Eksamensopgave Almen Didaktik Tværfaglighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eksamensopgave Almen Didaktik Tværfaglighed"

Transkript

1 Eksamensopgave Almen Didaktik Tværfaglighed Underviser: Susanne Ostrowski Hold: AD9 Uddannelsessted: Læreruddannelsen på Fyn Antal anslag: Accepterer at opgaven kan bruges til undervisning, dog anonymt: JA

2 Indhold Gør en god skole bedre... 2 Planlægning af tværfaglighed... 3 Udsnit af tværfagligt undervisningsforløb... 5 Gennemførelse og evaluering... 5 Kritisk stillingstagen... 7 Litteraturliste... 8 Gør en god skole bedre Regeringen har, med deres nye udspil til skolereformen, sat et mål om at løfte folkeskolen ved at skabe mere og bedre undervisning. Dette ses bl.a. i forslaget om forlængelse af skoledagen med mere sammenhæng og tværfaglighed. Regeringen sætter samtidig fokus på øget faglighed, samt elevernes almene dannelse og forberedelse til at være parate til morgendagens samfund. (Undervisningsministeriet: Gør en god skole bedre 2012, s. 11) At arbejde tværfagligt kræver, at man forholder sig til en række væsentlige faktorer, hvis man ønsker at skabe en undervisning der giver eleverne mulighed for at udvikle de enkelte fags kundskabs- og færdighedsområder. Cand. Pæd. Hans Jørgen Kristensen, forklarer dog i bogen Didaktik og pædagogik, at det længe har været svært at håndtere tværfagligheden i skolerne 1. Et af problemerne, vurderer Kristensen til, at der er forskellige måder at forstå tværfaglighedsbegrebet på, hvilket fører til begrebsforvirring. Det som mangler, er et fælles formål med tværfagligheden. Hvis et fælles mål og formål med tværfagligheden ikke kan klarlægges, vil man samtidig heller ikke kunne blive bevidst om, hvori fagenes bidrag til et tværfagligt arbejde fornuftigvis kan bestå. I et tværfagligt forløb, er det vigtigt at man ikke blot kaster fagene ind fra højre og venstre for, at de kan berøre et givent indhold ud fra læseplanen. Et tværfagligt forløb, må kunne skabe en sammenhæng mellem emne og brugen af fagene. Eleverne må lære at se, hvordan betydningsfulde emner eller problemer kan belyses og behandles, så de kan placere dem i en eller flere sammenhænge og forstå, hvordan forskellige forhold spiller sammen, påvirker hinanden eller står i modsætning til hinanden. (Kristensen, 2009: 85). 1 Kristensen, 2009:79 2

3 Planlægning af tværfaglighed I planlægningen af et tværfagligt forløb, anvender jeg de to norske didaktikere Himm og Hippes didaktiske relationsmodel 2, som er et godt værktøj til at skabe en dybde og forståelse i både planlægningen, gennemførelsen af undervisningen samt evalueringen. Et meningsfyldt tværfagligt forløb bør være forløb, hvor enkeltfagenes kundskaber og færdigheder samarbejder i forhold til et bestemt mål, angivet gennem et emne og tilhørende problemstilling. Denne form for funktionel tværfaglighed kræver at man bl.a. klarlægger hvad det er eleverne skal, hvorfor og hvorhen de skal med dette og hvordan de skal kunne dette. Jeg mener at en undervisning skal bære præg af virkelighedsnære emner og indhold, som er tilpas fremmed for eleverne, således at de kan udvikles, dannes og tilegne sig viden i forhold til at kunne begå sig i det samfund vi lever i. For at finde et indhold, der er relevant for elevernes læring, udvikling og virkelighed, tager jeg udgangspunkt i de epoketypiske nøgleproblemer, som den tyske didaktiker Wolfgang Klafki foreslår. Klafkis 5 grundspørgsmål 3 til underviseren har inspireret mig til at vælge emnet stemninger i steder inden for tidsperioden 1750 og frem til i dag. Gennem et arbejde med i dette tilfælde Fynbomalerne, vil emnet tematiseres indenfor problemstillingen hvordan tolker og udtrykker vi stemninger i forskellige steder, førhen og nu?. Et indhold som er relevant for eleverne nu og i fremtiden, mener jeg både vil kunne støtte elevernes demokratiske og almene dannelse, samt motivere til aktiv deltagelse i forløbet. Når tværfagligheden skal klarlægges, finder jeg H.J. Kristensens arbejdsmodel 4 interessant, da den giver mulighed for først at tænke indhold/emne, og dernæst tænke potentielle og relevante fag ind i forløbet. Den problemorienterede faglighed indgår herved i et hensigtsmæssigt miks med tværfagligheden, hvor fagenes erkendelsesformer kommer i spil for eleverne, hvilket der også henvises til i Folkeskoleloven 5, stk. 1. Ved at stille en række spørgsmål til, hvordan man kan belyse det valgte emne, kan man bedre finde frem til, hvilke fag og vidensområder der vil kunne komme i spil i det tværfaglige forløb. Med inspiration i arbejdsmodellen, fandt jeg billedkunst, historie og dansk som tre relevante fag, der tilsammen udgør vidensområder som kan støtte indholdsvalget. Alle tre fag har bl.a. til mål at give eleverne en viden omkring vores kulturelle baggrund, hvilket jeg ser som en 2 Laursen, 2009:284 3 Jank & Meyer, Kristensen, 2009:85 3

4 nødvendig tilegnelse i forhold til at kunne forstå hvorfor og hvordan vi er kommet til hvor vi er i dag. Ved bestemmelse af mål for forløbet, har jeg valgt at forholde mig til målkategorierne kundskabsmål, færdighedsmål og holdningsmål. Lektor v. Læreruddannelsen på Fyn Niels Grønbæk Nielsen, forklarer i kapitlet Mål i Effektiv Undervisning (Brodersen, 2008) at målformuleringer er nødvendige for at forhindre at forløbets aktiviteter bliver uden retning for faglig forståelse. Her opstilles relevante enkeltfaglige mål for hvert fag. Ved hjælp af de røde pile, kan man se, hvordan ét fags kundskabsmål hænger sammen med et andet fags kundskabsmål. Forløbet vil herigennem kunne give en helheds- og sammenhængsforståelse 5, som jeg netop mener, er essentielt for et tværfagligt forløb. Historie Dansk Billedkunst Kundskabsmål (Eleverne skal vide...) Færdighedsmål (Eleverne skal kunne ) Holdningsmål (Eleverne skal have et fagligt grundlag for en mening om..)..hvordan kunsthistorien kronologisk er opbygget fra 1750 og frem til nu...fortælle om spor fra fortiden i lokalområdet og gengive dem i tegning...hvilke handlemuligheder de har for fremtiden i forhold til den fortid de er skabt gennem...at man ved brug af adjektiver kan udtrykke stemninger og følelser...bruge skrivning som et redskab i hverdagen til at fastholde tanker og idéer...hvordan de på bedste vis udtrykker egne holdninger, følelser, tanker og viden...hvordan billedsproget op gennem tiderne fra 1750 og frem blev udtrykt...anvende forskellige materialer, metoder og teknikker hensigtsmæssigt...stemningsskabende billeder og måden hvorpå de personligt kan udtrykke holdninger til disse. 5 Grønbæk Nielsen, 2009:278 4

5 Udsnit af tværfagligt undervisningsforløb Del 1: Introduktion til emnet stemninger i steder gennem historisk opbygning med tilhørende multimodale tekster. (1 lektion) Del 2: Museumsbesøg (2-3 sammenhængende lektioner) Museumsbesøg med omvisning af emnet stemninger i steder og med afklarende spørgsmål fra eleverne til museets omviser (Udarbejdet i del1). Eleverne får efterfølgende til opgave, i grupper, at udvælge et værk fra omvisningen og stille åbne spørgsmål til værket. Dette kan eks. være: - Hvilken stemning ser jeg i værket? - Hvad har maleren tænkt, da han lavede værket? - Hvordan er værket malet? Hvilke farver og teknikker? Formålet med museumsbesøget og det efterfølgende arbejde med de udvalgte værke er, at eleverne gennem en virkelighedsnær oplevelse møder kunsten helt tæt på, og herigennem indsamler dokumentation gennem deres umiddelbare sansning. Elevernes oplevelser og erfaring fra museet vil videreudvikles gennem æstetiske oplevelser i verbal- og formsprogsarbejde samt flerstemmig klassesamtale tilbage på skolen. Del 3: Opsamling af museumsbesøg (1 lektion) Del 4: Malernes Steder (2 lektioner) Som en rigtig kunstner skal eleverne nu på jagt efter det smukke og det uhyggelige sted. Eleverne sendes ud af klasselokalet for at finde to områder på- eller udenfor skolens bygning, som de vurderer til at være smukt og uhyggeligt. Med brug af teknikker og stemningsskabende metoder, som eleverne mødte på museet, males der nu et værk ved hvert sted. Eleverne sidder i grupper, men maler deres individuelle værk. Eleverne billedsamtaler i grupperne, mens der males. Del 5: Fremlæggelser og evaluering v. åben dialog med fokus på flerstemmighed (1 2 lektioner) Gennemførelse og evaluering Det tværfaglige forløb er til 5 kl. og kan i alt vare mellem 7 og 9 lektioner. Undervisningen organiseres med undervisning i klasselokalet, samarbejde med et kunstmuseum, samt anvendelse af skolens udendørsområder. I forhold til folkeskolens mål om at støtte eleverne til 5

6 at blive selvstændige og fællesskabsorienterede medborgere i samfundet, samt målet om at skabe en bedre undervisning med fokus på inddragelse af- og perspektiv til virkeligheden 6, finder jeg det interessant at inddrage eksterne læringsrum i forbindelse med mit valgte indhold. En kobling til eksterne læringsrum i undervisningen, giver mulighed for at inddrage elevernes medbestemmelse i forhold til planlægning og deltagelse i forløbet. Det skaber også mere autencitet og støtter Klafkis teori om den eksemplariske undervisning med baggrund i hans kategoriale dannelsestese. Forløbet er udarbejdet ud fra et socialkonstruktivistisk læringssyn, hvor dialog med fokus på flerstemmighed er redskabet til forståelse. Gennem løbende samtaler og åben dialog, vil eleverne ikke blot kunne erkende, erfare og holdningsdanne. De løbende samtaler vil også give læreren mulighed for at kunne evaluere løbende, og ændre veje, hvis det kræves. I forhold til det at anvende et museum som eksternt læringsrum har jeg, ud fra Klafkis teori om kategorial dannelse, fokus på den dobbelte åbning. Den kategoriale dannelsesteori placerer sig mellem material og formal dannelse. Teorien skal kunne skabe en sammenhæng mellem eleven og indholdet i undervisningen. For at eleven kan blive i stand til at forstå og afkode sin omverden, må verden åbnes for barnet, og barnet åbnes for verden. Museets kunst vil som en del af kulturens viden, have en dannende effekt i sig selv. På den modsatte side vil det formale dannelsessyn være til stede i målet om at udvikle elevernes kompetencer indenfor de satte mål i forløbet. Eleverne har på forhånd udarbejdet spørgsmål til omviseren, som skal hjælpe dem til at opnå en større forståelse for kunstperioden. Museumsbesøget bør i min optik ikke stå alene. Den historiske viden og den dansk grammatiske bearbejdning af beskrivende ord, er nødvendig for at skabe en mening med besøget. Samtidig har eleverne også problemstillingen for øje, og vil derfor kunne se et konkret mål med besøget. Eleverne vil gennem hele forløbet være aktive planlæggere, hvor jeg med rolle som vejleder, sikrer mig at der planlægges i forhold til forløbets mål. Jeg sigter derfor efter at læreprocessen skal være præget af medbestemmelse, oplevelsesorientering samt sammenhæng mellem teori og praksis. I del 4, hvor eleverne skal male uden for klasselokalet, arbejder eleverne i grupper. Sammen skal de blive enige om to steder som er hhv. smuk og uhyggelig. Gennem egenproduktion af de 6 6

7 valgte steder, åbnes mulighed for differentiering i form af egne valgte teknikker. Der skabes en kognitiv struktur, hvor eleverne gennem sansning, refleksion, dialog og konstruktion skaber et grundlag for den videre erkendelse. Evalueringen foregår løbende gennem den åbne samtale, som jeg vil styre i klasselokalet, og som eleverne herigennem får redskaber til at forsætte ude i del 4. Forløbet afrundes med en billedsamtale på klassen, hvor eleverne skal redegøre for valg af metoder i forhold til at udtrykke stemning på baggrund af den teoretiske viden de gennem forløbet har opnået. Kritisk stillingstagen Med et kritisk blik på mit forløb, vil jeg her forholde mig til lærerens rolle, samt undervisningens organisering. Der er flere former for lærerroller i spil i dette forløb, som jeg må være opmærksom på. Jeg har både før og efter omvisningen på museet, instruktørrollen i og med at jeg skal instruere eleverne i aktiviteterne. Derudover vil jeg på skolen skulle påtage mig rollerne som både vejleder og evaluator, for at støtte eleverne i processen og nå frem til forløbets mål. På museet, under omvisningen, kommer der en anden rolle i spil. Denne påtages af museets omviser, der som formidler giver eleverne viden inden for emnet. Iflg. den britiske sociolog Anthony Giddens 7 optik, kan dette ses som et resultat af specialiseringen i samfundet. Iflg. Giddens udlejringsteori, er mange vidensfunktioner, som i dette tilfælde museer, i dag blevet professionaliseret og institutionaliseret. Her mener jeg det er vigtigt at jeg som lærer er bevidst om min egen rolle i forhold til mødet med en vidensekspert på museet, så eleverne kan forstå sammenhængen mellem undervisningen på museet og tilbage på skolen. Omviseren og jeg må samarbejde og supplere hinanden, således at eleverne både ser muligheden for at inddrage en ekspert i et givent emne, og samtidig stadig ser mig som værende læreren. For de skoler som geografisk er placeret tæt på et kunstmuseum, der har værker inden for dette emne, vil et museumsbesøg med tilhørende omvisning være oplagt. For de skoler, som af forskellige årsager ikke har mulighed for at komme på museet, må jeg dog tænke i andre muligheder. En digital omvisning vil kunne være en mulighed. Derudover vil der også være mulighed for, at eleverne gennem internetsøgning, samt via mail eller telefonisk henvender sig 7 Jerlang, 2009:

8 til museet med deres spørgsmål, samt forespørgsel på fremsendelse af billeder af de forskellige værker inden for emnet. Litteraturliste Bøger: Dysthe, Olga m.fl.: Dialogbaseret undervisning museet som læringsrum. Skoletjenesten, 2012 Grønbæk Nielsen, Niels: Mål i Brodersen, Peter m.fl.: Effektiv Undervisning. Gyldendals Lærerbibliotek, 2008 Jank, W og Meyer, H: Didaktiske modeller. Gyldendals lærerbibliotek, 2006 Jerlang, Espen: Sociologiske tænkere. Gyldendal, 2009 Kristensen, Hans Jørgen: Didaktik og pædagogik. Gyldendals Lærerbibliotek 2009 Laursen, Per Fibæk: Grundopfattelser af undervisning og tre didaktiske modeller i Brodersen, Peter m.fl.: Effektiv Undervisning. Gyldendals Lærerbibliotek, 2008 Nielsen, Vagn Oluf: Organisering af undervisningens indhold faglighed, tværfaglighed, projektarbejde i Hansen, Bjarne Gorm & Tams, Annalisa: Almen Didaktik relationer mellem undervisning og læring. Billesø og Baltzer, 2009 Publikationer og websteder: Undervisningsministeriet: Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Goer-en-god-skole-bedre-et-fagligt-loeft-af-folkeskolen Lokaliseret Undervisningsministeriet: Dansk, faghæfte 1, Fælles Mål 2009 Undervisningsministeriet: Historie, faghæfte 4, Fælles Mål 2009 Undervisningsministeriet: Billedkunst, faghæfte 8, Fælles Mål

Det kreative skub til dannelse og innovation

Det kreative skub til dannelse og innovation 2013 Det kreative skub til dannelse og innovation Professionsbachelorprojekt. Læreruddannelsen på Fyn University College Lillebælt 02-04-2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 4

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Vejlederfunktionen hvad tænker du? Hvad er den største udfordring/det svære ved at være vejleder? Hvad er det sjove/spændende ved at være vejleder? Skriv det

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Pædagogiske læreplaner mål, teori og praksis

Pædagogiske læreplaner mål, teori og praksis Pædagogiske læreplaner mål, teori og praksis Af Carlo Grevy, UC Syd Siden august 2004 har alle dagtilbud skullet udforme pædagogiske læreplaner. I dagtilbudene har man landet over siden arbejdet med opgaven,

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Velkommen til SFO Del 2

Velkommen til SFO Del 2 Institutionstype/foranstaltning: Krummeluren SFO er tilknyttet Ringkøbing Skole. Du vil som studerende have mulighed for at udvikle dine kompetencer både praktisk og teoretisk. Krummeluren har ude-arealer

Læs mere

Læring gennem dialog og samarbejde

Læring gennem dialog og samarbejde 9/30/09 side 1 Læring gennem dialog og samarbejde Det flerstemmige og dialogiske klasserum Cooperative Learning Lisbeth Pedersen - konsulent ved UC Lillebælt, konsulent ved IFPR Lektor ved IBC Kolding

Læs mere

Evalueringsformer. VED LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING. Anette Lind lr11se1417 - Almen didaktik Hold lr-15e-ad2 SIDE 1

Evalueringsformer. VED LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING. Anette Lind lr11se1417 - Almen didaktik Hold lr-15e-ad2 SIDE 1 Evalueringsformer. VED LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING SIDE 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 Problemfelt... 3 Problemformulering... 3 Begrebsdefinitioner... 3 Metodeafsnit... 3 2. Teori... 4 Relationsmodellen...

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Arkitektur HEART Undervisningsforløb målrettet mellemtrinnet

Arkitektur HEART Undervisningsforløb målrettet mellemtrinnet Samarbejdsprojekt mellem Lundgårdskolen og HEART/ undervisning UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Arkitektur HEART Undervisningsforløb

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Hvordan kan vi evaluere det?

Hvordan kan vi evaluere det? Hvordan kan vi evaluere det? En guide til, hvordan man selv kan evaluere projekter, undervisningsforløb og læremidler Af Dorthe Carlsen, lektor, Videncenter for almen pædagogik og formidling, UC Syddanmark

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne

Læs mere

når modellens begreber er kontekstbestemte

når modellens begreber er kontekstbestemte Kirsten Bak Andersen Alice Bonde Nissen Johannes Fibiger Lars Peter Bech Kjeldsen, Hilmar Dyrborg Laursen, Lene Mark Digitale medier iog indskolingen Evalueringen kvalificeres, Farvel til kridttavlen når

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder. Uddannelsesforum Ligeværd (UL)

Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder. Uddannelsesforum Ligeværd (UL) Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder Uddannelsesforum Ligeværd (UL) 1 Indholdsfortegnelse: Forord.side 3 Indledning..side 4 Kursustilbud..side 7 1) Introduktion til alle undervisere

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt.

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt. Anvendelse af Iphone, Ipad og apps i undervisning. Pædagogikken bag ved brugen af Iphone, Ipad og apps i undervisningen, er et ønske om en tilgang til læring der bygger på erfaring, oplevelse og løsning/handling

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Deltagerstyret undervisning

Deltagerstyret undervisning Deltagerstyret undervisning Pædagogikken Hvorfor virker de 3 metoder? De 4 læringsrum? Orden Konvergent Tavle-undervisning Værkstedet Distance Nærhed Projekt-arbejde Dialogen Akkomodativ læring Kaos Divergent

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014. It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole

Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014. It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014 It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

BUSAKTIVITETER efterår 2015

BUSAKTIVITETER efterår 2015 BUSAKTIVITETER efterår 2015 HEART & Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum tilbyder en række aktiviteter i forbindelse med booking af kulturbussen. Tilbuddene er opdelt efter: Aktiviteter på HEART

Læs mere

Refleksioner fra kandidaten

Refleksioner fra kandidaten Refleksioner fra kandidaten Mine refleksioner kommer på baggrund af min undervisning som kandidat i 2010 og 2011 på hhv. et handels- og et teknisk gymnasium 1. Metoden jeg anvender, er provokerende påstande

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik.

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Overordnede betragtninger - Klassetrin og fag: 4. klasse matematik - Formål: Styrke eleverne i deres repræsentationskompetence. - Stikord til motiverende

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Forslag til 3.klasses undervisningsforløb i faget billedkunst efter besøg på Johannes Larsen Museet

Forslag til 3.klasses undervisningsforløb i faget billedkunst efter besøg på Johannes Larsen Museet ØSTFYNS MUSEER, SKOLETJENESTEN LÆRERVEJLEDNING Mit Østfyn: Et undervisningsforløb for 3.klassetrin på Johannes Larsen Museet. Det overordnede formål med Mit Østfyn er at sikre, at alle skoleelever fra

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE Den 1. august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Reformen lægger bl.a. op til en længere og mere varieret skoledag, fokus på læringsmål frem for undervisningsmål, bevægelse

Læs mere

Johannes larsen museet

Johannes larsen museet Johannes larsen museet om glæden ved kunst og natur Tilbud til skoler Johannes Larsen museet Johannes Larsen Museet er dels et kunstnerhjem, dels et kunstmuseum med egen kunstsamling og skiftende udstillinger.

Læs mere

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution International Business College Fredericia-Middelfart Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Uge 6 16 Linjefagsdage, VNT, UNDERVISNINGSPLAN

Uge 6 16 Linjefagsdage, VNT, UNDERVISNINGSPLAN Uge 6 16 Linjefagsdage, VNT, UNDERVISNINGSPLAN Mål for læringsudbytte I linjefagets første semester arbejdes der især med kulturelle udtryk og oplevelsesmæssige ind- og udtryk i værksted og natur. Herunder:

Læs mere

Næstved Sprog- og Integrationscenter

Næstved Sprog- og Integrationscenter Næstved Sprog- og Integrationscenter 19. september 2015 Didaktik med digitale ressourcer Find slides på jeppe.bundsgaard.net Professor Jeppe Bundsgaard Program Kl. 9 Didaktik og it Kl. 10.15 Oplæg til

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: Hvordan kom samarbejdet i stand?

Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: Hvordan kom samarbejdet i stand? Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Hvordan kom samarbejdet i stand? Outreach-projekt

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Professionelle læringsfællesskaber KL s Børne- og ungetopmøde Ålborg januar 2015 Lisbeth Harsvik, Dekan for pædagog- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Kultur og særkende for Østervangsskolen Historie og organisation Østervangsskolen er bygget i 1956 og ombygget

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk FOKUS PÅ ESSAYET Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk PROGRAM 1. Opsamling fra sidst litteratursamtalen og billedromaner 2. Skriveøvelse erindringer omkring ungdommens glæder (og sorger)

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

KULTURBUS tilbud. Carl-Henning og Else Alfelt Museum & HEART tilbyder en række aktiviteter i forbindelse med booking af kulturbussen.

KULTURBUS tilbud. Carl-Henning og Else Alfelt Museum & HEART tilbyder en række aktiviteter i forbindelse med booking af kulturbussen. KULTURBUS tilbud Carl-Henning og Else Alfelt Museum & HEART tilbyder en række aktiviteter i forbindelse med booking af kulturbussen. Tilbuddene er opdelt efter: Aktiviteter på HEART (2 aktiviteter) Fællesaktiviteter

Læs mere

Projektet er støttet af:

Projektet er støttet af: Projektet er støttet af: Hvordan kan folkebiblioteket få en rolle i forhold til skolereformen? Hvordan kan vi arbejde med unges digitale dannelse? Hvordan designer vi læringsforløb målrettet understøttende

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Besøg på virksomheden

Besøg på virksomheden Besøg på virksomheden Hvordan gøres det i praksis? Side 1 Side 2 Side 3 Side 4-5 Side 6 Kort og godt Afgørende faktorer for succes Temaer Konkrete forslag til programmer Eksempler fra 3 virksomheder Har

Læs mere

Valg af indhold og tværfaglighed i billedkunstundervisningen

Valg af indhold og tværfaglighed i billedkunstundervisningen 1 2 Valg af indhold og tværfaglighed i billedkunstundervisningen Udarbejdet af Ditte Wainø 3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING... 5 FORMÅL MED UNDERSØGELSEN... 6 UNDERSØGELSESMETODEN...

Læs mere

Studieordning 2010. De pædagogiske fag

Studieordning 2010. De pædagogiske fag De pædagogiske fag De pædagogiske fag beskæftiger sig med lærerens arbejde, med undervisning, opdragelse og læring i skolen. Der anlægges såvel et analytisk som et handlingsrettet blik på pædagogisk virksomhed.

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere