AALBORG BYRÅD. Aalborg Byråd. Miljø- og Energiudvalget. Mødet den , kl. 08:00. Stigsborg Brygge 5, mødelokale 161

Transkript

1 AALBORG BYRÅD Mødet den , Stigsborg Brygge 5, mødelokale 161

2 1. Godkendelse af dagsorden Miljø- og Energiforvaltningen - status på budget 2014, ressourcebehov til det skattefinansierede område Renovation - kompetencefordeling for opgaver inden for jordflytningsområdet Varmeplanlægning etablering af fjernkøling Aalborg Forsyning, Varme markedsføringssamarbejde Miljø- og Energiforvaltningen - virksomhedsrapportering pr. 31. maj 2014, skattefinansieret områder Varmeplanlægning - Hals Fjernvarme A.m.b.a. - Budget og takster pr. 1. juni Varmeplanlægning - Mou Kraftvarme a.m.b.a. Budget og takster pr. 1. juli Varmeplanlægning - Ulsted Varmeværk A.m.b.a. Budget og takster pr. 1. juli Varmeplanlægning - status for varmeleverandører Varmeplanlægning - ændring af vedtægter, Hals Fjernvarme A.m.b.a Strategi og Plan - kompetencefordeling for opgaver inden for affaldsmyndighed Strategi og Plan - kompetencefordeling for opgaver inden for spildevandsplanlægning Klimakommunerapport Deltagelse i KIMO Danmark som observatør i Miljø - kompetencefordeling i forbindelse med miljøvurdering af kommuneplan og lokalplaner Miljø Bionaturgas Vaarst A/S - fordebat, VVM for udvidelse og optimering af anlægget Miljø Grundlag for håndtering af udledninger af overfladevand i Aalborg Kommune Orientering fra diverse selskaber mv Orientering fra rådmand og direktør Eventuelt Godkendelse af referat Lukket 23. Orientering fra diverse selskaber mv Orientering fra rådmand og direktør Eventuelt. 55

3 AALBORG BYRÅD Tid Mødet den , Sted Stigsborg Brygge 5, mødelokale 161 Fraværende Anna Kirsten Olesen var fraværende under punkt 4-5, 15, Til stede Søren Gais Kjeldsen og Jane Mølbjerg Risager Nils Ove deltog under punkt 2 og 4 Henrik Andersen deltog under punkt 2 Flemming Kielgast deltog under punkt 2 og 4-5 Anders Dahl deltog under punkt 2-3 Michael Damm deltog under punkt 2, Jørgen Pedersen deltog under punkt 2 Jane Stampe deltog under punkt 2 Inger Kristensen deltog under punkt 5 Jacob Brinkmann deltog under punkt 18 Bo Laden, Aalborg Forsyning, Kloak A/S deltog under punkt 18 Åben Punkt 1. Godkendelse af dagsorden. Beslutning: Det blev besluttet at holde ekstraordinært udvalgsmøde onsdag den 6. august 2014, kl til primært vedrørende budget Dagsordenen blev herefter godkendt. Møde den Side 1

4 Punkt 2. Miljø- og Energiforvaltningen - status på budget 2014, ressourcebehov til det skattefinansierede område Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at godkender strategiplaner som grundlag for den kommende budgetlægning , at tager stilling til, hvilke ønsker om budgetrammeudvidelser, der skal videresendes til byrådets budgetdrøftelser, og at bemyndiger Miljø- og Energiforvaltningen til at fremsende aktuel status pr. 30. juni 2014 med tilhørende kommentarer halvårsregnskab 2014 til Borgmesterens Forvaltning i henhold til budgetvejledningens tidsplan Sagsbeskrivelse Aktuel status pr. 30. juni 2014/halvårsregnskab I henhold til budgetvejledningens tidsplan skal der senest mandag den 18. august 2014 fremsendes aktuel status pr. 30. juni 2014, inkl. kommentarer og forventninger til regnskab 2014, som modsvarer den kommenterede virksomhedsrapportering. Da først holder møde den 20. august 2014, foreslås det, at halvårsregnskabet med forsyningschefernes/forvaltningsgrenschefernes kommentarer fremsendes i høring i udvalget i starten af august og med svarfrist så betids, at fremsendelsen af materialet kan ske senest den 18. august Eventuelle behov for tillægsbevillinger i 2014 skal først behandles i fagudvalgene efter Magistratens budgetdrøftelse fra 25. august til 27. august Strategiplanlægningen Der foreligger nu strategiplaner for de kommunale forsyningsvirksomheder og forvaltningsgrenene, der vil danne grundlag for s kommende budgetlægning for budgetåret 2015 og budgetoverslagsårene Efter godkendelsen af strategiplanerne kan takstkalkulationsarbejdet igangsættes med henblik på indarbejdelse i budgetterne for Ønsker om rammeudvidelser for de skattefinansierede områder er ikke indarbejdet i strategiplanerne, hvorimod ønsker om rammeudvidelser på de brugerfinansierede er indarbejdet, jfr. bemærkningerne nedenfor. Møde den Side 2

5 Det bemærkes endvidere, at opbygningen af strategiplanerne samt proceduren i Miljø- og Energiforvaltningen for udarbejdelse af strategiplaner og budgetter vil blive revurderet senere på året, hvor den foreløbige overordnede mission, vision og værdigrundlag for den nye forvaltning ligeledes vil blive taget op til fornyet overvejelse. Ønsker om rammeudvidelser det brugerfinansierede område Behov for rammeudvidelser på de brugerfinansierede områder som har egne mellemregningskonti eller er en del af forsyningsvirksomhedernes mellemregningskonti og dermed ikke er en del af Kasse I (skattefinansieret kasse) er anført i ændringsskemaerne i strategiplanerne. Ønsker om rammeudvidelser det skattefinansierede område I henhold til budgetvejledningen for Aalborg Kommune må behov for rammeudvidelser på de skattefinansierede områder som bekendt ikke har egne mellemregningskonti, men er en del af den samlede kommunekasse ikke indregnes i strategiplaner eller budgetter, før byrådet konkret har godkendt de enkelte ændringsbehov. Dette vil ske i forbindelse med budgetdrøftelserne i slutningen af august Der er nu indhentet ønsker om rammeudvidelser fra de skattefinansierede forvaltningsgrene og områder, og resultatet er vist nedenfor i oversigtsform. Bemærkninger og redegørelser til de enkelte rammeudvidelser fremgår af vedhæftede skemaer og notater. Ønsker til udvidelser af Drift Beløb i kr Beredskab og Parkeringskontrol: Brand og redning Forebyggelse af øget risiko for kræft grundet arbejde *) Miljø: HavørredLimfjorden, netto Deltagelse i Green City Administration, Bæredygtighed: Deltagelse i Klimakampagne Earth Hour Udvikling af undervisningsmateriale vedr. bæredygtighed, energi og klima Møde den Side 3

6 EU s borgmesteraftale om klima Administration, Vandplanlægning: Vandmyndighedsområdet, nye indvindingstilladelser mv Forprojekt for grundvandsmodel Udarbejdelse af potentialekort I alt Ønsker til udvidelser af Anlæg Beløb i kr Beredskab og Parkeringskontrol: Forebyggelse af øget risiko for kræft grundet arbejde *) Miljø: Klimatilpasning - risikostyring Grønne agenter scenarie nr. 1, 2 eller 3 NBE Byg forankring af SmartCity hos lokale bygherrer og entreprenører Etablering af sekretariat til promovering af SmartCity Kortlægning af miljøfremmede stoffer i nærmiljø I alt *) Forventes at indgå i den samlede drøftelse af beredskabets struktur. Skal også ses i lyset af den aftale, der er indgået mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi Møde den Side 4

7 Overførsel af skadedyrsbekæmpelse til Miljø fra By- og Landskabsforvaltningen Det er aftalt, at opgaven med bekæmpelse af rotter, muldvarpe og mosegrise overføres til Miljø- og Energiforvaltningen, Miljø fra By- og Landskabsforvaltningen pr. 1. januar Den tekniske budgetoverførsel vil senere i budgetfasen blive aftalt med By- og Landskabsforvaltningen og Borgmesterens Forvaltning Følgende bilag er vedhæftet: Bilag 1 - Aalborg Forsyning, Gas - Strategiplan Bilag 2 - Aalborg Forsyning, Varme - Strategiplan Bilag 3 - Aalborg Forsyning, Renovation - Strategiplan Bilag 4 - Beredskabscenter Aalborg - Virksomhedsplan Bilag 5 - Miljø - Strategiplan Bilag 6 - Administration - Strategiplan Bilag 7 - Beredskabscenter Aalborg - Budgetønsker 2015 Bilag 8a - Miljø - Budgetønsker 2015 Bilag 8b - Projektbeskrivelse hovedprojekt Havørred Limfjorden Bilag 9 - Bæredygtighed - Budgetønsker 2015 Bilag 10 - Vandplanlægning - Budgetønsker 2015 Beslutning: Strategiplanerne for Miljø- og Energiforvaltningen blev godkendt, idet der dog skal arbejdes videre med mission, vision og værdier samt udmøntning heraf. besluttede at udsætte drøftelserne vedrørende ønsker om budgetrammeudvidelser samt at udsætte bemyndigelsen til Miljø- og Energiforvaltningen til at fremsende aktuel status pr. 30. juni 2014 til Borgmesterens Forvaltning. Møde den Side 5

8 Punkt 3. Renovation - kompetencefordeling for opgaver inden for jordflytningsområdet Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at godkender den i sagen foreslåede kompetencedelegation inkl. retningslinjer for håndhævelse i relation til opgaver tilknyttet jordflytningsområdet. Sagsbeskrivelse s godkendelse af 15. januar 2014 godkendte den 15. januar 2014 (punkt 5), at den permanente kompetencefordeling for myndighedsafgørelser som udgangspunkt og dermed med mulighed for afvigelser herfra placerer vedtagelse af rammer for sagsbehandlingen ved, mens den daglige sagsbehandling inden for disse rammer placeres ved Miljø- og Energiforvaltningen. godkendte samtidig, at den permanente kompetencefordeling for myndighedsafgørelser træder i kraft rullende, efterhånden som godkender de enkelte sagsbehandlingsrammer. I forlængelse heraf vil Miljø- og Energiforvaltningen løbende fremsende de enkelte sagsbehandlingsrammer til s godkendelse, således at rammerne nummereres i grupper alt efter områdets placering i Miljø- og Energiforvaltningen samt i spring og dermed med mulighed for senere godkendelse af eventuelle nye rammer for nye områder. Den nu fremsendte ramme er således et led i denne proces. Jordflytningsområdet De væsentligste forhold vedrørende jordflytning der reguleres med hjemmel i Jordforureningsloven (lovbekendtgørelse nr af 4. december 2009 med senere ændringer) og jordflytningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr af 12. december 2007) omfatter kommunalbestyrelsens pligt til at: Udarbejde regulativ for jordflytning Anvise anmeldte jordflytninger Føre tilsyn ved jordflytninger Godkende jordhåndteringsplaner for jord, som flyttes fra kortlagte arealer Underrette regionsrådet ved flytning af jord fra kortlagte arealer. Møde den Side 6

9 Jordflytningsområdet Regulativ Retningslinjer for håndhævelse ved ulovlige jordflytninger m.v. Administration af loven og tilhørende bekendtgørelse, herunder anvisning, tilsyn samt håndhævelse Kompetencedelegation anbefaler til byrådet godkender Miljø- og Energiforvaltningen Retningslinjer for håndhævelse på jordflytningsområdet For udvalgets godkendelse er udarbejdet Håndhævelse ulovlige jordflytninger generelle retningslinjer med tilhørende bilag af 5. december 2013, som blev behandlet på Rådmandsmødet den 10. december 2013 (punkt 10.1). (som på daværende tidspunkt havde kompetencen). Retningslinjerne er udarbejdet med det formål at skabe faste rammer for forvaltningens håndhævelsesskridt ved ulovlige jordflytninger eller ikke ulovlige jordflytninger, som medfører forurening eller risiko derfor. Generel delegation Da Miljø- og Energiforvaltningen oplever, at borgerne helt naturligt kan have et ønske om en politisk involvering i en afgørelse, vil alle sager, der af Miljø- og Energiforvaltningen vurderes at have principiel karakter, blive forelagt uanset ovenstående delegationsbeslutning. træffer konkrete afgørelser for specielle / ekstraordinære / komplicerede / principielle emner eller sager, herunder sager som fastlægger fremtidig praksis. Samlet delegationspraksis Nærværende kompetencedelegation, inkl. retningslinjer, vil efter s godkendelse blive indarbejdet i en samlet delegationspraksis for Miljø- og Energiforvaltningen som Ramme nr. 13, se bilag Følgende bilag er vedhæftet: Bilag 1 - Ramme 13. Kompetencedelegation indenfor jordflytningsområdet Bilag 2 - Generelle retningslinjer - håndhævelse - ulovlige jordflytninger Bilag 3 - Bilag til retningslinjer - håndhævelse af ulovlige jordflytninger Beslutning: Godkendt. Møde den Side 7

10 Punkt 4. Varmeplanlægning etablering af fjernkøling Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at byrådet godkender, at Miljø- og Energiforvaltningen udarbejder projekt om etablering af fjernkøling i området ved det nye Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet blandt andet med henblik på at udarbejde tilbud til Nyt Aalborg Universitetshospital, at Miljø- og Energiforvaltningen i forbindelse hermed sammen med Aalborg Forsyning, Varme indgår aftale med rådgiver om bistand til at varetage opgaver i forbindelse med fjernkøling inden for en samlet ramme på maksimal kr., ekskl. udlæg i 2014, at Miljø- og Energiforvaltningen meddeler Region Nordjylland, at Miljø- og Energiforvaltningen fortsat arbejder frem mod etablering af fjernkøling til Nyt Aalborg Universitetshospital, og at Aalborg Kommune i forbindelse med budgetlægningen for 2015 i budgetåret 2015 og i budgetoverslagsårene 2016 og 2017 i alt afsætter en maksimal trækningsramme i kommunekassen, svarende til et regnskabsafsnits mellemregningskonto på 50 mio. kr. til etablering af fjernkøling, fordelt på 20 mio. kr. i 2015, 20 mio. kr. i 2016 og 10 mio. kr. i 2017, heraf eventuelt kr. til aktiekapital, såfremt der skal etableres et aktieselskab, jfr. sagsbeskrivelsen. Sagsbeskrivelse Forsyningsvirksomhederne har tidligere orienteret Forsyningsudvalget om mulighederne for etablering af fjernkøling i Aalborg, ligesom Forsyningsudvalget på mødet den 27. november 2013 (punkt 15) godkendte, at der blev igangsat et forprojekt med henblik på kortlægning af potentialet i forbindelse med fjernkøling i Aalborg. I forbindelse med det nævnte forprojekt har en ekstern rådgiver udarbejdet rapporten Kortlægning af potentielle fjernkølingsområder i Aalborg. Rapporten anbefaler, at Aalborg Forsyning går videre med undersøgelserne af et fjernkølingskoncept til at dække kølebehovet i universitets- og hospitalsområdet i Aalborg. Rapporten konkluderer endvidere, at der er et betydeligt potentiale for køling i området omkring Aalborg Universitet og det nye Aalborg Universitetshospital, og at fjernkøling set over en 20-årig periode er den mest attraktive løsning, både selskabs- og samfundsøkonomisk samt for de enkelte forbrugere. På indeværende tidspunkt er det ikke muligt at konkludere, hvilken fjernkølingsløsning, der er den mest optimale. Som udgangspunkt er det imidlertid nærliggende at undersøge mulighederne for at udnytte både køle- og varmesiden på kompressionsvarmepumperne til henholdsvis køling og opvarmning (fjernvarme) samt at undersøge mulighederne for lagring af køl og varme. Møde den Side 8

11 Miljø- og Energiforvaltningens ønske om at få udarbejdet et projektforslag, der kan belyse forholdene omkring etablering af fjernkøling i området omkring Aalborg Universitet og det nye Aalborg Universitetshospital, er helt i tråd med Aalborg Kommunes Klimastrategi, hvori der blandt andet står følgende: I forbindelse med større byggeprojekter gennemføres samfunds-, selskabs- og privatøkonomiske samt miljømæssige vurderinger af større klimavenlige køleanlæg eksempelvis i forbindelse med det nye sygehus i Aalborg Øst Mulighederne for etablering af fjernkølingsanlæg undersøges. Indledende opgørelser for Nyt Aalborg Universitetshospital viser bl.a., at den forventede køleeffekt vil være nogenlunde identisk med den forventede varmeeffekt. Region Nordjylland har således i lighed med Miljø- og Energiforvaltningen et ønske om få undersøgt mulighederne for etablering af fjernkøling, der kan sikre en energieffektiv og bæredygtig køling af det nye universitetshospital. En forudsætning for det indstillede projekt er, at der indgås aftale med det nye Aalborg Universitetshospital om levering af fjernkøl. Retlige rammer for fjernkøling Den hidtidige lovgivning om kommunal fjernkøling har gjort det vanskeligt for kommunale forsyningsselskaber at etablere fjernkølingsanlæg. Den 1. april 2014 vedtog Folketinget imidlertid Lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om varmeforsyning, lov om kommunal fjernkøling og forskellige andre love, Lov nr. 345 af 08/04/2014. Denne lov, der trådte i kraft den 5. juni 2014 medfører, at kommunal fjernkøling i form af varmepumper til kombineret produktion af varme og køling kan varetages uden krav om, at aktiviteten selskabsudskilles. Samtidig er det med lovændringen blevet tilladt, at kommunale fjernkølingsaktiviteter kan drives på basis af eldrevne varmepumper, hvilket ikke var muligt tidligere. For Aalborg Forsyning, Varme medfører denne lovændring, at det fremover er muligt at etablere en varmepumpe til kombineret produktion af varme og køling i henhold til Varmeforsyningsloven uden krav om, at aktiviteten udskilles fra varmevirksomheden i et særskilt selskab, blot der sker regnskabsmæssig adskillelse mellem varmeaktiviteten og køleaktiviteten, og blot varmepumpen sammen med køleformålet har til formål at producere varme til rumopvarmning og varmt brugsvand. For al anden fjernkølingsvirksomhed, herunder frikøling og absorptionskøling, gælder fortsat et krav om, at aktiviteten skal ske i selvstændige selskaber med begrænset hæftelse, der ikke udøver andre aktiviteter end fjernkøling. Kommunal fjernkøling er efter Lov nr. 345 ikke begrænset til komfortkøling af bygninger, men omhandler også andre køleformål. Såfremt Aalborg Forsyning, Varme etablerer fjernkøling, kan finansieringen af anlægget for så vidt angår varmedelen af anlægget ske over varmepriserne. Køledelen kan ikke finansieres af varmemidler, og vil derfor skulle finansieres enten ved indskud fra kommunen på markedsøkonomiske vilkår, ved fremmedfinansiering i form af lån eller ved indskud fra kunderne eller en kombination heraf. I forbindelse med køledelen kan der ikke ydes kommunalt tilskud eller stilles kommunegaranti. Var- Møde den Side 9

12 mepumpens køleaktivitet skal udøves på kommercielle vilkår, dvs. at køling skal leveres til markedspris. Et overskud på køledelen kan anvendes til varmeformål uden modregning i kommunens bloktilskud. Et underskud må ikke dækkes med varmemidler. Energistyrelsen vil udstede en bekendtgørelse vedrørende omkostningsfordelingen, hvilket forventes at ske ultimo 2014 eller primo Indtil da må fordelingen af fællesomkostninger vurderes efter rimelige produktions- og driftsøkonomiske principper. I relation til kravet om regnskabsmæssig adskillelse fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, at Energistyrelsen forventer, at Energitilsynet vil etablere den samme praksis, som i dag gælder for kollektive kraftvarmeværker, hvorefter Energitilsynet kan dispensere fra kravet om regnskabsmæssig adskillelse, såfremt hele anlægget drives efter hvile-i-sig-selv-princippet til fordel for varmen. En sådan dispensation vil i givet fald betyde, at et overskud på kølevirksomheden og tilsvarende et evt. periodisk underskud vil kunne indregnes i varmeprisen. Dette vil kunne få betydning for mulighederne for finansiering af det samlede anlæg over varmepriserne og bør derfor undersøges nærmere. Ved en eventuel anvendelse af et overskud er det dog væsentligt at være opmærksom på modregningsreglerne efter El- og Varmeforsyningsloven samt stoploven på vandområdet. Anvendes et overskud fra køleleverancen til andre aktiviteter inden for den kommunale forvaltning end til forsyningsformål i form af el, naturgas, varme eller fjernkøling vil det udløse modregning i bloktilskuddet. Projekter til etablering af kompressionsvarmepumpe med kombineret produktion af varme og køling skal som andre kollektive varmeforsyningsanlæg godkendes af kommunen i henhold til Projektbekendtgørelsen. Anvendelse af varme fra en kompressionsvarmepumpe i et centralt varmeforsyningsområde som Aalborg kræver dispensation fra Energistyrelsen og en positiv samfundsøkonomi, inden kommunen kan godkende projektet. Potentiale for fjernkøling i Aalborg Som tidligere nævnt har en ekstern rådgiver udarbejdet rapporten Kortlægning af potentielle fjernkølingsområder i Aalborg, der identificerer en række områder, hvor der er potentiale for fjernkøling. De områder, hvor der umiddelbart er størst potentiale for fjernkøling, er Aalborg Midtby, lufthavns-området, City Syd og Svenstrup og området omkring Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital. Det nuværende potentielle kølebehov i sidstnævnte område er på ca. 9 MW, mens det fremtidige potentielle kølebehov i området forventes at overstige 20 MW. Hovedparten af det fremtidige potentiale for fjernkøling ventes realiseret frem til 2030 i forbindelse med yderligere udbygningen i området ved Aalborg Universitetshospital. Indledende business case for fjernkøling På baggrund af rapporten Kortlægning af potentielle fjernkølingsområder i Aalborg har Miljø- og Energiforvaltningen fået udarbejdet en indledende business case for etablering af fjernkøling i området omkring Aalborg Universitet og Nyt Aalborg Universitetshospital. Det er forudsat, at der etableres en kølecentral med en kapacitet på 2 MW, som efterfølgende udvides til 6 MW, eksklusiv kø- Møde den Side 10

13 lelager, når Aalborg Universitetshospital kobles på i Kølecentralen forudsættes ved fuld udbygning at have en kapacitet på 8,4 MW, når kølelager medregnes, svarende til en tilslutningsprocent på 92 %. I forbindelse med etablering af dette fjernkølingsanlæg påregnes anlægsinvesteringer på i alt 52 mio. kr. Heraf udgør omkostninger til projektering samt anlægsinvestering i fjernkølecentral ca. 41 mio. kr. og ca. 9,3 mio. kr. i anlægsinvesteringer til fjernkølenet. Tilkendegivelse angående fjernkøling Region Nordjylland påregner, at der skal være etableret køling til det nye universitetshospital senest i Region Nordjylland har således af hensyn til den videre projektering af Nyt Aalborg Universitetshospital udtrykt ønske om, at der medio 2014 foreligger en afklaring af, om Aalborg Kommune har til hensigt at etablere et fjernkølingsanlæg i området omkring Aalborg Universitet og det nye Aalborg Universitetshospital med henblik på at sikre en energieffektiv og bæredygtig køling til det kommende universitetshospital. På baggrund af den indledende business case for etablering af fjernkøling i området omkring Aalborg Universitet og Nyt Aalborg Universitetshospital forventer Miljø- og Energiforvaltningen, under forudsætning af byrådets godkendelse, skriftligt at tilkendegive over for Region Nordjylland, at Aalborg Kommune for indeværende påregner at arbejde frem mod etablering af fjernkøling til Nyt Aalborg Universitetshospital. Projekt og business case På baggrund af de indledende undersøgelser forventer Miljø- og Energiforvaltningen at igangsætte en indledende detailprojektering af fjernkølingsanlæg i området ved Aalborg Universitet og Nyt Aalborg Universitetshospitalet, blandt andet med henblik på en mere nøjagtig prisfastsættelse af fjernkøling og dermed også fastsættelse af takster og takststruktur i forhold til kunder. Sideløbende hermed forventes det af projektet, at potentielle fjernkølingskunder kontaktes med henblik på en mere detaljeret kortlægning af behovet for køling, krav til forsyningssikkerhed, interesse for fjernkøling m.v. I forbindelse med dette arbejde vil der være behov for en projektmedarbejder, der forventes ansat på konsulentbasis. Ovenstående arbejde, der forventes gennemført i løbet af efteråret, påregnes blandt andet at omfatte en endelig business case, der omhandler organisering, finansiering, takststruktur mv. Aftaler om fjernkøling På baggrund af ovennævnte projekt og business case forventes der ultimo 2014 udarbejdet et tilbud om levering af fjernkøling til Nyt Aalborg Universitetshospital til Region Nordjylland. Såfremt Region Nordjylland accepterer dette tilbud og indgår aftale om levering af fjernkøling til Nyt Aalborg Universitetshospital, forventer projektet ligeledes at tilbyde fjernkøling til de øvrige potentielle fjernkølingskunder i området ved Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital. Møde den Side 11

14 Organisering og finansiering Grundlæggende er der efter gældende lovgivning følgende to muligheder for organisering af fjernkøling i Aalborg: 1) Som en del af Aalborg Forsyning, Varme, i lighed med decentrale kraftvarmeanlæg, i det omfang der er tale om fjernkøling med varmepumpe til kombineret produktion af varme og køling. 2) Som et selvstændigt fjernkølings-aktieselskab, der muliggør anvendelse af frikøling. Herudover er der endvidere mulighed for at lave en kombination heraf, hvor fjernkøling med varmepumpe til kombineret produktion af varme og køling placeres som en selvstændig regnskabsenhed under Aalborg Forsyning, Varme, og hvor alle aktiviteter vedrørende frikøling placeres i et særskilt selskab. Valg af organisering vil blandt andet afhænge af kommende bekendtgørelser, Energitilsynets kommende praksis og udfaldet af yderligere lovarbejder, der på nuværende tidspunkt er igangsat i Energistyrelsen. Finansieringen af fjernkølingsaktiviteterne vil afhænge af den valgte organisering. Eksempelvis vil etablering af et særskilt selskab kræve at Aalborg Kommune indskyder minimum kr. i aktiekapital i fjernkølingsselskabet. I forbindelse med afklaringsfasen, skal der i 2014 bruges 1,5 mio. kr. til færdiggørelse af business case og til at afgive endeligt tilbud til Nyt Aalborg Universitetshospital (fordeles imellem Aalborg Forsyning, Varme og køleprojektet). Køleprojektets andel må ikke finansieres via Aalborg Forsyning, Varme. Hvis der indgås en aftale med Nyt Aalborg Universitetshospital, vil udgiften blive overført til projektet. Sker dette mod forventning ikke, foreslås det, at køleprojektets andel finansieres via AK-Indkøbs opsparede overskud via en efterfølgende tillægsbevillingssag. Videre forløb Aktiviteterne i forbindelse med en eventuel etablering af fjernkøling i området ved Aalborg Universitet og Nyt Aalborg Universitetshospital kan sammenfattes som følger: Tidsplan Juni 2014 Efter behandling i Miljøog Energiudvalget August 2014 Efter byrådets budgetdrøftelser August-december Ultimo 2014 Aktiviteter Foreløbig tilkendegivelse til Region Nordjylland angående mulig fremtidig levering af fjernkøling til Nyt Aalborg Universitetshospital Skriftlig tilkendegivelse til Region Nordjylland angående mulig fremtidig levering af fjernkøling til Nyt Aalborg Universitetshospital Indledende detailprojektering og udarbejdelse af endelig business case Tilbud til Region Nordjylland vedrørende levering af fjernkøling til Nyt Aalborg Universitetshospital, udarbejdet på grundlag af ovennævnte projekt og business case Møde den Side 12

15 Ultimo 2014/primo 2015 Aftale med Region Nordjylland om levering af fjernkøling til Nyt Aalborg Universitetshospital Efteråret 2014 Kontakt til og dialog med øvrige mulige kunder i Universitetsområdet Primo 2015 s og byrådets godkendelse af igangsættelse af detailprojektering af fjernkølingsanlæg og eventuel godkendelse af oprettelse af fjernkølingsselskab Medio 2015 Ansøgning om godkendelse af projekt for fjernkøling Medio 2015 Eventuel oprettelse af fjernkølings-aktieselskab Endelig projektering og udførelse af anlægsarbejder i forbindelse med etablering af fjernkølingsanlæg Beslutning: Anbefales. Anna Kirsten Olesen var fraværende. Møde den Side 13

16 Punkt 5. Aalborg Forsyning, Varme markedsføringssamarbejde Aalborg Forsyning, Varme fremsender til s orientering og drøftelse evaluering af Aalborg Forsyning, Varmes markedsføringssamarbejde for sæsonen 2013/2014 med boldklubben Aalborg Håndbold A/S. Sagsbeskrivelse Indledning Aalborg Kommune, Forsyningsudvalget besluttede på møde den 20. juni 2013 (punkt 7), at Aalborg Forsyning, Varme skulle forlænge markedsføringssamarbejdet med Aalborg Håndbold A/S og Aalborg DH ApS for sæsonen 2013/2014 med mulighed for forlængelse efter en evaluering et samarbejde, der blev indledt første gang for sæsonen 2011/2012. Forsyningsudvalgets beslutning for de to klubber lød på et samlet beløb på kr. fordelt med kr. til Aalborg Håndbold A/S og kr. til Aalborg DH ApS. Dog gik Aalborg Håndbold ApS konkurs umiddelbart inden sæsonstart, hvorfor kun markedsføringsaftalen med Aalborg Håndbold A/S blev indgået. Evaluering Sæsonen 2013/2014 er nu afsluttet, og Aalborg Forsyning, Varme har herefter evalueret forløbet og udbyttet af markedsføringssamarbejdet for denne sæson. Regler I forbindelse med indledning af markedsføringssamarbejdet med boldklubber i Aalborg Kommune i 2011 blev et notat om reglerne for markedsføring m.v. ved brugerfinansierede forsyningsvirksomheder forelagt Forsyningsudvalget. Erhvervs-, miljømæssige og økonomiske konsekvenser Markedsføringssamarbejderne som sådan har ikke umiddelbart medført erhvervs- og miljømæssige konsekvenser. De økonomiske konsekvenser af markedsføringssamarbejderne vil være belyst i Aalborg Forsyning, Varmes evaluering Følgende bilag er vedhæftet: Bilag 1 - Evaluering af markedsføringssamarbejde 2013/2014 med Aalborg Håndbold A/S Bilag 2 - Juridisk notat - markedsføringssamarbejde Møde den Side 14

17 Beslutning: Taget til orientering. besluttede, der som om et led i Aalborg Forsyning, Varmes generelle markedsføring indgås aftale for den kommende sæson 2014/2015 mellem Aalborg Forsyning, Varme og Aalborg Håndbold A/S om markedsføringssamarbejder inden for en samlet beløbsramme på kr. Lasse P.N. Olsen stemte imod. Anna Kirsten Olesen var fraværende. Møde den Side 15

18 Punkt 6. Miljø- og Energiforvaltningen - virksomhedsrapportering pr. 31. maj 2014, skattefinansieret områder Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til s orientering regnskabsrapportering for de skattefinansierede områder pr. 31. maj 2014 for regnskabsåret Sagsbeskrivelse Forbruget på Miljø- og Energiforvaltningens skattefinansierede områder udgør kr. mod et budget på kr. Forbruget fordeler sig som følger: Bogført forbrug pr Bogføring efter Korrigeret forbrug pr Korrigeret budget ) Forbrugsprocent Forbrug i kr. Renovation: Indsamling, batterier ,0 % Renovation i alt ,0 % Beredskab: 1) Beredskab ,4 % Beredskab i alt ,4 % Parkeringskontrol: 1) Parkeringskontrol Nord ,9 % Parkeringskontrol i alt ,9 % Miljø: 1) Vandløbsvæsen ,6 % Miljøbeskyttelse ,5 % Administration ,7 % Miljø i alt ,9 % Administration Plan- og myndighedsområder: Bæredygtighed ,8 % Varmeplanlægning ,8 % Vandplanlægning ,9 % Møde den Side 16

19 Indsatsplanlægning ,0 % Spildevandsplanlægning ,1 % Administration Plan- og myndighedsområder i alt ,6 % Administration i øvrigt: AK Indkøb Tjenestemandspensioner og -lønninger, AKE El-Net ,3 % Administration i øvrigt i alt ,0 % Drift i alt ,5 % Beredskab - Anlæg: 1) Radiokommunikation SINE ,3 % Beredskab - Anlæg i alt ,3 % Miljø - Anlæg: 1) Vand- og Naturplaner ,0 % Halkær Sø ,0 % Center for Grøn omstilling ,8 % Forundersøgelse Hou/Hals ,0 % Miljø Anlæg i alt ,9 % Anlæg i alt ,5 % I alt, Netto ,0 % 1) For Beredskab, Parkeringskontrol og Miljø er bogføringer efter periodens udløb ikke opgjort og derved ikke medtaget i nærværende orientering. 2) Korrigeret budget 2014 inkluderer overførsler fra Renovation Udgifter til indsamling af bærbare batterier afholdes i første omgang via Renovations brugerfinansierede konti. Forventet forbrug er baseret på budgettet for regnskabsåret omkonteres som acontoforbrug for hvert kvartal til den bloktilskudsfinansierede konto for batterier. Forbruget vedrørende batterier består af 1. kvartals acontoforbrug. Parkeringskontrol Afregning til staten sker kvartalsvis, hvorfor afregning for april og maj måned endnu ikke opgjort eller afregnet. Møde den Side 17

20 Øvrige oplysninger Det bemærkes afslutningsvist, at regnskabsrapporteringen for Miljø- og Energiforvaltningens brugerfinansierede områder primært sker via de ordinære budgetrevisioner forår og efterår Følgende bilag er vedhæftet: Virksomhedsrapport januar - maj 2014 Beslutning: Udsat. Møde den Side 18

21 Punkt 7. Varmeplanlægning - Hals Fjernvarme A.m.b.a. - Budget og takster pr. 1. juni Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at godkender Hals Fjernvarme A.m.b.a. s budget gældende for perioden 1. juni maj 2015 samt takster pr. 1. juni Sagsbeskrivelse Baggrund I henhold til selskabets vedtægter skal selskabets budgetter, takster og regnskaber godkendes af Aalborg Kommune. Godkendelsen har baggrund i Aalborg Kommunes garantistillelse for selskabets gæld og skal sikre kommunen, at garantien ikke udløses. Godkendelsen skal ske, så længe garantien løber. Budget Værket ønsker at hæve den variable afgift fra 0,37 kr./kwh til 0,43 kr./kwh. De faste årlige afgifter fastholdes uændrede i forhold til sidste år og består således af et abonnementsbidrag på 750 kr. årligt samt et fast bidrag pr. m 2 på 16,00 kr. De nævnte takster er eksklusive moms. Der er på indtægtssiden budgetteret med højere indtægter end i sidste års regnskab, hvilket primært skyldes stigningen i den variable afgift. Der er budgetteret med totale produktions- og distributions- samt administrationsomkostninger på kr. mod i regnskabet for Efter henlæggelse til halmkedel på kr. forventes regnskabsåret at give et resultat på 0 kr. Med hensyn til takststruktur lever værket op til Energitilsynets regler om, at indtægterne fra faste bidrag skal udgøre mindst 20 % af omkostningerne. På baggrund af det fremsendte materiale er det beregnet, at de budgetterede faste bidrag dækker ca. 30 % af de budgetterede omkostninger Møde den Side 19

22 Følgende bilag er vedhæftet: Bilag 1 - Hals Fjernvarme - Oversigt, driftsresultat og balance Bilag 2 - Hals Fjernvarme - Nøgletal for takstudvikling og varmeudgift for standardvilla Bilag 3 - Hals Fjernvarme - Budget Bilag 4 - Hals Fjernvarme - Takster Bilag 5 - Hals Fjernvarme - årsrapport Beslutning: Udsat. Møde den Side 20

23 Punkt 8. Varmeplanlægning - Mou Kraftvarme a.m.b.a. Budget og takster pr. 1. juli Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at godkender Mou Kraftvarme a.m.b.a. s budget gældende for perioden 1. juli juni 2015 samt takster pr. 1. juli Sagsbeskrivelse Baggrund I henhold til selskabets vedtægter skal selskabets budgetter, takster og regnskaber godkendes af Aalborg Kommune. Godkendelsen har baggrund i Aalborg Kommunes garantistillelse for selskabets gæld og skal sikre kommunen, at garantien ikke udløses. Godkendelsen skal ske, så længe garantien løber. Budget Værket ønsker at nedsætte den variable afgift fra 0,39 kr./kwh til 0,33 kr./kwh. De faste afgifter fastholdes uændret i forhold til sidste år og udgør således fortsat et abonnementsbidrag på 750 kr. årligt, en basisafgift på kr. årligt samt et fast bidrag pr. m 2 på 19,50 kr. De nævnte takster er eksklusive moms. Der er på indtægtssiden budgetteret med samlede indtægter på kr. mod kr. i sidste års regnskab. Faldet skyldes primært forventning om færre indtægter fra el-salg samt fald i forbrugsafgifterne som følge af nedsættelse af den variable afgift. Der er budgetteret med totale produktions-, distributions- samt administrationsomkostninger på kr. mod i regnskabet for Stigningen skyldes primært stigning i afskrivninger som følge af etableringen af solvarmeanlæg. De finansielle omkostninger er budgetteret med kr. mod kr. i regnskabet for Stigningen skyldes det hjemtagne Kommunekreditlån i forbindelse med etableringen af solvarmeanlægget. Samlet set forventes regnskabsåret at give et underskud på kr., der dækkes af tidligere års overskud. Med hensyn til takststruktur lever værket op til Energitilsynets regler om, at indtægterne fra faste bidrag skal udgøre mindst 20 % af omkostningerne. På baggrund af det fremsendte materiale er det beregnet, at de budgetterede faste bidrag dækker ca. 31 % af de budgetterede omkostninger. Møde den Side 21

24 Følgende bilag er vedhæftet: Bilag 1 - Oversigt, driftsresultat og balance Bilag 2 - Nøgletal for takstudvikling og varmeudgift for standardvilla Bilag 3 - Mou Kraftvarmeværk - Budget Bilag 4 - Mou Kraftvarmeværk - Takster Bilag 5 - Mou Kraftvarmeværk - årsrapport Beslutning: Udsat. Møde den Side 22

25 Punkt 9. Varmeplanlægning - Ulsted Varmeværk A.m.b.a. Budget og takster pr. 1. juli Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at godkender Ulsted Varmeværk A.m.b.a. s budget for og takster pr. 1. juli Sagsbeskrivelse Baggrund Ulsted Varmeværk A.m.b.a. etablerede i 2005 et solvarmeanlæg, hvortil der af den tidligere Hals Kommune blev givet kommunegaranti på 8,5 mio. kr. I 2012 blev der af Aalborg Kommune givet kommunegaranti på 26 mio. kr. til etablering af biomassebaseret kedelcentral. Værket har derfor i overensstemmelse med de godkendte vedtægter fremsendt budget for samt takster pr. 1. juli 2014 til s godkendelse. Takster pr. 1. juni 2014 Ulsted Varmeværk har ingen takstændringer i forhold til sidste år. Den faste afgift udgør således 42 kr. pr. m 2 og den variable afgift forbliver på 315 kr. pr. MWh. Budget Selskabet budgetterer for budgetåret med et underskud på kr. mod et overskud på ca kr. i regnskabsåret På indtægtssiden forventes samlede indtægter med kr., hvilket er kr. højere end regnskabet for Stigningen består i al væsentlighed af stigningen i de faste afgifter. Produktionsomkostninger forventes i at udgøre kr., svarende til et fald på kr. i forhold til regnskabet for Faldet skyldes primært ændringer som følge af opførelsen af den nye kedelcentral. Det forventes samtidig, at administrationsomkostningerne udgør kr., svarende til en stigning på kr. Afskrivninger forventes at stige fra kr. i til kr., og der forventes en stigning i nettorenteudgifterne på kr. Begge stigninger skyldes etableringen af den biomassebaserede kedelcentral. Med hensyn til takststruktur lever værket op til Energitilsynets regler om, at værkets faste bidrag skal udgøre mindst 20 % af omkostningerne. På baggrund af det fremsendte materiale er det beregnet, at de budgetterede faste bidrag dækker ca. 52 % af de budgetterede omkostninger. Møde den Side 23

26 Følgende bilag er vedhæftet: Bilag 1 - Ulsted Varmeværk - Oversigt, driftsresultat og balance Bilag 2 - Ulsted Varmeværk - Nøgletal for takstudvikling og varmeudgift for standardvilla Bilag 3 - Ulsted Varmeværk - Budget Bilag 4 - Ulsted Varmeværk - Takster Bilag 5 - Ulsted Varmeværk a.m.b.a. - Årsregnskab 2012/13 Beslutning: Udsat. Møde den Side 24

27 Punkt 10. Varmeplanlægning - status for varmeleverandører Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til s orientering status for varmeleverandører for Sagsbeskrivelse Baggrund Byrådet godkendte den 27. august 2007 (punkt 3) prioritering af Aalborg Forsyning, Varmes varmeleverandører med tilhørende vilkår. Af vilkårene fremgår det, at de enkelte varmeleverandører årligt skal redegøre for, at betingelserne i prioriteringen er overholdt. I/S Reno-Nord skal herudover årligt redegøre for forbrændt affaldsmængde samt brændværdi, og at varmeplanmyndigheden løbende analyserer, om varmeplanprioriteringens effektgrænser respekteres og kan udstede påbud til leverandørerne om at sænke effekten, hvis det ikke er tilfældet. Med baggrund heri har Miljø- og Energiforvaltningen udarbejdet en status for varmeleverandørerne for Prioritering af varmeleverandører Prioritet Leverandør Maks. effekt (MJ/s) Midlet 10 min. værdi 1 I/S Reno-Nord 47,00 (1/6-30/9) 60,00 (1/10-31/5) Maks. effekt (MJ/s) Døgnmiddel 42,00-45,00 1) (1/6-30/9) - (1/10-31/5) 2 Diverse mindre leverandører 5,00-3 Aalborg Portland A/S 70,00-4 Renseanlæg Øst 1,65-5 Aalborg Portland A/S, ud over prioritet 3 32,00-6 I/S Reno-Nord, ud over prioritet 1 18,00-7 Nordjyllandsværket - - Møde den Side 25

28 Prioritet Leverandør Maks. effekt (MJ/s) Midlet 10 min. værdi Maks. effekt (MJ/s) Døgnmiddel 8 Fjernvarmeforsyningens centraler - - 1) Hvis det på et tidspunkt bliver reguleringsteknisk muligt for I/S Reno-Nord at levere 47 MJ/s kontinuerligt i sommerperioden, vil der være tale om nye forudsætninger, der vil kræve en varmeplanmæssig godkendelse. De 47 MJ/s svarer til den varmeplanmæssige prioritering, der var gældende indtil 27. august Effektgrænser I forbindelse med godkendelse af prioriteringen af varmeleverandører blev det samtidig defineret, at den maksimale effekt, som den enkelte leverandør må levere, skulle opgøres som midlede 10 minutters værdier. Herudover blev der for perioden 1. juni til 30. september fastsat en døgnmiddelværdi for I/S Reno-Nord. Samtidig blev det fastsat, at varmeplanmyndigheden løbende skulle analysere, om varmeplanprioriteringens effektgrænser blev overholdt. Aalborg Forsyning, Varme har den 1. april 2014 fremsendt en redegørelse for varmeleverandørernes overholdelse af gældende prioritering for leverede effekter 2013 i henhold til ovenstående prioritering. I/S Reno-Nord må i henhold til prioriteringen levere en maksimal effekt på 47 MJ/s (1. juni til 30. september) og 60 MJ/s (1. oktober til 31. maj) på 1. prioriteten samt en maksimal effekt på 18 MJ/s på 6. prioriteten. Af Aalborg Forsyning, Varmes redegørelse fremgår det, at I/S Reno-Nord i 2013 har overskredet den samlede maksimale effekt på 65,0 MJ/s i september, hvor de har leveret en effekt på 87,1 MJ/s. Herudover har I/S Reno-Nord overskredet den samlede maksimale effekt på 78,0 MJ/s i oktober, hvor de har leveret en effekt på 84,1 MJ/s. Det skal bemærkes, at Nordjyllandsværket i perioden september-oktober havde en række kortvarige udfald. I forbindelse med disse udfald aftalte Aalborg Forsyning, Varme med I/S Reno-Nord, at I/S Reno-Nord kunne smide elproduktionen til fordel for produktion af fjernvarme, således at Aalborg Forsyning, Varme slap for at producere på egne reservecentraler. Aalborg Forsyning, Varme er ved at udarbejde en formel aftale med I/S Reno-Nord med henblik på lignende situationer i fremtiden. De nævnte overskridelser er sket på et tidspunkt, hvor Aalborg Portland A/S ikke udnyttede sine prioriteter fuldt ud. I/S Reno-Nords overskridelser af den maksimale effekt har således hovedsagelig medvirket til at dække manglende effekt i forbindelse med Nordjyllandsværkets udeperioder, og de har ikke påvirket muligheden for udnyttelse af de øvrige varmeleverandøres prioriteter. De øvrige varmeleverandører har ikke overskredet deres maksimale effekter i Møde den Side 26

29 Forbrændt affaldsmængde m.v. på I/S Reno-Nord I forbindelse med behandling af projektforslag for øget varmeleverance fra I/S Reno-Nord godkendte byrådet den 27. august 2007 (punkt 3) forslag til prioritering af varmeleverandører med tilhørende vilkår. Af godkendelsen fremgår det, at kapacitetsrammen for mængde affald til forbrænding fastsættes til maksimalt tons/år ved en brændværdi på 11 MJ/kg, svarende til en indfyret mængde på TJ/år. I/S Reno-Nord har ved mail af 19. maj 2014 oplyst, at der i 2013 er forbrændt tons affald. Den gennemsnitlige brændværdi i affaldet er beregnet til 10,48 MJ/kg, svarende til en indfyret mængde på ca TJ. Herudover fremgår det af årsrapporten 2013 for I/S Reno-Nord, at der i 2013 er forbrændt tons biomasseaffald (hovedsagelig træflis). Med den nævnte mængde biomasseaffald vurderes det, at I/S Reno-Nord i 2013 kommer meget tæt på den fastsatte kapacitetsramme. Det er dog Miljøstyrelsen, der er myndighed i forhold til kapacitetsrammen for affaldsforbrændingsanlæg. Beslutning: Udsat. Møde den Side 27

30 Punkt 11. Varmeplanlægning - ændring af vedtægter, Hals Fjernvarme A.m.b.a Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at godkender ændring af Hals Fjernvarme A.m.b.a. vedtægter. Sagsbeskrivelse Baggrund I forbindelse med byrådets godkendelse den 26. maj 2014 (punkt 9) af kommunegaranti til Hals Fjernvarme A.m.b.a. stillede byrådet som betingelse for kommunegarantien, at følgende vilkår skulle indarbejdes i Hals Fjernvarme A.m.b.a. vedtægter: Aalborg Kommune skal godkende takster, budgetter og regnskaber for selskabet, så længe kommunen har stillet garanti for selskabets gæld Aalborg Kommune skal godkende låneoptagning, køb, salg og pantsætning af fast ejendom, så længe kommunen har stillet garanti for selskabets gæld Aalborg Kommune skal godkende vedtægtsændringer, så længe kommunen har stillet garanti for selskabets gæld Aalborg Kommune skal godkende selskabets opløsning. Herudover blev der stillet betingelse om, at der skulle tinglyses tilslutningspligt til fjernvarme hos forbrugerne i garantiperioden. Byrådet har den 26. maj 2014 (punkt 8) godkendt et projekt for pålæg af forblivelsespligt til fjernvarme for Hals Fjernvarme A.m.b.a. forbrugere. Dermed vurderes det, at Aalborg Kommune er sikret mod, at garantisummen kommer til udbetaling i garantiperioden som følge af udhuling af selskabets økonomi ved udmeldelse af forbrugere. Hals Fjernvarme A.m.b.a. har med baggrund i ovenstående fremsendt reviderede vedtægter med henblik på Aalborg Kommunes godkendelse. Kompetence har kompetencen til at godkende vedtægter, budgetter, takster mv. som følge af betingelser i forbindelse med kommunegaranti stillet af Aalborg Kommune. Vurdering Det fremgår af de fremsendte reviderede vedtægter for Hals Fjernvarme A.m.b.a., at de stillede betingelser er blevet indarbejdet i vedtægternes 6 (stk. 6.10), 8 (stk. 8.5), 9 (stk. 9.3) og 10 (stk. 10.1). Møde den Side 28

31 Hals Kraftvarme A.m.b.a. har således opfyldt de stillede betingelser, og det foreslås med baggrund heri, at de fremsendte reviderede vedtægter godkendes Følgende bilag er vedhæftet: Hals Fjernvarme A.m.b.a. - Reviderede vedtægter, april 2014 Beslutning: Udsat. Møde den Side 29

32 Punkt 12. Strategi og Plan - kompetencefordeling for opgaver inden for affaldsmyndighed Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at godkender den i sagen foreslåede kompetencedelegation i relation til opgaver tilknyttet affaldsområdet. Sagsbeskrivelse s godkendelse af 15. januar 2014 godkendte den 15. januar 2014 (punkt 5), at den permanente kompetencefordeling for myndighedsafgørelser som udgangspunkt og dermed med mulighed for afvigelser herfra placerer vedtagelse af rammer for sagsbehandlingen ved, mens den daglige sagsbehandling inden for disse rammer placeres ved Miljø- og Energiforvaltningen. godkendte samtidig, at den permanente kompetencefordeling for myndighedsafgørelser træder i kraft rullende, efterhånden som godkender de enkelte sagsbehandlingsrammer. I forlængelse heraf vil Miljø- og Energiforvaltningen løbende fremsende de enkelte sagsbehandlingsrammer til s godkendelse, således at rammerne nummereres i grupper alt efter områdets placering i Miljø- og Energiforvaltningen samt i spring og dermed med mulighed for senere godkendelse af eventuelle nye rammer for nye områder. Den nu fremsendte ramme er således et led i denne proces. Affaldsområdet varetager på byrådets vegne administration af miljøbeskyttelseslovens (lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 med senere ændringer) kapitel 6 samt affaldsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr af 18. december 2012 med senere ændringer). Affaldsbekendtgørelsens omfatter håndtering af affald, der ikke er reguleret af anden lovgivning. De væsentligste forhold, som reguleres med hjemmel i ovennævnte to regelsæt, omfatter kommunalbestyrelsens pligt til at: Udarbejde affaldshåndteringsplaner Udarbejde regulativer om affald Udarbejde gebyrer for affald Lave ordninger for affald Indsamle/håndtere data om affald Anvise affald Møde den Side 30

33 Sikre anmeldelse af affald Benchmarke affaldsbehandlingsanlæg Klassificere affald Vejlede om mærkning af affald. Det foreslås, at følgende kompetencedelegation godkendes i forhold til administration af affaldsområdet: Affaldsområdet Affaldshåndteringsplan Affaldsregulativer Gebyrer for affald Øvrige områder omfattet af affaldsbekendtgørelsen Kompetencedelegation anbefaler til byrådet anbefaler til byrådet anbefaler til byrådet Miljø- og Energiforvaltningen Generel delegation Da Miljø- og Energiforvaltningen oplever, at borgerne helt naturligt kan have et ønske om en politisk involvering i en afgørelse, vil alle sager, der af Miljø- og Energiforvaltningen vurderes at have principiel karakter, blive forelagt uanset ovenstående delegationsbeslutning. træffer konkrete afgørelser for specielle / ekstraordinære / komplicerede / principielle emner eller sager, herunder sager som fastlægger fremtidig praksis. Samlet delegationspraksis Nærværende kompetencedelegation vil efter s godkendelse blive indarbejdet i en samlet delegationspraksis for Miljø- og Energiforvaltningen som Ramme nr. 12, se bilag Følgende bilag er vedhæftet: Ramme 12. Kompetencedelegation indenfor affaldsområdet Beslutning: Udsat. Møde den Side 31

34 Punkt 13. Strategi og Plan - kompetencefordeling for opgaver inden for spildevandsplanlægning Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at godkender den i sagen foreslåede kompetencedelegation til Miljø- og Energiforvaltningen i relation til opgaver tilknyttet spildevandsplanområdet. Sagsbeskrivelse s godkendelse af 15. januar 2014 godkendte den 15. januar 2014 (punkt 5), at den permanente kompetencefordeling for myndighedsafgørelser som udgangspunkt og dermed med mulighed for afvigelser herfra placerer vedtagelse af rammer for sagsbehandlingen ved, mens den daglige sagsbehandling inden for disse rammer placeres ved Miljø- og Energiforvaltningen. godkendte samtidig, at den permanente kompetencefordeling for myndighedsafgørelser træder i kraft rullende, efterhånden som godkender de enkelte sagsbehandlingsrammer. I forlængelse heraf vil Miljø- og Energiforvaltningen løbende fremsende de enkelte sagsbehandlingsrammer til s godkendelse, således at rammerne nummereres i grupper alt efter områdets placering i Miljø- og Energiforvaltningen samt i spring og dermed med mulighed for senere godkendelse af eventuelle nye rammer for nye områder. Den nu fremsendte ramme er således et led i denne proces. Spildevandsplanarbejdet varetager på byrådets vegne administration af spildevandsplanlægningen. Ifølge Miljøbeskyttelseslovens bestemmelser skal kommunalbestyrelsen/byrådet udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand. I Miljøbeskyttelsesloven er der fastsat detaljerede bestemmelser om, hvad en spildevandsplan skal indeholde og om, at planen skal ajourføres, når der sker ændringer i forudsætningerne for planen, herunder ændringer i oplandsgrænser, tidsfølgeplan m.v. Aalborg Kommunes Spildevandsplan har det helt centrale mål, at spildevandet skal transporteres og renses på en sundhedsmæssig forsvarlig måde for kommunens borgere, og således at målsætningen for vandkvaliteten i recipienterne i Aalborg Kommune kan opfyldes i højere grad, end det er tilfældet i dag. Møde den Side 32

35 Spildevandsplanen sammenfatter status og planlagte forhold for spildevandsanlæg i Aalborg Kommune, herunder tidsplan og økonomi for planlagte tiltag. Endvidere beskriver Spildevandsplanen rettigheder og forpligtelser for både Aalborg forsyning, Kloak A/S og den enkelte borger. Spildevandsplanen tilstræbes hovedrevideret hvert 4. år dvs. 1 gang i hver byrådsperiode. De kommende generationer af vandplaner kan få indflydelse på intervallet for hovedrevision af spildevandsplanen. Spildevandsplanen skal i øvrigt revideres, når der sker væsentlige ændringer i planens forudsætninger. Behov for revision/ajourføring af Spildevandsplanen kan henføres til: 1. Lovændringer 2. Revision af landsplandirektiver og regionale udviklingsplaner 3. Vandplaner/kommunale handleplaner (implementering af Vandrammedirektivet) 4. Revision af kommuneplan/nye lokalplaner 5. Løbende opdatering på baggrund af systematiske områdevise registreringer og optimeringer af det offentlige kloaksystem 6. Øvrige myndighedsrelaterede opgaver herunder bl.a. ændring af kloakeringsform (separatkloakering i eksisterende byområder m.m.) Der er derfor løbende behov for at udarbejde tillæg til Spildevandsplanen. En godkendt spildevandsplan udgør det juridiske grundlag og dermed forudsætningerne for, at at at at at at kommunen kan kræve, at ejere tilslutter spildevand fra private ejendomme til det offentlige kloaksystem på den måde, det er angivet i Spildevandsplanen, herunder at ejere skal separatkloakere ejendomme, der i dag er fælleskloakerede, kommunen kan ekspropriere ret til arealerhvervelse, rådighedsindskrænkninger, servitutpålæg m.v. i forbindelse med etablering af nye spildevandsanlæg, Aalborg Forsyning, Kloak A/S kan opkræve bidrag til dækning af udgifterne til drift, vedligeholdelse og udbygning af det offentlige spildevandsanlæg, jf. afsnit 6.6 Betalingsvedtægten, kommunen kan kræve forbedret rensning på ejendomme i forureningsfølsomme vandløbsoplande i det åbne land, Aalborg Forsyning, Kloak A/S kan ansøge miljømyndigheden om udledningstilladelser, Aalborg Forsyning, Kloak A/S kan give ejendomme i forureningsfølsomme vandløbsoplande i det åbne land tilbud om kontraktligt medlemskab, indgå kontrakt og udføre den forbedrede rensning. Møde den Side 33

36 Sammenfattende er der lovgivningsmæssigt krav om, at Spildevandsplanen hele tiden er ajourført, så bl.a. nybyggeri, som følge af kommuneplan/lokalplaner, kan tilsluttes kloaksystemet og sådan, at kommunen kan leve op til krav til vandkvaliteten i recipienterne. Herudover er Spildevandsplanen grundlaget for udtalelser i forhold til en række andre kommunale planer f.eks. eksempel kommuneplan og lokalplaner. De overordnede rammer for finansieringen af Aalborg Forsyning, Kloak A/S spildevandsanlæg er fastlagt i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg (betalingsloven). De nærmere regler om betalingsordningen fastsættes i en vedtægt, ligesom takster for tilslutning og brug af spildevandsanlægget fastsættes i et takstblad. Begge dele udarbejdes og vedtages af Aalborg Forsyning, Kloak A/S og godkendes af Aalborg Kommune. Sagsbehandling på spildevandsplanlægningsområdet Myndighedsopgaverne på spildevandsplanområdet i forhold til miljøbeskyttelsesloven kan overordnet inddeles i: 1. Udarbejdelse og vedligeholdelse af spildevandsplanen og udarbejdelse af tillæg til spildevandsplanen. Ca. hvert 4. år foretager spildevandsplanmyndigheden en generel revision af spildevandsplanen. I den mellemliggende periode udarbejder spildevandsplanmyndigheden løbende tillæg til spildevandsplanen. I forbindelse med behandlingen af disse tillæg (revisioner) ajourfører spildevandsplanmyndigheden planens datagrundlag, således at planen til stadighed er opdateret. Spildevandsplanen foreligger i princippet kun digitalt. Ved den generelle revision består arbejdet i at gennemgå og justere alle planens dele, dvs. tekst, skemaer og kort, og i forbindelse med planens udarbejdelse foretages der sideløbende en miljøvurdering af planen. Spildevandsplanmyndigheden foretager dette arbejde med nødvendigt input fra Aalborg Forsyning, Kloak A/S og bistand fra ekstern konsulent. Ved den løbende revision, der foretages på baggrund af vedtagelse af lokalplaner, sanering af kloaksystemet mv., ansøger Aalborg Forsyning, Kloak A/S om den nødvendige ændring af spildevandsplanen hos spildevandsplanmyndigheden, således at Aalborg Forsyning, Kloak A/S retlige grundlag for udførelse af kloakarbejdet tilvejebringes. Ansøgningen indeholder forslag til ændret digitalt kortmateriale, der kan bruges af myndigheden i offentlighedsfasen. 2. Løbende ajourføring af den dynamiske spildevandsplan datagrundlag/kortvisning der benævnes berigtigelser. Løbende ændringer i datagrundlaget som følge af Planlagt kloakarbejder udføres Byggemodninger og nye ejendomme kloakeres i overensstemmelse med planen Konstaterede fejl i datagrundlaget. Møde den Side 34

37 Myndighedsopgaverne i forhold til Betalingsloven består i at sikre, at betalingsvedtægten og taksterne er i overensstemmelse med spildevandsplanen og lovgivningen i øvrigt, og kommunens kompetence er således begrænset til denne legalitetskontrol. Herudover er der i loven endvidere fastsat bestemmelser om nedenstående forhold, der administreres af kommunen i forbindelse med spildevandsplanlægningen: Afgørelse af uenighed om fordeling af udgifter til udførelse, drift og vedligeholdelse af spildevandsanlæg ved andre spildevandsanlægs end spildevandsforsyningsselskaber Tilladelse til, at en ejendom alene betaler for brugen af et spildevandsrenseforsyningsselskabs spildevandsrenseanlæg Bestemme hvorledes udgifter til undersøgelser, der er nødvendige for en vurdering af, om nedsivningsanlæg kan etableres, skal fordeles mellem de berørte ejendomme Administrative berigtigelser På s møde den 15. januar 2014 (punkt 5) godkendte udvalget, at administrative berigtigelser af spildevandsplanen, i form af tekniske ajourføringer og rettelser af fejl og mangler, afgøres af forvaltningen. I tillæg til Spildevandsplan , der under politisk behandling og forventes vedtaget af byrådet på møde den 6. oktober 2014, er der i bilag 2 fastlagt en administrativ praksis for berigtigelser af spildevandsplanen, der indebærer, at ajourføringer af spildevandsplanen sker ud fra en fastlagt skriftlig defineret praksis. Udgangspunktet for den administrative praksis for berigtigelser er, at der ved gennemførelse af berigtigelser ikke i praksis ændres på eventuelle berørte parters rettigheder og pligter, samt at ændringer ikke gennemføres som berigtigelser, såfremt der foreligger tvivlsspørgsmål eller uenighed mellem kommunen og eventuelle berørte parter. Generel delegation Da Miljø- og Energiforvaltningen oplever, at borgerne helt naturligt kan have et ønske om en politisk involvering i en afgørelse, vil alle sager, der af Miljø- og Energiforvaltningen vurderes at have principiel karakter, blive forelagt uanset ovenstående delegationsbeslutning. træffer konkrete afgørelser for specielle / ekstraordinære / komplicerede / principielle emner eller sager, herunder sager som fastlægger fremtidig praksis. Samlet delegationspraksis Nærværende kompetencedelegation vil efter s godkendelse blive indarbejdet i en samlet delegationspraksis for Miljø- og Energiforvaltningen som Ramme nr. 11, se bilag Følgende bilag er vedhæftet: Miljø- og Energiforvaltningen - Rammer for kompetencefordeling - Spildevandsplanlægning. Møde den Side 35

38 Beslutning: Udsat. Møde den Side 36

39 Punkt 14. Klimakommunerapport Miljø og Energiforvaltningen indstiller, at godkender Klimakommunerapport 2013, som vedlagt. Sagsbeskrivelse Aalborg Kommune underskrev i juni 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Aalborg Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at nedsætte CO₂udledningen med 2 % om året i perioden Aftalen forpligter Aalborg Kommune til at: Udarbejde en opgørelse over kommunens nuværende CO₂-udledning fra egne driftsområder Udarbejde en handlingsplan, der beskriver, hvordan kommunen vil nå CO₂-målet, samt hvilke områder der fokuseres på Årlig at offentliggøre opgørelse over opnået CO₂-reduktion samt redegøre for, hvordan målsætningen videre opfyldes. Resultatet af energispareindsatsen og CO 2 reduktionen i 2013 blev 6,2 % sammenlignet med Derved lever Aalborg Kommune op til målet om årligt at reducere CO 2 udledningen med 2 %. Det er energiforbruget i de kommunale bygninger, der giver anledning til den største CO 2 udledning (61 %), herefter følger den kommunale transport (24 %) og gadelys (16 %). Det er alle 3 områder, der i 2013 bidrager til reduktionerne, men største absolutte reduktion på 941 ton CO 2 er opnået i gadebelysningen, efterfulgt af en reduktion på 678 ton CO 2 i de kommunale bygninger og 212 ton CO 2 i den kommunale transport. Den opnåede reduktion er et resultat af den energispareindsats, der er i gang i Aalborg Kommune. Det lavere energiforbrug til gadebelysningen skyldes den løbende fornyelse og udskiftning af gadelyset til mere energibesparende lyskilder. Bl.a. udskiftes kviksølvlyskilder til LED-belysning, som reducerer energiforbruget på op til 60 % på de enkelte lyskilder, samtidig med at man på nogle veje kan nedlægge hver 2. lysmast, fordi LED-belysning giver et kraftigere lys. På bygningsområdet handler det om de energiprojekter, der er i gang på skoler og institutioner, herunder udskiftning til effektiv belysning, varmestyring, ventilation, energiledelse mv. På transportområdet er den største CO 2 reduktion opnået ved mindre forbrug af benzin og diesel ved kørsel i de kommunale biler. Det skyldes både udsving i kørselsbehov og den løbende udskiftning til mere brændstoføkonomiske biler. Møde den Side 37

40 Energiforbruget i de kommunale bygninger registreres via energistyringssystemet Energy Key, dels via fjernaflæste målere på skolerne og i administrationsbygningerne, og dels ved manuel aflæsning i de fleste mindre institutioner. Opgørelsen dækker i år 77 % af den samlede kommunale bygningsmasse, hvilket er en forbedring på 7 % i forhold til De resterende 23 % mangler på grund af manglende indberetninger fra institutioner mv., hvorfor det er vigtigt, at der fortsat er fokus på at sikre forbrugsdata fra institutionerne, hvilket bl.a. sker gennem øget brug af fjernaflæste målere og energiledelse i institutionerne. Klimakommunerapport 2013, der vil blive fremsendt til Dansk Naturfredningsforening, indeholder også en handlingsplan for 2014, der beskriver, hvilke initiativer (bl.a. ESCO), der igangsættes i 2014 for fortsat at kunne reducere kommunens energiforbrug og CO 2 udledning Følgende bilag er vedhæftet: Klimakommunerapport 2013 Beslutning: Udsat. Møde den Side 38

41 Punkt 15. Deltagelse i KIMO Danmark som observatør i Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at godkender, at Aalborg Kommune deltager i KIMO Danmark i 2014 som observatør med henblik på en afklaring om deltagelse i kommunesamarbejdet som medlem fra Sagsbeskrivelse KIMO Danmark (Kommunernes Internationale Miljøorganisation) er en international organisation af kommuner og associerede medlemmer med direkte interesser i hav- og kystbeskyttelse. Det primære fokus har været omkring Nordsøen, men også omkring Østersøen. KIMO Danmark er høringspart i alle nationale sager, der vedrører det danske havmiljø og fungerer som kystkommunernes talerør i forhold til diverse politiske forslag inden for de forskellige områder. KIMO har i de senest år blandt andet arbejdet med den danske havmiljøstrategi, refusion af omkostninger til kystforening samt andre emner af national og international karakter. Som medlem af KIMO Danmark bliver Aalborg Kommune en del af en organisation, der har mange års erfaring i arbejdet for at skabe et rent havmiljø og sikre kystsamfundenes interesser. KIMO Danmark har stærke forbindelser til en række højt respekterede internationale organisationer, der er KIMO s kanaler for kommunikation af lokale bekymringer til det højeste politiske niveau. Igennem KIMO Danmark får Aalborg Kommune mulighed for at få miljøsager på den politiske agenda både nationalt og internationalt og aktivt arbejde for et bedre havmiljø og kystbeskyttelse. Aalborg Kommune vil herigennem styrke kommunens miljøprofil. KIMO Danmark har medlemmer i 15 lande. I Danmark er 13 kommuner medlem. Et medlemskab af KIMO Danmark udgør kr. pr. år, hvoraf ca. 25 % betales til KIMO s internationale sekretariat i Lerwick på Shetlandsøerne. Det er Miljø- og Energiforvaltningens forslag, at deltager som observatør i samarbejdet i 2014 og herved følge organisationens arbejde ved at deltage nationale bestyrelsesmøder samt internationalt årsmøde, således at det i 2014 kan besluttes om Aalborg Kommune skal søge medlemskab af organisationen. Det foreslås, at rådmanden samt næstformanden i repræsenterer Aalborg Kommune i forhold til arbejdet i KIMO og deltager i møder m.m. i den sammenhæng Møde den Side 39

42 Følgende bilag er vedhæftet: Bilag 1 - Brev til Miljø- og Energiforvaltningen vedr. KIMO Bilag 2 - Folder vedr. KIMO - En stigende bekymring Beslutning: Godkendt. Det blev besluttet, at rådmand Lasse P.N. Olsen og næstformand Jan Nymark Thaysen repræsenterer Aalborg Kommune. Anna Kirsten Olesen var fraværende. Møde den Side 40

43 Punkt 16. Miljø - kompetencefordeling i forbindelse med miljøvurdering af kommuneplan og lokalplaner Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at godkender den i sagen foreslåede kompetencedelegation til Miljø- og Energiforvaltningen i relation til miljøvurdering af planer og programmer herunder kommune- og lokalplaner. Sagsbeskrivelse s godkendelse af 15. januar 2014 godkendte den 15. januar 2014 (punkt 5), at den permanente kompetencefordeling for myndighedsafgørelser som udgangspunkt og dermed med mulighed for afvigelser herfra placerer vedtagelse af rammer for sagsbehandlingen ved, mens den daglige sagsbehandling inden for disse rammer placeres ved Miljø- og Energiforvaltningen. godkendte samtidig, at den permanente kompetencefordeling for myndighedsafgørelser træder i kraft rullende, efterhånden som godkender de enkelte sagsbehandlingsrammer. I forlængelse heraf vil Miljø- og Energiforvaltningen løbende fremsende de enkelte sagsbehandlingsrammer til s godkendelse, således at rammerne nummereres i grupper alt efter områdets placering i Miljø- og Energiforvaltningen samt i spring og dermed med mulighed for senere godkendelse af eventuelle nye rammer for nye områder. Den nu fremsendte ramme er således et led i denne proces. Udtalelse i forbindelse med miljøvurdering af planer og programmer Administration af Lov om Miljøvurdering varetages i dag på byrådets vegne af By- og Landskabsudvalget. I alle sager varetager rollen som høringspart i relation til miljøog energiområdet. Miljøvurdering skal medvirke til at værne om natur og miljø, så udviklingen af Aalborg kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Lov om Miljøvurdering af planer og programmer har til formål at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og bidrage til at integrere miljøhensyn ved udarbejdelsen og vedtagelsen af planer og programmer, som kan påvirke miljøet væsentligt, for derved bl.a. at fremme en bæredygtig udvikling. Møde den Side 41

44 Kommunalbestyrelsen er myndighed i forhold til vedtagelse af kommuneplan og lokalplaner. De væsentligste opgaver i forhold til udtalelse i forbindelse med høring af berørte myndigheder er: At stille forslag til hvilke forhold, der bør belyses og vurderes. Forslå alternative løsninger. Medvirke til, at miljøbeskyttelsesloven og diverse vejledninger fra Miljøstyrelsen overholdes. Medvirke til, at målsætningerne i Aalborg Kommunes Bærerdygtighedsstrategi og Klimastrategi efterleves. I forbindelse med udarbejdelse af kommuneplan og lokalplaner er der et samarbejde mellem Miljøog Energiforvaltningen og By- og Landskabsforvaltningen, som har til formål at integrere miljøhensyn ved udarbejdelsen af kommuneplan og lokalplaner, så der sikres bæredygtig udvikling. I de sager, hvor forvaltningens bemærkninger ikke imødekommes i forslag til lokalplan/kommuneplan eller øvrige planer og programmer, som udarbejdes af By- og Landskabsforvaltningen, er der behov for en afklaring af, hvorvidt disse bemærkninger er centrale for at få indarbejdet som ansvarlig for miljø- og energimyndighedsområdet. I disse tilfælde foreslås bemærkningerne derfor forelagt udvalget med henblik på en stillingtagen til, om ønsker en dialog med By- og Landskabsudvalget omkring bemærkningerne inden sagen forelægges byrådet Det foreslås, at følgende kompetencedelegation godkendes i forhold til administration af lov om miljøvurdering af planer og programmer: Lov om miljøvurdering af planer og programmer Administration af loven mht. svar i forbindelse med høring af berørte myndigheder Sager hvor forvaltningens bemærkninger ikke imødekommes og er centrale Kompetencedelegation Miljø- og Energiforvaltningen tager stilling Generel delegation Da Miljø- og Energiforvaltningen oplever, at borgerne helt naturligt kan have et ønske om en politisk involvering i en afgørelse, vil alle sager, der af Miljø- og Energiforvaltningen vurderes at have principiel karakter, blive forelagt uanset ovenstående delegationsbeslutning. træffer konkrete afgørelser for specielle / ekstraordinære / komplicerede / principielle emner eller sager, herunder sager som fastlægger fremtidig praksis. Samlet delegationspraksis Nærværende kompetencedelegation vil efter s godkendelse blive indarbejdet i en samlet delegationspraksis for Miljø- og Energiforvaltningen som Ramme nr. 56, se bilag Møde den Side 42

45 Følgende bilag er vedhæftet: Ramme 56. Kompetencedelegation Miljøvurdering Beslutning: Udsat. Møde den Side 43

46 Punkt 17. Miljø Bionaturgas Vaarst A/S - fordebat, VVM for udvidelse og optimering af anlægget Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at godkender igangsætning af 7 ugers fordebat i forbindelse med udvidelse og optimering af produktionen på BionaturgasVaarst A/S. Sagsbeskrivelse Formål Bionaturgas Vaarst A/S har søgt Aalborg Kommune om en udvidelse og en opgradering af biogasanlægget ved Vaarst, Torderupvej 23, 9260 Gistrup. Biogasanlægget ved Vaarst har eksisteret siden 1997 under navnet Vaarst-Fjellerad Biogasanlæg A.m.b.a. I forbindelse med et nyt ejerskab i oktober 2013 har anlægget skiftet navn til Bionaturgas Vaarst A/S. Selskabet er et datterselskab til Bionaturgas Danmark A/S og er fælleseje mellem den landmandsejede leverandørforening Leverandørselskabet Vaarst APS og Bionaturgas Danmark A/S. Bionaturgas Vaarst aftager såvel husdyrgødning som organisk affald. Bionaturgas Vaarst A/S har mål om at deltage aktivt i at fremme udbredelsen af de grønne gasser og afhjælpe affaldsproblemer, styrke den hjemlige forsyningssikkerhed og give grøn, CO 2 -neutral energi, som en del af fremtidens energiforsyning. Bionaturgas Vaarst A/S vil bidrage til at styrke landbrugets konkurrenceevne ved at sikre behandling af gylle og produktion af gødningsmidler, der er mere effektive, bedre for vandmiljøet og giver reducerede lugtgener. Disse mål er i overensstemmelse med Aalborg Kommunes egne klima- og bæredygtighedsmål. Aalborg Kommune arbejder på nuværende tidspunkt med at afklare, hvordan biogasanlægget via partnerskaber kan medvirke til fremme kommunens klimamål om, at 30 % af energiforbruget skal dækkes af lokalt biobrændsel i år Der er relevante partnerskaber inden for varmeplanlægning, gasforsyning, transport og affaldsområdet. Desuden vil partnerskaber understøtte arbejdet i Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling i NordDanmark og bæredygtighed i sagsbehandlingen i øvrigt. Udvidelsen af anlægget omfatter en udvidelse af produktionen samt etablering af en rådnetank, ændret anvendelse af eksisterende modtage-/vaskehal, der benyttes til fast biomasse, ny modtagebygning og vaskehal, etablering af svovlrenseanlæg, opgraderingsanlæg, modtagestation for naturgas og gasfakkel. Møde den Side 44

47 Anlægget vil blive omstillet fra biogas til naturgas og i stedet afsætte til naturgasnettet frem for til Vaarst Fjellerad Varmeværk. Udvidelsen betyder, at anlægget skal kunne behandle op til tons biomasse pr. år, svarende til 822 tons biomasse pr. dag. Anlægget er i dag godkendt til tons biomasse pr. år, svarende til 260 tons pr. dag. Den afgassede biomasse vil fortsat blive genafsat til anlæggets leverandører og andre aftagere, som opbevarer biomassen frem til den kan udbringes på landbrugsjorde. Udvidelsen vil medføre en stigning i antallet af transporter til og fra biogasanlægget. Transporterne planlægges i videst mulig omfang som dobbeltture med biomasse til og fra anlægget med undtagelse af faste biomasser og industriaffald, der leveres med lastbil med lukkede containere. Transporterne forventes hovedsagelig at finde sted på hverdage i dagtimerne, men i spidsbelastede perioder også uden for dette tidsrum. Antallet af daglige transporter vil blive op til 44 fra de nuværende ca. 15. Forholdet til anden planlægning Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) Det er vurderet, at det omtalte projekt er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1, punkt 10 Anlæg til bortskaffelse af ikke-farligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling (som defineret i bilag 1 til direktiv EF afsnit D9) med en kapacitet på over 100 tons/dag. Der skal således udarbejdes en VVM-redegørelse, som beskriver projektets påvirkning af miljøet, herunder støjpåvirkninger, lugtgener, affaldsproduktion, trafikale forhold, påvirkning af landskab, naturområder, ressourceforbrug, herunder produktionsstrømme til og fra anlægget, oplag af biogas og risikoforhold m.m. Kommuneplan og lokalplan Kommuneplanen for Aalborg Kommune giver i dag i retningslinie Etablering af biogasanlæg og i rammeområde 7.9.T3 Biogasanlæg Torderupvej mulighed for et biogasanlæg ved Vaarst, ligesom der er en gældende lokalplan nr for biogasanlæg ved Vaarst, som udvidelsen kan rummes indenfor. Udvidelsen udløser således ikke en ændring af de planmæssige bestemmelser. Miljøgodkendelse m.m. Udvidelsen og opgraderingen udløser desuden en ny miljøgodkendelse, byggetilladelse, landzonetilladelse og godkendelse efter Varmeforsyningsloven m.m. Processen Brevet Deltag i debatten vil efter s godkendelse blive offentliggjort i perioden fra den 2. juli til den 20. august 2014 som et led i debatfasen. Fordebatten er udvidet til 7 uger på grund af sommerferie. Møde den Side 45

48 Herefter følger bearbejdning af indkomne forslag og ideer mv. og udarbejdelse af en VVMredegørelse. Derefter følger en min. 8 ugers debatperiode med efterfølgende behandling af indsigelser og bemærkninger, og en endelig godkendelse primo Økonomi Gennemførelse af VVM-redegørelsen skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen Følgende bilag er vedhæftet Fordebat VVM Bionaturgas Vaarst juni 2014 Beslutning: Godkendt. Anna Kirsten Olesen var fraværende. Møde den Side 46

49 Punkt 18. Miljø Grundlag for håndtering af udledninger af overfladevand i Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at godkender det i sagen præsenterede grundlag for håndtering af udledninger af overfladevand til Limfjorden og vandløb i Aalborg Kommune, samt at godkender, at det i sagen præsenterede grundlag kan anvendes af forvaltningen til, i samarbejde med By- og Landskabsforvaltningen, at udforme forslag til retningslinje i Kommuneplan. Sagsbeskrivelse Baggrund I 2013 nedsatte direktørerne for henholdsvis Teknik- og Miljøforvaltningen, Forsyningsvirksomhederne samt Aalborg Forsyning, Kloak A/S en gruppe (Bassingruppen) med henblik på at udfærdige et forslag til et fælles, fagligt grundlag for håndtering af overfladevand ved udledning til Limfjorden og vandløb i Aalborg Kommune, herunder især krav til drosling og behov for rensning af overfladevand inden udledning til recipienten (vandløb og Limfjord). I forbindelse med vedtagelse af Kommuneplantillæg H.029 for klimatilpasning, som blev behandlet af byrådet den 16. december 2013 (punkt 12), blev det besluttet at udsætte vedtagelsen af retningslinje med følgende ordlyd Overfladevand skal, af hensyn til miljøet, renses inden det udledes, imdtil resultatet af bassingruppens arbejde forelå. Bassingruppen Bassingruppens medlemmer er repræsentanter for miljømyndigheden, spildevandsplanmyndigheden og Aalborg Forsyning, Kloak A/S med tilknyttede eksperter fra AAU og Aalborg Forsyning, Kloak A/S rådgiver EnviDan A/S. Resultatet af bassingruppens arbejde foreligger nu og vil danne grundlag for det videre arbejde omkring håndtering af overfladevand ved udledning til recipienten. Resultatet er præsenteret i vedlagte PowerPoint præsentation. Aalborg Forsyning, Kloak A/S Aalborg Forsyning, Kloak A/S bestyrelse har den 10. juni 2014 indarbejdet etablering af våde bassiner i de Tekniske bestemmelser om etablering mv. af bassiner i kloaksystemet med følgende formulering Åbne bassiner udformes som våde eller tørre bassiner efter rensekrav i udledningstilladelsen. Formuleringen er godkendt med følgende bemærkning Godkendt, idet bassiner som udgangspunkt ønskes etableret som åbne, våde bassiner uden hegn. Møde den Side 47

50 Samlet vurdering Grundlaget for håndteringen af udledningen af overfladevand tages op til intern revision i Miljø- og Energiforvaltningen om ca. 2 år med henblik på vurdering af forløbet i processen og vurdering af regnvandshåndteringen i relation til byudviklingen. Det er forvaltningens hensigt, at det ovenfor præsenterede grundlag for håndtering af udledninger af overfladevand, sammen med den vedtagne beslutning i Aalborg Forsyning, Kloak A/S, vil udgøre grundlaget for i samarbejde med By- og Landskabsforvaltningen at udforme forslag til retningslinje i Kommuneplanen. På baggrund heraf er den samlede vurdering, at der nu foreligger et fælles grundlag til arbejde videre med håndtering af udledning af overfladevand Følgende bilag er vedhæftet: Bassingruppens afrapportering 12 juni 2014 Beslutning: Godkendt. Anna Kirsten Olesen var fraværende. Møde den Side 48

51 Punkt 19. Orientering fra diverse selskaber mv. Beslutning: Jan Nymark Thaysen orienterede om møde i Limfjordsrådet den 27. juni Lasse P.N. Olsen orienterede fra møde den 19. juni 2014 i Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling. Tommy Eggers, Lasse Frimand Jensen og Lene Krabbe Dahl orienterede fra møde den 13. juni 2014 i I/S Reno-Nord. Lasse Frimand Jensen orienterede fra møde den 10. juni 2014 i Aalborg Forsyning, Kloak A/S. Tommy Eggers orienterede fra møde den 11. juni 2014 i KL's Teknik- og Miljøudvalg. Anna Kirsten Olesen var fraværende. Møde den Side 49

52 Punkt 20. Orientering fra rådmand og direktør. Beslutning: Der blev orienteret om redegørelse fra PWC om dieselforbruget hos Renovation. Der blev givet status på afdækning af den tidligere eternitgrund. Der blev orienteret om reduktion af CO2-udledning hos Aalborg Kommune med 6,2 % fra 2012 til Anna Kirsten Olesen var fraværende. Møde den Side 50

53 Punkt 21. Eventuelt. Beslutning: Intet. Anna Kirsten Olesen var fraværende. Møde den Side 51

54 Punkt 22. Godkendelse af referat. Beslutning: Godkendt. Anna Kirsten Olesen var fraværende. Mødet hævet kl Møde den Side 52