Medlemsblad fra Odense Lærerforening Nr. 6 November TEMANUMMER Byrådsvalget 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medlemsblad fra Odense Lærerforening Nr. 6 November 2013. TEMANUMMER Byrådsvalget 2013"

Transkript

1 Medlemsblad fra Odense Lærerforening Nr. 6 November 2013 TEMANUMMER Byrådsvalget 2013

2 Et valg - også om prioriteringer Folkeskolen I Odense prioriteres folkeskolen lavt i forhold til, hvor meget politikerne vælger at investere i børnenes skolegang, sammenlignet med resten af Danmark. Det kan man se på grafikken her på siden. Det kan man læse i de kommunale nøgletal fra Økonomiog Indenrigsministeriet fra august Odense ligger på en 9. plads - fra bunden. Og baseret på tal fra Danmarks Statistik kan man konstatere, at Odense er på en 4. plads i forhold til kommuner, der har sparet mest på folkeskolen siden Efter Ærø, Stevns og Tønder. 2 Så skulle dokumentationen vist være i orden. Og for resten har vi skrevet om det før! Men lad det være en indgang til stemmeboksen tirsdag den 19. november. For politik er prioriteringer, og forhåbentlig vil der ske en ændring af den politiske nedprioritering af folkeskolen i Odense, så der fremover investeres i skolen og børnenes uddannelse. Fritid, bibliotek, kultur mv. Ældreområdet Hvis man læser partiernes præsentationer af deres skolepolitiske synspunkter længere inde i bladet, vil man se, at de sådan set alle vil opprioritere folkeskolen. Men dog på forskellig måde, målt på formuleringerne i deres svar. For ganske kort tid siden trak forligspartierne i Byrådet 42 mio. kr. ud af de varslede besparelser på skoleområdet. Konsekvenserne af besparelserne var ud over smertegrænsen, blev der sagt. Respekt for, at politikerne handler, når de har fået overblik over konsekvenserne af en tidligere beslutning. Stilfærdigt kunne man mene, at det burde de egentlig have, inden de vedtog budgettet. Men selv om indsatsen her på falderebet bestemt er et skridt i den rigtige retning, er der ikke tale om en permanent løsning på nedprioriteringen af folkeskolen i Odense. Der er lang vej op, når man ligger i bunden. Børnepasning Administration Den vej kan kun betrædes, hvis man politisk træffer et valg: Skal vi have fattigskole eller folkeskole i Odense? Ganske vist kan vi i år fejre 200-året for fattigskolen i Påskestræde i Odense. Det er selvfølgelig historisk interessant, men nutidigt alt andet end ambitiøst. Skal vi have fattigskole eller folkeskole i Odense? Stem - for folkeskolen. Sæt x ved folkeskolen. Det er dit valg den 19. november. fl. Kilde: ECO Nøgletal, KORA 2013 Forsidefoto: Odense Lærerforenings bybus: Fattigskole eller folkeskole i Odense

3 Folkeskolereformen i Odense: Den dag, de fandt 42 millioner Er skolereformen ikke finansieret i Odense? Det spørgsmål satte tilsyneladende gang i politiske forhandlinger, der førte til, at ellers planlagte besparelser på skoleområdet blev reduceret med 42 mio. kr. Resultatet betyder, at varslede lærerfyringer i 2014 undgås. - Reduktion af differentieret undervisning. - Holddeling ved 40 elever. - 30/70 fordeling af lærer/pædagog i understøttende undervisning. Tilsammen et beløb på små 42 millioner kroner. Og tidligere varslede fyringer af mellem lærere ville være en realitet. i brevet gav udtryk for bekymring: - Vi er stærkt bekymrede for, at Odense - tilsyneladende - som den eneste kommune ikke har regnet på, hvordan skolereformen skal finansieres. Af Flemming Andersen Det var glade byrådspolitikere, der hen på eftermiddagen onsdag den 30. oktober kunne stå frem og glæde sig over, at der var fundet penge, så ellers planlagte besparelser på 42 mio. kr. bliver trukket tilbage. Og en lettet formand for Odense Lærerforening, der samme aften i et direkte indslag på TV2 Fyn sagde: - Jeg er lettet og glad, fordi det betyder, at der ikke skal ske lærerfyringer nu. Anne-Mette K. Jensen påpegede dog, at Odense ligger millioner kroner lavere end de øvrige storbyer i Danmark i forhold til investeringer på skoleområdet: - Men jeg håber, at dette er et politisk vendepunkt. En øjenåbner for politikerne, sagde Anne-Mette Jensen. Hvad skete der lige? Et udkast til høringsmateriale om besparelser, så folkeskolereformen kunne udmøntes i Odense, blev offentliggjort torsdag den 24. oktober. Elementerne i forslaget var: - Lærernes undervisningstid øges med 1 time og 4 minutter ugentlig. - Konvertering af fagtimer til understøttende undervisning. Det fik borgmester Anker Boye og rådmand Brian Dybro til at gå på TV samme aften og indkalde til et forhandlingsforløb, som du kan følge her. Møde, møde og møde igen Forligspartierne indkaldes til møde på Rådhuset fire dage senere, mandag den 28. oktober kl. 8. Efter omkring tre timers møde må de konstatere, at der ikke er fundet en løsning, og at aftenen må tages i brug. Sent mandag aften, efter at stormen har passeret Odense, står det klart, at der må endnu et møde til. Det aftales til om formiddagen onsdag den 30. oktober, men varer til om eftermiddagen, inden pengene var fundet og aftalen skrevet under. Der ligger imidlertid et langt forløb forud for politikernes underskrifter på aftalen. OLF-spørgsmål i september Tilbage i september måned - mellem 1. og 2. behandlingen af Odense Kommunes budget - sendte Odense Lærerforening et brev til samtlige medlemmer af Odense Byråd. Er skolereformen ikke finansieret i Odense? spurgte lærerforeningens formand Anne-Mette K. Jensen, som I brevet henviste Anne-Mette Jensen til en artikel i folkeskolen.dk et par dage tidligere. En artikel med overskriften: Rådmand kan ikke besvare spørgsmål om reformfinansiering i Odense. Samtidig fremlagde Anne-Mette K. Jensen Odense Lærerforenings beregninger, baseret på tal fra KL og Odense Kommune, der viste et øget lærerbehov på over 100 lærere som følge af skolereformen: - Hvordan hænger det sammen med en udmelding om, at der skal fyres (fuldtidsstillinger) på skoleområdet - primært folkeskolelærere, lød spørgsmålet til politikerne. Og: - Hvordan kan mere undervisning i fagene i skolereformen løses med færre lærere, når lærerne i Odense allerede underviser mere, end der meldes ud fra regeringen i forbindelse med skolereformen? Rådmandens svar Rådmand Brian Dybro skrev i sit svar på Odense Lærerforenings henvendelse: - Isoleret set er det sådan, at folkeskolereformen lægger ressourcer til det niveau, vi har i dag. Men da budget 2014 består af meget andet end skolereform, er det desværre sådan, 3

4 at vi samlet set må reducere i antallet af medarbejdere. Rådmanden skrev også, at der efter budgetvedtagelsen i Byrådet ville forestå nogle detailberegninger og fordelinger i Børn- og Ungeforvaltningen: - Disse kan få indflydelse på antallet af medarbejdere. Odense har regnet på reformen Onsdag den 9. oktober var der 2. behandling af Budget I byrådssalen havde Enhedslisten stillet en række spørgsmål under hovedoverskriften Har Odense Kommune foretaget en konkret beregning af, hvad skolereformen koster i Odense? Svaret, som var udarbejdet af Børnog Ungeforvaltningen, blev indledt således: - Faktum er heldigvis, at Odense Kommune har regnet på konsekvenserne af folkeskolereformen. Forvaltningen oplyste, at der igangsættes en proces, hvor den konkrete udmøntning af reformen beregnes og sendes til høring og efterfølgende endelig beslutning på mødet i Børnog Ungeudvalget den 3. december. Borgmester går i medierne Torsdag den 24. oktober blev udkastet til høringsmateriale til behandling på mødet i Børn- og Ungeudvalget den 29. oktober så offentliggjort. Om konsekvenserne af forslaget til besparelser sagde borgmester Anker Boye: - Det er ud over smertegrænsen. Og så startede møderækken på Rådhuset. SIDEN 2011: 14 % færre lærere i Odense 4 Af Charlotte Holm næstformand i Odense Lærerforening, medlem af Hovedudvalget Siden februar 2011 er der blevet 14 % færre lærerstillinger i Odense. Udarbejdet af OAO, Offentligt Annsattes Organisationer, juni 2013 Kilde: KRL, Kommunernes og Regionernes Løndatakontor Det fremgår af en oversigt fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, som medarbejdersiden i Hovedudvalget er blevet præsenteret for på en temadag i efteråret. Oversigten dækker perioden fra februar 2011 til februar 2013 (se oversigten til højre) Intet andet område i Odense er så hårdt ramt af nedgang i antallet af stillinger som lærergruppen. Dette er i høj grad medvirkende til, at lærerne er urimeligt hårdt pressede, hvilket også ses af den seneste meget røde trivselsrapport. Også forud for 2011 er der sket voldsomme stillingsnedlæggelser på lærerområdet. Nu må skuden vendes med ægte investeringer - der skal nye penge til.

5 Byrådsvalg skolepolitiske synspunkter Af Flemming Andersen Her kan du møde nogle af kandidaterne til byrådsvalg 2013 i Odense. Vi har bedt dem om at besvare en række spørgsmål om skolepolitik. Det har de gjort i kortere eller længere svar. Fra to partier har vi ikke modtaget svar på spørgsmålene, nemlig Socialdemokraterne og Liberal Alliance. 5 Vi gav alle partier en ekstra svarfrist, så beslutningen om at fjerne nogle af besparelserne på skoleområdet kunne indgå i svarene. Det har nogle benyttet sig af. Læs med og se blandt andet, hvem der vil være med til at undersøge muligheden for, at der i Odense laves en aftale om lærernes arbejdstid. Hvad de mener om inklusion, om prioritering af folkeskolen i Odense - og meget mere! På de følgende sider kan du møde: Dem har vi IKKE hørt fra: Radikale Venstre Susanne Ursula Larsen, byrådskandidat Socialistisk Folkeparti Brian Dybro, byrådskandidat Socialdemokraterne Anker Boye, borgmesterkandidat Konservative Steen Møller, borgmesterkandidat Venstre Jane Jegind, borgmesterkandidat Liberal Alliance Tonny Vest, byrådskandidat Dansk Folkeparti Alex Ahrendtsen, byrådskandidat Enhedslisten Per Berga Rasmussen, byrådskandidat Borgerlisten John K. Nielsen, byrådskandidat

6 ODENSE KOMMUNES BUDGET Odense Kommune ligger 9. lavest blandt samtlige landets kommuner i nettodriftsudgifter pr. elev til folkeskolen. Odense ligger mellem mio. kr. årligt under niveau med de øvrige 5 storbyer. Er denne placering tilfredsstillende for en storby som Odense? Ja Nej Ved ikke 6 Hvis nej: Hvad vil du gøre for, at folkeskolen i Odense ikke fortsat skal have en bundplacering? Der bør ske en omfordeling af midler inden for den nuværende budgetramme i børne- og ungeforvaltningen, således at en større andel af resurser tilgår den konkrete undervisning og aktiviteter, som ligger i umiddelbar forlængelse heraf. Midlerne skal findes ved, at der skæres i den centrale administration, hvor Odense kommune anvender en relativt stor andel set i forhold til de øvrige storbykommuner. Det giver ikke mening alene at benchmarke på økonomi, i dette tilfælde nettodriftsudgifter pr. elev. Det væsentligste må være at benchmarke kvalitet, og her er det afgørende, at Odense kommer i top. Langsigtet: Sørge for flere indtægter til kommunen. Vi vil under konstitueringen pege på, at der skal laves en ekstra bevilling til folkeskolen. At penge fra administration overføres til undervisningen med lærere. At besparelserne udelukkende tages på pasningsdelen. Jeg vil fortsat kæmpe for at få tilført penge til børne- og ungeområdet. Odense er hårdt ramt af krisen med faldende skatteindtægter og høj arbejdsløshed. Derfor er der sparet på velfærden. Men nu er økonomien i balance. Faktisk er der overskud, og det vil SF bruge på velfærd - ikke skattelettelser til erhvervslivet. Og derfor gik jeg til budgetforhandlinger med krav om, at vi bruger de penge, vi har, på vuggestuer, børnehaver og skoler. Og den kamp vil SF fortsætte. Der er ingen tvivl om, at skolerne er hårdt hængt op. Lærerne knokler for at lave god skole på trods af en stram økonomi. Og det siger sig selv, at når Odense ligger med så lavt et budget til skoleområdet i sammenligning med de øvrige storbyer, så kan det selvfølgelig mærkes. Det vil jeg arbejde for at ændre. Først og fremmest er jeg mest optaget af de resultater, der skabes. Det, vi skal måles på, er hvor godt vores børn og unge klarer sig, hvor mange der får en ungdomsuddannelse. Kort sagt: Vi skal sikre os, at folkeskolen udfordrer den enkelte elev til det yderste af sit potentiale - uanset om der er brug for en hjælpende hånd eller et venligt skub. Penge gør det ikke alene og flere penge efter noget, der ikke virker, har ikke effekt. Når det så er sagt, så skal vi sikre os, at grundvilkårene er af en sådan art, at der kan skabes god faglig og lærerig undervisning. Dvs. lærerne skal være godt (efter)uddannet, der skal være de nødvendige undervisningsmaterialer og rammer - og der skal være tid nok til, at eleverne kan fordybe sig og lære. For at vi kan sikre folkeskolen - også økonomisk - fremover, er det bydende nødvendigt, at vi får skabt vækst og flere private arbejdspladser i Odense. Desværre har Odense en alt for høj ledighed, der ligger på den forkerte side af landsgennemsnittet. Odense har ikke formået at skabe job i nye brancher, efterhånden som den gamle industribranche er blevet mindre. Der er alt for mange i den arbejdsdygtige alder, som er på offentlig forsørgelse. Alt sammen påvirker det de samlede muligheder negativt - pengene kan kun bruges én gang. Derfor er det afgørende at få skabt flere jobs og mere vækst i den private sektor, så flere kan bidrage og færre er afhængige af det offentlige. Der skal afsættes flere økonomiske midler til folkeskolen ved de fremtidige budgetlægninger.

7 De seneste mange budgetforlig har betydet nedskæringer i folkeskolen og fyringer af lærere. Folkeskolen prioriteres meget lavt som udgiftsområde sammenlignet med resten af Danmark (Se Danmarkskort på side 2 i dette blad). Er du enig i Odense Kommunes prioritering af ressourcer til folkeskolen? Ja Nej Ved ikke Hvis nej: A) Hvad vil du gøre for, at prioriteringen ændres, så folkeskolen får flere ressourcer? B) Hvornår vil der kunne ses en forandring? A) Jeg mener, det vil være sundt for Odense kommune og for byrådet at anvende en nulbudgetterings-øvelse. Det vil sige at pengene fordeles mellem de kommunale opgaver helt forfra. Øvelsen kan give svar på, hvad vi allerhelst vil bruge penge på - altså hvad vi prioriterer højst. Jeg vil prioritere de kommunale kerneydelser. Og undervisning er en kerneydelse. Ved nulbudgettering får man ikke alt det, man vil have, men det man allerhelst vil have. B) Jeg vil arbejde målrettet for synlige forandringer i budgettet for Det forudsætter naturligvis, at der kan mobiliseres et flertal for denne måde at lægge budget på. A) Jeg vil opprioritere folkeskolen, men vi skal sikre, at vi ikke bevidstløst måler kvalitet i penge. Jeg tror, det i langt højere grad er et spørgsmål om ledelse, og hvordan man anvender de økonomiske ressourcer. B) Der er behov for, at der meget hurtigt kan ses en forandring for den odenseanske folkeskole. A) Arbejde for at få større vælgeropbakning. B) Forhåbentlig i løbet af næste valgperiode. A) Odense bruger mere end 300 millioner om året på at administrere skolen. Derfor kan der overføres minimum 100 millioner til at ansætte lærere (eller ikke afskedige). Odense er overadministreret i Børn- og Ungeforvaltningen. Jeg mener, det er vigtigere med folkeskolen end eksempelvis at have et byorkester. Her bruges mere end 70 millioner om året, som kan overføres til folkeskolen. B) Når vi kommer i byrådet, vil folkeskolen blive sat i fokus. Vi har i Borgerlisten stået bag ved lærerne og foreningen hele vejen under konflikten og vil være lige så tydelige i byrådssalen, som vi var i bybilledet under og efter konflikten. 7 A) Jeg vil i den kommende valgperiode fortsat arbejde for, at skoleområdet får tilført flere midler. For mig er der ingen tvivl om, at børne- og ungeområdet har været urimeligt hårdt ramt af besparelser, herunder folkeskolen. Det er også den oplevelse, mange medarbejdere, ledere og forældre udtrykker bekymring for. Og den bekymring deler jeg. Og derfor vil jeg gøre, hvad jeg kan for at ændre den udvikling. B) Sammen med de øvrige forligspartier har vi på SF s opfordring netop lavet et tillæg til budgettet for 2014, som betyder, at nogle af de bebudede besparelser for 2014 falder bort. A) Ud over de penge, der er fundet ved 3. behandlingen af budgettet, så er der fortsat en udfordring. Der skal tænkes grundlæggende anderledes, så vi får mere ud af de penge, vi har, med fokus på at gøre det bedst muligt for børnene. Det handler ikke blot om at tilføre penge, men om at sikre, at vi anvender dem, vi har, bedst muligt. Fx. har Venstre i flere år foreslået at afsøge mulighederne for, at morgenpasningen i SFO en blev slået sammen med morgenpasning i daginstitutionerne, dér hvor afstanden imellem de to er overkommelig. Det er nu en del af den aftale, der blev indgået ved 3. behandlingen af budgettet. Det ville kunne nedsætte personaleforbruget, give børnene en berøringsflade med hinanden og forældrene ville måske endog kun skulle aflevere ét sted. Så kunne der være en gå-bus til skolen i passende tid før. Et andet forslag kunne være at slå børnehavernes og SFO ernes personale sammen, så man var ansat samme sted. Det ville give en ledelsesbesparelse, give mulighed for fælles efter- og videreuddannelse og børnene ville kunne have kendte vokse med sig i overgangen. Et tredje eksempel er udgifterne til skolebuskørsel. De kan reduceres gennem investeringer. Ved at lave flere sikre skoleveje, så flere selv kan klare transporten, kan de daglige udgifter reduceres. Det her er blot 3 små eksempler - for pengene er jo desværre ikke i kommunekassen, før vi får skabt mere vækst og flere jobs i det private erhvervsliv. Derfor er der behov for, at vi hele tiden udfordrer hinanden til at gøre det bedre & billigere. B) Det afhænger af valgresultatet. Hvis der efter valget kan tælles til et flertal, der bakker op om Venstres ideer - så vil der blive sat en innovationsdagsorden fra starten, der handler om at skabe løsninger til morgendagens velfærdssamfund. Nogle af løsningerne vil kunne sættes i værk ved det førstkommende budget, andre vil tage længere tid for at sikre, at det gøres ordentligt. A) Som nævnt skal der tilføres flere ressourcer til folkeskolen. B) Der ses først en forandring, når der sikres et politisk flertal i Odense Byråd, der vil opprioritere folkeskolen.

8 Vil du arbejde for at undgå, eller minimere, at lærere fyres af budgetmæssige årsager - fx ved, at fyringer trækkes tilbage, hvis en anden lærer går på pension eller af andre grunde fratræder i opsigelsesperioden? Ja Nej Ved ikke Der kan selvfølgelig være lærere, der fyres af faglige grunde, og det er et anliggende mellem skoleleder og lærer. Det afgørende er, at der er det antal lærere, der er behov for for at sikre kvalitet i undervisningen. 8 Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at undgå lærerfyringer i Odense! For der er ingen tvivl om, at lærerne har holdt rigtig hårdt for. Netop derfor bad vi om at få fjernet den bebudede besparelse på 42 mio. kr. Det er indlysende logisk, at der i de perioder, hvor der desværre skal siges farvel til nogle medarbejdere, tages højde for, at der altid er nogen, der går på pension eller finder andet arbejde.

9 FOLKESKOLEREFORM OG LOV 409 Odense Kommune står over for at udmønte en besparelse på omkring 70 mio. kr. yderligere årligt på skoleområdet. Selv når skolerne tilføres pengene fra regeringen til implementering af folkeskolereformen, vil der være tale om en besparelse på et tocifret millionbeløb. Vil du sikre fuld finansiering af den ny folkeskolereform i Odense, så kommunen af sit budget tilfører de nødvendige ekstra midler? Ja Nej Ved ikke Som anført vil Radikale Venstre arbejde for, at budget 2015 bliver en nulbudgetterings-øvelse, hvor vi revurderer, hvilke ydelser der er de vigtigste. Folkeskolens kerneydelser er blandt det, der er vigtigst. Ja, og det var også det, der blev resultatet af vores forhandlinger. Vi blev op til budgetforhandlingerne forsikret om, at der var afsat penge til den nye folkeskolereform. Den forsikring blev så ændret af rådmanden og borgmesteren, der for åben skærm råbte på hjælp. Derfor har vi haft en 3. behandling af budgettet. Det er skræmmende, at den ansvarlige rådmand og borgmesteren har så lidt indblik i området, at skolerne blev bragt i denne situation. Vi indvilligede i, at vi selvfølgelig skulle finde en løsning. Det kom der og samtidig fik vi sikret, at vikarpuljen ikke blev skåret så hårdt, som der blev lagt op til. Men selvom der nu er fundet en løsning på helt presserende problemer, så skal skolerne jo beklageligvis fortsat bidrage - fordi der er et hul i kommunekassen. Der er ingen, der har trukket et frikort - dertil er hullet for stort, fordi Odense ikke har indtægter nok. Væksten og jobskabelsen er gået uden om Odense. Derfor er det også så afgørende nødvendigt at sætte ind i forhold til at sikre vækst og jobskabelse. 9 Enhedslisten har ved 2. behandling af Odense Kommunes budget for 2014 og fremefter stillet forslag om, at midlerne skal tilføres folkeskolen. Vort forslag fik med beklagelse ikke opbakning.

10 I Odense læser lærerne allerede 735 timer årligt. Lærerne i Odense underviser altså allerede nu de to ugentlige timer, der forudsættes i folkeskolereformen. Mener du, at lærerne i Odense skal undervise yderligere end de 2 timer ugentligt, der lægges op til i reformen? Ja Nej Ved ikke A) Hvis lærerne skal undervise mere, hvad er det så, de ikke skal lave? B) Hvis skolereformen ikke bliver fuldt finansieret i Odense - og du ikke mener, der skal tilføres ekstra midler - hvordan skal skolerne så løse, at der bliver et underskud på mange lærere fra august 2014? C) Mener du, at yderligere brug af holddannelse med store hold er løsningen: Ja Nej Ved ikke 10 VED IKKE A) Jeg vil tillade mig at mene, at dette må komme an på en konkret forhandling med lærerne, om der f.eks. er ting, som en lærer ikke skal bruge så meget tid på. Det kunne være at levere input til KIS-rapporterne. Helt konkret kunne jeg tænke mig at reducere KIS-rapporterne i omfang og nedsætte frekvensen for, hvor hyppigt de laves. B) - C) Jeg ønsker klassestrukturen fastholdt. Med faste klassekammerater, lærere, skoleskemaer og sidst, men ikke mindst, en klasselærer, der har mange (også understøttende) timer med klassen. Det betyder ikke et stop for niveaudeling, samarbejder og udvikling. Men det betyder, at klassen fortsat skal være fundamentet, som sikrer eleverne tryghed og tilhørsforhold, og som sikrer lærerne en reel mulighed for at tage ansvar og gøre en forskel for de enkelte børn. De fleste mønsterbrydere kan sige, at det var en voksen uden for hjemmet, der gjorde forskellen, og ofte en lærer. Jeg ser lærerne i hovedrollen, som dem, der kan skabe en generation af mønsterbrydere i Odense. Det fundament ønsker jeg ikke at sætte over styr i en spareøvelse. A) Det er ledernes opgave at tilrettelægge arbejdet, så det vil jeg slet ikke blande mig i. B) - C) Det er ikke løsningen, men et godt middel til at undervise mere differentieret, så alle børn lærer mere. A) - B) Det er et politisk ansvar, at der ikke bliver underskud af lærere. C) A) - B) Der skal tilføres ekstra midler. C) A) - B) Skolereformen er finansieret med bloktilskuddet fra staten. Men samtidig skal der spares på børn- og ungeområdet, herunder skolerne. Og det er det, som er det helt store problem. Jeg vil gøre, hvad jeg kan, for at undgå besparelserne. Og derfor fik vi i sidste øjeblik lavet det tillæg til budgetaftalen for 2014, som betyder, at der ikke bliver fyret lærere i C) Holddannelse er i sig selv ikke dårligt. Det giver god mening at lave hold på årgange mv., hvis det har et læringsperspektiv. Det bliver selvfølgelig et problem, hvis holddannelse kun bliver brugt for at spare penge. Størrelsen kan man også diskutere, men op til 40 elever på et hold, sådan som der var lagt op til i det oplæg, som vi fik sløjfet, er alt for mange. Der skal være tid til ordentlig forberedelse. På kort sigt vil det ikke løse den udfordring, vi står med. Men jeg ser gerne, at vi sammen med lærerne igangsætter et udviklingsforløb, hvor vi ser fordomsfrit på, hvad der bruges tid på. Der skal være tid til forberedelse, men kan vi se på de timer der bruges på møder - behøver alle være med til alt? Er det optimalt, at elever hver uge skal besøge biblioteket, kunne der laves mere fokus på læsning ved en anden tilgang osv. Men det kræver, at vi sammen udvikler vores folkeskole. Fortsættes på næste side

11 A) Det er ikke noget der bare skal besluttes hen over en nat. Det ville være noget, vi i givet fald skulle indgå i en dialog med jer som fagfolk om. Nogle bud kunne være, at nogle biblioteksbesøg blev hver 14. dag i stedet for hver uge, med fokus på at eleverne så i højere grad fik hjemmeopgave for, så flere rent faktisk læste det, de lånte. Det kunne tage afsæt i mere anvendelse af it-baseret undervisningsmateriale, hvor tiden på at rette opgaver kunne reduceres ex. ved øget brug af e-mat, hvor fejlene hurtigere kan spottes og dermed lette arbejdet i forhold til at finde de gentagne fejl og dermed huller i læringen hos den enkelte. Det kunne også være bedre udnyttelse af de timer der er, så ex. dagene før påske, efterårsferie, jul etc. i højere grad blev brugt på skemalagte timer og mindre på at forberede selve ferien. Eller at dage som ex. motionsdagen før efterårsferien ikke indbefattede lærerressourcer men pædagog- og pædagogmedhjælperressourcer, så de timer kunne frigøres til skemalagt undervisning. Men afgørende er, at det er et udviklingsforløb, vi sætter i gang sammen og ikke hovsa-løsninger. B) Som udgangspunkt troede jeg på, at når vi får oplyst, at det hang sammen, så hang det sammen. Det viste sig ikke at være hele sandheden - ikke pga. reformen, men pga. manglende politisk overblik over hvordan tingene skal håndteres. Det er dybt kritisabelt efter 2. behandling af budgettet at opdage, at det ikke hænger sammen. Derfor har vi også bedt om, at vi i Økonomiudvalget nu får månedlig opfølgning på børn- og ungeområdet, så vi sikrer os, at vi ikke igen skal stå i denne situation. Når det er sagt, så er jeg glad for at vi fandt en løsning på det umiddelbare problem - også i forhold til det kritisable niveau af vikardækning. C) Det er ikke en løsning at lave meget store hold. Holddeling skal ikke gøres ud fra et økonomisk argument. Men holddeling er et godt redskab, når det giver faglig mening, ex. at en årgang indgik nogle timer i holddeling, hvor ét af holdene blev mindre, mod andre lidt større - sådan at elever, der havde brug for tættere kontakt for at understøtte deres læring, kunne få det. Altså at de elever, der godt kan profitere af i nogle situationer at få øget selvstændig læring i udvalgte situationer, var på større hold - mod at de, der har behov for en tættere opfølgning, så fik mulighed for at være i en mindre gruppe. A) Der skal være respekt omring lærernes undervisningstid. Yderligere undervisningstid pr. lærer vil svække den enkelte lærers mulighed for bl.a. forberedelse. B) Jeg mener, at der skulle tilføres folkeskolen yderligere midler i Derfor stillede Enhedslisten en række ændringsforslag til budgettet. Byrådet skal presses til at give en tillægsbevilling til folkeskolen, så der kan kompenseres for underskuddet. C) Større holddannelser vil svække den enkelte elevs mulighed for at tilegne sig stoffet. I Fyens Stiftstidende 13/ refereres beregninger fra B/U-forvaltningen af de budgetmæssige konsekvenser i Budget 2014: Fyringer af medarbejdere, primært folkeskolelærere. Skolereformens implementering kræver ansættelse af over 100 lærere i Odense, hvis lærerne skal læse en del af den understøttende undervisning. Altså et underskud på ca. 200 lærere. 11 Hvordan hænger det sammen? Radikale Venstre i Odense er ikke en del af budgetforliget og er derfor ikke ansvarlig for de prioriteringer, der er foretaget i budgettet. Vi tror på, at hvis folkeskolereformen skal blive en succes, kræver det ressourcer, herunder at de midler som er sat af fra statens side til reformens implementering også anvendes hertil. Jeg undrer mig derfor over, hvorfor det er Økonomiudvalget, som har råderet over midlerne, frem for Børn- og Ungeudvalget. Det er ikke undervisning i gængs forstand og kræver ikke undervisningskompetence, derfor kan andre faggrupper indgå. Det gør det heller ikke. Det hænger jo netop ikke sammen. Vi har en politisk ledelse i Odense, som ikke lever op til sit ansvar og i dette tilfælde overser den nye skolereform, som kom til verden ved et overgreb på lærerne. Lærerne skal ikke stå for den understøttende undervisning alene. Det kan være vanskeligt at lægge sig helt fast på, hvordan fordelingen skal være, men det lyder rimeligt med en 50/50-ordning, hvor begge faggruppers kompetencer kommer i spil. Vi blev oplyst, at det hang sammen. Jeg har før 2. behandling af budgettet bedt om en nærmere redegørelse fra den ansvarlige rådmand, som jeg dog i skrivende stund fortsat ikke har fået svar fra. Men den 3. behandling af budgettet, vi har gennemført, viser tydeligt, at der er mangel på politisk lederskab og overblik. Det hang jo ikke sammen og derfor skulle vi finde en løsning - heldigvis lykkedes det. Det hænger heller ikke sammen.

12 I oplægget til folkeskolereformen opereres med begrebet Understøttende undervisning. Fra lovteksten:.. som skal spille sammen med og støtte op om undervisningen i forhold til at realisere folkeskolens formål samt Fælles Mål for folkeskolens fag og emner. Er det tilfredsstillende, at den understøttende undervisning ikke læses af lærere? Ja Nej Ved ikke Hvis nej: Hvor stor en andel af den understøttende undervisning skal læses af lærere? 12 og Verden er nok mere nuanceret end til at svare ja eller nej på dette spørgsmål. Min holdning er, at opgaven skal løses af dem, der kan. Det kan give mening, at visse funktioner varetages af andre faggrupper, som har andre kvalifikationer at spille ind med. Folkeskolens kerneopgave - at undervise - bør altid varetages af lærere. En anden vigtig grund til, at en overvejende del af den understøttende undervisning bør læses af lærere, er, at det giver lærer og elever tid sammen og en enestående mulighed for at opnå nære relationer til hinanden. Jeg ser klasselærerrollen som helt afgørende for at bidrage til det, der også er en kerneopgave, nemlig at byde den negative sociale arv og skabe en generation af mønsterbrydere. I samarbejde med pædagogerne: Alle. Al understøttende undervisning skal læses af lærere. Det er min opfattelse, at undervisning = lærere. Vi vil ikke gå på kompromis her. Det er dyrere at have pædagoger til at undervise end lærere. Det er tilfredsstillende, at både lærere og pædagoger står for den understøttende undervisning. En hel del af den understøttende undervisning bør læses af en lærer, men der kan også være tilfælde, hvor det giver mening, at det er en anden faggruppe. Der skal være et sundt samspil og en sund fordeling. Der skal tages højde for, hvad der gavner eleverne mest, og hvad der er mest effektivt. Hvad skal der til, før en understøttende undervisning bliver understøttende, hvis den leveres af en anden end læreren? Giver det økonomisk mening i forhold til fælles forberedelse, hvis det er en anden end læreren, eller ville det være mere effektivt, at læreren fortsatte dagen? Hvornår er det pædagogiske kompetencer, der er brug for i højere grad for at understøtte undervisningen, og hvornår er det læring, der står højest? Hvad har den konkrete klasse mest brug for? Det kunne også være så fleksibelt, at det kunne skifte hen over et skoleår - altså, hvis klassen var udfordret på læsning, så tog en lærer den understøttende undervisning, mens, hvis den var udfordret på at kunne fungere sammen og tale ordentligt med hinanden, så kunne det være en pædagog, der arbejdede med trivsel. Ansvar for undervisning skal altid være placeret ved en uddannet lærer.

13 ARBEJDSMILJØ Indretning af lovpligtige lærerarbejdspladser på skolerne vil kræve betydelige investeringer. Mener du, at lærerne skal være på skolen i hele deres arbejdstid?? Ja Nej Ved ikke Hvis ja: Bliver der så tale om en ekstraudgift, og således en besparelse der skal findes på skolen - og dermed på undervisningen? Eller vil du finde de nødvendige ekstra mio. til at arbejdsmiljølovens krav om indretning af arbejdspladser efterkommes? For mig er det ikke vigtigt, at lærerne er på skolen, når de forbereder sig, svarer på forældr s, retter opgaver og lignende. Tværtimod tror jeg, at mange forældre er glade for, at læreren kan være tilgængelig om aftenen. Det er op til lederen at bestemme, men det er min vurdering, at det giver rigtig god mening, at man kan få muligheden for at løse en del af arbejdsopgaven hjemmefra. Ja. Vi skal finde de ekstra mio. 13 Som udgangspunkt ja. Der skal så laves individuelle/team aftaler med skolelederen. I en del tilfælde vil det være lige så godt/bedre, at det foregår hjemme. Men det afhænger af karakteren af det forberedende arbejde - hvad jo kan veksle fra tid til anden afhængig af det, der skal forberedes. Før vi skaber problemer, så lad os se omfanget af udfordringen.

14 A) Mener du, at Odense Kommune skal arbejde for, at der findes fælles løsninger med lærernes valgte repræsentanter i fremtidens folkeskole i Odense? Ja Nej Ved ikke B) Er du parat til at undersøge muligheden for, at der i Odense kan laves en aftale om lærernes arbejdstid? Ja Nej Ved ikke A) Selvfølgelig. Man kan ikke lave en god skole uden at samarbejde med dem, som kender dagligdagen. B) 14 A) Jeg mener, skolelederen skal have kompetencen på den enkelte skole. B) A) B) A) B) A) Der skal klart være et samarbejde mellem ledere, medarbejdere og forældre om, hvordan vi indretter folkeskolen i Odense. B) Jeg har et ønske om, at vi kan lave lokale aftaler om forskellige elementer, hvor det giver mening. Jeg ved, at skoleafdelingen er i gang med at undersøge, hvordan det kunne se ud. A) Inddragelse af alle parter omkring udvikling af fremtidens folkeskole er afgørende, både lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, skoleledere, elever, forældre, det frivillige foreningsliv, det lokale erhvervsliv og lokalsamfundene i øvrigt. Det kræver så også, at parterne er med på at træde ind i de svære rum, hvor kravet Send flere penge lægges til side - hvor vi i stedet ser på, hvordan vi sammen kan gøre det bedre for de midler, der nu engang er til rådighed. Alternativet, hvor den eneste løsning er krav om flere penge, er vi hurtigt færdige med, indtil vi får skabt mere vækst og flere private arbejdspladser, for desværre er kommunekassen tom - og pengene kan kun bruges én gang. B) Der er indgået en aftale mellem Danmarks Lærerforening og KL på landsplan, og den synes jeg, vi skal følge. A) B)

15 INKLUSION I Odense går langt færre elever (4,7 %) i specialtilbud end landsgennemsnittet (5,6 %). A) På grund af den lave prioritering af folkeskolen er også inklusion blevet et spareprojekt. Er du bekymret for, at den øgede inklusion dermed risikerer både at gå ud over de inkluderede og de almindelige elevers faglige udbytte af undervisningen? B) Hvilke forudsætninger mener du, der er nødvendige, for at inklusion kan lykkes: Efteruddannelse Ekstra indsats fra målrettet person Pengene følger barnet Andet: A) Det korte svar er, at børn skal visiteres til det skoletilbud, som de har behov for, og ikke det, som er billigst. Med andre ord skal lovgivningen overholdes. Jeg mener ikke, at meningsfuld inklusion kan være en spareøvelse. Meningsfuld inklusion kræver resurser. Skolerne i udsatte boligområder, som i forvejen trækker et stort læs, skal ikke modtage en uforholdsmæssig stor andel, der skal derimod ske udligning. Derudover skal børn med ADHD eller andre diagnoser, der kan være en udfordring, have en handleplan, som er udarbejdet, allerede inden de starter i skole. Det er urimeligt, at disse børn først skal gennem en række nederlag i skolen, før de får det rigtige tilbud. Handleplanen og spørgsmålet om inklusion skal være et løbende spørgsmål gennem barnets skoletid, idet barnets situation kan ændre sig samtidig med, at inklusion måske fungerer mens barnet går i indskolingen, men ikke senere. B) Efteruddannelse Ekstra indsats fra målrettet person Pengene følger barnet ( ) Det er for mig ikke vigtigt at pengene følger barnet. Det vigtige er, at der er resurser til at lave en inklusion, der giver mening for barnet. A) JA B) Efteruddannelse A) NEJ B) Efteruddannelse Ekstra indsats fra målrettet person Pengene følger barnet A) Det er helt sikkert, at en øget inklusion kan give gode resultater for alle parter, men det kræver, at resurserne følger med og at der iværksætte en uddannelse af lærerne til at varetage inklusionen. Det er kun en spareøvelse, og det kommer til at gå ud over alle parter, ikke mindst de ansatte i skolen. B) Efteruddannelse Ekstra indsats fra målrettet person Pengene følger barnet 15 A) Jeg er uenig i spørgsmålets præmis. Inklusion er ikke et spareprojekt. Byens økonomiske situation har været medvirkende til, at vi skulle finde på nye og innovative løsninger, men inklusion er ikke i sig selv et spareprojekt, og derfor er jeg som udgangspunkt ikke bekymret. Når det er sagt, skal vi selvfølgelig være opmærksomme på, at ressourcerne er knappe, og at det især i en overgangsfase kan være krævende at føre nye projekter som eksempelvis inklusion ud i livet. Men i det lange løb er vi på rette spor til glæde for alle typer af elever. B) Efteruddannelse Ekstra indsats fra målrettet person Pengene følger barnet A) Inklusion er for mig ikke et spareprojekt. Eksklusion er i langt de fleste tilfælde ikke befordrende for en elevs selvværd og dermed evne til at lære og føle sig som del af et fællesskab. En gul seddel på ryggen Duer ikke og ud af fællesskabet gør ikke noget godt for et barn. Der er selvsagtens børn, for hvem der er noget ganske andet på spil, og her er et specialtilbud som inkluderende redskab et gode. Men rummeligheden imellem os som mennesker i samfundet er vigtig at fastholde - en del af læringen i folkeskolen er også, at ikke alle børn har det lige let og har været lige heldige. Tidligere ekskluderede man ex. børn med stærk nedsat hørelse eller ordblinde. I dag er der hjælpemidler, der gør, at de børn heldigvis kan være en del af fællesskabet. Det afgørende er, at vi lader ressourcerne følge børnene, sådan at der også er mulighed for at trække på ekspertbistand eller ekstra hjælp i en klasse. Den debat er vi langt fra færdige med at tage, og vi er ikke færdige med at skabe løsningerne - den skal vi tage sammen. B) Efteruddannelse Ekstra indsats fra målrettet person Pengene følger barnet Andet: Dialog med forældrene og opbakning omkring det at være rummelig. Dialog med eleverne om, hvad det vil sige at have respekt for hinanden og hinandens udfordringer. Kort sagt: Enighed om at vi er lige gode mennesker - også selvom Per er bedre til matematik end Lise. Her mangler vi noget i vores rummelighedsdiskussion, fordi det ikke har været alment accepteret, at nogen er dygtigere end andre. Vi har helst skulle være lige dygtige - for underforstået at være lige gode. Det skal vi have gjort op med. A) JA Jeg frygter, at flere forældre vælger folkeskolen fra og indskriver deres børn i privatskoler. B) Efteruddannelse Ekstra indsats fra målrettet person Pengene følger barnet Alle kandidater mener, at der løbende skal måles på den enkelte elevs faglige udbytte af indsatsen. Jane Jegind tilføjer yderligere denne kommentar: Ja, der skal følges op, så vi sikrer, der er det bedst mulige faglige udbytte. Det har der ikke været god nok tradition for, hvor meget er der målt på den hidtidige eksklusion, hvor mange har klaret ungdomsuddannelsen af at være blevet ekskluderet af normalsystemet? Vi skal sikre os, at vi understøtter den enkelte elevs potentialer, så alle får mulighed for at stræbe efter det bedst muligt opnåelige.

16 16 Debat: Forkert skolepolitik Af Niels Erik Søndergård Rasmus Rasks Alle Odense SV Byrådskandidat for Dansk Folkeparti Før sidste kommunevalg i 2009 lovede Socialdemokraterne og SF flere tolærerordninger rundt omkring på skolerne. De to partier, der fik 16 ud af 29 mandater i Odense Byråd ved sidste byrådsvalg, har imidlertid ført den modsatte skolepolitik. I de sidste 2-3 år har flere skoler sat en lærer til at passe to klasser, når der var fraværende lærere. I 2013/2014 indfører Odense Kommune en såkaldt sammenhængende skoledag med udvidet skoletid til kl. 14. Men samtidig med det har kommunen i de sidste to år reduceret lærerantallet med 14 %, og til nytår fyres der yderligere 80 lærere. Der sker det, at det forøgede antal af timer ikke dækkes af lærere, men af pædagoger. Det forøgede timeantal finansieres med færre lærertimer. Tillidsrepræsentanterne for Sanderumskolens naboskoler skriver, at de nye tiltag på skolen er bekymrende for børnenes faglige og sociale udvikling og for lærernes arbejdsmiljø (i Fyens Stiftstidende 20. oktober. Red.). De skriver også, at holddelingerne betyder, at over 25 % af undervisningen foregår med en lærer til to eller tre klasser, samt at Sanderumskolens ledelsesstil ikke giver plads til åben dialog om forholdene. Hvad tillidsrepræsentanter fra Sanderumskolens naboskoler skriver om Sanderumskolen er sandt. Lærere på skolen fortæller, at i 7. klasserne, i 8.klasserne og i 9. klasserne passer 4 lærere til daglig 7 klasser. Sanderumskolen har i mange år været en af Odenses bedst fungerende folkeskoler, hvor der herskede omfattende gode dannelsesregler både blandt forældre, børn og lærere, men ledelsesstilen ændredes med den nye skoleleder for 2-3 år siden. Sanderumskolen er i dag under pres både fra skoleforvaltningen og fra egen ledelse. Lærerne tier og lider i tavshed. Børnenes hverdag tilnærmes opløsningen på visse andre skoler. Hvis byrådsmedlemmer, journalister og andre henvender sig til skoleforvaltningen eller til ledelsen på skolen, så får man en falsk forklaring. Det er nu ikke længere et spørgsmål om en tolærerordning, men om en halvlærerordning i Odense Kommune. Der bliver færre tolærerordninger på skolerne, men flere halvlærerordninger på skolerne. Det er en forkert skolepolitik. Debat: Brug din stemme stem på det mindst ringe parti Enhedslisten Af Lene Junker, Rosengårdskolen De sidste fire år har forandret rigtig meget i vores hverdag. Skolelukninger, besparelser, fyringer, sammenhængende skoledag, lockout, lov 409 og skolereform. Beklageligvis er alt sammen gennemført af de partier, som flest kollegaer satte deres lid til og kryds ved for fire år siden. Nu styres og ledes der efter konkurrencestatens principper. Det er et farvel til den universelle velfærd med lige muligheder og rettigheder for alle. Kommunerne i økonomisk og politisk spændetrøje Regeringens tilslutning til EU s finanspagt og 2020-planen fastsætter de økonomiske rammer for den årlige Kommuneaftale, som indgås mellemregeringen og Kommunernes Landsforening. Alle partier, undtagen Enhedslisten, accepterer denne økonomiske og politiske spændetrøje. De omtaler den som en uundgåelig naturlov, retter ind og bruger den som undskyldning for nye besparelser. Der går altså en lige linie fra EU s finanspagt, 2020-planen, Kommuneaftalen til den enkelte kommunes budget. Samtidig er budgetforslagene og besparelserne ofte udformet som en økonomisk ramme, som ingen har mulighed for at forstå konsekvenserne af. Derved er det svært at stille spørgsmål, rejse kritik, protestere eller stille politikerne til ansvar for deres beslutninger. Mange byrådspolitikerne kender heller ikke konsekvenserne, men overlader det til forvaltningerne at fylderammerne ud. Resultatet er et stort demokratisk underskud. Og det fremmer magtesløsheden og håbløsheden. Spræng rammerne stem på det mindst ringe parti Enhedslisten De rammer, som i dag bydes de kommunalt ansatte og brugerne af den kommunale service, kan ikke accepteres. Derfor er det nødvendigt at udfordre og sprænge de rammer. Det forsøger Enhedslisten i byrådet såvel som i Folketinget. Men en stemme på Enhedslisten er ikke nok. Det er også nødvendigt at udfordre og sprænge rammerne via faglige aktioner og protester i samfundet som sådan. Vi må revitalisere fagforeningen og især de faglige klubber med afsæt i vores sammenhold. Ingen kan vinde alene. Så vi må bygge videre på den solidaritet og de protester, som udspillede sig under lærernes lockout i foråret. Forældre, elever, pårørende m.fl. skal med i kampen. Alle rammes og har derfor en fælles interesse i at vende udviklingen.

17 Lærerarbejdspladser Af Dennis Vikkelsø medlem af styrelsen i Odense Lærerforening Fra 1. august 2014 reguleres lærerens arbejdstid ikke længere af aftaler. Fremover er det LOV 409 af 26/ Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne, som Odense Kommune, skolelederne og lærerne skal følge. Lovens 7 om lærerens arbejdstid giver nu læreren ret og pligt til at udføre hele sit arbejde på skolen. Denne nye situation skaber nye udfordringer, for vil der være plads til alle lærerne? Vil der være gode lærerarbejdspladser, hvor lærerne kan forberede sig? Svaret bør være ja. Det har Odense Kommune og skolelederne nemlig pligt til at sørge for, og de har god tid til at få det bragt i orden. Ny situation Med lovgivningen om lærernes arbejdstid skabte Folketinget en helt ny situation. Væk er aftaler, som vi kender det i dag. Væk er også, at læreren sidder derhjemme og arbejder. Dette kan kun finde sted, hvis der indgås en aftale om det - og en sådan aftale kan kun laves imellem Odense Lærerforening og Odense Kommune. Med loven skal læreren kende begyndelses- og sluttidspunkt for sin arbejdsdag. Og hele arbejdet skal kunne udføres på skolen - med mindre der er tale om noget, der ikke kan placeres på skolen, f.eks. et teaterbesøg. Lærerarbejdspladser Med alt arbejdet placeret på skolen opstår der et behov for arbejdspladser, der passer til det arbejde, læreren skal udføre. Der skal være arbejdspladser, hvor der kan arbejdes individuelt og koncentreret, der skal være plads til fælles forberedelse, der skal være plads til møder med få og mange deltagere, steder, hvor der kan føres fortrolige samtaler, og der skal være telefoner til rådighed. Behovene er mange og forskellige. Og arbejdspladserne skal opfylde flere andre krav, der handler om støj, lys, indeklima, indstilling af møbler. Der skal være hyldeplads og muligheder for at låse sine ting inde og meget andet. Der er ikke sat midler af i Odense Kommunes budget 2014 til at løse behovet. Men kommunen har pligt til at finde en løsning. Lav et godt forarbejde Et godt forarbejde kan spare skolen for mange penge. Hvis man blot indleder en opmåling af skolen for at se, hvor mange borde man kan få plads til, kan man let komme til at lave dyre fejlinvesteringer. Vurder i stedet først behovene for de forskellige arbejdspladstyper på de enkelte skoler, og undersøg så skolens muligheder for at løse de behov. Involver lærerne f.eks. via arbejdsmiljøgruppen og MED og brug Arbejdstilsynets vejledninger. Danmarks Lærerforening har også været med til at udgive et inspirationsmateriale, som ligger tilgængeligt på deres hjemmeside, og som sendes til AMR på alle skoler. Arbejdsmiljø i fokus Hvad nu hvis? Flere lærere spørger allerede, hvad der kommer til at ske, hvis de ikke har et sted at forberede sig og holde møder mv. den 1. august Hvis tingene ikke er i orden, bliver læreres arbejde besværliggjort - i nogle tilfælde måske helt umuliggjort. Dermed er der en øget risiko for unødvendig tidspilde, og det kan ikke være i nogens interesse. Hvis ikke der er et ønske om at bringe tingene i orden, så kan det blive en mulighed at klage til Arbejdstilsynet. Det kan ende med et dyrt med påbud og hvis Arbejdstilsynet pålægger skolen at bruge en konsulent, kan det blive et rigtig dyrt bekendtskab. Faktaboks: Fra Lov nr. 409 af 26/4 2013: Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne: 7. Opgørelse af arbejdstiden Den præsterede arbejdstid opgøres således: 1. Arbejdsdage medregnes med tiden mellem mødetidspunktet og det tidspunkt, hvor den ansatte kan forlade arbejdsstedet. Pauser medregnes, hvis de varer mindre end 1/2 time, og den ansatte står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke må forlade arbejdsstedet. 17

18 Alene hjemme i eget hus Hotel Sinatur Storebælt - Skolelederne bliver lovet, at de skal være herrer i eget hus. Men kommer nok til at blive alene hjemme. Citat: Professor Henning Jørgensen Af Flemming Andersen 18 Både tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter fra skolerne var i år med på Odense Lærerforenings årlige TR-kursus. Kurset blev holdt på det relativt nyindviede Sinatur Storebælt i Nyborg. Den første kursusdag var afsat til oplæg om især arbejdsmiljø og social kapital på arbejdspladsen, mens fredagen blev sat i gang af Dorte Andreas, skoleleder på Tingkærskolen og formand for skolelederne i Odense. Dorte Andreas var inviteret til at holde oplæg om Skoleledelse efter lov 409 og folkeskolereformen: - Vi skal også med den nye aftale bestræbe os på at sikre, at lærerne ikke kan forventes at arbejde mere, men i et vist omfang på andre måder, sagde Dorte Andreas blandt andet. Hun understregede dog også, at der skal opnås en besparelse. Hun blev efterfulgt af Hennings Jørgensen, professor ved Aalborg Universitet, som i et engageret og humoristisk foredrag giv sit bud på, hvad forårets lærerkonflikt stiller af krav til fagforening og ledelse. Han brugte en historisk gennemgang til at vise, hvad der konkret førte til lockouten. Citatet foroven er én af Henning Jørgensens mange sprudlende pointer. Han var mere alvorlig, da han påpegede: - Men det er ikke slut endnu. Reformbølgen vil også præge OK15. Dorte Andreas, skoleder, Tingkærskolen Fotos: Charlotte Holm Budgetkage på Flakhaven Odense Lærerforenings udskæring nok mere spiselig end Byrådets Der var mange rosende ord til initiativet - og mange sympatitilkendegivelser - da Odense Lærerforening på dagen for Byrådets første behandling af Budget 2014 skar byens største rigtige kage dén dag i passende stykker og delte ud til interesserede på Flakhaven. Teksten på kagen var: I dag skæres BUDGETKAGEN. Skal skolen betale "gildet"? fl. OLF-formand Anne-Mette K. Jensen og borgmester Anker Boye ved budgetkagen. Foto: Charlotte Holm.

19 Til fraktion 4 i Odense Lærerforening SNART ER DET JUL. Vi holder vort årlige JULEMØDE tirsdag den 10. december kl til ca på Skt. Klemensskolen. Traditionen tro bliver vi ved ankomsten mødt af vores juleorkester, der hygger om os med de kendte julemelodier, så vi kommer i den rette julestemning. Der vil blive opkrævet 150 kr. pr. medlem og 200 kr. pr. ikke-medlem til delvis dækning af udgifterne. Tilmelding, som er absolut nødvendig, senest fredag d. 2. december til: Lis Grüner Hansen: tlf /mobil Inge Krause: tlf /mobil Alle medlemmer ønskes en rigtig glædelig jul samt et godt nytår. Vi glæder os til at se jer igen i det nye år. Planlægningsmøde d. 28. januar kl. 15 på Skt. Klemensskolen: Efter generalforsamlingen (se dagsorden nedenfor) vil Christiane Hach fortsætte sin fortælling, og vi skal høre, hvordan det var at komme fra DDR til Danmark. Alle kan være med, også selv om I ikke hørte første del. Dagsorden for planlægningsmøde tirsdag d. 28. januar kl på Skt. Klemensskolen: 1. Valg af dirigent. 2. Formandens beretning. 3. Økonomiredegørelse. 4. Debat om det kommende års aktiviteter. a) rejser b) udflugter c) månedsmøder 5. Valg af medlemmer til pensionistudvalget. 6. Eventuelt. Tilmelding senest fredag den 24. januar. ANNONCE Alfred Hansen Tidl. lærer Korup Skole, tillidsmand, medlem af styrelsen i Odense Lærerforening, og redaktør på lærerbladet. Tidligere MF. KRYDS VED BORGERLISTEN 19 SÆT KRYDS VED N For et JA til den bedste folkeskole på Fyn, så den mindst bringes på niveau med de sammenlignelige storbyer i Danmark For et JA til, at borgerne får en vagthund i Odense Byråd For et JA til mere samarbejde med og respekt for de ansatte i det offentlige For et JA til kerneydelser frem for prestigeprojekter! John K. Nielsen Lærer Sct. Hans Skole. Faglig aktiv. Næstformand Borgerlisten i Odense. BORGERLISTEN I ODENSE

20 ODENSE LÆRERFORENING KREDS 82, Klaregade 19 2, 5000 Odense C B ODENSE LÆRERFORENING KREDS 82 Klaregade 19 2 DLF / A Fyn: 5000 Odense C Klaregade 7 1 Tlf Odense C Fax Tlf Odense Lærerforening har undersøgt ytringsfriheden Åbningstider: Mandag-torsdag: Fredag: Formanden træffes efter aftale. Formand: Anne-Mette Kæseler Jensen Åløkkevænget Odense C Tlf Næstformand: Charlotte Holm Fraugde Byvej 3B 5220 Odense SØ Tlf Bent Th. Hansen konsulent 58 % af medlemmerne i den undersøgelse, som Odense Lærerforening for nylig har gennemført, oplever, at den økonomiske krise, fx risiko for fyring, har påvirket dem negativt i forhold til at ytre sig om kritisable forhold på arbejdspladsen. Og svar på en række andre spørgsmål viser, at mange holder sig tilbage med den frie ytringsret. Du kan se undersøgelsen på vores hjemmeside Din tillidsrepræsentant har den også. fl. Bo Tryggedsson konsulent Flemming Andersen konsulent Ulla Krusaa sekretær Tine Skov Hansen sekretær Lærerbladet Redaktionen: Flemming Andersen (ansvh.) Tlf Foto: Niels Nørgaard tlf Indhold i dette nummer: Leder: Et valg - også om prioriteringer.. 2 Den dag, de fandt 42 millioner % færre lærere i Odense... 4 TEMA: Byrådsvalg Debat Arbejdsmiljø i fokus Årets TR/AMR-kursus Til fraktion Redaktionen er afsluttet 4. november. Deadline til næste nummer: 18. januar Oplag: 3100 stk. Tryk: Rosendahls A/S print.design.media

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen. Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Kristiansand oktober 2013

Kristiansand oktober 2013 Kristiansand oktober 2013 Medlem af hovedstyrelsen Danmarks Lærerforening Lærerne blev de første hvem bliver de næste? Disposition Overenskomst Arbejdstid Strategi og medie Foleskolereform Fremtiden Faktaboks

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 250209 Brevid. 1825639 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 8. januar 2014 Folkeskolereformens

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som

Læs mere

Odense Kommune ny virkelighed bør være mere velfærd

Odense Kommune ny virkelighed bør være mere velfærd Enhedslisten - Odense Side 1 Budgetoplæg 2012 Budgetoplæg ved 1. behandling af Odense Kommunes budget for 2012 den 14. september 2011. Ved byrådsmedlemmerne Per Berga Rasmussen. Odense Byråd skal benytte

Læs mere

Referat fra mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue

Referat fra mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Referat fra mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Tirsdag den 14. januar 2014 Mødested: Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 8:00-11:00 Medlemmer:

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Skoleåret 2014/15. Indledning: Skoleafdelingen har med afsæt lov 409 og input og anbefalinger fra arbejdsgruppe 9 udarbejdet udkast

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse!

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse! Årgang 8 nr. 5 Nu er der gået en måned siden konflikten sluttede med et lovovergreb. Jeg kan mærke, at jeg stadig er meget vred over den måde KL (kommunen) og regeringen har handlet på. Vi var til kongres

Læs mere

Næstved Lærerkreds. Skriftlig beretning 2015

Næstved Lærerkreds. Skriftlig beretning 2015 Næstved Lærerkreds Skriftlig beretning 2015 Denne skriftlige beretning indeholder en status på nogle af de væsentligste områder, kredsstyrelsen har arbejdet med og været involveret i siden sidste generalforsamling.

Læs mere

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie.

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie. NYT August 2015 Velkommen tilbage fra sommerferie. Hækken er klippet, vinduerne pudset og solen skinner. Det er dejligt at komme tilbage fra ferien og se så mange glade, friske og veloplagte elever. Flere

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune Initialer: frf Sag: 306-2015-4375 Dok.: 306-2015-20747 Oprettet: 22. januar 2015 Aftale mellem Danmarks Lærerforening Kreds 51 og Odherred Kommune om rammerne for arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Skibby, den 23. september 2014. Høringssvar med kommentarer til kommunens budget 2015

Skibby, den 23. september 2014. Høringssvar med kommentarer til kommunens budget 2015 Marbækskolen - en skole i udvikling Frederikssund Kommune Budgetafdelingen Torvet 2 3600 Frederikssund Attn.: Økonomiområdets funktionspostkasse: oekonomi@frederikssund.dk Skolechef Ulla Olin uolin@frederikssund.dk

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen 1. budgetopfølgning 2015 Den politiske aftale for budget 2015 Anlæg Forslag Understøtte digitaliseringsstrategien i dagtilbud IT køb Digitaliseringen af samfundet finder vej også til de mindste børn. For

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Formandens Årsberetning juni 2012

Formandens Årsberetning juni 2012 Formandens Årsberetning juni 2012 Har man spørgsmål til årsberetningen, er man velkommen til at sende en email til skolebestyrelsen eller til Keld Rask. Skolebestyrelsen skal i henhold til folkeskolelovens

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014

Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014 Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014 VALG AF FORMAND OG KONGRESDELEGERET VALG AF NÆSTFORMAND OG KONGRESDELEGERET Peter Hansen Absalon

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Suldrup Skole Skolebestyrelsen. Møde afholdes 15. januar 2014 kl. 19.00-21.00. Elevrådet

Suldrup Skole Skolebestyrelsen. Møde afholdes 15. januar 2014 kl. 19.00-21.00. Elevrådet Suldrup Skole Skolebestyrelsen Møde afholdes 15. januar 2014 kl. 19.00-21.00 Afbud: Sten, Lisbeth, Eva, Sanne Ikke til stede: Dagsorden: Elevrådet Protokol Er ikke nået så langt her efter jul. I dag møde

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

POLITISK ARBEJDSPLAN SF I RANDERS KOMMUNE 2011-2012

POLITISK ARBEJDSPLAN SF I RANDERS KOMMUNE 2011-2012 POLITISK ARBEJDSPLAN SF I RANDERS KOMMUNE 2011-2012 Kriserne raser! Fyresedler. Flere fattige. Familier, der går fra hus og hjem. Sådan mærker vi danskere sammen med resten af Verden den økonomiske krise.

Læs mere

Skab bedre forhold for folkeoplysningen

Skab bedre forhold for folkeoplysningen Skab bedre forhold for folkeoplysningen Sådan varetager du folkeoplysningens interesser i din kommune Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) Gammel Kongevej 39 E, 2. tv. DK-1610 København V +45 3315 1466 dfs@dfs.dk

Læs mere

Høringssvar modtaget 23-09-13. Område 005 Skole- og Børneudvalget Skoler. Institution Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000

Høringssvar modtaget 23-09-13. Område 005 Skole- og Børneudvalget Skoler. Institution Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Høringssvar modtaget 23-09-13 Område 005 Skole- og Børneudvalget Skoler Institution 4000 Kontaktperson Flemming Jørgensen 4000 Afgivet høringssvar som Bruger (bestyrelsesmedlem eller medlem af interesseorganisation)

Læs mere

Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve

Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve Kun hver tredje dansker tror, at flere penge vil forbedre folkeskolen. 56 % tror på flere faglige krav og mere disciplin. Flertallet er tilfreds med lærerne,

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde i Børnehusene Nivå Onsdag den 5. november kl. 17.30 20.00. I Lærkereden, Nivåhøj 80, 2990 Nivå

Referat fra bestyrelsesmøde i Børnehusene Nivå Onsdag den 5. november kl. 17.30 20.00. I Lærkereden, Nivåhøj 80, 2990 Nivå Referat fra bestyrelsesmøde i Børnehusene Nivå Onsdag den 5. november kl. 17.30 20.00 Børnehusene Nivå Jane Sys Toftesgaard Telefon 72 56 53 44 JSTO@fredensborg.dk I Lærkereden, Nivåhøj 80, 2990 Nivå 1.

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

VALG-AVIS. Hermed valgoplæg fra kandidaterne til kredsstyrelsesvalget 2014 i Kreds 60. Lærerkredsen for Faxe og Vordingborg

VALG-AVIS. Hermed valgoplæg fra kandidaterne til kredsstyrelsesvalget 2014 i Kreds 60. Lærerkredsen for Faxe og Vordingborg VALG-AVIS Hermed valgoplæg fra kandidaterne til kredsstyrelsesvalget 2014 i Kreds 60 Lærerkredsen for Faxe og Vordingborg Lene Høiriis Nielsen Jeg stiller op som kredsformand Da vores formand har valgt

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Ytringsfrihed, velfærd og meningsdannelse EN CASE FRA ODENSE

Ytringsfrihed, velfærd og meningsdannelse EN CASE FRA ODENSE Ytringsfrihed, velfærd og meningsdannelse EN CASE FRA ODENSE I efteråret 2013 blussede debatten om ytringsfrihed op i Odense kommune efter, BUPL Fyn succesrigt satte fokus på den udbredte tavshedskultur

Læs mere

Nyhedsbrev NYHEDSBREV. Uge 38 2015 18. september 2015

Nyhedsbrev NYHEDSBREV. Uge 38 2015 18. september 2015 Nyhedsbrev NYHEDSBREV Uge 38 2015 18. september 2015 1. Ærgerlig omtale 2. Samtale i skoleåret 2015-16 om trivsel, tid og opgaver 3. AT 4. SRP 5. Skriftligt fravær og skriveværksted 6. Faaborg Rotary Klub

Læs mere

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Tiden går hurtigt, og at vi allerede skal holde juleferie, kan vi næsten ikke forstå. Der er sket meget i løbet af det først halve skoleår, fra børnene mødte

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Køng Idrætsfriskole. Informationsfolder. Køng Idrætsfriskole Juli 2014

Køng Idrætsfriskole. Informationsfolder. Køng Idrætsfriskole Juli 2014 Køng Idrætsfriskole Informationsfolder Køng Idrætsfriskole Juli 2014 1/7 Velkomst Denne folder skal gerne give en række informationer om så det forhåbentlig er nemt og let for Jer at være eller blive en

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Lokation: Center- 10, Aarhus High School Pædagogisk leders kontor. Afbud: Trine Renner Grundahl, Eva Therkildsen, Andreas (H5)

Lokation: Center- 10, Aarhus High School Pædagogisk leders kontor. Afbud: Trine Renner Grundahl, Eva Therkildsen, Andreas (H5) Center- 10, Aarhus High School Skolebestyrelsesmøde tirsdag den 28. oktober 2014 kl. 17.30-20.00 Lokation: Center- 10, Aarhus High School Pædagogisk leders kontor Deltagere: Forældrerepræsentanter: Kristine

Læs mere

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 16. maj 2013. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 09.00 12.45

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 16. maj 2013. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 09.00 12.45 Aarhus, den 22. maj 2013 Mødereferat Møde: Styrelsesmøde Dato: 16. maj 2013 Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 09.00 12.45 Referent: Fraværende: Mødeleder: Forkortelser: JWS Afbud fra AB og JHE FP Søren Aakjær

Læs mere

Valg til kredsstyrelsen

Valg til kredsstyrelsen Valg til kredsstyrelsen På de følgende sider præsenterer de medlemmer sig, der stiller op til kredsstyrelsen for perioden 1.4.2014 til 31.3.2016. Forslag til valgprocedure/rækkefølge Generalforsamling

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

SKOLEUDVIKLING. 2011-2012 16. årgang nr. 2

SKOLEUDVIKLING. 2011-2012 16. årgang nr. 2 2011-2012 16. årgang nr. 2 SKOLEUDVIKLING HVAD ER OP, HVAD ER NED OG HVOR SKAL VI HEN? Der bliver talt meget om skoleudvikling i Rødovre Kommune. Det kan være svært at danne sig et overblik over de mange

Læs mere

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne 1. Emne: Klassekvotient Fakta: Vi ved, at en høj klassekvotient giver mere uro i klassen, mindre lærerkontakt, mindre tid til samtale, dårligere indeklima og undervisningsmiljø og flere konflikter - men

Læs mere

Kommunale budgetter og regnskaber sådan! - En guide til lokale udsatteråd om arbejdet med kommunale budgetter og regnskaber

Kommunale budgetter og regnskaber sådan! - En guide til lokale udsatteråd om arbejdet med kommunale budgetter og regnskaber Kommunale budgetter og regnskaber sådan! - En guide til lokale udsatteråd om arbejdet med kommunale budgetter og regnskaber Rådet for Socialt Udsatte har lavet denne guide til jer i de lokale udsatteråd

Læs mere

Samarbejdsgrundlag for fremtidens folkeskole i Høje-Taastrup Kommune. Vedtaget af Byrådet den 25-02-2014.

Samarbejdsgrundlag for fremtidens folkeskole i Høje-Taastrup Kommune. Vedtaget af Byrådet den 25-02-2014. 25. februar 2014 Samarbejdsgrundlag for fremtidens folkeskole i Høje-Taastrup Kommune. Vedtaget af Byrådet den 25-02-2014. Med en folkeskolereform og ændrede arbejdstidsregler på skoleområdet er det vigtigt

Læs mere

Mundtlig beretning 2015

Mundtlig beretning 2015 Mundtlig beretning 2015 Vi har for godt en uge siden stemt ja til overenskomstresultatet, og dermed sagt ja til den overenskomst, der vil være gældende de næste tre år - frem til 2018. Vi har haft en imponerende

Læs mere

-POSTEN. Roadshow med Søren Søndergaard

-POSTEN. Roadshow med Søren Søndergaard -POSTEN Medlemsblad for Enhedslisten de rød-grønne i Odense 1 1 2009 Roadshow med Søren Søndergaard Tirsdag den 17. februar kl. 19 har vi arrangeret roadshow med Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet

Læs mere

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 19. marts 2013. Mødetidspunkt: 17:00

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 19. marts 2013. Mødetidspunkt: 17:00 Ekstraordinært møde Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Mødelokale B105 Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Hugo Hammel (A), Jesper Kirkegaard (C), Lars Prier (O),

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde i forbindelse med opstart af nyt skoleår og implementering af ny folkeskolereform m.m.

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde i forbindelse med opstart af nyt skoleår og implementering af ny folkeskolereform m.m. Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde i forbindelse med opstart af nyt skoleår og implementering af ny folkeskolereform m.m. REFERAT Tirsdag den 12. august 2014 kl. 18.00 21.00 på skolens kontor Skolebestyrelsesmedlemmer:

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Referat af skolebestyrelsesmøde torsdag d. 16. april 2015 kl. 19-21.30 Frokoststuen

Referat af skolebestyrelsesmøde torsdag d. 16. april 2015 kl. 19-21.30 Frokoststuen Referat af skolebestyrelsesmøde torsdag d. 16. april 2015 kl. 19-21.30 Frokoststuen Mølleskolen tlf. 87-943100 www.moelleskolen-ry.dk Formand: Marianne Thorhauge Fraværende: Mette er med på telefon 70-2014/15:

Læs mere

Tillægsdagsorden Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 07-11-2007 Kl. 15:00 udvalgsværelse 3

Tillægsdagsorden Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 07-11-2007 Kl. 15:00 udvalgsværelse 3 Tillægsdagsorden Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 07-11-2007 Kl. 15:00 udvalgsværelse 3 Deltagere: Lise-Lotte Tilsted, Finn Olsen, Svend Rosager, Jeppe Ottosen, Masoum Moradi, Curt Sørensen,

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Kære forældre. Om skolefusionen

Kære forældre. Om skolefusionen Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Midtvendsyssels Lærerkreds

Midtvendsyssels Lærerkreds Midtvendsyssels Lærerkreds Nyhedsbrev November 2013 Giv folkeskolen din stemme Tirsdag d. 19. november skal vi igen til stemmeurnerne. Denne gang er det valg til landets kommunalbestyrelser og regionsråd,

Læs mere

På grund af sygdom udkommer LærerBLADET nr. 1, 2014, elektronisk til skolerne og som en nødudgave

På grund af sygdom udkommer LærerBLADET nr. 1, 2014, elektronisk til skolerne og som en nødudgave LærerBLADET Medlemsblad fra Odense Lærerforening Nr. 1 Januar 2014 På grund af sygdom udkommer LærerBLADET nr. 1, 2014, elektronisk til skolerne og som en nødudgave Odense Lærerforening Klaregade 19, 2.

Læs mere

Mammen Friskole Mammen Byvej 69 8850 Bjerringbro Tlf. 86685850

Mammen Friskole Mammen Byvej 69 8850 Bjerringbro Tlf. 86685850 REFERAT af åbent bestyrelsesmøde tirsdag den 11. marts 2008. I mødet deltog følgende: Dynes Skovkjær Sand (skoleleder deltog fra kl. 18.20), Ole Pedersen, pædagog (deltog ikke under punkt 6 og 7), Helle

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Referat fra informationsmøde for forældre den 27/1-14.

Referat fra informationsmøde for forældre den 27/1-14. Efter velkomst og en kort præsentation af bestyrelsens medlemmer, orienterede Steen om skolens økonomi. Steen forklarede søjlediagrammet, hvor hele søjlen viser udgiften pr. elev i folkeskolen. 120 100

Læs mere

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 4 ONSDAG DEN 14. MARTS 2007, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Familieudvalget 14. marts 2007 Side: 2 Fraværende: Dorte Schmidt Brown deltog

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Ordinær Generalforsamling i LEV Københavns Kommunekreds. onsdag d. 26. februar 2014.

Ordinær Generalforsamling i LEV Københavns Kommunekreds. onsdag d. 26. februar 2014. Igen blev generalforsamlingen afholdt i Uddannelsescenter UIUs lyse og rummelige lokaler. LEV København havde fået tilsagn fra to oplægsholdere til at indlede kredsens generalforsamling: Anna-Belinda Fosdal,

Læs mere

Forældrebrev den 20. december 2013

Forældrebrev den 20. december 2013 Forældrebrev den 20. december 2013 1. Præcisering på vores hjemmeside omkring søskendetilskud Hidtil har der på hjemmesiden stået: Der ydes søskendetilskud til forældrenes betaling af skole og SFO. Elever

Læs mere

Åbent Referat. til. Dialogmøde Økonomiudvalg / Hoved MED-udvalg

Åbent Referat. til. Dialogmøde Økonomiudvalg / Hoved MED-udvalg Åbent Referat til Dialogmøde Økonomiudvalg / Hoved Mødedato: Onsdag den 28. august 2013 Mødetidspunkt: 11:30-12:30 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Mødelokale 1K1, BCV (stor del) Keld Jacobsen,

Læs mere

Høringssvar vedrørende ejendomsstrategi

Høringssvar vedrørende ejendomsstrategi 7. april. 2015 Høringssvar vedrørende ejendomsstrategi MED udvalget har på sit møde den 7. april behandlet oplæg til ejendomsstrategi i høring og har følgende kommentarer. Vi finder, at det på mange måder

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

Notater med besvarelse af spørgsmål rejst på Børne- og Ungeudvalgets møde den 06.06.2013 punkt 1:

Notater med besvarelse af spørgsmål rejst på Børne- og Ungeudvalgets møde den 06.06.2013 punkt 1: Notater med besvarelse af spørgsmål rejst på Børne- og Ungeudvalgets møde den 06.06.2013 punkt 1: Indhold: Kan anvendelsen af vikarer optimeres således, at der kan opnås en besparelse? Mulighed for bedre

Læs mere