1.1 ABA, AVA, ABV, ABDL, ARS,

Transkript

1 1.1 ABA, AVA, ABV, ABDL, ARS, Sprinkleranlæg samt nød- panik- og flugtvejsbelysning Lovgivning, standarder og normer, forskrifter samt regler (Eller som det også kan siges: Arbejdsgrundlaget for brandsikring) For at en bygning må opføres og tages i anvendelse til dets tiltænkte formål, skal en række krav til blandt andet bygningens brandsikkerhed opfyldes. I Danmark er der 2 lovgivninger, der kan komme i betragtning angående brandsikkerheden i bygninger. Den ene er Byggeloven og den anden er Beredskabsloven. Byggeloven er gældende for stort set alle bygninger med nogle ganske få undtagelser. Beredskabslovgivningen kommer i anvendelse for steder, hvor der er en særlig brandrisiko og/eller på steder, hvor mange mennesker kan samles. De to love forvaltes af to forskellige styrelser; henholdsvis Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen samt Beredskabsstyrelsen. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen forvalter Bygningsreglementet, der udspringer af byggeloven og Beredskabsstyrelsen forvalter forskellige Tekniske forskrifter samt Driftsmæssige forskrifter, der udspringer af beredskabsloven. Bygningsreglementet er således altid gældende men kan dog overstyres af tekniske forskrifter, hvad angår kravene til bygningens brandsikkerhed på opførelses- og ibrugtagningstidspunktet. Med hensyn til driften og dermed opretholdelsen af bygningernes brandsikkerhed i hele bygningens levetid, så vil visse bygninger med mange mennesker samlet, kunne blive pålagt at overholde de til enhver tid gældende driftsmæssige forskrifter uanset hvornår bygningen er blevet taget i anvendelse til formålet. Disse forskellige bekendtgørelser og forskrifter med mere, kan stille krav om visse passive og aktive brandsikringsforanstaltninger, men hverken bygningsreglementet eller de tekniske forskrifter specificerer hvilke(n) norm(er)/standard(er) disse anlæg skal installeres efter. Brandkravene i bygningsreglementet er såkaldte funktionskrav, hvilket indebærer, at der er metodefrihed til at indfri funktionskravene. Det skal dog kunne dokumenteres at den krævede brandsikkerhed kan forventes at være til stede i hele bygningens levetid. For at kunne dokumentere at bygningen har den fornødne brandsikkerhed, skal der ved myndighedernes byggesagsbehandling være beskrevet, hvorledes brandsikkerheden er opfyldt. Her kan der benyttes en såkaldt brandteknisk dimensionering, hvor man på baggrund af en computersimulering har bevis for, at de påvirkninger personer kan blive udsat for under starten af et brandforløb, ikke overskrider visse forud-specificerede grænseværdier. En sådan computersimulering kan være en bekostelig affære, men er dog påkrævet i nogle specifikke situationer. Fordelene ved at benytte en computersimulering kan være, at bygherren kan få lov til at benytte utraditionelle byggematerialer samt har mulighed for at opføre bygninger med et utraditionelt design. Hvis der ikke er behov for hverken brug af utraditionelt materialevalg eller bygningsdesign, så kan bygninger opføres efter almen god praksis, hvilket vil sige, at bygherren begrænses i Side 1 af 59

2 eksempelvis bygningsanvendelse og afstande samt andre faktorer. I praksis betyder dette, at bygningerne opføres og drives efter de anvisninger, der er at finde i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri [EBB]. I Eksempelsamling om brandsikring af byggeri findes et bilag, der lister forskellige standarder og normer, der må ligge til grund for brandtekniske anlæg og installationer. Alt i alt betyder dette, at det i den sidste ende altid vil være den til den pågældende bygnings godkendte brandstrategi, der beskriver følgende: Hvilke brandsikringsanlæg, der skal installeres, Hvilke normer/standarder de skal projekteres/installeres/driftes efter samt Hvilke funktionskrav og eventuelt samspil med andre installationer, der skal implementeres. Samme type bygning i forskellige kommuner kan sagtens være påkrævet forskellige implementeringer af brandsikkerhedsforanstaltningerne. I det følgende skal der gives en redegørelse for de forskellige, men dog hyppigst forekommende brandsikringsinstallationer samt hvilke standarder/normer med mere, de kan blive udført efter. Anlægstype: Varianter: Projekteres efter: Driftes efter: AVA Interne/automatiske varslingsanlæg. Tone/talevarslingsanlæg. ABV Aktive røgskærme Termiske/mekaniske brandventilationsanlæg. Enkeltstående/sammenkoblede med ABA. DBI retningslinje 024 DBI retningslinje 006 DBI retningslinje 232 SBeI afsnit 6 kap. 805 DS/EN 54 DBI retningslinje 027 DBI retningslinje 006 DBI retningslinje 232 Maskindirektivet DS/EN (DS/EN 54) Fail-safe/fail-secure røgskærme. DBI retningslinje 027 Maskindirektivet DS/EN (DS/EN 54) RU Termisk/mekanisk røgudluftning. DBI retningslinje 027 Maskindirektivet DS/EN (DS/EN 54) Sikkerhedsbelysning ABDL ABA AGA AVS Flugtvejsbelysning. Panikbelysning. Reserve/sikkerhedsbelysning. Centrale/Decentrale anlæg. Enkeltstående anlæg. Sammenkoblet/integreret i ABA. Konventionel/adresserbar brandalarmanlæg. Konventionel/adresserbar gasalarmanlæg. Våde anlæg/tørre anlæg. Pre-action anlæg. DBI vejledning 34 SBeI afsnit 6 kap. 805 Bygningsreglementet med videre. DBI retningslinje 231 DBI retningslinje 006 DBI retningslinje 232 DS/EN 54 DBI retningslinje 005 Driftsmæssige forskrifter DBI retningslinje 005 DBI retningslinje 005 DBI retningslinje 005 DBI vejledning 34 Driftsmæssige forskrifter DBI retningslinje 005 DBI retningslinje 232 DBI retningslinje 005 DS/EN 54 DBI forskrift 233 DBI forskrift 233 DBI retningslinje 251/4000 DBI retningslinje 005 Side 2 af 59

3 De-luge anlæg. DBI retningslinje 232 Atrium sprinkler. ARS Rumslukningsanlæg med DBI forskrift 253 DBI retningslinje 005 forskellige inerte gasser samt forskellige endelige slutniveauer for iltkoncentrationen. DS/EN 54 Intelligente detektorer Aspirationsanlæg, Videoanalyse samt andre detektorer med egen pc-interface og programmering af alarmniveauer m.m. Vandtåge DBI retningslinje 254 DBI retningslinje 005 Iltreducerende Arbejdstilsynet anlæg Brandmandselevator DS/EN Røgalarmanlæg Bygningsreglementet og eksempelsamlingen. De enkelte brandsikringsinstallationer vil blive kort beskrevet med blandt andet hensyn til overordnede formål, funktionalitet, komponentkrav samt muligheden for interaktion med andet. Anlægstype: AVA, automatisk varslingsanlæg. Formål: Formålet med varslingsanlæg er at varsle andre mennesker i en bygning om en opstået fare. Varslingen kan igangsættes manuelt eller automatisk og skal minimum kunne varsle personerne i et helt bygningsafsnit, hvilket normalt regnes som en hel brandsektion. Selve varslingsanlægget har pr. definition ikke automatisk tilkald af assistance udefra. Benyttes automatisk varsling skal aktiveringen af varslingssignalet komme fra en ABA-central, der så har ansvaret for samtidig at tilkalde ekstern assistance. Varslingen kan ske som tonevarsling men bør og skal i visse tilfælde ske med talevarsling og i visse sammenhænge med andre typer supplerende alarmgivere. Et AVA-anlæg skal udføres med systemdele, der er certificerede efter DS/EN 54 serien samt med kabler, der er certificeret efter IEC Centraludstyret skal overvåge samtlige systemdele og forbindelser og melde fejl, dersom noget ikke fungerer, som det skal. Installationen skal endvidere udføres så skaderne ved brand og fejl minimeres efter specifikke krav. Et væsentligt krav er også, at alarmgivere ikke må kunne stoppes undtagen ved tilbagestilling af centraludstyret af en driftsansvarlig person. Som udgangspunkt må der hverken etableres signal- og/eller alarmbehandling på varslingssignalet i et AVA-anlæg, men i visse tilfælde må aktivering af AVA-varslingssignalet forsinkes/tilbageholdes dersom meldingen kommer fra en automatisk detektor. Dette er dog kun gældende for 1 detektor i alarmtilstand. Lige så snart andre detektorer går i alarmtilstand og/eller et manuelt tryk aktiveres, så skal forsinkelsen af varslingssignalet ophæves. Ved automatiske varslingsalarmanlæg må der modtages varslingsaktiveringssignal fra et ABAanlæg, enten via et datasignal eller via en kontaktudgang i ABA-installationen. Kravet til denne forbindelse er, at den skal være overvåget. Eventuelle fejl skal modtages og indikeres på ABAanlægget, hvilket medfører, at der også skal etableres en tilbagemelding til ABA-centralen om fejl fra AVA-installationen. Alle informationer, der kan hentes ud af varslingsanlægget må benyttes i andre sammenhænge men sammenkoblingen/integrationen skal ske efter de anvisninger der er herom i henholdsvis DBI retningslinje 006 og 232. Side 3 af 59

4 For yderligere specifikke krav til varslingsanlæg henvises til DBI retningslinjerne , 024 samt 232. Anlægstype: ABV, automatisk brandventilationsanlæg. Formål: Formålet med brandventilationsanlæg er at udlufte varme og røg under et brandforløb. Hermed kan der indfries forskellige formål, nemlig friholdelse af flugtveje så personer kan benytte disse sikkert til at komme ud. Et andet formål kan være at mindske skadelige påvirkninger på bærende konstruktioner så bæreevnen ikke svækkes på grund af ekstreme temperaturforhold. Endelig er der også en tredje opgave et brandventilationsanlæg kan håndtere, nemlig forhindre brandudbredelse fra et røglag med uforbrændte røggasser, der antændes af den opsamlede varme i store lokaler. Alt efter hvilket formål ABV en skal opfylde, tilskrives anlægget anlægstyperne 1 3. Disse anlægstyper har stor indflydelse på projekteringen af brandventilationsåbningerne/-motorerne, energiforsyningen, erstatningsluften, aktiveringen af anlægget samt placeringen af systemdelene. Anlæggene kan udføres enten som termiske brandventilationsanlæg og/eller som mekaniske brandventilationsanlæg. Termiske brandventilationsanlæg regulerer selv flowet af brandventilationen på baggrund af forskellen i densiteten af den varme røg og den køligere erstatningsluft. Jo større forskel i densitet jo større flow vil der være i det brandramte bygningsafsnit. Mekaniske brandventilationsanlæg suger/blæser derimod røgen/erstatningsluften med et fast antal m 3 /s. Her er det vigtigt at styre denne kapacitet så der ikke opstår plug-holing, der reducerer virkningen af brandventilationen. Detekteringen og aktiveringen af brandventilationsanlæg skal kunne foretages manuelt fra DS/EN certificerede betjeningspaneler samt automatisk med DS/EN 54 certificerede automatiske detektorer. Betjeningspaneler skal tilsluttes direkte til DS/EN certificerede kontrolpaneler og detektorerne kan enten ligeledes tilsluttes direkte til ABV-kontrolpanelet eller ske via en overdragelse fra et ABA-anlægs automatiske detektorer. ABA-anlæggets alarm- og/eller udløsetryk må ikke kunne aktivere brandventilationsanlægget. Et ABV-anlæg skal udføres med systemdele, der er certificerede efter DS/EN serien samt DS/EN 54 serien for automatiske detektorer samt komponenter til sammenkobling med ABAanlæg. Endvidere skal der benyttes kabler, der er certificeret efter IEC Selve brandventilationsanlægget har pr. definition ikke automatisk tilkald af redningsberedskabet. Benyttes ABA-anlæggets detektorer til aktivering af brandventilationsanlægget, så er det ABA-centralen, der tilkalder redningsberedskabet. Centraludstyret skal overvåge samtlige systemdele og forbindelser og melde fejl, dersom noget ikke fungerer, som det skal. Installationen skal endvidere udføres så skaderne ved brand og fejl minimeres efter specifikke krav. Et væsentligt krav er også, at brandventilationen skal kunne fungere under et brandforløb, hvorfor der stilles specifikke krav til installationen samt systemdelene. Aktiveringen af brandventilationsåbningerne skal ske automatisk på varme- eller røgdetektering hvorimod hele eller dele af erstatningsluften godt kan accepteres aktiveret manuelt alt efter anlægstype og situationen. Tilpasning af anlæggets følsomhed skal ske efter samme vilkår, som det, der er gældende for ABA-anlæg. Ved sammenkoblede ABA og ABV anlæg må der modtages ABV-aktiveringssignal fra ABAanlægget via en kontaktudgang i ABA-installationen. Kravet til denne forbindelse er, at den skal Side 4 af 59

5 være overvåget. Eventuelle fejl skal modtages og indikeres på ABA-anlægget, hvilket medfører, at der også skal etableres en tilbagemelding om fejl fra ABV-installationen. Alle informationer, der kan hentes ud af ABV-anlægget må benyttes i andre sammenhænge men sammenkoblingen skal ske efter de anvisninger der er herom i henholdsvis DBI retningslinje 006 og 232. For yderligere specifikke krav til brandventilationsanlæg henvises til DBI retningslinjerne , 027 samt 232. Anlægstype: Aktive røgskærme. Formål: Formålet med røgskærme er at kunne opdele store lokaler i flere røgzoner i tilfælde af en brand. Herved mindskes brandudbredelsen og sodskader samtidig med, at sigtbarheden i de uberørte områder opretholdes. Disse røgzoner kan etableres enten med faste tætte bygningsdele, der placeres i loftet og har en højde på mindst 1/3 af rummets højde. Dersom røgzonerne ikke ønskes udført på denne måde, kan der etableres aktive røgskærme så rummet har maksimal frihøjde under normale forhold og kun opdeles når der er detekteret brand. Aktive røgskærme må udføres både som fail-secure- såvel som fail-safe installationer. Dersom installationen udføres som en fail-safe installation stilles der ikke krav til kabelinstallation eller nødstrømsforsyning. Aktiveringen af røgskærmene skal ske med et signal/spænding fra ABV kontrolpanelet. For yderligere specifikke krav til aktive røgskærme henvises til DBI retningslinje 027. Anlægstype: RU, Røgudluftning. Formål: Efter en brand skal redningsberedskabet have mulighed for at færdes i bygningens primære indsatsveje for således også at kunne besigtige skader og foretage efterslukning med mere. Hertil skal der i bygningen etableres røgudluftning, der har til formål at bortlede den kolde røg. (Branden er jo slukket.) Røgudluftning kan ikke erstatte automatisk brandventilation. Røgudluftning kan etableres blot ved at forsyne bygningen med oplukkelige vinduer og døre, der manuelt åbnes efter behov. Røgudluftningen kan også ske med motordrevne lemme/ventilatorer i stil med automatisk brandventilationsanlæg. I modsætning til ABV er der her krav til, at aktiveringen kun sker manuelt via DS/EN certificerede betjeningspaneler. Øvrige komponenter, der indgår i røgudluftningen skal ligeledes være certificerede efter DS/EN Kabler skal være certificeret efter IEC Centraludstyret skal overvåge samtlige systemdele og forbindelser og melde fejl, dersom noget ikke fungerer, som det skal. Fejlmeldinger skal alene meldes på betjeningspanelet. Alle informationer, der kan hentes ud af røgudluftningsanlægget må benyttes i andre sammenhænge men sammenkoblingen/integrationen skal ske efter de anvisninger der er herom i henholdsvis DBI retningslinje 006 og 232. For yderligere specifikke krav til røgudluftningsanlæg henvises til DBI retningslinjerne 027 samt 232. Anlægstype: Sikkerhedsbelysning. Formål: Sikkerhedsbelysning kan tjene flere formål, herunder også i forbindelse med bygningens brandsikring. Side 5 af 59

6 Anlægstype DE1 DE2 DE3 DAP CE1 CE2 CAP Centrale anlægstyper Sikkerhedsbelysning skal fungere ved strømsvigt i det eller de berørte områder, når den normale belysning i et område ikke længere giver tilstrækkelig belysning. Sikkerhedsbelysningen omfatter flugtvejsbelysning, panikbelysning samt belysning af højrisikozoner. Flugtvejsbelysning er belyste eller gennemlyste flugtvejsskilte ved udgangsdøre i flugtveje og belysning af gulvarealer i flugtveje og i store lokaler. Flugtvejsbelysningen skal sikre at flugtvejen er markeret og oplyst, så personer kan orientere sig, hvis strømmen udebliver til den normale belysning. Panikbelysning skal tjene at undgå panik og give en belysning, der giver personer mulighed for at nå frem til et sted, hvor der findes flugtvej. Belysning af højrisikozoner giver sikkerhed for personer, der er inddraget i en potentiel farlig proces eller arbejdssituation. Belysningen skal muliggøre en forsvarlig nedlukning af processen som sikkerhed for personer i området. Sikkerhedsbelysningsanlæg kan implementeres på flere måder. Her benyttes følgende beskrivelser for de anlægstyper, der skelnes mellem: Beskrivelse Decentralt anlæg, armaturer med indbygget batteri. Decentralt anlæg med overvågning (stand alone), armaturer med indbygget batteri og automatisk testfunktion. Decentralt anlæg med central overvågning, armaturer med indbygget batteri og automatisk testfunktion. Decentralt anlæg, hvor almenbelysning anvendes som panikbelysning. Centralt anlæg 230 V, flere armaturer forsynes fra fælles strømforsyning. Centralt anlæg 230 V, flere armaturer forsynes og overvåges individuelt fra fælles strømforsyning. Alle armaturer er adressérbare og overvåges af (anlæggets) kontrol- og indikeringsudstyr (strømforsyningens styremodul). Alle hændelser bliver registreret og kan aflæses på kontrolog indikeringsudstyret. Centralt anlæg 230 V, hvor dele af almenbelysningen (herefter kaldet kombiarmaturer) anvendes som panikbelysning. Armaturerne kan tilsluttes til konventionelle 230 V (anlæggets) kontrol- og indikeringsudstyr, eller de kan forsynes med adressemoduler og tilsluttes til (anlæggets) kontrol- og indikeringsudstyr med individuel overvågning og fejlregistrering af de enkelte armaturer. I praksis vil anlæg med central overvågning oftest kunne give de fleste muligheder for integration med andre installationer. Her kan eksempelvis nævnes flugtsvejsbelysning, der henviser bedste flugtvej udenom fareramte områder eller blot noget så enkelt, som muligheden for at slukke for nogle af armaturerne når der er tilstrækkeligt med anden belysning. (Sidstnævnte er kun legalt for visse bygninger.) I forbindelse med nødforsyningscentraler bør der udføres en af følgende former for alarm hvis der opstår fejl på nødforsyningscentralen: Hvis der er installeret BMS i det aktuelle byggeri skal der føres et fælles fejlsignal til BMS. Hvis der ikke er installeret BMS i det aktuelle byggeri skal der installeres en optisk alarmgiver med et rødt blinkende signal på et sted, hvor det driftsansvarlige personale dagligt færdes. I bygninger, hvor der installeres ABA-anlæg, skal der overføres fejlsignal til ABAanlægget. Hvorvidt fejlen skal overføres til redningsberedskabet, skal dog aftales med kommunalbestyrelsen. (Redningsberedskabet). Side 6 af 59

7 Decentrale anlægstyper Der skal placeres forholdsordre/instruks ved den optiske alarmgiver. Centrale anlæg bør udføres med automatisk testfunktion. Hvis der er installeret anlægstype DE1, DE2 eller DAP bør der udføres følgende testfunktion: Der skal installeres et prøvetryk til aktivering af et tidsrelæ. Tidsrelæet aktiverer en eller flere kontaktorer. Disse afbryder fasespændingen til de lysgrupper, der hører til områder med sikkerhedsbelysning. Tidsrelæet aktiverer kontaktorer i så lang tid som det vil tage at kontrollere armaturerne. Prøvetrykket mærkes med teksten Test af sikkerhedsbelysning efter DS Sikkerhedsskilte - Del 1: Principper, skiltedimensioner og læseafstande. Prøvetrykket placeres i området med sikkerhedsbelysning efter aftale med kommunalbestyrelsen (ofte redningsberedskabet). Testfunktionen kan etableres manuelt uden prøvetryk via trådløs mobil enhed, når ovennævnte testfunktioner kan udføres via denne enhed. Manuel test af anlægstype DE3, foregår ved at aktivere et prøvetryk på selve AT-controlleren, alternativt foregår det automatisk. Alle informationer, der kan hentes ud af belysningsanlægget må benyttes i andre sammenhænge. For yderligere specifikke krav til sikkerhedsbelysningsanlæg henvises til DBI vejledning 34, SBeI afsnit 6 kapitel 805 samt Driftsmæssige forskrifter. Anlægstype: ABDL, automatisk branddørslukningsanlæg. Formål: I bygningsreglementets brandkapitel står der, Bygninger skal opføres, placeres og indrettes, så der opnås tilfredsstillende sikkerhed mod brand og mod brandspredning til andre bygninger på egen og på omkringliggende grunde. Derfor vil dette også medføre krav om at bygningen ikke nødvendigvis skal være én stor åben bygningsskal. Bygningen segmenteres i brandsektioner og/eller brandceller af passende størrelser. I disse bygningsadskillelser vil åbninger typisk kræves forsynet med lukker, (dør, port, lem og lignende), der kræves holdt lukket når der ikke sker passage igennem dem. HVIS det ønskes at holde disse lukkere åbne, så må det kun ske ved at der installeres ABDL-funktionalitet på lukkerne. Et ABDL-anlæg har derfor til formål, at holde døre, porte og andre åbninger i brandadskillende konstruktioner åbne, og aktivere dørlukning ved en røgudvikling i nærheden af åbningen. Hertil kræves et konstant, elektrisk, aktivt signal, der holder døren i åben stilling og en (elektro)mekanisk pumpe, der kan lukke døren når ABDL en ikke længere kan opretholde normaltilstand. Det er altså vigtigt, at alle komponenter/enheder, der sikrer fastholdet er aktive i normaltilstand. ABDL-anlægget kan etableres som et selvstændigt anlæg og/eller som en integration/(sammenkobling) med et ABA-anlæg. Et ABDL-anlæg skal udføres med detektorer og centraludstyr, der er certificerede efter DS/EN 54 serien. Dog er der ikke krav om, at kablerne til ABDL-funktionaliteten skal være certificeret efter IEC Centraludstyret skal overvåge samtlige systemdele samt forbindelser på detektorsiden og ellers udføres som en Fail-safe installation og melde fejl, dersom noget ikke fungerer, som det skal. Der er ikke krav om nogen nødstrømsforsyning til ABDL-anlæg. Som udgangspunkt må der ikke etableres signalbehandling på detektorerne til ABDLfunktionalitet med mindre der forelægger en skriftlig accept fra byggemyndigheden. Side 7 af 59

8 Der er ikke krav til at hverken fejl- og/eller alarmtilstand skal indikeres centralt i bygningen eller meldes ud til omverdenen. Alle informationer, der kan hentes ud af ABDL-anlægget må benyttes i andre sammenhænge, dersom det måtte være ønsket. For yderligere specifikke krav til ABDL-anlæg henvises til DBI retningslinjerne , 231 samt 232. Anlægstype: ABA, automatisk brandalarmanlæg. Formål: Formålet med et automatisk brandalarmanlæg er at registrere en brand i begyndelsesfasen og herefter afgive alarm til redningsberedskabet. Anlægget kan desuden aktivere andre brandtekniske installationer. (Fungere som det styrende anlæg for bygningens øvrige brandsikring.) I modsætning til et varslingsanlæg, er der for ABA en ikke et umiddelbart krav om, at personerne i bygningen skal varsles hjælpen er jo (forhåbentlig) på vej. Anlægget kan opbygges som et konventionelt anlæg men bliver oftest opbygget som et adressérbart anlæg. Et ABA-anlæg skal udføres med systemdele, der er certificerede efter DS/EN 54 serien samt med kabler, der er certificeret efter IEC Centraludstyret skal overvåge samtlige systemdele og forbindelser og melde fejl, dersom noget ikke fungerer, som det skal. Centraludstyret skal også i et vist omfang håndtere fejlsignaler fra sammenkoblede brandsikringsanlæg. Installationen skal endvidere udføres så skaderne ved brand og fejl minimeres efter specifikke krav. Et væsentligt krav er, at udvendige optiske alarmgivere ikke må kunne stoppes undtagen ved tilbagestilling af centraludstyret af en driftsansvarlig person. Øvrige alarmgivere må derimod gerne kunne stoppes. Alarmafgivelse til redningsberedskabet skal ske via melding direkte fra DS/EN 54 certificeret udstyr. Det er dog muligt at anvende en del af transmissionsudstyret til andre formål under visse forhold. Som udgangspunkt må/skal der etableres signal- og/eller alarmbehandling på visse typer detektorer for at sikre dels en tilpasning til det aktuelle miljø og dermed reducere mængden af blinde alarmer og dels for at mindske belastningen af redningsberedskabet så det undgås mest muligt at køre på blinde alarmer. Denne følsomhedstilpasning skal dog ske efter specifikke beskrevne metoder, men åbner dog en mulighed for, at meldinger fra andre installationer kan medvirke til at ændre ABA-anlæggets funktionalitet. Eksempelvis skal et indbrudsalarmanlæg med tågegenerator sikre, at branddetekteringen tilpasses til en detekteringsmetode, der ikke påvirkes af røgen fra tågegeneratoren. Først når et eventuelt skift af detektorernes tilstand/følsomhed har fundet sted, må tågegeneratoren aktiveres. I sammenhæng med andre brandsikringsanlæg skal ABA en være det styrende anlæg. Herfra skal der også være en central overvågning af de (fleste) sammenkoblede brandsikringsanlæg. Alle informationer, der kan hentes ud af ABA anlægget må benyttes i andre sammenhænge men sammenkoblingen/integrationen skal ske efter de anvisninger der er herom i henholdsvis DBI retningslinje 006 og 232. Der er også nogle begrænsninger i, hvilke signaler, der må sendes fra omverdenen til et ABA-anlæg. Side 8 af 59

9 For yderligere specifikke krav til automatiske brandalarmanlæg henvises til DBI retningslinjerne og 232. Anlægstype: AGA, automatisk gasalarmanlæg. Formål: Formålet med et automatisk gasalarmanlæg er at detektere tilstedeværelsen af eksplosionsfarlige gasser og herefter iværksætte egnede beskyttelsesforanstaltninger som kan omfatte både aktivering af brand- og eksplosionssikringsforanstaltninger samt alarmering af truede personer og redningsberedskabet. Gasalarmanlægget kan også benyttes til at måle andre gastyper end de eksplosionsfarlige gasser. Disse gasdetektorer skal så blot tilsluttes selvstændige grupper i AGA-anlæggets kontrol- og indikeringsudstyr. Detektorer til måling af ikke-eksplosionsfarlige gasser tillades ikke at aktivere brand- og eksplosionssikringsforanstaltninger. Funktionen i et AGA-anlæg er netop at registrere gasser inden koncentrationen af disse eksplosionsfarlige gasser bliver så høj, at LEL værdien for den pågældende gastype overskrides. Dersom dette sker, vil en tændkilde kunne forårsage, at en antændelse og efterfølgende eksplosion finder sted. Derfor giver det ikke nogen mening, at man etablerer kald af redningsberedskabet blot på baggrund af alarm fra AGA-anlægget. Hvis der i forvejen er overført en brandalarm fra et ABA-anlæg, så kan en gasalarmmelding fra AGA-anlægget være en supplerende melding, som redningsberedskabet kunne ønske overført. Det stedlige redningsberedskabs tilslutningsbetingelser skal dog altid overholdes. Oftest er et AGA-anlæg udført med 2 selvstændige alarmudgange. Begge udgange er kendetegnet ved, at alarm gives inden gassernes LEL niveau opnås. 1. alarmgrænse anvendes derfor oftest som en lokal opmærksomhedsalarm, der fortæller, at der er detekteret en utæthed. 2. alarmgrænse benyttes oftest yderligere til at aktive forskellige foranstaltninger til at mindske eksplosionsfaren, eksempelvis aktivering af ventilation og/eller afbrydelse af tændkilder. Detektering af gasser kræver et vist kendskab til gassernes fysiske egenskaber. Dette handler om en række faktorer som temperatur, tryk, massefylde med mere. Detektorerne skal kalibreres til den/de gasser, der ønskes detekteret på for at målingen kan blive troværdig. Denne kalibrering er i sig selv en opgave, der kan kræve grundig omhu. Gasserne måleværdi repræsenteres oftest med en analog måleværdi i form af en strøm eller en spænding. Strømmene er eksempelvis 0 20 ma eller 4 20 ma og spændingerne ligger typisk på 0 1 Volt eller 0 10 Volt. Visse typer af gasdetektorer kan kommunikere over en dataforbindelse. For de analoge repræsentationer bør installationsforhold med jording, EMC med videre selvfølgelig udføres omhyggeligt så centraludstyret ikke giver anledning til blinde alarmer. For at reducere blinde alarmer kan/skal der etableres signal- og alarmbehandling efter beskrevne metoder. Centraludstyret skal overvåge samtlige systemdele og forbindelser og melde fejl, dersom noget ikke fungerer, som det skal. Et AGA-anlæg skal installeres med et minimum af alarmgivere. Antal, art (optisk/akustisk) og funktionalitet pulserende/fast med/uden lokalafstilling) afhænger af de faktiske forhold og kan derfor ikke beskrives generelt. Alle informationer, der kan hentes ud af AGA anlægget må benyttes i andre sammenhænge men sammenkoblingen/integrationen skal ske efter anvisningerne i reglerne. Der må også videregives signaler til AGA-centraludstyret. Her er der dog begrænsninger for, hvad der må styres/videregives. Side 9 af 59

10 For yderligere specifikke krav til automatiske gasalarmanlæg henvises til DBI retningslinjerne og DBI forskrift 233. Anlægstype: AVS, automatisk sprinkleranlæg. Formål: Formålet med et automatisk sprinkleranlæg er at detektere en brand og slukke den med vand i begyndelsesfasen eller at kontrollere branden, indtil den kan slukkes med andre brandbekæmpelsesmidler. Myndighedskrævede sprinkleranlæg skal udføres med alarmafgivelse til Redningsberedskabet via DS/EN 54 certificeret udstyr. Alarmen skal ske fra en pressostat med indikator, der placeres så tæt som muligt ved alarmventilen. (En kontraventil, der også igangsætter den vanddrevne alarmklokke, når sprinkleranlægget aktiveres.) Anlæggene kan opbygges med flowswitche, der kan give en lokal melding om, hvor i bygningsmassen aktiveringen er sket. Sprinkler anlæg kan udføres på flere forskellige måder, hvorfor følgende anlægstyper findes: Våde anlæg. Tørre anlæg. Pre-action anlæg. Deluge anlæg. Atrium sprinkler Våde anlæg: Våde anlæg er opbygget med et konstant vandfyldt rørsystem, hvor vandet alene holdes tilbage ved hjælp af en glasbulb/smelteled, der holder sprinkleren lukket. Ved høje temperaturer ophæves fastholdet og vandet kan passere ud. Samtidig aktiveres en pressostat, der typisk via en konventionel ABA-central overfører alarmmeldingen til Redningsberedskabet. Et vådt anlæg består derfor mest af en mængde VVS komponenter og i bedste fald kun nogle ganske få elektriske systemdele. Tørre anlæg: De steder hvor der ikke kan garanteres at omgivelsestemperaturen kan holdes indenfor området mellem +5º og +95º skal der installeres tørre anlæg. Pre-action anlæg: Pre-action anlæg, type A Tørre anlæg er normalt fyldt med luft eller inaktiv gas under tryk over den tørre alarmventil og med vand under tryk under den tørre alarmventil. Der skal installeres en permanent luft-/inaktivgas forsyning til vedligeholdelse af trykket i rørnettet således at trykket holdes inden for et nærmere bestemt niveau. Dette medfører krav til trykovervågning samt styring af tilførsel af luft- /inaktiv gas. Der findes 2 typer pre-action anlæg, Type A og type B. Dette er et normalt tørt anlæg, hvor alarmventilstationen aktiveres af et automatisk ABA-anlæg, men ikke af sprinklernes åbning. I tilfælde af fejl i ABA-anlægget, skal pre-action anlægget fungere som et tørt anlæg. Trykket af luft/inaktiv gas i anlægget skal til stadighed overvåges. Det bør overvejes at installere en hurtigtåbnende manuelt betjent ventil på et hensigtsmæssigt sted, således at pre-action ventilen kan aktiveres i nødsituationer. Type A er formålstjenligt ved risici, hvor omkostningerne eller ulemperne ved vandskade er meget høje. Det må anses for sandsynligt, at ABA-anlægget detekterer en brand på et tidligt tidspunkt før sprinklerne udløser således at andet slukningsudstyr med held kan benyttes for at forhindre udløsning af sprinklere. Såfremt der er fejl i ABA-anlægget, skal type A kunne Side 10 af 59

11 Pre-action anlæg, type B De-luge anlæg: Atrium anlæg: fungere som et tørt anlæg, men de ansvarlige er adviseret om, at ABA-anlægget ikke er funktionsdueligt. Dette er et normalt tørt anlæg, hvor alarmventilstationen enten aktiveres af et automatisk ABAanlæg eller ved, at sprinklerne åbner. Uafhængigt af detektorernes funktion, får et tryktab i rørnettet alarmventilen til at åbne. Type B er anvendeligt til større tørre eller alternative anlæg, hvor en brand forventes at have en stor spredningshastighed. Den tidlige detektering af branden ved hjælp af ABA-anlægget vil sætte vand på anlægget, således at udløsningen af en sprinkler ikke forsinker vandet. En type B pre-action ventil vil fungere som en tør alarmventil også i tilfælde af, at ABA-anlægget ikke fungerer. Et De-luge-anlæg er et anlæg, hvis rørnet er tilsluttet en speciel alarmventil, de-luge-ventil, og hvor rørnettet er monteret med åbne sprinklere eller dyser. Aktiveringen sker på baggrund af et signal fra et ABA-anlæg, der åbner for vandet, for så at få udløst vand på én gang over hele det område, hvor branden er opstået og kan sprede sig. Et atrium anlæg svarer lidt til et De-luge anlæg idet der også her er en sammenkobling mellem et ABA-anlæg og et AVS-anlæg med åbne sprinklere/dyser. Et atrium anlæg adskiller sig dog ved, at detekteringen og aktiveringen af sprinklerne skal ske på baggrund af både et signal fra detektering af røg samt et signal fra detektering af flammer. Først når begge detekteringer er til stede, må der åbnes for vandet. Hvis der kun er detektering fra ét brandkendetegn, skal dette blot resultere i traditionel brandalarmtilstand fra ABA-anlægget. En vigtig detalje er, at flammedetektorernes dækningsområde skal tilpasses atriumsprinklernes dækningsområde. Da et AVS anlæg rummer såvel el-installationer såvel som VVS-installationer, hvor elinstallationerne primært er bygget op omkring et ABA-anlæg, så vil dette ikke blive yderligere behandlet her. For yderligere specifikke krav til automatiske sprinkleranlæg henvises til DBI retningslinjerne , 232 samt 251/4001. Anlægstype: ARS, automatisk rumslukningsanlæg. Formål: Formålet med et automatisk rumslukningsanlæg (ARS-anlæg) er at iværksætte slukning af brand i lokaler eller i afgrænsede voluminer ved at sænke iltprocenten til et niveau, hvor branden ikke længere kan opretholde sig selv. For at opnå dette er det nødvendigt, at brand detekteres tidligt i brandforløbet, og at sekundære funktioner aktiveres. Anlæg, hvor mængden af slukningsmiddel bevirker, at iltprocenten kommer under 11% er der ekstra skærpede krav i henhold til forskriften. Her må man ikke kunne gå ind i rummet uden at anlægget bliver automatisk frakoblet, således at der ikke kan affyres flasker. (Her kunne eksempelvis et adgangskontrolanlæg eller blot en simpel kontaktfunktion kunne komme i anvendelse.) Et ARS-anlæg bygges op over en DS/EN 54 certificeret centralenhed med dertilhørende eksterne komponenter. Side 11 af 59

12 Såvel inde i det beskyttede volumen som udenfor rummet skal der være gule udløsetryk samt optiske og akustiske alarmgivere. Trykflaskerne med slukningsmidlet skal overvåges for tryktab og der skal etableres en elektrisk/pneumatisk/eller anden certificeret metode for aktivering af slukningsmidlet. Den automatiske detektering skal ske med detektorer koblet i flerdetektorafhængighed eller ved hjælp af aspirationsanlæg med flere alarmgrænser. Inden aktivering af slukningsmidlet skal der være en fastsat tidsforsinkelse samt styringer til afbrydelse af ventilationen til volumnet, lukning af døre og vinduer, eventuel udkobling/afbrydelse af el/gas. Døre til et ARS beskyttet område skal være selvlukkende og må kun fastholdes i åben stilling dersom dette sker med et ABDL-anlæg. Centraludstyret skal overvåge samtlige systemdele og forbindelser og melde fejl, dersom noget ikke fungerer, som det skal. For sammenkobling/integration med et ARS-anlæg gælder de samme vilkår som for et ABAanlæg. For yderligere specifikke krav til automatiske rumslukningsanlæg henvises til DBI retningslinjerne og DBI forskrift 253. DBI forskrift 253 anviser i øvrigt en muligheder for at benytte sekundære funktioner, der styres fra ARS-centralen. Anlægstype: Intelligente detektorer. Formål: Aspirationsanlæg Videoanalyse Traditionelle detektorer til brandformål er oftest baseret på detektering af varme, røg, (røggasser) og/eller flammer. Der findes og benyttes også andre typer af detektorer. Aspirationsanlæg består af et rørnet, der er tilsluttet et detektorhus, hvor luft fra det overvågede område suges ind og analyseres for partikler hidrørende fra brandkendetegn. Sådanne detektorer anvendes i rene rum og kan give en ekstrem tidlig detektering, allerede inden en brand faktisk er startet. Derfor skal benyttelsen af en sådan detektor også ske under hensyntagen til installationskravene for de enkelte anlæg detektoren anvendes i forbindelse med. Aspirationsdetektorer skal konfigureres med et til anlægget tilhørende beregningsprogram, hvor lufthastighed, detektorfølsomheder, hulafstande, hulstørrelser og en række andre faktorer beregnes og fastlægges. Detektorerne skal være certificeret efter DS/EN 54. Visse steder er anvendelse af kamera samt dertilhørende billedanalyse kunne indgå som et supplement til øvrige detektorsystemer. En af udfordringerne er at det kan være en udfordring at finde standarder, der beskriver følsomhed, dækningsområde, detekteringspålidelighed, kameraets lysfølsomhed og alle de øvrige parametre i et sådan system, der har indflydelse på detekteringen. Derfor vil denne type detektering oftest baseres på en faglig vurdering ud fra den aktuelle anvendelse. Multifunktions-/multikriterie detektorer Der findes branddetektorer, der kan registrere flere forskellige brandkendetegn i én og samme enhed. Anvendes detektorerne som multifunktionsdetektorer betyder det, at de i forskellige Side 12 af 59

13 tidsperioder/situationer, kan skiftes mellem de forskellige detekteringsprincipper. Anvendes detektorerne derimod som multikriteriedetektorer kan mængden af blinde alarmer reduceres idet detektorerne skal detektere flere samtidige brandkendetegn før der meldes alarmtilstand. Omskiftningen vil i begge tilfælde typisk ske fra centraludstyret via datakommunikation. Anlægstype: Vandtågeanlæg. Formål: Et vandtågesystem er konstrueret til at detektere en brand og slukke den med vand i begyndelsesfasen eller at kontrollere branden, indtil den kan slukkes med andre brandbekæmpelsesmidler. Principielt er et vandtågeanlæg et sprinkleranlæg idet samme typedefinitioner anvendes blot med visse forskelle. I et vandtågeanlæg sikres en fin forstøvning af vandet, hvilket reducerer vandforbruget samt øger slukningsvirkningen. For yderligere specifikke krav til automatiske vandtågeanlæg henvises til DBI retningslinjerne , 232 samt 254. Anlægstype: Iltreducerende anlæg. Formål: Et iltreducerende anlæg er konstrueret til at holde iltprocenten på et konstant niveau, hvor en antændelse ikke kan finde sted. Principielt er et iltreducerende anlæg et rumslukningsanlæg, blot med den forskel, at der her fra starten er et permanent lavere iltkoncentration end de naturlige ~ 21 Volumenprocent. For yderligere specifikke krav til iltreducerende anlæg henvises til EN Fixed firefighting systems Oxygen reduction systems Design, installation, planning and maintenance. Anlægstype: Brandmandselevator. Formål: En Brandmandselevator er en elevator, som kan benyttes af redningsberedskabet, når der er opstået brand i bygningen. Brandmandselevatoren skal derfor have en strømforsyning, der sikrer, at brandmandselevatoren kan benyttes, hvis bygningens normale strømforsyning er afbrudt. Brandmandselevatoren kan under normale forhold anvendes som en almindelig elevator, men skal i tilfælde af brand automatisk køre til stueetagen og må herefter kun kunne betjenes af redningsberedskabet, fx ved brug af særlig nøgle. For yderligere specifikke krav til brandmandselevatorer henvises til DS/EN "Brandmandselevatorer". Anlægstype: Røgalarmanlæg. Formål: Et røgalarmanlæg har til formål automatisk at varsle/alarmere personer i boligen ved en brand. Et røgalarmanlæg kan bestå af forbundne røgalarmer. Røgalarmanlægget i et bygningsafsnit bør alene give alarm i den brandmæssige enhed, f.eks. en bolig, hvor røgen registreres. Røgalarmanlægget afgiver ikke alarm til redningsberedskabet. For at sikre driften af røgalarmanlæg skal disse være tilsluttet bygningens normale strømforsyning og med batteribackup. Der varsles kun i den enkelte brandcelle/bolig. I bygninger, hvor der installeres røgalarmanlæg, skal der placeres mindst én røgalarm i hver brandcelle/bolig. For at sikre en hurtig og rettidig alarmering er det vigtigt, at afstanden mellem Side 13 af 59

14 røgalarmerne ikke er for lang. Hvis en brandcelle/bolig er i flere etager, vil det give en hurtigere alarm, hvis der placeres mindst én røgalarm på hver etage. For at sikre så hurtig en alarmering som muligt, er det hensigtsmæssigt, at placere røgalarmer i hvert opholdsrum og gange/gangarealer. I rum der alene anvendes til køkken kan røgalarmer udelades, da det kan medføre mange utilsigtede alarmer. Hvis der i en brandcelle/bolig er mere end én røgalarm vil det være hensigtsmæssigt at røgalarmerne er serieforbundne, således at aktivering af en alarm medfører aktivering af alle alarmer i brandcellen/boligen. Et røgalarmanlæg er derfor at betragte som en samlet enhed med detekteringskredsløb, evalueringskredsløb, alarmeringskredsløb samt energiforsyning fra eget batteri og primær forsyning fra bygningens normale strømforsyning, alt samlet i én fysisk enhed. Ideen med at koble røgdetektorer på et indbrudsalarmanlæg eller andre centralanlæg til eksempelvis IBI installationer kan ikke nødvendigvis forsvares som værende lig med et røgalarmanlæg. Dette skyldes flere forhold: For det første bliver en sådan sammenkobling i givet fald en del af bygningens brandsikring og skal derfor opretholdes efter dette. For at sikre funktionaliteten skal forsyningssikkerheden opretholdes. Dersom røgdetektoren forsynes fra et centralt anlæg selv med tilsluttet central batteriforsyning så bør der stilles krav om anvendelse af funktionssikre kabler. Et røgalarmanlæg er også med egen alarmeringsfunktion. Igen bør der så være et krav om funktionssikre kabler til alarmgiverne i de områder, hvor røgdetektorerne er placeret. I en røgdetektor i et røgalarmanlæg sker styringen af alarmeringen via kredsløbet i detektoren. Hvis aktiveringen af alarmgiveren skal gå over andet udstyr, bør dette udstyr være certificeret efter samme krav som det, der er gældende for røgdetektorer til røgalarmanlæg. Hvis det er muligt at trække informationer ud af et røgalarmanlæg, er man frit stillet til at benytte det i andre sammenhænge. For yderligere specifikke krav til røgalarmanlæg henvises til Eksempelsamling om Brandsikring af Byggeri. Anlægstype: BMS/CCF/SCADA med mere. Formål: BMS, CCF, SCADA samt mange andre benævnelser og forkortelser, er det, der tidligere har været omtalt som et Overvågningsanlæg. I sin enkelthed består et sådan anlæg af hardware/software, der kan indhente signaler og tilstande fra andre installationer samt endvidere i et vist omfang kan styre det/de tilsluttede installationer. Tillige er det muligt men ikke nødvendigvis accepteret at overvågningsanlægget kan benyttes til at foretage signalvurdering fra de tilsluttede installationer og på baggrund af dette foretage specifikke reaktioner i den samlede installation. Hvis et sådan centralinstallation skulle tillades at udøve signalvurdering med mere, så skal udstyret minimum være certificeret efter de standarder/normer, der ligger til grund for de enkelte installationstyper. Konklusion: Denne overordnede gennemgang af aktive anlæg, der kan indgå i en bygnings brandsikkerhed, har til formål at beskrive de krav til udstyr, funktionalitet og varianter med mere, der er for de forskellige anlægstyper. Kort fortalt handler de overordnede krav om følgende: Side 14 af 59

15 Funktionalitet: (Aktive/passive ind- og udgange, overvågningskrav, signal- /alarmbehandling for tilpasning af anlægs følsomhed, anlægstilstande, anlægsreaktioner, krav til logning m.m.) Mulighed for interaktion med andet: Hvilke muligheder samt hvilke begrænsninger er montøren oppe imod når de forskellige anlægstyper eventuelt ønskes at skulle interagere med andre installationer. Komponentkrav: Certificerede systemer og systemdele, kabelkrav m.m. Projektering: Som minimum klarlægning af omfanget samt opdelingen af installationerne. I TS 50398, der omhandler Integrerede og sammenkoblede anlæg, står der følgende: Introduction This Technical Specification describes the general requirements and configuration types for combined and integrated alarm systems which shall apply when one or more of the applications being integrated is an alarm application. In this document, the wording 'combined and integrated alarm system' is synonymous with 'integrated alarm system', which will mostly be used in the document. The prime considerations of this Technical Specification are to ensure that the individual alarm standards, requirements or guidelines are applied when they form a part of an integrated system solution with each other or with other (specified or unspecified) applications. Derfor er det vigtigt, at man kender de enkelte anlægsinstallationer og anlægskomponenters samlede overordnede krav, således integrationen/sammenkoblingen blot bliver et spørgsmål om metoden, der anvendes til at samle de enkelte dele med hinanden. Dette er primært også det, som TS handler om. Side 15 af 59

16 1.2 ADK anlæg ADK og integration: Et adgangskontrol-anlæg egner sig fortrinligt til integration. Eksempel: Når en person via ADK-anlægget tildeles adgang til et rum/område, sker de på baggrund af ADK-anlæggets programmering, der låses døren automatisk op, dørautomatikken åbner automatisk døren, og indbrudsalarmen til pågældende rum/område frakobles. Der er ligeledes i TVO-anlægget lagret billeder af hændelsen. Samtidigt tændes lyset, varme og ventilation tilpasses brugeren/tidspunktet, der afleveres data til bogholderisystem om tidsstempling/kommegå registrering osv. osv. Integration med ADK behandles særskilt i afsnit 5.0 ADK: Formål: Hvor: Hvordan: ADgangs Kontrol - anlæg At beskytte mennesker og værdier ved at registrere og styre personers adgang, samt at dokumentere personers tilstedeværelse/ankomst i specificerede bygningsafsnit eller områder. Ved at begrænse adgangen på/ved f.eks. døre, porte, lemme, elevator, PC, maskiner m.m. Med de fire Hv ord: Hvem, Hvor, Hvornår og Hvordan Hvem: Kun personer med tildelt rettighed har adgang Hvor: Adgangsområderne begrænses til kun at omfatte de lokaliteter der er krævet for den enkelte person. Hvornår: Det kan sikres at der til et givet sikringsområde kun gives adgang i et specificeret tidsrum. Hvordan: Den enkelte dør tildeles et passende niveau afhængigt af bl.a. værdien i det sikrede / kontrollerede område. Eksempler på forskellige niveauer: - Dør konstant ulåst - Adgang ved brug af gruppekode - Adgang ved brug af kort, brik, chip eller nøgle - Adgang ved brug af kort samt PIN-kode - Adgang ved brug af biometrisk identifikation samt kort + PIN - Adgang konstant låst Systemdele som indgår i et ADK-anlæg: - Identifikationsenheder (kortlæsere / biometrisk læser, tastatur og lign.) - Funktionalitet - Central-udstyr - Låseenheder - Energiforsyning (-er) - Øvrige enheder som f.eks. dørpumpe, dørautomatik m.m. Side 16 af 59

17 Identifikationsenheder: Enhed som identificerer personen, som skal have adgang (rettighed) Kan være tastatur, kortlæser, biometrisk samt en kombination af disse. Enheden kan læse kort, brikker, chip, biometri eller nøgle via direkte kontakt eller berøringsfrit / trådløst (prox). Fordel ved berøringsfri er mindre slidtage på kort og læser. En ulempe kan være sikkerheden ved aflæsning af kortet. Ved valg af identifikationsenhed skal følgende overvejes: - Funktionalitet - Læsertype - Sikkerhed på læser (sabotage, vandalsikker, evt. afluring af kode m.m.) - Med / uden display - Varmelegeme samt vind/vejrskærm - Montagehøjde - Osv. Vælges biometrisk læser i et ADK-anlæg, bør der overvejes: - Sikkerhed for unik identifikation af person - Biometrisk læser-type - Fejl accept-rate - Fejl reject-rate - Osv. Kort og korttyper: Kort og korttyper bør vælges, med omtanke på sikkerheden, samt overvejelser omkring anvendelse af ADK-kortet til evt. andre formål (kantine/automat-betaling og lign.) Korttyperne kan, udover at være kontaktkort/berøringsfri, vælges ud fra: - Reed only - kort - Reed and write kort Kortfabrikanterne tilbyder kort, som har meget blandet sikkerhed, hvad angår omgåelse og misbrug samt aflæsning og kopiering. Valg af korttype skal således også vælges med omhu, med tanke på hvad kortet skal benyttes til (ud over Adgang), og ikke mindst at kortsikkerhed bør være en faktor. Kortets størrelse/udformning spiller også en rolle, ligesom holdbarhed og læseafstand. Øvrige muligheder for identificering af person: Identifikation-enheder tilbydes i dag også med læsning af f.eks. smartphones via: - QR koder - Bluetooth - NFC læsere Funktionalitet: Inden valg af udstyr, skal det vælges mellem tre typer af anlæg: - Stand-alone enhed Side 17 af 59

18 - Offline enhed - Online enhed Stand-alone er en enhed, som ikke har forbindelse/er en del af et ADK-system, og hvor enheden programmeres decentralt. Offline er en enhed, som ikke permanent er tilsluttet et ADK-anlæg. On-line er en enhed, som permanent er tilsluttet til ADK-anlægget. Centraludstyr: Centraludstyr til ADK-anlæg deles ofte op i centrale og decentrale anlæg. I en central enhed (kendt fra f.eks. AIA-anlæg), sker signalbehandling i en centralt placeret enhed. Ulempe i et ADK-anlæg kan være, at hvis ADK-centralen går ned, går alle døre ned. I en decentral enhed sker signalbehandlingen i den decentralt placerede enhed (typisk placeret ude ved døren). Hvis den decentrale enhed går ned, vil kun den /de berørte døre gå ned. En decentral enhed/central styrer typisk enten én dør, alternativt finder der dør-controllere, som placeres decentralt, og styrer 4 døre (2, 4, 8, 16 eller 32 døre.) Efter kundes ønsker / behov programmeres centralen med rettighed til adgang på en/flere døre, til et område eller til virksomheden. Låseenheder: Ved valg af låseenhed bør følgende behandles: - Mekanisk styrke / evt. EN-godkendelse (Grade) og/eller F&P registrering (låseenhed) - Branddør / flugtvej - Hastighed (åbning/lukning) - Montage i dør eller karm - Normal profil eller smal-profil - Sikker kommunikation (mellem f.eks. lås og styreboks/controller/central) - Egnet til formålet - Låseenhedens tilstand ved svigt i forsyning - Pris Af låsetyper kan nævnes: El-slutblik, elektro-magnet, magnet-lås, motor-lås, motor-slutblik osv. Energiforsyning: Et anlæg skal som minimum forsynes fra den offentlige energiforsyning (230V), og bør endvidere forsynes med alternativ energiforsyning, i tilfælde af net svigt. Øvrige enheder, som kan indgå i et ADK-anlæg: Dørpumper, dørpumper med elektrisk fasthold samt automatiske døråbnere er også enheder, som typisk styres/indgår i et ADK-anlæg. Lovgivning, standarder og normer, forskrifter samt regler: Nedenstående beskriver de interessenter, som beskriver eller stiller krav til et ADK-anlæg. Side 18 af 59

19 Stærkstrømsbekendtgørelsen: Stærkstrømsbekendtgørelsen krav til ADK-anlæg omfatter bl.a.: - Stærkstrømstilslutningen - Kabling (dimensionering af lederens kvadrat, fastgørelse, placering i kabelbakke/kanal, sideløbende ledere, respektafstande til stærkstrømskabler osv.) - Installationsgennemføringer - Evt. krav til sekundær energiforsyning Standarder: DS-EN (Dansk Standard Europa Norm 50133) beskriver brugen af adgangskontrol til brug i sikrings-installationer. Forsikring & Pension: Forsikring & Pension har til ADK-anlæg udarbejdet en kravsspecifikation (september 2010/februar 2011) som henvender sig til ADK-installatørvirksomheder, som akkrediteres i.h.t. ISO 9001 kvalitetssikringssystemet. ADK-installationsvirksomheder, som er akkrediteret, kan ansøge om registrering på Forsikring og Pensions hjemmeside (liste over alle registrerede ADKinstallationsvirksomheder) Kravspecifikationen beskriver ADK-installationsvirksomhedens krav til: - Personalets uddannelse - Virksomhedens beredskab - Virksomhedens underleverandører og samarbejdspartnere m.m. - Virksomhedens forretningsgange og procedurer - Dokumentation (omfang, opbevaring, adgang til osv.) Kravsspecifikationen beskriver, at virksomheden skal projektere og installere ADK-anlæg i overensstemmelse med Forsikring & Pensions Sikringskatalog. Sikringskataloget/Suppleringskataloget: Henvisningen til Sikringskataloget er mildt sagt uheldig, da der i Sikringskataloget 2014 ikke findes et emne, som beskriver ADK, installation og projektering. Forsikring & Pension besluttede før 2010, at ADK var et (af forsikringsselskaberne) evt. supplerende krav, og heraf ikke hører hjemme i Sikringskataloget, men i Suppleringskataloget. Problemet et p.t. (november 2016), at ADK i Suppleringskataloget har været under udarbejdelse siden oktober Kravsspecifikationen henviser således til at virksomheden projekterer og installerer, i overensstemmelse med et Sikringskatalog (eller nu Suppleringskatalog), hvori intet er beskrevet? Der er igennem langt tid arbejdet på en teknisk specifikation, som beskriver kravet til projektering og installation af et ADK-anlæg. Denne specifikation er p.t. ikke godkendt af Forsikring & Pension. Forsikring & Pension har tidligere lavet en vejledning til brug af ADK i sikrings-installationer. (Sikringskatalog April 2005, Fane 100) Vejledningen er udarbejdet som et værktøj til rådgivning og installation af ADK-anlæg. Side 19 af 59

20 AIA-kataloget: Forsikring & Pensions AIA-katalog (September 2016) beskriver kravet for AIA-installationer med et forsikrings-krav, hvori ADK indgår som en del af en installation. Kravet omfatter bl.a.: - Kortlæsere udenfor sikret område - Brug af nøgle og/eller kode (nøgle = fysisk medie, f.eks. nøgle, kort, brik, chip eller lign.) - Antal kombinationsmuligheder (nøgle og kode) - Brug af godkendte (registrerede) produkter - Sabotage-overvågning - Informationsgivning - Betjening - Integration med andre systemer Bygningsreglement: BR15 beskriver i relation til ADK-anlæg bl.a. kravet til: - Flugtveje - Redningsåbninger - Døre i flugtveje samt krav om tilgængelighed/aflåsning - Installationsgennemføringer - Osv. EMC direktivet: EMC (Electromagnetic compatibility) beskriver utilsigtet frembringelse, spredning og modtagelse af elektromagnetisk energi/støj. ADK-anlæg skal som andre elektriske anlæg testes mod EMC, med det mål at sikre, at anlægget ikke lader sig forstyrre, eller støjer andre elektriske anlæg. Øvrige, som stiller krav til ADK-anlæg: Af andre, som stiller krav til et ADK-anlæg, kan nævnes: - Kunder - Rådgivere - Fabrikanten - Evt. 1.3 AIA anlæg AIA og integration: Et AIA-anlæg vil være en indlysende komponent i et integreret anlæg. Komponenter som indgår i overvågningen på et AIA-anlæg kan sagtens tænkes ind i andre anlæg. F.eks. kan en åbningskontakt med det formål at konstatere åbning/indbrud også indgå et ADK-anlæg, for dørens status (åben/lukket) ønskes overvåget. Side 20 af 59

21 Inden integration mellem et AIA-anlæg og øvrige systemer påbegyndes, skal der kortlægges, hvorvidt AIA-installationen er omfattet af et forsikrings krav. Er dette tilfældet, skal Forsikring & Pensions forskrifter følges. Her henvises til AIA katalogets fane 110 samt Sikringskataloget kapitel 2. Integration med AIA-anlæg behandles særskilt i afsnit 5.0 AIA: Formål: Automatisk Indbruds Alarmerings - anlæg Indbrudsalarmanlæg, der er projekteret og installeret i henhold til AIA-kataloget, har det formål, at de automatisk skal registrere indbrud eller forsøg på indbrud så tidligt som muligt. Indbrudsalarmanlægget skal herefter afsende alarm til en kontrolcentral, så en reaktion kan iværksættes og eventuelle følgeskader begrænses. Indhold: Indhold behandles ikke på dette modul. Det forudsættes at deltageren har gennemført og bestået modul 1.5 (AIA og TV-overvågning), hvor deltageren arbejder med modulets mål (vejlede, udvælge, installere og udføre service på AIA- anlæg, samt instruere slutbrugeren i brugen af anlægget) 1.4 TVO - anlæg TVO og integration: Et TVO anlæg vil være en indlysende komponent i et integreret anlæg. Ud over den præventive effekt, som et TVO anlæg har, er anlæggets styrke bl.a. at kunne verificere alarmer eller hændelser som detekteres/registreres i øvrige systemer (f.eks. i ABA, ADK og AIA anlæg) Integration med TVO-anlæg behandles særskilt i afsnit 5.0 TVO: Formål: TV - Overvågning (ofte benævnt CCTV eller ITV etc.) TV overvågning har til formål at overvåge og dokumentere samt evt. lagre billeder/optagelser (hændelser) fra områder / arealer. TV overvågning kan ligeledes benyttes til verificering af alarmer eller hændelser som er detekteret i øvrige overvågningssystemer, f.eks. med det mål at en kontrolcentral på baggrund af billeder fra TVO anlægget kan sætte en reaktion i gang. Indhold: Indhold behandles ikke på dette modul. Det forudsættes at deltageren har gennemført og bestået modul 1.5 (AIA og TV-overvågning), hvor deltageren arbejder med modulets mål (vejlede, udvælge, installere og udføre service på TVO - anlæg, samt instruere slutbrugeren i brugen af anlægget) Side 21 af 59

22 1.5 Fortrådet kontra trådløse anlæg, muligheder og begrænsninger Muligheden for at implementere trådløse systemer og/eller detektorer i et integreret sikringsanlæg er oplagt. Fordelene kan være mange. Ingen besværlige kabeltræk, hurtig opsætning og installation, attraktive priser osv. Disse besparelser i anlægsomkostninger skal dog holdes op imod: - Prisen på trådløse detektorer er oftest dyrere end tilsvarende trådførte - Vedligeholdelsen/service på trådløse systemer er oftest forbundet med øgede omkostninger (batteri-skifte osv.) - Trådløse systemer som indgår i forsikringsgodkendte AIA-anlæg skal være godkendte, og er p.t. (2016) kun godkendte til brug i privathjems-anlæg samt mindre erhvervs-installationer (op til og med sikringsniveau 40.) - Trådløse systemer er oftest begrænset i anlæggets størrelse (antallet af enheder/detektorer) - De trådløse systemer har en begrænset rækkevidde. Oplyses der fra fabrikanten en rækkevidde på meter, er den opgivet i fri sigt, hvilket aldrig er muligt/tilfældet. Rækkevidden begrænses og udfordres af bl.a. stål- og stålarmerede bygningsdele, mekaniske sikringsgitre, folier og UV-film på vinduer, mørklægnings gardiner, som kan indeholde metaller, samt alu-kraft osv. - De frekvenser som trådløse anlæg/detektorer benytter, er IKKE dedikeret til alarm- og overvågnings anlæg. Frekvenserne (433 MHz samt 868 MHz) benyttes ligeledes til alle andre systemer, som måtte ønske at sende/modtage trådløse signaler. Af trådløse anlæg som benytter samme frekvenser kan nævnes: termostat- og varmeregulering, markise- og gardinstyring, musik og højttaler anlæg, ringeklokke, port-åbner og dørautomatik osv. Disse anlæg vil/kan således skabe konflikt og signalkollision på overvågningssystemet. - Jamming er ligeledes en faktor, som skal tages i betragtning, inden trådløse systemer implementeres i et sikringssystem. Der skelnes her mellem to former for jamming. Tilsigtet jamming, og ikke tilsigtet jamming. Tilsigtet betyder, at man (læses: tyv med det formål at begå indbrud) med indkøbt udstyr og lægger støj ud på frekvensbåndet (jammer), med det formål at forhindre kommunikation mellem sender/detektor og modtager/central i et sikringsanlæg. Når modtageren/centralen ikke kan modtage signaler fra senderen/detektor, har tyven frit spil. Utilsigtet jamming har samme effekt (forhindrer at modtager/central kan høre fra en sender/detektor), men sker utilsigtet, og sker på baggrund af andre enheder, som sender på samme frekvensbånd. (Eksempelvis radioamatører, der benytter 70 cm. båndet MHz.) 1.6 Alarmtransmission til alarm- og vagtcentraler, kontrolcentraler, protokoller, sikkerhed samt transmissionsveje Transmission fra et sikringsanlæg til en kontrolcentral omfatter: - Er der et forsikringskrav som skal overholdes? - Kræves transmissionsudstyret godkendt (registreret)? - Kræves der at modtageren (kontrolcentralen), skal være godkendt? - Aftale med KC/modtager (skriftlig aftale mellem kunde/installatør og KC) - Forholdsordre (reaktion i tilfælde af alarm) - Hvilke protokoller (SIA, Contact ID, Scancom eller andre) sendes til KC - Hyppigheden, hvormed modtager-udstyret på KC skal overvåge sikringsanlægget - Sikkerhed for substitution af transmissionsudstyr samt kryptering af signaler - Antal transmissionsveje (primær - og evt. sekundær) - Trådløs frekvens (2G, 3G, 4G, signaldækning, pålidelighed, GSM eller GPRS m.m.) Side 22 af 59

23 - Jamming af det trådløse signal fra transmissions-udstyret Der er således mange elementer som skal overvejes, inden et transmissionsudstyr vælges, konfigureres og idriftsættes. Er transmissionssystemet omfattet af et forsikringskrav (AIA-kravs-anlæg), skal kravene i AIAkatalogets fane 160 følges. 1.7 Idriftsættelse af anlæg samt brug af driftsjournal Inden et el-teknisk anlæg / sikringsanlæg afleveres, skal anlægget idriftsættes og testes. Her henvises til relevante krav for det specifikke anlæg fra bl.a. Stærkstrømsbekendtgørelsen, AIAkataloget, Sikringskataloget, DBI retningslinjer samt kommunalbestyrelsen m.v. Et idriftsættelses skema har til formål at dokumentere at sikringsanlægget funktioner og procedurer er testet og fungerer, samt at instruktioner i brugen af sikringsanlægget er givet, således at anlægget korrekte brug er sikret. Skemaet for idriftsættelse er endvidere en del af det krævede kvalitetssikringssystem. Har man udfyldt et idriftsættelses skema med de rigtige data, har man som montør ved servicebesøg samt i fejlfindings-opgaver et meget stærkt værktøj, hvor f.eks. spændingsniveauer kan sammenlignes med før/efter fejl niveau. Driftsjournalen kan både være et elektronisk dokument som en bog, som opbevares på/i sikringsanlægget. Driftsjournalen har til formål at dokumentere hændelser som udføres/sker på sikringsanlægget. Driftsjournalen er alene et internt redskab, som skal være en hjælp for installatøren. Eks.: Vægter har tre gange været hos kunden efter alarm på detektor, og kan på anlægsstedet ikke konstatere indbrud eller fejl. Montør tilkaldt og foretaget kundebesøg, og kan konstatere, at detektoren virker som den skal. I driftsjournalen fremgår det, at alle alarmer kommer fra samme detektor. Her bør montøren således efter tre vægter-besøg samt montør besøg vurdere, om der er fejlkilder i rummet, om installation er fejlbefængt, eller detektoren med fordel kunne flyttes eller udskiftes med en f.eks. kombi-detektor, som ikke har samme fejlkilder. I driftsjournalen noteres alle hændelser (idriftsættelse, overdragelsesdato, service-besøg, anlægsudvidelse, fejlfinding, betjeninger som eksempelvis udkoblinger med mere.) 1.8 Service på anlæg, frekvens og omfang samt værktøjer til service Formålet med at udføre service på et sikringsanlæg er at tilse, at kunden har et sikringsanlæg, som til stadighed er i funktionsdygtigt stand. Ajourføring af kundens dokumentation samt inspektion på anlægsstedet for at identificere ændringer, fejl og/eller mangler i forhold til anlæggets funktion og krav er ligeledes et vigtigt element i det at servicere kunden. Service på sikringsanlæg omfatter følgende: - Er der et krav om at kunden får sikringsanlægget serviceret? (Bygningsreglement, DBI retningslinjer, Forsikring & Pensions AIA-katalog, m.m.) - Hvem kan/må udføre service? (kræves det at firmaet som udfører service er godkendt, akkrediteret, registeret eller lignende) - Servicekontrakt (pris, udryknings-tid, hvad er omfattet, omfang og hyppighed m.m.) - Hvor ofte skal sikringsanlægget serviceres? - Omfanget af service (hvad er omfattet) Side 23 af 59

24 - Har installationsvirksomheden procedurer, som giver servicemontøren et værktøj til at oplyse kunden om, at sikringsanlægget eller dele af anlægget ikke fungerer efter hensigten? (ved servicebesøg konstaterer montør f.eks. bygningsmæssige ændringer/udfordringer eller genstande placeret foran detektorer, som forhindrer at anlægget eller dele af anlægget ikke opfylder krav til virkemåde/funktion) - Servicerapport. (skal der efter udført service udarbejdes en rapport, som ud over foretaget service, også dokumenterer anbefalinger til forbedring og rettelser på kundes anlæg) - Hvad kan/må serviceres/testes udefra (remote fra f.eks. servicecenter/kc eller fjernopkoblet montør), og hvad kræver tilstedeværelse? - Sikkerhed omkring fjernopkobling. (krypteret forbindelse, VPN forbindelse, beskyttet PC og/eller server, Firewall, Cloud osv.) Værktøjerne til service afhænger meget af opgaven, og om servicen foretages hos kunden, eller om hele eller dele af den udføres med f.eks. fjernopkobling. Gode procedurer i installationsvirksomheden og adgang til skabeloner er uundværlige værktøjer. Adgang til en PC/tablet/Smartphone er ligeledes et krav, når der skal udføres service. Adgang og udvikling af App s til sikringsanlæg er ligeledes i voldsomt udvikling, og kan være et nyttigt værktøj til service (bemærk at fjernadgang via PC, Tablet og Smartphone kan være forbundet med restriktioner og krav, ved f.eks. AIA-forsikringskravs-anlæg) Øvrige værktøjer afhænger af det anlæg som skal serviceres, men kan omfatte: multimeter, div. testudstyr til detektorer, rensevæske, batteri-tester, oscilloskop osv. 1.9 Aftaler om service og vedligehold En aftale mellem anlægs-installatør og kunde kan omfatte (enten/og): - Garantiaftale o Hvad er omfattet af garantien, hvor længe er der garanti o Pris på evt. tilkøb af forlænget garanti o Evt. krav til serviceaftale o Konsekvens ved overtrædelse af garanti-aftale o Evt. support (indenfor tidsrum?) o Pris? - Serviceaftale o Hyppighed af servicebesøg o Omfang af service o Evt. support (indenfor tidsrum?) o Pris? - Driftsaftale o Hyppighed af servicebesøg o Omfang af service o Driftsgaranti (går anlægget ned, genetableres det indenfor x timer) o Evt. fuld service (defekt udstyr udskiftes uden omkostning for kunden, også udenfor garantien) o Evt. support (indenfor tidsrum?) o Pris? Aftalen kan ligeledes omfatte leje/køb af sikringsanlæg, tillæg ved f.eks. transmission / tilslutning til KC, køb af data-trafik (abonnement til teleudbyder), vægter/vagt-ydelser, udskiftning af batterier til trådløse enheder osv. Af aftalen bør ligeledes fremgå krav og/eller betingelser ved opsigelse af aftale Vejledning af ejer/slutbruger samt udlevering af nødvendig dokumentation Side 24 af 59

25 Formålet med at vejlede slutbruger / ejer er, at sikre at oplysning om sikringsanlæggets korrekte brug og funktion, således at uønskede alarmer og fejl undgås. Udlevering af den nødvendige dokumentation sikrer ligeledes, at kunden på et hvilket som helst tidspunkt kan finde oplysning om anlæggets korrekte brug og funktion. Omfanget at dokumentation samt krav til udlevering af dokumentation kan variere fra de forskellige sikringsanlægs-typer, og hvorvidt kunden ejer eller lejer/leaser anlægget. Dokumentation som er nødvendig at udlevere kan omfatte: - Brugerinstruks samt betjeningsvejledning (på dansk eller andet sprog, efter aftale) - Installationserklæring (til det/de sikringsanlæg som måtte være omfattet af et krav, som f.eks. AIA, TVO, ADK, Tågesikringsanlæg osv.) - Installationsdokumentation (vedr. kravs-anlæg, se f.eks. omfang og krav under respektive kravspecifikationer) - Instrukser om forholdsregler i tilfælde af anlægssvigt Side 25 af 59

26 2.1 Valg af udstyr i forhold til krav fra forsikringsselskab, EN-standarder, normer, byggeloven, vejledning og kundebehov Inden udstyr til løsning af en opgave kan vælges, er der flere hensyn der skal tages. Disse kan omfatte: - Kundeønsker/krav (pris, design, funktionalitet osv.) - Forsikringskrav (godkendt/registreret udstyr, sikringsniveau, certificeret/registreret sikringsinstallatør, evt. supplerende krav.) - Rådgivere/arkitekt/ingeniør specificerer krav ved f.eks. opgave i udbud (er der beskrevet krav i udbudsmaterialet, som har betydning, inden en pris gives?) - Øvrige (normer, standarder, byggeloven osv.) 2.2 Udstyrsklasser og sikringsniveauer, sammenhæng samt krav til godkendelser af udstyr I forbindelse med projektering af et sikringsanlæg, hvori der indgår et AIA-anlæg med forsikringskrav, er der særligt skærpede krav til valg af udstyr. En af AIA-installatørvirksomhedens største udfordringer er at sikre, at det udstyr som vælges opsat, er registreret hos Forsikring & Pensions hjemmeside ( er.aspx) på installationstidspunktet. Ved valg af udstyr er der i F&P s AIA-katalog pr. september 2016 specificeret nye retningslinjer for såvel brug af udstyr i nye installationer som udstyr der udskiftes/repareres i eksisterende installationer (se AIA-katalog, Fane 30 Punkt 5). Udstyret skal endvidere være registreret i en udstyrsklasse som modsvarer det sikringsniveau som er fremsat af forsikringsselskabet (se figur) Forsikring & Pensions seneste AIA-kravsspecifikation (januar 2016) beskriver ligeledes krav om installatørvirksomhedens krav til dokumentation for de etablerede sikringsniveauer samt installationserklæring. 2.3 Dimensionering af kabling, netværkstopologi, busstandarder samt standarder for kabling Kablingen dimensioneres som minimum ud fra det respektive krav/forskrift/vejledning som gælder for det enkelte sikringsanlæg, samt ud fra en spændingsfaldsberegning, som sikrer at spændingen ikke kommer under den fastlagte tilladelige grænse i de enkelte anlægsdele. (Husk at tage højde for batteridrift samt eventuelle startstrømme/-belastninger.) Side 26 af 59