PsykiatriFondens Psykofarmakakursus. Del 1 Introduktion Psykosemedicin. Ved overlæge Jes Gerlach

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PsykiatriFondens Psykofarmakakursus. Del 1 Introduktion Psykosemedicin. Ved overlæge Jes Gerlach"

Transkript

1 PsykiatriFondens Psykofarmakakursus Del 1 Introduktion Psykosemedicin Ved overlæge Jes Gerlach

2 Psykiske sygdomme Hyppigere end vi tror Noget af det værste der findes Livet opleves gennem det psykiske vindue Et stort problem hedder behandlingssvigt Fra patient, pårørende, befolkning, arbejdspl. Fra behandlerside (husk de tre værdier) Det går dog fremad: det offentlige, psykiatrien, befolkningen (fx stigmatisering)

3 Hyppigheder, cirka-værdier Depression, alt i alt 4% Heraf 1/5 manio-depressive Angsttilstande 5% Socialfobi, agorafobi, panikangst, gen. angst Misbrug Alkoholafhængige 5% Narkomaner Skizofreni 1% Demens >60 år I alt

4 De forskellige psykofarmaka Antipsykotika (neuroleptika) Antidepressiva Stemningsstabiliserende medicin Benzodiazepiner o.l. Anti-angst medicin og sovemedicin Misbrugsmedicin Demensmedicin Bivirkningsmedicin

5 Antidepressiva Sovemedicin Angstmedicin Antipsykotika

6 Aktuel status Psykofarmakologien er blevet mere kompliceret og uoverskuelig - med masser af nye præparater med varierende virkninger og bivirkninger. Focus på polyfarmaci. Mange interaktioner. Nye indikationer for antidepressiva og antipsykotika Ny indsigt i nervernes funktion, biokemi og sammenhæng med det psykiske Faldende forbrug af benzodiazepiner, stigende forbrug af antidepressiva Mere vægt på subjektive værdier, livskvalitet og sociale forhold

7 Diagnosesystemet ICD-10 F00-09 Organiske psykoser F10-19 Psykiske lidelser fremkaldt psykoaktive stoffer, inkl alkohol F20-29 Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser F30-39 Affektive sindslidelser depression-mani F40-49 Nervøse og stress-relaterede lidelser F50-59 Adfærdsændringer ved fysiske forstyrrelser F60-69 Forstyrrelser i personlighed og adfærd

8 Skizofreni overblik Fra let skizotypi til svær skizofreni Skizofreni er en af de sværeste psykiske sygdomme. Ender ofte med pension. Alligevel kan man tale om recovery i varierende grad Sygdomsrisiko 1% Prævalens ½% Starttidspunkt år (15-50) Kvinder lidt senere og mildere forløb Selvmord 10%. Misbrug 50%

9 Skizofreni og beslægtede diagnoser F20 Skizofreni: mange undergrupper Paranoid, hebefren, kataton, dirorg F21 Skizotypisk sindslidelse F22 Vedvarende paranoide psykoser F23 Akutte og forbigående psykoser F24 Induceret psykose F25 Skizo-affektiv psykoser

10 Skizofrenisymptomer - oversigt Grundsymptomer Autisme Føleforstyrrelser Tankeforstyrrelser Sanseforstyrrelser Kognitive forstyrrelser Handlingsforstyrrelser Ændret kropsopfattelse Depression, angst Psykotiske symptomer hallucinationer Vrangforestillinger Katatone forstyrrelser Andre symptomer Ingen sygdomserkendelse Sære vaner Misbrug Aggression, vold

11 Skizofrenisymptomer anden inddeling Negative symptomer Afblegede følelser Følelsesmæssig tilbagetrækning Fåmælt, passiv Kognitive forstyrrelser Indlæring, hukommelse Koncentrationsevne Problemløsningsevne Talefærdighed Positive symptomer hallucinationer Vrangforestillinger Katatone forstyrrelser Depressive symptomer Tristhed Uoverkommelighedsfølelse Træthed Suicidaltanker

12 Kognitive symptomer ved skizofreni 85% af alle skizofrene patienter lider af kognitiv svækkelse, fx opmærksomhed, hukommelse, talefærdighed, problemløsning Kognitive symptomer er til stede ved sygdommes start og vedvarende, men de positive symptomer er periodiske Nogle kognitive dysfunktioner (fx evne til problemløsning og talefærdighed) kan forværres med tiden Kognitiv dysfunktion er vigtig for social funktionsevne

13 Livskvalitet med og uden depression Normal population Skizofrene patienter Deprimeret

14 Depression ved skizofreni Depression i den akutte fase Et primært symptom ved skizofreni eller sekundært til andre pinagtige symptomer, fx truende stemmer Postpsykotisk depression relateret til erkendelse af at lide af en svær vedvarende sindssygdom Skizo-affektiv psykose En undergruppe af skizofreni, der periodisk er domineret af depressive symptomer Farmakologisk depression Skyldes antipsykotisk medicin, som ved langvarig behandling kan føre til depresison

15 Misbrug ved skizofreni Dobbeltdiagnoser Halvdelen af skizofrene patienter misbruger Ca 20% alkohol, ca 20% hash, ca 10% begge Mange misbruger også Benzodiazepiner Amfetamin, kokain, exstasy Hårde stoffer (heroin, ketogan...) Bivirkningsmedicin, fx akineton Alle stoffer stimulerer dopamin direkte eller indirekte og det kan fremkalde eller forstærke psykosen Misbrug før psykosen eller efter psykosen

16 Årsager til skizofreni Sårbarhed-stress-modellen Årsagerne til skizofreni kendes ikke, men af afgørende betydning er en medfødt følsomhed, fx arv og/eller påvirkninger under graviditet eller fødsel en eller flere stressfaktorer i ungdom eller voksenliv Signalstoffet dopamin spiller en central rolle. En ny hypotese om vækstfaktorer kan få stor betydning

17 Funktion Lav aktivitet Høj aktivitet Serotonin Stemning Depression Opstemt Sult og tørst Angst, aggr, impuls Lidt kunstig Sex Ingen sult Pågående adfærd Smerter Ingen sexlyst Nedsat sexlyst Noradrenalin Søvn Energi Smerter, migræne Depression Nedsat sult Rastløs, urolig, angst Stemning Kognition Flygt eller kæmp Blodtryk Hukommelse og koncentration Langsomme tanker Træthed Stress, reaktivitet Puls og blodtryk Sukker og fedtsyre Luft til lungerne Dopamin Søvn-vågenhed Bevægelser Parkinsonisme Hyperkinesi Energi og lyst Nedsat konc og huk Psykose, skizofreni Kognition Energiløshed, træt Opstemt, mani Belønning Depression Lystfølelse, eufori Stemning Misbrug ADHD Mere energi

18 Dopamin-hypotesen Øget dopamin-aktivitet i limbiske nervebaner positive symptomer Nedsat dopamin-aktivitet i pandelapperne negative symptomer Antipsykotika Alle blokerer dopamin-receptorer Abilify har partiel dopaminagonist-effekt Atypiske antipsykotika øger dopamin- og noradrenalin-frigørelse i frontal cortex (bla. via 5HT2C-blokering)

19 Neurotrofin-hypotesen for kognitive og negative symptomer Nervevækstfaktorer (NTF) Fx Brain Derived Neurotrophin Factor (BDNF) Udvikler og vedligeholder nerver i bl.a. hippocampus og cortex (negative symptomer) NTF spiller en central rolle for udviklingssygdomme som skizofreni for negative og cognitive symptomer Nogle antipsykotika nedsætter, andre øger BDNF Seroquel nedsætter kortisol Erytropoietin (EPO): receptorer i hippocampus og cortex EPO stimulerer kognitive funktioner hos dyr EPO modvirker haloperidol-fremkaldt nervedød Motion stimulerer

20 Antipsykotika tidligere kaldet neuroleptika Definition Antipsykotika modvirker psykotiske symptomer som hallucinationer og mani uafhængig af diagnose Alle antipsykotika blokerer dopamin D2-receptorer på godt og ondt! Inddeling Typiske (ældre) og atypiske (nyere) antipsykotika Disse to grupper underinddeles efter receptorbinding og bivirkninger De nyere antipsykotika har færre bivirkninger, især færre EPS og er lidt bedre i behandlingen af negative symptomer og kognitive forstyrrelser

21 Terapeutisk effekt (1) Dæmpning af tanker og følelser. Patienten bliver mere modstandsdygtig indre impulser, angst, aggression Ydre stress, nærvær, kritik Antipsykotisk effekt Især hallucinationer og vrangforestillinger Stemmer blegner, bliver svagere, sjældnere Varierende effekt på negative og kognitive symptomer Forebyggelse af tilbagefald I små doser Angstdæmpende, antidepressiv effekt Dæmper ufrivillige bevægelser, kvalme og smerter

22 Terapeutisk effekt (2) Graden af antipsykotisk effekt varierer fra 0 til 100%, gennemsnitlig 50% Påvirker mest de positive symptomer, hallucinationer og vrangforestillinger Påvirkes både symptomintensitet og sygdomsforløb (færre genindlæggelser, mere kontinuitet i social liv) Jo tidligere behandling, jo bedre effekt Antipsykotika forebygger recidiv og genindlæggelser. Husk: Patientens tilstand er forringet ikke alene under, men også lang tid efter recidivet

23 Indikationer. Hvilke diagnoser? Skizofreni især med produktive symptomer Skizotypisk sindslidelse Paranoide psykoser Forvirring Affektive psykoser Agiteret depression eller mani Ved terapiresistent depression, især med angst Forgiftningspsykoser Amfetaminer, speed, hallucinogener - LSD

24

25 2 Dannelsen af serotonin øges ved blokering af denne receptor Nerveimpuls 5 Amfetamin øger frigørelsen 3 af serotonin Ældre antide pre ssiv a blo kere r postsynaptiske receptorer Tryptofan 5-HTP Serotonin Serotonin receptorer MAO camp PKA CREB 4 MAO nedbryder serotonin 1 Genoptagelse af ser otonin blokeres af antidepressiva Synapse BD NF 6 Ne dsa t re ce ptor tæthed stimulerer vækstfaktoren BDNF

26 Aktiverende signalstoffer Serotonin (5HT) 17 receptorer Noradrenalin (NA) α-og β- receptorer Dopamin (DA) 5 receptorer Acetylkolin Ach) nikotin og muscarin Histamin (H) 1 og 2

27 Relation mellem receptorer og bivirkninger Bivirkninger ved blokering af følgende receptorer: Dopamin Noradrenalin Serotonin Acetylkolin Histamin EPS Psykiske bivirkninger Lavt blodtryk Hurtig puls Mæthedfølel sen Spisetrang Kognition Hurtig puls, lavt blodtryk Sedation vægtøgning Prolaktinstigning Næsetilstopning Kvalme, hovedpine Tørhed, sved, obstip, sved

28

29

30 Virkningsmekanisme for partielle agonister, fx Abilify Fuld Agonist (dopamin) D 2 Receptor Fuld receptoraktivitet Antagonist Ingen receptoraktivitet Partiel agonist Stabiliserer receptoraktiviteten Tamminga et al. Curr Drug Target CNS Neurol Disord. 2002;1:

31 Med paritelle agonister kan man opnå en stabiliserende virkning og færre bivirkninger Abilify har både stimulerende og blokerende virkning på opaminreceptoren Resultatet afhænger af, hvor stor aktivitet, der er i forvejen Signalstoffet dopamin Stimulerer receptor Dopamin-receptor Aktivering, evt psykose Gængse antipsykotika Fx Fluanxol eller Risperdal, Blokerer receptor Abilify. Stimulerer ved underskud af dopamin og blokerer ved overskud af dopamin (psykose) Dæmper psykosen, men fremkalder parkinsonism Dæmper psykosen, uden Fremkalde parkinsonism

32 Abilify: virkningsmekanismer Partiel dopaminagonist Dopamin-antagonisme i limbiske områder Stimulation af dopamin-autoreceptorer Dopamin-agonisme i frontal cortex-områder 5HT-1 partiel agonist-effekt 5HT-2A antagonisme Resultat: bedre terapeutisk effekt på negative symptomer Færre EPS Br J Psychiat 2005, 186, 7-10

33 Bivirkninger 1. Ekstrapyramidale bivirkninger Akatisi, dystoni, parkinsonisme, dyskinesi 2. Psykiske bivirkninger 3. Hormonbivirkning (prolaktinstigning) Brystspænding, udeblivende menstruation, nedsat sex. 4. Bivirkninger fra hjerte og blodkar Faldende blodtryk, hurtig puls, Forlænget QT på EKG 5. Autonome bivirkninger Fx mundtørhed, synsforstyrrelse, forstoppelse, urinretention. Kvalme, opkastninger 6. Metabolisk syndrom (vægt,diabetes, lipider, hjerte-kar). 7. Leverpåvirkninger 8. Hud- og øjenreaktioner 9. Alvorlige bivirkinger: Epileptiske anfald, bloddyskrasi, MNS 10. Uventede dødsfald

34 Ekstrapyramidale bivirkninger EPS Akatisi rastløshed, ikke sidde stille, tripper. Ubehageligt Dystoni Muskelspænding, krampagtig bevægelse, fx øjendrejning opad, bagoverbøjning af hoved Meget ubehageligt Parkinsonisme Langsomme bevægelser, nedsat mimik, små skridt Rysten, tremor (ubehageligt), muskelstivhed, evt savlen Dyskinesi Ufrivillige tunge- og kæbebevægelser, fingerbevægelser Oftest ikke ubehageligt

35 EPS er mere alvorlig end vi tror Stressing and invaliderende psykisk og fysisk Fører til non-komplians, tilbagefald og genindlæggelser Begrænser mulighederne for rehabilitering og social integration Stigmatiserer Modvirker den terapeutiske virkning Nedsætter livskvalitet Øger risiko for selvmord

36 Transient D 2 receptor occupancy with Seroquel 58% D 2 occupancy 20% D 2 occupancy 400 mg Seroquel 3 hours 9 hours PRL 19 ng/ml ELEVATED PRL 4 ng/ml NORMAL 64% D 2 occupancy 0% D 2 occupancy 450 mg Seroquel 2 hours 24 hours PRL=prolactin PRL 25 ng/ml ELEVATED PRL 2 ng/ml BELOW NORMAL Kapur et al 2000

37 Psykiske bivirkninger Sedation, træthed Mental parkinsonisme Dæmpede sanser Depression Subjektiv akatisi Angst Psykosis forværring Selvmordsrisiko

38 Mental parkinsonisme Følelsesmæssigt, social and kognitiv Emotional indifferes (ligeglad) Anhedoni, ingen glæde ved noget Initiativløs, lav energi Få sociale kontakter Langsomme og få tanker Koncentrationsproblemer

39 Konsekvenser af forhøjet prolaktin Antipsykotika and SSRI er Seksuel dysfunktion Kønshormoner nedsat Nedsat fertilitet Prolactin elevation Menstruations forstyrrelser Brystspænding mælkedannelse Osteoporose Knogleskørhed

40 Seksuelle bivirkninger under behandling med SSRI er og antipsykota Patienter i % SSRI Antipsykotika Libido problemer Erektions problemer Orgasme problemer Forsinket udløsning Nurnberg et al 2001

41 Seksuelle bivirkninger nedsætter Lavt selvværd livskvalitet Stress, der kan føre til skyldfølelse, depression and psykoseforværring Social isolation Non-komplians, der kan føre til tilbagefald og genindlæggelse

42 Receptorblokade og seksuelle bivirkninger Dopamin-receptor-blokkere hæmmer alle sexuelle funktioner Serotonin (5HT2)-blokkere modvirker SSRIfremkaldte sexuelle bivirkninger Noradrenalin-blokade øger og forlænger erektion og kan føre til priapisme Acetylkolin-blokade kan hæmme sexuel funktion (varierende fund)

43 Kardiovaskulære bivirkninger Antikolinerg virkning Takykardi Antinoradrenerg virkning Hypotension Takykardi Ukendte mekanismer QT-forlængelse

44 Hjertedødsfald? Der ses EKG-forandringer ved alle antipsykotika QT-interval: tiden mellem start og slut af ventriklernes elektriske aktivitet QTc > 500 msec ventrikulær arytmi (Torsade de pointes) Præparater: Serdolect > Zeldox > Leponex > Seroquel >Risperdal og Orap Fontex og Seroxat. Litium. Visse antihistaminer. Kinidin (arytmika). Erytromy Polyfarmaci. Høje doser. Misbrug. Ingen klar relation ml QTc og risiko for arytmi/scd Fx: Haloperidol kan fremkalde TdP

45 Hvordan minimere risiko for QT-forlængelse? Er der noget, der prædisponerer for arytmi? Hjertesygdom eller disp for hjertesygdom? Metabolisk (fx DM, overvægt), endokrin sygdom (thyreoidea) eller elektrolyt-sygdom (lavt kalium)? Ældre, især kvinder Undgå (begræns) polyfarmaci EKG-kontrol før og hver 3. måned

46 Appetit- og vægtøgning ses med både antipsykotika og antidepressiva Bidrager til stigmatising Farligt. Forbundet med øget risiko for Højt blodtryk Hjerte-kar-sygdomme Blodpropper I hjerter og hjerne Type II sukkersyge Graden af vægtøgning for de enkelte præparater ses i medicintabellerne

47 Det metaboliske syndrom Kardio-vasculære risikofaktorer INSULIN RESISTENS HYPERTENSION ABDOMINAL FEDME DYSLIPIDÆMI GLUCOSE INTOLERANCE

48 Hypighed af metabolisk syndrom hos voksne i USA Ford ES, et al. JAMA 2002;287,

49 KRITERIER FOR DET METABOLISKE SYNDROM Livvidde: : >94 cm mænd,, >80 cm kvinder Plus to af følgende Triglycerider 1.7 mmol/l HDL cholesterol mænd < 1.0 mmol/l kvinder < 1.3 mmol/l Blood pressure 130/ 85 mm Hg FPG 5.6 mmol/l or diabetes Alberti KGMM et al. Lancet 2005;366:

50 INTRA-ABDOMINAL (VISCERAL) FEDT: Det farlige fedt Front Visceral adipose tissue Subcutaneous adipose tissue Lemieux l, et al. Ann Endocrinol. 2001;62:

51 Vísceral fedt er prædiktor for død hos mænd Risk of Death Subject B har dobbelt så stor risiko for død Subject A Visceral Fat (kg) Subject B Visceral fedt er vist med rødt Kuk JL, et al. Obesity (Silver Spring). 2006;14:

52 Relation mellem livvidde og visceral fedt Subcutaneous adipose tissue Visceral adipose tissue Front Visceral Adipose Tissue (cm 2 ) r = Waist Circumference (cm) Pouliot MC, et al. Am J Cardiol. 1994;73: ; Després JP, et al. BMJ. 2001;322:

53 NORMAL VÆGT (BMI=25) MEN VISCERAL FED PATIENT Før Efter vægttab på 5 kg Moderate weight loss (5 10%) by diet and/or exercise can induce a substantial (~30%) loss of visceral fat and substantially improve the risk profile status of these patients Thus, the importance of waist rather than weight management is emphasized Després JP, et al. Int J Obes. 1995;19(suppl 1):S76-S86.

54 Diabetes mellitus, type II Nedsat insulinfølsomhed (insulinresistens) af betacellerne i bugspytkirtlen DM II Vægtøgning og DM II: risiko for DM afhænger af initial BMI BMI kg 5 gange større risiko BMI kg 30 gange større risiko BMI kg 90 gange større risiko Obs for polyfarmaci Kontrol af fedt og sukker i blodet samt vægt og blodtryk mindst hver tredie måned

55 Hvordan undgår man bivirkninger? Bivirkninger kan ofte ikke helt undgås, men de kan begrænses, så det ikke generer Forudsætningerne er At have viden om bivirkninger og hvordan de viser sig At være mere opmærksomhed på bivirkninger ( man ser kun det man ser efter ) At bruge en bivirkningsskala fx hver tredie måned At have kendskab til anden medicin, der ikke har de pågældende bivirkninger At være forsigtig med polyfarmaci

56 Hvilket antipsykotikum? Det gælder om for hver enkelt patient at finde det mest hensigtsmæssige præparat eller kombination af præparater på baggrund af den enkelte patients psykiske tilstand (fx uro eller inaktivitet) og følsomhed for bivirkninger (fx overvægtig, ældre, ung kvinde ) receptorbinding, psykiske effekt og bivirkningsprofil Også ud fra erfaringer med tidligere behandling Ofte startes med et nyere antipsykotikum Individuel, baseret på effekt og bivirkninger

57 Fire former for polyfarmaci 1. Generel polyfarmaci, incl somatisk medicin 2. Psykofarmaka-polyfarmaci 3. Antipsykotika-polyfarmaci 4. Receptor-polyfarmaci (bredspektrede antipsykotika som Truxal og Leponex)

58 Hvad skal vi passe på? Man skal kende den samlede dosis. Må helst ikke overskride 600 Kpmækv (se evt konverteringstabel) Man skal kende præparaternes receptorprofiler og tilhørende bivirkninger Man skal kende præparaternes nedbrydningsenzymer Og der er meget, vi ikke kender til

59 Vores problem med at øge og ikke reducere dosis 1. Vi har i dag en lang række psykofarmaka, der kan mindske psykiske symptomer og forbedre livskvalitet 2. Vi vil gerne udnytte disse muligheder og er derfor ved udeblivende effekt tilbøjelige til at øge dosis og supplere med andre farmaka 3. Vi er gode til at supplere, men dårlige til at reducere 4. Dermed øges risikoen for bivirkninger, herunder fatale bivirkninger, kendte og ukendte 5. Polyfarmaci og for høje dosering er problemet

60 10 punkter, hvor den røde lampe blinker 1. 3 eller flere antipsykotika 2. 2 antipsykotika med sammenfaldende receptorprofiler 3. Dibenzodia/thiazepin plus benzodiazepiner 4. Visse antipsykotika? Fx Nozinan 5. To benzodiazepiner 1. Evt langtidsvirkende plus korttidsvirkende sovemedicin? 6. Antipsykotika plus to antidepressiva 7. Total-dosis over 600 mg chlorpm-ækvivalenter (1000 mg?) 8. To eller flere med fælles enzymhæmmende effekt (eller enzyminduktion) 9. To eller flere præparater med significant QT-forlængende effekt 10. Somatisk medicin komplicerer Vægtøgning og andre potentielt fatale bivirkninger

61 Dosering af antipsykotika - plasmakoncentration Individuel, baseret på effekt og bivirkninger Blodkoncentrationsmåling foretages ved Udeblivende effekt Mistanke om non-komplians Uventede bivirkninger Indtagelse af lægemidler, der påvirker blodkoncentrationen, fx tegretol Sygdom i lever eller nyre Husk at koncentrationen ligger udenfor det anbefalede interval hos ca 1/3 af patienterne Gentest anvendes til at bestemme nedbrydningsenzymer

62 Gentest Gentest måler enzymmængde Øget, normal, let nedsat, meget nedsat Leverens enzymer (CYP 450): 1A2, 2C19, 2D6, 3A4 Testen forudsiger følsomhed for medicin 7% mangler 2D6, 3% mangler 2C19 Særlig relevant ved samtidig brug af flere farmaka Gælder hele livet. Ca kr

63

64

65 Fordelene ved depot-antipsykotika Stabil medicinindtagelse Ingen optagelsesproblemer. Ingen first-pass nedbrydn Stabil blodkoncentration Regelmæssig kontakt med sygepl/læge Laveste effektive dosis Det giver færre tilbagefald Bedre terapeutisk effekt Færre bivirkninger Men pas på irreversible EPS

66 Non-komplians Negativ holdning til medicin Hvorfor afviser patienter ofte medicin? 1. Manglende sygdomserkendelse 2. Ringe fornemmelse af positiv virkning 3. Bivirkninger, især psykiske, rysten og stivhed, vægtøgning og sexproblemer 4. For lidt information 5. Negativ holdning fra pårørende og samfund Behandling af non-komplians 1. Mere og bedre oplysning til patient og pårørende 2. Brug af psykofarmaka med færre bivirkninger, fx de nye antipsykotika 3. Depotmedicin

67 Hvad afhænger skizofrene patienters livskvalitet af? Individuel oplevelse af følgende faktorer: 1. Symptomerne (depression, positive symptomer, kognitive forstyrrelser) 2. Bivirkninger (vægt, sex, mental EPS og tremor) 3. Social liv 1. lav social kompetence 2. Stigmatiseringen 3. Kommunikation med omgivelserne 4. Ny holdning, lyt til patienten, fokuser på relevante emner

68 Optimal skizofrenibehandling Dæmpe psykosen og forebygge recidiv medicinens opgave Symptomdæmpning - livskvalitet Fremme recovery Forbedre fysisk sundhed Betydelig overdødelighed DM, overvægt, hjerte-kar-sygdom (ko-morbiditet pgra livsstil og psykofarmaka) Begrænse medicindosis og polyfarmacy!!

69 Hvad betyder recovery? At komme sig ikke at vende tilbage, men at komme videre, at finde sin identitet efter sygdommen, genvinde magten over eget liv En proces der afhænger af personens egen indre, aktive indsats Fokus skifter fra, hvad systemet kan gøre, til hvad jeg selv kan gøre. Det drejer sig om min unikke personlige rejse, som professionelle kun kan fremme eller hæmme. De professionelle er kun aktører i min personlige rehabiliteringsproces Fokus på håb, vækst, forandring

70 Recovery i samfundsperspektiv Alle psykisk syge har ressourcer. Langt det meste af hjernen fungere normalt. Det gælder om at udvikle og bruge denne del Recovery stemmer overens med det nye arbejdsevne-princip: tænk på styrkerne ikke på svaghederne Arbejdsmarkedet er ved at åbne med bredspektrede arbejdstilbud, fx i form af flexjob mm

71 Langtidsundersøgelser af personer med skizofreni Antal % kommet sig helt % kommet sig socialt Bleuler % 43% Harding % 34% Huber % 31% Tsung % 26% Ciompi % 24%

72 Lyt til patienten For patient og pårørende betyder de sociale forhold som bolig, beskæftigelse og venner ofte mere end de psykotiske symptomer Anvend den mest hensigtsmæssige medicin Flest gavnlig virkningere På negative symptomer, Kognitive forstyrrelser, Depression (40% har depressive træk) Færrest bivirkninger, især Psykiske og seksuelle bivikninger samt vægtøgning Hjælp til at forstå de psykotiske oplevelser Kognitiv træning hjælper på vrangforestillinger

73 Hvad efterlyser patienter og pårørende? Information information information Personlig kontakt og pårørendeundervisning Kontakt opmærksomhed tid Inddragelse i diagnose og behandling Fornemmelse af behandlerkompetence Det handler om psykiatriens image!

74 Stor variation i tilfredshed Blandt 48 patientafsnit Afsnit med lav tilfredshed 38% tilfredse Afsnit med høj tilfredshed 93% tilfredse Pårørende 33% - 75% Hvad skyldes den store spredning???

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient:

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: Hjernens funktion hos den misbrugende retspsykiatriske patient Den normale hjernes funktionhvad skal der til Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: 1. Retslig foranstaltning 2. Skizofreni

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Fra stress til PTSD Hvad sker der i hjernen? Jes Gerlach

Fra stress til PTSD Hvad sker der i hjernen? Jes Gerlach Fra stress til PTSD Hvad sker der i hjernen? Jes Gerlach Sct Hans Hospital Caroline og Glarmesteren Caroline, 1852-1936 Glarmesteren 1878-1958 William Skotte Olsen 1945-2005 indlagt SHH 1975-78 PTSD- symptomer

Læs mere

SOLISTEN - psykose på det store lærred

SOLISTEN - psykose på det store lærred SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

antipsykotika Temanummer Noget om psykofarmaka Virkning Antipsykotika August 2010 Udgives af Hospitalsapoteket Viborg

antipsykotika Temanummer Noget om psykofarmaka Virkning Antipsykotika August 2010 Udgives af Hospitalsapoteket Viborg Temanummer August 2010 Udgives af Hospitalsapoteket Viborg Noget om psykofarmaka Psykofarmaka er den fælles betegnelse for lægemidler, der hører til ATC-gruppe N05. Gruppen omfatter: Antipsykotika Litium

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet?

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol Sundhedspersonale FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol er indiceret til behandling i op til 12 uger af moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse type I hos unge

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Pårørende rende seminar 2013 Aulum

Pårørende rende seminar 2013 Aulum Pårørende rende seminar 2013 Aulum Forståelse af sygdommen skizofreni og lidt om behandlingen Program Historisk perspektiv og forekomst Årsager, forløb b og prognose Hvordan stilles diagnosen, symptomer

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL Informationsbrochure til patient/plejepersonale Introduktion Din læge har stillet diagnosen bipolar lidelse type I og ordineret Aripiprazol. Denne brochure vil hjælpe dig og din

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med

Læs mere

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Unge med skizofreni vigtigheden af tidlig intervention. Charlotte Emborg Overlæge Klinik for unge med skizofreni (OPUS) Psykiatrisk Hospital i Århus

Unge med skizofreni vigtigheden af tidlig intervention. Charlotte Emborg Overlæge Klinik for unge med skizofreni (OPUS) Psykiatrisk Hospital i Århus Unge med skizofreni vigtigheden af tidlig intervention Charlotte Emborg Overlæge Klinik for unge med skizofreni (OPUS) Psykiatrisk Hospital i Århus Hvad siger patienter og pårørende? To fokusgruppeinterviews

Læs mere

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

Antipsykotika midler mod psykoser

Antipsykotika midler mod psykoser GRUPPEPSYKOEDUKATION Baggrundsmateriale til facilitator Medicinpædagogik og psykoedukation 1 11 Dette materiale er baggrund for facilitators oplæg om antipsykotika. Det skal ikke bruges direkte, men er

Læs mere

Sådan virker antidepressiv medicin

Sådan virker antidepressiv medicin Sådan virker antidepressiv medicin Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Hvad er antidepressiv medicin? Der findes mange forskellige slags medicin mod depression i daglig tale antidepressiv medicin.

Læs mere

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 Anne Rask Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 AGENDA HISTORIE DIAGNOSE I DAG HVAD ER BIPOLAR SYGDOM ÅRSAGSFORHOLD HVORDAN STILLES DIAGNOSEN BEHANDLING HISTORIE 1850 erne

Læs mere

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller

Læs mere

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL Informationsbrochure til patient/plejepersonale Introduktion Din læge har stillet diagnosen bipolar lidelse type I og ordineret Aripiprazol. Denne brochure vil hjælpe dig og din

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Psykoser og brug af antipsykotika Anders Fink-Jensen og Janne Unkerskov

Psykoser og brug af antipsykotika Anders Fink-Jensen og Janne Unkerskov Psykoser og brug af antipsykotika 15.09. 2016 Anders Fink-Jensen og Janne Unkerskov CASE del 1 Hanna Nielsen er en 35-årig afrikansk kvinde, som flytter til praksis i 1993 og er gravid i uge 18. Det er

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

PsykiatriFondens initiativer over for kommunerne

PsykiatriFondens initiativer over for kommunerne PsykiatriFondens initiativer over for kommunerne Seminar om mental sundhed med fokus på kommunernes muligheder 11. februar 2010 Ved overlæge Jes Gerlach PsykiatriFonden Psykiske sygdomme Et kæmpe problem

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser?

Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser? Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser? Videndeling og budskaber fra Lægemiddelindustriforeningens konference 4. juni 2013 Juli 2013 Indledning Psykiske

Læs mere

Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige?

Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige? Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige? Indhold 1. Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige? 2. Gamle eller såkaldte typiske antipsykotika 3. Nyere eller såkaldte atypiske antipsykotika

Læs mere

Janssen-Cilag A/S Hammerbakken Birkerød Tlf Fax Fordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni

Janssen-Cilag A/S Hammerbakken Birkerød Tlf Fax Fordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni Janssen-Cilag A/S Hammerbakken 19 3460 Birkerød Tlf. +45 4594 8282 Fax. +45 4594 8283 Fordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni INTRODUKTION Det er vigtigt at undgå tilbagefald Denne folder

Læs mere

Indlægsseddel: Information til patienten. Sycrest 5 mg resoribletter, sublinguale Sycrest 10 mg resoribletter, sublinguale asenapin

Indlægsseddel: Information til patienten. Sycrest 5 mg resoribletter, sublinguale Sycrest 10 mg resoribletter, sublinguale asenapin Indlægsseddel: Information til patienten Sycrest 5 mg resoribletter, sublinguale Sycrest 10 mg resoribletter, sublinguale asenapin Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage dette lægemiddel,

Læs mere

Birte Glenthøj Overlæge, Dr.Med. Psykiatrisk afd. E Bispebjerg Hospital

Birte Glenthøj Overlæge, Dr.Med. Psykiatrisk afd. E Bispebjerg Hospital Medikamentel behandling af skizofreni: Akut- og vedligeholdelsesbehandling samt indikationer og bivirkninger Kursus 2003 Institut for Rationel Farmakoterapi Birte Glenthøj Overlæge, Dr.Med. Psykiatrisk

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Fordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni

Fordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni Fordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni INTRODUKTION Denne folder er skrevet for at hjælpe dig, når du overvejer om en langtidsvirkende behandling mod skizofreni kan gavne din tilstand.

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Psykiatri Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 9. januar 2009 Eksamensnummer: 399 9. januar 2009 Side 1 af 9 Spørgsmål 1. Psykosebegrebet Sygdomsklassifikation kan være

Læs mere

Michael Schmidt Ledende overlæge. Vordingborg 22-10-2013

Michael Schmidt Ledende overlæge. Vordingborg 22-10-2013 Medicinsk behandling i psykiatrien, muligheder og udfordringer Michael Schmidt Ledende overlæge Vordingborg 22-10-2013 Medicin i Psykiatrien Hvorfor nu det? Vores kæreste og mest private eje Her er vores

Læs mere

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET

Læs mere

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m.

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m. Angsttilstande Raben Rosenberg Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital Risskov www.psykiatriskforskning.dk Angst : normal - sygelig Angstsymptomer Kan være en normal reaktion Kan ses

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved behandling

Læs mere

Odense Kim Balsløv

Odense Kim Balsløv Odense. 07.10.2011 Kim Balsløv Akut regi Under indlæggelse, men bredere set kan behandling i ambulant regi godt have akut karakter Nyopdaget sygdom, sjældent. Forværring i eksisterende sygdom, enten som

Læs mere

Tak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson.

Tak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson. Tak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson. Neurolog Bjarke A Rogvi-Hansen fortalte om Parkinson på en levende og spændende måde,.

Læs mere

Psykolog John Eltong

Psykolog John Eltong Psykolog John Eltong Undervisningens formål Give dig en forståelse af, hvad angst er Hjælpe til bedre at kunne formulere hypoteser om, hvad der måske kunne være på færde med en borger Blive bedre til at

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Cannabis i et biologisk perspektiv. Henrik Rindom overlæge i psykiatri

Cannabis i et biologisk perspektiv. Henrik Rindom overlæge i psykiatri Cannabis i et biologisk perspektiv Henrik Rindom overlæge i psykiatri Cannabinol Cannabinol I Cannabinol er der fundet mindst 60 forskellige cannabinoler, hvor de to vigtigste er: 1. THC = Tetra-hydro-cannabinol

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Mål i dag En ide om ICD-10: hvorfor og hvordan Psykisk sygdom / psykiske symptomer stemningslejet (humør) psykose (opfattelse af virkeligheden) Hvordan vi

Læs mere

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case

Læs mere

Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker med sindslidelse

Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker med sindslidelse Møde i arbejdsgruppe vedr. fælles strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme blandt mennesker med en sindslidelse. Fredericia d. 25.1.2012 Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Forebyggelse & Depression

Forebyggelse & Depression Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet

Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk

Læs mere

Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital

Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Ældre og depression Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Den geriatriske depression Prævalens hos 65+-årige 3 % Ved plejehjemsindflytning 20 % Underdiagnosticering 10 % i relevant

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014 Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Psykiatrisk center Hvidovre Lænkeambulatorierne Stofrådgivningen

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Psykiatrisk center Hvidovre Lænkeambulatorierne Stofrådgivningen Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Psykiatrisk center Hvidovre Lænkeambulatorierne Stofrådgivningen Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed

Læs mere

Behandling DEPRESSION

Behandling DEPRESSION Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*

Læs mere

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Misbrug Fysioterapiuddannelsen Forår 2011 PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Rusmidler generelt En urgammel tradition alkohol, opium, svampe De seneste 100 år syntetiske stoffer Prisen på designerdrugs

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Bipolar lidelse. Rasmus W. Licht Professor, ledende overlæge, ph.d. Forskningsenheden Ålborg Universitetshospital

Bipolar lidelse. Rasmus W. Licht Professor, ledende overlæge, ph.d. Forskningsenheden Ålborg Universitetshospital Bipolar lidelse Rasmus W. Licht Professor, ledende overlæge, ph.d. Forskningsenheden Ålborg Universitetshospital Oversigt Historisk udvikling Symptomer, diagnose, forløb og forekomst Årsagsforhold og konsekvenser

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Stress og mindfulness

Stress og mindfulness Stress og mindfulness Hvad er stress? Præsentation af mindfulness principper, åndedrættet og meditation. Værktøjer der kan anvendes i hverdagen. Øget arbejdspres inden for de sidste 5 år Føler sig stresset

Læs mere

Eksamen i Blok 6: Klinisk psykologi

Eksamen i Blok 6: Klinisk psykologi 1 Eksamen i lok 6: Klinisk psykologi MedIS, U, 3. semester 10 januar 2011, kl. 11.00 3 times skriftlig eksamen uden hjælpemidler. esvarelserne skal fotokopieres, så skriv venligst tydeligt. Skriv studienummer

Læs mere

Jeppe drikker og vi ved hvorfor - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Psykiatrisk Center Hvidovre Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen

Jeppe drikker og vi ved hvorfor - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Psykiatrisk Center Hvidovre Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen Jeppe drikker og vi ved hvorfor - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Psykiatrisk Center Hvidovre Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen æ å 50 40 Underordnet Dominant 30 20 * * 10 0 S.003.01.03.1

Læs mere

Bipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov

Bipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov Bipolar lidelse Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk Bipolar lidelse Tidlig debut (15-25 års alderen), men

Læs mere

Depression, stress og hjernefunktion. Poul Videbech, professor, overlæge, dr.med. Psykiatrisk Center Glostrup

Depression, stress og hjernefunktion. Poul Videbech, professor, overlæge, dr.med. Psykiatrisk Center Glostrup Depression, stress og hjernefunktion Poul Videbech, professor, overlæge, dr.med. Psykiatrisk Center Glostrup 1 Hvorfor er dette emne interessant på demensdagene? Der er et betydeligt overlap mellem depression

Læs mere

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

Amitriptylin DAK 10 mg, 25 mg og 50 mg filmovertrukne tabletter Amitriptylin

Amitriptylin DAK 10 mg, 25 mg og 50 mg filmovertrukne tabletter Amitriptylin INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Amitriptylin DAK 10 mg, 25 mg og 50 mg filmovertrukne tabletter Amitriptylin Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage medicinen Gem indlægssedlen.

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Misbrug eller dobbeltdiagnose?

Misbrug eller dobbeltdiagnose? Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Serenase 2 mg/ml orale dråber. Haloperidol

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Serenase 2 mg/ml orale dråber. Haloperidol INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Serenase 2 mg/ml orale dråber Haloperidol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. - Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Rusmidlerne og konsekvenserne

Rusmidlerne og konsekvenserne Rusmidlerne og konsekvenserne Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Stofrådgivningen Kriminalforsorgen rindom@dadlnet.dk Afhængighed Aktiv dosis / dødelig dosis Hvor skadelige er stofferne 40 L

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Den nyeste indlægsseddel kan findes på www.indlaegsseddel.dk

Den nyeste indlægsseddel kan findes på www.indlaegsseddel.dk INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Mianserin Mylan, 10 mg, 30 mg og 60 mg, filmovertrukne tabletter Mianserinhydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at tage medicinen. - Gem

Læs mere