Oversigt over kapitler
|
|
- Fredrik Mortensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Oversigt over kapitler 1 Barnets sag og barnets tarv 39 2 Mangelfulde og krænkende omsorgsbetingelser 67 3 Det udviklingsstøttende samspil 85 4 Det fantastiske barn Stress, resiliens, risiko- og beskyttelsesfaktorer Forskellige familieformers indvirkning på børns udvikling Børn, som bliver udsat for omsorgssvigt Børn med psykiske lidelser og børn af forældre med psykiske lidelser Børn, som udsættes for fysisk afstraffelse, mishandling og vold Børn, som udsættes for seksuelle overgreb Børn af misbrugere af rusmidler 413
2 Oversigt over informationsbokse og overblikslister Informationsboks 1.1 Centrale bestemmelser i De Forenede Nationers Børnekonvention 48 Overbliksliste 1.1 Punkter til en vurdering/afvejning af multiinformation 55 Informationsboks 1.2 Inddeling i tre indsatsniveauer 56 Informationsboks 1.3 Gruppering af forskellige metoder/interventioner Informationsboks 2.1 Nogle hyppigt anvendte begreber, som benyttes om ikke gode nok omsorgsbetingelser Informationsboks 2.2 Forskellige former for mangelfuld, krænkende og udnyttende omsorg for børn Informationsboks 2.3 Forekomsten af omsorgssvigt, mishandling og seksuelle overgreb Informationsboks 2.4 Øget risiko for mangelfuld og skadelig omsorg for børn med særlige behov 77 Informationsboks 2.5 Karakteristika ved omsorgspersoner, som mishandler, udnytter, forgriber sig seksuelt på børn eller udsætter dem for omsorgssvigt 78 Overbliksliste 2.1 Risiko- og beskyttelsesfaktorer forbundet med enten at videreføre eller ikke at videreføre egne erfaringer med for dårlig omsorg til næste generation 80 Informationsboks 2.6 De konsekvenser, som omsorgssvigt, mishandling, vold, udnyttelse og seksuelle overgreb har for udviklingen 83 Informationsboks 3.1 Indholdet i begrebet mentalisering 87 Informationsboks 3.2 Definition af begreberne stereotypi og fordom 89 Overbliksliste 3.1 Risiko- og beskyttelsesfaktorer forbundet med enten at videreføre eller ikke at videreføre egne erfaringer med for dårlig omsorg til næste generation Overbliksliste 3.2 Karakteristiske mønstre i mødres repræsentationer af deres egen omsorg under opvæksten og kvaliteten af deres mentalisering om deres (ufødte) barn 99 Informationsboks 3.3 Begreberne sensitivitet, varme og glæde 104 Informationsboks 3.4 Børns søvnbehov 107 Overbliksliste 3.3 Beskrivelser af øjenkontakt 109 Overbliksliste 3.4 Begreber, som benyttes til at beskrive rytmen i protodialoger, turtagninger og samtaler Overbliksliste 3.5 Begreber, som benyttes til at beskrive engagement i protodialog og samspil 113 Overbliksliste 3.6 Begreber, som benyttes til at beskrive gensidighed i protodialog og samspil 113 Overbliksliste 3.7 Begreber, som benyttes til at beskrive synkroni i protodialog og samspil 114 Overbliksliste 3.8 Begreber, som benyttes til at beskrive spejling 115 Informationsboks 3.5 Inddeling i forskellige former for affektiv afstemning Informationsboks 4.1 Definition af begreberne delt og ikke-delt miljø 126 Informationsboks 4.2 Definition af begrebet temperament 126 Informationsboks 4.3 Indholdet i temperament 127
3 Informationsboks 4.4 Begrebet states eller tilstande 127 Informationsboks 4.5 Begrebet personlighed 134 Informationsboks 4.6 Begreberne tilknytning og bonding 137 Overbliksliste 4.1 Karakteristika hos børn, som kan indikere et utrygt tilknytningsmønster 139 Informationsboks 4.7 Social kontaktevne og dyb kontaktevne 142 Informationsboks 4.8 De forskellige tilknytningsmønsters forekomst i vestlige lande 148 Overbliksliste 4.2 Klassificering af forældrenes fortællinger om deres barn 153 Overbliksliste 4.3 Karakteristika ved forældrenes fortællinger og tilknytning Overbliksliste 4.4 Karakteristika hos forælderens, som øger risikoen for, at deres barn udvikler et utrygt tilknytningsmønster 154 Overbliksliste 4.5 Essensen i det tilknytningsfremmende forældre-barn-samspil 157 Overbliksliste 4.6 Observation af forældre-barnsamspil, som kan give indikationer på barnets tilknytningsmønster 158 Overbliksliste 4.7 Indikationer på alvorlige udviklingsforstyrrelser (problemer inden for autismespekteret) 167 Informationsboks 4.9 Børns tidlige kompetence i objektpermanens 172 Informationsboks 4.10 Centrale begreber i forbindelse med hukommelsesformer og kognitiv funktionsmåde 174 Informationsboks 4.11 Definition af begreberne eksekutive funktioner og central kohærens 178 Overbliksliste 4.8 Trinene i spædbørns sprogudvikling 185 Informationsboks 4.12 Definition af begreberne fonologi, semantik, syntaks og pragmatik 185 Informationsboks 4.13 Nogle centrale indikationer, som er lette at benytte i vurderingen af børns sprogkompetence 186 Informationsboks 4.14 Fire hypoteser om den høje forekomst af sprogproblemer hos børn i børne- og ungdomspsykiatrien 189 Informationsboks 4.15 Begreberne affekt, emotion og følelse 192 Informationsboks 4.16 Begreberne empati og sympati 193 Informationsboks 4.17 Medfødte basale affekter 195 Informationsboks 4.18 Primære og beslægtede emotioner Informationsboks 4.19 Begrebet emotionsregulering 199 Overbliksliste 4.9 Udvikling af emotionsregulering 204 Informationsboks 4.20 Begreberne selvopfattelse og selvaccept 205 Overbliksliste 4.10 Passering af milepæle i spædbarnsalderen 213 Informationsboks 5.1 Dimensionerne i attributioner 221 Overbliksliste 5.1 Prognose for risikoudsatte børn 227 Overbliksliste 5.2 Udviklingsområder, som er centrale for en prædiktion af, om barnet udvikler problemer på et senere tidspunkt 228 Overbliksliste 5.3 Styrken af risikofaktorerne hos udsatte børn 229
4 Overbliksliste 5.4 En oversigt over risikofaktorer, som især prædikerer, at børn udvikler problemer Overbliksliste 5.5 Vurderingskriterier for risiko- og beskyttelsesfaktorer 233 Overbliksliste 5.6 De to vigtigste beskyttelsesfaktorer 233 Overbliksliste 5.7 Arbejdsmåde ud fra risiko- og beskyttelsesfaktorer 233 Informationsboks 6.1 Begreberne indvandrer, efterkommer og flygtning 245 Informationsboks 6.2 Partnerskab og kønsneutral ægteskabslovgivning 248 Informationsboks 6.3 Grader af psykisk udviklingshæmning 251 Informationsboks 6.4 Graduering af hjælpebehov 251 Informationsboks 7.1 Fem grader af omsorgssvigt 255 Informationsboks 7.2 Fem grader af psykisk mishandling 255 Overbliksliste 7.1 Symptomer, som kan være forenelige med NOFT 258 Overbliksliste 7.2 En klassificering af spisemønstret ved NOFT 259 Overbliksliste 7.3 Tilstande, som man må tjekke for, inden man antager, at diagnosen er NOFT 259 Informationsboks 7.3 Tre overordnede former for parentificering 261 Overbliksliste 7.4 Vurderingskriterier for konsekvenserne af parentificering 263 Informationsboks 8.1 Spædbørn og småbørns hukommelse, hvad primære omsorgspersoner angår 272 Informationsboks 8.2 Nogle af de mest centrale umodne (primære, primitive) forsvarsmekanismer 273 Informationsboks 8.3 Nogle af de mest centrale modne (sekundære) forsvarsmekanismer 275 Overbliksliste 8.1 Hvad forskellige forsvarsmekanismer fortæller om den psykiske sundhedstilstand 280 Informationsboks 8.4 Trodsalderen 281 Informationsboks 8.5 Natteskræk 2281 Informationsboks 8.6 Forskellige former for angstlidelser Overbliksliste 8.2 Karakteristiske tankemønstre og adfærdsmønstre hos mennesker med en angstlidelse 285 Overbliksliste 8.3 Centrale risiko- og beskyttelsesfaktorer for udvikling af angstlidelser hos børn 286 Informationsboks 8.7 Forskellige former for depression 287 Overbliksliste 8.4 Karakteristiske tankemønstre og adfærdsmønstre hos mennesker med depression 290 Overbliksliste 8.5 Centrale risiko- og beskyttelsesfaktorer for udvikling af depression hos børn 291 Informationsboks 8.8 Forskellige aggressionsformer 292 Overbliksliste 8.6 Karakteristiske tankemønstre hos mennesker med adfærdsproblemer eller et højt aggressionsniveau 294 Informationsboks 8.9 Intentionel brandstiftelse begået af børn 296 Informationsboks 8.10 Børn, som udviser sadistisk adfærd over for dyr 297 Informationsboks 8.11 Begreberne antisocialitet og prosocialitet 297
5 Overbliksliste 8.7 Risiko- og beskyttelsesfaktorer for udvikling af adfærdsproblemer Overbliksliste 8.8 Karakteristika ved forældrenes opdragelsesmetode, når børn udvikler adfærdsproblemer Overbliksliste 8.9 Kriterier, som øger risikoen for, at forældre afslutter forældretræningen, før kurset er færdigt 304 Overbliksliste 8.10 Vurdering af symptomer på psykiske problemer hos spædbørn og småbørn 308 Overbliksliste 8.11 Kendetegn ved samtaler med forældre med psykiske lidelser, som indikerer mulige alvorlige konsekvenser for børnenes udvikling 310 Informationsboks 8.12 Vurderingskriterier for sammenhænge mellem psykiske lidelser hos forældrene og børns udvikling 311 Overbliksliste 8.12 Vigtige dimensioner, man skal lytte efter i samtaler for at vurdere personlighedens funktionsmåde 327 Overbliksliste 8.14 Adfærd, som kan indikere planlægning af selvmord 331 Overbliksliste 9.1 Klassificering af, hvor alvorlige konsekvenser forældres konflikter har for børnene 340 Informationsboks 9.1 Karakteristika ved psykopati 344 Overbliksliste 9.2 Risiko- og beskyttelsesfaktorer i forbindelse med udvikling af generel voldelighed 345 Overbliksliste 9.3 Risiko- og beskyttelsesfaktorer forbundet med udvikling af partnervold 347 Overbliksliste 9.4 Prædiktion af voldelighed 348 Informationsboks 9.2 Underrapportering af voldsudøvelse 349 Informationsboks 9.3 Symptomer hos børn, som lever i familier med partnervold 352 Informationsboks 9.4 Forklaringer på, at kvinder vælger at blive i forhold, hvor de udsættes for mishandling 355 Informationsboks 9.5 Farvetoner i blå mærker kan indikerer, hvornår de er opstået 360 Overbliksliste 9.6 Skader hos børn, som indikerer mishandling 361 Overbliksliste 9.7 Adfærd og situationer, som ofte udløser mishandling i risikofamilier 363 Overbliksliste 9.8 Bestyrkelse af mistanke om, at forældrene har mishandlet barnet 365 Overbliksliste 9.9 Karakteristiske opfattelser og tænkemåder hos forældre, som mishandler børn 366 Informationsboks 9.6 De mest almindelige symptomer hos børn, som bliver udsat for mishandling Overbliksliste 9.10 Udbyttet af foranstaltninger, som skal reducere eller bringe omsorgssvigt og mishandling til ophør 375 Informationsboks 10.1 Definition af begreberne seksuelle overgreb og incest 379 Informationsboks 8.13 Selvmordrelaterede begreber 329 Overbliksliste 8.13 Risiko- og beskyttelsesfaktorer forbundet med selvmord Overbliksliste 9.5 Risikofaktorer hos barnet og forældrene, som øger risikoen for, at barnet skader sig selv 360 Informationsboks 10.2 Fysiske konsekvenser af seksuelle overgreb 383 Informationsboks 10.3 Almindelig seksuel adfærd og viden hos børn og unge 384
6 Overbliksliste 10.1 Fysiske, følelsesmæssige og adfærdsmæssige indikationer på seksuelle overgreb 385 Overbliksliste 10.2 Afvigende seksualiseret adfærd hos børn, som kræver nærmere kortlægning og en mulig indsats 386 Overbliksliste 10.3 Vurdering af troværdigheden af børns beretninger om seksuelle overgreb 386 Overbliksliste 10.5 Vurderingskriterier for skadevirkningerne af seksuelle overgreb 396 Overbliksliste 10.6 Faktorer for udvikling af PTSD ved traumatiske hændelser 401 Overbliksliste 10.7 Faktorer, som påvirker konsekvenserne af seksuelle overgreb 403 Overbliksliste 10.8 Prognose efter seksuelle overgreb Informationsboks 11.2 Psykiske lidelser, som ofte optræder sammen med et misbrug af rusmidler 419 Overbliksliste 11.1 De meste centrale risikofaktorer og beskyttelsesfaktorer i forbindelse med udvikling af et misbrug af rusmidler 421 Informationsboks 11.3 Almindelige problemer hos børn og unge efter prænatal eksponering for rusmidler 425 Overbliksliste 10.4 Indikationer på, at barnet har været udsat for traumatiske situationer generelt 395 Informationsboks 10.4 Nogle problemer og lidelser, som udvikles efter seksuelle overgreb 396 Overbliksliste 10.9 Kriterier, som indikerer, at seksuelle krækere kan have udbytte af behandling 411 Informationsboks 11.1 Forskellige holdninger til og brug af alkohol 415 Informationsboks 11.4 Forskellige betegnelser inden for fetal alcohol spectrum disorders (FASD spektret af føtale alkoholskader) 428 Overbliksliste 11.2 Karakteristika ved FASD
7 Indhold Forord 19 Intro: Socialfaglig praksis i Danmark og hvordan denne kan bog anvendes 21 Af Karin Kildedal Børnesyn gennem tiderne hvilke værdier og hvilket børnesyn ligger bag lovgivningen i dag 22 Lovgivningen og dens intentioner i dette århundrede 23 Etik, moral, værdier og menneskesyn som en del af det socialfaglige arbejde 25 Viden i det socialfaglige arbejde 28 Familien og barnets erfaring med og viden om sig selv 32 Kravet om systematik i det socialfaglige arbejde 34 Opsamling og afslutning 36 Litteratur 37 1 Barnets sag og barnets tarv 39 Adfærd som et udtryk for indtryk 41 Problemernes kerne 42 Børn skal høres! 44 Princippet om barnets tarv 46 Tre hovedkilder til information, som kan belyse en børnesag 48 Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde 51 Multiinformation 52 Tre hovedniveauer i indsatsen 55 Støtte i teori, empiri eller arbejdserfaringer 59 Transaktionsmodellen for børns udvikling 62
