Birte Glenthøj Overlæge, Dr.Med. Psykiatrisk afd. E Bispebjerg Hospital
|
|
- Robert Lars Dalgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Medikamentel behandling af skizofreni: Akut- og vedligeholdelsesbehandling samt indikationer og bivirkninger Kursus 2003 Institut for Rationel Farmakoterapi Birte Glenthøj Overlæge, Dr.Med. Psykiatrisk afd. E Bispebjerg Hospital
2 Diagnostiske kriterier for skizofreni: ICD-10 F20 I II III 1. > 1 første rangs symptom 2. Vedvarende bizarre vrangforestillinger 3. > 2 af følgende: Vedvarende hallucinationer med vrangforestillinger uden affektivt indhold Sproglige tankeforstyrrelser Kataton adfærd Negative symptomer Varighed > 1 måned Udelukkes: 1. Primær affektiv sindslidelse 2. Organisk ætiologi
3 Skizofrene første-rangs rangs-symptomersymptomer i Tankepåvirkningsoplevelser: Styringsoplevelser: Trejde-persons hørelseshallucinationer: henhold til ICD-10 Legemlige påvirkningsoplevelser Vrangagtige sansningsoplevelser Tanke-fradrag Tanke-påføring Tanke-udspredning Tanke-hørlighed Påførte handlinger Påførte viljeimpulser Påførte følelser Kommenterende stemmer Diskuterende stemmer
4 Negative symptomer i henhold til ICD-10 Træghed Sløvhed Affekt-affladning Initiativløshed Passivitet Sprogfattigdom Kontakt-forringelse Manglende fremdrift eller interesser Tom eller formålsløs adfærd Indsynken i sig selv Social tilbagetrækning eller ensomhedssøgen
5 Differentialdiagnoser til skizofreni Organisk betingede akutte psykoser Skizotypisk sindslidelse (F21) Paranoide psykoser (F22) Akutte og forbigående psykoser(f23) Skizo-affektive psykoser (F25) Affektive psykoser Andre ikke-organiske psykoser (F28 og F29): Psykotiske tilstande, der ikke opfylder kriterierne for de foranstående tilstande Birte Glenthøj 2003
6 Symptomer ved skizofreni Positive psykotiske symptomer: f.eks. vrangforestillinger og hallucinationer. Negative skizofrenisymptomer: f.eks. passivitet og kontaktforringelse. Kognitive forstyrrelser Kognitive forstyrrelser Birte Glenthøj 2003
7 Kognitive forstyrrelser ved skizofreni Den tidlige informationsbearbejdning: Sensorisk gating Opmærksomhedsfunktion Højere kognitive funktioner: Arbejdshukommelse Eksekutive funktioner Reaktionstid Indlæring Birte Glenthøj 2003
8 The significance of information-processing abnormalities (from Braff 1992) Psychiatric Symptoms Cognition & Neuropsykological Function Attention & Information-Processing Psychophysiological Function Neurotransmitter Function Neuroanatomy
9 Informations-bearbejdningsforstyrrelser hos skizofrene patienter Tilstede fra første episode Relateret til ændringer i hjernens anatomi Relateret til nedsat evne til at aktivere specifikke hjerneregioner (fmri, PET, SPECT) Relateret til forskellige forstyrrelser i hjernens signalstofsystemer stemer Lignende ændringer ses hos mange slægtninge afhængig af det genetiske sammenfald Forudsiger risikoen for fortsat skrumpning af hjernen Af betydning for den funktionelle og sociale prognose Birte Glenthøj 2003
10 Betingelser for optimal behandling af symptomer ved skizofreni Kendskab til de biologiske og neuropsykologiske forstyrrelser ved skizofreni - og hos den enkelte patient Kendskab til psykofarmakas påvirkning af de biologiske og neuropsykologiske processer i hjernen, vi ønsker at påvirke med behandlingen Birte Glenthøj 2003
11 Transmitter disturbances in schizophrenia DA: The most robust clinical finding is increased responsiveness of the subcortical DA system (Lieberman, Laruelle, Glenthøj et al., ect.) EAA: The studies do point to a meaning of glutamatergic dysregulation for development of information-processing disturbances Birte Glenthøj 2003
12 Virkningsmekanismer: Typiske antipsykotika Blokade af ca. 65% af hjernens dopamin D2-receptorer, resulterer i: Øget sensorisk gating /beskyttelse mod mange samtidige stimuli. Psykiske bivirkninger. EPS Bivirkninger fra andre receptorsystemer Bivirkninger fra andre receptorsystemer Birte Glenthøj 2003
13 Virkningsmekanismer atypiske antipsykotika Birte Glenthøj 2003 Præparat Risperidon K off D 2 -? 5-HT 2A > D 2 Ja Limbisk selektivt + ACH/ Histamin -/- Ziprasidon (+)? Ja +(+)? -/- Olanzapin? Ja +/ Sertindol +? Ja + -/- Quetiapin + Ja +? (modstridende fund) +/
14 Før behandling overvejes Indikationer Kontraindikationer Tidligere respons på behandling Interaktioner Evt. nødvendige forundersøgelser Administrationsform og dosering Administrationsform og dosering Birte Glenthøj 2003
15 Antipsykotika modvirker Positive symptomer Stærk emotionalitet (angst og aggressivitet) Sekundære negative symptomer (atypiske) Primære negative symptomer? (atypiske) Aspekter af forstyrrelser i informationsbearbejdningen (atypiske, og for visse forstyrrelsers vedkommende formentlig også mindre doser af typiske antipsykotika) Birte Glenthøj 2003
16 Det ideelle antipsykotiske stof Effektivt imod: Positive symptomer Negative Symptomer Kognitive forstyrrelser Tilbagefald Birte Glenthøj 2003 Fri for bivirkninger: EPS Autonome bivirkninger Kognitive bivirkninger Vægtøgning Andre
17 Typiske antipsykotika Positive Symptomer 60%: Væsentlig forbedring 32% : Nogen forbedring Kognitive forstyrrelser og negative symptomer: Ingen eller beskeden effekt Tilbagefald: Seponering medfører tilbagefald hos 75% indenfor måneder Bivirkninger EPS: 50-75% Kognitive bivirkninger afhængigt af receptorprofil (DA, ACH og histaminerge receptors) Autonome bivirkninger ved højdosis og middeldosis præparater Birte Glenthøj 2003
18 Receptorbindingsprofiler: Typiske antipsykotika Birte Glenthøj 2003 Stofgruppe Lavdosis Middel dosis Højdosis Receptorbinding D HT 2A + α ACH - - Histamin - -
19 Bivirkninger Typiske Antipsykotika Birte Glenthøj 2003 Lav EPS Sedation Autonome Vægt dosis Middel dosis Høj dosis
20 Malignt neuroleptikasyndrom Birte Glenthøj 2003 Tilstanden vil i ca. 20% ende letalt, oftest pga. respirationsstop, op, kardiovaskulært kollaps eller myoglobulinæmi. Autonome forstyrrelser: temperaturforhøjelse, takykardi, labilt blod tryk, sveden, bevidst hedsændring: stupor - coma Ekstrapyramidale symptomer: parkinsonisme - dystoni Parakliniske fund: leukocytose, stærkt forhøjet CK, myoglobinuri Kan også ses ved behandling med atypiske antipsykotika, selv om hyppigheden formentlig er mindre. Specielt i forbindelse med clozapinbehandling er de ekstrapyramidale symptomer og CK stigningen mindre udtalte.
21 Antikolinergt syndrom Birte Glenthøj 2003 Agitation Restløshed Konfusion Forstyrrelser i korttidshukommelsen Dysarthri Myocloni Hallucinationer Delirium Kramper Takykardi Sløvt reagerende, dilaterede pupiller Sløret syn Varm, tør hud Tørre slimhinder TP forhøjelse Nedsatte tarmlyde Urinretention
22 Atypiske antipsykotika Birte Glenthøj 2003 Positive symptomer Som typiske eller bedre Negative symptomer Nogen effekt Kognitive forstyrrelser Effekt på visse forstyrrelser Depressive symptomer Nogen effekt Bivirkninger EPS: Få eller ingen, afhængigt af præparatet Kognitive: Få eller ingen Autonome: Afhænger af præparatet
23 Receptorbindingsprofiler: atypiske antipsykotika D 2 5-HT 2A α-1 ACH Histamin Amisulpirid* Risperidon Ziprasidon Clozapin +(+) + + Quetiapin + (+) + Olanzapin dskiller sig fra de øvrige ved selektiv dopaminbinding. Birte Glenthøj 2003
24 Bivirkninger: Atypiske antipsykotika * EPS dosisafhængige Birte Glenthøj 2003 Stof EPS Sedation Autonome Vægt Prolakt. Risp. * + +(+) + + Ziprasi. +* + +(+) 0 0 Quetiap Olanza. +* +(+) (+) 0 Clozap
25 Præparatvalg debutanter Birte Glenthøj 2003 Dominerende symptomer Positive symptomer i lettere eller middelsvær grad Positive symptomer i svær grad Negative symptomer Kognitive forstyrrelser Depressive symptomer Angst, uro og anspændthed Psykotisk uro: Se senere figur Præparatvalg Atypisk præparat i lave doser Atypisk præparat kombineret med benzodiazepin (evt. typisk i doser sv.t. 6 mg hal.) Atypisk præparat i lave doser Suppler med benzodiazepin (evt. højdosis antipsykotikum)
26 Præparatvalg ved tilbagefald Birte Glenthøj 2003 Identificer årsag og udarbejd resume over tidligere behandling Dårlig compliance God compliance Genstart beh. vejledt af tidligere response Fjern stressorer overvej øgning eller tillæg af benzodiazepin Utilfredsstillende effekt eller bivirkninger Skift præparat
27 Dosistitrering debuterende psykose Birte Glenthøj 2003 tart med mindste anbefalede dosis (ved svære symptomer optitreres over dage) Evaluer i mindst 2 uger (ved svære symptomer hyppigere) Ved utilfredsstillende effekt øges dosis med 25-50% Gentag evaluering x 1 ugentligt, øg om nødvendigt dosis
28 Agitation og uro: Peroral behandling Debutant/ukendt Agitation og uro: Peroral, kendt pt. Svær anspændthed: Samarbejder ikke * Akut delir Akutte psykotiske urotilstande Atypisk, lav- eller middeldosis stof Sv.t. haloperidol 6 mg* Dosis og præparatvalg afhænger af tidl. respons* Mikstur/smeltetabletter: Risp., olanz., typiske Injektion: typiske (evt. ziprasidon ved EPS) Ukendt: start m dosis sv.t. 5 mg hal* (sv.t. 10 mg peroralt) (ziprasidon 10 mg im)* Kendt pt.: Afhænger af tidl. Respons* NB! Akineton ved doser > 5 mg Behandlingen kan gentages efter 2 timer. Ved behov for > 20 mg hal/døgn: Kontakt bagvagt ECT Benzodiazepiner Clonazepam: 1-21 mg af gangen do do Birte Glenthøj 2003
29 Vedligeholdelsesbehandling Birte Glenthøj 2003 Patienter uden positive symptomer: Dosisreduktion på 20% hver 6. Måned til lavest mulige dosis. Risikoen for recidiv øges ved haloperidol doser < 4mg/dg (eller doser ækvipotente hermed). Der er stor individuel variation. Visse pt. Klarer sig med 2 mg/dg (Haloperidol).
30 Varighed af behandling Birte Glenthøj 2003 Debuterende skizofreni/kortvarig anamnese: Udtrapning påbegyndes ½ - 1 år efter symptomfrihed. Debuterende skizofreni/længerevarende symptomer/prodomalsymptomer: Langsom seponering påbegyndes tidligst efter 1 2 års symptomfrihed.
31 Varighed af behandling Birte Glenthøj 2003 Patienter med mere end 2 recidiver og effekt af behandling: Mindst 5 år.. Ved psykotiske episoder forbundet m selvdestruktiv eller aggressiv adfærd, eller ved gentagne psykotiske recidiver er varig behandling ofte indiceret (lavest mulige dosis).
32 Ældre patienter Birte Glenthøj 2003 Er mere følsomme overfor antipsykotikas effekt og bivirkninger pga.: Nedsat DA og Ach-aktivitet Nedsat udskillelse Evt. somatisk lidelse og polyfarmaci Evt. organisk hjerneskade Indikation for plasmamonitorering
33 Præparatvalg/Ældre Birte Glenthøj 2003 Præparater med antikolinerg effekt og antikolinergika almindeligvis kontraindicerede Dosis ca ¼, evt. administreret x 2/dg Haloperidol mg/dg Risperidon mg/dg Olanzapin mg/dg
Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ
Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere
Læs mereSkizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden
Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case
Læs mereDen normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient:
Hjernens funktion hos den misbrugende retspsykiatriske patient Den normale hjernes funktionhvad skal der til Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: 1. Retslig foranstaltning 2. Skizofreni
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år
Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved behandling
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mere6/ Brørup. Psykinfo arrangement om skizofreni. v/annette Gosvig overlæge
1 6/11 2017 Brørup Psykinfo arrangement om skizofreni 2 v/annette Gosvig overlæge Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige uforudsigelige 3 Skyldes dårlig opdragelse, forkælelse, dovenskab
Læs mereLæs i dette nyhedsbrev om:
Læs i dette nyhedsbrev om: Skift af antipsykotikabehandling Praktiske råd ved skift af antipsykotika Antipsykotika skifteark Skift af antipsykotika hvad skal du være opmærksom på? Det er tit vanskeligt
Læs mereHvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen
Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med
Læs merePsykoser og brug af antipsykotika Anders Fink-Jensen og Janne Unkerskov
Psykoser og brug af antipsykotika 21.09. 2017 Anders Fink-Jensen og Janne Unkerskov CASE del 1 Hanna Nielsen f. 1974 er en 35-årig kvinde, som har været tilknyttet praksis siden 1993. Gift med Peter på
Læs mereOdense Kim Balsløv
Odense. 07.10.2011 Kim Balsløv Akut regi Under indlæggelse, men bredere set kan behandling i ambulant regi godt have akut karakter Nyopdaget sygdom, sjældent. Forværring i eksisterende sygdom, enten som
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande hos børn og unge
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder
Læs mere14-Jan-09. Anvendelse af AP I Praksis. Anvendelse af AP I Praksis. Antipsykotika Indikationer. Spørgsmål om Antipsykotika
Behandling med Antipsykotika Psykotiske Tilstande og Adfærdsforstyrrelser hos Demente Rationel Brug af Psykofarmaka Januar 2009 Centerchef, dr. med. Psykiatrisk Center Glostrup Københavns Universitets
Læs mereantipsykotika Temanummer Noget om psykofarmaka Virkning Antipsykotika August 2010 Udgives af Hospitalsapoteket Viborg
Temanummer August 2010 Udgives af Hospitalsapoteket Viborg Noget om psykofarmaka Psykofarmaka er den fælles betegnelse for lægemidler, der hører til ATC-gruppe N05. Gruppen omfatter: Antipsykotika Litium
Læs mereHvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs mereMichael Schmidt Ledende overlæge, psykiatrien i Slagelse
Michael Schmidt Ledende overlæge, psykiatrien i Slagelse Disposition Nogle myter om skizofreni Psykosebegrebet Symptomer på skizofreni Udredning og diagnostik Behandling Forløb Mere viden på nettet Mange
Læs mereBehandlingsvejledning for medicinsk behandling af psykotiske tilstande
Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af psykotiske tilstande Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast til behandlingsvejledning
Læs mereBehandlingsvejledning vedrørende medicinsk behandling af børn og unge med psykotiske tilstande
Behandlingsvejledning vedrørende medicinsk behandling af børn og unge med psykotiske tilstande Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder
Læs mereAntipsykotisk behandling
Region Hovedstadens Psykiatri Tværgående vejledning for behandling af patienter med skizofreni og psykotiske tilstande med antipsykotika Antipsykotisk behandling Del I Behandling af patienter med debuterende
Læs mereSYMPTOM. Tanke-påvirkning, tanke-fradrag, tanke-hørelighed, tanke-udspredning
1 SYMPTOM Tanke-påvirkning, tanke-fradrag, tanke-hørelighed, tanke-udspredning B 1 DIAGNOSE Skizofreni/psykose 2 SYMPTOM Kommenterende eller diskuterende stemmer B 2 DIAGNOSE Skizofreni/psykose 3 SYMPTOM
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske
Læs mereBaggrundsnotat for medicinsk behandling af psykoser
Baggrundsnotat for medicinsk behandling af psykoser Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til RADS. Fagudvalgene udarbejder
Læs mereHash I psykiatrisk perspektiv
18. november 2015 Hash i psykiatrisk perspektiv Danny Reving, overlæge, KABS Stjernevang 18. November 2015 danny.reving@glostrup.dk Hash I psykiatrisk perspektiv 1 Baggrund Uddannet læge 2006 Region Hovedstadens
Læs merePsykoser og brug af antipsykotika Anders Fink-Jensen og Janne Unkerskov
Psykoser og brug af antipsykotika 15.09. 2016 Anders Fink-Jensen og Janne Unkerskov CASE del 1 Hanna Nielsen er en 35-årig afrikansk kvinde, som flytter til praksis i 1993 og er gravid i uge 18. Det er
Læs mereSMERTER HOS PERSONER MED DEMENS
SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET
Læs mereVEJLEDNING OM BEHANDLING MED ANTIPSYKOTISKE LÆGEMIDLER TIL PATIENTER OVER 18 ÅR
VEJLEDNING OM BEHANDLING MED ANTIPSYKOTISKE LÆGEMIDLER TIL PATIENTER OVER 18 ÅR 2007 Vejledning Behandling med antipsykotiske lægemidler Redaktion Enhed for Tilsyn Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks
Læs mereVejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser
VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereSOLISTEN - psykose på det store lærred
SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur
Læs mereAnne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011
Anne Rask Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 AGENDA HISTORIE DIAGNOSE I DAG HVAD ER BIPOLAR SYGDOM ÅRSAGSFORHOLD HVORDAN STILLES DIAGNOSEN BEHANDLING HISTORIE 1850 erne
Læs mereVelkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen
Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Psykiatri Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 9. januar 2009 Eksamensnummer: 399 9. januar 2009 Side 1 af 9 Spørgsmål 1. Psykosebegrebet Sygdomsklassifikation kan være
Læs mereSkizofreni Skizofreni 1 April 2017 Underviser: Majbrith Schioldan Kusk
Skizofreni Skizofreni April 2017 1 Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige, forudsigelige Skyldes dårlig opdragelse, forkælelse, dovenskab Skyldes dårlige forældre Kan ikke helbredes
Læs mereAntipsykotika midler mod psykoser
GRUPPEPSYKOEDUKATION Baggrundsmateriale til facilitator Medicinpædagogik og psykoedukation 1 11 Dette materiale er baggrund for facilitators oplæg om antipsykotika. Det skal ikke bruges direkte, men er
Læs mereSærlige bivirkninger hos ældre. Maija Bruun Haastrup Afdelingslæge Klinisk farmakologi OUH & Psykiatriens Medicinrådgivning
Særlige bivirkninger hos ældre Maija Bruun Haastrup Afdelingslæge Klinisk farmakologi OUH & Psykiatriens Medicinrådgivning Fysiologiske forandringer hos ældre: Den ældre population er mere heterogen end
Læs merePårørende rende seminar 2013 Aulum
Pårørende rende seminar 2013 Aulum Forståelse af sygdommen skizofreni og lidt om behandlingen Program Historisk perspektiv og forekomst Årsager, forløb b og prognose Hvordan stilles diagnosen, symptomer
Læs mereDepression, Januar 2014
Depression, Januar 2014 Oversigt over demens og demenslignende tilstande Sekundær demens Længerevarende hypothyreose Hyperkalkæmi Hypovitaminosis B12 Subduralt hæmatom Lavtrykshydrocephalus Neuroborreliose
Læs mereAripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)
Aripiprazol Sundhedspersonale FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol er indiceret til behandling i op til 12 uger af moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse type I hos unge
Læs mereNår sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst
Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst København, den 21. september 2017 Thomas Borgen Uhre Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne - 2007 Thomas Borgen
Læs mereRegion Hovedstaden, Center for Sundhed Enhed for Kvalitetsudvikling og patientsikkerhed. Til Sundhedsstyrelsen. Kære Nanna Læssøe
Fra: Dorte Bagger Sendt: 3. januar 2014 14:20 Til: Nanna Cassandra Læssøe Cc: Katja Toft; Henrik Thomsen; Lars Kinnerup; Mette Bertelsen; Dorte Münter Emne: VS: Høringssvar fra
Læs mereDelir = konfusion = vildelse = Akut organisk psykosyndrom
DELIR Delir = konfusion = vildelse = Akut organisk psykosyndrom Delir en uspecifik markør på akut sygdom. Kendt som en geriatrisk gigant Delirium (lat: de borte fra lira plovfure) Hippokrates Hippokrates
Læs mereForbruget af antipsykotiske lægemidler i Danmark blandt ældre Indhold
Forbruget af antipsykotiske lægemidler i Danmark blandt ældre Indhold Resumé Baggrund Antipsykotika Datamateriale og metode Resultater Diskussion Referencer Bilag Resumé Forbruget af antipsykotika blandt
Læs mereDelir, droger m.v. BPSD. Frederikshavn d.21.1.2014
Delir, droger m.v. BPSD Frederikshavn d.21.1.2014 Søen en forårsdag på Brønderslev Psykiatriske Sygehus Hvordan er LIVSVILKÅRNENE for den ældre MIG??? Delir De fleste tilfælde af akut psykose hos ældre
Læs mereBaggrundsnotat for medicinsk behandling af psykotiske tilstande
Baggrundsnotat for medicinsk behandling af psykotiske tilstande Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til RADS. Fagudvalgene
Læs mereAnnette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense
Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense Historisk baggrund Meduna, Ungarsk neurolog, 1935. Kamfer-inducerede kramper hos patienter med katatoni. Cerletti
Læs mereBilag II. Videnskabelige konklusioner
Bilag II Videnskabelige konklusioner 14 Videnskabelige konklusioner Haldol, der indeholder det aktive stof haloperidol, er et antipsykotisk lægemiddel, der tilhører butyrophenon-gruppen. Det er en potent,
Læs mereFORBRUGET AF ANTIPSYKOTIKA BLANDT ÅRIGE PATIENTER, MED SKIZOFRENI, MANI ELLER BIPOLAR AFFEKTIV SINDSLIDELSE
Sundhedsudvalget, Tilsynet i henhold til grundlovens 71 SUU alm. del - Bilag 148, 71-tilsynet alm. del - Bilag 66 Offentligt FORBRUGET AF ANTIPSYKOTIKA BLANDT 18-64 ÅRIGE PATIENTER, MED SKIZOFRENI, MANI
Læs mereForbrug af antipsykotika i Danmark
Forbrug af antipsykotika i Danmark Demensdagene 2013 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og Psykiatrisk afd. P - Odense 2004 Sundhedsstyrelsen: Indskærper landets læger at
Læs mereBehandling af adfærdsforstyrrelser og depression
Medicinsk behandling af demens nu og i fremtiden Behandling af adfærdsforstyrrelser og depression 2. Maj 2011 Demensdagene Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, phd. Demensklinikken og Psykiatrisk afd.
Læs mereHvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser?
Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser? Videndeling og budskaber fra Lægemiddelindustriforeningens konference 4. juni 2013 Juli 2013 Indledning Psykiske
Læs mereALLIANCEPROGRAMMET. Et tværsektorielt patientforløbsprogram for mennesker med skizofreni
ALLIANCEPROGRAMMET Et tværsektorielt patientforløbsprogram for mennesker med skizofreni Baggrund Mange fagpersoner/sektorer involveret Over halvdelen genindlægges indenfor det første år efter udskrivelsen
Læs mereAntipsykotisk medicin
Antipsykotisk medicin virkning, bivirkning og seponering 27. februar 2019 Annette Lolk Speciallæge i psykiatri ph.d. Baggrund for at drøfte antipsykotisk behandling af patienter med demens Ifølge Statusrapport
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser
Læs mereNOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring.
NOTATARK Statistisk materiale til brug for høring. J.nr.: Ref.: Henrik Sprøgel Dato: 17. december 2008 e-mail: Nærværende statistiske materiale er udarbejdet på grundlag af data fra Region Nordjylland
Læs mereInformation om skizofreni Til patienter og pårørende
1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte
Læs merePP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ
Misbrug Fysioterapiuddannelsen Forår 2011 PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Rusmidler generelt En urgammel tradition alkohol, opium, svampe De seneste 100 år syntetiske stoffer Prisen på designerdrugs
Læs mereDet er sjovt at drikke Så hvad er problemet?
Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
(Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med
Læs mereDobbeltdiagnoser. Henrik Rindom Overlæge i Stofrådgivningen Type2dialog Transport og Byggestyrelsen Afrusning af smertepatienter
Dobbeltdiagnoser Henrik Rindom Overlæge i Stofrådgivningen Type2dialog Transport og Byggestyrelsen Afrusning af smertepatienter Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk
Læs mereINTERAKTIONER MELLEM MEDICIN OG ÆLDRE OG SPECIELLE HENSYN
INTERAKTIONER MELLEM MEDICIN OG ÆLDRE OG SPECIELLE HENSYN Farmaceut Karina P. Kibsdal 1. nov. 2018 Agenda Interaktioner generelt Metabolisering via cytochrom P-450 Antikolinerg score QT-forlængende lægemidler
Læs mereVejledning i akut psykofarmakologisk behandling af mani hos voksne under indlæggelse
Vejledning i akut psykofarmakologisk behandling af mani hos voksne under indlæggelse Af 1. reservelæge, ph.d., Sune P. Straszek og Overlæge, ph.d., Rasmus W. Licht Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereGodkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden
Hospice Vendsyssel/ Dato: Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Marts 2012 Center for Poul Christensen Lindrende Behandling Rev. Marts 2016 Udarbejdet af: Klinisk interessegruppe Delirium Vedrørende:
Læs mereAnvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.
Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014
Læs mereOrganiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ
Organiske psykiske lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser p Demens p Delir p Mange andre, som vi ikke kommer ind på. Demens p Svækkelse
Læs mereALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri
ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige
Læs mereSkal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015
Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle
Læs mereJohn Teilmann Larsen Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Formand for Lægemiddelkomitéen for psykiatri Telepsykiatrisk Center.
Oplæg om medicinering i psykiatrien Kontaktforum for Handicap, Region Syddanmark, 3.3.2016 John Teilmann Larsen Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Formand for Lægemiddelkomitéen for psykiatri Telepsykiatrisk
Læs mereMedicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer
Medicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer Fokus på kommunikation mellem sundhedsaktører og patienter Charlotte Vermehren, Ph.D. (farm), lektor Leder, Medicinfunktionen
Læs mereDemens. Peter Roos Speciallæge i neurologi
Peter Roos Speciallæge i neurologi Indhold begrebet Kognitive funktioner Specifikke demenssygdomme Udredning for demens Medicinsk behandling af demens Adfærdsforstyrrelser ved demens (BPSD) 31te januar
Læs mereSkizofreni- Et kort oplæg om sygdommen og dens konsekvenser for den enkelte Martina Fisker Psyk- info Maj 2018
Skizofreni- Et kort oplæg om sygdommen og dens konsekvenser for den enkelte Martina Fisker Psyk- info Maj 2018 Skizofreni En hjernesygdom. En multifaktuel sygdom, forstås på den måde at der er flere symptomer
Læs mereBILAG III TILLÆG TIL PRODUKTRESUME OG INDLÆGSSEDDEL. Disse ændringer til produktresumé og indlægsseddel er gældende fra Kommissionens beslutning.
BILAG III TILLÆG TIL PRODUKTRESUME OG INDLÆGSSEDDEL Disse ændringer til produktresumé og indlægsseddel er gældende fra Kommissionens beslutning. Efter Kommissionens beslutning vil myndighederne i de enkelte
Læs mereKvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin
Kvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin Psykiatri og Social Region Midtjylland 2016 Baggrund Behandling med antipsykotisk medicin skal som alt andet medicin følges nøje. I forhold til
Læs mereDobbeltdiagnoser. Henrik Rindom Overlæge i Stofrådgivningen. Transport og Byggestyrelsen Afrusning af smertepatienter
Dobbeltdiagnoser Henrik Rindom Overlæge i Stofrådgivningen Transport og Byggestyrelsen Afrusning af smertepatienter Rekreativt forbrug kontra afhængighed Rekreativt forbrug af illegale og legale rusmidler
Læs merePsykofarmaka 01-12-2015. Program. Dag 2. Maslows behovspyramide. Dag 2.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Psykofarmaka Dag 2. Velkommen.
Læs merePsykiatrisk sygdom og demens
Psykiatrisk sygdom og demens Ved Overlæge Eva Berthou Demensdagene 2018 Disposition 1. Kognitive skader ved psykisk sygdom a. Skizofreni b. Bipolar sygdom c. Depression 2. Differentialdiagnostiske vanskeligheder
Læs mereVejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser
Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved medikamentel behandling
Læs mereVejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser
Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser Høringsversion. Sundhedsstyrelsen september 2018. Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Formål... 2 1.2 Vejledningens anvendelsesområder
Læs mereNye undersøgelser viser -er der evidens bag de mange afsløringer?
Nye undersøgelser viser -er der evidens bag de mange afsløringer? Psykofarmaka til Børn & Unge Anne Katrine Pagsberg Lektor, overlæge, PhD Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Region Hovedstaden Valg af
Læs merePoul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov
Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle
Læs mereAntipsykotika hvornår og hvorfor?
Antipsykotika hvornår og hvorfor? Høring om personlig medicintilpasning Bjørn H. Ebdrup 1. reservelæge, ph.d. Christiansborg, 13. december 2016 Center for Clinical Intervention and Neuropsychiatric Schizophrenia
Læs mereFØLGEVIRKNINGER AF DELIR. Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.
FØLGEVIRKNINGER AF DELIR Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.dk HVORDAN ER DET AT VÆRE DELIRØS? A. De diagnostiske kriterier
Læs mereMisbrug eller dobbeltdiagnose?
Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær
Læs mereIntensivdelirium. - Eller delirium hos intensiv patienter
Intensivdelirium - Eller delirium hos intensiv patienter Definition af delirium (DSM-IV) Forstyrrelse i bevidstheden med nedsat evne til at koncentrere sig, opretholde eller skifte opmærksomhed. En ændring
Læs mereBidrag til besvarelse af SUU alm. del, spg 588
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 588 Offentligt 19. april 2017 J. nr. 17/03115 Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet GHJA Bidrag til besvarelse
Læs mereBetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 17. maj 2006. Betænkning. over
Arbejdsmarkedsudvalget B 116 - Bilag 4 Offentligt Til beslutningsforslag nr. B 116 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 17. maj 2006 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning
Læs mereFarmaceuter i Psykiatrien i Region Syddanmark
Psykiatriens Medicinrådgivning Farmaceuter i Psykiatrien i Region Syddanmark Ved farmaceut Mette Gulløv mette.gullov@rsyd.dk Tlf. 21 28 46 66 Sikker Psykiatri, maj 2017 2 Fordeling af de 4 (-5) normeringer
Læs mereBipolar affektiv lidelse
Bipolar affektiv lidelse Ved Louise Bækby Hansen og Signe Brodersen www.regionmidtjylland.dk Program for i aften Velkomst og præsentation Den bipolare lidelses udtryk og forløb Depression Hypomani Mani
Læs mereifht skizofreni ifht skizofreni
Skizofreni Hvilken teoretiker er kendt for at have skrevet om de 4 A er ifht Liv Strand, Hummelvoll, Paul Eugen Bleuler, Emil Kraepelin Hvilket af nedenstående hører ikke til Paul Eugen Bleulers 4 A er
Læs merePsykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019
Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende Marts 19 1. Resumé Analysens formål er at belyse omfanget og varigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor patienter fortsat er indlagt efter endt
Læs mereOversigt over belægning, ECT, genindlæggelser og tvang
Journal nr.: 12/4444 Dato: 28. april Udarbejdet af: Karin Klindt Vølund E-mail: karin.klindt.volund@rsyd.dk Telefon: 99 44 48 68 Notat 1. kvartal Oversigt over belægning, ECT, genindlæggelser og tvang
Læs mereMaria Pedersen marts 2015 - kontakt med sindslidende i hjemmeplejen VELKOMMEN. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje. Dag 2.
VELKOMMEN Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje Dag 2. Team møde Sæt Jer sammen i teamet Skriv tre eller fire pointer ned fra i går Hvad lærte du? Har du ændret syn på noget Hvad mangler du? Skriv
Læs mereTil voksne INFORMATION OM MEDICIN MOD PSYKOSER. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Til voksne INFORMATION OM MEDICIN MOD PSYKOSER Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en psykose? 05 Hvad er medicin mod psykoser? 06 Hvordan indtager man medicinen? 07 Hvilken medicin
Læs mereHvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige?
Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige? Indhold 1. Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige? 2. Gamle eller såkaldte typiske antipsykotika 3. Nyere eller såkaldte atypiske antipsykotika
Læs mereUnge med skizofreni vigtigheden af tidlig intervention. Charlotte Emborg Overlæge Klinik for unge med skizofreni (OPUS) Psykiatrisk Hospital i Århus
Unge med skizofreni vigtigheden af tidlig intervention Charlotte Emborg Overlæge Klinik for unge med skizofreni (OPUS) Psykiatrisk Hospital i Århus Hvad siger patienter og pårørende? To fokusgruppeinterviews
Læs mereVidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien
Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%
Læs mereSkizofreni. PsykInfo 12. marts Uddannelseslæge i psykiatrien, Katrine Johnsen
Skizofreni PsykInfo 12. marts 2019 Uddannelseslæge i psykiatrien, Katrine Johnsen Program de næste 45 min.. Skizofreni: Historisk perspektiv Forekomst Årsager Symptomer Behandling Faser og forløb Katrine
Læs mereMedicintilskudsnævnet
29. oktober 2013 Sagsnr: 2013034167 Forslag til indstilling Revurdering af tilskudsstatus for antipsykotiske lægemidler i ATC-gruppe N05A, N03AG01 og N03AX09 Baggrund og indhold Vi har revurderet tilskudsstatus
Læs merePersonlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.
Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser
Læs merePsykiatriens medicinprojekt - den farmakologiske risikopatient. Overlæge Gesche Jürgens Klinisk Farmakologisk Enhed
Psykiatriens medicinprojekt - den farmakologiske risikopatient Overlæge Gesche Jürgens Klinisk Farmakologisk Enhed Læringsseminar d. 29/9: Parathed, modenhed og medarbejderinvolvering Program: Udvikling
Læs mereTil voksne INFORMATION OM MEDICIN MOD PSYKOSER. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Til voksne INFORMATION OM MEDICIN MOD PSYKOSER Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en psykose? 05 Hvad er medicin mod psykoser? 06 Hvordan indtager man medicinen? 07 Hvilken medicin
Læs mereovervej seponering/behandlingsvarighed
BUDSKABER Antidepressiva ved unipolar depression overvej seponering/behandlingsvarighed I Region Midtjylland er forbruget af antidepressiva højere end i alle andre regioner. Forbruget er uændret målt over
Læs mereUdvikling over tid af referenceområder for antipsykotika - Resultater og overvejelser fra intern kvalitetssikring
Udvikling over tid af referenceområder for antipsykotika - Resultater og overvejelser fra intern kvalitetssikring Jesper Revsholm Læge Blodprøver og Biokemi Aarhus Universitetshospital Kvalitetssikringsprojektet
Læs mere