Introduktion til integrativ neuropædagogik. Modul 1
|
|
- Simon Sørensen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Introduktion til integrativ neuropædagogik Modul 1
2 Introduktion til uddannelsen Formål Indsigt i komplekse problemstillinger i arbejdet med mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne - ud fra en integrativ neuropædagogisk forståelse
3 Introduktion til uddannelsen Mål At opøve kursistens evne til at omsætte integrativ neuropædagogisk viden til pædagogisk praksis At kursisten lærer at tilrettelægge en pædagogisk praksis gennem hypotesedannelser på baggrund af observationer, beskrivelser og tolkninger
4 Introduktion til uddannelsen Kursisten får færdigheder i at: Omsætte teoretisk viden om integrativ neuropædagogik til pædagogisk praksis Bruge forskellige observations- og analyseredskaber Udrede og analysere komplekse problemstillinger Tilrettelægge pædagogiske indsatser Opbygning 5 moduler af 3 dage 4 obligatoriske studiedage 1 opsamlingsdag I alt 20 dage
5 Undervisning - en gensidig proces At være kursist Læring er relationel Forholdet mellem teori og praksis Ansvar for egen læring Forberedelse til undervisningen Gruppearbejde Du vil forhåbentlig blive forstyrret og miste fodfæstet Fra novice til ekspert
6 Målet for Modul 1 At kursisten: får en grundlæggende forståelse for integrativ neuropædagogik får en grundlæggende forståelse for neuroaffektiv udvikling kan udvælge og arbejde med metoder til observation, udredning og dokumentation
7 Indhold på modul 1, dag 1 Hvad er integrativ neuropædagogik Hvad er neuropsykologi Målgruppe Neuroanatomi-, fysiologi og - kemi Introduktion til fremlæggelse Opdeling i grupper
8 Hvad er integrativ neuropædagogik? Helhedsorienteret tilgang Tværvidenskabelig disciplin Fra anvendt neuropsykologi til en integrativ tilgang
9 Neuropsykologi Læren om forholdet mellem hjerne og adfærd, herunder kognition og følelser Neuropsykologien undersøger det neurale grundlag for mentale processer og dysfunktioner Viden om mentale processer og funktioner kan bruges til at opstille hypoteser om borgerens ressourcer og vanskeligheder på baggrund af systematiske observationer
10 Neuropsykologi Historik: Lokalisation af funktioner i hjernen Frenologi Funktionelle systemer Kulturhistoriske skole Billeddannelse Neuropsykologien i dag
11 Et videnskabsteoretisk blik Samfundsvidenskab Socialpsykologi, fx socialkonstruktivisme Humanvidenskab Humanistisk psykologi, fx Maslow, selvaktualisering Naturvidenskab Kognitiv psykologi Neuropsykologi
12 Bio-psyko-social tilgang Biologisk Psykologisk Social
13 En relationel og kontekstuel forståelse af adfærd og reaktioner Pædagogiske trends Neurologiske forudsætninger Livshistorie Udviklings-alder Hel-breds - tilstand Adfærd og reaktioner Dagsform Relationer Love & konventioner Psykiatri Fysiske rammer Personlighed
14
15
16 Forandring af perspektiver Ændring af medarbejders tilgang og forståelse Ændring af medarbejders handlemuligheder og adfærd Ændring af borgerens opfattelse Ændring af borgerens adfærd
17 Diagnose- og klassifikationssystemer DSM V (USA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Diseases Anvendes i forskningen ICD 10 & 11 (Europa): International Classification of Diseases 10. udgave (1994) ICD- 11 Betaudgave, som ikke er fuldt implementeret WHO`s medicinske diagnosesystem ICF (WHO): International Classification of Functioning, Disability and Health - rækker ud over en medicinsk klassifikation
18 Mental retardering Tilstand af forsinket eller mangelfuld udvikling af evner og funktionsniveau, som viser sig i løbet af barndommen, og som bidrager til det samlede intelligensniveau, dvs. de kognitive, sproglige, motoriske og sociale evner og færdigheder Med og uden adfærdsforstyrrelser fx aggressivitet, stereotypier og selvskadende adfærd ICD 10: F 70 F 79 Det anslås at cirka personer i DK er mentalt retarderede, hvoraf har behov for betydelig støtte
19 ICD - 10: 70 79, Mental retardering F70 Mental retardering af lettere grad IQ området (lettere evnesvaghed / åndssvaghed - debilitet) F71 Mental retardering af middel grad IQ området (moderat evnesvaghed / åndssvaghed - imbecilitet i lettere grad) F72 Mental retardering af sværere grad IQ området svær evnesvaghed / åndssvaghed - imbecilitet i sværere grad) F73 Mental retardering af sværeste grad IQ området under 20 (dyb åndssvaghed idioti) F78 Mental retardering af anden grad IQ området (inferioritas intellektualis) F79 Mental retardering, uspecificeret
20 Graduering af mental retardering ICD 10 kode Udviklingshæmning IQ niveau Mental alder F 70 Let år til under 12 år F 71 Moderat år til under 9 år F 72 Alvorlig år til under 6 år F 73 Dyb Under 20 Mindre end 3 år (Lægehåndbogen, 2012)
21 Årsager til udviklingshæmning Genotype + kår = fænotype Årsager kan opstå før, under og efter fødslen I tvillingeundersøgelser, især enæggede, vurderes det at mellem % af intelligensvariationen kan tillægges arv (
22 Årsager til udviklingshæmning Prænatale skader, påvirker fosterets umodne hjerne (ca. 75 %): Kromosomfejl Føllings sygdom / stofskiftesygdomme (PKU) Medfødt hypotyreose CH (mangel på skjoldbruskkirtelhormon) Infektioner og vira hos mor, fx rubella Miljøpåvirkning, fx stof- og alkoholskader, stråling, underernæring, giftstoffer, traumer mm.
23 Årsager til udviklingshæmning Perinatale skader - opstår lige før, under eller lige efter fødslen (ca. 5 %): Præmaturitet tidlig fødsel Iltmangel Hovedtraumer Postnatale skader opstår efter fødslen (ca. 5 %): Hjernehindebetændelse Hjerneblødning Iltmangel Hjernesvulster Epilepsi Forgiftninger Fejlernæring Fejlstimulation
24 Komorbiditet Fra engelsk - co-morbidity hvor co- betyder ekstra eller samtidig, og morbidity betyder sygdom Komorbiditet er tilstedeværelsen af en eller flere diagnoser foruden en primær sygdom Komorbiditet kan være et skjult handicap
25 Komorbiditet Epilepsi Opmærksomhedsforstyrrelser Søvnforstyrrelse Demens Nedsat psykisk Psykiske lidelser Autisme funktionsevne
26 Erhvervet hjerneskade En erhvervet hjerneskade er en skade på hjernen, som ikke er arvelig, medfødt, degenerativ eller forårsaget af traume i forbindelse med fødslen Erhvervede hjerneskader klassificeres som: Tidlige skader barndom (fra 2 år) og ungdom Sene skader voksenlivet Progredierende skader fremadskridende skader
27 Nervesystemet 27
28 Nervesystemet funktionelt Modtager kemiske og fysiske påvirkninger fra omgivelserne Bearbejder og fordeler påvirkningerne Igangsætter motorisk respons PNS CNS
29 Hjernens strukturer 29
30 Hjernens grovinddeling Centralnervesystemet er et dynamisk system med hierarkisk opbygning: Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen / rygmarv Hjernens overflade: Neocortex / cortex På cortex registreres, bearbejdes og perciperes alle sanseindtryk Ligeledes styres, kontrolleres og udføres alle handlinger herfra Lige under overfladen (grå): Den hvide substans, der består af fedtbelagte (myeliniserede) nervetråde 30
31 Hjernens grovinddeling Subcortex (hjernestamme og midthjerne): blodtryk, vejrtrækning, hjertefunktion blæretømning, appetit, søvn/vågenhed (arousal) hormoner emotionel værdiladning Lillehjernen: Balance Koordination Kontrol af tonus Finjustering 31
32 Hjernelapper Hjernen består af to halvdele kaldet hemisfærer Cortex kan inddeles i lapper: Nakkelapper (occipital) Isselapper (parietal) Tindingelapper (temporal) Pandelapper (frontal) 32
33 Hjernen som et funktionelt system At hælde kaffe op og drikke en mundfuld kræver aktivering af bl.a.: Hjernestammen: sætter strøm til batteriet Det limbiske system: lysten til kaffe, oplevelsen får emotionelt værdi Forreste del af frontallapperne: planlægger, igangsætter og styrer hele forløbet Primær og sekundær motorisk cortex: styrer og regulerer bevægelse i samarbejde med: Lillehjernen og basalganglierne: koordinerer bevægelsen Synsbarken: ser hvor koppen er, før vi rækker ud Føleområdet i parietallappen: mærker koppen i hænder og på læber, mærker om kaffen er for varm, registrerer kroppens position Smags- og lugtesans: genkender smagen og duften af kaffe mm.
34 Nervesystemets udvikling
35 Et Integrativ neuropædagogisk perspektiv på pædagogisk praksis Eksekutive funktioner Hukommelse, opmærksomhed og sprog Sansning og perception Arousal vågenhed / mental energi Efteruddannelse i intergrativ neuropædagogik
36 Hjernens plasticitet Hjernen er plastisk, dvs. formbar Funktioner kan opøves, vedligeholdes eller omlægges ved intensiv træning Move it to improve it! Use it or lose it!
37 Eksempler på transmitterstoffer Transmitterstof Betydning for Sygdomsassociation Acetylcholin Noradrenalin og adrenalin Bevægelse, hukommelse og koncentration Øget alarmberedskab Alzheimers demens Stress Serotonin Søvn og stemningsleje Depression og mani Dopamin Bevægelse, tankevirksomhed, belønningssystem Parkinsons sygdom, skizofreni GABA Bevægelse Epilepsi, Huntingtons sygdom Glutamat Hukommelse Alzheimers demens, epilepsi Endorfin Oxytocin Smerteregulering Tilknytning, social adfærd
38 Neuropædagogisk proces En fortløbende proces, hvor vi: indsamler data / udreder Evaluering Vidensindsamling analyserer data, konkluderer, danner hypoteser planlægger indsats udfører indsats Udførelse af indsats Analyse og hypotese evaluerer og reflekterer over ny viden Mål og neuropædagogisk indsats 38
39 Model for fremlæggelse Kommuni kationssk ema Udviklings -beskrivelse Sansebearbejdningsskema Redegør for målets relevans på baggrund af anvendte udredningsredskaber Neuro screening Mål Forudsætningsobservationer Der kan inddrages andre relevante redskaber end de nævnte Stressprofil
Introduktion til integrativ neuropædagogik. Modul 1, dag 1
Introduktion til integrativ neuropædagogik Modul 1, dag 1 Indhold på modul 1, dag 1 Dag 1: Introduktion til uddannelsen At være kursist Hvad er integrativ neuropædagogik Hvad er neuropsykologi Målgruppe
Læs mereEfteruddannelse i integrativ neuropædagogik
- viden i fællesskab Efteruddannelse nr.: 19-01-S Efteruddannelse i integrativ neuropædagogik På denne efteruddannelse får du en grundlæggende viden om nervesystemets opbygning og funktion samt en indføring
Læs mereEfteruddannelse i integrativ neuropædagogik
- viden i fællesskab Efteruddannelse nr.: 20-03-S Efteruddannelse i integrativ neuropædagogik På denne efteruddannelse får du en grundlæggende viden om nervesystemets opbygning og funktion samt en indføring
Læs mereMålet er at opøve kursistens evne til at omsætte integrativ neuropædagogisk viden til pædagogisk praksis.
- viden i fællesskab Efteruddannelse nr.: 19-01-S nr.: 19-02-H Efteruddannelse i integrativ neuropædagogik På denne efteruddannelse får du en grundlæggende viden om nervesystemets opbygning og funktion
Læs mere2. Biologiske forudsætninger for mentale processer. 7. Eksekutive funktioner og opmærksomhed. 9. Psykisk sårbarhed og psykiatriske lidelser
INDHOLD (Foreløbigt) Forord 1. Integrativ neuropædagogik 2. Biologiske forudsætninger for mentale processer 3. Det neuropædagogiske afsæt - Hjernens funktionelle systemer 4. Perception og motorik 5. Hukommelse
Læs mereNeuropædagogik og demens
- Hvad kan neuropædagogikken byde ind med?? 1 Indhold Hvad er neuropædagogik? Neuropsykologiske processer: - Arousal - Sansning og perception - Venstre og højre hjernehalvdel - Hukommelse - Eksekutive
Læs mereNeuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund
Neuropædagogisk efterudddannelse,, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til opdragelseskunst. Neuropædagogik
Læs mereFOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital
FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke
Læs mereHukommelse. Neuropædagogisk efteruddannelse modul 3
Hukommelse Neuropædagogisk efteruddannelse modul 3 Refleksioner fra studiedagen Hvad gjorde størst fagligt indtryk? Læringsmål for undervisning Viden: Hukommelses- og opmærksomhedsformer i den normale
Læs mereUhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens. Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland
farvedesign opmenuen edesign fra PU-designs højreklik på farvenet og vælg algte slides Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland
Læs mereNeuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund
2013 - Viden i fællesskab Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til
Læs merePositiv Neuropædagogisk Efteruddannelse med særligt henblik på samarbejdet med mennesker med udviklingsforstyrrelser. Efterår 2020
Positiv Neuropædagogisk Efteruddannelse med særligt henblik på samarbejdet med mennesker med udviklingsforstyrrelser. Efterår 2020 Neuropædagogisk efteruddannelses forløb med praksiscertificering. Modul
Læs mereDet er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som
Læs mereTeksten er skrevet af Kurt Sørensen, overlæge, Center for Oligofrenipsykiatri 2000
Udviklingshæmning Teksten er skrevet af Kurt Sørensen, overlæge, Center for Oligofrenipsykiatri 2000 Psykisk udviklingshæmning Psykisk udviklingshæmning er et hyppigt anvendt synonym for åndssvaghed. Lægelige
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)
Læs mereMetoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning
Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten
Læs mereDemens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem
Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Hvad er demens Demens hos udviklingshæmmede
Læs mereKognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.
Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører
Læs mereLæringsmiljø i et neuropædagogisk perspektiv
Læringsmiljø i et neuropædagogisk perspektiv - en særlig måde at tilrettelægge og gennemføre undervisning på, der understøtter hjernens lærings- og udviklingsproces Linda Kunz Beier NPK, maj 2013 MANGE
Læs mereTema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen
Tema aften for den Nord jyske kredsforening Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Hvad er Autisme og ADHD - En neuro biologisk udfordring det sker i hjernen, vi ser det på adfærden -
Læs mereHjerneskadecentret Stress og hjernen
Hjerneskadecentret Stress og hjernen Jesper Egede Andersen Cand.pscyh. Specialist i neuropsykologi Privatpraktiserende Hjerneskadecentret Hvad er stress? Hvordan påvirker en hjerneskade tærsklen for stress?
Læs mereICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge
ICF - CY International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand hos børn b og unge WHO klassifikationer ICD-10 sygdomme -diagnoser ICF-CY funktionsevne ICF ICF
Læs mereINTRODUKTION TIL AUTISME
INTRODUKTION TIL AUTISME d. 18 maj, kl. 19-21 V. Psykolog Lise S. Westermann PROGRAM Program Hvad er autismespektrumforstyrrelser Diagnoser Komorbiditet Diagnosesystemer Hvilke udfordringer og styrker
Læs mereMålgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur
Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 24. november 2015 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse
Læs mereHvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede
Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet
Læs mereHjerne, autisme og sansebearbejdning
Hjerne, autisme og sansebearbejdning Aspergerforeningen, Odense 4. april 2013 Elisa la Cour Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk elc@psyk-ressource.dk 3161 6503 Autisme og hjernen Autismespektrum
Læs mereKONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge
KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og
Læs mereModul 4 Rehabilitering og habilitering som muliggør aktivitet og deltagelse.
Rehabilitering og habilitering som muliggør aktivitet og deltagelse. 1 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og
Læs mereRehabiliteringstilbud 107. Rehabiliteringscenter Strandgården
Rehabiliteringstilbud 107 Rehabiliteringscenter Strandgården 3 MÅlgruppe Vi hjælper dig videre i livet, når skaden er sket! Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der
Læs mereMålgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur
Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 3. maj 2016 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse
Læs mereUdredning af komplekse problemstillinger. Modul 1
Modul 1 En relationel og kontekstuel forståelse Neurologiske forudsætninger Pædagogiske trends Livs historie Dagsform Adfærd og reaktioner Helbreds - tilstand Udviklingsalder Relationer Love & konventioner
Læs mereHvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?
Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk
Læs mereLær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev
Få mere viden om: Hvordan hjernen fungerer. Hvad den betyder for, hvordan vi tænker og handler. Hvad der sker, hvis hjernen bliver udsat for en skade. Lær om hjernen Til patienter og pårørende på Neuroenhed
Læs mereAutisme, motivation og skolevegring
Autisme, motivation og skolevegring Psykolog Karen Bøtkjær kab@centerforautisme.dk Program for 6. november 2014: Motivation og neuropsykologi Hvad er forklaringen på skolevegring hos børn og unge med en
Læs mereStore Praksisdag 2014
Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt
Læs meredeltagelsesbegrænsning
Mar 18 2011 12:32:44 - Helle Wittrup-Jensen 47 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse
Læs mereHjernen på overarbejde!
Hjernen på overarbejde! Sansekaos hos mennesker med demens set i et salutogent og neuropædagogisk perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator Ikast-Brande Kommune Forsknings- og udviklingsenheden, Center
Læs mereTemadag for kliniske undervisere
Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor
Læs mereEn introduktion til kompetencecentrene
Kompetencecentre for børn og unge med kriminel adfærd og komplicerede problemstillinger En introduktion til kompetencecentrene kompetencecentre.info Kompetencecentrenes formål Kompetencecentrenes væsentligste
Læs mereUndervisere. Psykiatriens grundbegreber
Psykiatriens grundbegreber Undervisere Overlæge, speciallæge i psykiatri Kurt Sørensen Afdelingslæge Ulla Jacobsen Cand.psych, autoriseret psykolog Anne Mette Sørensen www.oligo.nu Psykiatriens grundbegreber
Læs mereHukommelse. Neuropædagogisk efteruddannelse modul 3
Hukommelse Neuropædagogisk efteruddannelse modul 3 Læringsmål for undervisning Viden: Hukommelses- og opmærksomhedsformer i den normale udvikling Udfordringer ift. vanskeligheder med hukommelse Udfordringer
Læs mereTemadag Samrådene i Region Hovedstaden 5. december 2016
Temadag Samrådene i Region Hovedstaden 5. december 2016 Hvad er Kofoedsminde? Eneste sikrede institution for udviklingshæmmede, der har begået alvorlig kriminalitet Modtagepligt Surrogat for varetægt Surrogat
Læs mereHVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER?
HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER? LOUISE BØTTCHER, CAND. PSYCH, PHD UNI VERSI TET BØRN OG UNGE MED ANDERLEDES HJERNER - HVEM KAN
Læs mereMålgruppebeskrivelse NyBo Døgn
Haderslev Kommune September 2015 Målgruppebeskrivelse NyBo Døgn Målgruppen er borgere i alderen 18-65 år, som har erhvervet en hjerneskade som følge af: Blødning eller blodprop i hjernen Hovedtraume Betændelse
Læs mere- Livskvalitet gennem aktivitet og deltagelse i hverdagen
Aktiv livskvalitet - Livskvalitet gennem aktivitet og deltagelse i hverdagen Formål Formålet med dette projekt er at højne livskvaliteten for voksne udviklingshæmmede på Brande Åcenter ved igennem træning
Læs mereAnerkendende, understøttende
Anerkendende, understøttende kommunikation Temaeftermiddag 26. Oktober 2009 1 Understøttende kommunikation Hvilke barrierer kan der være, for at patienten kan modtage relevant information fra sundhedspersonalet,
Læs mereNervesystemets overordnede struktur og funktion
Nervesystemets overordnede struktur og funktion Carsten Reidies Bjarkam Professor, specialeansvarlig overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Nervesystemet udgøres af PNS &
Læs mereDiagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det?
Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det? Spørgsmål, der søges besvaret. Hvad betyder diagnose? Hvorfor har vi diagnoser? Hvilke funktioner har diagnoser i dagens samfund? Afgrænsning Lidt historie
Læs mereNeuropædagogik i praksis. Temaaften for pårørende d. 24. juni 2019
Neuropædagogik i praksis d. 24. juni 2019 Program Hvad er neuropædagogik Udredning og tolkning af adfærd Relationens betydning Kognitive vanskeligheder og pædagogiske strategier 2 Hvad er neuropædagogik?
Læs mereNÅR UROEN HÆMMER. Workshop 3. oktober 2018
NÅR UROEN HÆMMER Workshop 3. oktober 2018 HVORDAN SKABER VI ET INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ OMKRING ET BARN I ADHD-LIGNENDE VANSKELIGHEDER? MAGNUS ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) kan oversættes
Læs mereHøjre del af hjernen kontrollerer venstre side af kroppen og omvendt.
Hjernens anatomi Hjernen består af storhjernen (cerebrum), lillehjernen (cerebellum) og hjernestammen. Man deler vævet i denne del af hjernen ind i hvid og grå substans. Grå substans er selve nervecellerne
Læs mereBørneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi - 1 Plan Introduktion Hjernen set fra psykologens stol Vanskeligheder med indlæring, opmærksomhed, social kognition Psykosociale
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereIntegrativ neuropædagogik - en grundbog
INTEGRATIV NEUROPÆDAGOGIK en grundbog - viden i fællesskab Integrativ neuropædagogik - en grundbog VISS Videnscenter Sølund Skanderborg Dyrehaven 10 C 8660 Skanderborg +45 8794 8030 www.viss.dk EAN 5798005721369
Læs mereKropsbevidsthed: At finde ro via sine sanser. PsykInfo, d. 19. september 2019
Kropsbevidsthed: At finde ro via sine sanser PsykInfo, d. 19. september 2019 Hvem er jeg? Camilla Elmkær-Koch Ergoterapeut, uddannet i Esbjerg i 2009 Har arbejdet kortvarigt på neurologisk afsnit på SVS
Læs mereFra Hjerneskade til Social Engagement
Center for Subjectivity Research Fra Hjerneskade til Social Engagement Kristian Moltke Martiny, PhD Afdelingsleder, Psykologisk og Social Forskning, Elsass Institutet og Post Doc, Center for Subjectivity
Læs mereSansepåvirkning, der kan stresse
Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,
Læs mereFjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering.
Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering. Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering Definition Rehabilitering er en målrettet
Læs mereNår sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst
Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst København, den 21. september 2017 Thomas Borgen Uhre Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne - 2007 Thomas Borgen
Læs mereNeurosekventiel grundteori og -begreber
Neurosekventiel grundteori og -begreber ivering Plasticitet Cortex Abstrakt og refleksiv kognition Konkret kognition Tilhørsforhold Belønning Limbisk Diencephalon tilknytning" Sexuel adfærd Emotionel Reaktivitet
Læs mereJeg åbnede en dør
Jeg åbnede en dør 1 Unnur? SVÆRE OPGAVER! 2 BESTEMT OGSÅ GODE! 3 Hjerneopvarmning - Snak med en af de andre 1. Hvem er du og hvordan kom du hertil i dag 2. Hvilken MÅLGRUPPE arbejder du med? 3. Hvad synes
Læs mereAktiv livskvalitet. Formål. Begrebsafklaring. - Aktiv livskvalitet for voksne udviklinghæmmede. Projekt: Aktiv livskvalitet
Aktiv livskvalitet - Aktiv livskvalitet for voksne udviklinghæmmede Formål Formålet er at højne livskvaliteten for voksne udviklingshæmmede på Brande Åcenter ved igennem træning at forebygge, vedligeholde
Læs mereICF International Klassifikation af Funktionsevne
Oversættelsen: Engelsk Functioning Disability Health Dansk Funktionsevne Funktionsevnenedsættelse Helbredstilstand Lene Lange 2007 1 Hvilket behov skal ICF dække? Standardiserede konklusioner om funktionsevne
Læs mereMå jeg få din opmærksomhed?
Gravene 1, 1. sal, 8800 Viborg Tlf. 8660 1171 www.psykologcentret.dk Må jeg få din opmærksomhed? Opmærksomhed kan i vores moderne tidsalder betragtes som en knap ressource 3 4 Et utal af mennesker, situationer,
Læs mereDiffus hjerneskade og komorbide psykiatriske forstyrrelser i voksenalderen
Diffus hjerneskade og komorbide psykiatriske forstyrrelser i voksenalderen Omkring hvert tredje menneske med mental retardering har en psykiatrisk lidelse. Mennesker med mental retardering rammes især
Læs mereBørneskolen Filadelfia. Roskilde d. 4/
Børneskolen Filadelfia Roskilde d. 4/11 2016 Epilepsi er en kompleks kronisk hjernesygdom Epilepsi er mere end blot anfald. Barnets eller den unges og familiens mestring er ofte udfordret af komplekse
Læs mereDialogmøde om velfærdsteknologi 26. Marts 2015
Dialogmøde om velfærdsteknologi 26. Marts 2015 Mitii koncept til individuel og superviseret hjemmetræning Mitii er næste generations sundhedsteknologi - funderet på forskning fra Helene Elsass Center
Læs mereTværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver
Tværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver - Dialogredskaber til forståelse af komplekse børn og unge - Ved Neel Svane Kruse & Christine Winckler pæd.vejledere på Brøndagerskolen Udfordringer omkring
Læs mereICF-CY Som element for vurdering af og vidensdeling om barnet med nedsat funktionsevne
ICF-CY Som element for vurdering af og vidensdeling om barnet med nedsat funktionsevne 2013 Specialbørnehaven i Karlebo Fredensborg kommune 17 børn med fysiske og psykiske udviklingsvanskeligheder, 0 6
Læs merehttp://ss.iterm.dk/showconcepts.php
Page 1 of 11 55 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv målgruppe Generel definition: gruppe, hvis medlemmer en indsats er rettet imod funktionsnedsættelse
Læs mereNeurodagen 4. okt. 2016: Hjernen i socialt perspektiv
Neurodagen 4. okt. 2016: Hjernen i socialt perspektiv Nye veje i socialt og pædagogisk arbejde gennem affektregulering, tilknytning og mentalisering til tidlig opsporing, forebyggelse og behandling v/jens
Læs mereHjerne, Liv & Læring
Hjerne, Liv & Læring Hjernen før, nu og i fremtiden Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring, PD. alm. pæd.
Læs mereNOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring.
NOTATARK Statistisk materiale til brug for høring. J.nr.: Ref.: Henrik Sprøgel Dato: 17. december 2008 e-mail: Nærværende statistiske materiale er udarbejdet på grundlag af data fra Region Nordjylland
Læs mereICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen
ICF og kortlægning af ICF i Danmark Deltagelsesevne / arbejdsevne hos 5 borgere med den samme sygdom Tid Sygdom Upåvirket Sygemeldt Opgiver sit arbejde Kan ikke arbejde mere Let artrose Patient 1 Patient
Læs mereTemprana Refle sterapi
Professionel international uddannelse af høj standard Concept patented by sorensensistem s o r e n s e n s i s t e m International Institut for Refleksterapi og uddannelse, Lone Sorensen Temprana Refle
Læs mereHvad er demens? Hvordan forstår og støtter vi et menneske med demens? Hvordan hjælper vi til fortsat aktivitet og livsglæde?
Hvad er demens? Hvordan forstår og støtter vi et menneske med demens? Hvordan hjælper vi til fortsat aktivitet og livsglæde? Demenskonsulent Susie Dybing, Hillerød kommune Livet skal leves også med demens!
Læs mereIntroduktion til KAT-kassen
Introduktion til KAT-kassen - Kognitiv Affektiv Træning SIKON 16. april 2012 Kirsten Callesen Psykolog, e-mail: kca@psyk-ressource.dk Hypotese om disconnectivity 1. Anderledes forbindelser mellem de forskellige
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske
Læs mereINTEGRATIV NEUROPÆDAGOGIK - en grundbog
INTEGRATIV NEUROPÆDAGOGIK en grundbog - viden i fællesskab INTEGRATIV NEUROPÆDAGOGIK - en grundbog VISS Videnscenter Sølund Skanderborg Dyrehaven 10 C 8660 Skanderborg +45 8794 8030 www.viss.dk EAN 5798005721369
Læs mereFørtidspension. Samspil med Fleksjob og ressourceforløb
Førtidspension Samspil med Fleksjob og ressourceforløb Helt overordnet set Holstebro Kommune følger Ankestyrelsens praksis i forhold til ressourceforløb og førtidspension herunder vurderingen af gråzone-område
Læs mereLÆRING MED EN HJERNE, DER FUNGERER ANDERLEDES
HJERNE OG LÆRING NOVEMBER 2014 LÆRING MED EN HJERNE, DER FUNGERER ANDERLEDES LOUISE BØTTCHER, LEKTOR, UNI VERSITET Hvis man har en hjerne, der er anderledes fx på grund af en medfødt hjerneskade, hvad
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.
Læs mereVISS konference 2017
VISS konference 2017 Mennesket er designet til at udvikle sig gennem relationer Evolutionært: Vi udvikles gennem mange asymmetriske relationer Vores neurobiologi afspejler vores interdependens Neuroendokrine
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte
Læs mereRegionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)
Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor
Læs mereRedskaber til trivselsevaluering, som du finder i dette materiale
Trivselsevaluering Du foretager din trivselsevaluering med udgangspunkt i trivselsdimensionerne for børn i sundhedsplejen og trivselsdimensionerne for forældre til børn i sundhedsplejen (se oversigter).
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne
Læs mereStress, vold og trusler: En giftig cocktail
Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation
Læs mereBipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann
Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %
Læs mereAngst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center
Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år
Læs mereStress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt
Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2016 HF & VUC
Læs mereKursus og uddannelsespolitik. Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej 20-28
Kursus og uddannelsespolitik Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej 20-28 Vedtaget i MED gruppen 21. april 2015 Indledning På Bank-Mikkelsens Vej 20-28 ønsker vi at have en kursus- og uddannelses politik,
Læs mereFunktionelle Lidelser hos børn og unge nye veje at gå?
Funktionelle Lidelser hos børn og unge nye veje at gå? Debat om forebyggelse af psykiske lidelser hos børn og unge d. 18/1-2019 Charlotte Ulrikka Rask Klinisk professor, overlæge, ph.d. Hvad er en funktionel
Læs mereAutismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov
Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk
Læs mereDemensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH
Demensbehandling 19 april 2016 Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH Demens Af hvem og hvor udredes patienten Hvordan stilles diagnosen Behandling og opfølgning Samarbejdsaftalen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2010 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF(2-årig) Psykologi C
Læs mereStudieguide for bachelor i psykologi Modul B11: Klinisk børn og unge Module B11: Clinical Psychology children and adolecents. Mini-studieguide...
Titel Modulansvarlig Valgfagsansvarlige: Studieguide for bachelor i psykologi Modul B11: Klinisk børn og unge Module B11: Clinical Psychology children and adolecents Rikke Holm Bramsen Cathriona Cantio
Læs mereDet er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.
(Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin
Læs mereModulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8
Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger
Læs mere