Københavns Universitet. Reumatologi. Af Asma Bashir, stud med. www. asmabashir.com

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Københavns Universitet. Reumatologi. Af Asma Bashir, stud med. www. asmabashir.com"

Transkript

1 Københavns Universitet Reumatologi Af Asma Bashir, stud med www. asmabashir.com

2 Indholdsfortegnelse Generel Reumatologi Undersøgelsesmetoder Behandlingsprincipper Degenerative Lidelser i Perifere Led Osteoartrose (slidgigt, artrose) Nekroser i led Necrosis capitis femoris/humeris (caputnekrose) Ryglidelser Rygsmerter Degenerative rygsygdomme Cervikal degenerativ lidelse Thoracalis degenerativ lidelse Lumbal degenerativ lidelse Morbus Scheuermann Udviklingsdefekter og abnorme bevægemønstre i columna Muskel- og senelidelser Non-inflammatoriske reumatiske syndromer Inflammatoriske ledlidelser Reumatoid arthrit (kronisk leddegigt) Spondylitis ankylopoietica (AS) Psoriasisartrit Reaktiv artrit Septisk artrit/bakteriel arthrit Infektiøs spondylitis Febris rheumatic Virusarthrit Arthritis urica Pyrofosfatartropati Inflammatoriske bindevævssygdomme Sjögrens syndrom Systemisk lupus serythematosus (SLE) Systemisk sklerose sklerodermi Mixed Connective Tissue Disease (MCTD) 2

3 Vaskulitter Arteritis temporalis Polymyalgia rheumatica Polyarteritis nodosa Mikroskopisk polyangiitis Wegeners granulomatose Churg-strauss syndrome Schönlein-Henochs purpura 3

4 Basisbog i Medicin & Kirurgi Kapitel 11: Reumatiske sygdomme Medicinsk Kompendium Kapitel 26: Reumatiske sygdomme Kirurgisk Kompendium Kittelbog s SLIDES fra forelæsninger og holdtimer Gamle Eksamenssæts Generel Reumatologi Reumatologien beskæftiger sig med et bredt spektrum af sygdomme, hvis fælles kendetegn er at de involverer bevægeapparatet. De hyppigst forekommende reumatiske sygdomme kan inddeles i følgende hovedgrupper: Primære degenerative sygdomme på led og bløddele Primære inflammatoriske lidelser f.eks. infektiøse, reaktive og krystalbetingede arthritter samt led- og bindevævssygdomme af ukendt ætiologi f.eks. reumatoid arthritis, psoriasisartropati, systemisk lupus erythematosus og vasculitissyndromer Metaboliske knoglesygdomme f.eks. osteoporose Ekstraartikulære reumatiske sygdomme f.eks. non-artikulær reumatisme eller bløddelgigt Bevægeapparatmanifestationer ved andre medicinske sygdomme f.eks. maligne og endokrine lidelser ikke beskrevet her Hereditære bindevævssygdomme ikke beskrevet her Undersøgelsesmetoder Anamnese Alder Køn Familiær forekomst genetiske faktorer og miljøforhold Co-morbiditet visse reumatiske sygdomme er forbundet med forekomst af andre sygdomme f.eks. dermatomyositis (maligne sygdomme), RA (autoimmun thyroiditis), Sjögrens syndrom (malignt lymfom), behandling med alkylerende cytostatika (sekundær leukæmi og blærecancer), arthritis urica (maligne lidelser og nyresygdomme) m.m. Aktuel sygdom og symptomer Ledstivhed Ledhævelse Sygdomsaktivitet Funktionstab Debutform akut (infektiøs arthritis/krystalsynovitis) eller subakut (RA/SLE) Udbredning: - Monoarthritis involvering af 1 led (infektion, osteoartrose) - Oligoarthritis involvering af få led (seronegativ spondyloartropati) 4

5 - Polyarthritis involvering af mange led (reumatoid arthritis) Ledmanifestationer: Ømhed = smerter ved palpation Smerter = artralgi Smerternes karakter, intensitet, varighed, udløsende og forværrende faktorer og evt. døgnvariation beskrives. Er smerterne lokaliseret til et eller mange led, dvs. diffuse? F.eks. funktionsrelaterede smerter er karakteriseret for osteoartrose. Hvile- og funktionsrelaterede smerter ses ved inflammatoriske ledsygdomme Natlige smerter forekommer ved RA, spondylitis ankylopoietica og osteoartrose Ekstraartikulære manifestationer: Træthed Vægttab Feber Ømhed Smerter Hævelse af seneskeder og bursae Myalgier Hud (vasculitis, psoriasis, blødninger) Slimhinder (ulcera) Øjne (conjunctivitis, episcleritis, scleritis, uveitis, retinainfarkt) Hjerte (pericarditis, myocarditis, endocarditis) Lunger (noduli rheumatici, alveolitis, fibrose) Pleura (ekssudat, noduli rheumatici) Perifere nervesystem (sensorisk/motorisk polyneuropati, mononeuritis multiplex) Central nervesystem (fokale og diffuse læsioner) Nyrer (glomerulonephritis, infarkter) Mavetarmkanalen (infarkter i lever, milt og tarm) Karbane (sekundær vasculitis, Raynaud-fænomener) Medicin Sociale forhold Objektiv undersøgelse Bedømmelse af ledømhed, hævelse og funktion Undersøgelse af de enkelte led og ledomgivelser Fingrenes distale interfalangealled (DIP) fleksion 0-80 Proximale interfalangealled (PIP) fleksion 0-90 Metakarpofalangealled (MCP) fleksion 0-90 Carpometacarpalled (CMC) fleksion 0-45, abduktion 0-40, adduktion 0-20 og opposition 0-45 Håndled bevægelse dorsalt/volart 60/80, ulnar og radial fleksion 35/25. 5

6 Albueleddet fleksion 0-150, ekstension 0-max 10, supination/pronation 0-70 Skulderleddet bevægeligheden i skulderen bestemmes af 3 led: - Sternoklaviculærleddet, der især betinger klaviklens bevægelighed - Akromioklaviculærleddet, der betinger scapulas rotation på thorax - Glenohumeralledet, hvori humerus bevæger sig i forhold til scapula. Fleksion/ekstension 180/45, abduktion 180, indad- og udadrotation 70 Hofteled fleksion 0-120, ekstension 0-20, abduktion 0-50, adduktion 0-30, indad- og udadrotation 45 Sacroiliacaled Knæled fleksion Ankelled dorsalfleksion 20, plantarfleksion 45, inversion/eversion 30/20 Metatarsofalangealled (MTP) 1. MTP fleksion 0-35, ekstension Øvrige MTP-led fleksion 0-35 Rygundersøgelse Parakliniske undersøgelser Klinisk-biokemiske analyser, antistofmålinger og bakteriologiske undersøgelser Billeddiagnostiske undersøgelser Arthroskopi Vævsundersøgelser Neurofysiologisk undersøgelse Andre f.eks. lungefunktionsundersøgelse og endoskopier Immunologiske undersøgelser Reumafaktorer autoantistoffer i serum rettet mod Fc-delen af IgG. Polyklonale og kan tilhøre alle immunglobulinklasser. Størst praktisk anvendelse har IgM-reumafaktor, der indgår i klassifikationskriterierne for RA. Anti-CCP rettet mod citrullinerede cykliske peptider. Påvises tidligt i sygdomsforløbet ved RA. Mere sensitiv og specifik end reumafaktoren Antinukleære antistoffer (ANA) rettet mod cellekernebestanddele, hyppigt fund ved systemiske bindevævssygdomme, ellers påvises ved inflammatoriske sygdomme, infektioner og maligne lidelser. Tilhører overvejende IgG-1 og IgG-3. De fleste kerneantistoffer er organ- og artspecifikke. Antistoffer mod DNA påvises hos % af patienter med SLE Anti-neutrofilocyt cytoplasma antistof (ANCA) anvendes til diagnostik og monitorering af Wegeners granulomatose. 2 kliniske specificiteter: antistoffer rettet mod proteinase-3m (næsten altid ved Wegeners granulomatose (PR3)); og antistoffer rettet mod myeloperoxidase (ikke altid ved Wegeners granulomatose, men mikroskopisk polyangiitis (MPA)) Fosfolipidantistoffer antistoffer rettet mod fosfolipider, forekommer overalt bl.a. i cellemembraner. Ca. 30 % af SLE-patienter har fosfolipidantistoffer og derfor risiko for tromboemboliske komplikationer og spontane aborter. 6

7 Urinundersøgelse indikation er at diagnosticere nyresygdom som led i de systemiske bindevævssygdomme (SLE, småkars vasculitis), kontrol under behandling med nefrotoksiske farmaka (guld, penicillamin) og udredning af komplicerede infektion. Ledvæskeundersøgelse indikation ved mistanke om infektion, krystalarthritis og intraartikulær blødning: Mikrobiologisk undersøgelse Krystalundersøgelse Leukocyttal Biopsier Synovialisbiopsi ved mistanke om kronisk infektion f.eks. tuberkulose, synoviale tumorer, sarcoidose/amyloidose Hudbiopsi ved hudlæsioner f.eks. vasculitis, aflejringssygdomme (amyloidose), SLE (aflejring af immunglobuliner og komplement i den dermoepidermale overgang) Anterie temporalis biopsi ved mistanke om kæmpecellearteriitis Nyrebiopsi ved mistanke om glomerulonephritis f.eks. SLE og vasculitissyndromer Muskelbiopsi ved mistanke om dermato/polymyositis samt ved vasculitis Tarmbiopsi ved mistanke om Whipples sygdom og inflammatoriske tarmsygdomme, amyloidose og systemisk vasculitis Knoglemarvsbiopsi ved persisterende cytopeni. Ved mistanke om medikamentel-toksisk knoglemarvsdepression ved behandling af reumatiske sygdomme Billeddiagnostiske undersøgelser Røntgenundersøgelse CT-scanning MR-scanning UL-scanning Knoglescintigrafi: - At påvise fokale patologiske forandringer i knogler og/eller led - Viser aktuel knogleomsætning mineralisering af nydannet osteoid væv Dual X-ray absorptiometri (DXA-scanning) Neurofysiologisk undersøgelse Arthroskopi Behandlingsprincipper Der er følgende behandlingsmetoder der er til rådighed: Patientinformation Medikamentel behandling 7

8 Fysioterapi Ergoterapi Kirurgisk behandling Rehabilitering Revalidering Sjældent anvendte behandlinger f.eks. terapeutisk aferese og intravenøst immunoglobulin De medikamenter, der er til rådighed for behandling af led- og bindevævssygdomme, er: Analgetika Paracetamol 3-4 g dgl. Paracetamol er et svagt ikke-opioidt analgetikum, men er ikke effektivt hos alle. Endvidere er paracetamol, i modsætning til de øvrige ikke-opioide analgetika (NSAID), ikke antiinflammatorisk og er derfor ikke effektiv ved smerter relateret til inflammation end NSAID. Ingen bivirkninger. Ved indtagelse over 8 g svær og letalt forløbende leverskade. Kodien (svagtvirkende) bivirkninger: døsighed og obstipation Tramadol (svagtvirkende) en opioidlignende virkning på linie med Dextropropoxifen. Selektivt for μ-receptoren, hvor den er en svag agonist, hvilket formodentlig er årsagen til den mindre euforiske virkning end ved morfin. Den analgetiske virkning beror hovedsagelig på dannelsen af en aktiv metabolit (200 x moderstoffets affinitet) (omdannes af CYP450 systemet; 10 % af befolkningen er langsomme omdannere og har derfor mindre effekt af behandlingen). Virker også sekundær analgetika ved at inhibere serotonin og noradrenalin transporteren). Normaldosis er mg x 3-4 dgl. Bivirkninger: kvalme, træthed og svimmelhed I sjældne tilfælde Dextropropoxifen (svagtvirkende). Også analgetisk effekt ved muskuloskeletale smerter, der ikke eller kun i ringe omfang betinget af inflammation. Dosis < 400 mg. Morfin tbl. 30 mg x 2 dgl. (hos ældre dosis). Kan anvendes som p.n. ved gennembrudssmerter. Fentanylplaster Tricykliske antidepressiva ved kroniske smerter eller neurogene smerter: Tbl. Amitriptylin er mg nocte eller tbl. Imipramin 25 mg x 3/døgn. Neurogene smerter dæmpes bedst med de membranstabiliserende stoffer tbl. Carbamazepin mg/døgn stigende til mg/døgn eller tbl. Oxycarbamazepin 300 mg/døgn stigende til mg/døgn. Alternativ tbl. Gabapentin dosis 400 mg/døgn stigende til 1200 mg/døgn eller Pregabalin mg x 3/døgn Non-steroide antiinflammatoriske farmaka (NSAID) symptomlindrende ved akut eller kronisk inflammation, men ikke fjerner betændelsesårsag. Kemisk forskellige farmaka: De klassiske NSAID (acetylsalicylsyre, ibuprofen etc.) virker antiinflammatorisk, analgetisk, antipyretisk og tromboseforebyggende, hvilket alt sammen tilskrives hæmmet syntese af prostaglandiner (PG) ved hæmning af enzymet cyklooxygenase (COX). Herved hindres den facilitering af transmissionen af nociceptive impulser, som PG forårsager på både spinalt og supraspinalt niveau, og i perifere væv forhindres PG-sensibilisering af nociceptorer. Den inflammatoriske effekt, igen pga. COX-hæmning, bidrager til nociceptoraktivitet og hermed smertelindring. COX forekommer i 2 varianter: 8

9 Cyklooxygenase-1 (COX-1) regulerer den basale prostaglandinproduktion Cyklooxygenase-2 (COX-2) induceres af bl.a. cytokiner til dannelse af proinflammatoriske prostaglandiner. Forbundet med en risiko for gastropati men forbundet med kardiovaskulær mortalitet derfor mindre forbrug De klassiske NSAID hæmmer begge COX, mens de nye (Rofecoxib (trukket tilbage) og Celecoxib) er mere eller mindre selektive COX-2 hæmmere. Selektive COX-2 hæmmere har ikke større antiinflammatorisk effektivitet, men påvirker ikke direkte trombocytfunktionen og syntese af protektive PG i ventriklen. Bivirkninger: 1/3 af patienter i fast klassiske NSAID-behandling får smerter i epigastriet og udvikler symptomer eller endoskopiske fund på NSAID-gastropati (ventrikel, duodenum og tyndtarm). Læsioner omfatter erosioner og ulcera, der kan medføre blødning og undertiden perforation. Det patologiske grundlag er hæmning af COX-1, der regulerer dannelsen af gastroprotektive PG. Potente COX-1-hæmmere = Acetylsalicylsyre og Fenylbutazon Risikogrupper for udvikling af NSAID-gastropati er: Ældre personer > 65 år Tidligere ulcus-sygdom Magnylbehandling AK-behandling Samtidig glukokortikoidbehandling i store doser Alkohol- og tobaksforbrug Problemet kan reduceres ved at eliminere risikofaktorer og anvende præparaterne i lavest mulig dosering og i kortest mulig tid. Protonpumpehæmmer eller Misoprostol (prostaglandin-analog) kan anvendes forebyggende. Hæmmet tromboxansyntese i trombocytter medfører blødningstid, en langvarig effekt af ASA pga. irreversibel COX-1 hæmning. Intolerance med symptomer som urtikaria eller astma skyldes, at COX-hæmning medfører syntese af leukotriener. Ved påvisning af Helicobacter pylori suppleres med eradikationsbehandling. Der ses nyrefunktion, ødemer og elektrolytforstyrrelser pga. den COX-1-hæmmende effekt af NSAID. Risikoen er størst ved nyresygdom og samtidig indgift af ACE-hæmmere. Det kan udløse akut nyresvigt. Der er let risiko for kardial inkompensation hos patienter med hjertesygdom pga. vand- og natriumretention. De vigtigste interaktioner ved NSAID-behandling er samtidig behandling med peroral AKbehandling (blødningsrisiko), p.o. antidiabetika (hypoglykæmi) og lithium (lithiumforgiftning). Langsomt virkende antireumatiska (Slow Acting Anti-reumatic Drugs (SAARD) eller Disease Modifying Anti-rheumatic Drugs (DMARD) angriber nøgleprocesser i den kroniske inflammation, hvorved efter uger eller måneder opnås klinisk og biokemisk respons hos %. Ej muligt på forhånd at afgøre, hvilke patienter har gavn af hvilken behandling: 9

10 Malariamidler Klorokin/Hydroxyklorokin anvendes ved RA og juvenil RA. Særligt velegnet ved SLE til behandling af led-, hud- og slimhindeproblemer og recidivprofylakse i inaktive faser af sygdommen. Dosis mg/døgn. Mindre toksiske af alle DMARD midler. Bivirkninger: retinopati (sjældent), akkomodationsbesvær, korneale aflejringer, kvalme, madlede, diare, hududslæt og hyperpigmentering på lysudsatte områder. Ej anvendes til gravide i reumatologisk regi og kontraindiceret ved psoriasis, der kan forværres. Sulfasalazin behandling af aktiv RA, kronisk RA, ankyloserende spondylitis med perifer ledinvolvering og måske ved psoriatisk artropati. Kan anvendes ved graviditet. Administreres som enterotabletter. Forbundet med færre gastrointestinale bivirkninger. Initialt 0,5-1 g/døgn stigende med 0,5 g ugentligt til vedligeholdelsesdosis 1 g x 2-3/døgn. De hyppigste bivirkninger: anoreksi og kvalme, gulfarvning af urin, reversible oligospermi, hududslæt, folatmangel (hyppigt) og granulocytopeni/agranulocytose (sjælden). Leverpåvirkning/ hepatitis og fibroserende alveolitis (sjældent forekommende) Natriumaurotiomalat behandling af RA og arthritis psoriatica. Stoffet administreres i.m. initialdosis 10 mg, efter en uge 20 mg og derpå 50 mg x 1/uge indtil en kumuleret dosis på omkring 1000 mg. Elimination overvejende renal Bivirkninger: hududslæt, sjældne tilfælde svær, eksfoliativ dermatitis, metalsmag og aftøs stomatitis. Knoglemarvsdepression ses såvel under behandling og op til 1 år efter behandlingens ophør. Nefrotisk syndrom og nyreinsufficiens sjældent. Sjældne bivirkninger enterocolitis og polyneuropati. Auranofin indeholder ca. 30 % kompleksbundet guld. Døgndosis er 6 mg. Bivirkninger: diare kan ende med seponering D-penicillamin ved aktiv RA, ved sklerodermi. Initialdosis mg/døgn stigende med 3-4 ugers interval til mg/døgn. Ved utilstrækkeligt effekt dosis øges til max 1000 mg/døgn. Ej bruges til gravide. Bivirkninger: dyspepsi og smagsforstyrrelser (forsvinder ved fortsat behandling), trombocytopeni (hyppigst bivirkning), let proteinuri og autoimmune syndromer f.eks. lupuslignende sygdom, myasthenia gravis, Goodpastures syndrom (sjældne bivirkninger) Methotrexat ved aktiv RA og arthritis psoriatica Startdosis 7,5 mg/døgn. Hos de fleste effekt på doser mellem 7,5 mg og 20 mg/ugentligt. Bivirkninger: anoreksi, kvalme, opkastninger og diare (ofte forbigående evt. dosisreduktion). Tilskud af folinsyre 5 mg/ugentlig eller 1 mg/døgn undtagen på methotrexatdagen Bivirkninger: myelosuppression og leverpåvirkning 10

11 Leflunomid behandling af aktiv RA hos voksne. Initialdosis 100 mg/døgn i 3 dage, hvorefter 20 mg/døgn. Antiinflammatorisk og erosionshæmmende effekt på linie med Methotrexat og Salazopyrin. Bivirkninger: hypertension, gastrointestinale symptomer, et mindre uforklaret vægttab, hududslæt, stomatitis og let leukopeni. Graviditet og amning er kontraindiceret. Azathioprin ved aktiv RA, SLE og vasculitissyndromer. Hæmmer DNA-syntesen, hvilket er baggrunden for den cytostatiske effekt. Bivirkninger: knoglemarvsdepression i form af neutropeni. Behandlingen reduceres til ca. 25 % ved samtidig behandling med allopurinol, der hæmmer omsætningen af azathioprin og 6-mercaptopurin. Cyklofosfamid behandling af nekrotiserende vasculitissyndromer og SLE med involvering af nyrer og CNS. Stoffet er cytostatisk og rammer især prolifererende celler men også hvilende celler. Den cytostatiske effekt beror på indbygning af alkylradikaler i DNA og RNA. Cyklosporin ved aktiv RA, i kombination med MTX og hydroxyklorokin samt ved vanskeligt behandlelig dermatomyositis/polymyositis. Virker immunmodulerende især via T-cellepåvirkning. Kun beskeden knoglemarvstoksisk effekt. Initialdosis 2,5-3,5 mg/kg/døgn fordelt på 2 doser, evt. stigende til max. 5 mg/kg/døgn. Glukokortikoider en hurtigt nedsættende og bredt virkende antiinflammatorisk effekt. Både suppression af inflammationsmediatorer (proinflammatoriske og COX-2-afhængige prostaglandiner) og cellulære effekter (hæmning af makrofager og T-lymfocytter, rekruttering og redistribuering af polymorfkernede granulocytter). Højdosisterapi (Prednisolon 1 mg/kg/døgn) er indiceret ved f.eks. kæmpecellearteriitis med kranielle symptomer, andre vaskulitissygdomme og SLE. Der kan anvendes engangsdoser af Methylprednisolon 0,5-1,0 g iv evt gentaget hver eller hver anden dag op til x 3. Prednisolon i dosering, dvs. 7,5 mg/døgn har både en generel synovitisdæmpende effekt ved RA og en hæmmende effekt på udviklingen af erosioner. Intraartikulær glukokortikoidbehandling anvendes til patienter med synovitis i et eller få led. Dosis afhængig af leddets størrelse. Der bør gå mindst 2 uger før en ny steroidinjektion gentages i samme led. Intraartikulær steroidinjektion er indiceret ved en række forskellige sygdomme: RA, osteoartrose, krystalsynovitis, psoriatisk artropati, reaktive arthritter. Kan injiceres i bursae og seneskeder. Biologiske farmaka omfatter monoklonale antistoffer, receptoranaloger eller receptorantagonister, der interfererer med nøgleprocesser i den immuninflammatoriske reaktion. Størst erfaring med de TNF-hæmmende midler, infliximab, Etanercept og Adalimumab: Infliximab et monoklonalt kimært antistof, hvis Fc-del er human, men de variable regioner er murine. Det bindes specifikt til TNF-α i såvel opløselig som membranbundet form, hvorved TNFα-effekterne hæmmes eller blokeres. 11

12 Etanercept en ren human, opløselig receptor analog, som er et fusionsprotein bestående af den ekstracellulære del af TNF-receptorproteinet og Fc-delen af humant IgG-1. Det hæmmer kompetitivt bindingen af TNF-α til membranreceptorer, hvorved den biologiske effekt nedsættes. Adalimumab et rekombinant humant, monoklonalt antistof, som binder både opløseligt og membranbundet TNF-α. Behandlingen er forbundet med risiko for infektioner, som kan være alvorlige, undertiden med letalt forløb. Før iværksættelse af TNF-hæmmerbehandling screenes alle patienter for latent tuberkulose. Non-farmakologiske behandling: Fysioterapi at mindske og forebygge smerter, samt at bevare eller forbedre funktionen Øvelsesterapi holdningskoordinerende øvelser, kropsbalanceøvelser, gangtræning, konditionstræning, koordinationsøvelser eller instruktion i skånende rygprogram med løfte- og bæreteknik. Manual behandling at lindre smerter og fremme funktionen. Behandlinger kan inddeles i tre grupper: Bløddelsbehandling forskellige former for massage og neuromuskulære teknikker. Kontraindikationer er bagvedliggende infektioner og maligne lidelser. Mobilisering rytmiske, statiske eller momentvise procedurer inden for og ud over grænsen for et leds bevægelighed. Manipulation rytmiske, statiske eller momentvise procedurer inden for og ud over grænsen for et leds bevægelighed. Adjuverende behandling varme og kolde pakninger anvendes undertiden som forbehandling til øvelsesterapi. Lokal afkøling til behandling af akutte skader i bevægeapparatet sammen med hvile, immobilisering og elevation (Rest, Immobilisation, Cold, Elevation, RICE-princippet). Lokal kredsløbinsufficiens og sensibilitet kontraindicerer varmeterapi. Kuldebehandling (ispakning) må ikke anvendes ved vasospastiske tilstande og svær aterosklerose. Transkutan nervestimulation (TENS) smertelindrende, til behandling af knogle- eller fantomsmerter. Behandlingen bygger på, at aktivitet i smerteførende nervetråde kan hæmmes ved stimulation af aktiviteten i ikke-smerteførende afferente nervetråde (gatekontrol smerteteorierne). Ergoterapi at fremme og bevare patienternes muligheder for at kunne gennemføre funktioner trods funktionstab og aktivitetsbegrænsninger. Omfatter især information, individuelt tilpasset funktions- og færdighedstræning samt vurdering af behov for hjælpemidler og ledbeskyttelse. Degenerative Lidelser i Perifere Led Osteoartrose (slidgigt, artrose) En mest almindelige ledsygdom i verden, som rammer hovedparten af befolkningen > 65 år og forekomsten stiger med alderen. Artrose er en (ofte) ikke-inflammatorisk lidelse i synoviale led karakteriseret ved progredierende irreversibel degeneration af ledbrusk som initierer sekundære knogle- og synovialforandringer. 12

13 Radiologisk kendetegnes osteoartrose ved: Ledspalteforsnævring Sklerosering af subkondralt knoglevæv Knoglenyddannelse i ledrandene (osteofytter) Cystedannelse i lednært i knoglevæv. Risikofaktorer er: Stigende alder kvinder efter menopausen udviser en udtalt stigning i udvikling af artrose (menopausal hormonsubstitutionsterapi kan hæmme udvikling af knæartrose). Genetisk disposition 1. gradsslægtninge til patienter med hånd og knæartrose har 2-3 x risiko for at få denne artroseform. Adipositas risiko for udvikling af knæartrose. En direkte lineær relation mellem BMI og risiko for knæartrose Tidligere ledskader større traumer (frakturer i forskellige led, korsbånd- og menisk læsioner) og akkumulerede småtraumer kan fremkalde artrose Varig fejlbelastning af led f.eks. erhvervsmæssige belastning, f.eks. repetitiv aktivitet øger risikoen Metaboliske sygdomme hæmokromatose, Wilsons sygdom, kondrokalcinose, akromegali og diabetes mellitus Ledinflammation f.eks. bakteriel arthrit og RA Patogenesen er produktion af proteolytiske enzymer og proinflammatoriske cytokiner, der bidrager til bruskdegeneration og synovit i varierende grader. Den normale homogene overflade af ledbrusk fragmenteres og der dannes kløfter og ulcerationer og knoglen blottes. Kondrocytter syntetiserer og secernerer matrixdegraderende enzymer (under indflydelse af IL-1 og TNF-α), der degraderer komponenter af den ekstracellulære matrix. Mikroskopi: tab af kondrocytter og intercellulærsubstans, gør brusken mindre modstandsdygtig for tryk. Makroskopisk: mat hyaline brusk pga. fibrillation, og revner i brusken. I forbindelse med biomekaniske fejlbelastninger kan dele af brusken i et område nedslides. Herved kommer tæthed af den underliggende knogle, trykket i knoglen stiger og lokal nekrose kan give cystedannelse. Senere i forløbet kommer randudbygning, osteofytose, langs leddets kant. Symptomer: Ledsmerter først smerter efter større anstrengelse. Senere belastningstriaden med igangsætningssmerter, som lindres ved let aktivitet, men forværres ved yderligere belastning. Ved fremskreden artrose hvilesmerter og natlige smerter. Ledstivhed morgenstivhed Bevægeindskrænkning initial bevægelighed hæmmet af smerter, men efterhånden faktorer som skrumpning af ledkapsel og periartikulært væv (muskler, sener) samt osteofytose medfører yderligere bevægeindskrænkning. Skuren bevægelse i leddet i senere stadier giver følelig og hørlig skuren 13

14 Hævelse osteofytose kan i sig selv give en hård omfangsforøgelse af perifere led, men i perioder kan der komme vekslende grader af inflammation med periartikulært ødem og ansamling i leddene Fejlstilling forårsaget af skævt slid på brusken Funktionstab de ovenstående faktorer kan medføre funktion af leddet Muskelatrofi ved længerevarende funktion Kliniske fund: Ømhed Ledhævelse Instabilitet Muskelatrofi Funktionstab Fejlstilling Differentialdiagnoser: Inflammatoriske ledsygdomme f.eks. monoartritis, reumatoid artritis, polymyalgia rheumatica Behandling: Patientinformation Livsstilsændringer f.eks. vægttab Træning cykling, træning i vand (gerne i varmtvandsbassiner med dynamisk styrke- og udholdenhedstræning) Medikamental: Simple analgetika (paracetamol og NSAID) Morfika ved udtalte ledsmerter (hvile- og natsmerter) Ved inflammation NSAID Hos patienter med risiko for gastrointestinale komplikationer bør traditionelle NSAID kombineres med protonpumpehæmmer evt. et COX-2 selektivt præparat. Ved synovit med ansamling har intraartikulær injektion af glukokortikoid en god effekt. Kirurgi: Ved vedvarende stærke smerter henvises til kirurgisk vurdering Ved osteotomi gennemskæres knoglen, så belastninger overføres til sundere ledområder Ved inforatio foretages udboring af smertende knoglecyster Stivgørende artrodese har god smertelindrende effekt og anvendes primært ved artrose i 1. fingers rodled Ved alloplastik indsættes kunstige ledkomponenter knæprotese, hofteprotese 14

15 Nekroser i led Necrosis capitis femoris/humeris (caputnekrose) Nekroser i knogler ses oftest i caput femoris og til dels i caput humeri. Tilstanden er ofte en komplikation til frakturer eller medicinske lidelser, der kompromitterer blodforsyningen til området. Hyppige årsager er alkoholmisbrug, højdosis prednisolonbehandling og lidelser, som hæmmer mikrocirkulation. Symptomerne er smerter. Diagnosen stilles ved røntgenundersøgelse, MR-scanning eller knoglescintigrafi. Osteochondritis dissecans Lokal nekrose i et område af ledfladen, som resulterer i løsning af et subkondralt knoglefragment. Symptomerne er intermitterende smerter og aflåsning af knæet. Ryglidelser Rygsmerter Ryggenerne i relation til den anatomiske udbredelse: Nakkesmerter med eller uden udstråling til hoved/skuldre/overekstremitet. Bryst-rygsmerter med eller uden udstråling til ribben/brystkasse Lænde-rygsmerter i området mellem det nederste ribben og den nedre del af sædet med eller uden udstråling til underekstremiteterne Problemet klassificeres tidsmæssigt som: Akut (< 6 uger) Subakut (< 12 uger) Kronisk (> 12 uger) Recidiverende Risikofaktorer: Anatomiske forhold f.eks. billeddiagnostiske forandringer Degenerative forandringer Arbejdsrelaterede faktorer tungt fysisk arbejde, løft/bøjninger/vridninger, vibrationer, mangel på erhvervsmæssige fleksible ordninger (deltid, skånejob etc.), mentalt stress, lav jobtilfredshed. Livsstilfaktorer fysisk inaktivitet, rygning og overvægt, tidligere rygproblemer og co-morbiditet 15

16 Behandlingen består af: Information om mulige sygdomsmekanismer, diagnostiske muligheder, information om smerternes typisk godartede natur og om den valgte behandlingsstrategi Aktiv behandling: Farmakologisk smertebehandling: paracetamol, NSAID, svagtvirkende opioid f.eks. tramadol eller kodien. Øvelsesterapi Rygkurser High velocity teknikken (som kiropraktorene benytter) Bløddelsbehandling (inkluderer is eller varme), kan have smertelindrende effekt, massage, laser, ultralyd transkutan nervestimulation (TNS), akupunktur, zoneterapi. Sengeleje ved voldsomme rygsmerter Operation f.eks. diskusprolapskirurgi. Ved cauda equina syndrom og svær ekstremitetsparese er der akut operationsindikation. Degenerative rygsygdomme De degenerative sygdomme i columna omfatter degeneration af disci, omkringliggende subkondral knogle og apofysære led i columna. Degeneratio disci intervertebralis degeneration af det fibrokartilagenøse led mellem hvirvelcorpora (discus intervertebralis) Prolapsus disci intervertebralis bristning af annulus fibrosus med prolabering af nucleus pulposus bagud ind i spinalkanalen Osteofytter knoglekondensering og vandretforløbende knogleudvækster fra corporas kanter Spondylartrose degenerative forandringer i de ægte led mellem corpora også kaldet bueled eller apofyseled Nucleus pulposus er blød og elastisk omgivet af annulus fibrosus med mange koncentriske lag af kollagenfibre med forskellige fiberretning, der kan tillade store trykbelastninger af diskus. Med stigende alder ændres kollagenets struktur, og vandindholdet aftager i nucleus pulposus med højdereduktion, fissurer og ruptur i annulus fibrosus til følge. Der findes ingen nociceptorer i de inderste lag af annulus, hvorfor smerterne først kommer når fissurerne når til periferien. Lækage fra nucleus puposus fremkalder inflammation omkring nerveroden. Der opstår instabilitet mellem hvirvelcorpora med belastning af facetled og subkondral knogle, som har betydning for udviklingen af osteoartrose i facetleddene og osteofytter ved hvirvellegemernes anterolaterale kanter. Cervikal degenerativ lidelse Degenerative forandringer i columna cervicalis, både hvirvelcorpora og discus intervertebralis. De opstår oftest i års alderen. Degenerativt betinget afsmalning af discus medfører belastning på bueleddene, som bliver sæde for degenerative forandringer med osteofytose. Forandringerne ses hyppigst i området C

17 Symptomer: Smerter i nakken borende, murrende og kronisk intermitterende med forværring ved statisk arbejde Afledte gener i form af hovedpine og smerter i skulderåget Bevægeindskrænkning og bløddelsømhed svarende til muskelinsertioner i nakke og skulderåg Gradvis hage-bryst-afstanden ved fleksion og ekstension nedsættes Lokal ømhed af muskulatur og stivhed af nakken Triggerpunkter i muskulaturen med smerteudstråling De degenerative diskusforandringer kan medføre snævre pladsforhold intraspinalt og dermed trykpåvirkning af de cervikale nerverødder svarende til symptomer på diskusprolaps. Hos ældre kan osteofytterne komprimere a. vertebralis, som kan medføre svimmelhed ved ekstension og rotation af columna cervikalis. Behandlingen består i: Smertebehandling med svage analgetika Bevægelighedstræning Muskel/sene-udspænding Holdningskorrektion Fysioterapi med lokal bløddelsbehandling evt. varmebehandling Thoracalis degenerativ lidelse Degenerative forandringer forekommer hyppigt men ofte giver ingen symptomer pga. den ringe bevægelighed i den del af columna. Prolaps er yderst sjældent symptomsgivende og skyldes oftest et indirekte traume f.eks. fald på sæderegionen. Lumbal degenerativ lidelse Lændesmerter (lumbago) forårsaget af degenerative forandringer i discus og de dermed forbundne ændringer i bløddele i lænden. Som i columna cervicalis findes degenerative forandringer i både discus intervertebralis og hvirvelcorpura. Lidelsen er hyppigt forekommende i befolkningen fra 20 til 60 års alderen. Vigtige risikofaktorer: Tidligere længere perioder med lænderygssmerter Mange tunge løft dgl. igennem mange år byrdens vægt, akavethed ved løft og hyppighed Plejearbejde med mange dgl. løft og forflytninger af plejekrævende voksne eller større børn Kørsel flere timer dgl. specielt af kraftigt vibrerende køretøjer i en længere årrække Lav social gruppe Rygning Mulige risikofaktorer: Adipositas Arvelig disposition 17

18 Ved udvikling af en diskusprolaps med rodkompression til følge har patienter radikulære smerter, vekslende grader af sensibilitetsforstyrrelser og kraftnedsættelse svarende til afficerede rod. Radikulære smerter ved prolaps fra 4. og 5. discus kaldes ischias. Den degenerativ betingede afsmalning af discus medfører belastning på bueled med osteofytose til følge. Der kommer funktionsforstyrrelser i muskulatur og sener, der forklarer de ledsagende bløddelsforandringer. Der kan desuden forekomme spinalstenose pga. snævre pladsforhold i spinalkanalen. Afklemning af de sakrale rødder medfører sphincter forstyrrelser med urininkontinens eller retention og funktion af sphincter ani med evt. fæcesinkontinens og slap sphincter ani ved rektaleksploration. Symptomer: Smerter forværres ved fejl/overbelastning, murrende/dumpende med udstråling til glutealregioner og bagside af lår. Forværring ved fysisk aktivitet, ved længerevarende stående eller siddende stilling og med trykeksacerbationer (forværring ved bugpresse, hoste og nys) Følesans eller kraft Stivhedsfornemmelse i lænden indskrænket bevægelighed af rygsøjlen Palpations- og perkussionsømhed med myoser Positiv Lasegues prøve dvs. at straks benløft test (SBT) på rygliggende patient, udløser radikulære smerter, optræder ofte ved lateral prolaps fra 4. og 5. lumbale discus. Ved omvendt positiv Lasegues prøve der er prolaps fra 2. og 3. lumbale discus. Her er radikulære smerter fortil i låret, når der er ekstention i hofteled på den afficerede side med patienten i bugleje. De radiologiske fund: Afsmalning af et eller flere intervertebralrum Sklerosering af subkondral knogle Randosteofytter. Behandlingen: Træning (almen motion og rygstyrkende øvelser) Smertebehandling svage analgetika, ved akut opblussen NSAID. Muskelrelaksantia og morfika er sjældent indicerede Adfærd tilpasset sygdommen Operation f.eks. ved spinalstenose med svære smerter eller væsentlige neurologiske udfald operativ aflastning med laminektomi Morbus Scheuermann Rygsygdom med segmentært kyfosering pga. kileform af 3 på hinanden følgende hvirvler. Sygdommen udvikles i puberteten og ca. 4-5 % af den voksne befolkning har Scheuermann-forandringer. Under puberteten udvikles en defekt ossifikation af vertebrae med lokal aseptisk osteonekrose, hvilket fører til svækkelse af endepladerne og svigtende indheling af randlister. Lidelsen kan sidde overalt i columna, men 18

19 er hyppigst fra Th 6 og L 1. Den opheler gradvist i års alderen med flere fortil tilspidsede kileformede vertebrae, hvorved der opstår hyperkyfose thorakalt og udrettet lordose lumbalt. Symptomerne er muskelspændinger og smerter i ryggen over og under det stive afficerede område, desuden udtalt gener fra naboområder ved fejlstilling og belastning. Højtsiddende Scheuermann-kyfose i thorakaldelen er oftest smertefri, mens lavtsiddende i lumbaldel kan medføre rygbesvær og risiko for kroniske rygsmerter. Erhvervsvejledning bør gives tidligt, så patienterne undgår større vægtbelastninger. Udviklingsdefekter og abnorme bevægemønstre i columna Arkolyse et brud i arcus vertebrae pga. en medfødt anomali, tidlig udviklingsdefekt eller degenerative forandringer i hvirvellegemerne. Gentagne belastninger af columna lumbalis under hyperekstension, f.eks. højdespring og vægtløftning øger risikoen for arkolyse. Den accepteres ikke som enkeltstående årsag til lændesmerter. Spondylolisterase fremadglidning af vertebrae i forhold til hvirvel nedenfor, både med eller uden arkolyse. Uden arkolyse er årsagen diskusdegeneration og benævnes pseudospondylolistese. Lokalisation ofte lændehvirvel. Retrolistese bagudglidning af vertebra forekommer også. Der er smerter ved ekstenderende bevægelser i lænden og undertiden lumbal rodkompression med radikulære smerter. Her er behandlingen laminektomi og spondylodese. Sacralisatio 5. lumbalhvirvel er sammenvokset med os sacrum Lumbalisatio 1. sakral segment udformet som lændehvirvel, så der er 6 frie hvirvler i lumbaldelen Inflammatoriske ryglidelser Anamnesen er præget af smerter og stivhed efter inaktivitet og lindring i forbindelse med funktion. Den forekommer hyppigst hos unge mennesker. Nogle har også symptomer fra organer (øjne: iridocyklitis; thorax: costo-sternal og costovertebral arthritis; perifere led: arthritis oftest i store led) Muskel- og senelidelser Myoser udløses af fejl- eller overbelastning af muskler. Det drejer sig om lokaliseret smerte, evt. med udstrålende smerter og paræstesier som forværres ved brug af musklen. Behandles med udspænding, massage og lokal analgetika. Tendinit inflammatorisk reaktion omkring sener efter fejlbelastning. Der er kraftig ømhed lokalt med smerter ved belastning af den berørte muskelgruppe. Stivhed af sene og tilhørende muskel kan være udtalt før igangsætning, men der kan være en vis lindring ved lettere bevægelse af området. 19

20 Behandlingen består af aflastning og smertestillende. Ved udtalt lokal inflammation kan behandling med steroidinjektion langs senen komme på tale. Tenosynovit inflammatorisk reaktion i seneskaden omkring en eller flere sener. Forekommer især ved håndledsregionen distalt på overekstremiteter efter belastning af hånd og fingre. Lidelsen er hyppig hos yngre kvinder med skrivearbejde. Der er smerter i hvile, med kraftig forværring ved funktion. Behandlingen er en periode med fuld aflastning f.eks. i skinne, suppleret med NSAID. Ved store gener og/eller manglende behandlingseffekt gives lokal steroidinjektion. Bursit opstår ved lokal belastning. Ses også som led i inflammatorisk lidelse og krystalartropati. Det drejer sig om en aseptisk inflammation i slimsækkens synovialismembran, som resulterer i eksudation i slimsækkens hulrum og efterfølgende udspiling af slimsækken. Bursa er meget øm, varm og hævet med fluktuation. Belastning af området ved tryk eller bevægelse af muskulatur kan være meget pinefuld. Der kan være smerteudstråling, men den lokale smerte er dominerende. Behandlingen består af aflastning evt. NSAID, ispose i 15 min ad gangen. Hvis mere udtalte gener, skal bursa tømmes ved aspiration, og injiceres med en kombination af lokalanæstesi og glukokortikoid. Non-inflammatoriske reumatiske syndromer Fibromyalgi generaliserede muskelsmerter i mindst 3 måneder med mindst 11 af 18 udvalgte tenderpoint uden anden påviselig medicinsk lidelse som årsag. Et tenderpoint er et ømt område i en muskel, hvor et tryk på 4 kg/cm 2 udløser en smerte. Tilstanden ses hyppigt hos kvinder. Patienter har en smertetærskel formentlig pga. ændringer i både centrale og perifere smertemekanismer. Der er udtalt ømhed af muskulaturen overalt, og fysisk aktivitet forværrer generne, både under og efter. Sammen med muskelsmerterne kan der optræde et eller flere af en række symptomer som morgenstivhed i bevægeapparatet, hovedpine, træthed, dårlig søvn, uro i muskulaturen, uregelmæssig afføring, kuldeoverfølsomhed og tørhed i øjne og mund. Analgetika eller NSAID har kun begrænset effekt. Tricykliske antidepressiva i dosering anvendes til natten, evt. suppleret med sovemedicin for at forbedre søvnen og dermed den fysiske restitution. Hypermobilitetssyndrom ledbevægelighed med artralgier. Der er en familiær ophobning, uden at der er påvist specifikke arvelige faktorer. Den ledbevægelighed med følgende instabilitet og mindsket proprioception medfører ledbelastning i yderstillinger og tendens til fejl- og overbelastninger af enhver art. Der er tendens til distorsioner og luksationer. Flere kriterier for hypermobilitet er forslået, men ved bilateral tilstedeværelse af 3 af 5 nedenstående kriterier, opfattes patienten som hypermobil: Med strakte knæ kan håndfladerne lægges fladt på gulvet ved foroverbøjning 5. finger kan passivt dorsalflekteres til 90 eller mere Tommelfingeren kan passivt føres ind til underarmens volarside Hyperekstension af albueled > 10 20

Reumatologiske tilstande i og omkring bækkenet kliniske overvejelser, diagnostik og behandling. Berit Schiøttz-Christensen

Reumatologiske tilstande i og omkring bækkenet kliniske overvejelser, diagnostik og behandling. Berit Schiøttz-Christensen Reumatologiske tilstande i og omkring bækkenet kliniske overvejelser, diagnostik og behandling Berit Schiøttz-Christensen Spondylartritis Spondyloarthropathy or Spondyloarthritis Rygsmerter hvor mange?

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?

Læs mere

Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser

Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser Zell eleven 2015 Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser Uffe Jørgensen. Professor, overlæge, dr.med. Ortopædkirurgisk afd. O Odense Universitetshospital Syddansk Universitet uj@quattroclinic.dk

Læs mere

Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 30. januar 2014 1. Reumatoid artrit 1.1 Journal: Udredning Gennemgang af et antal journaler viste, at nydiagnosticerede

Læs mere

Radiologisk Afdeling NBG Anna Zejden

Radiologisk Afdeling NBG Anna Zejden REUMATOID ARTRIT I DE PERIFERE LED RADIOLOGISKE ASPEKTER A-kursus 11. september 2014 Radiologisk Afdeling NBG Anna Zejden DEFINITION AF RA Hyppigst forekommende inflammatorisk ledsygdom Kronisk polyartikulær,

Læs mere

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt Opgave Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi Københavns Massageuddannelse Hvilke af truncus muskler bliver brugt ved. 1. Roning 2. Når man trækker sig op i et reb 3. Når man skal løfte en baby fra

Læs mere

De varme led A s t a L i n a u skas O ve r l æ ge Afsnit for Gigt- og Rygsygdomme Regionshospitalet Nordjylland, Hjørring. Nordjysk Praksisdag 2016

De varme led A s t a L i n a u skas O ve r l æ ge Afsnit for Gigt- og Rygsygdomme Regionshospitalet Nordjylland, Hjørring. Nordjysk Praksisdag 2016 De varme led A s t a L i n a u skas O ve r l æ ge Afsnit for Gigt- og Rygsygdomme Regionshospitalet Nordjylland, Hjørring Nordjysk Praksisdag 2016 Ledsmerter eller/og muskelsmerter/knoglesmerter? - ledsygdom,

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Lægen kalder sygdommen

Læs mere

Gigtmedicin. lindre og behandle gigt. Der findes mange former for. Denne brochure handler om medicin, som kan bruges til

Gigtmedicin. lindre og behandle gigt. Der findes mange former for. Denne brochure handler om medicin, som kan bruges til Gigtmedicin Denne brochure handler om medicin, som kan bruges til lindre og behandle gigt. Der findes mange former for gigt. Her omtales medicin til slidgigt og leddegigt. SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste

Læs mere

Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev

Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev SLE 1.500-2.000 har sygdommen i Danmark 10 x hyppigere hos kvinder end hos mænd Debuterer ofte i 20-30 års alderen Forløb Meget forskelligt

Læs mere

SPONDYLITIS. Ebbe Stender Hansen. Rygkirurgisk symposium 21/3 2011

SPONDYLITIS. Ebbe Stender Hansen. Rygkirurgisk symposium 21/3 2011 SPONDYLITIS Ebbe Stender Hansen Rygkirurgisk symposium 21/3 2011 Spondylitis infektion i Vertebrae Disci Paravertebralt Epiduralt M. psoas Patogenese 1 - bakteriæmi Sår, abcesser UVI Øvre luftveje Stiknarkomani

Læs mere

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler) Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?

Læs mere

Klinik: smerter over laterale humerusepikondyl som provokeres ved palpation og/eller dorsalflexion af håndleddet mod modstand.

Klinik: smerter over laterale humerusepikondyl som provokeres ved palpation og/eller dorsalflexion af håndleddet mod modstand. ALBUE-HÅND Lateral humerusepikondylit tendinit lokaliseret til håndledsextensorernes udspring på laterale humerusepikondyl, særligt m. extensor carpi radialis brevis. Bliver også kaldt tennis albue, selvom

Læs mere

Slidgigt GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

Slidgigt GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt Slidgigt Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære.

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære. FAGBESKRIVELSE SOMATISK SYGDOMSLÆRE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 832 af 13/08/2008. Der opnås størst sammenhæng

Læs mere

Region Hovedstaden September 2014

Region Hovedstaden September 2014 Region Hovedstaden September 2014 Varighed /tidligere episoder Bensmerter Smerteintensitet Røde flag Tidligere eller aktuel cancer Uforklaret vægttab Ingen ændring gn. 1 måned eller mere Traume Konstante

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Artiklen stammer fra "Dit Lægemagasin", nr. 4, 2002, side 6-9 med enkelte rettelser april 2009.

Artiklen stammer fra Dit Lægemagasin, nr. 4, 2002, side 6-9 med enkelte rettelser april 2009. Page 1 of 5 Gigt Af overlæge dr.med., Troels Mørk Hansen Artiklen stammer fra "Dit Lægemagasin", nr. 4, 2002, side 6-9 med enkelte rettelser april 2009. Der er mere end 200 forskellige gigtsygdomme. Mindst

Læs mere

17-08-2014. Smerte definition, I. Smerte definition, II. McCaffery, sygeplejerske. Gruppe N & M Smertestillende

17-08-2014. Smerte definition, I. Smerte definition, II. McCaffery, sygeplejerske. Gruppe N & M Smertestillende Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe N & M Smertestillende

Læs mere

Dagsorden. Sygdomslære 7/8/14. Discusprolaps. Lænde- eller nakkehold. OBS på ryggen. Københavns Massageuddannelse

Dagsorden. Sygdomslære 7/8/14. Discusprolaps. Lænde- eller nakkehold. OBS på ryggen. Københavns Massageuddannelse Dagsorden Sygdomslære Københavns Massageuddannelse Discusprolaps Lænde- eller nakkehold Slidgigt / Artrose Leddegigt / reumatoid artrit Hjertekarsygdomme Diabetes Akut sportsskade Myoser og triggerpunkter

Læs mere

Rådgivningssituationer fra den daglige klinik. Cases

Rådgivningssituationer fra den daglige klinik. Cases Rådgivningssituationer fra den daglige klinik Cases Sygehistorie 1 58årig kvinde med reumatoid artrit debuteret da hun var 46 år. Let deformering af grundled på begge hænder og intermitterende hævelse

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Målepunkter vedr. ortopædkirurgi og neurokirurgi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. ortopædkirurgi og neurokirurgi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. ortopædkirurgi og neurokirurgi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Version: 19. september 2014 1. Udredning med henblik på stillingtagen til behandling 1.1 Journal

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

SLE - Systemisk Lupus Erythematosus

SLE - Systemisk Lupus Erythematosus www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro SLE - Systemisk Lupus Erythematosus Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen SLE stilles udfra en kombination af

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

www.pediatric-rheumathology.printo.it

www.pediatric-rheumathology.printo.it www.pediatric-rheumathology.printo.it FAMILIÆR MIDDELHAVSFEBER Hvad er det? Familiær middelhavsfeber (FMF) er en genetisk (arvelig) sygdom, der viser sig ved tilbagevendende anfald af feber, ledsmerter

Læs mere

Rygsygdomme. Discusprolaps. Klaus Søndergaard Reumatologisk afdeling Århus Universitetshospital

Rygsygdomme. Discusprolaps. Klaus Søndergaard Reumatologisk afdeling Århus Universitetshospital Rygsygdomme Discusprolaps Klaus Søndergaard Reumatologisk afdeling Århus Universitetshospital Lænderygsmerter 35% i det sidste år 26% inden for 14 dage 90% spontant svind af symptomer inden for tre måneder

Læs mere

Udredning og klassificering - Praktiske Anbefalinger

Udredning og klassificering - Praktiske Anbefalinger Klinisk retningslinje for udredning og klassificering af personer med nakkesmerter v/per Kjær, ph.d Inge Ris, DipMT, MR, ph.d-stud Heidi Eirikstoft, fys Dip MDT Udredning og klassificering - Praktiske

Læs mere

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit)

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) HÅNDEN Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) Tenosynovit lokaliseret til 1. dorsale kulisse som indeholder abductor pollicis longus og extensor pollicis brevis senerne. Lidelsen er hyppigst

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 1. HVAD ER GIGTFEBER 1.1 Hvad er det? Gigtfeber er en sygdom forårsaget af bakterien Streptokokker

Læs mere

UNDERSØGELSE AF RYGGEN

UNDERSØGELSE AF RYGGEN UNDERSØGELSE AF RYGGEN Smertetyper Belastningsrelaterede rygsmerter Triaden igangsætningsbesvær, lindring, forværring Inflammatoriske rygsmerter Morgenstivhed Vågner pga smerter Lindring ved aktivitet

Læs mere

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet Program Hoften Anatomi og massagecases Københavns Massageuddannelse Knogler Led Muskler Røde flag og kontraindikationer Cases og massagegreb Os coxae Crista iliaca Spina iliaca posterior superior Spina

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

DEGENERATIVE LIDELSER I PERIFERE LED Symptomer. Paraklinisk Fund. Diagnose DEBUT >40 år. START LANGSOMT indsættende SYMPTOMER

DEGENERATIVE LIDELSER I PERIFERE LED Symptomer. Paraklinisk Fund. Diagnose DEBUT >40 år. START LANGSOMT indsættende SYMPTOMER REUMATOLOGI Sygdom OSTEOARTROSE SLIDGIGT, ARTROSE Definition Forekomst MONO/POLYARTIKULÆR SYMMETRISK Ledlidelse med symptomer i form af smerter eller funktionsnedsættelse. Degenerative forandringer af

Læs mere

Cervicale Degenerative tilstande

Cervicale Degenerative tilstande Cervicale Degenerative tilstande Frederik Busch, Speciallæge i Neurokirurgi Overlæge Cervical kirurgisk specialeansvarlig Sector for Spinal Kirurgi & Forskning Sygehus Lillebælt Middelfart Sygehus Østre

Læs mere

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Flere og flere danskere rammes af slidgigt. Forskerne har nu et sikkert bud på, hvad der hjælper, og hvad der ikke gør. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 04. februar

Læs mere

Overbelastning Vævets styrke Belastningen

Overbelastning Vævets styrke Belastningen Overbelastning Vævets styrke Belastningen Idrætsskade Vævets styrke Belastningen Akutte//overbelastningsskader Brukner & Kahn 2013 Vævets styrke Muskel Muskel-sene-overgang Senen Sene-knogle-overgang (entesen)

Læs mere

BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL

BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL 41 ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT I PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL FOR PRODUKTER INDEHOLDENDE CABERGOLIN 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Følgende

Læs mere

Rodpåvirkning Relevant anamnese Den kliniske undersøgelse Bevægepræferencer Henvisning til kirurgisk vurdering (akut)

Rodpåvirkning Relevant anamnese Den kliniske undersøgelse Bevægepræferencer Henvisning til kirurgisk vurdering (akut) KIROPRAKTIK 2014 Rodpåvirkning Relevant anamnese Den kliniske undersøgelse Bevægepræferencer Henvisning til kirurgisk vurdering (akut) RODPÅVIRKNINGER, HVORNÅR SER VI DEM? Stenose på degenerativ basis

Læs mere

LUMBAL DISCUSPROLAPS. Peter Helmig Overlæge Ph.D.

LUMBAL DISCUSPROLAPS. Peter Helmig Overlæge Ph.D. LUMBAL DISCUSPROLAPS Peter Helmig Overlæge Ph.D. Forekomst af rygsmerter Prolaps genese Prolaps genese Objektiv undersøgelse Tensionstegn ( SBT, Laseque) Refleksundersøgelse Rectaleksploration Ryggens

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Meniskoperation Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Menisk Et knæled indeholder 2 menisker - en indre og ydre menisk Ydre Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

Del I Generelle aspekter ved behandling af ortopædkirurgiske patienter... 17

Del I Generelle aspekter ved behandling af ortopædkirurgiske patienter... 17 5 Indhold Forord... 11 Redaktører... 13 Forfattere... 14 Del I Generelle aspekter ved behandling af ortopædkirurgiske patienter... 17 1 Om fagene... 19 Om ortopædkirurgien... 19 Om fysioterapi... 21 Om

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

Blokader. Kiropraktor Stine Clausen Fysioterapeut Lønne Godskesen Professor, overlæge Niels Wedderkopp

Blokader. Kiropraktor Stine Clausen Fysioterapeut Lønne Godskesen Professor, overlæge Niels Wedderkopp Blokader Kiropraktor Stine Clausen Fysioterapeut Lønne Godskesen Professor, overlæge Niels Wedderkopp formål Formålet er at reducere inflammationen i led, slimsække, seneskeder og bløddele. Formålet kan

Læs mere

Rheumafoden. A-kursus i Fod og Ankel Kirurgi 2011 Inge Lunding Kjær

Rheumafoden. A-kursus i Fod og Ankel Kirurgi 2011 Inge Lunding Kjær Rheumafoden RA er en progredierende og led-destruerende lidelse, hvor de involverede led gradvist deformeres og stivner. Smerter, mens det sker og svær stivhed når det er sket. Epidemiologi Epidemiologi

Læs mere

Anvendelse af anti-ccp i praksis Kan anti-ccp erstatte Rheumafaktor? ANA analyse og anvendelse i praksis

Anvendelse af anti-ccp i praksis Kan anti-ccp erstatte Rheumafaktor? ANA analyse og anvendelse i praksis Anvendelse af anti-ccp i praksis Kan anti-ccp erstatte Rheumafaktor? ANA analyse og anvendelse i praksis Trine Korsholm Klinisk Immunologisk Afdeling CEK Aarhus Universitetshospital, Skejby November 2016

Læs mere

REAKTIV ARTRIT. Kristian Stengaard-Pedersen Department of Rheumatology, Aarhus University Hospital

REAKTIV ARTRIT. Kristian Stengaard-Pedersen Department of Rheumatology, Aarhus University Hospital REAKTIV ARTRIT Kristian Stengaard-Pedersen Department of Rheumatology, Aarhus University Hospital HLA-B27-associeret reaktiv arthritis REAKTIV ARTHRITIS Årsag Enteroartritter, uroartritter Klinisk Asymmetrisk

Læs mere

www.pediatric-rheumathology.printo.it

www.pediatric-rheumathology.printo.it www.pediatric-rheumathology.printo.it JUVENILE SPONDYLOARTROPATIER Hvad er det? Juvenile spondyloarthropathier (JS) er en gruppe kroniske sygdomme med gigt (inflammation) i led og senetilhæftningssteder

Læs mere

DEGENERATIVE LIDELSER I PERIFERE LED Patologi. Paraklinisk Patofysiologi. Symptomer. Fund

DEGENERATIVE LIDELSER I PERIFERE LED Patologi. Paraklinisk Patofysiologi. Symptomer. Fund REUMATOLOGISKE SYGDOMME Sygdom Osteoartrose (Slidgigt, artrose) Definition Forekomst MONO/POLYARTIKULÆR SYMMETRISK Ledlidelse med symptomer i form af smerter eller funktionsnedsættelse. Degenerative forandringer

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik

Læs mere

Almindelige gener og sygdomme i kæbeled og tyggemuskler

Almindelige gener og sygdomme i kæbeled og tyggemuskler NR. 18 Almindelige gener og sygdomme i kæbeled og tyggemuskler Hvilke gener og sygdomme i kæbeled og tyggemuskler findes der? Hvordan behandles de? Og hvad kan du selv gøre? Almindelige gener og sygdomme

Læs mere

Reumatoid Artrit Hvad a er e r eu e mat a o t id i ar a trit i (RA)? Prævalens og forekomst

Reumatoid Artrit Hvad a er e r eu e mat a o t id i ar a trit i (RA)? Prævalens og forekomst Reumatoid Artrit Hvad er reumatoid artrit (RA)? Reumatoid artrit (RA) er en kronisk autoimmunologisk sygdom, som er karakteriseret ved inflammation i synovialmembranen (synovium), hvilket fører til leddestruktion,

Læs mere

Springerknæ Informations- og træningsprogram

Springerknæ Informations- og træningsprogram Springerknæ Informations- og træningsprogram Information Springerknæ også kaldet Jumpers Knee er en meget almindelig overbelastningsskade hos idrætsfolk - både motionister og atleter. Tilstanden er karakteriseret

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

INFORMATION OM STIVGØRENDE OPERATION I LÆNDERYGGEN (Spondylodese)

INFORMATION OM STIVGØRENDE OPERATION I LÆNDERYGGEN (Spondylodese) INFORMATION OM STIVGØRENDE OPERATION I LÆNDERYGGEN (Spondylodese) Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM FORANDRINGERNE I LÆNDERYGGEN Degenerative

Læs mere

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til?

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Ole Kudsk Jensen Reumatolog, ph.d. RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte Diagnostisk Center Regionshospitalet Silkeborg Hvad er

Læs mere

Sacroiliacaled RADIOLOGISKE FUND VED AKSIAL ARTRIT. SERONEGATIVE SPONDYLOARTRITTER Radiologiske forandringer

Sacroiliacaled RADIOLOGISKE FUND VED AKSIAL ARTRIT. SERONEGATIVE SPONDYLOARTRITTER Radiologiske forandringer RADIOLOGISKE FUND VED AKSIAL ARTRIT Anne Grethe Jurik, Radiologisk afd. Aarhus Universitetshospital, Århus Sygehus SERONEGATIVE SPONDYLOARTRITTER Radiologiske forandringer Sacroiliitis ses ved de fleste

Læs mere

www.furesoe-reumatologerne.dk

www.furesoe-reumatologerne.dk COLUMNA CERVICALIS Rygsmerter er hyppigt forekommende i den vestlige verden. 19-43% af befolkningen har klager over rygbesvær indenfor 14 dage til 4 mdr. Årsagen er et komplekst samspil af mange faktorer:

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Cytostatika asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Af Asma Bashir, stud med

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation

Meniskoperation Patientinformation Meniskoperation Patientinformation Regionshospitalet Horsens Ortopædkirurgisk afdeling Menisk Ydre Et knæled indeholder 2 menisker- en indre og ydre menisk Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Disposition. Ryg. Anatomi Anatomi. Torticollis. Obj 04-05-2010. Af Læge Torben Stryhn

Disposition. Ryg. Anatomi Anatomi. Torticollis. Obj 04-05-2010. Af Læge Torben Stryhn Disposition Ryg Af Læge Torben Stryhn Anatomi Obj undersøgelse Torticolli Skolioser Mb Scheurmann Spondylolistese Diskus prolapser Spondylose og stenose Inflammatoriske/infektiøse lidelser Div Whiplash?

Læs mere

Primær knæledsprotese

Primær knæledsprotese Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger

Læs mere

De fysiske grænser for dig og din medicinske patient

De fysiske grænser for dig og din medicinske patient De fysiske grænser for dig og din medicinske patient Leif Skive - Korsika 2013 Rådgivningssituationer fra den daglige klinik Cases Sygehistorie 1 58årig kvinde med reumatoid artrit debuteret da hun var

Læs mere

Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard

Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smerter Definition: - subjektiv - ubehagelig - sansemæssig og følelsesmæssig oplevelse - forbundet med en aktuel eller truende

Læs mere

Leucocyt-forstyrrelser

Leucocyt-forstyrrelser Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0

Læs mere

Cryopyrin-Associerede Periodiske Syndromer (CAPS)

Cryopyrin-Associerede Periodiske Syndromer (CAPS) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Cryopyrin-Associerede Periodiske Syndromer (CAPS) Version af 2016 1. HVAD ER CAPS 1.1 Hvad er det? Cryopyrin Associerede Periodiske Syndromer (CAPS) består

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Sygdomslære Hånden på hjertet

Sygdomslære Hånden på hjertet Sygdomslære Hånden på hjertet Kapitel 1 Side 33 Side 33 Side 38 Side 38 Basal sygdomslære Quiz om vækstændringer, celledegeneration og nekrose Arbejdsspørgsmål om vækstændringer, celledegeneration og nekrose

Læs mere

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Kiropraktik for hunde Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Hvad er Kiropraktik? Selve ordet kiropraktik stammer fra græsk. Det græske ord cheir betyder hånd og praktike betyder at

Læs mere

Sygehistorie. Lønborg, Niels: Orthopædisk Kirurgisk Cases. 85 Sider

Sygehistorie. Lønborg, Niels: Orthopædisk Kirurgisk Cases. 85 Sider Sygehistorie Hvilke udsagn om udredning for knæartrose er korrekte? Ubelastet røntgenoptagelse viser graden af artrose. Artroskopi er en rutineundersøgelse. MR-scanning kan ligeledes overvejes. Stående

Læs mere

Kroniske lænderygsmerter

Kroniske lænderygsmerter Rygkirurgi 2014 Kroniske lænderygsmerter Berit Schiøttz-Christensen Forskningsleder, professor Agenda: Omfang Smerter og smertetyper Smertemekanismer og smerteårsager Behandling af kroniske lænderygsmerter

Læs mere

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.

Læs mere

Træning til personer med gigt og bindevævslidelser hvordan og hvor meget?

Træning til personer med gigt og bindevævslidelser hvordan og hvor meget? Træning til personer med gigt og bindevævslidelser hvordan og hvor meget? Myositis, lupus/sle og sklerodermi Trine Seneca Fysioterapeut, cand. scient. san. Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 8

Modulbeskrivelse for modul 8 Modulbeskrivelse for modul 8 Undersøgelse og behandling af belastningsskader og degenerative lidelser 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 8 (revideret d. 20.11.14) Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig mod

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 14. juni 2016 Modul 2: Sygdomslære MED SVAR Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige

Læs mere

Syddansk Center for Systemisk Sklerodermi (SCSSc), Odense

Syddansk Center for Systemisk Sklerodermi (SCSSc), Odense 2015 Syddansk Center for Systemisk Sklerodermi (SCSSc), Odense Reumatologisk afdeling C, Odense Version 4.0 11.9.2015 0 1.0. Indledning Systemisk sklerodermi er en sjælden, alvorlig og autoimmun sygdom,

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik

Læs mere

SLE og Nyreinvolvering

SLE og Nyreinvolvering SLE og Nyreinvolvering Marselisborg Centeret 6 marts 2010 Overlæge Per Ivarsen Nyremedicinsk afdeling Århus Universitetshospital, Skejby Systemisk Lupus Erythromatosus SLE hvor hyppigt er det. 1500-2000

Læs mere

Arthritis Urica. Jens Skøt Hindrup Overlæge Ph.d. Gentofte Hospital

Arthritis Urica. Jens Skøt Hindrup Overlæge Ph.d. Gentofte Hospital Arthritis Urica Jens Skøt Hindrup Overlæge Ph.d. Gentofte Hospital Plan Intro om relevansen for jer Det store spørgsmål Lidt grundlæggende stof om arthritis urica patogenese og sammenhængen med hyperurikæmi.

Læs mere

INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED

INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED Knæleddet er et meget kompliceret led. Det er ikke et kugleled som skulder og hofte, det er heller ikke et hængselled som albue eller fingerled. Et knæled kan bedst sammenlignes

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Henvisning til fysioterapi

Henvisning til fysioterapi Samarbejdet med fysioterapeuten begrænser sig for nogle af os til en henvisning med et journalnotat, hvoraf det fremgår, hvad patienten fejler, og hvilken behandling der ønskes. Forfatterne har en række

Læs mere

www.furesoe-reumatologerne.dk HOFTEN

www.furesoe-reumatologerne.dk HOFTEN HOFTEN Hoftearthrose Arthrose er en degeneration af den hyaline ledbrusk, som gradvis udvikles med alderen. Infektion, inflammation (arthrit), traumer mod brusken og uhensigtsmæssige belastninger disponerer

Læs mere

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) og Crohns sygdom (morbus Crohn, kronisk tarmbetændelse) er kroniske betændelsessygdomme i tarmen. Colitis

Læs mere

TRIATHLON og overbelastningsskader. Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11.

TRIATHLON og overbelastningsskader. Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11. TRIATHLON og overbelastningsskader Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11.11 DISPOSITION Introduktion Triathlon skader Træningsmængde og overbelastning

Læs mere

Hidrosadenitis suppurativa

Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hvad er Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa (HS) er en kronisk hudsygdom, der viser sig ved gentagne udbrud af ømme bylder. Hvor

Læs mere

"Whip-lash" - skade Piskesmældsskade af nakken Træningsprogram for tilskadekomne Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin

Whip-lash - skade Piskesmældsskade af nakken Træningsprogram for tilskadekomne Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin "Whip-lash" - skade Piskesmældsskade af nakken Træningsprogram for tilskadekomne Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin Hvad er Whip-lash En whip-lash skade opstår oftest

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af kvalme og opkastninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VII Kvalme og opkastninger forekommer hos mange palliative

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 6

Modulbeskrivelse for modul 6 Modulbeskrivelse for modul 6 Undersøgelse, diagnostik og differentialdiagnostik 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 6 (01.10.15) Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig mod den almene sygdomslære og symptomkomplekser

Læs mere

Hvad kan man skrive til patientens læge i pakkeforløb?

Hvad kan man skrive til patientens læge i pakkeforløb? Kommunikation med læge i pakkeforløb Landsoverenskomst om Kiropraktik 2017-20 Hvad kan man skrive til patientens læge i pakkeforløb? Konkrete eksempler relateret til pakkeforløb (speciale 64) i Landsoverenskomst

Læs mere

www.pediatric-rheumathology.printo.it

www.pediatric-rheumathology.printo.it www.pediatric-rheumathology.printo.it JUVENIL IDIOPATISK ARTRIT (BØRNELEDDEGIGT) Hvad er det?` Juvenil idiopatisk artrit (JIA) er en kronisk sygdom der karakteriseres ved vedvarende ledinflammation; de

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Sklerodermi Version af 2016 1. HVAD ER SKLERODERMI 1.1 Hvad er det? Navnet sklerodermi er afledt af de græske ord "skleros", som betyder hård og "dermos",

Læs mere