PLAN- OG BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI 2011

Transkript

1 Send ideer, forslag og kommentarer til planstrategien! PLAN- OG BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI 2011 TREKANTOMRÅDET OG FREDERICIA KOMMUNE

2 HVAD ER EN PLANSTRATEGI? Byrådet skal inden udgangen af den første halvdel af en valgperiode - det vil sige inden udgangen af offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Strategien skal indeholde oplysninger om den planlægning, der er sket efter den seneste revision af kommuneplanen samt byrådets vurdering af og strategi for udviklingen. Desuden skal den indeholde byrådets beslutning om omfanget af en kommende revision det vil sige enten: at kommuneplanen skal revideres i sin helhed, eller at der skal foretages en delvis revision af kommuneplanens bestemmelser for særlige emner eller områder i kommunen, og hvilke dele af kommuneplanen, der genvedtages for en ny fireårig periode. Byrådet fastsætter en frist på mindst otte uger for fremsættelse af ideer, forslag m.v. og kommentarer til den offentliggjorte strategi. Herefter skal byrådet tage stilling til de fremkomne kommentarer og offentliggøre eventuelle ændringer i planstrategien. Formålet med en planstrategi er således at sikre, at det lokale planlægningsarbejde sker efter bevidst valgte visioner og mål. 2 PLANSTRATEGI 2011 TREKANTOMRÅDET

3 INDHOLD FÆLLES PLANSTRATEGI FOR TREKANTOMRÅDET LOKAL PLAN- OG BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI FOR FREDERICIA Forord... 5 Trekantområdet - en stærk vækstfaktor i Den Østjyske Byregion... 6 BY Byerne som drivkraft i en bæredygtig udvikling... 8 Tætte, levende, klimavenlige byer Erhvervsudvikling på nye betingelser LAND Bæredygtig landbrugsudvikling Landdistrikterne i balance Indledning Fredericia Fokus på bymidten Hvor skal virksomhederne ligge? Knudepunktet Fredericia Tæt på det hele Klima, tilpasning og energi Natur, landskab og friluftsliv Bæredygtig udvikling i Fredericia Kommune REVISION AF KOMMUNEPLAN Planlægning siden sidste kommuneplanrevision Revisionsbeslutning PLANSTRATEGI 2011 TREKANTOMRÅDET 3

4 4 PLANSTRATEGI 2011 TREKANTOMRÅDET

5 FORORD Trekantområdets kommuner er et vækstområde, som tiltrækker retning og miljøforbedringer samt de første i Danmark, der ud- nye borgere og betydningsfulde indpasning i landskabet. arbejder fælles planstrategi og og attraktive investorer og vækst- Planstrategien og den kommende hovedstruktur. Det har givet en række synergieffekter og skabt brancher. revision af kommuneplanen fokuserer på den fysiske planlægning Ib Kristensen Borgmester, Billund Kommune opmærksomhed. Trekantområdet Kommunerne i Trekantområdet og skal sikre, at Trekantområdets fortsætter det gode samarbejde har besluttet at lave en delvis helt særlige kvaliteter og mulig- om kommuneplanlægningen. Vi revision af kommuneplanen. Det heder udbygges og udnyttes op- arbejder videre på det fundament, som er sat med Kommuneplan for indebærer at kommuneplanen vil blive ændret indenfor de temaer, timalt. Vi glæder os til at modtage kommentarer til planstrategien Thomas Banke Borgmester, Fredericia Kommune Trekantområdet , Ho- der beskrives i denne planstrategi. og ser frem til samarbejdet om at vedstruktur og retningslinjer. Vi Resten af kommuneplan realisere den. følger op med en ny fælles plan vil fortsat gælde. strategi og en revision af den fælles kommuneplan. Første skridt er denne planstrategi, som består af Den fælles planstrategi fokuserer på en bæredygtig udvikling i by- Arne Sigtenbjerggaard Borgmester, Vejle Kommune 2 dele: Den fælles strategi for Tre- erne og på landet. kantområdet og den lokale del for hver af de 6 kommuner. Med udgangspunkt i kommuner- Vi vil øge kvaliteten og tætheden af de eksisterende byområder frem for at udlægge nye arealer Jørn Pedersen Borgmester, Kolding Kommune nes specialer udnytter vi hinan- og på den måde økonomisere med dens styrker og kvaliteter for på arealer og udnytte den eksiste- denne måde i fællesskab at skabe flere muligheder, end kommunerne har hver for sig. Med den rende infrastruktur og service. Vi vil sætte rammerne for udvikling og fremtidssikring af land- Steen Dahlstrøm Borgmester, Middelfart Kommune centrale placering i infrastrukturen bruget, så der sikres et samspil i Danmark og i Den Østjyske Byre- mellem landbrugsproduktion og gion og med et samlet indbyggertal på er Trekantområdet energiproduktion, naturgenop- Egon Fræhr Borgmester, Vejen Kommune PLANSTRATEGI 2011 TREKANTOMRÅDET 5

6 TREKANTOMRÅDET - EN STÆRK VÆKSTFAKTOR I DEN ØSTJYSKE BYREGION GÖTEBORG AALBORG ÅRHUS HELSINGBORG KØBENHAVN ESBJERG TREKANTOMRÅDET ODENSE MALMØ FLENSBORG KIEL ROSTOCK LÜBECK HAMBORG Trekantområdets placering i forhold til øvrige storbyer Lillebælt og Strib Fyr Billund lufthavn Trekantområdet er et funktionelt sammenhængende om- REDEGØRELSE lingsregion, der tiltrækker virksom- søger planstrstegien for Trekant- råde, hvor indbyggere og beskæftigede pendler på kryds og tværs og bruger Trekantområdets byer på forskellige måder. Globaliseringen og markedets øgede mobilitet har givet større konkurrence mellem byer, regioner og lande. Trekantområdet er i skarp konkurrence med landets øvrige kommuner om virksomheder, der kan skabe vækst, og indbyggere, der kan bidrage med skattekroner. Danmark har to stærke vækstområder Øresundsregionen og Den Østjyske Byregion. Den Østjyske Byregion er en region med international konkurrencedygtighed, der rummer en række vækstfaktorer i form af en god infrastruktur, veluddannet arbejdskraft, brancher i vækst, forsknings- og vidensinsti- heder og højtuddannet arbejdskraft. I dette samspil skal Trekantområdet udnytte sin centrale beliggenhed, den gode infrastruktur og de mange attraktive og relativt billige bosætningsmuligheder, hvor man både kan tilbyde byens attraktioner og adgang til natur og landskaber af enestående kvalitet. Fra Trekantom- området at være på forkant med fremtidens udfordringer. Det sker ved at iværksætte et arbejde, der skal tilvejebringe en viden, der belyser, hvad Trekantområdet skal leve af i fremtiden, og hvordan Trekantområdets synlighed og internationale kapacitet kan udvikles. Arbejdet tager i vidt omfang ud- tutioner, attraktive bomiljøer, rigt rådet kan man nå op til ca gangspunkt i områdets beliggen- kulturliv og rekreative områder af arbejdspladser i løbet af en time. hed i den Østjyske Byregion. høj kvalitet. I Den Østjyske Byregion indgår I samspil med den Regionale Ud- Den store udfordring er at hæve Trekantområdet i en samlet pend- viklingsplan for Syddanmark for- uddannelsesniveauet i Trekant- 6 PLANSTRATEGI 2011 TREKANTOMRÅDET

7 området, der kun kan tilbyde få og har et sundt landbrugserhverv længerevarende uddannelser. og livsgrundlag på landet. Endelig Trekantområdet skal tiltrække de skal der arbejdes for, at motorvejs- højtuddannede og udnytte de gode nettet i Trekantområdet fortsat ud- muligheder for at styrke erhvervsuddannelserne. vikles til at klare behovet, og at en eventuel ny baneforbindelse mellem Østjylland og København får Give Århus Udfordringen er også at skabe en bæredygtig udvikling, hvor et stop i Trekantområdet. Grindsted der skabes vækst, samtidig med at ressourceforbruget mindskes. Planlægning kan understøtte en bystruktur, hvor der kan opretholdes en god mobilitet, og hvor forbruget af fossile brændsler til VISION Trekantområdet er et attraktivt område for virksomheder og borgere på grund af et varieret udbud af kvalificerede medarbejdere, boliger, arbejdspladser, kulturtilbud, Billund Jelling Egtved Vejle UDKAST - NYT KORT FØLGER bl.a. boligopvarmning og transport reduceres. uddannelser og rekreative muligheder. Mobiliteten er høj, så hele området opfattes som det natur- Esbjerg Holsted Fredericia Strib Kommunerne i Trekantområdet samarbejder i planlægningen om at skabe optimale rammebetingelser for at fastholde den gode vækstposition. Det indebærer bl.a. lige nærområde. Trekantområdet er kendetegnet ved en bæredygtig udvikling både i byer og på landet. Væksten skabes af byernes dynamiske samspil mellem mange ak- Brørup Vejen Lunderskov Vamdrup Kolding Middelfart Nørre Aaby København Ejby at kunne imødekomme erhvervslivets fremtidige lokaliseringsbehov og tilbyde et varieret udbud af attraktive bosætningsmuligheder med muligheder for et aktivt fritidsliv. Det indebærer også, at vi værner om natur, miljø og landskab tører og de gode trafikforbindelser. Hovedstrukturen i Trekantområdet hovedtrafikårer byvækstområder overordnede grønne træk Rødding Christiansfeld Flensborg Hamborg PLANSTRATEGI 2011 TREKANTOMRÅDET 7

8 BYERNE SOM DRIVKRAFT I EN BÆREDYGTIG BYUDVIKLING Grindsted Vejle Kolding Vejen Fredericia Middelfart 60 min 30 min Så langt kan man ca. nå fra Grindsted, Vejle, Vejen, Kolding, Fredericia og Middelfart i bil på hhv. 30 og 60 min. Data fra Datakilde: KMS, Rejseplanen.dk og COWI Borgmestrene indvier elbiler Trafikterminal Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten REDEGØRELSE indeholder kommuneplanen fortsat biliteten lettere sikres gennem kol- foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service, handel og kultur. En bæredygtig byudvikling kan opnås ved at skabe tættere byområder, begrænse arealforbrug, genanvende eksisterende byområder og udnytte kollektiv trafik og kollektiv forsyning bedre. Da den gældende kommuneplan blev udarbejdet, var der stort fokus på at sikre vækstmuligheder i både store og små bysamfund. Kommunerne udlagde mange nye bolig- og erhvervsarealer samtidig med, at der i mange nok rummelighed til nye boliger og nye virksomheder, og der er ikke behov for at udlægge nye arealer til byudvikling. Der kan dog være behov for at justere eller flytte allerede udlagte arealer til byudvikling. I et bynetværk som Trekantområ- lektiv transport samt gang og cykel. VISION Byvæksten sker fortsat i de større byer. Vi drager nytte af, at byerne i Trekantområdet har forskellige styrker. Boliger og handels- og kon- af Trekantområdets byer var og det vil der som udgangspunkt være torarbejdspladser ligger tæt på sta- stadig er gode muligheder for om- mere transport end i en traditio- tioner og bus-terminaler eller er på dannelse og fortætning af eksiste- nel, mere kompakt storby, og den anden måde knyttet til infrastruk- rende byområder. Finanskrisen har spredte bosætning giver andre be- turen, så vi fremmer bæredygtige Det forudsættes, at farten i byzoner er 40 km/t, på motortrafikveje 80 km/t, på motorveje 100 km/t og på andre veje er 70 km/t. Hastigheden er sat lavere end den maksimal tilladte hastighed for at tage højde for trafik og andre forhold, som sænker gennemsnitshastigheden. (KONTUR 2010) imidlertid gjort, at befolknings- og erhvervsudviklingen ikke har været så stærk som forventet. Derfor tingelser for at drive fornuftig kollektiv trafik. Ved at samle mange funktioner i de større byer kan mo- transportformer. Et stort udvalg af oplevelser, arbejds- og uddannel- 8 PLANSTRATEGI 2011 TREKANTOMRÅDET

9 Område Antal boliger, som kommuneplan og lokalplaner allerede muliggør. Antal byggede boliger i perioden Størrelsen på erhvervsareal i ha, som kommuneplan og lokalplaner allerede muliggør. Billund Kommune ,7 Fredericia Kommune ,0 Middelfart Kommune ,0 Vejen Kommune ,0 Vejle Kommune ,0 Kolding Kommune ,0 Total ,7 Boliger og erhvervsarealer i gældende kommuneplan Udledt CO2 i tons pr. indbygger sespladser i de store byer tiltrækker flere beboere og arbejdspladser. STRATEGI Vi vil understøtte de store byer som drivkraften i Trekantområdets som kan medvirke til at skabe fornyelse og bedre bymiljø. Det betyder også, at den del af væksten, som foregår i endnu ubebyggede områder, skal foregå med ressourcebevidsthed og hensyn til vandmil VED REVISION AF KOMMUNE- PLANEN VIL VI: udvikling. Det betyder, at når vi planlægger for nye boliger og arbejdspladser, vil vi tage højde for bystørrelser, byfunktioner og kollektiv trafikbetjening. Vi vil spare på arealerne og fokusere på kvalitet i byudviklingen. Det betyder, at en del af væksten skal ske ved fortætning og omdannelse, jøet og klimaforandringerne. I Trekantområdet vil vi finde vores egen måde at gøre transporten mere bæredygtig på, bl.a. for at begrænse CO2-udslippet og styrke befolkningens sundhed. Vi vil introducere elbiler, styrke samkørsel og forbedre vilkår for kollektiv trafik samt gang- og cykeltrafik. 5 0 Billund. Fredericia Kolding Middelfart Vejen Vejle Affaldsdeponi og spildevand Landbrug Industriel procesemission Transport og øvrige mobile kilder Individuel opvarmning og procesvarme Fjernvarme El som hovedregel placere byvæksten i de større byer på de primære trafikakser. integrere byplanlægning og transportplanlægning bl.a. ved at planlægge for fortætning og omdannelse i byområder tæt ved station eller busterminaler. PLANSTRATEGI 2011 TREKANTOMRÅDET 9

10 TÆTTE, LEVENDE, KLIMAVENLIGE BYER Klimatilpasning med afledning af regnvand via taghaver i Malmø og byliv i Vejle Attraktive bymiljøer vil være en vigtig drivkraft for yder- REDEGØRELSE En af de helt store udfordringer i VISION ligere vækst i både befolkning og arbejdspladser. En stadigt større del af befolkningen ønsker at bo og færdes i levende bymiljøer af høj kvalitet, hvor der er et aktivt og varieret handels- og kulturliv. Byerne i Trekantområdet tilbyder hver for sig og tilsammen en række funktioner, som understøtter det levende byliv både for områdets egne borgere og for udefrakommende dag er at sikre bæredygtige bymiljøer. Det indebærer blandt andet, at vi skal indrette os på en måde, der giver kommende generationer muligheder for at håndtere kon- I Trekantområdet har vi den rette kombination af tæthed og gode byrum. Byerne er indrettet med lavt energiforbrug og tilpasset til klimaændringerne. En alsidig blanding af gæster. Service- og kulturtilbud sekvenser af klimaforandringerne. byfunktioner er sammen med øget findes primært i de større byer. Byernes omdannelse og vækst skal bykvalitet med til at sikre gode vil- Bylivet er i stadig forandring med ske, så vi sikrer gode infrastruk- kår for det sunde og oplevelsesrige nye former for rekreation og ud- turelle sammenhænge, fremmer liv i byen. Byerne inviterer til social foldelse, og alt tyder på, at vi vil kvaliteten i arkitekturen og skaber kontakt mellem de mange forskel- tilbringe mere og mere tid uden levende bymiljøer med grønne og lige befolkningsgrupper. Der er god for hjemmet. Blandt andet derfor blå islæt. tilgængelighed for alle borgere. får byens offentlige rum større og større betydning. 10 PLANSTRATEGI 2011 TREKANTOMRÅDET

11 Bymiljøer i Fredericia, Vejle og Kolding STRATEGI det gode liv. Det betyder, at vi gen- byernes vækst og omdannelse ske, Byerne i Trekantområdet skal være tættere for at skabe de bedste rammer for et mangfoldigt byliv. Forskellige funktioner som boliger, nem planlægning vil søge at udvikle udbud og kvalitet af byfunktioner, oplevelsestilbud, aktivitetsmuligheder og attraktive uddannelses- så vi fremtidssikrer i forhold til klimaforandringerne, bl.a. ved at vand og planter bidrager til bymiljøet og giver nye rekreative udfoldelses- VED REVISION AF KOMMUNEPLANEN VIL VI: detailhandel, kontorer, kulturtilbud osv. blandes, hvor det ikke medfører miljøkonflikter. Dette kan gøres gennem byfortætning og byomdannelse med mulighed for at blande byfunktioner, bolig og erhverv. Planlægningen i Trekantområdet skal medvirke til at skabe de gode miljøer. Det betyder også, at vi vil udvikle byrum og grønne områder, der indbyder til ophold og aktivitet, og områderne bindes sammen af rekreative stier. Alt sammen for at motivere til bevægelse, give oplevelser og skabe trivsel og sundhed. Nybyggeri skal ske så klimabelast- muligheder. skabe mulighed for, at nedslidte og utidssvarende byområder omdannes og fortættes, for at skabe bedre byliv. planlægge for nærhed og adgang til rekreative områder og byrum, der giver mulighed for bevægelse, afslapning og social kontakt. forebygge klimaændringer og indarbejde klimatilpasning i planlægningen af byerne. byer og sikre de daglige rammer for ningen begrænses. Samtidig skal PLANSTRATEGI 2011 TREKANTOMRÅDET 11

12 ERHVERVSUDVIKLING PÅ NYE BETINGELSER Trekantområdet Hele landet Energi/miljø Turisme Bygge/bolig Møbler/beklædning Transport Fødevarer It/kommunikation Offentlige sektor Medico/sundhed Øvrige erhverv Alle brancher procent Omdannelse af gammel industrivirksomhed til center for kultur og erhverv. Spinderihallerne i Vejle Figuren viser udvikling i antallet af beskæftigede i Trekantområdet og i hele landet i , dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor. Datakilde: Danmarks Statistik Trekantområdet tiltrækker attraktive virksomheder på REDEGØRELSE for det eksisterende byområde, er erhvervsvirksomhederne. Det kan grund af områdets centrale placering og gode infra- Udviklingen i erhvervsstrukturen fra typisk ikke så arealkrævende og f.eks. være at understøtte klynge- struktur, tilstede værelsen af veluddannet arbejdskraft i Den Østjyske Byregion, attraktive bo sæt ningsmiljøer samt enestående natur områder og landskaber. Byerne i regionen er bundet sammen af en god infrastruktur, og tilgængeligheden til flere byer og jobmuligheder gør industri til videns- og oplevelsesbaserede virksomheder giver nye behov for erhvervsbyggeri med et lokaliseringsmønster koncentreret om de større byer. Sammensætningen af byggeriet er gået mod belaster ikke miljøet på en måde, som stiller særlige beliggenhedskrav. Det giver bedre muligheder for at integrere virksomhederne i byerne og dermed bedre muligheder for fortætning. dannelse med interaktion og synergi mellem virksomhederne ved tættere byggeri og fælles faciliteter. VISION Vi har de bedste betingelser for om- det attraktivt at bosætte sig i området. en større andel af kontorbyggeri og Kommuneplan har en rådets erhvervsliv og uddannelses- mindre andel af byggeri til produk- rummelighed på ca ha til institutioner, hvor erhvervsuddan- tionsvirksomheder. For kontor- og erhvervsbyggeri. En række gamle nelserne matcher virksomhedernes serviceerhvervene er tilgængelig- erhvervsområder står over for om- behov Erhvervsudviklingen sker på hed for ansatte og kunder en vigtig dannelse, bl.a. langs indfaldsvejene et bæredygtigt grundlag af hensyn parameter for lokalisering. De virk- til de større byer. Her er udfordrin- til arealressourcerne og det omgi- somheder, der etablerer sig inden gen at skabe nye muligheder for vende miljø. 12 PLANSTRATEGI 2011 TREKANTOMRÅDET

13 VED REVISION AF KOMMUNEPLANEN VIL VI: tilpasse planlægningen af erhvervsområderne og deres omgivelser, så de lever op til virksomhedernes lokaliseringsbehov. planlægge erhvervsområderne sådan, at den samlede transport reduceres, og mulighederne for at gå, cykle eller bruge kollektiv trafik til arbejde forbedres. fremme bæredygtigt erhvervsbyggeri med integrering af grønne, rekreative områder og miljørigtigt byggeri i god arkitektur. Tidl. sindssygehospital omdannet til erhverv. Teglgårdsparken i Middelfart Daniscos højlager i Grindsted STRATEGI Vi vil tage udgangspunkt i de erhvervsmæssige styrkepositioner, som Trekantområdet har, og gennem en stærk lokaliseringspolitik med klyngedannelse gøre det attraktivt for virksomheder og arbejdskraft at placere sig her. Vi vil arbejde med at indrette og sikre kvalitet i de eksisterende erhvervsudlæg og deres omgivelser. Det betyder, at nogle af områderne skal tilgodese virksomhedsklynger og nye virksomhedskoncepter og satse på spændende arkitektur. Det betyder også, at vi vil indarbejde klima-hensyn, der kan nedbringe CO2-udledningen og tilpasse områderne til klimaforandringerne. I byerne vil vi arbejde med at omdanne udtjente erhvervsområder til nye med blandede byfunktioner, boliger og erhverv, hvor disse kan indpasses uden at skabe miljømæssige gener. Vi vil arbejde for god tilgængelighed til virksomhederne. Erhvervsspecialering Figuren viser trekantområdets andel af den samlede private fuldtidsbeskæftigelse i hele landet inden for hvert ressourceområde. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af den samlede private fuldtidsbeskæftigelse i hele landet, der findes i Trekantområdet. Datakilde: Danmarks Statistik Fødevarer Transport Turisme Møbler/beklædning Bygge/bolig Energi/miljø Øvrige erhverv IT/kommunikation Medico/sundhed 7,4 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 procent PLANSTRATEGI 2011 TREKANTOMRÅDET 13

14 BÆREDYGTIG LANDBRUGSUDVIKLING Store landbrugsanlæg Trekantområdet vil i dialog med landbruget om den REDEGØRELSE ningsmæssige udfordringer med ling af landbrugserhvervet, så det fremtidige udvikling. Landbruget skal have størst mulig investeringssikkerhed for at skabe fleksibilitet og robusthed i forhold til de igangværende strukturændringer. Samtidig skal landbruget yde sit bidrag i indsatsen for nedbringelse af miljøbelastning og CO2-udslippet. Landbruget undergår i disse år store strukturændringer, idet udviklingen fortsat går mod større bedrifter, større staldanlæg og større marker. Denne tendens understøttes af landbrugsloven, som er blevet revi- hensyn til lokalisering i forhold til naboer, natur, infrastruktur og landskab. Nogle landbrug ligger tæt på byen og på udviklingsområder. På den ene side kan produktionslandbrug være til gene for bymæssige kan være konkurrencedygtigt, fleksibelt og robust over for ændringer i landbrugspolitikken og markedsforholdene. Der er en høj grad af investeringssikkerhed og gode udviklingsmuligheder samtidig med, deret og nu giver mulighed for, at aktiviteter, og på den anden side at der er taget de nødvendige hen- landbrugsproduktioner kan adskille kan byudviklingen skabe usikker- syn til natur-, landskabs-, miljø- og markdrift og dyrehold. Konsekven- hed for landbruget, som føler sig nabointeresser. sen er, at en landbrugsproduktion i presset arealmæssigt. Som en opfølgning på aftalen om fremtiden principielt kan bestå ude- Grøn Vækst sigter Trekantområdet lukkende af landbrugsbygninger og VISION mod, at 50 % af husdyrgødningen ingen marker. I Trekantområdet er der skabt klare udnyttes til vedvarende energi. De større staldanlæg giver planlæg- rammer for en bæredygtig udvik- 14 PLANSTRATEGI 2011 TREKANTOMRÅDET

15 Stort landbrugsanlæg indpasset i landskabet STRATEGI Bæredygtighedsstrategien retter sig mod 3 indsatsområder: Særligt værdifulde landbrugsområder, placering af store landbrug og bio- sådan måde, at der opnås fleksibilitet i forhold til de forskellige produktionsformer, landbrugstyper og deres udviklingsmuligheder. En række parametre vil indgå ter kræver nye, store bygningsanlæg, og dels om, at der skal findes plads til store, fælles biogasanlæg. Principperne skal sikre, at det sker på en sådan måde, at hensynet til VED REVISION AF KOMMUNEPLANEN VIL VI: gasanlæg. Udpegningen af de særligt værdifulde landbrugsområder skal ske med henblik på at fastholde disse arealer til landbrugsformål. Hensigten er at undgå konflikter med andre interesser og at udpege nogle områder, hvor landbrugets investeringssikkerhed har højeste prioritet. Det skal gøres på en i vurderingen af de særligt værdifulde landbrugsområder, såsom jordbrugsanalyser, natur, investeringssikkerhed, landskabsanalyser, infrastruktur og miljø. Vi vil opstille en række principper for placering af store bygningsanlæg i det åbne land og principper for arkitektur. Det drejer sig dels om, at de større landbrugsbedrif- landskab, natur, miljø og lokalsamfund varetages. i en dialog med landbruget udvælge de parametre, der har betydning for udviklingsmuligheder for landbruget afhængig af landbrugstyper (plantebrug, kvægbrug, svinebrug, fjerkræ m.m). udpege de særligt værdifulde landbrugsområder. udpege områder for placering af større bygningsanlæg, der tager hensyn til landskab, infrastruktur, natur og landmændenes investering. udpege interesseområder for placering af biogasanlæg under hensyntagen til blandt andet transport, miljø og landskab. PLANSTRATEGI 2011 TREKANTOMRÅDET 15

16 LANDDISTRIKTERNE I BALANCE Overflødiggjort landbrugsbygning har fundet ny anvendelse Landsby Kommunerne i Trekantområdet vil understøtte udviklin- REDEGØRELSE borgere, som ønsker at bo i et lille baseret på de aktiviteter, som bor- gen i landdistrikterne, hvor borgerne selv tager initiativer til at skabe aktivitet i området. Landdistrikterne i Trekantområdet er karakteriseret ved mangfoldighed og forskellighed. Landbrugs- samfund med naboskab, billige boliger og nærhed til naturen. Nogle steder trives lokale erhverv eller gerne selv skaber. Landsbyerne i Trekantområdet har forskellige kvaliteter at bygge videre på. Nogle erhvervet gennemgår en markant mindre virksomheder. Der findes af landsbyerne indeholder f.eks. strukturudvikling, hvor landbrugs- velfungerende landsbyer og mindre værdifulde kulturmiljøer, og andre jorderne ejes af få og omfatter lokalsamfund, hvor overflødiggjorte har god sammenhæng med omgi- stadig færre, store enheder. Denne landbrugsbygninger helt naturligt velsernes rekreative muligheder og udvikling har overflødiggjort mange er overgået til andre formål som andre bysamfund. boliger og driftsbygninger. små håndværksvirksomheder mm. Der er gennem en årrække sket Udviklingen af landsbyerne i land- VISION en stor flytning fra land til by, zone handler om at fastholde og I landdistrikterne er der udvikling hvilket har medført en nedgang i videreudvikle de eksisterende kva- i de landsbyer, hvor beboerne ska- indbyggertallet i landdistrikterne. I liteter med henblik på at skabe et ber nye aktiviteter. En bæredygtig landsbyerne findes muligheder for levende, bæredygtigt lokalsamfund udvikling på landet sker gennem 16 PLANSTRATEGI 2011 TREKANTOMRÅDET

17 VED REVISION AF KOMMUNEPLANEN VIL VI: fremme mulighederne for at genanvende og renovere bestående bevaringsværdige bygninger og gårdstrukturer i landsbyer og det åbne land. tage hensyn til landsbyernes næromgivelser og bevarelse af vigtige kulturmiljøer. Overflødiggjorte landbrugsbygninger renovering af de bestående bygninger og genanvendelse af overflødiggjorte landbrugsbygninger til nye virksomheder og aktiviteter, der ikke medfører miljømæssige gener for de omkringboende. Udviklingen i landsbyerne sker indenfor de eksisterende rammer. STRATEGI Landdistrikterne skal fortsat leve og udvikles med fokus på kvalitet frem for kvantitet. Vi vil understøtte og tiltrække en befolkning på landet og i de byer, der selv aktivt medvirker til at sikre en udvikling med fortsat levende og aktive landdistrikter. Her skal være plads til landbrug, men også til andre virksomheder i de overflødiggjorte landbrugsbygninger som f.eks. små ikke miljøbelastende iværksættervirksomheder. Vi vil værne om og sikre adgangen til landskabs- og naturværdierne og de mangfoldige kulturmiljøværdier i landdistrikterne. Kommunerne arbejder med landdistrikterne på mange fronter, og mange virkemidler til udvikling her ligger uden for kommuneplanen. Diagrammet viser udviklingen af andelen af indbyggere bosat i landdistrikterne i forhold til i byerne Trekantområdet i alt Byer i Trekantområdet i alt 100 Landområder i 95 Trekantområdet PLANSTRATEGI 2011 TREKANTOMRÅDET 17

18 18 PLANSTRATEGI 2011 FREDERICIA KOMMUNE

19 INDLEDNING FREDERICIA I den fælles del af planstrategien er De følgende kapitler er Fredericia for Fredericia Kommune er tale om deholde oplysninger om, hvordan der fastlagt en samlet strategi for Kommunes lokale del af planstra- en plan- og bæredygtighedsstra- der skal arbejdes helhedsoriente- kommunerne i Trekantområdet, for tegien, hvor vi fokuserer på de em- tegi. ret, tværfagligt og langsigtet, og at vi i fællesskab kan udnytte vores ner, der er særligt vigtige for os, hvordan befolkningen, virksomhe- styrker i den østjyske byregion. Et med afsæt i den fælles strategi. Det Baggrunden er, at byrådet i hen- der, organisationer og foreninger gennemgående tema er bæredyg- store emne er fokus på Fredericia hold til planloven skal vedtage en vil blive inddraget i arbejdet (lokal tighed, herunder særligt tættere, bymidte som drivkraft for udvik- Agenda 21-strategi, og ligesom Agenda 21). klimatilpassede byer med mindre lingen, men også trafik, erhverv, planstrategien skal denne offent- transportbehov. Der er fokus på tilgængelighed, klima og natur be- liggøres inden udgangen af den kvalitet frem for kvantitet vi vil handles. første halvdel af den kommunale højne kvaliteten i de eksisterende valgperiode. Kravet til en Agenda byer frem for at udlægge nyt by- Vi har valgt at indarbejde bære- 21-strategi er, at den redegør for areal. Desuden skal der tages højde dygtighedselementet helt konkret byrådets strategi for kommunens for såvel erhvervslivets som land- ved at sammenkoble planstrategien bidrag til en bæredygtig udvikling brugets nye behov og præferencer. med en Agenda 21-strategi, så der i det 21. Århundrede. Den skal in- PLANSTRATEGI 2011 FREDERICIA KOMMUNE 19

20 FOKUS PÅ BYMIDTEN Fredericia står på kanten af en ny epoke. Fredericia har længe haft ry for at være en industriby, og har reelt også været præget af industrivirksomheder længere, end det har været tilfældet i mange andre byer. Men med opkøbet af Kemiras og skibsværftets havnearealer er der udløst et kæmpe potentiale i forhold til kommunens fremtidige udviklingsmuligheder. REDEGØRELSE Fredericia har sin særlige historie, kultur og identitet, der tager sit afsæt i nogle historiske elementer: Mangfoldigheden, som kan føres tilbage til byens grundlæggelse i 1650, hvor folk med vidt forskellig baggrund blev inviteret til at bosætte sig i byen. Den militære historie, som tager udgangspunkt i slaget ved Fredericia den 6. juli 1849, hvor tyskerne med stor triumf blev slået tilbage. Og industrialiseringen, som har præget byen, bl.a. pga. den gode beliggenhed i forhold til vejnet, jernbane og havn. Inden for det historiske voldanlæg udgøres Fredericia bymidte af en velbevaret oprindelig karréstruktur, på et lille afgrænset areal på 1 x 1 km (100 ha), hvilket i dansk sammenhæng er unikt. Fredericia bymidte betegnes som den del af byen, der ligger inden for voldene. Det orange område angiver det areal, som er omfattet af FredericiaC projektet. Bymidten FredericiaC 20 PLANSTRATEGI 2011 FREDERICIA KOMMUNE

21 Præmiering af de fire holds forslag til udviklingsplan for FredericiaC, 2011 En af de midlertidige installationer på FredericaC-grunden Med FredericiaC-projektet er kom- liggenhed og gode trafikforbindel- Dette har dog ikke resulteret i en Hvor Fredericia tidligere var mest landet som helhed. Der er mange, munen i gang med en omfattende ser er en stor kvalitet, både mht. tilsvarende vækst i indbyggertal- kendt for at være en markant in- der har en erhvervsfaglig uddan- omstillingsproces, hvor et byom- bosætning og erhverv. Kommunen let: Hvor Trekantområdet som hel- dustriby, er det nu fortrinsvis andre nelse, men også mange ufaglærte, råde forandres fra miljøbelastet har også store rekreative værdier, hed i perioden 2006 til 2009 har og ofte mere videntunge virksom- især unge. Dette fører til højere ar- industriområde til moderne bydel. herunder den lange kyststræk- oplevet en forholdsvis stor befolk- heder, der flytter til kommunen. bejdsløshed, fordi antallet af ufag- Omstillingsprocessen udfordrer på ning, attraktiv natur, landskaber og ningstilvækst, har befolkningstal- Der ligger en stor udfordring i at lærte jobs er faldende. Derudover den ene side den fysiske indretning strande samt voldanlægget, som er let i Fredericia Kommune i samme sørge for, at de ressourcestærke har kommunen en større andel på af hele den indre by, og på den an- et helt unikt bynært rekreativt om- periode ligget nogenlunde konstant og veluddannede medarbejdere i offentlig forsørgelse, bl.a. fordi Fre- den side byens selvopfattelse og råde, rigt på historiske elementer på knap Dette er udtryk højere grad vælger at bosætte sig dericia stadig har en høj andel af identitet. Dette er en enestående og oplevelser. for, at mange vælger at bosætte i Fredericia Kommune frem for at arbejdspladser, der medfører ned- mulighed for at revitalisere bymid- sig i andre kommuner og pendle til pendle fra andre kommuner. slidning. Det er nogle af årsagerne ten, hvilket vil få stor betydning for Der har i de seneste år været stor arbejdspladser i Fredericia. til, at Fredericia har en forholdsvis kommunens udvikling. vækst på erhvervsområdet i form af En anden udfordring er uddannel- lav gennemsnitsindkomst for fa- omfattende erhvervsudvikling langs Kommunens virksomheder tiltræk- sesniveauet, som er lavere i Frede- milier. Samtidig stiller den demo- Fredericia Kommunes centrale be- motorvejen i DanmarkC-området. ker ressourcestærk arbejdskraft. ricia end i vores nabokommuner og grafiske udvikling Fredericia over PLANSTRATEGI 2011 FREDERICIA KOMMUNE 21

22 40% 38% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 18% 18% 18% 14% 13% 25% 24% 17% 13% 14% 16% 16% 17% 15% 13% 16% 30% 18% 14% 10% 11% 28% 25% 21% 15% 15% Unge dyrker parqour på Gasværksgrunden Gennemsnit for Region Syddanmark Gennemsnit for Fredericia Kommune for en stigende forsørgerbyrde, da andelen af børn og ældre øges i forhold til andelen af erhvervsaktive. en række udfordringer i forhold til bosætning og uddannelses- og indkomstniveau. Udfordringer, som der VISION Byen inden for voldene er en helhed, hvor der er sammenhæng dygtigt byområde med liv, boliger, erhverv, detailhandel, kultur og meget mere. Figuren viser andel, som har stillesiddende fritidsaktivitet, dvs. bevæger sig mindre end fire timer pr. uge inkl. havearbejde, gåture mm. Endelig har Fredericia en udfordring på sundhedsområdet, hvilket bl.a. viser sig ved et forholdsvist højt udgiftsniveau i den kommunale skal tages hånd om nu, og som vil kræve bredspektrede indsatser baseret på tværsektorielt samarbejde. mellem den eksisterende bymidte og den nye bydel. Der er mere byliv, flere boliger og oplevelser, samt en styrket identitet for byen og kom- STRATEGI Bymidten bruges som drivkraft, ikke kun i forhold til bosætning og De ældre, de med begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet og de, som er i børnefamilie-aldren har i størst omfang stillesidende fritidsaktiviteter. medfinansiering af sygehusudgifterne. Dette stemmer overens med Samtidig ligger der et stort udviklingsmæssigt potentiale i kommu- munen og en øget interesse for at investere i byen og bosætte sig i erhverv, men også detailhandel, kultur mv. Det gælder den samlede Kilde: Hvordan har du det? tal for Fredericia landsdækkende undersøgelser, der nen, hvis vi kan skubbe udviklingen kommunen. bymidte, det vil sige både den ek- påviser en sammenhæng mellem i den rigtige retning og få tiltrukket sisterende bymidte og FredericiaC. plads til alle typer af mennesker. Vi lavt uddannelsesniveau/indkomst vores andel af Trekantområdets be- FredericiaC-projektet er et fore- Der skal skabes de rette betingel- vil derfor planlægge for livet først, og sundhed. folkningstilvækst. Her er et vigtigt gangseksempel på, hvordan man ser for et godt byliv og varierede derefter for byrummene og til sidst redskab udviklingen af bymidten og håndterer omdannelsen af et gam- aktiviteter i bydelen, og målet er for husene. Fredericia Kommune har dermed FredericiaC. melt industriområde til et bære- et nyt mangfoldigt byområde med I forhold til detailhandel styrkes by- 22 PLANSTRATEGI 2011 FREDERICIA KOMMUNE

23 midten ved, at den udvides til også at omfatte FredericiaC-området, og der planlægges desuden for store udvalgsvarebutikker i bymidten. Derudover skærpes arbejdsdelingen mellem vestbyen og bymidten i forhold til detailhandel, og der laves som udgangspunkt ikke nye lokalplaner med muligheder for dagligvare- og udvalgsvarebutikker i vestbyen. I forhold til erhverv fokuseres ligeledes på bymidten, men der er fortsat gode muligheder for produktionsvirksomheder og evt. store domicilbyggerier i DanmarkC. Der tilstræbes en virksomhedsstruktur tilpasset de forskellige områders fysiske struktur. Fredericia er byen for alle, men har i dag en skæv socioøkonomisk befolkningssammensætning, hvor vi ønsker at skabe bedre balance. Det betyder, at vi skal søge at tiltrække flere veluddannede, kreative og ressourcestærke personer. Samtidig skal vi til gavn for de nuværende borgere sikre gode uddannelsesmuligheder og en by, der motiverer til en aktiv og sund livsstil samt sociale og kulturelle fællesskaber. BETYDNING FOR BÆREDYGTIGHED I udviklingsplanen for FredericiaC indgår Realdanias bæredygtighedsguide, hvor der er fokus på økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed. På det miljømæssige område har det betydning, at en særlig satsning på byfortætning af bymidten vil kunne medvirke til at reducere transportbehovet og at fremme mulighederne for en forøgelse af den kollektive transport og af cyklisme. Hertil kommer, at der kan sigtes mod at fremme miljøvenlige og energirigtige byggerier, bl.a. i FredericiaC. Et mangfoldigt byområde - med plads til alle typer af mennesker, med varierede aktiviteter og tilbud, og med blandede virksomhedstyper - er med til at skabe en socialt bæredygtig og attraktiv by. En attraktiv by er med til at tiltrække flere tilflyttere til kommunen og hermed bidrage til en økonomisk bæredygtighed. Markedsdag på Axeltorv VED REVISION AF KOMMUNEPLANEN VIL VI: understøtte bymidtens udvikling ved, at der som udgangspunkt ikke gives mulighed for mere nyt boligog erhvervsbyggeri i den øvrige del af kommunen, end der allerede er i eksisterende kommuneplan eller lokalplaner. understøtte bymidtens udvikling ved, at der indføres bestemmelser for, i hvilken rækkefølge de forskellige bolig- og erhvervsområder i kommunen som helhed skal udvikles. udpege byomdannelsesområder. udvide bymidten som detailhandelsområde til også at omfatte FredericiaC og planlægge for store udvalgsvarebutikker (over m2) i bymidten. understøtte bymidtens handelsliv ved en skarpere arbejdsdeling mellem aflastningscentret Fredericia Vest og bymidten. PLANSTRATEGI 2011 FREDERICIA KOMMUNE 23

24 HVOR SKAL VIRKSOMHEDERNE LIGGE? MIDLERTIDIGT FOTO Den østlige del af Danmark C er udlagt til forskerpark for mindre virksomheder, der har behov for vidensynergier, og som vil udnytte den tætte beliggenhed til uddannelsesinstitutionerne øst for området. Politiken Tryk, Zederkof A/S, Eurodan Sko og Ajos Materiel har adresse i Prins Christians Kvarter. Fredericia er en attraktiv erhvervskommune for mange REDEGØRELSE DanmarkC-området langs motor- området til et blandet bolig- og er- typer af virksomheder. Det er vigtigt at tilbyde de forskellige virksomheder de rette placeringer, så det er attraktivt for virksomhederne, så vi understøtter bylivet og så vi undgår naboproblemer. Fredericia Kommune har mange attraktive erhvervsarealer for såvel store som mindre virksomheder. Kommunen har traditionelt haft mange store produktionsvirksom- vejen har tiltrukket en række nye virksomheder og rummer fortsat arealer til produktions-, distributions- og servicevirksomheder samt kontor-/vidensbaseret erhverv. Med hvervsområde. Dette kan imidlertid være vanskeligt, fordi nye boliger kan give miljøkonflikter i forhold til tilbageværende produktionsvirksomheder. heder og er hjemsted for en række udviklingen af FredericiaC i bymid- virksomheder af national eller re- ten tilføres nye attraktive mulighe- Endelig er der den tunge ende af gional interesse; olieraffinaderi, der for især kontorarbejdspladser. erhvervslivet - virksomheder i de olieudskibning, kraftværk, trans- Rundt om i kommunen findes der høje miljøklasser, dvs. virksom- portcenter og kaserner. Desuden flere erhvervsområder, som lig- heder, der påvirker omgivelserne har placeringen ved havn, jernba- ger relativt tæt ved boligområder, væsentligt (f.eks. asfaltværker og neknudepunkt og motorvejskryds hvor produktionserhverv helt eller autoophug), eller som kan udgøre tiltrukket en række transport-, la- delvist er flyttet fra området. Her en risiko for omgivelserne. Da kom- ger- og produktionsvirksomheder. vil målet ofte være at omdanne munen kun har små landområder, 24 PLANSTRATEGI 2011 FREDERICIA KOMMUNE

25 VED REVISION AF KOMMUNEPLANEN VIL VI: udarbejde en strategi for omdannelsen af nuværende og kommende byomdannelsesområder. detaljere rammebestemmelserne for erhvervsområder. Energinets domicil i Danmark C kan det være vanskeligt at anvise kommunens øvrige erhvervsområ- byområder, fokuseres der på by- på, at landskabs- og naturværdier grundvandstruende virksomheder. plads til sådanne virksomheder. der. midten. Der tilstræbes en virksom- bevares. Også ved udnyttelse af På den måde bliver det mere klart, hedsstruktur tilpasset de forskellige overflødiggjorte landbrugsbygnin- hvilke virksomhedstyper der kan VISION Vi har et klart og præcist plan- områders fysiske struktur og pro- ger vil vi fokusere på, at anvendel- være hvor. Fredericia Kommune har attraktive grundlag, så nye virksomheder fil, dvs. at den enkelte virksomhed sen er forenelig med landskabs-, erhvervsarealer til et bredt udvalg hurtigt kan henvises til en attraktiv skal passe ind i det område, den miljø- og naturinteresser. BETYDNING FOR af virksomhedstyper. FredericiaC og placering, der passer til virksomhe- placeres i. BÆREDYGTIGHED bymidten giver perfekte muligheder den. Vi undgår samtidig, at virk- For at sikre, at især virksomheder i Strategien lægger op til, at vi i hø- for virksomheder, der ønsker bynær somheder kommer til at ligge på For nuværende og kommende de tungere miljøklasser kommer til jere grad tager hensyn til miljø, placering og gode kollektive trakfik- steder, hvor det er problematisk i byomdannelsesområder tages der at ligge rigtigt, vil vi detaljere plan- mennesker, natur og landskabet forbindelser, mens DanmarkC fort- forhold til naboer eller miljø. aktivt stilling til, hvordan og i hvil- lægningen for erhvervsområderne, ved planlægning for og placering sat er attraktivt for de store domi- ket tempo omdannelsen skal ske. så det præciseres, hvilke områder af nye virksomheder, og bidrager ciler og produktionsvirksomheder. STRATEGI I forbindelse med etablering af nye der er egnede til forskellige kate- hermed til en bæredygtig udvikling. Der er fortsat gode muligheder for I forhold til kontorerhverv og an- erhvervsvirksomheder i landsbyer gorier af virksomheder, herunder et bredt udvalg af erhvervstyper i dre erhverv, der kan integreres i og det åbne land vil vi sætte fokus f.eks. risikovirksomheder eller PLANSTRATEGI 2011 FREDERICIA KOMMUNE 25

26 KNUDEPUNKTET FREDERICIA Bredstrup Herslev Tolstrup Kongsted Fredericia Højrup Taulov Tårup 600 meter er den afstand man regner med at folk er villige til at gå for at komme til en togstation. Gudsø Oddersted Erritsø 2 km er den afstand man regner med at folk er villige til at cykle for at komme til en togstation. Skærbæk Afstande til kommunens eksisterende og fremtidige togstationer Snoghøj Eksisterende togstation Fremtidig togstation Krydset ved Danmarks Port Fredericia Kommune har en central placering i Danmark resten af Trekantområdet. Ved at mært via vejnettet.. Langs alle tre Det øgede fokus på cyklisme, og med enestående gode trafikforbindelser, både i forhold til biltrafik, togtrafik og skibstrafik. Dette skal vi udnytte strategisk for at skaffe udvikling til byen. intensivere udviklingen af de allerede planlagte erhvervs- og uddannelsesområder i nærheden, er der potentiale for at etablere en egentlig indfaldsveje (Snoghøj Landevej, Vejlevej og Egeskovvej) er der potentiale for markante visuelle forbedringer. klimavenlige transportformer i det hele taget, hænger sammen med et projekt om Mobility Management, som Fredericia Kommune deltager station med Intercitytogsforbindel- Fredericia Kommune er en cykel- i, og som går ud på at nedbringe REDEGØRELSE diggørelsen af Ydre Ringvej, som ser. Tilsvarende er der mulighed for venlig kommune og har i en år- CO2-udledningen fra persontrans- Fredericia ligger lige ved motorvejs- forventes at ske i etablering af et togstandsningssted række gjort en stor indsats for at porten. Mobility Management er en krydset med direkte motorvejsfor- i DanmarkC ved Taulov. Sammen forbedre trafiksikkerheden og ud- trafikplanlægningstilgang, der sæt- bindelse til Tyskland, Esbjerg, År- I forhold til togtrafikken er der med nærheden til motorvejsnettet bygge faciliteterne for cykeltrafik- ter fokus på at sikre høj mobilitet hus/aalborg og København. De drøftelser i gang vedrørende nyt vil standsningsstedet give området ken. Byens naturskønne beliggen- under hensyn til miljø og klima ved overordnede vejforbindelser er togstandsningssted i Erritsø, hvor optimal tilgængelighed og stort po- hed indbyder til korte såvel som til at påvirke rejsemønster, transport- dermed gode, og de bliver endnu der både er mange boliger, arbejds- tentiale for at tiltrække funktioner lange ture, men potentialet for øget middelvalg og udnyttelse af eksi- bedre med nye motorvejsramper pladser og uddannelsesinstitutioner med et regional og national opland. brug af cyklen i Fredericia er langt sterende infrastruktur. ved Erritsø og Taulov, samt fær- med elever fra både Fredericia og Ankomsten til Fredericia sker pri- fra udnyttet. 26 PLANSTRATEGI 2011 FREDERICIA KOMMUNE

27 VED REVISION AF KOMMUNEPLANEN VIL VI: understøtte togstationen i Fredericia og evt. Erritsø via udpegning af muligheder for byfortætning og forbedret adgang til stationerne. arbejde for en realisering af helhedsplanen for banegårdsområdet, der vil forbedre kombinationsrejser med tog, bus og cykel. koordinere kommuneplanen med en kommende cykelhandlingsplan. Godstog på Fredericia togstation VISION træer og andre grønne elementer i Fredericia Kommune, og at der op- dette aktivt i strategien om at til- BETYDNING FOR Fredericia i top, når det gælder kol- bidrager til et harmonisk indtryk. rettes et standsningssted eller en trække flere veluddannede og res- BÆREDYGTIGHED lektive og miljøvenlige transportfor- station i Erritsø eller Snoghøj. Dette sourcestærke borgere, der værd- Strategien gavner både miljø, sund- mer. Der er gode muligheder for at STRATEGI gøres ved at understøtte kunde- sætter en sund og aktiv livsstil. hed og trivsel, idet den skal sikre, tage toget, bussen, cyklen eller at Strategien er at forbedre de trafi- grundlaget for stationerne, f.eks. Strategien i forhold til visuel forbed- at CO2 udledning, trafikuheld og gå derhen, hvor man skal, og derfor kale muligheder under hensyn til ved at byfortætte tæt ved statio- ring af indfaldsvejene er at stram- partikelforurening begrænses. Des- lade flere bilen stå. CO2-udlednin- miljø og klima ved at gøre nogle nerne og forbedre tilgængeligheden me op omkring facader, tilladelser uden skal strategien få flere til at gen og belastningen af vejnettet er indsatser i forhold til især cyklisme til stationerne. til skiltning samt at tilføje styrende vælge en aktiv transportform, der blevet begrænset, samtidig med at og kollektiv trafik og dermed på- og strukturerende, rumlige ele- giver motion og gavner helbredet. sundheden er fremmet. virke det valg af transportmiddel De lette trafikkanter (cyklisterne) menter, f.eks. i form af træer og En bedre udnyttelse af vores cen- Det er en god oplevelse at trans- kommunens borgere og virksom- prioriteres fortsat gennem forbed- / eller anden plantning. På sigt vil trale trafikmæssige beliggenhed portere sig rundt i kommunen. heder træffer. ring af trafiksikkerhed, tilgængelig- en revurdering og eventuelt en æn- medvirker også til at understøtte Indfaldsvejene er med til at give hed (bl.a. faciliteter) og fremkom- dret udformning af især Vejlevej og den økonomiske bæredygtighed. et godt indtryk af byen og kom- Der arbejdes for, at eventuelle høj- melighed. Ud over at komme de Snoghøj Landevej være ønskelig. munen, fordi bebyggelse, skiltning, hastighedstog kommer til at stoppe nuværende borgere til gode, bruges PLANSTRATEGI 2011 FREDERICIA KOMMUNE 27

28 TÆT PÅ DET HELE MIDLERTIDIGE FOTOS Bevægelser rundt i byen At være tæt på det hele betyder at have den nødvendige REDEGØRELSE mer Fremtiden er Længst muligt i skabe sunde byrum for alle handler nærhed til de funktioner, man har brug for i dagligdagen. Det betyder, at byerne er indrettet på en sådan måde, at indkøbsmuligheder, service og oplevelser er let tilgængelige. Tæt på det hele er også et signal om, at byerne skal indrettes mere bæredygtigt gennem større bebyggelsestæthed dog uden, at det går ud over friarealer og grønne åndehuller. Vi ser i øjeblikket en tendens til en befolkningssammensætning, hvor antallet af ældre stiger, mens antallet af borgere i den arbejdsdygtige alder falder. Fredericia Kommunes projekt Fredericia Former Fremtiden sigter mod at løse de store udfordringer med udtalt mangel på arbejdskraft, nye opgaveområder eget liv. Visionen er, at Fredericia bliver en kommune med aktive og ressourcestærke ældre, der gennem forebyggelse, rehabilitering, teknologi og sociale netværk er længst muligt i eget liv. Der vil i fremtiden derfor være behov for færre pladser på plejecentrene. bl.a. om at sikre tilgængeligheden. Dette vil samtidig gøre livet lettere for f.eks. børnefamilier, og vil i det hele taget medvirke til at gøre byen mere attraktiv for de befolkningsgrupper, vi ønsker at tiltrække. VISION Fredericia er en tilgængelig by med og endnu større forventninger fra Det kommer som udgangspunkt sunde, levende byrum og med korte borgerne samt stramme økonomi- alle byens borgere - også de ældre afstande til det, man behøver. Der ske rammer. og handicappede - til gode, hvis er boliger egnet til handicappede og alle offentlige rum og boligområ- ældre i forskellige typer af omgivel- Et af projekterne i Fredericia For- der er indrettet brugervenligt. At 28 PLANSTRATEGI 2011 FREDERICIA KOMMUNE

29 VED REVISION AF KOMMUNEPLANEN VIL VI: arbejde med at forbedre tilgængeligheden. undersøge muligheden for at udpege områder til blandede byfunktioner, dvs. boliger tæt på indkøbsmuligheder, arbejdspladser mm. ser, hvor det selvstændige liv kan kilde til at fremme ligheden i forhold være tale om og hvor det vil være hed motiverer til sund livsstil og opretholdes, også af dem, der f.eks. til sundhed. hensigtsmæssigt at give mulighed fritidsaktiviteter. ikke længere har deres fulde før- for flere ældrevenlige boliger. lighed. Der er attraktive boliger til STRATEGI I forhold til tilgængelighed og byliv BETYDNING FOR de kommende ældre, så parcelhuse Strategien er at skabe sammen- fokuseres på en by med blandede BÆREDYGTIGHED frigøres og behovet for at udlægge hæng mellem placeringen af ældre- funktioner, så flere mennesker har Planstrategien understøtter projek- nyt areal til boliger mindskes. venlige boliger og servicefunktioner funktioner i gå- og cykelafstand. I tet Længst muligt i eget liv ved Byen er levende det giver ople- som f.eks. sundhedscentre, ind- et arbejde med øget tilgængelighed at lægge op til øget tilgængelig- velser og interaktion mellem men- købsmuligheder mm, så afstande kortlægges bevægelsesmønstre for heden i byen gennem nærhed til nesker, fremmer social sundhed og og trafikårernes beskaffenhed letter forskellige brugere af byen og kom- brugervenlige funktioner, som kan øger mulighed for at hjælpe hinan- borgernes bevægelse rundt i byen. munen i forskellige situationer. Der nås i gå- eller cykelafstand og ved den. Sunde bæredygtige rammer I den forbindelse skal en undersø- prioriteres byrum, hvor forskellige muligheder for sunde friluftsakti- berører alle borgere positivt uanset gelse vise, om der er behov for nye former for sociale relationer kan viteter. Dette styrker både social, alder, køn, uddannelsesniveau og boligtyper til de kommende ældre, knyttes, og hvor god tilgængelig- miljømæssig og økonomisk bære- indkomst og er derfor en potentiel hvilke boligtyper, der i så fald vil dygtighed. PLANSTRATEGI 2011 FREDERICIA KOMMUNE 29