NOTAT. Evaluering af svømmesamarbejde mellem Frederiksberg Kommune og HSK. 11. februar 2015 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2015/
|
|
- Christen Bendtsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT Evaluering af svømmesamarbejde mellem Frederiksberg Kommune og HSK 11. februar 2015 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2015/ Skoleafdelingen Der bliver i skoleåret 2014/2015 gennemført et pilotprojekt om svømmeundervisningen i 4. klasse. To skoler fra Frederiksberg Kommune deltager i projektet; Skolen på la Cours vej og Ny Hollænderskolen. Samarbejdet om svømmeundervisningen sker med Hovedstadens svømmeklub, HSK. I denne evaluering er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse med svømmelærere (folkeskolerne), eleverne samt svømmetrænere (HSK). Spørgeskemaerne har dannet baggrund for en interviewguide til en række fokusgruppeinterview. Der er gennemført fem fokusgruppeinterview: lærere på Ny Hollænderskolen elever på Ny Hollænderskolen lærere fra Skolen på la Cours Vej elever fra Skolen på la Cours Vej svømmetrænere fra HSK. Interviewene er gennemført med en semistruktureret spørgeguide, der har sikret, at der kom svar på nogle bestemte temaer, men også at der var mulighed for at de deltagende kunne komme ind på temaer, de fandt relevante for evalueringen. Der vil på baggrund af følgende analyse blive givet nogle anbefalinger til det fremadrettede arbejde med svømmeundervisningen i Frederiksberg Kommune. Evalueringen er bygget sådan op, så først falder anbefalingerne og derfor kommer analysen af interviewene, der er inddelt i 6 analysekategorier: Processen Det praktiske Pædagogik og didaktik Samarbejde Motivation og læring Fremadrettet Anbefalinger På baggrund af evalueringen interview såvel som spørgeskemaer er det evaluators anbefaling, at der ændres i den måde svømmeundervisningen har fungeret i indeværende skoleår. Hovedanbefalingen er, at ansvaret for svømmeundervisningen flyttes tilbage til folkeskolernes svømmelærere og at det samlede skolevæsen i Frederiksberg Kommune fortsætter svømmeundervisning som de har gjort indtil nu (før pilotprojek-
2 tet). Dvs. at samarbejdet med Hovedstadens Svømmeklub om svømmeundervisningen afsluttes. Denne anbefaling kommer særligt på baggrund af, at det fra skolernes side er oplevet, at eleverne lærer at svømme, men at der er en del af de alsidige udviklingsaspekter samt pædagogiske og didaktiske overvejelser, der har manglet i dette pilotprojekt. Dette set i samspil med, at der fra både lærere og elevers side ikke har været oplevet den ønskede effekt i forhold til individuelt arbejde med den enkelte elev og muligheden for at udfordre alle elever, så de kan blive så dygtige, som de kan. Dvs. at der ikke er oplevet at være en merværdi ved projektet set i lyset af den traditionelle organisering af svømmeundervisningen. En anden væsentlig faktor har været den, at lærerne i den rolle de har haft i pilotprojektet ikke har haft god føling med de elever, der har været utrygge ved faget. Særligt at det kommet til udtryk i starten af forløbet, da eleverne skulle niveaudeles. En anden vigtig anbefaling er, at der skal være færre elever pr. gang, da særligt eleverne har udtalt, at de oplever, at det er svært at svømme, fordi de sparker hinanden i hovedet og på skuldre pga. manglende plads. Der er fra lærernes side stor respekt om svømmetrænernes svømmefaglighed og det vil derfor anbefales, at HSK fremadrettet kunne indgå i ekspertforløb fx med de elever, der har brug for at blive udfordret eller de elever, der har sværest ved faget. Processen I de interview der har været gennemført er det tydeligt, at særligt svømmelærerne ikke føler de har været en del af den proces, der har ført frem til projektet. Der bliver blandt andet fortalt om, at der har været manglende information og at den information, der har været, er kommet meget sent. Derfor har der manglet et ejerskab fra de svømmelærere fra folkeskolerne, der har deltaget. Både svømmelærere og svømmetrænere fortæller om, at det kunne have været godt, hvis der havde været mere mødeaktivitet og gerne tidligere i processen, således at der havde været en fælles forståelse og grundlag for projektet. Det praktiske Når eleverne skal til svømning bliver de hentet i bus. Eleverne fortæller glædeligt om, hvordan den korte bustur fungerer og går meget op i, om det er den nyeste bus og hvem der evt. skal sidde sammen. Eleverne fra begge skoler fortæller dog også, at de flere gange har oplevet, at bussen kommer for sent og det gør, at de får mindre tid i vandet. Stort set hver gang kommer bussen for sent. Det ville næsten være hurtigere bare at gå til svømmehallen det ville give mere tid i vandet. (Elev, Skolen på la Cours Vej) 2
3 Også lærerne fortæller, at der i forbindelse med busturen har hersket kaos flere gange, fordi de skal have mange elever med. De fortæller ligesom eleverne, at de flere gange har oplevet, at busserne er kommet for sent og det har taget tid fra svømmeundervisningen. Lærerne fortæller, at de generelt oplever det som passende tid eleverne har i vandet. Flere elever fortæller, at de gerne vil have mere tid i vandet og evt. have tid til at lege de sidste 5-10 minutter. En anden praktisk ting i forbindelse med svømmeundervisningen, der fylder meget, er omklædningssituationen. Både lærere og elever fortæller, at det nemt kan blive kaos i omklædningsrummet. Særligt når et hold slutter og et nyt skal til, så der er fire klasser samtidig i omklædningsrummet. Svømmetrænerne hjælper til når det er muligt, men de fortæller at det primært er ved første hold, de har mulighed for det. Vi er udfordret i omklædningen i forhold til, at der er mange børn på lidt plads. Jeg synes svømmetrænerne er gode til at hjælpe på damesiden. (Lærer, Skolen på la Cours Vej) Eleverne fortæller, at de mange i omklædningssituationen kan forsinke undervisningen og at de skal sidde og vente for at komme tilbage til skolen. Nogle elever oplever desuden, at alle tingene bliver rodet sammen, da der ikke er skabe til alle der kommer på hold 2. Det er ok, at vi klæder om, men der er nogen, der snakker og tager en ting af pr. minut og det tager virkelig lang tid og jeg kunne godt tænke mig, at det bliver hurtigere. (Elev, Ny Hollænderskolen) Når eleverne kommer i vandet er de inddelt på tre hold. Holdene er niveaudelt og eleverne er i forskellige bassiner. Fælles for alle de elever, der er blevet interviewet, uanset, hvilket hold de er på, er at de oplever, at de er alt for mange i vandet og det er svært at svømme uden hele tiden at ramme hinanden eller stoppe op. Det er ikke så godt, der er er helt vildt mange og intet plads. Det er irriterende, man får fx fødder i hovedet. (Elev, Ny Hollænderskolen) Vi er ret mange på vores hold. Vi ligger ret tæt og man får ben i hovedet og man rammer de andre på skuldrene. Ville være rart, hvis vi kunne komme længere ud og at være færre. (Elev, Skolen på la Cours Vej) Det bliver også fortalt fra elever såvel som lærere, at det kan være svært at høre og se, hvad der bliver instrueret i pga. de mange på en gang. 3
4 Svømmetrænerne fortæller i forhold til fordelingen af hold på de forskellige niveauer, at antallet også har spillet ind her. Lidt en udfordring, at der skal være et passende antal børn på holdene, men de skal være på deres niveau. Det er klart at der er en øvre grænse for, hvad man kan have. Men det har passet meget godt, ikke alle har fx været øvede. (HSK) Til undervisningen har eleverne fået udleveret gule badehætter, hvor de har skullet skrive navn på. Jeg har prøvet at fortælle formålet, for de spørger jo hver gang. Formålet er flere ting. For det første er de knaldgule, så vi kan se, hvem der hører til os. De hjælper, så eleverne ikke fryser og vi har navn på, så vi kan kalde på den enkelte, det giver en anden kontakt. (HSK) Eleverne har til de to interview været lidt i tvivl om, hvad badehætterne skal bruges til. De er dog enige om, at de ikke er glade for dem. En enkel elev fortæller, at hun har fået lov til at have sin egen badehætte på. I forhold til tidsplanen for undervisningen kan svømmeundervisningen give nogle logistiske problemer i forhold til den øvrige undervisning i løbet af dagen og pauser. Det fortæller både lærere og elever. Svømmeholdet ligger mellem to pauser. De der kommer tilbage får en pause efter alle andre og så bliver der ædt noget af undervisningstimen efterfølgende. (Lærer, Ny Hollænderskolen) Opsummeret kan det altså om det praktiske siges, at der opleves for mange elever til svømning på en gang, hvilket både giver kaos i omklædningssituationen og virker hindrende for undervisningen. Badehætter og buskørsel er desuden to faktorer, som fylder meget i forhold til den praktiske del. Pædagogik og didaktik Noget af det der fylder meget i interviewene med lærerne er de pædagogiske og didaktiske overvejelser med hensyn til svømmeundervisningen. Lærerne på begge skoler slår fast, at de oplever at svømmetrænerne er meget professionelle og dygtige, men at de til tider mangler didaktiske overvejelser i forhold til undervisningen. Der er i alle interviewene blevet fortalt en del om den niveaudeling, der er sket af eleverne. Eleverne udtaler, at de ikke altid forstår det niveau de er på og ikke altid føler sig udfordret. Niveaudelingen er sket ved, at lærerne er blevet bedt om at dele eleverne ind i tre forskellige hold og så har de været gennem øvelser som svømmetrænerne har stået for i 4
5 de forskellige bassiner i svømmehallen. På baggrund af det er eleverne inddelt i tre niveauer. De var delt ind i hold og så var der forskellige øvelser og så blev der i princippet skrevet ned ved hver station, hvor barnet var. Der var forskellige fokus i øvelserne. Ideelt set har hver barn fået tre kommentarer og så har vi vurderet på baggrund af det. (HSK) Hos lærerne har der dog været bekymringer i forhold til, at nogle elever blev kastet ud i nogle øvelser, som de måske ikke var klar til. Vi skulle bare inddele tre hold. Jeg talte bare en, to, tre. Og så startede de i tre bassiner og nogen kom i det store bassin, som slet ikke kunne svømme. (Lærer, Ny Hollænderskolen) Flere elever blev kastet ud på det dybe vand uden at kunne svømme og følte sig presset til det. Der har været en del forældrehenvendelser og børn, der ikke ville deltage i svømning, fordi de var utrygge. (Lærer, Skolen på la Cours Vej) Desuden fortæller lærere og elever, at de ikke har oplevet at der har været kigget på om nogen evt. skulle flytte hold undervejs, hvis de var placeret på et forkert niveau. Et af målene i folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige de kan. I forhold til det høje antal af børn har svømmeklubbens trænere såvel som lærerne oplevet, at det har været svært at nå rundt om den enkelte elev og dennes potentiale. Ligeledes fortæller svømmetrænerne, at de dygtigste af talenteleverne, der i deres fritid går til konkurrencesvømning, ikke har kunnet blive udfordret. Det har været en udfordring. Det har vi ikke fået gjort, vi har ikke kunnet ramme det niveau de har haft ude på deres svømmeskoler og konkurrencesvømning. Men det er klart at de har fået lov at svømme ekstra ture, fordi de i sagens natur også overhaler de andre svømmere. (HSK) De har øje for den samlede flok og vi har for den enkelte. Hvad er målet, har vi samme mål? (Lærer, Ny Hollænderskolen) I forbindelse med at den enkelte elev skal blive så dygtig som de kan, er der i interviewene med lærerne på de to skoler og med svømmetrænerne en forskellig opfattelse af, hvor meget der er blevet arbejdet med at rette fejl hos den enkelte og hvor meget undervisningen er målrettet den kollektive gruppe af elever. Hvis man ser de gør nogle ting, som ikke er korrekt, så går man jo ind og korrigerer hvert enkelt, så på den måde er der 1:1 feed back. (HSK) 5
6 Jeg savner fejlretning. For mig er det helt naturligt at fejlrette hver enkelt og så får de en kollektiv besked om, at det ser godt ud. Det er mest aktiviteter, vi tænker på, hvad man skal lære. (Lærer, Skolen på la Cours Vej) Udfordringen er indholdet. På ca. en halv time skal der være ligevægt af svømmediscipliner og vandaktiviteter. Hvor bliver fejlretningen af? (Lærer, Ny Hollænderskolen) Svømmetrænerne fortæller, at de har gode erfaringer med at fortælle, hvorfor noget skal læres og at opsummere, hvad der er blevet undervist i gangen før. Lærerne giver svømmetrænerne stor ros for svømmekonceptet og det engagement de oplever fra svømmetrænerne. Som koncept er det super velorganiseret. De er dygtige hver især og brænder for det. (Lærer, Ny Hollænderskolen) Lærerne fra begge skoler fortæller om, at de har stor respekt for den faglighed trænerne har, men at de oplever, at der mangler nogle af de overvejelser, som man tager med i sin undervisning, når man har en lærerbaggrund. Lærere har didaktiske og pædagogiske refleksioner, som man ikke har, når man har den baggrund. (Lærer, Ny Hollænderskolen) Desuden fortæller lærerne på begge skoler, at de savner at undervise i faget selv og få lov til at bruge deres faglighed som svømmelærere. I og med de ikke selv står for undervisningen oplever de, at de ikke har den samme fornemmelse, at de elever, de underviser. Vi når ikke omkring eleverne som vi plejer og når ikke snakken med dem som man ved har behov for at blive set og hørt. (Lærer, Skolen på la Cours Vej) Lærerne fortæller ligeledes, at de oplever, at der er nogle ting, de ikke har fået med i undervisningen, som handler om meget af de der ikke foregår i vandet, fx hvordan eleverne skal opføre sig i omklædningsrummet og lære at rydde op etc. Opsummeret savner svømmelærerne selv at være inde over undervisningen, så de har mulighed for at have bedre føling med eleverne og bruge deres didaktiske og pædagogiske baggrund. Samtidig giver de stor ros til svømmefagligheden og svømmekonceptet fra svømmeklubben. Fokus på den enkelte elev og at de skal blive så dygtige som de kan opleves forskelligt af svømmelærere og svømmetrænere. Samarbejde Som beskrevet i temaet om processen har lærerne oplevet, at de er kommet sent ind i projektet og ikke har været en del af processen. Dette har også betydet, at der har væ- 6
7 ret uklarhed omkring rollefordeling. Lærerne på begge skoler fortæller, at de oplever sig selv mest som assistenter, brillerettere og praktiske grise. Svømmetrænerne fortæller, at de oplever at der har været en ændring i samarbejdet og at det hele tiden bliver bedre. Begge parter er enige om, at det er vigtigt at have en tydelig rollefordeling og at der skal være mulighed for at tale sammen om undervisningen, hvis det faglige skal deles. Det bliver bedre og bedre. I starten var det lidt svært, men de er super flinke og hyggelige og det er anderledes nu end det var i starten og vi har fundet hver vores plads og de tager mere og mere kontrol. (HSK) Der bliver fra lærernes side flere gang fortalt, at de ikke oplever det som et samarbejde. Det har været svært. Følelsen af at vi ikke synes det er et samarbejde. Det blev lagt op til at vi er hjælpetrænere og så ødelagde vi deres koncept, fordi der var ting vi ikke ville. Jeg synes selv vi har skullet opfinde, hvad vores rolle er udover at rette briller, køre i bus osv. Vi bruger ikke vores kompetencer. (Lærer, Skolen på la Cours Vej) I forbindelse med dette bliver det fra svømmeklubbens side gjort klart, at fremadrettet vil der være behov for, at der en i vandet og en på kanten og så kan det evt. skiftes mellem at være lærere og trænere der er det ene eller det andet sted. Lærerne giver ros til svømmeklubben for ugentlig mail med program. Svømmeklubben fortæller, at for dem er det en udfordring at få information ud til elever og forældre. Desuden fortæller svømmeklubben, at de har oplevet, at der har været mange vikarer inde over svømmeundervisningen fra skolerne. De har talt 29 gange med vikarer. De fortæller desuden, at engagementet af vikarerne er meget svingende. Og at det informationsmateriale de har lavet til eventuelle vikarer ikke er blevet brugt. Svømmetrænerne fortæller, at de i samarbejdet har oplevet, at lærerne har hjulpet med at give inspiration til, hvordan undervisning med så mange elever kan struktureres. Opsummeret om samarbejdet, så opleves der store udfordringer, da den ene part ikke oplever, at der finder et reelt samarbejde sted. Svømmetrænerne oplever, at samarbejdet er blevet bedre, men oplevede også det var svært fra start. Rollefordeling og fælles mødetid er vigtigt for at få det til at lykkes. Motivation og læring Eleverne fra begge skoler fortæller, at de er glade for faget svømning, fordi de der ikke kan svømme lærer det, og fordi de synes det er sjovt at komme væk fra skolen og have en anden slags undervisning end den, de er vant til. 7
8 Jeg kan godt lide det, fordi dem der ikke kan svømme lærer det og kan klare sig derude. (Elev, Ny Hollænderskolen) Eleverne fortæller om, at de har lært nye ting. Dette gælder blandt andet crawl, flyde på vandet, butterfly, at starte, vende i vandet og livredning. Flere elever, der i forvejen går til svømning fortæller, at en disciplin som livredning giver dem noget udover det de kan i forvejen. Vi laver ting, vi allerede har prøver før. Jeg synes det er ret sjovt at lave livredning, det lærte jeg ikke, da jeg gik til svømning. (Elev, Skolen på la Cours Vej) En lærer fortæller, at der er oplevet en stor svømmefaglig progression på begynderholdet. Jeg synes dem på begynderholdet, de har rykket sig sindssygt meget. Jeg tror aldrig jeg set nogen, der rykket sig så meget på et begynderhold. (Lærer, Skolen på la Cours Vej) Som beskrevet i afsnittet om pædagogik og didaktik er eleverne inddelt i tre hold, hvor de er på forskellige niveauer. Eleverne på begge skoler fortæller om, at de ikke oplever, at der er blevet taget ordentlig højde for, hvad de kan og på hvilket niveau de bør være. Flere fortæller, at de ikke oplever, at de har fået lov at vise, hvad de kan, da de skulle niveauinddeles. Vi prøvede alle hold fra starten og så sagde de, hvem der var gode og hvem der var dårlige, man kunne ikke rigtig vise, hvad man kunne. (Elev, Skolen på la Cours Vej) Jeg synes ikke de har gjort sig rigtig umage med at lave holdene der er nogle dårlige på et godt hold og omvendt. (Elev, Ny Hollænderskolen) Og netop i forhold til niveauerne er en af tankerne, at eleverne skal kunne udfordres. Der er flere elever, der er med til interviewene, der fortæller, at de allerede går til svømning i deres fritid. En enkelt går til elitesvømning. De elever, der allerede er gode svømmere oplever ikke, at de lærer særlig meget i undervisningen eller at de bliver udfordrede. En elev har dog talt med trænerne om, at det vil være rart med andre øvelser eller mulighed for at svømme mere. Jeg kan godt lide det, men nogle gange måtte man gerne lave det mere udfordrende. (Elev, Skolen på la Cours Vej) Jeg synes ikke, at jeg lærer mega meget, fordi jeg godt kan det i forvejen. Men det er jo ikke lærernes skyld, når jeg har gået i forvejen. (Elev, Skolen på la Cours Vej) 8
9 Generelt set oplever både lærere, trænere og elever, at eleverne er glade for at have svømning og trives til undervisningen. Det er altid svært at få dem til at gå ud i omklædningen (HSK) Der er dog en række elever, der har en tendens til at være mere syge og glemme badetøj, når de skal have svømning. Dette opleves både fra svømmetrænere og lærere. Lærerne fortæller, at de i dette skoleår i højere grad oplever, at elever er utrygge ved undervisningen end de har oplevet i deres undervisning tidligere. Vi har en mindre gruppe, der bakker ud og som ofte er syge om mandagen eller kommer lidt senere. Jeg synes det er anderledes end, hvad jeg ellers har oplevet (Lærer, Skolen på la Cours Vej) Vi har oplevet, at når vi har været med bussen og skullet af sted, så har der været børn, der var kede af det. Nogle har gemt sig i skabe, fordi de ikke ville med (Lærer, Ny Hollænderskolen) Jeg synes de kommer med ind og kommer ned i vandet generelt og er rigtig meget på. Det eneste er, at vi har en udfordring på hold 3, der er rigtig mange, der ikke er klædt om. Og jeg ved også det er noget, at lærerne er opmærksomme på. (HSK) De elever, der er med i interviewene fortæller, at de generelt er glade for at have svømning og at de godt kan lide at have undervisning, der foregår væk fra skolen. Jeg synes det er fedt, at man kommer ud og bevæger sig og ikke bare sidde stille og have matematik (Elev, Skolen på la Cours Vej) Ikke kun sidde og skrive og være inden for et areal og ikke tænke så meget på, hvad man laver, men bare lave det altså svømme (Elev, Ny Hollænderskolen) Eleverne er også generelt glade for svømmetrænerne som undervisere. Et par elever fortæller, at de dog oplever larm, fordi trænerne ikke kender eleverne så godt, så eleverne larmer. En anden udfordring eleverne på begge skoler fortæller om, er, at de har en underviser, som har svensk baggrund og som de oplever, at de har svært ved at forstå. Det er lidt svært, der er en lærer, der taler svensk. Nu er vi vant til det, men hun er lidt svær at forstå, så man må kigge på de andre, hvis de kan forstå det. (Elev, Skolen på la Cours Vej) Opsummeret om motivation og læring har eleverne lært flere ting i forhold til svømning, som de ikke kunne i forvejen. Der er dog en del af de elever, der er blevet interviewet, som ikke oplever, at de bliver udfordret eller at niveaudelingen er gavnlig og rigtig for 9
10 alle. Langt størstedelen af eleverne trives og er glade for svømmeundervisningen og at den foregår væk fra skolen. Der er dog en gruppe elever, der er utrygge og kede af svømmeundervisningen. Fremadrettet Der er forskellige anbefalinger i forhold til svømmeundervisning i Frederiksberg Kommune fremadrettet. Eleverne efterspørger mere tid i vandet og gerne lidt tid til at lege sidst i timen. Svømmelærerne fra folkeskolerne siger fra begge skoler, at de vil anbefale, at projektet ikke fortsætter. De kan dog se muligheder i, at tænke HSK ind i et ekspertforløb eller på anden måde tænke deres kompetencer ind i undervisningen. HSK ser gerne projektet fortsætter og ser muligheder i, at udvide til flere eller alle skoler i Frederiksberg Kommune. For svømmeklubben vil det dog være væsentlig, at svømmeundervisningen rykkes til 2. klasse og at de medarbejdere, der deltager fra skolerne skal være villige til at være i vandet som hjælpetrænere. Hvis det er svømmelærerne, der er med fra skolerne kan det eventuelt tænkes i, at noget af tiden er svømmelærerne på kanten med svømmetrænere i vandet og omvendt. Desuden anbefales det fra HSK, at der indlægges faste møder mellem svømmelærere og svømmetrænere og at der før et nyt skoleår er fælles forberedelse og drøftelse før sommerferien. Det er desuden vigtigt for HSK, at omfanget af samarbejdet er i en sådan grad, at det kan finansiere, at der kan ansættes en træner på fuld tid, så det er attraktivt for trænere at varetage jobbet. 10
NOTAT. Kommentarer og inputs fra Hovedstadens Svømmeklub vedr. fortsættelse af skolesvømningsprojekt med Frederiksberg Kommune
NOTAT Til: Emne: Fra: Frederiksberg Kommune, uddannelsesudvalget Kommentarer og inputs fra Hovedstadens Svømmeklub vedr. fortsættelse af skolesvømningsprojekt med Frederiksberg Kommune Svømmeskolechef
Læs mereSkoleåret 2014/15: svømmeprojekt for 4. klasse. Deltagende klasser fra Ny Hollænderskolen og Skolen
1 INDHOLD 2 Indledning...2 3 Konklusioner og anbefalinger...3 3.1 Samarbejdet mellem skolerne og HSK...3 3.2 Læringsudbytte...3 4 Pilotprojektets deltagere...4 5 Rammerne for de seneste års projekter...4
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården
Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evalueringen er udarbejdet af Matematiklærerne i 9.klasse Evalueringen af layoutet og redigeret
Læs mereEvalueringer fra 12 skoler der har afprøvet 14 dages intensiv svømning i skoleåret 2013/14
Evalueringer fra 12 skoler der har afprøvet 14 dages intensiv svømning i skoleåret 2013/14 Skole Kølkær Skole Evaluering - Hvordan er der blevet taget imod ordningen fra eleverne forældrene lærerene? Alle
Læs mereN: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.
Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereGjellerup Svømmeklub Sommer 2015
Gjellerup Svømmeklub Sommer 2015 Åbent Hus onsdag den 29. april kl. 18.00 19.30 Tilmeld online fra torsdag d. 30. april kl. 18:00 på: www.gjellerupsvommeklub.dk Sæsonkalender Åbent hus på Hammerum Friluftsbad
Læs mereBørnesvømning Revideret maj 2010
Børnesvømning Revideret maj 2010 Indholdsfortegnelse Generelle oplysninger... 2 Fodvorter, - hvad gør vi og hvad gør du... 2 Hygiejne... 2 Svømning... 2 Badetøj... 2 Omklædning og ordensregler i svømmehallen...
Læs mereFørst og fremmest handler det om at hygge sig med sin mor eller far og blive tryg i og omkring vandet. Hvad skal man kunne
F/B Haletudserne De små haletudser er det første hold i svømmeskolen. Det er på dette hold grundlaget for den gode fremtidige svømmeundervisning bliver lagt. På haletudseholdet lærer vi at begå os i vandet,
Læs mereGS Home Hold Klubben Kontakt
GS Home Hold Klubben Kontakt Svømmehaller: Vestre skole 16m bassin dybde fra 90 cm til 120 cm Det vil være en rigtig god ide at medbringe svømmebriller Ydesvej Svømmehal 25m baner dybde fra 120 cm til
Læs mereRågelund Efterskole Selvevaluering
Rågelund Efterskole Selvevaluering 07-8 Evaluering af niveauinddeling i matematik På Rågelund Efterskole finder vi det vigtigt, at skolens elever oplever tryghed i et overskueligt miljø. Trygheden, mener
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereHoldbeskrivelse og tider / sæson 2016
Gravid svømning Gravidsvømning foregår i Forum Horsens varmtvandsbassin. Bevægelse i vand er den bedste motion for gravide. Fysisk og psykisk velvære under graviditeten. Svømning afhjælper bl.a. graviditetsgener.
Læs mereBilag 5 - Transskription af interview med Ella
Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at
Læs mereForældrefernisering - et alternativ til det traditionelle skole/hjem-samarbejde Trine Knudsen og Helle Bruun Sophienborgskolen
WORKSHOP 11 Forældrefernisering - et alternativ til det traditionelle skole/hjem-samarbejde Trine Knudsen og Helle Bruun Sophienborgskolen Mail: foraeldrefernisering@gmail.com Interview med elever Fernisering
Læs mereAktiv i svømmeklubber, både som udøver og træner Cand. Scient. Idræt Projektleder på diverse Idrætsundersøgelser, Center for Ungdomsstudier
Aktiv i svømmeklubber, både som udøver og træner Cand. Scient. Idræt Projektleder på diverse Idrætsundersøgelser, Center for Ungdomsstudier Udviklingskonsulent, Dansk Svømmeunion 180000 170639 178047 160000
Læs mereBilag. Bilag 1: Cirkeldiagrammer
Bilag Bilag 1: Cirkeldiagrammer Bilag 2: Uddrag af transskriberet interview Uddrag af interview vedrørende Ugeskema gennemført d. 01.04.2016 R= Praktikant (Intervieweren) D= læreren. R: Hvad er så de største
Læs mereNÅR BØRN OG UNGE FRAVÆLGER GYMNASTIK OG SVØMNING
NÅR BØRN OG UNGE FRAVÆLGER GYMNASTIK OG SVØMNING - Forundersøgelse til projektet Vi bevæger de unge Kick-off møde den 14. juni 2014 v/ Mette Skat Nielsen LIDT OM METODE Hvad gjorde vi og med hvem? Kvantitative
Læs mereGjellerup Svømmeklub Sommer 2013
Gjellerup Svømmeklub Sommer 2013 Åbent Hus tirsdag den 30. april kl. 18.00 19.30 Tilmeld online fra onsdag d. 1. maj kl. 18:00 på: www.gjellerupsvommeklub.dk Sæsonkalender Åbent hus på Hammerum Friluftsbad
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereOpdeling af elevernes besvarelser fra spørgeskemaerne:
Opdeling af elevernes besvarelser fra spørgeskemaerne: Fokuspunkter Elevcentrering Informanternes svar -Føler du dig aktiv eller passiv i opgaverne - hvorfor? -Føler du mere eller mindre ejerskab over
Læs mereEvaluering af forsøg med trivselsudvikling i indskolingen på Mentiqa via BUPLs pulje til udvikling af pædagogprofessionen
Evaluering af forsøg med trivselsudvikling i indskolingen på Mentiqa via BUPLs pulje til udvikling af pædagogprofessionen Indholdsfortegnelse Indledning 1 Metode 1 Trivselsundersøgelse 2 Semistruktureret
Læs mereSom indledning til undersøgelsen af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen beskrives vilkårene for undersøgelsen således:
Undervisningsmiljøvurdering Som indledning til undersøgelsen af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen beskrives vilkårene for undersøgelsen således: Læs Først! Det er afgørende vigtigt, at det
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereKejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse
Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges
Læs mereEvaluering af folkeskolereformen
Evaluering af folkeskolereformen Det første halve år, hvor folkeskolereformen har været en realitet er ved at være gået. Med henblik på at evaluere og kvalitetssikre de politiske og pædagogiske beslutninger,
Læs mereGuide til klasseobservationer
Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide
Læs mereBilag 1: Kapacitet i svømmehaller
Bilag 1: i svømmehaller sberegning i svømmehallerne i forhold til følgende modeller: Model 1: Svømning i 2. klasse i samarbejde mellem HSK-trænere, svømmelærere og pædagoger. Model 2: 50% af en placeres
Læs mereNordstjerneskolens Skolebestyrelse ( )
Høringspart Nordstjerneskolens (02.10.17) Høringssvar n bakker op om, at det kan være en god idé at spare på transporten til svømmeundervisningen. Bestyrelsen finder ydermere, at det vil være en gevinst
Læs mereVi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #
Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering 2016 Midtfyns Efterskole
Undervisningsmiljøvurdering 2016 Midtfyns Efterskole Denne vurdering er foretaget på baggerund af spørgeskemaundersøgelse blandt skolens elever juni 2016. Alle elever var inviteret til at deltage. Omkring
Læs mereDe pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Holmstrupgård - Pilen/Kvisten
De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med gennemførelsen af pårørendeundersøgelsen
Læs mereSelve undervisningen foregår dels i det lave morskabsbassin og dels på 4 baner i det store 25 meter bassin.
5 scenarier for svømmeundervisning Dette notat indeholder beskrivelser af scenarier for afvikling af svømmeundervisningen i folkeskolen. Oplægget ser især på mulighederne for at tilrettelægge undervisningen,
Læs mereEvaluering af klinikophold med fokus på gastroenterologi for MedIS og medicinstuderende på 2. semester
Evaluering af klinikophold med fokus på gastroenterologi for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 16.02 03.03.2017 Antal tilbagemeldinger: 194 ud af 199 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken
Læs mereSVØMNING. er den eneste idræt, du kan dø af ikke at kunne
SVØMNING er den eneste idræt, du kan dø af ikke at kunne Citat: INSPIRATIONSKATALOG ORGANISERING AF SVØMMEUNDERVISNINGEN I DEN DANSKE FOLKESKOLE DANSK SVØMMEUNION 2013 Svømning i de danske privat og folkeskoler.
Læs mereI samarbejde med DGI OG SjovtVand.dk præsenterer NAVN:
I samarbejde med DGI OG SjovtVand.dk præsenterer SKRIV DIT NAVN HER :) NAVN: VELKOMMEN i Rødding svømmeklub Rødding Svømmeklub blev etableret i 1974, og har lige siden haft fokus på at lære vores medlemmer
Læs mereSelvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus
Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden
Læs mereGode råd til øvningen, inden du skal på camp igen
Gode råd til øvningen, inden du skal på camp igen Efter en uge på H2O Camp, har du helt sikkert lært en masse om svømning. Du er også blevet dygtigere i vandet, og kan måske nu dykke ned til bunden eller
Læs mereEvaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester til i Brønderslev.
Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester 06.11.12 til 22.11.12 i Brønderslev. Antal tilbagemeldinger: 100 ud af 108 mulige 1: Oplevede du, at personalet
Læs mereOpsamling på det afsluttende møde i børnepanelet
Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og
Læs mereBILAG 10: Citater fra interview med virksomheder
BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og
Læs mereVELKOMMEN TIL AGF SVØMNING
VELKOMMEN TIL AGF Denne folder er en velkomst til alle nye svømmere og forældre i AGF Svømning. Den fortæller lidt om klubben, undervisningen og om det fællesskab, du bliver en del af her i AGF Svømning.
Læs mereCRAWL. Fra Plask&Leg til Talent
CRAWL Fra Plask&Leg til Talent Lidt om mig Træner siden 1993 - Kolding, S68 Hjørring, Roskilde Svømning, Hovedstadens Svømmeklub - Fra svømmeskole, via årgangssvømning til at blive cheftræner Uddannelsesmæssige
Læs mereIndsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier
Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever
Læs mereEvaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,
Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, december 2014 Cabi har evalueret Ungeindsats Himmerland. Dette notat opsummerer og målretter konklusioner og anbefalinger
Læs mere3. og 4. årgang evaluering af praktik
3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4
Læs mereStyrketræning med professor. Sk lesmart. Navn. Trine Baggesen Klitgaard - -
Styrketræning med professor Sk lesmart Navn Trine Baggesen Klitgaard - prof@skolesmart.com - www.skolesmart.com Tag temperaturen på dig selv. Hvor glad er du? Hvor skolesmart er du? Farv ud for hvert spørgsmål,
Læs mereBØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN
BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.
Læs mereBørnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel
Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler
Læs mereUgeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1
Spørgeskema elever i. klasse Eleverne blev bedt om at skrive tre fordele og tre ulemper om hvert punkt. Det gik nemt med fordele, men en del elever havde svært ved at finde ulemper. Hvis eleverne ikke
Læs mereEvaluering af Styr Livet Kursus
Evaluering af Styr Livet Kursus 1. Skriv på et blad, hvad du har fået ud af kurset sæt det på plakaten! Jeg synes kurset indeholder mange gode redskaber til at lære sig selv at kende Jeg er blevet mere
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereA: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.
Interview 0 0 0 0 Interviewet indledes. I: For det første, prøv at beskrive hvad en god, ung instruktør er ifølge dig? A: Jamen, for mig er en god instruktør én, der tør tage ansvar, og én, der især melder
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg
Læs mereVurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?
Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget
Læs mereOnline spørgeskema fra dec Feedback fra forældre i 10. kl
Online spørgeskema fra dec. 2018 Feedback fra forældre i 10. kl. 2018-2019 Spørgsmål 1: I hvor høj grad har du oplevet en positiv udvikling i dit barns skolegang siden starten af dette skoleår? Hvilke
Læs mereForældreguide til Zippys Venner
Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne
Læs mereVELKOMMEN TIL HERLEV SVØMNING
VELKOMMEN TIL HERLEV SVØMNING SÆSON 2018-2019 Vores Teams af trænere og hjælpetrænere glæder sig rigtig meget til at komme i gang med sæsonen. Vi ser frem til rigtig mange gode timer med sjov, læring og
Læs mereEn skole som har gjort det trygt for min datter at gå i skole.
Høffdingsvej 14, 2500 Valby telefon 38790140 11/1-2019 Hvad siger forældrene? Super forstående skole hvor undervisningen tilpasses hver enkelt elev. Endelig en skole hvor min datter føler sig værdsat og
Læs mereEvaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer
Evaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer Vi har omlagt 4 lektioner understøttende undervisning på 7. årgang til to dansktimer, en matematiktime og en tysktime med to
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereLektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning
Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,
Læs mereEleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereEvaluering af 'Mindfulness '
4. oktober 211 Evaluering af 'Mindfulness ' I perioden 13-5-211 til 16-9-211 blev kurset 'Mindfulness ' afholdt for 41 deltagere. I forbindelse med kurset er der foretaget en evaluering. Resultaterne af
Læs mereLedervurdering - evaluering/status
Ledervurdering - evaluering/status Denne opsamling er lavet på baggrund af tilbagemeldinger fra ledere på 3., 4. og 5. niveau i forbindelse med 2. kursusdag (forberedelse af det gode udviklingsforløb/den
Læs mereEleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereElevernes evaluering af linjefagsundervisningen for skoleåret 2017/18
Elevernes evaluering af linjefagsundervisningen for skoleåret 2017/18 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Metode... 3 1.2.1 Dataindsamling... 3 2. Analyse af spørgeskemaundersøgelsen...
Læs mereBilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger
December 2012 Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger Baggrund En skolekonsulent fra Pædagogisk Udvikling har i foråret 2012 foretaget ni fokusgruppe interviews af en times varighed
Læs mereInterview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 I: Hvilke nogle lektioner har I haft i dag? L: Hvilke nogle lektioner vi har haft i dag, vi har haft engelsk og samfundsfag.
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereNyhedsbrev marts 2016
Sidste nyt Tipi Vi har nu endelig fået leveret dugen til tipien, og venter nu bare på et par dage uden blæsevejr, så vi kan få den op. Vi glæder os som små børn til at tage den i brug. IPad IPaden rykker
Læs mereUndervisningsevaluering Kursus
Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 2 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereEvaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester
Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 04.04 10.04.2018 Antal tilbagemeldinger: 184 ud af 204 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken var
Læs mereTIL FORÆLDRE MED BØRN DER SKAL BEGYNDE I SKOLE OG FRITIDSINSTITUTION. En god skolestart
TIL FORÆLDRE MED BØRN DER SKAL BEGYNDE I SKOLE OG FRITIDSINSTITUTION En god skolestart Jeres barn skal begynde i skole og fritidsinstitution Det er stort at begynde i skole og fritidsinstitution. Det er
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.
Læs mereSeptember Monsi Nyt
September 2017 Monsi Nyt VELKOMMEN Efteråret er over os, og det betyder at det er tid til svømning. Jeg vil med dette lille velkomst skriv, byde både nye og tidligere medlemmer velkommen til sæsonen 2017/2018
Læs mereMedbring bilag 1: Er du enig eller uenig // på en skala fra 1-10?. Læs øvelsen og bilag 1 igennem og overvej, om der skal stilles andre spørgsmål.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen, jf.
Læs mereOrdforklaringer. Afslutte: Se Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen.
Ordforklaringer Afslutte: Se Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen. At stå af: Nogle gange bliver vores hjerner trætte, og så formår vi ikke at tænke med øjnene og være opmærksomme. Så
Læs mereOm eleverne på Læringslokomotivet
Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...
Læs mereIntroduktionsmøde Bankagerskolen
Introduktionsmøde 26.11.18 Bankagerskolen Mødets indhold Beskrivelse af skolen Overgangen fra børnehave til skole Indskrivningen Hvordan kan forældrene støtte barnet i overgangen? Mulighed for rundvisning
Læs mereEvaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov
Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen Resultater, muligheder og fremadrettede behov 1 4 3 2 1. Oplevede effekter af digitale læremidler og læringsplatforme 2. Status for it i folkeskolen 3. Hvordan
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereKROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.
Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo
Læs mereGirls Day in Science. Evalueringsrapport
Girls Day in Science Evalueringsrapport 2017 Baggrund Girls Day in Science 2017 blev afholdt den 30. august på 30 virksomheder, science centre og uddannelsesinstitutioner i hele Danmark. Derudover blev
Læs mereMDvuns-portalen Statistik brugertilfredshedsmålinger Marts 2017
Svarværdi Tekst 1 I meget høj grad 2 I høj grad 3 I nogen grad 4 I ringe grad 5 I meget ringe grad Spørgsmål 222 undersøgelser 47 besvarelser/1 afslået Besvarelsesprocent 21,2 1,87 1,98 2,13 1,94 Der er
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereUsserød Skoles værdiregelsæt
Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.
Læs mereVelkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.
Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det
Læs mereI skal bare sige: I har valgt GIE her gælder VORES regler
Selvevaluering 2017/18 I skal bare sige: I har valgt GIE her gælder VORES regler Således formulerede en elev sig da diskussionen omkring regler og konsekvenser var godt i gang. Glamsdalens Idrætsefterskole
Læs mereBILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland
BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første
Læs mereBRUG AF SVØMMEBANER I KILDESKOVSHALLENS SVØMMEHAL
BRUG AF SVØMMEBANER I KILDESKOVSHALLENS SVØMMEHAL Husk Dialog er altid at foretrække Vi skal hjælpe hinanden - men ved tvivl gælder følgende retningslinjer. Indhold Banetove... 2 Baneskilte... 4 Brug af
Læs mereAktivitetsudvikling for tweens og teens
Aktivitetsudvikling for tweens og teens - Et opgør med banetove Hvorfor går tweens (og teens) til sport? At have det sjovt (90 pct.) Det SKAL være sjovt og man skal hygge sig med de andre At have det godt
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereUndervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole
Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole 2017-2020 1. Indledning 96 % af skolens elever har besvaret denne undervisningsmiljøvurdering (91 ud af 95 elever) i maj 2017. Eleverne har udfyldt skemaet
Læs mereSkole og fritid Trivsel på Christiansø Skole Maj
Skole og fritid 1 Helt enig Mest enig Hverken enig eller uenig Mest uenig Helt uenig 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 God Skole Altid glad for at Sjov undervisning Respektfuld komme i skole behandling 2 Mest uenig
Læs mere