Skoleåret 2014/15: svømmeprojekt for 4. klasse. Deltagende klasser fra Ny Hollænderskolen og Skolen

Transkript

1 1 INDHOLD 2 Indledning Konklusioner og anbefalinger Samarbejdet mellem skolerne og HSK Læringsudbytte Pilotprojektets deltagere Rammerne for de seneste års projekter Metode og evalueringsdesign Samarbejdet mellem Svømmelærere og HSK Den praktiske planlægning Elevernes læringsudbytte og trivsel Forenklede Fælles Mål Samarbejde mellem skole og forening Rollefordeling Videndeling

2 2 INDLEDNING Undervisningsudvalget besluttede d. 29 februar , at der for tredje år i træk skal gennemføres et pilotprojekt i samarbejde med Hovedstadens Svømmeklub om svømmeundervisning i 2. klasse. Pilotprojektet har i skoleåret 2016/17 deltagende klasser fra to skoler i Frederiksberg Kommune: Skole ved Nordens Plads og Søndermarkskoen. Målet med pilotprojektet er at tilegne erfaringer og viden om, hvordan eleverne tager imod svømmeundervisning, når de introduceres til svømning allerede i 2. klasse. Pilotprojektets sigte er således, at de deltagende elever hurtigst muligt lærer at blive fortrolige og sikre i vand. Formålet har endvidere været at afprøve og udvikle modeller for samarbejde mellem folkeskolen og foreningslivet jf. reformens målsætninger om den åbne skole. Dels at sikre en fortsat kvalificeret svømmeundervisning for folkeskolens elever og at kvalitetsudvikle svømmeundervisningen i skoleregi via samarbejdet med foreningslivets svømmeinstruktører. Dels at introducere eleverne til foreningslivets muligheder. Almindeligvis gennemføres svømmeundervisningen i 4. og 5. klasse på Frederiksbergs Kommunes skoler. Projektet er en videreførelse/videreudvikling af tidligere lignende projekter: Skoleåret 2014/15: svømmeprojekt for 4. klasse. Deltagende klasser fra Ny Hollænderskolen og Skolen på La Cours vej. Skoleåret 2015/16: Pilotprojekt for 2. klasse. Deltagende klasser fra Skolen ved Søerne og Søndermarksskolen. Nedenfor præsenteres evalueringen af projektet i 2016/17. Evalueringen er foretaget på baggrund af fokusgruppeinterviews med lærere og pædagoger på de deltagende skoler og svømmeinstruktører fra HSK. Formålet med evalueringen er at få indsigt i, hvordan det opleves af lærere, pædagoger og svømmeinstruktører at gennemføre svømmeundervisning i 2. klasse. Samt i hvilket omfang det opleves at eleverne får udbytte (svømmeresultater, trivsel) af at deltage i projektet. 1 sagsnr A

3 3 KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER I dette skoleår har der været stort fokus på tydelig projektledelse og kommunens idrætskonsulent har fulgt projektet meget tæt. Overordnet viser evalueringen at både Skolen ved Nordens Plads og Søndermarkskolen har været glade for at deltage i projektet. Både det organisatoriske og selve svømmeundervisningen har fungeret godt. Svømmelærerene, pædagogerne og svømmeinstruktørerne fra HKS oplever at svømmeundervisningen har givet et stort læringsudbytte og at eleverne gennem forløbet har haft en stejl læringskurve. Alle parter vurderer, at eleverne har været glade for og engagerede i svømmeundervisningen. Til trods for at evalueringen er blevet foretaget midtvejs i forløbet vurderer alle parter, at de nationale mål sagtens kan opfyldes i 2. klasse, når forløbet afsluttes lige inden sommerferien. 3.1 SAMARBEJDET MELLEM SKOLERNE OG HSK Evalueringen viser, at samarbejdet har fungeret godt. Evalueringen viser, at der for fremtiden kan arbejdes på, at rollefordelingen mellem svømmeinstruktørerne og svømmelærerene/pædagogerne bliver tydeligere. Det anbefales, at alle parter sætter sig sammen inden forløbets start for at tydeliggøre rollefordelingen. Herunder at svømmelærerene/pædagogerne får en specifik funktion/rolle i undervisningssituationerne. Evalueringen viser, at HSK s svømmekoncept giver anledningen til indbyrdes videndeling. Især svømmelærerene/pædagogerne udtaler, at de bliver inspireret af HSK s svømmekoncept, og at de kan bruge deres undervisningskoncept i den almindelige svømmeundervisning. Det anbefales, at det for fremtiden overvejes, hvorvidt det er muligt at understøtte videndelingsprocessen mellem HSK og skolerne. Der er meget som peger på at HSK s svømmekoncept er velfungerende, og at det kan kvalificere svømmeundervisningen i folkeskolen. Herunder kan det overvejes hvorvidt det er muligt, at efteruddanne/kompetenceudvikle svømmelærerene i samarbejde med HSK. Evalueringen viser, at samarbejdet funger bedst, hvis man inden projektstart finder pædagoger der, så vidt muligt, selv er glade for vand og aktivt gerne vil bidrage i svømmeaktiviteterne. Det anbefales på denne baggrund, at HSK og de involverede skoler i den forberedende fase søger at finde pædagoger, der godt kan lide svømning og det at være i vandet, da det har betydning for forløbes kvalitet og gennemførelse. 3.2 LÆRINGSUDBYTTE Alle parter oplever at eleverne har rykket sig meget i forhold til deres svømmeevner. Særligt har det været en positiv overraskelse at eleverne fra Skolen ved Nordens Plads har udviklet sig og har haft samme læringskurve som de øvrige elever fra Søndermarkskolen. Elevernes læringsudbytte skal ses i sammenhæng med hvor mange ressourcer (voksne) det kræver at gennemføre undervingen på 2. klassetrin. Både svømmelærere og svømmeinstruktører pointerer enstemmigt, at der er behov for flere voksne både i vandet og på kanten under svømmetimerne, primært af den årsag at eleverne er små i 2. klasse, fx kan nogle af dem ikke bunde i det dybe bassin. Derfor er det ikke muligt at gennemføre samme svømmekonceptet med de samme resultater både svømmeteknisk og i forhold til elevernes trivsel, uden det rette antal hænder. Det er derfor vigtigt at understrege, at denne form for undervisning ikke ville have samme kvalitet, hvis der ikke var de samme ressourcer til rådighed. 3

4 Det anbefales, at der på baggrund af evalueringens resultater tages stilling til, hvilken form et fremtidigt samarbejde mellem skolerne og HSK kan se ud. 4 PILOTPROJEKTETS DELTAGERE Svømmeundervisningen er i skoleåret 2016/17 blevet afviklet efter to forskellige modeller: Søndermarkskolen: Svømmeundervisningen afvikles for én klasse ad gangen med deltagelse af en svømmelærer, og/eller en pædagog og tre svømmeinstruktører. Der har været fire 2. klasser tilknyttet pilotprojektet. Skolen ved Nordens Plads: Skolen ved Nordens plads har valgt at strukturere svømmeundervisningen som en tilvalgsordning, hvilket betyder at de har sammensat to hold: - Hold 1: Består af 11 dagbehandlingsbørn. Eleverne har forskellige aldre som spænder mellem klassetrin. - Hold 2: Består af 9 indskolingselever med autismespektrumforstyrrelser. Til hver undervisningsgang deltager fire voksne fra Skolen ved Nordens Plads samt tre svømmeinstruktører. På baggrund af skolernes forskellige modeller er det i denne evaluering ikke muligt at undersøge, hvorvidt svømningen i 2. klasse kan erstatte den almindelige svømmeundervisning, netop fordi en stor del af de deltagende elever ikke går i 2. klasse. Evalueringen har derfor fokus på selve HSK s svømmekoncept, elevernes udbytte af svømmeundervisningen og samarbejdet mellem HSK og skolerne. 5 RAMMERNE FOR DE SENESTE ÅRS PROJEKTER Pilotprojektet om svømning i 2. klasse varetages i et samarbejde mellem instruktører fra HSK, pædagoger og svømmelærere fra de deltagende skoler. I skemaet nedenfor ses en oversigt over rammerne for de seneste års projekter, det nuværende projekt og den ordinære svømmeundervisning. Som det fremgår, er der knyttet markant flere personaleressourcer til samarbejdsprojekterne med HSK, end det er tilfældet i den ordinære svømmeundervisning i 4./5. klasse som varetages af skolens idræt-/svømmelærere: Projekter Klassetrin Antal børn der undervises af gangen Personale Tid i vandet Varighed Konsekvenser ved placering Idrætstimer ud over svømning 2014/15 Ny Hollænderskolen og Skolen på La Cours vej 4. klasse 2 klasser 2 svømmelærere 4 svømmetrænere fra HSK. Ca. 30 minutter 1 skoleår Bryder delvist med almindeligt skema og tager tid fra timerne der ligger op til. 2 ugentlige lektioner (90 min.) 4

5 2015/16 Søndermarkskolen 2015/16 Skolen ved Søerne 2. klasse 1 klasse 2. klasse 1,5 klasse 1 svømmelærer 1 pædagog 4 svømmetrænere fra HSK 1 svømmelærer, 2 pædagoger 4 svømmetrænere fra HSK Ca. 30 minutter Ca. 60 min 1 skoleår 1 skoleår Bryder delvist med almindeligt skema og tager tid fra timerne, der ligger op til Påvirker ikke almindeligt skema Modellen betyder at 2. klasserne ikke har nogle idrætstimer (ud over svømning) i dette skoleår, da timerne bruges til svømning. Modellen betyder at 2. klasserne ikke har nogle idrætstimer (ud over svømning) i dette skoleår, da timerne bruges til svømning. 2016/17 Skolen ved Nordens Plads klasse 1 hold 4 svømmelærere/pædagoger 3 svømmetrænere Ca. 35 min 1 skoleår Påvirker ikke almindeligt skema Undervisningen er et tilvalg dvs. at eleverne har almindelig idrætsundervisning ved siden af dette projekt. 2016/17 Søndermarkskolen Ordinær svømmeundervisning 2. klasse 1 klasse 1 svømmelærer og/eller en pædagog 4./5. klasse 3 svømmetrænere fra HSK Ca. 35 min 1 klasse 2 svømmelærere Ca. 30. minutter 1 skoleår 1 skoleår Bryder delvist med almindeligt skema og tager tid fra timerne, der ligger op til Følger almindeligt skema. Delvis idrætsundervisning ud over svømning. I 4. og 5. klasse har man en ekstra idrætslektion (45 min.) til svømning. De fleste skoler på Frederiksberg har derfor almindelig idræt (en dobbeltlektion, 90 min.) og ½ år med svømning (en dobbeltlektion) i 4. og i 5. klasse. Sammenlignes den ordinære svømmeundervisning med svømmeprojektet for skoleåret 2016/17, viser ovenstående skema, at svømning i 2. klasser kræver flere ressourcer i forhold til antal voksne pr. klasse/hold. Dette skyldes både HSK s svømmekoncept, men også at det kræver flere voksne i vandet når eleverne er så små. 5

6 Finansiering af samarbejdet med svømmeklubben sker via puljen til implementering af folkeskolereformen: digitalisering og mulighed for motion og bevægelse. Økonomien til samarbejdet er afsat i sag om Åben skole og plan for skoleåret 2016/2017, hvor der er afsat en ramme på kr. til svømmesamarbejder. 6

7 6 METODE OG EVALUERINGSDESIGN Evalueringen bygger på tre fokusgruppeinterviewe: 1. Fokusgruppe: 4 svømmeinstruktører og svømmeskoleleder i HSK 2. Fokusgruppe: 1 svømmelærer og 2 pædagoger fra søndermarkskolen 3. Fokusgruppe: 1 svømmelærer og 1 pædagog fra Skolen ved Nordens Plads Både interviewrunderne og den følgende analyse tager udgangspunkt i en række centrale temaer som har til formål at belyse svømmelærerenes, pædagogernes og svømmeinstruktørernes oplevelser af at være end del af pilotprojektet. Herunder hvilke overvejelser de har gjort sig omkring deres elevers udbytte af forløbet og hvordan har deres indbydes samarbejde har fungeret. Interviewrunderne søger viden inden for nedstående fire temaer: - Organisering og den praktiske planlægning: Hvordan opleves selv organiseringen og den praktiske planlægning af lærere, pædagoger og svømmeinstruktører? - Elevernes læringsudbytte og trivsel: Hvordan opleves elevernes trivsel, motivation og angegement i svømmeundervisningen? - Forenklede Fælles Mål: I hvilken udstrækning vurderes det at svømmeundervisningen opfylder De Forenklede Fællesmål? - Samarbejde mellem skole og forening: Hvor vidt opleves samarbejdet mellem lærere, pædagoger og svømmeinstruktører, som velfungerende og meningsfuldt? 7 SAMARBEJDET MELLEM SVØMMELÆRERE OG HSK I det følgende præsenteres evalueringens resultater i forhold til de tidligere nævnte fire temaer. Der vil for hvert tema blive præsenteret erfaringer, fordele og ulemper ved projektet. Herunder hvordan forløbet søger at sikre progression hos den enkelte elev samt hvordan forløbet sikrer en fortsat kvalificering af svømmeundervisningen. 7.1 DEN PRAKTISKE PLANLÆGNING Overordnet oplever både svømmelærere, pædagoger og svømmetrænerne fra HSK, at svømmeprojektet i skoleåret 2016/17 har været organiseret godt. De udtaler at de kom godt i gang med forløbet, og at transporten til og fra svømmehallen har fungeret godt. En svømmetræner udtaler Projektet kom rigtig godt i gang, især på Søndermarkskolen. Det har fungeret godt, at eleverne har haft en følger med. De pædagoger som har tilknyttet har været forholdsvist faste gennem forløbet (..) Når der har været sydom har det været lidt udfordrende, fordi vikarerne ikke ved, hvad de skal gøre og de kender ikke til forløbet. 7

8 Svømmetrænerne oplever at der mangler kommunikation mellem HSK og skolerne i tilfælde af sygdom. Hertil oplever både svømmetrænerne fra HSK og svømmelærerene, at det har været uhensigtsmæssigt, at der har manglet en kvindelig pædagog til omklædningsrummet: Det ville hjælpe meget, hvis vi kunne få besked når der kommer en vikar. Fx hvis der mangler en kvinde i damernes omklædningsrum. Optimalt skal der jo være både en mand og en kvinde. Det påtales, at det ville være en fordel, hvis der var en direkte kontakt mellem skolen og HSK i stedet for, at størstedelen af kommunikationen foregår via Skoleafdelingens idrætskonsulent. Svømmetrænerne opfordrer også til at skolerne i fremtiden, så vidt muligt, informerer svømmetrænerne når der er sygdom. På den måde har svømmetrænerne større mulighed for at koordinere undervisningen og være opmærksomme på om der kommer til at mangle en voksen i omklædningen eller i vandet. En anden udfordring som påpeges af en svømmelærer, er at svømmeundervisningen kan belaste de timer som ligger før og efter svømning: Jeg har svært ved at se, hvad de skal gøre bedre. De er i tilstrækkelig tid i vandet. Jeg synes det kører godt. Det er dog lidt ærgerligt for de lærere, som har undervisning/timer med eleverne før eller efter de skal have svømning. Der kan eleverne godt være lidt urolige. Enten er de helt op og kører, fordi de skal til svømning, eller også kommer de tilbage trætte og sultne. Det er lidt en øv tjans men sådan er det 7.2 ELEVERNES LÆRINGSUDBYTTE OG TRIVSEL Svømmeinstruktørerne fra HSK beskriver, at både eleverne fra Søndermarkskolen og Skolen ved Nordens Plads har rykket sig meget i det halve skoleår, hvor projektet har kørt indtil videre. En svømmeinstruktør udtaler: Det kører godt. De elever som har svært ved bare at komme i vandet, de har også virkelig rykket sig. Mange af eleverne hører vi, taler om svømmeundervisningen derhjemme. Børnene er meget begejstrede, det med motivationen behøver man slet ikke tænke på, det kommer helt af sig selv. Særligt specialklassebørnene har gjort indtryk på svømmetrænerne: Det har været super fint, at arbejde med ungerne. Man kan slet ikke se forskel på dem og børnene fra Søndermarkskolen ( ) hvis vi ikke havde fået noget information om børnene, så havde vi ikke kunne mærke på dem, at de kom fra en specialskole. Også lærerne/pædagogerne fra Skolen ved Nordens plads oplever at deres elever er glade for undervisningen, og at de får et stort læringsudbytte ved at deltage i HSK s svømmekoncept. En lærer udtaler: Eleverne glæder sig til at komme afsted hver gang. De har altid været glade for at gå til svømning, men de får bare mere ud af det nu. Selv vores ene elev som næsten blev panisk angst for at komme i vandet, han kan nu næsten svømme rundt uden problemer. En pædagog fortsætter: Det har været dejligt at blive inspireret til, hvordan man også kan have svømmeundervisning. Jeg håber det bliver ved. Det har været godt for ungerne, fordi vi har været så mange voksne. Det at der er nogen i vandet og nogen på kanten, som kan tage sig af de elever der ikke gider at være i vandet, eller som blive kede af det, det fungerer super godt. ( ) Det har været dejligt, at de har været 3 svømmetrænere, det gør en stor forskel, når vi har nogle børn, som har brug for lidt længere tid til vandtilvænning. 8

9 Lærer og pædagoger påtaler at eleverne får et stort udbytte af undervisningen netop fordi der er mange voksne både i vandet og på kanten. Med HSK s svømmekoncept er der mulighed for at inddele klasserne i grupper efter deres svømmekundskaber samt at undervise nogle af eleverne en til en. På tværs af skolerne udtrykkes det, at eleverne har rykket sig meget gennem forløbet. Dog påpeger en svømmelærer at det ville være ærgerligt, hvis projektet betød, at det ville være på bekostning af svømmeundervisningen i 4. og 5. klasse. Som svømmelærer, når jeg både har 4. og 5. klasse. Jeg ville være ked af at undvære mine svømmetimer. Jeg kan se hvor meget 2. klasserne har rykket sig, men det kræver, at der minimum er 2 fra HSK samt en svømmelærer tilstede før det kan lade sig gøre. Der er stor forskel på at have en 2. klasse og 4./5. klasse hernede. De er så små, så der skal være mange hænder og mange kompetente folk. HSK har ekspertisen og erfaringen, men det kræver at vi er voksende nok. En pædagog tilføjer: Der er ikke noget der er været skidt ved projektet. Børnene elsker det, det er klart deres yndlingsfag. Børn og vand er bare godt. Og så er det super kompetente folk fra HSK. Svømmelærerene og pædagogerne oplever at eleverne gennem projektet får styrket deres balanceevne, kropskontrol, vejrtrækning og kropsbevidsthed. De udtrykker alle at eleverne gennem projektet bliver trykke i vandet og får nogle svømmekompetencer, som de ikke ville have fået andre steder. Svømmelærerene og pædagogerne oplever svømmetrænerne fra HSK som meget dygtige. De håndterer en bred vifte af forskellige niveauer hos de enkelte elever, som strækker sig fra elever med vandskræk til elever som har svømmet i flere år. En svømmelærer fortæller: Der er stor forskel på hvad eleverne kan. For dem som aldrig har været i en svømmehal er det stort at skulle i vandet og have hovedet under vand, det kræver ressourcer. Nogle elever er på det stadie, hvor de er trygge ved vand og bare skal lære at svømme. Og så udvikler de sig også meget. Det er sådan at vi har delt det op alt efter hvilket niveau eleverne er på, det fungerer rigtig godt. Alle kan efterhånden komme ud på det dybe uden at gå i panik. Nogle af dem er selvfølgelig derude med hjælpemidler, men de lærer det og det er ok. De har virkelig rykket sig. Alle parter er ikke i tvivl om at HSK s svømmekoncept rykker ved elevernes svømmeegenskaber og at projektet formår at understøtte elevernes forskellige niveauer. En svømmelærer fortæller: De børn som ikke er bekendte med vand, kræver det at der arbejdes med vantilvænning. Bare det at få vand i hovedet kan være en udfordring. Det kan være svært i starten og det kræver mange ressourcer, da man skal være tæt på dem hele tiden, så de er trykke og får en positiv oplevelse. Det er klart at man bliver nødt til at inddele dem i grupper. Så vi kan arbejde med eleverne efter hvad de kan finde ud af. En pædagog fortæller videre: Eleverne får en svømmekompetence, som de ikke ville have fået ellers. En af eleverne som ikke går til svømning ellers, og som ikke har gået til svømning før, har i dag svømmet 900 meter på 30 min - i dag! Der er altså tale om en 2. klasses elev der ikke går til svømning. Jeg kan virkelig se i år, hvordan de har rykket sig. Det var sværere at bedømme sidste år, og det er så vildt at se. Der må være nogle forældre rundt omkring i kommunen der virkelig er glade for at deres børn går på vores skole og har det her forløb. 9

10 7.3 FORENKLEDE FÆLLES MÅL Svømmeundervisningen i 2. klasse skal leve op til de af Ministeriet fastsatte mål for vandaktiviteter i Forenklede Fælles Mål. Projektet indebærer derfor, at eleverne i 2. Klasse skal kunne opnå de samme mål som de elever, der modtager svømmeundervisning i 4./5. Klasse. De Forenklede Fælles Mål for Idræt og specifikt vandaktivitet betyder at eleverne skal kunne følgende: Færdighedsmål: Eleven kan sikre sig selv i vand Eleven kan begå sig ansvarligt i og på vand Eleven kan udføre bjærgnings-og livredningsteknikker Vidensmål: Eleven har viden om svømme- og flydeteknikker Eleven har viden om regler for sikker adfærd i og på vand Eleven har viden om bjærgnings- og livredningsteknikker I projektet skal eleverne således blandt andet kunne; begå sig ansvarligt i og på vand, samt kunne sikre sig selv i vand, dvs. fx at kunne komme hen til bassinets kant, når de er i vandet. Adspurgt til hvorvidt eleverne kan opfylde målene svarer en af svømmeinstruktørerne: Eleverne udvikler sig i forskellige tempi, så de rykker frem og tilbage mellem holdene, som er inddelt efter niveau. Men jeg vil skyde på, at når vi engang er færdig med projektet vil størstedelen kunne begå sig ansvarligt i vandet. Svømmeinstruktørerne understreger, at eleverne sagtens ville kunne opnå de Forenklede Fællesmål. Flere af svømmetrænerne påpeger, at det har stor værdi at undervise eleverne på 2. klassetrin, da eleverne i denne alder har en legende tilgang til svømning og ikke er blevet kropsbevidste endnu: Vi kan sagtens lære dem de vigtigste færdigheder. Det er så vigtigt at få løftet de svageste. Det får vi mulighed for gennem dette forløb. Det er nemmere at ramme eleverne mens de ikke er så bevidste om deres kroppe og ikke er begyndt at udvikle sig. Det vil være sværere på 4. klassetrin. Svømmetrænerne påpeger at der er mange fordele ved at introducere svømning for eleverne allerede i 2. klasse: Vi ser progression for hver gang. Vi har en god mulighed for at gøre eleverne så dygtigste, som vi kan. Det er en stor værdi for os at have eleverne i 2. klasse. Vi vil gerne lærer dem at svømme så hurtigt som muligt. Og jeg synes egentligt at vi beviser, for de gange vi har haft elever i 2. klasse, at det kan vi sagtens. Vi kan sagtens lære børnene de basale svømmeteknikker. Det er bundniveauet, som er så vigtige for os, det vil vi gerne højne. ( ) Det er sværere i 4. klasse, fordi hvis man ikke kan svømme i 4. klasse, så bliver det et tabu for eleverne, og så er det svært at få dem i vandet. Der er mange som sidder på kanten i 4. klasse. De har slet ikke den samme legende tilgang til svømning, der er noget helt andet på spil i 4. klasse. Alle parter understreger at undervisningen og elevernes progression kun kan lade sig gøre, fordi de er flere voksne i vandet og på kanten end i den almindelige svømmeundervisning i 4. klasse. Det har under projektet været mulig, at en voksen har kunne gå fra og koncentrere sig om en enkelt elev, netop fordi der har været tilstrækkelig med voksne tilstede. En svømmeinstruktør udtaler: 10

11 En af os kan alene tage os af en dreng under opvarmningen. Det kan lade sig gøre, fordi vi er så mange. Det er vigtigt for projektet, at vi er så mange. Eleverne får jo ikke svømning igen, så vi skal nå at lære dem så meget som muligt. En anden svømmetræner tilføjer: Nu kan vi også nå rundt til børnene og tage individuelle hensyn. Jeg ville ikke kunne gøre så meget for den enkelte, hvis vi var færre voksne, men mere ramme massen i midten. Fx har vi en elev der har haft svært ved det. Bare det at komme ned og ligge i vandet og få ørerne under vand, har været en udfordring. Vi ville ikke kunne arbejde med ham på samme måde, hvis vi ikke havde ressourcerne til det. Vi ville ikke kunne svømme ved siden af ham og give ham en fornemmelse af tryghed. Svømmelærerene og pædagogerne på skolerne fortæller, at de er glade for selve HSK s svømmekoncept og at det giver dem en god mulighed for at følge deres elevers individuelle udvikling: Vi har fået en oversigt over forløbet, så er det op til os selv, hvor meget vi sætter os ind i det. Men HSK guider os og har opstillet læringsmål for hvad eleverne skal igennem. HSK har virkelig lavet en fin struktur. De er dygtige. Både pædagoger og svømmelærere påpeger, at færdighedsmålene ikke er opfyldt efter at forløbet har kørt i 6 måneder, men de regner med, at når forløbet afsluttes, vil mere end 80 procent have opfyldt de Forenklede Fællesmål. 7.4 SAMARBEJDE MELLEM SKOLE OG FORENING Samarbejdet mellem skolerne som HSK har i dette skoleår generelt fungeret godt. Svømmetrænerne fortæller, at samarbejdet fungerer bedst når svømmelærerene og pædagogerne har en aktiv tilgang til projektet og deltager i undervisningen. En svømmetræner udtaler: Det er en stor fordel at pædagogerne synes det er sjovt og kan se et formål med at være med. Svømmetrænerne foreslår, at man for fremtiden skal bruge mere tid på at mødes med det formål at få talt om de enkelte børns behov, således at svømmetrænerne får et indblik i hvem eleverne er og evt. særlige behov. Og at man i opstartsfasen bruger tid på at finde pædagoger, som er glade for vand Rollefordeling I forhold til rollefordelingen mellem svømmetrænerne og svømmelærerene beskrives det at der overordnet har været en god rollefordelingen mellem parterne. En svømmelærer fortæller: Det afhænger af pædagogernes aggagement. Nu har vi nogen pædagoger tilknyttet, som er virkelig engageret og som gerne vil det her. Det gør bare at vi, svømmelærerene og svømmetrænerne, er super glade for samarbejdet. Det havde været noget helt andet hvis pædagogerne bare sad på bænken og kiggede ned i deres mobiltelefoner. Engagement er afgørende for et godt samarbejde. Svømmetrænerne fra HSK påpeger også på, at det er vigtigt med en tydelig rollefordeling mellem parterne. Især har de arbejdet på at give pædagogerne specifikke instruktioner, redskaber og opgaver så de vidste hvad de skulle tage sig til under selve undervisningen. Dog påpeges det at det stadig kan være en udfordring, hvis det ikke falder naturligt at være i vandet. Svømmetrænerne oplever at samarbejdet fungerer bedst når pædagogerne er glade for vand og gerne vil bidrage aktivt i svømmeaktiviteterne. 11

12 Svømmetrænerne foreslår at det ville være en god ide med et opstartsmøde både i forhold til rollefordelingen. Til et opstartsmøde ville det være muligt indbyrdes at finde frem til, hvad pædagogerne kan og vil bidrage med i svømmeundervisningen Videndeling Alle parter påtaler, at de gennem forløbet er blevet inspireret af hinanden. Særligt svømmelærerene og pædagogerne oplever at de kan bruge viden og teknikker fra HSK s svømmekoncept i deres øvrige undervisning. en svømmelærer udtaler: Jeg har også 4. og 5. klasse i svømning. Nogle gange savner jeg nye ideer og lege. Gennem dette projekt har jeg fået mange ideer, som jeg kan bruge til mine egne klasse. Jeg bruger mange timer sammen med trænerne fra HSK om ugen. Vi får talt om svømning og det har kvalificeret min egen undervisning det er fedt. En pædagog tilføjer Vi lærer en masse om svømning, det er super godt, vi får nogle fif, vi har jo ingen svømmebaggrund, vi tager det til os, og vi kan sagtens bruge det i andre sammenhænge. 12