Rekreativ Træklatring I Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rekreativ Træklatring I Danmark"

Transkript

1 Rekreativ Træklatring I Danmark Kompendium til brug ved klatresamrådets eksamen til træklatreinstruktør Side 1 / 88 Klatresamrådet Marts 2009

2 Dette kompendium er et tilrettet uddrag af Træklatring i de danske skove lavet af: Steen Skytte fra Institut for Idræt og SSP København Morten Boysen fra Institut for Idræt og Teamstone Nicolai Lindholm fra SSP København Lenette Schunck fra Nobishuset.dk Nobishuset.dk s Forlag 1. udgave, 1. oplag 2003, ISBN Det er tilladt at downloade og anvende dette kompendium i undervisningen, med skyldig respekt for bogens forfattere og ophavsret indehavere. Illustrationer: Majbritt Halle Hansen og Lenette Schunck Fotos: Nobishuset.dk v/ Lenette Schunck Forsidefoto: Nicolai Lindholm & Magnus Lindholm Foto: Sten Skytte Køb af den oprindelige hele bog kan foregå hos Nobishuset.dk Ringstedvej 267, Brorfelde, 4350 Ugerløse Tlf.: ls@nobishuset.dk udgave af dette kompendium marts 2009 Redigeret og tilrettet af : Sten Skytte, Søren Black og Bjarne Christensen For Klatresamrådet Marts 2009 Klatresamrådet Side 2 / 88

3 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Skovens historie i Danmark... 5 Skoven som virksomhed... 6 Skovtyper... 7 Naturskov Hvor er de gode klatretræer Træet Træet Træers biologi Træers styrkeforhold Træklatring og skader på træer Godkendelser Seler Reb Karabiner Rebbremser Skive og taljeblok Kastepose Mekaniske rebklemmer Selvsikringsudstyr Andet udstyr Ottetalsknude Dobbelt fiskerknude Kasteknude Marineknob Selestik Vandknob Slyngstik Sammenkobling af slynger HMS knuden Klemknuder Styrke og risiko for brud på slynger Førstemandsklatring Taleprocedurer/kommandoer Bundsikring Mellemsikringer Topsikringer Rappelling Sikringskæden Rebklatring Nedsænkbar rebklatringsbane Nedsænkbar abseilbane Låsning af reb-/abseilbremse Redning af fastklatret klatrer At tage sig ud af systemet Taljetræk Soloklatring som nødløsning Klatring med hale Regler og love Tilladelser og ansøgninger Pakkeliste Overnatning Ansvar og forsikringsforhold Links: Forord Vi har i dette undervisningsmateriale valgt at dele oplysningerne op i obligatorisk viden og supplerende oplysninger, der kan læses, hvis man vil lidt mere i dybden med stoffet. Det supplerende stof er markeret i grå bokse. I kompendiet er der skrevet en række faktabokse. Disse er markeret med grøn baggrund. Vi håber I sætter pris på denne formidlingsmåde. Hvis opsætningen forvirrer for meget må i gerne melde tilbage, så vi kan rette materialet til hen ad vejen. Side 3 / 88 Klatresamrådet Marts 2009

4 Indledning Træklatring foregår ude i naturen på vekslende lokaliteter og underlagt årstidernes luner. Selvom man kun havde ét træ til rådighed, ville det ustandseligt være kilde til nye udfordringer og oplevelser. Man finder nye ruter op i træet via ubetrådte grene og finder nye måder at komme ned på (hvis man da ikke går videre over i et andet træ eller bliver deroppe og overnatter). Træet er i sig selv et levende element og skal aflæses, og betrædes varsomt. Den fornemmelse, man får af at sidde oppe i et bart og mosfedtet, vinterkoldt træ og nyde den fremkomne udsigt, er milevidt fra fornemmelsen af at sidde indhyllet i lysegrønne bøgeblade med syngende fugle omkring ørerne og mærke den lette og lune forårsbrise, mens trækronen svajer blidt fra side til side. Desuden er træklatring en invitation til at bruge hele kroppen; at mærke suget i maven, når man er oppe i toppen, og trætheden i ben og arme, når man er vel nede igen. Træklatring giver gode muligheder for at træne motorik, koordination og balance. Det er hele kroppen, der er i gang, både arme og ben skal koordineres, og de skal også bevæges i uvante stillinger, der ofte kræver både smidighed og styrke. Når vi overnatter i trætoppen, kommer der yderligere en dimension til. Det er ofte mørkt, når vi klatrer op, og nu skal det for alvor afprøves, om hængekøjen nu også kom til at sidde ordentligt, så man kan få en god nats søvn. Oplevelsen af at vågne i trætoppen er ubeskrivelig. Solens diffuse lys gennem bladene og fuglene, der en efter en vågner op og giver deres bidrag til det flerstemmige kor, og hvis man er heldig (og stille), kommer hjorten, ræven eller haren måske også forbi, netop som man ligger og vågner. De fleste mennesker er lidt bange for højder, og der er derfor også tit en psykologisk/følelsesmæssig dimension i træklatringen. Det kan give meget ubehagelige oplevelser, hvis børn eller kursister bliver presset/tvunget til at overskride deres egne grænser, men omvendt kan det også give en fantastisk fornemmelse af personlig sejr (flow) at overvinde denne angst. Grænsen er hårfin, og det er derfor utroligt vigtigt, at man som vejleder skaber trygge rammer for klatringen og tilpasser sine baner, så de i sværhedsgrad svarer til deltagernes evner. Træklatring skal betragtes som en integreret aktivitet i dette at bo, leve, spise og lege i skoven som naturtype. Dette betyder, at klatreaktiviteten ikke betragtes som en løsrevet aktivitet fra den biotop, den foregår i, men foregår på biotopens præmisser med den indsigt og respekt, dette kræver til skoven som biotop. Det er simpel respekt for skoven og træerne, at man som træklatrer har en viden om de træer og den skov, som er udgangspunktet for friluftslivet og ens klatreoplevelser. Som træklatrer kræver det kendskab til skoven som levested for dyr og planter, rekreativt oplevelsessted for mennesker og et produktionsareal for ejeren af skoven. Dansk friluftsliv har ikke haft nogen selvstændig kultur omkring træklatring. Klatrekulturen har sit udgangspunkt i klippeklatring/den alpine klatring, hvorfra kulturen og teknikken er tilpasset både til væg og træer. Derfor har træklatring for mange friluftsfolk været en erstatning for klipper og tilgængelige klatrevægge med en deraf følgende overførsel af den alpine klatrings/klippeklatringens kultur, teknikker og procedurer direkte til træklatring. Træklatreteknikkerne, der er beskrevet i dette kompendium, er i udstrakt grad baseret på teknikker og udstyr hentet fra den alpine klatring. Der er naturligvis foretaget ændringer i procedurer og metoder, så de er blevet tilpasset klatring i træer, men de fleste procedurer ligger stadig tæt op ad de teknikker, der anvendes på klippe og væg. Baggrunden for dette er, at der i den alpine klatring gennem en lang årrække er indsamlet data fra alle ulykker, og at procedurerne løbende bliver opdateret, hvis de er uhensigtsmæssige. Alt udstyret stammer også fra den alpine klatring, for det er det eneste, hvor fabrikanten står inde for, at udstyret kan anvendes til klatring, og hvor det løbende bliver testet i laboratorier, så man er garanteret, at det kan holde. Træklatring er sjovt, men det kan også være farligt, endda så farligt at hvis man er rigtigt uheldig, så kan det koste både liv og førlighed. Det kræver omtanke og sikker omgang med grej og procedurer at vejlede i træklatring, og vi håber med kompendiet at have udviklet et redskab, der kan hjælpe læseren til at opnå dette. Marts 2009 Klatresamrådet Side 4 / 88

5 Skoven Skovens historie i Danmark Skovens historie i Danmark hænger tæt sammen med de klimatiske vilkår, der har hersket i området. De ældste tegn på trævækst, man har fundet, kan dateres tilbage til millioner år siden. Det er rester af træbregner, koglepalmer og blomsterpalmer samt arter, der minder om den nutidige Gingo, der er fundet i kul- og lerlag på Bornholm. Senere, i tertiærtiden frem til istidernes begyndelse, er der fundet mange vidnesbyrd på, at Danmark har haft et meget varmt (subtropisk) klima. Her er de dækfrøede arter udviklet, og det er især i rav, forsteninger og aflejringer i kul og ler, at der er fundet rester, som viser, at der har vokset arter som sumpcypres, seqouia, el, ambratræ, fyr, tulipantræ, magnolie, pil, elm, eg, ahorn, kastanje, valnød og kaneltræ. Danmark har de sidste 2 millioner år været præget af et mere omskifteligt klima med istider på omkring år og mellemistider på år. Der er påvist mindst 12 af disse istider, og i mellemistiderne har skoven gang på gang generobret landet først med buske og krat tilpasset de arktiske egne og senere med mange af de træarter, vi kender som hjemmehørende i dag. Efter istiderne Efter den sidste istid, der sluttede for år siden, indvandrede skoven igen, og denne gang er det gennem pollenanalyser blevet muligt at lave et meget mere detaljeret og præcist billede af, hvornår de enkelte arter er indvandret, og hvilket omfang deres bestand har haft gennem tiden op til i dag. Alle træer sender pollen (blomsterstøv) fra deres blomster ud i luften under blomstringen. Dette gælder i høj grad for de vindbestøvede arter som f.eks. fyr, birk og eg og i mindre grad for de insektbestøvede arter som lind og løn. En del af denne pollen bliver under gunstige forhold bevaret på bunden af søer og moser og på sure jorder. Analyser af prøver fra disse lokaliteter kan altså, alt efter hvilket lag de er fundet i, belyse, hvilke arter der har vokset hvor og hvornår. Først indvandrede birk, pil, ene, bævreasp, havtorn og fyr, og som den første skyggetræart kom hassel, der dominerede skoven frem til for ca år siden. Så kom skovtræarterne lind, elm, eg, ask og el, og først ganske sent, i bronzealderen omkring f.kr., indvandrede bøg og avnbøg, men da var den menneskelige påvirkning af skoven allerede ganske stor. Figur 1: Pollendiagram. Viser det procentiske mængdeforhold mellem de forskellige skovtræers og den samlede urtefloras pollen i de forskellige perioder, efter at der er korrigeret for deres evne til at danne og sprede polle Side 5 / 88 Klatresamrådet Marts 2009

6 Menneskets påvirkning Mennesket kom tilbage til Danmark med isens tilbagetrækning. De jagtede bl.a. renerne der kunne udnytte den sparsomme føde ved isens kant, men nogen markant påvirkning af skoven havde disse jæger-/samlerfolk ikke. Det er først ved agerbrugets indførelse omkring år f.kr., at mennesket for alvor begyndte at påvirke skoven. Skovrydninger til agermark og græsningsarealer blev mere og mere udbredt, og enkelte træarter blev fuldstændigt udryddet (f.eks. fyr) i hele eller dele af landet pga. deres store anvendelighed. Enkelte arter blev dog også i denne periode indført af mennesket f.eks. fuglekirsebær og vild pære. Skovarealet blev gennem de næste år mindre og mindre og nåede til sidst i slutningen af 1700-tallet helt ned under 4 % af det samlede areal. Det var naturligvis en uholdbar situation, da træ var en utrolig vigtig ressource til først og fremmest hus- og bådbyggeri samt brænde og trækulsproduktion, men også til f.eks. vogne, redskaber, sko og husgeråd. fredet, så det ikke længere kunne omlægges til anden udnyttelse (fredskov). Siden er skovarealet støt vokset, så vi i dag er oppe på ca. 12 % skov, og der er en politisk målsætning om, at skovarealet yderligere skal fordobles inden for den næste trægeneration. Hvis du vil vide mere om skovens historie, kan Bo Fritzbøger s bog Kulturskoven, Dansk skovbrug fra oldtid til nutid anbefales. Foto 1: Stendige til indhegning af Uggeløse Skov. Figur 2: Skovarealets udvikling i Danmark. Skovforordningerne Allerede i middelalderen indså man problemet og forsøgte adskillige gange at lave reformer, der kunne bremse den uheldige udvikling, men det var først ved skovforordningerne i 1781 (kongens skove) og 1805 (de private skove), at arealet af de danske skove igen begyndte at vokse. Før skovforordningerne havde herremændene haft retten til højskoven (de store træer), mens bønderne kunne sanke i underskoven og drive deres dyr på olden. Det var først og fremmest denne græsning i skovene, som var årsag til, at nye træer ikke fik lov at spire frem (og skovene dermed ikke blev fornyet), der blev ændret ved skovforordningerne. Nu blev skovene hegnet ind (stendigerne kan stadig ses mange steder den dag i dag), så skovbruget blev adskilt fra landbruget, og samtidig blev al skov Skoven som virksomhed Den største del af de danske skove er dyrkede skove med produktion af træ som vigtigste mål (Skov- og Naturstyrelsen har dog en mere flersidig plan for driften af deres skove). Skoven kan sammenlignes med landmandens marker, hvor hveden er byttet ud med gran eller bøg, og den mest iøjnefaldende forskel ved den sammenligning er nok frekvensen af høster. Hvor landmanden høster hvert år, går der mellem år mellem høsterne i skovbruget. Det ordnede skovbrug I midten af 1700-tallet kom den tyske forstmand von Langen til Danmark og indførte det ordnede skovbrug. Han inddelte skoven i afdelinger med skel langs veje og grøfter, og afdelingerne inddelte han igen i litra for hver af de forskellige bevoksningstyper. Fra at være uensaldret blandskov i hele skoven blev skoven nu opdelt i små arealer med hver sin træart i samme aldersklasse. På den måde var det langt lettere at overskue vedmassen i skoven, det blev lettere at planlægge, hjælpe og styre de enkelte kulturer, og mange nye træarter blev indført som f.eks. ahorn, rødgran, skovfyr, douglasgran, hvidel, europæisk lærk og ægte kastanie. Dyrkningssystemet kaldes ensaldret monokultur i renafdrift, og det er stadig efter denne opskrift, at det meste af den danske skov dyrkes. Side 6 / 88 Klatresamrådet Marts 2009

7 Der er dog en tendens til, at dette er ved at ændre sig, specielt efter den nye skovlov fra 1996 hvor flersidighed i skovdriften har afløst det hidtidige eneste formål med driften, nemlig produktion af gavntræ. Det er nu mere og mere almindeligt at se blandingskulturer, og der bliver udlagt flere arealer til urørt skov og områder, hvor skoven udelukkende fornyes ved naturlig foryngelse. Skovens organisation Skovene er inddelt i distrikter, som udgør de administrative enheder. Som oftest sidder en skovrider som chef på hver af disse distrikter, og han/hun er uddannet som forstkandidat fra Landbohøjskolen. Distrikterne er yderligere inddelt i skovparter, der ledes af skovfogeder uddannet som skov- og landskabsingeniører fra Skovskolen i Nødebo. Det er skovfogederne, der varetager den daglige drift af arealerne, og det vil oftest være her, du skal indhente tilladelser til diverse aktiviteter (se afsnit Tilladelser s. 76). På statsskovdistrikterne er det dog en sekretærfunktion centralt på distriktskonteret, der koordinerer alle tilladelser for hele distriktet. Det praktiske arbejde i skoven foretages af skovløbere (fastansatte skovarbejdere med hus), skovarbejdere og selvstændige skoventreprenører. Dette arbejde omfatter bl.a. træfældning, plantning, hegning, kulturrenholdelse, klipning af pyntegrønt, udkørsel af træ, vejarbejde mv. Arbejdet i skoven er de sidste år blevet kraftigt mekaniseret, så mange af de manuelle arbejdsopgaver er faldet væk. Det har specielt for de private skove betydet, at der ikke er arbejdsopgaver nok hele året rundt, og man derfor i større grad benytter sig af selvstændige entreprenører. Skovadministrationen er også de fleste steder blevet kraftigt reduceret, og hvor der før på et privat distrikt var 1 skovrider og 3-4 skovfogeder, er der ofte nu kun en enkelt skovfoged tilbage, der varetager alle administrationsopgaver. På statsskovdistrikterne er der også blevet rationaliseret, og mange skovparter/distrikter er blevet slået sammen, men her har man samtidig fået flere nye opgaver som f.eks. naturgenopretning-/pleje og naturvejledning, der har skabt nye arbejdsområder. Skovtyper Skoven er i princippet opbygget af flere lag: øverst et skovlag bestående af hovedtræarterne (i kulturskov ofte kun en eller to arter på samme areal), dernæst et busklag og i bunden et urtelag og et moslag. Det er ikke altid, alle lag er lige udviklede, f.eks. er der i skovtyper med skyggetræarter som gran og bøg sjældent et veludviklet busk- eller urtelag pga. lysmangel, medens der som regel er et veludviklet moslag. I skovtyper med lystræarter som f.eks. eg og ask, hvor der slipper mere lys igennem, er alle lag som regel veludviklede. Det er blandt lystræarterne, at vi finder pionertræerne, der er de første til at indvandre efter skovbrand eller rydninger. De er karakteriseret ved en hurtig ungdomsvækst og tidlig frøsætning, og deres frø er endvidere specialiseret, så de kan spredes hurtigt og let ved hjælp af vinden. Pionertræerne efterfølges af klimakstræerne, der efterhånden overhaler og udkonkurrerer pionertræerne. Klimakstræerne bliver ofte både højere og ældre og danner derfor til sidst i en naturlig skovopbygning den blivende skovtype. Skovtypen er naturligvis også afhængig af jordbunden og fugtigheden, og de forskellige træarters tolerance over for forskellige jordbundsforhold varierer ganske meget. Figur 3: De 5 mest udbredte træer i Danmark arealmæssigt. Side 7 / 88 Klatresamrådet Marts 2009

8 Løvskov De fleste af skovens løvtræer er hjemmehørende, og der er derfor gennem en lang tidsperiode udviklet et kompliceret samspil mellem alle de arter, der er tilknyttet denne skovtype. Blandet løvskov i flere aldre udgør da også den mest biodiverse naturtype i Danmark, altså den naturtype hvor flest forskellige arter er repræsenteret. Bøg Bøgeskoven er den mest udbredte af de danske løvskovstyper, og den dækker ca ha eller godt 17 % af det samlede skovareal. Bøgen er som nævnt et skyggetræ, og den slipper kun 1-2 % af sollyset igennem kronetaget. Der er ofte ikke udviklet noget busklag i bøgeskoven, og den fremtræder som en kæmpe søjlehal, hvor det er muligt at se langt igennem skoven. Det er måske netop derfor, at bøgeskoven forekommer så attraktiv for mange mennesker, men biotopmæssigt er det egentlig en ret artsfattig skovtype, der ikke rummer mange gemmesteder for dyre- og fuglevildtet. Urtelaget er også præget af den kraftige skygge, og de fleste arter, der trives i bøgeskoven, er tilpasset, så de blomstrer før bøgens udspring. På muldbund domineres floraen af arter som hvid anemone, lærkespore, bingelurt, skovmærke og skovsyre, mens der på morbund med dårlig omsætning vil være liljekonval, majblomst og skovstjerne. Foto 2: Majblomsten, som er fremme i maj-juni. Foto 3: Anemoner der dækker skovbunden under bøgen, før denne springer ud. Bøgen trives godt på de høje morænebakker, men bryder sig ikke om fugtige eller stive lerjorder. Hvis skoven fik lov at passe sig selv, ville bøgeskoven på de fleste arealer blive den dominerende skovtype, da den udkonkurrerer de fleste andre træarter, fordi de ikke kan formere sig i bøgens skygge. Eg Egen er et lystræ, hvor % af lyset passerer kronen, og der vil derfor ofte optræde andre træarter i skovlaget som f.eks. bøg, lind og ær. Ofte er disse sekundære træarter indplantet for at skygge egenes stammer, så de ikke danner vanris, der er deklasserende for veddet. Der er også specielt på de mere næringsrige jorder et veludviklet busklag med f.eks. hassel, tjørn, navr og alm. hæg. Egen, der dækker 7-8 % af skovarealet, er meget hårdfør og kan gro på stort set alle jordtyper undtagen de meget våde. Den danner stort set de samme floratyper som bøgeskoven, men på de meget lerede jordbunde, hvor bøgen ikke trives, er floraen ofte domineret af fladkravet kodriver. Egen har haft en meget længere evolutionshistorie i Danmark end bøgen, og der er derfor langt flere dyrearter tilknyttet denne skovtype. Den større variation i underskoven gør også egeskoven mere artsdivers end bøgeskoven. Egen kan blive meget gammel, og Danmarks ældste nulevende træ Kongeegen, som står i Jægerspris Nordskov, er over 1500 år gammel. Ask Asken dækker ca ha (2,3 % af skovarealet) og bliver ofte kaldt de små arealers træart. Det hænger sammen med, at den trives godt på fugtige, næringsrige jorder med god bevægelse i grundvandet, og den type arealer er ikke udbredt over større områder. Asken er ligesom egen et lystræ, og der vil derfor ofte være et veludviklet busklag med næringskrævende arter som alm. hæg, kvalkved, tjørn, hyld og hassel. Ask danner en tyk muldbund med utrolig hurtig omsætning, hvor løvet sjældent får lov at ligge mere end et halvt år på skovbunden. Side 8 / 88 Klatresamrådet Marts 2009

9 Askeskovens urteflora kaldes nitratflora, fordi planterne, der vokser her kræver store mængder kvælstof for at trives. Det er arter som f.eks. vorterod, gul anemone, firblad, ægbladet fliglæbe, druemunke, fladkravet kodriver, dagpragtstjerne og stor nælde. Askeskoven er den skovtype med en enkelt hovedtræart, der er den mest artsdiverse. Urtelaget er ofte veludviklet og består bl.a. af alm. mjødurt, engnellikerod, bittersød natskygge, hyldebladet baldrian og alm. fredløs. Foto 4: En begyndende ægbladet fliglæbe. Ellesumpen Elleskoven dækkede tidligere, før man begyndte at dræne, et langt større areal, end den gør i dag. Den er knyttet til de våde, middelnæringsrige og næringsrige jorder og står nu ofte på steder, hvor det er umuligt at dyrke noget andet, og hvor der er svært tilgængeligt på grund af den våde jordbund. I skovlaget er der til tider indblanding af femhannet pil, stilkeg, ask og birk, mens der i busklaget findes arter som f.eks. gråpil, solbær, ribs, alm. hæg og hvidtjørn. Foto 5: Ellesump. Foto 6: Engnellikerod. De fleste ellesumpe har været drevet som stævningsskov, og mange er flerstammede efter stævning under verdenskrigene. Nåleskov Nåleskovene udgør nu den langt overvejende del af de danske skove. Hele ha. (64 % af skovarealet) er dækket af disse arter, der alle med skovfyrren som mulig undtagelse, er indførte fra andre lande. Det, at de er indførte, betyder, at disse arter ikke har lige så lang evolutionshistorie i Danmark som løvtræerne, og der er derfor ikke tilknyttet lige så mange dyre- og plantearter til denne skovtype. Stort set alle nåleskove er plantede, hvilket gør bevoksningerne meget ensartede. Nåletræet har opnået så stor udbredelse, fordi det i en periode var løvtræet økonomisk langt overlegent. I dag ser situationen dog anderledes ud, der er utroligt lave priser på nåletræ, og de sidste årtier har der været flere storme, der med al tydelighed har vist, hvor sårbare disse monokulturer i realiteten er. Sidst skete det i 1999, hvor nogle distrikter oplevede, at op mod halvdelen af skoven blev blæst omkuld på blot en enkelt nat. Side 9 / 88 Klatresamrådet Marts 2009

10 Rødgran Rødgranen er vort mest almindelige skovtræ og dækker ca. 32 % af det samlede skovareal. Det er et udpræget skyggetræ, der danner morbund, og ofte trives der ikke andet end mosarter på det tykke førnlag (unedbrudt biologisk materiale), der langsomt bliver nedbrudt i den mørke skovbund. På de lidt bedre jorder kan der dog etablere sig en skovsyreflora, og i de ældre lidt mere lysåbne bevoksninger vil der ofte danne sig et tæppe af græsarten bølget bunke. Generelt er rødgranskoven dog artsfattig, og orme og visse fuglearter er enten sjældne eller mangler helt, mens andre arter som edderkopper og myrer mange steder ser ud til at stortrives. Fyrreskoven Fyrreskoven dækker ca. 8 % af det samlede skovareal, men langt den overvejende del er forkrøblede bjergfyrplantager langs kysterne i Vest- og Nordjylland, mens kun et par procent er højstammet skov med især skovfyr eller østrigsk fyr. Fyrreskoven er lys og venlig, ofte med indblanding af andre træarter som f.eks. birk, eg, bøg, gran, ene og røn. Da den ofte findes på de magre jorder, dannes der tit et bundlag af bl.a. mosser, hedelyng, blåbær og tyttebær. Skovbryn Skovbrynet er skovens værn mod vinden, og det er ofte artsrigt med talrige forskellige løvfældende buske og træarter. De ydre skovbryn må ifølge skovloven ikke afdrives (fældes fuldstændigt), og tyndes derfor løbende ud så der opstår et skovbillede med træer i alle aldre. Skovbrynene har mange steder en artssammensætning, der minder om den naturlige urskov, og kan derfor betragtes som den sidste rest af den oprindelige løvblandskov. De udgør derfor et vigtigt refugium for både plante- og dyrearter, der ikke har en plads i det ordnede skovbrug med dets store ensartede arealer med kun én art i én alder. Der er ofte gode klatremuligheder i skovbrynene, fordi mange af træerne har grene helt til jorden på Private skove Skovlovsaftaler Fredninger 1 mindst den ene side. De har hele deres liv stået i tilstrækkeligt sollys til, at deres grene aldrig er blevet skygget ihjel, og bliver således til ideelle klatretræer endda ofte med mulighed for et frit abseil (se afsnit Rapelling s. 55) på indersiden af træet, hvor skoven ofte har skygget grenene væk. Naturskov Der findes i Danmark ingen steder, der kan karakteriseres som oprindelig dansk urskov, og de få områder, der har ligget urørt hen så længe, at de kan minde om den oprindelige skov, dækker samlet mindre end 100 ha. eller brøkdele af en promille af det samlede danske skovareal. I 1992 udarbejdede Skov & Naturstyrelsen en naturskovsstrategi, der skal medvirke til at bevare de danske skoves mange forskellige dyre- og plantearter. Det sker ved at sikre skovtyper, hvor arter, der er sjældne, trives særlig godt, og man har opdelt fredningerne i tre hovedkategorier: urørt skov, plukhugst og gamle driftsformer (f.eks. græsningsskov og stævningsskov). I den urørte skov må der hverken fældes eller plantes, og disse områder vil med tiden komme til at ligne den oprindelige skov. I skoven, der drives ved plukhugst, skal der ske en naturlig foryngelse, og der må ikke renafdrives. Denne skovtype vil også med tiden blive til en artsdivers, fleraldret skov. Stævningsskov er resultatet af en gammel driftsform, hvor træerne bliver fældet i en ung alder (10-30 år) og derefter danner stødskud, der bliver til den nye bevoksning (lavskovsdrift). Det er arter som f.eks. rødel og hassel, eg, ask, elm, navr, avnbøg og lind, der velvilligt sætter rodskud, der bliver brugt i denne driftsform. En bevoksning opdeles f.eks. i 5 arealer, hvor der så skoves et areal hvert femte år. Træerne bliver på denne måde 25 år, men systemet tilpasses naturligvis efter, hvilke dimensioner og effekter man er interesseret i. Træet fra stævningsdrift har tidligere været anvendt til bl.a. hegn, gærder, redskaber og brændsel. Statsskov I ALT Urørt 1500 ha ha 4470 ha ha 5 Plukhugst 1650 ha 1 (1400 ha) 4600 ha ha 1 Græsning 870 ha 3 (200 ha) 1800 ha ha 5 Stævning 50 ha (120 ha) 180 ha 350 ha 5 Andet 70 ha 70 ha 1 Tabel 1: Status for udmøntning af Naturskovsstrategiens arealmålsætninger år Tallene i parentes er minimumstal. 1) Verserende fredningssager skønnes at tilføre ha yderligere til det beskyttede areal. 2) Heri indgår arealer, som først overgår til plukhugst efter år ) Størstedelen (ca. 50 ha) er enge og overdrev i tilknytning til skov. 4) Incl. Jægersborg Dyrehave, ca. 700 ha. 5) Private arealer med græsning og stævning, hvor der ikke er indgået skovlovs-aftale, er ikke medtaget. Marts 2009 Klatresamrådet Side 10 / 88

11 Hvor er de gode klatretræer Gode klatretræer kan være mange forskellige ting. En god lang og glat bøgestamme uden grene de første 10 meter kan f.eks. være ideel til rebklatring, og det er også tit i den højstammede bøgeskov, man finder de gode muligheder til rebbaner, tovtraverser og kæmpegynger. Til aktiviteter som de lave tovtraverser er det ofte en fordel med unge bevoksninger f.eks. gran eller bøg, hvor stamtallet er højt og afstanden mellem træerne lille, så der er mange muligheder for at konstruere banerne. Langt de fleste gange, hvor vi er ude for at klatre, søger vi dog efter træer, der har grene helt eller næsten helt ned til jorden, så de er lige til at klatre i, og den slags træer finder man bestemt ikke alle vegne i det ordnede skovbrug. For skovbruget gælder det om at lave lange, lige stammer uden grene, da det er dette produkt, der har størst anvendelighed og derfor også er bedst betalt. For bl.a. at opnå dette, planter man altid flere hundrede gange flere planter på et kulturareal, end der til sidst kommer til at stå, når bevoksningen til sin tid er hugstmoden. På denne måde begynder træerne allerede efter få år at kæmpe med hinanden om lyset, og de strækker sig opad for at blive højere og højere så de kan vinde kampen. Når bevoksningen er sluttet (dvs. at træerne når sammen i kronerne), begynder de nederste grene at få for lidt lys, og til sidst visner de og falder af. Efterhånden som træerne får for lidt plads, tyndes der ud, og de dårligst formede (skæve, tvegede, krukker med mange grene, træer med dårlig vækst) fældes, så de velformede træer får bedre plads. Der tyndes altid gradvist, så træerne bliver ved med at kæmpe for at blive højest, og så de samtidig skygger for de nederste grene, så stammerne bliver længere og længere med færre og færre grene. For at bevare levende grene helt ned til jorden, skal træet altså hele dets liv have stået i tilstrækkeligt sollys på mindst den ene side, og med mindre noget er gået galt, finder man altså normalt ikke disse træer midt inde i en ensartet bevoksning. Nogen steder opstår der dog huller i bevoksningerne, fordi den valgte træart ikke lokalt har kunnet trives f.eks. pga. vand, vind, tørke, mussegnav eller insektskader, og hvis der ikke er blevet efterbedret (senere indplantning evt. af en anden træart), kan der i disse små lommer findes træer med grene, der når helt til jorden. De fleste gode klatretræer findes dog i skovens rande (skovbrynene) både de indre og de ydre, hvor træerne altid står soleksponeret. Det ydre skovbryn er selvfølgelig oplagt, men vær opmærksom på de fredede gamle stendiger, hvor man ikke må færdes. Disse er indtegnede på kort med målestoksforhold 1: De indre rande langs festpladser, lysninger, søer, mosehuller og stejle skrænter er også gode steder at lede efter træer, og her er der tit også bedre læ og mere fred og ro. Alle skovdistrikter har udarbejdet skovkort, der viser de forskellige bevoksningers træart og alder. Man kan ud fra disse kort danne sig et ganske godt billede af, hvor der vil kunne findes egnede klatretræer. Kortene benytter trecifrede forkortelser til beskrivelse af træarten eller arealbetegnelsen og skriver enten alderen eller årstallet for tilplantningen. Det er ikke alle steder, man kan få udleveret disse skovkort, men forklar, hvad du skal bruge det til, så er de fleste venligt indstillede. På Skov & Naturstyrelsens hjemmeside (se s. 78), kan du, hvis du går ind under et distrikt, finde deres skovkort frem. Der vises kun et lille udsnit af gangen, men det giver alligevel et godt indtryk af, hvad skoven indeholder. Reglerne for færdsel i de danske skove er et kapitel for sig selv. Se afsnittet På tur s. 75 for nærmere uddybning. Foto 7: Undgå at klatre i nærheden af fredede fortidsminder. Side 11 / 88 Klatresamrådet Marts 2009

12 Træet Træers biologi Det er kampen om lyset, der har forårsaget, at vedplanterne adskiller sig så væsentligt fra de øvrige planter. Evnen til at kunne forvedde sine celler og hele tiden vokse videre opad i toppen har givet træerne en markant konkurrencefordel i forhold til de øvrige planter. Det er derfor, skoven langt de fleste steder vil være det klimakssamfund, der danner sig, hvis naturen får lov at gå sin egen gang, og det er derfor også skoven, der er den biotop, hvortil flest planter og dyr er tilpasset. Træet kan groft deles op i krone, stamme og rod. Roden Rødderne optager vand og næringssalte fra jorden og er samtidig det, der forankrer træet til jorden. Efter formen på rodsystemet benævnes de pælerod, hjerterod og skiverod. Hos løvtræer er pæle- og hjerterod det mest udbredte, mens granarterne ofte danner skiverødder (det ses ofte tydeligt i vindfældede områder, hvor rodkagen er revet helt op). Pæle- og hjerterod er den stærkeste konstruktion, men den er samtidig mere følsom, hvis grundvandsstanden i en periode stiger, og rødderne derfor ikke kan respirere. Rødderne opdeles efter deres funktion i langrødder, der med deres stærke længdevækst udgør den blivende del af rodsystemet, og som sugerødder, der med deres fine, tynde og grenede rodspidser optager vand og næringsstoffer fra jorden og ret hurtigt dør bort. Symbiose Langt de fleste træarter har symbiose med svampe (mykorrhiza), der lever på træernes rødder. På magre jordbunde trives træerne dårligt uden disse svampe, mens det på de bedre jorder ikke har helt samme betydning. Træerne leverer sukkerstoffer og aminosyrer til svampene, der så til gengæld kvitterer med næringssalte især nitrat og fosfat, som findes i ringe mængde, og som er vanskeligt for træet selv at optage. Stammen Stammen er den bærende konstruktion i træet, og dens vigtigste funktion er at bringe kronen op i lyset, helst højere end alle de andre, samt at bringe vand og næringsstoffer videre til produktionen i blade eller nåle. Stammen skal kunne tåle vind- og vejrpåvirkninger, og er i nogle tilfælde endda i stand til også at kunne modstå andre påvirkninger som f.eks. skovbrande. Vækstlaget Stammen består yderst af et lag bark (yderbarken består af døde celler), der beskytter træet mod insekt- og svampeangreb. Herefter kommer det lag, hvor korkcellerne (barken) dannes og dernæst inderbarken (den grønne bark), som består af sivæv med ledningsbaner, der transporterer den nedadgående saftstrøm fra bladende. Det er først herunder, at det egentlige vækstlag (kambiet) findes. Kambiet danner udadtil sivæv og indadtil selve veddet, der sørger for den opadgående vandtransport. Vækstlaget bliver altså år efter år skubbet længere og længere udad i takt med tykkelsesvæksten i stamme og grene. Veddet Nåletræernes ved er forholdsvis simpelt og består af op til 5 mm lange, cigarformede celler (trakeider), der ligger op til hinanden med perforeringer, hvorigennem vandtransporten foregår. Løvtræets ved er mere kompliceret og består af små vedkar. Det ligner rør, der er sat oven på hinanden med fri passage imellem, der er afstivet af vedstaver og danner lange, ubrudte rør fra top til rod i træet. Splint og kerne Strukturen og udseendet af veddet fra de forskellige træarter varierer meget, men kan groft inddeles i tre kategorier: Hele stammen består af levende celler, der har samme farve og struktur og medvirker i vandtransporten. Det er arter som f.eks. birk, ahorn, poppel, lind og bøg. Hos bøg kan der dog undertiden, især i meget gamle træer, optræde falsk kerne, der er en brunfarvning af den inderste del af stammen. Disse celler er døde og medvirker ikke til vandtransporten. Marts 2009 Klatresamrådet Side 12 / 88

13 Cellerne i den inderste del af stammen tørrer ud og medvirker ikke til vandtransporten, men der bliver ikke aflejret kernestoffer. Det er arter som f.eks. rødgran, sitkagran, hvidgran, abies grandis og alm. ædelgran. De to sidste aflejrer dog vand i de døde celler, hvilket benævnes våd kerne. Den sidste gruppe aflejrer kernestoffer (gummi, harpiks eller garvestof), der konserverer kernen, så den bliver ekstra modstandsdygtig over for svamp og bakterier. Kernens celler er døde og deltager ikke i vandtransporten, der derimod foregår i den yderste del af stammen, der benævnes splinten. Eg, lærk, cypres og thuja hører til denne gruppe, der udmærker sig ved at være særdeles velegnet til udendørs træarbejder, da kernetræet allerede fra naturens hånd er imprægneret og giver stor modstandsdygtighed over for insekt- og svampeangreb. Årringe I det danske klima, hvor der er stor forskel på vækstpotentialet i de forskellige årstider, varierer udseendet af det dannede ved. I foråret er der en tendens til, at veddet er lysere, mens det om efteråret antager en mørkere farve. Det er disse variationer i væksten, der gør, at man kan tælle årringe på træstubbe og dermed omtrent bestemme træets alder. Vær opmærksom på at det kun er ved træets rod, at man (+ 3-4 år) kan bestemme alderen. Et snit længere oppe ad stammen har ikke lige så mange årringe, da dette stykke af træet jo ikke er lige så gammelt som det nede i bunden. Kronen Kronen er træernes produktionsapparat, og det er her i blade og nåle, at fotosyntesen finder sted, og vandet fra jorden, CO 2 fra luften og energi fra sollyset bliver omdannet til sukkerstoffer og ilt. Det er denne produktion, der foregår i alle grønne planter, der danner grundlaget for næsten alt liv her på jorden. Kronens opbygning Nåletræernes kroneopbygning er forholdsvis simpel. Årsskuddet fortsætter stammens højdevækst, og der sættes samtidig sideskud vinkelret ud til siderne. De fleste nåletræer danner også mindre skud mellem disse grenkranse, men for det meste er det muligt at skelne kransene, og på den måde kan man rimeligt præcist tælle sig frem til nåletræers alder. Løvtræernes krone er mere kompleks, og udviklingen og formen bliver i højere grad præget af lys, skygge og vind. Fritstående træer bliver lave med stor forgrening, mens træer, der står tæt sammen med andre, får skygget de nederste grene væk og danner lange, grenløse stammer. Bladene Nåletræerne er for de flestes vedkommende stedsegrønne (dog f.eks. ikke lærk og kinesisk vandgran). Nålene har en levetid på 3-6 år, og produktionsapparatet bliver fornyet ved dannelsen af nye skud med friske nåle. For løvtræerne er det omvendt, her er de fleste løvfældende (undtagen f.eks. kristtorn) og taber hvert år deres blade, hvorefter de igen springer ud i løbet af foråret. Det er i bladene, at langt den overvejende del af fotosyntesen finder sted. De har på undersiden spalteåbninger, der tillader diffusion af atmosfærisk luft, og inde i selve bladet sidder grønkornene, der med deres klorofyl er i stand til at omdanne solens energi sammen med vand og CO 2 til sukkerstoffer og ilt. Figur 5: Årringe og grenens tykkelsesvækst. Foto 8: Bladene på et asketræ. Side 13 / 88 Klatresamrådet Marts 2009

14 Træart Trækstyrke i fiberretning i N/mm 2 Trykstyrke i fiberretning i N/mm 2 Bøjningsstyrke (MOR) i N/mm 2 Generel træklatrestyrke LØV: ær (ahorn), ask, bøg, eg, platan, valnød + NÅL: skovfyr, østrigsk fyr HØJ Valnød 144 høj Bøg høj Ask høj Ær/ahorn høj Eg høj Skovfyr høj LØV: birk, el, elm, kirsebær, lind, røn, rødeg + NÅL: cypres, rødgran, sitkagran MELLEM Birk mellem Kirsebær mellem Elm mellem Rødel mellem Rødgran mellem LØV: hestekastanje, pil, poppel + NÅL: douglasgran, lærk, omorika, silkefyr LAV Lærk lav Poppel 64 lav Pil 53 lav Tabel 2: Oversigt over mekaniske styrkeegenskaber i en række udvalgte klatretræer i Danmark. Træers styrkeforhold Styrken af træet er klart nok yderst vigtig, når man klatrer i træer, men der er desværre en masse variable, der gør det vanskeligt at definere klare og entydige regler for, hvornår et træ eller en sikringsgren er sikker nok. Styrkeforholdene i et træ er således afhængige af: Træarten Dimensionen (diameteren) Årstiden (vandindholdet) Momentet (hvor langt ude på grenen) Grenvinklen Grenvinklens sammenvoksning (spids eller stump) Træets vækst (hurtigvokset eller langsomvokset) Træets sundhedstilstand Træarten Styrken i de forskellige træarter varierer meget, og der anvendes mange forskellige begreber, når der snakkes om træs styrkeegenskaber. Det er dog træets bøjningsstyrke, der beskriver, ved hvilken belastning træet knækker, når det belastes tangentielt, der for træklatringen har størst betydning. Træets elasticitetsmodul har dog også en vis betydning, idet det er forholdet mellem, hvor meget træet kan belastes, og den specifikke formforandring, som udtrykker træets evne til at vende tilbage til den oprindelige form efter endt belastning. Der er dog andre faktorer som f.eks. den normale grentykkelse for arten og grenenes måde at fæste til stammen, der gør, at det er mere hensigtsmæssigt at lave en samlet vurdering af træarten i stedet for kun at kigge på de enkelte værdier for bøjningsstyrke og elasticitetsmodul. Vi har derfor inddelt de mest almindelige træarter i tre forskellige grupper (høj, mellem og lav styrke), der mere enkelt beskriver træstyrken ud fra et klatremæssigt synspunkt. At en træart er grupperet som lav styrke betyder ikke, at det er umuligt eller uforsvarligt at klatre i disse træer, du skal blot være opmærksom på, at styrken er mindre, og at grenene meget let knækker. Når du klatrer i disse trætyper, er det derfor nødvendigt at bruge større dimensioner til sikring og evt. helt undgå at sikre kun i grene, men altid omkring selve stammen. Dimensionen Dimensionen af grenen, man sikrer i, er naturligvis afgørende for, om sikringen holder eller ej. Beregninger ud fra træarternes bøjningsstyrke viser, at træarterne med høj styrke i frisk tilstand har en minimumstyrke på ca dan ved en diameter på 10 cm. Side 14 / 88 Klatresamrådet Marts 2009

15 1 N (Newton) svarer til ca. 0,1 kg 1 dan (deca Newton) svarer til ca. 1 kg 1 kn (kilo Newton) svarer til ca. 100 kg Regneeksempel: Sådan beregner man bøjningsstyrken på en tør gren med generel høj træklatrestyrke (svarer nogenlunde til værdien for bøg) og med en diameter på 10 cm: Arealet af grenens tværsnit x tabelværdien for bøjningsstyrken = x r 2 x MOR = 3,14 x 50 mm x 50 mm x 100 N/mm 2 = ca N. Resultatet skal reduceres til det halve, når det er frisk træ, altså N eller næsten dan. Da træ er et naturligt materiale, der kan indeholde fejl og svagheder, vi måske ikke umiddelbart kan erkende på overfladen, har vi valgt at operere med en sikkerhedsfaktor 10 på alle beregninger af topsikringerne (se afsnit Topsikringer s. 52), hvor vi kun er sikret et eneste sted. Bøgegrenen på 10 cm i diameter har altså min. en brudstyrke på dan, hvilket er forsvarligt til en topsikring. For mellemsikringernes vedkommende har vi sat sikkerhedsfaktoren til 4, for her er vi beskyttet af flere sikringer, så situationen er ikke lige så kritisk, hvis én af dem skulle svigte. Hvis diameteren halveres til 5 cm, bliver den beregnede brudstyrke på de friske grene med høj styrke ca dan, der så skal reduceres med vores sikkerhedsfaktor på 4 og derfor ender på min dan. Det er det samme, der anbefales for mellemsikringer på klatrevægge. Husk på at sammenhængen mellem diameter og arealet af grenen er ¼, hvilket gør, at styrkeforholdet mindskes med 75 % ved ændring til den halve diameter. Hvis vi bruger de samme tal (4.000 dan til topsikringer og dan for mellemsikringer) og bruger de to sikkerhedsfaktorer, kommer vi frem til følgende minimumsresultat for de ovennævnte grupperinger: Styrkegruppe/ sikringstype Høj styrke (ca. 100 N/mm 2 ) Mellem styrke (ca. 75 N/mm 2 ) Lav styrke (ca. 50 N/mm 2 ) Topsikring min. diameter Mellemsikring min. diameter 10 cm 5 cm 12 cm 6 cm 15 cm 7,5 cm Tabel 3: Sammenhæng mellem styrkegrupper og sikringsdiametre. Momentet I træklatring gælder de almindelige fysiske love selvfølgelig også, og derfor er det også nødvendigt at beskæftige sig med, hvor på en gren man sætter sin sikring. Hvis man sætter en sikring på en gren helt inde ved stammen, gælder de ovenstående retningslinier, men hvis man sætter den længere ude på grenen, opstår der desuden et moment, som har stor indflydelse på belastningen af grenen. Momentet kan beregnes ud fra følgende formel: moment = kraft x arm (Nm = N x m). Ved et styrt med en kraft på 1000 N, bliver en sikring 3 meter ude på en gren altså belastet med yderligere 3000 N, end hvis sikringen havde siddet inde ved stammen. Sæt derfor, hvor det er muligt, altid sikringerne ved grenfæstet og anvend slyngstik på slyngen, så du er sikker på, at den bliver siddende, hvor du havde tænkt dig. Årstiden Træets styrkeforhold afhænger meget af vandprocenten; ovntørret træ kan være næsten dobbelt så stærkt som frisk træ alt efter træarten. Levende træer er derfor stærkest i perioden efterår/vinter, hvor vandindholdet er meget lavt, og størst i foråret/sommeren, hvor saftstigningen er stor. Som tommelfingerregel kan man sige, at hver gang, vandprocenten falder med 1 %, stiger bøjningsstyrken med 6 %. Grenvinklen og grenvinklens sammenvoksning Grenvinklerne har også betydning for grenenes styrke, og generelt kan man sige, at grene, der sidder vinkelret på stammen, er stærkere end dem, der er vinklet opad. Hvis stammen deler sig i to lige store stammer, kaldes det en tvege, og disse tveger benævnes henholdsvis spidstveger eller buksetveger, alt efter hvordan de deler sig. Buksetvegerne deler sig i en blød, buet form, mens spidstvegerne ender i en spids, skarp vinkel, der har langt større tendens til at flække. Det har ikke den store praktiske betydning, hvis man blot belaster stammen lige ned, men hvis man f.eks. højt over en spidstvege bevæger sig langt ud i kronen og belaster tvegen med forskydningskræfter, så kan der opstå problemer og mulighed for, at tvegen flækker. Træets vækst For alle træarter gælder det, at jo langsommere de vokser, jo stærkere bliver veddet. Træerne på de dårlige jorder vest for israndslinien og andre steder med sandet og næringsfattig jord er altså i princippet noget stærkere end træer, der har haft gode vækstbetingelser, men i praksis har det ikke den store betydning. Side 15 / 88 Klatresamrådet Marts 2009

16 Træets sundhedstilstand Sygdomssvækkede træer skal man passe på med at klatre i. Godt nok har et sygt træ, før det begynder at nedbrydes, ofte en lavere vandprocent og burde derfor i teorien være stærkere, men ofte vil det modsatte være tilfældet, fordi nedbrydningen og forrådnelsen allerede er gået i gang. Det, man skal kigge efter, når man bedømmer, om det er et sygt træ, man skal til at klatre i, er først og fremmest følgende: Ser træet sundt og rask ud og ligner de omkringstående træer. Er der udgåede grene i kronen af træet. Udgåede og døde grene i bunden af træet er ikke et tegn på sygdom, men skyldes blot, at disse grene ikke længere får lys nok og derfor visner bort. Er der god bladfylde (sammenlign med de omkringstående træer). Afløvede kroner er ofte tegn på insektangreb på selve knopperne eller bladene, og dette har ingen betydning, men der kan også være tale om generel svækkelse af træet. Er der huller, sår eller revner i stammen, som ikke er blevet lukket af overgroninger og derfor kan fungere som adgangsvej for insekt- og svampeangreb. Er der svampelegemer på træet. Står træet lige. Hvis ikke så vær opmærksom på, om rodkagen har løftet sig i en storm og derfor ikke fæstner træet til jorden, som den burde gøre. Om vinteren, når løvtræerne har tabt deres blade, kan det være svært at skelne døde træer fra levende. Hvis du er i tvivl, så kig efter om træet har nogle tynde kviste. Hos de døde træer er det disse tynde kviste, der først falder af, så træet ser lidt afstumpet ud. Du kan også med din lommekniv lave et lille snit i barken for at se, om inderbarken er grøn, og træet dermed er levende. Hvis inderbarken derimod er brun, er træet, eller i hvert fald stedet hvor du har skåret, dødt. Foto 9: Dette træ så rask ud på overfladen, men var hult af råd indeni. Marts 2009 Klatresamrådet Side 16 / 88

17 Træklatring og skader på træer I modsætning til erhvervsmæssig klatring i forbindelse med topkapning og lignende, bør de metoder, der er beskrevet her i kompendiet, ikke give anledning til skader på træerne. Vi bruger hverken sporer til at sikre vores fodfæste eller har procedurer, hvor belastede reb glider direkte over grene eller stamme, så i princippet burde denne form for klatring ikke give skader. Alligevel forekommer det fra tid til anden, at der sker uheld, hvor træerne beskadiges, og de mest almindelige skader er: Knækkede grene Slidskader fra reb eller slynger Barkskrab fra karabiner eller støvler Hvis det er en stor tyk gren, du har knækket, så sav først på undersiden og derefter på oversiden. På den måde undgår du, at grenen knækker, før du har savet færdigt, og trækker et langt stykke bark af langs stammen, når den falder af. Hvis du kommer til at knække en gren, så sørg for at få savet den pænt af, så skaden synes mindst mulig. Det er derfor en god idé altid at medbringe en lille foldesav i dit personlige klatreudstyr, så du er klar, hvis uheldet er ude. Når du saver grenen af, så gør det så tæt ved grenfæstet som muligt, men ikke helt inde i den fortykkelse af grenen, der fæstner på stammen. Det er nemlig denne valk, der naturligt laver en overgroning af såret, og hvis den beskadiges, får træet sværere ved at lukke såret med risiko for insekt- og svampeangreb til følge. Figur 6: Afsavning af gren inde ved stammen. Det er ikke nødvendigt at smøre sårsalver eller anden mirakelmedicin på, som sælges i havecentre m.v. Træerne er normalt udmærket i stand til selv at lukke sårene ved hjælp af harpiks for nåletræernes vedkommende og gummilignende stoffer for løvtræernes. Nøjagtig som hos dyr og mennesker heles sårene fra kanten og ind mod midten; det tager dog lidt længere tid for træerne, og selv en lille, afskåret gren er flere år om at blive overgroet. Figur 7: Korrekt afsavning af beskadiget gren. Slidskaderne fra reb og slynger kan i princippet undgås med lidt omtanke, når man sætter sine baner op, og hvis du bevidst sætter en bane op, hvor du ved, at rebet kommer til at glide hen over en gren med belastning, kan du evt. beskytte dette sted med et stykke haveslange, der er ført hen over rebet. Det er specielt i foråret, hvor saftstigningen er størst og træerne mest ømfindtlige, at man skal passe på med barkskrabene. Hold øje når du klatrer, og hvis du oplever, at barken ryger af, hver gang du sætter støvlen på, så må du enten udsætte dine klatreaktiviteter eller vælge en træart, der er mere hårdfør. Som regel er det kun yderbarken, der bliver skadet ved barkskrab, og du kan evt. skære den løse bark af med en lommekniv (den er også praktisk at have med i andre sammenhænge), men pas på at du ikke kommer til at skære for dybt og på den måde kommer til at anrette endnu større skade. Side 17 / 88 Klatresamrådet Marts 2009

18 Udstyr Godkendelser UIAA, det Internationale Klatreforbund (Union Internationale des Associans d Alpinisme), har udarbejdet retningslinier for test og godkendelse af udstyr. En række europæiske lande har deres eget CE-mærke til godkendt udstyr, men følger UIAA s retningslinier vedrørende klatreudstyr. For at kunne sælges i Europa skal udstyret ifølge et direktiv fra 1997 opfylde følgende: Være underkastet uafhængig testning, som lever op til europæisk norm (EN) Hvert enkelt stykke solgt udstyr skal være forsynet med brugsanvisning og advarsel på det nationale sprog Producenternes egen kvalitetskontrol skal være godkendt i overensstemmelse med ISO 9000 standarden Seler Seler laves af polyamid/nylon i brede bånd. Seler opdeles i fire hovedtyper: siddeseler, brystseler, helkropsseler og børneseler. Indbindingsløkke Arbejdsløkke Udstyrsløkke UIAA stiller på enkelte områder ekstra krav til testresultater for udstyr. Når udstyret har fået mindst én af de 2 godkendelser, lever det med garanti op til standardnormerne for det pågældende udstyr. Hvis der på nogle produkter er anført en højere styrkeangivelse end foreskrevet i standarderne, skal disse være i overensstemmelse med producentens interne kvalitetskontrol. Styrken angives i Newton, som kan oversættes til kg: 1 N (Newton) svarer til ca. 0,1 kg 1 dan (deca Newton) svarer til ca. 1 kg 1 kn (kilo Newton) svarer til ca. 100 kg For at en sele kan blive godkendt af UIAA, skal den opfylde følgende styrkekrav: Nogle steder bruges stadig den gamle betegnelse kp, hvor 1 kp svarer til 1 dan. Siddesele Brystsele Helkropssele Børnesele Indbinding, træk opad 1500 dan 1500 dan 1000 dan Indbinding, træk nedad 1000 dan 1000 dan 1000 dan 700 dan Tabel 4: UIAA styrkekrav til seler. Side 18 / 88 Klatresamrådet Marts 2009

19 Siddesele Siddeseler fås i mange varianter, men fælles for dem er, at de består af en del, der spændes rundt om maven over hoftebenet, og en del der går rundt om bagdelen og lårene, således at størstedelen af belastningen optages i lårene/bagdelen. Den hyppigst anvendte type sele er i dag modellen, som består af et hoftebælte og to benløkker, der er samlet med en meget kraftig tapeslynge på forsiden af selen (se Figur 10 s. 18). Denne tapeslynge, der samler de to dele af selen, er ikke umiddelbart beregnet til indbindingspunkt ved førstemandsklatring, men til at koble rebbremse, abseilbremse, rebklemmer, slynger til selvsikring osv. ved nedfiring, sikring og selvsikring. Den kaldes derfor for arbejds- eller abseilløkken. Ved indbinding i rebet bindes løkken i den dobbelte ottetalsknude igennem både over- og underdelen af selen i de såkaldte indbindingsløkker. Hoftebæltet skal spændes så stramt over hofterne, at det ikke kan tvinges ned over hoftebenet. Dette er særdeles vigtigt i tilfælde af, at man skulle tippe rundt. Er hoftedelen ikke spændt ordentligt, kan man glide ud af selen. Bag på selen er der som regel nogle tynde bånd, der forbinder benløkkerne med hoftedelen. Funktionen af disse er kun at holde benløkkerne oppe. Hvis de ikke sidder rigtigt, kan benløkkerne hos nogle hænge så langt nede, at de ender i haserne, så lårene tvinges op mod brystet. De fleste seler har udstyrsløkker siddende på hoftebæltet. De er kun til at hænge karabiner o.l. i. De holder kun til kg. De kan enten være lavet af et bredt nylonbånd eller støbt i plastik. Hoftebæltet og nogle gange også benløkkerne lukkes med et spænde. Hvis spændet er af typen på illustrationen herunder, skal man huske at lade tapebåndet køre en ekstra gang baglæns, som på illustrationen. Som hovedregel skal man altid indbinde i tyngdepunktet efter producentens anvisning. Når man indbinder i tyngdepunktet, er det for at undgå rotation i selen ved styrt, hvilket ofte vil give piskesmæld eller nakkeskader. Indbinding foregår, som ordet siger, ved at man binder sig ind i sikringsrebet med en ottetalsknude, (se afsnit Ottetalsknude s. 38). Man kan ved topsikret klatring til nød anvende en låsekarabin med plastikkappe (se afsnit låsekarabiner s. 28), som dermed forhindrer karabinen i at vende forkert og at låse sig selv op, som mellemled. Faren ved at anvende en almindelig låsekarabin ligger dels i, at den kan dreje sig, så man ved styrt risikerer at belaste den på tværs, hvor styrken ikke er maksimal (med deformation og i yderste konsekvens sprængning til følge), og dels i, at der er set tilfælde, hvor rebet har klikket sig selv ud af både skrue- og twistlockkarabiner. En anden løsning er at anvende 2 låsekarabiner, der vendes modsat, men man skal altid være opmærksom på, at klatreren ved styrt risikerer at slå hovedet/tænderne ned i karabinen (se afsnit modsatvendte karabiner s. 28). Indbinding med karabiner må aldrig anvendes på almindelige helkropsseler og aldrig ved førstemandsklatring. Figur 9: Husk at låse denne type spænder! Indbinding Der findes en del andre siddeseletyper på markedet. Specielt modeller til klub-/institutionsbrug har ofte et fast indbindingsøje, som fordeler trykket mellem begge dele af selen. Disse øjer er gode til begyndere, da det gør indbindingen noget simplere og dermed minimerer risikoen for fejl. Foto 10: Indbinding ved hjælp af 2 modsatvendte låsekarabiner. Da der til stadighed kommer nye typer af seler på markedet, skal man altid læse instruktionen på selen før brug. Bruges anderledes seler på institutioner, bør instruktionen kopieres og vedlægges selerne. Side 19 / 88 Klatresamrådet Marts 2009

20 Helkropssele Helkropsselen er for så vidt en kombineret siddeog brystsele. I funktion, ved styrt, er den dog i de fleste tilfælde langt bedre end separat sidde- og brystsele. Når man binder de to separate seler sammen, er det meget svært at placere indbindingsog balancepunktet det optimale sted. På trods af disse fakta ses helkropsselen meget sjældent inden for sports-, væg-, klippe- og træ-klatring (men til gengæld ofte inden for skovvæsenet). Dette skyldes sandsynligvis primært to ting: Set fra den individuelle klatrer er den langt mere besværlig at tage på, den hæmmer bevægelserne, og det er besværligt, hvis man f.eks. skal have en ekstra trøje på. Set fra institutionen er det noget dyrere at investere i helkropsseler. Helkropsselen har også primært sin berettigelse ved førstemandsklatring, hvor risikoen for at tippe bagover er større. Holder man rimeligt stramt reb under topsikret klatring, er risikoen til at leve med. Figur 10: Indbinding i forskellige seletyper. Husk at få både mave- og lårdelen med! Brystsele Brystseler har før været brugt som eneste sele, men anses i dag udelukkende som supplement til siddeselen, så man undgår at tippe bagover ved styrt. Bruges brystselen alene, vil den være særdeles ubehagelig at hænge i. Brystkassen kan godt tåle et styrt med brystsele alene, men det hævdes, at man vil være kvalt efter 20 min. UIAA har mistanke om, at brystselen ved længere styrt skulle kunne medvirke til skader på nakkehvirvlerne. Selv ved topsikring, hvor der ikke opstår rigtige styrt, vil træklatringen blive en mindre behagelig og sjov oplevelse, hvis man hænger så dårligt, som tilfældet er, når man hænger i en brystsele. Brug derfor kun brystselen sammen med siddesele og husk at binde de to seler rigtigt sammen, således at indbindingen af hver sele er uafhængig af den anden sele. Indklipning i brystselen alene med karabin har kostet flere kæber og tænder, da karabinen ved styrt ofte havner i ansigtet, hvis selen er for løs. Lad derfor være med det! Anvend et stykke 10 mm reb til sammenbindingen. Tapen er for upålidelig at binde knuder med. Bind et dobbelt ottetal i midten og dobbelt fiskerknude foroven. Lav indbindingen således at indbindingspunktet er lige over nederste del af brystbenet, og så man hænger ca. 20 fra lodret. Figur 11: Helkropsselen. Børnesele Børneseler er udformet som helkropsseler eller kombineret bryst- og siddesele men tilpasset de små størrelser fra ca. 5-9 år. Man bør altid anvende børneseler til børn under år, da tyngdepunkt og kropsbygning ikke altid passer til siddeseler. Marts 2009 Klatresamrådet Side 20 / 88

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Toprebsklatring. - en introduktion

Toprebsklatring. - en introduktion Toprebsklatring - en introduktion Dennis Waldemar / klatrevægsinstruktør / 2006 Klatring en introduktion - af Dennis Waldemar Formålet med dette forløb er at introducere kursisten til klatring på klatrevæg

Læs mere

Besøg biotopen Nåleskov

Besøg biotopen Nåleskov Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.

Læs mere

Vejledning til gennemførelse af Praktisk eksamen til Træklatreinstruktør

Vejledning til gennemførelse af Praktisk eksamen til Træklatreinstruktør Baggrund: Som det ses herunder har vi valgt at lave en procedure hvor der reddes på ekstra reb. Dette på baggrund af at det ofte i de sammenhænge samrådet arbejder, er børn der skal hentes ned. Der kan

Læs mere

Nærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.

Nærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen. Dyrespor Dyrene der lever i skoven, laver også spor. Der findes for eksempel spor efter de mange rådyr, der lever i skoven. Prøv selv at finde ét næste gang du kommer til noget mudder. Istidens spor Denne

Læs mere

Vejledning Praktisk eksamen til Træklatreinstruktør Version januar 2018

Vejledning Praktisk eksamen til Træklatreinstruktør Version januar 2018 Dette billedmateriale skal ses som en vejledning der beskriver selve den praktiske eksamensprocedure. Baggrundsviden kan evt. læses i kompendiet til rekreativ træklatring. kompendium i rekreativ træklatring

Læs mere

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Træerne kan ses på hjemmesiden dn.dk/evighed - klik på Danmarkskortet og zoom ind på kortet, så de enkelte træer kan klikkes frem. Træer i naturområdet Gjæven Gjæven

Læs mere

skoven NATUREN PÅ KROGERUP

skoven NATUREN PÅ KROGERUP skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Læbælter. Dybdepløjet / reolpløjet. Antal Rækker. Alm. pløjet Renhold Ingen renhold. 1a 3 x x. 1c 3 x x. 1d 3 x x. 1f 6 x x x.

Læbælter. Dybdepløjet / reolpløjet. Antal Rækker. Alm. pløjet Renhold Ingen renhold. 1a 3 x x. 1c 3 x x. 1d 3 x x. 1f 6 x x x. Læbælter Læbælter - nr. 1 på demonstrationsarealet Der er en meget lang tradition for at plante læbælter i Danmark. Rundt omkring står der stadig rester af de første enkeltrækkede læbælter af sitka- eller

Læs mere

Vedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn langs Vestre allé, samt rønnetræer og lindetræer i Baggårde onsdag den 5/

Vedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn langs Vestre allé, samt rønnetræer og lindetræer i Baggårde onsdag den 5/ Til Park og Vej Tranderupmark 2 5970 Ærøskøbing ATT: Kurt Nørmark. Skovfoged Hans Thekilde Nielsen Mobil: 61 55 21 23 HTN@Skovdyrkerne.dk 15. januar 2019 Vedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn

Læs mere

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden. Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Regler for klatring. Udgivet af FDF, 1996 Rysensteensgade 3 1564 København V Telefon 33 13 68 88

Regler for klatring. Udgivet af FDF, 1996 Rysensteensgade 3 1564 København V Telefon 33 13 68 88 Udgivet af FDF, 1996 Rysensteensgade 3 1564 København V Telefon 33 13 68 88 Regler for klatring Udarbejdet af: Erik Agertoft og Morten Nielsen for FDFs friluftsgruppe Tegninger: Claus Krogh Madsen Layout:

Læs mere

Besøg biotopen Løvskov

Besøg biotopen Løvskov Besøg biotopen Løvskov Skoven giver de blomstrende urter særlige vækstbetingelser. Saml og bestem skovens urter. Undersøg lysforholdene i løvskoven. Lær at iagttage forskellige jordbundsforhold og bestem

Læs mere

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...

Læs mere

Træerne i Dageløkke Skov

Træerne i Dageløkke Skov i Dageløkke Skov Leg og lær om træerne ved skovbasen i Dageløkke Skov For alle i Dageløkke Skov I området omkring bålhytten i Dageløkke Skov vokser der en række forskellige træarter. Alle de 22 arter,

Læs mere

Eleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven.

Eleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven. Tema Skov Insekter Stofkredsløb Titel Skovens liv og lyst. Opgavebeskrivelse For at insekter, dyr og svampe kan boltre sig i skoven, er der brug for levesteder og føde for dem. Men hvor finder vi dem,

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen: 1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og

Læs mere

Blidahpark Træregistrant opdateret pr ( efter træbeskæring i januar 2017 )

Blidahpark Træregistrant opdateret pr ( efter træbeskæring i januar 2017 ) Blidahpark Træregistrant opdateret pr. 01-05-2017 ( efter træbeskæring i januar 2017 ) Blok 7 S 221A, Ma 1 Nuv.alder/højde Max.alder/højde Bem. Vedr. dette træ Blidah plan Robinie S 150år 15m 200år 20m

Læs mere

1.Status for projekt: Greve Skov

1.Status for projekt: Greve Skov NST-203-00004 Referat fra møde den 8.11 2017 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Mødedeltagere: Alice Petersen, Greve Kommune Maria Skytt Burr, Greve Kommune Tommy Koefoed, Greve Kommune Anne-Mette Jansen

Læs mere

lblidahpark - Træregistrant

lblidahpark - Træregistrant lblidahpark - Træregistrant oprettet 13.oktober 2015 opdateret 09.12.2015 efter gennemgangen med Landskabsarkitekt og TreeCare d. 26-10-2015 Blok 7 S 221A, Ma 1 Retning Robinie S 150år 15m 200år 15m Har

Læs mere

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix.

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix. Side 1 af 5 Undervisningsforløb Årringe fortæller historie Fag Dansk Kan også bruges tværfagligt i: Historie Klassetrin 0.-2. Klasse Beskrivelse Lav en historiebog ud fra årringene i et træ. Hvad er der

Læs mere

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb Teknik og Miljø 2008 Vandløb Træers betydning for de åbne vandløb Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.

Læs mere

Standplads og Abseil Standplads og abseil Side 1 af 10

Standplads og Abseil Standplads og abseil Side 1 af 10 Standplads og Abseil Side 1 af 10 1. udgave 2010 Kent Klein Jessen Dette værk er licenseret under en Creative Commons by-nc-sa Licens Foto: Kent Klein Jessen Illustrationer: WWW I denne serie findes: Førstemandsklatring

Læs mere

Værløse Naturplejeforening Koklapperne

Værløse Naturplejeforening Koklapperne Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Træerne i Dageløkke Skov

Træerne i Dageløkke Skov i Dageløkke Skov Leg og lær om træerne ved skovbasen i Dageløkke Skov i Dageløkke Skov I området omkring bålhytten i Dageløkke Skov vokser der en række forskellige træarter. Alle de 22 arter, som kan ses

Læs mere

Kim Søderlund og Jens Nielsen gennemgik styrelsens forslag til arealanvendelse mv. som var udsendt sammen med dagsordenen.

Kim Søderlund og Jens Nielsen gennemgik styrelsens forslag til arealanvendelse mv. som var udsendt sammen med dagsordenen. NST-203-00044 Referat fra møde den 2.11 2016 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Mødedeltagere: Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune Kristel H.J. Hansen, Høje-Taastrup Kommune Nicolai Reinhold Christensen,

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

Natur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til?

Natur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til? Natur- og vildtpleje Mange landmænd og jægere plejer eksisterende natur og etablerer ny natur, men det kan være svært at overskue, hvor man skal starte, og hvilke regler der gælder. Derfor har Danmarks

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Tip en 12 er. Find kukkelurekasserne, kig i kasserne og svar på spørgsmålene. Marker det rigtige svar i kasserne til højre på tipskuponen.

Tip en 12 er. Find kukkelurekasserne, kig i kasserne og svar på spørgsmålene. Marker det rigtige svar i kasserne til højre på tipskuponen. Tip en 12 er Find kukkelurekasserne, kig i kasserne og svar på spørgsmålene. Marker det rigtige svar i kasserne til højre på tipskuponen. Spørgsmål: 1 X 2 1 X 2 1 Hvor højt er træet i kasse 1? 20 m 30

Læs mere

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1) Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha) 1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,

Læs mere

Den moderne skovarbejder

Den moderne skovarbejder Den moderne skovarbejder Søndag den 25. august 2019 havde Danmarks Naturfredningsforening Bornholm samt Naturhistorisk Forening for Bornholm inviteret sine medlemmer på en tur med Tino Hjorth Bjerregaard

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Kursus 1 topreb og bouldering. Kursusstandard for Kursus 1 topreb og bouldering. Kursusstandarden består af tre dele:

Kursus 1 topreb og bouldering. Kursusstandard for Kursus 1 topreb og bouldering. Kursusstandarden består af tre dele: Kursusstandard for Kursus 1 topreb og bouldering Kursusstandarden består af tre dele: Formalia regler for administration af Dansk Klatreforbunds kursus 1. Kursets indhold beskriver de elementer, der som

Læs mere

4. Skovenes biodiversitet

4. Skovenes biodiversitet 4. Skovenes biodiversitet 96 - Biodiversitet 4. Indledning Gennem 199 erne har et nyt syn på vore skove vundet frem. Siden Brundtland-kommissionens rapport fra 1987 der fokuserede på bæredygtig udvikling,

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Planters bygningstræk og tilpasning til abiotiske og biotiske faktorer

Planters bygningstræk og tilpasning til abiotiske og biotiske faktorer Page 1 of 5 Planters bygningstræk og tilpasning til abiotiske og biotiske Baggrund Figur 166 på side 120 i Biologi til tiden viser hvordan to planter ud fra samme grundlæggende opbygning i rod, stængel,

Læs mere

Gødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning

Gødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning 2 Titel: Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning Udgave: 1. udgave august 2002 Oplag: 4.000 stk. Layout: Gitte Bomholt, Landbrugets

Læs mere

Lærevejledning til klimaplanteskolen

Lærevejledning til klimaplanteskolen Lærevejledning til klimaplanteskolen Trin: 1. klasse Emne: fra frø til plante Adresse: Krogevej 21, 3050 Humlebæk Medbring: Praktisk tøj og sko Sæson: oktober/november 2016: kl.9.00-13.00 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov

Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov 12. juni 2019 Endeligt udkast til høring Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov Udarbejdet af Naturstyrelsen Fyn Juni 2019 1 Indledning Naturstyrelsen har i 2018 opkøbt 2 mindre arealer på til

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Lidt om bål. Bålregler

Lidt om bål. Bålregler Natur/teknik Lidt om bål Side 1 Lidt om bål Bål er varme. Bål er mad. Bål er lys og gløder. Lige fra urgamle tider har ilden været en vigtig del af menneskets liv. Det at kunne lave ild gav varme og magt.

Læs mere

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Beskæring af vejens træer. - en vejledning Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.

Læs mere

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle!

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Kender du det lille private skovområde Råen i Vetterslev? I den sydligste del af Ringsted Kommune, lidt øst for Vetterslev findes

Læs mere

Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018

Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018 Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018 Aftenens forløb 18:30 19:45 Klik for at tilføje tekst Velkomst og rammer for dette møde Baggrund for forslag om fredning af Trelde Skov

Læs mere

Følgende områder var i fokus:

Følgende områder var i fokus: Besøg på Sydsjællands Golfklub Mogenstrup d. 28. november 2012. Formålet med besøget var at møde greenkeeperne og høre om deres udfordringer i forhold til træerne, at få et hurtigt overblik over nogle

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet. Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland

Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet. Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland Hjemmel Skovloven, 25 stk. 1: Miljøministeren kan registrere

Læs mere

Avanceret træklatring

Avanceret træklatring Avanceret træklatring Avanceret træklatring 1 DGI p idræt & fællesskab Traeklatring 280411.indd 1 16-05-2011 13:30:02 Indholdsfortegnelse Flere baner i gang på samme tid... Side 4 Fra træ til træ... -

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Bedre vandmiljø i Knolden's sø

Bedre vandmiljø i Knolden's sø Bedre vandmiljø i Knolden's sø Søens tilstand Søen er 15 x 25 meter. Dybeste sted er måske 1½-2 meter. Søer er vokset til med vandplanten hornblad. Der er også et 20-40 centimeter tykt lag næringsrigt

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3?

Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3? Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3? Frederiksborg Amt, Landglégbsafdelingen, oktober 2005 Udgiver: Tekst, foto og kort: Kort: ISBN: Frederiksborg Amt, Teknisk Forvaltning Janni Lindeneg Copyright

Læs mere

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Samarbejdsøvelser Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Indhold Indhold... 1 Tennisbolde og nedløbsrør... 2 Kravle igennem hulahopring... 3 Kravle igennem spindelvæv... 4 Binde knude...

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Forslag til justering af afgrænsning af Natura 2000-område nr Habitatområde 123. Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov.

Forslag til justering af afgrænsning af Natura 2000-område nr Habitatområde 123. Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov. DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING I FURESØ KOMMUNE Furesø, den 31.12.2017 Til Miljøstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Sendt via Miljøstyrelsens høringsside Forslag til justering af afgrænsning af

Læs mere

Kompendium. Seniorkursus Vork påske 2015. Gruppe 3: Treehuggers

Kompendium. Seniorkursus Vork påske 2015. Gruppe 3: Treehuggers Kompendium Seniorkursus Vork påske 2015 Gruppe 3: Treehuggers Beskrivelse af gruppen Udgangspunktet for gruppen Treehuggers er begynderkurset i Træklatring, senere i kompendiet vil vi uddybe hvad det medfører,

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Økologisk Havekursus 2018

Økologisk Havekursus 2018 Økologisk Havekursus 2018 Karin Gutfelt Jensen www.lottenborghave.dk info@lottenborghave.dk Økologi Om forholdet mellem de levende væsner, og Om forholdet mellem de levende væsner og deres miljø. Biodiversitet/Artsmangfoldighed

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal

Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal LEKTION 3D TÆL NATUREN DET SKAL I BRUGE Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal Lommeregner LÆRINGSMÅL 1. I kan bruge procent (Tal) 2. I kan lave diagrammer ud fra tabeller (Statistik)

Læs mere

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Notat Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Østsjælland J.nr. NST-203-00035 Mødedeltagere: Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune Kristel H.J. Hansen, Høje-Taastrup Kommune

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

REGNSKOVEN KORT FORTALT

REGNSKOVEN KORT FORTALT REGNSKOVEN KORT FORTALT Verdens regnskove Den tropiske regnskov er et af verdens ældste økosystemer, og man mener, at der har eksisteret regnskov på Jorden i 60 80 millioner år. Verdens regnskove ligger

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Kulturskove Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 19 1 Sammenfatning

Læs mere

Naturindhold og biodiversitet i skove

Naturindhold og biodiversitet i skove Det Grønne Råd i Aalborg Kommune Temamøde om skov 26.06.2014 Skov i Aalborg Kommune drift benyttelse, beskyttelse Naturindhold og biodiversitet i skove Peter Friis Møller Skov- og Naturrådgivning Naturen

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven Noter fra havevandring på Terrasserne 14. september 2015.09.15 Vi havde en rigtig fin vandring sammen med Allan. 10 12 medlemmer trodsede udsigten til regn og deltog nogle stødte til, andre faldt fra.

Læs mere

Emne: Byggekursus 1 Dato: Tilmeldte: Byg et træ. Byggekursus nr. 1. Tilmelding: Side 1 af 14

Emne: Byggekursus 1 Dato: Tilmeldte: Byg et træ. Byggekursus nr. 1. Tilmelding: Side 1 af 14 Byggekursus nr. 1 Byg et træ Tilmelding: Side 1 af 14 Materialeliste Del 1 til at bygge et birketræ Hegnstråd 2 mm. Bindetråd ca. 0,7 mm. Bidetang. Lille træklods (til at sætte træet på). Bøger og billeder

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

Satellit af BKO Charlottenlund Fort. Aktivitetshæfte Sanselege for børnehavebørn

Satellit af BKO Charlottenlund Fort. Aktivitetshæfte Sanselege for børnehavebørn Satellit af BKO Charlottenlund Fort Aktivitetshæfte Sanselege for børnehavebørn Udarbejdet af: MOtivaTION ApS for Gentofte Kommune, Gentoftegade, Ordrup, Dyssegård og Vangede Bibliotek 02-03-2015 Sansebane

Læs mere

Bål. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse

Bål. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse Bål Indholdsfortegnelse Brændeværdier... 2 Båltænding... 3 BÅLSTART... 3 Båltyper... 4 KOGEBÅL... 4 GLØDEBÅL... 4 Gammelmandsild... 5 Jægerild... 6 Nying ild... 7 Pagodebålet... 8 Pyramidebålet... 9 Stjernebål...

Læs mere

Bavn Plantage (Areal nr. 44)

Bavn Plantage (Areal nr. 44) Bavn Plantage (Areal nr. 44) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Baun Plantage ligger ved Skinnerup, omkring 4 km vest for Thisted. Mod vest er der et stykke privat plantage. På alle andre sider er plantagen omgivet

Læs mere

På jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose

På jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose På jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose Om brochuren Dette lille hæfte er lavet af Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Lyngby- Taarbæk Kommune. Vi håber, at det vil kunne give jer en ekstra

Læs mere

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Certificering af Aalborg Kommunes skove. Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg

Læs mere

Klatrebaner og andre ophæng i træer

Klatrebaner og andre ophæng i træer Klatrebaner og andre ophæng i træer Simon Skov og Iben Thomsen Biolog, seniorrådgiver, IGN, Københavns Universitet -Træbiologi -Ophæng -Risikovurdering Et foredrag uden nyheder. Men opfordring til tværfagligt

Læs mere

De to alleèr blev besigtiget d. 16/ ligesom et enkelttræ i selve Ærøskøbing.

De to alleèr blev besigtiget d. 16/ ligesom et enkelttræ i selve Ærøskøbing. Til Ærø Kommune Tanderupmark 2 5970 Ærøskøbing Att: Kurt Nørmark Skovfoged Klaus Kristensen Mobil: 40 41 35 47 KKR@Skovdyrkerne.dk 20. februar 2018 Vedrørende vurdering af to alleèr samt et enkelttræ i

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere