PsykiatriFondens Psykofarmakakursus. Del 1 Introduktion Psykosemedicin. Ved overlæge Jes Gerlach

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PsykiatriFondens Psykofarmakakursus. Del 1 Introduktion Psykosemedicin. Ved overlæge Jes Gerlach"

Transkript

1 PsykiatriFondens Psykofarmakakursus Del 1 Introduktion Psykosemedicin Ved overlæge Jes Gerlach

2 Psykiske sygdomme Hyppigere end vi tror Noget af det værste der findes Livet opleves gennem det psykiske vindue Et stort problem hedder behandlingssvigt Fra patient, pårørende, befolkning, arbejdspl. Fra behandlerside (husk de tre værdier) Det går dog fremad: det offentlige, psykiatrien, befolkningen (fx stigmatisering)

3 Hyppigheder, cirka-værdier Depression, alt i alt 4% Heraf 1/5 manio-depressive Angsttilstande 5% Socialfobi, agorafobi, panikangst, gen. angst Misbrug Alkoholafhængige 5% Narkomaner Skizofreni 1% Demens >60 år I alt

4 De forskellige psykofarmaka Antipsykotika (neuroleptika) Antidepressiva Stemningsstabiliserende medicin Benzodiazepiner o.l. Anti-angst medicin og sovemedicin Misbrugsmedicin Demensmedicin Bivirkningsmedicin

5 Antidepressiva Sovemedicin Angstmedicin Antipsykotika

6 Aktuel status Psykofarmakologien er blevet mere kompliceret og uoverskuelig - med masser af nye præparater med varierende virkninger og bivirkninger. Focus på polyfarmaci. Mange interaktioner. Nye indikationer for antidepressiva og antipsykotika Ny indsigt i nervernes funktion, biokemi og sammenhæng med det psykiske Faldende forbrug af benzodiazepiner, stigende forbrug af antidepressiva Mere vægt på subjektive værdier, livskvalitet og sociale forhold

7 Diagnosesystemet ICD-10 F00-09 Organiske psykoser F10-19 Psykiske lidelser fremkaldt psykoaktive stoffer, inkl alkohol F20-29 Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser F30-39 Affektive sindslidelser depression-mani F40-49 Nervøse og stress-relaterede lidelser F50-59 Adfærdsændringer ved fysiske forstyrrelser F60-69 Forstyrrelser i personlighed og adfærd

8 Skizofreni overblik Fra let skizotypi til svær skizofreni Skizofreni er en af de sværeste psykiske sygdomme. Ender ofte med pension. Alligevel kan man tale om recovery i varierende grad Sygdomsrisiko 1% Prævalens ½% Starttidspunkt år (15-50) Kvinder lidt senere og mildere forløb Selvmord 10%. Misbrug 50%

9 Skizofreni og beslægtede diagnoser F20 Skizofreni: mange undergrupper Paranoid, hebefren, kataton, dirorg F21 Skizotypisk sindslidelse F22 Vedvarende paranoide psykoser F23 Akutte og forbigående psykoser F24 Induceret psykose F25 Skizo-affektiv psykoser

10 Skizofrenisymptomer - oversigt Grundsymptomer Autisme Føleforstyrrelser Tankeforstyrrelser Sanseforstyrrelser Kognitive forstyrrelser Handlingsforstyrrelser Ændret kropsopfattelse Depression, angst Psykotiske symptomer hallucinationer Vrangforestillinger Katatone forstyrrelser Andre symptomer Ingen sygdomserkendelse Sære vaner Misbrug Aggression, vold

11 Skizofrenisymptomer anden inddeling Negative symptomer Afblegede følelser Følelsesmæssig tilbagetrækning Fåmælt, passiv Kognitive forstyrrelser Indlæring, hukommelse Koncentrationsevne Problemløsningsevne Talefærdighed Positive symptomer hallucinationer Vrangforestillinger Katatone forstyrrelser Depressive symptomer Tristhed Uoverkommelighedsfølelse Træthed Suicidaltanker

12 Kognitive symptomer ved skizofreni 85% af alle skizofrene patienter lider af kognitiv svækkelse, fx opmærksomhed, hukommelse, talefærdighed, problemløsning Kognitive symptomer er til stede ved sygdommes start og vedvarende, men de positive symptomer er periodiske Nogle kognitive dysfunktioner (fx evne til problemløsning og talefærdighed) kan forværres med tiden Kognitiv dysfunktion er vigtig for social funktionsevne

13 Livskvalitet med og uden depression Normal population Skizofrene patienter Deprimeret

14 Depression ved skizofreni Depression i den akutte fase Et primært symptom ved skizofreni eller sekundært til andre pinagtige symptomer, fx truende stemmer Postpsykotisk depression relateret til erkendelse af at lide af en svær vedvarende sindssygdom Skizo-affektiv psykose En undergruppe af skizofreni, der periodisk er domineret af depressive symptomer Farmakologisk depression Skyldes antipsykotisk medicin, som ved langvarig behandling kan føre til depresison

15 Misbrug ved skizofreni Dobbeltdiagnoser Halvdelen af skizofrene patienter misbruger Ca 20% alkohol, ca 20% hash, ca 10% begge Mange misbruger også Benzodiazepiner Amfetamin, kokain, exstasy Hårde stoffer (heroin, ketogan...) Bivirkningsmedicin, fx akineton Alle stoffer stimulerer dopamin direkte eller indirekte og det kan fremkalde eller forstærke psykosen Misbrug før psykosen eller efter psykosen

16 Årsager til skizofreni Sårbarhed-stress-modellen Årsagerne til skizofreni kendes ikke, men af afgørende betydning er en medfødt følsomhed, fx arv og/eller påvirkninger under graviditet eller fødsel en eller flere stressfaktorer i ungdom eller voksenliv Signalstoffet dopamin spiller en central rolle. En ny hypotese om vækstfaktorer kan få stor betydning

17 Funktion Lav aktivitet Høj aktivitet Serotonin Stemning Depression Opstemt Sult og tørst Angst, aggr, impuls Lidt kunstig Sex Ingen sult Pågående adfærd Smerter Ingen sexlyst Nedsat sexlyst Noradrenalin Søvn Energi Smerter, migræne Depression Nedsat sult Rastløs, urolig, angst Stemning Kognition Flygt eller kæmp Blodtryk Hukommelse og koncentration Langsomme tanker Træthed Stress, reaktivitet Puls og blodtryk Sukker og fedtsyre Luft til lungerne Dopamin Søvn-vågenhed Bevægelser Parkinsonisme Hyperkinesi Energi og lyst Nedsat konc og huk Psykose, skizofreni Kognition Energiløshed, træt Opstemt, mani Belønning Depression Lystfølelse, eufori Stemning Misbrug ADHD Mere energi

18 Dopamin-hypotesen Øget dopamin-aktivitet i limbiske nervebaner positive symptomer Nedsat dopamin-aktivitet i pandelapperne negative symptomer Antipsykotika Alle blokerer dopamin-receptorer Abilify har partiel dopaminagonist-effekt Atypiske antipsykotika øger dopamin- og noradrenalin-frigørelse i frontal cortex (bla. via 5HT2C-blokering)

19 Neurotrofin-hypotesen for kognitive og negative symptomer Nervevækstfaktorer (NTF) Fx Brain Derived Neurotrophin Factor (BDNF) Udvikler og vedligeholder nerver i bl.a. hippocampus og cortex (negative symptomer) NTF spiller en central rolle for udviklingssygdomme som skizofreni for negative og cognitive symptomer Nogle antipsykotika nedsætter, andre øger BDNF Seroquel nedsætter kortisol Erytropoietin (EPO): receptorer i hippocampus og cortex EPO stimulerer kognitive funktioner hos dyr EPO modvirker haloperidol-fremkaldt nervedød Motion stimulerer

20 Antipsykotika tidligere kaldet neuroleptika Definition Antipsykotika modvirker psykotiske symptomer som hallucinationer og mani uafhængig af diagnose Alle antipsykotika blokerer dopamin D2-receptorer på godt og ondt! Inddeling Typiske (ældre) og atypiske (nyere) antipsykotika Disse to grupper underinddeles efter receptorbinding og bivirkninger De nyere antipsykotika har færre bivirkninger, især færre EPS og er lidt bedre i behandlingen af negative symptomer og kognitive forstyrrelser

21 Terapeutisk effekt (1) Dæmpning af tanker og følelser. Patienten bliver mere modstandsdygtig indre impulser, angst, aggression Ydre stress, nærvær, kritik Antipsykotisk effekt Især hallucinationer og vrangforestillinger Stemmer blegner, bliver svagere, sjældnere Varierende effekt på negative og kognitive symptomer Forebyggelse af tilbagefald I små doser Angstdæmpende, antidepressiv effekt Dæmper ufrivillige bevægelser, kvalme og smerter

