Medlemsblad fra Odense Lærerforening Nr. 6 November TEMANUMMER Byrådsvalget 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medlemsblad fra Odense Lærerforening Nr. 6 November 2013. TEMANUMMER Byrådsvalget 2013"

Transkript

1 Medlemsblad fra Odense Lærerforening Nr. 6 November 2013 TEMANUMMER Byrådsvalget 2013

2 Et valg - også om prioriteringer Folkeskolen I Odense prioriteres folkeskolen lavt i forhold til, hvor meget politikerne vælger at investere i børnenes skolegang, sammenlignet med resten af Danmark. Det kan man se på grafikken her på siden. Det kan man læse i de kommunale nøgletal fra Økonomiog Indenrigsministeriet fra august Odense ligger på en 9. plads - fra bunden. Og baseret på tal fra Danmarks Statistik kan man konstatere, at Odense er på en 4. plads i forhold til kommuner, der har sparet mest på folkeskolen siden Efter Ærø, Stevns og Tønder. 2 Så skulle dokumentationen vist være i orden. Og for resten har vi skrevet om det før! Men lad det være en indgang til stemmeboksen tirsdag den 19. november. For politik er prioriteringer, og forhåbentlig vil der ske en ændring af den politiske nedprioritering af folkeskolen i Odense, så der fremover investeres i skolen og børnenes uddannelse. Fritid, bibliotek, kultur mv. Ældreområdet Hvis man læser partiernes præsentationer af deres skolepolitiske synspunkter længere inde i bladet, vil man se, at de sådan set alle vil opprioritere folkeskolen. Men dog på forskellig måde, målt på formuleringerne i deres svar. For ganske kort tid siden trak forligspartierne i Byrådet 42 mio. kr. ud af de varslede besparelser på skoleområdet. Konsekvenserne af besparelserne var ud over smertegrænsen, blev der sagt. Respekt for, at politikerne handler, når de har fået overblik over konsekvenserne af en tidligere beslutning. Stilfærdigt kunne man mene, at det burde de egentlig have, inden de vedtog budgettet. Men selv om indsatsen her på falderebet bestemt er et skridt i den rigtige retning, er der ikke tale om en permanent løsning på nedprioriteringen af folkeskolen i Odense. Der er lang vej op, når man ligger i bunden. Børnepasning Administration Den vej kan kun betrædes, hvis man politisk træffer et valg: Skal vi have fattigskole eller folkeskole i Odense? Ganske vist kan vi i år fejre 200-året for fattigskolen i Påskestræde i Odense. Det er selvfølgelig historisk interessant, men nutidigt alt andet end ambitiøst. Skal vi have fattigskole eller folkeskole i Odense? Stem - for folkeskolen. Sæt x ved folkeskolen. Det er dit valg den 19. november. fl. Kilde: ECO Nøgletal, KORA 2013 Forsidefoto: Odense Lærerforenings bybus: Fattigskole eller folkeskole i Odense

3 Folkeskolereformen i Odense: Den dag, de fandt 42 millioner Er skolereformen ikke finansieret i Odense? Det spørgsmål satte tilsyneladende gang i politiske forhandlinger, der førte til, at ellers planlagte besparelser på skoleområdet blev reduceret med 42 mio. kr. Resultatet betyder, at varslede lærerfyringer i 2014 undgås. - Reduktion af differentieret undervisning. - Holddeling ved 40 elever. - 30/70 fordeling af lærer/pædagog i understøttende undervisning. Tilsammen et beløb på små 42 millioner kroner. Og tidligere varslede fyringer af mellem lærere ville være en realitet. i brevet gav udtryk for bekymring: - Vi er stærkt bekymrede for, at Odense - tilsyneladende - som den eneste kommune ikke har regnet på, hvordan skolereformen skal finansieres. Af Flemming Andersen Det var glade byrådspolitikere, der hen på eftermiddagen onsdag den 30. oktober kunne stå frem og glæde sig over, at der var fundet penge, så ellers planlagte besparelser på 42 mio. kr. bliver trukket tilbage. Og en lettet formand for Odense Lærerforening, der samme aften i et direkte indslag på TV2 Fyn sagde: - Jeg er lettet og glad, fordi det betyder, at der ikke skal ske lærerfyringer nu. Anne-Mette K. Jensen påpegede dog, at Odense ligger millioner kroner lavere end de øvrige storbyer i Danmark i forhold til investeringer på skoleområdet: - Men jeg håber, at dette er et politisk vendepunkt. En øjenåbner for politikerne, sagde Anne-Mette Jensen. Hvad skete der lige? Et udkast til høringsmateriale om besparelser, så folkeskolereformen kunne udmøntes i Odense, blev offentliggjort torsdag den 24. oktober. Elementerne i forslaget var: - Lærernes undervisningstid øges med 1 time og 4 minutter ugentlig. - Konvertering af fagtimer til understøttende undervisning. Det fik borgmester Anker Boye og rådmand Brian Dybro til at gå på TV samme aften og indkalde til et forhandlingsforløb, som du kan følge her. Møde, møde og møde igen Forligspartierne indkaldes til møde på Rådhuset fire dage senere, mandag den 28. oktober kl. 8. Efter omkring tre timers møde må de konstatere, at der ikke er fundet en løsning, og at aftenen må tages i brug. Sent mandag aften, efter at stormen har passeret Odense, står det klart, at der må endnu et møde til. Det aftales til om formiddagen onsdag den 30. oktober, men varer til om eftermiddagen, inden pengene var fundet og aftalen skrevet under. Der ligger imidlertid et langt forløb forud for politikernes underskrifter på aftalen. OLF-spørgsmål i september Tilbage i september måned - mellem 1. og 2. behandlingen af Odense Kommunes budget - sendte Odense Lærerforening et brev til samtlige medlemmer af Odense Byråd. Er skolereformen ikke finansieret i Odense? spurgte lærerforeningens formand Anne-Mette K. Jensen, som I brevet henviste Anne-Mette Jensen til en artikel i folkeskolen.dk et par dage tidligere. En artikel med overskriften: Rådmand kan ikke besvare spørgsmål om reformfinansiering i Odense. Samtidig fremlagde Anne-Mette K. Jensen Odense Lærerforenings beregninger, baseret på tal fra KL og Odense Kommune, der viste et øget lærerbehov på over 100 lærere som følge af skolereformen: - Hvordan hænger det sammen med en udmelding om, at der skal fyres (fuldtidsstillinger) på skoleområdet - primært folkeskolelærere, lød spørgsmålet til politikerne. Og: - Hvordan kan mere undervisning i fagene i skolereformen løses med færre lærere, når lærerne i Odense allerede underviser mere, end der meldes ud fra regeringen i forbindelse med skolereformen? Rådmandens svar Rådmand Brian Dybro skrev i sit svar på Odense Lærerforenings henvendelse: - Isoleret set er det sådan, at folkeskolereformen lægger ressourcer til det niveau, vi har i dag. Men da budget 2014 består af meget andet end skolereform, er det desværre sådan, 3

4 at vi samlet set må reducere i antallet af medarbejdere. Rådmanden skrev også, at der efter budgetvedtagelsen i Byrådet ville forestå nogle detailberegninger og fordelinger i Børn- og Ungeforvaltningen: - Disse kan få indflydelse på antallet af medarbejdere. Odense har regnet på reformen Onsdag den 9. oktober var der 2. behandling af Budget I byrådssalen havde Enhedslisten stillet en række spørgsmål under hovedoverskriften Har Odense Kommune foretaget en konkret beregning af, hvad skolereformen koster i Odense? Svaret, som var udarbejdet af Børnog Ungeforvaltningen, blev indledt således: - Faktum er heldigvis, at Odense Kommune har regnet på konsekvenserne af folkeskolereformen. Forvaltningen oplyste, at der igangsættes en proces, hvor den konkrete udmøntning af reformen beregnes og sendes til høring og efterfølgende endelig beslutning på mødet i Børnog Ungeudvalget den 3. december. Borgmester går i medierne Torsdag den 24. oktober blev udkastet til høringsmateriale til behandling på mødet i Børn- og Ungeudvalget den 29. oktober så offentliggjort. Om konsekvenserne af forslaget til besparelser sagde borgmester Anker Boye: - Det er ud over smertegrænsen. Og så startede møderækken på Rådhuset. SIDEN 2011: 14 % færre lærere i Odense 4 Af Charlotte Holm næstformand i Odense Lærerforening, medlem af Hovedudvalget Siden februar 2011 er der blevet 14 % færre lærerstillinger i Odense. Udarbejdet af OAO, Offentligt Annsattes Organisationer, juni 2013 Kilde: KRL, Kommunernes og Regionernes Løndatakontor Det fremgår af en oversigt fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, som medarbejdersiden i Hovedudvalget er blevet præsenteret for på en temadag i efteråret. Oversigten dækker perioden fra februar 2011 til februar 2013 (se oversigten til højre) Intet andet område i Odense er så hårdt ramt af nedgang i antallet af stillinger som lærergruppen. Dette er i høj grad medvirkende til, at lærerne er urimeligt hårdt pressede, hvilket også ses af den seneste meget røde trivselsrapport. Også forud for 2011 er der sket voldsomme stillingsnedlæggelser på lærerområdet. Nu må skuden vendes med ægte investeringer - der skal nye penge til.

5 Byrådsvalg skolepolitiske synspunkter Af Flemming Andersen Her kan du møde nogle af kandidaterne til byrådsvalg 2013 i Odense. Vi har bedt dem om at besvare en række spørgsmål om skolepolitik. Det har de gjort i kortere eller længere svar. Fra to partier har vi ikke modtaget svar på spørgsmålene, nemlig Socialdemokraterne og Liberal Alliance. 5 Vi gav alle partier en ekstra svarfrist, så beslutningen om at fjerne nogle af besparelserne på skoleområdet kunne indgå i svarene. Det har nogle benyttet sig af. Læs med og se blandt andet, hvem der vil være med til at undersøge muligheden for, at der i Odense laves en aftale om lærernes arbejdstid. Hvad de mener om inklusion, om prioritering af folkeskolen i Odense - og meget mere! På de følgende sider kan du møde: Dem har vi IKKE hørt fra: Radikale Venstre Susanne Ursula Larsen, byrådskandidat Socialistisk Folkeparti Brian Dybro, byrådskandidat Socialdemokraterne Anker Boye, borgmesterkandidat Konservative Steen Møller, borgmesterkandidat Venstre Jane Jegind, borgmesterkandidat Liberal Alliance Tonny Vest, byrådskandidat Dansk Folkeparti Alex Ahrendtsen, byrådskandidat Enhedslisten Per Berga Rasmussen, byrådskandidat Borgerlisten John K. Nielsen, byrådskandidat

6 ODENSE KOMMUNES BUDGET Odense Kommune ligger 9. lavest blandt samtlige landets kommuner i nettodriftsudgifter pr. elev til folkeskolen. Odense ligger mellem mio. kr. årligt under niveau med de øvrige 5 storbyer. Er denne placering tilfredsstillende for en storby som Odense? Ja Nej Ved ikke 6 Hvis nej: Hvad vil du gøre for, at folkeskolen i Odense ikke fortsat skal have en bundplacering? Der bør ske en omfordeling af midler inden for den nuværende budgetramme i børne- og ungeforvaltningen, således at en større andel af resurser tilgår den konkrete undervisning og aktiviteter, som ligger i umiddelbar forlængelse heraf. Midlerne skal findes ved, at der skæres i den centrale administration, hvor Odense kommune anvender en relativt stor andel set i forhold til de øvrige storbykommuner. Det giver ikke mening alene at benchmarke på økonomi, i dette tilfælde nettodriftsudgifter pr. elev. Det væsentligste må være at benchmarke kvalitet, og her er det afgørende, at Odense kommer i top. Langsigtet: Sørge for flere indtægter til kommunen. Vi vil under konstitueringen pege på, at der skal laves en ekstra bevilling til folkeskolen. At penge fra administration overføres til undervisningen med lærere. At besparelserne udelukkende tages på pasningsdelen. Jeg vil fortsat kæmpe for at få tilført penge til børne- og ungeområdet. Odense er hårdt ramt af krisen med faldende skatteindtægter og høj arbejdsløshed. Derfor er der sparet på velfærden. Men nu er økonomien i balance. Faktisk er der overskud, og det vil SF bruge på velfærd - ikke skattelettelser til erhvervslivet. Og derfor gik jeg til budgetforhandlinger med krav om, at vi bruger de penge, vi har, på vuggestuer, børnehaver og skoler. Og den kamp vil SF fortsætte. Der er ingen tvivl om, at skolerne er hårdt hængt op. Lærerne knokler for at lave god skole på trods af en stram økonomi. Og det siger sig selv, at når Odense ligger med så lavt et budget til skoleområdet i sammenligning med de øvrige storbyer, så kan det selvfølgelig mærkes. Det vil jeg arbejde for at ændre. Først og fremmest er jeg mest optaget af de resultater, der skabes. Det, vi skal måles på, er hvor godt vores børn og unge klarer sig, hvor mange der får en ungdomsuddannelse. Kort sagt: Vi skal sikre os, at folkeskolen udfordrer den enkelte elev til det yderste af sit potentiale - uanset om der er brug for en hjælpende hånd eller et venligt skub. Penge gør det ikke alene og flere penge efter noget, der ikke virker, har ikke effekt. Når det så er sagt, så skal vi sikre os, at grundvilkårene er af en sådan art, at der kan skabes god faglig og lærerig undervisning. Dvs. lærerne skal være godt (efter)uddannet, der skal være de nødvendige undervisningsmaterialer og rammer - og der skal være tid nok til, at eleverne kan fordybe sig og lære. For at vi kan sikre folkeskolen - også økonomisk - fremover, er det bydende nødvendigt, at vi får skabt vækst og flere private arbejdspladser i Odense. Desværre har Odense en alt for høj ledighed, der ligger på den forkerte side af landsgennemsnittet. Odense har ikke formået at skabe job i nye brancher, efterhånden som den gamle industribranche er blevet mindre. Der er alt for mange i den arbejdsdygtige alder, som er på offentlig forsørgelse. Alt sammen påvirker det de samlede muligheder negativt - pengene kan kun bruges én gang. Derfor er det afgørende at få skabt flere jobs og mere vækst i den private sektor, så flere kan bidrage og færre er afhængige af det offentlige. Der skal afsættes flere økonomiske midler til folkeskolen ved de fremtidige budgetlægninger.

7 De seneste mange budgetforlig har betydet nedskæringer i folkeskolen og fyringer af lærere. Folkeskolen prioriteres meget lavt som udgiftsområde sammenlignet med resten af Danmark (Se Danmarkskort på side 2 i dette blad). Er du enig i Odense Kommunes prioritering af ressourcer til folkeskolen? Ja Nej Ved ikke Hvis nej: A) Hvad vil du gøre for, at prioriteringen ændres, så folkeskolen får flere ressourcer? B) Hvornår vil der kunne ses en forandring? A) Jeg mener, det vil være sundt for Odense kommune og for byrådet at anvende en nulbudgetterings-øvelse. Det vil sige at pengene fordeles mellem de kommunale opgaver helt forfra. Øvelsen kan give svar på, hvad vi allerhelst vil bruge penge på - altså hvad vi prioriterer højst. Jeg vil prioritere de kommunale kerneydelser. Og undervisning er en kerneydelse. Ved nulbudgettering får man ikke alt det, man vil have, men det man allerhelst vil have. B) Jeg vil arbejde målrettet for synlige forandringer i budgettet for Det forudsætter naturligvis, at der kan mobiliseres et flertal for denne måde at lægge budget på. A) Jeg vil opprioritere folkeskolen, men vi skal sikre, at vi ikke bevidstløst måler kvalitet i penge. Jeg tror, det i langt højere grad er et spørgsmål om ledelse, og hvordan man anvender de økonomiske ressourcer. B) Der er behov for, at der meget hurtigt kan ses en forandring for den odenseanske folkeskole. A) Arbejde for at få større vælgeropbakning. B) Forhåbentlig i løbet af næste valgperiode. A) Odense bruger mere end 300 millioner om året på at administrere skolen. Derfor kan der overføres minimum 100 millioner til at ansætte lærere (eller ikke afskedige). Odense er overadministreret i Børn- og Ungeforvaltningen. Jeg mener, det er vigtigere med folkeskolen end eksempelvis at have et byorkester. Her bruges mere end 70 millioner om året, som kan overføres til folkeskolen. B) Når vi kommer i byrådet, vil folkeskolen blive sat i fokus. Vi har i Borgerlisten stået bag ved lærerne og foreningen hele vejen under konflikten og vil være lige så tydelige i byrådssalen, som vi var i bybilledet under og efter konflikten. 7 A) Jeg vil i den kommende valgperiode fortsat arbejde for, at skoleområdet får tilført flere midler. For mig er der ingen tvivl om, at børne- og ungeområdet har været urimeligt hårdt ramt af besparelser, herunder folkeskolen. Det er også den oplevelse, mange medarbejdere, ledere og forældre udtrykker bekymring for. Og den bekymring deler jeg. Og derfor vil jeg gøre, hvad jeg kan for at ændre den udvikling. B) Sammen med de øvrige forligspartier har vi på SF s opfordring netop lavet et tillæg til budgettet for 2014, som betyder, at nogle af de bebudede besparelser for 2014 falder bort. A) Ud over de penge, der er fundet ved 3. behandlingen af budgettet, så er der fortsat en udfordring. Der skal tænkes grundlæggende anderledes, så vi får mere ud af de penge, vi har, med fokus på at gøre det bedst muligt for børnene. Det handler ikke blot om at tilføre penge, men om at sikre, at vi anvender dem, vi har, bedst muligt. Fx. har Venstre i flere år foreslået at afsøge mulighederne for, at morgenpasningen i SFO en blev slået sammen med morgenpasning i daginstitutionerne, dér hvor afstanden imellem de to er overkommelig. Det er nu en del af den aftale, der blev indgået ved 3. behandlingen af budgettet. Det ville kunne nedsætte personaleforbruget, give børnene en berøringsflade med hinanden og forældrene ville måske endog kun skulle aflevere ét sted. Så kunne der være en gå-bus til skolen i passende tid før. Et andet forslag kunne være at slå børnehavernes og SFO ernes personale sammen, så man var ansat samme sted. Det ville give en ledelsesbesparelse, give mulighed for fælles efter- og videreuddannelse og børnene ville kunne have kendte vokse med sig i overgangen. Et tredje eksempel er udgifterne til skolebuskørsel. De kan reduceres gennem investeringer. Ved at lave flere sikre skoleveje, så flere selv kan klare transporten, kan de daglige udgifter reduceres. Det her er blot 3 små eksempler - for pengene er jo desværre ikke i kommunekassen, før vi får skabt mere vækst og flere jobs i det private erhvervsliv. Derfor er der behov for, at vi hele tiden udfordrer hinanden til at gøre det bedre & billigere. B) Det afhænger af valgresultatet. Hvis der efter valget kan tælles til et flertal, der bakker op om Venstres ideer - så vil der blive sat en innovationsdagsorden fra starten, der handler om at skabe løsninger til morgendagens velfærdssamfund. Nogle af løsningerne vil kunne sættes i værk ved det førstkommende budget, andre vil tage længere tid for at sikre, at det gøres ordentligt. A) Som nævnt skal der tilføres flere ressourcer til folkeskolen. B) Der ses først en forandring, når der sikres et politisk flertal i Odense Byråd, der vil opprioritere folkeskolen.

8 Vil du arbejde for at undgå, eller minimere, at lærere fyres af budgetmæssige årsager - fx ved, at fyringer trækkes tilbage, hvis en anden lærer går på pension eller af andre grunde fratræder i opsigelsesperioden? Ja Nej Ved ikke Der kan selvfølgelig være lærere, der fyres af faglige grunde, og det er et anliggende mellem skoleleder og lærer. Det afgørende er, at der er det antal lærere, der er behov for for at sikre kvalitet i undervisningen. 8 Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at undgå lærerfyringer i Odense! For der er ingen tvivl om, at lærerne har holdt rigtig hårdt for. Netop derfor bad vi om at få fjernet den bebudede besparelse på 42 mio. kr. Det er indlysende logisk, at der i de perioder, hvor der desværre skal siges farvel til nogle medarbejdere, tages højde for, at der altid er nogen, der går på pension eller finder andet arbejde.

9 FOLKESKOLEREFORM OG LOV 409 Odense Kommune står over for at udmønte en besparelse på omkring 70 mio. kr. yderligere årligt på skoleområdet. Selv når skolerne tilføres pengene fra regeringen til implementering af folkeskolereformen, vil der være tale om en besparelse på et tocifret millionbeløb. Vil du sikre fuld finansiering af den ny folkeskolereform i Odense, så kommunen af sit budget tilfører de nødvendige ekstra midler? Ja Nej Ved ikke Som anført vil Radikale Venstre arbejde for, at budget 2015 bliver en nulbudgetterings-øvelse, hvor vi revurderer, hvilke ydelser der er de vigtigste. Folkeskolens kerneydelser er blandt det, der er vigtigst. Ja, og det var også det, der blev resultatet af vores forhandlinger. Vi blev op til budgetforhandlingerne forsikret om, at der var afsat penge til den nye folkeskolereform. Den forsikring blev så ændret af rådmanden og borgmesteren, der for åben skærm råbte på hjælp. Derfor har vi haft en 3. behandling af budgettet. Det er skræmmende, at den ansvarlige rådmand og borgmesteren har så lidt indblik i området, at skolerne blev bragt i denne situation. Vi indvilligede i, at vi selvfølgelig skulle finde en løsning. Det kom der og samtidig fik vi sikret, at vikarpuljen ikke blev skåret så hårdt, som der blev lagt op til. Men selvom der nu er fundet en løsning på helt presserende problemer, så skal skolerne jo beklageligvis fortsat bidrage - fordi der er et hul i kommunekassen. Der er ingen, der har trukket et frikort - dertil er hullet for stort, fordi Odense ikke har indtægter nok. Væksten og jobskabelsen er gået uden om Odense. Derfor er det også så afgørende nødvendigt at sætte ind i forhold til at sikre vækst og jobskabelse. 9 Enhedslisten har ved 2. behandling af Odense Kommunes budget for 2014 og fremefter stillet forslag om, at midlerne skal tilføres folkeskolen. Vort forslag fik med beklagelse ikke opbakning.

10 I Odense læser lærerne allerede 735 timer årligt. Lærerne i Odense underviser altså allerede nu de to ugentlige timer, der forudsættes i folkeskolereformen. Mener du, at lærerne i Odense skal undervise yderligere end de 2 timer ugentligt, der lægges op til i reformen? Ja Nej Ved ikke A) Hvis lærerne skal undervise mere, hvad er det så, de ikke skal lave? B) Hvis skolereformen ikke bliver fuldt finansieret i Odense - og du ikke mener, der skal tilføres ekstra midler - hvordan skal skolerne så løse, at der bliver et underskud på mange lærere fra august 2014? C) Mener du, at yderligere brug af holddannelse med store hold er løsningen: Ja Nej Ved ikke 10 VED IKKE A) Jeg vil tillade mig at mene, at dette må komme an på en konkret forhandling med lærerne, om der f.eks. er ting, som en lærer ikke skal bruge så meget tid på. Det kunne være at levere input til KIS-rapporterne. Helt konkret kunne jeg tænke mig at reducere KIS-rapporterne i omfang og nedsætte frekvensen for, hvor hyppigt de laves. B) - C) Jeg ønsker klassestrukturen fastholdt. Med faste klassekammerater, lærere, skoleskemaer og sidst, men ikke mindst, en klasselærer, der har mange (også understøttende) timer med klassen. Det betyder ikke et stop for niveaudeling, samarbejder og udvikling. Men det betyder, at klassen fortsat skal være fundamentet, som sikrer eleverne tryghed og tilhørsforhold, og som sikrer lærerne en reel mulighed for at tage ansvar og gøre en forskel for de enkelte børn. De fleste mønsterbrydere kan sige, at det var en voksen uden for hjemmet, der gjorde forskellen, og ofte en lærer. Jeg ser lærerne i hovedrollen, som dem, der kan skabe en generation af mønsterbrydere i Odense. Det fundament ønsker jeg ikke at sætte over styr i en spareøvelse. A) Det er ledernes opgave at tilrettelægge arbejdet, så det vil jeg slet ikke blande mig i. B) - C) Det er ikke løsningen, men et godt middel til at undervise mere differentieret, så alle børn lærer mere. A) - B) Det er et politisk ansvar, at der ikke bliver underskud af lærere. C) A) - B) Der skal tilføres ekstra midler. C) A) - B) Skolereformen er finansieret med bloktilskuddet fra staten. Men samtidig skal der spares på børn- og ungeområdet, herunder skolerne. Og det er det, som er det helt store problem. Jeg vil gøre, hvad jeg kan, for at undgå besparelserne. Og derfor fik vi i sidste øjeblik lavet det tillæg til budgetaftalen for 2014, som betyder, at der ikke bliver fyret lærere i C) Holddannelse er i sig selv ikke dårligt. Det giver god mening at lave hold på årgange mv., hvis det har et læringsperspektiv. Det bliver selvfølgelig et problem, hvis holddannelse kun bliver brugt for at spare penge. Størrelsen kan man også diskutere, men op til 40 elever på et hold, sådan som der var lagt op til i det oplæg, som vi fik sløjfet, er alt for mange. Der skal være tid til ordentlig forberedelse. På kort sigt vil det ikke løse den udfordring, vi står med. Men jeg ser gerne, at vi sammen med lærerne igangsætter et udviklingsforløb, hvor vi ser fordomsfrit på, hvad der bruges tid på. Der skal være tid til forberedelse, men kan vi se på de timer der bruges på møder - behøver alle være med til alt? Er det optimalt, at elever hver uge skal besøge biblioteket, kunne der laves mere fokus på læsning ved en anden tilgang osv. Men det kræver, at vi sammen udvikler vores folkeskole. Fortsættes på næste side

11 A) Det er ikke noget der bare skal besluttes hen over en nat. Det ville være noget, vi i givet fald skulle indgå i en dialog med jer som fagfolk om. Nogle bud kunne være, at nogle biblioteksbesøg blev hver 14. dag i stedet for hver uge, med fokus på at eleverne så i højere grad fik hjemmeopgave for, så flere rent faktisk læste det, de lånte. Det kunne tage afsæt i mere anvendelse af it-baseret undervisningsmateriale, hvor tiden på at rette opgaver kunne reduceres ex. ved øget brug af e-mat, hvor fejlene hurtigere kan spottes og dermed lette arbejdet i forhold til at finde de gentagne fejl og dermed huller i læringen hos den enkelte. Det kunne også være bedre udnyttelse af de timer der er, så ex. dagene før påske, efterårsferie, jul etc. i højere grad blev brugt på skemalagte timer og mindre på at forberede selve ferien. Eller at dage som ex. motionsdagen før efterårsferien ikke indbefattede lærerressourcer men pædagog- og pædagogmedhjælperressourcer, så de timer kunne frigøres til skemalagt undervisning. Men afgørende er, at det er et udviklingsforløb, vi sætter i gang sammen og ikke hovsa-løsninger. B) Som udgangspunkt troede jeg på, at når vi får oplyst, at det hang sammen, så hang det sammen. Det viste sig ikke at være hele sandheden - ikke pga. reformen, men pga. manglende politisk overblik over hvordan tingene skal håndteres. Det er dybt kritisabelt efter 2. behandling af budgettet at opdage, at det ikke hænger sammen. Derfor har vi også bedt om, at vi i Økonomiudvalget nu får månedlig opfølgning på børn- og ungeområdet, så vi sikrer os, at vi ikke igen skal stå i denne situation. Når det er sagt, så er jeg glad for at vi fandt en løsning på det umiddelbare problem - også i forhold til det kritisable niveau af vikardækning. C) Det er ikke en løsning at lave meget store hold. Holddeling skal ikke gøres ud fra et økonomisk argument. Men holddeling er et godt redskab, når det giver faglig mening, ex. at en årgang indgik nogle timer i holddeling, hvor ét af holdene blev mindre, mod andre lidt større - sådan at elever, der havde brug for tættere kontakt for at understøtte deres læring, kunne få det. Altså at de elever, der godt kan profitere af i nogle situationer at få øget selvstændig læring i udvalgte situationer, var på større hold - mod at de, der har behov for en tættere opfølgning, så fik mulighed for at være i en mindre gruppe. A) Der skal være respekt omring lærernes undervisningstid. Yderligere undervisningstid pr. lærer vil svække den enkelte lærers mulighed for bl.a. forberedelse. B) Jeg mener, at der skulle tilføres folkeskolen yderligere midler i Derfor stillede Enhedslisten en række ændringsforslag til budgettet. Byrådet skal presses til at give en tillægsbevilling til folkeskolen, så der kan kompenseres for underskuddet. C) Større holddannelser vil svække den enkelte elevs mulighed for at tilegne sig stoffet. I Fyens Stiftstidende 13/ refereres beregninger fra B/U-forvaltningen af de budgetmæssige konsekvenser i Budget 2014: Fyringer af medarbejdere, primært folkeskolelærere. Skolereformens implementering kræver ansættelse af over 100 lærere i Odense, hvis lærerne skal læse en del af den understøttende undervisning. Altså et underskud på ca. 200 lærere. 11 Hvordan hænger det sammen? Radikale Venstre i Odense er ikke en del af budgetforliget og er derfor ikke ansvarlig for de prioriteringer, der er foretaget i budgettet. Vi tror på, at hvis folkeskolereformen skal blive en succes, kræver det ressourcer, herunder at de midler som er sat af fra statens side til reformens implementering også anvendes hertil. Jeg undrer mig derfor over, hvorfor det er Økonomiudvalget, som har råderet over midlerne, frem for Børn- og Ungeudvalget. Det er ikke undervisning i gængs forstand og kræver ikke undervisningskompetence, derfor kan andre faggrupper indgå. Det gør det heller ikke. Det hænger jo netop ikke sammen. Vi har en politisk ledelse i Odense, som ikke lever op til sit ansvar og i dette tilfælde overser den nye skolereform, som kom til verden ved et overgreb på lærerne. Lærerne skal ikke stå for den understøttende undervisning alene. Det kan være vanskeligt at lægge sig helt fast på, hvordan fordelingen skal være, men det lyder rimeligt med en 50/50-ordning, hvor begge faggruppers kompetencer kommer i spil. Vi blev oplyst, at det hang sammen. Jeg har før 2. behandling af budgettet bedt om en nærmere redegørelse fra den ansvarlige rådmand, som jeg dog i skrivende stund fortsat ikke har fået svar fra. Men den 3. behandling af budgettet, vi har gennemført, viser tydeligt, at der er mangel på politisk lederskab og overblik. Det hang jo ikke sammen og derfor skulle vi finde en løsning - heldigvis lykkedes det. Det hænger heller ikke sammen.

12 I oplægget til folkeskolereformen opereres med begrebet Understøttende undervisning. Fra lovteksten:.. som skal spille sammen med og støtte op om undervisningen i forhold til at realisere folkeskolens formål samt Fælles Mål for folkeskolens fag og emner. Er det tilfredsstillende, at den understøttende undervisning ikke læses af lærere? Ja Nej Ved ikke Hvis nej: Hvor stor en andel af den understøttende undervisning skal læses af lærere? 12 og Verden er nok mere nuanceret end til at svare ja eller nej på dette spørgsmål. Min holdning er, at opgaven skal løses af dem, der kan. Det kan give mening, at visse funktioner varetages af andre faggrupper, som har andre kvalifikationer at spille ind med. Folkeskolens kerneopgave - at undervise - bør altid varetages af lærere. En anden vigtig grund til, at en overvejende del af den understøttende undervisning bør læses af lærere, er, at det giver lærer og elever tid sammen og en enestående mulighed for at opnå nære relationer til hinanden. Jeg ser klasselærerrollen som helt afgørende for at bidrage til det, der også er en kerneopgave, nemlig at byde den negative sociale arv og skabe en generation af mønsterbrydere. I samarbejde med pædagogerne: Alle. Al understøttende undervisning skal læses af lærere. Det er min opfattelse, at undervisning = lærere. Vi vil ikke gå på kompromis her. Det er dyrere at have pædagoger til at undervise end lærere. Det er tilfredsstillende, at både lærere og pædagoger står for den understøttende undervisning. En hel del af den understøttende undervisning bør læses af en lærer, men der kan også være tilfælde, hvor det giver mening, at det er en anden faggruppe. Der skal være et sundt samspil og en sund fordeling. Der skal tages højde for, hvad der gavner eleverne mest, og hvad der er mest effektivt. Hvad skal der til, før en understøttende undervisning bliver understøttende, hvis den leveres af en anden end læreren? Giver det økonomisk mening i forhold til fælles forberedelse, hvis det er en anden end læreren, eller ville det være mere effektivt, at læreren fortsatte dagen? Hvornår er det pædagogiske kompetencer, der er brug for i højere grad for at understøtte undervisningen, og hvornår er det læring, der står højest? Hvad har den konkrete klasse mest brug for? Det kunne også være så fleksibelt, at det kunne skifte hen over et skoleår - altså, hvis klassen var udfordret på læsning, så tog en lærer den understøttende undervisning, mens, hvis den var udfordret på at kunne fungere sammen og tale ordentligt med hinanden, så kunne det være en pædagog, der arbejdede med trivsel. Ansvar for undervisning skal altid være placeret ved en uddannet lærer.

13 ARBEJDSMILJØ Indretning af lovpligtige lærerarbejdspladser på skolerne vil kræve betydelige investeringer. Mener du, at lærerne skal være på skolen i hele deres arbejdstid?? Ja Nej Ved ikke Hvis ja: Bliver der så tale om en ekstraudgift, og således en besparelse der skal findes på skolen - og dermed på undervisningen? Eller vil du finde de nødvendige ekstra mio. til at arbejdsmiljølovens krav om indretning af arbejdspladser efterkommes? For mig er det ikke vigtigt, at lærerne er på skolen, når de forbereder sig, svarer på forældr s, retter opgaver og lignende. Tværtimod tror jeg, at mange forældre er glade for, at læreren kan være tilgængelig om aftenen. Det er op til lederen at bestemme, men det er min vurdering, at det giver rigtig god mening, at man kan få muligheden for at løse en del af arbejdsopgaven hjemmefra. Ja. Vi skal finde de ekstra mio. 13 Som udgangspunkt ja. Der skal så laves individuelle/team aftaler med skolelederen. I en del tilfælde vil det være lige så godt/bedre, at det foregår hjemme. Men det afhænger af karakteren af det forberedende arbejde - hvad jo kan veksle fra tid til anden afhængig af det, der skal forberedes. Før vi skaber problemer, så lad os se omfanget af udfordringen.

14 A) Mener du, at Odense Kommune skal arbejde for, at der findes fælles løsninger med lærernes valgte repræsentanter i fremtidens folkeskole i Odense? Ja Nej Ved ikke B) Er du parat til at undersøge muligheden for, at der i Odense kan laves en aftale om lærernes arbejdstid? Ja Nej Ved ikke A) Selvfølgelig. Man kan ikke lave en god skole uden at samarbejde med dem, som kender dagligdagen. B) 14 A) Jeg mener, skolelederen skal have kompetencen på den enkelte skole. B) A) B) A) B) A) Der skal klart være et samarbejde mellem ledere, medarbejdere og forældre om, hvordan vi indretter folkeskolen i Odense. B) Jeg har et ønske om, at vi kan lave lokale aftaler om forskellige elementer, hvor det giver mening. Jeg ved, at skoleafdelingen er i gang med at undersøge, hvordan det kunne se ud. A) Inddragelse af alle parter omkring udvikling af fremtidens folkeskole er afgørende, både lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, skoleledere, elever, forældre, det frivillige foreningsliv, det lokale erhvervsliv og lokalsamfundene i øvrigt. Det kræver så også, at parterne er med på at træde ind i de svære rum, hvor kravet Send flere penge lægges til side - hvor vi i stedet ser på, hvordan vi sammen kan gøre det bedre for de midler, der nu engang er til rådighed. Alternativet, hvor den eneste løsning er krav om flere penge, er vi hurtigt færdige med, indtil vi får skabt mere vækst og flere private arbejdspladser, for desværre er kommunekassen tom - og pengene kan kun bruges én gang. B) Der er indgået en aftale mellem Danmarks Lærerforening og KL på landsplan, og den synes jeg, vi skal følge. A) B)

15 INKLUSION I Odense går langt færre elever (4,7 %) i specialtilbud end landsgennemsnittet (5,6 %). A) På grund af den lave prioritering af folkeskolen er også inklusion blevet et spareprojekt. Er du bekymret for, at den øgede inklusion dermed risikerer både at gå ud over de inkluderede og de almindelige elevers faglige udbytte af undervisningen? B) Hvilke forudsætninger mener du, der er nødvendige, for at inklusion kan lykkes: Efteruddannelse Ekstra indsats fra målrettet person Pengene følger barnet Andet: A) Det korte svar er, at børn skal visiteres til det skoletilbud, som de har behov for, og ikke det, som er billigst. Med andre ord skal lovgivningen overholdes. Jeg mener ikke, at meningsfuld inklusion kan være en spareøvelse. Meningsfuld inklusion kræver resurser. Skolerne i udsatte boligområder, som i forvejen trækker et stort læs, skal ikke modtage en uforholdsmæssig stor andel, der skal derimod ske udligning. Derudover skal børn med ADHD eller andre diagnoser, der kan være en udfordring, have en handleplan, som er udarbejdet, allerede inden de starter i skole. Det er urimeligt, at disse børn først skal gennem en række nederlag i skolen, før de får det rigtige tilbud. Handleplanen og spørgsmålet om inklusion skal være et løbende spørgsmål gennem barnets skoletid, idet barnets situation kan ændre sig samtidig med, at inklusion måske fungerer mens barnet går i indskolingen, men ikke senere. B) Efteruddannelse Ekstra indsats fra målrettet person Pengene følger barnet ( ) Det er for mig ikke vigtigt at pengene følger barnet. Det vigtige er, at der er resurser til at lave en inklusion, der giver mening for barnet. A) JA B) Efteruddannelse A) NEJ B) Efteruddannelse Ekstra indsats fra målrettet person Pengene følger barnet A) Det er helt sikkert, at en øget inklusion kan give gode resultater for alle parter, men det kræver, at resurserne følger med og at der iværksætte en uddannelse af lærerne til at varetage inklusionen. Det er kun en spareøvelse, og det kommer til at gå ud over alle parter, ikke mindst de ansatte i skolen. B) Efteruddannelse Ekstra indsats fra målrettet person Pengene følger barnet 15 A) Jeg er uenig i spørgsmålets præmis. Inklusion er ikke et spareprojekt. Byens økonomiske situation har været medvirkende til, at vi skulle finde på nye og innovative løsninger, men inklusion er ikke i sig selv et spareprojekt, og derfor er jeg som udgangspunkt ikke bekymret. Når det er sagt, skal vi selvfølgelig være opmærksomme på, at ressourcerne er knappe, og at det især i en overgangsfase kan være krævende at føre nye projekter som eksempelvis inklusion ud i livet. Men i det lange løb er vi på rette spor til glæde for alle typer af elever. B) Efteruddannelse Ekstra indsats fra målrettet person Pengene følger barnet A) Inklusion er for mig ikke et spareprojekt. Eksklusion er i langt de fleste tilfælde ikke befordrende for en elevs selvværd og dermed evne til at lære og føle sig som del af et fællesskab. En gul seddel på ryggen Duer ikke og ud af fællesskabet gør ikke noget godt for et barn. Der er selvsagtens børn, for hvem der er noget ganske andet på spil, og her er et specialtilbud som inkluderende redskab et gode. Men rummeligheden imellem os som mennesker i samfundet er vigtig at fastholde - en del af læringen i folkeskolen er også, at ikke alle børn har det lige let og har været lige heldige. Tidligere ekskluderede man ex. børn med stærk nedsat hørelse eller ordblinde. I dag er der hjælpemidler, der gør, at de børn heldigvis kan være en del af fællesskabet. Det afgørende er, at vi lader ressourcerne følge børnene, sådan at der også er mulighed for at trække på ekspertbistand eller ekstra hjælp i en klasse. Den debat er vi langt fra færdige med at tage, og vi er ikke færdige med at skabe løsningerne - den skal vi tage sammen. B) Efteruddannelse Ekstra indsats fra målrettet person Pengene følger barnet Andet: Dialog med forældrene og opbakning omkring det at være rummelig. Dialog med eleverne om, hvad det vil sige at have respekt for hinanden og hinandens udfordringer. Kort sagt: Enighed om at vi er lige gode mennesker - også selvom Per er bedre til matematik end Lise. Her mangler vi noget i vores rummelighedsdiskussion, fordi det ikke har været alment accepteret, at nogen er dygtigere end andre. Vi har helst skulle være lige dygtige - for underforstået at være lige gode. Det skal vi have gjort op med. A) JA Jeg frygter, at flere forældre vælger folkeskolen fra og indskriver deres børn i privatskoler. B) Efteruddannelse Ekstra indsats fra målrettet person Pengene følger barnet Alle kandidater mener, at der løbende skal måles på den enkelte elevs faglige udbytte af indsatsen. Jane Jegind tilføjer yderligere denne kommentar: Ja, der skal følges op, så vi sikrer, der er det bedst mulige faglige udbytte. Det har der ikke været god nok tradition for, hvor meget er der målt på den hidtidige eksklusion, hvor mange har klaret ungdomsuddannelsen af at være blevet ekskluderet af normalsystemet? Vi skal sikre os, at vi understøtter den enkelte elevs potentialer, så alle får mulighed for at stræbe efter det bedst muligt opnåelige.

16 16 Debat: Forkert skolepolitik Af Niels Erik Søndergård Rasmus Rasks Alle Odense SV Byrådskandidat for Dansk Folkeparti Før sidste kommunevalg i 2009 lovede Socialdemokraterne og SF flere tolærerordninger rundt omkring på skolerne. De to partier, der fik 16 ud af 29 mandater i Odense Byråd ved sidste byrådsvalg, har imidlertid ført den modsatte skolepolitik. I de sidste 2-3 år har flere skoler sat en lærer til at passe to klasser, når der var fraværende lærere. I 2013/2014 indfører Odense Kommune en såkaldt sammenhængende skoledag med udvidet skoletid til kl. 14. Men samtidig med det har kommunen i de sidste to år reduceret lærerantallet med 14 %, og til nytår fyres der yderligere 80 lærere. Der sker det, at det forøgede antal af timer ikke dækkes af lærere, men af pædagoger. Det forøgede timeantal finansieres med færre lærertimer. Tillidsrepræsentanterne for Sanderumskolens naboskoler skriver, at de nye tiltag på skolen er bekymrende for børnenes faglige og sociale udvikling og for lærernes arbejdsmiljø (i Fyens Stiftstidende 20. oktober. Red.). De skriver også, at holddelingerne betyder, at over 25 % af undervisningen foregår med en lærer til to eller tre klasser, samt at Sanderumskolens ledelsesstil ikke giver plads til åben dialog om forholdene. Hvad tillidsrepræsentanter fra Sanderumskolens naboskoler skriver om Sanderumskolen er sandt. Lærere på skolen fortæller, at i 7. klasserne, i 8.klasserne og i 9. klasserne passer 4 lærere til daglig 7 klasser. Sanderumskolen har i mange år været en af Odenses bedst fungerende folkeskoler, hvor der herskede omfattende gode dannelsesregler både blandt forældre, børn og lærere, men ledelsesstilen ændredes med den nye skoleleder for 2-3 år siden. Sanderumskolen er i dag under pres både fra skoleforvaltningen og fra egen ledelse. Lærerne tier og lider i tavshed. Børnenes hverdag tilnærmes opløsningen på visse andre skoler. Hvis byrådsmedlemmer, journalister og andre henvender sig til skoleforvaltningen eller til ledelsen på skolen, så får man en falsk forklaring. Det er nu ikke længere et spørgsmål om en tolærerordning, men om en halvlærerordning i Odense Kommune. Der bliver færre tolærerordninger på skolerne, men flere halvlærerordninger på skolerne. Det er en forkert skolepolitik. Debat: Brug din stemme stem på det mindst ringe parti Enhedslisten Af Lene Junker, Rosengårdskolen De sidste fire år har forandret rigtig meget i vores hverdag. Skolelukninger, besparelser, fyringer, sammenhængende skoledag, lockout, lov 409 og skolereform. Beklageligvis er alt sammen gennemført af de partier, som flest kollegaer satte deres lid til og kryds ved for fire år siden. Nu styres og ledes der efter konkurrencestatens principper. Det er et farvel til den universelle velfærd med lige muligheder og rettigheder for alle. Kommunerne i økonomisk og politisk spændetrøje Regeringens tilslutning til EU s finanspagt og 2020-planen fastsætter de økonomiske rammer for den årlige Kommuneaftale, som indgås mellemregeringen og Kommunernes Landsforening. Alle partier, undtagen Enhedslisten, accepterer denne økonomiske og politiske spændetrøje. De omtaler den som en uundgåelig naturlov, retter ind og bruger den som undskyldning for nye besparelser. Der går altså en lige linie fra EU s finanspagt, 2020-planen, Kommuneaftalen til den enkelte kommunes budget. Samtidig er budgetforslagene og besparelserne ofte udformet som en økonomisk ramme, som ingen har mulighed for at forstå konsekvenserne af. Derved er det svært at stille spørgsmål, rejse kritik, protestere eller stille politikerne til ansvar for deres beslutninger. Mange byrådspolitikerne kender heller ikke konsekvenserne, men overlader det til forvaltningerne at fylderammerne ud. Resultatet er et stort demokratisk underskud. Og det fremmer magtesløsheden og håbløsheden. Spræng rammerne stem på det mindst ringe parti Enhedslisten De rammer, som i dag bydes de kommunalt ansatte og brugerne af den kommunale service, kan ikke accepteres. Derfor er det nødvendigt at udfordre og sprænge de rammer. Det forsøger Enhedslisten i byrådet såvel som i Folketinget. Men en stemme på Enhedslisten er ikke nok. Det er også nødvendigt at udfordre og sprænge rammerne via faglige aktioner og protester i samfundet som sådan. Vi må revitalisere fagforeningen og især de faglige klubber med afsæt i vores sammenhold. Ingen kan vinde alene. Så vi må bygge videre på den solidaritet og de protester, som udspillede sig under lærernes lockout i foråret. Forældre, elever, pårørende m.fl. skal med i kampen. Alle rammes og har derfor en fælles interesse i at vende udviklingen.

17 Lærerarbejdspladser Af Dennis Vikkelsø medlem af styrelsen i Odense Lærerforening Fra 1. august 2014 reguleres lærerens arbejdstid ikke længere af aftaler. Fremover er det LOV 409 af 26/ Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne, som Odense Kommune, skolelederne og lærerne skal følge. Lovens 7 om lærerens arbejdstid giver nu læreren ret og pligt til at udføre hele sit arbejde på skolen. Denne nye situation skaber nye udfordringer, for vil der være plads til alle lærerne? Vil der være gode lærerarbejdspladser, hvor lærerne kan forberede sig? Svaret bør være ja. Det har Odense Kommune og skolelederne nemlig pligt til at sørge for, og de har god tid til at få det bragt i orden. Ny situation Med lovgivningen om lærernes arbejdstid skabte Folketinget en helt ny situation. Væk er aftaler, som vi kender det i dag. Væk er også, at læreren sidder derhjemme og arbejder. Dette kan kun finde sted, hvis der indgås en aftale om det - og en sådan aftale kan kun laves imellem Odense Lærerforening og Odense Kommune. Med loven skal læreren kende begyndelses- og sluttidspunkt for sin arbejdsdag. Og hele arbejdet skal kunne udføres på skolen - med mindre der er tale om noget, der ikke kan placeres på skolen, f.eks. et teaterbesøg. Lærerarbejdspladser Med alt arbejdet placeret på skolen opstår der et behov for arbejdspladser, der passer til det arbejde, læreren skal udføre. Der skal være arbejdspladser, hvor der kan arbejdes individuelt og koncentreret, der skal være plads til fælles forberedelse, der skal være plads til møder med få og mange deltagere, steder, hvor der kan føres fortrolige samtaler, og der skal være telefoner til rådighed. Behovene er mange og forskellige. Og arbejdspladserne skal opfylde flere andre krav, der handler om støj, lys, indeklima, indstilling af møbler. Der skal være hyldeplads og muligheder for at låse sine ting inde og meget andet. Der er ikke sat midler af i Odense Kommunes budget 2014 til at løse behovet. Men kommunen har pligt til at finde en løsning. Lav et godt forarbejde Et godt forarbejde kan spare skolen for mange penge. Hvis man blot indleder en opmåling af skolen for at se, hvor mange borde man kan få plads til, kan man let komme til at lave dyre fejlinvesteringer. Vurder i stedet først behovene for de forskellige arbejdspladstyper på de enkelte skoler, og undersøg så skolens muligheder for at løse de behov. Involver lærerne f.eks. via arbejdsmiljøgruppen og MED og brug Arbejdstilsynets vejledninger. Danmarks Lærerforening har også været med til at udgive et inspirationsmateriale, som ligger tilgængeligt på deres hjemmeside, og som sendes til AMR på alle skoler. Arbejdsmiljø i fokus Hvad nu hvis? Flere lærere spørger allerede, hvad der kommer til at ske, hvis de ikke har et sted at forberede sig og holde møder mv. den 1. august Hvis tingene ikke er i orden, bliver læreres arbejde besværliggjort - i nogle tilfælde måske helt umuliggjort. Dermed er der en øget risiko for unødvendig tidspilde, og det kan ikke være i nogens interesse. Hvis ikke der er et ønske om at bringe tingene i orden, så kan det blive en mulighed at klage til Arbejdstilsynet. Det kan ende med et dyrt med påbud og hvis Arbejdstilsynet pålægger skolen at bruge en konsulent, kan det blive et rigtig dyrt bekendtskab. Faktaboks: Fra Lov nr. 409 af 26/4 2013: Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne: 7. Opgørelse af arbejdstiden Den præsterede arbejdstid opgøres således: 1. Arbejdsdage medregnes med tiden mellem mødetidspunktet og det tidspunkt, hvor den ansatte kan forlade arbejdsstedet. Pauser medregnes, hvis de varer mindre end 1/2 time, og den ansatte står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke må forlade arbejdsstedet. 17

18 Alene hjemme i eget hus Hotel Sinatur Storebælt - Skolelederne bliver lovet, at de skal være herrer i eget hus. Men kommer nok til at blive alene hjemme. Citat: Professor Henning Jørgensen Af Flemming Andersen 18 Både tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter fra skolerne var i år med på Odense Lærerforenings årlige TR-kursus. Kurset blev holdt på det relativt nyindviede Sinatur Storebælt i Nyborg. Den første kursusdag var afsat til oplæg om især arbejdsmiljø og social kapital på arbejdspladsen, mens fredagen blev sat i gang af Dorte Andreas, skoleleder på Tingkærskolen og formand for skolelederne i Odense. Dorte Andreas var inviteret til at holde oplæg om Skoleledelse efter lov 409 og folkeskolereformen: - Vi skal også med den nye aftale bestræbe os på at sikre, at lærerne ikke kan forventes at arbejde mere, men i et vist omfang på andre måder, sagde Dorte Andreas blandt andet. Hun understregede dog også, at der skal opnås en besparelse. Hun blev efterfulgt af Hennings Jørgensen, professor ved Aalborg Universitet, som i et engageret og humoristisk foredrag giv sit bud på, hvad forårets lærerkonflikt stiller af krav til fagforening og ledelse. Han brugte en historisk gennemgang til at vise, hvad der konkret førte til lockouten. Citatet foroven er én af Henning Jørgensens mange sprudlende pointer. Han var mere alvorlig, da han påpegede: - Men det er ikke slut endnu. Reformbølgen vil også præge OK15. Dorte Andreas, skoleder, Tingkærskolen Fotos: Charlotte Holm Budgetkage på Flakhaven Odense Lærerforenings udskæring nok mere spiselig end Byrådets Der var mange rosende ord til initiativet - og mange sympatitilkendegivelser - da Odense Lærerforening på dagen for Byrådets første behandling af Budget 2014 skar byens største rigtige kage dén dag i passende stykker og delte ud til interesserede på Flakhaven. Teksten på kagen var: I dag skæres BUDGETKAGEN. Skal skolen betale "gildet"? fl. OLF-formand Anne-Mette K. Jensen og borgmester Anker Boye ved budgetkagen. Foto: Charlotte Holm.

19 Til fraktion 4 i Odense Lærerforening SNART ER DET JUL. Vi holder vort årlige JULEMØDE tirsdag den 10. december kl til ca på Skt. Klemensskolen. Traditionen tro bliver vi ved ankomsten mødt af vores juleorkester, der hygger om os med de kendte julemelodier, så vi kommer i den rette julestemning. Der vil blive opkrævet 150 kr. pr. medlem og 200 kr. pr. ikke-medlem til delvis dækning af udgifterne. Tilmelding, som er absolut nødvendig, senest fredag d. 2. december til: Lis Grüner Hansen: tlf /mobil Inge Krause: tlf /mobil Alle medlemmer ønskes en rigtig glædelig jul samt et godt nytår. Vi glæder os til at se jer igen i det nye år. Planlægningsmøde d. 28. januar kl. 15 på Skt. Klemensskolen: Efter generalforsamlingen (se dagsorden nedenfor) vil Christiane Hach fortsætte sin fortælling, og vi skal høre, hvordan det var at komme fra DDR til Danmark. Alle kan være med, også selv om I ikke hørte første del. Dagsorden for planlægningsmøde tirsdag d. 28. januar kl på Skt. Klemensskolen: 1. Valg af dirigent. 2. Formandens beretning. 3. Økonomiredegørelse. 4. Debat om det kommende års aktiviteter. a) rejser b) udflugter c) månedsmøder 5. Valg af medlemmer til pensionistudvalget. 6. Eventuelt. Tilmelding senest fredag den 24. januar. ANNONCE Alfred Hansen Tidl. lærer Korup Skole, tillidsmand, medlem af styrelsen i Odense Lærerforening, og redaktør på lærerbladet. Tidligere MF. KRYDS VED BORGERLISTEN 19 SÆT KRYDS VED N For et JA til den bedste folkeskole på Fyn, så den mindst bringes på niveau med de sammenlignelige storbyer i Danmark For et JA til, at borgerne får en vagthund i Odense Byråd For et JA til mere samarbejde med og respekt for de ansatte i det offentlige For et JA til kerneydelser frem for prestigeprojekter! John K. Nielsen Lærer Sct. Hans Skole. Faglig aktiv. Næstformand Borgerlisten i Odense. BORGERLISTEN I ODENSE

20 ODENSE LÆRERFORENING KREDS 82, Klaregade 19 2, 5000 Odense C B ODENSE LÆRERFORENING KREDS 82 Klaregade 19 2 DLF / A Fyn: 5000 Odense C Klaregade 7 1 Tlf Odense C Fax Tlf Odense Lærerforening har undersøgt ytringsfriheden Åbningstider: Mandag-torsdag: Fredag: Formanden træffes efter aftale. Formand: Anne-Mette Kæseler Jensen Åløkkevænget Odense C Tlf Næstformand: Charlotte Holm Fraugde Byvej 3B 5220 Odense SØ Tlf Bent Th. Hansen konsulent 58 % af medlemmerne i den undersøgelse, som Odense Lærerforening for nylig har gennemført, oplever, at den økonomiske krise, fx risiko for fyring, har påvirket dem negativt i forhold til at ytre sig om kritisable forhold på arbejdspladsen. Og svar på en række andre spørgsmål viser, at mange holder sig tilbage med den frie ytringsret. Du kan se undersøgelsen på vores hjemmeside Din tillidsrepræsentant har den også. fl. Bo Tryggedsson konsulent Flemming Andersen konsulent Ulla Krusaa sekretær Tine Skov Hansen sekretær Lærerbladet Redaktionen: Flemming Andersen (ansvh.) Tlf Foto: Niels Nørgaard tlf Indhold i dette nummer: Leder: Et valg - også om prioriteringer.. 2 Den dag, de fandt 42 millioner % færre lærere i Odense... 4 TEMA: Byrådsvalg Debat Arbejdsmiljø i fokus Årets TR/AMR-kursus Til fraktion Redaktionen er afsluttet 4. november. Deadline til næste nummer: 18. januar Oplag: 3100 stk. Tryk: Rosendahls A/S print.design.media

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Baggrund Folkeskolen i Albertslund har det ikke godt. Trivselsmålingerne viser, at mange af vores børn trives rigtig dårligt i vores skoler - resultaterne er ringere

Læs mere

Formandens beretning 2015

Formandens beretning 2015 Formandens beretning 2015 Den skriftlige beretning er en fortælling om fortiden hvad der er sket. Den mundtlige beretning skal pege ind i fremtiden og de kommende opgaver. Men først OK 15. Det har været

Læs mere

Informationsbrev nr. 1/13

Informationsbrev nr. 1/13 Udsendt 12. oktober 2013 Informationsbrevet nu elektronisk! vil gerne takke alle de medlemmer, der tog sig tid til at svare på medlemsundersøgelsen om Informationsbrevet skulle være trykt eller elektronisk.

Læs mere

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie.

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie. NYT August 2015 Velkommen tilbage fra sommerferie. Hækken er klippet, vinduerne pudset og solen skinner. Det er dejligt at komme tilbage fra ferien og se så mange glade, friske og veloplagte elever. Flere

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

Budgetoplæg ved 1. behandling af Odense Kommunes budget for 2014 den 18. september 2013

Budgetoplæg ved 1. behandling af Odense Kommunes budget for 2014 den 18. september 2013 Enhedslisten Odense Byrådsgruppen Per Berga Rasmussen Egilsvej 54, 5210 Odense NV. Tlf. 20 97 32 55 E-mail: pbra@odense.dk Budgetoplæg ved 1. behandling af Odense Kommunes budget for 2014 den 18. september

Læs mere

Frederikshavn Kommune - Budget 2014-2017 Budgetforlig indgået mellem

Frederikshavn Kommune - Budget 2014-2017 Budgetforlig indgået mellem - Budget 2014-2017 Budgetforlig indgået mellem Socialdemokraterne Socialistisk Folkeparti Jette Fabricius Toft Investeringstanken lever Vi ser fortsat investeringer som en vigtig basis for budgettet og

Læs mere

Formandens beretning 2016

Formandens beretning 2016 Formandens beretning 2016 Kære alle fremmødte, forældre, medarbejdere og skoleledelse Skoleåret 2015/2016 har budt på en lang række forandringer. Forandringer der er kommet til med det mål, at gøre tingene

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige

Læs mere

Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R)

Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R) 1 Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R) Indledning Det går godt i Odense. Vi kan glæde os over, at flotte arrangementer som Tinderbox og HCA-festivals har ryddet avisernes forsider med megen

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget : Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Sekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1694365 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 13. august 2013 Folkeskolereformens

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

Midtvendsyssels Lærerkreds

Midtvendsyssels Lærerkreds Midtvendsyssels Lærerkreds VALG TIL KREDSSTYRELSEN Generalforsamling den 15.marts 2016 på Hotel Søparken, Aabybro På kredsens generalforsamling tirsdag den 15. marts 2016 skal der ifølge kredsens vedtægter

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Skolebestyrelsen og MED-udvalget ved Hjallerup Skole Inden Skolebestyrelsen og MED-udvalget afgiver høringssvar til de enkelte forslag, vil vi gerne

Læs mere

Økonomien i folkeskolereformen 2. juni 2014

Økonomien i folkeskolereformen 2. juni 2014 Notat Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør OPDATERET NOTAT 2. juni 2014 Økonomien i folkeskolereformen 2. juni 2014 I forhold til det oprindelige udkast til notat om økonomien i folkeskolereformen

Læs mere

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 1 Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Indledning Enhedslisten- Københavns årsplan beskriver både tilbagevendende og nye arrangementer, som Københavnsbestyrelsen

Læs mere

Mødet holdes mandag den 04. marts 2013 kl. 07:30 på Rådhuset i Mødelokale C.

Mødet holdes mandag den 04. marts 2013 kl. 07:30 på Rådhuset i Mødelokale C. ALLERØD KOMMUNE Skoleudvalget Møde nr. 36 Mødet holdes mandag den 04. marts 2013 kl. 07:30 på Rådhuset i Mødelokale C. Medlemmer: Formand - Nikolaj Bührmann (F), Næstformand - Birgitte A. Rasmussen (V),

Læs mere

Notat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra:

Notat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Notat Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Ny folkeskolereform 2014 Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Et væsentligt element i den nye folkeskolereform er den udvidede skoledag, hvor understøttende

Læs mere

Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen

Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Resumé I det netop vedtagne budget for 2014-2017 er det indlagt som forudsætning, at reformen er udgiftsneutral, dvs. den finansieres efter den model, der er lagt

Læs mere

Enhedslistens tale til 2. behandling af budget 2016. Side 1 af 8

Enhedslistens tale til 2. behandling af budget 2016. Side 1 af 8 Side 1 af 8 I år har der ingen forhandlinger været om budgettet og det er jo egentlig ærgerligt. Forhandlinger er jo steder man kan mødes og have konstruktive debatter og måske finde punkter man kan være

Læs mere

Månedsinformation. Skole og SFO

Månedsinformation. Skole og SFO Månedsinformation Skole og SFO Maj 2012 Siden sidst. Orientering omkring planlægningen af næste skoleår Som både skolebestyrelsen og jeg tidligere har været inde på, har det kommende skoleårs planlægning

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS BERETNING FOR SKOLEÅRET 2014/2015.

SKOLEBESTYRELSENS BERETNING FOR SKOLEÅRET 2014/2015. SKOLEBESTYRELSENS BERETNING FOR SKOLEÅRET 2014/2015. En gang om året skal skolebestyrelsen redegøre for, hvad den har beskæftiget sig med i årets løb. Referater fra de enkelte møder findes på skolens intranet

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Strukturen kan illustreres således: 29. Juni 2014

Strukturen kan illustreres således: 29. Juni 2014 Skolereformen På Firehøjeskolen er vi nu ved at lægge sidste hånd på vores udgave af skolereformen, der kommer til at gælde her på skolen efter sommerferien - fra august 2014. Reformens mål er bedre læring

Læs mere

Skab bedre forhold for folkeoplysningen

Skab bedre forhold for folkeoplysningen Skab bedre forhold for folkeoplysningen Sådan varetager du folkeoplysningens interesser i din kommune Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) Gammel Kongevej 39 E, 2. tv. DK-1610 København V +45 3315 1466 dfs@dfs.dk

Læs mere

Enhedslisten de rød-grønne i Århus byråd

Enhedslisten de rød-grønne i Århus byråd Enhedslisten de rød-grønne i Århus byråd Jette Jensen, jj@byr.aarhus.dk, 2613 4253 DET TALTE ORD TÆLLER! Enhedslistens tale ved 1. behandling af budget 2012 Så står vi igen-igen med et budgetforslag fra

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Historien gentager sig selv siger man. Og det kan der kan være noget.

Historien gentager sig selv siger man. Og det kan der kan være noget. Historien gentager sig selv siger man. Og det kan der kan være noget. Lige før sommerferien kunne vi læse, at det amerikanske Trendmagasin Monocle igen havde kåret København til verdens bedste. Intet år

Læs mere

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

DRAGØR SKOLE. Møde 7. Møde i skolebestyrelsen på Dragør Skole mandag den 9. marts kl. 19. på Dragør Skole Syd. Til Stede:

DRAGØR SKOLE. Møde 7. Møde i skolebestyrelsen på Dragør Skole mandag den 9. marts kl. 19. på Dragør Skole Syd. Til Stede: Møde i skolebestyrelsen på Dragør Skole mandag den 9. marts kl. 19. på Dragør Skole Syd Møde 7 Skolebestyrelsesmødet Medlemmer: Forældrerepræsentanter: Steen Elkær-Hansen, Lene B. Clausen, Troels Kjær

Læs mere

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse!

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse! Årgang 8 nr. 5 Nu er der gået en måned siden konflikten sluttede med et lovovergreb. Jeg kan mærke, at jeg stadig er meget vred over den måde KL (kommunen) og regeringen har handlet på. Vi var til kongres

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

2. budgetopfølgning Den politiske aftale for budget Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen

2. budgetopfølgning Den politiske aftale for budget Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen 2. budgetopfølgning 2015 Den politiske aftale for budget 2015 Anlæg Forslag Understøtte digitaliseringsstrategien i dagtilbud IT køb Digitaliseringen af samfundet finder vej også til de mindste børn. For

Læs mere

VALLENSBÆK LÆRERKREDS

VALLENSBÆK LÆRERKREDS Blækklatten november 2015 VALLENSBÆK LÆRERKREDS Hovedstyrelsesvalget 2015 Hvert 4. år afholdes der valg til DLF s hovedstyrelse. Præsentation af kandidater: Præsentation af kandidaterne bliver bragt i

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Økonomien i folkeskolereformen.

Økonomien i folkeskolereformen. Notat Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Bilag 3 Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune 14. oktober 2013 Økonomien i folkeskolereformen. Resume og sammenfatning I tabel 1 nedenfor

Læs mere

NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017

NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017 Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 239826 Brevid. 1721274 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017 14. august 2013 Med

Læs mere

Udvikling af folkeskolen via ledelsesbeslutninger, der bygger på dialog og samarbejde

Udvikling af folkeskolen via ledelsesbeslutninger, der bygger på dialog og samarbejde Udvikling af folkeskolen via ledelsesbeslutninger, der bygger på dialog og samarbejde Fakta og opmærksomhedsfelter i anvendelsen af det kommunale MED system som ramme om dialog og samarbejde i omstillingen

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 398 Offentligt T A L E Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 20. maj 2014 Sagsnr. 2014-3829 CAL

Læs mere

Formandens Årsberetning juni 2012

Formandens Årsberetning juni 2012 Formandens Årsberetning juni 2012 Har man spørgsmål til årsberetningen, er man velkommen til at sende en email til skolebestyrelsen eller til Keld Rask. Skolebestyrelsen skal i henhold til folkeskolelovens

Læs mere

Nye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde.

Nye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde. Udkast høringssvar Hermed høringssvar vedrørende Fremtidens Folkeskole i Helsingør fra Hornbæk Skoles skolebestyrelse og A-med. Denne gang har der været afholdt personalemøder og forældrecaféer for at

Læs mere

Silkeborg Lærerforenings Budgetinformation. Silkeborg Kommunes udgifter til folkeskolen pr. elev.

Silkeborg Lærerforenings Budgetinformation. Silkeborg Kommunes udgifter til folkeskolen pr. elev. Silkeborg Lærerforenings Budgetinformation Indledning: Silkeborg Lærerforening udsender igen i år en Budgetinformation til lokale politikere, skolebestyrelser, lærere og andre interesserede i forbindelse

Læs mere

Informationsbrev nr. 1/15

Informationsbrev nr. 1/15 Informationsbrev nr. 1/15 Udsendt mandag den 26. januar 2015 Aalborg Lærerforening Kære medlem Aalborg Lærerforening vil gerne takke alle, der har fundet tid i en travl hverdag til at svare på vores udsendte

Læs mere

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe. Formandens beregning i Revalideringsfaggruppen Generalforsamling 16.april 2015 i Odense 1. Velkommen til Generalforsamling i Revalideringsfaggruppen 2015 Mit navn er Hanne Poulsen. Som faggruppeformand

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C Att.: Borgmesterens Afdeling Side 1 af 6 Børn og Unges svar på forespørgsel vedrørende implementering af folkeskolereformen Socialdemokraterne i Aarhus Byråd har 9. februar

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde i Børnehusene Nivå Onsdag den 5. november kl. 17.30 20.00. I Lærkereden, Nivåhøj 80, 2990 Nivå

Referat fra bestyrelsesmøde i Børnehusene Nivå Onsdag den 5. november kl. 17.30 20.00. I Lærkereden, Nivåhøj 80, 2990 Nivå Referat fra bestyrelsesmøde i Børnehusene Nivå Onsdag den 5. november kl. 17.30 20.00 Børnehusene Nivå Jane Sys Toftesgaard Telefon 72 56 53 44 JSTO@fredensborg.dk I Lærkereden, Nivåhøj 80, 2990 Nivå 1.

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox. Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

SYTTEN INFO. Årgang 19 - formandens skriftlige beretning AMBITIONER FOR EN BEDRE FOLKESKOLE

SYTTEN INFO. Årgang 19 - formandens skriftlige beretning AMBITIONER FOR EN BEDRE FOLKESKOLE SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 19 - formandens skriftlige beretning AMBITIONER FOR EN BEDRE FOLKESKOLE FORMANDENS SKRIFTLIGE BERETNING 2015 Side 2 Som indledning vil jeg tillade

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen 1. budgetopfølgning 2015 Den politiske aftale for budget 2015 Anlæg Forslag Understøtte digitaliseringsstrategien i dagtilbud IT køb Digitaliseringen af samfundet finder vej også til de mindste børn. For

Læs mere

Center for Undervisning - Vestskolen

Center for Undervisning - Vestskolen 1. Høringssvar fra Vestskolens bestyrelse og MED-udva Center for Undervisning - Vestskolen Høringssvar Skolereform 10. november 2013 Vestskolen har afholdt møde i henholdsvis skolebestyrelse og MED udvalg

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Børneudvalget. Næstved Kommunes årsberetning 2013 40 af 80

Børneudvalget. Næstved Kommunes årsberetning 2013 40 af 80 Børneudvalget Børneudvalget varetager forvaltningen af kommunens undervisningsmæssige, pædagogiske, sociale og sundhedsmæssige opgaver for børn og unge, herunder dagpleje, vuggestuer, børnehaver, daginstitutioner,

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Ved Lotte Cederskjold, Politisk ordfører (S) (Det talte ord gælder) Indledning Aarhus er en dejlig by, og jeg er stolt af at være

Læs mere

Skolelederen juni 2014... s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7

Skolelederen juni 2014... s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7 Indhold Skolelederen juni 2014... s. 2 Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6 Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7 Legepatruljen på tur på Vejle Idrætshøjskole 15. maj 2014 Skolenyt jul

Læs mere

Mammen Friskole Mammen Byvej 69 8850 Bjerringbro Tlf. 86685850

Mammen Friskole Mammen Byvej 69 8850 Bjerringbro Tlf. 86685850 REFERAT af åbent bestyrelsesmøde tirsdag den 11. marts 2008. I mødet deltog følgende: Dynes Skovkjær Sand (skoleleder deltog fra kl. 18.20), Ole Pedersen, pædagog (deltog ikke under punkt 6 og 7), Helle

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

Første maj tale Middelfart 2015.

Første maj tale Middelfart 2015. Første maj tale Middelfart 2015. Igennem de seneste 8 år har jeg haft fornøjelse af at holde 1. maj tale her i Middelfart, hvor jeg hver gang har medbragt nogle små ting til talerne. I år har jeg valgt

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

BORGMESTEREN Den 27. september 2016 BUDGETFORSLAG BEHANDLING

BORGMESTEREN Den 27. september 2016 BUDGETFORSLAG BEHANDLING BORGMESTEREN Den 27. september 2016 BUDGETFORSLAG 2017 2. BEHANDLING Ved førstebehandlingen af kommunens budget var der et kassetræk på 14,6 mill. kr. Jeg nævnte ved den lejlighed, at der efterfølgende

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 73 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Anledning Dato / tid Talens varighed SUU samråd spm. AC, AD

Læs mere

Der vil komme et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger og dele af den forøgede elevtid i skolen vi blive varetaget af pædagoger.

Der vil komme et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger og dele af den forøgede elevtid i skolen vi blive varetaget af pædagoger. Januar 2014. Kære forældre og elever. Den 11. august starter det nye skoleår og Skolereformen træder i kraft (den er besluttet i folketinget i dec. 2013). Det vil indebære mange spændende og mærkbare forandringer.

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Referat fra møde i GJUK s bestyrelse torsdag den 29. august 2013 kl. 19,00 Afbud: Dennis Larsen og Sonny Behrendt 1.Godkendelse af referatet fra

Referat fra møde i GJUK s bestyrelse torsdag den 29. august 2013 kl. 19,00 Afbud: Dennis Larsen og Sonny Behrendt 1.Godkendelse af referatet fra Referat fra møde i GJUK s bestyrelse torsdag den 29. august 2013 kl. 19,00 Afbud: Dennis Larsen og Sonny Behrendt 1.Godkendelse af referatet fra Referatet godkendt uden bemærkninger. mødet den 30.5.2013

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler Punkt 6. Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler 2016-051261 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler nedlægges pr. 31. juli 2017,

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

INDSATSER OG RESULTATER I KONGRESPERIODEN

INDSATSER OG RESULTATER I KONGRESPERIODEN INDSATSER OG RESULTATER I KONGRESPERIODEN Socialpædagogerne er en løsningsorienteret fagforening. Det betyder, at vi lægger vores forslag til løsninger frem og samarbejder bredt politisk med dem, der måtte

Læs mere