Patienter med hiv-infektion lever stadig væsentlig kortere end baggrundsbefolkningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Patienter med hiv-infektion lever stadig væsentlig kortere end baggrundsbefolkningen"

Transkript

1 VIDENSKAB 253 ser; eksempelvis at sikre sufficient information til personalet om baggrund og formål med nye tiltag, og dermed tilstræbe et aktivt samarbejde for at nå de opstillede mål. Endvidere bør det sikres, at beredskabet ikke udgør en hindring for overholdelse af instrukser. KORRESPONDANCE: Christina Hjørnet Kamper, Gynækologisk-obstetrisk Afdeling Y, Aarhus Universitetshospital, Brendstrupgårdsvej 100, 8200 Aarhus N. ANTAGET: 5. februar 2013 Publiceret på Ugeskriftet.dk: 10. juni 2013 INTERESSEKONFLIKTER: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk LITTERATUR 1. Dare MR, Middleton P, Crowther CA et al. Planned early birth versus expectant management (waiting) for prelabour rupture of membranes at term (37 weeks or more). Cochrane Database Syst Rev 2006;25:CD Grant J, Keirse MJNC. Prelabour rupture of membranes at term. I: Chalmers I, Enkin M, Keirse MJNC, red. Effective care in pregnancy and childbirth. Oxford: Oxford University Press, 1989: Sperling LS, Schantz AL, Wåhlin A et al. Management of prelabor rupture of membranes at term. Acta Obstet Gynecol Scand 1993;72: Andersen HJ, Frederiksen-Møller B, Hein M et al, red. PROM primær vandafgang ved/nær termin. endelig.pdf (5. dec 2012). 5. Instruks Afdeling Y, Aarhus Universitetshospital. PROM, primær vandafgang F?OpenDocument (29. okt 2012). 6. Greve VH, Helmig RB, Henriksen TB et al, red. GBS guideline. sandbjerg/120426%20gbs%20guideline%20endelig%2025%204%2012.pdf (5. dec 2012). 7. Henriksen TB, Pryds O, Arrøe M et al, red. Håndtering af børn i risiko for udvikling af neonatal GBS sygdom. GBSNeonataltRev-2001.pdf (5. dec 2012). 8. Levy R, Vaisbuch E, Furman B et al. Induction of labor with oral misoprostol for premature rupture of membranes at term in women with unfavorable cervix: a randomized, double-blind placebo-controlled trial. J Perinat Med 2007;35: Patienter med hiv-infektion lever stadig væsentlig kortere end baggrundsbefolkningen Emma Elizabeth Ilett 1 & Trine Boysen 2, 3 Siden introduktionen af highly active anti-retroviral therapy (HAART) i 1996 er dødeligheden blandt hivpositive i de industrialiserede lande faldet markant. Således er mortaliteten reduceret med 50% fra præ- HAART-æraen ( ) til sen-haart-æraen ( ) [1], og der rapporteres fortsat om fald i mortaliteten for hiv-positive med ca. 20% årlig reduktion i aids-relaterede dødsfald [2] og knap 10% årlig reduktion i ikke-aids-relaterede dødsfald, opgjort i perioden [3]. Trods dette store fald i dødelighed har man i flere studier påvist, at hiv-smittede personer stadig har en reduktion i forventet levetid på ca. 16 år sammenlignet med baggrundsbefolkningen [4, 5]. I denne statusartikel tages der udgangspunkt i seks store multicenterundersøgelser, hvor årsagerne til død hos hiv-positive personer i de industrialiserede lande inden for de seneste 15 år beskrive [6-12]. Studierne blev fundet via systematisk søgning i relevante databaser, og de opfyldte kravene om, at der skulle indgå en veldefineret hiv-positiv kohorte med observationsperiode i HAART-æraen og beskrives aids-relaterede dødsårsager samt som minimum de fem hyppigste ikke-aids-relaterede dødsårsager. Dødsårsagerne er klassificerede i henhold til globalt anerkendt klassifikation af dødsfald (ICD-10 [6-8], 1993 Centers for Disease Control [8-10] og Cause of Death (CoDe) [6, 9, 11] ). ÅRSAGER TIL DØD I DEN HIV-POSITIVE POPULATION I observationsperioden, , blev der blandt hiv-positive personer registreret totalt dødsfald, heraf med kendt dødsårsag. Af disse var 42% aids-relaterede, og 58% var ikke-aids-relaterede. I alle studierne fandt man en signifikant nedgang i antallet af aids-relaterede dødsfald [6-12]. Det samlede antal aids-relaterede dødsfald og de fem hyppigste ikke-aids-relaterede dødsårsager, der er nævnt i studierne, fremgår af Figur 1, og studierne er individuelt beskrevet i Tabel 1. Aids var årsag til 42% af de kendte dødsfald. De hyppigste årsager til aids-relateret død var non- Hodgkins lymfom, Cytomegalovirussygdom og Pneumocystis jiroveci-pneumoni, der tilsammen udgjorde 54% af dødsårsagerne [7, 8, 10]. Aids som årsag til død var relateret til alder; således fandt man i to studier, at forekomsten af aids var hyppigere blandt yngre hiv-inficerede [8, 10], mens man i andre to fandt, at risikoen for aids-relateret død steg med alderen [9, 11]. Aids-relateret død var endvidere i alle studier associeret til et lav cluster of differentiation 4-celletal (CD4-tal) og højt hiv-rna-viral-load målt ved baseline og ved dødstidspunktet [6-12]. Andelen af ikke-aids-relaterede dødsfald faldt samlet set i observationsperioden. Sammenlignet med aids-relaterede dødsfald sås der en procentuel stigning i død af ikke-aids-relaterede årsager. Således statusartikel 1) Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2) Medicinsk Afdeling M1, Glostrup Hospital 3) Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital Ugeskr Læger 2014;176:V

2 254 VIDENSKAB Ugeskr Læger 176/3 3. februar 2014 Figur 1 Årsager til død blandt hiv-positive i highly active anti-retroviral therapy-æraen ( ) (n = 7.144). I HOPS-studiet inkluderer man både primære og/eller sekundære dødsårsager ved opgørelsen af de ikke-aidsrelaterede dødsfald, derfor rapporteres der i HOPS-studiet flere dødsårsager end antal dødsfald [6-12]. 8% 10% 7% 12% 11% Aids Leverrelateret sygdom Ikke-aids-relateret kræftsygdom Hjerte-kar-sygdom Selvmord/overdosis/ulykke Ikke-aids-relateret infektion Andre ikke-aids-relaterede årsager 12% 42% fandt man i tre studier en øget forekomst af ikke-aidsrelateret død fra 51% af det totale antal dødsfald i 2000 til 65% i 2004/2005 [7, 8, 10, 12]. De fem hyppigste ikke-aids-relaterede dødsårsager beskrives i detaljer herunder. 12% af de kendte dødsfald skyldtes ikke-aids-relateret kræftsygdom. I de studier, hvor man udspecificerede kræfttyperne [6-8, 10], fandt man, at kræft i lunger/luftveje, gastrointestinalkanalen, øre-næsehals, læber/oralt og analregionen udgjorde 61%. Høj alder ved serokonversion og ved død samt et lavt CD4-tal var associeret til ikke-aids-relateret kræftsygdom som dødsårsag i alle studierne [6-12]. Leverrelateret sygdom udgjorde 12% af de kendte dødsårsager. Patienter, der var > 35 år ved serokonversion, havde dobbelt så høj risiko for at dø af leverrelaterede sygdom som patienter, der var yngre [9]. I to opgørelser fandt man samstemmende, at en øgning i CD4-tal mindskede risikoen for leverrelateret død [9, 11]. I to studier fandt man en sammenhæng mellem død af leversygdom og hhv. stort alkoholforbrug og intravenøst (i.v.) narkotikamisbrug [6, 8]. Hjerte-kar-sygdomme udgjorde 10% af de kendte dødsårsager. Akut myokardieinfarkt, iskæmisk hjertesygdom, apopleksi og hjertesvigt var de hyppigste årsager til hjerte-kar-relateret død og udgjorde tilsammen 61% [6-8, 11]. Der var en stærk association mellem høj alder og hjerte-kar-sygdom i næsten alle studierne [6, 8, 11]. Endvidere fandt man en sammenhæng mellem høj alder ved serokonversion og risikoen for hjerte-kar-sygdom [9]. Generelt var hjerte-kar-sygdomsrelateret død ikke associeret med lavere immunitetsniveauer, men et højere hiv- RNA-viral-load ved baseline [6] og et højere nyeste hiv-rna viral-load [9] var dog associeret til hjertekar-relateret død. 7% af de kendte dødsfald skyldtes ikke-aids-relateret infektion. Kun i et studie blev dette udspecificeret, og man fandt, at tre infektioner, pneumoni, sepsis og abdominale infektioner, sammenlagt udgjorde 97% af alle ikke-aids-relaterede infektioner [10]. Højere risiko for død af ikke-aids-relaterede infektioner sås hos patienter, der var > 35 år ved serokonversion, og hos i.v.-narkotikamisbrugere [6, 9]. Død af ikke-aids-relaterede infektioner var generelt associeret til immunsuppression [6, 9]; tilsvarende fandt man, at niveauet af hiv-rna-viral-load også var associeret til en højere risiko [6, 9], justeret for CD4-tal [9]. Ulykker/selvmord/stofmisbrug udgjorde 8% af de kendte dødsfald. Selvmord og narkotikaoverdosis var to af de tre hyppigste dødsårsager for patienter, der døde i de første seks måneder af HAART [10]. Samlet set fandt vi, at den velbehandlede hiv-positive population, der er opgjort på godt en kvart mio. personer, i post-haart-æraen stadig har en betragtelig overdødelighed i forhold til baggrundsbefolkningen med en reduktion i forventet levetid på ca. 16 år [4, 5]. Den hyppigste dødsårsag er fortsat aids, der trods HAART stadig udgør 42%. Herefter følger leverrelaterede dødsfald, ikke-aids-definerende kræftsygdomme, hjerte-kar-sygdomme, selvmord/ulykker/stofmisbrug og ikke-aids-relaterede infektioner. Procentuelt udgør ikke-aids-relaterede årsager en stigende andel af dødsårsagerne sammenlignet med aids. DISKUSSION AF ÅRSAGER TIL OVERDØDELIGHED Overdødeligheden blandt hiv-smittede personer kan ikke udelukkende tilskrives hiv-infektionen. Således har man i et dansk studie påvist, at den hiv-positive population har en højere mortalitet som følge af ikkeaids-relateret kræft, hjerte-kar-, lever- og nyresygdomme end den hiv-negative befolkning [13]. Ydermere synes komorbiditet før hiv-diagnosen at have en synergistisk effekt med hiv som risikofaktor for død i forhold til hiv-negative personer med tilsvarende komorbiditet [14]. Den hiv-positive befolkning adskiller sig fra baggrundsbefolkningen på fire væsentlige områder: selve hiv-infektionen, immunsuppression, HAART og forskelle i risikofaktorer, der alle beskrives i detaljer herunder.

3 VIDENSKAB 255 Hiv-infektion Niveauet af virusreplikation (hiv-rna) var relateret til død af aids, ikke-aids-relaterede infektioner og hjerte-kar-sygdomme. Man har i flere studier fundet, at hiv-replikation eleverer niveauet af inflammationsog koagulationsmarkører, som alle er associeret til hjerte-kar-sygdom [15, 16]. HAART nedsætter, men normaliserer ikke niveauet af disse markører [15, 17], selv når hiv-rna er umålelig [18], hvilket tyder på, at hiv-infektion øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme via kronisk inflammation og immunaktivering [18]. Korrelationen mellem hiv-rna-niveauet og risikoen for hjerte-kar-sygdomme er dog stadig uafklaret. Immunsuppression Aids, ikke-aids-definerende infektioner, ikke-aidsdefinerende kræftsygdomme og leverrelaterede dødsfald var alle associeret med et lavt CD4-tal. Sammenhængen mellem immunsuppression og ikke-aidsdefinerende kræftsygdomme understøttes af flere studier [19, 20] og synes at være særlig gældende for de virusassocierede kræftformer [20]. Sammenhængen mellem leverrelaterede dødsfald og immunsuppression understøttes ligeledes af flere studier [21, 22]. Highly active anti-retroviral therapy Det er velbeskrevet, at HAART er forbundet med en øget risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdomme [23]. Desuden har man i to studier [21, 22] fundet en Faktaboks Trods mere end 15 år med tilgængelig highly active anti-retroviral therapy (HAART) er den forventede levetid for hiv-smittede i de industrialiserede lande stadig en tredjedel kortere end baggrundsbefolkningens. Den hyppigste dødsårsag for hiv-smittede i perioden var aids (42%). Næsthyppigste dødsårsager i samme periode var ikke-aids-relaterede kræftsygdomme (12%), leverrelaterede dødsfald (12%), hjerte-karsygdomme (10%), selvmord, ulykker eller overdosis (8%) og ikkeaids-relaterede infektioner (7%). Det er uafklaret, om overdødeligheden blandt hiv-smittede skyldes hiv-infektionen i sig selv, HAART-behandlingen, generel immunsuppression eller en kombination af disse. øget forekomst af leverrelateret død under HAART, og i et af studierne øgedes risikoen for leverrelateret død med 12% pr. ekstra år under HAART, opgjort to år efter initiering af HAART og justeret for CD4-tal og hepatitis B-virus- hepatitis C-virusstatus. I studierne påviste man således samstemmende, at HAART muligvis kan have en negativ effekt på leveren; dog tager forfatterne forbehold for mulig konfundering. Intermitterende dosering af HAART ud fra CD4-tal har ligeledes vist en stigning i forekomsten af hjerte-karsygdomme [24]. I et andet studie [23] fandt man, at kombinationer af HAART, der indeholdt proteaseinhibitorer, var uafhængigt associeret med en 26% Tabel 1 Andel af aids-relaterede dødsfald og de fem hyppigeste ikke-aids-relaterede dødsårsager i de seks multicenterstudier. Studie og observationsperiode [11] 1999-feb 2008 Dødsfald Sygdom selvmord + leversygdom, kendt årsag/ aids-rel., % af overdosis + andre ikke- % af kendt hjerte-kar- ikke-aids-rel. ikke-aids-rel. total, n/n kendt årsag (n/n) ulykke, % (n) aids-rel., % (n) årsag (n) sygdom, % (n) kræft, % (n) infektion, % (n) 2.350/ (743/2.350) 9 (211) 13 (314) 15 (341) 12 (289) 12 (286) 7 (166) [7, 8] 2000, / (831/1.921) 9 (164) 6 (106) 14 (276) 8 (155) 14 (277) 6 (112) [6] / (792/1.597) 8 (124) 8 (122) 7 (113) 8 (126) 12 (189) 8 (131) [12] 1. jan /659 a 65 (361/554) 26 (185) 8 (52) 9 (61) 31. dec /702 CASCADE Collaboration 491/ (158/491) 19 (92) 13 (63) 9 (46) 7 (36) 9 (46) 10 (50) [9] 1. jan sept 2006 [10] jan / (95/231) 5 (11) 0 (0) 23 (53) 6 (14) 11 (25) 14 (33) dec 2004 Total 7.144/7.209 a 42 (2.980/7.144) 8 (602) 11 (790) 12 (881) 10 (681) 12 (823) 7 (492) 7.898/7.898 Rel. = relateret. a) HOPS-studiet inkluderer både primære og/eller sekundære dødsårsager ved opgørelsen af de ikke-aids-relaterede dødsfald, derfor rapporteres der i HOPSstudiet flere dødsårsager end antal dødsfald.

4 256 VIDENSKAB Ugeskr Læger 176/3 3. februar 2014 Faktaboks Aids-definerende sygdomme: Candida i trachea, bronkier eller lunger, Candida i øsofagus, cervixcancer (invasiv), kokcidiodomykose, cytomegalovirus (chorioretinitis), cytomegalovirus (invasiv), herpes simplex-virus (mukokutan > 4 uger), histoplasmose, hiv-encefalopati, HIV-wasting, isoporiase (diarré > 4 uger), Kaposis sarkom, kryptokokkose, kryptosporidiose (diarré > 4 uger), lymfom (primært intracerebralt), lymfom (non-hodgkin B-celle), lymfocytær interstitiel pneumoni (> 13 år), mykobakteriose (atypisk), pneumocystis jiroveci-pneumoni, progressiv multifokal leukoencefalopati, Salmonella-infektion (dissemineret, recidiverende), toksoplasmose (cerebral), tuberkulose. Ikke-aids-definerende årsager: alle dødsårsager, der ikke indbefatter aids-definerende sygdomme. Ikke-aids-relaterede kræftsygdomme: alle typer af kræft, der ikke omfattes af ovenstående liste. Ikke-aids-relaterede infektioner: alle infektioner, der ikke omfattes af ovenstående liste. relativ stigning i antal myokardieinfarkter pr. år [25]. Nyere studier tyder endvidere på en forhøjet risiko for myokardieinfarkter ved anvendelse af abacavir [26]. Man bør dog bemærke, at der i mortalitetsberegningerne ikke tages højde for, hvor længe de inkluderede hiv-positive patienter har fået HAART. Ligeledes har det ikke været et inklusionskriterie, at hiv-populationen skulle være fuldt supprimeret, (f.eks. hiv-rnakoncentration < 500 kopier/ml), men kun at HAART skulle være til rådighed. Således er der ikke taget højde for dårlig komplians, at en del formentlig er blevet hiv-testet sent, og at nogle muligvis kun har fået kortvarig HAART inden død. Risikofaktorer Sammenlignet med baggrundsbefolkningen har den hiv-smittede befolkning en højere forekomst af risikoadfærd såsom rygning [27], stofmisbrug og alkoholoverforbrug [28], hvilket medvirker til høj morbiditet og mortalitet. Det er ligeledes blevet påvist, at hivsmittede rygere har en større risiko for lungekræft end ikke-hiv-smittede rygere [29]. Baggrunden for denne forskel er ukendt. At risikoadfærd spiller en betragtelig rolle i overdødeligheden blandt hiv-positive er påvist i et dansk studie, hvor man fandt, at overdødeligheden blev udjævnet, når man betragtede en velbehandlet hiv-positiv mand, der var i alderen år og ikke havde komorbiditet eller misbrug [30]. Dog fandt man ved sammenligning af den samlede hiv-positive kohorte med en baggrundskohorte uden komorbiditet eller misbrug, at sandsynligheden for at overleve fra alderen år var næsten dobbelt så stor for baggrundskohorten (0,88) som for de hiv-positive (0,48) [30]. Således må man i de beskrevne hiv-kohorter bemærke, at der i datarapporteringen ikke tages højde for forskellig adgang til sundhedsvæsenet, herunder misbrugsbehandling og HAART. DISKUSSION AF DATA Ved pooling af data fra multicenterundersøgelser er der risiko for dobbeltrapportering. I denne undersøgelse mindskes risikoen dog af forskellige observationsperioder for de inkluderede studier. Man bør dog bemærke, at dele af The Swiss HIV Cohort figurerer som datakilde i D:A:D-studiet [11] og CASCADEstudiet [9]. EuroSIDA bidrager tillige som datakilde i D:A:D-studiet [11]. Alle disse studier har dog mere end 25 bidragende datakilder, og sammenholdt med forskellige observationsperioder skønnes effekten af et muligt dataoverlap at være lille. Vi kan heller ikke udelukke risikoen for, at dele af det spanske studie [10] og den franske hospitalsdatabase i Mortalitéstudiet [7, 8] eventuelt kunne overlappe med både kohortesamarbejderne [6, 9, 11] og EuroSIDA. SAMMENFATNING De hyppigste årsager til død i den hiv-positive population i de industrialiserede lande i observationsperioden ( ) var fortsat aids (42%) efterfulgt af leverrelaterede dødsfald (12%), ikke-aids-definerende kræftsygdomme (12%), hjerte-kar-sygdomme (10%), selvmord/ulykker/stofmisbrug (8%) og ikkeaids-relaterede infektioner (7%). Andelen af aids-relateret død er faldet markant i observationsperioden, hvor en tilsvarende større procentuel andel af dødsårsagerne omfattede ikke-aids-relateret død. Der er således stadig en markant overdødelighed blandt hiv-smittede, og det synes at være veldokumenteret, at den højere forekomst af risikoadfærd og komorbiditet spiller en betydelig rolle i den rapporterede overdødelighed. Ligeledes bør varierende HAART-behandlingsniveau haves in mente. Det er dog stadig uafklaret, om den højere dødelighed også kan tilskrives hiv-infektionen i sig selv, langvarig immunsuppression, HAART eller en kombination af disse forhold. KORRESPONDANCE: Emma Elizabeth Ilett, Jagtvej 120, 5-512, 2200 København N. ANTAGET: 10. januar 2013 Publiceret på Ugeskriftet.dk: 27. maj 2013 INTERESSEKONFLIKTER: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk TAKSIGELSE: Vi takker Gitte Kronborg, Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital, for gennemlæsning af manuskriptet. LITTERATUR 1. Mocroft A, Ledergerber B, Katlama C et al. Decline in the AIDS and death rates in the EuroSIDA study: an observational study. Lancet 2003;362: Schaffalitzky O, Haunsø S, Vilstrup H. Medicinsk kompendium 1. Infektionssygdomme. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, Improvements in all cause mortality across Europe and regional differences in incidence of deaths from AIDS and non-aids. portals/0/files/mocroft%20mortality.pdf (1. nov 2010). 4. The Antiretroviral Therapy Cohort Collaboration. Life expectancy of individuals on combination antiretroviral therapy in high-income countries: a collaborative analysis of 14 cohort studies. Lancet 2008;372: Lohse N, Hansen AB, Pedersen G et al. Survival of persons with and without HIV infection in Denmark, Ann Intern Med 2007;146: The Antiretroviral Therapy Cohort Collaboration. Causes of death in HIV-1-in-

5 VIDENSKAB 257 fected patients treated with antiretroviral therapy, : collaborative analysis of 13 HIV cohort studies. Clin Infect Dis 2010;50: Lewden C, Salmon D, Morlat P et al. Causes of death among human immunodeficiency virus (HIV)-infected adults in the era of potent antiretroviral therapy: emerging role of hepatitis and cancers, persistent role of AIDS. Int J Epidemiol 2005;34: Lewden C, May T, Rosenthal E et al. Changes in causes of death among adults infected by HIV between 2000 and 2005: The Mortalite 2000 and 2005 surveys (ANRS EN19 and Mortavic). J Acquir Immune Defic Syndr 2008;48: Marin B, Thiebaut R, Bucher HC et al. Non-AIDS-defining deaths and immunodeficiency in the era of combination antiretroviral therapy. AIDS 2009;23: Martinez E, Milinkovic A, Buira E et al. Incidence and causes of death in HIV-infected persons receiving highly active antiretroviral therapy compared with estimates for the general population of similar age and from the same geographical area. HIV Med 2007;8: The Data Collection on Adverse Events of Anti-HIV drugs (D:A:D) Study Group. Factors associated with specific causes of death amongst HIV-positive individuals in the D:A:D study. AIDS 2010;24: Palella FJJ, Baker RK, Moorman AC et al. Mortality in the highly active antiretroviral therapy era changing causes of death and disease in the HIV outpatient study. J Acquir Immune Defic Syndr 2006;43: Helleberg M, Kronborg G, Larsen C et al. Causes of death among Danish HIV patients compared with population controls in the period Infection 2012; 14. Lohse NM, Gerstoft JM, Kronborg GM et al. Comorbidity acquired before HIV diagnosis and mortality in persons infected and uninfected with HIV: a Danish population-based cohort study. J Acquir Immune Defic Syndr 2011;57: Calmy A, Gayet-Ageron A, Montecucco F et al. HIV increases markers of cardiovascular risk: results from a randomized, treatment interruption trial. AIDS 2009;23: Wolf K, Tsakiris D, Weber R et al. Antiretroviral therapy reduces markers of endothelial and coagulation activation in patients infected with human immunodeficiency virus type 1. J Infect Dis 2002;185: French M, King M, Tschampa J et al. Serum immune activation markers are persistently increased in patients with HIV infection after 6 years of antiretroviral therapy despite suppression of viral replication and reconstitution of CD4+ T cells. J Infect Dis 2009;200: Hsue PY, Hunt PW, Schnell A et al. Role of viral replication, antiretroviral therapy, and immunodeficiency in HIV-associated atherosclerosis. AIDS 2009;23: Grulich AE, van Leeuwen MT, Falster MO et al. Incidence of cancers in people with HIV/AIDS compared with immunosuppressed transplant recipients: a meta-analysis. Lancet 2007;370: Reekie J, Kosa C, Engsig F et al. Relationship between current level of immunodeficiency and non-acquired immunodeficiency syndrome-defining malignancies. Cancer 2010;116: The Data Collection on Adverse Events of Anti-HIV Drugs Study Group. Liver-related deaths in persons infected with the human immunodeficiency virus: The D:A:D Study. Arch Intern Med 2006;166: Mocroft A, Soriano V, Rockstroh J et al. Is there evidence for an increase in the death rate from liver-related disease in patients with HIV? AIDS 2005;19: Friis-Møller N, Sabin CA, Weber R et al. Combination antiretroviral therapy and the risk of myocardial infarction. N Engl J Med 2003;349: The Strategies for Management of Antiretroviral Therapy (SMART) Study Group. CD4+ count-guided interruption of antiretroviral treatment. N Engl J Med 2006;355: DAD Study Group. Class of antiretroviral drugs and the risk of myocardial infarction. N Engl J Med 2007;356: The SMART/INSIGHT and the D:A:D Study Groups. Use of nucleoside reverse transcriptase inhibitors and risk of myocardial infarction in HIV-infected patients. AIDS 2008;22:F17-F Mamary EMD, Bahrs DMA, Martinez SBA. Cigarette smoking and the desire to quit among individuals living with HIV. AIDS Patient Care STDS 2002;16: Galvan FH, Bing EG, Fleishman JA et al. The prevalence of alcohol consumption and heavy drinking among people with HIV in the United States: results from the HIV Cost and Services Utilization Study. J Stud Alcohol 2002;63: Kirk G, Merlo C, O Driscoll P et al. HIV infection is associated with an increased risk for lung cancer, independent of smoking. Clin Infect Dis 2007;45: Obel N, Omland LH, Kronborg G et al. Impact of non-hiv and HIV risk factors on survival in HIV-infected patients on HAART: a population-based nationwide cohort study. PLoS ONE 2011;6(7):e roche legat, hæmatologi NavN: Formål: legatportion: ansøgningsskema: ansøgning: ansøgningsfrist: spørgsmål: Roche s uddannelseslegat for hæmatologisk interesserede læger. Legatet administreres af Yngre Hæmatologers Uddannelsesudvalg under Dansk hæmatologisk Selskab (DHS). At støtte deltagelse i studierejser, kongresser, møder og efteruddannelses kurser for læger med interesse for hæmatologi kr. Uddeles i portioner af kr. Findes på DHS hjemmeside (www.hematology.dk) Ansøgning bedes mailet til: indeholdende oplysninger om rejsens*/kursets formål samt oplysninger om ansøgerens baggrund og erfaringer. Ansøgeren skal være medlem af DHS og have dokumenteret hæmatologisk interesse. Der ønskes endvidere i ansøgningen anført en oversigt over de anslåede udgifter, et program for aktiviteten, om der er opnået finansiering fra andre fonde, om i givet fald hvornår man tidligere har modtaget legat fra Roche s rejselegat samt tidspunkt for anvendelse af legatet. Kun individuelle ansøgninger modtages, og kun ansøgninger, der opfylder ovenstående krav, kan tages i betragtning. 1. april Legatmodtagere modtager personlig besked inden sommerferien. Trine Silkjær, Hæmatologisk afdeling R, AUH Pr. mail: *) Tog og fly skal være på økonomiklasse, ligesom hotel max. må være 4-stjernet.

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING Niels Jørgensen Afdeling for Vækst og Reproduktion Rigshospitalet Sædkvalitet Lavere end 2-3 generationer siden I Europæiske lande Kun 25% har optimal sædkvalitet

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Clostridium difficile - CD

Clostridium difficile - CD Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Amning HIV, Herpes og Hepatitis. Nina Weis Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Infektionsmedicinsk afdeling Hvidovre Hospital

Amning HIV, Herpes og Hepatitis. Nina Weis Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Infektionsmedicinsk afdeling Hvidovre Hospital Amning HIV, Herpes og Hepatitis Nina Weis Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Infektionsmedicinsk afdeling Hvidovre Hospital Amning Menneskeret Sundt for barnet Giver moderen styrke Den bedste investering

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

den hiv-positive partner

den hiv-positive partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 1 Sammenfatningens forfattere Steen Møller Hansen, læge, Region Nordjylland

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed.

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed. N O T A T SUNDHEDSSTYRELSENS NYE UDMELDING VEDRØRENDE ALKOHOL Baggrund I Danmark drikker ca. 860.000 voksne over de udmeldte maksimale genstandsgrænser 1. Kun 7 % af danske voksne drikker ikke alkohol

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3

Læs mere

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214 Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214 ulbe@si-folkesundhed.dk WHO Alkohol er en vigtigere årsag

Læs mere

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse:

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol Afleveret: 20.

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Hvorfor mænds sundhed og sygdomme?

Hvorfor mænds sundhed og sygdomme? Artikel fra 'Diætisten' juni 2010 Af Svend Aage Madsen ph.d., Chefpsykolog Rigshospitalet, formand for Selskab for Mænds Sundhed Hvorfor mænds sundhed og sygdomme? En masse paradokser og en lang række

Læs mere

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Ulighed i behandling - Hvad ved vi?? Patientsikkerhedskonferencen 2015 Parallelsession E ove.gaardboe@patientsikkerhed.dk

Ulighed i behandling - Hvad ved vi?? Patientsikkerhedskonferencen 2015 Parallelsession E ove.gaardboe@patientsikkerhed.dk Ulighed i behandling - Hvad ved vi?? Patientsikkerhedskonferencen 2015 Parallelsession E ove.gaardboe@patientsikkerhed.dk Hvorfor er det interessant? Sundhedsloven siger: Let og lige adgang Fakta er: Sundhed

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Registerforskningens brug af og behov for digitale arkiver

Registerforskningens brug af og behov for digitale arkiver Registerforskningens brug af og behov for digitale arkiver Carsten B. Pedersen Professor, dr.med. Center for Interdisciplinær Registerforskning Center for Registerforskning Aarhus University, Denmark E-mail:

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig?

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Karin Dam Petersen Seniorforsker, MPH, PhD Center for Folkesundhed, MarselisborgCentret Resumé Baggrund Forskningsspørgsmål 1-5 Diskussion

Læs mere

Lad os finde et Fælles fodslag Af Helle Andersen, formand

Lad os finde et Fælles fodslag Af Helle Andersen, formand Den 19.-22. juli 2015 mødtes forskere, læger, og aktivister i Vancouver, Canada, til den 8. internationale IAS-konference. Konfencen, som arrangeres af IAS (International AIDS Society), er på ulige år

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Rolf Johnsen www.regionmidtjylland.dk Challenges with water Denmark 10-40% Precipitation ½-1m Sea level change 5-15 % Increase in runoff 0-2 m Groundwater

Læs mere

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed Tendenser i sundhed blandt børn og unge Årsmøde om skolesundhed Nyborg strand 10. Juni 2014 Carsten Obel Professor, speciallæge i almen medicin, PhD Sektion for almen medicin Aarhus Universitet Hvad er

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand ... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker Fysioterapi virker Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes Fysisk træning sænker blodsukkerniveauet og kan reducere behovet for antidiabetika hos patienter med type 2-diabetes. Træningen bør forestås

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

Sundhedsforholdene på Færøerne

Sundhedsforholdene på Færøerne 1 Sundhedsforholdene på Færøerne (Foredrag holdt på konference 2. og 3. september 2004 på Hotel Tórshavn, Færøerne, vedrørende forskning indenfor social- sundheds- og arbejdsmarkedsforhold i Vestnorden,

Læs mere

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol undersøgelse Anna Mejldal / 2012 Oversigt 1. Formål 2. Metode 3. Simpel analyse 4. Samlet model og konklusion

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV 2010 November 2010 Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen.

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen. Aktivitet, projektnavn Fellow/Scolarship program hospital/ Projektansvarlig hospitalsperson Kontoansvarlig hospitalsperson Godkender modtagelse af donation Type af aktivitet/projekt/ udstyr/enhed Tidshorisont

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Hvordan fastholder vi Dansk Klinisk Forskning i verdensklasse?

Hvordan fastholder vi Dansk Klinisk Forskning i verdensklasse? Hvordan fastholder vi Dansk Klinisk Forskning i verdensklasse? Fredag d. 29. januar 2010 Eigtveds Pakhus Jes Søgaard Dansk Sundhedsinstitut 1 Spørgmål til mig: Kan forskning betale sig for samfundet? Svar

Læs mere

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft?

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Dansk kræftbehandling i front har kræftplanerne løftet behandlingen i Danmark?«Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Line Hvidberg, ph.d.-studerende og Anette Fischer Pedersen, postdoc. Center

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

Fosterovervågning. Lone Krebs Lone Hvidman. U- kursus december 2013

Fosterovervågning. Lone Krebs Lone Hvidman. U- kursus december 2013 Fosterovervågning Lone Krebs Lone Hvidman U- kursus december 2013 Cerebral Parese i Syd-Vest Sverige Hvorfor falder hyppigheden ikke? De gravide ændrer sig (ældre, tungere, mere syge)? Asfyksi er ikke

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 29. november 2011 aw@danskepatienter.dk Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Danske Patienter vil hermed

Læs mere

Behandling af lavt stofskifte med T3

Behandling af lavt stofskifte med T3 Behandling af lavt stofskifte med T3 Af overlæge ph.d, dr.med. Steen Bonnema og professor, overlæge dr.med. Laszlo Hegedüs, endokrinologisk afdeling M, Odense Universitetshospital, på vegne af bestyrelsen

Læs mere

Udarbejdelse af anbefalinger

Udarbejdelse af anbefalinger 1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med

Læs mere

Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Mortalitets audit 50 seneste dødsfald

Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Mortalitets audit 50 seneste dødsfald Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Steffen Christensen, MD, Malene Engebjerg Msc Jacob Jacobsen Msc Mette Nørgaard, MD, Phd Pr ogram Få generelle betragtninger HSMR Baggrund for HSMR Styrker

Læs mere

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Hjertedepression - og andre somatiske depressioner Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Liaison = Forbindelse Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center København Tilsyn (ca. 1600/år) Somatoforme

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Dødelighed og dødsårsager blandt stofmisbrugere indskrevet i behandling i 1996

Dødelighed og dødsårsager blandt stofmisbrugere indskrevet i behandling i 1996 Dødelighed og dødsårsager blandt stofmisbrugere indskrevet i behandling i Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Stofmisbrugere i behandling Hermed foreligger resultatet af en ny landsdækkende

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK

SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK SEPTEMBER 2015 SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK Sygdomme SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen citeres således:

Læs mere

Misbrug og behandlingssystemet i København. Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013

Misbrug og behandlingssystemet i København. Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013 Misbrug og behandlingssystemet i København Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013 1 2 Danmark Infrastruktur 5 regioner Ansvar for sundhedssystem (somatiske og

Læs mere

DLCG/DLCR Årsmøde 2013

DLCG/DLCR Årsmøde 2013 DLCG/DLCR Årsmøde 2013 DLCG/DLCR Årsmøde 2013 Torben Riis Rasmussen Siden sidste Årsmøde DLCG s mangeårige formand, Torben Palshof, måtte fratræde af helbredsmæssige årsager. Siden sidste Årsmøde DLCG

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Hvordan holdes de fugtige tørre? (efter indlæggelse)

Hvordan holdes de fugtige tørre? (efter indlæggelse) Hvordan holdes de fugtige tørre? (efter indlæggelse) Addiktiv Sygepleje 11. Nov. 08 Klinisk Sygeplejespecialist Palle Bager Medicinsk Afdeling V, Århus Sygehus Agenda Problem, planlægning, valg Selve undersøgelsen

Læs mere

Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det

Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det Finn Diderichsen Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet FCFS030414 Dias 1 Uddannelsesulighed i middellevetid

Læs mere