1 Selvregistrering. Nej. d /4, d. 26/5, d /12

Transkript

1 1 Selvregistrering Er de forsikringsmæssige forhold vedrørende dagtilbuddet afklaret? Lever dagtilbuddet op til Sundhedsstyrelsens vejledning om pludselig opstået spædbørnsdød? cirkulære om barneseler? reglerne for befordring af børn? kravene i bekendtgørelsen om legetøjsstandard? reglerne om røgfri miljøer? Sundhedsstyrelsens vejledning om hygiejne i daginstitutioner? anvisningerne i Fødevarestyrelsens vejledning om godkendelse af køkkener? Overholder maden i institutionen de officielle ernæringsanbefalinger fra Fødevarestyrelsens vejledning? Er der gennemført madvalg i institutionen indenfor de sidste 2 år? Hvis institutionen er nybygget: Er der et frit gulvareal på 3 m2 pr. barn i vuggestuen og 2 m2 pr. barn i børnehave? Ovenstående spørgsmål er ikke relevant Har institutionen udarbejdet en pædagogisk læreplan indenfor de sidste 2 år? På hvilke datoer afholder institutionen de op til 7 mulige lukkedage? Nej d /4, d. 26/5, d /12 NB: Disse oplysninger skal opdateres under "Egne oplysninger" på din institutionsside i InstitutionsWeb. Er institutionens lukkedage planlagt i overensstemmelse med Københavns Kommunes retningslinier for lukkedage?

2 Hvor mange pædagogiske dage (dage hvor hele personalegruppen er samlet i udviklingsøjemed) har I afholdt i det forløbne år? Er der gennemført en APV i institutionen indenfor de sidste 2 år? Er der særlige sundhedsmæssige problemstillinger i jeres institution? Overholdes reglerne for medicinhåndtering? 2 Nej lovgivningen for journalisering, arkivering og brug af netværksdrev? Har I sikret, at der er lavet arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) for jeres faremærkede produkter? Har institutionen en beredskabsplan? Gennemføres der to årlige brandøvelser i institutionen? Følges brandøvelserne op af en skriftlig evaluering? Har institutionen valgt at arbejde med temaerne i den pædagogiske læreplan for dagtilbud? Har institutionen valgt at arbejde med de seks kompetenceområder, der gælder for børnehaveklassen i perioden fra børnenes start i KKFO'en eller fritidsinstitutionen frem til skolestart? BEMÆRK Alle felter ovenfor skal være udfyldt, før du afslutter selvregistreringen. Afsluttet Selvregistreringstidspunkt:

3 Selvregistrering gennemført af: Line Lund Larsen 2 Faglig dialog Sociale relationer - barn/voksenkontakten Obs. Der er en del indkøringer hvilket præger huset, og har betydning for den måde formiddagen er tilrettelagt på. Medarbejderne er imødekommende og der er en god sprogtone og stemning mellem børn og medarbejdere. Børnene guides og imødekommes på deres behov. Generelt er engagementet rettet mod børnene og ikke kollegaer, men det ses at enkelte steder tales der hen over hovedet på børnene. Inddragelse af børnene i dialogen kan anbefales hvis det er nødvendigt at kommunikere om dem. Generelt bærer samværet præg af interesse for børnene, og der ses samvær om det er børnene er interesserede i. Børnene mødes på deres behov i forhold til hjælp og guiding. Der tales med børnene om at de skal have frokost og have tomatsuppe. Børnene inviteres til at hjælpe til med hagesmække, selv kravle op på stole mm. De enkelte børn mødes med "ja du må godt få suppe- vil du have brød osv." På en stue tiltales mange af børnene skat eller basse, og der falder enkelte bemærkninger som ikke er relevante og alderssvarende for barnet. Man ser både ude og inde børn og medarbejdere der er sammen om noget Enkelte børn søger de voksne, som forsøger at foreslå leg. Legepladsen er stor og lidt overskuelig når man er ny i bh. I en vg. gr. spises ved 3 borde, en dreng sætter sig ikke ved det bord han skal, medarb. siger, kom du skal sidde her, men drengen afviser ved fysik af flytte sig væk. Medarbejderen er opmærksom på drengens intention og han får lov til at blive siddende. Den medarbejder der skal sidde ved det bord kommer og siger K. vil du gerne sidde her i dag. Dialog:Der arbejdes med implementering af at arbejde i små grupper, en voksen, en gruppe børn, en aktivitet. Aktiviteter justeres efter børnegrupperne behov Topi, der er kommet en højere kvalitet omkring det skriftlige og de refleksioner der er omkring børnene, og det viser sig ved de løbende justeringer i praksis i arbejdet med børnene. Topi anvendes også til vurdering af behov for at deltage i en familie plads. Der udarbejdes et fagligt børneportræt som er en blanding af SOS og børneportræt og der udarbejdes handleplan, leder er tovholder. Der arbejdes med de mange perspektiver før beslutning om handleinitiativer. Hver stue holder refleksionsmøder 1x mdr. Omkring børn med udgangspunkt i en fast dagsorden hvor man bliver forpligtet på de aftaler der aftales. Hver anden uge har hver stue en 1 time til opfølgning af aftaler,

4 drøftelse af børn mm. Vi drøftede udviklingen i inst. Hvor systematikken har være i fokus. For 1 gang er et vg. Barn modtaget direkte hjemmefra på en Familie plads. Familie plads pædagogen kommer på alle stuer og der arbejdes på en fælles måde i forhold til opfølgning af relationen omkring de enkelte børn Inklusion og fællesskab Vær bevidst om hvordan børn tiltales/ omtales så børn nævnes med navn og ikke kælenavne, og hav Børnenes perspektiv med i alle situationer. Sprogindsatsen OBS Der er arbejdet med indretning og legemuligheder, men det ses fortsat mest i en børnegruppe, til gengæld er der sket en del på legepladsen så der tilbydes forskellige aktiviteter som fysisk er afgrænsede og derved giver mulighed for fordybelse. Der ses et varieret tilbud til børnene hvor det er synligt at Hoppeland er en Idræts inspireret institution hvor de fleste medarbejdere har Idræts kursus. Der ses en balance mellem voksen og børne initierede aktiviteter. Børnene inviteres til at få øje på hinanden og der ses ikke konflikter. Dialog. Få fokus på udvikling af de fysiske læringsmiljøer i hele huset. Forældresamarbejde Obs. De fysiske læringsmiljøer giver mulighed for understøttelse af den sproglige udvikling. Der er dialog med børnene både ude og inde om deres leg og det de har gang i. Der ses medarbejdere der bruger mimik, gestik og toneleje til kontakt med børnene, og det er tydeligt at børnene reagere positivt på den begejstring der udvises fra medarbejdere. På en vg. ventes på maden og imens synges en sang om at puste som forberedelse til at der om lidt kommer varm suppe. Generelt er der en god fordeling af børn og medarbejdere, og der e ret lavt støjniveau. Der er fokus på at sætte ord på alle handlinger og strække sproget. Opdeling i mindre grupper med 1 medarb. ved måltidet for at sikre nærvær og dialog med alle børn. Som sidste år er Line er tæt på samarbejdet og der forventnings afstemmes på rundvisninger som Line står for Familieplads pædagogikken baserer sig på det tætte samarbejde med forældre, hvor fokus er på ressourcer og muligheder. Forældre ses som kompetente og som ekspert på deres barn. Idrætsprofilen og Familieplads konceptet giver en tydelighed i arbejdet så forældre ved hvad inst. vil med børnene. Forældregruppen er meget blandet og kommer fra det meste af Amager Der er et engagement og interesse fra forældrene i forhold til inst. Man forsøger at imødekomme forældre ønsker hvis det er muligt.

5 Der arbejdes med skriftlige handleplaner hvor forældre bydes ind i et samarbejde, der gøres overvejelser om hvem der skal have primærkontakten til de enkelte forældre, og der er stratetiske overvejelser om kommunikationen til forældre. Der er et åbent samarbejde om børnenes trivsel og udvikling. Samarbejdet med familier betyder at forældre inviteres tidligt ind i processen omkring mulighed for Familieplads. Der er fælles kompetence mulighed for hele huset med udgangspunktet i familiepladser. Værdigrundlaget fra Familiepladskonceptet er et grundlag i hele huset. Sammenhæng og overgange Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis Modtagelse af nye børn tilrettelægges individuelt efter børnenes behov, og børnene tilpasser sig undervejs stuens rytme. Der arbejdes med primærpædagog som tilpasses efter hvad barnet viser, så skift kan forekomme, men sjældent. Få gange modtages der familiepladsbørn udefra som får en særlig modtagelse. Sundhedsplejerske anvendes til sparring. Overgang fra vg til bh. Der arbejdes med en overgangsgruppe af de kommende bh. børn, men de enkelte børns behov imødekommes. Der arbejdes med at motivere børnene til nysgerrighed på bh. De ældste Vh børn og de yngste bh børn deltager fælles i hallen, de sidste uger af vg tiden er der flere ugt. besøg i bh. Der videns overdrages skriftligt på alle børn og alle forældre modtager et brev om hvad der skal ske, der holdes ad hoc forældresamtaler. Overgang til FI, der har igen i år været en FI medarbejder som har været i Hoppeland som tilkaldevikar, det er en stor succes for børnene og medarbejdere. PT starter de fleste børn på Dyveke. Fi besøges når det er kendt hvor børnene skal hen. Der vidensoverdrages på alle børn. Der samarbejdes tæt med skole og FI om børn med behov. Der kommer positiv feedback om overgangsbeskrivelserne. Man går på besøg på FI og skole og der er storebørns aktiviteter med udgangspunkt i principperne fra pædagogisk idræt det sidste år inden skolestart. Man arbejder med at skabe sammenhæng i huset pædagoger og børn, bla. via sommertemaet i å som var sprog og bevægelse. Der øves fortsat i at arbejde med smtte, bla. er der arbejdet med Smtte hen over sommerens tema Der arbejdes med refleksionsskemaer, børne portræt og praksisfortællinger hvor hver medarbejder har udarbejdet en fortælling inden refleksions stuemøder, hvis ikke der er udarbejdet praksisfortælling aflyses mødet. Topi mm arbejdes der systematisk med.

6 Medarbejderportræt er der arbejdet med efter inspiration af familiplads konsulenten. Personalet har selv været med til at vælge fokusområderne, kommunikation, børneperspektiv, børnefællesskaber, børnene i fokus, struktur mm. hvor medarbejderne scorer sig selv hvad fungere, hvad skal udvikles mm. Stuens medarbejder portræt blev drøftet i stueteamet om hvad stuen særligt mestre og hvad man skal være opmærksom at udvikle / søge hjælp til. Der er efterfølgende arbejdet med at få klyngens pædagogiske principper, herunder leveregler for pædagogens arbejde, til at give ejerskab hos medarbejderne via medarbejdernes arbejde med praksisfortællinger. Inst. Arbejde med Evalueringer er grundlag for løbende justeringer. Evaluering af den pædagogiske læreplan Skal evaluering afholdes i år? Alsidig personlig udvikling Social udvikling Kommunikation og sprog Krop, sanser og bevægelse Natur, udeliv og science Kultur, æstetik og fællesskab Hvad har de to års indsatser givet anledning til af forandringer i jeres praksis? BH: Vi har arbejdet med små grupper og samlinger. Vi har lagt stor vægt på det, der rør sig i børnegruppen f.eks. hvis det hagler udenfor mens vi har samling, så er det ud og se og mærke det. Er der nogle af børnene der er interesseret i det, laver vi små grupper, der undersøger blomster på flere måder. Vi har en del faste grupper, f.eks. hal hold, yoga, sprog og bevægelse, hvor vi kobler et læreplanstema ekstra på krop og bevægelse. Vi arbejder med LP s mål på flere niveauer på stuen, på tværs af huset og på klyngeplan. Vi har ikke supermange direkte fastsatte mål for læring, men tager afsæt i børnene og de voksnes interesser. Vi prioritere at vise børnene en masse, så de selv derefter kan øve sig og lære mere. F.eks. Helles viden om blomster og insekter osv. sætter gang i meget aktivitet på legepladsen. Vi læser dagens vejr. Sorte skyer, uvejr, hagl, regn, taler om det og går ud og mærker det på kroppen. Vi kan se udviklingen på børnene og samværet med os, at vores trivselsvurderinger og sprogvurderinger er blevet bedre. Hvis der har været stor interesse for et emne eller en episode, kan vi se

7 at børnene tager erfaringerne med sig, leger det igen på legepladsen. De finder f.eks. nye venner at lege med, leger voksne og instruerer legen på samme måde som de voksne gjorde tidligere. Hvis vi har valgt børn til en aktivitet, kan vi se at børnene leger og søger hinanden bagefter. Vi evaluerer bl.a. via SMTTE modeller Vi ser fremskridt fx på stuen bliver børnene bedre, mere intresseret i fx traditioner (jul) natur (udeliv) BH: Struktur på stuen og dagen, faste rutiner, fokus på lege øer og legetøj hvor der mange der kan deltage i legen, både store og små. At børnene er så optaget af det vi viser dem, gør at vores arbejdsglæde øges og at vi spontant finder på sjove ting. Ligeledes er børnegruppen blevet rigtig gode til at fremsige ønsker og ideer, fordi vi er blevet gode til at se og høre dem. Vi prioriterer vores tid sammen med børnene og udfylder ikke mange skemaer. Flere spontane aktiviteter flere grupper på tværs af huset (VG) små stationer på legepladsen. Hvilke dokumentationsmetoder har i brugt? BH: Vi har brugt dagssedler, plancher, tegninger med små citater og historier, dialog med forældre. F.eks. sange vi synger i samlingen, bliver trykt og hængt så børnene kan vise det til deres forældre. Feriepostkort bliver fotokopieret og hængt op på ferievæggen, så børnene kan tale om, hvor de har været henne på ferie. Ophæng og plancher kommer ofte i børnenes mapper som de får med, når de går ud af børnehaven. SMTTE, billeder, praksisfortællinger, snak med kollegaer stuemøder for at videns dele, hvad viser SMTTE n skal noget ændres, forældre inddragelse, kollegial supervision. Beskriv hvilken betydning har arbejdet med den pædagogiske læreplan haft for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse? BH: Det har været med til at understøtte og styrke deres nysgerrighed, læring og udvikling. Vores fineste opgave er at opstille rammer og gøre materialerne tilgængelige for at fylde på deres læring og bevare deres nysgerrighed. De 6 læreplanstemaer er en god vejledning til personalet, så vi kommer hele vejen rundt. Alt efter børnegruppen, fylder læreplanstemaerne mere eller mindre. Vi har øget fokus på udviklingen og gruppe opdelingen har skabt rum for læring. Vi bliver opmærksomme når børnene selv beder om det vi har leget, vælger de sange vi har sunget, siger de ord vi lige har talt om m.m. Vi følger også børnenes spor og deres dag i VG bliver meningsfuld og et sted hvor der er rum for læring og børnenes præmisser er i front. Hvordan har I inddraget forældrebestyrelsen og forældrerådet i arbejdet med de pædagogiske læreplaner? Efter læreplanen var godkendt er forældre inddraget ved opslag, dagssedler og almindelig forældre kontakt.

8 Hvordan arbejder I med den nye styrkede læreplan? Opfølgning Her noteres særlige forhold, aftaler eller lignende der er indgået med institutionen/enheden. Afsluttet Afslutningstidspunkt: Afsluttet af: Margit Nielsen