Rekreativ Træklatring I Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rekreativ Træklatring I Danmark"

Transkript

1 Rekreativ Træklatring I Danmark Kompendium til brug ved klatresamrådets eksamen til træklatreinstruktør Side 1 / 88 Klatresamrådet Marts 2009

2 Dette kompendium er et tilrettet uddrag af Træklatring i de danske skove lavet af: Steen Skytte fra Institut for Idræt og SSP København Morten Boysen fra Institut for Idræt og Teamstone Nicolai Lindholm fra SSP København Lenette Schunck fra Nobishuset.dk Nobishuset.dk s Forlag 1. udgave, 1. oplag 2003, ISBN Det er tilladt at downloade og anvende dette kompendium i undervisningen, med skyldig respekt for bogens forfattere og ophavsret indehavere. Illustrationer: Majbritt Halle Hansen og Lenette Schunck Fotos: Nobishuset.dk v/ Lenette Schunck Forsidefoto: Nicolai Lindholm & Magnus Lindholm Foto: Sten Skytte Køb af den oprindelige hele bog kan foregå hos Nobishuset.dk Ringstedvej 267, Brorfelde, 4350 Ugerløse Tlf.: udgave af dette kompendium marts 2009 Redigeret og tilrettet af : Sten Skytte, Søren Black og Bjarne Christensen For Klatresamrådet Marts 2009 Klatresamrådet Side 2 / 88

3 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Skovens historie i Danmark... 5 Skoven som virksomhed... 6 Skovtyper... 7 Naturskov Hvor er de gode klatretræer Træet Træet Træers biologi Træers styrkeforhold Træklatring og skader på træer Godkendelser Seler Reb Karabiner Rebbremser Skive og taljeblok Kastepose Mekaniske rebklemmer Selvsikringsudstyr Andet udstyr Ottetalsknude Dobbelt fiskerknude Kasteknude Marineknob Selestik Vandknob Slyngstik Sammenkobling af slynger HMS knuden Klemknuder Styrke og risiko for brud på slynger Førstemandsklatring Taleprocedurer/kommandoer Bundsikring Mellemsikringer Topsikringer Rappelling Sikringskæden Rebklatring Nedsænkbar rebklatringsbane Nedsænkbar abseilbane Låsning af reb-/abseilbremse Redning af fastklatret klatrer At tage sig ud af systemet Taljetræk Soloklatring som nødløsning Klatring med hale Regler og love Tilladelser og ansøgninger Pakkeliste Overnatning Ansvar og forsikringsforhold Links: Forord Vi har i dette undervisningsmateriale valgt at dele oplysningerne op i obligatorisk viden og supplerende oplysninger, der kan læses, hvis man vil lidt mere i dybden med stoffet. Det supplerende stof er markeret i grå bokse. I kompendiet er der skrevet en række faktabokse. Disse er markeret med grøn baggrund. Vi håber I sætter pris på denne formidlingsmåde. Hvis opsætningen forvirrer for meget må i gerne melde tilbage, så vi kan rette materialet til hen ad vejen. Side 3 / 88 Klatresamrådet Marts 2009

4 Indledning Træklatring foregår ude i naturen på vekslende lokaliteter og underlagt årstidernes luner. Selvom man kun havde ét træ til rådighed, ville det ustandseligt være kilde til nye udfordringer og oplevelser. Man finder nye ruter op i træet via ubetrådte grene og finder nye måder at komme ned på (hvis man da ikke går videre over i et andet træ eller bliver deroppe og overnatter). Træet er i sig selv et levende element og skal aflæses, og betrædes varsomt. Den fornemmelse, man får af at sidde oppe i et bart og mosfedtet, vinterkoldt træ og nyde den fremkomne udsigt, er milevidt fra fornemmelsen af at sidde indhyllet i lysegrønne bøgeblade med syngende fugle omkring ørerne og mærke den lette og lune forårsbrise, mens trækronen svajer blidt fra side til side. Desuden er træklatring en invitation til at bruge hele kroppen; at mærke suget i maven, når man er oppe i toppen, og trætheden i ben og arme, når man er vel nede igen. Træklatring giver gode muligheder for at træne motorik, koordination og balance. Det er hele kroppen, der er i gang, både arme og ben skal koordineres, og de skal også bevæges i uvante stillinger, der ofte kræver både smidighed og styrke. Når vi overnatter i trætoppen, kommer der yderligere en dimension til. Det er ofte mørkt, når vi klatrer op, og nu skal det for alvor afprøves, om hængekøjen nu også kom til at sidde ordentligt, så man kan få en god nats søvn. Oplevelsen af at vågne i trætoppen er ubeskrivelig. Solens diffuse lys gennem bladene og fuglene, der en efter en vågner op og giver deres bidrag til det flerstemmige kor, og hvis man er heldig (og stille), kommer hjorten, ræven eller haren måske også forbi, netop som man ligger og vågner. De fleste mennesker er lidt bange for højder, og der er derfor også tit en psykologisk/følelsesmæssig dimension i træklatringen. Det kan give meget ubehagelige oplevelser, hvis børn eller kursister bliver presset/tvunget til at overskride deres egne grænser, men omvendt kan det også give en fantastisk fornemmelse af personlig sejr (flow) at overvinde denne angst. Grænsen er hårfin, og det er derfor utroligt vigtigt, at man som vejleder skaber trygge rammer for klatringen og tilpasser sine baner, så de i sværhedsgrad svarer til deltagernes evner. Træklatring skal betragtes som en integreret aktivitet i dette at bo, leve, spise og lege i skoven som naturtype. Dette betyder, at klatreaktiviteten ikke betragtes som en løsrevet aktivitet fra den biotop, den foregår i, men foregår på biotopens præmisser med den indsigt og respekt, dette kræver til skoven som biotop. Det er simpel respekt for skoven og træerne, at man som træklatrer har en viden om de træer og den skov, som er udgangspunktet for friluftslivet og ens klatreoplevelser. Som træklatrer kræver det kendskab til skoven som levested for dyr og planter, rekreativt oplevelsessted for mennesker og et produktionsareal for ejeren af skoven. Dansk friluftsliv har ikke haft nogen selvstændig kultur omkring træklatring. Klatrekulturen har sit udgangspunkt i klippeklatring/den alpine klatring, hvorfra kulturen og teknikken er tilpasset både til væg og træer. Derfor har træklatring for mange friluftsfolk været en erstatning for klipper og tilgængelige klatrevægge med en deraf følgende overførsel af den alpine klatrings/klippeklatringens kultur, teknikker og procedurer direkte til træklatring. Træklatreteknikkerne, der er beskrevet i dette kompendium, er i udstrakt grad baseret på teknikker og udstyr hentet fra den alpine klatring. Der er naturligvis foretaget ændringer i procedurer og metoder, så de er blevet tilpasset klatring i træer, men de fleste procedurer ligger stadig tæt op ad de teknikker, der anvendes på klippe og væg. Baggrunden for dette er, at der i den alpine klatring gennem en lang årrække er indsamlet data fra alle ulykker, og at procedurerne løbende bliver opdateret, hvis de er uhensigtsmæssige. Alt udstyret stammer også fra den alpine klatring, for det er det eneste, hvor fabrikanten står inde for, at udstyret kan anvendes til klatring, og hvor det løbende bliver testet i laboratorier, så man er garanteret, at det kan holde. Træklatring er sjovt, men det kan også være farligt, endda så farligt at hvis man er rigtigt uheldig, så kan det koste både liv og førlighed. Det kræver omtanke og sikker omgang med grej og procedurer at vejlede i træklatring, og vi håber med kompendiet at have udviklet et redskab, der kan hjælpe læseren til at opnå dette. Marts 2009 Klatresamrådet Side 4 / 88

5 Skoven Skovens historie i Danmark Skovens historie i Danmark hænger tæt sammen med de klimatiske vilkår, der har hersket i området. De ældste tegn på trævækst, man har fundet, kan dateres tilbage til millioner år siden. Det er rester af træbregner, koglepalmer og blomsterpalmer samt arter, der minder om den nutidige Gingo, der er fundet i kul- og lerlag på Bornholm. Senere, i tertiærtiden frem til istidernes begyndelse, er der fundet mange vidnesbyrd på, at Danmark har haft et meget varmt (subtropisk) klima. Her er de dækfrøede arter udviklet, og det er især i rav, forsteninger og aflejringer i kul og ler, at der er fundet rester, som viser, at der har vokset arter som sumpcypres, seqouia, el, ambratræ, fyr, tulipantræ, magnolie, pil, elm, eg, ahorn, kastanje, valnød og kaneltræ. Danmark har de sidste 2 millioner år været præget af et mere omskifteligt klima med istider på omkring år og mellemistider på år. Der er påvist mindst 12 af disse istider, og i mellemistiderne har skoven gang på gang generobret landet først med buske og krat tilpasset de arktiske egne og senere med mange af de træarter, vi kender som hjemmehørende i dag. Efter istiderne Efter den sidste istid, der sluttede for år siden, indvandrede skoven igen, og denne gang er det gennem pollenanalyser blevet muligt at lave et meget mere detaljeret og præcist billede af, hvornår de enkelte arter er indvandret, og hvilket omfang deres bestand har haft gennem tiden op til i dag. Alle træer sender pollen (blomsterstøv) fra deres blomster ud i luften under blomstringen. Dette gælder i høj grad for de vindbestøvede arter som f.eks. fyr, birk og eg og i mindre grad for de insektbestøvede arter som lind og løn. En del af denne pollen bliver under gunstige forhold bevaret på bunden af søer og moser og på sure jorder. Analyser af prøver fra disse lokaliteter kan altså, alt efter hvilket lag de er fundet i, belyse, hvilke arter der har vokset hvor og hvornår. Først indvandrede birk, pil, ene, bævreasp, havtorn og fyr, og som den første skyggetræart kom hassel, der dominerede skoven frem til for ca år siden. Så kom skovtræarterne lind, elm, eg, ask og el, og først ganske sent, i bronzealderen omkring f.kr., indvandrede bøg og avnbøg, men da var den menneskelige påvirkning af skoven allerede ganske stor. Figur 1: Pollendiagram. Viser det procentiske mængdeforhold mellem de forskellige skovtræers og den samlede urtefloras pollen i de forskellige perioder, efter at der er korrigeret for deres evne til at danne og sprede polle Side 5 / 88 Klatresamrådet Marts 2009

6 Menneskets påvirkning Mennesket kom tilbage til Danmark med isens tilbagetrækning. De jagtede bl.a. renerne der kunne udnytte den sparsomme føde ved isens kant, men nogen markant påvirkning af skoven havde disse jæger-/samlerfolk ikke. Det er først ved agerbrugets indførelse omkring år f.kr., at mennesket for alvor begyndte at påvirke skoven. Skovrydninger til agermark og græsningsarealer blev mere og mere udbredt, og enkelte træarter blev fuldstændigt udryddet (f.eks. fyr) i hele eller dele af landet pga. deres store anvendelighed. Enkelte arter blev dog også i denne periode indført af mennesket f.eks. fuglekirsebær og vild pære. Skovarealet blev gennem de næste år mindre og mindre og nåede til sidst i slutningen af 1700-tallet helt ned under 4 % af det samlede areal. Det var naturligvis en uholdbar situation, da træ var en utrolig vigtig ressource til først og fremmest hus- og bådbyggeri samt brænde og trækulsproduktion, men også til f.eks. vogne, redskaber, sko og husgeråd. fredet, så det ikke længere kunne omlægges til anden udnyttelse (fredskov). Siden er skovarealet støt vokset, så vi i dag er oppe på ca. 12 % skov, og der er en politisk målsætning om, at skovarealet yderligere skal fordobles inden for den næste trægeneration. Hvis du vil vide mere om skovens historie, kan Bo Fritzbøger s bog Kulturskoven, Dansk skovbrug fra oldtid til nutid anbefales. Foto 1: Stendige til indhegning af Uggeløse Skov. Figur 2: Skovarealets udvikling i Danmark. Skovforordningerne Allerede i middelalderen indså man problemet og forsøgte adskillige gange at lave reformer, der kunne bremse den uheldige udvikling, men det var først ved skovforordningerne i 1781 (kongens skove) og 1805 (de private skove), at arealet af de danske skove igen begyndte at vokse. Før skovforordningerne havde herremændene haft retten til højskoven (de store træer), mens bønderne kunne sanke i underskoven og drive deres dyr på olden. Det var først og fremmest denne græsning i skovene, som var årsag til, at nye træer ikke fik lov at spire frem (og skovene dermed ikke blev fornyet), der blev ændret ved skovforordningerne. Nu blev skovene hegnet ind (stendigerne kan stadig ses mange steder den dag i dag), så skovbruget blev adskilt fra landbruget, og samtidig blev al skov Skoven som virksomhed Den største del af de danske skove er dyrkede skove med produktion af træ som vigtigste mål (Skov- og Naturstyrelsen har dog en mere flersidig plan for driften af deres skove). Skoven kan sammenlignes med landmandens marker, hvor hveden er byttet ud med gran eller bøg, og den mest iøjnefaldende forskel ved den sammenligning er nok frekvensen af høster. Hvor landmanden høster hvert år, går der mellem år mellem høsterne i skovbruget. Det ordnede skovbrug I midten af 1700-tallet kom den tyske forstmand von Langen til Danmark og indførte det ordnede skovbrug. Han inddelte skoven i afdelinger med skel langs veje og grøfter, og afdelingerne inddelte han igen i litra for hver af de forskellige bevoksningstyper. Fra at være uensaldret blandskov i hele skoven blev skoven nu opdelt i små arealer med hver sin træart i samme aldersklasse. På den måde var det langt lettere at overskue vedmassen i skoven, det blev lettere at planlægge, hjælpe og styre de enkelte kulturer, og mange nye træarter blev indført som f.eks. ahorn, rødgran, skovfyr, douglasgran, hvidel, europæisk lærk og ægte kastanie. Dyrkningssystemet kaldes ensaldret monokultur i renafdrift, og det er stadig efter denne opskrift, at det meste af den danske skov dyrkes. Side 6 / 88 Klatresamrådet Marts 2009

7 Der er dog en tendens til, at dette er ved at ændre sig, specielt efter den nye skovlov fra 1996 hvor flersidighed i skovdriften har afløst det hidtidige eneste formål med driften, nemlig produktion af gavntræ. Det er nu mere og mere almindeligt at se blandingskulturer, og der bliver udlagt flere arealer til urørt skov og områder, hvor skoven udelukkende fornyes ved naturlig foryngelse. Skovens organisation Skovene er inddelt i distrikter, som udgør de administrative enheder. Som oftest sidder en skovrider som chef på hver af disse distrikter, og han/hun er uddannet som forstkandidat fra Landbohøjskolen. Distrikterne er yderligere inddelt i skovparter, der ledes af skovfogeder uddannet som skov- og landskabsingeniører fra Skovskolen i Nødebo. Det er skovfogederne, der varetager den daglige drift af arealerne, og det vil oftest være her, du skal indhente tilladelser til diverse aktiviteter (se afsnit Tilladelser s. 76). På statsskovdistrikterne er det dog en sekretærfunktion centralt på distriktskonteret, der koordinerer alle tilladelser for hele distriktet. Det praktiske arbejde i skoven foretages af skovløbere (fastansatte skovarbejdere med hus), skovarbejdere og selvstændige skoventreprenører. Dette arbejde omfatter bl.a. træfældning, plantning, hegning, kulturrenholdelse, klipning af pyntegrønt, udkørsel af træ, vejarbejde mv. Arbejdet i skoven er de sidste år blevet kraftigt mekaniseret, så mange af de manuelle arbejdsopgaver er faldet væk. Det har specielt for de private skove betydet, at der ikke er arbejdsopgaver nok hele året rundt, og man derfor i større grad benytter sig af selvstændige entreprenører. Skovadministrationen er også de fleste steder blevet kraftigt reduceret, og hvor der før på et privat distrikt var 1 skovrider og 3-4 skovfogeder, er der ofte nu kun en enkelt skovfoged tilbage, der varetager alle administrationsopgaver. På statsskovdistrikterne er der også blevet rationaliseret, og mange skovparter/distrikter er blevet slået sammen, men her har man samtidig fået flere nye opgaver som f.eks. naturgenopretning-/pleje og naturvejledning, der har skabt nye arbejdsområder. Skovtyper Skoven er i princippet opbygget af flere lag: øverst et skovlag bestående af hovedtræarterne (i kulturskov ofte kun en eller to arter på samme areal), dernæst et busklag og i bunden et urtelag og et moslag. Det er ikke altid, alle lag er lige udviklede, f.eks. er der i skovtyper med skyggetræarter som gran og bøg sjældent et veludviklet busk- eller urtelag pga. lysmangel, medens der som regel er et veludviklet moslag. I skovtyper med lystræarter som f.eks. eg og ask, hvor der slipper mere lys igennem, er alle lag som regel veludviklede. Det er blandt lystræarterne, at vi finder pionertræerne, der er de første til at indvandre efter skovbrand eller rydninger. De er karakteriseret ved en hurtig ungdomsvækst og tidlig frøsætning, og deres frø er endvidere specialiseret, så de kan spredes hurtigt og let ved hjælp af vinden. Pionertræerne efterfølges af klimakstræerne, der efterhånden overhaler og udkonkurrerer pionertræerne. Klimakstræerne bliver ofte både højere og ældre og danner derfor til sidst i en naturlig skovopbygning den blivende skovtype. Skovtypen er naturligvis også afhængig af jordbunden og fugtigheden, og de forskellige træarters tolerance over for forskellige jordbundsforhold varierer ganske meget. Figur 3: De 5 mest udbredte træer i Danmark arealmæssigt. Side 7 / 88 Klatresamrådet Marts 2009

8 Løvskov De fleste af skovens løvtræer er hjemmehørende, og der er derfor gennem en lang tidsperiode udviklet et kompliceret samspil mellem alle de arter, der er tilknyttet denne skovtype. Blandet løvskov i flere aldre udgør da også den mest biodiverse naturtype i Danmark, altså den naturtype hvor flest forskellige arter er repræsenteret. Bøg Bøgeskoven er den mest udbredte af de danske løvskovstyper, og den dækker ca ha eller godt 17 % af det samlede skovareal. Bøgen er som nævnt et skyggetræ, og den slipper kun 1-2 % af sollyset igennem kronetaget. Der er ofte ikke udviklet noget busklag i bøgeskoven, og den fremtræder som en kæmpe søjlehal, hvor det er muligt at se langt igennem skoven. Det er måske netop derfor, at bøgeskoven forekommer så attraktiv for mange mennesker, men biotopmæssigt er det egentlig en ret artsfattig skovtype, der ikke rummer mange gemmesteder for dyre- og fuglevildtet. Urtelaget er også præget af den kraftige skygge, og de fleste arter, der trives i bøgeskoven, er tilpasset, så de blomstrer før bøgens udspring. På muldbund domineres floraen af arter som hvid anemone, lærkespore, bingelurt, skovmærke og skovsyre, mens der på morbund med dårlig omsætning vil være liljekonval, majblomst og skovstjerne. Foto 2: Majblomsten, som er fremme i maj-juni. Foto 3: Anemoner der dækker skovbunden under bøgen, før denne springer ud. Bøgen trives godt på de høje morænebakker, men bryder sig ikke om fugtige eller stive lerjorder. Hvis skoven fik lov at passe sig selv, ville bøgeskoven på de fleste arealer blive den dominerende skovtype, da den udkonkurrerer de fleste andre træarter, fordi de ikke kan formere sig i bøgens skygge. Eg Egen er et lystræ, hvor % af lyset passerer kronen, og der vil derfor ofte optræde andre træarter i skovlaget som f.eks. bøg, lind og ær. Ofte er disse sekundære træarter indplantet for at skygge egenes stammer, så de ikke danner vanris, der er deklasserende for veddet. Der er også specielt på de mere næringsrige jorder et veludviklet busklag med f.eks. hassel, tjørn, navr og alm. hæg. Egen, der dækker 7-8 % af skovarealet, er meget hårdfør og kan gro på stort set alle jordtyper undtagen de meget våde. Den danner stort set de samme floratyper som bøgeskoven, men på de meget lerede jordbunde, hvor bøgen ikke trives, er floraen ofte domineret af fladkravet kodriver. Egen har haft en meget længere evolutionshistorie i Danmark end bøgen, og der er derfor langt flere dyrearter tilknyttet denne skovtype. Den større variation i underskoven gør også egeskoven mere artsdivers end bøgeskoven. Egen kan blive meget gammel, og Danmarks ældste nulevende træ Kongeegen, som står i Jægerspris Nordskov, er over 1500 år gammel. Ask Asken dækker ca ha (2,3 % af skovarealet) og bliver ofte kaldt de små arealers træart. Det hænger sammen med, at den trives godt på fugtige, næringsrige jorder med god bevægelse i grundvandet, og den type arealer er ikke udbredt over større områder. Asken er ligesom egen et lystræ, og der vil derfor ofte være et veludviklet busklag med næringskrævende arter som alm. hæg, kvalkved, tjørn, hyld og hassel. Ask danner en tyk muldbund med utrolig hurtig omsætning, hvor løvet sjældent får lov at ligge mere end et halvt år på skovbunden. Side 8 / 88 Klatresamrådet Marts 2009

9 Askeskovens urteflora kaldes nitratflora, fordi planterne, der vokser her kræver store mængder kvælstof for at trives. Det er arter som f.eks. vorterod, gul anemone, firblad, ægbladet fliglæbe, druemunke, fladkravet kodriver, dagpragtstjerne og stor nælde. Askeskoven er den skovtype med en enkelt hovedtræart, der er den mest artsdiverse. Urtelaget er ofte veludviklet og består bl.a. af alm. mjødurt, engnellikerod, bittersød natskygge, hyldebladet baldrian og alm. fredløs. Foto 4: En begyndende ægbladet fliglæbe. Ellesumpen Elleskoven dækkede tidligere, før man begyndte at dræne, et langt større areal, end den gør i dag. Den er knyttet til de våde, middelnæringsrige og næringsrige jorder og står nu ofte på steder, hvor det er umuligt at dyrke noget andet, og hvor der er svært tilgængeligt på grund af den våde jordbund. I skovlaget er der til tider indblanding af femhannet pil, stilkeg, ask og birk, mens der i busklaget findes arter som f.eks. gråpil, solbær, ribs, alm. hæg og hvidtjørn. Foto 5: Ellesump. Foto 6: Engnellikerod. De fleste ellesumpe har været drevet som stævningsskov, og mange er flerstammede efter stævning under verdenskrigene. Nåleskov Nåleskovene udgør nu den langt overvejende del af de danske skove. Hele ha. (64 % af skovarealet) er dækket af disse arter, der alle med skovfyrren som mulig undtagelse, er indførte fra andre lande. Det, at de er indførte, betyder, at disse arter ikke har lige så lang evolutionshistorie i Danmark som løvtræerne, og der er derfor ikke tilknyttet lige så mange dyre- og plantearter til denne skovtype. Stort set alle nåleskove er plantede, hvilket gør bevoksningerne meget ensartede. Nåletræet har opnået så stor udbredelse, fordi det i en periode var løvtræet økonomisk langt overlegent. I dag ser situationen dog anderledes ud, der er utroligt lave priser på nåletræ, og de sidste årtier har der været flere storme, der med al tydelighed har vist, hvor sårbare disse monokulturer i realiteten er. Sidst skete det i 1999, hvor nogle distrikter oplevede, at op mod halvdelen af skoven blev blæst omkuld på blot en enkelt nat. Side 9 / 88 Klatresamrådet Marts 2009

10 Rødgran Rødgranen er vort mest almindelige skovtræ og dækker ca. 32 % af det samlede skovareal. Det er et udpræget skyggetræ, der danner morbund, og ofte trives der ikke andet end mosarter på det tykke førnlag (unedbrudt biologisk materiale), der langsomt bliver nedbrudt i den mørke skovbund. På de lidt bedre jorder kan der dog etablere sig en skovsyreflora, og i de ældre lidt mere lysåbne bevoksninger vil der ofte danne sig et tæppe af græsarten bølget bunke. Generelt er rødgranskoven dog artsfattig, og orme og visse fuglearter er enten sjældne eller mangler helt, mens andre arter som edderkopper og myrer mange steder ser ud til at stortrives. Fyrreskoven Fyrreskoven dækker ca. 8 % af det samlede skovareal, men langt den overvejende del er forkrøblede bjergfyrplantager langs kysterne i Vest- og Nordjylland, mens kun et par procent er højstammet skov med især skovfyr eller østrigsk fyr. Fyrreskoven er lys og venlig, ofte med indblanding af andre træarter som f.eks. birk, eg, bøg, gran, ene og røn. Da den ofte findes på de magre jorder, dannes der tit et bundlag af bl.a. mosser, hedelyng, blåbær og tyttebær. Skovbryn Skovbrynet er skovens værn mod vinden, og det er ofte artsrigt med talrige forskellige løvfældende buske og træarter. De ydre skovbryn må ifølge skovloven ikke afdrives (fældes fuldstændigt), og tyndes derfor løbende ud så der opstår et skovbillede med træer i alle aldre. Skovbrynene har mange steder en artssammensætning, der minder om den naturlige urskov, og kan derfor betragtes som den sidste rest af den oprindelige løvblandskov. De udgør derfor et vigtigt refugium for både plante- og dyrearter, der ikke har en plads i det ordnede skovbrug med dets store ensartede arealer med kun én art i én alder. Der er ofte gode klatremuligheder i skovbrynene, fordi mange af træerne har grene helt til jorden på Private skove Skovlovsaftaler Fredninger 1 mindst den ene side. De har hele deres liv stået i tilstrækkeligt sollys til, at deres grene aldrig er blevet skygget ihjel, og bliver således til ideelle klatretræer endda ofte med mulighed for et frit abseil (se afsnit Rapelling s. 55) på indersiden af træet, hvor skoven ofte har skygget grenene væk. Naturskov Der findes i Danmark ingen steder, der kan karakteriseres som oprindelig dansk urskov, og de få områder, der har ligget urørt hen så længe, at de kan minde om den oprindelige skov, dækker samlet mindre end 100 ha. eller brøkdele af en promille af det samlede danske skovareal. I 1992 udarbejdede Skov & Naturstyrelsen en naturskovsstrategi, der skal medvirke til at bevare de danske skoves mange forskellige dyre- og plantearter. Det sker ved at sikre skovtyper, hvor arter, der er sjældne, trives særlig godt, og man har opdelt fredningerne i tre hovedkategorier: urørt skov, plukhugst og gamle driftsformer (f.eks. græsningsskov og stævningsskov). I den urørte skov må der hverken fældes eller plantes, og disse områder vil med tiden komme til at ligne den oprindelige skov. I skoven, der drives ved plukhugst, skal der ske en naturlig foryngelse, og der må ikke renafdrives. Denne skovtype vil også med tiden blive til en artsdivers, fleraldret skov. Stævningsskov er resultatet af en gammel driftsform, hvor træerne bliver fældet i en ung alder (10-30 år) og derefter danner stødskud, der bliver til den nye bevoksning (lavskovsdrift). Det er arter som f.eks. rødel og hassel, eg, ask, elm, navr, avnbøg og lind, der velvilligt sætter rodskud, der bliver brugt i denne driftsform. En bevoksning opdeles f.eks. i 5 arealer, hvor der så skoves et areal hvert femte år. Træerne bliver på denne måde 25 år, men systemet tilpasses naturligvis efter, hvilke dimensioner og effekter man er interesseret i. Træet fra stævningsdrift har tidligere været anvendt til bl.a. hegn, gærder, redskaber og brændsel. Statsskov I ALT Urørt 1500 ha ha 4470 ha ha 5 Plukhugst 1650 ha 1 (1400 ha) 4600 ha ha 1 Græsning 870 ha 3 (200 ha) 1800 ha ha 5 Stævning 50 ha (120 ha) 180 ha 350 ha 5 Andet 70 ha 70 ha 1 Tabel 1: Status for udmøntning af Naturskovsstrategiens arealmålsætninger år Tallene i parentes er minimumstal. 1) Verserende fredningssager skønnes at tilføre ha yderligere til det beskyttede areal. 2) Heri indgår arealer, som først overgår til plukhugst efter år ) Størstedelen (ca. 50 ha) er enge og overdrev i tilknytning til skov. 4) Incl. Jægersborg Dyrehave, ca. 700 ha. 5) Private arealer med græsning og stævning, hvor der ikke er indgået skovlovs-aftale, er ikke medtaget. Marts 2009 Klatresamrådet Side 10 / 88

11 Hvor er de gode klatretræer Gode klatretræer kan være mange forskellige ting. En god lang og glat bøgestamme uden grene de første 10 meter kan f.eks. være ideel til rebklatring, og det er også tit i den højstammede bøgeskov, man finder de gode muligheder til rebbaner, tovtraverser og kæmpegynger. Til aktiviteter som de lave tovtraverser er det ofte en fordel med unge bevoksninger f.eks. gran eller bøg, hvor stamtallet er højt og afstanden mellem træerne lille, så der er mange muligheder for at konstruere banerne. Langt de fleste gange, hvor vi er ude for at klatre, søger vi dog efter træer, der har grene helt eller næsten helt ned til jorden, så de er lige til at klatre i, og den slags træer finder man bestemt ikke alle vegne i det ordnede skovbrug. For skovbruget gælder det om at lave lange, lige stammer uden grene, da det er dette produkt, der har størst anvendelighed og derfor også er bedst betalt. For bl.a. at opnå dette, planter man altid flere hundrede gange flere planter på et kulturareal, end der til sidst kommer til at stå, når bevoksningen til sin tid er hugstmoden. På denne måde begynder træerne allerede efter få år at kæmpe med hinanden om lyset, og de strækker sig opad for at blive højere og højere så de kan vinde kampen. Når bevoksningen er sluttet (dvs. at træerne når sammen i kronerne), begynder de nederste grene at få for lidt lys, og til sidst visner de og falder af. Efterhånden som træerne får for lidt plads, tyndes der ud, og de dårligst formede (skæve, tvegede, krukker med mange grene, træer med dårlig vækst) fældes, så de velformede træer får bedre plads. Der tyndes altid gradvist, så træerne bliver ved med at kæmpe for at blive højest, og så de samtidig skygger for de nederste grene, så stammerne bliver længere og længere med færre og færre grene. For at bevare levende grene helt ned til jorden, skal træet altså hele dets liv have stået i tilstrækkeligt sollys på mindst den ene side, og med mindre noget er gået galt, finder man altså normalt ikke disse træer midt inde i en ensartet bevoksning. Nogen steder opstår der dog huller i bevoksningerne, fordi den valgte træart ikke lokalt har kunnet trives f.eks. pga. vand, vind, tørke, mussegnav eller insektskader, og hvis der ikke er blevet efterbedret (senere indplantning evt. af en anden træart), kan der i disse små lommer findes træer med grene, der når helt til jorden. De fleste gode klatretræer findes dog i skovens rande (skovbrynene) både de indre og de ydre, hvor træerne altid står soleksponeret. Det ydre skovbryn er selvfølgelig oplagt, men vær opmærksom på de fredede gamle stendiger, hvor man ikke må færdes. Disse er indtegnede på kort med målestoksforhold 1: De indre rande langs festpladser, lysninger, søer, mosehuller og stejle skrænter er også gode steder at lede efter træer, og her er der tit også bedre læ og mere fred og ro. Alle skovdistrikter har udarbejdet skovkort, der viser de forskellige bevoksningers træart og alder. Man kan ud fra disse kort danne sig et ganske godt billede af, hvor der vil kunne findes egnede klatretræer. Kortene benytter trecifrede forkortelser til beskrivelse af træarten eller arealbetegnelsen og skriver enten alderen eller årstallet for tilplantningen. Det er ikke alle steder, man kan få udleveret disse skovkort, men forklar, hvad du skal bruge det til, så er de fleste venligt indstillede. På Skov & Naturstyrelsens hjemmeside (se s. 78), kan du, hvis du går ind under et distrikt, finde deres skovkort frem. Der vises kun et lille udsnit af gangen, men det giver alligevel et godt indtryk af, hvad skoven indeholder. Reglerne for færdsel i de danske skove er et kapitel for sig selv. Se afsnittet På tur s. 75 for nærmere uddybning. Foto 7: Undgå at klatre i nærheden af fredede fortidsminder. Side 11 / 88 Klatresamrådet Marts 2009

12 Træet Træers biologi Det er kampen om lyset, der har forårsaget, at vedplanterne adskiller sig så væsentligt fra de øvrige planter. Evnen til at kunne forvedde sine celler og hele tiden vokse videre opad i toppen har givet træerne en markant konkurrencefordel i forhold til de øvrige planter. Det er derfor, skoven langt de fleste steder vil være det klimakssamfund, der danner sig, hvis naturen får lov at gå sin egen gang, og det er derfor også skoven, der er den biotop, hvortil flest planter og dyr er tilpasset. Træet kan groft deles op i krone, stamme og rod. Roden Rødderne optager vand og næringssalte fra jorden og er samtidig det, der forankrer træet til jorden. Efter formen på rodsystemet benævnes de pælerod, hjerterod og skiverod. Hos løvtræer er pæle- og hjerterod det mest udbredte, mens granarterne ofte danner skiverødder (det ses ofte tydeligt i vindfældede områder, hvor rodkagen er revet helt op). Pæle- og hjerterod er den stærkeste konstruktion, men den er samtidig mere følsom, hvis grundvandsstanden i en periode stiger, og rødderne derfor ikke kan respirere. Rødderne opdeles efter deres funktion i langrødder, der med deres stærke længdevækst udgør den blivende del af rodsystemet, og som sugerødder, der med deres fine, tynde og grenede rodspidser optager vand og næringsstoffer fra jorden og ret hurtigt dør bort. Symbiose Langt de fleste træarter har symbiose med svampe (mykorrhiza), der lever på træernes rødder. På magre jordbunde trives træerne dårligt uden disse svampe, mens det på de bedre jorder ikke har helt samme betydning. Træerne leverer sukkerstoffer og aminosyrer til svampene, der så til gengæld kvitterer med næringssalte især nitrat og fosfat, som findes i ringe mængde, og som er vanskeligt for træet selv at optage. Stammen Stammen er den bærende konstruktion i træet, og dens vigtigste funktion er at bringe kronen op i lyset, helst højere end alle de andre, samt at bringe vand og næringsstoffer videre til produktionen i blade eller nåle. Stammen skal kunne tåle vind- og vejrpåvirkninger, og er i nogle tilfælde endda i stand til også at kunne modstå andre påvirkninger som f.eks. skovbrande. Vækstlaget Stammen består yderst af et lag bark (yderbarken består af døde celler), der beskytter træet mod insekt- og svampeangreb. Herefter kommer det lag, hvor korkcellerne (barken) dannes og dernæst inderbarken (den grønne bark), som består af sivæv med ledningsbaner, der transporterer den nedadgående saftstrøm fra bladende. Det er først herunder, at det egentlige vækstlag (kambiet) findes. Kambiet danner udadtil sivæv og indadtil selve veddet, der sørger for den opadgående vandtransport. Vækstlaget bliver altså år efter år skubbet længere og længere udad i takt med tykkelsesvæksten i stamme og grene. Veddet Nåletræernes ved er forholdsvis simpelt og består af op til 5 mm lange, cigarformede celler (trakeider), der ligger op til hinanden med perforeringer, hvorigennem vandtransporten foregår. Løvtræets ved er mere kompliceret og består af små vedkar. Det ligner rør, der er sat oven på hinanden med fri passage imellem, der er afstivet af vedstaver og danner lange, ubrudte rør fra top til rod i træet. Splint og kerne Strukturen og udseendet af veddet fra de forskellige træarter varierer meget, men kan groft inddeles i tre kategorier: Hele stammen består af levende celler, der har samme farve og struktur og medvirker i vandtransporten. Det er arter som f.eks. birk, ahorn, poppel, lind og bøg. Hos bøg kan der dog undertiden, især i meget gamle træer, optræde falsk kerne, der er en brunfarvning af den inderste del af stammen. Disse celler er døde og medvirker ikke til vandtransporten. Marts 2009 Klatresamrådet Side 12 / 88

13 Cellerne i den inderste del af stammen tørrer ud og medvirker ikke til vandtransporten, men der bliver ikke aflejret kernestoffer. Det er arter som f.eks. rødgran, sitkagran, hvidgran, abies grandis og alm. ædelgran. De to sidste aflejrer dog vand i de døde celler, hvilket benævnes våd kerne. Den sidste gruppe aflejrer kernestoffer (gummi, harpiks eller garvestof), der konserverer kernen, så den bliver ekstra modstandsdygtig over for svamp og bakterier. Kernens celler er døde og deltager ikke i vandtransporten, der derimod foregår i den yderste del af stammen, der benævnes splinten. Eg, lærk, cypres og thuja hører til denne gruppe, der udmærker sig ved at være særdeles velegnet til udendørs træarbejder, da kernetræet allerede fra naturens hånd er imprægneret og giver stor modstandsdygtighed over for insekt- og svampeangreb. Årringe I det danske klima, hvor der er stor forskel på vækstpotentialet i de forskellige årstider, varierer udseendet af det dannede ved. I foråret er der en tendens til, at veddet er lysere, mens det om efteråret antager en mørkere farve. Det er disse variationer i væksten, der gør, at man kan tælle årringe på træstubbe og dermed omtrent bestemme træets alder. Vær opmærksom på at det kun er ved træets rod, at man (+ 3-4 år) kan bestemme alderen. Et snit længere oppe ad stammen har ikke lige så mange årringe, da dette stykke af træet jo ikke er lige så gammelt som det nede i bunden. Kronen Kronen er træernes produktionsapparat, og det er her i blade og nåle, at fotosyntesen finder sted, og vandet fra jorden, CO 2 fra luften og energi fra sollyset bliver omdannet til sukkerstoffer og ilt. Det er denne produktion, der foregår i alle grønne planter, der danner grundlaget for næsten alt liv her på jorden. Kronens opbygning Nåletræernes kroneopbygning er forholdsvis simpel. Årsskuddet fortsætter stammens højdevækst, og der sættes samtidig sideskud vinkelret ud til siderne. De fleste nåletræer danner også mindre skud mellem disse grenkranse, men for det meste er det muligt at skelne kransene, og på den måde kan man rimeligt præcist tælle sig frem til nåletræers alder. Løvtræernes krone er mere kompleks, og udviklingen og formen bliver i højere grad præget af lys, skygge og vind. Fritstående træer bliver lave med stor forgrening, mens træer, der står tæt sammen med andre, får skygget de nederste grene væk og danner lange, grenløse stammer. Bladene Nåletræerne er for de flestes vedkommende stedsegrønne (dog f.eks. ikke lærk og kinesisk vandgran). Nålene har en levetid på 3-6 år, og produktionsapparatet bliver fornyet ved dannelsen af nye skud med friske nåle. For løvtræerne er det omvendt, her er de fleste løvfældende (undtagen f.eks. kristtorn) og taber hvert år deres blade, hvorefter de igen springer ud i løbet af foråret. Det er i bladene, at langt den overvejende del af fotosyntesen finder sted. De har på undersiden spalteåbninger, der tillader diffusion af atmosfærisk luft, og inde i selve bladet sidder grønkornene, der med deres klorofyl er i stand til at omdanne solens energi sammen med vand og CO 2 til sukkerstoffer og ilt. Figur 5: Årringe og grenens tykkelsesvækst. Foto 8: Bladene på et asketræ. Side 13 / 88 Klatresamrådet Marts 2009

14 Træart Trækstyrke i fiberretning i N/mm 2 Trykstyrke i fiberretning i N/mm 2 Bøjningsstyrke (MOR) i N/mm 2 Generel træklatrestyrke LØV: ær (ahorn), ask, bøg, eg, platan, valnød + NÅL: skovfyr, østrigsk fyr HØJ Valnød 144 høj Bøg høj Ask høj Ær/ahorn høj Eg høj Skovfyr høj LØV: birk, el, elm, kirsebær, lind, røn, rødeg + NÅL: cypres, rødgran, sitkagran MELLEM Birk mellem Kirsebær mellem Elm mellem Rødel mellem Rødgran mellem LØV: hestekastanje, pil, poppel + NÅL: douglasgran, lærk, omorika, silkefyr LAV Lærk lav Poppel 64 lav Pil 53 lav Tabel 2: Oversigt over mekaniske styrkeegenskaber i en række udvalgte klatretræer i Danmark. Træers styrkeforhold Styrken af træet er klart nok yderst vigtig, når man klatrer i træer, men der er desværre en masse variable, der gør det vanskeligt at definere klare og entydige regler for, hvornår et træ eller en sikringsgren er sikker nok. Styrkeforholdene i et træ er således afhængige af: Træarten Dimensionen (diameteren) Årstiden (vandindholdet) Momentet (hvor langt ude på grenen) Grenvinklen Grenvinklens sammenvoksning (spids eller stump) Træets vækst (hurtigvokset eller langsomvokset) Træets sundhedstilstand Træarten Styrken i de forskellige træarter varierer meget, og der anvendes mange forskellige begreber, når der snakkes om træs styrkeegenskaber. Det er dog træets bøjningsstyrke, der beskriver, ved hvilken belastning træet knækker, når det belastes tangentielt, der for træklatringen har størst betydning. Træets elasticitetsmodul har dog også en vis betydning, idet det er forholdet mellem, hvor meget træet kan belastes, og den specifikke formforandring, som udtrykker træets evne til at vende tilbage til den oprindelige form efter endt belastning. Der er dog andre faktorer som f.eks. den normale grentykkelse for arten og grenenes måde at fæste til stammen, der gør, at det er mere hensigtsmæssigt at lave en samlet vurdering af træarten i stedet for kun at kigge på de enkelte værdier for bøjningsstyrke og elasticitetsmodul. Vi har derfor inddelt de mest almindelige træarter i tre forskellige grupper (høj, mellem og lav styrke), der mere enkelt beskriver træstyrken ud fra et klatremæssigt synspunkt. At en træart er grupperet som lav styrke betyder ikke, at det er umuligt eller uforsvarligt at klatre i disse træer, du skal blot være opmærksom på, at styrken er mindre, og at grenene meget let knækker. Når du klatrer i disse trætyper, er det derfor nødvendigt at bruge større dimensioner til sikring og evt. helt undgå at sikre kun i grene, men altid omkring selve stammen. Dimensionen Dimensionen af grenen, man sikrer i, er naturligvis afgørende for, om sikringen holder eller ej. Beregninger ud fra træarternes bøjningsstyrke viser, at træarterne med høj styrke i frisk tilstand har en minimumstyrke på ca dan ved en diameter på 10 cm. Side 14 / 88 Klatresamrådet Marts 2009

15 1 N (Newton) svarer til ca. 0,1 kg 1 dan (deca Newton) svarer til ca. 1 kg 1 kn (kilo Newton) svarer til ca. 100 kg Regneeksempel: Sådan beregner man bøjningsstyrken på en tør gren med generel høj træklatrestyrke (svarer nogenlunde til værdien for bøg) og med en diameter på 10 cm: Arealet af grenens tværsnit x tabelværdien for bøjningsstyrken = x r 2 x MOR = 3,14 x 50 mm x 50 mm x 100 N/mm 2 = ca N. Resultatet skal reduceres til det halve, når det er frisk træ, altså N eller næsten dan. Da træ er et naturligt materiale, der kan indeholde fejl og svagheder, vi måske ikke umiddelbart kan erkende på overfladen, har vi valgt at operere med en sikkerhedsfaktor 10 på alle beregninger af topsikringerne (se afsnit Topsikringer s. 52), hvor vi kun er sikret et eneste sted. Bøgegrenen på 10 cm i diameter har altså min. en brudstyrke på dan, hvilket er forsvarligt til en topsikring. For mellemsikringernes vedkommende har vi sat sikkerhedsfaktoren til 4, for her er vi beskyttet af flere sikringer, så situationen er ikke lige så kritisk, hvis én af dem skulle svigte. Hvis diameteren halveres til 5 cm, bliver den beregnede brudstyrke på de friske grene med høj styrke ca dan, der så skal reduceres med vores sikkerhedsfaktor på 4 og derfor ender på min dan. Det er det samme, der anbefales for mellemsikringer på klatrevægge. Husk på at sammenhængen mellem diameter og arealet af grenen er ¼, hvilket gør, at styrkeforholdet mindskes med 75 % ved ændring til den halve diameter. Hvis vi bruger de samme tal (4.000 dan til topsikringer og dan for mellemsikringer) og bruger de to sikkerhedsfaktorer, kommer vi frem til følgende minimumsresultat for de ovennævnte grupperinger: Styrkegruppe/ sikringstype Høj styrke (ca. 100 N/mm 2 ) Mellem styrke (ca. 75 N/mm 2 ) Lav styrke (ca. 50 N/mm 2 ) Topsikring min. diameter Mellemsikring min. diameter 10 cm 5 cm 12 cm 6 cm 15 cm 7,5 cm Tabel 3: Sammenhæng mellem styrkegrupper og sikringsdiametre. Momentet I træklatring gælder de almindelige fysiske love selvfølgelig også, og derfor er det også nødvendigt at beskæftige sig med, hvor på en gren man sætter sin sikring. Hvis man sætter en sikring på en gren helt inde ved stammen, gælder de ovenstående retningslinier, men hvis man sætter den længere ude på grenen, opstår der desuden et moment, som har stor indflydelse på belastningen af grenen. Momentet kan beregnes ud fra følgende formel: moment = kraft x arm (Nm = N x m). Ved et styrt med en kraft på 1000 N, bliver en sikring 3 meter ude på en gren altså belastet med yderligere 3000 N, end hvis sikringen havde siddet inde ved stammen. Sæt derfor, hvor det er muligt, altid sikringerne ved grenfæstet og anvend slyngstik på slyngen, så du er sikker på, at den bliver siddende, hvor du havde tænkt dig. Årstiden Træets styrkeforhold afhænger meget af vandprocenten; ovntørret træ kan være næsten dobbelt så stærkt som frisk træ alt efter træarten. Levende træer er derfor stærkest i perioden efterår/vinter, hvor vandindholdet er meget lavt, og størst i foråret/sommeren, hvor saftstigningen er stor. Som tommelfingerregel kan man sige, at hver gang, vandprocenten falder med 1 %, stiger bøjningsstyrken med 6 %. Grenvinklen og grenvinklens sammenvoksning Grenvinklerne har også betydning for grenenes styrke, og generelt kan man sige, at grene, der sidder vinkelret på stammen, er stærkere end dem, der er vinklet opad. Hvis stammen deler sig i to lige store stammer, kaldes det en tvege, og disse tveger benævnes henholdsvis spidstveger eller buksetveger, alt efter hvordan de deler sig. Buksetvegerne deler sig i en blød, buet form, mens spidstvegerne ender i en spids, skarp vinkel, der har langt større tendens til at flække. Det har ikke den store praktiske betydning, hvis man blot belaster stammen lige ned, men hvis man f.eks. højt over en spidstvege bevæger sig langt ud i kronen og belaster tvegen med forskydningskræfter, så kan der opstå problemer og mulighed for, at tvegen flækker. Træets vækst For alle træarter gælder det, at jo langsommere de vokser, jo stærkere bliver veddet. Træerne på de dårlige jorder vest for israndslinien og andre steder med sandet og næringsfattig jord er altså i princippet noget stærkere end træer, der har haft gode vækstbetingelser, men i praksis har det ikke den store betydning. Side 15 / 88 Klatresamrådet Marts 2009

16 Træets sundhedstilstand Sygdomssvækkede træer skal man passe på med at klatre i. Godt nok har et sygt træ, før det begynder at nedbrydes, ofte en lavere vandprocent og burde derfor i teorien være stærkere, men ofte vil det modsatte være tilfældet, fordi nedbrydningen og forrådnelsen allerede er gået i gang. Det, man skal kigge efter, når man bedømmer, om det er et sygt træ, man skal til at klatre i, er først og fremmest følgende: Ser træet sundt og rask ud og ligner de omkringstående træer. Er der udgåede grene i kronen af træet. Udgåede og døde grene i bunden af træet er ikke et tegn på sygdom, men skyldes blot, at disse grene ikke længere får lys nok og derfor visner bort. Er der god bladfylde (sammenlign med de omkringstående træer). Afløvede kroner er ofte tegn på insektangreb på selve knopperne eller bladene, og dette har ingen betydning, men der kan også være tale om generel svækkelse af træet. Er der huller, sår eller revner i stammen, som ikke er blevet lukket af overgroninger og derfor kan fungere som adgangsvej for insekt- og svampeangreb. Er der svampelegemer på træet. Står træet lige. Hvis ikke så vær opmærksom på, om rodkagen har løftet sig i en storm og derfor ikke fæstner træet til jorden, som den burde gøre. Om vinteren, når løvtræerne har tabt deres blade, kan det være svært at skelne døde træer fra levende. Hvis du er i tvivl, så kig efter om træet har nogle tynde kviste. Hos de døde træer er det disse tynde kviste, der først falder af, så træet ser lidt afstumpet ud. Du kan også med din lommekniv lave et lille snit i barken for at se, om inderbarken er grøn, og træet dermed er levende. Hvis inderbarken derimod er brun, er træet, eller i hvert fald stedet hvor du har skåret, dødt. Foto 9: Dette træ så rask ud på overfladen, men var hult af råd indeni. Marts 2009 Klatresamrådet Side 16 / 88

17 Træklatring og skader på træer I modsætning til erhvervsmæssig klatring i forbindelse med topkapning og lignende, bør de metoder, der er beskrevet her i kompendiet, ikke give anledning til skader på træerne. Vi bruger hverken sporer til at sikre vores fodfæste eller har procedurer, hvor belastede reb glider direkte over grene eller stamme, så i princippet burde denne form for klatring ikke give skader. Alligevel forekommer det fra tid til anden, at der sker uheld, hvor træerne beskadiges, og de mest almindelige skader er: Knækkede grene Slidskader fra reb eller slynger Barkskrab fra karabiner eller støvler Hvis det er en stor tyk gren, du har knækket, så sav først på undersiden og derefter på oversiden. På den måde undgår du, at grenen knækker, før du har savet færdigt, og trækker et langt stykke bark af langs stammen, når den falder af. Hvis du kommer til at knække en gren, så sørg for at få savet den pænt af, så skaden synes mindst mulig. Det er derfor en god idé altid at medbringe en lille foldesav i dit personlige klatreudstyr, så du er klar, hvis uheldet er ude. Når du saver grenen af, så gør det så tæt ved grenfæstet som muligt, men ikke helt inde i den fortykkelse af grenen, der fæstner på stammen. Det er nemlig denne valk, der naturligt laver en overgroning af såret, og hvis den beskadiges, får træet sværere ved at lukke såret med risiko for insekt- og svampeangreb til følge. Figur 6: Afsavning af gren inde ved stammen. Det er ikke nødvendigt at smøre sårsalver eller anden mirakelmedicin på, som sælges i havecentre m.v. Træerne er normalt udmærket i stand til selv at lukke sårene ved hjælp af harpiks for nåletræernes vedkommende og gummilignende stoffer for løvtræernes. Nøjagtig som hos dyr og mennesker heles sårene fra kanten og ind mod midten; det tager dog lidt længere tid for træerne, og selv en lille, afskåret gren er flere år om at blive overgroet. Figur 7: Korrekt afsavning af beskadiget gren. Slidskaderne fra reb og slynger kan i princippet undgås med lidt omtanke, når man sætter sine baner op, og hvis du bevidst sætter en bane op, hvor du ved, at rebet kommer til at glide hen over en gren med belastning, kan du evt. beskytte dette sted med et stykke haveslange, der er ført hen over rebet. Det er specielt i foråret, hvor saftstigningen er størst og træerne mest ømfindtlige, at man skal passe på med barkskrabene. Hold øje når du klatrer, og hvis du oplever, at barken ryger af, hver gang du sætter støvlen på, så må du enten udsætte dine klatreaktiviteter eller vælge en træart, der er mere hårdfør. Som regel er det kun yderbarken, der bliver skadet ved barkskrab, og du kan evt. skære den løse bark af med en lommekniv (den er også praktisk at have med i andre sammenhænge), men pas på at du ikke kommer til at skære for dybt og på den måde kommer til at anrette endnu større skade. Side 17 / 88 Klatresamrådet Marts 2009

18 Udstyr Godkendelser UIAA, det Internationale Klatreforbund (Union Internationale des Associans d Alpinisme), har udarbejdet retningslinier for test og godkendelse af udstyr. En række europæiske lande har deres eget CE-mærke til godkendt udstyr, men følger UIAA s retningslinier vedrørende klatreudstyr. For at kunne sælges i Europa skal udstyret ifølge et direktiv fra 1997 opfylde følgende: Være underkastet uafhængig testning, som lever op til europæisk norm (EN) Hvert enkelt stykke solgt udstyr skal være forsynet med brugsanvisning og advarsel på det nationale sprog Producenternes egen kvalitetskontrol skal være godkendt i overensstemmelse med ISO 9000 standarden Seler Seler laves af polyamid/nylon i brede bånd. Seler opdeles i fire hovedtyper: siddeseler, brystseler, helkropsseler og børneseler. Indbindingsløkke Arbejdsløkke Udstyrsløkke UIAA stiller på enkelte områder ekstra krav til testresultater for udstyr. Når udstyret har fået mindst én af de 2 godkendelser, lever det med garanti op til standardnormerne for det pågældende udstyr. Hvis der på nogle produkter er anført en højere styrkeangivelse end foreskrevet i standarderne, skal disse være i overensstemmelse med producentens interne kvalitetskontrol. Styrken angives i Newton, som kan oversættes til kg: 1 N (Newton) svarer til ca. 0,1 kg 1 dan (deca Newton) svarer til ca. 1 kg 1 kn (kilo Newton) svarer til ca. 100 kg For at en sele kan blive godkendt af UIAA, skal den opfylde følgende styrkekrav: Nogle steder bruges stadig den gamle betegnelse kp, hvor 1 kp svarer til 1 dan. Siddesele Brystsele Helkropssele Børnesele Indbinding, træk opad 1500 dan 1500 dan 1000 dan Indbinding, træk nedad 1000 dan 1000 dan 1000 dan 700 dan Tabel 4: UIAA styrkekrav til seler. Side 18 / 88 Klatresamrådet Marts 2009

19 Siddesele Siddeseler fås i mange varianter, men fælles for dem er, at de består af en del, der spændes rundt om maven over hoftebenet, og en del der går rundt om bagdelen og lårene, således at størstedelen af belastningen optages i lårene/bagdelen. Den hyppigst anvendte type sele er i dag modellen, som består af et hoftebælte og to benløkker, der er samlet med en meget kraftig tapeslynge på forsiden af selen (se Figur 10 s. 18). Denne tapeslynge, der samler de to dele af selen, er ikke umiddelbart beregnet til indbindingspunkt ved førstemandsklatring, men til at koble rebbremse, abseilbremse, rebklemmer, slynger til selvsikring osv. ved nedfiring, sikring og selvsikring. Den kaldes derfor for arbejds- eller abseilløkken. Ved indbinding i rebet bindes løkken i den dobbelte ottetalsknude igennem både over- og underdelen af selen i de såkaldte indbindingsløkker. Hoftebæltet skal spændes så stramt over hofterne, at det ikke kan tvinges ned over hoftebenet. Dette er særdeles vigtigt i tilfælde af, at man skulle tippe rundt. Er hoftedelen ikke spændt ordentligt, kan man glide ud af selen. Bag på selen er der som regel nogle tynde bånd, der forbinder benløkkerne med hoftedelen. Funktionen af disse er kun at holde benløkkerne oppe. Hvis de ikke sidder rigtigt, kan benløkkerne hos nogle hænge så langt nede, at de ender i haserne, så lårene tvinges op mod brystet. De fleste seler har udstyrsløkker siddende på hoftebæltet. De er kun til at hænge karabiner o.l. i. De holder kun til kg. De kan enten være lavet af et bredt nylonbånd eller støbt i plastik. Hoftebæltet og nogle gange også benløkkerne lukkes med et spænde. Hvis spændet er af typen på illustrationen herunder, skal man huske at lade tapebåndet køre en ekstra gang baglæns, som på illustrationen. Som hovedregel skal man altid indbinde i tyngdepunktet efter producentens anvisning. Når man indbinder i tyngdepunktet, er det for at undgå rotation i selen ved styrt, hvilket ofte vil give piskesmæld eller nakkeskader. Indbinding foregår, som ordet siger, ved at man binder sig ind i sikringsrebet med en ottetalsknude, (se afsnit Ottetalsknude s. 38). Man kan ved topsikret klatring til nød anvende en låsekarabin med plastikkappe (se afsnit låsekarabiner s. 28), som dermed forhindrer karabinen i at vende forkert og at låse sig selv op, som mellemled. Faren ved at anvende en almindelig låsekarabin ligger dels i, at den kan dreje sig, så man ved styrt risikerer at belaste den på tværs, hvor styrken ikke er maksimal (med deformation og i yderste konsekvens sprængning til følge), og dels i, at der er set tilfælde, hvor rebet har klikket sig selv ud af både skrue- og twistlockkarabiner. En anden løsning er at anvende 2 låsekarabiner, der vendes modsat, men man skal altid være opmærksom på, at klatreren ved styrt risikerer at slå hovedet/tænderne ned i karabinen (se afsnit modsatvendte karabiner s. 28). Indbinding med karabiner må aldrig anvendes på almindelige helkropsseler og aldrig ved førstemandsklatring. Figur 9: Husk at låse denne type spænder! Indbinding Der findes en del andre siddeseletyper på markedet. Specielt modeller til klub-/institutionsbrug har ofte et fast indbindingsøje, som fordeler trykket mellem begge dele af selen. Disse øjer er gode til begyndere, da det gør indbindingen noget simplere og dermed minimerer risikoen for fejl. Foto 10: Indbinding ved hjælp af 2 modsatvendte låsekarabiner. Da der til stadighed kommer nye typer af seler på markedet, skal man altid læse instruktionen på selen før brug. Bruges anderledes seler på institutioner, bør instruktionen kopieres og vedlægges selerne. Side 19 / 88 Klatresamrådet Marts 2009

20 Helkropssele Helkropsselen er for så vidt en kombineret siddeog brystsele. I funktion, ved styrt, er den dog i de fleste tilfælde langt bedre end separat sidde- og brystsele. Når man binder de to separate seler sammen, er det meget svært at placere indbindingsog balancepunktet det optimale sted. På trods af disse fakta ses helkropsselen meget sjældent inden for sports-, væg-, klippe- og træ-klatring (men til gengæld ofte inden for skovvæsenet). Dette skyldes sandsynligvis primært to ting: Set fra den individuelle klatrer er den langt mere besværlig at tage på, den hæmmer bevægelserne, og det er besværligt, hvis man f.eks. skal have en ekstra trøje på. Set fra institutionen er det noget dyrere at investere i helkropsseler. Helkropsselen har også primært sin berettigelse ved førstemandsklatring, hvor risikoen for at tippe bagover er større. Holder man rimeligt stramt reb under topsikret klatring, er risikoen til at leve med. Figur 10: Indbinding i forskellige seletyper. Husk at få både mave- og lårdelen med! Brystsele Brystseler har før været brugt som eneste sele, men anses i dag udelukkende som supplement til siddeselen, så man undgår at tippe bagover ved styrt. Bruges brystselen alene, vil den være særdeles ubehagelig at hænge i. Brystkassen kan godt tåle et styrt med brystsele alene, men det hævdes, at man vil være kvalt efter 20 min. UIAA har mistanke om, at brystselen ved længere styrt skulle kunne medvirke til skader på nakkehvirvlerne. Selv ved topsikring, hvor der ikke opstår rigtige styrt, vil træklatringen blive en mindre behagelig og sjov oplevelse, hvis man hænger så dårligt, som tilfældet er, når man hænger i en brystsele. Brug derfor kun brystselen sammen med siddesele og husk at binde de to seler rigtigt sammen, således at indbindingen af hver sele er uafhængig af den anden sele. Indklipning i brystselen alene med karabin har kostet flere kæber og tænder, da karabinen ved styrt ofte havner i ansigtet, hvis selen er for løs. Lad derfor være med det! Anvend et stykke 10 mm reb til sammenbindingen. Tapen er for upålidelig at binde knuder med. Bind et dobbelt ottetal i midten og dobbelt fiskerknude foroven. Lav indbindingen således at indbindingspunktet er lige over nederste del af brystbenet, og så man hænger ca. 20 fra lodret. Figur 11: Helkropsselen. Børnesele Børneseler er udformet som helkropsseler eller kombineret bryst- og siddesele men tilpasset de små størrelser fra ca. 5-9 år. Man bør altid anvende børneseler til børn under år, da tyngdepunkt og kropsbygning ikke altid passer til siddeseler. Marts 2009 Klatresamrådet Side 20 / 88

Regler for klatring. Udgivet af FDF, 1996 Rysensteensgade 3 1564 København V Telefon 33 13 68 88

Regler for klatring. Udgivet af FDF, 1996 Rysensteensgade 3 1564 København V Telefon 33 13 68 88 Udgivet af FDF, 1996 Rysensteensgade 3 1564 København V Telefon 33 13 68 88 Regler for klatring Udarbejdet af: Erik Agertoft og Morten Nielsen for FDFs friluftsgruppe Tegninger: Claus Krogh Madsen Layout:

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Kursus 1 topreb og bouldering. Kursusstandard for Kursus 1 topreb og bouldering. Kursusstandarden består af tre dele:

Kursus 1 topreb og bouldering. Kursusstandard for Kursus 1 topreb og bouldering. Kursusstandarden består af tre dele: Kursusstandard for Kursus 1 topreb og bouldering Kursusstandarden består af tre dele: Formalia regler for administration af Dansk Klatreforbunds kursus 1. Kursets indhold beskriver de elementer, der som

Læs mere

Naturindhold og biodiversitet i skove

Naturindhold og biodiversitet i skove Det Grønne Råd i Aalborg Kommune Temamøde om skov 26.06.2014 Skov i Aalborg Kommune drift benyttelse, beskyttelse Naturindhold og biodiversitet i skove Peter Friis Møller Skov- og Naturrådgivning Naturen

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Vestmotorvejen. Jernbanen. Ringsted

Vestmotorvejen. Jernbanen. Ringsted Bringstrup skov - et godt sted at tage på opdagelse! Kender du den lille skov bag Bringstrup skole? Lidt syd for landsbyen Bringstrup hvor Bringstrup skole ligger, er der etableret en lille skov på 9,5

Læs mere

De simpleste knob er gode at kunne, og det er ikke svært. Lad også børnene prøve, hvis de har lyst.

De simpleste knob er gode at kunne, og det er ikke svært. Lad også børnene prøve, hvis de har lyst. Med reb og knuder Krop og bevægelse Natur-noter (skriv egne kommentarer her) Man kan udvide rammerne for gode, aktive bevægelsesaktiviteter ved at medbringe tov eller snor på turene, og hvis man lærer

Læs mere

Dansk Klatreforbunds norm for sikringskurser på klatrevæg

Dansk Klatreforbunds norm for sikringskurser på klatrevæg Dansk Klatreforbunds norm for sikringskurser på klatrevæg Ansvarlig for normen Denne norm er udarbejdet af Dansk Klatreforbund i samarbejde med Klatresamrådet og kan ændres af Dansk Klatreforbunds bestyrelse,

Læs mere

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov også for mennesker med funktionshæmninger Af Sanne Jensen, socialpædagog med videreuddannelse i specialpædagogik, friluftslivsvejleder, gymnastik- og kano-/kajakinstruktør.

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år.

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Lis Højlund Pedersen, ENSPAC Roskilde Universitet 12 KORNERUP SØ Træernes udvikling gennem 9.000 år 400-00 Ædelgran, Rødgran

Læs mere

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet.

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet. Stormstabilitet 2: Lær at læse en bevoksnings stormstabilitet Af dr.agro Christian Nørgård Nielsen, Skovbykon Præsentation af to former for stabilitet: Enkelttræ-stabilitet skabes når det enkelte træ kan

Læs mere

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier Øst August 2007 Indhold Tilskud til grøn driftsplan og skovdrift Grøn driftsplan Tilskud til foryngelse Tilskud til særlig drift Skovdyrkernes grønne driftsplaner i praksis Tilskud til grøn driftsplan

Læs mere

Oplæg om kvalitet og sikkerhedsniveau på Dansk Bjergklubs uddannelse til (klub)klatreinstruktør

Oplæg om kvalitet og sikkerhedsniveau på Dansk Bjergklubs uddannelse til (klub)klatreinstruktør 01/09/00 Oplæg om kvalitet og sikkerhedsniveau på Dansk Bjergklubs uddannelse til (klub)klatreinstruktør Denne side er lavet for at hæve niveauet i debatten om sikkerhed ved klatring og ved klatreaktiviteter

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus

1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus NOTAT Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber J.nr. NST-219-00050 Ref. mokro Den 21. august 2015 Naturstyrelsens stormfaldsplaner efter stormene i 2013: Høringsnotat Naturstyrelsen har med en fælles politik

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

MK TRÆ Birkevej 26-3320 Skævinge Telefon: +45 48 25 27 95 - Fax: +45 48 25 27 87 e-mail: mktrae@mktrae.dk www: www.mktrae.dk

MK TRÆ Birkevej 26-3320 Skævinge Telefon: +45 48 25 27 95 - Fax: +45 48 25 27 87 e-mail: mktrae@mktrae.dk www: www.mktrae.dk Fakta: (Kilder: Skovforeningen, Skov og Naturstyrelsen, Bolius, Forbrugerstyrelsen, Teknologisk Institut, Miljøstyrelsen/Grøntansvar, Træ er miljø) Der bruges tre mål for brændemængder: To for stablet

Læs mere

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 8. maj 2015 Spørgsmål og svar: 1. Spørgsmål: Vil det være tilladt at neddele alt materiale til biobrændsel? Svar: Nej materialet skal fjernes fra arealerne og udkøres

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Håndbog til sikringskurser i. Århus Klatreklub

Håndbog til sikringskurser i. Århus Klatreklub Håndbog til sikringskurser i Århus Klatreklub 1 Forord Århus Klatreklub blev dannet 1993 af medlemmer af Dansk Bjergklub. Interessen var primært for bjergbestigning og klippeklatring, men med etablering

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Vores nye sko kov Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Skovforening i forbindelse med Skovens Dag 2000. Dette hæfte er udgivet af Skov- og

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

alpine foto: salomon De fleste skiskader er selvforskyldte

alpine foto: salomon De fleste skiskader er selvforskyldte Sådan undgår du alpine skiskader foto: salomon De fleste skiskader er selvforskyldte På ski uden skader foto: head Hvis du vil undgå at blive én af de 5.000 danske alpinløbere, der hvert år vender hjem

Læs mere

Erfaringer med rådmåling i træer

Erfaringer med rådmåling i træer Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Ideen i de følgende aktiviteter er at eleverne gennem leg og fysisk aktivitet får en forståelse af levende

Læs mere

Svampe i Botanisk Have

Svampe i Botanisk Have Svampe i Botanisk Have Henning Knudsen Lektor, cand. scient. Botanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet henningk@snm.ku.dk 12 En botanisk have adskiller sig fra andre

Læs mere

Inspiration til bevægelse i naturen

Inspiration til bevægelse i naturen Inspiration til bevægelse i naturen Af Nina Schriver, fysioterapeut og ph.d., ejer af firmaet movementum. I Kærehave projektet blev move nnature konceptet, som jeg har udviklet, brugt i undervisningen

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Dyrkning af kvalitetsløvtræ

Dyrkning af kvalitetsløvtræ Dyrkning af kvalitetsløvtræ Baggrund og ide Af skovfoged Hans Chr. Graversgaard, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Vi laver for meget bulkproduktion i Danmark der skal også produceres kvalitetstræ.

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

Katalog over skovudviklingstyper i Danmark

Katalog over skovudviklingstyper i Danmark 1 S K O V U D V I K L I N G S T Y P E K A T A L O G Katalog over skovudviklingstyper i Danmark af Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen 2005 Katalog over skovudviklingstyper i Danmark Udgivet af Miljøministeriet,

Læs mere

Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold

Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold Jeg har i år fået mulighed for at få sløjd i 7.klasse, så denne klasse nu har haft sløjd siden 5.klasse. Tidligere havde de kun i 5-6

Læs mere

Små passagerer på cyklen

Små passagerer på cyklen på cyklen Side 1 En nation af cyklister Vi cykler i Danmark. Mere end i de fleste andre lande tramper vi rundt i pedalerne hver dag. Børn og voksne på små og store cykler, og små børn som passagerer på

Læs mere

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MPU-høring 6. maj 2015

Læs mere

Udskrevet fra: www.vildmarkshaandbogen.dk en webbaseret håndbog i friluftsliv. Knob og tovværk:

Udskrevet fra: www.vildmarkshaandbogen.dk en webbaseret håndbog i friluftsliv. Knob og tovværk: Side 1/11 Knob og tovværk: I love him who does not want to have too many virtues. One virtue is more virtue than two, since it is more knot on which to hang the rope that is destined to hang him. Friedrich

Læs mere

100 hoteller i Randers

100 hoteller i Randers nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Friluftsliv og naturforståelse November 2014 Fælles mål Vision Hensigten med valgfaget Friluftsliv og naturforståelse er, at eleverne gennem undervisning

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

orientering Lær at finde vej

orientering Lær at finde vej orientering Lær at finde vej Fotos: Jan Hauerslev/Kurt Jørgensen Hvad er orientering? Orientering handler om at finde vej mellem et antal punkter - kaldet poster - ved hjælp af et kort. I den traditionelle

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland

Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland Projektet er blevet til i 2006 i et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen, lokale landboforeninger og Danmarks jægerforbund. Projektet

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER MOBBET.DK Mobbet.dk har til formål at tilbyde en række værktøjer til modvirning af mobning i alle dens afskygninger. Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. UNDERVISNINGSMATERIALE

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Monteringsvejledning

Monteringsvejledning Monteringsvejledning Indholdsfortegnelse Nødvendigt værktøj Fundament Kontrol af pakkens indhold Kantramme og strøer Vægge Dør og vinduer Gavltrekant Tag Forankring af tag Gulv Overfladebehandling Vedligeholdelse

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

Fem grunde mere til at købe Kährs

Fem grunde mere til at købe Kährs Fem grunde mere til at købe Kährs Der er mange gode grunde til at vælge et gulv fra Kährs. Naturlig skønhed og teknisk overlegenhed, for eksempel. Her er et par stykker mere. 1 2 3 4 5 Længste erfaring

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

SWISSCAVE VINKØLESKAB. Brugsanvisning. Model: WL440x/450x

SWISSCAVE VINKØLESKAB. Brugsanvisning. Model: WL440x/450x SWISSCAVE VINKØLESKAB Brugsanvisning Model: WL440x/450x Distributør i Skandinavien: Wineandbarrels A/S info@wineandbarrels.com Tak fordi du har købt et SWISSCAVE vinkøleskab. Læs og følg venligst alle

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Lege og aktiviteter der styrker motorikken

Lege og aktiviteter der styrker motorikken Lege og aktiviteter der styrker motorikken 1 Ideer til at styrke indskolingsbarnets motorik Jeres barn er nu startet i 0. klasse og er ca. 6 år gammelt. Det betyder at det som oftest kan: løbe, hoppe med

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

(( ( ( Loftsbjælke. Loftsbrædder. Indskudsbræt Pudslag. Indskudsler. 15-20 m² tager 2-3 dage, eksklusive spartle- og malerarbejdet.

(( ( ( Loftsbjælke. Loftsbrædder. Indskudsbræt Pudslag. Indskudsler. 15-20 m² tager 2-3 dage, eksklusive spartle- og malerarbejdet. LeT Sværhedsgrad: Det specielle stålsystem gør det enkelt at konstruere det nedhængte lydloft, men du skal være omhyggelig, når det gælder opmåling og placering af alle systemets dele. tidsforbrug: 5-0

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET GUIDE 1 Blænde ISO Lukkertid Eksponeringsværdi. og lidt om, hvordan de hænger sammen GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Blænde... 4 Blænde og dybdeskarphed...

Læs mere

Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det

Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det Drømmeboliger til hasselmus, birkemus og flagermus En række danske dyrearter er beskyttet efter EU habitatdirektivet. Det betyder, at arternes yngle

Læs mere

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede Af Anita Banner og Susie Helsing Nielsen. Foto: Sari Tammikari Dyrk dem i Himmelsk hortensia Hortensia er et elsket indslag i haven, uanset om den vokser i større busketter, midt i staudebedet eller i

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Korrekte arbejdsstillinger og løft

Korrekte arbejdsstillinger og løft Korrekte arbejdsstillinger og løft Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke hele lovgivningen. Hvis der er behov for at vide præcist hvad lovgivningen i alle detaljer

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

6.Hovedtræk af driftsplanens enkelte dele

6.Hovedtræk af driftsplanens enkelte dele 6.Hovedtræk af driftsplanens enkelte dele Hovedindholdet i dette kapitel gengives nedenfor, idet de mere tekniske beskrivelser er udeladt. 6.1.Benyttelsesplanen Benyttelsesplanen består af en foryngelsesplan

Læs mere

Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv?

Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv? Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv? Vi ved, set ud fra et voksenperspektiv, at natur og udeliv er afgørende

Læs mere

Manual til regneark anvendt i bogen. René Vitting 2014

Manual til regneark anvendt i bogen. René Vitting 2014 Manual til regneark anvendt i bogen René Vitting 2014 Introduktion. Dette er en manual til de regneark, som du har downloadet sammen med bogen Ind i Gambling. Manualen beskriver, hvordan hvert regneark

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

STRUKTURRIGE BEVOKSNINGER

STRUKTURRIGE BEVOKSNINGER STRUKTURRIGE BEVOKSNINGER Den modne skovs kvaliteter kan skabes på relativ kort tid på begrænset plads. Det kan udnyttes i byens skove. Af Björn Wiström, Gustav Richnau, Anders Busse Nielsen, Roland Gustavsson

Læs mere

Jumpkids 16. Trampolincenter.dk. Brugermanual. - En del af PE-Redskaber A/S

Jumpkids 16. Trampolincenter.dk. Brugermanual. - En del af PE-Redskaber A/S Jumpkids 16 Brugermanual Trampolincenter.dk - En del af PE-Redskaber A/S Vigtig information før brug af trampolinen ADVARSEL: VED BRUG AF DENNE TRAMPOLIN ER DER, VED LANDING PÅ RYG, NAKKE ELLER HOVED,

Læs mere

Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune

Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune Afgrænsning Politikken er målrettet de kommunaltejet arealer som ligger indenfor Teknik- og Miljøudvalgets området samt byggemodnet arealer som endnu ikke er

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Dansk Klatreforbunds norm for sportsklatrekurser på klippe S3

Dansk Klatreforbunds norm for sportsklatrekurser på klippe S3 Dansk Klatreforbunds norm for sportsklatrekurser på klippe S3 Ansvarlig for normen Denne norm er udarbejdet af Dansk Klatreforbund i samarbejde med Klatresamrådet og kan ændres af Dansk Klatreforbunds

Læs mere

Reparation og maling af vinduer og døre

Reparation og maling af vinduer og døre Reparation og maling af vinduer og døre Man starter med at undersøge vinduets tilstand - er tale om let rådangreb kan man bare lukke revnerne med tjærekit eller harpiksmasse. Er der derimod tale om kraftige

Læs mere

5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET

5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET 5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET 1. BRUG KLIPPESTOLEN SÅ OFTE DU KAN De få sekunder du sparer på at stå fremadbøjet i stedet for at trække klippestolen i den rette

Læs mere

Ergonomisk 2-hjulet affaldsbeholder Håndtering (vip, træk og skub) af 240 liter affaldsbeholder med dobbeltlåg og ergonomiske håndtag.

Ergonomisk 2-hjulet affaldsbeholder Håndtering (vip, træk og skub) af 240 liter affaldsbeholder med dobbeltlåg og ergonomiske håndtag. HUMUS Sylbækvej 1, DK-8230 Åbyhøj Tlf. +45 86 25 34 00 Fax +45 86 25 35 22 Tlf. +45 47 10 70 77 Fax +45 47 10 70 79 E-mail: genplast@post.tele.dk Ergonomisk 2-hjulet affaldsbeholder Håndtering (vip, træk

Læs mere

AFSPÆRRINGSBALLONER UDVIDET BETJENINGSVEJLEDNING LÆS VENLIGST DENNE INSTRUKTION FØR BRUG AF AFSPÆRRINGSBALLON

AFSPÆRRINGSBALLONER UDVIDET BETJENINGSVEJLEDNING LÆS VENLIGST DENNE INSTRUKTION FØR BRUG AF AFSPÆRRINGSBALLON AFSPÆRRINGSBALLONER UDVIDET BETJENINGSVEJLEDNING LÆS VENLIGST DENNE INSTRUKTION FØR BRUG AF AFSPÆRRINGSBALLON Ikke at følge instruktionerne og advarslerne for sikkert brug af afspærringsballoner, kan medføre

Læs mere

Drømmen om et smukkere hus

Drømmen om et smukkere hus Drømmen om et smukkere hus 1 Vores kærlighed til træ har en forklaring Vores virksomhed har bygget trapper i det lille lokalsamfund Norsjö i Västerbottens siden 1923. Det er ret nemt at forstå, hvorfra

Læs mere

Norm for. :UIAA Klippeklatreinstruktør (KKI) Dansk Klatreforbund

Norm for. :UIAA Klippeklatreinstruktør (KKI) Dansk Klatreforbund Dansk Klatreforbund Norm for UIAA Klippeklatreinstruktør (KKI) Norm for UIAA Klippeklatreinstruktør (KKI) Dansk Klatreforbund Index: 1. Indledning 2 2. Modulopbygning af uddannelsen 2 2a Ansøgerkrav 2

Læs mere

God praksis for skovarealer med flagermus

God praksis for skovarealer med flagermus God praksis for skovarealer med flagermus 1 God praksis for skovarealer med flagermus 2 God praksis for skovarealer med flagermus INDHOLD KAPITEL 1 INTRODUKTION 4 Indledning 4 Formålet med vejledningen

Læs mere

Sådan finder du din Ayurvedatype

Sådan finder du din Ayurvedatype Sådan finder du din Ayurvedatype Tekst: Nikolai Zederlinn (Spis dig lykkelig) og Metthe Christensen (Feelgood.dk) Layout: Valentin Thomsen Hvad er godt for dig? Nogen mennesker kan bare spise uhæmmede

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

Tillægsvejledning. Fuldlimning

Tillægsvejledning. Fuldlimning Tillægsvejledning Fuldlimning 1 Fuldlimning med Stauf produkter Douglas, Fyr, Eg For at få et vellykket resultat er det vigtigt, at gulvet lægges korrekt, og at de beskrevne produkter anvendes efter anvisningerne.

Læs mere

Brancheindsats mod Neonectria

Brancheindsats mod Neonectria Brancheindsats mod Neonectria Skovplanteringens årsmøde 2014 Gunnar Friis Proschowsky Overblik Indledning: En brancheindsats, hvorfor står jeg her? Hvad er Neonectria? Lidt Historik Vi ved kun lidt smitteveje,

Læs mere