Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den
|
|
- Adam Clausen
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag B Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den Introduktion Dette positionspapir beskriver NGO FORUMs medlemsorganisationers erfaringer og visioner for området Vækst og Beskæftigelse, der tidligere har været et eksplicit prioritetsområde i strategien for dansk udviklingssamarbejde, men som nu er blevet mere en overligger. Derudover skitseres kort NGO FORUMs input til fremtidens udviklingspolitik indenfor området. Danske NGOer har længe arbejdet med projekter, der sigter mod at skabe øget indkomst og beskæftigelse for de fattigste. Internationale tendenser i bistands- og udviklingssamarbejdet tilsiger imidlertid at der vil blive lagt øget vægt på at skabe vækst gennem en øget involvering af den private sektor i fremtiden. Mange danske NGOer forventer i stigende grad at vægte denne indsats i deres arbejde og dermed bidrage til øget vækst og beskæftigelse i udviklingslandene. Mange af NGOerne forventer derfor, at de oftere vil indgå strategiske partnerskaber med private virksomheder. Dermed er danske NGOer på linie med prioriteringerne som de tegner sig i Danmarks nye strategi for udviklingssamarbejde. Men NGOerne vil samtidig også arbejde hårdt på at ændre rammebetingelserne for støtten til vækst og beskæftigelse, for at sikre størst mulig politikkohærens. Arbejdet for at sikre at den økonomiske vækst foregår i et transparent politisk miljø, hvor fattige befolkninger ikke bliver ekskluderet, hvor der ikke drives rov på ressourcerne og hvor skattefusk og korruption ikke florerer, er et centralt indsatsområde for danske NGOer indenfor Vækst og Beskæftigelse. 2 Vækst og Beskæftigelse i Danmarks udviklingspolitik 2.1 Prioritering af vækst i udviklingspolitikken På trods af massiv vækst i mange udviklingslande har det vist sig at vækst ikke nødvendigvis har noget direkte indflydelse på fattigdommen. Kun i visse lande har den markante økonomiske vækst gennem de seneste årtier bidraget til at øge levestandarden for fattige befolkningsgrupper. Andre steder har væksten hovedsageligt medført voksende ulighed og øget nedslidning af miljøet. Det er en udviklingspolitisk prioritet at bistå flere af de fattigste udviklingslande med at få andel i fordelene ved økonomiske vækst. Både donorer og udviklingslandene selv vægter privatsektorudvikling. På trods af flere ikke ret positive evalueringer fortsætter privatsektorbistanden også i Danida-regi. Med Afrika-Kommissionens rapport i fra 2009 og udviklingsstrategien Frihed fra Fattigdom Frihed til Forandring ii fra 2010, markerede den tidligere danske regering en styrket privatsektororientering. Der er imidlertid et stærkt behov for en fornyet debat omkring hvilke udviklingsmodeller, som bedst kombinerer økonomisk vækst med fattigdomsbekæmpelse og bæredygtighed, da den ideologiske kobling, som den forrige NGO FORUMs position på vækst og beskæftigelse Side 1 af 6
2 strategi postulerede ikke var empirisk velunderbygget. Dette udvidede vækstbegreb, der i sit udgangspunkt er mere inklusivt har udgjort en stor udfordring at etablere, og den nuværende strategis forsøg på at prioritere grøn vækst, som et forsøg på at tage nogle af disse udfordringer op, vil blive fulgt med stor interesse af danske NGOer. De danske NGOer mener imidlertid at det i et vist omfang er rimeligt også i højere grad at indtænke de sociale sektorer i et udvidet vækstbegreb. Uden f.eks. et øget fokus på uddannelse er det vanskeligt at forestille sig en vækst, der er fokuseret på en opgradering af arbejdskraften, således at lokal arbejdskraft ikke blot bliver de lavest betalte jobs, og at investeringer ikke kun bliver indenfor sektorer hvor der konkurreres på at tilbyde den billigst mulige arbejdskraft og de mest lempelige miljøregler. Med den nyligt vedtagne strategi ser NGO FORUM en række nye muligheder for en mere inklusiv vækst. Først og fremmest udgør det markante fokus på rettigheder en mulighed for at få øget fokus på rammebetingelserne for investeringer i udviklingslandene. Med grøn vækst er der også lagt vægt på at investeringer skal ligge indenfor nogle af de områder, der ikke traditionelt har været drivers i den mindre inklusive vækst, nemlig de såkaldte extraction industries. Her noterer NGO FORUM at flere og flere private virksomheder også har øget fokus på sociale og miljømæssige forhold i deres aktiviteter i udviklingslande. Dette sammenfald mellem hvordan NGOer og virksomheder arbejder med at balancere økonomiske, sociale og miljømæssige hensyn, kan give anledning til nye og innovative alliancer i udviklingsarbejdet. De danske NGOer står imidlertid overfor en udfordring, da privatsektorstøtten ifølge de evalueringer, Danida har foretaget, som nævnt ikke har fungeret tilfredsstillende. NGOerne risikerer derfor, hvis de bliver tæt involveret i samarbejder med den private sektor, at få vanskeligt ved at leve op til skærpede krav om at kunne levere resultater. 2.2 Balancerede udviklingsmodeller Betoningen af vækst og den styrkede privatsektororientering i udviklingsindsatsen bygger på en vision om, at en accelereret vækst i virksomheder i udviklingslandene vil skabe beskæftigelsesmuligheder for de fattigste, større skatteindtægter til landenes regeringer, og måske også øgede muligheder for danske virksomheder i form af investeringsmuligheder og øget samhandel. Forudsætningerne for denne enkle model for, hvordan vækst resulterer i udvikling og fattigdomsbekæmpelse, er ofte ikke til stede. Væksten går ofte udenom de fattigste, og mange udenlandske investeringer i fattige lande sker netop fordi man kan unddrage sig skat, arbejdsmarkedslovgivning, miljøhensyn og andre fordyrende reguleringer. Samarbejder mellem den private sektor og NGOer kan i den type tilfælde være vanskelige. Og det skulle nødigt udvikle sig således at NGOer blot agerer hjælpere for den private sektor, de skal involveres som ligeværdige partnere. Det er derfor vigtigt at den type aktiviteter indenfor vækst og beskæftigelsesområdet, der omhandler konkrete samarbejder med private virksomheder udgør deciderede win-win løsninger, og ikke er drevet af eventuelle tendenser til hvad man kan opnå finansiering til. NGO FORUMs position på vækst og beskæftigelse Side 2 af 6
3 3 Tendenser i danske NGOers strategier 3.1 Øget arbejde med vækst og virksomhedssamarbejde I Danmark varierer det meget fra NGO til NGO i hvor høj grad vækst og beskæftigelse vægtes i strategi og aktiviteter. Forventningen blandt mange af NGO FORUMs medlemsorganisationer er dog, at udviklingen mod en stærkere markedsorientering vil præge deres arbejde de kommende år og at de i højere grad vil: prioritere vækst og beskæftigelse i udviklingsarbejdet opsøge samarbejde med private virksomheder Fire typer af aktiviteter viser, hvordan NGOerne vælger forskellige roller i arbejdet med vækst og beskæftigelse: Styrkelse af civilsamfundsorganisationer repræsenterer danske NGOers dominerende aktivitet i udviklingsarbejdet. Tilgangen fokuserer i mindre grad på økonomisk vækst og vedrører primært arbejdet med andre civilsamfundsorganisationer for at sikre rettigheder for arbejdstagere og socialt udsatte grupper gennem indsatser, der blandt andet fremmer organisering og ejerskab. Fremme af indkomstskabende aktiviteter har reelt i årtier været en vigtig del af danske NGOers udviklingsarbejde. Arbejdet udføres primært i samarbejde med lokale NGOer og indebærer bl.a. træning og kompetenceudvikling i forbindelse med smålandbrug og basal virksomhedsdrift. Også udbredelsen af f.eks. mikrokreditsystemer har været et klassisk NGO-interventionsområde. Samarbejde med virksomheder fra donorlande har de seneste år fået et større fokus og har i flere tilfælde betydet, at mulighederne forbundet med virksomhedssamarbejde i højere grad indtænkes i strategien. NGOerne søger oftere at gå videre end den traditionelle filantropiske relation med virksomheder og opbygge strategiske samarbejder, hvor parterne alle bidrager med deres kernekompetencer. Samarbejde med virksomheder kan både gennem vidensdeling og nye afsætningsmuligheder skabe muligheder for vækst og beskæftigelse, ligesom tilgangen i andre tilfælde kan sikre sociale og miljømæssige rettigheder gennem kampagner og teknisk sparring. Fortalervirksomhed omkring rammebetingelser og standarder for virksomhedsdrift repræsenterer en aktiv tilgang, hvor NGOerne kan påvirke udformningen såvel som implementeringen af konkrete retningslinjer for markedets udnyttelse af menneskelige og naturmæssig ressourcer. Denne rolle kan udføres både i samarbejde med - eller aktiv opposition til - private virksomheder, ligesom andre NGOer eller myndigheder kan involveres. Arbejdet omkring rammebetingelser og standarder har typisk et overvejende fokus på sociale og miljømæssige rettigheder og tillægger traditionel vækst mindre betydning. Enkelte organisationer vælger primært en tilgang, hvor de går i rette med virksomhedernes brud på sociale og miljømæssige standarder. 4 NGOernes erfaringer i arbejdet med vækst og beskæftigelse 4.1 Styrkelse af civilsamfundsorganisationer i Syd. Civilsamfundet spiller en afgørende rolle i forhold til at sikre forudsætningerne for en bæredygtig vækst. Størsteparten af danske NGOer har omfattende og positiv erfaring med projekter, der vedrører udviklingen af det lokale civilsamfund, hvor særlige styrkeområder indebærer: Kapacitetsopbygning af lokale civilsamfund Social inklusion, som inddrager marginaliserede grupper i relevant træning og uddannelse NGO FORUMs position på vækst og beskæftigelse Side 3 af 6
4 Inddragelse af arbejdsmarkedets parter i dialog omkring uddannelse og beskæftigelse Arbejdet vedrører generelt en udveksling af viden og erfaringer, der sigter mod at styrke evnen til at føre fortalervirksomhed og sikre lokale såvel som internationale bånd til relevante samarbejdsorganisationer. Tendensen går specifikt mod en højere grad af samarbejde omkring social inklusion, uddannelse og dialog blandt arbejdsmarkedets parter; områder som alle i nogen grad vedrører vækst og beskæftigelse. 4.2 Fremme af indkomstskabende aktiviteter Indkomstskabende aktiviteter i udviklingslandene udgør i dag en betydelig del af danske NGOers arbejde og der er en stigende tendens til at anvende markedsbaserede tilgange i udviklingsarbejdet, m.h.p. at sikre en form for økonomisk bæredygtighed. Flere NGOer har blandt andet erfaring med: Kompetenceudvikling og støtte i forbindelse med primær produktion Oprettelse af mindre låne- og sparegrupper Træning og oplysning ift. priser, markedsforhold og budgettering Implementeringen af en aktiv beskæftigelsesindsats rettet mod den voksende ungdomsbefolkning Organisering og produktudvikling med henblik på afsætning Indsatsen koncentreres ofte omkring de primære erhverv som landbrug, fiskeri, skovbrug samt handel på mikroniveau (mindre erhvervsdrivende). Fællesnævneren er ønsket om at opbygge bistands-uafhængige økonomiske systemer forankret i lokalsamfundet, som løbende kan udvikles ift. afsætningsmuligheder og teknologisk kunnen. Initiativerne kan bidrage til at gøre målgruppen uafhængig af hjælp udefra, ligesom indsatsen kan øge den økonomiske aktivitet i lokalsamfundet og anvise nye muligheder for ikke direkte implicerede grupper. Udfordringen er at løfte denne type virksomhed et niveau, hvor man er i stand til at aftage arbejdskraft og på sigt indgå i de globale forsyningskæder, samt at sikre spill-over og multiplikatoreffekter. 4.3 Samarbejde med virksomheder fra donorlande Danske NGOer har de seneste år i stigende grad arbejdet sammen med danske virksomheder og bidraget til deres inddragelse i udviklingsindsatsen. Fra at NGOerne traditionelt har modtaget tilskud eller spillet en mere eller mindre symbolsk rolle er der i dag et udtalt ønske om at indgå partnerskaber, der bygger på en gensidig udnyttelse af hinandens kernekompetencer. Involvering af danske virksomheder opfattes generelt positivt, da det fremmer nytænkning og bibringer supplerende viden, teknologi og ressourcer til udviklingsarbejdet. Udbredelsen af virksomhedssamarbejder er stadig på et tidligt stadie, hvorfor partnerskaber ofte begrænser sig til større velkendte NGOer og kun i få tilfælde udnytter det fulde strategiske potentiale. Virksomhedssamarbejder kan blandt andet indebære: Certificering og risikohåndtering i forhold til sociale og miljømæssige standarder Introduktion til nye markeder - eller nye produkters introduktion til eksisterende markeder - ift. afsætning og produktion Kampagner og øget folkelig forankring i Danmark Danske NGOer spiller en central rolle i udbredelsen af sociale og miljømæssige standarder. NGOerne kan hjælpe virksomheder i donorlande med markedsføring, indkøb og produktion, som henvender sig til lokale bæredygtige NGO FORUMs position på vækst og beskæftigelse Side 4 af 6
5 producenter. Indsatsen skaber sikkerhed omkring forsyningskæden; primært for aftageren i Nord og i nogen grad for producenten i Syd. De danske NGOer stiller sig generelt positivt ift. virksomhedssamarbejde, men det understreges, at partnerskaber i videst muligt omfang skal være strategiske og reelt værdiskabende for alle parter. Virksomhedssamarbejde er som regel relativt ressourcekrævende, fordi det bl.a. involverer en betydelig administrativ indsats. Og virksomheder har et profitimperativ, der ikke nødvendigvis stemmer godt overens med NGOernes målsætninger. Det er samtidig vigtigt for NGOerne, at virksomhederne forpligter sig til at nå konkrete fattigdomsmål og dermed står til ansvar over for Danida og civilsamfundsorganisationernes anbefalinger. 4.4 Fortalervirksomhed omkring rammebetingelser og standarder for virksomhedsdrift Nogle danske NGOer søger at påvirke rammerne for vækst og beskæftigelse i udviklingslandene ved at gå i dialog med eller føre kampagner rettet mod relevante myndigheder og private virksomheder, som har indflydelse på rammebetingelser og standarder for virksomhedsdrift. Områderne, hvor danske NGOer agerer som fortaler for højere og mere rimelige standarder omfatter bl.a.: Bæredygtig udnyttelse af naturressourcer Fattige befolkningers rettigheder til lokale ressourcer Miljø- og arbejdsforhold Skattebetaling Handel og investeringer, f.eks. på fødevareområdet Nogle danske NGOer arbejder således for en mere rimelig fordeling af ressourcer mellem rige og fattige lande, så ressourcerne i højere grad end det er tilfældet i dag, fastholdes og forarbejdes lokalt. Standarder for arbejdsforhold skal ligeledes sikre adgang til ordentligt arbejde og en retfærdig vækst. Det bidrager til et forbedret arbejdsmiljø og en produktiv arbejdsstyrke, som sikrer en bæredygtige realløns- og indkomststigninger. Her er der imidlertid en mulighed for at komme på kollisionskurs med private virksomheder. Der er imidlertid ingen tvivl om at dette er et område, der bør prioriteres i forbindelse med at den nye udviklingsstrategi lægger en så kraftig vægt på en rettighedsbaseret tilgang til udvikling. 5 Anbefalinger til udmøntning af den nye danske udviklingsstrategi NGO FORUM støtter op bag prioriteringen af vækst og beskæftigelse i dansk udviklingsstrategi, men understreger vigtigheden ved at det sikres et fattigdomsfokus. Samtidig bifalder NGO FORUM at den nye strategi lægger vægt på at indsatserne fremadrettet skal være mere orienteret mod en miljømæssig bæredygtig vækst, der samtidig vil have et rettighedsperspektiv. NGO FORUM ønsker på sigt at fremme samarbejde mellem virksomheder og civilsamfundsorganisationer, hvor det giver mening, og hvor samarbejdet skaber synergi. Vi bakker op om sådan et samarbejde, fordi vi mener at civilsamfundet har noget at bidrage med også indenfor en vækst og beskæftigelses ramme. For at sikre langsigtet succes med denne indsats fremsætter NGO FORUM følgende anbefalinger til udmøntningen af den danske udviklingsstrategi: Der skal lægges vægt på et udvidet vækstbegreb, der tager højde for bæredygtighed, fattigdomsbekæmpelse og fordeling af ressourcer. En indsats, der alene fremmer BNP-vækst, er ikke tilstrækkelig til at guide den NGO FORUMs position på vækst og beskæftigelse Side 5 af 6
6 danske udviklingsindsats, og civilsamfundet vil med fokus på ejerskab og deltagelse være med til at sikre en forankring af væksten, der også når fattige befolkningsgrupper. Der er behov at give civilsamfundsorganisationer en stærkere strategisk såvel som aktiv rolle, så potentielle synergier og samarbejde mellem civilsamfund og privatsektor udnyttes bedre, uden at dette bliver fornuftsægteskaber for at sikre funding. Det er vigtigt at danske NGOer ikke bliver reduceret til legitimerende mekanisme til store virksomheder, der dermed får klaret deres sociale ansvarlighed ved at udlicitere en smule socialt arbejde til en NGO og i øvrigt ikke arbejder i henhold til målsætningerne om at sikre en socialt og miljømæssig bæredygtig vækst. Danidas tidligere initiativer til at styrke dialogen mellem virksomheder og NGOer har været nyttige og bør fortsættes. Dialogen har givet anledning til nye og innovative tiltag og der er potentiale for at udvikle flere af disse. Revisionen af Civilsamfundsstrategien kan med fordel bidrage til at afklare, hvordan NGOerne kan inddrages i indsatsen omkring grøn vækst, og hvordan instrumenterne kan gøres mere effektive. Virksomheder der modtager støtte fra udviklingsbistanden bør forpligte sig til at opfylde konkrete mål for bæredygtighed og fattigdomsbekæmpelse og hermed kunne holdes ansvarlige ift. Danida såvel som civilsamfundets anbefalinger. Særligt indsatsen omkring indkomstskabende aktiviteter rettet mod udsatte grupper kan i højere grad drage fordel af vidensdeling og løbende evaluering både hvad angår indsatsen i erhvervsprogrammerne og NGOernes eget arbejde med indkomstskabende aktiviteter. Det er afgørende, at Danmark fastholder en målrettet dialog om rammebetingelser for bæredygtig og fattigdomsorienteret vækst og beskæftigelse i forhold til de enkelte samarbejdslande og i internationale forhandlinger omkring landbrug, fødevarepriser mv. i Afrika-kommissionen, Report of the Africa Commission - Realising the Potential of Africa's Youth, 2009 ii Danida, Frihed fra Fattigdom - Frihed til Forandring, Strategi for Danmarks Udviklingsarbejde, 2010 NGO FORUMs position på vækst og beskæftigelse Side 6 af 6
CISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU
Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv.
Den 20.04.2010 Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. NGO FORUM har læst det udsendte udkast til en ny udviklingspolitisk
Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER
Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.
Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed
Udpluk af hovedbudskaber
Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014
UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande
UDVIKLING VÆKST BALANCE Fødevareklyngens indsats i udviklingslande Vi skal handle mere med udviklingslande Samhandel og eksport styrker vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, når det sker på bæredygtige
Høringssvar fra NGO-forum Side 1 af 5
Høringssvar fra NGO-forum til regeringens udkast til Danmarks ny udviklingsstrategi: Frihed fra fattigdom Frihed til forandring: Udvikling 2.0 13. april 2010 Generelle kommentarer Vi er den første generation,
[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.
Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 64 Offentligt BUDSKABER Møde i Udenrigsudvalget den 10. december 2015 Orientering om ny strategi for udviklingspolitik Det talte ord gælder [Finanslov
Kampen mod den Globale Ulighed
Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og
LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed
Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk
Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien. Rapporteringsvejledning
Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien Rapporteringsvejledning Revideret 08-03-2012 1 ÅRLIG BERETNING OM DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET...
Høring om ny udviklingspolitik
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsministeriet har den 19. marts sendt en ny strategi for dansk udviklingspolitik i høring. DI har følgende
Generalforsamling 2012
Til dagsordenens punkt 4 Forslag til politisk ramme og prioriteringer for Projektrådgivningens Bestyrelse 2012-13 (Vedtages af Projektrådgivningens Generalforsamling 28. april 2012) Forslagsstiller: Bestyrelsen
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Udenrigsministeriets administration
BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 307 Offentligt BUDSKABSNOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.X.60-29. CC: Økonomi- og erhvervsministeren Bilag:
PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG
PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32
Vækst og Beskæftigelse Undersøgelse af danske miljø- og udviklings- NGOers erfaringer med vækst og beskæftigelsestiltag og eksempler til inspiration
Vækst og Beskæftigelse Undersøgelse af danske miljø- og udviklings- NGOers erfaringer med vækst og beskæftigelsestiltag og eksempler til inspiration NGO FORUM 13. april 2012 Vækst og Beskæftigelse - Undersøgelse
BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!
BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.
Et kærligt hjem til alle børn
SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...
Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune
Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete
Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde
Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Målsætning Ad 1, stk. 1: DIIS sætter pris på intentionerne om at præcisere
finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.
Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om
Løsninger til fremtidens landbrug
STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en
Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt
Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan
Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets
Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform
Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer
Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde
Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Hvorfor skal der gå penge til udviklingsarbejde gennem organisationer baseret i Nord? -----------------------------------------------------------------------------------------------
Værdiskabelse i et regionalt perspektiv
Socialt Entreprenørskab Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Lise Bisballe liseb@ruc.dk ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning CSE: Forskning, uddannelse og vidensdeling
Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.
1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest
Skabelon for handlingsplan 2012
Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning
Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt
Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd
Retningslinjer for CSR-puljen 2015
Retningslinjer for CSR-puljen 2015 Udenrigsministeriet den 23. februar 2015 Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Formål og hvad og hvem støttes?... 2 Baggrund for støtteordningen... 2 Hvad er CSR-puljen
NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande
Januar 1999 NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande - Kommentarer fra 92-gruppen i forbindelse med MIKA-redegørelsen og den forestående debat i Folketinget om den danske miljøbistand
Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB
Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som
SCENARIE2025. hvordan. global, vision? RIVALISERING I EN VERDEN MED MANGE MAGTHAVERE. ser de nye magtstrukturer ud? FOR UDVIKLINGSAKTØRER.
langsigtet udvikling? Fundraising? hvad med teknologi? pres på globale værdier? global, Regional, national vision? fortalervirksomhed, lokalt...globalt? Humanitære indsatserhvordan? civilsamfund? hvordan
Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune
Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,
Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt
Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik
Socialøkonomisk virksomhed
Socialøkonomisk virksomhed Case - Magneten René Risom Johansen & Jens Christian Kobberø 50i180 i Frederiksberg Kommune Marts 2015 Indledning Denne rapport er blevet til under projektet 50 akademikere i
UDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed
Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I GLOBALE VÆRDIKÆDER
Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I GLOBALE VÆRDIKÆDER Anbefalinger om samfundsansvar i globale værdikæder Introduktion Danske virksomheder møder et stigende forventningspres på området for samfundsansvar i
Viva Danmark. Strategi 2013-16
Viva Danmark Strategi 2013-16 Mission Vi ønsker at forbedre udsatte børn og unges vilkår, så de får en tryg og sund opvækst med muligheder for at skabe deres egen fremtid. Vision Vi drømmer om en bevægelse
ÆNDRINGSFORSLAG 1-24
DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og
Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019
Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8
Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune
Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige
Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor
Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende.
AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN
AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER
Total kr kr. Total til rådighed kr kr.
Godkendelse af støtte til mindre kapacitetsudviklingsinitiativer Juni 2013 NGO FORUM modtog i foråret 2013 tre ansøgninger om støtte til mindre kapacitetsudviklingsinitiativer: 1) En ansøgning fra Dansk
INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3
Konferencen om Udviklingsfinansiering Højniveau-møde i FN, 18-22 marts, 2002 Politikpapir for FN-forbundet pr. 17.1.2002 INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG
Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.
Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag
Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed
Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver
RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE
Lønmodtagerrettigheder skal være en del af udviklingspolitikken
LO s udviklingspolitiske strategi Forord Lønmodtagerrettigheder skal være en del af udviklingspolitikken Når Danmark giver udviklingsbistand, er det helt afgørende, at hjælpen også går til forbedring af
Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL
Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske
Positionspapir: Creating Shared Value (CSV)
20. november 2014 Positionspapir: Creating Shared Value (CSV) Corporate Social Responsibility (CSR) eller samfundsansvar - er et begreb i konstant udvikling. Oprindeligt var CSR et frivilligt engagement
Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp
Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder
Partnerskab og styrkelse af civilsamfundet
Positionspapir nr. 4 Partnerskab og styrkelse af civilsamfundet Projektrådgivningen vil fremme: Partnerskaber mellem aktive eller potentielle civilsamfundsorganisationer i Nord og Syd, hvor: Fundamentet
KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1
KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn
Til Regionsrådet d. 11. juli 2013 ved regionsrådsformand Bent Hansen Regionshuset Viborg Skottenborg 26 8800 Viborg
Til Regionsrådet d. 11. juli 2013 ved regionsrådsformand Bent Hansen Regionshuset Viborg Skottenborg 26 8800 Viborg Medarbejdernes kommentarer ved RMU til budget 2014 i Region Midtjylland Med udkastet
2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision
2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere
Strategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service
SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0
Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer
Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet Oplæg til fem nye programmer Indhold Forord af udenrigsministeren...1 1. Regeringens initiativ følger op på internationale forpligtelser...2 2.
Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015
Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,
Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006"
DANCED - Miljøstyrelsen Att. Einar Jensen Strandgade 29 1401 København K København, den 4. maj 2001 Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006" Tak for
antal bilag kontor journalnummer dato 1 AFR 5.D.276.a.1.c. 26. juni 2012
Udenrigsministeriet antal bilag kontor journalnummer dato 1 AFR 5.D.276.a.1.c. 26. juni 2012 BEVILLINGSNOTITS bevillingsnummer AFR/2012/ titel Styrkelse af afrikanske unges rettigheder og muligheder for
Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U
Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U 1. Hvem er DMR-U? Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling er en paraplyorganisation for kristne organisationer, der samarbejder om udviklingsarbejde
HVORDAN? LYST TIL LÆRING EGMONT FONDENS STRATEGI FOR STØTTE PÅ LÆRINGSOMRÅDET
HVORDAN? LYST TIL LÆRING EGMONT FONDENS STRATEGI FOR STØTTE PÅ LÆRINGSOMRÅDET 2013-2016 ELEMENTER I STRATEGIEN HVORFOR? UDFORDRINGER BEHOV HVAD? VISION AFGRÆNSNING HVEM? MÅLGRUPPER UDGANGSPUNKT HVORDAN?
Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål
Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Rapport udarbejdet af Deloitte om kommunernes kendskab til og arbejde med FN s verdensmål. Juni 2017 Vi vil inddrage verdensmålene i vores kerneopgaver.
BRN. Strategi
BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan
Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020
ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde
Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed
Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed I regi af sundhedsaftalen har kommunerne, regionen og almen praksis opbygget en samarbejdsorganisation, der har kunnet løse en række
Temaplan for psykisk sundhed
Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver
Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret
Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.
Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. juni 2014
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. juni 2014 Udsattepolitik for Aarhus Kommune 1. Resume Socialdemokratiet v/ Tatiana Sørensen
Hvis meningen er, at skabe en bedre verden
Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige
Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis
Udenrigsudvalget 2011-12 URU alm. del Bilag 105 Offentligt Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis Denne synopsis er et arbejdspapir, som skal tegne strukturen i den kommende strategi, pege
Corporate Social Responsibility
Corporate Social Responsibility Uddrag af artikel trykt i Corporate Social Responsibility. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger
HK HANDELs målprogram
HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet
Mellemfolkeligt Samvirke s høringssvar til ny dansk udviklingspolitik
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Mellemfolkeligt Samvirke s høringssvar til ny dansk udviklingspolitik Mellemfolkeligt Samvirke mener at der er mange fornuftige analyser og flotte
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Nyt "lille" Danida må genopfinde sig selv - er klassisk bistand døende?
Nyt "lille" Danida må genopfinde sig selv - er klassisk bistand døende? 28.05.14 Af Jesper Heldgaard, freelance-journalist Det 21. århundredes nye verdensorden stiller helt nye krav til udviklingssamarbejdet,
2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28
Indhold Oversigt over figurer Oversigt over tabeller Anvendte forkortelser Forord 10 11 12 16 1. Indledning Strukturen i fremstillingen Gennemgående temaer 20 20 23 2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet
1. Resumé af evalueringen
Opfølgningsnotits og Udenrigsministeriets kommentarer til Evaluering af kampagnen Verdens Bedste Nyheder Denne note indeholder evalueringsrapportens konklusioner og anbefalinger vedr. Kampagnen Verdens
Shells generelle forretningsprincipper
Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.
2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi
2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø
Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab
Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Indhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer... 7 Mestring og medansvar... 8 Beskæftigelse og uddannelse...
Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.
Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. maj 2017 Fælles strategi for udsatte boligområder 1. Resume Med afsæt i Aarhus-fortællingens vision om en god by for alle har Aarhus Kommune
Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab
Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste
Strategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan
Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2013-2015 Godkendt af Byrådet den 20. marts 2013 Direktionens strategiplan 2013-2015 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategi
STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER.
STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. OKTOBER 2011 INDLEDNING Bestyrelsernes rolle og ansvar bliver mere og mere tydelig i den finansielle sektor. Det seneste årti har medført en betydelig
Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan
Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,
Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK
VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK 1 1. Indledning Denne visionspolitik er den overordnede ramme for arbejdet med erhverv og beskæftigelse i Varde Kommunes organisation, for kommunens samarbejde
Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015
Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015 Indledning Handleplanen er en udmøntning af Rødovre Kommunes politik på det frivillige sociale område, som er vedtaget i efteråret 2014.
LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK
V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne