Patienter med hiv-infektion lever stadig væsentlig kortere end baggrundsbefolkningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Patienter med hiv-infektion lever stadig væsentlig kortere end baggrundsbefolkningen"

Transkript

1 VIDENSKAB 253 ser; eksempelvis at sikre sufficient information til personalet om baggrund og formål med nye tiltag, og dermed tilstræbe et aktivt samarbejde for at nå de opstillede mål. Endvidere bør det sikres, at beredskabet ikke udgør en hindring for overholdelse af instrukser. KORRESPONDANCE: Christina Hjørnet Kamper, Gynækologisk-obstetrisk Afdeling Y, Aarhus Universitetshospital, Brendstrupgårdsvej 100, 8200 Aarhus N. ANTAGET: 5. februar 2013 Publiceret på Ugeskriftet.dk: 10. juni 2013 INTERESSEKONFLIKTER: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk LITTERATUR 1. Dare MR, Middleton P, Crowther CA et al. Planned early birth versus expectant management (waiting) for prelabour rupture of membranes at term (37 weeks or more). Cochrane Database Syst Rev 2006;25:CD Grant J, Keirse MJNC. Prelabour rupture of membranes at term. I: Chalmers I, Enkin M, Keirse MJNC, red. Effective care in pregnancy and childbirth. Oxford: Oxford University Press, 1989: Sperling LS, Schantz AL, Wåhlin A et al. Management of prelabor rupture of membranes at term. Acta Obstet Gynecol Scand 1993;72: Andersen HJ, Frederiksen-Møller B, Hein M et al, red. PROM primær vandafgang ved/nær termin. endelig.pdf (5. dec 2012). 5. Instruks Afdeling Y, Aarhus Universitetshospital. PROM, primær vandafgang F?OpenDocument (29. okt 2012). 6. Greve VH, Helmig RB, Henriksen TB et al, red. GBS guideline. sandbjerg/120426%20gbs%20guideline%20endelig%2025%204%2012.pdf (5. dec 2012). 7. Henriksen TB, Pryds O, Arrøe M et al, red. Håndtering af børn i risiko for udvikling af neonatal GBS sygdom. GBSNeonataltRev-2001.pdf (5. dec 2012). 8. Levy R, Vaisbuch E, Furman B et al. Induction of labor with oral misoprostol for premature rupture of membranes at term in women with unfavorable cervix: a randomized, double-blind placebo-controlled trial. J Perinat Med 2007;35: Patienter med hiv-infektion lever stadig væsentlig kortere end baggrundsbefolkningen Emma Elizabeth Ilett 1 & Trine Boysen 2, 3 Siden introduktionen af highly active anti-retroviral therapy (HAART) i 1996 er dødeligheden blandt hivpositive i de industrialiserede lande faldet markant. Således er mortaliteten reduceret med 50% fra præ- HAART-æraen ( ) til sen-haart-æraen ( ) [1], og der rapporteres fortsat om fald i mortaliteten for hiv-positive med ca. 20% årlig reduktion i aids-relaterede dødsfald [2] og knap 10% årlig reduktion i ikke-aids-relaterede dødsfald, opgjort i perioden [3]. Trods dette store fald i dødelighed har man i flere studier påvist, at hiv-smittede personer stadig har en reduktion i forventet levetid på ca. 16 år sammenlignet med baggrundsbefolkningen [4, 5]. I denne statusartikel tages der udgangspunkt i seks store multicenterundersøgelser, hvor årsagerne til død hos hiv-positive personer i de industrialiserede lande inden for de seneste 15 år beskrive [6-12]. Studierne blev fundet via systematisk søgning i relevante databaser, og de opfyldte kravene om, at der skulle indgå en veldefineret hiv-positiv kohorte med observationsperiode i HAART-æraen og beskrives aids-relaterede dødsårsager samt som minimum de fem hyppigste ikke-aids-relaterede dødsårsager. Dødsårsagerne er klassificerede i henhold til globalt anerkendt klassifikation af dødsfald (ICD-10 [6-8], 1993 Centers for Disease Control [8-10] og Cause of Death (CoDe) [6, 9, 11] ). ÅRSAGER TIL DØD I DEN HIV-POSITIVE POPULATION I observationsperioden, , blev der blandt hiv-positive personer registreret totalt dødsfald, heraf med kendt dødsårsag. Af disse var 42% aids-relaterede, og 58% var ikke-aids-relaterede. I alle studierne fandt man en signifikant nedgang i antallet af aids-relaterede dødsfald [6-12]. Det samlede antal aids-relaterede dødsfald og de fem hyppigste ikke-aids-relaterede dødsårsager, der er nævnt i studierne, fremgår af Figur 1, og studierne er individuelt beskrevet i Tabel 1. Aids var årsag til 42% af de kendte dødsfald. De hyppigste årsager til aids-relateret død var non- Hodgkins lymfom, Cytomegalovirussygdom og Pneumocystis jiroveci-pneumoni, der tilsammen udgjorde 54% af dødsårsagerne [7, 8, 10]. Aids som årsag til død var relateret til alder; således fandt man i to studier, at forekomsten af aids var hyppigere blandt yngre hiv-inficerede [8, 10], mens man i andre to fandt, at risikoen for aids-relateret død steg med alderen [9, 11]. Aids-relateret død var endvidere i alle studier associeret til et lav cluster of differentiation 4-celletal (CD4-tal) og højt hiv-rna-viral-load målt ved baseline og ved dødstidspunktet [6-12]. Andelen af ikke-aids-relaterede dødsfald faldt samlet set i observationsperioden. Sammenlignet med aids-relaterede dødsfald sås der en procentuel stigning i død af ikke-aids-relaterede årsager. Således statusartikel 1) Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2) Medicinsk Afdeling M1, Glostrup Hospital 3) Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital Ugeskr Læger 2014;176:V

2 254 VIDENSKAB Ugeskr Læger 176/3 3. februar 2014 Figur 1 Årsager til død blandt hiv-positive i highly active anti-retroviral therapy-æraen ( ) (n = 7.144). I HOPS-studiet inkluderer man både primære og/eller sekundære dødsårsager ved opgørelsen af de ikke-aidsrelaterede dødsfald, derfor rapporteres der i HOPS-studiet flere dødsårsager end antal dødsfald [6-12]. 8% 10% 7% 12% 11% Aids Leverrelateret sygdom Ikke-aids-relateret kræftsygdom Hjerte-kar-sygdom Selvmord/overdosis/ulykke Ikke-aids-relateret infektion Andre ikke-aids-relaterede årsager 12% 42% fandt man i tre studier en øget forekomst af ikke-aidsrelateret død fra 51% af det totale antal dødsfald i 2000 til 65% i 2004/2005 [7, 8, 10, 12]. De fem hyppigste ikke-aids-relaterede dødsårsager beskrives i detaljer herunder. 12% af de kendte dødsfald skyldtes ikke-aids-relateret kræftsygdom. I de studier, hvor man udspecificerede kræfttyperne [6-8, 10], fandt man, at kræft i lunger/luftveje, gastrointestinalkanalen, øre-næsehals, læber/oralt og analregionen udgjorde 61%. Høj alder ved serokonversion og ved død samt et lavt CD4-tal var associeret til ikke-aids-relateret kræftsygdom som dødsårsag i alle studierne [6-12]. Leverrelateret sygdom udgjorde 12% af de kendte dødsårsager. Patienter, der var > 35 år ved serokonversion, havde dobbelt så høj risiko for at dø af leverrelaterede sygdom som patienter, der var yngre [9]. I to opgørelser fandt man samstemmende, at en øgning i CD4-tal mindskede risikoen for leverrelateret død [9, 11]. I to studier fandt man en sammenhæng mellem død af leversygdom og hhv. stort alkoholforbrug og intravenøst (i.v.) narkotikamisbrug [6, 8]. Hjerte-kar-sygdomme udgjorde 10% af de kendte dødsårsager. Akut myokardieinfarkt, iskæmisk hjertesygdom, apopleksi og hjertesvigt var de hyppigste årsager til hjerte-kar-relateret død og udgjorde tilsammen 61% [6-8, 11]. Der var en stærk association mellem høj alder og hjerte-kar-sygdom i næsten alle studierne [6, 8, 11]. Endvidere fandt man en sammenhæng mellem høj alder ved serokonversion og risikoen for hjerte-kar-sygdom [9]. Generelt var hjerte-kar-sygdomsrelateret død ikke associeret med lavere immunitetsniveauer, men et højere hiv- RNA-viral-load ved baseline [6] og et højere nyeste hiv-rna viral-load [9] var dog associeret til hjertekar-relateret død. 7% af de kendte dødsfald skyldtes ikke-aids-relateret infektion. Kun i et studie blev dette udspecificeret, og man fandt, at tre infektioner, pneumoni, sepsis og abdominale infektioner, sammenlagt udgjorde 97% af alle ikke-aids-relaterede infektioner [10]. Højere risiko for død af ikke-aids-relaterede infektioner sås hos patienter, der var > 35 år ved serokonversion, og hos i.v.-narkotikamisbrugere [6, 9]. Død af ikke-aids-relaterede infektioner var generelt associeret til immunsuppression [6, 9]; tilsvarende fandt man, at niveauet af hiv-rna-viral-load også var associeret til en højere risiko [6, 9], justeret for CD4-tal [9]. Ulykker/selvmord/stofmisbrug udgjorde 8% af de kendte dødsfald. Selvmord og narkotikaoverdosis var to af de tre hyppigste dødsårsager for patienter, der døde i de første seks måneder af HAART [10]. Samlet set fandt vi, at den velbehandlede hiv-positive population, der er opgjort på godt en kvart mio. personer, i post-haart-æraen stadig har en betragtelig overdødelighed i forhold til baggrundsbefolkningen med en reduktion i forventet levetid på ca. 16 år [4, 5]. Den hyppigste dødsårsag er fortsat aids, der trods HAART stadig udgør 42%. Herefter følger leverrelaterede dødsfald, ikke-aids-definerende kræftsygdomme, hjerte-kar-sygdomme, selvmord/ulykker/stofmisbrug og ikke-aids-relaterede infektioner. Procentuelt udgør ikke-aids-relaterede årsager en stigende andel af dødsårsagerne sammenlignet med aids. DISKUSSION AF ÅRSAGER TIL OVERDØDELIGHED Overdødeligheden blandt hiv-smittede personer kan ikke udelukkende tilskrives hiv-infektionen. Således har man i et dansk studie påvist, at den hiv-positive population har en højere mortalitet som følge af ikkeaids-relateret kræft, hjerte-kar-, lever- og nyresygdomme end den hiv-negative befolkning [13]. Ydermere synes komorbiditet før hiv-diagnosen at have en synergistisk effekt med hiv som risikofaktor for død i forhold til hiv-negative personer med tilsvarende komorbiditet [14]. Den hiv-positive befolkning adskiller sig fra baggrundsbefolkningen på fire væsentlige områder: selve hiv-infektionen, immunsuppression, HAART og forskelle i risikofaktorer, der alle beskrives i detaljer herunder.

3 VIDENSKAB 255 Hiv-infektion Niveauet af virusreplikation (hiv-rna) var relateret til død af aids, ikke-aids-relaterede infektioner og hjerte-kar-sygdomme. Man har i flere studier fundet, at hiv-replikation eleverer niveauet af inflammationsog koagulationsmarkører, som alle er associeret til hjerte-kar-sygdom [15, 16]. HAART nedsætter, men normaliserer ikke niveauet af disse markører [15, 17], selv når hiv-rna er umålelig [18], hvilket tyder på, at hiv-infektion øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme via kronisk inflammation og immunaktivering [18]. Korrelationen mellem hiv-rna-niveauet og risikoen for hjerte-kar-sygdomme er dog stadig uafklaret. Immunsuppression Aids, ikke-aids-definerende infektioner, ikke-aidsdefinerende kræftsygdomme og leverrelaterede dødsfald var alle associeret med et lavt CD4-tal. Sammenhængen mellem immunsuppression og ikke-aidsdefinerende kræftsygdomme understøttes af flere studier [19, 20] og synes at være særlig gældende for de virusassocierede kræftformer [20]. Sammenhængen mellem leverrelaterede dødsfald og immunsuppression understøttes ligeledes af flere studier [21, 22]. Highly active anti-retroviral therapy Det er velbeskrevet, at HAART er forbundet med en øget risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdomme [23]. Desuden har man i to studier [21, 22] fundet en Faktaboks Trods mere end 15 år med tilgængelig highly active anti-retroviral therapy (HAART) er den forventede levetid for hiv-smittede i de industrialiserede lande stadig en tredjedel kortere end baggrundsbefolkningens. Den hyppigste dødsårsag for hiv-smittede i perioden var aids (42%). Næsthyppigste dødsårsager i samme periode var ikke-aids-relaterede kræftsygdomme (12%), leverrelaterede dødsfald (12%), hjerte-karsygdomme (10%), selvmord, ulykker eller overdosis (8%) og ikkeaids-relaterede infektioner (7%). Det er uafklaret, om overdødeligheden blandt hiv-smittede skyldes hiv-infektionen i sig selv, HAART-behandlingen, generel immunsuppression eller en kombination af disse. øget forekomst af leverrelateret død under HAART, og i et af studierne øgedes risikoen for leverrelateret død med 12% pr. ekstra år under HAART, opgjort to år efter initiering af HAART og justeret for CD4-tal og hepatitis B-virus- hepatitis C-virusstatus. I studierne påviste man således samstemmende, at HAART muligvis kan have en negativ effekt på leveren; dog tager forfatterne forbehold for mulig konfundering. Intermitterende dosering af HAART ud fra CD4-tal har ligeledes vist en stigning i forekomsten af hjerte-karsygdomme [24]. I et andet studie [23] fandt man, at kombinationer af HAART, der indeholdt proteaseinhibitorer, var uafhængigt associeret med en 26% Tabel 1 Andel af aids-relaterede dødsfald og de fem hyppigeste ikke-aids-relaterede dødsårsager i de seks multicenterstudier. Studie og observationsperiode [11] 1999-feb 2008 Dødsfald Sygdom selvmord + leversygdom, kendt årsag/ aids-rel., % af overdosis + andre ikke- % af kendt hjerte-kar- ikke-aids-rel. ikke-aids-rel. total, n/n kendt årsag (n/n) ulykke, % (n) aids-rel., % (n) årsag (n) sygdom, % (n) kræft, % (n) infektion, % (n) 2.350/ (743/2.350) 9 (211) 13 (314) 15 (341) 12 (289) 12 (286) 7 (166) [7, 8] 2000, / (831/1.921) 9 (164) 6 (106) 14 (276) 8 (155) 14 (277) 6 (112) [6] / (792/1.597) 8 (124) 8 (122) 7 (113) 8 (126) 12 (189) 8 (131) [12] 1. jan /659 a 65 (361/554) 26 (185) 8 (52) 9 (61) 31. dec /702 CASCADE Collaboration 491/ (158/491) 19 (92) 13 (63) 9 (46) 7 (36) 9 (46) 10 (50) [9] 1. jan sept 2006 [10] jan / (95/231) 5 (11) 0 (0) 23 (53) 6 (14) 11 (25) 14 (33) dec 2004 Total 7.144/7.209 a 42 (2.980/7.144) 8 (602) 11 (790) 12 (881) 10 (681) 12 (823) 7 (492) 7.898/7.898 Rel. = relateret. a) HOPS-studiet inkluderer både primære og/eller sekundære dødsårsager ved opgørelsen af de ikke-aids-relaterede dødsfald, derfor rapporteres der i HOPSstudiet flere dødsårsager end antal dødsfald.

4 256 VIDENSKAB Ugeskr Læger 176/3 3. februar 2014 Faktaboks Aids-definerende sygdomme: Candida i trachea, bronkier eller lunger, Candida i øsofagus, cervixcancer (invasiv), kokcidiodomykose, cytomegalovirus (chorioretinitis), cytomegalovirus (invasiv), herpes simplex-virus (mukokutan > 4 uger), histoplasmose, hiv-encefalopati, HIV-wasting, isoporiase (diarré > 4 uger), Kaposis sarkom, kryptokokkose, kryptosporidiose (diarré > 4 uger), lymfom (primært intracerebralt), lymfom (non-hodgkin B-celle), lymfocytær interstitiel pneumoni (> 13 år), mykobakteriose (atypisk), pneumocystis jiroveci-pneumoni, progressiv multifokal leukoencefalopati, Salmonella-infektion (dissemineret, recidiverende), toksoplasmose (cerebral), tuberkulose. Ikke-aids-definerende årsager: alle dødsårsager, der ikke indbefatter aids-definerende sygdomme. Ikke-aids-relaterede kræftsygdomme: alle typer af kræft, der ikke omfattes af ovenstående liste. Ikke-aids-relaterede infektioner: alle infektioner, der ikke omfattes af ovenstående liste. relativ stigning i antal myokardieinfarkter pr. år [25]. Nyere studier tyder endvidere på en forhøjet risiko for myokardieinfarkter ved anvendelse af abacavir [26]. Man bør dog bemærke, at der i mortalitetsberegningerne ikke tages højde for, hvor længe de inkluderede hiv-positive patienter har fået HAART. Ligeledes har det ikke været et inklusionskriterie, at hiv-populationen skulle være fuldt supprimeret, (f.eks. hiv-rnakoncentration < 500 kopier/ml), men kun at HAART skulle være til rådighed. Således er der ikke taget højde for dårlig komplians, at en del formentlig er blevet hiv-testet sent, og at nogle muligvis kun har fået kortvarig HAART inden død. Risikofaktorer Sammenlignet med baggrundsbefolkningen har den hiv-smittede befolkning en højere forekomst af risikoadfærd såsom rygning [27], stofmisbrug og alkoholoverforbrug [28], hvilket medvirker til høj morbiditet og mortalitet. Det er ligeledes blevet påvist, at hivsmittede rygere har en større risiko for lungekræft end ikke-hiv-smittede rygere [29]. Baggrunden for denne forskel er ukendt. At risikoadfærd spiller en betragtelig rolle i overdødeligheden blandt hiv-positive er påvist i et dansk studie, hvor man fandt, at overdødeligheden blev udjævnet, når man betragtede en velbehandlet hiv-positiv mand, der var i alderen år og ikke havde komorbiditet eller misbrug [30]. Dog fandt man ved sammenligning af den samlede hiv-positive kohorte med en baggrundskohorte uden komorbiditet eller misbrug, at sandsynligheden for at overleve fra alderen år var næsten dobbelt så stor for baggrundskohorten (0,88) som for de hiv-positive (0,48) [30]. Således må man i de beskrevne hiv-kohorter bemærke, at der i datarapporteringen ikke tages højde for forskellig adgang til sundhedsvæsenet, herunder misbrugsbehandling og HAART. DISKUSSION AF DATA Ved pooling af data fra multicenterundersøgelser er der risiko for dobbeltrapportering. I denne undersøgelse mindskes risikoen dog af forskellige observationsperioder for de inkluderede studier. Man bør dog bemærke, at dele af The Swiss HIV Cohort figurerer som datakilde i D:A:D-studiet [11] og CASCADEstudiet [9]. EuroSIDA bidrager tillige som datakilde i D:A:D-studiet [11]. Alle disse studier har dog mere end 25 bidragende datakilder, og sammenholdt med forskellige observationsperioder skønnes effekten af et muligt dataoverlap at være lille. Vi kan heller ikke udelukke risikoen for, at dele af det spanske studie [10] og den franske hospitalsdatabase i Mortalitéstudiet [7, 8] eventuelt kunne overlappe med både kohortesamarbejderne [6, 9, 11] og EuroSIDA. SAMMENFATNING De hyppigste årsager til død i den hiv-positive population i de industrialiserede lande i observationsperioden ( ) var fortsat aids (42%) efterfulgt af leverrelaterede dødsfald (12%), ikke-aids-definerende kræftsygdomme (12%), hjerte-kar-sygdomme (10%), selvmord/ulykker/stofmisbrug (8%) og ikkeaids-relaterede infektioner (7%). Andelen af aids-relateret død er faldet markant i observationsperioden, hvor en tilsvarende større procentuel andel af dødsårsagerne omfattede ikke-aids-relateret død. Der er således stadig en markant overdødelighed blandt hiv-smittede, og det synes at være veldokumenteret, at den højere forekomst af risikoadfærd og komorbiditet spiller en betydelig rolle i den rapporterede overdødelighed. Ligeledes bør varierende HAART-behandlingsniveau haves in mente. Det er dog stadig uafklaret, om den højere dødelighed også kan tilskrives hiv-infektionen i sig selv, langvarig immunsuppression, HAART eller en kombination af disse forhold. KORRESPONDANCE: Emma Elizabeth Ilett, Jagtvej 120, 5-512, 2200 København N. ANTAGET: 10. januar 2013 Publiceret på Ugeskriftet.dk: 27. maj 2013 INTERESSEKONFLIKTER: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk TAKSIGELSE: Vi takker Gitte Kronborg, Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital, for gennemlæsning af manuskriptet. LITTERATUR 1. Mocroft A, Ledergerber B, Katlama C et al. Decline in the AIDS and death rates in the EuroSIDA study: an observational study. Lancet 2003;362: Schaffalitzky O, Haunsø S, Vilstrup H. Medicinsk kompendium 1. Infektionssygdomme. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, Improvements in all cause mortality across Europe and regional differences in incidence of deaths from AIDS and non-aids. portals/0/files/mocroft%20mortality.pdf (1. nov 2010). 4. The Antiretroviral Therapy Cohort Collaboration. Life expectancy of individuals on combination antiretroviral therapy in high-income countries: a collaborative analysis of 14 cohort studies. Lancet 2008;372: Lohse N, Hansen AB, Pedersen G et al. Survival of persons with and without HIV infection in Denmark, Ann Intern Med 2007;146: The Antiretroviral Therapy Cohort Collaboration. Causes of death in HIV-1-in-

5 VIDENSKAB 257 fected patients treated with antiretroviral therapy, : collaborative analysis of 13 HIV cohort studies. Clin Infect Dis 2010;50: Lewden C, Salmon D, Morlat P et al. Causes of death among human immunodeficiency virus (HIV)-infected adults in the era of potent antiretroviral therapy: emerging role of hepatitis and cancers, persistent role of AIDS. Int J Epidemiol 2005;34: Lewden C, May T, Rosenthal E et al. Changes in causes of death among adults infected by HIV between 2000 and 2005: The Mortalite 2000 and 2005 surveys (ANRS EN19 and Mortavic). J Acquir Immune Defic Syndr 2008;48: Marin B, Thiebaut R, Bucher HC et al. Non-AIDS-defining deaths and immunodeficiency in the era of combination antiretroviral therapy. AIDS 2009;23: Martinez E, Milinkovic A, Buira E et al. Incidence and causes of death in HIV-infected persons receiving highly active antiretroviral therapy compared with estimates for the general population of similar age and from the same geographical area. HIV Med 2007;8: The Data Collection on Adverse Events of Anti-HIV drugs (D:A:D) Study Group. Factors associated with specific causes of death amongst HIV-positive individuals in the D:A:D study. AIDS 2010;24: Palella FJJ, Baker RK, Moorman AC et al. Mortality in the highly active antiretroviral therapy era changing causes of death and disease in the HIV outpatient study. J Acquir Immune Defic Syndr 2006;43: Helleberg M, Kronborg G, Larsen C et al. Causes of death among Danish HIV patients compared with population controls in the period Infection 2012; 14. Lohse NM, Gerstoft JM, Kronborg GM et al. Comorbidity acquired before HIV diagnosis and mortality in persons infected and uninfected with HIV: a Danish population-based cohort study. J Acquir Immune Defic Syndr 2011;57: Calmy A, Gayet-Ageron A, Montecucco F et al. HIV increases markers of cardiovascular risk: results from a randomized, treatment interruption trial. AIDS 2009;23: Wolf K, Tsakiris D, Weber R et al. Antiretroviral therapy reduces markers of endothelial and coagulation activation in patients infected with human immunodeficiency virus type 1. J Infect Dis 2002;185: French M, King M, Tschampa J et al. Serum immune activation markers are persistently increased in patients with HIV infection after 6 years of antiretroviral therapy despite suppression of viral replication and reconstitution of CD4+ T cells. J Infect Dis 2009;200: Hsue PY, Hunt PW, Schnell A et al. Role of viral replication, antiretroviral therapy, and immunodeficiency in HIV-associated atherosclerosis. AIDS 2009;23: Grulich AE, van Leeuwen MT, Falster MO et al. Incidence of cancers in people with HIV/AIDS compared with immunosuppressed transplant recipients: a meta-analysis. Lancet 2007;370: Reekie J, Kosa C, Engsig F et al. Relationship between current level of immunodeficiency and non-acquired immunodeficiency syndrome-defining malignancies. Cancer 2010;116: The Data Collection on Adverse Events of Anti-HIV Drugs Study Group. Liver-related deaths in persons infected with the human immunodeficiency virus: The D:A:D Study. Arch Intern Med 2006;166: Mocroft A, Soriano V, Rockstroh J et al. Is there evidence for an increase in the death rate from liver-related disease in patients with HIV? AIDS 2005;19: Friis-Møller N, Sabin CA, Weber R et al. Combination antiretroviral therapy and the risk of myocardial infarction. N Engl J Med 2003;349: The Strategies for Management of Antiretroviral Therapy (SMART) Study Group. CD4+ count-guided interruption of antiretroviral treatment. N Engl J Med 2006;355: DAD Study Group. Class of antiretroviral drugs and the risk of myocardial infarction. N Engl J Med 2007;356: The SMART/INSIGHT and the D:A:D Study Groups. Use of nucleoside reverse transcriptase inhibitors and risk of myocardial infarction in HIV-infected patients. AIDS 2008;22:F17-F Mamary EMD, Bahrs DMA, Martinez SBA. Cigarette smoking and the desire to quit among individuals living with HIV. AIDS Patient Care STDS 2002;16: Galvan FH, Bing EG, Fleishman JA et al. The prevalence of alcohol consumption and heavy drinking among people with HIV in the United States: results from the HIV Cost and Services Utilization Study. J Stud Alcohol 2002;63: Kirk G, Merlo C, O Driscoll P et al. HIV infection is associated with an increased risk for lung cancer, independent of smoking. Clin Infect Dis 2007;45: Obel N, Omland LH, Kronborg G et al. Impact of non-hiv and HIV risk factors on survival in HIV-infected patients on HAART: a population-based nationwide cohort study. PLoS ONE 2011;6(7):e roche legat, hæmatologi NavN: Formål: legatportion: ansøgningsskema: ansøgning: ansøgningsfrist: spørgsmål: Roche s uddannelseslegat for hæmatologisk interesserede læger. Legatet administreres af Yngre Hæmatologers Uddannelsesudvalg under Dansk hæmatologisk Selskab (DHS). At støtte deltagelse i studierejser, kongresser, møder og efteruddannelses kurser for læger med interesse for hæmatologi kr. Uddeles i portioner af kr. Findes på DHS hjemmeside (www.hematology.dk) Ansøgning bedes mailet til: indeholdende oplysninger om rejsens*/kursets formål samt oplysninger om ansøgerens baggrund og erfaringer. Ansøgeren skal være medlem af DHS og have dokumenteret hæmatologisk interesse. Der ønskes endvidere i ansøgningen anført en oversigt over de anslåede udgifter, et program for aktiviteten, om der er opnået finansiering fra andre fonde, om i givet fald hvornår man tidligere har modtaget legat fra Roche s rejselegat samt tidspunkt for anvendelse af legatet. Kun individuelle ansøgninger modtages, og kun ansøgninger, der opfylder ovenstående krav, kan tages i betragtning. 1. april Legatmodtagere modtager personlig besked inden sommerferien. Trine Silkjær, Hæmatologisk afdeling R, AUH Pr. mail: *) Tog og fly skal være på økonomiklasse, ligesom hotel max. må være 4-stjernet.

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Komorbiditet og hoved-hals cancer Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals

Læs mere

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Hvor mange har egentlig kræft?

Hvor mange har egentlig kræft? Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Hyppigheds- og associationsmål Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Læringsmål Incidens Incidens rate Incidens proportion Prævalens proportion

Læs mere

Hiv-indikatorsygdomme

Hiv-indikatorsygdomme Infektionssygdomme Hiv-indikatorsygdomme tilstande hvor der er grund til at overveje en hiv-test Af Dorthe Raben og Jens D. Lundgren Biografi Dorthe Raben er projektkoordinator for HIDES studiet (HIV Indicator

Læs mere

Vælg layout/design Nyt dias Fremhæv et eller flere ord i overskriften Bold Vis hjælpelinjer som hjælp ved placering af objekter

Vælg layout/design Nyt dias Fremhæv et eller flere ord i overskriften Bold Vis hjælpelinjer som hjælp ved placering af objekter Knud Juel Causes of social inequality Determinants of illness 80 Life expectancy in Denmark (years) 70 60 Women Men 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915 1925 1935 1945 1955 1965 1975 1985 1995

Læs mere

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Somatiske sygdomme og reduceret middellevetid hos mennesker med svære sindslidelser

Somatiske sygdomme og reduceret middellevetid hos mennesker med svære sindslidelser Somatiske sygdomme og reduceret middellevetid hos mennesker med svære sindslidelser Center for Registerforskning, Aarhus Universitet Side 1 (42) Center for Register-forskning, Aarhus Universitet Thomas

Læs mere

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015 HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng

Læs mere

Fysiske arbejdskrav og fitness

Fysiske arbejdskrav og fitness Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom

Læs mere

Statistik for MPH: 7

Statistik for MPH: 7 Statistik for MPH: 7 3. november 2011 www.biostat.ku.dk/~pka/mph11 Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: 333-365, 381-383) Per Kragh Andersen 1 Fra den 6. uges statistikundervisning:

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og de fem regioner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden...

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

Eksempler på anvendelse af registre og surveys til forskning om social ulighed i middellevetid og forventet levetid med godt helbred

Eksempler på anvendelse af registre og surveys til forskning om social ulighed i middellevetid og forventet levetid med godt helbred Temadag om danske sundhedsregistre 28 juni 2012 Eksempler på anvendelse af registre og surveys til forskning om social ulighed i middellevetid og forventet levetid med godt helbred Henrik Brønnum-Hansen

Læs mere

Afholdt d. 17. november 2016

Afholdt d. 17. november 2016 Hvidovre Hospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, afsnit 445 Manipulation af tarmens mikrobiom til behandling af Clostridium difficile infektion et klinisk perspektiv Reservelæge, klinisk assistent Mahtab

Læs mere

BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER

BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER Anne Bodilsen Verdenskort hvor marginern står?? - 21 studier (n: 48-3899) - 14,571 patienter European Journal of Cancer 46 (2010) 319-3232

Læs mere

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn. Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit

Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling ygehusenheden Vest Data leveret af teen Rasmussen, T Tværfagligt

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg

Læs mere

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb

Læs mere

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere

Læs mere

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Virusinfektioner hos hæmatologiske patienter

Virusinfektioner hos hæmatologiske patienter Virusinfektioner hos hæmatologiske patienter Virus/hæmatologi Stor betydning ved allogen HSCT Tiltagende betydning ved andre hæmatologiske sygdomme Indledning Tiltagende betydning hos andre patientgrupper

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning

Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning PER HEDEMANN JENSEN 1 Risiko Risiko er et udtryk for sandsynlighed for en uønsket hændelse. Sandsynligheden eller hyppigheden udtrykkes ved antallet

Læs mere

Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge

Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge Lars Peter Kammersgaard Leder af medicinsk forskning, Rubric (Research Unit on Brain Injury Rehabilitation, Copenhagen) Speciallæge i Neurologi, Almen lægeuddannelse og DMSc Afdeling for Højt Specialiseret

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 1 Sammenfatningens forfattere Steen Møller Hansen, læge, Region Nordjylland

Læs mere

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Hvad kan gøres? "Blandingsmisbrug"

Hvad kan gøres? Blandingsmisbrug Blandingsmisbrug Hvad kan gøres? Fred Glæde Frihed Pause Problemer Sygdom Skade Holdning Fordømmelse Accept Billigelse Tilvænning Afhængighed Abstinenser Visse farmaka kræver ved længerevarende brug større

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Sjælland og 17 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Sjælland... 6 Faxe kommune...

Læs mere

SUNDHEDSSTYRELSEN 2.kontor 7. februar 2002 604-4-2001/PSJ. Notat vedrørende HIV og behandling med kunstig befrugtning

SUNDHEDSSTYRELSEN 2.kontor 7. februar 2002 604-4-2001/PSJ. Notat vedrørende HIV og behandling med kunstig befrugtning SUNDHEDSSTYRELSEN 2.kontor 7. februar 2002 604-4-2001/PSJ Notat vedrørende HIV og behandling med kunstig befrugtning De seneste års medicinske fremskridt i bekæmpelse af HIV/AIDS har ført til, at udsigterne

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og fem Regioner, 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden... 7 Region

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 20 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var i 200:

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af

Læs mere

Årsagsteori. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011

Årsagsteori. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011 Årsagsteori Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011 Årsager The cause of a disease event is an event, condition or characteristic that preceeded the

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING Niels Jørgensen Afdeling for Vækst og Reproduktion Rigshospitalet Sædkvalitet Lavere end 2-3 generationer siden I Europæiske lande Kun 25% har optimal sædkvalitet

Læs mere

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Konferencens hashtag: #patient16 Følg os på Twitter: @patientsikker Praktisk info og præsentationer: patientsikkerhed.dk/patient16

Læs mere

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Manuel behandling for patienter med hofteartrose Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Nyretransplantation i Danmark

Nyretransplantation i Danmark Nyretransplantation i Danmark Udredning og efterbehandling Henrik Birn Overlæge Nyremedicinsk afdeling, Aarhus Universitetshospital Formålet med nyretransplantation Bedre livskvalitet velvære og frihed

Læs mere

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes

Læs mere

Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen?

Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen? Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen? Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Case En 58 årig mand kommer

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

Clostridium difficile - CD

Clostridium difficile - CD Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte

Læs mere

Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose

Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose Hvad laver kliniske epidemiologer? Fastlæggelse af: Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose for klinisk definerede patientgrupper (fx. cancer, diabetes, lungebetændelse, ) Epidemiologiske begreber

Læs mere

Igangsætning af fødsler i Danmark

Igangsætning af fødsler i Danmark Igangsætning af fødsler i Danmark TOF Middelfart 31. oktober 2014 Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Hospitalsenheden i Vest Hvordan er tallene gjort op? SSI s hjemmeside http://www.ssi.dk/sundhedsdataogit/sundhedsvaesenet%20i%20tal/specifikke

Læs mere

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

DSI. Q feber klinisk vejledning DANSK SELSKAB FOR INFEKTIONSMEDICIN

DSI. Q feber klinisk vejledning DANSK SELSKAB FOR INFEKTIONSMEDICIN Q feber klinisk vejledning Q feber skyldes infektion med den obligat intracellulære gram negative bakterie Coxiella burnetii. Q feber smitter især via inhalation eller tæt kontakt med smittet kvæg, får

Læs mere

Middelfart den 22. april Alkoholepidemiologi

Middelfart den 22. april Alkoholepidemiologi Middelfart den 22. april 2008 Alkoholepidemiologi Alkoholforbruget i Danmark Fysiologiske aspekter: alkoholnedbrydning Alkohol og sygelighed Genstandsgrænser og alkoholpolitik Janne Tolstrup (jst@niph.dk)

Læs mere

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD?

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD? DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD? Niels Jørgensen, Ulla Joensen, Tina K. Jensen, Martin Jensen, Inge Olesen, Elisabeth Carlsen, Jørgen Holm Petersen, Niels E. Skakkebæk Afdeling for

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Kort om forebyggelse Indhold Hvorfor betaler det sig at satse på forebyggelse? Hvorfor er det vigtigt at prioritere forebyggelse? Danskerne lever usundt Livsstilssygdomme

Læs mere

Det indre kaos og den ydre disciplin.

Det indre kaos og den ydre disciplin. Det indre kaos og den ydre disciplin. Årligt antal dødsfald relateret til forskellige risikofaktorer Rygning Kort uddannelse Inaktivitet Alkohol Højt blodtryk For lidt frugt og grønt For meget mættet fedt

Læs mere

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 2008-09 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Anvendelse af Sygesikringsregisteret:

Anvendelse af Sygesikringsregisteret: Anvendelse af Sygesikringsregisteret: Kliniske i og organisatoriske i forløb Peter Vedsted d Professor Research Unit for General Practice Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus

Læs mere

Forskningsbaseret undervisning i onlinekurser

Forskningsbaseret undervisning i onlinekurser Forskningsbaseret undervisning i onlinekurser Christian Bugge Henriksen Adjunkt, Institut for Jordbrug og Økologi Anita Monty, E-læringskonsulent, IT Learning Center Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg Kommune...

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Syddanmark og 22 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Syddanmark... 6 Aabenraa

Læs mere

Farmakoepidemiologi Den grimme ælling

Farmakoepidemiologi Den grimme ælling Farmakoepidemiologi Den grimme ælling Jesper Hallas Professor i klinisk farmakologi Syddansk Universitet DSKFs jubilæumsmøde April 2016 Outline Datakilder i Danmark Anvendelser DKs position Hvilke ændringer

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Deltager information og informeret samtykke erklæring for den hiv-negative partner

Deltager information og informeret samtykke erklæring for den hiv-negative partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

Epidemiologiprojekt. Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408

Epidemiologiprojekt. Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408 + Epidemiologiprojekt Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408 + Problemformulering Er der nogen sammenhæng mellem alkohol og rygning under graviditet og spædbarnsdødelighed samt alkohol og rygning under

Læs mere

Deltager information og informeret samtykke erklæring for den hiv-positive partner

Deltager information og informeret samtykke erklæring for den hiv-positive partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006

Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomi og sundhedsgevinster i kommunal tobaksforebyggelse Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomisk: Rygning

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere