Københavns Universitet. Reumatologi. Af Asma Bashir, stud med. www. asmabashir.com

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Københavns Universitet. Reumatologi. Af Asma Bashir, stud med. www. asmabashir.com"

Transkript

1 Københavns Universitet Reumatologi Af Asma Bashir, stud med www. asmabashir.com

2 Indholdsfortegnelse Generel Reumatologi Undersøgelsesmetoder Behandlingsprincipper Degenerative Lidelser i Perifere Led Osteoartrose (slidgigt, artrose) Nekroser i led Necrosis capitis femoris/humeris (caputnekrose) Ryglidelser Rygsmerter Degenerative rygsygdomme Cervikal degenerativ lidelse Thoracalis degenerativ lidelse Lumbal degenerativ lidelse Morbus Scheuermann Udviklingsdefekter og abnorme bevægemønstre i columna Muskel- og senelidelser Non-inflammatoriske reumatiske syndromer Inflammatoriske ledlidelser Reumatoid arthrit (kronisk leddegigt) Spondylitis ankylopoietica (AS) Psoriasisartrit Reaktiv artrit Septisk artrit/bakteriel arthrit Infektiøs spondylitis Febris rheumatic Virusarthrit Arthritis urica Pyrofosfatartropati Inflammatoriske bindevævssygdomme Sjögrens syndrom Systemisk lupus serythematosus (SLE) Systemisk sklerose sklerodermi Mixed Connective Tissue Disease (MCTD) 2

3 Vaskulitter Arteritis temporalis Polymyalgia rheumatica Polyarteritis nodosa Mikroskopisk polyangiitis Wegeners granulomatose Churg-strauss syndrome Schönlein-Henochs purpura 3

4 Basisbog i Medicin & Kirurgi Kapitel 11: Reumatiske sygdomme Medicinsk Kompendium Kapitel 26: Reumatiske sygdomme Kirurgisk Kompendium Kittelbog s SLIDES fra forelæsninger og holdtimer Gamle Eksamenssæts Generel Reumatologi Reumatologien beskæftiger sig med et bredt spektrum af sygdomme, hvis fælles kendetegn er at de involverer bevægeapparatet. De hyppigst forekommende reumatiske sygdomme kan inddeles i følgende hovedgrupper: Primære degenerative sygdomme på led og bløddele Primære inflammatoriske lidelser f.eks. infektiøse, reaktive og krystalbetingede arthritter samt led- og bindevævssygdomme af ukendt ætiologi f.eks. reumatoid arthritis, psoriasisartropati, systemisk lupus erythematosus og vasculitissyndromer Metaboliske knoglesygdomme f.eks. osteoporose Ekstraartikulære reumatiske sygdomme f.eks. non-artikulær reumatisme eller bløddelgigt Bevægeapparatmanifestationer ved andre medicinske sygdomme f.eks. maligne og endokrine lidelser ikke beskrevet her Hereditære bindevævssygdomme ikke beskrevet her Undersøgelsesmetoder Anamnese Alder Køn Familiær forekomst genetiske faktorer og miljøforhold Co-morbiditet visse reumatiske sygdomme er forbundet med forekomst af andre sygdomme f.eks. dermatomyositis (maligne sygdomme), RA (autoimmun thyroiditis), Sjögrens syndrom (malignt lymfom), behandling med alkylerende cytostatika (sekundær leukæmi og blærecancer), arthritis urica (maligne lidelser og nyresygdomme) m.m. Aktuel sygdom og symptomer Ledstivhed Ledhævelse Sygdomsaktivitet Funktionstab Debutform akut (infektiøs arthritis/krystalsynovitis) eller subakut (RA/SLE) Udbredning: - Monoarthritis involvering af 1 led (infektion, osteoartrose) - Oligoarthritis involvering af få led (seronegativ spondyloartropati) 4

5 - Polyarthritis involvering af mange led (reumatoid arthritis) Ledmanifestationer: Ømhed = smerter ved palpation Smerter = artralgi Smerternes karakter, intensitet, varighed, udløsende og forværrende faktorer og evt. døgnvariation beskrives. Er smerterne lokaliseret til et eller mange led, dvs. diffuse? F.eks. funktionsrelaterede smerter er karakteriseret for osteoartrose. Hvile- og funktionsrelaterede smerter ses ved inflammatoriske ledsygdomme Natlige smerter forekommer ved RA, spondylitis ankylopoietica og osteoartrose Ekstraartikulære manifestationer: Træthed Vægttab Feber Ømhed Smerter Hævelse af seneskeder og bursae Myalgier Hud (vasculitis, psoriasis, blødninger) Slimhinder (ulcera) Øjne (conjunctivitis, episcleritis, scleritis, uveitis, retinainfarkt) Hjerte (pericarditis, myocarditis, endocarditis) Lunger (noduli rheumatici, alveolitis, fibrose) Pleura (ekssudat, noduli rheumatici) Perifere nervesystem (sensorisk/motorisk polyneuropati, mononeuritis multiplex) Central nervesystem (fokale og diffuse læsioner) Nyrer (glomerulonephritis, infarkter) Mavetarmkanalen (infarkter i lever, milt og tarm) Karbane (sekundær vasculitis, Raynaud-fænomener) Medicin Sociale forhold Objektiv undersøgelse Bedømmelse af ledømhed, hævelse og funktion Undersøgelse af de enkelte led og ledomgivelser Fingrenes distale interfalangealled (DIP) fleksion 0-80 Proximale interfalangealled (PIP) fleksion 0-90 Metakarpofalangealled (MCP) fleksion 0-90 Carpometacarpalled (CMC) fleksion 0-45, abduktion 0-40, adduktion 0-20 og opposition 0-45 Håndled bevægelse dorsalt/volart 60/80, ulnar og radial fleksion 35/25. 5

6 Albueleddet fleksion 0-150, ekstension 0-max 10, supination/pronation 0-70 Skulderleddet bevægeligheden i skulderen bestemmes af 3 led: - Sternoklaviculærleddet, der især betinger klaviklens bevægelighed - Akromioklaviculærleddet, der betinger scapulas rotation på thorax - Glenohumeralledet, hvori humerus bevæger sig i forhold til scapula. Fleksion/ekstension 180/45, abduktion 180, indad- og udadrotation 70 Hofteled fleksion 0-120, ekstension 0-20, abduktion 0-50, adduktion 0-30, indad- og udadrotation 45 Sacroiliacaled Knæled fleksion Ankelled dorsalfleksion 20, plantarfleksion 45, inversion/eversion 30/20 Metatarsofalangealled (MTP) 1. MTP fleksion 0-35, ekstension Øvrige MTP-led fleksion 0-35 Rygundersøgelse Parakliniske undersøgelser Klinisk-biokemiske analyser, antistofmålinger og bakteriologiske undersøgelser Billeddiagnostiske undersøgelser Arthroskopi Vævsundersøgelser Neurofysiologisk undersøgelse Andre f.eks. lungefunktionsundersøgelse og endoskopier Immunologiske undersøgelser Reumafaktorer autoantistoffer i serum rettet mod Fc-delen af IgG. Polyklonale og kan tilhøre alle immunglobulinklasser. Størst praktisk anvendelse har IgM-reumafaktor, der indgår i klassifikationskriterierne for RA. Anti-CCP rettet mod citrullinerede cykliske peptider. Påvises tidligt i sygdomsforløbet ved RA. Mere sensitiv og specifik end reumafaktoren Antinukleære antistoffer (ANA) rettet mod cellekernebestanddele, hyppigt fund ved systemiske bindevævssygdomme, ellers påvises ved inflammatoriske sygdomme, infektioner og maligne lidelser. Tilhører overvejende IgG-1 og IgG-3. De fleste kerneantistoffer er organ- og artspecifikke. Antistoffer mod DNA påvises hos % af patienter med SLE Anti-neutrofilocyt cytoplasma antistof (ANCA) anvendes til diagnostik og monitorering af Wegeners granulomatose. 2 kliniske specificiteter: antistoffer rettet mod proteinase-3m (næsten altid ved Wegeners granulomatose (PR3)); og antistoffer rettet mod myeloperoxidase (ikke altid ved Wegeners granulomatose, men mikroskopisk polyangiitis (MPA)) Fosfolipidantistoffer antistoffer rettet mod fosfolipider, forekommer overalt bl.a. i cellemembraner. Ca. 30 % af SLE-patienter har fosfolipidantistoffer og derfor risiko for tromboemboliske komplikationer og spontane aborter. 6

7 Urinundersøgelse indikation er at diagnosticere nyresygdom som led i de systemiske bindevævssygdomme (SLE, småkars vasculitis), kontrol under behandling med nefrotoksiske farmaka (guld, penicillamin) og udredning af komplicerede infektion. Ledvæskeundersøgelse indikation ved mistanke om infektion, krystalarthritis og intraartikulær blødning: Mikrobiologisk undersøgelse Krystalundersøgelse Leukocyttal Biopsier Synovialisbiopsi ved mistanke om kronisk infektion f.eks. tuberkulose, synoviale tumorer, sarcoidose/amyloidose Hudbiopsi ved hudlæsioner f.eks. vasculitis, aflejringssygdomme (amyloidose), SLE (aflejring af immunglobuliner og komplement i den dermoepidermale overgang) Anterie temporalis biopsi ved mistanke om kæmpecellearteriitis Nyrebiopsi ved mistanke om glomerulonephritis f.eks. SLE og vasculitissyndromer Muskelbiopsi ved mistanke om dermato/polymyositis samt ved vasculitis Tarmbiopsi ved mistanke om Whipples sygdom og inflammatoriske tarmsygdomme, amyloidose og systemisk vasculitis Knoglemarvsbiopsi ved persisterende cytopeni. Ved mistanke om medikamentel-toksisk knoglemarvsdepression ved behandling af reumatiske sygdomme Billeddiagnostiske undersøgelser Røntgenundersøgelse CT-scanning MR-scanning UL-scanning Knoglescintigrafi: - At påvise fokale patologiske forandringer i knogler og/eller led - Viser aktuel knogleomsætning mineralisering af nydannet osteoid væv Dual X-ray absorptiometri (DXA-scanning) Neurofysiologisk undersøgelse Arthroskopi Behandlingsprincipper Der er følgende behandlingsmetoder der er til rådighed: Patientinformation Medikamentel behandling 7

8 Fysioterapi Ergoterapi Kirurgisk behandling Rehabilitering Revalidering Sjældent anvendte behandlinger f.eks. terapeutisk aferese og intravenøst immunoglobulin De medikamenter, der er til rådighed for behandling af led- og bindevævssygdomme, er: Analgetika Paracetamol 3-4 g dgl. Paracetamol er et svagt ikke-opioidt analgetikum, men er ikke effektivt hos alle. Endvidere er paracetamol, i modsætning til de øvrige ikke-opioide analgetika (NSAID), ikke antiinflammatorisk og er derfor ikke effektiv ved smerter relateret til inflammation end NSAID. Ingen bivirkninger. Ved indtagelse over 8 g svær og letalt forløbende leverskade. Kodien (svagtvirkende) bivirkninger: døsighed og obstipation Tramadol (svagtvirkende) en opioidlignende virkning på linie med Dextropropoxifen. Selektivt for μ-receptoren, hvor den er en svag agonist, hvilket formodentlig er årsagen til den mindre euforiske virkning end ved morfin. Den analgetiske virkning beror hovedsagelig på dannelsen af en aktiv metabolit (200 x moderstoffets affinitet) (omdannes af CYP450 systemet; 10 % af befolkningen er langsomme omdannere og har derfor mindre effekt af behandlingen). Virker også sekundær analgetika ved at inhibere serotonin og noradrenalin transporteren). Normaldosis er mg x 3-4 dgl. Bivirkninger: kvalme, træthed og svimmelhed I sjældne tilfælde Dextropropoxifen (svagtvirkende). Også analgetisk effekt ved muskuloskeletale smerter, der ikke eller kun i ringe omfang betinget af inflammation. Dosis < 400 mg. Morfin tbl. 30 mg x 2 dgl. (hos ældre dosis). Kan anvendes som p.n. ved gennembrudssmerter. Fentanylplaster Tricykliske antidepressiva ved kroniske smerter eller neurogene smerter: Tbl. Amitriptylin er mg nocte eller tbl. Imipramin 25 mg x 3/døgn. Neurogene smerter dæmpes bedst med de membranstabiliserende stoffer tbl. Carbamazepin mg/døgn stigende til mg/døgn eller tbl. Oxycarbamazepin 300 mg/døgn stigende til mg/døgn. Alternativ tbl. Gabapentin dosis 400 mg/døgn stigende til 1200 mg/døgn eller Pregabalin mg x 3/døgn Non-steroide antiinflammatoriske farmaka (NSAID) symptomlindrende ved akut eller kronisk inflammation, men ikke fjerner betændelsesårsag. Kemisk forskellige farmaka: De klassiske NSAID (acetylsalicylsyre, ibuprofen etc.) virker antiinflammatorisk, analgetisk, antipyretisk og tromboseforebyggende, hvilket alt sammen tilskrives hæmmet syntese af prostaglandiner (PG) ved hæmning af enzymet cyklooxygenase (COX). Herved hindres den facilitering af transmissionen af nociceptive impulser, som PG forårsager på både spinalt og supraspinalt niveau, og i perifere væv forhindres PG-sensibilisering af nociceptorer. Den inflammatoriske effekt, igen pga. COX-hæmning, bidrager til nociceptoraktivitet og hermed smertelindring. COX forekommer i 2 varianter: 8

9 Cyklooxygenase-1 (COX-1) regulerer den basale prostaglandinproduktion Cyklooxygenase-2 (COX-2) induceres af bl.a. cytokiner til dannelse af proinflammatoriske prostaglandiner. Forbundet med en risiko for gastropati men forbundet med kardiovaskulær mortalitet derfor mindre forbrug De klassiske NSAID hæmmer begge COX, mens de nye (Rofecoxib (trukket tilbage) og Celecoxib) er mere eller mindre selektive COX-2 hæmmere. Selektive COX-2 hæmmere har ikke større antiinflammatorisk effektivitet, men påvirker ikke direkte trombocytfunktionen og syntese af protektive PG i ventriklen. Bivirkninger: 1/3 af patienter i fast klassiske NSAID-behandling får smerter i epigastriet og udvikler symptomer eller endoskopiske fund på NSAID-gastropati (ventrikel, duodenum og tyndtarm). Læsioner omfatter erosioner og ulcera, der kan medføre blødning og undertiden perforation. Det patologiske grundlag er hæmning af COX-1, der regulerer dannelsen af gastroprotektive PG. Potente COX-1-hæmmere = Acetylsalicylsyre og Fenylbutazon Risikogrupper for udvikling af NSAID-gastropati er: Ældre personer > 65 år Tidligere ulcus-sygdom Magnylbehandling AK-behandling Samtidig glukokortikoidbehandling i store doser Alkohol- og tobaksforbrug Problemet kan reduceres ved at eliminere risikofaktorer og anvende præparaterne i lavest mulig dosering og i kortest mulig tid. Protonpumpehæmmer eller Misoprostol (prostaglandin-analog) kan anvendes forebyggende. Hæmmet tromboxansyntese i trombocytter medfører blødningstid, en langvarig effekt af ASA pga. irreversibel COX-1 hæmning. Intolerance med symptomer som urtikaria eller astma skyldes, at COX-hæmning medfører syntese af leukotriener. Ved påvisning af Helicobacter pylori suppleres med eradikationsbehandling. Der ses nyrefunktion, ødemer og elektrolytforstyrrelser pga. den COX-1-hæmmende effekt af NSAID. Risikoen er størst ved nyresygdom og samtidig indgift af ACE-hæmmere. Det kan udløse akut nyresvigt. Der er let risiko for kardial inkompensation hos patienter med hjertesygdom pga. vand- og natriumretention. De vigtigste interaktioner ved NSAID-behandling er samtidig behandling med peroral AKbehandling (blødningsrisiko), p.o. antidiabetika (hypoglykæmi) og lithium (lithiumforgiftning). Langsomt virkende antireumatiska (Slow Acting Anti-reumatic Drugs (SAARD) eller Disease Modifying Anti-rheumatic Drugs (DMARD) angriber nøgleprocesser i den kroniske inflammation, hvorved efter uger eller måneder opnås klinisk og biokemisk respons hos %. Ej muligt på forhånd at afgøre, hvilke patienter har gavn af hvilken behandling: 9