8 2 Mangelfulde og krænkende omsorgsbetingelser 67 Forskellige former for omsorgssvigt, mishandling, overgreb og udnyttelse af børn og unge 69 Variationer mellem forskellige kulturer og tidsepoker 72 Overlapning mellem svage og skadelige omsorgsformer 74 Sjældent tidsafgrænset 74 Forekomsten af omsorgssvigt, mishandling og seksuelle overgreb 75 Børn i højrisiko 77 Karakteristika ved omsorgspersonerne 78 Sociale klasseforskelle og bopæl 78 Overførsel af dårligt omsorg for børn fra generation til generation 79 Kort om konsekvenser for børn, som vokser op med for dårlig omsorg 80 3 Det udviklingsstøttende samspil 85 Mentalisering som kernebegreb 87 Begrebsafklaring 87 Forudsætninger for gode færdigheder i mentalisering 89 Mentaliseringens stærke påvirkning 93 Forskellige kvaliteter af mentalisering 94 Vigtige dimensioner i forældre-barn-samspillet 101 Kernedimensioner i samspil 101 Behovet for respons 102 Forældrenes sensitivitet 104 Regulering og reguleringsproblemer 104 Amning 105 Kropskontakt 106 Søvn 106 Gråd og trøst 107 Øjenkontakt 108 Protodialog og turtagning 109 Rytme 111 Engagement 112 Gensidighed 112 Synkroni 113 Spejling 114 Affektiv afstemning 115 Præmature børn 120
9 4 Det fantastiske barn 123 Centrale udviklingsbegreber 125 Temperament 125 Fire temperamenter 126 Match versus mismatch 129 Temperamentet påvirker udviklingen 131 Personlighedsudvikling 133 Har børn en personlighed? 135 Genetik versus miljøpåvirkning 136 Tilknytningsmønstre 136 Generalisering af tidlige erfaringer 137 Forløbere for og tidlige tegn på tilknytning 138 Fire tilknytningsmønstre 138 Reaktiv tilknytningsforstyrrelse 147 Forekomsten af de forskellige tilknytningsmønstre 148 Konsekvenser af de forskellige tilknytningsmønstre 149 Tilknytningsmønstrenes stabilitet 151 Udviklingen af tilknytningsmønster 152 Tilknytningsmønster og nye omsorgspersoner 154 Hjælp til at udvikle et trygt tilknytningsmønster 156 Det tilknytningsfremmende samspil 156 Øjenkontakt, fælles opmærksomhedsfokus og mentalisering 159 Øjenkontakt 159 Mentalisering ( Theory of Mind ) 168 Kognitiv udvikling 171 Kognitive skemaer, assimilation og akkomodation 171 Objektpermanens 172 Spejlneuroner 172 Observationsindlæring 173 Hukommelse 175 Eksekutive funktioner og central kohærens 177 Stimuleringsafhængig udvikling 179 Sprogudvikling 182 Pludren 182 Erobring af ordet 183 Sprogproblemer 184 Forældres påvirkning af børns sprogudvikling 189
10 Daginstitutionens indvirkning på børns sprogudvikling 190 Emotionsudvikling 191 Empati og sympati 192 Basale emotioner 194 Emotionel kompetence 194 At fortolke ansigtsudtryk 196 Udvikling af emotionsregulering 198 Kønsforskelle 203 Emotionsregulering og psykiske lidelser 203 Selvopfattelse 204 Selvacceptmotivet og selvkonsistensmotivet 206 Børns udvikling af selvopfattelse 207 Svingende eller polariserede selvbilleder 208 Stabilitet 209 Selvaccept og psykiske lidelser 209 Relationer mellem jævnaldrende 210 Sammenfatning af børns udvikling Stress, resiliens, risiko- og beskyttelsesfaktorer 215 Resiliens 217 Afgrænsning af begrebet resiliens 217 Processer, som ikke er særligt udforskede 217 Risiko- og beskyttelsesfaktorer 223 Begreberne risiko- og beskyttelsesfaktor 223 Dynamikken i risiko- og beskyttelsesfaktorer 224 Kumulativ risiko 224 Udfaldene hos højrisikobørn 226 De mest betydningsfulde risiko- og beskyttelsesfaktorer Forskellige familieformers indvirkning på børns udvikling 235 Familiens indflydelse på børnene 237 Kulturforskelle 238 Svagheder ved forskning i og teorier om familien 238 Søskenderelationer 239 Relativ fattigdom og armod 240 I generationer 241
11 Fattigdom som en del af en kumulativ risiko 241 Forældre-barn-samspillet 242 Konsekvenser for børnene 242 Svagheder ved studierne 243 Enlige forældre 243 Unge forældre 244 Konsekvenser for børnene 245 Familier med indvandrerbaggrund 245 Øget forekomst af problemer 246 Øget risiko for mangelfuld omsorgsudøvelse 246 At opdage, forstå og hjælpe 247 Forældre af samme køn 247 Konsekvenser for børnene 247 Psykisk udviklingshæmning hos forældre 248 Grundlæggende viden om IQ 249 Forekomst 250 Omsorgskompetence i lyset af IQ Børn, som bliver udsat for omsorgssvigt 253 Omsorgssvigt 255 Kendetegn ved samspil 255 Årsager til omsorgssvigt 256 Egen opvækst 256 Socialt netværk 257 Personlighed 257 NOFT ( Non-Organic-Failure to Thrive ) 257 Forekomst 259 Årsager 259 Konsekvenser 260 Parentificering 260 Forekomst 262 Årsager 262 Konsekvenser 263 De konsekvenser, omsorgssvigt har for børn 263 Psykisk (følelsesmæssig) mishandling 266 Hjælpeforanstaltninger 266
12 8 Børn med psykiske lidelser og børn af forældre med psykiske lidelser 269 Begreberne psykiske problemer og psykiske lidelser 271 Primærproces og sekundærproces 271 Primærproces 271 Sekundærproces 273 Behov for støtte til udvikling 275 Et godt aftrappet forsvar 276 Kaos før reorganisering 280 En kombination af biologi og samspil 281 Angstlidelser hos børn 282 Forekomst 284 Årsager 284 Depression hos børn 287 Forekomst 287 Årsager 288 Overlapning mellem angstlidelser og depression 290 Adfærdsproblemer hos børn 291 Forskellige aggressionsformer 291 Krage søger mage 293 Udmattende konflikter 293 To diagnoser for adfærdsproblemer 295 Forekomst 297 Årsager 297 Tilpasning til daginstitutionen og skolen 303 De oversete spædbørn og småbørn 307 Vurdering af symptomer hos spædbørn og småbørn 307 Psykiske lidelser og forældrenes funktionsmåde 309 Forstyrrelser af personlighedsstrukturen 311 Depression 318 Psykoser 326 Sammenfatning af psykiske lidelser hos forældre 326 Selvmord Børn, som udsættes for fysisk afstraffelse, mishandling og vold 333 Fysisk afstraffelse af børn 335
13 Faglige og moralsk funderede argumenter mod fysisk afstraffelse 336 Konsekvenser af fysisk afstraffelse 336 Børn i familier med et højt konfliktniveau 338 Konsekvenser for børnene 339 Partnervold 340 Kønsforskelle 341 Årsager til partnervold 342 Afdækning af familievold 345 De konsekvenser, partnervold har for børnene 346 De konsekvenser, partnervold har for de voksne 351 Når kvinder undlader at bryde ud af destruktive parforhold 354 Vold mod partneren prædikerer større risici for børnene 354 Hjælpeforanstaltninger 356 Børnemishandling 358 Tegn på, at børn er udsat for mishandling 359 Forældrenes sociale attributionmåde 360 De konsekvenser, mishandling har for børn 364 Overførsel af mishandling fra generation til generation 367 Forøget risiko for mishandling af ikke-biologiske børn 367 Ruskevold ( shaken baby syndrome ) 368 Münchhausen syndrom by proxy 371 Foranstaltninger over for mishandling Børn, som udsættes for seksuelle overgreb 377 Incesttabuet 379 For få overgreb opdages 379 Børn med særlige behov 379 Høj samtidig forekomst af krænkelser og retraumatisering 380 Afdækning af seksuelle overgreb 381 Tilbøjelighed til at benægte seksuelle overgreb 386 At teste modtagerens handlekraft 388 Forståelse af barnets fortolkninger, hukommelse og formidling 389 Presset til at give svar 392 Fortsat uden beskyttelse 392 Falske anklager 393 Konsekvenser af seksuelle overgreb 393 Dissociering 395
14 PTSD 398 Prognose efter seksuelle overgreb i barndommen 403 Hjælp til dem, som har været udsat for seksuelle overgreb 405 Krænkeren 406 Relationen til ofret 407 Køn 407 Alder 409 Motiver 409 Behandling af krænkeren Børn af misbrugere af rusmidler 413 Definitioner af misbrug af rusmidler 415 Vurderingsdimensioner ved et misbrug af rusmidler 415 Ændring i typer af rusmidler 416 Forekomsten af afhængighed af rusmidler 417 Årsager til udvikling af misbrug 417 Øget risiko for skadelig omsorgsudøvelse 420 Karakteristika ved omsorgspersoner med et misbrug af rusmidler 422 Konsekvenser for børnene, når forældrene misbruger rusmidler 423 Fostre, som udsættes for rusmidler 425 Behandling af forældre med et misbrug 431 Litteratur 433 Indeks 507
Dokumenteret viden om anbragte børns vanskeligheder
Dokumenteret viden om anbragte børns vanskeligheder SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 1 Andel 0-17-årige i forebyggelse og anbringelse, 31. december 2011 03 03 02 Procent 02 01 01 00 0 1 2
Læs meredeltagelsesbegrænsning
Mar 18 2011 12:32:44 - Helle Wittrup-Jensen 47 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse
Læs mereAnbragte børn og unge med psykiske sygdomme
Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme Resultater fra SFI s forløbsundersøgelser af 1995-årgangen Tine Egelund & Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd København SFI-konference
Læs mereReferat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).
Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt
Læs mereBeskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016
Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Piger med autisme: Der er i de senere år kommet øget fokus på piger og kvinder med autismer. Piger og kvinder med autisme fremtræder ofte anderledes
Læs merePost traumatisk belastnings reaktion
Rudolf Oderkerk, psykiater Hilda Oderkerk Nygaard, psykolog www.psykisksundhed.com Post traumatisk belastnings reaktion Foredrag om PTSD og behandling af PTSD 1 Indhold o PTSD Hvad er det / symptomer o
Læs mereUnge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen
Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Hvad er ADHD? ADHD og hjernen ADHD og kernesymptomer Pædagogiske virkemidler
Læs mereHVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen
HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010 Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Attention Deficit Hyperactivity Disorder = opmærksomhed = mangel eller underskud = hyperaktivitet = forstyrrelse
Læs mereUnderretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung
Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens
Læs mereKompleks PTSD efter seksuelt misbrug
Kompleks PTSD efter seksuelt misbrug Ved Sabina Palic Seksuelle overgreb forebyggelse og behandling Videnscenter for Psykotraumatologi 11. januar, 2013 BAGGRUND 2 Oktober 2009 Hvad er kompleks PTSD? Judith
Læs mereADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud
ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29
Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereAngst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.
Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.
Læs mereSeksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11
Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.
Læs mereResultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse
Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse Else Christensen Furesø kommune 26.11.2009 Oplæg ud fra to rapporter: 7 års børneliv. SFI 2004. Hvor børnene er 7 år gamle. Opvækst med særlig risiko. SFI
Læs mereSusan Hart & Rikke Schwartz. Fra interaktion til relation. Tilknytning hos. Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy
Susan Hart & Rikke Schwartz Fra interaktion til relation Tilknytning hos Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy Indholdsfortegnelse Forord Kapitel 1 Donald Woods Winnicott Selvets udvikling i en faciliterende
Læs mereADHD og omsorgssvigt hvad er hvad? Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i psykoterapi
ADHD og omsorgssvigt hvad er hvad? Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i psykoterapi Forståelse af psykopatologi Tilpasning er altid det samlede resultat af genetik, udviklingshistorie
Læs mereOMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut
3/26/15 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER Anne Blom Corlin Cand.psych.aut PRÆSENTATION! Psykolog, autoriseret, snart færdigjort specialistuddannelse i psykoterapi! Specialeafhandling
Læs merePosttraumatisk belastningsreaktion.
Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede
Læs mereArtikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner
38 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv personvelfærd velfærd, der angår en enkelt person Specifikt for DUBU (ICS): Barnets/den unges velfærd beskrevet
Læs mereIb Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!
Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende
Læs mereFørtidspension til mennesker med psykiske lidelser
Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser Hvilken indsats skal vi måle effekten af? Seniorforsker Jan Pejtersen Fra problem til indsats Hvornår skal sætte ind? Hvad er psykiske lidelser? Hvad
Læs mereTilknytningsforstyrrelser. Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler.
Tilknytningsforstyrrelser Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler. Hvem er jeg. Jeg kommer fra Odsherred kommune, det er en forholdsvis lille kommune med 32.710 indbyggere. I Odsherred
Læs mereIndhold. Forord... 11
Indhold Forord.................................................. 11 Kapitel 1 Social mestring i børnegrupper......................... 13 Mål og hensigt med bogen............................... 13 Social
Læs mereUnderretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?
Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for
Læs mereBørne- og Ungetelefonen
Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.
Læs mereKan børnehaven hjælpe udsatte børn?
Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion
Læs merePersonlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning
Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs mereDIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016
DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 AGENDA PTSD og borderline Min Plan Veteranstrategi i Randers Kommune PTSD OG BORDERLINE PTSD Post traumatisk belastningsreaktion (Post Traumatic Stress Disorder.)
Læs mereBeredskabsplan ved overgreb mod børn og unge
Beredskabsplan ved overgreb mod børn og unge Indhold Indhold...2 1. Indledning...3 2. Definitioner på seksuelle overgreb, fysisk og psykisk vold...4 3. Tidlig forebyggelse og opsporing...5 4. Bekymring...7
Læs mereREGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT
REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis
Læs mereTak til Socialstyrelsen for gennemlæsning og kommentering af underretningsguiden
Underretningsguide Hvad skal du gøre, når du får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung udsættes for fysisk, psykisk eller seksuelt overgreb eller af andre grunde har behov for
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereMålgruppekendskab. v/cand. psych. aut. Trine Schøning Torp
Målgruppekendskab v/cand. psych. aut. Trine Schøning Torp Kvalificeret selvbestemmelse - en udviklingsopgave for unge (Sven Mørch) Kvalificering: udviklingen af færdigheder og kompetencer i krævende og
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereAt forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012
At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 Morten Kjølbye Ledende overlæge Brønderslev Psykiatriske Sygehus Psykiatrien i Region Nordjylland At forstå? Opfatte
Læs mereAUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER
AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? SIMON KRATHOLM ANKJÆRGAARD JOURNALIST, FORFATTER OG PÅRØRENDE HVEM ER JEG
Læs merePersonlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.
Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser
Læs mereMotivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse
Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Det indledende møde med at andet menneske Fremvækst af identitet Empati Sympati Gensidig forståelse Karakteristiske handlinger. Vi foretager observationer og gennem
Læs mereSenfølger af seksuelle overgreb mod børn. Nordiske Kvinder mod Vold 2019
Senfølger af seksuelle overgreb mod børn Nordiske Kvinder mod Vold 2019 Vores ærinde 1. Synliggøre et problem, som vedrører alt for mange 2. Vise problemets faktiske karakter 3. Anvise mulige veje til
Læs mereALLERØD KOMMUNE BEREDSKABSPLAN VED OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE
ALLERØD KOMMUNE BEREDSKABSPLAN VED OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Denne pjece indeholder en handleguide til ansatte i Allerød kommunes skoler, dagtilbud og foreninger om, hvordan overgreb og mistanke om overgreb
Læs mereVold mod Kvinder I Etniske Minoritetsfamilier i Danmark Fakta og myter.
Vold mod Kvinder I Etniske Minoritetsfamilier i Danmark Fakta og myter. Er der forskelle i forekomsten og karakteren af volden i familier af anden etnisk herkomst end dansk? Karin Helweg-Larsen Hvad ved
Læs mereADBB i sundhedsplejen. Sundhed og Trivsel Børn og Unge
ADBB i sundhedsplejen Sundhed og Trivsel Børn og Unge Investering i tidlig indsats Tidlig i forhold til alder Tidlig i forhold til problem eller udfordring 2 SLI Sundhedsplejen og de faglige strategier
Læs mereSamværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors
Samværspolitik Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Del II - retningslinier til forebyggelse af seksuelle overgreb på børn og unge
Læs mereBørne- og Ungeområdets Beredskabsplan ved overgreb mod Børn og Unge
Børne- og Ungeområdets Beredskabsplan ved overgreb mod Børn og Unge December 2014 Indhold 1. Indledning...3 2. Definitioner på seksuelle overgreb, fysisk og psykisk vold...4 2.1. Definition af seksuelle
Læs mereVETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,
Læs mereDu skal finde mig Odense 2014
Du skal finde mig Odense 2014 Familie & Adoptionsrådgivning. www.michelgorju.dk NÅR JEG SER OG BLIVER SET, SÅ ER JEG. Donald D. Winnicot Tilknytning foregår ikke I hovedet men I relationen Det er i tilknytningen
Læs mereBEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING
kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereOm Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010
Årsopgørelse 2010 Om Attavik 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Inatsisartut
Læs mereBørn- og unge med autismespektrumforstyrrelse. Anne Heurlin, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri
Børn- og unge med autismespektrumforstyrrelse Anne Heurlin, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri 3.2.1 Almen praksis Den alment praktiserende læge har en central rolle med hensyn til opsporing af psykisk
Læs mereALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri
ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige
Læs mereMor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning
Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel
Læs mereRetningslinier vedr. seksuelle overgreb.
Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Forord For at sikre en ensartet og hurtig indsats ved såvel mistanke som begået overgreb skal alle medarbejdere være bekendt med retningslinjerne, som er beskrevet
Læs mereGrønlandske børn i Danmark. Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Grønlandske børn i Danmark Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd To undersøgelser: Else Christensen, Lise G. Kristensen, Siddhartha Baviskar: Børn i Grønland. En kortlægning af
Læs mereBLIV BRUGERLÆRER. og få indsigt i dit liv!
BLIV BRUGERLÆRER og få indsigt i dit liv! En brugerlærer fortæller, inspirerer og motiverer Nu har du chancen for at blive brugerlærer. Det er et godt tilbud til dig, der gerne vil hjælpe andre og ikke
Læs mereKONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge
KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og
Læs mereKriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,
Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress
Læs merehttp://ss.iterm.dk/showconcepts.php
Page 1 of 11 55 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv målgruppe Generel definition: gruppe, hvis medlemmer en indsats er rettet imod funktionsnedsættelse
Læs mereFørste del af aftenens oplæg
ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.
Læs mereOmsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011
Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier FABU 25. oktober 2011 Anne Blom Corlin Cand.psych.aut Program! 18.30 20.00: Tilknytningsrelationer og tilknytningsmønstre! 20.00-21.30
Læs mereVold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn
Vold mod børn PROGRAM Typer, grader og distinktioner af vold mod børn Omfang af vold mod børn Skadevirkninger ved vold mod børn Hvem udøver vold? Anbefalinger fra handlingsplaner m.v. - kan de omsættes
Læs mereMarianne Jelved. Samtaler om skolen
Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................
Læs mereBorderline og dyssocial Personlighedsforstyrrelse
og dyssocial Personlighedsforstyrrelse Risskov 7. oktober 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De psykiatriske specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Disposition Personlighed
Læs mereDe pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
Læs mereBørn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring
Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Heidi Jacobi Madsen Skolekonsulent i Varde Kommune Læreruddannet Skole-hjemvejleder for nydanskere Projektleder, Projekt NUSSA. Legemetode
Læs mereAftale om sårbare gravide og sårbare familier
Aftale om sårbare gravide og sårbare familier I forhold til den sårbare gravide og den sårbare familie er der behov for et tæt samarbejde imellem sygehuse, almen praksis og kommuner, idet disse borgere
Læs mereVelkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer
Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Dagens Læringsmål At deltagerne: Kan fremme plejebarnets selvstændighed, trivsel, sundhed og udvikling gennem inddragelse af plejebarnet i forhold
Læs mereModul 4. Rehabilitering og habilitering, aktivitet og deltagelse Genoptræning og behandling
Modul 4 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse Genoptræning og behandling April 2015 Indholdsoversigt for modul 4 Rehabilitering, ICF og mål/handleplan Opgave 1: en affektiv
Læs mereberedskabsplan for sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge
beredskabsplan for sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge apr il 201 6 Beredskabsplanen er en del af: TIDE Indsatsmodellen i Forord Hvidovre Kommunes vision er, at uanset hvilke forudsætninger
Læs mereMØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM
JANUAR 2016 MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen,
Læs mereBeredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.
Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal
Læs merePersonlighedsforstyrrede patienter i almen praksis
Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser
Læs mereBeredskabsplan og handlevejledning Marts Kort udgave
Beredskabsplan og handlevejledning Til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold eller seksuelle krænkelser af børn og unge Marts 2019 - Kort udgave Kolding Kommune Dette er
Læs mereSTÆRKE SAMMEN Red Barnets undervisningsmateriale om trivsel, resiliens og rettigheder.
STÆRKE SAMMEN Red Barnets undervisningsmateriale om trivsel, resiliens og rettigheder. Man kan jo ikke sige det til de voksne, hvis man ikke ved, at det er forkert. (Elev) AKT Konferencen 21.3, 2018 Sita
Læs mereBILAG 9e. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til pædagogisk personale på klubområdet
BILAG 9e Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til pædagogisk personale på klubområdet BILAG 9E VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTA- LELSE TIL PÆDAGOGISK PERSONALE PÅ KLUB- OMRÅDET I din kommune
Læs mereSenfølger hos og behandling af incestofre. v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi
Senfølger hos og behandling af incestofre v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Disposition Hvad ved vi? Om senfølger Om behandling Hvordan ved vi det? Litteratur Undersøgelse
Læs mereFamilier med sameksisterende alkohol/stofproblemer og vold
Familier med sameksisterende alkohol/stofproblemer og vold Den relationsorienterede, systemiske tilgang i alkohol- og stofbehandling har medført et øget fokus på de øvrige dysfunktioner i familien, herunder
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,
Læs mereNordjysk Praksisdag 2016
Skal man have en diagnose for at få hjælp? Målgruppe: læger Beskrivelse af indholdet. Alt for mange børn henvises til psykiatrisk udredning uden at der er afprøvet en relevant indsats i primær sektoren
Læs mereIndholdsfortegnelse. Del 1: Forudsætningen for at forstå overleverens forælderevne... 12
Overlevere af seksuelt misbrug i barndommen og deres forælderevne Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Hvorfor grund til bekymring?...5 Problemformulering...5 Afgrænsning...6 Opgavens relevans...7 Begrebsafklaring...8
Læs mereJohn Aasted Halse. Børn og stress
John Aasted Halse Børn og stress INDHOLD FORORD.............................................................................. 7 RUNDT OM STRESS...................................................................
Læs mereBeredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge
Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere
Læs merePædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen
Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at
Læs mereDagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen
Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen Niels Egelund Professor, dr.pæd. Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning DPU, Aarhus Universitet Hvad viser
Læs mereDe aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit
De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og
Læs mereHVAD ER ADHD kort fortalt
FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode
Læs mereTrivselsmåling 2015. Hjørring Kommune. Tommy Christiansen. Svarprocent: 85% (3811/4505)
Trivselsmåling 215 Hjørring Kommune Tommy Christiansen Svarprocent: 85% (3811/455) Indhold 1 ARBEJDSGÆDE OG OYAITET 2 UNDERIGGENDE ENHEDER 3 DETAJERNE 4 KRÆNKENDE ADFÆRD 5 SYGEFRAVÆR 6 BAGGRUND Forord
Læs mereSUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB
Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår
Læs mere25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge
25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle
Læs mereArbejdet med omsorgssvigtede børn Familieplejen Odense 2012
Arbejdet med omsorgssvigtede børn Familieplejen Odense 2012 Mentalisering: Mentalisering er fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Mentale tilstande
Læs mere#stopvoldmodbørn 11/2/2017
Links til materiale fra Red Barnet Fakta og film om skærpet underretningspligt: redbarnet.dk/stopvold Fire film, bl.a. Den perfekte middag om vold i familien: redbarnet.dk/sigdet Kvinders vold og seksuelle
Læs mereAUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1
AUTISME & ADHD Uddannelsesforbundet Oktober 2017 Modul 1 2017 1 WHO - Samfundskompetencer Selvbevidsthed Evne til kritisk refleksion Evne til at tage beslutninger Samarbejdsevne Evne til at håndtere følelser
Læs mereEn introduktion til kompetencecentrene
Kompetencecentre for børn og unge med kriminel adfærd og komplicerede problemstillinger En introduktion til kompetencecentrene kompetencecentre.info Kompetencecentrenes formål Kompetencecentrenes væsentligste
Læs mereBeredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i skole, klub, SFO og dagtilbud
Center for Dagtilbud og Skoler Beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i skole, klub, SFO og dagtilbud forår 2014 Indhold Indledning...
Læs mereArbejdsfastholdelse og sygefravær
Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser
Læs mereTime Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge
Af Team børn af psykisk syge Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? 1 Time Out+ er et gratis tilbud med familiesamtaler og samtalegruppeforløb til unge voksne,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2016 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer HF enkeltfag Psykologi C HF niveau Alice Nutzhorn
Læs mere