCoNS til andre stafylokker. Derfor kan dyr med MRCoNS udgøre en potentiel kilde til spredning af meca. MRSA som zoonose De første tilfælde af MRSA hos kæledyr blev første gang rapporteret fra kæledyr ejet af patienter (d.v.s. personer, hvor stafylokkerne havde givet anledning til egentlig sygdom) eller personer med kendt risiko for at være MRSA-bærere (primært hospitalspersonale). Man mener, at MRSA hos kæledyrene blev overført fra de personer, der var bærere af MRSA. En særlig klon (kaldet EMRSA-15) fra en human epidemi i Storbritanien og Irland blev ved Institut for Veterinær Patobiologi vist at være overført mellem kæledyr og personale på et veterinærhospital. Dette antyder at smitte kan ske både fra mennesker til dyr, og fra dyr til mennesker (Moodley et al., 2006). MRSA kan altså smitte dyr, og direkte kontakt med MRSA-positive dyr kan medføre, at personerne bliver bærere og eventuelt også udvikle en decideret infektion. Hos produktionsdyr er der tilsyneladende tale om smitte af en særlig type af MRSA (ST398) i svine- og

4 kvægbesætninger. Her synes spredningen primært at ske mellem dyrene, med efterfølgende smitte til mennesker. I Danmark er denne type påvist hos mennesker i 29 tilfælde, hvor der i mange tilfælde kunne være umiddelbar relation til omgang med dyr. Veterinært personale har højere risiko for at være MRSA-bærere Der er gennemført et studie i Danmark (Moodley et al.,2007), hvor andelen af MRSA i næsehulen er bestemt hos personer, der er veterinært beskæftigede. I dette studie var andelen af positive dyrlæger væsentligt højere (3,9%) i forhold til forekomsten i samfundet generelt, hvor den anslås at være mindre end 0,1%. Lignende resultater er vist i andre lande. Undersøgelserne peger samstemmende på, at veterinært beskæftiget personale har en højere risiko for at blive MRSAbærere. Dette er væsentligt, da man samtidig ved, at MRSA-bærere har en forøget risiko for at udvikle en infektion. MRSA blandt kvægbrugere I Holland er det vist, at kvægbrugere har en højere risiko for at være MRSA-bærere i forhold til andre personer (Vandenbroucke-Grauls og Beaujean, 2006), og i Ungarn har man i et enkelt tilfælde set, at flere tilfælde af subklinisk mastitis var forårsaget af MRSA (Juhász-Kaszanyitzky et al., 2007). Samme MRSA-stamme blev fundet hos personer, der arbejdede i den pågældende besætning, hvilket antydede at MRSA var spredt mellem køer og mennesker. Undersøgelser af danske kvægbrugere og kvægdyrlæger I forbindelse med Cattle Consultancy Days i Nyborg i august 2006 og ved Dansk Kvægs Kongres i Herning i februar 2007 blev deltagerne spurgt, om de ville deltage i en undersøgelse for at afdække forekomsten af MRSA blandt danske kvægdyrlæger og -brugere. Deltagerne blev bedt om at udtage en næsesvaberprøve med en vatpind og tillige udfylde et spørgeskema. Prøverne blev undersøgt for MRSA, og i spørgeskemaet skulle følgende angives: a) stilling; b) omfang af kontakt med forskellige dyrearter; c) om samlever tilhører en risikogruppe; d) hvorvidt antibiotika håndteres i dagligdagen, e) ophold på hospital indenfor seneste 6 måneder; og f) hvorvidt de havde været behandlet med antibiotika indenfor de seneste 6 måneder. I alt blev 286 personer undersøgt, og 5 personer var MRSA-bærere (tabel 1). De 4 var praktiserende kvægdyrlæger, mens den sidste var en person uden kontakt med kvæg eller andre dyr. Ingen kvægbrugere blev fundet positive, men 17 var dog bærere af Staphylococcus aureus af en type, der ikke var methicillin-resistent. En af de 4 praktiserende dyrlæger havde været på hospital indenfor de seneste 6 måneder, men ingen af de 5 boede sammen med personer fra sundhedsvæsenet og ingen havde været behandlet med antibiotika indenfor de seneste 6 måneder.

5 Alle 5 MRSA-isolater var resistente overfor antibiotikatyperne penicilliner, cephalosporiner og fluoroquinoloner. Fire af de fem MRSA-isolater var endvidere resistente overfor erythromycin. Sidstnævnte er også et antibiotika, som ofte anvendes til behandling af stafylokok-infektioner. Tabel 1. Forekomsten af MRSA blandt personer undersøgt ved Cattle Consultancy Days 2006 og Dansk Kvæg Kongres Persongruppe MRSA bærere MRSA negative I alt undersøgt Kvægbrugere 0 (0%) 90 (100%) 90 Kvægdyrlæger 4 (6,2%) 61 (93,8%) 65 Andre personer med kontakt til kvæg* 0 (0%) 68 (100%) 68 Andre personer uden kontakt til kvæg 1 (1,6%) 62 (98,4%) 63 Totalt 5 (1,8%) 281 (98,2%) 286 *) Omfatter kvægbrugskonsulenter, veterinær- og agronomstuderende og andre personer, der ikke er kvægbrugere eller kvægdyrlæger. Konklusionen fra undersøgelsen var, at selvom forekomsten af MRSA hos både mennesker og dyr er lav i Danmark, synes forekomsten blandt praktiserende kvægdyrlæger at være højere end blandt øvrige personer. Antallet af kvægbrugere i undersøgelsen var ikke stort nok til at afgøre, om kvægbrugere har større risiko for at blive smittet med MRSA i forhold til befolkningen generelt, men forekomsten synes ikke at være lige så høj som blandt kvægdyrlæger. Selv om resultaterne fra udlandet antyder, at kvægbrugere kan have en forøget risiko for at blive MRSA-bærere, kunne denne risiko ikke vises blandt danske kvægbrugere. Forklaringen på den observerede forskel mellem kvægdyrlæger og kvægbrugere er ukendt. Yderligere undersøgelser over risikoen for smitte mellem dyr og mennesker er ved at blive gennemført. Referencer Bagcigil FA, Moodley A, Baptiste KE, Jensen VF, Guardabassi L Occurrence, species distribution, antimicrobial resistance and clonality of methicillin- and erythromycin-resistant staphylococci in the nasal cavity of domestic animals. Vet. Microbiol., 121, Guardabassi L, Skov R, Kolonisering med methicillin-resistente Staphyloccus aureus har veterinært personale øget risiko? Dansk Veterinærtidsskrift, nov. 2006, nr. 21, Guardabassi L, Stegger M, Skov R, Retrospective detection of methicillin resistant and susceptible Staphylococcus aureus ST398 in Danish slaughter pigs. Vet. Microbiol., 122, Juhász-Kaszanyitzky E, Jánosi S, Somogyi P, Dán A, van der Graaf-van Bloois L, van Duijkeren E, Wagenaar JA., MRSA transmission between cows and humans. Emerg Infect Dis., tilgængelig på

6 Moodley A, Stegger M, Bagcigil AF, Baptiste KE, Loeffler A, Lloyd DH, Williams NJ, Leonard N, Abbott Y, Skov R, Guardabassi L spa typing of methicillin-resistant Staphylococcus aureus isolated from domestic animals and veterinary staff in the UK and Ireland. J. Antimicrob. Chemother., 58, Moodley A, Nightengale EC, Stegger M, Nielsen SS, Skov R, Guardabassi L Prevalence and risk factors associated with carriage of Methicillin resistant Staphylococcus aureus among Danish individuals exposed to animals. Submitted to Am. J.Epid. Vandenbroucke-Grauls CMJE, Beaujean DJMA, Meticillineresistente Staphylococcus aureus bij veehouders. Ned. Tijdschr. Geneeskd., 150, KvægInfo nr.: 1750 Dansk Kvæg