10 Malariamidler Klorokin/Hydroxyklorokin anvendes ved RA og juvenil RA. Særligt velegnet ved SLE til behandling af led-, hud- og slimhindeproblemer og recidivprofylakse i inaktive faser af sygdommen. Dosis mg/døgn. Mindre toksiske af alle DMARD midler. Bivirkninger: retinopati (sjældent), akkomodationsbesvær, korneale aflejringer, kvalme, madlede, diare, hududslæt og hyperpigmentering på lysudsatte områder. Ej anvendes til gravide i reumatologisk regi og kontraindiceret ved psoriasis, der kan forværres. Sulfasalazin behandling af aktiv RA, kronisk RA, ankyloserende spondylitis med perifer ledinvolvering og måske ved psoriatisk artropati. Kan anvendes ved graviditet. Administreres som enterotabletter. Forbundet med færre gastrointestinale bivirkninger. Initialt 0,5-1 g/døgn stigende med 0,5 g ugentligt til vedligeholdelsesdosis 1 g x 2-3/døgn. De hyppigste bivirkninger: anoreksi og kvalme, gulfarvning af urin, reversible oligospermi, hududslæt, folatmangel (hyppigt) og granulocytopeni/agranulocytose (sjælden). Leverpåvirkning/ hepatitis og fibroserende alveolitis (sjældent forekommende) Natriumaurotiomalat behandling af RA og arthritis psoriatica. Stoffet administreres i.m. initialdosis 10 mg, efter en uge 20 mg og derpå 50 mg x 1/uge indtil en kumuleret dosis på omkring 1000 mg. Elimination overvejende renal Bivirkninger: hududslæt, sjældne tilfælde svær, eksfoliativ dermatitis, metalsmag og aftøs stomatitis. Knoglemarvsdepression ses såvel under behandling og op til 1 år efter behandlingens ophør. Nefrotisk syndrom og nyreinsufficiens sjældent. Sjældne bivirkninger enterocolitis og polyneuropati. Auranofin indeholder ca. 30 % kompleksbundet guld. Døgndosis er 6 mg. Bivirkninger: diare kan ende med seponering D-penicillamin ved aktiv RA, ved sklerodermi. Initialdosis mg/døgn stigende med 3-4 ugers interval til mg/døgn. Ved utilstrækkeligt effekt dosis øges til max 1000 mg/døgn. Ej bruges til gravide. Bivirkninger: dyspepsi og smagsforstyrrelser (forsvinder ved fortsat behandling), trombocytopeni (hyppigst bivirkning), let proteinuri og autoimmune syndromer f.eks. lupuslignende sygdom, myasthenia gravis, Goodpastures syndrom (sjældne bivirkninger) Methotrexat ved aktiv RA og arthritis psoriatica Startdosis 7,5 mg/døgn. Hos de fleste effekt på doser mellem 7,5 mg og 20 mg/ugentligt. Bivirkninger: anoreksi, kvalme, opkastninger og diare (ofte forbigående evt. dosisreduktion). Tilskud af folinsyre 5 mg/ugentlig eller 1 mg/døgn undtagen på methotrexatdagen Bivirkninger: myelosuppression og leverpåvirkning 10

11 Leflunomid behandling af aktiv RA hos voksne. Initialdosis 100 mg/døgn i 3 dage, hvorefter 20 mg/døgn. Antiinflammatorisk og erosionshæmmende effekt på linie med Methotrexat og Salazopyrin. Bivirkninger: hypertension, gastrointestinale symptomer, et mindre uforklaret vægttab, hududslæt, stomatitis og let leukopeni. Graviditet og amning er kontraindiceret. Azathioprin ved aktiv RA, SLE og vasculitissyndromer. Hæmmer DNA-syntesen, hvilket er baggrunden for den cytostatiske effekt. Bivirkninger: knoglemarvsdepression i form af neutropeni. Behandlingen reduceres til ca. 25 % ved samtidig behandling med allopurinol, der hæmmer omsætningen af azathioprin og 6-mercaptopurin. Cyklofosfamid behandling af nekrotiserende vasculitissyndromer og SLE med involvering af nyrer og CNS. Stoffet er cytostatisk og rammer især prolifererende celler men også hvilende celler. Den cytostatiske effekt beror på indbygning af alkylradikaler i DNA og RNA. Cyklosporin ved aktiv RA, i kombination med MTX og hydroxyklorokin samt ved vanskeligt behandlelig dermatomyositis/polymyositis. Virker immunmodulerende især via T-cellepåvirkning. Kun beskeden knoglemarvstoksisk effekt. Initialdosis 2,5-3,5 mg/kg/døgn fordelt på 2 doser, evt. stigende til max. 5 mg/kg/døgn. Glukokortikoider en hurtigt nedsættende og bredt virkende antiinflammatorisk effekt. Både suppression af inflammationsmediatorer (proinflammatoriske og COX-2-afhængige prostaglandiner) og cellulære effekter (hæmning af makrofager og T-lymfocytter, rekruttering og redistribuering af polymorfkernede granulocytter). Højdosisterapi (Prednisolon 1 mg/kg/døgn) er indiceret ved f.eks. kæmpecellearteriitis med kranielle symptomer, andre vaskulitissygdomme og SLE. Der kan anvendes engangsdoser af Methylprednisolon 0,5-1,0 g iv evt gentaget hver eller hver anden dag op til x 3. Prednisolon i dosering, dvs. 7,5 mg/døgn har både en generel synovitisdæmpende effekt ved RA og en hæmmende effekt på udviklingen af erosioner. Intraartikulær glukokortikoidbehandling anvendes til patienter med synovitis i et eller få led. Dosis afhængig af leddets størrelse. Der bør gå mindst 2 uger før en ny steroidinjektion gentages i samme led. Intraartikulær steroidinjektion er indiceret ved en række forskellige sygdomme: RA, osteoartrose, krystalsynovitis, psoriatisk artropati, reaktive arthritter. Kan injiceres i bursae og seneskeder. Biologiske farmaka omfatter monoklonale antistoffer, receptoranaloger eller receptorantagonister, der interfererer med nøgleprocesser i den immuninflammatoriske reaktion. Størst erfaring med de TNF-hæmmende midler, infliximab, Etanercept og Adalimumab: Infliximab et monoklonalt kimært antistof, hvis Fc-del er human, men de variable regioner er murine. Det bindes specifikt til TNF-α i såvel opløselig som membranbundet form, hvorved TNFα-effekterne hæmmes eller blokeres. 11

12 Etanercept en ren human, opløselig receptor analog, som er et fusionsprotein bestående af den ekstracellulære del af TNF-receptorproteinet og Fc-delen af humant IgG-1. Det hæmmer kompetitivt bindingen af TNF-α til membranreceptorer, hvorved den biologiske effekt nedsættes. Adalimumab et rekombinant humant, monoklonalt antistof, som binder både opløseligt og membranbundet TNF-α. Behandlingen er forbundet med risiko for infektioner, som kan være alvorlige, undertiden med letalt forløb. Før iværksættelse af TNF-hæmmerbehandling screenes alle patienter for latent tuberkulose. Non-farmakologiske behandling: Fysioterapi at mindske og forebygge smerter, samt at bevare eller forbedre funktionen Øvelsesterapi holdningskoordinerende øvelser, kropsbalanceøvelser, gangtræning, konditionstræning, koordinationsøvelser eller instruktion i skånende rygprogram med løfte- og bæreteknik. Manual behandling at lindre smerter og fremme funktionen. Behandlinger kan inddeles i tre grupper: Bløddelsbehandling forskellige former for massage og neuromuskulære teknikker. Kontraindikationer er bagvedliggende infektioner og maligne lidelser. Mobilisering rytmiske, statiske eller momentvise procedurer inden for og ud over grænsen for et leds bevægelighed. Manipulation rytmiske, statiske eller momentvise procedurer inden for og ud over grænsen for et leds bevægelighed. Adjuverende behandling varme og kolde pakninger anvendes undertiden som forbehandling til øvelsesterapi. Lokal afkøling til behandling af akutte skader i bevægeapparatet sammen med hvile, immobilisering og elevation (Rest, Immobilisation, Cold, Elevation, RICE-princippet). Lokal kredsløbinsufficiens og sensibilitet kontraindicerer varmeterapi. Kuldebehandling (ispakning) må ikke anvendes ved vasospastiske tilstande og svær aterosklerose. Transkutan nervestimulation (TENS) smertelindrende, til behandling af knogle- eller fantomsmerter. Behandlingen bygger på, at aktivitet i smerteførende nervetråde kan hæmmes ved stimulation af aktiviteten i ikke-smerteførende afferente nervetråde (gatekontrol smerteteorierne). Ergoterapi at fremme og bevare patienternes muligheder for at kunne gennemføre funktioner trods funktionstab og aktivitetsbegrænsninger. Omfatter især information, individuelt tilpasset funktions- og færdighedstræning samt vurdering af behov for hjælpemidler og ledbeskyttelse. Degenerative Lidelser i Perifere Led Osteoartrose (slidgigt, artrose) En mest almindelige ledsygdom i verden, som rammer hovedparten af befolkningen > 65 år og forekomsten stiger med alderen. Artrose er en (ofte) ikke-inflammatorisk lidelse i synoviale led karakteriseret ved progredierende irreversibel degeneration af ledbrusk som initierer sekundære knogle- og synovialforandringer. 12

13 Radiologisk kendetegnes osteoartrose ved: Ledspalteforsnævring Sklerosering af subkondralt knoglevæv Knoglenyddannelse i ledrandene (osteofytter) Cystedannelse i lednært i knoglevæv. Risikofaktorer er: Stigende alder kvinder efter menopausen udviser en udtalt stigning i udvikling af artrose (menopausal hormonsubstitutionsterapi kan hæmme udvikling af knæartrose). Genetisk disposition 1. gradsslægtninge til patienter med hånd og knæartrose har 2-3 x risiko for at få denne artroseform. Adipositas risiko for udvikling af knæartrose. En direkte lineær relation mellem BMI og risiko for knæartrose Tidligere ledskader større traumer (frakturer i forskellige led, korsbånd- og menisk læsioner) og akkumulerede småtraumer kan fremkalde artrose Varig fejlbelastning af led f.eks. erhvervsmæssige belastning, f.eks. repetitiv aktivitet øger risikoen Metaboliske sygdomme hæmokromatose, Wilsons sygdom, kondrokalcinose, akromegali og diabetes mellitus Ledinflammation f.eks. bakteriel arthrit og RA Patogenesen er produktion af proteolytiske enzymer og proinflammatoriske cytokiner, der bidrager til bruskdegeneration og synovit i varierende grader. Den normale homogene overflade af ledbrusk fragmenteres og der dannes kløfter og ulcerationer og knoglen blottes. Kondrocytter syntetiserer og secernerer matrixdegraderende enzymer (under indflydelse af IL-1 og TNF-α), der degraderer komponenter af den ekstracellulære matrix. Mikroskopi: tab af kondrocytter og intercellulærsubstans, gør brusken mindre modstandsdygtig for tryk. Makroskopisk: mat hyaline brusk pga. fibrillation, og revner i brusken. I forbindelse med biomekaniske fejlbelastninger kan dele af brusken i et område nedslides. Herved kommer tæthed af den underliggende knogle, trykket i knoglen stiger og lokal nekrose kan give cystedannelse. Senere i forløbet kommer randudbygning, osteofytose, langs leddets kant. Symptomer: Ledsmerter først smerter efter større anstrengelse. Senere belastningstriaden med igangsætningssmerter, som lindres ved let aktivitet, men forværres ved yderligere belastning. Ved fremskreden artrose hvilesmerter og natlige smerter. Ledstivhed morgenstivhed Bevægeindskrænkning initial bevægelighed hæmmet af smerter, men efterhånden faktorer som skrumpning af ledkapsel og periartikulært væv (muskler, sener) samt osteofytose medfører yderligere bevægeindskrænkning. Skuren bevægelse i leddet i senere stadier giver følelig og hørlig skuren 13

14 Hævelse osteofytose kan i sig selv give en hård omfangsforøgelse af perifere led, men i perioder kan der komme vekslende grader af inflammation med periartikulært ødem og ansamling i leddene Fejlstilling forårsaget af skævt slid på brusken Funktionstab de ovenstående faktorer kan medføre funktion af leddet Muskelatrofi ved længerevarende funktion Kliniske fund: Ømhed Ledhævelse Instabilitet Muskelatrofi Funktionstab Fejlstilling Differentialdiagnoser: Inflammatoriske ledsygdomme f.eks. monoartritis, reumatoid artritis, polymyalgia rheumatica Behandling: Patientinformation Livsstilsændringer f.eks. vægttab Træning cykling, træning i vand (gerne i varmtvandsbassiner med dynamisk styrke- og udholdenhedstræning) Medikamental: Simple analgetika (paracetamol og NSAID) Morfika ved udtalte ledsmerter (hvile- og natsmerter) Ved inflammation NSAID Hos patienter med risiko for gastrointestinale komplikationer bør traditionelle NSAID kombineres med protonpumpehæmmer evt. et COX-2 selektivt præparat. Ved synovit med ansamling har intraartikulær injektion af glukokortikoid en god effekt. Kirurgi: Ved vedvarende stærke smerter henvises til kirurgisk vurdering Ved osteotomi gennemskæres knoglen, så belastninger overføres til sundere ledområder Ved inforatio foretages udboring af smertende knoglecyster Stivgørende artrodese har god smertelindrende effekt og anvendes primært ved artrose i 1. fingers rodled Ved alloplastik indsættes kunstige ledkomponenter knæprotese, hofteprotese 14

15 Nekroser i led Necrosis capitis femoris/humeris (caputnekrose) Nekroser i knogler ses oftest i caput femoris og til dels i caput humeri. Tilstanden er ofte en komplikation til frakturer eller medicinske lidelser, der kompromitterer blodforsyningen til området. Hyppige årsager er alkoholmisbrug, højdosis prednisolonbehandling og lidelser, som hæmmer mikrocirkulation. Symptomerne er smerter. Diagnosen stilles ved røntgenundersøgelse, MR-scanning eller knoglescintigrafi. Osteochondritis dissecans Lokal nekrose i et område af ledfladen, som resulterer i løsning af et subkondralt knoglefragment. Symptomerne er intermitterende smerter og aflåsning af knæet. Ryglidelser Rygsmerter Ryggenerne i relation til den anatomiske udbredelse: Nakkesmerter med eller uden udstråling til hoved/skuldre/overekstremitet. Bryst-rygsmerter med eller uden udstråling til ribben/brystkasse Lænde-rygsmerter i området mellem det nederste ribben og den nedre del af sædet med eller uden udstråling til underekstremiteterne Problemet klassificeres tidsmæssigt som: Akut (< 6 uger) Subakut (< 12 uger) Kronisk (> 12 uger) Recidiverende Risikofaktorer: Anatomiske forhold f.eks. billeddiagnostiske forandringer Degenerative forandringer Arbejdsrelaterede faktorer tungt fysisk arbejde, løft/bøjninger/vridninger, vibrationer, mangel på erhvervsmæssige fleksible ordninger (deltid, skånejob etc.), mentalt stress, lav jobtilfredshed. Livsstilfaktorer fysisk inaktivitet, rygning og overvægt, tidligere rygproblemer og co-morbiditet 15

16 Behandlingen består af: Information om mulige sygdomsmekanismer, diagnostiske muligheder, information om smerternes typisk godartede natur og om den valgte behandlingsstrategi Aktiv behandling: Farmakologisk smertebehandling: paracetamol, NSAID, svagtvirkende opioid f.eks. tramadol eller kodien. Øvelsesterapi Rygkurser High velocity teknikken (som kiropraktorene benytter) Bløddelsbehandling (inkluderer is eller varme), kan have smertelindrende effekt, massage, laser, ultralyd transkutan nervestimulation (TNS), akupunktur, zoneterapi. Sengeleje ved voldsomme rygsmerter Operation f.eks. diskusprolapskirurgi. Ved cauda equina syndrom og svær ekstremitetsparese er der akut operationsindikation. Degenerative rygsygdomme De degenerative sygdomme i columna omfatter degeneration af disci, omkringliggende subkondral knogle og apofysære led i columna. Degeneratio disci intervertebralis degeneration af det fibrokartilagenøse led mellem hvirvelcorpora (discus intervertebralis) Prolapsus disci intervertebralis bristning af annulus fibrosus med prolabering af nucleus pulposus bagud ind i spinalkanalen Osteofytter knoglekondensering og vandretforløbende knogleudvækster fra corporas kanter Spondylartrose degenerative forandringer i de ægte led mellem corpora også kaldet bueled eller apofyseled Nucleus pulposus er blød og elastisk omgivet af annulus fibrosus med mange koncentriske lag af kollagenfibre med forskellige fiberretning, der kan tillade store trykbelastninger af diskus. Med stigende alder ændres kollagenets struktur, og vandindholdet aftager i nucleus pulposus med højdereduktion, fissurer og ruptur i annulus fibrosus til følge. Der findes ingen nociceptorer i de inderste lag af annulus, hvorfor smerterne først kommer når fissurerne når til periferien. Lækage fra nucleus puposus fremkalder inflammation omkring nerveroden. Der opstår instabilitet mellem hvirvelcorpora med belastning af facetled og subkondral knogle, som har betydning for udviklingen af osteoartrose i facetleddene og osteofytter ved hvirvellegemernes anterolaterale kanter. Cervikal degenerativ lidelse Degenerative forandringer i columna cervicalis, både hvirvelcorpora og discus intervertebralis. De opstår oftest i års alderen. Degenerativt betinget afsmalning af discus medfører belastning på bueleddene, som bliver sæde for degenerative forandringer med osteofytose. Forandringerne ses hyppigst i området C

17 Symptomer: Smerter i nakken borende, murrende og kronisk intermitterende med forværring ved statisk arbejde Afledte gener i form af hovedpine og smerter i skulderåget Bevægeindskrænkning og bløddelsømhed svarende til muskelinsertioner i nakke og skulderåg Gradvis hage-bryst-afstanden ved fleksion og ekstension nedsættes Lokal ømhed af muskulatur og stivhed af nakken Triggerpunkter i muskulaturen med smerteudstråling De degenerative diskusforandringer kan medføre snævre pladsforhold intraspinalt og dermed trykpåvirkning af de cervikale nerverødder svarende til symptomer på diskusprolaps. Hos ældre kan osteofytterne komprimere a. vertebralis, som kan medføre svimmelhed ved ekstension og rotation af columna cervikalis. Behandlingen består i: Smertebehandling med svage analgetika Bevægelighedstræning Muskel/sene-udspænding Holdningskorrektion Fysioterapi med lokal bløddelsbehandling evt. varmebehandling Thoracalis degenerativ lidelse Degenerative forandringer forekommer hyppigt men ofte giver ingen symptomer pga. den ringe bevægelighed i den del af columna. Prolaps er yderst sjældent symptomsgivende og skyldes oftest et indirekte traume f.eks. fald på sæderegionen. Lumbal degenerativ lidelse Lændesmerter (lumbago) forårsaget af degenerative forandringer i discus og de dermed forbundne ændringer i bløddele i lænden. Som i columna cervicalis findes degenerative forandringer i både discus intervertebralis og hvirvelcorpura. Lidelsen er hyppigt forekommende i befolkningen fra 20 til 60 års alderen. Vigtige risikofaktorer: Tidligere længere perioder med lænderygssmerter Mange tunge løft dgl. igennem mange år byrdens vægt, akavethed ved løft og hyppighed Plejearbejde med mange dgl. løft og forflytninger af plejekrævende voksne eller større børn Kørsel flere timer dgl. specielt af kraftigt vibrerende køretøjer i en længere årrække Lav social gruppe Rygning Mulige risikofaktorer: Adipositas Arvelig disposition 17

18 Ved udvikling af en diskusprolaps med rodkompression til følge har patienter radikulære smerter, vekslende grader af sensibilitetsforstyrrelser og kraftnedsættelse svarende til afficerede rod. Radikulære smerter ved prolaps fra 4. og 5. discus kaldes ischias. Den degenerativ betingede afsmalning af discus medfører belastning på bueled med osteofytose til følge. Der kommer funktionsforstyrrelser i muskulatur og sener, der forklarer de ledsagende bløddelsforandringer. Der kan desuden forekomme spinalstenose pga. snævre pladsforhold i spinalkanalen. Afklemning af de sakrale rødder medfører sphincter forstyrrelser med urininkontinens eller retention og funktion af sphincter ani med evt. fæcesinkontinens og slap sphincter ani ved rektaleksploration. Symptomer: Smerter forværres ved fejl/overbelastning, murrende/dumpende med udstråling til glutealregioner og bagside af lår. Forværring ved fysisk aktivitet, ved længerevarende stående eller siddende stilling og med trykeksacerbationer (forværring ved bugpresse, hoste og nys) Følesans eller kraft Stivhedsfornemmelse i lænden indskrænket bevægelighed af rygsøjlen Palpations- og perkussionsømhed med myoser Positiv Lasegues prøve dvs. at straks benløft test (SBT) på rygliggende patient, udløser radikulære smerter, optræder ofte ved lateral prolaps fra 4. og 5. lumbale discus. Ved omvendt positiv Lasegues prøve der er prolaps fra 2. og 3. lumbale discus. Her er radikulære smerter fortil i låret, når der er ekstention i hofteled på den afficerede side med patienten i bugleje. De radiologiske fund: Afsmalning af et eller flere intervertebralrum Sklerosering af subkondral knogle Randosteofytter. Behandlingen: Træning (almen motion og rygstyrkende øvelser) Smertebehandling svage analgetika, ved akut opblussen NSAID. Muskelrelaksantia og morfika er sjældent indicerede Adfærd tilpasset sygdommen Operation f.eks. ved spinalstenose med svære smerter eller væsentlige neurologiske udfald operativ aflastning med laminektomi Morbus Scheuermann Rygsygdom med segmentært kyfosering pga. kileform af 3 på hinanden følgende hvirvler. Sygdommen udvikles i puberteten og ca. 4-5 % af den voksne befolkning har Scheuermann-forandringer. Under puberteten udvikles en defekt ossifikation af vertebrae med lokal aseptisk osteonekrose, hvilket fører til svækkelse af endepladerne og svigtende indheling af randlister. Lidelsen kan sidde overalt i columna, men 18

19 er hyppigst fra Th 6 og L 1. Den opheler gradvist i års alderen med flere fortil tilspidsede kileformede vertebrae, hvorved der opstår hyperkyfose thorakalt og udrettet lordose lumbalt. Symptomerne er muskelspændinger og smerter i ryggen over og under det stive afficerede område, desuden udtalt gener fra naboområder ved fejlstilling og belastning. Højtsiddende Scheuermann-kyfose i thorakaldelen er oftest smertefri, mens lavtsiddende i lumbaldel kan medføre rygbesvær og risiko for kroniske rygsmerter. Erhvervsvejledning bør gives tidligt, så patienterne undgår større vægtbelastninger. Udviklingsdefekter og abnorme bevægemønstre i columna Arkolyse et brud i arcus vertebrae pga. en medfødt anomali, tidlig udviklingsdefekt eller degenerative forandringer i hvirvellegemerne. Gentagne belastninger af columna lumbalis under hyperekstension, f.eks. højdespring og vægtløftning øger risikoen for arkolyse. Den accepteres ikke som enkeltstående årsag til lændesmerter. Spondylolisterase fremadglidning af vertebrae i forhold til hvirvel nedenfor, både med eller uden arkolyse. Uden arkolyse er årsagen diskusdegeneration og benævnes pseudospondylolistese. Lokalisation ofte lændehvirvel. Retrolistese bagudglidning af vertebra forekommer også. Der er smerter ved ekstenderende bevægelser i lænden og undertiden lumbal rodkompression med radikulære smerter. Her er behandlingen laminektomi og spondylodese. Sacralisatio 5. lumbalhvirvel er sammenvokset med os sacrum Lumbalisatio 1. sakral segment udformet som lændehvirvel, så der er 6 frie hvirvler i lumbaldelen Inflammatoriske ryglidelser Anamnesen er præget af smerter og stivhed efter inaktivitet og lindring i forbindelse med funktion. Den forekommer hyppigst hos unge mennesker. Nogle har også symptomer fra organer (øjne: iridocyklitis; thorax: costo-sternal og costovertebral arthritis; perifere led: arthritis oftest i store led) Muskel- og senelidelser Myoser udløses af fejl- eller overbelastning af muskler. Det drejer sig om lokaliseret smerte, evt. med udstrålende smerter og paræstesier som forværres ved brug af musklen. Behandles med udspænding, massage og lokal analgetika. Tendinit inflammatorisk reaktion omkring sener efter fejlbelastning. Der er kraftig ømhed lokalt med smerter ved belastning af den berørte muskelgruppe. Stivhed af sene og tilhørende muskel kan være udtalt før igangsætning, men der kan være en vis lindring ved lettere bevægelse af området. 19

20 Behandlingen består af aflastning og smertestillende. Ved udtalt lokal inflammation kan behandling med steroidinjektion langs senen komme på tale. Tenosynovit inflammatorisk reaktion i seneskaden omkring en eller flere sener. Forekommer især ved håndledsregionen distalt på overekstremiteter efter belastning af hånd og fingre. Lidelsen er hyppig hos yngre kvinder med skrivearbejde. Der er smerter i hvile, med kraftig forværring ved funktion. Behandlingen er en periode med fuld aflastning f.eks. i skinne, suppleret med NSAID. Ved store gener og/eller manglende behandlingseffekt gives lokal steroidinjektion. Bursit opstår ved lokal belastning. Ses også som led i inflammatorisk lidelse og krystalartropati. Det drejer sig om en aseptisk inflammation i slimsækkens synovialismembran, som resulterer i eksudation i slimsækkens hulrum og efterfølgende udspiling af slimsækken. Bursa er meget øm, varm og hævet med fluktuation. Belastning af området ved tryk eller bevægelse af muskulatur kan være meget pinefuld. Der kan være smerteudstråling, men den lokale smerte er dominerende. Behandlingen består af aflastning evt. NSAID, ispose i 15 min ad gangen. Hvis mere udtalte gener, skal bursa tømmes ved aspiration, og injiceres med en kombination af lokalanæstesi og glukokortikoid. Non-inflammatoriske reumatiske syndromer Fibromyalgi generaliserede muskelsmerter i mindst 3 måneder med mindst 11 af 18 udvalgte tenderpoint uden anden påviselig medicinsk lidelse som årsag. Et tenderpoint er et ømt område i en muskel, hvor et tryk på 4 kg/cm 2 udløser en smerte. Tilstanden ses hyppigt hos kvinder. Patienter har en smertetærskel formentlig pga. ændringer i både centrale og perifere smertemekanismer. Der er udtalt ømhed af muskulaturen overalt, og fysisk aktivitet forværrer generne, både under og efter. Sammen med muskelsmerterne kan der optræde et eller flere af en række symptomer som morgenstivhed i bevægeapparatet, hovedpine, træthed, dårlig søvn, uro i muskulaturen, uregelmæssig afføring, kuldeoverfølsomhed og tørhed i øjne og mund. Analgetika eller NSAID har kun begrænset effekt. Tricykliske antidepressiva i dosering anvendes til natten, evt. suppleret med sovemedicin for at forbedre søvnen og dermed den fysiske restitution. Hypermobilitetssyndrom ledbevægelighed med artralgier. Der er en familiær ophobning, uden at der er påvist specifikke arvelige faktorer. Den ledbevægelighed med følgende instabilitet og mindsket proprioception medfører ledbelastning i yderstillinger og tendens til fejl- og overbelastninger af enhver art. Der er tendens til distorsioner og luksationer. Flere kriterier for hypermobilitet er forslået, men ved bilateral tilstedeværelse af 3 af 5 nedenstående kriterier, opfattes patienten som hypermobil: Med strakte knæ kan håndfladerne lægges fladt på gulvet ved foroverbøjning 5. finger kan passivt dorsalflekteres til 90 eller mere Tommelfingeren kan passivt føres ind til underarmens volarside Hyperekstension af albueled > 10 20

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser

Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser Zell eleven 2015 Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser Uffe Jørgensen. Professor, overlæge, dr.med. Ortopædkirurgisk afd. O Odense Universitetshospital Syddansk Universitet uj@quattroclinic.dk

Læs mere

Radiologisk Afdeling NBG Anna Zejden

Radiologisk Afdeling NBG Anna Zejden REUMATOID ARTRIT I DE PERIFERE LED RADIOLOGISKE ASPEKTER A-kursus 11. september 2014 Radiologisk Afdeling NBG Anna Zejden DEFINITION AF RA Hyppigst forekommende inflammatorisk ledsygdom Kronisk polyartikulær,

Læs mere

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt Opgave Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi Københavns Massageuddannelse Hvilke af truncus muskler bliver brugt ved. 1. Roning 2. Når man trækker sig op i et reb 3. Når man skal løfte en baby fra

Læs mere

Klinik: smerter over laterale humerusepikondyl som provokeres ved palpation og/eller dorsalflexion af håndleddet mod modstand.

Klinik: smerter over laterale humerusepikondyl som provokeres ved palpation og/eller dorsalflexion af håndleddet mod modstand. ALBUE-HÅND Lateral humerusepikondylit tendinit lokaliseret til håndledsextensorernes udspring på laterale humerusepikondyl, særligt m. extensor carpi radialis brevis. Bliver også kaldt tennis albue, selvom

Læs mere

Artiklen stammer fra "Dit Lægemagasin", nr. 4, 2002, side 6-9 med enkelte rettelser april 2009.

Artiklen stammer fra Dit Lægemagasin, nr. 4, 2002, side 6-9 med enkelte rettelser april 2009. Page 1 of 5 Gigt Af overlæge dr.med., Troels Mørk Hansen Artiklen stammer fra "Dit Lægemagasin", nr. 4, 2002, side 6-9 med enkelte rettelser april 2009. Der er mere end 200 forskellige gigtsygdomme. Mindst

Læs mere

17-08-2014. Smerte definition, I. Smerte definition, II. McCaffery, sygeplejerske. Gruppe N & M Smertestillende

17-08-2014. Smerte definition, I. Smerte definition, II. McCaffery, sygeplejerske. Gruppe N & M Smertestillende Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe N & M Smertestillende

Læs mere

Dagsorden. Sygdomslære 7/8/14. Discusprolaps. Lænde- eller nakkehold. OBS på ryggen. Københavns Massageuddannelse

Dagsorden. Sygdomslære 7/8/14. Discusprolaps. Lænde- eller nakkehold. OBS på ryggen. Københavns Massageuddannelse Dagsorden Sygdomslære Københavns Massageuddannelse Discusprolaps Lænde- eller nakkehold Slidgigt / Artrose Leddegigt / reumatoid artrit Hjertekarsygdomme Diabetes Akut sportsskade Myoser og triggerpunkter

Læs mere

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære.

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære. FAGBESKRIVELSE SOMATISK SYGDOMSLÆRE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 832 af 13/08/2008. Der opnås størst sammenhæng

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Flere og flere danskere rammes af slidgigt. Forskerne har nu et sikkert bud på, hvad der hjælper, og hvad der ikke gør. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 04. februar

Læs mere

www.pediatric-rheumathology.printo.it

www.pediatric-rheumathology.printo.it www.pediatric-rheumathology.printo.it JUVENILE SPONDYLOARTROPATIER Hvad er det? Juvenile spondyloarthropathier (JS) er en gruppe kroniske sygdomme med gigt (inflammation) i led og senetilhæftningssteder

Læs mere

Reumatoid Artrit Hvad a er e r eu e mat a o t id i ar a trit i (RA)? Prævalens og forekomst

Reumatoid Artrit Hvad a er e r eu e mat a o t id i ar a trit i (RA)? Prævalens og forekomst Reumatoid Artrit Hvad er reumatoid artrit (RA)? Reumatoid artrit (RA) er en kronisk autoimmunologisk sygdom, som er karakteriseret ved inflammation i synovialmembranen (synovium), hvilket fører til leddestruktion,

Læs mere

Del I Generelle aspekter ved behandling af ortopædkirurgiske patienter... 17

Del I Generelle aspekter ved behandling af ortopædkirurgiske patienter... 17 5 Indhold Forord... 11 Redaktører... 13 Forfattere... 14 Del I Generelle aspekter ved behandling af ortopædkirurgiske patienter... 17 1 Om fagene... 19 Om ortopædkirurgien... 19 Om fysioterapi... 21 Om

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Meniskoperation Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Menisk Et knæled indeholder 2 menisker - en indre og ydre menisk Ydre Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

DEGENERATIVE LIDELSER I PERIFERE LED Patologi. Paraklinisk Patofysiologi. Symptomer. Fund

DEGENERATIVE LIDELSER I PERIFERE LED Patologi. Paraklinisk Patofysiologi. Symptomer. Fund REUMATOLOGISKE SYGDOMME Sygdom Osteoartrose (Slidgigt, artrose) Definition Forekomst MONO/POLYARTIKULÆR SYMMETRISK Ledlidelse med symptomer i form af smerter eller funktionsnedsættelse. Degenerative forandringer

Læs mere

Overbelastning Vævets styrke Belastningen

Overbelastning Vævets styrke Belastningen Overbelastning Vævets styrke Belastningen Idrætsskade Vævets styrke Belastningen Akutte//overbelastningsskader Brukner & Kahn 2013 Vævets styrke Muskel Muskel-sene-overgang Senen Sene-knogle-overgang (entesen)

Læs mere

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit)

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) HÅNDEN Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) Tenosynovit lokaliseret til 1. dorsale kulisse som indeholder abductor pollicis longus og extensor pollicis brevis senerne. Lidelsen er hyppigst

Læs mere

www.furesoe-reumatologerne.dk

www.furesoe-reumatologerne.dk COLUMNA CERVICALIS Rygsmerter er hyppigt forekommende i den vestlige verden. 19-43% af befolkningen har klager over rygbesvær indenfor 14 dage til 4 mdr. Årsagen er et komplekst samspil af mange faktorer:

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

Disposition. Ryg. Anatomi Anatomi. Torticollis. Obj 04-05-2010. Af Læge Torben Stryhn

Disposition. Ryg. Anatomi Anatomi. Torticollis. Obj 04-05-2010. Af Læge Torben Stryhn Disposition Ryg Af Læge Torben Stryhn Anatomi Obj undersøgelse Torticolli Skolioser Mb Scheurmann Spondylolistese Diskus prolapser Spondylose og stenose Inflammatoriske/infektiøse lidelser Div Whiplash?

Læs mere

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet Program Hoften Anatomi og massagecases Københavns Massageuddannelse Knogler Led Muskler Røde flag og kontraindikationer Cases og massagegreb Os coxae Crista iliaca Spina iliaca posterior superior Spina

Læs mere

Sygehistorie. Lønborg, Niels: Orthopædisk Kirurgisk Cases. 85 Sider

Sygehistorie. Lønborg, Niels: Orthopædisk Kirurgisk Cases. 85 Sider Sygehistorie Hvilke udsagn om udredning for knæartrose er korrekte? Ubelastet røntgenoptagelse viser graden af artrose. Artroskopi er en rutineundersøgelse. MR-scanning kan ligeledes overvejes. Stående

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) og Crohns sygdom (morbus Crohn, kronisk tarmbetændelse) er kroniske betændelsessygdomme i tarmen. Colitis

Læs mere

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Kiropraktik for hunde Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Hvad er Kiropraktik? Selve ordet kiropraktik stammer fra græsk. Det græske ord cheir betyder hånd og praktike betyder at

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2. udgave. Mette Kjøller Udbredelsen af muskel og skeletsygdomme i Danmark Reaktioner på muskel og skeletbesvær

Indholdsfortegnelse. 2. udgave. Mette Kjøller Udbredelsen af muskel og skeletsygdomme i Danmark Reaktioner på muskel og skeletbesvær Klinisk reumatologi 2. udgave Indholdsfortegnelse 1 Folkesundhed Udbredelsen af muskel og skeletsygdomme i Danmark Mette Kjøller Udbredelsen af muskel og skeletsygdomme i Danmark Reaktioner på muskel og

Læs mere

!"#$%&'()*&%(+,' -.%/0*+12'3'#45.6.0+2' $47%05&.0/&

!#$%&'()*&%(+,' -.%/0*+12'3'#45.6.0+2' $47%05&.0/& !"#$%&'()*&%(+,' -.%/0*+12'3'#45.6.0+2' $47%05&.0/& '()*&+,&-.(*()& /0.1234&56,7(13803&5!%"& 89*)'#%0/4':;)')?'@' %9!,!!!&:;(34(3&1(:0)?.@)4& A0,&$!!!&:();@*

Læs mere

Etiske regler. Etiske regler i forbindelse med kurser afholdt af Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Terapi:

Etiske regler. Etiske regler i forbindelse med kurser afholdt af Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Terapi: Etiske regler 0,00 Etiske regler i forbindelse med kurser afholdt af Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Terapi: Under henvisning til straffelovens paragraf 264a-d omhandlende privatlivets

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 146 Offentligt. Resumé

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 146 Offentligt. Resumé Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 146 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse med betingelser for lægemidlet

Læs mere

Information, til læger og andet sundhedspersonale

Information, til læger og andet sundhedspersonale Dansk Geriatrisk Selskab v. Søren Jacobsen 13. maj 2013 Information, til læger og andet sundhedspersonale Vigtige, nye begrænsninger for anvendelse af Protelos/Osseor (strontiumranelat) efter at nye data

Læs mere

Anerkendelse som erhvervssygdom ved forudbestående sygdom disposition til sygdom konkurrerende risikofaktorer

Anerkendelse som erhvervssygdom ved forudbestående sygdom disposition til sygdom konkurrerende risikofaktorer Anerkendelse som erhvervssygdom ved forudbestående sygdom disposition til sygdom konkurrerende risikofaktorer De sygdomme, der er nævnt i fortegnelsen over erhvervssygdomme, kan skyldes andre forhold end

Læs mere

Operation for discusprolaps i nakken

Operation for discusprolaps i nakken Operation for discusprolaps i nakken 2 Sidst revideret d. 14. januar 2013 Indholdsfortegnelse 1. Discusprolaps i nakken... 4 2. Årsag... 5 3. Debut... 5 4. Symptomer... 5 5. Udredning og diagnose... 5

Læs mere

Tiltrædelsesforelæsning professor, dr.med. Søren Jacobsen

Tiltrædelsesforelæsning professor, dr.med. Søren Jacobsen Forelæsning den 17. april 2012 Det Medicinske Selskab i København, Domus Medica SØREN JACOBSEN Professor, dr.med. Institut for Ortopædi og Intern Medicin Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Klinik for

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

"Whip-lash" - skade Piskesmældsskade af nakken Træningsprogram for tilskadekomne Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin

Whip-lash - skade Piskesmældsskade af nakken Træningsprogram for tilskadekomne Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin "Whip-lash" - skade Piskesmældsskade af nakken Træningsprogram for tilskadekomne Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin Hvad er Whip-lash En whip-lash skade opstår oftest

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring - Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning - Fysiologi, kost og ernæring Knoglerne: Skelettet består af 208 knogler. - Rørknogler (arme, ben, fingre mm.) Funktion: sørger for kroppens

Læs mere

Smertestillende medicin

Smertestillende medicin Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér

Læs mere

OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN

OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN Diskus er betegnelsen for den elastiske

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug patient vejledningen I 10. udgave I 2009 138 opdaterede patientvejledninger nd Fi www.patient vejledningen.dk på din in ad g ba der an gs sid gs i d e n ko en af de - klar til brug PRODUKTRESUMÉ PRODUKTRESUMÉ,

Læs mere

AL Amyloidose. sygeplejerske info om myelomatose

AL Amyloidose. sygeplejerske info om myelomatose AL Amyloidose Dette kapitel gennemgår de med myelomatose beslægtede tilstande, der med en samlet betegnelse hedder amyloidose. Hovedvægten er lagt på AL Amyloidose herunder symtomer, diagnosticering, behandling

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

Biosimilær behandling med monoklonalt antistof i Danmark Synspunkter

Biosimilær behandling med monoklonalt antistof i Danmark Synspunkter Biosimilær behandling med monoklonalt antistof i Danmark Synspunkter Ulrik Tarp Ledende overlæge, lektor, dr.med. Reumatologisk afdeling Aarhus Universitetshospital Interessekonflikt Investigator/konsulent/underviser:

Læs mere

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse Dagsorden Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse Københavns Massageuddannelse : Art. Genus Gennemgang af lårets muskulatur Udspring, hæfte og funktion Muskelfremkaldelse PAUSE Knæskader Praktisk

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled Patientvejledning Leddegigt I hånd- og fingerled Leddegigt er en alvorlig sygdom, der påvirker mange led, ikke mindst i hånden og fingrene. Ofte angribes mange af kroppens led af en betændelses lignende

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information

Læs mere

Skabelon ortopædisk speciallægeerklæring

Skabelon ortopædisk speciallægeerklæring 1 Skabelon ortopædisk speciallægeerklæring Lægens navn Speciallæge i ortopædkirurgi X-købing Sygehus 0000 X-købing Til Rekvirent Adresse Postnummer By X-købing den dd.mm.åå Vedrørende: Speciallægeerklæring

Læs mere

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning Ny diagnose Modic? Modic - kroniske rygsmerter - Fagfestival for Fysioterapeuter Region Syddanmark, DipMT, MSc, PhD, Specialist i muskuloskeletal fysioterapi, Odense www.cfmf.dk Viden, uvidenhed og medier

Læs mere

Indhold. Redaktører og forfattere... 17. Forord... 21

Indhold. Redaktører og forfattere... 17. Forord... 21 Indhold Redaktører og forfattere... 17 Forord... 21 1 Degenerative ledsygdomme.23 Definition... 23 Forekomst... 23 Ætiologi... 24 Patogenese... 24 Ledbrusk... 24 Den subkondrale knogle ved osteoartrose.

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

SKULDERLIDELSER. Traumatiske forandringer. Traumatiske. Degenerative forandringer 27-08-2015

SKULDERLIDELSER. Traumatiske forandringer. Traumatiske. Degenerative forandringer 27-08-2015 SKULDERLIDELSER Traumatiske og Degenerative forandringer Traumatiske forandringer Frakturer: humerus - clavicel - scapula Luksationer: humeroscapulærled acromioclaviculærled Cuff læsioner Collum humeri

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Sådan forebygger og behandler du rygsmerter

Sådan forebygger og behandler du rygsmerter Sådan forebygger og behandler du rygsmerter Hver anden dansker lider af rygsmerter, og det koster samfundet milliarder af kroner. Der er derfor mange gode grunde til at bekæmpe de ubehagelige smerter.

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Leflunomide medac. Information til læger

Leflunomide medac. Information til læger DK Leflunomide medac Information til læger Leflunomide medac, information til lægen Til lægen Foruden produktresumeet er denne brochur udviklet af indehaveren af markedsføringstilladelsen for at informere

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Når sport giver smerter

Når sport giver smerter Når sport giver smerter Gode råd om, hvorledes du tackler smerter efter sport Smertestillende medicin hører ikke hjemme i sportstasken Sport og smertestillende medicin er generelt en dårlig kombination,

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Aalborg. Svarnøgle FARMAKOLOGI J08V D. 11. maj 2009 kl. 9.00 12.15

Jordemoderuddannelsen Aalborg. Svarnøgle FARMAKOLOGI J08V D. 11. maj 2009 kl. 9.00 12.15 Jordemoderuddannelsen Aalborg Svarnøgle FARMAKOLOGI J08V D. 11. maj 2009 kl. 9.00 12.15 1 Kortsvarsopgaver ingen hjælpemidler tilladt Varighed 2 timer (65 point kan opnås) 1. Analgetika. a. Dårligt skrig,

Læs mere

SMERTEBEHANDLING. Hovedbudskaber. Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland

SMERTEBEHANDLING. Hovedbudskaber. Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland SMERTEBEHANDLING Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland Hovedbudskaber Morfin er 1. valg ved behandling med stærke opioider Indled altid laksantiabehandling samtidig med opioidbehandling

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Hvad er. dagligdagen? Ultralydscanning -kast jer ud i det Det kan ikke gå galt!-? Silkeborg Centralsygehus. Indhold. Praktisk klinik.

Hvad er. dagligdagen? Ultralydscanning -kast jer ud i det Det kan ikke gå galt!-? Silkeborg Centralsygehus. Indhold. Praktisk klinik. Reumatologia minor omkring foden Sådan gør jeg.. Silkeborg Centralsygehus Ultralydscanning -kast jer ud i det Det kan ikke gå galt!-? Indhold Artritis Artrosis Ankelleds distorsioner - m komplikationer

Læs mere

Informationsmateriale til patienter med gigt. Regionshospitalet Silkeborg

Informationsmateriale til patienter med gigt. Regionshospitalet Silkeborg Informationsmateriale til patienter med gigt Regionshospitalet Silkeborg I det følgende informationsmateriale kan du læse lidt om, hvordan du kan bruge kroppen så hensigtsmæssigt som muligt, så du tager

Læs mere

Dansk Dermatologisk Selskab Retningslinjer for behandling af psoriasis med biologiske lægemidler:

Dansk Dermatologisk Selskab Retningslinjer for behandling af psoriasis med biologiske lægemidler: Dansk Dermatologisk Selskab Retningslinjer for behandling af psoriasis med biologiske lægemidler: 1. Kommissorium Udarbejdelse af guidelines for biologisk behandling af psoriasispatienter, såvel i Speciallægepraksis

Læs mere

Pause. Huskeregler. Gennemgang af greb. Gennemgang af greb. Foldninger. Forskydninger 7/7/14

Pause. Huskeregler. Gennemgang af greb. Gennemgang af greb. Foldninger. Forskydninger 7/7/14 Dagsorden Hel- og halvkropsmassage samt grundlæggende massagegreb Massageopbygning Delkropsmassage Helkropsmassage Huskeregler Københavns Massageuddannelse Repetition af massagegreb Praktisk massage Massageopbygning

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM RYGPROBLEMER

VÆRD AT VIDE OM RYGPROBLEMER VÆRD AT VIDE OM RYGPROBLEMER Hvad rygeksperter er enige om Forekomst Hvordan ryggen er bygget op Årsager til rygsmerter Hvad man selv kan gøre Hvornår skal man søge hjælp Hvad behandlerne kan bidrage med

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse Tag hånd om hundens led En informationsguide til hundeejere Mange år med et aktivt liv sætter sine spor Leg, apportering, hundesport, jagt og lange spadsereture er blot nogle af de aktiviteter, som du

Læs mere

Risikofaktorer, genetiske faktorer, miljøfaktorer og kulturelle faktorer samt patientens livshistorie (den røde farve)

Risikofaktorer, genetiske faktorer, miljøfaktorer og kulturelle faktorer samt patientens livshistorie (den røde farve) Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert medicin og neurologi Med blå baggrund viser begrebskortet de mange symptomer, som patienterne henvender sig med inden for medicin og neurologi. Urskiven symboliser,

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Klage over, at der ikke blev informeret om andre operationsmetoder end Clowards operation

Klage over, at der ikke blev informeret om andre operationsmetoder end Clowards operation Page 1 of 5 Klage over, at der ikke blev informeret om andre operationsmetoder end Clowards operation Resumé: 0869225 Relevante love Offentliggørelsesdato: 20. jul 2008 Lov om klage- og Faggruppe: Læger

Læs mere

Hovedpine - nej tak!

Hovedpine - nej tak! Hovedpine - nej tak! Gode råd om, hvorledes du forebygger og behandler hovedpine Spændingshovedpine En folkesygdom Spændingshovedpine er den mest almindelige type af hovedpine. Næsten halvdelen af den

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Klinisk retningslinje. Lungesygdom

Klinisk retningslinje. Lungesygdom Klinisk retningslinje Klinisk for udredning retningslinje og for klassificering fysioterapi af til personer patienter med med Kronisk nakkebesvær Obstruktiv Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger

Læs mere

Dagsorden. Anamnese, journalføring og samtykke, arvævsbehandling samt bryst- og maveregion. Anamnese. Persondata. Ønsker/forventninger

Dagsorden. Anamnese, journalføring og samtykke, arvævsbehandling samt bryst- og maveregion. Anamnese. Persondata. Ønsker/forventninger Dagsorden Anamnese, journalføring og samtykke, arvævsbehandling samt bryst- og maveregion Københavns Massageuddannelse Anamneseoptagelse Journalføring og samtykke PAUSE Gennemgang af muskler i bryst- og

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi)

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) 2 Indholdsfortegnelse 1. Kikkertundersøgelse af knæ...4 2. Medicin...6 3. Undersøgelsesdagen...7 3.1 Forberedelse...7 3.2 Kikkertundersøgelsen/operationen...7 4.

Læs mere

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Klinisk Ræsonnering Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Dagens plan! 1700 1810: Introduktion Hvad ved vi??? Egen og andres viden, erfaringer 1810-1830:PAUSE

Læs mere

GLA:D. Deltagermateriale. Godt liv med Artrose i Danmark (GLA:D) 1.4. Deltagermateriale. Godt Liv med Artrose i Danmark

GLA:D. Deltagermateriale. Godt liv med Artrose i Danmark (GLA:D) 1.4. Deltagermateriale. Godt Liv med Artrose i Danmark GLA:D Deltagermateriale Godt liv med Artrose i Danmark (GLA:D) 1.4. Deltagermateriale Godt Liv med Artrose i Danmark 15 Hvad er artrose? Artrose er en lidelse, som er meget almindelig. Artrose rammer hele

Læs mere

SKULDEREN. Rotatorcuff tendinit:

SKULDEREN. Rotatorcuff tendinit: SKULDEREN Rotatorcuff tendinit: Formentlig den hyppigste årsag til smerte og bevægeindskrækning i skulderen. Hos de yngre (< 40 år) opstår syndromet som regel som en følge af overbelastning. Hos de ældre

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Felden, gel. Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Propylenglycol

PRODUKTRESUMÉ. for. Felden, gel. Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Propylenglycol Produktinformation for Felden (Piroxicam) Gel, 0,5% Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke 15 23 48 Gel 0,5% 06 14 65 Gel 0,5% 08 58 16 Gel 0,5% Pakningsstørrelse 25 g 50 g 112 g Dagsaktuel

Læs mere

Thorakale og abdominale myogene smerter. Når det angår myogene smerter i nakke og ekstremiteterne, har de fleste et rimeligt

Thorakale og abdominale myogene smerter. Når det angår myogene smerter i nakke og ekstremiteterne, har de fleste et rimeligt Thorakale og abdominale myogene smerter Palle Rosted Factbox Cochrane review, der foreligger ingen review. Der foreligger ingen arbejder, der belyser emnet. Indledning Når det angår myogene smerter i nakke

Læs mere

OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I NAKKEN

OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I NAKKEN OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I NAKKEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM DISKUSPROLAPS I NAKKEN Diskus er betegnelsen for den elastiske båndskive

Læs mere

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed Stræk Styrke Stabilitet Rygsøjlen Ryggen består af 24 ryghvirvler, der sammen med de intervertebrale diske, gør rygsøjlen fleksibel.

Læs mere

Reumatoid*Artrit* *Klinisk*Retningslinje* Dansk*Reumatologisk*Selskab,*2012* ******

Reumatoid*Artrit* *Klinisk*Retningslinje* Dansk*Reumatologisk*Selskab,*2012* ****** Reumatoid*Artrit* *Klinisk*Retningslinje* Dansk*Reumatologisk*Selskab,*2012* ****** DanskReumatologiskSelskab 2 www.danskreumatologiskselskab.dk 2 DanskReumatologiskSelskabsKliniskeRetningslinjeforDiagnostik,BehandlingogMonitoreringafReumatoidArtrit*

Læs mere

Dansk Dermatologisk Selskab Retningslinjer for behandling af psoriasis med 2. generations immunomodulatorisk behandling:

Dansk Dermatologisk Selskab Retningslinjer for behandling af psoriasis med 2. generations immunomodulatorisk behandling: 09092015 Dansk Dermatologisk Selskab Retningslinjer for behandling af psoriasis med 2. generations immunomodulatorisk behandling: 1. Kommissorium Udarbejdelse af guidelines for 2. generations immunomodulatorisk

Læs mere

Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris

Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris Ved undersøgelse af skulderen og palpation af axillen er der to grundlæggende overskrifter. Sammenligning af begge sider og du skal kunne se hvad

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere