MAGASINET OM LEDERE OG LEDELSE. ANSVAR ER IKKE NOGET, MAN FÅR DET ER NOGET, MAN TAGER Mød en række ledere, der går forrest

Transkript

1 LEDERNE MAGASINET OM LEDERE OG LEDELSE ANSVAR ER IKKE NOGET, MAN FÅR DET ER NOGET, MAN TAGER Mød en række ledere, der går forrest FORÅR 2017 / 101. ÅRGANG FRIVILLIGE KRÆFTER Generalsekretær i Red Barnet har sat frivilligheden øverst på dagsordenen. SOCIALØKONOMI PÅ MENUEN Stifter af Social Foodies vil revolutionere verden ved at hjælpe de svageste i job. WOMEN S BOARD AWARD TDC-topchef Pernille Erenbjerg vil fremme kvinder i bestyrelser med sin nye pris.

2 Danske Spil har en ambitiøs 2020-strategi Derfor tager jeg på Sommerskole Ulrik Borgen, Danske Licens Spil Ulrik Borgen arbejder som chef for forretningsprojektlederne i Danske Licens Spil. Sammen med sine kolleger har han ansvaret for at implementere Danske Spils 2020-strategi. Derfor deltager Ulrik på kurset Succesfuld Strategiimplementering på CBS Executive Sommerskole. Kurset er ét blandt 20 forskellige kurser, der omhandler alt fra forretningsudvikling til ledelse og økonomi. Kurserne afholdes hen over sommeren, og det har været en afgørende faktor for Ulrik. Det er nemlig en mindre travl periode, hvor der er tid til at sætte personlig og faglig udvikling på agendaen. Mød Ulrik Borgen og andre med lignende udfordringer Se alle kurser på sommerskole.dk

3

4 FORÅR 2017 INDHOLD INDHOLD WORK-LIFE Fremtidens ledere skal tage et langt større ansvar for, at medarbejderne får et liv med fysisk og mental balance, mener læge Imran Rashid. side 34 S O C I A L F O O D I E S Side 42 FORMANDENS LEDER 06 Gode ledere tager ansvar INDBLIK 09 Nyt chefjob efter en fyring? 10 Virtuel ledelse har konsekvenser 24 Lederne tager på Tag Ansvar-turné ARTIKLER 14 DIGITAL HJÆLP Tag bedre beslutninger med algoritmer 46 VIDEN OM Unge vil have mening i jobbet 52 REFLEKSION Steff Sørensen, Sørensen Seafood 72 BØGER Årets ledelsesbog håndterer stress 74 MIT BEDSTE RÅD H.C. Gimbel, teaterdirektør på Republique 12 De unge mangler lederuddannelsen TEMA TAG ANSVAR 18 Tag ansvar Læs det store tema 20 Mentorordning skal få flygtninge i job 22 Ildsjæl har genåbnet by 26 PORTRÆT Jonas Keiding Lindholm, generalsekretær i Red Barnet 34 WORK-LIFE Må ledere blande sig i medarbejdernes søvnrytme? 42 SOCIALØKONOMI Socialt ansvar skal få udsatte i job 58 FOKUS KVINDER I IT Nørderi holder kvinderne væk 66 WOMEN S BOARD AWARD Pernille Erenbjerg, adm. direktør i TDC Group 70 DET HAR JEG LÆRT OM LEDELSE Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen 4 LEDERNE FORÅR 2017

5 CBS EXECUTIVE MBA IT HAS ENABLED ME TO LEAD EFFECTIVELY ACROSS ALL BUSINESS UNITS. Morten Nyvang Voss, Nordic CEO Roth Nordic A/S Graduated from the CBS Executive MBA in 2013 What could the triple-accredited CBS Executive MBA do for you? Join the next info meeting: 25 April

6 FORMAND SVEND ASKÆR LEDER Gode ledere får ikke et ansvar gode ledere tager ansvar NÅR JEG SPØRGER, hvad god eller dårlig ledelse er, så er svaret på spørgsmålet meget ofte krydret med et eksempel. Hvis jeg gjorde mig den ulejlighed at analysere indholdet af alle de eksempler, jeg gennem årene er blevet præsenteret for på god og dårlig ledelse, så viser det sig langt hen ad vejen, at eksemplerne på god ledelse handler om ledere, der tager ansvar, og eksemplerne på dårlig ledelse handler om fravær af ledelse, en laden stå til uden at tage ansvar. Det er naturligvis lidt forenklet, men ikke meget. Ledere, som tager ansvar, får tingene til at ske, der bliver truffet beslutninger, tingene bliver effektueret, medarbejderne får klarhed og ved, hvad der forventes af dem. Det er naturligvis ikke ensbetydende med popularitet og ros, for det at tage ansvar indebærer også ubehagelige beslutninger, som har konsekvenser. At vi kan fristes til en gang imellem at lade stå til og lade være med at træffe en beslutning, tror jeg, at vi alle kan nikke genkendende til. Det kunne jo være, at det gik over af sig selv. Men det er nu sjældent, at et godt resultat kommer af sig selv. For de rigtige beslutninger træf- fer ikke sig selv. De kommer, fordi du og jeg tager ansvar for at træffe dem. Der er rigtig mange, der er gode til at påpege problemer. Medierne er hver eneste dag fyldt med analyser og historier, der problematiserer det ene og det andet. Rigtig mange har travlt med at sige, at det og det og det skal vi have gjort noget ved, i stedet for selv at gøre noget ved det. Det hjælper ikke meget, at vi bare udbasunerer, at vi skal have flere i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, eller vi skal have flere praktikpladser. Hvis der skal ske noget, må vi tage et ansvar dér, hvor vi er. Det nytter ikke noget at tænke, at det, jeg kan gøre, ikke betyder noget. Det nytter alt sammen. Det kan godt være, at jeg ikke kan flytte et helt bjerg alene, men jeg kan være med til det, og jeg kan yde mit bidrag til løsningen. Lederne tager ansvar for dig, når du som leder tager ansvar. Og Lederne tager ansvar, fordi vi gerne vil bidrage til løsningen af væsentlige samfundsmæssige udfordringer. Udfordringer, der handler om stress, integration, praktikpladser, flere kvinder i ledelse fortsæt selv listen. Der er rigtig mange ting, vi kan tage ansvar for. Og som de gode ledere, vi er, så tager vi ansvaret, vi venter ikke på, at nogen giver os det. Formand Svend Askær Læs det store tema på side 18 MEDLEM AF DANSKE SPECIALMEDIER ISSN UDGIVES AF LEDERNE VERMLANDSGADE 65, 2300 KØBENHAVN S. TELEFON FAX MAIL LEDERNE@LEDERNE.DK ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR TORKILD JUSTESEN, TJ@LEDERNE.DK REDAKTION OG PRODUKTION ALLER CLIENT PUBLISHING, REDAKTØR ULLA HINGE THOMSEN, UHT@ALLERCP.DK PROJEKTLEDER ANITA DANIEL, AD@ALLERCP.DK ARTDIRECTION OG DESIGN MORTEN SVENDSEN, MSV@ALLERCP.DK SKRIBENTER ELISABETH HAMERIK SCHWARZ, ANNEMETTE SCHULTZ JØRGENSEN, ANDREA BAK, ELINE HOLM FOTO ALLER STUDIO, TOBIAS SCAVENIUS, RUNE LUNDØ, JAKOB HELBIG, SEBASTIAN KROGH, MADS KRABBE, LARS BECH, BJARKE JOHANSEN, ISTOCKPHOTO.COM FORSIDEFOTO MARTIN TANGGAARD, ALLER STUDIO ILLUSTRATION KRISTIAN ESKILD JENSEN, ISTOCKPHOTO.COM KORREKTUR VIVI VODSCHOU, PEJLEVOGNEN ANNONCER DG MEDIA AS, TELEFON , APP MAGASINET KAN DOWNLOADES VIA APP STORE VED AT SØGE PÅ LEDERNE OPLAG IFØLGE DE SENESTE TAL FRA FAGPRESSENS MEDIE KONTROL. DENNE TRYKSAG ER FREMSTILLET HOS ALLER TRYK A/S. 6 LEDERNE FORÅR 2017

7

8 HVORFOR DRØMME NÅR DU KAN PRIVATLEASE MAZDA MX-5 FRA KR ,- PR. MD. M{ZD{ MX-5 Den ultimative køreglæde, følelsen af frihed og vind i håret behøver ikke forblive en drøm. Med en lav udbetaling og lav månedlig ydelse er det nemlig blevet endnu lettere at få fingrene i verdens mest solgte roadster Mazda MX-5, som nu kan privatleases. Men skynd dig ned til din Mazda-forhandler allerede i dag drømmen kan kun blive til virkelighed så længe lager haves. MAZDA MX-5 PRIVATLEASING FRA KR ,- PR. MD. UDBETALING KR ,- Standardudstyr: 16 aluminiumsfælge LED-forlygter sportssæder 7 touchscreen med navigation og meget mere. Brændstoføkonomi ved blandet kørsel 16,7 14,5 km/l. CO 2 -emission g/km. Energiklasse - Privatleasing via Mazda Privatleasing. Leasingperiode 36 mdr. og km årlig kørsel. Fast leasingydelse á kr Udbetaling kr Check in gebyr kr. 600,00. Samlet betaling i perioden kr ,00. Leasingydelserne er faste og inklusive serviceaftale, finansierings- og leveringsomkostninger. Ydelserne er ekskl. grøn ejer afgift, forsikring og brændstof. Positiv kreditgodkendelse forudsættes. Tilbuddene er gældende så længe lager haves, og kan ikke kombineres med øvrige tilbud. Bilen er vist med ekstraudstyr.

9 NOTER OG NYHEDER INDBLIK Jobmuligheder LEDERNE MANDAG TOPLEDERE TVIVLER KAN MAN RYKKE FRA ÉN CHEFSTOL TIL DEN NÆSTE? Kun hver tredje topchef vurderer, at man efter en fyring kan rykke direkte over i næste chefstol. Det viser ny undersøgelse fra Lederne. IFØLGE EN NY UNDERSØGELSE fra Lederne udført i samarbejde med YouGov tvivler topledere på, om de kan rykke fra et topchefjob til det næste, hvis de en dag bliver præsenteret for en fyreseddel. Undersøgelsen er lavet blandt ledere primært i den private sektor og viser, at 44 procent af alle de adspurgte ledere er optimistiske omkring deres jobmuligheder. Dog er det kun 33 procent af topcheferne, som mener, at det samme er en reel mulighed i deres situation. Mens optimismen er størst blandt mellemlederne, mener formand for Lederne, Svend Askær, at en af årsagerne til, hvorfor toplederne tvivler, er, at der er færre toplederjob. Men også, at de er kræsne. Toplederne er ofte særdeles kræsne med, hvad det næste job skal være, og især hvis afskeden med det seneste job har været brat eller ufrivillig, vil mange have brug for lidt tid til at tænke sig om og sondere terrænet, siger Svend Askær til Lederne Mandag, der også mener, at mange af toplederne i Danmark måske er lidt for fokuserede på, at de befinder sig i en højere aldersklasse, som gør, at de ikke længere vil være det oplagte valg for alle virksomheder og alle brancher. Undersøgelsen viser nemlig, at mens 62 procent af lederne under 40 år spår sig selv gode chancer for et nyt job, er det kun 16 procent af lederne over 60 år, der tror på det. Dog har formanden godt nyt til ældre ledere. Man er absolut fortsat en attraktiv ressource som leder, selv om man har holdt sin 55- eller 60-års fødselsdag. Når virksomheder kigger potentielle, nye ledere efter i sømmene, er det sjældent alderen, der tæller, men derimod i langt højere grad den viden og erfaring samt de idéer, man kan bidrage med, siger han til Lederne Mandag. Elisabeth Hamerik Schwarz istockphoto.com og PR FORÅR 2017 LEDERNE 9

10 INDBLIK NOTER & NYHEDER Frivillighed NYT SAMARBEJDE LEDERNE SKAL UDDANNE RED BARNETS FRIVILLIGE Lederne har indgået et samarbejde med Red Barnet, som indebærer, at Ledernes eksperter skal uddanne de frivillige lokalformænd. OM SAMARBEJDET siger generalsekretær i Red Barnet Jonas Keiding Lindholm: Lederne skal hjælpe de frivillige ledere til at lede og lede bedre. For den frivillige ledelsesopgave er også kompleks og til tider bøvlet, idet der jo i deres arbejde ligesom i virksomheder kan opstå konflikter og udfordringer. Ifølge generalsekretæren har de frivillige derfor lige så meget brug for redskaber til at håndtere udfordringerne, som alle andre ledere har, og han håber, at det vil være et samarbejde, som både de frivillige, Lederne og ledere i Danmark vil få stor glæde af. Danmark er da også i en meget høj grad spundet op på frivillige kræfter, siger Svend Askær, formand for Lederne, hvorfor samarbejdet har været oplagt. Lederne er en organisation, der bæres af viden om ledere og ledelse, og vi har derfor fundet det helt naturligt at tage ansvar for, at en stor organisation som Red Barnet med udsatte børn i fokus kan blive endnu stærkere ved gennem Lederne at kunne tilbyde deres frivillige ledere uddannelse i ledelse. For dygtige ledere er også for frivillige organisationer en forudsætning for succes, siger Svend Askær Læs portrættet af Red Barnets generalsekretær side 16. Arbejdsmiljø LEDELSE I DAG TRIVSEL GENNEM EN Virtuel ledelse er smart, men ledere skal huske at passe på deres medarbejdere, så de ikke føler sig isoleret og bliver stressede. Den virtuelle virksomhed breder sig med lynets hast. Men selv om der er mange fordele, kan det gå ud over arbejdsmiljøet. Det konkluderer arbejdspsykolog ved COWI Susie A. Kjær, der gennem tre år har forsket i virtuel ledelse og arbejdsmiljø, i en artikel i Ledelse i Dag. Det er nemlig ikke lige sådan at lede sine medarbejdere udelukkende over telefon og , for man kan ikke trække på det, man kender fra almindelig ledelse. Til gengæld viser forskningen også, at coaching inden for området kan hjælpe lederne til at lede bedre virtuelt. For medarbejderne kan der dog være en stor konsekvens ved virtuel ledelse. Nemlig følelsen af social isolation og stress, når der ingen kolleger er i hverdagen, og det er svært at finde ud af, om man har gjort sit arbejde godt og hurtigt nok. En måde at løse det på er ifølge forskningsprojektet, at ledere holder en-til-en-videomøder med medarbejderen, hvor man drøfter balance og værdier og med anerkendende kommunikation understøtter medarbejdernes selvledelse, ligesom man bør følge op på dennes forespørgsler og bakke medarbejderen op, når man taler med sin overordnede. Og endelig må en leder aldrig gå ud fra, at intet nyt er godt nyt. NYTILKOMNE FLYGTNINGE KOM I JOB I DET ER EN TREDOBLING PÅ BARE ET ÅR, VISER 2.800BEREGNINGER FRA AGENDA. 10 LEDERNE FORÅR 2017

11 Vi har trænet mere end facilitatorer i Danmark, Norge, Sverige og Finland Bliv Certified Business Facilitator Business Facilitator Uddannelsen giver dig teknikker, træning, overblik og indre ro til at facilitere målrettede, involverende og engagerende workshops, møder og processer. Du får præcis feedback og vil gennemgå et intensivt personligt lærings- og udviklingsforløb. Uddannelsen forløber over 4 moduler, på samlet 8 dage, og er forankret i IAF's etiske kodeks og 6 kernekompetencer for professionel facilitering. Læs mere om uddannelsen på Facilitering betyder at gøre let Det betyder ikke at facilitering er let. Det betyder, at facilitatorens opgave er, at sikre overblik og samarbejdsmæssige rammer, hvorunder deltagerne oplever at det er let at samarbejde, bidrage og skabe resultater. Facilitatorens værktøjskasse er solidt forankret i forskning omkring menneskers forskellige præferencer for at kommunikere, lære og agere i grupper. Som Business Facilitator sætter du deltagernes viden, kompetencer og færdigheder i spil; og er samtidig i stand til at sikre fremdrift og holde deltagerne på sporet. Facilitering i en forretningsmæssig kontekst Uddannelsen er fokuseret på facilitering i realistiske situationer i en forretningsmæssig kontekst. Du vil lære, hvordan du som Business Facilitator målrettet kan arbejde med strategi, visioner, problemløsning, innovation og idégenerering. Vi dækker forskellige beslutningsprocesser samt hvordan du sikrer organisatorisk ejerskab og understøtter den efterfølgende implementering. Intensiv praktisk træning og præcis feedback Facilitering er en kompleks kompetence/færdighed. Det er derfor ikke nok bare at se, høre eller læse om teknikkerne. Facilitering skal udføres i praksis, og en forudsætning for maksimalt udbytte er erfaringsdannelse, intensiv træning og præcis feedback fra erfarne facilitatorer og trænere. Vores fokus på intensiv praktisk træning og præcis feedback, er fundamentet i Business Facilitator Uddannelsens succes. Business Facilitator Uddannelsens 4 moduler Modul 1 (3 dage): Facilitering Principper og teknikker Modul 2 (2 dage): Gruppedynamik og samarbejdspsykologi Modul 3 (2 dage): Udvikling af dig som facilitator Modul 4 (1 dag): Certificering som Business Facilitator Se de specifikke moduldatoer på Alle dage undervises fra Sted, pris og tilmelding Business Facilitator Uddannelsen afholdes centralt i København på det 5-stjernede Copenhagen Marriott Hotel. Uddannelsen koster ,- kr. ekskl. moms. Spar 10% ved samtidig tilmelding af flere deltagere. Læs mere om uddannelsen og tilmeld dig på Facilitators International A/S Suomisvej Frederiksberg C info@facilitators.dk

12 INDBLIK NOTER & NYHEDER DEBAT PÅ LEDERNE.DK I seks nye videoer på lederne.dk tages ledelsesdilemmaer op til diskussion. Adam Duvå Hall er ordstyrer, når ledelsesrådgiver Christian Ørsted, tidligere skoleleder Lise Egholm, professor Vincent F. Hendricks og Line Skafte Wilkens, direktør i Patchwork Danmark, diskuterer alt fra medarbejdernes dresscode til grænser for ledelse. Se videoerne på Lederne.dk søg Dilemmadebat på Ledernes YouTube-kanal og Ledernes Facebook-side. Uddannelse LEDERNE MANDAG UNGE LEDERE MANGLER UDDANNELSE 38 procent af de unge ledere har ikke fået en lederuddannelse, viser ny undersøgelse. Der er brug for at skrue op for uddannelsesbudgettet, siger uddannelseschef hos Lederne. Hver femte leder har ikke en lederuddannelse. Det viser Ledernes nye undersøgelse foretaget blandt ledere i samarbejde med YouGov. Mens det blandt de årige kun er 14 procent, der ikke har gennemført en lederuddannelse, er tallet oppe på 38 procent blandt de unge under 35 år. Det skriver nyhedsbrevet Lederne Mandag. I forhold til de stadig større krav, der stilles til lederne, og de mange facetter, et lederjob indeholder, er det afgørende for lederne hele tiden at dygtiggøre sig og tilegne sig ny viden om ledelse. Derfor er det bekymrende, at en så forholdsvis stor andel af lederne aldrig har gennemført en lederuddannelse, siger Thomas Christensen, uddannelseschef hos Lederne, til Lederne Mandag. Thomas Christensen finder det bemærkelsesværdigt, at mens 9 procent af lederne i det offentlige mangler en lederuddannelse, gælder det for 22 procent af lederne i det private. Han mener også, at det er tydeligt at se, at det især er i forhold til de yngre ledere, at der er brug for, at virksomhederne skruer op for uddannelsesbudgettet. 62 procent af ledere, som ikke forventer at efteruddanne sig i 2017, svarer, at årsagen i nogen grad eller høj grad skyldes en nedprioritering hos virksomheden. Kursus TILBUD INTRODUKTION TIL GOD LEDELSE KURSUS TIL SÆRLIG TAG ANSVAR-PRIS Et grundforløb i ledelse, der primært henvender sig til unge og nye ledere. Lær, hvad det vil sige at være leder, hvordan man bliver en god leder, og diskutér ledelsesdilemmaer og -teori, motivation, ansvar og klassiske udfordringer. Bliv klogere på din ledelsestype med en Garuda personlighedstest. Som en del af Tag Ansvar-kampagnen fås kurset til 500 kroner ekskl. moms for medlemmer af Lederne. Skriv Tag Ansvar i kommentarfeltet, når du booker. Se datoer og byer nær dig på AF LEDERE HAR ET ØNSKE OM AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆRET BLANDT MEDARBEJDERNE VED HJÆLP AF SUNDHEDSFREMME- 61% ORDNINGER. DET VISER NY UNDERSØGELSE FRA LEDERNE. 12 LEDERNE FORÅR 2017

13

14 14 LEDERNE FORÅR 2017

15 ALGORITMER NY VIDEN Tag lynhurtige beslutninger ALGORITMER ER DIN VEN Inkonsistente beslutninger koster organisationer millioner af kroner, konkluderer et nyt Harvard Business Review-studie. Det hævder, at vi kunne træffe langt bedre beslutninger ved oftere at lade algoritmer erstatte den menneskelige dømmekraft. Annemette Schultz Jørgensen Kristian Eskild Jensen I EN STØRRE FINANSIEL VIRKSOMHED kom en fast kunde ved en fejl til at sende samme låneansøgning til to forskellige afdelinger. Selv om medarbejderne i de to afdelinger burde behandle ansøgningerne ens, kom der to vidt forskellige tilbud ud af det. Det ene væsentligt dyrere end det andet. Virksomheden mistede omgående kunden, som var stærkt utilfreds med den tilfældige sagsbehandling, og virksomheden undrede sig over, hvordan der kunne være så stor forskel på de ansattes beslutninger. Hændelsen er langtfra enestående. Tværtimod er inkonsistente beslutninger yderst almindelige i mange organisationer. Hvilket, ifølge et nyt studie i Harvard Business Review, koster virksomheder millioner af kroner. Årsagen er, at vi som mennesker ikke er så pålidelige beslutningstagere, som vi selv tror. Vores beslutninger er nemlig ofte påvirkede af pludselige indfald og tilfældige faktorer som sult, humør og vejret i øvrigt. Og de indfald skaber masser af støj i organisationer, der hvert år betaler dyrt for de ansattes upålidelige dømmekraft. I mange jobs ved vi godt, at medarbejdere i samme slags stillinger ikke altid når helt samme resultater. Det accepterer vi som en naturlig menneskelig faktor. Problemet er bare, at denne såkaldte menneskelige faktor i virkeligheden skaber langt større udsving, end de fleste ledere nok ville acceptere, hvis de vidste det. Og det er, hvad vi kalder støj i beslutninger, siger Linnea Gandhi, som står bag studiet og er managing director i konsulenthuset TGG Group, der er grundlagt af den verdenskendte psykolog og Nobelpris-tager, Daniel Kahneman. INKONSEKVENTE BESLUTNINGER Traditionelle kontorjobs i banker og på posthuse er så godt som støjfri, fordi man følger stringente regler, hvor ikke ret meget er overladt til personlige vurderinger. Til gengæld er listen af støjramte jobfunktioner mindst lige så lang, ifølge Linnea Gandhi. Inkonsistente beslutninger ses mest i jobfunktioner med en høj grad af individuel dømmekraft og ofte også i jobs, der kræver diskretion. Det er tit højtuddannede i ekspertfunktioner, men foregår derudover inden for alle mulige fag, hvor man frem for præcise retningslinjer arbejder ud fra generelle principper og med afsæt i erfaring, siger Linnea Gandhi og nævner dommere, læger, ansatte i den finansielle sektor, HR-ansatte og derudover projektledere og ledere i mange typer stillinger som de mest inkonsekvente beslutningstagere. I mange jobs ved vi godt, at medarbejdere i samme slags stillinger ikke altid når helt samme resultater. Linnea Gandhi, managing director i konsulenthuset TGG Group FORÅR 2017 LEDERNE 15

16 NY VIDEN ALGORITMER HVAD ER EN ALGORITME? En algoritme er en matematisk betegnelse eller en udregning. I arbejdet med online-markedsføring henvises der typisk til algoritmer i forbindelse med søgemaskineoptimering (SEO). Computere med avancerede high-frequency trading-algoritmer styrer i dag størstedelen af aktiehandlen på børserne. De handler aktier så hurtigt, at mennesket sættes skakmat. Kilde: Ingeniøren De fleste højtuddannede og erfarne medarbejdere har naturligt nok en høj grad af tillid til nøjagtigheden af deres egne beslutninger og samtidig også respekt for deres kollegers faglighed og intelligens. Og det er uden tvivl en af grundene til, at de generelt ofte kommer til at overvurdere kvaliteten af deres beslutninger og ikke selv opdager, hvor inkonsekvente de egentlig er, siger Tom Blaser, medforfatter til studiet og kollega til Linnea Gandhi og Daniel Kahneman i TGG. Han nævner, at en af forklaringerne er, at konsekvenserne af mange ledelsesbeslutninger først ses langt ude i fremtiden, hvorfor man aldrig finder ud af, hvordan det ville være gået, hvis man havde besluttet noget andet. START MED NOISE-AUDITS Hvis man som leder ønsker at undersøge, hvor meget støj der er i beslutningerne på en arbejdsplads, anbefaler Linnea Gandhi og Tom Blaser, at man starter med en såkaldt noise-audit. De to forfattere nævner et eksempel på et softwarefirma, der undersøgte forskellene i de tilbud, deres softwareudviklere sendte ud til kunder, ved at sammenligne en række tilbud, man havde givet på identiske opgaver, men på forskellige dage. Og her fandt man ud af, at tilbuddene varierede med op til 70 procent. Noise-audits er faktisk utrolig nemme at gennemføre. De kræver sådan set bare, at en gruppe kolleger, der tager samme type beslutninger, på skift og uden at se hinandens svar, tager stilling til de samme sager eller problemstillinger. Og herefter evaluerer man resultatet, siger Linnea Gandhi. ALGORITMER REDUCERER STØJEN Og hvad gør man så, hvis man finder ud af, at inkonsekvensen er højere, end man vil acceptere? Her foreslår forskerne flere ting. Den ene er helt konkret at vænne folk til, også på højt ledelsesniveau, at udarbejde checklister for de områder, hvor man med jævne mellemrum træffer samme slags beslutninger, der involverer ens dømmekraft. Og som en mere radikal metode anbefaler de to forfattere, at organisationer anvender algoritmer. Altså systematiske regler på de områder, hvor det kan lade sig gøre, og hvor risikoen for inkonsistens er størst. Algoritmer bør betragtes som et redskab til at hjælpe folk med at træffe bedre beslutninger på visse områder, og det er sådan, de skal kommunikeres, og derfor ikke som noget, der skal erstatte de menneskelige beslutninger. Linnea Gandhi At bruge algoritmer betyder dybest set, at man med afsæt i data udvikler formler eller klare regler for, hvordan en bestemt type beslutning skal træffes. Altså en klar systematik i den måde, visse problemstillinger og beslutninger angribes på. For der er ingen tvivl om, at algoritmer kan være en yderst hensigtsmæssig måde at skabe mere ensartede beslutninger på, siger Linnea Gandhi og tilføjer, at masser af studier påviser, at algoritmer under de rigtige forudsætninger ofte fører til mere sikre beslutninger end dem, som mennesker tager. ALGORITMER KRÆVER IKKE MEGET STATISTIK Ifølge Tom Blaser er den generelle antagelse om algoritmer, at de kræver komplicerede IT-systemer og omfattende statistikanalyser og data. Men virkeligheden er, at man hverken behøver store computere eller ret meget statistik. Man kan sagtens opstille en algoritme med afsæt i blot et par tidligere beslutninger, som anvendes til at udarbejde en formel for, hvordan besvarelsen eller behandlingen af en bestemt type sag skal være. Og med afsæt i få kriterier og en smule menneskelig fornuft kan man hurtigt opstille klare regler for en afgørelse eller behandlingen af en sag, siger Tom Blaser, som dog understreger, at der også findes masser af områder, hvor algoritmer og faste formler langtfra er velegnede. For eksempel når det gælder idiosynkratiske problemstillinger samt unikke og særegne beslutninger og vurderinger, der involverer mange dimensioner. Og endelig også, at algoritmer måske i princippet kan være oplagte, men alligevel møder stor organisatorisk modstand. Algoritmer bør betragtes som et redskab til at hjælpe folk med at træffe bedre beslutninger på visse områder, og det er sådan, de skal kommunikeres, og derfor ikke som noget, der skal erstatte de menneskelige beslutninger. At anvende algoritmer i beslutninger handler mere om at få hjælp til skyde genvej for hurtigere at komme frem til et sikkert resultat, siger Linnea Gandhi og nævner, at brugen af algoritmer blandt andet er oplagt inden for HR. Især i de tidlige stadier af ansættelsesprocesser til at sortere store bunker af cv er for at gøre antallet af ansøgere mere overskueligt. Det er dog vigtigt, at man altid bliver ved med at være opmærksom på, hvilke dele af beslutningerne der stadig kræver et menneskeligt øje. Der vil altid være aspekter, som ikke kan opfanges med algoritmer. Og derfor bliver vi helt sikkert ved med at have brug for det menneskelige aspekt i beslutninger. Også selv om de ikke altid er helt så pålidelige, som vi kunne ønske, slutter Linnea Gandhi. 16 LEDERNE FORÅR 2017

17 Hvad koster et cyber-angreb din virksomhed? Ifølge Marsh cyber-rapport er 3 ud af 4 virksomheder uvidende om de økonomiske konsekvenser af et cyber-angreb. Tag Marsh stresstest og se om din virksomhed er rustet til et cyber-angreb. Marsh er verdens førende inden for forsikringsmægling og risikorådgivning og beskæftiger ca medarbejdere i over 130 lande - heraf ca. 70 i den danske afdeling i Virum. Vil du vide mere, kontakt Marsh Danmark på

18 TEMA N Y K A M P A G N E TAG ANSVAR Gennem hele 2017 sætter Lederne fokus på det at tage ansvar. Tag Ansvar-kampagnen opfordrer alle uanset titel til at tage mere ansvar i hverdagen. Det er nemlig hele grundkernen i lederskabet. Andrea Bak Martin Tanggaard, Aller Studio VERDEN HAR BRUG FOR, AT FLERE TAGER ANSVAR. Vi ved godt, at vi ikke kan løse alle problemer på én gang. Men som leder har du en endnu større mulighed for og forpligtelse til at gøre en forskel. Det behøver ikke at koste noget, men det kræver noget. Det starter hos den enkelte, og er vi nok, der tager ansvar i dag, så tror vi på, at vi kan ændre morgendagen, siger Torkild Justesen, direktør i Lederne. Det har ført til en landsdækkende kampagne, hvor førhen tomme butikslokaler danner rammen om adskillige pop-up-butikker, der alle handler om at tage ansvar på den ene eller anden måde. Vi er ikke interesserede i en masse hellige foredrag og løftede pegefingre. Vi vil hellere stille folk spørgsmål og få en dialog i gang. Og på den måde bliver de mange tomme butikker rundt om i landet pludselig mødested for alle dem, der ved noget om ansvar: politikere, folk fra Lederne og helt almindelige borgere, siger Torkild Justesen. Idéen til kampagnen opstod sidste sommer, da han talte med nogle kolleger om, hvad kernen i lederskab egentlig er. De kom frem til, at en af grundpillerne er ansvar. Hvis der ikke er nogen, der tager ansvar, sker der ikke en dyt. Man kan tydeligt se, hvem der er potentielt gode ledere: Det er dem, der tager ansvar helt af sig selv uden at tænke så meget mere over det, siger han. HER KAN DU ALTSÅ IKKE HOLDE Torkild Justesen husker en specifik oplevelse fra sit eget liv, der er et godt eksempel på at tage ansvar. I sommer gik min bil i stå ved tilkørslen til motorvejen. Det var sent på eftermiddagen, og der kom hurtigt en lang kø bag mig. Men tilkørslen lå på en bakke, så jeg kunne ikke flytte mit store bil alene. Flere dyttede, sneg sig forbi mig i nødsporet, og nogle truede mig endda, men så hoppede en ung fyr ud af sin varevogn. Prustende og stønnende skubbede han min bil op ad bakken og ind til siden. 18 LEDERNE FORÅR 2017

19 FORÅR 2017 LEDERNE 19

20 TEMA N Y K A M P A G N E Og så kørte han sin vej igen, fortæller Torkild Justesen: Se, det er at tage ansvar! Torkild Justesen ser et behov for, at der bliver taget et ansvar lokalt, men også globalt med de kæmpemæssige flygtningestrømme, sult i Afrika og gentagne epidemier. Nogen skal tage sig af det. Vi er alle sammen rigtig gode til at pege på problemerne og linke til artikler og underskriftsindsamlinger på de sociale medier, men nogen er også nødt til at tage ansvar og gøre noget, siger han og fortsætter: I Lederne begyndte vi derfor at se på os selv og vores ansvar som organisation. Vores ansvar for, at der er praktikpladser til dem, som mangler, og at de mange flygtninge, der har fået ophold i Danmark, kommer ind på arbejdsmarkedet i stedet for at være på overførselsindkomst. Det er ikke et spørgsmål, om de skal være her, de er her og har fået ophold, og så skal de selvfølgelig også have mulighed for at få et job. Et andet område er stress. Det er efterhånden blevet Danmarks nationalsygdom, og den er ødelæggende for rigtig mange mennesker både dem, der rammes personligt, og deres nærmeste. Og så har vi brug for endnu mere frivilligt arbejde i Danmark, det er det grundlag, Danmark er bygget op på, og vi har brug for nogen, der tager hånd om dem, siger Torkild Justesen. Kampagnen blev skudt i gang i uge 7 i Slagelse, hvor alle interesserede kunne diskutere emner som uddannelse, stressforebyggelse, frivillighed, mangfoldighed og ledelse. Herefter kører kampagnen rundt til 13 forskellige byer, indtil den slutter i uge 45 i Hjørring. Vi er nødt til at diskutere, hvad lederskab er, og hvordan man som leder bedst tager ansvar. Vi vil gerne høre fra dem, der tager ansvar hver dag også dem, der ikke nødvendigvis er ledere nu. Helt fra folkeskolen og frem vil vi gerne tale med folk om, hvad ansvar er, siger Torkild Justesen. DU KAN LÆSE MERE OM KAMPAGNEN PÅ TAGANSVAR MENTORORDNING SKAL BYGGE BRO MELLEM FLYGTNINGE OG VIRKSOMHEDER Rundt om i Danmark mangler flygtninge med opholdstilladelse jobs. Ny mentorordning, der henvender sig til Ledernes medlemmer i Syd- og Sønderjylland, skal være bindeled mellem flygtninge, virksomheder og myndigheder. Andrea Bak istockphoto.com ET AF DE STORE OMRÅ- DER, der skal tages ansvar for i det danske samfund, er en succesfuld integration af de flygtninge, der får opholdstilladelse, når de er kommet til Danmark. Mange virksomheder vil i princippet gerne ansætte flygtninge, men sproglige barrierer og et til tider uigennemskueligt bureaukrati afholder de gode kræfter i at komme videre fra idéplanet. Derfor har Lederne startet en mentorordning for medlemmer i Syd- og Sønderjylland, som skal få flere flygtninge med opholdstilladelse ud på det danske arbejdsmarked. Det har stor betydning for samfundet at få passive mennesker gjort aktive. Vores samfund har brug for, at vi får skabt jobåbninger for folk uanset deres kompetenceniveau, så de ikke længere er et samfundsproblem, men kan bidrage aktivt, siger Lars Møldrup, næstformand i Ledernes Hovedbestyrelse og formand for Lederne Sydvestjylland: I øjeblikket har vi omkring øst-arbejdere uden tilknytning til det danske samfund, og de jobs vil vi gerne have omstruktureret til de flygtninge og indvandrere, som har opholdstilladelse. HVAD SKAL DER TIL? Velviljen er der, men i en hektisk hverdag kan det være svært at danne sig et overblik over, hvad der egentlig skal til, for at man kan ansætte en flygtning. Derfor retter mentorordningen sig i første omgang også primært mod små og mellemstore virksomheder, der ikke har en HR-afdeling, som kan tage sig af formaliteterne. Målet er at nedbryde nogle af de barrierer, der findes. For mange har en indgroet barriere, når de hører ordet flygtning på grund af de sproglige problemer, der kan være, når man har med udlændinge at gøre. Så vi skal spotte de virksomheder, der har rummelighed og kræfter til at tage flygtninge ind, og hvor der ikke er en HR-afdeling, som kan tage sig af det praktiske. Der er mange formaliteter, som skal på plads, inden man som virksomhed kan ansætte en flygtning, og det kan være svært at overskue i en travl hverdag, hvor man skal passe en produktion, og hvor arbejdsdagen flyver afsted, siger Lars Møldrup. Sigtet er at få 80 mentorer tilknyttet mentorordningen blandt Ledernes medlemmer i Syd- og Sønderjylland. Alle skal igennem en mentoruddannelse under SIRI Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Der er mange måder, man kan tage ansvar på. En mand har opkøbt alle de tomme butikker i sin by og genåbnet dem. 20 LEDERNE FORÅR 2017

21 Do you want to improve your language skills in the fastest BOOK YOUR TOTAL IMMERSION COURSE TODAY to learn a new language. The Method was developed in corporation with the Institute of Psychology at McGill intensive language course. A Total Immersion course includes the following elements: 60 PRIVATE LESSONS IN 5 DAYS Full-day intensive language instruction with certified coaches, based on the Berlitz Method. Berlitz Action Module role plays of realistic business and social situations. Languages available: English, German, French, Spanish and Danish. YOU GET MANY BENEFITS WITH THE MOST EFFECTIVE SOLUTION ON THE MARKET: Quick learning outcomes via intensive private lessons with your teacher, who teaches in his/her own native language Within 2-3weeksyou will be able to communicate in professional and social conversations You speak, you listen and you think in your new language all day long You have a daily session with two language teachers, where you will practice group conversations You have your teacher s attention 100% You speak minimum 50% of the time Contact us today for a personal interview Phone: / info@berlitz.dk DENMARK

22 TEMA N Y K A M P A G N E JØRGEN SØVNDAL KØBTE TRE TOMME BUTIKKER OG FIK LOKALLIVET INGEN SORTE VINDUER I LINDE TILBAGE I LINDE. Jørgen Søvndal hader tomme huse med sorte vinduer. Derfor købte han den lukkede Brugsen, den gamle bank og den gamle OK-tank, så der igen kunne komme lys i butiksvinduerne. Andrea Bak Tobias Scavenius JEG HAR TAGET ANSVAR helt fra jeg gik i børnehave. Det er selvfølgelig ikke noget, jeg selv kan huske, men min mor har fortalt, at jeg altid sørgede for at passe på de små. Og det gør jeg stadig. Jeg synes, vi har et stort ansvar for at tage os af de svageste i vores samfund. Sådan siger Jørgen Søvndal. Han flyttede til landsbyen Linde i det nordlige Vestjylland i Før det havde han blandt andet boet i Chicago, hvor han havde været med til at starte to virksomheder op. Men da det blev tid til at flytte tilbage til Danmark, faldt valget på Linde, hvor hans kone stammer fra. Fire år efter de var flyttet til Linde, købte Jørgen Søvndal den gamle brugs, der havde stået tom i et stykke tid, og omdannede lokalerne til produktion af maskiner til den grafiske branche. Senere hen købte han også den gamle bank, hvor der i dag er en frisørsalon. Jeg hader, når bygninger står tomme. Jeg har det meget svært med de sorte vinduer. Det ser så mørkt og tomt ud ligesom spøgelseshuse, siger han. Sidste år lukkede den lokale OK-tank, som Jørgen Søvndal jævnligt kørte forbi efter en kop morgenkaffe og et smurt rundstykke, når han skulle tidligt ud til møder og ikke ville vække sin familie. Hver eneste gang jeg var derinde, så jeg den samme, gamle mand, der var inde og hente avisen, og da tanken lukkede, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, hvor de gamle så fik deres varer fra, nu hvor de ikke længere kunne gå ned på tanken og handle. Det er jo ikke alle, der har en bil og kan køre i supermarkedet, siger Jørgen Søvndal. DEN GAMLE MAND KAN IGEN KØBE IND Da OK-tanken havde stået tom i tre måneder, købte Jørgen Søvndal den, og i dag kan borgerne i Linde atter købe deres avis og andre fornødenheder uden at skulle tage langt. Forleden var jeg dernede, og så mødte jeg den gamle mand igen. Han sagde ikke noget, men han klappede mig på skulderen, da jeg gik forbi, fortæller Jørgen Søvndal, der også står bag byens badmintonhal og motorcrossbane, primært fordi han gerne vil holde på de unge i Linde: For hvis de flytter, hvad så? Så er der jo kun de gamle tilbage, og hvem skal komme efter dem? Jørgen Søvndal og hans kone har to voksne børn, og derudover har de haft 12 plejebørn, hvoraf flere af dem i dag er ansat i Jørgen Søvndals virksomhed Sicatech. Jeg har altid gjort meget ud af at opdrage alle mine børn til at tage ansvar, og selv om jeg er direktør, er jeg hverken bleg for at feje eller tømme skrald. Jeg går forrest med det gode eksempel, og jeg behandler alle med respekt. Vores ansatte kommer fra mange forskellige lande, og vi skal fungere sammen på tværs af nationaliteter, køn, religion og kultur. Jeg er derfor meget stolt af at kunne sige, at vi altid er gode ved hinanden, og at der aldrig er nogen, der føler sig udenfor, fortæller Jørgen Søvndal. 22 LEDERNE FORÅR 2017

23 HVAD ER NÆSTE SKRIDT I DIN KARRIERE? itu.dk/master/ledelse Efteruddannelse handler om meget mere end kompetencer. Det handler om at udvikle mennesker, så de kan nå deres ambitioner. Med en master indenfor it-ledelse får du evnen til at udnytte teknologiens strategiske muligheder i forhold til forretningen. Det gør dig til en digital leder, der kan løfte forretningen ind i den digitale tidsalder.

24 TEMA N Y K A M P A G N E D A N M A R K S T U R N É LEDERNE TAGER PÅ TAG ANSVAR-TURNÉ Tag Ansvar-kampagnen tager i 2017 rundt i hele Danmark. Når pop-up-butikken åbner i din by, vil du kunne opleve interessante debatter, foredrag, rådgivning og meget mere. På side 25 kan du se de overordnede emner, som Lederne vil tage fat i på deres turné. HJØRRING UGE 45 AALBORG UGE 44 HERNING UGE 40 VIBORG UGE 25 RANDERS UGE 26 AARHUS UGE 38 FOLKEMØDET UGE 24 HILLERØD UGE 43 KØBENHAVN V UGE 37 FREDERICIA UGE 17 SLAGELSE UGE 7 ESBJERG UGE 41 ODENSE UGE 36 NYKØBING F UGE 22 NATIONALDYSTEN Hvad mener du er det vigtigste at tage ansvar for som leder? Vælg dine tre vigtigste områder i Nationaldysten, og sammenlign dine værdier med andre lederes. Se mere på lederne.dk/nationaldysten 24 LEDERNE FORÅR 2017

25 T A G A N S V A R K A M P A G N E N P O P P E R U P I E N B U T I K N Æ R D I G Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag UDDANNELSE FRIVILLIGHED MANGFOLDIGHED STRESS LEDELSE AFSLUTNINGS- RECEPTION Kom og vær med, når Lederne sætter fokus på uddannelse. Her debatteres det, hvem der har ansvar for uddannelse, og vi klæder dig som leder på til at kunne vælge den rigtige uddannelse eller efteruddannelse for dig. Tirsdag i butikken står i frivillighedens tegn. Mød en række frivillige organisationer, og hør, hvordan du kan hjælpe frivillige foreninger med at gøre en forskel, ved at du tager ansvar som leder. Der er god økonomi i at fremme mangfoldigheden, men alligevel er ledelsesgangene ofte yderst homogene. Onsdag stilles der derfor skarpt på, hvordan vi sikrer flere kvinder på topposter og skaber et mere rummeligt arbejdsmarked. Blive klogere på, hvordan du selv kan håndtere og spotte stress, og få gode råd om trivsel. Hør også debatter om, hvem der har ansvar for stress, og om man får stress af at tage ansvar. Hvad vil det sige at tage ansvar for sin ledelse og hvad er god ledelse egentlig? Få inspiration til dit lederskab, og vær med i debatten om ledelse. Kom og vær med, når vi runder ugen af med debat og en festlig afslutningsreception og spørger dig: Hvor er der mest behov for at tage ansvar? Læs mere om Tag Ansvar-kampagnen og se, hvornår pop-up-butikken åbner i din by på lederne.dk/tagansvar. Det nærmere program offentliggøres et par uger før, at pop-up-butikken åbner, så følg med på Facebook og i dit nyhedsbrev. FORÅR 2017 LEDERNE 25

26 PORTRÆT JONAS KEIDING LINDHOLM Generalsekretær i Red Barnet Jonas Keiding Lindholm Jeg har en stålsat tro på, at jeg kan få andre motiveret til at forfølge, hvad der på papiret kan synes uopnåeligt: En bedre verden for børn. Generalsekretær i Red Barnet Jonas Keiding Lindholm vil reformere hjælpearbejdet ved at få hele samfundet til at tage ansvar for udsatte børn. Derfor skal de frivilliges indsats tages seriøst, fordi de gør en kæmpe forskel for udsatte børn. Det ved lederen for Danmarks største børneorganisation, for han har selv været et voldsramt barn. Elisabeth Hamerik Schwarz Rune Lundø 26 LEDERNE FORÅR 2017

27 FORÅR 2017 LEDERNE 27

28 28 LEDERNE FORÅR 2017

29 JONAS KEIDING LINDHOLM PORTRÆT Jonas Keiding Lindholm siger for første gang fra over for sin voldelige far, da han er 13 år. Den dag forstår han, at han kan ændre ved ting. Godt 30 år efter indtager Jonas Keiding Lindholm generalsekretærstolen i Red Barnet, et drømmejob, hvor han er øverste leder for blandt andet frivillige. I MANGE ÅR HAR DE FRIVILLIGE i Red Barnet og i andre organisationer været behandlet med en vi-ved-bedre-på-sekretariatet-attitude. Men i virkeligheden er det dem, der i høj grad gør forskellen for udsatte børn. De er forskellen mellem liv og død, trivsel og mistrivsel, tryghed og utryghed. Både her i Danmark og ude i verden, siger Jonas Keiding Lindholm: For det er de små smølfespark, som gør, at børn kommer videre. Der skal faktisk ikke så meget til, før børn skifter kurs, de er meget mere robuste, end vi tror. Som leder tager jeg derfor ansvaret for de frivillige yderst seriøst, for de udretter mirakler i børnehøjde. Jonas Keiding Lindholm ved på egen krop, hvad det vil sige at være et udsat barn. Derfor ender han også som 13-årig i en situation, som alt for mange børn i Danmark desværre kender til. STOPPEDE OVERGREB I årevis har faderen i den pæne familie i det pæne hus på Københavns Vestegn terroriseret sine omgivelser. Udadtil er familien velfungerende. Forældrene har gode uddannelser, lytter til klassisk musik og er aktive i lokalsamfundet, men bag facaden er virkeligheden en anden. Faderen udøver fysisk og psykisk vold mod sine børn i så stor grad, at Jonas Keiding Lindholms søstre flere gange forsøger selvmord. Selv oplever han regelmæssige, regulære tæsk, ikke at blive talt til i ugevis, helvede på jord. Men en dag tricker noget i Jonas Keiding Lindholm. Et skænderi fører til, at faderen råber: Der er kun plads til en mand i det her hus! Hvorpå han giver sin søn en på siden af hovedet. Og så slår Jonas Keiding Lindholm igen. Som søn vil man gerne være ligesom sin far, og når man opdager, hvor svag han er, bliver man konfronteret med ens egne svagheder, brister og kommende nedture. Jeg ville vise min far, at hvis der skulle være en mand i huset, så var det mig. Desværre er det ofte sådan, at børn må ty til samme midler for at stoppe overgrebene, og for mig var det også en måde at få min værdighed igen efter mange års vold. Jeg sagde fra på vegne af mine søskende og mig selv, og så skiftede magtbalancen. Han slog os aldrig igen, og mange af ydmygelserne ophørte. Men han fortsatte med at slå vores mor, fortæller Jonas Keiding Lindholm, der længe havde svært ved at stå ved sin egen historie: Jeg tænkte, om det ville gøre mig til et menneske som ham. Voldelig. Men det er min historie og det er mange børns historie. For at komme videre skal man ind i sin smerte og acceptere den, og jeg er yderst opmærksom på mit mørke rum som far, ægtemand og leder. Mine søskende og jeg er kommet meget forskelligt videre, men jeg også er formet af min historie og fortid, dog må den aldrig definere mig ved eksempelvis at influere i mine beslutninger som generalsekretær. NOGEN ER OGSÅ OS Jonas Keiding Lindholm mener, at en af årsagerne til, at han kunne tage det ultimative ansvar for sit eget liv som ung teenager, var, at han havde stærke voksne omkring sig; især fodboldtrænere, klubpædagoger og venners forældre. De frivillige er da også helt afgørende for Red Barnet. De driver alt fra genbrugsbutikker til sommerlejre og lokalforeninger i Danmarks største børneorganisation, som opstod af murbrokkerne efter 2. Verdenskrig. Og derfor vil Jonas Keiding Lindholm forandre måden, hvorpå man driver og leder en moderne og ansvarlig hjælpeorganisation og behandler de frivillige. Vi skal åbne os og se på os selv udefra og ind fremfor indefra og ud. Det er har vi været dårlige til, men for at vi skal fortsætte med at være relevante i udsatte børns liv, skal vi tænke nyt og lytte til BLÅ BOG Jonas Keiding Lindholm er født 25. marts 1970 (47 år). Generalsekretær i Red Barnet. Sociolog fra Lunds Universitet, har en BA i kommunikation fra RUC samt flere ledelsesuddannelser bag sig og arbejdede i 15 år med nødhjælp i verdens brændpunkter. Er gift og far til to piger. omverdenen og på dem, som gerne vil engagere sig i børnesagen med deres tid, idéer og penge. Vi skal have forløst det store potentiale og åbne for nye samarbejdsmuligheder med både offentlige og private aktører og acceptere, at Red Barnet også må ændre sig, siger Jonas Keiding Lindholm: Fremfor bare at pointere, at nogen må gøre noget, skal vi skabe FORÅR 2017 LEDERNE 29

30 PORTRÆT JONAS KEIDING LINDHOLM og formidle løsninger for udsatte børn. Red Barnet er også nogen og en væsentlig del af løsningen, så det ansvar må vi tage på os og invitere alle de danskere, der heldigvis også vil gøre noget, med. PENGENE SKAL SKABE RESULTATER Generalsekretæren har sammen med bestyrelsesformand Lars Svenning Andersen rykket frivilligsektoren helt op på dagsordnen ved at lave et ledelsesudvalg lige under hovedbestyrelsen og startet et ledelsesnetværk med ham og lokalformændene samt udvalgte chefer fra sekretariatet, hvor der diskuteres udvikling af Red Barnets organisation både lokalt og nationalt. Motivation og fastholdelse er kardinalpunkter. Vi skal vide, hvorfor frivillige melder sig, hvad de brænder for, og hvad deres kompetencer er, for bedre at matche dem med opgaver og sikre, at de beholder gejsten. De frivillige giver deres dyrebare fritid til os, hvorfor vi skal give dem ledelsesmæssig og administrativ støtte, så vi reducerer spildtid, siger Jonas Keiding Lindholm: Fællesskabet har også enorm betydning. Det er givende for de frivillige og binder indsatsen sammen lokalt og bliver med tiden også forpligtende. Det skal vi huske som ledere og organisation at underbygge. Selv er han i gang med, hvad han kalder et forandringsprojekt i Red Barnet. Derfor er administrationsomkostningerne konsekvent under syv procent, og for at rette op på organisationens anstrengte økonomi for nogle år siden måtte Jonas Keiding Lindholm nedlægge 22 stillinger som noget af det første, efter han trådte til som øverste leder: Pengene skal gå til at skabe resultater for børnene, så enkelt er Jonas Keiding Lindholm mener, at lederne i Red Barnet skal huske at værne om fællesskabet for de frivillige. For det er i sidste ende det, der får de frivillige til at blive. det. Vi skal konstant se på, hvordan vi kan gøre tingene anderledes, bedre og mere omkostningsbevidst. Det er jo danskernes skattekroner og sparepenge, vi bruger. Sagen er større end os selv og handler om at redde, beskytte og styrke børn. Det ansvar skal vi være voksent. TROEDE, AT HAN KUNNE KLARE ALT I årene efter at Jonas Keiding Lindholm havde fundet ud af, at han kunne ændre livets gang, fik han en blind tro på, at han kunne klare alt. Som konsekvens var han styret af sine impulser og sin søgen efter bekræftelse, som viste sig i trangen til at gøre en forskel. Som ung voksen stod han midt i krigszoners kugleregn i Irak og Afghanistan, delte nødhjælp ud i Somalia, forhandlede med børnesoldater høje på lim i Sydsudan og medierede i konflikter i Mellemøsten, hvor han ikke havde noget at gøre. Han var frygtløs, men dumdristig: Det blev ekstremt. Pludselig tager man ikke hensyn til sine kolleger, menneskerne omkring sig. Det kommer til at handle om selvrealisering og afprøvning af egne grænser. Så i dag er jeg meget opmærksom på, at vi får screenet, uddannet og udviklet vores ansatte og frivillige. De skal ikke være som mig, da jeg var ung det er ikke den rette energi at have, når man skal træffe sunde beslutninger midt i kugleregn, familieopgør eller en kaotisk folkevandring. Når Jonas Keiding Lindholm fortæller om sin lederrolle og lysten til at ændre verden for børn, sker det så passioneret og indsigtsfuldt, at man tror på, at det kan lade sig gøre hvis alle bare løfter 30 LEDERNE FORÅR 2017

31 Vælg et mødested som gør en forskel 56 VÆRELsER Vi ER HELT ViLDE MED VoREs GÆsTER KURsUs MøDE KoNfERENcE TÆT PÅ VEJLE, NATUR & E45 RiNG og få ET GoDT TiLbUD DELTAGERE KiRKEbyVEJ 3 3 HoRNs TRUP KiRKEb y 7100 VEJLE H o RNs TRUPKURs U scenter. DK o RNs TRUPKURs U scenter. DK

32 PORTRÆT JONAS KEIDING LINDHOLM lidt. Og fra barnsben har han da også været en leder. Trods volden, der lurede bag ligusterhækken, var det ham, der fandt på legene, startede et skoleblad i 4. klasse, var anfører for fodboldholdet og formand for elevrådet. Gennem alle årene var han drevet af sin sociale indignation og ville gøre en forskel især for børn. Selv om det førte ham ud i ekstremerne, fik han, med hjælp fra især sin kone, tøjlet sine dæmoner og har i dag forsonet sig med sin barndom og bruger den som en del af sin drivkraft i og forståelse for sin ledergerning. For som han siger: Jeg har en stålsat tro på, at jeg kan få andre motiveret til at forfølge, hvad der på papiret kan synes uopnåeligt: En bedre verden for børn. ANSVAR SKAL TILPASSES ALDER OG LIVSSITUATION Generalsekretær Jonas Keiding Lindholm har en vigtig rolle i at præge lovgivningen om alt fra mobning og hævnporno til udviklingsbistand, så det fører til reelle politiske forandringer, der ændrer livet for udsatte børn. Derfor arbejder han for, at alle sektorer i samfundet tager et større ansvar. Som resultat er der kommet en ny lov om mobning, ligesom Red Barnet har fået sat et kraftigt aftryk på Danmarks udviklingspolitik og indgået flere samarbejdsaftaler med blandt andet DBU og Lederne. Vi skal alle tage ansvar. Men ansvar skal tilpasses alder, livssituation og embede, mener Red Barnets generalsekretær. Og det betyder, at nogen af os skal tage et større ansvar. Uden at lyde ultraliberalistisk skal vi alle tage ansvar. Men det skal tilpasses alder, livssituation og embede. Og derfor skal nogen af os også tage et større ansvar, siger Jonas Keiding Lindholm, som mener, at det også gælder civilsamfundet. Børnerådet lavede sidste år en undersøgelse blandt børn om vold i familien. 29 procent svarede, at de har oplevet en form for fysisk eller psykisk vold i hjemmet. Selv om det er 20 år siden i år, at revselsesretten blev afskaffet, så har vi tydeligvis langt igen, og det gør ondt helt ind i marven på mig, siger han og tilføjer: En ting er, at det var accepteret at slå børn, da jeg var barn hvorfor der også var mange, som vendte det blinde øje til i mit tilfælde men i dag er det altså vores allesammens pligt at gribe ind, for det er ulovligt. Red Barnet har derfor sat sig for at udrydde vold mod børn inden Det er ambitiøst, men jeg tror på, at vi kan. Og vi skylder børnene at kæmpe for det. TAG ANSVAR FOR FRIVILLIGHED FRIVILLIGHED danskere gav ifølge Frivilligrapport 2016 en del af deres fritid til frivilligt socialt arbejde i Tilsammen svarer det til en million arbejdstimer. 32 LEDERNE FORÅR 2017

33 kia.com Få 205 hk og kør op til 62,5 km/l Optima Plug-in Hybrid er som standard fyldt med sikkerhed og komfortudstyr bl.a. 8 Navigationsanlæg med touch skærm Apple CarPlay Advanced Smart Cruise Control som standard Autonomous Emergency Braking Lane Keeping Assist System High Beam Assist Speed Limit Information Function Bakkamera Harman Kardon lydanlæg Optima Plug-in med samlet 205 hk Optima Plug-in Hybrid fra kr. Beskatning fra kr. Modellen er vist med ekstraudstyr. 7 års fabriksgaranti dog maks. km Priserne er ekskl. leveringsomkostninger (kr ,-) og evt. farvetillæg. Forbrug: EU-norm 62,5 km/l ved blandet kørsel. CO 2: 37 g/km Forførende fornuftig

34 WORK-LIFE SUNDHED GÅR LEDELSESRETTEN HELT IND I SOVEVÆRELSET? Fremtidens ledere skal tage et langt større ansvar for, at medarbejderne får et liv med fysisk og mental balance, mener læge Imran Rashid. Det gælder også i privatlivet. Hos Lederne bakker man op om at sætte sundhed højere på ledelsesagendaen så længe man ikke gør sig til dommer over det gode liv. Eline Holm istockphoto.com NÅR EN MEDARBEJDER OM MORGENEN kaster sig energiforladt i kontorstolen med attachémappen pakket med bekymringer fra hjemmefronten, blodsukkeret i bund og søvnunderskuddet i top, nytter det ikke noget at kalde ham ind til en samtale og bede ham om at stramme op. Som leder er man nødt til at se bag om symptomerne, tage fat om roden og sige: Hvordan går du egentlig og har det? Det mener speciallæge i almen medicin Imran Rashid, som gennem sit job på privathospitalet Aleris-Hamlet har lang erfaring med helbredsundersøgelser af ledere. I sin nye bog Sluk slår han et slag for, at fremtidens ledere skal kunne påtage sig et større ansvar for medarbejdernes sundhed. Man kan spørge sig selv, hvem der har ansvaret for, at medarbejderen er i stand til at gøre det, han skal. Ret beset har han underskrevet en kontrakt med arbejdsopgaver, som han skal udføre, så lederen kunne godt sige: Jamen, det er dit eget ansvar, siger Imran Rashid og fortsætter: Men man er nødt til at se på det større billede. Selv om det i princip- pet er arbejdet uvedkommende, hvis medarbejderen har problemer med teenagedatteren eller er ved at blive skilt og derfor sover dårligt, har det stor indflydelse på de ressourcer, han har at gøre godt med på jobbet. IKKE NOK AT SERVERE ET ÆBLE Ifølge en ny undersøgelse fra Lederne er tre ud af fire ledere helt eller delvist enige i, at fokus på medarbejdernes sundhed er et naturligt element i ledelse. Imran Rashid vil dog gerne have lederen til at tage sundhedsindsatsen skridtet videre. Han oplever, at tiden er løbet fra traditionelle tiltag som frugtkurven om eftermiddagen og den månedlige massørbehandling på jobbet. For et æble klokken 14 er ikke det, der batter for den enkelte i en tid, hvor arbejdet følger med hjem i lommen, og kontoret altid kun er en let berøring med pegefingeren væk. For work-life-adskillelse findes reelt ikke mere, og derfor handler det ikke så meget om, hvorvidt lederen har ret til, men i højere grad, at han har et vist ansvar for, at medarbejdernes konstante mulighed for at være på arbejde og dermed negligere andre dele af sit liv og helbred holdes i snor. Det kan eksempelvis være ved at indføre en politik om, at ingen sender mails efter klokken 20, så medarbejderen ikke går i seng med Excel-ark snurrende i baghovedet. Men det kan også være løsninger såsom at give alle medarbejdere et vækkeur, så telefonen bliver uden for soveværelset om natten, at gøre det nemt at holde blodsukkeret stabilt ved altid at have sunde snacks og frisk vand lettilgængeligt i arbejdstiden eller give mulighed for mental restitution og bevægelse i løbet af arbejdsdagen. Imran Rashid så også gerne, at lederen var bevidst om de livsområder, som giver allermest ondt i maven: børneopdragelse, parforhold og venskaber. Jeg ville klappe i mine hænder den dag, jeg hørte om en bank eller et revisionsselskab, som afholdte et kursus, der hed 'Sådan får du nye venner' eller 'Bedre sex uden Excel'. Udfordringen er, at vi ikke har forpligtet os over for vennerne, kæresten eller børnene på samme måde som over for jobbet, hvor vi ved, at vi skal levere på hver dag. Når arbejdsopgaverne er tydelige og tilgængelige hele tiden, er det derfor ofte dem, der vinder. Men konsekvenserne af at være ude af ba- FOLKEMØDET 2017 Lederrollen i relation til medarbejdernes sundhed bliver der også sat fokus på til dette års folkemøde. 16. juni er sundhed nemlig emnet i én ud af tre debatter, som Lederne arrangerer. Jeg ville klappe i mine hænder den dag, jeg hørte om en bank eller et revisionsselskab, som afholdt et kursus, der hed 'Bedre sex uden Excel'. Imran Rashid, læge i almen medicin ved Aleris-Hamlet 34 LEDERNE FORÅR 2017

35 FORÅR 2017 LEDERNE 35

36 WORK-LIFE SUNDHED Er rammerne ikke på plads, vil der opstå usikkerhed om, hvad lederen kan og må blande sig i. Lars Andersen, arbejdsmiljøchef i Lederne lance i privatlivet vil vise sig på jobbet, fastslår Imran Rashid. KLARE SPILLEREGLER FOR SUNDHEDSSNAKKEN Lægen vil have MUS-samtalen erstattet med en form for livssamtale, hvor lederen spørger mere bredt ind til det, der rører sig i medarbejderens liv og i sidste ende: muligheden for at performe på jobbet. 63 procent af respondenterne i Ledernes sundhedsrapport svarer da også, at de finder det naturligt at inddrage sundhed i en medarbejdersamtale. Og Lars Andersen, som er arbejdsmiljøchef i Lederne, forstår da godt de 16 procent, som erklærer sig uenige i, at det er chefens opgave at tage sundhedssnakken, for som leder er man hverken sundhedsekspert eller psykolog, og man skal derfor være påpasselig med at gøre sig til dommer over det gode liv. På den anden side er Lars Andersen ikke i tvivl om, at lederen skal reagere, hvis en usund livsstil har indvirkning på medarbejderens dagligdag på jobbet. Er dét tilfældet, er det en nødvendig del af ledelsesopgaven at tage en samtale men fokus skal være på performance, og spillereglerne skal være helt tydelige. På fremtidens arbejdsplads skal man kunne tage hånd om de her ting. Men sådanne samtaler kræver, at grænserne er klare og tydelige og sker med respekt for både medarbejdere og lederes integritet. Er rammerne ikke på plads, vil der opstå usikkerhed om, hvad lederen kan og må blande sig i. Resultatet kan være, at lederen holder sig tilbage og først får handlet, når medarbejderen er ude i et fravær, og så kan vejen tilbage til arbejdspladsen være utrolig lang. Det er hverken gavnligt for medarbejderen, lederen eller arbejdspladsen, siger Lars Andersen, som understreger, at han ser det som en positiv udvikling, at mange virksomheder har øget fokus på sundhed i en bredere forstand så længe medarbejderen selv kan vælge det til og fra. SUNDHED SOM STRESSFAKTOR Morten Ebbe Juul Nielsen, lektor i filosofi på Københavns Universitet og forfatter til bogen Forbandede sunddom om tidens sundhedsdyrkelse, advarer dog om, at lederen kan komme til at spænde ben for sig selv i forsøget på at mindske stress ved eksempelvis at give medarbejderen gode råd om søvn. Det kan være fint for de procent, der i forvejen er indstillet på at arbejde med de her ting. Men for resten bliver oplevelsen, at de ikke alene skal performe på jobbet, men også uden for jobbet, når det sidste, de ser for sig, inden de lægger sig til at sove om aftenen, er chefen og formaningerne om at sove godt. Set fra lederens synspunkt er det kontraproduktivt, fordi det skaber endnu en stressfaktor, siger Morten Ebbe Juul Nielsen. Læge ved privathospitalet Aleris-Hamlet Imran Rashid mener dog, at det at skabe et liv i fysisk og mental balance i en tid, hvor vi konstant er på, er så svær en opgave, at alle har brug for en hjælpende hånd. Det gælder også lederen selv. Lederen står jo også med de her udfordringer. Men når man som leder implementerer en kultur, hvor der er fokus på, hvordan man som menneske holder sig sund fysisk og mentalt, vil det smitte af på én selv, mener Imran Rashid. 3 4 UD af AF 7 36 % % SUNDHED LEDERE TAGER GERNE ANSVAR FOR MEDARBEJDERNES SUNDHED ledere er helt eller delvist enige i, at fokus på medarbejdernes sundhed er et naturligt element i udøvelse af ledelse. Lidt mere end hver fjerde mener, at sundhed er en privat sag, som lederen ikke skal blande sig i. Ledernes medlemmer er ansat i virksomheder, som sætter fokus på lederes og medarbejderes søvn. er ansat i virksomheder, som har taget et eller flere initiativer med henblik på at forebygge stress blandt ledere og medarbejdere. Omkring hver tredje mener, at sundhedsfremmeordninger i høj eller i meget høj grad har en positiv indflydelse på: medarbejdernes motivation og arbejdsglæde (34 %). at gøre virksomheden attraktiv over for potentielle ansøgere (32 %). virksomhedens image og brand (34 %). Kilde: Sundhedsfremmeordninger på virksomhederne, Lederne Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført CAWI-interview med Ledernes medlemmer i perioden 24. november til 5. december LEDERNE FORÅR 2017

37 FANTASTISKE KØREEGENSKABER. FØRENDE PÅ SIKKERHED LANCERINGSTILBUD FÅ VINTERHJUL MED I KØBET * NY HONDA CIVIC FÅ EN PRØVETUR DER OVERSTIGER DINE FORVENTNINGER STOR SIKKERHEDSPAKKE SOM STANDARD Kender du de køreture, man vil ønske aldrig ender? Hvor køreglæden ligesom får ny energi? Det er de ture, vores nye Civic er designet til og denne gang er vi startet forfra. Fra bunden. Ny undervogn, nyt ultrapræcist styretøj, spritny kabine, opdateret design, 51% større stivhed i karosseriet og to nye benzinmotorer på hhv. 129 og 182 hk. Vælg mellem 6-trins manuel -eller CVT gearkasse. Alt sammen kombineret med nyt intelligent sikkerhedsudstyr, som kollisionsbegrænsende bremsesystem, vognbaneadvarselssystem, vognbaneassistent, intelligent fartpilot, udvidet vognbaneassistent og system til registrering af trafikskilte. Med andre ord: En helt uhørt sikkerhedspakke som standard. Kig forbi til en prøvetur og sæt forventningerne højt. Pris fra kun kr. Se mere på honda.dk ECE forbrug mellem 16,4 km/l og 21,3 km/l energiklasse B - A+. Prisen er ekskl. leveringsomkostninger kr ,- Bilen kan være vist med ekstraudstyr. Der tages forbehold for trykfejl. * Tilbuddet er bestående af 4 stk. originale 16 alufælge med Yokohama vinterdæk 215/55 R16. Tilbuddet gælder ved køb inden d

38 WORK-LIFE SUNDHED Jeg kan godt tillade mig at spørge en medarbejder om, hvordan han sover Hanne Blume interesserer sig for, om medarbejderne i DONG Energy sover ordentligt, spiser sundt og bevæger sig i hverdagen. Det er en naturlig del af hendes ledelsesansvar, mener HR-direktøren. Eline Holm PR/DONG Energy HVORDAN SOVER DU EGENTLIG FOR TIDEN? Det spørgsmål vil mange ledere nok finde en smule grænseoverskridende at stille en medarbejder. Men HR-direktør i DONG Energy Hanne Blume mener ikke, at man tager ledelsesretten for langt, når chefen følger med helt ind i soveværelset. Selvfølgelig er det en balance, hvad man som leder kan tillade sig at spørge ind til. Men vi er en arbejdsplads, hvor tingene skal fungere. Så har man en medarbejder, der sover tre timer om natten og møder dødtræt op på job, påvirker det hans evne til at udføre arbejdsopgaverne. Er det tilfældet, synes jeg, det er i orden at spørge, om vedkommende får sovet nok, siger Hanne Blume. DONG Energy er en af de virksom- Selvfølgelig er det en balance, hvad man som leder kan tillade sig at spørge ind til. Hanne Blume, HR-direktør DONG Energy 38 LEDERNE FORÅR 2017

39 VILLA HELENE Gør mødetid til oplevelsestid FLEKSIBELT, PERSONLIGT OG PRIVAT I Villa Helene, som er en del af Schæffergården i Gentofte, består en mødepakke af lige dele fred og ro blandet med eksklusiv VIP-behandling. Her slipper I for at stå i kø til check ind/ud, I kan koncentrere jer 100 % om mødeagendaen, og I kan nyde måltider og pauser helt uforstyrret. Vi krydrer desuden mødedagen med overraskende oplevelser kun for jer. Jeres mødetid forvandles i Villa Helene til unik oplevelsestid. 5 gode grunde til at holde møde i Villa Helene 1. I har hele Villaen eller en hel etage for jer selv. 2. Alle måltider og pauseserveringer serveres for jer i private rammer. 3. Alle måltider er fleksible. Vi tilpasser dem præcis, som I ønsker dem. 4. Vores ubetingede opmærksomhed, uanset om I er 5 eller 30 personer. 5. I møder op direkte i Villaen - så har vi alt klar lige fra værelser, bagageservice, parkering af bilen m.m. SCHÆFFERGÅRDEN FONDET FOR DANSK - NORSK SAMARBEJDE JÆGERSBORG ALLÉ GENTOFTE facebook / schaeffergaarden

40 WORK-LIFE SUNDHED Ligesom det er vores ansvar at sikre en bæredygtig forretning, mener vi også, at det er vores ansvar at sikre et bæredygtigt arbejdsliv for vores medarbejdere. Hanne Blume, HR-direktør DONG Energy heder, der har taget skridtet videre i forhold til at tage et ledelsesmæssigt ansvar for at fremme sunde vaner blandt medarbejderne. I 2015 blev sundhedsstrategien udvidet fra mere løsrevne initiativer på kost- og motionsområdet til også at fokusere på søvn og mental balance områder, som er vigtige i forbindelse med at forebygge stress. Vi kunne se, at mange følte sig pressede af, at arbejdslivet har ændret sig, så arbejde og privatliv i højere grad flyder sammen. Ligesom det er vores ansvar at sikre en bæredygtig forretning, mener vi også, at det er vores ansvar at sikre et bæredygtigt arbejdsliv for vores medarbejdere, forklarer Hanne Blume. INSPIRATION UDEN TVANG Medarbejderne i DONG Energy har blandt andet mulighed for at deltage i søvnseminarer, ligesom de på deres telefon eller tablet kan downloade en særlig udviklet app, der registrerer, hvordan de sover. Initiativet har fået en del opmærksomhed i medierne da det er jo relevant at stille spørgsmålet, hvorvidt lederen overhovedet har noget at gøre på medarbejderens sengekant. Hanne Blume har dog aldrig oplevet, at en medarbejder har følt sig krænket af virksomhedens interesse for god søvn og sunde vaner. For indsatsen sker som regel forebyggende og på et mere overordnet plan og er desuden frivillig. Jeg går ikke rundt og løfter dyner og tjekker, hvor meget en medarbejder sover, eller hvad vedkommende vejer. Vi giver råd og vejledning, men det er op til den enkelte, om man vil benytte sig af det. Fordi det er sådan, tager medarbejderne det ikke som et udtryk for tvang, men at vi kerer os om dem, siger Hanne Blume. Det er HR-chefens erfaring, at den ledelsesmæssige opfordring til at prioritere både den fysiske og mentale sundhed giver udslag i højere arbejdsglæde. I den seneste engagement-survey svarede kun 8 procent af DONG Energys medarbejdere, at de følte en grad af stress noget lavere end det nationale benchmark på 15 procent. Desuden bruger færre medarbejdere deres private sundhedsforsikring til behandling af lidelser, der er relateret til stress eller psykiske problemer: Fra første kvartal 2015, hvor den nye sundhedsstrategi blev implementeret, til første kvartal 2016, er trækket på den del af sundhedsforsikringen faldet med 20 procent. Vi ved, at vores sundhedsstrategi er blevet en decideret driver for arbejdsglæde. Jeg kan også se, at de artikler om søvn, som jeg lægger ud på intranettet, er blandt de mest læste. Det tager vi som et udtryk for, at der er stor interesse for området blandt medarbejderne, siger Hanne Blume. VI SKAL VÆRE INKLUDERENDE Skal man som leder have succes med at puffe medarbejderen i retning af en sundere livsstil, er det vigtigt, at indsatserne ikke kun retter sig mod dem, der i forvejen tilbringer weekenderne i løbetights, spiser plantebaseret og går i seng klokken 22, mener Hanne Blume. Derfor har DONG Energy udvidet tilbuddene på motionsområdet fra de mere hardcore løbe- og fitnesshold til også at tælle blødere motionsformer som dans og pilates. For når man som ledelse taler om sundhed, har man også et ansvar for at udstikke en bred ramme for, hvad det vil sige at have en sund livsstil. Og nu er medarbejderne selv begyndt at igangsætte sundhedsfremmende initiativer, som stikker i alle mulige retninger. Nogle har afholdt et seminar om mindfullness. Andre arrangerer et cykelløb, hvor man også kan være en del af fællesskabet ved at uddele vand eller køre servicevogn. Og den inkluderende tilgang er, ifølge Hanne Blume, vigtig at have for øje som leder. Vi dømmer ikke vores medarbejdere på, om de spiser Nutella eller æbler, og jeg blander mig ikke i, om de laver en ironman eller ligger på sofaen. Vi mener bare, at vi har et ansvar for at sikre, at det er nemt at træffe sunde valg i hverdagen, mener Hanne Blume. Til gengæld er det ikke ledelsens men medarbejdernes ansvar, at de er indstillede på, at fokus på fysisk og psykisk sundhed er en del af dagligdagen i DONG Energy. Ligegyldigt hvilken virksomhed man skal ansættes i, har man som medarbejder selv et ansvar for at kigge på, om man kan lide kulturen, siger Hanne Blume. SUNDHED IFØLGE DONG ENERGY Motion DONG Energy tilbyder deres medarbejdere at deltage i mere end 20 forskellige sportsgrene og motionsformer. 40 LEDERNE FORÅR 2017 Mad Medarbejderne kan finde inspiration til sund mad i appen MyEnergy. Kantinen tilbyder sund morgenmad og frokost, og der serveres frugt og knækbrød om eftermiddagen. Søvn Med appen MyEnergy kan medarbejderne få inspiration og værktøjer til at forbedre deres søvn. Mentalt Medarbejderne kan deltage i meditation og yoga og gennem appen MyEnergy få mindfulnessøvelser og tips til at styrke den mentale balance.

41 VÆRDIFULDE MØDER -MED UDSIGT TIL LILLEBÆLT Vi griber dine bolde og sammen designer vi dit næste udbytterige møde. Vores mødedesignere er eksperter og arbejder bl.a. udfra det danske mødekoncept Meetovation. DU KAN FORVENTE: Sparring og inspiration fra vores mødedesignere, sammen skræddersyr vi jeres næste arrangement Inspirerende omgivelser og skøn natur med plads til refleksion og aktiviteter Gourmetmad og skønne pausebuffeter Stort udbud af meningsfulde og energigivende aktiviteter, Icebreakers & Energizers NYD GODT AF VORES MANGE FACILITETER: Auditorium - med plads til 240 deltagere 36 mødelokaler - innovative og traditionelle Netværks - og pauseområder, udstillings- og messearealer 153 værelser Restaurant Lillebælt med panoramaudsigt til Lillebælt Café Gerhard & Bar, Lounge & a la carte 400 gratis P-pladser RING PÅ ELLER MAIL TIL KONF@TRINITY.DK CONFERENCE HOTEL CELEBRATIONS EVENTS GL. FÆRGEVEJ 30 SNOGHØJ DK-7000 FREDERICIA TRINITY.DK

42 42 LEDERNE FORÅR 2017 Vores vigtigste opgave er at udvikle og opbygge medarbejdere frem for at se dem som gratis eller billig arbejdskraft, siger Thor Thorøe, grundlægger af Social Foodies.

43 SOCIAL FOODIES SOCIALØKONOMI THOR THORØE, GRUNDLÆGGER AF SOCIAL FOODIES JEG DRØMMER OM AT UDKONKURRERE DEM, SOM KUN TÆNKER I PENGE For iværksætteren Thor Thorøe handler forretning ikke om enten at tjene penge eller tage socialt ansvar. Det er kombinationen, der er det afgørende. Og derfor har Lederne netop valgt at investere i Social Foodies. Elisabeth Hamerik Schwarz Jakob Helbig og Sebastian Krogh HVIS VI SKAL BEVARE VORES VELFÆRDSSAMFUND, skal vi både tjene penge og tænke socialt. Ordene er Thor Thorøes. Iværksætter og manden, som ved årtusindeskiftet startede Paradis Is. Men efter et årti med kæmpe succes blev uoverensstemmelserne omkring værdierne og CSR-strategien for store i lederstaben, og Thor Thorøe blev i 2010 købt ud. Fra den dag har han udelukkende tænkt i socialøkonomiske forretninger. Jeg ville engagere lokalbefolkninger og give dem ejerskab, producere lokale råvarer tænke langsigtet. Så jeg tog til Afrika og startede en chokoladefabrik og siden Social Foodies, fortæller Thor Thorøe. Thor Thorøe ved, hvem han er, hvad han vil, og hvor han skal hen. Som barn blev skoledagen ofte tilbragt uden for døren, og efter skole brugte han timer alene på at udforske verden, bygge ting, finde på. Her finder man kimen til hans evne til at tænke nyt og eksekvere, mens den sociale interesse kom fra mormoren. Min mormor havde ikke mange penge, men hun bekymrede sig altid om udsatte. Hun havde et donorbarn i Rwanda og spinkede og sparede, så hun kunne besøge landet og se for sig selv, om pengene havde hjulpet, fortæller han: Hun lærte mig, hvad det vil sige at tage et socialt ansvar. ANSATTE FRA TOWNSHIP Thor Thorøe er ligeglad med selv at tjene penge. Han vil hellere se fremdrift i andre. Jeg drømmer om at revolutionere verden og udkonkurrere dem, som kun tænker i penge, siger Thor Thorøe: Og det tror jeg, at jeg kan. For socialøkonomiske virksomheder gavner samfundet på flere niveauer. Så da Thor Thorøe i 2011 startede chokoladefabrikken CocoàFair i Cape Town i Sydafrika, fandt han sine ti medarbejdere i townshippet Khayelitsha. De producerer i dag chokoladen til Social Foodies hylder. I Sydafrika er der mange etniske og racemæssige forskelligheder, og man kan ikke ansætte en Xhosa-kvinde til at lede en Zulu-kvinde, eller en dygtig sort leder til at lede en med coloured (etnisk gruppe i Sydafrika, red.) baggrund. Det kan gå helt galt, og den slags skal man vide, før man bare ansætter folk, forklarer han: Men i produktionen er alt håndlavet, udføres manuelt helt fra bunden og meget er rutinearbejde. Dermed kan man sagtens ansætte folk, der ikke har de store forudsætninger. I 2012 rejste Thor Thorøe hjem til Danmark og startede Social Foodies: en virksomhed, hvor ansvar er kodeordet centreret om butikker, som sælger chokolade og is lavet af råvarer produceret i Afrika. Det er en langsigtet strategi at tage ansvar, men vi er ikke en NGO. Vi skal tjene penge for at kunne skabe arbejdspladser, uddanne lokalbefolkninger og forbedre samfund, siger han. Social Foodies har nu fem butikker i København og Aarhus, og herhjemme hyrer Thor Thorøe folk SOCIAL FOODIES Etableret i 2012 af Thor Thorøe Har 5 butikker i København og Aarhus Producerer alt chokolade på CocoàFair i Cape Town Har netop startet en biodynamisk farm i Uganda Se mere på socialfoodies.dk FORÅR 2017 LEDERNE 43

44 SOCIALØKONOMI SOCIAL FOODIES Det startede med en chokoladefabrik i Cape Town, Sydafrika. Nu lancerer Thor Thorøe også en biodynamisk farm i Uganda i samarbejde med Lederne. Farmen skal producere råvarer til Social Foodies' produkter. med diverse diagnoser til eksempelvis at pakke chokoladenødderør. At udvælge personer fra et sydafrikansk township eller socialt udsatte i Danmark er ikke forskelligt fra hinanden. Det kræver stor tålmodighed og evnen til at se det bedste i folk. Vores vigtigste opgave er at udvikle og opbygge medarbejdere frem for at se dem som gratis eller billig arbejdskraft, siger han: Det er de små succeser, der giver medarbejderne selvtillid og bringer dem fremad. SOCIALØKONOMI BETALER SIG Thor Thorøe mener det alvorligt, når han siger, at han er villig til at hjælpe. Beviset ligger i, at han engang ansatte en otteårig dreng. Han havde flere diagnoser og var blevet smidt ud af skolen, så jeg tog ham i praktik i halvanden time om dagen i en måned, fortæller han og fortsætter: Økonomisk set fik vi ikke noget ud af det, men det ændrede alt for ham. For han følte, at han endelig var til nytte, og fik det derfor meget bedre. Men en socialøkonomisk virksomhed skal ligesom en almindelig virksomhed være rentabel, og man skal finde de rette ledere til at stå for projekterne. Mens Sydafrika-forretningen kører på skinner, skred Thor Thorøes partner i Zimbabwe med pengene, og et mejeri i Mozambique er sat på hold for at sikre, at Social Foodies kører forsvarligt rundt. For p.t. er fokus business to business i Danmark, ligesom Thor Thorøe netop har startet en biodynamisk farm i Uganda, der skal producere råvarer til Social Foodies. Et projekt, som Lederne har valgt at investere i. SKABER VI ET GRUNDLAG FOR EN MENINGSFYLDT TILVÆRELSE I DEN TREDJE VERDEN, UNDGÅR VI, AT MIGRANTER PÅ TRAGISK VIS DRUKNER I MIDDELHAVET. Svend Askær, formand for Lederne FÆLLESSKABET LEDERNE INVESTERER I SOCIAL FOODIES En investering i Social Foodies er oplagt for en organisation, hvor fokus er mennesker og ledelse, siger formand for Lederne Svend Askær. Vi har tredoblet vores formue på investeringer de seneste år, og det er vores pligt også at tage ansvar for vores fælles problemer i Danmark og globalt. Social Foodies beviser, at man kan gøre en forskel med den socialøkonomiske model og samtidig få et afkast, siger Svend Askær og fortsætter: Skaber vi et grundlag for en meningsfyldt tilværelse i den tredje verden, undgår vi, at migranter på tragisk vis drukner i Middelhavet i jagten på et bedre liv. Og skaber vi et grundlag for en meningsfyldt tilværelse for de svageste herhjemme, sikrer vi, at de får fodfæste og kan komme videre. Det er til gavn for os alle, og kapitalismen får kort sagt et formål. 44 LEDERNE FORÅR 2017

45 nyhavn.dk/erhverv tlf.: GODE BESTYRELSER KENDER HINANDEN LIGE SÅ GODT SOM VIRKSOMHEDEN VI FINDER DET, DU IKKE FINDER I er væk fra hverdagen. Perfekte mødefaciliteter. Seriøst arbejde. Tilsæt små aktiviteter, der fremmer det sociale. De har det med også at fremme både forståelse og samarbejde. Og walk and talk på Piazza Navona er nu noget andet end på gangen derhjemme. Nyhavn Rejser Groups, Events og Incentives er kåret til Bedste Meeting & Group Travel ved Danish Travel Award. Ring til Tom Petersen på og hør, hvad vi kan gøre for dit næste møde.

46 NY VIDEN ARBEJDSGLÆDE Hej chef. Jeg smutter lige. Vi ses på mailen i aften. Stine :-) 46 LEDERNE FORÅR 2017

47 GENERATION Y VIDEN OM DEN UNGE GENERATION SKAL HAVE MENING I ARBEJDSLIVET THE BIG Generation Y har ramt arbejdsmarkedet. Men hvordan leder man en selvoptaget generation af unge, der hele tiden stiller spørgsmål? Man giver dem ansvar, for på den måde lærer de at tage det. Det vil gavne dem, når de selv bliver ledere. Elisabeth Hamerik Schwarz istockphoto.com og PR/Bjarke Johansen FORÅR 2017 LEDERNE 47

48 VIDEN OM GENERATION Y X Y GENERATION Er født og anses for at være de første individualister. Det var tiden, hvor kvinderne for alvor kom ud på arbejdsmarkedet, p-pillen blev frigivet, og kvinder fik retten til abort. GENERATION Er født og mindste generation som følge af de kvindelige X ere. De stiller spørgsmål, er yderst individualistiske og mere digitale end tidligere generationer. De er ikke opvokset i en krisetid og har været vant til fra en tidlig alder at have penge. Derfor blev manglen på arbejdspladser som følge af den økonomiske krise et heftigt wakeupcall for Y'erne, da de tror på, at man er sin egen lykkes smed. ZGENERATION Er født og er de digitalt indfødte. De er født i en tid, hvor de har været vant til at have en stemme i familien. De har oplevet en økonomisk krise, pres i skolen og forbereder sig på fremtiden. Det sociale liv betyder alt og er konstant tilgængeligt på telefonen. Kilde: Fremforsk De unge tager gerne ansvar, men jeg kan være lidt nervøs for, at de som ledere vil få for travlt med selv at være rigtig dygtige. Michael Uhrenholt, teamchef i LederSparring, Lederne DE ER SELVCENTREREDE. De er digitaliserede med masser af ambitioner. Og så er de engagerede når de gider. Generation Y har fået øgenavnet Generation Why?, fordi de som en flok Spørge Jørgen er stiller masser af spørgsmål. Og det giver de ældre generationer (endnu flere) grå hår i hovedet. Men selv om det af og til kan virke sådan, er det en misforståelse, hvis man tror, at generation Y stiller spørgsmål bare fordi, siger Michael Uhrenholt, teamchef i LederSparring hos Lederne, som står bag undersøgelsen Lederambitioner blandt de årige : De stiller spørgsmål, fordi de gerne vil tilegne sig viden og være sikre i deres sag. Derfor bør ledere drage nytte af deres nysgerrighed fremfor at føle, at de stiller spørgsmål ved deres lederskab. De ældste i generation Y blev født i slutningen af 1970 erne/ starten af 1980 erne og voksede op i en tid, hvor det at knokle var virkemidlet til succes. For de yngste, født i slut 80 erne, har en god uddannelse været det altoverskyggende. Under alle omstændigheder har det handlet om at dygtiggøre sig for sin egen skyld. Det er helt væsentligt for dem, at de er glade i deres arbejdsliv. De tager ikke et job bare for pengenes skyld, hvilket generation X måske har haft en tendens til. Det skal give mening. Men kan de stå inde for deres arbejdsplads, vil man opleve, at de er dybt engagerede, siger Michael Uhrenholt. FOR TRAVLT MED AT VÆRE DYGTIGE Kendetegnet ved generation Y er, at de er stærke fagligt og kræver ledere, som kan finde ud af at inddrage dem og give dem ansvar. Jeg interviewede nogle unge, som var i det første år af deres arbejdsliv. De svarede, at en fagligt funderet leder var det vigtigste. Et år senere ville de have en rummelig og involverende leder. Det er meget typisk for Y erne; efter et år synes de, at de har lært det, de skal, nu vil de have lov til at løbe med bolden. Det bør ledere lade dem. De kan jo godt være lidt selvsikre i deres egen viden og kunnen, så på den måde lærer de også, at de kan tage fejl, siger Michael Uhrenholt. I Ledernes undersøgelse svarer hver femte ung ja til, at de gerne vil være ledere, og næsten halvdelen svarer måske. De unge tager gerne ansvar, men jeg kan være lidt nervøs for, at de som ledere vil få for travlt med selv at være rigtig dygtige. Som leder skal man jo kunne lede alle, og derfor skal man af og til trække sig tilbage fra det faglige. Det er et stort problem for de unge. Dog er de overbeviste om egne evner, hvilket gør dem til stærke ledere, som medarbejderne gerne vil følge. Og så er de gode til at konkretisere mål og visioner, netop fordi det er det, de selv søger, siger han. På andre afgørende punkter er generation Y også anderledes fra tidligere generationer. De har en langt mere flydende tilgang til work-life-balancen. De kan sagtens netværke med konkurrenter og som ledere være venner med medarbejderne, mener de. Desuden arbejder de gerne om aftenen for at kunne smutte til et privat gøremål et par timer i løbet af dagen, og giver arbejdsgiverne ikke de unge den fleksibilitet, risikerer de at blive fravalgt. Det virker uortodokst på de ældre generationer, men netværk og fleksibilitet er jo godt at have som leder. De unge skal bare huske at skille skidt fra kanel, for de kan jo en dag stå i en situation, hvor de skal fyre en af deres venner, siger Michael Uhrenholt. X ERNES SKYLD Sociolog Emilia van Hauen mener, at man skal finde en del af årsagen til generation Y s udfordringer hos forældrene: X erne. For de har i den grad gjort deres børn en bjørnetjeneste. X erne var de første til for alvor at fokusere på personlig udvikling, men det var mere stringent dengang, så de har opdraget Y erne til at være deres eget centrum med mottoet om, at sigter de efter månen, rammer de i hvert fald stjernerne for de er nogle stjerner. Derfor bliver mange af dem også fyret 400 gange, fordi de ikke har lært, hvordan man indgår i fællesskaber, og at man skal lytte til chefen, fordi han måske også ved noget, siger Emilia van Hauen. Hun udgav i 2004 bogen Moderskab Lederskab. Den kom på et tidspunkt, hvor 48 LEDERNE FORÅR 2017

49 TAG EN BALANCERET LEDERUDDANNELSE PÅ DIPLOMNIVEAU PRAKTISK ARBEJDE TEORETISK VIDEN PROJEKTARBEJDE ARBEJDE MED EGNE CASES NYT OG STØRRE NETVÆRK NYESTE VIDEN BRANCHESTÆRKE UNDERVISERE FORDYBELSE OG REFLEKSION FÅ EN GRATIS LEDERUDVIKLINGS- SAMTALE BOOK PÅ SKAB BALANCE I KARRIEREN. FÅ NY VIDEN MED DIPLOMUDDANNELSEN I LEDELSE På Erhvervsakademi Aarhus kan du bygge oven på din praktiske erfaring med en diplomuddannelse, så du får ny teoretisk viden, mens du er i job. På studiet arbejder du med egne cases i en erhvervsrettet undervisningsform, der giver den rette balance mellem teori og praksis. En diplomuddannelse i ledelse udvikler både dig og din virksomhed. Prøv selv! EAAA.DK

50 VIDEN OM GENERATION Y LEDERAMBITIONER UNGE ÅR 19 % siger, at de er helt sikkert gerne vil være ledere. 25 % af mændene har lederambitioner mod 14 % af kvinderne. Cirka halvdelen af begge køn svarer måske til at blive ledere. 26 % har ingen ambitioner om det. Når man skal lede Y erne, bør man forklare dem reglerne allerede ved jobsamtalen. Emilia van Hauen, sociolog mange forældre troede på, at børn skulle opdrage sig selv. En kæmpe fejltagelse ifølge sociologen. For generation Y og Z skal guides ligesom generationerne før dem. Forældre har pligt til at stille krav til deres børn, for krav er et udtryk for, at der er et andet menneske, som tror på dig. Lærer man ikke at overkomme den modstand, og hvad det vil sige at leve op til andres krav, kan man heller ikke kunne klare de knubs, der kommer som voksen, siger Emilia van Hauen. Det kan have konsekvenser for, hvordan de unge er på arbejdsmarkedet. Når man skal lede Y erne, bør man forklare dem reglerne allerede ved jobsamtalen: Hvad der forventes, at man er til stede og tilgængelig, men at de selv skal score målene. Derefter bør man lade dem overveje en dag eller to, om de er med på disse regelsæt. Så føler de sig særlige og udvalgte, hvilket er vigtigt for at få dem til at præstere, siger Emilia van Hauen og fortsætter: Når de omvendt skal være ledere, skal man lade dem være dygtige og anerkende dem, men samtidig supervisere dem. Man skal være deres partner frem for mentor og lede dem indirekte, til de står på egne ben og indser, at de kun kan blive til noget i verden, hvis de indgår i fællesskaber. IKKE SÅ DIGITALE SOM RYGTET Erhvervsforsker og ekstern lektor på CBS Søren Schultz Hansen har gennem flere år studeret Z erne, den digitalt indfødte generation, som ofte sammenlignes med Y erne. Men det er helt forkert. Den største misforståelse er, at Y erne er digitalt indfødte. Mange af dem var jo midt i 20 erne, da Facebook blev opfundet, og er derfor slet ikke opvokset i den digitale virkelighed, som generation Z oplever. Dermed er de også den sidste generation til at forstå den verden, der kom før den digitale, siger Søren Schultz Hansen og fortsætter: En anden misforståelse er, at de begge er primadonna-generationer. Men mens Y erne er meget fokuseret på selvet, er Z erne hele tiden sammen med deres venner digitalt. Så i stedet for at bekymre sig om, at Y erne er alt for selvstændige, skal man måske være bekymret for, at Z erne bliver enormt uselvstændige. Så synes man, at Y erne er svære at lede, kommer der en endnu større udfordring med generation Z. Z erne går ikke op i den samme specialiserede faglighed at specialisere sig for meget og for snævert er nemlig risikabelt i en verden, der forandrer sig hurtigt og hele tiden. Det bliver en udfordring for videnssamfundet. Som leder kan man desuden bruge sin sunde fornuft på generation Y. Den kan man smide ud af vinduet med Z. Deres fornuft er anderledes, og det tror jeg, at selv generation Y vil få svært ved at forstå, siger han. LEDERKURSER I 2017 tilbydes nye ledere et grundlæggende lederkursus for kun 500 kroner som en del af Ledernes Tag Ansvar-kampagne. Se mere på for at få rabatten, skriv Tag Ansvar i kommentarfeltet. 53 % af de unge siger, at de taler om karrierevalg med deres mor. Kilde: Ledernes undersøgelse LEDELSE TAG ANSVAR FOR LEDELSE Det er oftest personaleansvar og familie og fritid, der spiller ind som årsag, når de unge i Ledernes undersøgelse Lederambitioner svarer nej til at ville være ledere. 24 procent tror nemlig ikke, at familie og fritid kan kombineres med lederens rolle og ansvar. Denne opfattelse er især udpræget hos de unge kvinder. 50 LEDERNE FORÅR 2017

51 Master i Professionel ommunikation BLIV REFLEKTERET PRAKTIKER Tag en Master i Professionel Kommunikation, og kom på forkant med den nyeste viden inden for kommunikation. Lær at anvende målgruppeteorier og analysemetoder i praksis, og opnå erfaring med at løse virkelige kommunikationsproblemer. Med en Master i Professionel Kommunikation har jeg forbedret min evne til at argumentere sagligt og fagligt. Jeg har fået et andet blik på modtageren i kommunikation, og hvordan et budskab sendes ud over rampen så kommunikationen rammer rigtigt. DORTHE PALM Kommunikationskonsulent Kom til informationsmøde 5. april eller 9. maj 2017 på Roskilde Universitet ruc.dk/videreuddannelse Tilmelding til informationsmøde og yderligere information om uddannelsen Studiesekretær LENA SEITZBERG Tlf lenas@ruc.dk

52 52 LEDERNE FORÅR 2017

53 STEFF SØRENSEN REFLEKSION JEG ELSKER, NÅR FOLK TAGER ANSVAR HOS STEFF SØRENSENS FISKEFABRIK I HANSTHOLM KOMMER 5 UD AF 11 ANSATTE FRA DET LOKALE ASYLCENTER. DET BEGYNDTE MED SKEPSIS, MEN ENDTE I ET LYKKELIGT SAMARBEJDE FOR ALLE PARTER. Andrea Bak Mads Krabbe S T E F F S Ø R E N S E N S Ø R E N S E N S E A F O O D Flygtninge værdsætter deres arbejde meget mere end danskerne, mener Steff Sørensen. Fra at have masser af fordomme har han i dag masser af tillid til sine ansatte med flygtningebaggrund. FORÅR 2017 LEDERNE 53

54 REFLEKSION STEFF SØRENSEN Det er en fornøjelse at have flygtningene som kolleger, for de er glade mennesker, der møder på arbejde hver eneste dag. De er taknemmelige for deres arbejde, og de lægger en stor ære i at gøre det godt. Og jeg belønner dem ved at sætte deres løn op igen og igen. Steff Sørensen, Sørensen Seafood Formanden Salla er flygtning fra Syrien og en af Steff Sørensens mest betroede medarbejdere. FOR HALVANDET ÅR SIDEN dukkede en ny og hidtil ukendt slags mennesker op i bybilledet i Hanstholm: flygtninge fra det lokale asylcenter. Ejeren af filetfabrikken Sørensen Seafood, Steff Sørensen, undrede sig i første omgang. Hvem var de, hvad skulle de dog i Hanstholm? Men da blev han kontaktet af en konsulent fra kommunen, der ledte efter praktikpladser til de nye flygtninge, kom han på andre tanker. Konsulenten ville høre, om vi kunne tænke os at tage en enkelt flygtning ind. Jeg må indrømme, at jeg var noget skeptisk i begyndelsen, for jeg havde de samme fordomme som rigtig mange andre, og jeg gad ikke have en ind, der bare sad og drak te og rullede med en bedekrans, siger Steff Sørensen. Længe havde fabriksejeren haft store udfordringer med at finde kvalificeret og engageret arbejdskraft til virksomheden, og snart skulle det vise sig, at flygtningene var præcis det, han havde brug for. Jeg gav det et forsøg. Men det skulle være rigtigt. Ikke noget med at vedkommende bare skulle være her gratis i tre måneder for at blive afløst af en ny gratis arbejdskraft. Det skulle være en rigtig ansættelse, for jeg vil ikke være skyld i, at nogen går og håber på at kunne få smør på brødet og så bare bliver smidt på porten efter tre måneder, fordi jeg kunne få dem gratis, forklarer han. FRA DANSKE DAGLEJERE TIL MANGFOLDIG ARBEJDSPLADS I dag har 5 ud af de i alt 11 ansatte på Sørensen Seafood anden etnisk baggrund end dansk. Hans fordomme blev gjort aldeles til skamme, og der har ikke været nogen som helst problemer med at få de ikke-danske medarbejdere til at falde til på arbejdspladsen. Vi har været så heldige! Kun én af dem, vi har haft på prøve, er ikke gået videre til en ansættelse, siger Steff Sørensen: Det er en fornøjelse at have 54 LEDERNE FORÅR 2017

55 Grunden til at skibene vokser i Køge Erhvervshavnen i Køge udvides, så vi i fremtiden kan modtage dobbelt så store skibe. Når anlægsprojektet står færdig i 2022, bliver Køge Havn en endnu stærkere samarbejdspartner for de lokale virksomheder og det store opland. Skandinavisk Transport Center og Køge Havn skaber tilsammen optimale rammer for alle typer af virksomheder, både til lands og til vands. Placér din virksomhed i fremtidens transportcenter. Kontakt os allerede i dag. Vi tilbyder erhvervsgrunde fra m2. Find din egen grund på : Der er gode grunde til, at fremtiden ligger i Køge. Skandinavisk Transport Center

56 REFLEKSION STEFF SØRENSEN flygtningene som kolleger, for de er glade mennesker, der møder på arbejde hver eneste dag. De er taknemmelige for deres arbejde, og de lægger en stor ære i at gøre det godt. Og jeg belønner dem ved at sætte deres løn op igen og igen, siger Steff Sørensen. Og flygtningene fungerer ikke bare som ansatte på fabrikken de får også ansvaret for produktionen i Sørensen Seafood. Formanden Salla, som styrer produktionen, sørger for, at alle har det, de skal bruge for at kunne udføre deres arbejde. Han er flygtning fra Syrien og er en rigtig god mand. Han er en stor grund til, at vi har kunnet nå vores mål, og at det er gået godt for virksomheden, siger Steff Sørensen og tilføjer: Førhen havde jeg altid problemer med, at folk enten ikke mødte op, eller også gad de sgu ikke rigtig arbejde. Mange danskere har en helt anden Steff Sørensen uddelegerer ansvaret for produktionen til flygtninge på Sørensen Seafood. ikke-autoritetstro indstilling til det at have et job, og jeg har sommetider oplevet, at hvis jeg har irettesat nogen eller påpeget noget, der ikke var i orden, at folk så simpelthen bare er gået deres vej. Det har vi slet, slet ikke noget af længere. For Steff Sørensen gør det desuden en kæmpe forskel, at virksomhedens mandsskabstab nu er fasttømret. For det betyder, at han samtidig får friere hænder til alt det andet, han skal nå som leder: Jeg har altid været god til at give ansvaret fra mig, og i dag blander jeg mig kun, hvis det er strengt nødvendigt, og der er nogen, der skal have en røffel. For det bedste, jeg ved, er, at der er folk, som vil tage ansvaret, når jeg giver det fra mig. Det er alfa og omega for fremdrift. MANGFOLDIGHED TAG ANSVAR FOR MANGFOLDIGHED Hvor mange flygtninge der kommer i arbejde, afhænger af kommunen, konkluderer analyse fra DA. Mens 56,3 procent af flygtningene i Odsherred Kommune var i arbejde i begyndelsen af 2016, var det samme kun gældende for 4,2 procent i Lolland Kommune. STOP stress i virksomheden! Lær at forebygge, identificere og håndtere stress i tide. Coachingzonen afholder lederkurser, baseret på nyeste stressforskning. Du får: Brugbar viden og en komplet værktøjskasse til at forebygge mistrivsel, stress og langtidssygemeldinger. Henriette Høeg: Certificeret stresscoach Stressrådgiver og underviser Styrk din lederrolle - et lederkursus om: Lederens rolle og påvirkning på trivsel og stress Transformationen fra trivsel til stress; årsager og symptomer Lederintervention før, under og efter stresssygemeldinger Lederens betydning for en bæredygtig tilbagevenden Ledertiltag og værktøjer til at fremme trivsel og forebygge stress Stressforebyggelse & -håndtering w e hh@coachingzonen.com t LEDERNE FORÅR 2017

57 Styrk dit team gennem fårehyrdning Vi havde en sjov og meget lærerig dag på fårefolden og i mødelokalerne. Konsulenterne var professionelle og skabte en tillidsfuld atmosfære, hvor vi alle deltog med stort engagement. Brian Klang, leder på CBS Samarbejde og kommunikation er altafgørende for at hyrde en fåreflok. Hvis noget glipper, reagerer fårene øjeblikkeligt. Ledelseskonsulent Lena Munk har specialiseret sig i at bruge får til teamudvikling. Kurserne foregår på idylliske Grantoftegaard. Tæt på København og offentlig transport. Aktiviteterne tilrettelægges efter jeres behov, og I vælger selv, om I vil bruge en hel eller en halv dag. Det får I med hjem: Et fælles billede af hvad I gør, når I præsterer bedst Styrket teamfølelse og engagement Øget indbyrdes forståelse for hinanden Opmærksomhed på dynamikken i gruppen og de forskellige roller Får728 Det unikke koncept Får728 er udviklet af Lena Munk. Book en sjov og lærerig teamdag i selskab med en stor flok får og en erfaren ledelseskonsulent. Målgruppe De ledergrupper og andre teams, der er blevet klogere på deres samarbejde på en Får728 teamdag, spænder fra små virksomheder til nogen af Danmarks største organisationer. Se referencer på hjemmesiden. Få et godt tilbud Kontakt Lena Munk på eller lm@lenamunkconsult.com og få et tilbud, der passer til jeres behov. Lena Munk er cand.comm. og master i organisationspsykologi og har arbejdet med ledelse i mange år, bl.a. i Novo Nordisk.

58 NY VIDEN ARBEJDSGLÆDE 58 LEDERNE FORÅR 2017

59 KVINDER I IT FOKUS Kvinder tror, at IT-branchen kun handler om hardcore teknik BEHØVER MAN IKKE AT KODE? Selv om IT fylder stadig mere i vores hverdag, forbliver kvindelige ansatte i IT-branchen en sjældenhed. De afskrækkes af et forældet, nørdet image og mangler rollemodeller til at vise dem, at faget er andet end benhård teknologi. Annemette Schultz Jørgensen istockphoto.com og PR Mange piger tror, at IT kun handler om hardcore teknik, og går udenom, fordi de selv gerne vil arbejde med mennesker. De ved altså ikke, at der er masser af muligheder for social og menneskelig interaktion inden for IT-faget. Valeria Borsotti, forsker på IT-Universitetet PÅ TRODS AF MANGE ÅRS FORSØG på at lokke flere kvinder ind i IT-branchen, flytter andelen kun lidt på sig og det i en nedadgående retning. Hvor kvinderne tegnede sig for 30 procent af IT-branchen i 2008, lå tallet i 2016 på kun 27,5 procent. Men det er ikke kun ude på arbejdsmarkedet, der er udfordringer. Heller ikke de videregående IT-uddannelser formår at lokke kvinderne til. Hvor kvinder traditionelt har holdt sig fra alle de naturvidenskabelige fag, er tilstrømningen på de fleste områder efterhånden kommet op. Bare ikke på IT-området, hvor de tilsyneladende bliver ved med at holde sig væk, siger Marianne Rasmussen, chefkonsulent i Lederne: Og hvis der er få kvinder ansat i IT-branchen, forbliver talentmassen til ledende stillinger også lav. Det er et problem i en tid, hvor vi får mere og mere dokumentation for, at mangfoldighed i ledelsen, uanset branche, giver bedre beslutninger. FORÆLDET, NØRDET IMAGE Eksperter peger på, at IT-branchen har problemer med at lokke kvinder til, fordi det ikke er lykkedes at ryste det maskuline og nørdede image af sig. Men udfordringen med en branche præget af mænd er, at det slet ikke går i spænd med et samfund, som hver dag bliver mere og mere digitaliseret, og hvor tidens IT-løsninger bør afspejle både mænd og kvinders behov og præferencer. Det er da uheldigt for den kvindelige del af befolkningen, hvis de produkter og services, der er tilgængelige, appellerer mest til mænd, fordi IT-virksomheder og organisationer har overvægt af det mandlige køn, siger Marianne Rasmussen og fortsætter: Men det er også problematisk for virksomhederne selv. For derved misser de jo halvdelen af deres potentielle kundegruppe. Ifølge chefkonsulenten er der derfor brug for, at der kommer en bredere diskussion om, hvad IT er, og hvilke typer af stillinger og opgaver man kan få, hvis man går ind i branchen. MAN KAN GODT ARBEJDE MED MENNESKER I IT Den vurdering er Valeria Borsotti enig i. Hun er forsker på IT-Universitetet (ITU) og har det seneste år stillet skarpt på den skæve kønsbalance inden for IT-faget. Mere præcist hvad der FORÅR 2017 LEDERNE 59

60 FOKUS KVINDER I IT Hvis der er få kvinder ansat i IT-branchen, forbliver talentmassen til ledende stillinger også lav. Marianne Rasmussen, chefkonsulent i Lederne holder kvinderne væk, samt hvilke barrierer der på især gymnasier og videregående uddannelser står i vejen. Helt overordnet kan vi se, at der er nogle klare sociokulturelle grunde til, at kvinder bliver væk fra IT. Den første er, at der stadig hersker en udpræget stereotyp opfattelse af, at IT er nørdet, maskulint og kun for mænd. Derudover viser vores studier, at mange piger i gymnasiet faktisk godt kunne tænke sig at gå IT-vejen, men lader være, fordi de ikke kan programmere, forklarer Valeria Borsotti: Pigerne sammenligner sig med drengene, for hvem programmering og kodning er en hobby, og bliver væk, fordi de tror, at man skal beherske de tekniske færdigheder, når man starter på IT-studierne hvilket overhovedet ikke er tilfældet. Ud over at det danske arbejdsmarked fortsat er hæmmet af at være ekstremt kønsopdelt, er en tredje barriere for pigerne og kvinderne, at de faktisk ikke ved, hvad det vil sige at arbejde i IT-branchen. Mange piger og kvinder tror, at IT kun handler om hardcore teknik, og går udenom, fordi de selv gerne vil arbejde med mennesker. De ved altså ikke, at der er masser af muligheder for social og menneskelig interaktion inden for IT-faget, og udelukker sig selv på grund af manglende viden. PROGRAMMERING I FOLKESKOLEN Hvis man skal lykkes med at få flere kvinder ind i IT-branchen, bør man derfor sætte ind allerede i folkeskolen ved eksempelvis at tilbyde undervisning i kodning og programmering der også henvender sig til piger. Ligeledes kan det være en god idé, hvis kvindelige IT-studerende besøger skoler og gymnasier for at fortælle om bredden i IT-faget, mener Valeria Borsotti og tilføjer, at de videregående uddannelser også skal spille en aktiv rolle, hvilket ITU nu er begyndt at gøre. ITU har oprettet et forberedende kursus for de studerende, der ikke allerede har erfaring med programmering og kodning, så alle kan starte studiet på samme niveau. Derudover planlægger vi en særlig IT-camp for kvinder til foråret og er i dag også bevidste om at få kvindelige rollemodeller ind i vores informationsmateriale. Og så arbejder vi på at ændre vores undervisningsmetoder, så vi appellerer til studerende med forskellige baggrunde og dermed også piger, siger Valeria Borsotti og tilføjer: Hvis det er de sociokulturelle normer, der skal gøres op med, må man sætte ind mange steder. På skoler og uddannelser, men også i branchen selv. Vi må alle løfte for at få ændret den skæve balance. </> </> </> </> OM KVINDER OG IT 32 procent af de studerende på ITU er kvinder, mens kvinderne ellers i dag tegner sig for 44 procent på andre naturfaglige uddannelser. På Københavns Erhvervsakademi (KEA) ser man en stigning af kvindelige ansøgere til IT-uddannelserne. Fra søgte 15 procent flere piger ind. Især datamatiker-uddannelsen var populær med 37 procent kvindelige ansøgere I IT-branchen er 27,3 procent af medarbejderne kvinder. I 2015 offentliggjorde Intel en femårsplan til 300 millioner dollars, som skal øge andelen af kvinder i virksomheden. I IBM arbejder man med flere tiltag, der skal lokke kvindelige talenter til. </> Et fejlslagent et af slagsen var dog, da IBM i 2015 lavede kampagnen #HackAHairDryer, som viste, hvordan man hackede en hårtørrer. Kampagnen blev droppet, efter den blev kritiseret for at være sexistisk. Kilder: ITU, PROSA, KEA, ITB 60 LEDERNE FORÅR 2017

61 MBA en er et ambitiøst lederudviklingsforløb, der fokuserer på, hvordan du agerer styrkebaseret, udviklingsorienteret og resultatskabende som leder. Jeg har fået en uddannelse, der kan mærkes, og som har gjort en reel forskel i mit daglige arbejde. Lene Overgaard Andersen HR Director Johnson Controls MBA: En investering i din fremtid Løft dine kompetencer og kvalifikationer som leder med en MBA fra Aarhus BSS. En MBA er en investering i din fremtid og for din organisation. Ansøgningsfrist den 1. maj 2017 Læs mere på bss.au.dk/mba

62 FOKUS KVINDER I IT D E L L - L E D E R DROP OLDTIDS- KUNDSKAB OG INDFØR IT I SKOLEN For Anja Monrad, Dells øverste ansvarlige i Central- og Østeuropa, har IT-karrieren aldrig været drevet af en passion for teknologien i sig selv, men en fascination af alt det, IT gør for vores samfund. Og det er netop en detalje, som kan lokke flere kvinder til faget, mener hun. Annemette Schultz Jørgensen istockphoto.com og PR DET VAR ET RENT TILFÆLDE, at Anja Monrad som nyuddannet cand. merc. startede karrieren i IT-branchen for snart 30 år siden. Til gengæld blev hun hurtigt så fascineret af teknologiens enorme indflydelse på vores samfund, at hun ikke har sluppet branchen siden. I dag er hun CEO for Dell EMC i Central- og Østeuropa og dermed en af få kvindelige topledere i den danske IT-branche. Jeg havde ikke nogen idé om, at jeg skulle arbejde med IT, da jeg var færdig med at studere. Men jeg blev med det samme dybt fascineret af den voksende rolle, som teknologien spiller overalt i vores samfund. I starten talte vi meget om, at IT snart ville blive den store enabler (katalysator, red.) i samfundet og altså den drivkraft, der ville påvirke alt andet. Den udvikling er nu endelig over os, og samfundet bliver i dag digitaliseret på alle områder. Og det er præcis den del, der gør, at jeg elsker at arbejde i branchen, siger Anja Monrad og fortæller, at hun, foruden teknologiens mange store bidrag til vores samfund, også altid har været dybt inspireret af branchens konstante udviklingshastighed og enorme innovationskraft. Det er en branche, som hele tiden bevæger sig, og der går sjældent en måned, uden helt nye teknologier kommer på banen. Det gør det til et utrolig spændende sted at arbejde, siger IT-direktøren, der aldrig har følt sig hæmmet eller særligt begrænset af at arbejde i den udprægede mandsdominerede verden: Jeg har faktisk aldrig følt, at jeg skulle råbe højere, fordi jeg var ene kvinde blandt mange mænd. Tværtimod har jeg nok snarere oplevet, at man nemmere får opmærksomhed, fordi man er den eneste kvinde omkring mødebordet. Der er så få af os i branchen, at de fleste husker, hvem man er, og derfor er det nok lidt lettere at skabe sig et personligt brand som kvinde. KVINDER OPFATTER STADIG IT SOM NØRDET Hun oplever, at kvinder i dag går uden om IT, fordi der stadig hersker en udbredt traditionel og stereotyp opfattelse af, hvad faget og branchen handler om. Nemlig at det kun handler om programmering, og det derfor både er teknisk, kompliceret og svært. Alt det er IT-branchen også, og det skal vi ikke lave om på. Til gengæld er branchen også så meget andet og mere end det. For der skal jo nogen til at sælge programmerne og de tekniske produkter, nogen til at markedsføre dem og styre personaleafdelingerne, siger Anja Monrad og tilføjer: Anja Monrad Født CEO for Dell EMC i Centralog Østeuropa. Uddannet fra CBS i 1989 og har været i IT-branchen lige siden. Hos Dell siden 2000 og før det Compaq og Digital. 62 LEDERNE FORÅR 2017

63 Papirarbejde uden papir? Der tales jævnligt om det papirløse kontor. Vi er for længst holdt op med at tale og har gjort noget ved det. Det nyder andre virksomheder godt af hver måned. 20 KR. PR. LØNSEDDEL + serviceabonnement* Du sparer tid, gør risikoen for fejl mindre og undgår dobbeltarbejde, når du sætter strøm til din administrative processer. Spar tid og penge med DataLøn Lad medarbejderne registrere timer, fravær, kørsel og udlæg med app en SmartLøn. Du godkender registreringerne og laver lønnen i DataLøn. Vi sørger automatisk for alle overførsler og indberetninger til offentlige myndigheder, statistik og pension. Du kan nemt overføre bogføringsposterne til jeres økonomisystem, som f.eks. E-conomic og Billy. Udnyt fordelene i hverdagen Hvis du har brug for hjælp, behøver du ikke at vente på svar på mailen du kan altid ringe til os og få hjælp med det samme. Tjek dine fordele på: bluegarden.dk/business Eller ring på , så finder vi den løsning, der er bedst for dig og din virksomhed. Bluegarden gi r muligheder. * fra 109 kr. om måneden afhængigt af antal medarbejdere.

64 FOKUS KVINDER I IT Jeg har aldrig følt, at jeg skulle råbe højere, fordi jeg var ene kvinde blandt mange mænd. Tværtimod. Anja Monrad, Dells øverste ansvarlige i Central- og Østeuropa Men det budskab er svært at få ud blandt kvinder i dag, som fortsat bliver afskrækkede af branchens nørdede aura. Anja Monrad er selv meget bevidst om sin funktion som kvindelig rollemodel i den mandsdominerede verden og gør derfor en aktiv indsats for at tiltrække flere kvinder. Blandt andet som formand for Kvindelige Ledere i IT-branchen, som medlem af branchens hovedbestyrelse og initiativtager til rollemodelarrangementer og mentorordninger for andre kvinder. Når jeg er ude og tale for piger og yngre kvinder, fortæller jeg, at det, der altid har inspireret mig og fået mig til at blive i branchen, aldrig har været en dybere fascination af teknologien for teknologiens skyld. Men alt det, teknologien gør for at hjælpe vores samfund og forbedre vores hverdag. Mange kvinder vil gerne have et socialt aspekt i deres arbejde og arbejde med mennesker og redde menneskeliv. Og er der noget, som teknologien bidrager med i dag, så er det da netop det, siger Anja Monrad, der mener, at det præcis er fortællingen om, hvad IT gør for at hjælpe os i vores hverdag, der kan få flere kvinder ind i faget. PIGER I FOLKESKOLEN SKAL HAVE STØRRE VIDEN OM IT Men branchen har også selv et stort ansvar for at tiltrække flere kvinder, mener Anja Monrad. Blandt andet ved at synliggøre de kvindelige rollemodeller og vise den bredde, der er i jobmulighederne inden for den teknologiske verden. Men derudover appellerer Anja Monrad til, at IT-studierne beskriver deres uddannelser som output-studier og altså i højere grad peger på, hvilke jobmuligheder uddannelserne leder hen imod, frem for kun at fortælle om uddannelsernes indhold samt hvad man faktisk laver, mens man studerer. Og endelig mener hun, at man bør skabe en større teknologisk interesse hos pigerne, mens de er helt unge. Vi skal gøre en langt større indsats allerede i folkeskolen, så vi tidligt får unge piger til at interessere sig meget mere for faget. I dag er der nærmest ingen selvstændig undervisning i IT, men stadig fokus på oldtidskundskab, hvilket jeg mener er helt skævt. Piger skal allerede som små vide, at IT ikke kun handler om at programmere. Det er en lang, sej kamp, men vi gør meget i dag, og det skal vi blive ved med, siger Anja Monrad. UDDANNELSE <top> <header id=1> <subheader id=1> <byline id=1> <body id=1> TAG ANSVAR FOR UDDANNELSE Prognoserne viser, at der vil mangle IT-folk i De kompetencer, som p.t. efterspørges mest i branchen efter softwareudvikling, er forretningsforståelse og salgskompetencer. 64 LEDERNE FORÅR 2017

65 PLADS TIL DET HELE UNDTAGEN KOMPROMISSER M{ZD{ Den elegante Mazda6 med Skyactiv-teknologi er blevet opdateret, så den nu er endnu mere velkørende og sikker. Blandt nyhederne er nye og forbedrede sikkerhedssystemer, mere støjsvage motorer og G-VECTORING CONTROL, der giver endnu bedre stabilitet og gør det til en leg at køre gennem kurver. Mazda6 er lige sjov at køre i byen som på lande- og motorvejen. Prøvekør den i dag og mærk forskellen. MAZDA6 FRA KR ,- BESKATNINGSGRUNDLAG FRA KR ,- Bilen er vist med ekstraudstyr. Leveringsomkostninger kr ,- Brændstoføkonomi ved blandet kørsel 25,6 15,6 km/l. CO 2 -emission g/km. Energiklasse -

66 WOMEN S BOARD AWARD PERNILLE ERENBJERG MODTAGER AF WOMEN S BOARD AWARD 2017, PERNILLE ERENBJERG Jeg har lært mest ved at tvinge mig selv ud der, hvor jeg ikke kender svarene Administrerende direktør i TDC Group Pernille Erenbjerg har gennem årene siddet i bestyrelser i meget forskellige virksomheder. Nu har hun modtaget Women s Board Award 2017 for sit bestyrelsesarbejde en pris, hun vil bruge til at gøre opmærksom på vigtigheden af diversitet. Elisabeth Hamerik Schwarz PR/Lars Bech HVIS JEG SKAL SIGE JA TIL EN BESTYRELSES- POST, er det vigtigt for mig, at jeg føler, at jeg kan bidrage med noget. Jeg skal forstå, hvad en virksomhed leder efter, og finde området og personkredsen interessant. Men jeg skal ikke nødvendigvis kunne det hele på forhånd. Sådan siger Pernille Erenbjerg, administrerende direktør i TDC Group og modtager af Women s Board Award Med prisen, der gives til kvinder, som har kompetencerne og kvalifikationerne til at blive toneangivende som professionelle bestyrelsesmedlemmer, vil Pernille Erenbjerg skabe opmærksomhed omkring, hvor vigtigt det er med diversitet i bestyrelser. Men bestyrelsesarbejdet kræver erfaring og viden, ikke kvoter, mener hun: Kvinder skal have bestyrelsesposter, fordi de er kvalificerede og kompetente, ikke på grund af deres køn. Men det er jo også årsagen til, at det ikke går lige så hurtigt, som jeg nok ville ønske. For selv om tallene går i den rigtige retning, skal vi have mere mangfoldighed. En god bestyrelse er kendetegnet ved diversitet; hvis alle sidder og er ens, og hvis alle altid er enige, får man ikke udnyttet hinanden og dermed potentialet i virksomheden. FRA DET KONGELIGE TIL DFDS Pernille Erenbjergs første bestyrelsespost var på Det Kongelige Teater. Som en stor kulturelsker skulle hun ikke tænke sig længe om, før hun sagde ja, men bestyrelsesposten var også interessant af andre grunde. For hun kunne se sig selv tilføre noget relevant, hvilket hun mener bør være en afgørende faktor for at gå ind i en bestyrelse. Det Kongelige Teater var inde i en kritisk periode, hvor man skulle finde ud af, hvordan man kunne spare uden at gå på kompromis med kunsten. Det ville jeg gerne hjælpe med. Jeg arbejdede Pernille Erenbjerg vil bruge sin Women's Board Award til at gøre opmærksom på, at der skal flere kvinder ind i de danske bestyrelser. Fra venstre: juryformand Ole Andersen, CEO Pernille Erenbjerg og H.K.H. Kronprinsesse Mary. jo selv i en virksomhed, som var og er i konstant udvikling, og dermed kunne jeg tilføre relevante erfaringer kombineret med min kærlighed til og respekt for kunsten, fortæller Pernille Erenbjerg, som i dag har forladt bestyrelsen på Det Kongelige Teater og nu sidder i bestyrelsen i to vidt forskellige virksomheder: Genmab og DFDS samtidig med at hun er indstillet til en bestyrelsespost i Nordea. I mit bestyrelsesarbejde foretrækker jeg at beskæf- PERNILLE ERENBJERG ( f. 1967) Administrerende direktør i TDC Group siden Bestyrelsesmedlem i Genmab og DFDS og indstillet til en yderligere post i Nordea. Uddannet cand. merc.aud. fra CBS samt statsautoriseret revisor og har tidligere haft direktørposter i TDC inden for finans- og koncernøkonomi. Har været medlem af bestyrelsen på Det Kongelige Teater i fire år og medlem af DI s udvalg for skattepolitik. 66 LEDERNE FORÅR 2017

67 Pernille Erenbjerg har aldrig som sådan lagt en plan for sin karriere. Til gengæld har hun altid været villig til at prøve kræfter med nye ting og tage masser af chancer. FORÅR 2017 LEDERNE 67

68 WOMEN S BOARD AWARD PERNILLE ERENBJERG OM WOMEN S BOARD AWARD Prisen gives til kvinder, som har kompetencerne og kvalifikationerne til at blive toneangivende som professionelle bestyrelsesmedlemmer. Det er fjerde gang, prisen er blevet uddelt. Tidligere modtagere er administrerende direktør i Lundbeck Lene Skole (2016), administrerende direktør i TV 2 Merete Eldrup (2015) og CEO i KMD Eva Berneke (2014). AIG, Deloitte, Alumni og Lederne er partnerne bag prisen i Danmark. Lederne har som strategisk indsats at arbejde målrettet på at skabe kønsbalance i ledelse, blandt andet via partnerskabet omkring Women s Board Award. I 2016 iværksatte Lederne en række aktiviteter under temaet Women Deliver Leadership. tige mig med ting og områder, som er anderledes fra mit daglige arbejde og lederskab. Faktisk synes jeg, at det er mest spændende, når jeg kan give mig i kast med opgaver og udfordringer, hvor jeg kan lære nogle nye ting og få nye erfaringer, som jeg kan tage med hjem til TDC, forklarer hun. TEAMET ER ALFA OG OMEGA Pernille Erenbjerg blev udnævnt til administrerende direktør for TDC Group i 2015, og før det besad hun to andre direktørposter i den børsnoterede teknologivirksomhed. Som topchef består hendes vigtigste opgave i at føre TDC Group sikkert ind i fremtiden som både et teleselskab og en virksomhed, der skal være kundernes foretrukne valg. I mit daglige job står jeg over for at skulle tage beslutninger om udrulning af projekter, som ofte koster milliarder. Man skal være sikker i sin sag, når man tager sådan en beslutning, men man skal også sikre sig en fleksibilitet til at kunne justere på elementer hvis nødvendigt for det nytter jo ikke noget at fastlåse TDC i fem år i en branche, som hele tiden rykker sig, siger Pernille Erenbjerg og tilføjer: Dermed skal jeg sørge for, at jeg har de rette ledere samt de rette eksperter omkring mig, der sammen med mig kan finde de gode løsninger, tage ansvar og i sidste ende tage de nødvendige beslutninger det er alfa og omega. På samme måde ser jeg arbejdet i en bestyrelse. Det er en god ting, hvis nogen kan se tingene med andre øjne, så man får en diskussion. Det gør, at man tager bedre beslutninger. KVINDER SKAL ACCEPTERE RISICI Som Pernille Erenbjerg siger, vil hun gerne skabe opmærksomhed omkring diversitet i bestyrelser med sin Women s Board Award. Men samtidig ser hun det også som en nødvendighed at ruske lidt op i sit køn. Overordnet er kvinder bare mere perfektionistiske end mænd på godt og ondt. Ja, det er vigtigt at være dygtig, men man kan også spænde ben for sig selv, når man bliver så bange for at fejle, at man ingen risici tager, siger Pernille Erenbjerg: Som bestyrelsesmedlem er det vigtigste, at man er god til at lytte, er villig til at rykke sig, og at man formår at støtte direktionen i at levere på strategien og udfordre, når der skal udfordres. På trods af at hun ikke er vild med kvoter, vil hun dog gerne opfordre til, at virksomheder og bestyrelser bliver endnu mere opmærksomme på at huske diversiteten og mangfoldigheden. Som bestyrelsesmedlem er det vigtigste, at man er god til at lytte, er villig til at rykke sig, og at man formår at støtte direktionen i at levere på strategien og udfordre, når der skal udfordres, siger Pernille Erenbjerg. Selv om man ikke tænker i kvinde- og mangfoldighedskvoter, kan man jo godt i en bestyrelse opstille målsætninger omkring kvindelig talentudvikling eller stille krav til mangfoldighed. For der er masser af kvinder med bestyrelsespotentiale, men for at de kommer ind, kræver det jo, at de kommer med på listen over kandidater, siger hun: Derfor skal kvinder støtte kvinder, men mænd skal også støtte kvinder i at komme frem og blive set. Samtidig er det en topleders og resten af direktionens pligt at være opmærksom på, hvilke talenter der er i en virksomhed, og sørge for at fremme dem, uanset køn. Hvad enten det handler om at give dem et klap på skulderen eller et skub i den rigtige retning. TAG DET, SOM DET KOMMER, OG SE MULIGHEDERNE Pernille Erenbjerg har aldrig lagt en plan for sin karriere. Eller forstået på den måde, at hun selvfølgelig har haft en idé om, at hun gerne har villet have indflydelse og medbestemmelse inden for et område, der interesserede hende. Men hun har aldrig tænkt i, hvad det næste skridt nu skulle være. Det er kommet naturligt ved for eksempel med årene at få blod på tanden i forhold til at lede. At det lige blev TDC, var nok lidt tilfældigt. Men at jeg blev i TDC, er bestemt ikke tilfældigt, for jeg er bidt af den konstante udvikling i teknologibranchen, hvad den gør ved forretningsmodellen, og af at udvikle en så stor børsnoteret virksomhed, siger Pernille Erenbjerg. Gennem hele sin karriere har Pernille Erenbjerg formået at se og tage de muligheder, som har budt sig, mens hun samtidig, med roligt sind, også har taget tre barsler og prioriteret sin familie. Vil man nå til tops, er det afgørende nemlig, at man ser de muligheder, der er, og tør tage de risici, som byder sig. Jeg har lært mest ved at tvinge mig selv ud der, hvor jeg ikke ved alt og ikke kender svarene på forhånd, men selv skal finde dem sammen med teamet. Derud har jeg nogle gange svært ved at få kvinderne med, mens mænd jo ofte tænker: Nåhr, fire ud af ti ting kan jeg, så kan jeg det hele. Så det er vigtigt for mig at motivere andre kvinder til at tage risici. For selvfølgelig kan de da klare det, og det skal de tro på. MANGFOLDIGHED TAG ANSVAR FOR MANGFOLDIGHED I 2015 lavede Erhvervsstyrelsen en undersøgelse af de danske bestyrelsers kønsfordeling, som viste, at 52 procent af de adspurgte virksomheder slet ingen kvinder havde i bestyrelsen, mens 17 procent havde en ligelig kønsfordeling. I gennemsnit var der 15 procent kvinder og 85 procent mænd. 68 LEDERNE FORÅR 2017

69 INSPIRATION TIL GOD LEDELSES- PRAKSIS SPRING UD I DET! Af Jocelyne Bourgon og Kristian Dahl 499 KR. Af Jan Grau Kristensen 299 KR. FÅ STYR PÅ lån, arv, pengegaver, er, spil, bolig, investering, ng, forsikring og pension i et livsperspektiv. iv. Med vid og en god portion humor guider forfatterne dig gennem den økonomiske ke jungle, så du kan sove trygt om natten. Af Tony Crabbe 299 KR. Af Chris Mowles 329 KR. START-UP Har du eller nogle du kender planer om at starte egen virksomhed? Her er bogen, der gør vejen fra idé til virkelighed meget lettere. Af Michael Martini, Mads Krarup og Caroline Ahlgren Tøttrup 299 KR. PSYKOLOGI ORGANISATION PÆDAGOGIK Af Warren Kennaugh 399 kr. FACEBOOK.COM/AKADEMISKFORLAGBUSINESS EMISKFORLAGBUSINESS AKADEMISK.DK

70 Betina Hagerup er drevet af at ændre ting. Det er en vigtig del af lederrollen, mener hun: at have lyst til at skabe forandringer. 70 LEDERNE FORÅR 2017

71 BETINA HAGERUP ERFARING DET HAR JEG LÆRT OM LEDELSE B E T I N A H A G E R U P, 5 6 Å R, D I R E K T Ø R I E R H V E R V S S T Y R E L S E N Andrea Bak PR MIN HELT STORE OPGAVE de seneste fem år har været at stå i spidsen for den digitale transformation, Erhvervsstyrelsen har gennemgået. Vi er gået fra at være en gammeldags, sagsbehandlende styrelse til at være en moderne, digital servicevirksomhed et projekt til cirka en halv milliard kroner. DET VAR LIDT AF EN TILFÆLDIGHED, da jeg fik mit første lederjob. Jeg var ansat som business director i Carl Bro International, men jeg syntes, at markedsføring og forretningsudvikling var spændende, og så fik jeg ansvaret for det. Og så har jeg været leder lige siden. Jeg havde ikke særlig meget selvtillid som leder i begyndelsen, men med tiden fik jeg opbygget min leder-modenhed, fordi jeg fandt mig selv i rollen. I dag hviler jeg rigtig godt i min lederrolle, og jeg elsker mit job. JEG HAR ALTID VÆRET DREVET af at ændre ting. Jeg brænder for at få ting til at ske og for at skabe resultater. Det er også sådan, jeg ser ledelsesrollen: Det er lig med lysten at skabe forandring, og det er en fantastisk mulighed. EN HELT GRUNDLÆGGENDE egenskab for en god leder er evnen til at kunne sætte en retning og en vision for det, man vil opnå. Og så skal man kunne træffe en beslutning på et grundlag, som man måske ikke altid kender det fulde omfang af, og det skal man kunne gøre uden at få ondt i maven. AUTENTICITET er ekstremt vigtigt i ens lederskab. Du skal være dig selv, ikke sådan, som du tror, andre mener, du skal være i din lederrolle. Du kan aldrig være venner med alle, men det er vigtigt, at alle ved, hvor de har dig. Du kan ikke gå rundt og lade, som om du er en anden, fordi du tror, du bliver mere populær af det. Det gør du ikke. Tværtimod. DINE LEDELSESVÆRKTØJER skifter gennem din karriere, men grundlæggende er dit vigtigste ledelsesværktøj dig selv. At du er autentisk og et ordentligt menneske, og at du er i stand til at sætte rammerne. EN GOD LEDER bevarer sin nysgerrighed og åbenhed gennem hele sin karriere. Man kan ikke bare læne sig tilbage i selvtilfredshed og tænke, at nu kører det bare. Af samme grund har jeg altid lagt vægt på at være i en organisation, hvor man kan sige tingene ligeud, og hvor der både er med- og modspil fra medarbejderne. DET BEDSTE VED AT VÆRE LEDER er at være med til at få ting til at ske. Og at få mennesker, opgaver og organisationer til at flytte sig. Det, synes jeg, er helt fantastisk, og det er noget, jeg finder kæmpestor glæde ved. Det sværeste ved at være leder er de dilemmaer, man uvægerligt vil komme til at stå i, når der skal træffes beslutninger om, hvilken vej man skal gå som organisation. Mange af de beslutninger har jo direkte indflydelse på medarbejderne, og selv om jeg selvfølgelig godt kan vende beslutningen med min chef, er det i sidste ende min beslutning. Det er der en ensomhed i. Sådan er det bare. Det må man også lære at hvile i som leder. Blå bog Født: 28. marts Uddannet cand.merc. fra Handelshøjskolen med speciale i international økonomi og internationalisering af virksomheder. Gift med Lars Rohde, direktør i Danmarks Nationalbank. De har tilsammen fire børn. Siden januar 2012 direktør for Erhvervsstyrelsen. Fra 2011 direktør i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Før nuværende stilling har hun været erhvervsdirektør i Økonomi- og Erhvervsministeriet, vicedirektør i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, projektleder i Finansministeriet, afdelingschef i CSC og international business director hos Carl Bro International. FORÅR 2017 LEDERNE 71

72 BØGER OMTALER ÅRETS LEDELSESBOG 2016 ÅRETS LEDELSESBOG HÅNDTERER STRESS PÅ PRAKTISK VIS Folkesygdommen stress kan være omkostningstung både personligt og økonomisk. Stop stress hjælper lederen til at hjælpe sine medarbejdere og er derfor blevet kåret af Lederne til Årets Ledelsesbog MALENE FRIIS ANDERSEN OG MARIE KINGSTON STOP STRESS HÅNDBOG TIL LEDERE Klim. Vejl. pris 300 kr. NÅR MAN FØRST FÅR STRESS, kan vejen tilbage være lang. Ofte betyder det en længere sygemelding, som både kan få store personlige og økonomiske konsekvenser. Men som leder kan det være svært at vide, hvordan man håndterer stress hos sine medarbejdere bedst muligt. Årets Ledelsesbog 2016, Stop Stress, sætter fokus på arbejdsrelateret stress og hvordan man som leder gennem målrettet og kvalificeret ledelse kan skabe trivsel og nedbringe sygefraværet. Bogen, der vandt prisen blandt i alt fem nominerede, er skrevet af de to psykologer Marie Kingston og Malene Friis Andersen og udgivet på forlaget Klim. Bogen Stop stress er ikke bare endnu en bog om stress, men skiller sig ud ved, at den formår at formidle stress i al sin kompleksitet. Også når der skal findes løsninger. Det er en velfunderet bog, der er solidt forankret i både forskning og praksiserfaringer, og så taler den til ledere på alle niveauer og på tværs af brancher, fortæller direktør i Lederne Torkild Justesen om baggrunden for at vælge Stop Stress til Årets Ledelsesbog. Han fortsætter: Mange ledere føler sig rådvilde i forhold til at håndtere stress. Hos Lederne oplever vi stor efterspørgsel på viden om stress. Især efterspørger vores medlemmer konkrete anvisninger på, hvordan de kan handle, hvis de selv eller nogle af deres medarbejdere oplever symptomer på stress eller er blevet sygemeldte. Stop Stress indeholder konkrete redskaber til at håndtere arbejdsrelateret stress i hverdagen og imødekommer lederens behov for en fagligt funderet viden om emnet. SÅDAN FÅR DU ORDET I DIN MAGT Har du nogensinde tænkt over, hvorfor du bruger de ord, du gør? Og hvilke historiske betydninger ordene egentlig har? Ole Fogh Kirkebys nye bog stiller skarpt på lederens evne til at kommunikere. Ved hjælp af ni fiktive personer. OLE FOGH KIRKEBY ORDET ER SJÆLENS SPEJL SAMTALER DER BEFRIER Gyldendal. Vejl. pris 300 kr. MAN SIGER, AT SAMTALE fremmer forståelsen, men hvorfor bruger du egentlig de ord, du gør? I Ole Fogh Kirkebys bog Ordet er sjælens spejl Samtaler der befrier, reflekterer den kendte CBS-professor over ords betydninger og over, hvorfor samtaler foregår og opstår, som de gør. Gennem de seneste 15 år har han udviklet en særlig samtaleform ud fra det græske, dialogiske koncept protreptik, og i bogen fokuserer han på lederens evne til at begrunde sin kommunikation og ikke mindst reflektere over den. I Ordet er sjælens spejl møder man ni fiktive personer, som Ole Fogh Kirkeby har haft protreptiske eksistentielle samtaler med. Han viser, hvordan man med samtalemetoden kan opnå større forståelse for sin samtalepartner. Bogen er ikke en typisk ledelsesbog og minder mere om en skønlitterær bog end faglitteratur. Og så alligevel ikke. For den hjælper dig som leder til at reflektere over din kommunikation og dine værdier og samtidig forstå de historiske betydninger af de ord, du vælger at bruge, når du har en samtale. Ordet er sjælens spejl Samtaler der befrier stiller ikke diagnoser. Til gengæld stiller bogen klart på, hvordan man bygger sig selv og sin samtalepartner op og griber fat i styrkerne. Bogen markerer Ole Fogh Kirkebys 70-års fødselsdag og pensionering fra CBS. 72 LEDERNE FORÅR 2017

73 FÅ SUCCES MED LEAN Mange Lean-projekter kuldsejler, fordi medarbejdere yder modstand, resultaterne udebliver, og ledelsen bliver optaget af noget andet. Så vil man som organisation have succes med Lean, skal både topledere, Lean-konsulenter og HR-staben forstå, hvad Lean og Lean-ledelse er. Ny bog viser vejen. NYE BØGER TIL LEDEREN FIND DIN GNIST Hvor langt man kommer i arbejdslivet, uddannelsessystemet og sportsverdenen, afhænger af én ting, og det er gnist. For mennesker med passion og vedholdenhed rejser sig igen og igen efter nederlag for til sidst at lykkes. I bogen Gnist taler den amerikanske psykolog Angela L. Duckworth med mennesker, som har opnået stor succes, og giver bud på, hvordan man kommer igennem livet med større personlig styrke. JAN GRAU KRISTENSEN VEJEN TIL AT LYKKES MED LEAN Dansk Psykologisk Forlag. Vejl. pris. 299 kr. RODSKUD Venligboere, nærvarme og trivselstanter hvordan lokale fællesskaber genskaber velfærden Af Johannes Lundsfryd, Vibe Klarup og Jacob Bundsgaard 250,- FLYT MAGTEN Sådan bliver du en god lobbyist Af Susanne Hegelund og Peter Mose 350,- ANGELA L. DUCKWORTH GNIST Gyldendal. Vejl. pris 300 kr. ROBUST Lær at mestre modgang Af Eva Hertz 300,- BLIV ROBUST OG FOREBYG STRESS Robusthed er et af nutidens store samtaleemner. Hvad vil det egentlig sige at være robust? Psykolog, ph.d. og direktør for Center for Mental Robusthed Eva Hertz giver i bogen Robust er et bud på, hvad vi skal med robusthed, og hvordan man forebygger stress ved at blive mere robust. UDKOMMER DEN 24/4 GNIST Personlig styrke gennem passion og vedholdenhed Af Angela Duckworth 300,- EVA HERTZ ROBUST Gyldendal. Vejl. pris 300 kr. FORÅR 2017 LEDERNE 73

74 LEDENDE RÅD H.C. GIMBEL H.C. GIMBEL Elisabeth Hamerik Schwarz Rune Lundø MIT BEDSTE RÅD OM LEDELSE DET ULTIMATIVE, EN LEDER KAN GØRE, ER AT GØRE SIG UNDVÆRLIG. H.C. Gimbel Teaterdirektør Republique MARTIN TULINIUS OG JEG har bygget Republique op og skabt teatrets succes. Da Martin blev syg med en hjernesvulst, vidste jeg, hvor det bar hen, men folk skubbede døden og dermed ansvaret fra sig. Før sommeren var jeg sur over, at man ikke tog en beslutning om, hvad der skulle ske det var Martins travleste sæson nogensinde. Martin havde et skønt humør, men var i stand til at fornægte alt, hvad der gik imod ham, og så er det svært at acceptere, at man skal dø, især som 48-årig. Han fortalte aldrig bestyrelsen, at han havde fået en dødsdom, og fornægtede sin død helt op til en uge før. Mit bedste råd er derfor, at man som leder skal sørge for at kende sig selv rigtig godt og vide, hvordan man reagerer, hvis tragedien rammer, og kunne overskue konsekvenserne af sine valg, være bevidst om, hvad man kan tilføje og udleve det, så man bagefter kan sige, at det var flot og værdigt. Det sidste bider jeg meget mærke i nu. Havde vi skiftet ledelse, mens han levede, havde jeg trådt på hans sidste tid og vilje, og det havde haft dybt personlige konsekvenser. Men det mest ultimative, en leder kan gøre, er at gøre sig undværlig, og vores organisationsopbygning har været afgørende, ved jeg nu. Derfor lykkedes det at skabe anmeldersucceser og publikumsbaskere, og Bosch drøm har fået international succes, selv om Martin ikke kom til de sidste prøver. Da alt var sortest, fik jeg tilbudt et stort internationalt job. Jeg takkede nej jeg skal gøre Martins og mit projekt færdigt. Man skrider ikke bare fra sit ansvar. H.C. Gimbel, 53 år, administrerende direktør på teatret Republique siden Før det international direktør. Han er uddannet i kultur og ledelse fra RUC og CBS. 74 LEDERNE FORÅR 2017

75 A Afrik a på første række Nyati Safari Lodge fra , -* Ekstra uge fra 4.000,-! BOHEMIAN.DK læs mere Luksus safari i Sydafrika Kom på safari i verdensklasse i Sydafrikas berømte Kruger Nationalpark. Bo i egen eksklusiv River Bungalow på Nyati Safari Lodge med privat terrasse direkte ud til Olifants River og Kruger Nationalpark, hvorfra du hver dag kan følge det rige dyreliv langs floden. Du kan også bo i privat luksusvilla på 200m2 med egen pool eller i din helt egen private Cheetah Camp på 500 m2 med privat chauffør/guide, eget turprogram, egen kok og plads til hele familien. Opholdet på Nyati Safari Lodge indeholder et dagligt safariprogram i åbne safaribiler med danske guider. Imellem aktiviteterne vil der være tid til fx at slappe af i lodgens store pool-, lounge- og bar område eller til et par tilvalgs aktiviteter som fx storvildtsjagt og golf. Maden på Nyati Safari Lodge er et højde punkt i sig selv. På ægte Blixen maner serveres kulinariske menuer i stearin lysets skær ved smukt dækkede b o r d e e l l e r i b o m a e n, d e n t r a d it i o n e l l e afrikanske grill plads. Vi sørger for fly helt til den lokale lufthavn v/krugerparken, så du ikke skal køre den lange tur fra Johannesburg hertil. Vil du opleve endnu mere Afrika, kan du kombinere dit safarieventyr med fx Cape Town, Mauritius, Victoria Falls og mange andre rejsemål. * Pris pr. pers. for 10 dages luksus safari i privat River Bungalow med alle måltider, dagligt turprogram, transfer og fly. Få en uge ekstra på Nyati Safari Lodge for KUN 4.000,- på udvalgte afgange. Spar 3.500,-! Alle safariaktiviteter går igen i uge 2. Inkluderet ugeprogram: Fredag: Afrejse fra København eller Billund. Lørdag: Velkomstfrokost og tid til at nyde de eventyrlige omgivelser. Søndag: Bushwalk safari om morgenen. Big 5 safari i åbne biler om eftermiddagen. Mandag: Oplev livet i en lokal landsby og besøg den lokale heksedoktor. Tirsdag: Udflugt til verdens bedste Big 5 safariområde: Kruger Nationalpark. Onsdag: Bushwalk og morgenmad over bål i naturen. Solnedgangssafari. Torsdag: Panoramaruten. Oplev verdens 3. største Canyon i Drakensbjergene, de fantastiske jættegryder Bourke s Luck Potholes og guldgraverbyen Pilgrim s Rest. Fredag: Bushwalk, afslapning ved poolen, solnedgangssafari i åbne biler med bush middag & natsafari. Lørdag: Gå på bushwalk og slå et par bolde på Nyatis egen driving range. Afrejse fra Nyati. Søndag: Ankomst til København eller Billund. Medlem af Rejsegarantifonden reg. nr Kom til gratis rejseforedrag og hør mere om vores mange eventyrlige rejsemål i Afrik a Tilmeld og find mere information på eller på telefon

76