22 Terapeutisk effekt (2) Graden af antipsykotisk effekt varierer fra 0 til 100%, gennemsnitlig 50% Påvirker mest de positive symptomer, hallucinationer og vrangforestillinger Påvirkes både symptomintensitet og sygdomsforløb (færre genindlæggelser, mere kontinuitet i social liv) Jo tidligere behandling, jo bedre effekt Antipsykotika forebygger recidiv og genindlæggelser. Husk: Patientens tilstand er forringet ikke alene under, men også lang tid efter recidivet

23 Indikationer. Hvilke diagnoser? Skizofreni især med produktive symptomer Skizotypisk sindslidelse Paranoide psykoser Forvirring Affektive psykoser Agiteret depression eller mani Ved terapiresistent depression, især med angst Forgiftningspsykoser Amfetaminer, speed, hallucinogener - LSD

24

25 2 Dannelsen af serotonin øges ved blokering af denne receptor Nerveimpuls 5 Amfetamin øger frigørelsen 3 af serotonin Ældre antide pre ssiv a blo kere r postsynaptiske receptorer Tryptofan 5-HTP Serotonin Serotonin receptorer MAO camp PKA CREB 4 MAO nedbryder serotonin 1 Genoptagelse af ser otonin blokeres af antidepressiva Synapse BD NF 6 Ne dsa t re ce ptor tæthed stimulerer vækstfaktoren BDNF

26 Aktiverende signalstoffer Serotonin (5HT) 17 receptorer Noradrenalin (NA) α-og β- receptorer Dopamin (DA) 5 receptorer Acetylkolin Ach) nikotin og muscarin Histamin (H) 1 og 2

27 Relation mellem receptorer og bivirkninger Bivirkninger ved blokering af følgende receptorer: Dopamin Noradrenalin Serotonin Acetylkolin Histamin EPS Psykiske bivirkninger Lavt blodtryk Hurtig puls Mæthedfølel sen Spisetrang Kognition Hurtig puls, lavt blodtryk Sedation vægtøgning Prolaktinstigning Næsetilstopning Kvalme, hovedpine Tørhed, sved, obstip, sved

28

29

30 Virkningsmekanisme for partielle agonister, fx Abilify Fuld Agonist (dopamin) D 2 Receptor Fuld receptoraktivitet Antagonist Ingen receptoraktivitet Partiel agonist Stabiliserer receptoraktiviteten Tamminga et al. Curr Drug Target CNS Neurol Disord. 2002;1:

31 Med paritelle agonister kan man opnå en stabiliserende virkning og færre bivirkninger Abilify har både stimulerende og blokerende virkning på opaminreceptoren Resultatet afhænger af, hvor stor aktivitet, der er i forvejen Signalstoffet dopamin Stimulerer receptor Dopamin-receptor Aktivering, evt psykose Gængse antipsykotika Fx Fluanxol eller Risperdal, Blokerer receptor Abilify. Stimulerer ved underskud af dopamin og blokerer ved overskud af dopamin (psykose) Dæmper psykosen, men fremkalder parkinsonism Dæmper psykosen, uden Fremkalde parkinsonism

32 Abilify: virkningsmekanismer Partiel dopaminagonist Dopamin-antagonisme i limbiske områder Stimulation af dopamin-autoreceptorer Dopamin-agonisme i frontal cortex-områder 5HT-1 partiel agonist-effekt 5HT-2A antagonisme Resultat: bedre terapeutisk effekt på negative symptomer Færre EPS Br J Psychiat 2005, 186, 7-10

33 Bivirkninger 1. Ekstrapyramidale bivirkninger Akatisi, dystoni, parkinsonisme, dyskinesi 2. Psykiske bivirkninger 3. Hormonbivirkning (prolaktinstigning) Brystspænding, udeblivende menstruation, nedsat sex. 4. Bivirkninger fra hjerte og blodkar Faldende blodtryk, hurtig puls, Forlænget QT på EKG 5. Autonome bivirkninger Fx mundtørhed, synsforstyrrelse, forstoppelse, urinretention. Kvalme, opkastninger 6. Metabolisk syndrom (vægt,diabetes, lipider, hjerte-kar). 7. Leverpåvirkninger 8. Hud- og øjenreaktioner 9. Alvorlige bivirkinger: Epileptiske anfald, bloddyskrasi, MNS 10. Uventede dødsfald

34 Ekstrapyramidale bivirkninger EPS Akatisi rastløshed, ikke sidde stille, tripper. Ubehageligt Dystoni Muskelspænding, krampagtig bevægelse, fx øjendrejning opad, bagoverbøjning af hoved Meget ubehageligt Parkinsonisme Langsomme bevægelser, nedsat mimik, små skridt Rysten, tremor (ubehageligt), muskelstivhed, evt savlen Dyskinesi Ufrivillige tunge- og kæbebevægelser, fingerbevægelser Oftest ikke ubehageligt

35 EPS er mere alvorlig end vi tror Stressing and invaliderende psykisk og fysisk Fører til non-komplians, tilbagefald og genindlæggelser Begrænser mulighederne for rehabilitering og social integration Stigmatiserer Modvirker den terapeutiske virkning Nedsætter livskvalitet Øger risiko for selvmord

36 Transient D 2 receptor occupancy with Seroquel 58% D 2 occupancy 20% D 2 occupancy 400 mg Seroquel 3 hours 9 hours PRL 19 ng/ml ELEVATED PRL 4 ng/ml NORMAL 64% D 2 occupancy 0% D 2 occupancy 450 mg Seroquel 2 hours 24 hours PRL=prolactin PRL 25 ng/ml ELEVATED PRL 2 ng/ml BELOW NORMAL Kapur et al 2000

37 Psykiske bivirkninger Sedation, træthed Mental parkinsonisme Dæmpede sanser Depression Subjektiv akatisi Angst Psykosis forværring Selvmordsrisiko

38 Mental parkinsonisme Følelsesmæssigt, social and kognitiv Emotional indifferes (ligeglad) Anhedoni, ingen glæde ved noget Initiativløs, lav energi Få sociale kontakter Langsomme og få tanker Koncentrationsproblemer

39 Konsekvenser af forhøjet prolaktin Antipsykotika and SSRI er Seksuel dysfunktion Kønshormoner nedsat Nedsat fertilitet Prolactin elevation Menstruations forstyrrelser Brystspænding mælkedannelse Osteoporose Knogleskørhed

40 Seksuelle bivirkninger under behandling med SSRI er og antipsykota Patienter i % SSRI Antipsykotika Libido problemer Erektions problemer Orgasme problemer Forsinket udløsning Nurnberg et al 2001

41 Seksuelle bivirkninger nedsætter Lavt selvværd livskvalitet Stress, der kan føre til skyldfølelse, depression and psykoseforværring Social isolation Non-komplians, der kan føre til tilbagefald og genindlæggelse

42 Receptorblokade og seksuelle bivirkninger Dopamin-receptor-blokkere hæmmer alle sexuelle funktioner Serotonin (5HT2)-blokkere modvirker SSRIfremkaldte sexuelle bivirkninger Noradrenalin-blokade øger og forlænger erektion og kan føre til priapisme Acetylkolin-blokade kan hæmme sexuel funktion (varierende fund)

43 Kardiovaskulære bivirkninger Antikolinerg virkning Takykardi Antinoradrenerg virkning Hypotension Takykardi Ukendte mekanismer QT-forlængelse

44 Hjertedødsfald? Der ses EKG-forandringer ved alle antipsykotika QT-interval: tiden mellem start og slut af ventriklernes elektriske aktivitet QTc > 500 msec ventrikulær arytmi (Torsade de pointes) Præparater: Serdolect > Zeldox > Leponex > Seroquel >Risperdal og Orap Fontex og Seroxat. Litium. Visse antihistaminer. Kinidin (arytmika). Erytromy Polyfarmaci. Høje doser. Misbrug. Ingen klar relation ml QTc og risiko for arytmi/scd Fx: Haloperidol kan fremkalde TdP

45 Hvordan minimere risiko for QT-forlængelse? Er der noget, der prædisponerer for arytmi? Hjertesygdom eller disp for hjertesygdom? Metabolisk (fx DM, overvægt), endokrin sygdom (thyreoidea) eller elektrolyt-sygdom (lavt kalium)? Ældre, især kvinder Undgå (begræns) polyfarmaci EKG-kontrol før og hver 3. måned

46 Appetit- og vægtøgning ses med både antipsykotika og antidepressiva Bidrager til stigmatising Farligt. Forbundet med øget risiko for Højt blodtryk Hjerte-kar-sygdomme Blodpropper I hjerter og hjerne Type II sukkersyge Graden af vægtøgning for de enkelte præparater ses i medicintabellerne

47 Det metaboliske syndrom Kardio-vasculære risikofaktorer INSULIN RESISTENS HYPERTENSION ABDOMINAL FEDME DYSLIPIDÆMI GLUCOSE INTOLERANCE

48 Hypighed af metabolisk syndrom hos voksne i USA Ford ES, et al. JAMA 2002;287,

49 KRITERIER FOR DET METABOLISKE SYNDROM Livvidde: : >94 cm mænd,, >80 cm kvinder Plus to af følgende Triglycerider 1.7 mmol/l HDL cholesterol mænd < 1.0 mmol/l kvinder < 1.3 mmol/l Blood pressure 130/ 85 mm Hg FPG 5.6 mmol/l or diabetes Alberti KGMM et al. Lancet 2005;366:

50 INTRA-ABDOMINAL (VISCERAL) FEDT: Det farlige fedt Front Visceral adipose tissue Subcutaneous adipose tissue Lemieux l, et al. Ann Endocrinol. 2001;62:

51 Vísceral fedt er prædiktor for død hos mænd Risk of Death Subject B har dobbelt så stor risiko for død Subject A Visceral Fat (kg) Subject B Visceral fedt er vist med rødt Kuk JL, et al. Obesity (Silver Spring). 2006;14:

52 Relation mellem livvidde og visceral fedt Subcutaneous adipose tissue Visceral adipose tissue Front Visceral Adipose Tissue (cm 2 ) r = Waist Circumference (cm) Pouliot MC, et al. Am J Cardiol. 1994;73: ; Després JP, et al. BMJ. 2001;322:

53 NORMAL VÆGT (BMI=25) MEN VISCERAL FED PATIENT Før Efter vægttab på 5 kg Moderate weight loss (5 10%) by diet and/or exercise can induce a substantial (~30%) loss of visceral fat and substantially improve the risk profile status of these patients Thus, the importance of waist rather than weight management is emphasized Després JP, et al. Int J Obes. 1995;19(suppl 1):S76-S86.

54 Diabetes mellitus, type II Nedsat insulinfølsomhed (insulinresistens) af betacellerne i bugspytkirtlen DM II Vægtøgning og DM II: risiko for DM afhænger af initial BMI BMI kg 5 gange større risiko BMI kg 30 gange større risiko BMI kg 90 gange større risiko Obs for polyfarmaci Kontrol af fedt og sukker i blodet samt vægt og blodtryk mindst hver tredie måned

55 Hvordan undgår man bivirkninger? Bivirkninger kan ofte ikke helt undgås, men de kan begrænses, så det ikke generer Forudsætningerne er At have viden om bivirkninger og hvordan de viser sig At være mere opmærksomhed på bivirkninger ( man ser kun det man ser efter ) At bruge en bivirkningsskala fx hver tredie måned At have kendskab til anden medicin, der ikke har de pågældende bivirkninger At være forsigtig med polyfarmaci

56 Hvilket antipsykotikum? Det gælder om for hver enkelt patient at finde det mest hensigtsmæssige præparat eller kombination af præparater på baggrund af den enkelte patients psykiske tilstand (fx uro eller inaktivitet) og følsomhed for bivirkninger (fx overvægtig, ældre, ung kvinde ) receptorbinding, psykiske effekt og bivirkningsprofil Også ud fra erfaringer med tidligere behandling Ofte startes med et nyere antipsykotikum Individuel, baseret på effekt og bivirkninger

57 Fire former for polyfarmaci 1. Generel polyfarmaci, incl somatisk medicin 2. Psykofarmaka-polyfarmaci 3. Antipsykotika-polyfarmaci 4. Receptor-polyfarmaci (bredspektrede antipsykotika som Truxal og Leponex)

58 Hvad skal vi passe på? Man skal kende den samlede dosis. Må helst ikke overskride 600 Kpmækv (se evt konverteringstabel) Man skal kende præparaternes receptorprofiler og tilhørende bivirkninger Man skal kende præparaternes nedbrydningsenzymer Og der er meget, vi ikke kender til

59 Vores problem med at øge og ikke reducere dosis 1. Vi har i dag en lang række psykofarmaka, der kan mindske psykiske symptomer og forbedre livskvalitet 2. Vi vil gerne udnytte disse muligheder og er derfor ved udeblivende effekt tilbøjelige til at øge dosis og supplere med andre farmaka 3. Vi er gode til at supplere, men dårlige til at reducere 4. Dermed øges risikoen for bivirkninger, herunder fatale bivirkninger, kendte og ukendte 5. Polyfarmaci og for høje dosering er problemet

60 10 punkter, hvor den røde lampe blinker 1. 3 eller flere antipsykotika 2. 2 antipsykotika med sammenfaldende receptorprofiler 3. Dibenzodia/thiazepin plus benzodiazepiner 4. Visse antipsykotika? Fx Nozinan 5. To benzodiazepiner 1. Evt langtidsvirkende plus korttidsvirkende sovemedicin? 6. Antipsykotika plus to antidepressiva 7. Total-dosis over 600 mg chlorpm-ækvivalenter (1000 mg?) 8. To eller flere med fælles enzymhæmmende effekt (eller enzyminduktion) 9. To eller flere præparater med significant QT-forlængende effekt 10. Somatisk medicin komplicerer Vægtøgning og andre potentielt fatale bivirkninger

61 Dosering af antipsykotika - plasmakoncentration Individuel, baseret på effekt og bivirkninger Blodkoncentrationsmåling foretages ved Udeblivende effekt Mistanke om non-komplians Uventede bivirkninger Indtagelse af lægemidler, der påvirker blodkoncentrationen, fx tegretol Sygdom i lever eller nyre Husk at koncentrationen ligger udenfor det anbefalede interval hos ca 1/3 af patienterne Gentest anvendes til at bestemme nedbrydningsenzymer

62 Gentest Gentest måler enzymmængde Øget, normal, let nedsat, meget nedsat Leverens enzymer (CYP 450): 1A2, 2C19, 2D6, 3A4 Testen forudsiger følsomhed for medicin 7% mangler 2D6, 3% mangler 2C19 Særlig relevant ved samtidig brug af flere farmaka Gælder hele livet. Ca kr

63

64

65 Fordelene ved depot-antipsykotika Stabil medicinindtagelse Ingen optagelsesproblemer. Ingen first-pass nedbrydn Stabil blodkoncentration Regelmæssig kontakt med sygepl/læge Laveste effektive dosis Det giver færre tilbagefald Bedre terapeutisk effekt Færre bivirkninger Men pas på irreversible EPS

66 Non-komplians Negativ holdning til medicin Hvorfor afviser patienter ofte medicin? 1. Manglende sygdomserkendelse 2. Ringe fornemmelse af positiv virkning 3. Bivirkninger, især psykiske, rysten og stivhed, vægtøgning og sexproblemer 4. For lidt information 5. Negativ holdning fra pårørende og samfund Behandling af non-komplians 1. Mere og bedre oplysning til patient og pårørende 2. Brug af psykofarmaka med færre bivirkninger, fx de nye antipsykotika 3. Depotmedicin

67 Hvad afhænger skizofrene patienters livskvalitet af? Individuel oplevelse af følgende faktorer: 1. Symptomerne (depression, positive symptomer, kognitive forstyrrelser) 2. Bivirkninger (vægt, sex, mental EPS og tremor) 3. Social liv 1. lav social kompetence 2. Stigmatiseringen 3. Kommunikation med omgivelserne 4. Ny holdning, lyt til patienten, fokuser på relevante emner

68 Optimal skizofrenibehandling Dæmpe psykosen og forebygge recidiv medicinens opgave Symptomdæmpning - livskvalitet Fremme recovery Forbedre fysisk sundhed Betydelig overdødelighed DM, overvægt, hjerte-kar-sygdom (ko-morbiditet pgra livsstil og psykofarmaka) Begrænse medicindosis og polyfarmacy!!

69 Hvad betyder recovery? At komme sig ikke at vende tilbage, men at komme videre, at finde sin identitet efter sygdommen, genvinde magten over eget liv En proces der afhænger af personens egen indre, aktive indsats Fokus skifter fra, hvad systemet kan gøre, til hvad jeg selv kan gøre. Det drejer sig om min unikke personlige rejse, som professionelle kun kan fremme eller hæmme. De professionelle er kun aktører i min personlige rehabiliteringsproces Fokus på håb, vækst, forandring

70 Recovery i samfundsperspektiv Alle psykisk syge har ressourcer. Langt det meste af hjernen fungere normalt. Det gælder om at udvikle og bruge denne del Recovery stemmer overens med det nye arbejdsevne-princip: tænk på styrkerne ikke på svaghederne Arbejdsmarkedet er ved at åbne med bredspektrede arbejdstilbud, fx i form af flexjob mm

71 Langtidsundersøgelser af personer med skizofreni Antal % kommet sig helt % kommet sig socialt Bleuler % 43% Harding % 34% Huber % 31% Tsung % 26% Ciompi % 24%

72 Lyt til patienten For patient og pårørende betyder de sociale forhold som bolig, beskæftigelse og venner ofte mere end de psykotiske symptomer Anvend den mest hensigtsmæssige medicin Flest gavnlig virkningere På negative symptomer, Kognitive forstyrrelser, Depression (40% har depressive træk) Færrest bivirkninger, især Psykiske og seksuelle bivikninger samt vægtøgning Hjælp til at forstå de psykotiske oplevelser Kognitiv træning hjælper på vrangforestillinger

73 Hvad efterlyser patienter og pårørende? Information information information Personlig kontakt og pårørendeundervisning Kontakt opmærksomhed tid Inddragelse i diagnose og behandling Fornemmelse af behandlerkompetence Det handler om psykiatriens image!

74 Stor variation i tilfredshed Blandt 48 patientafsnit Afsnit med lav tilfredshed 38% tilfredse Afsnit med høj tilfredshed 93% tilfredse Pårørende 33% - 75% Hvad skyldes den store spredning???

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient:

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: Hjernens funktion hos den misbrugende retspsykiatriske patient Den normale hjernes funktionhvad skal der til Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: 1. Retslig foranstaltning 2. Skizofreni

Læs mere

Fra stress til PTSD Hvad sker der i hjernen? Jes Gerlach

Fra stress til PTSD Hvad sker der i hjernen? Jes Gerlach Fra stress til PTSD Hvad sker der i hjernen? Jes Gerlach Sct Hans Hospital Caroline og Glarmesteren Caroline, 1852-1936 Glarmesteren 1878-1958 William Skotte Olsen 1945-2005 indlagt SHH 1975-78 PTSD- symptomer

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

antipsykotika Temanummer Noget om psykofarmaka Virkning Antipsykotika August 2010 Udgives af Hospitalsapoteket Viborg

antipsykotika Temanummer Noget om psykofarmaka Virkning Antipsykotika August 2010 Udgives af Hospitalsapoteket Viborg Temanummer August 2010 Udgives af Hospitalsapoteket Viborg Noget om psykofarmaka Psykofarmaka er den fælles betegnelse for lægemidler, der hører til ATC-gruppe N05. Gruppen omfatter: Antipsykotika Litium

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet?

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Unge med skizofreni vigtigheden af tidlig intervention. Charlotte Emborg Overlæge Klinik for unge med skizofreni (OPUS) Psykiatrisk Hospital i Århus

Unge med skizofreni vigtigheden af tidlig intervention. Charlotte Emborg Overlæge Klinik for unge med skizofreni (OPUS) Psykiatrisk Hospital i Århus Unge med skizofreni vigtigheden af tidlig intervention Charlotte Emborg Overlæge Klinik for unge med skizofreni (OPUS) Psykiatrisk Hospital i Århus Hvad siger patienter og pårørende? To fokusgruppeinterviews

Læs mere

Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser?

Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser? Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser? Videndeling og budskaber fra Lægemiddelindustriforeningens konference 4. juni 2013 Juli 2013 Indledning Psykiske

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Forebyggelse & Depression

Forebyggelse & Depression Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Cannabis i et biologisk perspektiv. Henrik Rindom overlæge i psykiatri

Cannabis i et biologisk perspektiv. Henrik Rindom overlæge i psykiatri Cannabis i et biologisk perspektiv Henrik Rindom overlæge i psykiatri Cannabinol Cannabinol I Cannabinol er der fundet mindst 60 forskellige cannabinoler, hvor de to vigtigste er: 1. THC = Tetra-hydro-cannabinol

Læs mere

Jeppe drikker og vi ved hvorfor - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Psykiatrisk Center Hvidovre Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen

Jeppe drikker og vi ved hvorfor - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Psykiatrisk Center Hvidovre Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen Jeppe drikker og vi ved hvorfor - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Psykiatrisk Center Hvidovre Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen æ å 50 40 Underordnet Dominant 30 20 * * 10 0 S.003.01.03.1

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Rusmidlerne og konsekvenserne

Rusmidlerne og konsekvenserne Rusmidlerne og konsekvenserne Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Stofrådgivningen Kriminalforsorgen rindom@dadlnet.dk Afhængighed Aktiv dosis / dødelig dosis Hvor skadelige er stofferne 40 L

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Alkohol og depression

Alkohol og depression Alkohol og depression Dansk Selskab for Affektive Sindslidelser 21.11 2013 Speciallæge, dr.med., phd. Jakob Ulrichsen 1 Alkohol & depression 1998 Artikel Ralf Hemmingsen Ophør med alkoholmisbrug 80 % ville

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved medikamentel behandling

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Misbrug Fysioterapiuddannelsen Forår 2011 PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Rusmidler generelt En urgammel tradition alkohol, opium, svampe De seneste 100 år syntetiske stoffer Prisen på designerdrugs

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain

Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 473 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Sendt per e-mail Redegørelse vedrørende fordele og ulemper

Læs mere

14/11/12. Hvad bruger man disse piller til? Poul Videbech Professor, dr.med. Ledende overlæge

14/11/12. Hvad bruger man disse piller til? Poul Videbech Professor, dr.med. Ledende overlæge 14/11/12 Poul Videbech Professor, dr.med. Ledende overlæge Hvad bruger man disse piller til? Angst Apoplexi. Patologisk gråd. Smerter Så hvorfor får 25% af gamle sådanne præparater? Kilde: Lægemiddelstyrelsen:

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

Her er pillerne, der gør dig tyk

Her er pillerne, der gør dig tyk Her er pillerne, der gør dig tyk Vægtstigning som følge af bestemte slags medicin er ifølge professor et sørgeligt overset problem - både blandt patienter og læger December 2012 03 200 piller gør dig syg

Læs mere

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Syn på Skizofreni tidligere

Læs mere

VEJLEDNING OM BEHANDLING MED ANTIPSYKOTISKE LÆGEMIDLER TIL PATIENTER OVER 18 ÅR

VEJLEDNING OM BEHANDLING MED ANTIPSYKOTISKE LÆGEMIDLER TIL PATIENTER OVER 18 ÅR VEJLEDNING OM BEHANDLING MED ANTIPSYKOTISKE LÆGEMIDLER TIL PATIENTER OVER 18 ÅR 2007 Vejledning Behandling med antipsykotiske lægemidler Redaktion Enhed for Tilsyn Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Angstforeningen MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende

Angstforeningen MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST Udarbejdet af: Marie Särs Andersen, cand.interpret., rådgiver og informationsmedarbejder i Sygekassernes Helsefond Information til patienter og pårørende Udvikling af angst

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

DEMENS, DEPRESSION OG

DEMENS, DEPRESSION OG DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.

Læs mere

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Hjertedepression - og andre somatiske depressioner Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Liaison = Forbindelse Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center København Tilsyn (ca. 1600/år) Somatoforme

Læs mere

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Psykiatrisk center Hvidovre Stofrådgivningen rindom@dadlnet.dk Sociale stressfaktorer ændre hjernens dopamin funktion

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug

Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug æ æ å Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug å æ 50 40 Underordnet Dominant 30 20 * * 10 0 S.003.01.03.1 Cocaine (mg/kg/) Morgan, D. et al., Nature Neuroscience, 2002. Posttraumatisk

Læs mere

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Belønnings centeret Tilbagefaldshyppighed ved alkoholafhængighed og andre kroniske sygdomme 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50 til 70 % Alkohol Sukkersyge Hjerte

Læs mere

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes)

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes) Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: Dansk: Andet 4. Sprog / / 5. Alder. OBS! Kontaktperson: Tlf.: Dato:.. 6. Samlivssituation

Læs mere

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv AT Synopsis Titel Fagkombination Problemformulering Metode Kampen for det gode liv Bioteknologi A og psykologi C Flere og flere får diagnosticeret depression, og man regner med, at hele fem procent af

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,

Læs mere

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine.

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Hovedpine HOVEDPINE Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Blandt dem, der har hovedpine, er de fleste kvinder specielt

Læs mere

Smertestillende medicin (håndkøbs)

Smertestillende medicin (håndkøbs) Håndkøbsmedicin, anfaldsmedicin og forebyggende medicin M igræne er en sygdom, som i høj grad er arvelig, som udløses af en række triggere (nogle af dem kender vi endnu ikke), og som kan behandles med

Læs mere

Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret % of Basal DA

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

BPSD. Definitionen lægger op til, at BPSD kun omfatter symptomer, der skyldes demens

BPSD. Definitionen lægger op til, at BPSD kun omfatter symptomer, der skyldes demens BPSD Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia (adfærdsmæssige og psykiske symptomer ved demens) Deskriptiv samlebetegnelse vedtaget ved konsensuskonference i 1999 (IPA) Definition: Symptomer på

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Titel Fagkombination Problemformulering Problemstillinger Kampen for det gode liv Bioteknologi A og psykologi C Danmark er i dag aktiv, sammen med andre vestlige lande, med udsendelsen af soldater til

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Vi ville være langt bedre stillet, hvis alle psykofarmaka blev fjernet fra markedet. Lægerne er ikke i stand til at håndtere dem.

Vi ville være langt bedre stillet, hvis alle psykofarmaka blev fjernet fra markedet. Lægerne er ikke i stand til at håndtere dem. Psykiatri på afveje Vi ville være langt bedre stillet, hvis alle psykofarmaka blev fjernet fra markedet. Lægerne er ikke i stand til at håndtere dem. 60 myterne om psykofarma er skadelige for patienterne.

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? 1 Hvordan kan man få kunden til at købe noget? Når kunden ikke selv er herre over sine egne beslutninger? Når vi træffer beslutninger

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere