# 28 nyhedsbrev November arbejdsmiljø. SDU sætter fokus på

Transkript

1 # 28 nyhedsbrev November 2015 arbejdsmiljø indhold fokus på ergonomien 1 bekæmp støjen 3 virtuelt arbejdsmiljø 4 sikkerhedskrav i arbejdsklausuler 5 kursuskatalog 6 kursus i arbejdsmiljøøkonomi 6 konference: seksuel chikane 7 farligt gods 7 spar ved rådgivning 8 nye ansigter i cowi 8 NY ADRESSE? Vil du tilmelde, framelde eller rette adresse, kan du klikke ind på: SDU sætter fokus på ergonomien i brug af digitale arbejdsredskaber Arbejdsredskaber bliver i øget omfang digitale. Det påvirker det ergonomiske arbejdsmiljø. For at forebygge belastninger har Syddansk Universitet (SDU) i samarbejde med COWI udarbejdet en vejledning til medarbejderne. Vejledningen Digitalisering og ergonomi sætter fokus på anvendelsen af: IPads/tablets/smartphones Stationære pc-arbejdspladser Bærbare computere Vejledningen er målrettet de medarbejdere, som i deres daglige arbejde i vid udstrækning anvender digitale arbejdsredskaber. Det drejer sig om medarbejdere, der arbejder med undervisning, men også medarbejdere på kontorer, i laboratorier og på forskning i felten vil have gavn af vejledningen. Nye muligheder og udfordringer Det begyndte med, at en arbejdsmiljørepræsentant bragte emnet på banen, efter at det blev teknisk muligt for vores undervisere at rette eksamensopgaver direkte på tablets og bærbare pc er, fortæller arbejdsmiljøkonsulent Luise Thuesen Christensen, SDU. Opgaveretning blev således en opgave, der kunne løses hvor som helst og når som helst, og vi tænkte, at det kunne give udfordringer i både det ergonomiske og psykiske arbejdsmiljø. Vi erkendte, at vi Fortsættes næste side

2 # 28 nyhedsbrev November 2015 arbejdsmiljø Sådan foregår en almindelig høreprøve: Virksomheden skal til byde de medarbejdere, der udsættes for en støj belastning over 80 db(a), en høreprøve. Det er frivilligt for den enkelte medarbejder at tage imod tilbuddet. COWI udfører høreprøven på virksomheden med et nyt og moderne audiometer. Resultatet af høreprøven gennemgås med medarbejderen, og medarbejderen modtager en kopi af prøven. Hvis der findes afvigelser fra en normal høreprøve, får medarbejderen vej led ning om eventuelle yderligere undersøgelser. Er der mistanke om høreskade på grund af arbejdet, er der krav om, at dette anmeldes som erhvervssygdom. Egen læge kan eventuelt bistå med det. Når alle høreprøver er gennemført, modtager virksomheden en samlet tilbagemelding uden personidentificerbare oplysninger. Tilbagemeldingen omfatter en generaliseret opsamling af undersøgelsesresultaterne, eventuelt med anbefalinger til det videre arbejde med reduktion af støjbelastningen. Fortsat fra forrige side havde brug for opmærksomhed på området. Samtidig havde vi et ønske om at styrke og nuancere AMOs rolle ved at give inspiration i formidling og vejledning om brugen af disse nye arbejdsredskaber. Praksisnære anbefalinger Fysioterapeut Helle Potter, COWI fortæller: Vi har haft et forløb, hvor vi i tæt samarbejde med medarbejdere fra SDU i en gennemgående styregruppe og senere også med repræsentanter i fokusgruppeinterviews først kortlagde de bærbare digitale arbejdsredskabers udbredelse, deres brug i praksis og de daglige ergonomiske udfordringer. Dernæst sammenholdt vi data med lovgivning og nyeste viden om emnet. Slutteligt har vi formuleret en række anbefalinger i forhold til valg og brug af det enkelte digitale arbejdsredskab. Afdelingsleder Merete Skov Habermann, Arbejdsmiljøkontoret på SDU fortsætter: Det var vigtigt for os, at vi i hele processen holdt fokus på SDUs egen virkelighed og oplevede udfordringer. Udviklingen går rigtig stærkt, og der er ikke længere lange overvejelser bag valg af elektronisk værktøj, så anbefalingerne skal være skarpe og nemme at tilgå for den enkelte medarbejder. Samtidig forventer vi som forskningsinstitution, at COWI indarbejder den seneste viden på området. Næste skridt Vi har fået en tydelig og nuanceret vejledning omkring de ergonomiske forhold og brug af de bærbare digitale arbejdsredskaber, og selvom vejledningen giver forslag til god arbejdsteknik og understøttende hjælpemidler og indretning, bør man fortsat gøre sig overvejelser omkring behovet for netop de bærbare digitale arbejdsredskaber, siger Luise Thuesen Christensen. Helle Potter supplerer: Med de digitale arbejdsredskabers muligheder følger risikoen for overbelastning både fysisk og psykisk. Måske øges risikoen for psykiske gener endda, når man mindsker de fysiske udfordringer? Med vejledningen i hånden får arbejdsmiljøgrupperne nu en rigtig god hjælp til at tematisere de ergonomiske og psykiske konsekvenser af et hidtil ufuldstændigt beslutningsgrundlag, når medarbejderne vælger digitale arbejdsredskaber. Fremadrettet overvejer vi, hvordan vi vil synliggøre og problematisere disse udfordringer i forhold til den overordnede tilrettelæggelse af arbejdet, slutter Merete Habermann. Lisbeth Torp Ernst lter@cowi.dk Helle N. Potter hnpo@cowi.dk Ved høj støjbelastning skal virksomheden kortlægge støjen og tilbyde medarbejderne en høreprøve. COWI hjælper med det hele. Hørelsen kan være svækket af mange årsager. Nogle er medfødte, og nogle kan opstå i forbindelse med forskellige sygdomme. Alle mister lidt af hørelsen med alderen. Udsættelse for langvarig og kraftig støjbelastning er en af de hyppigste årsager til høretab. Samtidig udsættelse for enkelte organiske opløsningsmidler f.eks. toluen og styren kan forstærke virkningen af skadelig støj. Et støjbetinget høretab vil primært vise sig som forringet evne til at høre højfrekvente lyde.

3 3 Bekæmp støjen og undgå høretab Stadig et alvorligt problem Høretab pga. udsættelse for støj på arbejdspladsen er ikke kun noget, der fandtes på arbejdspladserne, dengang der var mere tung og støjende industri. Høretab på grund af støj er stadig en af de mest almindelige erhvervssygdomme. Støjbekendtgørelsen (Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 63 af 6. februar 2006 Beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet ) stiller en række krav, når medarbejdere udsættes for støj. Et krav er, at støjforholdene skal være inddraget i arbejdspladsvurderingen (APV). Høreprøver ved høj belastning Et andet krav er, at en virksomhed skal tilbyde sine ansatte en høreprøve (audiometri), hvis støjbelastningen er over 80 db(a), eller der forekommer spidsværdier over 135 db(c). Støjbelastning er den gennemsnitlige påvirkning over en 8 timers arbejdsdag. Hvis støjbelastningen er over 85 db(a), eller der forekommer spidsværdier over 137 db(c), skal medarbejderne tilbydes en arbejdsmedicinsk høreprøve. Undersøgelsen udføres af en læge eller under en læges ansvar og om nødvendigt af en specialist, f.eks. en speciallæge i øresygdomme. Sådanne undersøgelser er omfattet af bekendtgørelsen om arbejdsmedicinske undersøgelser, og kravene heri skal opfyldes. Der er ikke angivet præcise intervaller for, hvor ofte en høreprøve skal tilbydes, men hvis der på en virksomhed vedvarende er støjniveauer over 80 db(a), anbefales høreprøver gentaget hvert 2. eller 3. år. Nyansatte bør tilbydes høretest straks efter ansættelsen og igen efter et til to år. COWI tilbyder at udføre: Støjkortlægninger, der dokumenterer støjforholdene i virksomheden Almindelige høreprøver Arbejdsmedicinske høreprøver. Søren Jensen soje@cowi.dk

4 # 28 nyhedsbrev November 2015 arbejdsmiljø Det gode arbejdsmiljø i virtuelle organisationer Hvordan sikres trivsel og høj social kapital i en virksomhed, hvor leder og medarbejdere arbejder geografisk spredt? Det undersøger COWI i et projekt sammen med SDU og CBS. Flere og flere virksomheder organiserer sig, så ledere har deres medarbejdere spredt ud over flere adresser. Mange ledere oplever, at dette er en ekstra udfordring i forhold til de udfordringer, en leder i øvrigt har. Rammerne for at skabe trivsel samt opbygge og vedligeholde den sociale kapital virker begrænsede for en leder på afstand uformel snak ved kaffemaskinen og synlig ledelse er svært at praktisere. Det er baggrunden for et forsknings- og udviklingsprojekt, som COWI gennemfører i samarbejde med SDU og CBS med støtte fra Arbejdsmiljøforskningsfonden. Projektet sætter fokus på det psykiske arbejdsmiljø og den sociale kapital i virksomheder, der er virtuelt organiserede, og hvor en personaleleder derfor er geografisk adskilt fra i al fald nogle de medarbejder, som han/hun skal lede. Vanskeligt, men ikke umuligt Projektet viser, at selvom det er vanskeligt for et team, der sjældent er fysisk sammen, at udvikle og vedligeholde en høj social kapital og et godt psykisk arbejdsmiljø, så kan det lade sig gøre. Flere af de teams, der indgår i projektet, har således en score for social kapital, som ligger højere end sammenlignelige teams, hvor ledere og medarbejdere sidder sammen, fortæller projektleder Gitte Arnbjerg, COWI. Gode relationer er nøglen En nøgle til et godt psykisk arbejdsmiljø og en høj social kapital i et virtuelt team er, at lederen er bevidst om sine ændrede vilkår for at udøve ledelse, har fokus på de ressourcer (teknologiske hjælpemidler, virtuelle møder, medarbejderudvikling etc.), han/hun har til rådighed, og er god til at anvende disse. Når det gælder om at udvikle et godt psykisk arbejdsmiljø og en høj social kapital i et team, har gode indbyrdes relationer en betydning, siger Gitte Arnbjerg. Dette gælder også i et virtuelt team, hvor rammerne for at udvikle de gode relationer er påvirket af de begrænsede muligheder for fysiske møder. I projektet peger flere ledere og medarbejdere på, at ét fysisk møde om året er tilstrækkeligt til, at relationer kan opretholdes. Dette gælder, hvis dette møde indeholder en social del, og der resten af året er fokus på relationsskabelse via teknologien, pointerer Gitte Arnbjerg. Virtuel ledelse og planlægning I en virtuel organisation er det tilfældige møde ved kaffemaskinen og den uformelle snak på de virtuelle møder en sjældenhed. Den virtuelle leder skal derfor især have fokus på planlægning af: En-til-en samtaler Medarbejderintroduktion Teammøder Samarbejde på tværs i teamet Videndeling

5 5 Sikkerhedskrav i arbejdsklausuler COWI udarbejder et værktøj til offentlige bygherrer med konkrete sikkerhedskrav, som kan indarbejdes som supplement i den eksisterende arbejdsklausul. Langt de fleste offentlige bygherrer skriver arbejdsklausuler ind i udbud og kontrakter for bygge- og anlægsarbejder for at modvirke social dumping. Arbejdsklausulerne fokuserer på at sikre udenlandsk arbejdskraft ordentlige arbejdsforhold. Det sker med henvisning til ILO-konvention nr. 94. FAKTA Bygge- og anlægsbranchen hører til blandt de farligste i Danmark. Branchen er blandt de fem med flest arbejdsulykker. Modsat mange andre brancher har ulykkesfrekvensen ikke været faldende de sidste 30 år. Den udenlandske arbejdskrafts ulykkesrisiko er særlig høj. Hver anden dødsulykke i byggeriet i 2012 ramte en udenlandsk bygningsarbejder. Andet end løn ILO-konventionen omhandler lønforhold, arbejdstid og andre arbejdsvilkår. Typisk er bygherrers primære fokus dog på lønforhold, men undersøgelser og tal fra Arbejdstilsynet viser, at der også er behov for at sikre, at de sikkerhedsmæssige vilkår, som udenlandsk arbejdskraft arbejder under, er i orden. Det vil et nyt værktøj, som COWI er ved at udarbejde til offentlige bygherrer bidrage til. Værktøjet indeholder konkrete sikkerhedskrav, som kan indarbejdes som supplement i bygherrens eksisterende arbejdsklausul. Desuden omfatter det en vejledning til bygherren i brugen af sikkerhedskrav. Med værktøjet kan bygherrer anspore entreprenører til at sikre, at bygge- og anlægsarbejdet foregår sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Værktøjet udvikles som led i et forsknings- og udviklingsprojekt støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden og står frit til rådighed for alle. Win-win-win situation En udvidet forståelse og anvendelse af arbejdsklausulen til at sikre ordentlige sikkerhedsmæssige forhold vil skabe en win-win-win-situation, siger Marchen Vinding Petersen, som leder forskningsog udviklingsprojektet. Hun fortsætter: Risikoen for arbejdsulykker blandt såvel den udenlandske arbejdskraft som deres danske kollegaer vil mindskes. Unfair konkurrence skabt mellem entreprenører, der henholdsvis overholder og ikke overholder dansk arbejdsmiljølovgivning og gældende sikkerhedsregler, modvirkes. Endelig vil bygherrerne foregribe negativ presseomtale samt forsinkelser af arbejdet grundet Arbejdstilsynets og/eller de faglige organisationers indgriben ved sikkerhedsmæssige brud på reglerne. Marchen Vinding Petersen mvp@cowi.dk

6 # 28 nyhedsbrev November 2015 arbejdsmiljø Risiko for inspiration og viden COWIs kurser omfatter en række spændende arbejdsmiljøemner, som enhver med interesse for eget eller andres arbejdsmiljø kan have glæde af. Vi lægger vægt på, at deltagerne får input om den nyeste viden på området, praktiske metoder og værktøjer til det videre arbejde i egen virksomhed samt en masse god sparring og dialog med hinanden i samspil med engagerede og inspirerende undervisere, fortæller Lisbeth Torp Ernst, der er ansvarlig for COWIs udbud af kurser om arbejdsmiljø. Mulighed for tilpasning Hun forklarer videre: Kurserne kan indgå i arbejdsmiljøorganisationens tilbud om årlig efteruddannelse, så gå ikke glip af muligheden for Vi var fra start af selv med til at beslutte, hvilken retning kurset skulle tage. Vi kom med nogle ideer, og Lisbeth var dygtig til at få det struktureret, så vi fik det ønskede udbytte. Det blev et rigtigt godt kursus, som både jeg og vores medarbejdere var meget tilfredse med. Safety, Environment & Real Estate Manager Claus Lindorff Christensen, Schneider Electric Danmark inspiration til det gode arbejdsmiljø. Ønsker I at have et kursus for jer selv, kan alle kurser udbydes og tilpasses til netop jeres dagligdag og virkelighed. Kontakt os endelig for nærmere information om virksomhedstilpassede kurser, opfordrer Lisbeth Torp Ernst. Lisbeth Torp Ernst lter@cowi.dk Kursuskatalog Kataloget over COWIs kurser i arbejdsmiljø i 2016 er netop udkommet. KURSUSKALENDER ARBEJDSMILJØ, SIKKERHED OG SUNDHED 2016 Lev op til reglerne om obligatorisk og supplerende arbejdsmiljøuddannelse ved hjælp af COWIs åbne eller virksomhedstilpassede kurser Det kan rekvireres hos: Marianne Kirchner, tlf , maki@cowi.dk, som også tager imod tilmeldinger mv. ArbejdsmiljøAkademiet afholder 30. november 2015 et heldagsseminar i København med titlen Arbejdsmiljøøkonomi. Økonomiske argumenter for interventioner på arbejdsmiljøområdet. Kursus i arbejds miljø - økonomi På seminaret vil Per Tybjerg Aldrich gennem en blanding af oplæg, gruppeopgaver og dialog give deltagerne indsigt i forskningen i arbejdsmiljøøkonomi og praktiske cases fra danske og udenlandske virksomheder. Desuden vil han præsentere praktiske værktøjer og metoder, som kan anvendes til arbejdsmiljø økonomiske analyser. Per Tybjerg Aldrich er senior projekt- og markedsleder i COWI og har gennem de seneste 10 år specialiseret sig i arbejdsmiljøets betydning for virksomheders økonomi. Det er sket gennem forsknings-, udviklings- og udredningsprojekter for bl.a. Arbejdsmiljøforskningsfonden, Arbejdsmiljørådet, LO, FOA og 3F samt evaluerings- og rådgivningsopgaver for private og offentlige virksomheder. ArbejdsmiljøAkademiet er et partnerskab mellem brancheorganisationen Arbejdsmiljørådgiverne og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Per Tybjerg Aldrich pea@cowi.dk

7 7 Konference om seksuel chikane på arbejdspladsen Dilemmaer i forbindelse med seksuel chikane og gode råd til arbejdspladser, der vil arbejde med at forebygge seksuel chikane, er blandt emnerne på Arbejdstilsynets konference om seksuel chikane. Blandt oplægsholderne på konferencen er arbejdspsykolog Susie Kjær, COWI. Hun vil bl.a. tale om, hvad seksuel chikane på arbejdspladsen er, og hvad det har af konsekvenser for de berørte. Det sker bl.a. på baggrund af erfaringer og resultater fra det igangværende forsknings- og udviklingsprojekt Seksuel chikane i omsorgsarbejde, som COWI og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø gennemfører med støtte fra Arbejdsmiljøforskningsfonden. Konferencen afholdes den 24. november 2015 på Hotel Scandic i Vejle og henvender sig til virksomheder og arbejdsmiljøprofessionelle, der ønsker at arbejde med at forebygge og håndtere seksuel chikane. Det er gratis at deltage. Susie Kjær sukj@cowi.dk nyheder/nyheder-2015/nyheder/ konference-seksuel-chikane.aspx Transport af 1. januar i år trådte nye regler om transport af farligt gods ad vej i kraft. Det betyder, at bl.a. at krav om uddannelse af chauffører uden ADR-bevis gælder fuldt ud fra 30. juni i år. Personer, som har opgaver i relation til vejtransport af farligt gods, og som ikke er chauffører med et ADR-bevis, skal være særligt uddannede. Det fremgår af kapitel 1.3 i Europæisk Konvention om International Transport af Farligt Gods ad Vej (ADR-konventionen), som gælder fra 1. januar Der har været en seks måneders overgangsperiode vedr. transport i LQ (limited quantities), men den er udløbet nu. Personerne skal i et omfang, der svarer til deres ansvarsområder og opgaver, uddannes i de krav, der stilles til transport af sådant gods. Disse personer kan være ansat hos afsender, transportør, modtager, læsser, pakker eller påfylder. Uddannelsen skal være gennemført, før de pågældende personer kan påtage sig ansvaret for de nævnte opgaver. COWI bistår virksomheder med at få overblik over de nye regler og hvem, der skal uddannes, lige som vi forestår uddannelsen af de pågældende personer. farligt gods Helle Nørregaard Potter hnpo@cowi.dk

8 Nye ansigter i COWI Peter Toft begyndte 1. september i COWI Lyngby, hvorfra han arbejder med arbejdsmiljø- og miljøkoordinering på infrastruktur- og byggeprojekter. Peter har 25 års erfaring inden for arbejdsmiljø og miljø. Han kommer fra BaneDanmark, hvor han har arbejdet med arbejdsmiljø i Teknisk Drift og som arbejdsmiljøkoordinator på signalprogrammet, og har tidligere været ansat i SAS. John Michael Jørgensen kom til COWI Odense 1. juli. Herfra arbejder han med akustik- og støjopgaver på baggrund af hans mere end 30 års erfaring inden for feltet, bl.a. fra rådgiverbranchen. Han har senest arbejdet i MidtConsult og tidligere været ansat i bl.a. DONG, Rambøll og Eurofins Miljø. Lene Kristensen tiltrådte 1. februar en stilling som projektog markedschef med særligt ansvar for HSE i olie og gas (extractive industries) og energiproducerende virksomheder. Hun kommer fra en stilling som senior environmental specialist hos DONG Energy E&P, hvor hun har været de seneste 7 år. Før da var hun i rådgivningsbranchen, herunder 10 år i COWI som arbejdsmiljøspecialist/seniorprojektleder. Lene er næstformand for Oil and Gas Denmarks (OGD) miljøudvalg november Fotos: Ebayinc, Dennis van Zuijlekom, NEC Corporation of America, Afflictedmonkey, Scarlyt, Julia Freeman Wool, Scania Group Helle Hermansen Christian Kenneth Bull Nielsen begyndte i COWI Lyngby 1. november. Herfra skal han arbejde med miljøledelse og eksternt miljø på store infrastrukturprojekter. Han er cand.scient. i marinebiologi fra 2009 og kommer fra en stilling som projektleder i BaneDanmark. Tidligere har Christian arbejdet i Dansk Biologisk Laboratorium, Naturstyrelsen og A.P.Møller-Mærsk. Virksomheder i brancher, hvor medarbejderne er truet af nedslidning, kan søge Arbejdstilsynet om at få halvdelen af deres udgifter til arbejdsmiljørådgivning refunderet. COWI bistår med at søge og yder rådgivningen. Arbejdstilsynet har en pulje, hvorfra virksomheder inden for nedslidningstruede brancher kan søge om 50 % refusion af deres udgifter til arbejdsmiljørådgivning. Både offentlige og private virksomheder kan begyndte i COWI Aarhus 1. oktober. Herfra arbejder hun med arbejdsmiljøkoordinering på bygge- og anlægsprojekter. Helle er uddannet bygningskonstruktør i 1996 og har mange års erfaring med arbejdsmiljø, miljø og kvalitet i primært byggebranchen. Hun har desuden arbejdet med ulykkesforebyggelse og ledelsessystemer. Hun kommer fra en stilling som arbejdsmiljøkonsulent hos NCC Construction og har tidligere arbejdet hos MT Højgaard, Skanska og AI Gruppen. Slå til nu og spar 50 % på arbejdsmiljørådgivning søge. Der kan søges op til kr. pr. virksomhed (cvr-nummer). Betingelsen for at få støtte er udover at virksomheden skal tilhøre en nedslidningstruet branche at arbejdsmiljørådgivningen skal sigte på at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, nedbringe antallet af arbejdsulykker eller nedbringe antallet af fysisk overbelastede medarbejdere. Gode erfaringer Vi har gode erfaringer med at bistå virksomheder med at søge midler samt gennemføre arbejds miljørådgivningen, fortæller seniormarkedsleder Helle Potter, COWI. Kontakt os for en uformel snak om mulighederne for at anvende puljen, opfordrer hun. Men skynd jer. Puljen er kun på 8,9 mio. kr. i 2015, og de bliver erfaringsmæssigt hurtigt opbrugt. Helle N. Potter hnpo@cowi.dk Gitte Arnbjerg gia@cowi.dk ADRESSer COWI Vejle Havneparken Vejle COWI Odense Vestre Stationsvej Odense C. COWI Aalborg Visionsvej Aalborg COWI Aarhus Jens Chr. Skous Vej Aarhus C. COWI Esbjerg Stormgade Esbjerg ADRESSe COWI Lyngby Parallelvej Kgs. Lyngby tlf cowi@cowi.dk www cowi.dk/arbejdsmiljoe redaktion Per Tybjerg Aldrich pea@cowi.dk layout Lone Jensen oplag 2.500