IP Update. Artikel om køb af piratkopierede produkter

Transkript

1 Artikel om køb af piratkopierede produkter... 2 Udbyder af ungdomsrejser frifundet for markedsføring rettet mod børn og unge, der direkte eller indirekte opfordrede til anvendelse af alkohol... 2 Nyt lovforslag om skærpelse af forbuddet mod alkoholrelateret markedsføring rettet mod børn og unge under 18 år... 3 EU-Domstolen fortolker sundhedsanprisning af fødevarer... 3 EU-Domstolen tager stilling til udnyttelse af database på tværs af landegrænser... 4 Brug af varemærke som Adword var i strid med markedsføringsloven... 4 Forbrugerombudsmanden griber ind over for sloganet Altid billigst... 5 Patent angående indvendig fyldestreg på affaldssække kendt ugyldigt... 5 Lovforslag om ændring af fogedforbudsreglerne.. 6 Status på udkastet til persondataforordning: Persondataloven lever stadig!... 6 Viking Gas kunne ikke forhindres i at påfylde gasflasker fra Kosan Gas... 7 COOKIES - seneste nyt mens vi venter på den nye vejledning fra Erhvervsstyrelsen... 8 Åbne breve om sagstilgangen til Højesteret... 9 Det danske herrelandshold i håndbold havde ingen søgsmålskompetence... 9

2 Artikel om køb af piratkopierede produkter Advokatfuldmægtig Peter Nørgaard På UfR Online er der offentliggjort en artikel af fuldmægtig Peter Nørgaard om køb af piratkopierede produkter. I artiklen drøftes det, om køberen kan gøres ansvarlig herfor. Artiklen kan læses her To medarbejdere ved anklagemyndigheden har offentliggjort en kommentar til ovennævnte artikel om køb af kopiprodukter. Kommentaren kan læses i Ugeskrift for Retsvæsen 2012, s. 394 ff. Udbyder af ungdomsrejser frifundet for markedsføring rettet mod børn og unge, der direkte eller indirekte opfordrede til anvendelse af alkohol Advokatfuldmægtig Anders Rex Rønn Vestre Landsret har afsagt dom i en sag, hvor en udbyder af ungdomsrejser var tiltalt for i 9 tilfælde at have overtrådt forbuddet mod markedsføring rettet mod børn og unge under 18 år, der direkte eller indirekte opfordrer til anvendelse af alkohol i strid med markedsføringslovens 8, stk. 2. Markedsføringen var i første omgang sket i annoncer i ungdomsbladene Tjeck og Chili, mens den angivelige opfordring til indtagelse af alkohol fremgik af de hjemmesider, hvortil bladannoncerne henviste, og hvor de udbudte rejsepakker blev yderligere omtalt. På hjemmesiderne blev der bl.a. reklameret for muligheden for under opholdet at købe og indtage drikkevarer med alkohol og for at besøge restauranter, barer og diskoteker. Landsretten fandt indledningsvis, at hverken ordlyden af eller forarbejderne til markedsføringslovens 8, stk. 2, gav grundlag for at anse enhver form for omtale eller afbildning af alkohol i reklamer rettet mod unge under 18 år for en overtrædelse af bestemmelsen. Bestemmelsens forbud måtte i stedet anses for rettet mod grovere virkemidler, herunder f.eks. opfordring til egentlig druk, i hvert fald i strafferetlig henseende. Der gælder et skærpet krav til lovhjemmel i straffesager. For så vidt angår de konkrete forhold, fandt landsretten bl.a., at billeder af natteliv på en bar ikke i sig selv udgør en opfordring til at indtage alkohol. Landsretten fandt endvidere, at oplysning om de ydelser, der indgår i rejsepakken, herunder bl.a. at der er mulighed for at få serveret alkohol i forbindelse med måltider, at der på feriestedet besøges et antal barer og diskoteker i løbet af natten, at der er frie drikkevarer eller drinks, at der er "happy hour" etc., falder uden for 8, stk. 2. Landsretten konkluderede på den baggrund, at kun anvendelsen af begrebet "pubcrawl" i en annonce for en tillægsydelse til rejsepakkerne kunne være omfattet af forbuddet i markedsføringslovens 8, stk. 2, idet begrebet efter landsrettens opfattelse udgjorde en opfordring til at "drikke sig fra sans og samling". Landsretten frifandt dog rejseudbyderen, da markedsføringsmaterialet efter landsrettens opfattelse ikke rettede sig mod unge under 18 år. Landsretten lagde her afgørende vægt på, at begrebet kun var omtalt på hjemmesider med et aldersfilter, hvorefter man for at få adgang skulle indtaste sin fødselsdato og registrere sig med sin adresse. I den forbindelse påpegede landsretten, at selvom unge under 18 år gennem indtastning af en forkert fødselsdato kunne skaffe sig adgang til hjemmesiden, var det ikke muligt for dem at købe de ydelser, der omhandlede alkoholindtagelse, idet ydelserne skulle købes af en myndig person, hvilket blev kontrolleret manuelt af tiltaltes personale. Dommen viser, at ikke al omtale af alkohol i reklamer rettet mod børn og unge under 18 år er forbudt, idet forbuddet i markedsføringslovens 8, stk. 2, må anses for rettet mod grovere tilfælde, såsom opfordringer til egentlig druk. Dommen viser også, at markedsføring på hjemmesider med aldersfilter ikke anses for rettet mod børn og unge under 18 år, i hvert fald ikke så længe de pågældende er afskåret fra at købe de udbudte produkter.

3 Umiddelbart efter at dommen faldt, oplyste Forbrugerombudsmanden, at man anså dommen for forkert, og at han ville drøfte med Rigsen, om dommen skulle indbringes for Højesteret. Se Forbrugerombudsmandens kommentar her Det er efterfølgende fremgået af dagspressen, at dommen ikke vil blive indbragt for Højesteret, og den må derfor anses for udtryk for gældende ret på området. Nyt lovforslag om skærpelse af forbuddet mod alkoholrelateret markedsføring rettet mod børn og unge under 18 år Advokatfuldmægtig Anders Rex Rønn I forlængelse af den tidligere omtale af Vestre Landsrets frifindende dom i sagen om markedsføring af ungdomsrejser med brug af alkohol som virkemiddel er der nu udsendt et udkast til ændring af markedsføringsloven, der bl.a. vedrører anvendelse af alkohol som blikfang i markedsføring rettet mod børn og unge. Udkastet, hvis øvrige dele vil blive omtalt i et selvstændigt indlæg, indeholder et udkast til et nyt stk. 3 i markedsføringslovens 8. Den nye bestemmelse viderefører og udvider den beskyttelse, som fremgår af den nugældende 8, stk. 2, hvorefter der skal være tale om en egentlig opfordring til anvendelse af alkohol. Den foreslåede bestemmelse har følgende ordlyd: "Markedsføring rettet mod børn og unge under 18 år må ikke indeholde omtale eller billeder af eller henvisninger til rusmidler, herunder alkohol." Bemærkningerne til bestemmelsen henviser til retstilstanden efter Vestre Landsrets dom. Ændringen sker således for at styrke beskyttelsen af børn og unge ved at indføre et generelt forbud mod enhver omtale eller billeder af eller henvisning til rusmidler, herunder alkohol, i markedsføring rettet mod børn og unge. Bemærkningerne nævner ikke noget om brugen af aldersfiltre, der som nævnt i omtalen af dommen fra Vestre Landsret spillede en afgørende rolle for, at rejseudbyderen blev frifundet for brugen af ordet "pubcrawl" i sin markedsføring, og det må derfor antages, at markedsføring på hjemmesider med aldersfiltre fortsat ikke anses for rettet mod børn og unge under 18 år, i hvert fald hvis de pågældende er afskåret fra at købe de udbudte produkter eller tjenesteydelser. EU-Domstolen fortolker sundhedsanprisning af fødevarer Advokatfuldmægtig Andreas Poul Cederholm EU-Domstolen har for nylig taget stilling til, hvad der udgør en sundhedsanprisning efter forordning 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer. EU-Domstolen har i sin afgørelse fastlagt en bred forståelse af begrebet. I forordning 1924/2006 er sundhedsanprisning defineret som enhver anprisning, der angiver, indikerer eller antyder, at der er sammenhæng mellem en fødevarekategori, en fødevare eller en af dens bestanddele og sundhed. Herudover er det ifølge forordningen forbudt at anvende sundhedsanprisninger for drikkevarer med et alkoholindhold på over 1,2% vol. Sagen omhandlede et tysk vinavlerkooperativ, der solgte vin med betegnelsen "letfordøjelig" påtrykt vinflaskens etikette. Den tyske tilsynsmyndighed mente, at der var tale om en sundhedsanprisning og gjorde indsigelse mod markedsføringen af vinen som "letfordøjelig". Vinavlerkooperativet gjorde gældende, at der ikke var tale om en sundhedsanprisning, fordi betegnelsen "letfordøjelig" er en henvisning til velværet i almindelighed, hvorimod en anprisning om sundhed må forstås som en varig forbedring af helbredet. Sagen endte hos den tyske forvaltningsdomstol, der valgte at forelægge spørgsmålet for EU- Domstolen. EU-Domstolen konstaterede indledningsvist, at definitionen af sundhedsanprisninger skal forstås bredt. Derfor kan en sundhedsanprisning også omfatte en reduktion af negative virkninger for helbredet. Domstolen lagde herefter til grund, at et kumuleret indtag af vin må formodes at medføre varige negative virkninger for fordøjelsessy-

4 stemet. Som følge heraf var betegnelsen "letfordøjelig" en sundhedsanprisning, idet der var tale om en reduktion af de negative virkninger for fordøjelsessystemet. Vinavlerkooperativet måtte derfor ikke markedsføre sin vin som "letfordøjelig", idet der var tale om en sundhedsanprisning for en alkoholholdig drikkevare. Det vil altid bero på en konkret vurdering, hvornår der er tale om en sundhedsanprisning af fødevarer. Det kan dog konstateres, at EU-Domstolen har lagt op til en bred forståelse af begrebet sundhedsanprisning. EU-Domstolens dom kan læses her EU-Domstolen tager stilling til udnyttelse af database på tværs af landegrænser Advokatfuldmægtig Peter Nørgaard EU-Domstolen har i en ny afgørelse taget stilling til, i hvilket land en udnyttelse af en database finder sted i de tilfælde, hvor databasen befinder sig på en webserver i ét land, men udnyttes af en bruger i et andet land. I sagen for EU-Domstolen havde bl.a. den engelske virksomhed Football Dataco, der er indehaver af en database på en engelsk webserver med oplysninger om de engelske og skotske fodboldturneringer, anlagt sag i England mod den tyske virksomhed Sportradar for krænkelse af dens databaserettigheder ved at have kopieret data fra databasen i England til en server i Tyskland, hvorfra den så var blevet stillet til rådighed for engelske brugere via Sportradars egen hjemmeside. Sportradar anførte, at en eventuel krænkelse måtte være sket i Tyskland, og at sagen derfor måtte anlægges dér. Domstolen udtalte, at den omstændighed, at en hjemmeside indeholder de omhandlede data og er tilgængelig i et givet land, ikke automatisk medfører, at der er sket en krænkelse af databaserettighederne i dette land. Når en internetbruger fra England henter data fra Sportradars hjemmeside, betyder det derfor ikke, at Sportradar har krænket Football Datacos rettigheder i England. Det afgørende var derimod, om der var indicier, der pegede på, at Sportradar ønskede at henvende sig til brugere i England. Et indicium, der peger i denne retning, kunne ifølge Domstolen være, at Sportradars hjemmeside indeholdt data om engelske fodboldkampe. Domstolen tog ikke stilling til, om Football Datacos rettigheder var krænket allerede ved kopieringen af data fra deres hjemmeside. Sagen lægger sig i forlængelse af flere sager fra EU-Domstolen, hvor krænkerens målretning af sine aktiviteter bliver afgørende for, hvor krænkelsen er sket. I andre sager har dette dog spillet en mindre rolle. Vurderingen afhænger af, hvilken type krænkelse, der nærmere bestemt er tale om. EU-Domstolens dom kan læses her Brug af varemærke som Adword var i strid med markedsføringsloven Advokat Kasper Frahm Sø- og Handelsretten har den 24. oktober 2012 afsagt dom i en sag om brug af en konkurrents varemærke som såkaldt Adword (søgeord) på Google. EU-Domstolen har i en række domme taget stilling til spørgsmålet om brug af andres varemærker som søgeord. Det følger fortsat af "Googledommen" (C /08 Google mod Louis Vuitton m.fl.), at testen for krænkelse af varemærkeretten er, om "annoncen ikke eller kun med vanskelighed" giver den almindeligt oplyste og opmærksomme internetbruger mulighed for at gøre sig bekendt med, om de i annoncen omhandlede varer eller tjenesteydelser hidrører fra varemærkeindehaveren eller en til varemærkeindehaveren økonomisk forbundet virksomhed, eller om de tværtimod hidrører fra en tredjemand. Såfremt annoncen er "uklar" herom, vil det være nok til at statuere krænkelse. Da Sø- og Handelsretten den 17. november 2010 afsagde dom i en sag mellem Billedbutikken og Pixelpartner, fandt retten, at Pixelpartners brug af søgeordet "Billedbutikken" var i strid med både varemærkelovens 4 og markedsføringslovens 1 og 18.

5 I denne nye sag mellem SKA-DAN og Bredenoord gjorde Bredenoord brug af "ska-dan" som Adword. Af grunde, som ikke er oplyst i dommen, frafaldt SKA-DAN under hovedforhandlingen anbringendet om, at Bredenoords adfærd var i strid med varemærkeloven. Sø- og Handelsretten fandt dog, at markedsføringsloven selvstændigt kan anvendes på problemstillingen og konkluderede, at Bredenoords adfærd var i strid med markedsføringslovens 1 og 18. Sø- og Handelsretten lagde i den forbindelse vægt på, at der bestod et samarbejdsforhold mellem parterne, og at Bredenoord illoyalt forsøgte at tilegne sig SKA-DANs kunder. Bredenoords lagde (ud fra dommens gengivelse) under sin procedure vægt på, at varemærket SKA-DAN ikke blev vist i Bredenoords annonce på Google. For god ordens skyld bemærkes, at det altså ikke ifølge EU-Domstolens afgørelser er en betingelse for varemærkekrænkelse, at varemærket vises i reklamen. Det bekræftes også i Billedbutikken-dommen. Læs Sø og Handelsrettens afgørelse her Forbrugerombudsmanden griber ind over for sloganet Altid billigst Advokatfuldmægtig Peter Nørgaard Byggemarkedet Bauhaus havde i nogen tid benyttet sig af sloganet Altid billigst", hvilket en konkurrent klagede over til Forbrugerombudsmanden. Konkurrenten anførte, at denne var billigere end Bauhaus for en række nærmere angivne varer, som Bauhaus markedsførte under sloganet. Bauhaus anførte, at en prisovervågning ville vise, at virksomhedens tilbudsvarer næsten altid var billigere end konkurrenternes, og at virksomhedens prisgaranti ville sikre, at forbrugeren altid ville få varerne billigst. Forbrugerombudsmanden mente imidlertid ikke, at dette var godt nok: Et udtryk som Altid billigst måtte forstås uforbeholdent, således at varerne faktisk var de billigste, når forbrugeren købte dem, og ikke først, når han benyttede sig af en eventuel prisgaranti. Bauhaus har efterfølgende indstillet anvendelsen af sloganet. Sagen er interessant derved, at den vedrører et slogan, der ligger på grænsen mellem at være et udsagn om faktiske forhold, der efter Forbrugerombudsmandens praksis og retningslinjer skal kunne dokumenteres, og at være en almindelig anprisning af varer, noget som i almindelighed ikke antages at kunne give forbrugeren særlige forventninger til produkternes pris eller kvalitet. I 2003 accepterede Forbrugerombudsmanden i modsætning til denne sag, at varehuset Bilka kunne anvende udsagnet "Bilka er bare billigere", hvis det ikke skete som led i en konkret annoncering. I nærværende sag havde Bauhaus omvendt anvendt sit slogan til markedsføring af konkrete varer. Læs Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse her Se Forbrugerombudsmandens retningslinjer om prismarkedsføring (punkt 25 vedrører generelle udsagn) her Patent angående indvendig fyldestreg på affaldssække kendt ugyldigt Advokat, partner Sture Rygaard Sø- og Handelsretten har kendt et patent (DK B1) ugyldigt på grund af manglende opfindelseshøjde. I sagen havde patenthaveren, den svenske virksomhed Svenco Papperssäckar AB, anlagt sag mod den danske virksomhed Segezha Packaging A/S vedrørende krænkelse af deres danske patent, der angik trykning af information om det højst tilladelige fyldningsniveau i form af en fyldelinje påtrykt affaldssækkes inderside. Som modtræk påstod Segheza, at patentet var ugyldigt, da det ikke opfyldte patentlovens krav om nyhed samt kravet om at skulle adskille sig væsentligt fra det allerede kendte (opfindelseshøjde). Ugyldighedsspørgsmålet blev udskilt til særskilt behandling af Sø- og Handelsretten. Søog Handelsrettens flertal udtalte sig ikke direkte om spørgsmålet om ugyldighed på grund af manglende nyhed, men kendte patentet ugyldigt på grund af manglende opfindelseshøjde og lagde sig dermed op ad syn- og skønsrapporten. Flertallet lagde til grund, at der uomtvisteligt eksistere-

6 de et problem med overfyldte affaldssække, og at dette oprindeligt var løst ved at forsyne sækkene med en linje på ydersiden, der markerede, hvortil de måtte fyldes. Som følge af øget brug af lukkede affaldsstativer var denne fyldelinje imidlertid ikke længere synlig, når affaldssækken var monteret. Dette problem løste sagsøgerens patent ved at placere linjen på sækkens inderside. Imidlertid konkluderede flertallet, at denne foranstaltning måtte anses for at være så umiddelbart nærliggende for en fagmand, at patentlovens krav om opfindelseshøjde ikke var opfyldt. Et af rettens sagkyndige medlemmer dissentierede. Ifølge ham var opfindelsen ny, fordi alle tidligere opfindelser omhandlede udvendige fyldelinjer. Ligeledes mente han, at opfindelsen havde tilstrækkelig opfindelseshøjde til at kunne patenteres: I modsætning til stridspatentet erkendte ingen af de eksisterende opfindelser/patenter vedrørende lignende fyldelinjer på affaldsposer, at problemet med overfyldte affaldsposter kunne skyldes, at fyldelinjen ikke var synlig, når den var på ydersiden. Med udgangspunkt i, hvad der kunne læres af disse patenter/opfindelser, ville det derfor ikke være nærliggende for en fagmand at nå frem til den løsning, der fulgte af stridspatentet. Sagen er et eksempel på, at det konkret er muligt at få tilsidesat Patent- og Varemærkestyrelsens vurdering af, om en opfindelse har opfindelseshøjde. Læs Sø- og Handelsrettens afgørelse her. Lovforslag om ændring af fogedforbudsreglerne Advokatfuldmægtig Peter Nørgaard Den tidligere omtalte betænkning fra Retsplejerådet om ændring af fogedforbudsreglerne har nu udmøntet sig i et lovforslag fra Justitsministeriet. Lovforslaget er i det væsentlige udformet i overensstemmelse med betænkningen. De centrale elementer i ændringen opridses i lovforslaget således: Det foreslås at overføre den saglige kompetence til at nedlægge forbud fra retternes fogedafdeling til retsafdelingen. Det foreslås at udvide Sø- og Handelsrettens kompetence til at nedlægge forbud svarende til den kompetence, som Sø- og Handelsretten har til at behandle de sagstyper, der er nævnt i retsplejelovens 225 og 227; det vil navnlig sige sager, hvor immaterialretslovgivningen har væsentlig betydning, og sager, hvor fagkundskab til erhvervsforhold er af væsentlig betydning. Det foreslås at udvide adgangen til at foranstalte midlertidige afgørelser, så retten ved forbud eller påbud skal kunne bestemme, at en part midlertidigt også skal foretage, undlade eller tåle bestemte handlinger. Det foreslås, at der skal være mulighed for at undergive en sag om forbud mv. kollegial behandling, ligesom retten skal kunne træffe afgørelse om, at retten tiltrædes af sagkyndige retsmedlemmer. Lovforslaget kan læses her. Status på udkastet til persondataforordning: Persondataloven lever stadig! Advokat, partner Michael Hopp I november måned var der lejlighed for de persondatainteresserede til at gøre status på udkastet til persondataforordning - både i København, hvor Danske Virksomhedsjurister, Datatilsynet, KU, Danske Advokater og DI Itek havde inviteret til Persondatakonferencen, og i Bruxelles, hvor IAPP (International Association of Privacy Professionals) afholdt den Europæiske Databeskyttelseskongres Skal man konkludere noget ud fra talerne, så er det, at persondataloven fortsat lever, og at man som ansvarlig virksomhed ikke blot kan vente til at en eventuel ny regulering træder i kraft. Dertil er ventetiden for lang og slutresultatet p.t. for uklart, som det vil fremgå nedenfor.

7 I København var det politiske budskab fra justitsminister Morten Bødskov, at en ny regulering ikke må medføre urimelige administrative byrder for offentlige myndigheder og private virksomheder. Et synspunkt der bl.a. også er fremført med stor styrke af UK. Med forordningens dokumentationskrav og krav om udarbejdelse af politikker, konsekvensanalyser og ansættelse af DPO'er (Data Protection Officers) for visse virksomheder er det umiddelbart svært at forene det synspunkt med forordningens nuværende udformning. I et oplæg fra det kontor i Justitsministeriet, der har ansvaret for de danske forhandlinger af udkastet til forordning, var vurderingen, at de udmeldinger, der har lydt fra EU-Kommissionen om ikrafttrædelse i 2015 af en ny forordning, er alt for optimistiske. I stedet er vurderingen, at der kan gå op til 10 år, før en ny forordning er på plads. Det, der navnlig giver anledning til diskussioner, er: Formen for reguleringen; skal det være en forordning eller et direktiv De administrative byrder; skal man hellere anlægge en risikobetonet tilgang, hvor man i stedet for at påligne alle aktører de samme byrder, fordeler byrder efter, om der er en konkret risiko på et konkret område, og endelig Det store antal af delegerede retsakter er et problem for mange medlemsstater, da EU- Kommissionen derved får lov til selv at fastsætte regler uden om Europa-Parlamentet og medlemsstaterne. Plesner deltog også på den Europæiske Databeskyttelseskongres 2012 i Bruxelles afholdt af IAPP. På konferencen holdt bl.a. Artikel 29- Gruppens formand, Jacob Kohnstamm, oplæg, og her gjorde han det klart, at det efter hans opfattelse ikke længere diskuteres, om det bliver en forordning for private virksomheder - det gør det ifølge Kohnstamm. Der foregår dog stadig drøftelser, om en forordning er det rigtige løsning for det offentlige. Ligeledes oplyste den juridiske direktør for EU Kommissionen, Francoise Le Bail, at det forventes, at tidshorisonten for medlemsstaternes implementering af den foreslåede forordning er "I krogene" blev der også talt om, hvordan UK er meget skeptisk over for udkastet til en forordning - i tillæg til de generelt meget EU-skeptiske vinde, der p.t. blæser i UK. Der er således meget forskellige holdninger og udmeldinger om udviklingen om den - mulige - kommende forordning. Det er svært at vurdere, hvilke holdninger der er tættest på de politiske realiteter og de fremtidige resultater, men sikkert er det vist, at udfaldet er usikkert Plesner følger løbende udviklingen i forhandlingerne om den nye regulering af databeskyttelsen i EU og vil udsende nyheder, når der er nyt herom. En ting er dog sikker: Hvis udsigten til en snarlig forordning tidligere var en undskyldning for ikke at gøre noget ved de manglende politikker eller det forældede it-system, så må man oven på ugens møder konkludere, at denne undskyldning ikke længere er gyldig. Viking Gas kunne ikke forhindres i at påfylde gasflasker fra Kosan Gas Advokat Kasper Frahm Højesteret har den 7. november 2012 afsagt dom i sagen mellem Viking Gas og Kosan Gas. I 2006 opnåede Kosan Gas et foreløbigt forbud mod Viking Gas' påfyldning af gasflasker, som Kosan Gas havde solgt til sine kunder. Kosan Gas er indehaver af en eksklusiv licens til et 3D varemærke for de gasflasker, som Kosan Gas sælger og er desuden indehaver af ord- og figurmærker, der er anbragt på flaskerne. Sagen blev anket til Højesteret, der stillede spørgsmål til EU-Domstolen om fortolkningen af varemærkedirektivets artikel 5 og 7. I dom af 14. juli 2011 i sag C-46/10 besvarede EU-Domstolen spørgsmålene. For en grundig kommentar til EU- Domstolens dom henvises til Sture Rygaard, Jakob Krag Nielsen og Peter Nørgaards artikel i Intellectual Property Magazine. (Læs artiklen her).

8 Kort fortalt kom EU-Domstolen frem til, at varemærkedirektivets artikel 5 og 7 ikke giver en varemærkeindehaver til et 3D varemærke for en gasflaske (eller dennes licenstager, som har anbragt sit navn og logo på flasken) ret til at modsætte sig, at disse flasker påfyldes af en tredjemand, medmindre der er rimelig grund til at modsætte sig dette i henhold til varemærkedirektivets artikel 7, stk. 2 (svarer til varemærkelovens 6, stk. 2). EU-Domstolen lagde vægt på, at et andet resultat ville "begrænse konkurrencen urimeligt". Højesteret skulle derfor tage stilling til, om der var en rimelig grund for Kosan Gas til at modsætte sig påfyldningen. En sådan rimelig grund kan være, hvis gasflaskernes tilstand blev forringet. Højesteret afviste, at det skulle være tilfældet. En anden rimelig grund kunne være, hvis Viking Gas ved sit salg optræder på en sådan måde, at der kunne opstå tvivl om, hvorvidt der er en økonomisk forbindelse mellem Viking Gas og Kosan Gas. EU-Domstolen var i præmis 40 gået ret langt ved at sige, at det forekommer rimeligt at antage, at en forbruger ikke ville tro, at der var sådan en forbindelse mellem Viking Gas og Kosan Gas. Viking Gas påsætter to hvide mærkater på de flasker, de påfylder. På den ene mærkat står der "Fyldt af Viking Gas", og på den anden mærkat er anført "Fyldt af Viking Gas - din gasleverandør". Højesteret lagde til grund, at forbrugere er vant til at andre end de originale gasleverandører påfylder gasflasker og fandt, at en forbruger ikke under de anførte omstændigheder ville tro, at der er forbindelse mellem Kosan Gas og Viking Gas. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at Kosan Gas' varemærker fortsat var synlige på flasken. Dommen viser, at retten til 3D varemærker for genstande, som normalt genbruges, og som i sig selv har en økonomisk værdi konsumeres, når der sker salg af genstanden, og at varemærkeindehaveren derfor ikke kan forhindre, at genstanden genbruges, medmindre der er særlige grunde til det. Den bekræfter således, at man ikke kan opnå monopollignende status ved hjælp af varemærkerettigheder. Læs Højesterets afgørelse her COOKIES - seneste nyt mens vi venter på den nye vejledning fra Erhvervsstyrelsen Advokat, partner Michael Hopp Vi har tidligere skrevet om cookie-reglerne og Erhvervsstyrelsens vejledning. Cookiebekendtgørelsen har været i kraft i snart et år. Bekendtgørelsens regler har givet - og giver fortsat - anledning til en række praktiske spørgsmål bl.a. i forhold til tidspunktet for, hvornår cookies sættes samt omfanget og formen af den information, der skal gives til indhentelse af samtykke, når en person kommer ind på en hjemmeside mv., der bruger cookies. På et møde i november måned i Dansk Forum for IT-ret var emnet cookies. Erhvervsstyrelsen deltog ved mødet og holdt et oplæg om cookiereglerne. Det overordnede budskab fra Erhvervsstyrelsen var, at vi fortsat befinder os i en implementeringsfase, og at styrelsen i hvert fald indtil udgangen af første halvår 2013 regner med at kunne nøjes med at vejlede om reglerne. Håndhævelsen vil herefter først og fremmest ramme de virksomheder, der bruger de mest indgribende typer af cookies og som ikke har nogen cookiepolitik. På mødet bekræftede Erhvervsstyrelsen, at den såkaldte "Europark"-model, hvor den fortsatte brug af en hjemmeside, efter brugeren har modtaget fyldestgørende information om cookies, udgør indhentelse af et gyldigt samtykke, stadig er anvendelig. Et formelt samtykke f.eks. ved afkrydsning af en tom tick-box eller ved at klikke på en "accept"-knap er således ikke nødvendigt. Særligt i forhold til informationskravet oplyste Erhvervsstyrelsen, at den blå trekant, der anvendes på nogle hjemmesider, efter styrelsens opfattelse ikke er tilstrækkeligt velkendt i offentligheden til, at brugeren ved, at der sættes cookies på hjemmesiden, når ikonet vises. Ikonet kan derfor ikke opfylde kravet om fyldestgørende information til brug for indhentelse af samtykke, når brugeren

9 kommer ind på en hjemmeside, der sætter cookies. Andre ikoner eller overskrifter mv. (f.eks. ordet "cookies"), kan dog godt være tilstrækkeligt. Det vil være en konkret vurdering, om det er tilfældet. FDIH, Foreningen for Dansk Internet Handel, har efter dialog med Erhvervsstyrelsen ændret den måde, der informeres om cookies på i FDIH's cookieløsning. FDIH's cookieløsning, der kan ses på foreningens hjemmeside, er én måde at leve op til reglerne på: Den består af en tekst, der møder brugeren første gang, man kommer ind på hjemmesiden, og som informerer generelt om brugen af cookies for så at gå i dvale i et ikon, der følger brugeren rundt på hjemmesiden. Erhvervsstyrelsen gjorde på mødet opmærksom på, at en sådan løsning stiller krav til varigheden af visningen af informationen, før den forsvinder. Erhvervsstyrelsen har i forbindelse med tilblivelsen af denne artikel oplyst, at man er ved at opdatere den eksisterende vejledning, og at man regner med, at den nye vejledning bliver klar allerede i januar 2013 eller i hvert fald i starten af Plesners råd til dem, der i dag allerede har en fornuftig cookieløsning på virksomhedens hjemmeside, er derfor, at man bør vente med at ændre noget, indtil opdateringen af Erhvervsstyrelsens vejledning foreligger. Måske bliver det til den tid nødvendigt at foretage ændringer, men på nuværende tidspunkt er der ingen grund at bruge ressourcer på at ændre sin cookieløsning. Vi vender tilbage med en artikel her på sitet, når der er nyheder inden for cookieområdet. Åbne breve om sagstilgangen til Højesteret Advokatfuldmægtig Peter Nørgaard Præsidenten for Højesteret har i et åbent brev til justitsministeren redegjort for sagstilgangen til Højesteret efter domstolsreformen i Det fremhæves, at Højesteret bruger for mange ressourcer på at behandle sager, der ikke er principielle, og at dette blandt andet skyldes, at en række sager behandles ved Sø- og Handelsretten som førsteinstans, og at disse uden videre kan ankes til Højesteret. Det fremhæves, at ankesager for Sø- og Handelsretten til Højesteret bør begrænses, eksempelvis ved at give Højesteret en adgang til at henvise ankesager fra Sø- og Handelsretten til behandling i Landsretten, hvis de ikke har væsentlig samfundsmæssig rækkevidde. I et ligeledes åbent brev til justitsministeren kommenterer præsidenten for Sø- og Handelsretten på indholdet af brevet. En ændring af mulighederne for at anke sager fra Sø- og Handelsretten til Højesteret vil have stor betydning for sager om immaterielle rettigheder, da disse sager meget ofte anlægges ved Sø- og Handelsretten som førsteinstans. Præsidenten for Højesterets brev kan læses her Præsidenten for Sø- og Handelsrettens brev kan læses her Det danske herrelandshold i håndbold havde ingen søgsmålskompetence Advokatfuldmægtig Andreas Poul Cederholm Sø- og Handelsretten har i en nylig dom afvist, at Håndbold Spiller Foreningen som mandatar for det danske herrelandshold i håndbold har søgsmålskompetence i sager om håndboldspillernes ret til eget navn. Håndbold Spiller Foreningen havde på vegne af det danske herrelandshold i håndbold lagt sag an mod Swush.com ("Swush"), fordi foreningen mente, at Swush havde krænket en række håndboldspilleres ret til eget navn ved at have udbudt online managerspillet EM Håndbold Manager Swush nedlagde påstand om, at sagen skulle afvises, fordi "det danske herrelandshold i håndbold" ikke var rette sagsøger, idet herrelandsholdet var en ubestemt kreds af håndboldspillere fremfor en selvstændig juridisk person.

10 Sø- og Handelsretten valgte at udskille dette spørgsmål til særskilt behandling. Håndbold Spiller Foreningen gjorde gældende, at "det danske herrelandshold i håndbold" omfatter de til enhver tid værende spillere på landsholdet. Herudover gjorde Håndbold Spiller Foreningen bl.a. gældende, at det var normalt inden for sportsverdenen at lade administrative organer forvalte spillernes kommercielle rettigheder. Indledningsvist konstaterede Sø- og Handelsretten, at de kommercielle rettigheder til håndboldspillernes eget navn i landsholdssammenhæng tilkommer spillerne selv. Herefter fandt Sø- og Handelsretten, at "det danske herrelandshold i håndbold" ikke er en selvstændig juridisk person, men i stedet en betegnelse for en ubestemt kreds af håndboldspillere, der udtages af landstræneren. Landsholdet er uden styringsorganer, vedtægter mv. og er hverken indehaver eller administrator af landsholdsspillernes rettigheder. På denne baggrund fandt Sø- og Handelsretten, at "det danske herrelandshold i håndbold" ikke havde den fornødne processuelle partsevne til at være sagsøger, og afviste derfor sagen. Dommen viser, at retten til eget navn tilkommer det enkelte individ, og det er nødvendigt i denne type sager, at personen selv optræder som sagsøger eller ved fuldmagt overfører sine rettigheder til en juridisk enhed, der kan agere som sagsøger på vegne af personen. Dommen kan læses her

11 Kontakt De nævnte er og fuldmægtige kan også kontaktes på telefon Peter-Ulrik Plesner, partner Per Håkon Schmidt, partner Sture Rygaard, partner Michael Hopp, partner Mikkel Vittrup, partner Nina Ringen Jakob Krag Nielsen Stine Mangor Tornmark Harald Ørsted Hansen Mette Hygum Clausen Kasper Frahm Caroline Thufason Katja Andersen fuldmægtig Peter Nørgaard fuldmægtig Andreas Poul Cederholm fuldmægtig Anders Rex Rønn fuldmægtig

12 Henrik Rubæk Jørgensen fuldmægtig Plesner Amerika Plads København Ø CVR-nr Tlf Fax Plesner er anerkendt som et af de førende full-service firmaer i Danmark. Med ca. 400 ansatte, hvoraf 250 er juridiske medarbejdere, kan vi løfte de største og mest komplekse juridiske opgaver. Vores mål er at skabe størst mulig værdi for vores klienters forretning gennem fokuseret og proaktiv rådgivning, konstant udvikling af vores kompetencer og et højt serviceniveau. Vi dækker alle væsentlige erhvervsretlige områder og opnår til stadighed branchens højeste ratings. Vores specialister er blandt de absolut bedste på hver deres felt og varetager danske og internationale klienters interesser i Danmark og udlandet. Dette nyhedsbrev er kun til generel oplysning og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Plesner påtager sig intet ansvar for tab som følge af fejlagtig information i nyhedsbrevet eller andre forhold i forbindelse hermed.