Budgetoversigt marts 2018

Transkript

1 Kalaallit Nunaanni Namminersorlutik Oqartussat Budgetoversigt marts Maj 1

2 Indhold FORORD... 4 RESUMÉ... 5 RESULTATER... 5 LIKVIDITET... 6 FORBRUG PÅ ANLÆG... 7 INDLEDNING DATA LÆSEVEJLEDNING FORKORTELSER TILLÆGSBEVILLINGER SAMMENFATNING DRIFTSBEVILLINGER SAMLET OVERBLIK DEPARTEMENTERNE FORMANDENS DEPARTEMENT DEPARTEMENTET FOR FINANSER OG SKATTER DEPARTEMENTET FOR SELVSTÆNDIGHED, UDENRIGSANLIGGENDER OG LANDBRUG DEPARTEMENTET FOR SOCIALE ANLIGGENDER, FAMILIE, LIGESTILLING OG JUSTITSVÆSEN DEPARTEMENTET FOR SUNDHED LANDSLÆGEEMBEDET DEPARTEMENTET FOR UDDANNELSE, KULTUR, FORSKNING OG KIRKE DEPARTEMENTET FOR FISKERI OG FANGST DEPARTEMENTET FOR ERHVERV, ARBEJDSMARKED, HANDEL OG ENERGI DEPARTEMENTET FOR RÅSTOFFER DEPARTEMENTET FOR KOMMUNER, BYGDER, YDERDISTRIKTER, INFRASTRUKTUR OG BOLIGER DEPARTEMENTET FOR NATUR OG MILJØ INDTÆGTSBEVILLINGER SAMLET OVERBLIK DEPARTEMENTERNE FORMANDENS DEPARTEMENT DEPARTEMENTET FOR FINANSER OG SKATTER DEPARTEMENTET FOR SELVSTÆNDIGHED, UDENRIGSANLIGGENDER OG LANDBRUG

3 3.2.4 DEPARTEMENTET FOR UDDANNELSE, KULTUR, FORSKNING OG KIRKE DEPARTEMENTET FOR FISKERI OG FANGST DEPARTEMENTET FOR ERHVERV, ARBEJDSMARKED, HANDEL OG ENERGI DEPARTEMENTET FOR KOMMUNER, BYGDER, YDERDISTRIKTER, INFRASTRUKTUR OG BOLIGER LOVBUNDNE BEVILLINGER SAMLET OVERBLIK DEPARTEMENTERNE DEPARTEMENTET FOR FINANSER OG SKATTER DEPARTEMENTET FOR SOCIALE ANLIGGENDER, FAMILIE, LIGESTILLING OG JUSTITSVÆSEN DEPARTEMENTET FOR SUNDHED DEPARTEMENTET FOR UDDANNELSE, KULTUR, FORSKNING OG KIRKE DEPARTEMENTET FOR ERHVERV, ARBEJDSMARKED, HANDEL OG ENERGI TILSKUDSBEVILLINGER SAMLET OVERBLIK DEPARTEMENTERNE FORMANDENS DEPARTEMENT DEPARTEMENTET FOR FINANSER OG SKATTER DEPARTEMENTET FOR SELVSTÆNDIGHED, UDENRIGSANLIGGENDER OG LANDBRUG DEPARTEMENTET FOR SOCIALE ANLIGGENDER, FAMILIE, LIGESTILLING OG JUSTITSVÆSEN DEPARTEMENTET FOR UDDANNELSE, KULTUR, FORSKNING OG KIRKE DEPARTEMENTET FOR FISKERI OG FANGST DEPARTEMENTET FOR ERHVERV, ARBEJDSMARKED, HANDEL OG ENERGI DEPARTEMENTET FOR RÅSTOFFER DEPARTEMENTET FOR KOMMUNER, BYGDER, YDERDISTRIKTER, INFRASTRUKTUR OG BOLIGER DEPARTEMENTET FOR NATUR OG MILJØ ANLÆGSBEVILLINGER SAMLET OVERBLIK ANLÆGSOMRÅDET FORBRUG PÅ ANLÆG Bilag A: Budgetopfølgning ultimo marts, opdelt på bevillingstype

4 FORORD Budgetoversigten er Departementet for Finansers regelmæssige orientering om den aktuelle status for Grønlands Selvstyres økonomi, herunder udviklingen i bevillinger og forbrug. Budgetoversigten omhandler blandt andet udviklingen i Selvstyrets drifts-, anlægs- og udlånsbudget (DAU), herunder et overblik over Selvstyrets indtægter og udgifter. Endvidere giver budgetoversigten et overblik over Selvstyrets likviditet og forbrug på anlæg. Formålet med budgetoversigten er at sikre, at de politiske rammer, som Finansloven afspejler, bliver opfyldt. Herudover giver budgetopfølgningen en mulighed for at korrigere på de områder, hvor bevillingen ikke forventes benyttet, og de områder, hvor bevillingen ikke slår til. Budgetopfølgningen udgør et vigtigt redskab for, at der kan træffes de nødvendige strategiske og politiske prioriteringer af vores ressourcer. Nuuk, 30 maj Pele Broberg/ Naalakkersuisoq for Finanser 4

5 RESUMÉ Budgetoversigten giver et overblik over de første tre måneder af. Budgetoversigten indeholder et overblik og en gennemgang af indtægter og udgifter. Der er indhentet kommentarer fra samtlige departementer i løbet af april. Budgetoversigten omfatter departementernes viden om væsentlige ændringer frem til ultimo april. Denne oversigt omhandler Grønlands Selvstyres økonomi med den ressortfordeling som var gældende pr. ultimo marts. Da budgetopfølgningen for 1. kvartal kun baserer sig på de tre første måneder af året, er forventningerne til årets DA og DAU resultater i sagens natur yderst foreløbige. RESULTATER I finansloven er der budgetteret med et DAU-underskud på 6,7 mio. kr. og et DA-overskud på 11,2 mio. kr. Samlet set forventes årets DAU-resultat at blive forværret med i alt 15,8 mio. kr. Det betyder at det budgetterede DAU-underskud forventes at blive øget til 22,5 mio. kr. Resultat påvirkes særligt af forventede mindreindtægter på 10,9 mio. kr., hvilket skyldes mindreindtægter fra overskud fra Nationalbanken på 8,1 mio. kr. og mindreindtægter fra partnerskabsaftalen med EU på 2,8 mio. kr. På driftsbevillingerne forventes samlet et merforbrug på 4,9 mio. kr. Dette skyldes hovedsageligt merforbrug til somatisk patientbehandling i udlandet på 13,2 mio. kr., merforbrug i Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse på 2,3 mio. kr. og til patientrejser og evakueringer mv. på 1,0 mio. kr. Det opvejes kun delvist af mindreforbrug til Misbrugsbehandling på 8,0 mio. kr, til Nationale Sundheds- og Uddannelsesindsatser på 2,2 mio. kr. og mindreforbrug til fællesomkostninger på 1,3 mio. kr. Herudover forventes merudgifter til ny specieluddannelse inden for nationaldragter på 1,0 mio. kr. og merudgifter til kateket- og organistuddannelsen på 0,5 mio. kr. Der forventes hverken mer- eller mindreforbrug på de lovbundne bevillinger eller på tilskudsbevillingerne. Tabel 0.1 giver et overblik over det budgetterede og forventede DAU og DA resultat samt de forventede r fordelt på type bevilling. TABEL 0.1: Overblik Selvstyrets finanser. I tabellen er angivet DA og DAU resultatet, samt rne for bevillingstyperne. Budgetteret resultat DAU DA Forventede r Tillægsbevilling 0 0 Indtægter Udgifter, driftsbevillingen Udgifter, lovbunden bevilling 0 0 Udgifter, tilskudsbevilling 0 0 I alt Forventede resultater

6 LIKVIDITET Kortsigtet likviditet var pr. ultimo marts 2.439,8 mio. kr. Af tabel 0.2 fremgår udviklingen af de seneste 12 måneder. Likviditetsadgang har været faldende fra november 2017 til og med januar. Fra januar til marts har likviditetsadgangen været stærkt stigende og er 380,2 mio. kr. højere end på noget tidspunkt i Likviditetsadgangen er 624,4 mio. kr. større end ved årsskiftet. Sammenlignet med samme tid sidste år, er likviditetsadgangen samlet set større. TABEL 0.2: Overblik over kortsigtet likviditetsadgang pr. måned opdelt på kassebeholdning, banker og obligationer samt overblik over likviditetsadgang sidste år. Kasse-beholdning i alt Banker i alt Obligationer i alt Likviditets-adgang de seneste 12 måneder i alt Likviditets-adgang året før i alt Ultimo april Ultimo maj Ultimo juni Ultimo juli Ultimo august Ultimo september Ultimo oktober Ultimo november Ultimo december Ultimo januar Ultimo februar Ulitmo marts

7 FORBRUG PÅ ANLÆG Det samlede forbrug på anlæg fra april 2017 til marts er 500,4 mio. kr. Af tabel 0.3 fremgår forbruget for de seneste 12 måneder, samt det akkumulerede forbrug for de seneste 12 måneder TABEL 0.3: Overblik over forbrug på anlæg pr. måned. Tabellen er opdelt på forbrug pr. måned og akkumuleret forbrug de seneste 12 måneder (1.000 kr.). Forbrug pr. måned Akkumuleret forbrug for de seneste 12 måneder Ultimo april Ultimo maj Ultimo juni Ultimo juli Ultimo august Ultimo september Ultimo oktober Ultimo november Ultimo december Ultimo januar Ultimo februar Ulitmo marts

8 KAPITEL 1 INDLEDNING Budgetoversigten har til formål at skabe et overblik over Selvstyrets finanser. Herunder hvorvidt det forventede forbrug og de forventede indtægter stemmer overens med det budgetterede. Budgetopfølgningen er alene foretaget for Naalakkersuisut områderne og indeholder ikke information omkring Inatsisartuts forbrugsudvikling. I budgetoversigten er Inatsisartuts bevilling medtaget i forhold til det samlede overblik, men det forventede forbrug er ikke medtaget eller kommenteret. Inatsisartut fremgår af den samlede tabel, for at tabellerne er sammenlignelige med dem der fremgår af Finansloven. 1.1 DATA Datagrundlaget for budgetoversigten er hentet fra Selvstyrets ERP-system Navision XAL, der giver et overblik over alle selvstyrets aktive hovedkonti. Informationer fra XAL inkluderer finanslovsbevillinger, tillægsbevillinger og forbrug for hovedkonti fordelt på bevillingstyper. Bevillingstyperne omfatter driftsbevilling, indtægtsbevilling, lovbunden bevilling, tilskudsbevilling og anlægsbevilling. De budgetansvarlige departementer har afgivet bemærkninger og orienteret om udviklingen på de respektive områder. Departementerne har afgivet bemærkninger for hver hovedkonto, såfremt de har forventninger om væsentlige r i forhold til bevillingerne/det budgetterede. Væsentlige r er, hvis der afviges fra bevillingerne med mere end 2 procent eller mere end kr. Det drejer sig både om forventet mindreforbrug og forventet merforbrug. Departementerne har angivet, hvilke opgaver det drejer sig om og årsagen til de forventede r. Departementernes kommentarer er indsat, så vidt muligt, uredigerede i budgetoversigten. Nogle få redaktionelle ændringer er blevet foretaget for at sikre ensretning af den samlede budgetoversigt. 1.2 LÆSEVEJLEDNING Budgetoversigten består af et forord, et resumé, et indledende kapitel 1 og de fem efterfølgende kapitler, der er opdelt på de forskellige bevillingstyper, samt et bilag. Resuméet giver et kort overblik over de væsentligste resultater med fokus på påvirkningen af DAU og DA. Kapitel 1 indeholder et overblik over data, en læsevejledning og en sammenfatning af budgetoversigtens resultater. Kapitel 2 omhandler driftsbevillinger og giver et overblik over status på driftsbevillingerne. Kapitel 2 indeholder endvidere en beskrivelse af departementernes opgaver før beskrivelsen af deres forbrug på driftsbevillingerne. Kapitel 3 giver et overblik over indtægtsbevillingerne. Kapitel 4 beskriver forbruget på de lovbundne bevillinger. Kapitel 5 giver et overblik over tilskudsbevillingerne og afslutningsvis giver kapitel 6 en status på anlægsbevillingerne. Bilag A giver et overordnet billede af alle departementernes bevillinger og forbrug på deres respektive bevillingstyper. Kapitlerne 2 til 6 starter alle med en samlet beskrivelse af de respektive bevillinger. Bevillingerne er herefter opdelt på de enkelte departementer og indeholder et overblik over departementernes hovedkonti. Såfremt departementerne har kommentarer til deres hovedkonti, fremgår dette under tabellerne. Alle beløb angivet i DKK. 8

9 1.2.1 FORKORTELSER Der benyttes følgende forkortelser i budgetoversigten: DcR Den centrale Regnskabsafdeling FL Finansloven DAU - Drifts-, anlægs- og udlånsbudget DA - Drifts- og anlægsbudget PM Posteringsmeddelelse, benyttes til mellemregningen mellem departementerne. 1.3 TILLÆGSBEVILLINGER Ultimo marts er fire tillægsbevillinger godkendt af Skatte- og Finansudvalget. Tillægsbevillingerne påvirker ikke DAU-resultatet. Tillægsbevillingerne fremgår af tabel 1.1. Tabel 1.1: Oversigt over godkendte tillægsbevillinger pr. marts Bevilling Bevillingstype Tillægsbevilling Samlet bevilling Forbrug marts samlet bevilling Departementet for Finanser og Skatter DRIFT Reserve til nye initiativer TILSKUD Bankforsyning Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke TILSKUD Grønlands Nationalteater Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi TILSKUD Vareforsyning Tillægsbevillinger i alt

10 1.4 SAMMENFATNING Budgetopfølgningen for marts viser, at Selvstyret samlet set forventer et negativt resultat. DAU-resultatet forventes at blive forværret med 15,8 mio. kr. i forhold til det budgetterede resultat på 6,7 mio. kr. Det betyder at det budgetterede DAU-underskud forventes at blive øget til 22,6 mio. kr. Tabel 1.2 giver et overblik over bevilling og forventede forbrug for de forskellige bevillingstyper. Det forværrede resultat skyldes særligt forventede mindreindtægter på i alt 10,9 mio. kr. Af disse udgør mindreindtægter fra partnerskabsaftalen med EU 2,8 mio. kr. og mindreindtægter fra andelen af overskuddet fra Nationalbanken 8,1 mio. kr. På driftsbevillingerne forventes samlet et merforbrug på 4,9 mio. kr. Det skyldes hovedsageligt merudgifter i Departementet for Sundhed. Disse udgøres af merudgifter til somatisk patientbehandling i udlandet på 13,2 mio. kr., og herudover merforbrug i Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse på 2,3 mio. kr. og til patientrejser og evakueringer mv. på 1,0 mio. kr. Det opvejes kun delvist af mindreforbrug til Misbrugsbehandling på 8,0 mio. kr, til Nationale Sundheds- og Uddannelsesindsatser på 2,2 mio. kr. og mindreforbrug til fællesomkostninger på 1,3 mio. kr. Der forventes hverken et mer- eller mindreforbrug på de lovbundne bevillinger, på tilskudsbevillingerne eller på anlægsbevillingerne. Tabel 1.2: Overblik over Selvstyrets udgifter og indtægter. Opdelt på marts, forbrug marts, forbrug i, forventet forbrug for og forventet fra den samlede bevilling. marts procent af forbrug Udgifter Driftsbevillinger i alt Lovbundne bevillinger i alt Tilskudsbevillinger i alt Anlægsbevillinger i alt Udgifter i alt Indtægter Indtægtsbevillinger i alt Indtægter i alt Forskel mellem udgifter og indtægter DAU resultat Tabel 1.3 giver et overblik over de konkrete r, departementerne forventer i forhold til årets bevilling. Oversigten er opdelt på de ansvarlige departementer og negativt fortegn bidrager positivt til DAU resultatet. Syv departementer estimerer konkret r. Departementet for Finanser og Skatter forventer r på fire konti, hvilket samlet giver en negativ på 10,4 mio. kr. Der forventes ikke tab på indeholdelser i, hvilket medfører mindreforbrug på 0,5 mio. kr. Departementet forventer samlet en mindreindtægt på 10,9 mio. kr. Dette skyldes en mindreindtægt fra partnerskabsaftalen med EU på 2,8 mio. kr. og at man grundet Nationalbankens underskud i 2017 ikke kan få andel af et overskud, hvilket medfører mindreindtægt på 8,1 mio. kr. Departementet for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landbrug forventer et mindreforbrug på 0,8 mio. kr., hvilket skyldes at Grønlands Repræsentation i Reykjavik stadig er under opbygning. 10

11 Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen forventer et mindreforbrug på 0,1 mio, hvilket skyldes at der ikke har været ansøgninger om ydelser uden for kommunal inddeling. Departementet for Sundhed forventer et samlet merforbrug på 5 mio. kr. Dette skyldes hovedsageligt merforbrug til somatisk patientbehandling i udlandet på 13,2 mio. kr., og herudover merforbrug i Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse på 2,3 mio. kr. og til patientrejser og evakueringer mv. på 1,0 mio. kr. Det opvejes kun delvist af mindreforbrug til Misbrugsbehandling på 8,0 mio. kr, til Nationale Sundheds- og Uddannelsesindsatser på 2,2 mio. kr. og mindreforbrug til fællesomkostninger på 1,3 mio. kr. Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke forventer et merforbrug på 1,5 mio. kr. Det skyldes forventede merudgifter til ny specieluddannelse inden for nationaldragter på 1,0 mio. kr. og merudgifter til kateket- og organistuddannelsen på 0,5 mio. kr. Departementet for Råstoffer forventer samlet et mindreforbrug på 0,2 mio. Dette skyldes et mindreforbrug på administration i både Råstofstyrelsen og Afdelingen for Geologi. Herudover vurderer departementet at der er en risiko for mindreforbrug for Departementet for Råstoffer, knyttet til etableringen af et Råstofråd. Departementet for Natur og Miljø forventer samlet et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. Det skyldes opsigelser og mislykkede ansættelsesprocesser. 11

12 Tabel 1.3: Oversigt over kendte r pr. marts. Opdelt på marts, forbrug marts, forbrug i, forventet forbrug for og forventet fra den samlede bevilling. Samlet bevilling marts samlet bevilling forbrug Departementet for Finanser og Skatter Partnerskabsaftale med EU Andel i Nationalbankens overskud Tab hos arbejdsgivere Departementet for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landbrug Grønlands Repræsentation i Reykjavik Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen Ydelser udenfor kommunal inddeling Departementet for Sundhed Styrelsen for Sundhed og Forebyggels Patientbehandling i udlandet, somati Misbrugsbehandlingsplan Nationale Sundheds- og Uddannelsesin Patientrejser og evakueringer mv Fællesomkostninger Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Institutioner under erhvervsuddannel Kateket- og organistuddannelse Departementet for Råstoffer Råstofstyrelsen, administration Afdelingen for Geologi Departementet for Natur og Miljø Miljøstyrelsen for Råstofområdet Tabel 1.4 viser et overblik over de hovedkonti, hvor der forventes et merforbrug, men hvor den forventede ikke kan anslås. Det drejer sig om et departement. Formandens Departement vurderer en risiko for merforbrug på hovedkontoen for Naalakkersuisut. Det skyldes at det forventes at valget til Inatsisartut vil medføre ændringer i sammensætningen af Naalakkersuisut, og medføre merforbrug til afgående og tiltrædende medlemmer af Naalakkersuisut. 12

13 Tabel 1.4: Oversigt over bevillinger med risiko for merforbrug. Opdelt på marts, forbrug marts, forbrug i, forventet forbrug for og forventet fra den samlede bevilling. Formandens Departement Samlet bevilling samlet bevilling forbrug Naalakkersuisut * +*Risiko for merforbrug, se bemærkning til hovedkontoen Tabel 1.5 viser et overblik over de hovedkonti, hvor der forventes et mindreforbrug, men hvor den forventede ikke kan anslås. Det drejer sig om tre departementer. Departementet for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landbrug vurderer en risiko for mindreforbrug til forfatningskommission og sekretariat, hvilket skyldes at samtlige de overførte midler fra det foregående år ikke forventes at blive brugt i. Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi vurderer en risiko for mindreforbrug til Majoriaq. Det skyldes en lav forbrugsprocent på nuværende tidspunkt, som dog forventes at blive mindsket da fakturaer vedrørende kontoen modtages ofte i årets sidste tre kvartaler. Departementet for Råstoffer vurderer en risiko for mindreforbrug på departementets hovedkonto. Det skyldes at der i finansloven for er afsat midler til oprettelse af et Råstofråd pr. 1. marts, som endnu ikke er etableret. Tabel 1.5: Oversigt over bevillinger med risiko for mindreforbrug. Opdelt på marts, forbrug marts, forbrug i, forventet forbrug for og forventet fra den samlede bevilling. Samlet bevilling 2017 Departementet for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landbrug samlet bevilling forbrug Forfatningskommission og - sekretaria * Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi Elevstøtte - Majoriaq * Departementet for Råstoffer Departementet for Råstoffer * -*Risiko for mindreforbrug, se bemærkning til hovedkontoen Tabel 1.6 viser et overblik over de hovedkonti, hvor der forventes en, men hvor hverken karakteren eller størrelsen på n kan anslås. Det drejer sig om to departementer. Departementet for Finanser og Skatter vurderer en risiko for på henholdsvis reservekonti, tiltag på baggrund af naturkatastrofen i Uummannaq samt andre indtægter. For alle disse hovedkonti gælder det, at risikoen for r skyldes karakteren af hovedkontoerne. Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi vurderer en risiko for for indfrielser af garantier for lån. Det skyldes at der på nuværende tidspunkt ikke er tilstrækkeligt med information til at vurdere årets forbrug på kontoen. 13

14 Tabel 1.6: Oversigt over bevillinger med risiko for. Opdelt på marts, forbrug marts, forbrug i, forventet forbrug for og forventet fra den samlede bevilling. Departementet for Finanser og Skatter Samlet bevilling samlet bevilling forbrug Reserve til merudgift på komm. områd * Andre indtægter * Tiltag pba. naturkatastrofe i Uumman * Driftsreserven * Budgetregulering, administration * Reserve til indgåelse af overenskoms * Reserve til nye initiativer * Reserve til øget selvforsyning af fø * Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi Indfrielse af garantier for lån * * Risiko for, hvor hverken størrelse eller karakter kan anslås, se bemærkning til hovedkontoen 14

15 KAPITEL 2 DRIFTSBEVILLINGER 2.1 SAMLET OVERBLIK Tabel 2.1 giver et samlet overblik over driftsbevillingerne for departementsområderne. Samlet set forventes der en i form af et merforbrug på 4,9 mio. kr. i i forhold til det budgetterede. De 5 mio. kr. kan hovedsageligt tilskrives et forventet merforbrug på 5,0 mio. kr. hos Departementet for Sundhed. Departementet for Finanser og Skatter forventer et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. Det skyldes, at der ikke forventes tab på indeholdelser i. Departementet for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landbrug forventer samlet set et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. Det skyldes at Grønlands Repræsentation i Reykjavik stadigvæk er under opbygning. Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen forventer samlet et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. Mindreforbruget skyldes, at der ikke har været ansøgninger om ydelser uden for kommunal inddeling. Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke forventer et merforbrug på 1,5 mio. kr. på sine driftsbevillinger. Det skyldes forventede merudgifter til ny specieluddannelse inden for nationaldragter på 1,0 mio. kr. og merudgifter til kateket- og organistuddannelsen på 0,5 mio. kr. Departementet for Sundhed forventer et samlet merforbrug på 5 mio. kr. Dette skyldes hovedsageligt merforbrug til somatisk patientbehandling i udlandet på 13,2 mio. kr., og herudover merforbrug i Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse på 2,3 mio. kr. og til patientrejser og evakueringer mv. på 1,0 mio. kr. Det opvejes kun delvist af mindreforbrug hos Departementet for Sundhed til Misbrugsbehandling på 8,0 mio. kr, til Nationale Sundheds- og Uddannelsesindsatser på 2,2 mio. kr. og mindreforbrug til fællesomkostninger på 1,3 mio. kr. Departementet for Råstoffer forventer samlet et mindreforbrug på 0,2 mio. Dette skyldes et mindreforbrug på administration i både Råstofstyrelsen og Afdelingen for Geologi. Herudover vurderer departementet at der er en risiko for mindreforbrug for Departementet for Råstoffer, knyttet til etableringen af et Råstofråd. Departementet for Natur og Miljø forventer samlet et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. på sine driftsbevillinger. Det skyldes vakante stillinger. 15

16 Tabel 2.1: Overblik over driftsbevillinger for departementsområderne. Opdelt på marts, forbrug marts, forbrug i, forventet forbrug for og forventet fra den samlede bevilling. Departement marts procent af forbrug Inatsisartuts formandskab Formandens Departement * Departementet for Finanser og Skatter * Departementet for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landbrug * Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen Departementet for Sundhed Landslægeembedet Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Departementet for Fiskeri og Fangst Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi Departementet for Råstoffer * Departementet for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, Infrastruktur og Boliger Departementet for Natur og Miljø Driftsbevillinger i alt * Risiko for, se bemærkning til hovedkontoen -*Risiko for mindreforbrug, se bemærkning til hovedkontoen +*Risiko for merforbrug, se bemærkning til hovedkontoen 2.2 DEPARTEMENTERNE FORMANDENS DEPARTEMENT Formandens Departement varetager den departementale betjening af Formanden for Naalakkersuisut og sekretariatsfunktionen for Naalakkersuisut. Departementet er organiseret i følgende afdelinger: - Ledelsessekretariatet, herunder Ministersekretariatet - Lovafdelingen - Bestyrelsessekretariatet - Tusagassiivik - Betjentfunktion og telefonomstilling Grønlands Repræsentation i København, som har selvstændigt budgetområde 12, er en institution under departementet. Formandens Departement varetager den departementale betjening af Formanden for Naalakkersuisut og sekretariatsfunktionen for Naalakkersuisut. Herudover skal Formandens Departement sikre en tværgående porteføljestyring og koordinering inden for Centraladministrationen. 16

17 resultat Formandens Departement forventer ingen r på sine driftsbevillingerne. Grundet valget til Inatsisartut og heraf følgende til- og fratrædelser i Naalakkersuisut, forventer departementet dog at der vil blive behov for at ansøge om en tilskudsbevilling. Størrelsen kan ikke på nuværende tidspunkt angives. Et samlet overblik over driftsbevillingerne i Formandens Departement fremgår af tabel 2.2. TABEL 2.2: Overblik over driftsbevillinger for Formandens Departement. Opdelt på marts, forbrug marts, forbrug i, forventet forbrug for og forventet fra den samlede bevilling marts forbrug Formandens Departement, NSN, adminis Forsoningskommission Naalakkersuisut * Grønlands Repræsentation i Kbh, Drif Grønlands Repræsentation, Husleje Selvstyrets lejligheder i København Samlet resultat * Risiko for merforbrug, se bemærkning til hovedkontoen Forsoningskommission Der er ingen bevilling på hovedkontoen. Beløbet på er derfor en fejlkontering af lønudgifter, som er afholdt under hovedkonto Formandens Departement, NSN, administration. Beløbet er nu er nulstillet og overført til Formandens Departement, NSN, administration. Der forventes ingen Naalakkersuisut På grund af valg til Inatsisartut den 24. april forventes der behov for en ansøgning om tillægsbevilling på hovedkontoen. Det skyldes, at der forventes mærkbare afledte udgifter i forbindelse med tiltrædende og fratrædende medlemmer af Naalakkersuisut. Størrelsen på et evt. tillægsbevillingsbehov kendes af naturlige årsager ikke på nuværende tidspunkt. : Eventuelt merbrug kan ikke anslås. Der forventes ingen væsentlige r på nedenstående konti: Formandens Departement, NSN, administration Grønlands Repræsentation i Kbh. Drift Grønlands Repræsentation, Husleje Selvstyrets lejligheder i København DEPARTEMENTET FOR FINANSER OG SKATTER 17

18 Departementet for Finanser og Skatter (AAN) varetager de centrale funktioner i Selvstyrets økonomiske og fysiske planlægning samt generelle økonomiske og strukturpolitiske vurderinger. Herudover forestås tilsyn med kommunernes økonomi. Under departementet varetager styrelser skatte- og afgiftsopgaver, økonomi- og personaleopgaver samt statistik. Departementet var i 2017 organiseret som følger: - Selve departementet (AAN) består af Ledelsessekretariatet, Økonomisk Planlægningsafdeling og Afdeling for Landsplanlægning - Økonomi- og Personalestyrelsen (ASA) - Skattestyrelsen (AKA) - Grønlands Statistik AAN har ansvar for den politiske betjening, herunder finans- og skattepolitikken, reformarbejdet, tilsyn med kommunernes økonomi samt fysisk landsplanlægning. ASA har ansvar for landskassens regnskab, personaleforhold og serviceopgaver herunder bygningsadministration og indkøb. AKA har ansvar for drift af skatter, afgifter og inddrivelse. Skattestyrelsens beretning fremgår nedenfor under aktivitetsområde 24. Grønlands Statistik har ansvar for officiel statistikudarbejdelse. resultat Departementet for Finanser og Skatter forventer et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. Det skyldes, at der ikke forventes tab på indeholdelser i. Herudover er der forbundet en vis usikkerhed til hovedkontiene for henholdsvis tiltag pba. Naturkatastrofen i Uummannaq, budgetregulering og reserve til nye initiativer. Det skyldes karakteren af hver af de tre konti. Nærværende budgetopfølgning omfatter tal for 3 måneder for hovedparten af Skattestyrelsens hovedkonti, dog kun tal for 2 måneder for skattekonti, da skatter afregnes månedsvis bagud. Endelig omfatter konti motorafgift, reje- og fiskeriafgifter kun beskedne provenuer da disse indbetales halvårligt eller kvartalsvis. Således forfalder motorafgiften for første halvår af den 20. april, mens reje- og fiskeriafgifter for første kvartal af skal indberettes ultimo april. Skattestyrelsen har på nuværende tidspunkt derfor kun et beskedent datagrundlag til brug for vurdering af årets samlede provenu. På trods af det beskedne datagrundlag, er det Skattestyrelsens vurdering, at det samlede realiserede provenu fra skatter og afgifter for, vil være i overensstemmelse med det budgetterede provenu som det fremgår af finansloven for, da de registrerede data stort set er i overensstemmelse med de forudsætninger der er lagt til grund for budgettet. Det skal dog understreges at vurderingen bygger på relativt få data, hvorfor vurderingen er omfattet af en vis usikkerhed. 18

19 TABEL 2.3: Overblik over driftsbevillinger for Departementet for Finanser og Skatter. Opdelt på marts, forbrug marts, forbrug i, forventet forbrug for og forventet fra den samlede bevilling marts forbrug Departementet for Finanser og Skatte Tiltag pba. naturkatastrofe i Uumman * Budgetregulering, administration * Reserve til nye initiativer * Grønlands Statistik Økonomi- og Personalestyrelsen, ASA Kompetenceudviklingspulje Innovations- og projektopgaver Midlertidig indkvartering Bygningsdrift og Vedligeholdelse Skattestyrelsen Grønlands Fiskerilicenskontrol og Ja Tab hos arbejdsgivere Inddrivelsesmyndigheden DcR udligningskonto Personaledirektoratet Samlet resultat * Risiko for, hvor hverken størrelse eller karakter kan anslås, se bemærkning til hovedkontoen Tiltag på baggrund af naturkatastrofen i Uummannaq Kontoen er i 2017 oprettet til understøttelse af de ekstraordinære foranstaltninger på baggrund af katastrofen i Uummannaq-distriktet. På baggrund af situationens karakter kan det endelige resultat ikke forudses derfor markering med 0* : Den forventede kan ikke anslås Budgetregulering, administration På grund af kontoens karakter kan forbruget ikke forudsiges. Midlerne søges udmøntet når der foreligger konkrete ansøgninger om bevilling. : Den forventede kan ikke anslås Reserve til nye initiativer På grund af kontoens karakter kan forbruget ikke forudsiges. Midlerne søges udmøntet når der foreligger konkrete ansøgninger om bevilling. 19

20 : Den forventede kan ikke anslås Grønlands Statistik Den forholdsvise lave forbrugsprocent skyldes hensættelser fra Der forventes ingen Grønlands Fiskerilicenskontrol og Jagtbetjentordning De kr. er en bogføringsfejl, og vedrører lønomkostninger som skal bogføres under hovedkonti Der bliver fortaget en afstemning af beløbet, således driftsbevillingerne ultimo april måned bliver afstemt med 0 kr. Der forventes ingen Tab på indeholdelser hos arbejdsgivere På nærværende hovedkonto udgiftsføres tab som følge af at arbejdsgiverne ikke indbetaler pålagt indeholdelse hos en eller flere af de ansatte. Der forventes ikke tab på indeholdelser i. Der har indenfor de seneste fem år kun været to år, hvor der har været konstateret beskedne tab, som jo samtidigt er et udtryk for lovbrud. : -0,5 mio. kr. Der forventes ingen væsentlige r på nedenstående konti: Departementet for Finanser og Skatter Økonomi- og Personalestyrelsen, ASA Kompetenceudviklingspulje Innovations- og projektopgaver Midlertidig indkvartering Bygningsdrift og Vedligeholdelse Skattestyrelsen, administration Grønlands Fiskerilicenskontrol og Jagtbetjentordning Inddrivelsesmyndigheden DcR udligningskonto Personaledirektoratet DEPARTEMENTET FOR SELVSTÆNDIGHED, UDENRIGSANLIGGENDER OG LANDBRUG Departementet for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landbrug varetager den departementale betjening af Naalakkersuisoq for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landbrug. Departementet er den centrale myndighed i Selvstyret, for varetagelse af Grønlands interesser af international karakter samt for gennemførelsen af koordination og facilitering af fagdepartementernes internationale aktiviteter. Naalakkersuisut ønsker med koalitionsaftalen at skabe flere arbejdspladser og styrke investeringerne i Grønland. Departementet for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landbrug har en central placering i at opnå disse målsætninger i koalitionsaftalen. Departementet faciliterer også oplysning og debat om selvstændighed og varetager myndighedsbehandling af sager på landbrugsområdet. 20

21 Departementet blev oprettet i april 2017, hvor Udenrigsdirektoratet blev lagt sammen med Selvstændighedsafdelingen og Landbrugsafdelingen. Selvstændighedsafdelingen og Landbrugsafdelingen var indtil da en del af Departementet for Selvstændighed, Natur, Miljø og Landbrug. Departementet for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landbrug har efter oprettelsen gennemgået en konsolidering, herunder blev der først i december truffet endelig afgørelse om ansættelse af departementschef. Organisatorisk er Departementet organiseret som følger: - Selvstændighedsafdelingen - Udenrigsafdelingen - Grønlands Repræsentation i Bruxelles - Grønlands Repræsentation i Washington D.C. - Landbrugsafdelingen - Økonomi- og Personaleafdelingen Udenrigsafdelingen er aktiv i nordisk og arktisk samarbejde, herunder i Nordisk Ministerråd, Arktisk Råd samt i FN-aktiviteter, såsom Menneskerettighedsrådet og FN s Permanente Forum for oprindelige folk. Selvstyret deltager også aktivt i forhold til forsvars- og sikkerhedspolitiske spørgsmål af relevans for Grønland. Samarbejdet med USA finder først og fremmest sted i Joint Committee og Permanent Committee, som mødes årligt. Udenrigsafdelingen samt repræsentationerne i Bruxelles og Washington D.C. varetager Grønlands interesser i forhold til EU samt til USA og Canada. Afdelingen for Selvstændighed blev oprettet ved dannelsen af koalitionen af 27. oktober Afdelingen for Selvstændighed er ansvarlig for at forberede og afholde borgermøder om selvstændighed samt for udviklingen af kommunikations- og oplysningsmateriale mv., med det mål at inddrage borgere, for herigennem at etablere ejerskab og medansvar for udviklingen mod selvstændighed. Der skal ligeledes indhentes erfaringer udefra om udviklingen mod selvstændighed. Den 26. april 2017 blev Forfatningskommissionen nedsat med syv medlemmer. Kommissionen er sammensat således at alle partier, som har opnået valg til Inatsisartut, er repræsenteret. Partierne er repræsenteret forholdsmæssigt, efter partiernes størrelse i Inatsisartut. På landbrugsområdet arbejder Departementet for at sikre landbrugets udviklingsmuligheder samt for at fremme selvforsyningsgraden af landbrugsprodukter. Der skal herigennem skabes grundlag for et bæredygtigt erhverv, som bidrager til at fremme Grønlands fødevaresuverænitet m.h.t. kød, fjerkræ, kartofler, grøntsager og mælkeprodukter. resultat Departementet for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landbrug forventer samlet set et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. Det skyldes at Grønlands Repræsentation i Reykjavik stadigvæk er under opbygning. Herudover vurderer departementet, at hele bevillingen for forfatningskommissionen og sekretariatet ikke vil blive brugt i, men størrelsen på n kan ikke angives. Tabel 2.4 giver et overblik over Departementet for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landbrugs driftsbevillinger. TABEL 2.4: Overblik over driftsbevillinger for Departementet for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landbrug Opdelt på marts, forbrug marts, forbrug i, forventet forbrug for og forventet fra den samlede bevilling. 21

22 marts forbrug Departement for Selvst., Udenrig, la Repræsentationen i Bruxelles Grønlands Repræsentation i Washingto Grønlands Repræsentation i Reykjavik Forfatningskommission og - sekretaria * Samlet resultat Grønlands Repræsentation i Reykjavik Grønlands Repræsentation er under opbygning, herunder forhandlinger med udenrigsministeriet og der indhentes tilbud på lokaler, kontrakter m.v. på Island. : -0,8 mio. kr Forfatningskommission og sekretariat Midler til kommissionens aktiviteter og til sekretariatets bistand udgøres af en driftsbevilling på finansloven (hovedkonto ). Bevillingen udgjorde samlet 5,5 millioner kroner i 2017, fordelt på lønudgifter for sekretariatet og øvrige udgifter. Med betegnelsen øvrige udgifter menes fortrinsvis udgifter, der er forbundet med udadvendte aktiviteter. Som følge af den sene opstart af sekretariatet i 2017 blev det i løbet af efteråret klart, at den samlede bevilling ikke ville kunne nå at blive anvendt, hvilket bevirkede at Naalakkersuisut (Forfatningskommissionen) ansøgte om Finans- og Skatteudvalgets godkendelse til at overføre uforbrugte midler til næste finansår. Udvalget godkendte ansøgningen d. 21. november 2017 og således blev ikke forbrugte midler på knap 3,5 millioner kroner (kr ,34) overført til ved årets udgang. Ifølge tabel 2.4 fremgår det, at der for så vidt angår 1. kvartal, er et forbrug svarende til minus 39 % ud af en på kr Det skal hertil bemærkes, at uforbrugte midler på knap 3,5 mio. kr. hidhørende fra finansåret 2017 antageligt er medregnet heri og det skal derfor også oplyses, at det faktiske forbrugsprocent efter 1. kvartal ud af den samlede bevilling for, dvs. hvis der ses bort fra overførslen af de uforbrugte midler fra er på 24,6 %. Hvad angår den samlede bevilling for er situationen således den, at der alt i alt er kr ,- til rådighed for (Bevilling = kr Uforbrugte/Overførte midler fra 2017 = kr ). Heraf er efter 1. kvartal forbrugt kr og der kan derfor i år forventes et mindreforbrug på kontoen. Det forventede mindreforbrugs størrelse er imidlertid svært at skønne om på nuværende tidspunkt, da fremtidige aktiviteter for Forfatningskommissionen og -sekretariatet i høj grad afhænger af om kommissoriet for Forfatningskommissionen og sammensætningen af Forfatningskommissionen vil undergå ændringer efter valget til Inatsisartut d. 24. april. 22

23 I lighed med situationen i efteråret 2017 kan det derfor heller ikke udelukkes, at det senere på året vil kunne blive aktuelt at ansøge om optagelse af en tekstanmærkning, der giver hjemmel til overførsel af midler til finansåret : Eventuelt mindreforbrug kan ikke anslås. Der forventes ingen væsentlige r på nedenstående konti: Departementet for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landbrug Repræsentation i Bruxelles Grønlands Repræsentation i Washington D.C DEPARTEMENTET FOR SOCIALE ANLIGGENDER, FAMILIE, LIGESTILLING OG JUSTITSVÆSEN Departementet for Sociale Anliggender, Familier, Ligestilling og Justitsvæsen varetager de departementale opgaver for Social-, Ligestillings- og Justitsområdet. Socialstyrelsen blev oprettet ved begyndelsen af 2017, og sorterer under departementet. Socialområdet tilrettelægges og administreres i henhold til Landstingsforordning nr. 11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation med senere ændringer. Justitsområdet blev overtaget af departementet i forbindelse med ressortændringen i maj Departementet og Socialstyrelsen varetager på socialområdet følgende områder: Sociallovgivning, sociale sikringsydelser og social forsorg, herunder blandt andet drift af landsdækkende børne- og ungeinstitutioner samt handicapinstitutioner, udbygning af sociale institutioner i samarbejde med kommunerne, forebyggelse og behandling af sociale vanskeligheder, lovpligtige tilsyn med kommunernes administration af social lovgivning, lovpligtige tilsyn med sociale institutioner, råd og vejledning samt kursusvirksomhed for kommuner, institutioner m.fl. Socialstyrelsen fungerer desuden som socialkontor for Pituffik. Departementet står endvidere for koordinering med de danske myndigheder i forhold til forelæggelse af lovforslag af lovgivning på justitsområdet og andre initiativer, der involverer justitsområdet. Socialstyrelsen driver 11 døgninstitutioner for børn og unge og 7 handicapinstitutioner med tilhørende satellitter. Under Socialstyrelsen henhører endvidere Central Rådgivningsenhed, som skal varetage udvikling af redskaber til forbedring af sagsbehandlingen af bl.a. børnesager i kommunerne. Enheden omfatter herudover Saaffik, der er et landsdækkende center for børn og unge, der har været udsat for seksuelt overgreb. Departementet varetager de departementale opgaver vedrørende Børnerettighedsinstitutionen, Ligestillingsrådet, Handicaptalsmanden og Grønlands Råd for Menneskerettigheder, der er politisk uafhængige institutioner. resultat Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen forventer samlet et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. på sine driftsbevillinger. Mindreforbruget skyldes, at der ikke har været ansøgninger om offentlige sikringsydelser fra hovedkontoen omhandlende ydelser uden for kommunal inddeling. Tabel 2.5 giver et overblik over Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsens driftsbevillinger. 23

24 TABEL 2.5: Overblik over driftsbevillinger for Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen. Opdelt på marts, forbrug marts, forbrug i, forventet forbrug for og forventet fra den samlede bevilling. marts forbrug Departementet for Familie Socialstyrelsen Kurser og efterudd. om det socialomr Vedligehold af bygninger - Familie Ydelser udenfor kommunal inddeling Bistandsværger i Danmark Landsdækkende døgninst. for børn - u Særlig indsats på børn- og ungeområd Central Rådgivningsenhed Handicapinstitutioner Det Landsdækkende Handicapcenter Indsatser med sociale formål Samlet resultat Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen Merforbruget skyldes, at udgifterne for stillingsopslag for hele det sociale område er blevet bogført på Udgiften vil i løbet af 2. kvartal blive uddelt på de øvrige konti på det sociale område, hvilket vil nedbringe merforbruget. Der forventes derfor hverken mer- eller mindreforbrug Socialstyrelsen Det anførte mindreforbrug for 1. kvartal skyldes til dels, at udgifter vedr. Socialstyrelsen er bogført på andre hovedkonti, og til dels, at en række omkostningstunge tiltag igangsættes senere på året. Der forventes derfor hverken mer- eller mindreforbrug Kurser og efteruddannelse om det sociale område Det anførte mindreforbrug skyldes, at der foretages minimal afregning af aktiviteterne på denne hovedkonto i 1. kvartal. Udgifterne vil udligne sig henover året. Der forventes derfor hverken mer- eller mindreforbrug Vedligeholdelse af Selvstyrets bygninger - familieområdet Det manglende forbrug skyldes, at vedligeholdelse af bygninger er projektorienteret, hvorfor afløbet fra kontoen falder ujævnt henover året. Der forventes derfor hverken mer- eller mindreforbrug. 24

25 Ydelser udenfor kommunal inddeling Kontoen anvendes til udgifter til sociale sikringsydelser udenfor kommunal inddeling. Pituffik i dag er det eneste sted, der betegnes som beboet udenfor kommunal inddeling. Der opstår kun lejlighedsvist særlige behov for sociale sikringsydelser Det forventede mindreforbrug skyldes, at der i år ikke har været ansøgninger om ydelser fra borgere bosiddende i Pituffik. : -0,1 mio. kr Bistandsværger i Danmark Det anførte mindreforbrug skyldes, at tilskuddet til løn og administration af ordningen endnu ikke er udbetalt. Dette vil komme senere på året. Der forventes derfor hverken mer- eller mindreforbrug Landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge Området er 100 % kommunalt finansieret på nær en bevilling fra bloktilskuddet på 6,5 mio. til institutionen Isikkivik. Et eventuelt mindre forbrug overføreres jf. finansloven til nedsættelse af de fremtidige kommunale døgntakster, og vil derfor ikke have betydning for departementets økonomi. : Mer- eller mindre forbrug på denne konto tilbageføres til kommunerne i forbindelse med taksterne for Særlig indsats på børn- og ungeområdet Mindreforbruget skyldes til dels, at aktiviteter først er ved at blive igangsat samt, at der endnu ikke er udbetalt tilskud. Der forventes på nuværende tidspunkt hverken et mer- eller mindre forbrug på denne konto Central Rådgivningsenhed Kontoen er jf. FL nedlagt. De bogførte poster vil blive omposteret til hovedkonto i nærmeste fremtid Handicapinstitutioner Kontoen er 100% kommunalt finansieret og et evt. mindreforbrug vil blive tilbageført til kommunerne via en nedsættelse af de fremtidige takster. Et eventuelt mindre forbrug overføreres jf. finansloven til nedsættelse af de fremtidige kommunale døgntakster, og vil derfor ikke have betydning for departementets økonomi. : Mer- eller mindre forbrug på denne konto tilbageføres til kommunerne i forbindelse med taksterne for Det Landsdækkende Handicapcenter Mindreforbruget skyldes, at det nyåbnede Handicapcenter endnu ikke har fået besat alle stillinger og derfor har et mindreforbrug af lønmidler. Handicapcenteret forventer at bruge disse lønmidler på kurser senere på året. Der forventes på nuværende tidspunkt hverken et mer- eller mindre forbrug på denne konto. 25