Nye tider nye foreningsformer? En pjece om ungdom og foreningsliv af Andy Højholdt & Jens Christian Nielsen, Center for Ungdomsforskning (CeFU)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye tider nye foreningsformer? En pjece om ungdom og foreningsliv af Andy Højholdt & Jens Christian Nielsen, Center for Ungdomsforskning (CeFU)"

Transkript

1 Nye tider nye foreningsformer? En pjece om ungdom og foreningsliv af Andy Højholdt & Jens Christian Nielsen, Center for Ungdomsforskning (CeFU) 1

2 2 "Vi har en uskreven regel om, at man ikke behøver at være medlem af foreningen. Hvis man har en god ide så kan man godt lave ting og sager for foreningen." Leder i musikøvelokaleforening

3 Nye tider nye foreningsformer? I de mange typer af frivillige foreninger i Danmark er der store forskelle i organisationsformer og typer af indhold, men der kommer alligevel temmelig enslydende meldinger om forandringer i de unges deltagelse og engagement fra såvel politiske ungdomsorganisationer og fagforeninger, som idræts- natur- og fritidsforeninger: Unge opleves således som mindre stabile, de vandrer ud og ind af foreningerne, de engagerer sig på nye måder, og de er mindre tilbøjelige til at påtage sig de ulønnede og længerevarende lederhverv. Er der behov for nye foreningsformer? Ja, der er behov for at overveje indretningen af fremtidens foreninger nøje. Denne pjece tager udgangspunkt i resultaterne fra Center for Ungdomsforsknings (CeFU) 2-årige undersøgelse Nye tider nye foreningsformer? af årige unges foreningsdeltagelse og frivillige foreningsarbejde. Pjecen formidler undersøgelsens resultater og giver gode ideer til udviklingen af fremtidens foreningsarbejde med særligt fokus på unge. Undersøgelsen Nye tider nye foreningsformer er blevet til i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund (DIF), Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) og Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Projektet har desuden modtaget støtte fra Kulturministeriets Idrætsforskningsudvalg (KIF). Nye tider nye foreningsformer? blev afsluttet i marts 2004 og undersøgelsen har haft til formål at skabe ny viden om unges foreningsdeltagelse og frivillige foreningsarbejde ved at undersøge: 1. Unges forventninger til, oplevelser i og perspektiver med deres deltagelse i foreningslivet. 2. De foreningskulturer og organisationsformer, der gør sig gældende i foreningslivet. 3. Nogle af de væsentligste samfundsmæssige forhold, der spiller ind på foreningernes virke. Ungdom og foreningsliv hvor svært kan det være? Undersøgelsen Nye tider nye foreningsformer? viser, at det kan være svært at være ung i Forenings- Danmark. Unge foreningsdeltagere oplever, at det kan være vanskeligt at være ung og opnå indflydelse i voksenstyrede foreninger. Voksne foreningsfolk oplever, at det kan være vanskeligt at være voksen og forstå de signaler unge sender, og unge ledere oplever, at det kan være vanskeligt at være ledere for jævnaldrende unge. Men undersøgelsen peger også på, at det ikke nødvendigvis behøver at være så svært. Der eksisterer også foreninger, hvor unge oplever, det er nemt at være unge, hvor glæden ved det sociale fællesskab gør det attraktivt at være med i foreningen, og hvor det er nemt at give udtryk for sit engagement. 3

4 1. Unges nye bevægelsesmønstre i foreningslandskabet "Jeg synes, det er en hektisk tid. Først gik jeg i folkeskolen i ni år med de samme mennesker. Ni år. Det er lang tid! Ni år hvor jeg stort set mødte de samme mennesker hver dag. I ni år var de holdninger jeg havde til alle de mennesker, jeg var sammen med, de samme. Og de holdninger jeg blev mødt med, var de samme. Så kom jeg på efterskole ét år, hvor jeg mødte 60 nye mennesker. Så ud af efterskolen igen. Derefter på Teknisk Skoles grundforløb i et halvt år. Igen nye mennesker, igen nye venner. Så ud af Teknisk Skole ud i lære. Altså, jeg synes det er svært at holde gang i et venskab det er svært at holde et venskab ved lige. Specielt efter efterskolen har det været svært at fylde tomheden ud." Mikkel 19-årig gymnast De mobile unge: Ny betydning for unges foreningsdeltagelse, hvor de er i deres liv At beskrive unge som zappere i foreningerne og mellem foreningsaktiviteterne er for unuanceret. Men unge er blevet mere mobile i deres ungdomsliv. Det skyldes især, at uddannelse fylder stadig mere meget længere. Det er en af de væsentlige årsager til, at mange unge kan finde på eller føle sig tvungne til at forlade en forening eller holde en længere pause. Det gælder for de mange unge, som tager deres afsluttende grundskoleår på en efterskole, tager på højskole efter endt ungdomsuddannelse, eller i forbindelse med start på en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse flytter til en anden og/eller større by. For foreningerne især i landdistrikterne er det en vanskelig udfordring at forsøge at fastholde disse unge. Foreningernes mulighed for at have aktive unge medlemmer og frivillige ledere er afhængig af, hvilke andre livs- og læringssammenhænge unge indgår i, og hvilke perspektiver unge har med hensyn til uddannelse og arbejde og deres øvrige liv, hvor blandt andet forelskelser, kæreste- og kønsrelationer kan fylde meget i bevidstheden. Overgangen fra skole til ungdomsuddannelse, fra ungdomsuddannelse til eventuel videreuddannelse og til arbejdsliv er for mange unge lig med perioder af ungdomslivet, hvor der bruges mange kræfter på at etablere sig i nye sociale sammenhænge hvor der også er krav om deltagelse i det sociale liv. Derfor kan det være vanskeligt for unge at forene disse skift i livssammenhænge med et forpligtigende og længerevarende foreningsarbejde. Omvendt er der unge, som oplever, at et stærkt socialt fællesskab i foreningen kan være en stor styrke i forbindelse med skift i livssammenhænge, f.eks. at skulle begynde på en gymnasial uddannelse og skulle indgå i helt nye kammeratskabskredse. Disse unge har stor glæde af den tryghed og det sociale fællesskab, foreningerne kan være ramme om. 4

5 Som forening er det værd at tænke over En tættere dialog med de unge kan styrke foreningerne For den enkelte forening betyder det, at det er værd at overveje, hvordan unge kan støttes yderligere i de mange skift, som et moderne ungdomsliv indebærer, dels hvordan disse unge kan gives mulighed for en eventuel mindre forpligtigende deltagelse. Er det muligt som forening at tage hensyn til de unges rytmer og hverdagsliv, når aktiviteterne i foreningen planlægges, f.eks. ved at respektere læseferier, aftenarbejde og den slags? Det gælder om at være opmærksomme på, hvad de unge i øvrigt laver, at se dem som hele mennesker og gå i dialog med dem om, hvilke forventninger de har til deres deltagelse. Spørgsmål det er værd at stille sig selv som forening: Hvornår oplever vi, at nogle unge forsvinder fra vores forening? Kender vi årsagerne til deres frafald eller fravalg? Hvad gør vi for at holde på de unge? Hvad kan vi gøre for at holde på de unge? Ved vi hvordan vores unge medlemmers liv ser ud, og hvilke overvejelser de gør sig om deres fremtid? Spørgsmål det er værd som forening at stille sine unge medlemmer: Står du over for at påbegynde en ny uddannelse eller et nyt arbejde? Har det betydning for din foreningsdeltagelse? Har du overvejet, om vi i foreningen kunne gøre noget anderledes, så du kunne fortsætte her? "Hvad jeg skal fremover? At blive voksen der farer hele tiden en masse ting igennem ens hoved. Der er så mange forventninger fra ens forældre." Mads 17-årig spejder. 5

6 2. Foreningernes lydhørhed over for unges stemme "De siger, at det er os, der bestemmer i udvalget, men jeg tror alligevel, at det er de voksne, der sidder og har den sidste beslutning herude." 16-årige Liam medlem af trivselsudvalg i idrætsforening Unge opleves af mange etablerede foreningsfolk, som nogle der har andre forventninger til foreningsarbejdet og måden det foregår på. I vidt omfang er der noget om snakken unge har en anden opfattelse af, hvad det er interessant at få indflydelse på, og hvordan de ønsker dette skal foregå men det behøver ikke at betyde, at det er en uløselig opgave at involvere unge: Unge ønsker indflydelse på de nære ting Unge vil gerne have indflydelse og medbestemmelse i foreningerne, men de vil også gerne være med til at bestemme, hvad de skal bestemme om! Primært ønsker de unge at have indflydelse på den aktivitet, de er en del af og den gruppesammenhæng, de indgår i. De orienterer sig i mindre grad mod indflydelse på forhold i foreningen, der ligger udover de konkrete aktiviteter. Når unge i mindre omfang ønsker indflydelse på de overordnede forhold i foreningen, er det ofte fordi de mere overordnede rammer forekommer usynlige for unge. Derfor er unge sjældent orienterede mod foreningen som rammen om aktiviteten, de formelle demokratiske fora og de overordnede beslutningsprocesser i foreningen. Spørgsmålet er hvilke udfordringer dette giver foreningerne? Når unge får ansvar vokser de Der er noget, der peger på, at når unge får ansvar for aktiviteter og andre foreningsmedlemmer, oplever de også et stort udbytte af deres foreningsdeltagelse. Men det kan også betyde, at kvaliteten af aktiviteten kan forringes, hvis unge ikke har de fornødne kvalifikationer til at lede og undervise i forbindelse med aktiviteterne. Det er med andre ord ikke en kvalitet i sig selv at være ung, selv om unge og nye foreningsdeltageres synspunkter ofte opleves som forfriskende i foreningerne. Dette kan virke som et dilemma i mange foreninger, hvor man gerne vil give de unge ansvar og indflydelse. En fælles ungdomsplatform Vil man engagere unge til aktiv deltagelse, er det vigtigt, at man skaber en ung fælles platform, hvor unge kan samles om fælles oplevelser af betydningsfulde problemstillinger. Hvordan det skal gøres varierer meget, afhængigt af hvad man laver. En isolering af unge i særlige ungdomsråd uden myndighed til at træffe beslutninger kan langt tilfredsstille unges behov. Det er vigtigt for de unge, at de ønsker og beslutninger de fremsætter tages alvorligt, og at det er klart hvilken beslutningsog handlekompetence de unges forsamlinger har. 6

7 Som forening er det værd at tænke over Hvordan kommunikerer foreningen med de unge? Frem for alt er det vigtigt for foreningerne at forstå, at man ikke kan tage unges viden om foreningens krav og forventninger for givet. Man må i foreningerne informere om betydningen af, at aktiviteterne foregår i foreningsregi, og hvilke krav dette kan indebære. For mange foreninger bliver det en vigtig demokratisk opgave at informere unge om at 1) de har ret til at blive hørt, 2) deres engagement og involvering er værdsat og 3) man kan få gode demokratiske erfaringer i foreningerne. Viden om mulighederne for indflydelse i foreningen er en grundlæggende forudsætning for unges demokratiske deltagelse, og det er foreningens ansvar at medvirke til at informere om disse muligheder. Kan det ikke være anderledes? I en åben dialog må foreningen være parat til at lytte til og agere i forhold til de unges ønsker i forbindelse med de konkrete aktiviteter. Helst skal foreningerne starte en dialog med de unge om, hvad de ønsker at få indflydelse på. Uden et medansvar og medfølgende engagement bliver de unge endnu mere tilbøjelige til at opføre sig som kunder i en butik. Så der er ingen vej udenom. Ansvar skal ud til de unge og hver forening må overveje, hvordan det gøres konkret. Mange unge er tilfredse med blot at blive ledet af kompetente personer, men unge må ligeså vel forstås som kompetente sparringspartnere i forsøgene på at udvikle foreningerne. Hvem vil give ansvaret til de unge? En klart defineret indflydelse og det medfølgende ansvar er nødvendigheder, hvis man ønsker at rekruttere og fastholde unge i foreningens ledelsesarbejde. Unge skal have mulighed for selv at kunne komme med ideer til aktiviteter og projekter i foreningen, og de skal have mulighed for at deltage i tilrettelæggelse og afholdelse heraf. Dog er det væsentligt, at erfarne personer er til rådighed, som en indfølende og solidarisk støtte med kompetente råd ved hånden. Spørgsmål det er værd at stille sig selv som forening: Hvilke muligheder oplever unge, der er for at få indflydelse i vores forening? Er der lige muligheder for alle medlemmer for at få indflydelse? Hvad vil de unge gerne have indflydelse på i vores forening? Hører vi de unge, inden vi træffer beslutninger, der berører dem? 7

8 3. Rekruttering af unge til frivilligt foreningsarbejde: Gider de unge ikke foreningerne eller gider foreningerne ikke de unge? "Jeg har ikke lyst til at sidde i bestyrelsen eller noget som helst andet. Men jeg synes det er fint nok at hjælpe til engang imellem med nogle forskellige ting. Jeg har nogle faste dage om ugen, hvor det er jeg har fri. Og det har jeg det godt med. Hvor jeg kan lave, hvad jeg vil. Jeg gider ikke ligge fast på noget. Altså så skal det bare være: Spørg mig en eller anden dag, og så kan jeg garanteret godt." Mikala 23-årigt foreningsmedlem Tordenskjolds soldater eller de uprøvede kort Lars er leder i en stor forening, hvor hans far har været leder i mange år. Han fortæller: "Jeg har jo kendt alle i foreningen hele mit liv. Jeg kender alle traditionerne i foreningen. Jeg ved et eller andet sted, hvordan tingene fungerer, og jeg er ikke bleg for at spørge, og jeg ved, hvem jeg skal spørge." Man kan omvendt få sig et billede af, hvordan en forening og frivilligt lederarbejde ofte opleves af ganske almindelige unge medlemmer ved at sætte et ikke foran alle udsagnene. Er grundpræmisserne for at blive frivillig, at man i forvejen har kendskab til traditionerne, foreningskulturen og kontakterne via de sociale netværk, så er det måske ikke så mærkværdigt, at visse foreninger oplever lederrekrutteringskrise. Unge frivillige et spørgsmål om videreførelse af foreningen Unge respekterer i vidt omfang de medlemmer, der faktisk yder et stykke frivilligt arbejde men ofte vælger de det selv fra. For de engagerede frivillige ledere kan dette være en frustrerende situation, da man i foreningerne er grundlæggende afhængige af, at folk vil yde en frivillig indsats. Når det opleves som problematisk at rekruttere nye ledere, er det ofte, hvis man ikke på forhånd er sikker på, at de unge kan bære hvervet og udfylde rollen som frivillig leder. Mange etablerede ledere ønsker med omhu at udvælge de personer, de finder egnede til at varetage hvervene som trænere/ledere. Det betyder, at man rekrutterer frivillige ledere fra de grupper af unge, man kender godt i forvejen, gerne nogle med erfaring, gode lederevner og unge som virker ansvarlige. Det illustrerer, at man ønsker at videreføre foreningerne i den ånd og standard, ledelsen selv er repræsentanter for. Frivillighed i et omskifteligt ungdomsliv Flere unge peger i undersøgelsen på, at det er svært at finde tid til at forpligte sig på det længerevarende foreningsarbejde med stort ansvar og krav om faste mødetider og kontinuitet. Mange unge har svært ved at forpligte sig på mange timers frivilligt arbejde på faste dage, da deres mulighed for at deltage i høj grad afhænger af deres uddannelses- og arbejdssituation. Anerkendelse af unges frivillige indsats er vigtig At involvere sig i frivilligt arbejde som ung er ikke bare noget man gør. Det er et aktivt tilvalg, der udelukker en række andre af de mange muligheder, ungdomslivet byder på. Selvom de unge fremhæver, at det frivillige arbejde er deres eget valg, lægger de stor vægt på, at de får god respons for deres frivillige indsats. Den gode respons kan både komme fra deltagerne, som de er ledere for, såvel som fra andre ledere/ foreningens side. De unge er glade for at få ansvar i forbindelse med det frivillige arbejde, men bagsiden af ansvaret er oplevelsen af uoverskuelighed og utilstrækkelighed. Unge ønsker at udvikle sig også når de er frivillige For mange foreningsaktive unge er kompetenceog selvudvikling en vigtig del af motivationen for at engagere sig i det frivillige foreningsarbejde. Det betyder ikke, at unge ikke brænder for det, de laver, tværtimod. For det er netop koblingen af den personlige udvikling og det brændende engagement, som mange unge tændes af, og bliver ved på grund af. I praksis betyder det imidlertid, at man som foreningsledelse skal være opmærksom på, at der til stadighed er udfordringer og dynamik i de opgaver, der løses af foreningens unge. 8

9 Som forening er det værd at tænke over Ryst posen når der rekrutteres trænere og ledere Mange foreninger vil i fremtiden se sig nødsaget til at rekruttere frivillige ledere fra grupper af unge, de ikke tidligere har rekrutteret fra. Unge som måske ikke i forvejen fremstår som egnede lederemner. Foreningerne bør overveje, hvordan man uddannelsesmæssigt og organisatorisk letter adgangen til at prøve kræfter med det frivillige arbejde. Hænger man fast i gamle rutiner, kan det være på tide at genoverveje nye måder at henvende sig til interesserede frivillige på! Kunne det ikke være mere fleksibelt? Et mere fleksibelt foreningsliv er en forudsætning for deltagelsen af mange unge. Opgaven for foreningerne er at lave individuelle løsninger, der kan gøre det muligt for den enkelte unge at fastholde sit foreningsliv igennem et varierende ungdomsliv med mange andre forpligtigelser. Foreningerne må forholde sig aktivt og konstruktivt til disse forhold. Det er ikke nogen let opgave, men første skridt på vejen er at give problemet opmærksomhed, lytte til hvad de unge siger, og finde på konkrete, måske individuelle løsninger, der kan gøre det muligt for den enkelte unge at fastholde sit foreningsliv igennem andre forpligtelser. Hvordan har foreningen kontakt til de frivillige? Der er konkurrence om unge som aldrig før. Det er nødvendigt for enhver forening at overveje, hvordan man løbende igennem foreningsåret har kontakt til de frivillige, og i hvilket omfang man værdsætter dem. Støtte og opbakning til de frivillige bliver en af fremtidens store udfordringer for foreningerne. Hvordan man bedst muligt, og med hvilke midler man gør det, er op til foreningerne. Evnen til at fastholde de frivillige afhænger i fremtiden mere og mere af foreningernes evne til at give den frivillige en god grund til yde en frivillig indsats. Foreningerne rummer masser af lærings- og udviklingspotentiale det gælder bare om at vise det frem! Foreningerne må være meget bedre til at kommunikere de mange, mange muligheder for selv- og kompetenceudvikling, som foreningsdeltagelsen indeholder. Det er en forudsætning for mange unges involvering! Det kræver dog, at man gør de unge bevidste om dels at de lærer noget, og dels hvad det er, de lærer. Iført traditionelle foreningsbriller kan dette virke provokerende og som et opgør med idealet om det uselviske frivillige engagement. Bekymringen er ganske berettiget, men samtidig skal man holde sig for øje, at uselviskhed og ønsket om personlig udvikling ikke nødvendigvis udelukker hinanden. Spørgsmål det er værd at stille sig selv som forening: Hvad gør vi for at involvere unge i vores aktiviteter og foreningsarbejde? Hvordan modtager vi nye interesserede ledere? Hvordan rekrutterer vi unge frivillige ledere? "Jeg ved ikke, hvad det er jeg kommer over til næste år på gymnasiet hvor meget tid jeg skal bruge på det. Og så er det svært at have sagt ja til at træne nogen og så stå med det hele selv." Mette 16-årig frivillig træner 9

10 4. Unges identifikation med foreningernes værdier: Kan unge være foreningsbærende? "Langt de fleste ved godt, de er medlem af en forening, men de har ikke samme forståelse af foreningsbegrebet, som os der har været med længe. F.eks. så synes vi slet ikke, at de har forstået og vi er sikkert også elendige til at formidle det at grunden til, at vi har så fede faciliteter, er fordi vi render og laver det frivilligt. Der er dem, der ringer og brokker sig over et eller andet ikke virker. Så må man lige fortælle dem, jamen du er med i en forening, her hjælper vi hinanden, der er ikke nogen af os der får løn for at være her. Det er en forening, det betyder man er fælles om nogle ting. Og så fortæller jeg så folk: I er meget velkomne til at gå op i musikbutikken og så købe det her trommeskind, der er gået i stykker og så selv sætte det på, uden at jeg skal komme og gøre det for jer. Efterhånden er vi ved at vænne vores medlemmer til, at de selv skal sørge for at tingene er i orden." Bestyrelsesmedlem af musikøvelokaleforening Unges deltagelse finder sted i relation til en aktivitet og i et konkret socialt fællesskab For de fleste unge handler deres foreningsdeltagelse om aktiviteten, f.eks. at gå til fodbold, spille musik og rulle på skøjter, og det sociale fællesskab herom. Det er ikke ensbetydende med, at unge ikke vil tilegne sig foreningens værdier eller engagere sig i foreningslivet. Men det betyder, at foreningerne ikke blot kan regne med, at det unge medlem fra første dag forstår foreningens kultur og uden videre er motiveret til at indgå aktivt i foreningen. Tilsyneladende er det kun ganske få unge, der oplever at foreningstraditioner og -værdier er noget naturligt, og noget som de selv udgør en del af. Der er unge, som opfører sig som kunder i butikken I flere af undersøgelsens foreninger er der ledere, som oplever, at visse unge forventer en udstrakt service og fantastiske faciliteter via deres medlemskab, som var de kunder i en butik. Undersøgelsen peger på, at de foreninger, der tør tage dialogen med de krævende unge, oplever, at en stor del af problemstillingen handler om, at unge sjældent har det store begreb om, hvad et foreningsmedlemskab indebærer. Tilsvarende oplever disse foreninger, at man godt kan sætte de unge ind i den større sammenhæng, hvilket kan være med til at skabe grobund for deres engagement. Unge ønsker at deltage i det frivillige arbejde, de kan se sig selv i I undersøgelsen er der flere af de unge idrætsudøvere, som godt kunne tænke sig at blive trænere. Meget få unge ytrer til gengæld ønsker om at blive frivillige ledere bestyrelsesaktive eller lignende i foreningerne. Det ser blandt andet ud til at hænge sammen med, at det at være træner for unge er et frivilligt arbejde, som det er muligt at relatere sig til, og som man kan se sig selv i. Det er træneren, man har den daglige kontakt til, og det er trænerens vejledning, der er med til at udvikle ens sportslige evner. Få unge ved, hvad lederarbejde indebærer, og i modsætning til træneren, der har direkte kontakt til de unge ved foreningsdeltagelse, så er lederne og deres arbejde ofte usynlige for den enkelte unge foreningsdeltager. 10

11 Som forening er det værd at tænke over Foreningerne må give personlig opmærksomhed Hvis man ønsker de unges aktive deltagelse i foreningen, kan det derfor være desto vigtigere, at man tager godt imod de unge og sætter dem ind i, hvorfor foreningen er sat sammen, som den er, og hvilke præmisser den fungerer på. At udvide interessen fra den konkrete aktivitet til mere omfattende foreningsdeltagelse kræver, at den unge bliver rigtig godt modtaget. Det vil for moderne unge sige at blive modtaget som et individ, at få taget individuelle hensyn, at være synlig som person fra starten. Det kræver, at de voksne, der tager imod, ikke tager noget for givet, men er indstillede på at yde den personlige støtte og opmærksomhed, som er så betydningsfuld for mange unge. Foreningerne bør ikke tage noget for givet Som forening må man være klar til at orientere og oplyse unge om, hvad en forening er og kan give, hvis man selv er aktiv, et forhold man kunne tage for givet før. Igen er det et spørgsmål om at sætte sig ind i den enkeltes forudsætninger. Unge er individualiserede og de har ikke det samme med i bagagen. De har også været ude for langt flere skift i deres livssammenhænge, end de voksne typisk havde, da de var unge. Og der er kommet helt nye etniske grupper uden foreningserfaring så der skal tages højde for, at forskellige unge kræver forskellige former for information. Unge skal kunne identificere sig med det frivillige lederarbejde Der er behov for at synliggøre lederarbejdet og dets eventuelle potentiale for de unge. De foreninger, hvor de unge også engagerer sig aktivt i det frivillige ledelsesarbejde, er de foreninger, hvor ledelsen for det første består af unge og for det andet består af personer, som de unge kan se tage del i foreningens daglige arbejde. Det er foreninger, hvor de unge oplever, at de kan spejle sig i lederne. Spørgsmål det er værd at stille sig selv som forening: Har vi som forening en kort og klar formulering af vores værdigrundlag? Hvordan kan vi byde nye medlemmer velkommen på en måde der giver dem personlig opmærksomhed og synlighed? Hvordan kan vi sørge for, at den enkelte unge får mulighed for at forstå vores mål og indhold i foreningen i relation til sin egen baggrund? 11

12 5. Unges udbytte af deltagelse og frivillighed frirum, fællesskab og læring "Selvom man nogle gange på arbejde skal organisere nogle ting, så er det jo ikke noget man brænder for. Hvor man ved, at hvis man gør en indsats her i klubben, så kan selv få nogle bedre forhold. Så bygger man selv noget op i stedet for bare at være en brik i det store spil." Mille 23-årig frivillig leder i en rulleskøjteklub "Jeg får stillet en lyst til at få vist, hvad jeg duer til." Mette 19-årig frivillig træner Frirum og fællesskab Mange unge oplever, at foreningsdeltagelsen er et vigtigt frirum, hvor man er integreret i et fællesskab med andre unge i en afslappet atmosfære uden for voksenlivets krav og forventninger. Meget rammende udtaler en 17-årig spejder, at foreningen for ham er "et pusterum i en ellers travl hverdag" med mange lektier og opgaver. At være en del af et foreningsfællesskab med ligesindede unge synes at have stor betydning for de unge og deres selvforståelse. Her kan man være sig selv, for man har selv valgt aktiviteten. I modsætning til de fleste uddannelses- og arbejdsaktiviteter ligger foreningslivet jo netop som det helt selvvalgte frirum. Derfor stilles der også store krav til, at man føler sig godt tilpas og at man ikke føler sig påduttet pligter, for det er jo ikke noget man behøver at deltage i. Foreningen kan sikre unge social integration og individuelle muligheder Unge oplever i vidt omfang, at deres foreningsdeltagelse er meningsfuld. De fremhæver det at være integreret i et socialt fællesskab som meget vigtigt. Dog synes noget at pege på, at de (usikre) unge, der har tendens til at opleve ungdomslivet som hektisk, samt socialt og psykisk hårdt, i særlig grad fremhæver det sociale fællesskab med andre unge som væsentligt i deres foreningsdeltagelse. Foreningerne kan spille en vigtig social rolle for disse unge, hvis de kan tilbyde og skabe trygge og stabile rammer for integrationen i et socialt fællesskab. For ressourcestærke unge med en oplevelse af at have styr på ungdomslivet, og som i højere grad oplever individualiseringen som befriende og frigørende, synes der at være en tendens til at fremhæve foreningen som et sted, hvor man kan udvikle sig og være med til at påvirke rammerne. En nem adgang til at påvirke foreningsvilkårene og rammerne om foreningsarbejdet er, for denne gruppe af unge, en af forudsætningerne for et godt udbytte af deres foreningsdeltagelse. Foreningerne må ruste sig til at imødekomme forventningerne fra begge typer af unge, og tage højde for at forventningerne og kravene er forskellige. Der skal være noget at hente i foreningerne både for de mere tryghedssøgende unge, og for de mere ressourcestærke unge. Hvor den første gruppe i udgangspunktet søger faste og stabile rammer for at deltage i et socialt fællesskab, søger den anden gruppe personlige udfordringer og udviklingsmuligheder. Kompetenceudvikling og læring er centralt i foreningerne og for det frivillige arbejde Den læring der finder sted i sammenhænge, hvor man selv har ansvaret, og selv har valgt at være med, har nogle væsentlige kvaliteter, som det tit er svært at få frem i formaliseret uddannelse. Det er da også tydeligt, at der i foreningslivet og blandt unge er et fokus på udvikling og læring. Mange unge i undersøgelsen lægger vægt på, at de lærer noget ved deres foreningsdeltagelse. Det gælder i særlig grad for de unge, der er trænere, frivillige og ledere, at læring og kompetenceudvikling ses som vigtige dele af og motivation for foreningsaktivitet og frivilligt foreningsarbejde. Unges mulighed for at kunne bruge de kompetencer, de tilegner sig i et foreningsarbejde, i uddannelses- og arbejdssammenhænge, kan være en vigtig motivation for at yde en indsats i det frivillige foreningsarbejde. For mange af de unge kan det dog være svært at sætte ord på, hvad det er de lærer gennem foreningsdeltagelse og frivilligt arbejde. 12

13 Som forening er det værd at tænke over Kunne man gøre mere af det man er god til? De positive oplevelser af de unges foreningsdeltagelse kan styrkes og udbygges yderligere ved at dyrke foreningens særpræg og til en vis grad egenart, og ved at tilbyde identitet på en selvvalgt måde. Aktiviteten er selvvalgt, men udgør på sin vis også en pakkeløsning, da man får en masse forærende ved, at der er faste værdier, normer og begrundelser for at gøre det ene eller det andet. Det er værd at overveje bredden i medlemmernes muligheder for at udvikle sig i foreningerne Det er vigtigt at foreningerne tager afsæt i de unges behov. Men hvis foreningerne også vil have en mere socialt vidtrækkende funktion, må de også søge at skabe muligheder for, at alle unge får mulighed for at udvikle sig i foreningslivet. Foreningerne har nemlig et enormt læringspotentiale at tilbyde, ikke bare ressourcestærke, men alle unge, fordi læringen finder sted i en sammenhæng, hvor deltagerne selv har valgt at være, de selv grundlæggende har et medansvar for, og som bygger på engagement. Men det kræver så at ansvar og opgaver gives med støtte og opbakning i relativt trygge rammer. Kan foreningen følge med de unge? I foreningernes planlægning af ungearbejdet kan unges ønske om at udvikle sig og lære noget tænkes positivt ind i forhold til at tage højde for den øgede mobilitet, der er et vilkår for unge. Kan der laves projekter på tværs af forskellige foreninger i et lokalområde eller på tværs af lokale foreninger på landsplan? Kan foreningerne f.eks. sørge for, at unge der flytter til en anden by i forbindelse med en ny uddannelse eller arbejde får en selvfølgelig kontakt til tilsvarende foreninger? Det kræver et større lokalt og regionalt samarbejde mellem foreninger, hvilket kan være en omfattende opgave, men som der også kan være betydelige gevinster at hente ved. Spørgsmål det er værd at stille sig selv som forening: Hvad får unge ud af at være med i vores forening? Hvad vil vi gerne have, at de skal have ud af at være med? Hvad lærer de af at deltage i vores foreningsarbejde? Skal vi være med til at kvalificere de unge deltagere og ledere? Hvordan kan vi gøre det? 13

14 Ungdom og foreningsliv Demokrati Fællesskab Læreprocesser Denne pjece er baseret på resultater fra forskningsprojektet Nye tider nye foreningsformer? Undersøgelsens resultater er udkommet i bogen Ungdom og foreningsliv. Demokrati Fællesskab Læreprocesser skrevet af Jens Christian Nielsen, Andy Højholdt og Birgitte Simonsen på Roskilde Universitetsforlag. Ungdom & Foreningsliv. Demokrati Fællesskab Læreprocesser er den første større systematiske undersøgelse af hvorfor moderne unge vender ryggen til det hæderkronede danske foreningsliv. Eller gør de nu også det? Og hvad skal der til for at modvirke det? Det er alt for tidligt at skrive dødsattesten, for foreningslivet har stadig mange strenge at spille på, og de unge vil gerne være med hvis melodien passer Gennem to år har engagerede forskere fra Center for Ungdomsforskning fulgt med i dagliglivet i 10 meget forskellige danske foreninger fra Brøndby IF til Råstof Roskilde og fra KFUM-K i en midtjysk stationsby til Vesterbro Rulleskøjteklub. Der er lavet hundredvis af interviews, samtaler og spørgeskemaer med unge ledere og deltagere, og det belyses for første gang indefra hvordan den enkelte unge orienterer sig i foreningslivet. Hovedkonklusionerne er at rigtig mange unge gerne vil deltage i foreningslivet, at de har brug for det og får en masse ud af det. Men også at der skal ryddes ud i gamle traditioner, og der skal være plads til at de unge får mere indflydelse og ansvar. Bogen er fuld af inspiration til hvordan det kan gøres. 14

15 Hvis du er interesseret i at læse mere om undersøgelsens foreninger og unge, f.eks. om: den måde man griber ungdomsarbejdet an i Brøndby IF, brugen af Internettet som klubhus i Vesterbro Rulleskøjte Klub og arbejdet med anderledes aktivitetsformer i Råstof Roskilde. den betydning foreningsdeltagelsen har for så forskellige unge som 16-årige Malene fra København, der udelukkende er periodevis medlem i rulleskøjteforening for at kunne rulle indendørs om vinteren, og 18-årige Michaela fra en midtjysk stationsby, for hvem hendes deltagelse i det sociale fællesskab i en kristen forening for unge har en stor social betydning i hendes ungdomsliv. de forskellige typer af unge, der involverer sig i det det frivillige foreningsarbejde som spænder fra unge som Lars, der pligtopfyldende påtager sig de lederopgaver foreningen nu engang stiller ham, til en ung som Lotte, der ser det som centralt for sit frivillige lederarbejde, at hun hele tiden stilles overfor udfordringer som hun udvikles personligt af. så kan du bestille bogen på eller på tlf Om Center for Ungdomsforskning Center for Ungdomsforskning (CeFU) er en forskningsenhed på Roskilde Universitetscenter. Vi påtager os mange slags opgaver og modtager gerne henvendelser fra alle der interesserer sig for ungdomsforskning. Hvis det passer ind i centrets profil, kan centret igangsætte både smalle målrettede projekter og større undersøgelser af almen interesse. Desuden er der mulighed for samarbejde med CeFU gennem samfinansierede ph.d. stipendier, og centret kan i begrænset og prioriteret omfang tilbyde relevant foredrags- og konsulentvirksomhed. Hvert kvartal udsendes et tidsskrift "Ungdomsforskning" med interview, artikler og boganmeldelser. Der kan abonneres på tidsskriftet via CeFUs hjemmeside På hjemmesiden findes bl.a. centrets forskningsrapporter, oplysninger om igangværende forskningsprojekter og internetudgaven af tidsskriftet Ungdomsforskning. For yderligere oplysninger om CeFU se eller kontakt os på tlf eller på Jens Christian Nielsen, Andy Højholdt og Birgitte Simonsen: Ungdom og foreningsliv. Demokrati Fællesskab Læreprocesser. Roskilde Universitetsforlag Pris 225 kr. ISBN: Tekst: Andy Højholdt og Jens Christian Nielsen, Center for Ungdomsforskning (CeFU) Layout & produktion: Ulla Heddagaard Repro: Søren Kirkegaard Fotos: Scanpix/BAM Christoffer Askman, Jens Astrup, Mikal Schlosser, Henrik Sørensen, Anders Thormann og David Trood 15

16 Nye tider nye foreningsformer? Der er behov for at overveje indretningen af fremtidens foreninger nøje. Denne pjece tager udgangspunkt i en 2-årig undersøgelse af årige unges deltagelse i foreningslivet. Pjecen formidler undersøgelsens resultater og giver gode ideer til udviklingen af fremtidens foreningsarbejde med særligt fokus på, hvordan man engagerer unge til at deltage i foreningerne og deres frivillige arbejde. Pjecen er baseret på resultater fra forskningsprojektet Nye tider Nye foreningsformer?, der har fundet sted i et samarbejde mellem Center for Ungdomsforskning (CeFU), Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Danmarks Idræts- Forbund (DIF) og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI). Du kan rekvirere denne pjece ved henvendelse til nedenstående organisationer eller downloade den i pdfformat på: Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej København Ø tlf Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger Vingsted Skovvej 1, Postboks Vejle tlf Danmarks Idræts-Forbund Idrættens hus 2605 Brøndby tlf

DIF IDRÆTSMILJØ FOR UNGE - ET FORENINGSPROJEKT MED DE 13-19 ÅRIGE I FOKUS

DIF IDRÆTSMILJØ FOR UNGE - ET FORENINGSPROJEKT MED DE 13-19 ÅRIGE I FOKUS DIF IDRÆTSMILJØ FOR UNGE - ET FORENINGSPROJEKT MED DE 13-19 ÅRIGE I FOKUS Ingen selvfølge at unge dyrker sport Det første store dyk på frafaldsbarometret ses i de tidlige teenageår. Her mærker foreningerne

Læs mere

L i N. En guide til DIFs specialforbund og foreninger fra DIFs UNGDOMSNETVÆRK om involvering af unge

L i N. En guide til DIFs specialforbund og foreninger fra DIFs UNGDOMSNETVÆRK om involvering af unge L i N Y E i En guide til DIFs specialforbund og foreninger fra DIFs UNGDOMSNETVÆRK om involvering af unge E R DIFs UNGDOMS NETVÆRK På spørgsmålet om hvorfor unge ikke deltager i ansvarsopgaver i foreningen

Læs mere

FORÆLDREINDDRAGELSE I FORENINGSLIVET. Erfaringshåndbog

FORÆLDREINDDRAGELSE I FORENINGSLIVET. Erfaringshåndbog FORÆLDREINDDRAGELSE I FORENINGSLIVET Erfaringshåndbog Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Kommune 2011 Nærværende håndbog indeholder en række konkrete forslag til, hvad man som forening kan gøre,

Læs mere

Kompetenceguiden. Sådan bruger du din foreningserfaring, når du søger uddannelse og job

Kompetenceguiden. Sådan bruger du din foreningserfaring, når du søger uddannelse og job Kompetenceguiden Sådan bruger du din foreningserfaring, når du søger uddannelse og job Kompetenceguiden Dansk Ungdoms Fællesråd, december 2002 Tekst: Arbejdsgruppe: Connie Yilmaz Jantzen Line Thaudahl

Læs mere

GODT IDRÆTSMILJØ FOR UNGE

GODT IDRÆTSMILJØ FOR UNGE D D R Æ T S M I L J Ø I T O E G G N F O R U GODT IDRÆTSMILJØ FOR UNGE - ET FORENINGSPROJEKT MED DE 13-19 ÅRIGE I FOKUS DANMARKS IDRÆTS-FORBUND INGEN SELVFØLGE AT UNGE DYRKER SPORT Det første store dyk

Læs mere

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt Idræt med børn - for børnenes skyld 10 bud på bedre børneidræt Vi vil være bedre; og vi har lagt en plan Idræt er danske børns vigtigste fritidsaktivitet. Ni ud af ti danske børn under 12 år er medlem

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Demokratiske Iværksættere Indhold

Demokratiske Iværksættere Indhold Demokratiske Iværksættere Indhold 1. Demokratisk handling, der giver forvandling 2. Begrundelser for projekter 2.1. Efterskoleforeningens formål 2.2. Projektets formål 3. Om projektet 3.1. Projektet tilbyder

Læs mere

Anne Kofod og Jens Christian Nielsen. Unge, kompetenceudvikling og foreningsliv

Anne Kofod og Jens Christian Nielsen. Unge, kompetenceudvikling og foreningsliv Anne Kofod og Jens Christian Nielsen Unge, kompetenceudvikling og foreningsliv Center for Ungdomsforskning 2006 Unge, kompetenceudvikling og foreningsliv Center for Ungdomsforskning 2006 FORORD Hermed

Læs mere

Rekruttering og fastholdelse af fodboldpiger, ungtræner model, forældreinvolvering mv

Rekruttering og fastholdelse af fodboldpiger, ungtræner model, forældreinvolvering mv Præsentation for Pigeerfa-gruppen den 16. september 2014 Henriette Hansen, Ølstykke FC, helgesvej17@yahoo.dk Gift, 2 børn, arbejder på ScionDTU Træner ved et tilfælde da jeg var 16 år. Jeg vil dele mine

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn!

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Danmarks Idræts-Forbund Stil skarpt på klubbernes vigtigste råstof: Børnene. Kvalitet er nøgleordet Børnene Konkurrencen er hård Tilbud til børn er der

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes?

Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes? Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes? Et mikro- og midi-perspektiv på frafaldsproblematikken Vejen 26.november 2014 Hvad er der på menuen? Det trænere og ledere tror der årsagen til

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Muligheder for det frivillige arbejde

Muligheder for det frivillige arbejde Køb bøger i dag. 180 kr. Muligheder for det frivillige arbejde V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber

Læs mere

VK Det bedste fundament for uddannelse

VK Det bedste fundament for uddannelse 2014 VK Det bedste fundament for uddannelse 1 Stephanie, 2.g og rytter Dét at være Team Danmark elev på VK, gør at jeg ikke er nødsaget til at gå på kompromis med min sport pga. min uddannelse, eller omvendt.

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere De grønne pigespejdere har i 2006-2007 lavet en større undersøgelse blandt de 13-16-årige grønne pigespejdere. Undersøgelsen blev udført af Karen Lauridsen,

Læs mere

Frivillighed i Dansk Svømmeunion

Frivillighed i Dansk Svømmeunion Frivillighed i Dansk Svømmeunion Baseret på den hidtil største undersøgelse af frivilligt arbejde i danske idrætsforeninger foretaget af Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om Kolde kendsgerninger om unge og fodbold Her kan du finde hurtige genveje til den store mængde af dokumentation om unges bevæggrunde for at til og fravælge fodbold og idræt i det hele taget. Tekst: Mads

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Derfor opfordres både medlemmer og deres forældre til at støtte foreningen aktivt, der hvor de kan.

Derfor opfordres både medlemmer og deres forældre til at støtte foreningen aktivt, der hvor de kan. VELKOMMEN TIL BRØNDBY IF TIL MEDLEMMER OG DERES FORÆLDRE Historie Brøndbyernes Idrætsforening blev stiftet den 3. december 1964 ved en sammenslutning af fodboldklubberne Brøndbyøster Idrætsforening (stiftet

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Dagens oplæg Unges uddannelsesvalg og veje. Hvilke tanker gør

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

NGE OG ALKOHOL. fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011

NGE OG ALKOHOL. fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011 NGE OG ALKOHOL fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011 UNGE OG ALKOHOL - fest eller misbrug? På Center for Ungdomsforsknings årlige majkonference, som afholdes d. 18. maj 2011, er fokus denne gang

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

BORGER- PANEL. Unge mænd står udenfor foreningslivet. Januar 2015

BORGER- PANEL. Unge mænd står udenfor foreningslivet. Januar 2015 BORGER- PANEL Januar 2015 Unge mænd står udenfor foreningslivet 3 ud af 4 danskere er medlem af en forening. Mest populært er det at være en del af sports- og fritidsforeninger efterfulgt af medlemskab

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Hvordan rekrutteres frivillige med etnisk minoritetsbaggrund til foreningerne? Høje Taastrup Kommune

Hvordan rekrutteres frivillige med etnisk minoritetsbaggrund til foreningerne? Høje Taastrup Kommune Hvordan rekrutteres frivillige med etnisk minoritetsbaggrund til foreningerne? Høje Taastrup Kommune IDAN Idrættens største udfordringer III 4. september 2013 Om Høje-Taastrup Kommune 48.000 borgere en

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

LEDERUDDANNELSER 2010

LEDERUDDANNELSER 2010 DE DANSKE SKYTTEFORENINGER LEDERUDDANNELSER 2010 UDVIKLING AF DIG OG DIN FORENING Fællesskab for alle - mulighed for den enkelte DE DANSKE SKYTTEFORENINGER FormåL DDS lederuddannelser giver dig værktøjer

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

DEN STORE MOTIVATIONSKRISE

DEN STORE MOTIVATIONSKRISE DEN STORE MOTIVATIONSKRISE Hvordan styrker vi de unges lyst til uddannelse og læring? 2012 Foto Penny Mathews, layout Line Krogh KONFERENCE DEN 22. MAJ DEN STORE MOTIVATIONSKRISE Hvordan styrker vi unges

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

LEDERAKADEMIET 2013-2014. Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune.

LEDERAKADEMIET 2013-2014. Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune. LEDERAKADEMIET 2013-2014 Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune. Lederakademiets deltagere vil efter akademiets afslutning modtage et

Læs mere

STRATEGIPLAN. Dalum IF

STRATEGIPLAN. Dalum IF STRATEGIPLAN Dalum IF Revideret Februar 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Præsentation af Dalum IF 3. Bærende principper i Dalum IF 4. Strategier i Dalum IF 5. Mål og Handlingsplaner i Dalum IF

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Vejledning. til idrætsforeninger om at indhente og håndtere. børneattester

Vejledning. til idrætsforeninger om at indhente og håndtere. børneattester Vejledning til idrætsforeninger om at indhente og håndtere børneattester Udgiver: Danmarks Idræts-Forbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger samt Dansk Firmaidrætsforbund Tekst: Jan Darfelt, Morten

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps 1 indhold Den nye træner 3 Få styr på din klub 4 Unglederuddannelse 5 Effektive møder 6 Medlemssucces

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Roskilde Kommunes foreningskurser. Kurser for foreningsledere 2015-16. Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget. www.roskilde.dk

Roskilde Kommunes foreningskurser. Kurser for foreningsledere 2015-16. Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget. www.roskilde.dk Roskilde Kommunes foreningskurser Kurser for foreningsledere 2015-16 Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget www.roskilde.dk 2 Velkommen til alle frivillige i Roskilde Kommune Roskilde kommune er nu klar

Læs mere

Bred spillet ud. - en håndbog om samarbejde mellem SFO-pædagoger og foreningsfrivillige

Bred spillet ud. - en håndbog om samarbejde mellem SFO-pædagoger og foreningsfrivillige INTRO... 1 OM BRED SPILLET UD... 3 UDSATTE OG FORENINGSUVANTE BØRN... 5 PÆDAGOGISK IDRÆT... 8 Pædagogiske bagdøre... 9 Legitim perifer deltagelse... 10 Fælles afsæt... 10 SAMARBEJDE MELLEM SFO OG FORENINGER...

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Hvilke øvrige idrætslige aktiviteter har jeres forening forestået eller på anden måde været med til at udøve?

Hvilke øvrige idrætslige aktiviteter har jeres forening forestået eller på anden måde været med til at udøve? Foreningens navn: Spørgeskemaet er udfyldt af, navn: Adresse: Tlf. privat: Bedste træffetid: E-mail: Spm. 1 Med henblik på at belyse jeres forenings idrætslige aktiviteter og tilhørsforhold til de idrætslige

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

RESULTATRAPPORT NR. FELDING FORENINGS SFO

RESULTATRAPPORT NR. FELDING FORENINGS SFO RESULTATRAPPORT NR. FELDING FORENINGS SFO Indholdsfortegnelse Table of contents 27 Resultater HVILKE MULIGHEDER FOR EN STYRKET TRIVSEL OG INKLUSION AF BØRNENE SER PÆDAGOGERNE I EN FORENINGS SFO? 28 Hvorfor

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

TORSDAG DEN 5. MARTS 2015 KL. 18.30 21.30

TORSDAG DEN 5. MARTS 2015 KL. 18.30 21.30 GØR IDÉ TIL VIRKELIGHED TORSDAG DEN 5. MARTS KL. Hvilke idéer er gode, og hvilke skal vi bare glemme? Hvordan bliver en god idé til et projekt, og hvordan finder vi penge til at gøre den til? Hvordan beskriver

Læs mere

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Hvad er der på menuen? Jeg vil blive bedre - hvad er vigtigt for børn når de

Læs mere

Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013

Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013 Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013 Tag det første skridt til at blive en endnu bedre leder! Et personligt uddannelsesforløb for ledere i klubber og foreninger i fritids- og idrætslivet

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Ethvert seksuelt overgreb på børn og unge er et for meget Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Pjecen er udgivet af Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget 1.udgave, 1. oplag 2004 Redaktion: Erik L. Würtzenfeld.

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Offentlig støtte til idrætsaktiviteter

Offentlig støtte til idrætsaktiviteter Offentlig støtte til idrætsaktiviteter Danmarks Idræts-Forbund gør det nemmere for dig Danmarks Idræts-Forbund har udarbejdet denne vejledning for at gøre det nemmere for de lokale idrætsforeninger at

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Elevarbejdet. profil 2000. Velkommen i klubben

Elevarbejdet. profil 2000. Velkommen i klubben Elevarbejdet profil 2000 Velkommen i klubben Velkommen i klubben er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Folderen retter sig mod eleverne på social- og sundhedsskolerne, så de kan få et indblik

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere