Nye tider nye foreningsformer? En pjece om ungdom og foreningsliv af Andy Højholdt & Jens Christian Nielsen, Center for Ungdomsforskning (CeFU)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye tider nye foreningsformer? En pjece om ungdom og foreningsliv af Andy Højholdt & Jens Christian Nielsen, Center for Ungdomsforskning (CeFU)"

Transkript

1 Nye tider nye foreningsformer? En pjece om ungdom og foreningsliv af Andy Højholdt & Jens Christian Nielsen, Center for Ungdomsforskning (CeFU) 1

2 2 "Vi har en uskreven regel om, at man ikke behøver at være medlem af foreningen. Hvis man har en god ide så kan man godt lave ting og sager for foreningen." Leder i musikøvelokaleforening

3 Nye tider nye foreningsformer? I de mange typer af frivillige foreninger i Danmark er der store forskelle i organisationsformer og typer af indhold, men der kommer alligevel temmelig enslydende meldinger om forandringer i de unges deltagelse og engagement fra såvel politiske ungdomsorganisationer og fagforeninger, som idræts- natur- og fritidsforeninger: Unge opleves således som mindre stabile, de vandrer ud og ind af foreningerne, de engagerer sig på nye måder, og de er mindre tilbøjelige til at påtage sig de ulønnede og længerevarende lederhverv. Er der behov for nye foreningsformer? Ja, der er behov for at overveje indretningen af fremtidens foreninger nøje. Denne pjece tager udgangspunkt i resultaterne fra Center for Ungdomsforsknings (CeFU) 2-årige undersøgelse Nye tider nye foreningsformer? af årige unges foreningsdeltagelse og frivillige foreningsarbejde. Pjecen formidler undersøgelsens resultater og giver gode ideer til udviklingen af fremtidens foreningsarbejde med særligt fokus på unge. Undersøgelsen Nye tider nye foreningsformer er blevet til i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund (DIF), Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) og Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Projektet har desuden modtaget støtte fra Kulturministeriets Idrætsforskningsudvalg (KIF). Nye tider nye foreningsformer? blev afsluttet i marts 2004 og undersøgelsen har haft til formål at skabe ny viden om unges foreningsdeltagelse og frivillige foreningsarbejde ved at undersøge: 1. Unges forventninger til, oplevelser i og perspektiver med deres deltagelse i foreningslivet. 2. De foreningskulturer og organisationsformer, der gør sig gældende i foreningslivet. 3. Nogle af de væsentligste samfundsmæssige forhold, der spiller ind på foreningernes virke. Ungdom og foreningsliv hvor svært kan det være? Undersøgelsen Nye tider nye foreningsformer? viser, at det kan være svært at være ung i Forenings- Danmark. Unge foreningsdeltagere oplever, at det kan være vanskeligt at være ung og opnå indflydelse i voksenstyrede foreninger. Voksne foreningsfolk oplever, at det kan være vanskeligt at være voksen og forstå de signaler unge sender, og unge ledere oplever, at det kan være vanskeligt at være ledere for jævnaldrende unge. Men undersøgelsen peger også på, at det ikke nødvendigvis behøver at være så svært. Der eksisterer også foreninger, hvor unge oplever, det er nemt at være unge, hvor glæden ved det sociale fællesskab gør det attraktivt at være med i foreningen, og hvor det er nemt at give udtryk for sit engagement. 3

4 1. Unges nye bevægelsesmønstre i foreningslandskabet "Jeg synes, det er en hektisk tid. Først gik jeg i folkeskolen i ni år med de samme mennesker. Ni år. Det er lang tid! Ni år hvor jeg stort set mødte de samme mennesker hver dag. I ni år var de holdninger jeg havde til alle de mennesker, jeg var sammen med, de samme. Og de holdninger jeg blev mødt med, var de samme. Så kom jeg på efterskole ét år, hvor jeg mødte 60 nye mennesker. Så ud af efterskolen igen. Derefter på Teknisk Skoles grundforløb i et halvt år. Igen nye mennesker, igen nye venner. Så ud af Teknisk Skole ud i lære. Altså, jeg synes det er svært at holde gang i et venskab det er svært at holde et venskab ved lige. Specielt efter efterskolen har det været svært at fylde tomheden ud." Mikkel 19-årig gymnast De mobile unge: Ny betydning for unges foreningsdeltagelse, hvor de er i deres liv At beskrive unge som zappere i foreningerne og mellem foreningsaktiviteterne er for unuanceret. Men unge er blevet mere mobile i deres ungdomsliv. Det skyldes især, at uddannelse fylder stadig mere meget længere. Det er en af de væsentlige årsager til, at mange unge kan finde på eller føle sig tvungne til at forlade en forening eller holde en længere pause. Det gælder for de mange unge, som tager deres afsluttende grundskoleår på en efterskole, tager på højskole efter endt ungdomsuddannelse, eller i forbindelse med start på en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse flytter til en anden og/eller større by. For foreningerne især i landdistrikterne er det en vanskelig udfordring at forsøge at fastholde disse unge. Foreningernes mulighed for at have aktive unge medlemmer og frivillige ledere er afhængig af, hvilke andre livs- og læringssammenhænge unge indgår i, og hvilke perspektiver unge har med hensyn til uddannelse og arbejde og deres øvrige liv, hvor blandt andet forelskelser, kæreste- og kønsrelationer kan fylde meget i bevidstheden. Overgangen fra skole til ungdomsuddannelse, fra ungdomsuddannelse til eventuel videreuddannelse og til arbejdsliv er for mange unge lig med perioder af ungdomslivet, hvor der bruges mange kræfter på at etablere sig i nye sociale sammenhænge hvor der også er krav om deltagelse i det sociale liv. Derfor kan det være vanskeligt for unge at forene disse skift i livssammenhænge med et forpligtigende og længerevarende foreningsarbejde. Omvendt er der unge, som oplever, at et stærkt socialt fællesskab i foreningen kan være en stor styrke i forbindelse med skift i livssammenhænge, f.eks. at skulle begynde på en gymnasial uddannelse og skulle indgå i helt nye kammeratskabskredse. Disse unge har stor glæde af den tryghed og det sociale fællesskab, foreningerne kan være ramme om. 4

5 Som forening er det værd at tænke over En tættere dialog med de unge kan styrke foreningerne For den enkelte forening betyder det, at det er værd at overveje, hvordan unge kan støttes yderligere i de mange skift, som et moderne ungdomsliv indebærer, dels hvordan disse unge kan gives mulighed for en eventuel mindre forpligtigende deltagelse. Er det muligt som forening at tage hensyn til de unges rytmer og hverdagsliv, når aktiviteterne i foreningen planlægges, f.eks. ved at respektere læseferier, aftenarbejde og den slags? Det gælder om at være opmærksomme på, hvad de unge i øvrigt laver, at se dem som hele mennesker og gå i dialog med dem om, hvilke forventninger de har til deres deltagelse. Spørgsmål det er værd at stille sig selv som forening: Hvornår oplever vi, at nogle unge forsvinder fra vores forening? Kender vi årsagerne til deres frafald eller fravalg? Hvad gør vi for at holde på de unge? Hvad kan vi gøre for at holde på de unge? Ved vi hvordan vores unge medlemmers liv ser ud, og hvilke overvejelser de gør sig om deres fremtid? Spørgsmål det er værd som forening at stille sine unge medlemmer: Står du over for at påbegynde en ny uddannelse eller et nyt arbejde? Har det betydning for din foreningsdeltagelse? Har du overvejet, om vi i foreningen kunne gøre noget anderledes, så du kunne fortsætte her? "Hvad jeg skal fremover? At blive voksen der farer hele tiden en masse ting igennem ens hoved. Der er så mange forventninger fra ens forældre." Mads 17-årig spejder. 5

6 2. Foreningernes lydhørhed over for unges stemme "De siger, at det er os, der bestemmer i udvalget, men jeg tror alligevel, at det er de voksne, der sidder og har den sidste beslutning herude." 16-årige Liam medlem af trivselsudvalg i idrætsforening Unge opleves af mange etablerede foreningsfolk, som nogle der har andre forventninger til foreningsarbejdet og måden det foregår på. I vidt omfang er der noget om snakken unge har en anden opfattelse af, hvad det er interessant at få indflydelse på, og hvordan de ønsker dette skal foregå men det behøver ikke at betyde, at det er en uløselig opgave at involvere unge: Unge ønsker indflydelse på de nære ting Unge vil gerne have indflydelse og medbestemmelse i foreningerne, men de vil også gerne være med til at bestemme, hvad de skal bestemme om! Primært ønsker de unge at have indflydelse på den aktivitet, de er en del af og den gruppesammenhæng, de indgår i. De orienterer sig i mindre grad mod indflydelse på forhold i foreningen, der ligger udover de konkrete aktiviteter. Når unge i mindre omfang ønsker indflydelse på de overordnede forhold i foreningen, er det ofte fordi de mere overordnede rammer forekommer usynlige for unge. Derfor er unge sjældent orienterede mod foreningen som rammen om aktiviteten, de formelle demokratiske fora og de overordnede beslutningsprocesser i foreningen. Spørgsmålet er hvilke udfordringer dette giver foreningerne? Når unge får ansvar vokser de Der er noget, der peger på, at når unge får ansvar for aktiviteter og andre foreningsmedlemmer, oplever de også et stort udbytte af deres foreningsdeltagelse. Men det kan også betyde, at kvaliteten af aktiviteten kan forringes, hvis unge ikke har de fornødne kvalifikationer til at lede og undervise i forbindelse med aktiviteterne. Det er med andre ord ikke en kvalitet i sig selv at være ung, selv om unge og nye foreningsdeltageres synspunkter ofte opleves som forfriskende i foreningerne. Dette kan virke som et dilemma i mange foreninger, hvor man gerne vil give de unge ansvar og indflydelse. En fælles ungdomsplatform Vil man engagere unge til aktiv deltagelse, er det vigtigt, at man skaber en ung fælles platform, hvor unge kan samles om fælles oplevelser af betydningsfulde problemstillinger. Hvordan det skal gøres varierer meget, afhængigt af hvad man laver. En isolering af unge i særlige ungdomsråd uden myndighed til at træffe beslutninger kan langt tilfredsstille unges behov. Det er vigtigt for de unge, at de ønsker og beslutninger de fremsætter tages alvorligt, og at det er klart hvilken beslutningsog handlekompetence de unges forsamlinger har. 6

7 Som forening er det værd at tænke over Hvordan kommunikerer foreningen med de unge? Frem for alt er det vigtigt for foreningerne at forstå, at man ikke kan tage unges viden om foreningens krav og forventninger for givet. Man må i foreningerne informere om betydningen af, at aktiviteterne foregår i foreningsregi, og hvilke krav dette kan indebære. For mange foreninger bliver det en vigtig demokratisk opgave at informere unge om at 1) de har ret til at blive hørt, 2) deres engagement og involvering er værdsat og 3) man kan få gode demokratiske erfaringer i foreningerne. Viden om mulighederne for indflydelse i foreningen er en grundlæggende forudsætning for unges demokratiske deltagelse, og det er foreningens ansvar at medvirke til at informere om disse muligheder. Kan det ikke være anderledes? I en åben dialog må foreningen være parat til at lytte til og agere i forhold til de unges ønsker i forbindelse med de konkrete aktiviteter. Helst skal foreningerne starte en dialog med de unge om, hvad de ønsker at få indflydelse på. Uden et medansvar og medfølgende engagement bliver de unge endnu mere tilbøjelige til at opføre sig som kunder i en butik. Så der er ingen vej udenom. Ansvar skal ud til de unge og hver forening må overveje, hvordan det gøres konkret. Mange unge er tilfredse med blot at blive ledet af kompetente personer, men unge må ligeså vel forstås som kompetente sparringspartnere i forsøgene på at udvikle foreningerne. Hvem vil give ansvaret til de unge? En klart defineret indflydelse og det medfølgende ansvar er nødvendigheder, hvis man ønsker at rekruttere og fastholde unge i foreningens ledelsesarbejde. Unge skal have mulighed for selv at kunne komme med ideer til aktiviteter og projekter i foreningen, og de skal have mulighed for at deltage i tilrettelæggelse og afholdelse heraf. Dog er det væsentligt, at erfarne personer er til rådighed, som en indfølende og solidarisk støtte med kompetente råd ved hånden. Spørgsmål det er værd at stille sig selv som forening: Hvilke muligheder oplever unge, der er for at få indflydelse i vores forening? Er der lige muligheder for alle medlemmer for at få indflydelse? Hvad vil de unge gerne have indflydelse på i vores forening? Hører vi de unge, inden vi træffer beslutninger, der berører dem? 7

8 3. Rekruttering af unge til frivilligt foreningsarbejde: Gider de unge ikke foreningerne eller gider foreningerne ikke de unge? "Jeg har ikke lyst til at sidde i bestyrelsen eller noget som helst andet. Men jeg synes det er fint nok at hjælpe til engang imellem med nogle forskellige ting. Jeg har nogle faste dage om ugen, hvor det er jeg har fri. Og det har jeg det godt med. Hvor jeg kan lave, hvad jeg vil. Jeg gider ikke ligge fast på noget. Altså så skal det bare være: Spørg mig en eller anden dag, og så kan jeg garanteret godt." Mikala 23-årigt foreningsmedlem Tordenskjolds soldater eller de uprøvede kort Lars er leder i en stor forening, hvor hans far har været leder i mange år. Han fortæller: "Jeg har jo kendt alle i foreningen hele mit liv. Jeg kender alle traditionerne i foreningen. Jeg ved et eller andet sted, hvordan tingene fungerer, og jeg er ikke bleg for at spørge, og jeg ved, hvem jeg skal spørge." Man kan omvendt få sig et billede af, hvordan en forening og frivilligt lederarbejde ofte opleves af ganske almindelige unge medlemmer ved at sætte et ikke foran alle udsagnene. Er grundpræmisserne for at blive frivillig, at man i forvejen har kendskab til traditionerne, foreningskulturen og kontakterne via de sociale netværk, så er det måske ikke så mærkværdigt, at visse foreninger oplever lederrekrutteringskrise. Unge frivillige et spørgsmål om videreførelse af foreningen Unge respekterer i vidt omfang de medlemmer, der faktisk yder et stykke frivilligt arbejde men ofte vælger de det selv fra. For de engagerede frivillige ledere kan dette være en frustrerende situation, da man i foreningerne er grundlæggende afhængige af, at folk vil yde en frivillig indsats. Når det opleves som problematisk at rekruttere nye ledere, er det ofte, hvis man ikke på forhånd er sikker på, at de unge kan bære hvervet og udfylde rollen som frivillig leder. Mange etablerede ledere ønsker med omhu at udvælge de personer, de finder egnede til at varetage hvervene som trænere/ledere. Det betyder, at man rekrutterer frivillige ledere fra de grupper af unge, man kender godt i forvejen, gerne nogle med erfaring, gode lederevner og unge som virker ansvarlige. Det illustrerer, at man ønsker at videreføre foreningerne i den ånd og standard, ledelsen selv er repræsentanter for. Frivillighed i et omskifteligt ungdomsliv Flere unge peger i undersøgelsen på, at det er svært at finde tid til at forpligte sig på det længerevarende foreningsarbejde med stort ansvar og krav om faste mødetider og kontinuitet. Mange unge har svært ved at forpligte sig på mange timers frivilligt arbejde på faste dage, da deres mulighed for at deltage i høj grad afhænger af deres uddannelses- og arbejdssituation. Anerkendelse af unges frivillige indsats er vigtig At involvere sig i frivilligt arbejde som ung er ikke bare noget man gør. Det er et aktivt tilvalg, der udelukker en række andre af de mange muligheder, ungdomslivet byder på. Selvom de unge fremhæver, at det frivillige arbejde er deres eget valg, lægger de stor vægt på, at de får god respons for deres frivillige indsats. Den gode respons kan både komme fra deltagerne, som de er ledere for, såvel som fra andre ledere/ foreningens side. De unge er glade for at få ansvar i forbindelse med det frivillige arbejde, men bagsiden af ansvaret er oplevelsen af uoverskuelighed og utilstrækkelighed. Unge ønsker at udvikle sig også når de er frivillige For mange foreningsaktive unge er kompetenceog selvudvikling en vigtig del af motivationen for at engagere sig i det frivillige foreningsarbejde. Det betyder ikke, at unge ikke brænder for det, de laver, tværtimod. For det er netop koblingen af den personlige udvikling og det brændende engagement, som mange unge tændes af, og bliver ved på grund af. I praksis betyder det imidlertid, at man som foreningsledelse skal være opmærksom på, at der til stadighed er udfordringer og dynamik i de opgaver, der løses af foreningens unge. 8

9 Som forening er det værd at tænke over Ryst posen når der rekrutteres trænere og ledere Mange foreninger vil i fremtiden se sig nødsaget til at rekruttere frivillige ledere fra grupper af unge, de ikke tidligere har rekrutteret fra. Unge som måske ikke i forvejen fremstår som egnede lederemner. Foreningerne bør overveje, hvordan man uddannelsesmæssigt og organisatorisk letter adgangen til at prøve kræfter med det frivillige arbejde. Hænger man fast i gamle rutiner, kan det være på tide at genoverveje nye måder at henvende sig til interesserede frivillige på! Kunne det ikke være mere fleksibelt? Et mere fleksibelt foreningsliv er en forudsætning for deltagelsen af mange unge. Opgaven for foreningerne er at lave individuelle løsninger, der kan gøre det muligt for den enkelte unge at fastholde sit foreningsliv igennem et varierende ungdomsliv med mange andre forpligtigelser. Foreningerne må forholde sig aktivt og konstruktivt til disse forhold. Det er ikke nogen let opgave, men første skridt på vejen er at give problemet opmærksomhed, lytte til hvad de unge siger, og finde på konkrete, måske individuelle løsninger, der kan gøre det muligt for den enkelte unge at fastholde sit foreningsliv igennem andre forpligtelser. Hvordan har foreningen kontakt til de frivillige? Der er konkurrence om unge som aldrig før. Det er nødvendigt for enhver forening at overveje, hvordan man løbende igennem foreningsåret har kontakt til de frivillige, og i hvilket omfang man værdsætter dem. Støtte og opbakning til de frivillige bliver en af fremtidens store udfordringer for foreningerne. Hvordan man bedst muligt, og med hvilke midler man gør det, er op til foreningerne. Evnen til at fastholde de frivillige afhænger i fremtiden mere og mere af foreningernes evne til at give den frivillige en god grund til yde en frivillig indsats. Foreningerne rummer masser af lærings- og udviklingspotentiale det gælder bare om at vise det frem! Foreningerne må være meget bedre til at kommunikere de mange, mange muligheder for selv- og kompetenceudvikling, som foreningsdeltagelsen indeholder. Det er en forudsætning for mange unges involvering! Det kræver dog, at man gør de unge bevidste om dels at de lærer noget, og dels hvad det er, de lærer. Iført traditionelle foreningsbriller kan dette virke provokerende og som et opgør med idealet om det uselviske frivillige engagement. Bekymringen er ganske berettiget, men samtidig skal man holde sig for øje, at uselviskhed og ønsket om personlig udvikling ikke nødvendigvis udelukker hinanden. Spørgsmål det er værd at stille sig selv som forening: Hvad gør vi for at involvere unge i vores aktiviteter og foreningsarbejde? Hvordan modtager vi nye interesserede ledere? Hvordan rekrutterer vi unge frivillige ledere? "Jeg ved ikke, hvad det er jeg kommer over til næste år på gymnasiet hvor meget tid jeg skal bruge på det. Og så er det svært at have sagt ja til at træne nogen og så stå med det hele selv." Mette 16-årig frivillig træner 9

10 4. Unges identifikation med foreningernes værdier: Kan unge være foreningsbærende? "Langt de fleste ved godt, de er medlem af en forening, men de har ikke samme forståelse af foreningsbegrebet, som os der har været med længe. F.eks. så synes vi slet ikke, at de har forstået og vi er sikkert også elendige til at formidle det at grunden til, at vi har så fede faciliteter, er fordi vi render og laver det frivilligt. Der er dem, der ringer og brokker sig over et eller andet ikke virker. Så må man lige fortælle dem, jamen du er med i en forening, her hjælper vi hinanden, der er ikke nogen af os der får løn for at være her. Det er en forening, det betyder man er fælles om nogle ting. Og så fortæller jeg så folk: I er meget velkomne til at gå op i musikbutikken og så købe det her trommeskind, der er gået i stykker og så selv sætte det på, uden at jeg skal komme og gøre det for jer. Efterhånden er vi ved at vænne vores medlemmer til, at de selv skal sørge for at tingene er i orden." Bestyrelsesmedlem af musikøvelokaleforening Unges deltagelse finder sted i relation til en aktivitet og i et konkret socialt fællesskab For de fleste unge handler deres foreningsdeltagelse om aktiviteten, f.eks. at gå til fodbold, spille musik og rulle på skøjter, og det sociale fællesskab herom. Det er ikke ensbetydende med, at unge ikke vil tilegne sig foreningens værdier eller engagere sig i foreningslivet. Men det betyder, at foreningerne ikke blot kan regne med, at det unge medlem fra første dag forstår foreningens kultur og uden videre er motiveret til at indgå aktivt i foreningen. Tilsyneladende er det kun ganske få unge, der oplever at foreningstraditioner og -værdier er noget naturligt, og noget som de selv udgør en del af. Der er unge, som opfører sig som kunder i butikken I flere af undersøgelsens foreninger er der ledere, som oplever, at visse unge forventer en udstrakt service og fantastiske faciliteter via deres medlemskab, som var de kunder i en butik. Undersøgelsen peger på, at de foreninger, der tør tage dialogen med de krævende unge, oplever, at en stor del af problemstillingen handler om, at unge sjældent har det store begreb om, hvad et foreningsmedlemskab indebærer. Tilsvarende oplever disse foreninger, at man godt kan sætte de unge ind i den større sammenhæng, hvilket kan være med til at skabe grobund for deres engagement. Unge ønsker at deltage i det frivillige arbejde, de kan se sig selv i I undersøgelsen er der flere af de unge idrætsudøvere, som godt kunne tænke sig at blive trænere. Meget få unge ytrer til gengæld ønsker om at blive frivillige ledere bestyrelsesaktive eller lignende i foreningerne. Det ser blandt andet ud til at hænge sammen med, at det at være træner for unge er et frivilligt arbejde, som det er muligt at relatere sig til, og som man kan se sig selv i. Det er træneren, man har den daglige kontakt til, og det er trænerens vejledning, der er med til at udvikle ens sportslige evner. Få unge ved, hvad lederarbejde indebærer, og i modsætning til træneren, der har direkte kontakt til de unge ved foreningsdeltagelse, så er lederne og deres arbejde ofte usynlige for den enkelte unge foreningsdeltager. 10

11 Som forening er det værd at tænke over Foreningerne må give personlig opmærksomhed Hvis man ønsker de unges aktive deltagelse i foreningen, kan det derfor være desto vigtigere, at man tager godt imod de unge og sætter dem ind i, hvorfor foreningen er sat sammen, som den er, og hvilke præmisser den fungerer på. At udvide interessen fra den konkrete aktivitet til mere omfattende foreningsdeltagelse kræver, at den unge bliver rigtig godt modtaget. Det vil for moderne unge sige at blive modtaget som et individ, at få taget individuelle hensyn, at være synlig som person fra starten. Det kræver, at de voksne, der tager imod, ikke tager noget for givet, men er indstillede på at yde den personlige støtte og opmærksomhed, som er så betydningsfuld for mange unge. Foreningerne bør ikke tage noget for givet Som forening må man være klar til at orientere og oplyse unge om, hvad en forening er og kan give, hvis man selv er aktiv, et forhold man kunne tage for givet før. Igen er det et spørgsmål om at sætte sig ind i den enkeltes forudsætninger. Unge er individualiserede og de har ikke det samme med i bagagen. De har også været ude for langt flere skift i deres livssammenhænge, end de voksne typisk havde, da de var unge. Og der er kommet helt nye etniske grupper uden foreningserfaring så der skal tages højde for, at forskellige unge kræver forskellige former for information. Unge skal kunne identificere sig med det frivillige lederarbejde Der er behov for at synliggøre lederarbejdet og dets eventuelle potentiale for de unge. De foreninger, hvor de unge også engagerer sig aktivt i det frivillige ledelsesarbejde, er de foreninger, hvor ledelsen for det første består af unge og for det andet består af personer, som de unge kan se tage del i foreningens daglige arbejde. Det er foreninger, hvor de unge oplever, at de kan spejle sig i lederne. Spørgsmål det er værd at stille sig selv som forening: Har vi som forening en kort og klar formulering af vores værdigrundlag? Hvordan kan vi byde nye medlemmer velkommen på en måde der giver dem personlig opmærksomhed og synlighed? Hvordan kan vi sørge for, at den enkelte unge får mulighed for at forstå vores mål og indhold i foreningen i relation til sin egen baggrund? 11

12 5. Unges udbytte af deltagelse og frivillighed frirum, fællesskab og læring "Selvom man nogle gange på arbejde skal organisere nogle ting, så er det jo ikke noget man brænder for. Hvor man ved, at hvis man gør en indsats her i klubben, så kan selv få nogle bedre forhold. Så bygger man selv noget op i stedet for bare at være en brik i det store spil." Mille 23-årig frivillig leder i en rulleskøjteklub "Jeg får stillet en lyst til at få vist, hvad jeg duer til." Mette 19-årig frivillig træner Frirum og fællesskab Mange unge oplever, at foreningsdeltagelsen er et vigtigt frirum, hvor man er integreret i et fællesskab med andre unge i en afslappet atmosfære uden for voksenlivets krav og forventninger. Meget rammende udtaler en 17-årig spejder, at foreningen for ham er "et pusterum i en ellers travl hverdag" med mange lektier og opgaver. At være en del af et foreningsfællesskab med ligesindede unge synes at have stor betydning for de unge og deres selvforståelse. Her kan man være sig selv, for man har selv valgt aktiviteten. I modsætning til de fleste uddannelses- og arbejdsaktiviteter ligger foreningslivet jo netop som det helt selvvalgte frirum. Derfor stilles der også store krav til, at man føler sig godt tilpas og at man ikke føler sig påduttet pligter, for det er jo ikke noget man behøver at deltage i. Foreningen kan sikre unge social integration og individuelle muligheder Unge oplever i vidt omfang, at deres foreningsdeltagelse er meningsfuld. De fremhæver det at være integreret i et socialt fællesskab som meget vigtigt. Dog synes noget at pege på, at de (usikre) unge, der har tendens til at opleve ungdomslivet som hektisk, samt socialt og psykisk hårdt, i særlig grad fremhæver det sociale fællesskab med andre unge som væsentligt i deres foreningsdeltagelse. Foreningerne kan spille en vigtig social rolle for disse unge, hvis de kan tilbyde og skabe trygge og stabile rammer for integrationen i et socialt fællesskab. For ressourcestærke unge med en oplevelse af at have styr på ungdomslivet, og som i højere grad oplever individualiseringen som befriende og frigørende, synes der at være en tendens til at fremhæve foreningen som et sted, hvor man kan udvikle sig og være med til at påvirke rammerne. En nem adgang til at påvirke foreningsvilkårene og rammerne om foreningsarbejdet er, for denne gruppe af unge, en af forudsætningerne for et godt udbytte af deres foreningsdeltagelse. Foreningerne må ruste sig til at imødekomme forventningerne fra begge typer af unge, og tage højde for at forventningerne og kravene er forskellige. Der skal være noget at hente i foreningerne både for de mere tryghedssøgende unge, og for de mere ressourcestærke unge. Hvor den første gruppe i udgangspunktet søger faste og stabile rammer for at deltage i et socialt fællesskab, søger den anden gruppe personlige udfordringer og udviklingsmuligheder. Kompetenceudvikling og læring er centralt i foreningerne og for det frivillige arbejde Den læring der finder sted i sammenhænge, hvor man selv har ansvaret, og selv har valgt at være med, har nogle væsentlige kvaliteter, som det tit er svært at få frem i formaliseret uddannelse. Det er da også tydeligt, at der i foreningslivet og blandt unge er et fokus på udvikling og læring. Mange unge i undersøgelsen lægger vægt på, at de lærer noget ved deres foreningsdeltagelse. Det gælder i særlig grad for de unge, der er trænere, frivillige og ledere, at læring og kompetenceudvikling ses som vigtige dele af og motivation for foreningsaktivitet og frivilligt foreningsarbejde. Unges mulighed for at kunne bruge de kompetencer, de tilegner sig i et foreningsarbejde, i uddannelses- og arbejdssammenhænge, kan være en vigtig motivation for at yde en indsats i det frivillige foreningsarbejde. For mange af de unge kan det dog være svært at sætte ord på, hvad det er de lærer gennem foreningsdeltagelse og frivilligt arbejde. 12

13 Som forening er det værd at tænke over Kunne man gøre mere af det man er god til? De positive oplevelser af de unges foreningsdeltagelse kan styrkes og udbygges yderligere ved at dyrke foreningens særpræg og til en vis grad egenart, og ved at tilbyde identitet på en selvvalgt måde. Aktiviteten er selvvalgt, men udgør på sin vis også en pakkeløsning, da man får en masse forærende ved, at der er faste værdier, normer og begrundelser for at gøre det ene eller det andet. Det er værd at overveje bredden i medlemmernes muligheder for at udvikle sig i foreningerne Det er vigtigt at foreningerne tager afsæt i de unges behov. Men hvis foreningerne også vil have en mere socialt vidtrækkende funktion, må de også søge at skabe muligheder for, at alle unge får mulighed for at udvikle sig i foreningslivet. Foreningerne har nemlig et enormt læringspotentiale at tilbyde, ikke bare ressourcestærke, men alle unge, fordi læringen finder sted i en sammenhæng, hvor deltagerne selv har valgt at være, de selv grundlæggende har et medansvar for, og som bygger på engagement. Men det kræver så at ansvar og opgaver gives med støtte og opbakning i relativt trygge rammer. Kan foreningen følge med de unge? I foreningernes planlægning af ungearbejdet kan unges ønske om at udvikle sig og lære noget tænkes positivt ind i forhold til at tage højde for den øgede mobilitet, der er et vilkår for unge. Kan der laves projekter på tværs af forskellige foreninger i et lokalområde eller på tværs af lokale foreninger på landsplan? Kan foreningerne f.eks. sørge for, at unge der flytter til en anden by i forbindelse med en ny uddannelse eller arbejde får en selvfølgelig kontakt til tilsvarende foreninger? Det kræver et større lokalt og regionalt samarbejde mellem foreninger, hvilket kan være en omfattende opgave, men som der også kan være betydelige gevinster at hente ved. Spørgsmål det er værd at stille sig selv som forening: Hvad får unge ud af at være med i vores forening? Hvad vil vi gerne have, at de skal have ud af at være med? Hvad lærer de af at deltage i vores foreningsarbejde? Skal vi være med til at kvalificere de unge deltagere og ledere? Hvordan kan vi gøre det? 13

14 Ungdom og foreningsliv Demokrati Fællesskab Læreprocesser Denne pjece er baseret på resultater fra forskningsprojektet Nye tider nye foreningsformer? Undersøgelsens resultater er udkommet i bogen Ungdom og foreningsliv. Demokrati Fællesskab Læreprocesser skrevet af Jens Christian Nielsen, Andy Højholdt og Birgitte Simonsen på Roskilde Universitetsforlag. Ungdom & Foreningsliv. Demokrati Fællesskab Læreprocesser er den første større systematiske undersøgelse af hvorfor moderne unge vender ryggen til det hæderkronede danske foreningsliv. Eller gør de nu også det? Og hvad skal der til for at modvirke det? Det er alt for tidligt at skrive dødsattesten, for foreningslivet har stadig mange strenge at spille på, og de unge vil gerne være med hvis melodien passer Gennem to år har engagerede forskere fra Center for Ungdomsforskning fulgt med i dagliglivet i 10 meget forskellige danske foreninger fra Brøndby IF til Råstof Roskilde og fra KFUM-K i en midtjysk stationsby til Vesterbro Rulleskøjteklub. Der er lavet hundredvis af interviews, samtaler og spørgeskemaer med unge ledere og deltagere, og det belyses for første gang indefra hvordan den enkelte unge orienterer sig i foreningslivet. Hovedkonklusionerne er at rigtig mange unge gerne vil deltage i foreningslivet, at de har brug for det og får en masse ud af det. Men også at der skal ryddes ud i gamle traditioner, og der skal være plads til at de unge får mere indflydelse og ansvar. Bogen er fuld af inspiration til hvordan det kan gøres. 14

15 Hvis du er interesseret i at læse mere om undersøgelsens foreninger og unge, f.eks. om: den måde man griber ungdomsarbejdet an i Brøndby IF, brugen af Internettet som klubhus i Vesterbro Rulleskøjte Klub og arbejdet med anderledes aktivitetsformer i Råstof Roskilde. den betydning foreningsdeltagelsen har for så forskellige unge som 16-årige Malene fra København, der udelukkende er periodevis medlem i rulleskøjteforening for at kunne rulle indendørs om vinteren, og 18-årige Michaela fra en midtjysk stationsby, for hvem hendes deltagelse i det sociale fællesskab i en kristen forening for unge har en stor social betydning i hendes ungdomsliv. de forskellige typer af unge, der involverer sig i det det frivillige foreningsarbejde som spænder fra unge som Lars, der pligtopfyldende påtager sig de lederopgaver foreningen nu engang stiller ham, til en ung som Lotte, der ser det som centralt for sit frivillige lederarbejde, at hun hele tiden stilles overfor udfordringer som hun udvikles personligt af. så kan du bestille bogen på eller på tlf Om Center for Ungdomsforskning Center for Ungdomsforskning (CeFU) er en forskningsenhed på Roskilde Universitetscenter. Vi påtager os mange slags opgaver og modtager gerne henvendelser fra alle der interesserer sig for ungdomsforskning. Hvis det passer ind i centrets profil, kan centret igangsætte både smalle målrettede projekter og større undersøgelser af almen interesse. Desuden er der mulighed for samarbejde med CeFU gennem samfinansierede ph.d. stipendier, og centret kan i begrænset og prioriteret omfang tilbyde relevant foredrags- og konsulentvirksomhed. Hvert kvartal udsendes et tidsskrift "Ungdomsforskning" med interview, artikler og boganmeldelser. Der kan abonneres på tidsskriftet via CeFUs hjemmeside På hjemmesiden findes bl.a. centrets forskningsrapporter, oplysninger om igangværende forskningsprojekter og internetudgaven af tidsskriftet Ungdomsforskning. For yderligere oplysninger om CeFU se eller kontakt os på tlf eller på Jens Christian Nielsen, Andy Højholdt og Birgitte Simonsen: Ungdom og foreningsliv. Demokrati Fællesskab Læreprocesser. Roskilde Universitetsforlag Pris 225 kr. ISBN: Tekst: Andy Højholdt og Jens Christian Nielsen, Center for Ungdomsforskning (CeFU) Layout & produktion: Ulla Heddagaard Repro: Søren Kirkegaard Fotos: Scanpix/BAM Christoffer Askman, Jens Astrup, Mikal Schlosser, Henrik Sørensen, Anders Thormann og David Trood 15

16 Nye tider nye foreningsformer? Der er behov for at overveje indretningen af fremtidens foreninger nøje. Denne pjece tager udgangspunkt i en 2-årig undersøgelse af årige unges deltagelse i foreningslivet. Pjecen formidler undersøgelsens resultater og giver gode ideer til udviklingen af fremtidens foreningsarbejde med særligt fokus på, hvordan man engagerer unge til at deltage i foreningerne og deres frivillige arbejde. Pjecen er baseret på resultater fra forskningsprojektet Nye tider Nye foreningsformer?, der har fundet sted i et samarbejde mellem Center for Ungdomsforskning (CeFU), Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Danmarks Idræts- Forbund (DIF) og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI). Du kan rekvirere denne pjece ved henvendelse til nedenstående organisationer eller downloade den i pdfformat på: Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej København Ø tlf Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger Vingsted Skovvej 1, Postboks Vejle tlf Danmarks Idræts-Forbund Idrættens hus 2605 Brøndby tlf

DIF IDRÆTSMILJØ FOR UNGE - ET FORENINGSPROJEKT MED DE 13-19 ÅRIGE I FOKUS

DIF IDRÆTSMILJØ FOR UNGE - ET FORENINGSPROJEKT MED DE 13-19 ÅRIGE I FOKUS DIF IDRÆTSMILJØ FOR UNGE - ET FORENINGSPROJEKT MED DE 13-19 ÅRIGE I FOKUS Ingen selvfølge at unge dyrker sport Det første store dyk på frafaldsbarometret ses i de tidlige teenageår. Her mærker foreningerne

Læs mere

GODT IDRÆTSMILJØ FOR UNGE

GODT IDRÆTSMILJØ FOR UNGE D D R Æ T S M I L J Ø I T O E G G N F O R U GODT IDRÆTSMILJØ FOR UNGE - ET FORENINGSPROJEKT MED DE 13-19 ÅRIGE I FOKUS DANMARKS IDRÆTS-FORBUND INGEN SELVFØLGE AT UNGE DYRKER SPORT Det første store dyk

Læs mere

Flere venner - mere tid alene

Flere venner - mere tid alene Foreningsledelse > Artikler > Flere venner - mere tid alene Flere venner - mere tid alene Venner, skole, idræt og fritidsjob er blot nogle af de brikker, der skal pusles sammen for at passe ind i unges

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende

Læs mere

Unge i idrætten Nye tider nye foreningsformer? Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) Thomas Bach, formand DIF s breddeidrætsudvalg

Unge i idrætten Nye tider nye foreningsformer? Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) Thomas Bach, formand DIF s breddeidrætsudvalg Unge i idrætten Nye tider nye foreningsformer? Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) Thomas Bach, formand DIF s breddeidrætsudvalg Nye tider nye foreningsformer? Forbrugsorienterede ønskebørn valgmuligheder,

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Foreningsudvikling. Foreningstesten. Et værktøj til dialog og afklaring.

Foreningsudvikling. Foreningstesten. Et værktøj til dialog og afklaring. Foreningsudvikling Foreningstesten Et værktøj til dialog og afklaring Foreningstesten Indholdsfortegnelse Testen. Ledelse og organisation. Frivillige. Medlemmer og målgrupper. Aktiviteter og tilbud 9.

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig.

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig. Ung, Aktiv, Ansvarlig s Ungdomspolitik side 1 Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober 2008 Forord Unge i Struer ligner unge i resten af landet på alle væsentlige områder. De har en travl hverdag med venner,

Læs mere

Kompetenceguiden. Sådan bruger du din foreningserfaring, når du søger uddannelse og job

Kompetenceguiden. Sådan bruger du din foreningserfaring, når du søger uddannelse og job Kompetenceguiden Sådan bruger du din foreningserfaring, når du søger uddannelse og job Kompetenceguiden Dansk Ungdoms Fællesråd, december 2002 Tekst: Arbejdsgruppe: Connie Yilmaz Jantzen Line Thaudahl

Læs mere

Rekruttering og fastholdelse af fodboldpiger, ungtræner model, forældreinvolvering mv

Rekruttering og fastholdelse af fodboldpiger, ungtræner model, forældreinvolvering mv Præsentation for Pigeerfa-gruppen den 16. september 2014 Henriette Hansen, Ølstykke FC, helgesvej17@yahoo.dk Gift, 2 børn, arbejder på ScionDTU Træner ved et tilfælde da jeg var 16 år. Jeg vil dele mine

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Hvad er der på menuen? Jeg vil blive bedre - hvad er vigtigt for børn når de

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Fritidspolitik - udkast til høring

Fritidspolitik - udkast til høring Fritidspolitik - udkast til høring 1 2 Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

Klubudviklingsprojekter

Klubudviklingsprojekter Klubudviklingsprojekter Alle klubber i Dansk Styrkeløft Forbund har mulighed for at lave et klubudviklingsprojekt med forbundets udviklingskonsulent. Formålet med aktiviteterne er at styrke klubben på

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Folkeoplysning & foreningernes rolle

Folkeoplysning & foreningernes rolle Anbefalinger fra Kultur Danmark arbejdsgruppen om 01.10.2013 Folkeoplysning & foreningernes rolle Resume: Arbejdsgruppen finder, at der er et stort potentiale i at styrke samarbejdet mellem de folkeoplysende

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween, ungdom og foreningsliv i en synes godt om -kultur!

Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween, ungdom og foreningsliv i en synes godt om -kultur! Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween, ungdom og foreningsliv i en synes godt om -kultur! Vingsted 20.november 2015 5.klasse i 1984 5.klasse i 2015 Foreningslivet

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

FÅ FLERE BORGERE UDEN FOR ARBEJDSFÆLLESKABET MED I FRIVILLIGHED

FÅ FLERE BORGERE UDEN FOR ARBEJDSFÆLLESKABET MED I FRIVILLIGHED Dokumenttype b Inspirationskatalog udarbejdet af Rambøll Management Consulting Dato September 2017 FÅ FLERE BORGERE UDEN FOR ARBEJDSFÆLLESKABET MED I FRIVILLIGHED INDLEDNING VI SKAL HAVE FLERE BORGERE

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,

Læs mere

L i N. En guide til DIFs specialforbund og foreninger fra DIFs UNGDOMSNETVÆRK om involvering af unge

L i N. En guide til DIFs specialforbund og foreninger fra DIFs UNGDOMSNETVÆRK om involvering af unge L i N Y E i En guide til DIFs specialforbund og foreninger fra DIFs UNGDOMSNETVÆRK om involvering af unge E R DIFs UNGDOMS NETVÆRK På spørgsmålet om hvorfor unge ikke deltager i ansvarsopgaver i foreningen

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Nogle få input omkring unge, foreningsliv og udviklingspuljer! DUF 6.oktober 2011 Victor s

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Medbestemmelse. Et MED-udvalg i vækst. om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere

Medbestemmelse. Et MED-udvalg i vækst. om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere Medbestemmelse F O A F A G O G A R B E J D E Et MED-udvalg i vækst om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere Et MED-udvalg i vækst er udgivet af FOA Fag og Arbejde i oktober 2005. Politisk ansvarlig:

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Muligheder for det frivillige arbejde

Muligheder for det frivillige arbejde Køb bøger i dag. 180 kr. Muligheder for det frivillige arbejde V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn!

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Danmarks Idræts-Forbund Stil skarpt på klubbernes vigtigste råstof: Børnene. Kvalitet er nøgleordet Børnene Konkurrencen er hård Tilbud til børn er der

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund har en lang tradition for at engagerede frivillige kræfter yder en utrolig stor indsats. De frivillige ildsjæle spiller en

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Unges fællesskaber. En interviewbaseret undersøgelse af unges fællesskaber og fællesskabsorienteringer

Unges fællesskaber. En interviewbaseret undersøgelse af unges fællesskaber og fællesskabsorienteringer Unges fællesskaber - Mellem tryghed og spænding En interviewbaseret undersøgelse af unges fællesskaber og fællesskabsorienteringer Maria Bruselius-Jensen og Niels Ulrik Sørensen Formål..at tegne et billede

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald?

Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald? Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald? Perspektiver på tweens, ungdom og gymnastik i en synes godt om -kultur! Middelfart 17.november 2013 Hvad er der på dagsordenen? De digitale indfødte

Læs mere

ADHD-foreningens Frivilligpolitik

ADHD-foreningens Frivilligpolitik ADHD-foreningens Frivilligpolitik Velkommen her hos os I ADHD-foreningen er vi glade for, at du og de andre frivillige i foreningen har valgt at bruge jeres tid og kompetencer til at arbejde med ADHD-sagen

Læs mere

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen Den 1. januar 2010 fyldte Center for Ungdomsforskning 10 år. De mange projekter og arrangementer,

Læs mere

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min

Læs mere

Det handler om andet end fodbold. DBU Sjælland

Det handler om andet end fodbold. DBU Sjælland Det handler om andet end fodbold DBU Sjælland Program Præsentation og baggrund Hvad siger de unge??? Forskel i køn og typer Årsager til frafald Muligheder for fastholdelse Klubliv Opsamling DBU Sjælland

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS

KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS Alle taekwondoklubber under DTaF har mulighed for at lave et klubudviklingsprojekt i samarbejde med forbundets konsulenter. Et klubudviklingsprojekt kan f.eks. bestå

Læs mere

Den folkelige. Gymnastik. i en moderne motionskultur. nr. 1: Udvikling og muligheder

Den folkelige. Gymnastik. i en moderne motionskultur. nr. 1: Udvikling og muligheder Den folkelige Gymnastik i en moderne motionskultur nr. 1: Udvikling og muligheder Nye former for træning dukker op, udøverne, vilkårene og rammerne for din gymnastikforening forandrer sig hastigt. Heldigvis

Læs mere

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns Forældrevejledning Dansk Golf Union 02/2014 Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns trivsel,

Læs mere

Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU

Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Lidt om Folkeskolereformens nye elementer Målet med folkeskolereformen

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Udvikling. Bakkeskolens værdisæt

Udvikling. Bakkeskolens værdisæt Bakkeskolens værdisæt Bakkeskolens opgave er ifølge folkeskolelovens 1 og 3 bl.a. at støtte børnene i deres alsidige, personlige udvikling, samt forberede dem til medbestemmelse, medansvar, rettigheder

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt.

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. På Nøvlingskov vil vi gerne skabe trivsel og gode rammer for undervisning, fællesskab og efterskoleliv. Derfor har vi

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Ungepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen

Ungepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen Børneog Ungepolitik KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen www.kk.dk Indhold Forord 3 Indledning 4 Trivsel i hverdagen 5 Parat til fremtiden 6 Respekt for fællesskabet 7

Læs mere

FORÆLDREINDDRAGELSE I FORENINGSLIVET. Erfaringshåndbog

FORÆLDREINDDRAGELSE I FORENINGSLIVET. Erfaringshåndbog FORÆLDREINDDRAGELSE I FORENINGSLIVET Erfaringshåndbog Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Kommune 2011 Nærværende håndbog indeholder en række konkrete forslag til, hvad man som forening kan gøre,

Læs mere

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Unge og organisering enten eller / både og. Dansk Ungdoms Fællesråd v/ Anna Jensen, Seniorkonsulent, organisation- og ledelsesudvikling

Unge og organisering enten eller / både og. Dansk Ungdoms Fællesråd v/ Anna Jensen, Seniorkonsulent, organisation- og ledelsesudvikling Unge og organisering enten eller / både og Dansk Ungdoms Fællesråd v/ Anna Jensen, Seniorkonsulent, organisation- og ledelsesudvikling De unge gider ikke generalforsamlinger vedtægter begrænsninger langtidsforpligtelser

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Demokratiske Iværksættere Indhold

Demokratiske Iværksættere Indhold Demokratiske Iværksættere Indhold 1. Demokratisk handling, der giver forvandling 2. Begrundelser for projekter 2.1. Efterskoleforeningens formål 2.2. Projektets formål 3. Om projektet 3.1. Projektet tilbyder

Læs mere

Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten

Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten Klublederseminar, Danmarks Motor Union, 2. november 2012 Trygve Buch Laub Analytiker trygve.laub@idan.dk Frivillighedsundersøgelsen Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere