Forudsætninger for budgettet

Transkript

1 Forudsætninger for budgettet Byrådets årlige budgetlægning tager udgangspunkt i den økonomiske politik, som senest er revideret d. 21. marts Af politikken fremgår en række delmål for byrådsperioden , indenfor følgende områder: Det strukturelle overskud skal finansiere anlæg, afdrag og renter Kommunens anlægsbudgettering Tilvejebringelse af politisk råderum Låneoptagelse Styrkelse af likviditeten Ufinansierede tillægsbevillinger skal begrænses mest muligt Budgetlægning i henhold til økonomiaftalerne God kommunal service Den opdaterede økonomiske politik kan ses på kommunens hjemmeside. Udgangspunktet for 2019 budgetlægningen: Det senest vedtagne budget for indeholdt samlede effektiviseringer for 10,2 mio. kr. i 2018, stigende til 50,7 mio. kr. i Ud af de samlede effektiviseringer manglede dog at blive udmøntet for 17,3 mio. kr. i 2019, stigende til 37,4 mio. kr. fra Det blev i 2018 budgetaftalen forudsat, at de manglende udmøntninger skulle håndteres i arbejdet med budget Umiddelbart efter budgetvedtagelsen for 2018, blev det politisk besluttet at annullere den betingede aftale for byudviklingen af Vinge. Som en konsekvens heraf vedtog Byrådet den 20. december 2017 en genopretningsplan, indeholdende budgetforbedringer for samlet 197,3 mio. kr. i.f.t. det vedtagne budget herunder et intensiveret salg af kommunale ejendomme for 31,9 mio. kr. i 2018, udover salgsindtægten på 12 mio., som var en del af oprindeligt budget Efterfølgende vedtog Byrådet den 31. januar 2018, at nulstille samtlige bevillinger til Vinge, svarende til en samlet likviditetsforbedring i perioden på 276,8 mio. kr. Beløbet omfattede såvel skatter, drift, anlæg og finansielle poster alle i relation til den nu annullerede aftale. Det politiske arbejde med budget 2019: Som opstart af arbejdet med budget , vedtog Byrådet den 28. februar 2018 en budgetstrategi, samt et ønsket økonomisk råderum for det kommende budgetarbejde. Budgetstrategien indeholdt tidsplan for det kommende budgetarbejde, mens råderumsdrøftelsen resulterede i, at Byrådet anmodede administrationen om at udarbejde et handlingskatalog indeholdende forslag til budgetforbedringer for samlet 30 mio.kr. i 2019, stigende til 50 mio. kr. i Beløbet var større end den økonomiske råderum status indikerede, med blev fastsat med henblik på at skabe plads til politiske prioriteringer. Kommunernes økonomiske ramme for 2019 Rammerne for kommunernes budgetlægning fastsættes i en årlig økonomiaftale, som hvert år i juni måned aftales mellem regeringen og Kommunernes Landsforening. De årlige økonomiaftaler fastlægger rammerne for den samlede kommunale økonomi, skatter, drifts- og anlægsrammer, mulighed for låneoptagelse m.v., og sikrer via et statsligt balancetilskud, at kommunernes samlede økonomi for det kommende år er i balance. Side 1 af 14

2 De årlige aftaler tager udgangspunkt i Budgetloven fra 2012, som indeholder langsigtede udgiftsrammer for den offentlige økonomi, sanktionsmuligheder over for kommunerne såfremt rammerne ikke overholdes m.v. Den 7. juni blev der indgået en ny økonomiaftale for 2019 mellem regeringen og KL. Aftalen indeholdt rammerne for 2019 budgetlægningen, og indebar en række ændringer for den kommunale budgetlægning i de kommende år. Allerede i budgetaftalen for 2017 blev det aftalt, at der med afsæt i et fælles moderniserings- og effektiviseringsprogram skulle frigøres 1 mia. kr. årligt i kommunerne. Aftalen indeholdt endvidere en forudsætning om at halvdelen, altså 0,5 mia., forblev i kommunerne, mens de sidste 0,5 mia. skulle frigøres til prioritering bredt i den offentlige sektor. I budgetaftalen for 2019 blev det imidlertid aftalt at de sidste 0,5 mia. kr. i 2019 prioriteres til kommunerne, samt at den samlede serviceramme derudover løftes med yderligere 1,2 mia. kr. Ændringen betød et samlet løft af kommunernes økonomi på 1,7 mia. kr. til styrket velfærd, herunder støtte af den nære sundhedsindsats og kommunernes arbejde med at yde værdig pleje og omsorg for ældre borgere. Den konkrete virkning for Frederikssund kommune kan opgøres til en budgetmæssig forbedring på ca. 13 mio. kr. Af øvrige tiltag i økonomiaftalen for 2019, med en økonomisk virkning for Frederikssund kommune kan nævnes: En samlet finansieret anlægsramme på 17,8 mia. kr., hvilket er 0,8 mia. mere end den udmeldte ramme til budget 2018, svarende til en likviditetsmæssig forbedring for Frederikssund Kommune på ca. 6,1 mio. kr. Kommunernes samlede anlægsudgifter skal holdes indenfor den udmeldte ramme, idet der er tilknyttet en sanktion til kommunernes samlede anlægsbudgetter. Ekstraordinært finansieringstilskud på 3,5 mia. kr. i Frederikssund kommunes andel af puljen udgør ca. 11 mio. kr. årligt. Det er forudsat at tilskuddet ikke vil blive videreført til , idet regeringen fortsat argumenterer for at tilskuddet bør bortfalde, idet det kan konstateres at kommunernes samlede likviditet er stigende. Lånepulje på 250 mio. kr. målrettet investeringer med et effektiviseringspotentiale. Frederikssund kommune har ansøgt, og fået bevilget et lånetilsagn på 12 mio. kr. i 2019, som delvis finansiering af bygningsoptimeringer på skoleområdet for 14 mio. kr. Det konkrete projekt forventes at bidrage med årlige driftsbesparelser for 3,4 mio. kr. med virkning fra Lånepulje på 400 mio. kr. - målrettet kommuner med større strukturelle investeringer på de borgernære områder. Frederikssund kommune har ikke søgt på denne pulje. Tilskudspulje på 250 mio. kr. til kommuner som vælger at nedsætte skatten. Frederikssund Kommune har i 2019 valgt at hæve indkomsskatten med +0,5 %, hvilket betyder at tilskud til tidligere års skattenedsættelser, bortfalder med virkning fra Kommunalt særtilskud efter ansøgning Kommunen har i lighed med tidligere år, ansøgt om tilskud fra 19 puljen til Kommuner i hovedstaden med særlige økonomiske vanskeligheder. På baggrund af ansøgningen er Frederikssund Kommune tildelt 11 mio. kr. i Der er budgetlagt med en forventning om et fremtidigt tilskud på 5 mio. kr. årligt. Udover de mere økonomiske tiltag indeholder aftalen også en beskrivelse af en række indsatsområder, hensigtserklæringer m.v. for udviklingen af den offentlige forretning. Tiltagene skal blandt andet medvirke til at indfri det årlige effektiviserings- og moderniseringskrav i kommunerne. For en nærmere beskrivelse henvises til selve aftaleteksten, men nedenfor er i overskriftsform oplistet nogle af initiativerne: Borgeren først i en sammenhængende offentlig sektor Sammenhængende indsats fra barn til voksen Den nære sundhed Side 2 af 14

3 En sammenhængende social indsats Vækst og beskæftigelse i hele Danmark Udvikling i den almene boligsektor Øvrige områder herunder optimering af kommunale indkøb gennem øget samarbejde og digitalisering Budgetaftale 2019: Der blev den 1. oktober indgået en budgetaftale for 2019, mellem Venstre, Socialdemokratiet, Dansk folkeparti, SF og radikale Venstre. Aftalen som blev endeligt vedtaget i Byrådet 10. oktober, indeholdt følgende hovedtal: Driftsforbedringer for 38,2 mio. kr. i 2019 stigende til 46 mio. kr. i 2022 Øget skatteprovenue som følge af en vedtaget indkomsskattestigning på +0,5%, svarende til merindtægter for 34,9 mio. kr. i 2019 stigende til 44,8 mio. kr. i Driftsudvidelser for 21,7 mio. kr. i 2019, stigende til 42,5 mio. kr. i 2022 Øgede anlægsudgifter for 27,4 mio. kr. i 2019, 23,4 i 2020, 72,8 i 2021 samt 72,0 i Øget låneoptagelse i 2019 for samlet 1,8 mio. kr. Budgettet indeholdt endvidere en række tekniske budgetkorrektioner, med baggrund i fastholdelse af et uændret serviceniveau herunder demografiregulering, ny lovgivning m.v. De konkrete budgettiltag samt aftaleteksten, kan ses på Kommunens hjemmeside. Budgetoversigt Nedenfor kan ses hovedtallene i det vedtagne budget for Alle beløb i mio. kr. Budget Overslag Overslag Overslag (- = indtægt + = udgift) Skatter, tilskud og udligning Driftsudgifter Serviceudgifter (2019 priser) Overførsler m.v (2019 priser) Pris- og lønudvikling A. Strukturel driftsbalance ( - = overskud) Netto renteudgifter Optagne lån Afdrag på lån Finansforskydninger, deponeringer Mellemværende forsyningsområdet (drift/anlæg) B. Råderum til anlægsarbejder Anlægsarbejder Bruttoudgifter excl. kommunale ældreboliger Indtægter C. Balance (- = opsparing)* *positivt tal betyder et budgetmæssigt underskud i det pågældende år, som finansieres via et træk på kassen. Side 3 af 14

4 Udvikling i likviditeten Kommunens kassebeholdning har siden kommunesammenlægningen ligget på gennemsnitligt ca mio. kr. Der har imidlertid været et planlagt kasseforbrug i de senere år, og hvor nulstillingen af Vinge udbygningen har sat likviditeten under et ekstraordinært pres grundet manglende salgsindtægter. Nedenstående likviditetsprognose viser hvorledes likviditeten forventes at udvikle sig, på tidspunktet for vedtagelsen af budget Udviklingen viser en planlagt opbygning af Kommunens likviditet i de kommende år, som bevirker at Byrådets målsætning i den økonomiske politik, omkring en gennemsnitlig kasse beholdning på 150 mio. kr., forventes indfriet ultimo Driftsudgifterne Kommunens driftsudgifter er opdelt i følgende kategorier: Serviceudgifter Overførselsudgifter Forsikrede ledige Den centrale refusionsordning Aktivitetsbestemt medfinansiering Ældreboliger Forsyningsområdet Side 4 af 14

5 Driftsudgifterne Kategorier / beløb i kr i % Serviceudgifter ,0% Overførsler ,6% Forsikrede ledige ,4% Centrale refusionsordning ,6% Aktivitetsbestemt medfinansiering ,3% Ældreboliger ,6% Brugerfinansierede område -83 0,0% Samlede nettoudgifter ,0% Serviceudgifter er udgifter til de kommunale kerneområder såsom skoler, børnepasning, ældre mv. Det er områder, hvor den enkelte kommune selv kan fastsætte det ønskede serviceniveau og dermed også udgiftsniveauet. Kommunerne er dog været underlagt et loft over serviceudgifterne, kaldet Servicerammen. Servicerammen bliver fastlagt i forbindelse med den årlige økonomiaftale mellem regeringen og KL. For 2019 udgør servicerammen 251 mia. kr. for alle landets kommuner under ét og Frederikssund Kommunes andel (budgetmæssige sigtepunkt) kunne opgøres til mio. kr. Rammen tager udgangspunkt i niveauet fra det vedtagne budget 2018, korrigeret for den seneste pris- og lønudvikling, nye lovtiltag m.v. Hvis kommunernes vedtagne budgetter overskrider den udmeldte ramme for serviceudgifter, er der en risiko for at kommunernes bloktilskud reduceres. I 2019 er 3 mia. kr. af bloktilskuddet betinget af, at der bliver budgetlagt med serviceudgifter indenfor rammen. Frederikssund Kommunes andel af det betingede bloktilskud udgør 22,9 mio. kr., og dette beløb svarer derfor til den potentielle økonomiske risiko, såfremt budgetaftalen ikke overholdes. Kommunens vedtagne budget 2019 indeholder serviceudgifter for i alt mio. kr., svarende til ca. 41 mio. kr. mindre end kommunens sigtepunkt på mio. kr. Resultatet af Økonomi- og Indenrigsministeriets foreløbige budgetopgørelse for 2019 viser, at kommunerne samlede budgetterede serviceudgifter lander 0,3 mia. kr. under rammen, mens anlægsudgifterne lander 0,3 mia. kr. over rammen. Det er i skrivende stund uafklaret, hvorvidt budgetresultatet vil udløse en sanktion, også selv om aftalen opgjort netto drift og anlæg set under et - lader til at være opfyldt. De endelige budgettal for kommunernes service- og anlægsudgifter offentliggøres af Danmarks Statistik til januar Det skal dog bemærkes at der også er tilknyttet en sanktionsmulighed til regnskabsresultatet for Kommunens serviceudgifter, såfremt dette afviger fra det vedtagne budget, hvorfor der i løbet af 2019 vil være behov for en fortsat stram økonomistyring. Frederikssund Kommunes serviceudgifterne på 2,056 mio. kr. svarer til 75 % af de samlede netto driftsudgifter på i alt 2,742 mia. kr. Overførselsudgifter er udgifter til kontanthjælp, førtidspension mv., svarende til områder hvor kommunerne kun i mindre grad kan påvirke udviklingen, hvorfor kommunerne under ét kompenseres for mer- og mindreudgifter. Den enkelte kommune kan dog godt opleve en finansieringsmæssig ubalance. Hvis der eksempelvis sker en stigning i udgifterne til kontanthjælp på landsplan vil kommunerne som sagt blive kompenseret, og kompensationen vil blive fordelt mellem kommunerne via bloktilskudsnøglen. Såfremt den enkelte kommune via en aktiv indsats sikrer, at antallet af kontanthjælpsmodtagere stiger mindre end landsgennemsnittet, kan denne kommune opnå et finansieringsmæssigt overskud. De enkelte kommuner har således et økonomisk incitament til at holde overførselsudgifterne så lave som muligt. Side 5 af 14

6 Der er budgetlagt med overførselsudgifter for i alt 455 mio. kr., hvilket svarer til 16,6 % af de samlede driftsudgifter. Udgifter til forsikrede ledige er udgifter til ledige, som har ret til dagpenge. Kommunernes udgifter hertil dækkes af et beskæftigelsestilskud, der sikrer fuld finansiering for kommunerne under ét. Beskæftigelsestilskuddet fordeles ikke efter bloktilskudsnøglen, men via en særlig tilskudsordning, der fordeler finansieringen efter ledigheden. Der er tale om en relativ kompleks fordelingsmodel, som sikrer, at kommuner i områder, der er særlig hårdt ramt af ledighed, bliver kompenseret mere end landsgennemsnittet. Der er budgetlagt med udgifter til forsikrede ledige på ca. 65 mio. kr., hvilket svarer til 2,4 % af de samlede driftsudgifter. Den centrale refusionsordning medfører, at kommunerne får refunderet en del af udgifterne til særlige dyre enkeltsager fra staten. Når de årlige udgifter til en person under 67 år i en konkret sag overstiger kr. refunderer staten således 25 pct. af kommunens udgifter over dette beløb, mens refusionsprocenten udgør 50 pct. af de årlige udgifter, der ligger over kr. For unge under 18 år udgør de tilsvarende beløb henholdsvis kr. og kr. På trods af refusionsordningen bærer den enkelte kommune de fleste udgifter i forbindelse med særligt dyre enkeltsager, hvorfor kommunen har et økonomisk incitament til at mindske antallet af disse. Der er budgetlagt med samlede indtægter for 15 mio. kr., svarende til -0,6 % af de samlede driftsudgifter. Aktivitetsbestemt medfinansiering vedrører kommunernes medfinansiering af de regionale sundhedsydelser, som den enkelte kommunes borgere modtager. Der kan eksempelvis være tale om skadestuebesøg, indlæggelse samt undersøgelse og behandling hos speciallæger. Udgiften til aktivitetsbestemt medfinansiering er således direkte afhængig af trækket på de regionale sundhedsydelser, hvorfor den enkelte kommune har et økonomisk incitament til at forebygge indlæggelser mv. Der er budgetlagt med udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering på 199 mio. kr., hvilket svarer til 7,3 % af de samlede driftsudgifter. Ældreboliger skal som udgangspunkt hvile i sig selv, idet udgifterne finansieres af lejeindtægter fra beboerne. Under driften budgetteres med en huslejeindtægt, som anvendes til at finansiere henlæggelser til større vedligeholdelsesopgaver, renteudgifter samt afdrag på lån. Området bør derfor ikke have nogen nævneværdig indflydelse på det samlede kommunale nettoresultat. Der er i 2019 budgetlagt med samlede driftsindtægter på -17 mio. kr., svarende til -0,6 % af de samlede driftsudgifter. Forsyningsvirksomheder omfatter udgifter til affaldsområdet, og skal som udgangspunkt hvile i sig selv. Området omfatter primært dagrenovation, genbrugspladser samt diverse ordninger til storskrald m.v. Ordningen finansieres over bidrag som opkræves via ejendomsskattebilletten. Et eventuelt overskud kan dække afvikling af et opbygget mellemværende med kommunekassen, eller opsparing til fremtidige anlæg. Der er i 2019 budgetlagt med et driftsoverskud på -0,083 mio. kr. Anlægsudgifter Som led i aftalen om kommunernes økonomi for 2019 er der fastsat en brutto-anlægsramme på det skattefinansierede område for kommunerne under ét. Rammen udgør 17,8 mia. kr., hvilket er 0,8 mia. kr. Side 6 af 14

7 mere end den udmeldte ramme til budget Kommunerne er forpligtiget til at overholde den udmeldte anlægsramme i budgetlægningen for Hvis kommunernes vedtagne budgetter overskrider den udmeldte ramme for anlæg, er der en risiko for at kommunernes bloktilskud reduceres. I 2019 er 1 mia. kr. af bloktilskuddet betinget af, at der bliver budgetlagt med anlægsudgifter indenfor rammen. Frederikssund Kommunes andel af det betingede bloktilskud udgør ca. 8 mio. kr., og dette beløb svarer derfor til den potentielle økonomiske risiko, såfremt budgetaftalen ikke overholdes. I modsætning til driftsrammen er der ikke udmeldt en vejledende ramme på kommuneniveau, hvorfor rammeoverholdelsen sker via en kommunal koordinering i forbindelse med budgetlægningen. I modsætning til sanktionen for kommunale serviceudgifter, er der ikke nogen umiddelbar sanktion, såfremt anlægsrammen ikke overholdes i de kommunale regnskaber. Frederikssund Kommunes vedtagne budget indeholder brutto-anlægsudgifter for 150,5 mio. kr. i 2019 I budgetprocessen sikrer Kommunernes Landsforening, at det planlagte anlægsniveau løbende afstemmes mellem de enkelte kommuner, med henblik på overholdelse af kommunernes samlede anlægsramme, i den indgåede økonomiaftale. For at understøtte investeringsniveauet indeholder økonomiaftalen en udmøntning af 2 mia. kr. fra statens kvalitetsfond til kommunerne i I lighed med de senere år fordeles tilskuddet som en del af bloktilskuddet. Set over hele perioden vil der blive foretaget bruttoanlægsinvesteringer, ekskl. de brugerfinansierede områder, for i alt 329,5 mio. kr. i Frederikssund kommune. I sidste års budget var forudsat et investeringsniveau på 622 mio. kr., så der er tale om et meget lavere niveau, hvilket primært skyldes nulstillingen af Vinge, samt hensynet til kommunens samlede økonomi og regeringens fastsatte loft. Som noget nyt har Byrådet valgt ikke at budgetlægge med forventede salgsindtægter fra salg af bygninger, grunde m.v., hvor sidste års budget til sammenligning indeholdt forventede salgsindtægter for 327 mio. kr. i peioden Anlægsindtægten på 7,065 mio. kr., vedrører et bevilget tilskud fra AP Møller Fonden, til delvis finansiering af det nye kultur- og havnebad. Anlægsudgifter I kr. Budget Overslag Overslag Overslag I alt Bruttoudgifter excl. brugerfinansierede Forsyningsvirksomhed, affaldshåndtering Totale indtægter Nettoudgifter Der henvises til de specielle budgetbemærkninger for det samlede anlægsbudget, med hensyn til en nærmere beskrivelse af de konkrete anlægsprojekter. Budgettets bevillinger Det samlede kommunale budget 2019 er inddelt i 29 politikområder, som hver især udgør en bevilling. Nogle af disse bevillinger er yderligere underopdelt på eksempelvis service- og overførselsudgifter. Som eksempel på politikområder kan nævnes skole- klubområdet, dagtilbud, kultur- og fritid m.v. Fagudvalgene har mulighed for at disponere inden for de enkelte politikområder, naturligvis under hensyntagen til de af Byrådet fastsatte målsætninger, samt eventuelle begrænsninger fastsat i de specielle budgetbemærkninger. Side 7 af 14

8 For bevillingerne gælder en udstrakt overførselsafgang mellem budgetårene. For at forebygge sanktion ved overskridelse af de oprindelige budgetter har byrådet vedtaget følgende principper: Uopsættelige bevillinger, som skal afholdes i tilknytning til det afsluttede regnskabsår, herunder trepartsmidler og tilskud fra staten overføres til det efterfølgende år. Netto- mindre og merforbrug (restbudgetter) kan overføres til det følgende år. Mindreforbrug vedrørende de takstfinansierede områder overføres dog til det efterfølgende år, så disse kan indregnes i taksterne. Det vedtagne budget 2019 indeholder derfor eventuelle overførsler fra 2017 vedrørende de takstfinansierede områder. Kommunens bevillingsniveau, samt gældende regler for overførsler mellem årene, er fastsat og nærmere beskrevet i principper for økonomistyring. Med virkning fra budget 2017 er administrationen bemyndiget til at fortage omplaceringer på tværs af bevillingsområderne, såfremt disse er udgiftsneutrale og ikke ændrer ved det politisk fastsatte serviceniveau. Et eksempel på kan være udmøntning af en indkøbsbesparelse m.v. Pris- og lønfremskrivning af budgettet Som udgangspunkt er budgettet fremskrevet med KL s skøn for pris- og lønudviklingen, svarende til budgetvejledningens version G 1-3. For at opnå et så retvisende udgangspunkt for budgetlægningen som muligt, foretages pris- og lønreguleringen ved at der rulles 2 år bagud i forhold til budgetåret, og derefter fremskrives dette udgangspunkt svarende til den faktiske pris- og lønudvikling, samt prognose for den kommende budgetperiode. Som en del af tidligere års budgetforlig, blev det besluttet at fremskrive dele af budgettet med en lavere prisregulering fra end forudsat af KL. I forbindelse med udmøntningen af budgetforliget for 2018, blev en del af forslagene fra handlingskataloget endvidere udmøntet via prisregistret, som eksempel herpå kan nævnes besparelsen vedrørende afskaffelse af tjenestefridag v/ runde fødselsdage. Disse lavere skøn er fastholdt i fremskrivningen af budgettet fra priser. Derudover blev det som en del af budgetaftalen for 2019 besluttet, at udlade at fremskrive en række arter, hvilket har bidraget til en årlig nettobesparelse på 7,5 mio. kr. Der er en række udgiftsområder, som er friholdt fra den reducerede pris- og lønfremskrivning eksempelvis: Store kommunale kontrakter IKT, Rengøring, Kørsel, Pleje af grønne områder m.v. Brug af vikarbureauer, som kan sidestilles med lønudgifter Driftsudgifter til overførselsområdet og forsikrede ledige Kommunale ældreboliger og forsyningsområdet, som er 100% brugerfinansierede Anlægsudgifter De enkelte pris- og lønskøn skøn, samt hvilke arter der ekstraordinært er omfattet af den reducerede prisfremskrivning, fremgår af opgørelsen nedenfor. Side 8 af 14

9 Detaljeret pris- og lønudvikling Art Faktisk fremskrivning fra 2018/19 i % Korrektion tidl. år * KL skøn for 2018/19 Udmøntning af budgetforlig Korrigeret fremsk. fra 2018/19 Lønninger 1-0,18 1,72 1,54 Fødevarer 2-2 0,71 1,11-1,11 0,71 Brændsel og drivmidler 2-3 2,80 1,58 4,38 Køb af jord og bygninger ,20 3,30 3,10 Anskaffelser 2-7 1,62 1,89-1,89 1,62 Øvrige varekøb ,28 0,60-0,60-1,28 Tjenesteydelser uden moms 4-0 0,28 2,33-2,33 0,28 Entreprenør/håndværkerydelser ,46 1,89-1,89-1,46 Betalinger til staten 4-6 0,30 1,35 1,65 Betalinger til kommuner ,10 1,98 1,88 Betalinger til regioner ,17 1,68 1,51 Øvrige tjenesteydelser 4-9 0,28 2,33-2,33 0,28 Tjenestemandspensioner m.v ,17 1,96 1,79 Overførsler til personer ,01 1,30 1,29 Øvrige tilskud og overførsler ,55 2,36 1,81 Indtægter 7-0,10 1,98 1,88 Finansindtægter ,01 1,30 1,29 Interne overførsler 9-0,14 1,85 1,71 *Reguleringen vedr. tidl. år omfatter årene 2016/17 samt 2017/18. Befolkningsprognose En væsentlig budgetforudsætning er befolkningsprognosen, som gør det muligt at tilpasse budgettet til den forventede udvikling i kommunens indbyggertal i budgetåret samt de tre overslagsår, både hvad angår indtægter i form af skatter, tilskud og udligning, og udgifter. Befolkningsprognosen bygger hovedsageligt på forventninger til antallet af boliger (boligprogram) i de kommende år samt den eksisterende befolkningssammensætning. Den befolkningsprognose, som ligger til grund for budgetudarbejdelsen, er forelagt til politisk orientering i marts Den nye prognose udviser følgende hovedtendenser: Befolkningsudviklingen på fire års sigt år år år år år år I alt For yderligere info henvises til befolkningsprognose notatet. Side 9 af 14

10 Demografiregulering Befolkningsudviklingen har væsentlig betydning for kommunernes udgifter på de enkelte serviceområder. Ved budgetlægningen tages der højde for den forventede befolkningsudvikling ved at indarbejde demografipuljer i budgettet. Demografipuljerne tager udgangspunkt i et skøn for behovet for eksempelvis skoleklasser, børnehavepladser eller ekstra hjemmeplejetimer, på baggrund af befolkningsprognosen. Da vi samtidig kender udgiften til f.eks. en børnehaveplads eller en hjemmeplejetime kan vi sætte tal på hvordan vi forventer udgifterne på et område vil udvikle sig, hvis serviceniveauet skal holdes uændret. Et fald i efterspørgslen efter en kommunal ydelse, eksempelvis fald i antallet af skolebørn, vil derfor betyde at der flyttes udgifter fra det pågældende område. Det er vigtigt at pointere at en sådan omflytning indebærer at det kendte serviceniveau fortsat kan opretholdes, idet området fortsat vil opretholde den samme bevilling pr. skolebarn. Demografipuljerne gør det muligt at afsætte de forventede udgifter i budgettet, for at sikre et uændret serviceniveau i den kommende budgetperiode. Inden for hjemmeplejen forventes øgede udgifter som følge af flere ældre i de kommende år, mens et faldende børnetal betyder færre udgifter på skoleområdet. Begge tendenser afspejler sig i demografipuljerne, der fremgår nedenfor. Nedenstående tabel indeholder demografireguleringer indlagt i det vedtagne budget Negative tal bevirker at der grundet en forventet mindre efterspørgsel, fjernes budgetmidler fra det pågældende område, mens positive tal bevirker at området grundet en forventet stigende efterspørgsel, tilføres yderligere budgetmidler. Tabel: Demografipuljer beregnet ud fra befolkningsprognose 2018: Udgiftsområde/udvalg alle beløb i kr Opvækstudvalget Dagpleje Vuggestue Børnehave Uddannelsesudvalget SFO Skole Social- og Sundhedsudvalget Tandpleje Velfærdsudvalget Hjemme- og sygeplejeydelser Boligydelse Hjælpemidler I alt Side 10 af 14

11 Skatter, tilskud og udligning Statsgarantiordningen Ved budgetlægningen af skatter, tilskud og udligning har kommunerne mulighed for at vælge mellem at: Selvbudgettere - Indtægtsbudgettet baseres på kommunens eget skøn over folketal, slutligningsstatistik mv. skatter, tilskud og udligning er foreløbige, og vil være beregnet på pågrund af egne forudsætninger. Statsgaranti Indtægtsbudgettet baseres på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag og hertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Udover at der kan være umiddelbart store økonomiske forskelle, mellem de 2 metoder, indebærer valget også at der ved valg af en selvbudgettering vil ske en efterregulering 3 år efter budgetåret, mens valget af en statsgaranti bevirker at det udbetalte provenue for såvel skatter, som tilskud og udligning ikke efterreguleres. Beslutning om tilmelding til "garantiordningen" skal ske i forbindelse med budgetvedtagelsen og har bindende virkning for budgetåret. Frederikssund Kommune har valgt at anvende det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i 2019 på mio. kr. Som en del af budgetaftalen for 2019, blev det besluttet at hæve den kommunale indkomstskatteprocent fra 25,3 til 25,8 %. Ved en skatteprocent på 25,8 medfører dette et provenu på mio. kr. Der blev også valgt statsgaranti i , mens der blev selvbudgetteret i 2007 og Overslagsårene er budgetteret ved hjælp af KL s model for skatter, tilskud og udligning, og det er i lighed med 2019 forudsat, at der også for overslagsårene vælges statsgaranti. Når der forventeligt kommer en øget befolkningsvækst i Vinge, kan det vise sig at være mere attraktivt at vælge selvbudgettering, idet statsgarantien bygger på en moderat befolkningstilvækst, idet denne er beregnet på baggrund af tal fra Danmarks statistik, i stedet for et konkret byggeprogram på kommuneniveau. Skatter De samlede kommunale skatteindtægter er i 2019 budgetteret til mio. kr., og består af følgende poster: Indkomstskat Grundskyld Dækningsbidrag Selskabsskat Øvrig skat - dødsbobeskatning De enkelte skattetyper samt provenuer er nærmere beskrevet i bemærkningerne for renter, tilskud udligning og skatter Den årlige økonomiaftale mellem Regeringen og KL indeholder en forudsætning om, at kommunernes samlede skatter skal holdes i ro. Målet er imidlertid ikke lykkedes i 2019, idet de samlede kommunale skatter stiger med netto 69 mio. kr. fra 2018 til På denne baggrund kan kommunerne forvente en individuel samt en kollektiv straf, hvor sidstnævnte fordeles efter kommunernes indbyggertal. Frederikssund Kommune andel af den kollektive straf, forventes at udgøre ca. 0,130 mio. kr. Side 11 af 14

12 Den individuelle straf rammer de kommuner, som konkret valgte at sætte skatterne op fra 2018/19. Selvom Byrådet valgte at hæve indkomstskatten med +0,5% fra 2018/19, vil stigningen ikke udløse en individuel sanktion, idet Kommunen tilbage i 2013, satte skatten tilsvarende ned med -0,5%. Idet 2013 nedsættelse ligger mere end 5 år tilbage, har kommunen frit lejde til at hæve en hvilket som helst skattetype med et tilsvarende merprovenue, uden at det udløser en individuel sanktion. Den konkrete skattestigning bevirker dog, at tidligere bevilgede tilskud til skattenedsættelser fra , bortfalder med virkning fra budget 2019, hvilket er nærmere omtalt i næste afsnit. Tilskud til skattenedsættelse Det indgik i økonomiaftalen for 2019 mellem regeringen og KL, at nogle kommuner skulle have mulighed for at forhøje skatten inden for en ramme på 200 mio. kr. Det var dog samtidig en forudsætning at det samlede kommunale skatteniveau ikke måtte forhøjes for kommunerne under ét, hvorfor det blev forudsat at en række kommuner tilsvarende skulle sætte skatten ned. For at tilskynde en række kommunerne til at sætte skatten ned, er der afsat en statslig finansieringspulje på 250 mio. kr., som bevirker at kommuner der vælger at sætte skatten ned, kan opnå en delvis finansiering af deres provenuetab som følge af nedsættelsen. Kompensationen udgør i % af provenuetabet, 2020 og % og i %. Fra 2023 skal kommunen selv finansiere provenutabet fuldt ud. Frederikssund Kommune har i de seneste år modtaget en kompensation for følgende skattenedsættelser: Nedsættelse af dækningsafgiften vedr. forretningsejendomme i 2015 fra 5,00 til 2,50 promille Nedsættelse af dækningsafgiften vedr. forretningsejendomme i 2016 fra 2,50 til 1,25 promille Nedsættelse af dækningsafgiften vedr. forretningsejendomme i 2017 fra 1,25 til 0,00 promille Nedsættelse af indkomsskatten i 2018 fra 25,4 til 25,3 Idet budgetaftalen for 2019 indeholder en stigning i indkomstskatten med virkning fra 2019, bortfalder det resterende tilskud som en konsekvens heraf, svarende til 6,060 mio. kr. i 2019, 4,692 mio. kr. i 2020 samt 2,004 mio. kr. i Skatteprocenter Udskrivningsprocenten (personskatten), er med virkning fra 2019 hævet fra 25,3 til 25,8 %. Grundskyldspromille og kirkeskatteprocent er uændrede i forhold til Gældende skattesatser i 2019: Udskrivningsprocent: 25,8 Grundskyldspromille: 32,5 Kirkeskatteprocent 0,96 Dækningsafgift af forskelsværdi af forretningsejendomme Dækningsafgift af grundværdier af statslige og øvrige offentlige ejendomme Dækningsafgift af forskelsværdi* offentlige ejendomme 0,00 promille 15,00 promille 8,75 promille *Forskelsværdien er den samlede ejendomsværdi fratrukket grundværdien (bygningernes værdi). Tilskud og udligning De samlede kommunale nettoindtægter fra tilskud og udligning er i 2019 budgetteret til 452,1 mio. kr., og består af følgende poster: Kommunal udligning Statstilskud Udligning af selskabsskat Udligning og tilskud vedrørende udlændinge Side 12 af 14

13 Udviklingsbidrag Særlige tilskud De enkelte poster er i 2019 beregnet på baggrund af det valgte statsgaranterede udskrivningsgrundlag. De enkelte tilskuds- og udlignings typer er nærmere beskrevet i bemærkningerne for renter, tilskud udligning og skatter. Generelt om tilskud og udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af et bloktilskud samt en landsudligning, en hovedstadsudligning og en tilskudsordning for kommuner med højt strukturelt underskud. Herudover udmeldes der separat et beskæftigelsestilskud samt visse særlige tilskuds- og udligningsordninger af mindre omfang. Udligningssystemet sigter mod at udjævne de forskelle i kommunernes økonomiske muligheder, som skyldes forskelle i skattegrundlag, forskelle i alderssammensætningen og forskelle i den sociale struktur. Udligningen sikrer dermed, at alle kommuner har mulighed for at tilbyde service på mere ligelige økonomiske vilkår. Læs evt. mere her: Finansministeriets beskrivelse af tilskuds- og udligningssystemet Langfristet gæld Frederikssund Kommunes langfristede gæld forventes at udgøre 503,0 mio. kr. primo 2019 (inkl. låneoptagelse i februar 2019 vedr. lånerammen for 2018). I den langfristede gæld, er der ikke medregnet Kommunens gæld til kommunale ældreboliger. Nedenstående graf viser den forventede udvikling af gælden fra ultimo Den eksisterende gæld har en given afdragsprofil. Gældsudviklingen er derfor først og fremmest bestemt af, hvor mange nye lån, der bliver optaget i budgetperioden. For en detaljering af lånoptagelsen i henvises til budgetbemærkningerne til Hovedkonto 8. *Gælden er opgjort ekskl. ældreboliger. Renter og afdrag (ekskl. ældreboliger) Som følge af Kommunens langfristede gæld og fremadrettede låneoptagelse, vil Kommunen blive belastet med kapitalomkostninger i form af renter og afdrag. Nedenstående søjlediagram viser den årlige udvikling i Kommunens kapitalomkostninger. Side 13 af 14

14 Afdrag En stor del af kommunens gæld er optaget som serielån, hvor afdragende er fast i hele lånets løbetid. Afdrag detaljeret i kr Afdrag på lån optaget inden Afdrag på ny låneoptagelse Afdrag i alt *Ekskl. gæld vedr. ældreboliger og leasing. Lånenes løbetid Gælden ekskl. ældreboliger udgør 503,0 mio. kr. primo Gælden er fordelt på lån, som udløber i perioden 2019 til Det største lån, som primo 2019 har en restgæld på 189,3 mio. kr., udløber i Renter Som udgangspunkt optages lånene som variable lån i KommuneKredit. KommuneKredits budgetmodel anvendes til at budgetlægge renteudgifterne. I modellen er den variable rente 0,25% i 2019, 0,50% i 2020, 1,00% 2021 og 1,25% i For at afdække risikoen ved en rentestigning er en del af gælden omlagt til fast rente ved hjælp af renteswaps. Primo 2019 er ca. 294,0 mio. kr. svarende til 58% af gælden konverteret til fast rente via renteswap. Side 14 af 14