Flere og flere går til kommunen for at få en bolig

Transkript

1 14 04: Danskerne klar til international folkeskole 06: Internationale skoler lever stadig på Christiansborg 07: Sverige har knækket kurven for valgdeltagelse 10: Danskerne savner ikke kommunen på Facebook 12: Leder: Jeg ringer da bare til kommunen MOMENTUM. 5. ÅRGANG. 14. UDGAVE KL. 17. SEPTEMBER 2013 Flere og flere går til kommunen for at få en bolig Kommunerne får et stigende antal henvendelser fra borgere, der ønsker hjælp til at finde en bolig. Det viser en ny Momentumundersøgelse blandt de ansvarlige for den kommunale boliganvisning. Borgerne er også blevet mere krævende og siger ofte nej til et boligtilbud. kommet færre henvendelser i de seneste år. Ifølge lovgivningen er kommunerne forpligtet til at anvise en bolig til borgere, der står i en socialt meget svær situation og dermed hører ind under den såkaldte husvilde-paragraf. Men henvendelserne kommer fra en langt bredere gruppe end dem, der kan gøre sig noget realistisk håb om at komme under husvilde-paragraffen. Det fortæller blandt andre Lone Jacobi, boligkoordinator i Aalborg Kommune.»I Aalborg Kommune prioriterer vi højest at hjælpe ressourcesvage borgere, som ikke selv er i stand til at skaffe sig 4»Jeg har ingen bolig. Jeg bliver smidt ud i eftermiddag. Hjælp mig!«sådan noget i den stil lyder det flere gange dagligt i telefonen eller ved skranken i Albertslund Kommune, fortæller leder af Borger- og Ydelsescenteret Jette Lau. Hun er blandt dem, der i en ny Momentum-undersøgelse har svaret, at der siden 2008 har været et klart stigende eller stigende antal henvendelser fra borgere, der ønsker kommunens hjælp til at finde en bolig. Halvdelen af kommunerne beretter om den samme tendens. Hver tredje oplever, at antallet af henvendelser er uændret, mens kun cirka hver ottende kommune melder, at der er Hvad er jeres oplevelse af udviklingen i perioden fra 2008 til i dag i antallet af borgere, der anmoder om kommunens hjælp til at finde en bolig? (%) Klart stigende/stigende antal henvendelser - 49 Samme niveau - 33 Faldende/klart faldende antal henvendelser - 12 Ved ikke - 5 Kilde: Momentum. Undersøgelse blandt kommunernes ansvarlige for boliganvisning

2 Boliger Hvordan oplever I udviklingen i borgernes forventninger til kvaliteten af den bolig, kommunen kan anvise, i perioden fra 2008 til i dag? (%) Borgerne har fået meget højere/højere forventninger - 58 Ingen ændring - 30 Borgerne har fået lavere/meget lavere forventninger - 1 Ved ikke - 11 Kilde: Momentum. Undersøgelse blandt kommunernes ansvarlige for boliganvisning Hvor ofte oplever I, at borgere takker nej til den bolig, som kommunen anviser? (%) Meget ofte Ofte Nogle gange Sjældent Aldrig Ved ikke Kilde: Momentum. Undersøgelse blandt kommunernes ansvarlige for boliganvisning Af Søren Kudahl, skd@kl.dk en bolig. Der er dog en tendens til, at flere borgere, som rent faktisk selv burde finde bolig, henvender sig til boliganvisningen med en forventning om, at vi skal hjælpe dem. I de tilfælde henviser vi dem til de enkelte boligorganisationers ventelister. I Aalborg har vi heldigvis ledige boliger og boliger med meget kort ventetid, så ingen behøver at stå uden tag over hovedet,«siger Lone Jacobi. I Aalborg steg antallet af henvendelser alene fra 2011 til 2012 med 83 procent. Og foreløbig tyder alt på, at der kommer endnu flere henvendelser i Hans Skifter Andersen, seniorforsker på Statens Byggeforskningsinstitut, mener, at en af de væsentligste forklaringer på det stigende antal henvendelser til kommunerne er det fastfrosne boligmarked, som har præget de større byer og deres oplandskommuner i de senere år.»der sker normalt sådan en form for oprykning, hvor unge familier på et tidspunkt får råd til at købe sig en ejerbolig i forstaden og flytter fra deres lejelejlighed. Men i de seneste år har mange familier ikke længere haft råd til en ejerbolig og bliver derfor boende i for eksempel København. Det vil sige, at de sidder som en prop i systemet, fordi deres lejligheder skulle have været frigjort til dem, der kommer udefra, er flyttet hjemmefra eller er blevet skilt. Altså folk, der har akut brug for en bolig og kun har råd til en lejebolig,«siger Hans Skifter Andersen. Han vurderer samtidig, at stigende arbejdsløshed og den økonomiske krise formentlig har betydet, at nogle familier og enlige har fået sværere ved at betale for de boliger, de gerne vil have, og derfor søger flere om kommunens hjælp. Have, gæsteværelse og plads til hunden Kommunerne i Momentum-undersøgelsen oplever ikke blot, at de får flere henvendelser, men også at borgerne er blevet mere krævende. 58 procent af kommunerne svarer, at borgerne har fået højere eller meget højere forventninger til kvaliteten af den bolig, som kommunen kan anvise. Og kun én procent oplever, at forventningerne er blevet lavere. Samtidig siger næsten en tredjedel af kommunerne, at de meget ofte eller ofte oplever borgere, der ender med at takke nej til den bolig, som kommunen anviser. Dertil kommer hele 38 procent, som nogle gange oplever, at borgerne takker nej.»vi oplever helt klart, at folk stiller større krav til boligen. Rigtig mange siger nej til et tilbud. Beliggenheden er ikke rigtig, der er ikke rum nok, eller også kan de ikke have hunden med. Der er rigtig tit noget i vejen,«siger Lone Jacobi, boligkoordinator i Aalborg Kommune. Den samme oplevelse har Jette Lau, leder af Borger- og Ydelsescenteret i Albertslund Kommune.»Folk er blevet mere krævende. De vil ikke betale særlig meget i husleje, men der skal være det ene og det andet bord, køleskab, mikrobølgeovn, nyt keramisk komfur og sådan noget. Man er ikke tilfreds bare med en bolig. Det er ikke på samme måde som i gamle dage, hvor det var et akut behov. Kommunen har jo kun en akutliste og er ikke et boligselskab. Men holdningen er, at hvis man går ned på kommunen, må kommunen da finde noget til en,«siger Jette Lau. Bolig giver status Men sådan er virkeligheden langt fra. Albertslund Kommune foretager en individuel, konkret vurdering af hver enkelt henvendelse, og kun dem, som har presserende sociale problemer og ikke selv kan finde en bolig, kan regne med hjælp fra kommunen. De mange, som henvender sig, fordi de bare ikke gider finde en bolig selv, får et pænt afslag med henvisning til de hjemmesider, hvor de selv kan søge efter en bolig. Og de, der får tilbudt en bolig fra kommunen, må finde sig i, at det ikke nødvendigvis bliver drømmeboligen, men en ganske almindelig almen bolig.»de får et tilbud, som vi finder passende, og der tager vi ikke hensyn til ønsker om for eksempel en have. Vi finder selvfølgelig en stuebolig, hvis man er gangbesværet, har sklerose eller et eller andet. Men er det en helt almindelig familie, tager vi for eksempel ikke højde for, at de måske har en hund, som 2 - MOMENTUM SEPTEMBER 2013

3 Benytter kommunen sig af sin anvisningsret på op til 25 procent af de almene boliger i kommunen (jf. Lov om almene boliger, paragraf 59)? (%) Nej - 18 Ved ikke - 3 Ja, og vi har indgået aftale Ja - 54 med boligselskaber om udvidet anvisningsret til nogle almene boliger - 25 Kilde: Momentum. Undersøgelse blandt kommunernes ansvarlige for boliganvisning Om undersøgelsen Momentum har gennemført en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt de ansvarlige for kommunernes boliganvisning. Undersøgelsen er gennemført i perioden 22. august-11. september Vi har modtaget svar fra 75 af de 98 kommuner, svarende til 77 procent. ikke kan lide at gå på trapper,«siger Jette Lau, leder af Borgerog Ydelsescenteret i Albertslund. Selv om mange får afslag på deres henvendelse om kommunal hjælp til at finde en bolig, gør både Albertslund, Aalborg og en række andre kommuner dog undtagelser, når de får henvendelser fra ressourcestærke borgere med faste job og stabile indtægter. De kan nemlig medvirke til at skabe en bredere beboersammensætning i boligområder, hvor der har været problemer på grund af mange beboere med sociale problemer og uden job. Momentum-undersøgelsen viser også, at over halvdelen af kommunerne udnytter den anvisningsret på op til 25 procent af de almene boliger i kommunen, som de har ifølge loven. Dertil kommer oven i købet en fjerdedel af kommunerne, som har indgået særlige aftaler med boligselskaber om udvidet anvisningsret, så kommunerne nogle steder har lov til at anvise til alle ledige lejligheder. Men i rigtig mange tilfælde takker de ressourcestærke borgere nej til at bo i bestemte områder, selv om de har henvendt sig til kommunen for hjælp til at finde en bolig. Det overrasker ikke Hans Skifter Andersen, seniorforsker i Statens Byggeforskningsinstitut.»Der har været meget dårlig medieomtale af almene boliger og især nogle boligområder i de seneste år, og på den måde er de blevet stigmatiseret, selv om folk stort set ikke ved noget om de konkrete områder. Det handler også om status. Stedet, hvor man bor, har utrolig stor betydning for ens status. Og der er grænser for, hvor meget man vil gå ned i status for at få en bolig,«siger Hans Skifter Andersen. Kommunens ansvar? Liberal Alliances boligordfører Ole Birk Olesen er noget rystet over, at kommunerne oplever en klart stigende tendens til, at folk går til kommunen for at finde en bolig. Han ser det som led i en udvikling, hvor stadig flere danskere finder det legitimt at ulejlige det offentlige med ting, som rettelig burde være deres eget ansvar.»det er et udtryk for, at man henvender sig til kommunen på forkerte forudsætninger. Der har måske bredt sig den opfattelse, at kommunen er en boligformidlingscentral, som ganske almindelige mennesker bare kan ringe til for at få nogle flere valgmuligheder i forhold til at få den bolig, som man helst vil have,«siger Ole Birk Olesen. SF s boligordfører Eigil Andersen ser ikke undersøgelsen som et tegn på, at danskerne er blevet for forkælede og peger på, at kommunernes tilgang til boliganvisning er meget forskellig. Han henviser konkret til, at eksempelvis Aarhus Kommune tydeligt på kommunens hjemmeside gør klart, at man kun kan hjælpe folk i en meget akut, svær situation. Omvendt skriver Ballerup Kommune på dens hjemmeside, at det er helt legalt at ønske sig en anden lejlighed, måske større, billigere eller med en anden beliggenhed, og det vil kommunen også gerne være behjælpelig med.»så er det jo helt naturligt, hvis jeg som borger tager imod den mulighed. Det har ikke noget at gøre med, at den enkelte flygter fra sit ansvar. Men så kan jeg da godt forestille mig, at nogle så vil sige nej til et tilbud. Jeg er til gengæld overbevist om, at hvis man står uden tag over hovedet, så vil alle sige ja til den bolig, som de bliver anvist,«siger Eigil Andersen, som finder det helt fint, at kommunerne selv bestemmer deres tilgang og omvendt selv må ændre praksis, hvis de synes, der kommer for mange henvendelser om bolighjælp. For Ole Birk Olesen er det dog indlysende, at kommunen kun skal hjælpe borgere, der har et alvorligt boligsocialt problem.»jeg synes, at det burde sidde på rygraden af enhver dansker, at hvis man er et almindeligt ressourcestærkt menneske, har man også en pligt til selv at finde en bolig på det boligmarked, der nu engang er. Og man skal ikke benytte sig af, at der er en særlig husvilde-paragraf, som kommunen skal administrere, og som er forbeholdt nogle, der står i akut bolignød,«siger Ole Birk Olesen. MOMENTUM SEPTEMBER

4 Skole Danskerne klar til international folkeskole Af Søren Kudahl, Et flertal af danskerne bakker op om internationale linjer i folkeskolen, viser ny Momentum-undersøgelse. Det er et stort ønske fra både erhvervsliv og kommuner, men Dansk Folkeparti blokerer for at ændre lovgivningen, så det bliver muligt at undervise på andre sprog end dansk. Selv mange DF-vælgere er ellers positive over for idéen. Erhvervslivet vil have det. Kommunerne vil have det. Et stort flertal i Folketinget vil have det. Og nu viser en ny Momentumundersøgelse, at danskerne også vil have det: Internationale linjer i folkeskolen, hvor undervisningen primært foregår på et andet sprog end dansk. Et flertal af danskerne (53 procent) mener, at folkeskoler skal kunne oprette internationale linjer, mens kun en fjerdedel er imod idéen. Den sidste femtedel er i tvivl eller har ingen holdning til spørgsmålet. Dermed er det ikke nogen folkesag, som Dansk Folkeparti forfægter, når partiet blokerer for, at folkeskoler må oprette internationale linjer. Det gav senest anledning til megen debat under forhandlingerne om folkeskolereformen i foråret, da DF s uddannelsesordfører Alex Ahrendtsen slog fast, at partiet under ingen omstændigheder ville acceptere internationale linjer som en del af reformen. Og sådan blev det: Danske folkeskoler har fortsat ikke ret til at oprette internationale linjer. Dermed er det udelukkende op til privatskoler at tilbyde undervisning på fremmedsprog til udenlandske børn i Danmark eller til danske børn, hvis forældre er vendt hjem fra udlandet eller har ambitioner om en udlandskarriere. Og det ærgrer i høj grad Tine Horwitz, direktør i Consortium for Global Talent, en organisation nedsat af 18 store danske virksomheder med det formål at tiltrække flere udenlandske talenter til dansk erhvervsliv.»det er sindssygt vigtigt, at man har mulighed for at få sine børn i en god international skole, når man overvejer at flytte til Danmark. Og det er ikke alle udlændinge i Danmark, som tjener så mange penge, at de har mulighed for at sende deres børn i en privatskole. Derfor vil det være en kæmpe fordel med internationale linjer i folkeskolen. Det vil også have den meget positive effekt, at udlændingene får en bedre forståelse for det danske sprog og kultur,«siger Tine Horwitz. Hun peger på, at internationale linjer i folkeskolen også vil være gavnligt for danskere, der kommer hjem efter nogle år i udlandet eller forbereder sig på at rejse til udlandet om nogle år. Kolding savner international linje Kolding Kommune er en af de kommuner, som gerne vil have lov at oprette en international linje i folkeskolen, hvor der undervises på engelsk i alle fag undtaget dansk. Kommunen har flere gange søgt og fået afslag på dispensation i Undervisningsministeriet. Senest var begrundelsen i april blandt andet, at spørgsmålet om internationale linjer ville indgå i de politiske forhandlinger om skolereformen. Men borgmester Jørn Pedersen (V) må desværre konstatere, at internationale linjer ikke blev en del af reformen.»vi har et behov på grund af de mange udenlandske medarbejdere, der er ansat i virksomheder i Kolding-området. Samtidig har vi den udfordring, at vi har haft en international skole i privat regi, som netop er lukket, fordi efterspørgslen ikke er helt stor nok til, at man kan drive en privatskole rentabelt. Derfor vil vi meget gerne oprette en international linje i folkeskolen,«siger Jørn Pedersen. I dag er det nærmeste tilbud Legos internationale skole i Billund, som ligger cirka 30 kilometer fra Kolding. Men selv hvis den tur ikke skræmmer de udenlandske ansatte i Koldingområdet, ønsker Jørn Pedersen en international linje på en lokal folkeskole: 4 - MOMENTUM SEPTEMBER 2013

5 Er det en god eller en dårlig idé, hvis folkeskoler får lov at oprette internationale linjer, hvor undervisningen primært foregår på et andet sprog end dansk? Partivalg* Meget god/ god idé Hverken god eller dårlig idé Dårlig/meget dårlig idé Ved ikke Alle Rød blok Blå blok Dansk Folkeparti * Respondenterne har svaret på spørgsmålet: Hvis der var folketingsvalg i dag, hvilket parti ville du så stemme på? Kilde: YouGov for Momentum. Undersøgelse blandt repræsentativt udvalgte danskere i alderen år. Respondenterne har svaret på et internetbaseret spørgeskema i perioden juli Den statistiske usikkerhed for hele befolkningen er op til 3,1 procentpoint, og for Dansk Folkepartis vælgere er den op til 8,8 procentpoint.»vi tror også på, at der er en gruppe af danske borgere i Kolding, som overvejer at rejse ud i verden på et tidspunkt, og som derfor gerne vil have deres børn på en international skole. Så er de bedre rustet, når de på et tidspunkt skal til at gå i skole i Hong Kong eller et andet sted.«hverken erhvervslivets eller kommunernes argumenter får imidlertid Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Alex Ahrendtsen til at vakle i sin modstand mod internationale linjer i folkeskolen.»undervisningssproget i den danske folkeskole skal være dansk. Og jeg er rystet over, at det synspunkt kan være så provokerende for både erhvervsliv og kommuner. Man tager nogle underlige elitære hensyn til, at vi kan få nogle få mennesker med høje indkomster til at komme til Danmark. Så skal arbejdsmand Hansen og skolelærer Andersens børn pludselig til at gå på internationale linjer,«siger Alex Ahrendtsen, som mener, at privatskolerne fint kan løfte den opgave alene:»hvis dygtige danske børn vil i international skole, må de flytte til en privatskole efter det. Vi har også brug for dygtige børn, der klarer sig godt på deres modersmål. En folkeskole er, som navnet antyder, en dansk skole. Dertil kommer, at når procent af folkeskoleeleverne allerede i dag har meget svært ved deres modersmål, er det jo lidt småskørt, at man : Uanset hvad nogle måtte mene, er vi nødt til at forholde os til, at Danmark er en del af en globaliseret verden, som det er vigtigt at ruste børnene til Jørn Pedersen (V), borgmester i Kolding Kommune gud hjælpe mig vil indføre internationale linjer, hvor de skal undervises på andet end dansk.«df-vælgere splittede Kolding-borgmester Jørn Pedersen (V) ser dog ikke nogen modsætning i, at man både vil styrke elevernes danskkundskaber i folkeskolen og samtidig indføre en international linje, hvor der skal undervises på engelsk.»selvfølgelig skal vi have meget fokus på, at alle børn i folkeskolen skal lære dansk på et højt niveau. Men det ene udelukker jo ikke det andet. Uanset hvad nogle måtte mene, er vi nødt til at forholde os til, at Danmark er en del af en globaliseret verden, som det er vigtigt at ruste børnene til. Virksomhederne kan jo heller ikke bare vælge at koncentrere sig om Danmark og det danske sprog,«siger Jørn Pedersen. Han ærgrer sig også over, at internationale linjer ikke blev en del af skolereformen, fordi reformen ellers blandt andet lægger op til, at skolerne i højere grad skal kunne profilere sig med særlige linjer. I Kolding har Dansk Folkepartis medlemmer af byrådet støttet tanken om en international linje og er dermed gået imod partitoppens linje. DF-vælgerne i Momentum-undersøgelsen er også splittede på spørgsmålet. 41 procent af DF-vælgerne støtter internationale linjer i folkeskolen, mens 35 procent er imod. Resten er i tvivl. Dansk Folkeparti vil dog fastholde sin modstand mod internationale linjer eller skoler i kommunalt regi, også selv om partiets vælgere vakler.»det siger noget om, hvor svær en pædagogisk opgave vi har med at forklare folk, hvor skør en idé det her er. Der er jo også nogle af vores folk, som har købt argumentationen om, at hvis vi skal klare os i den internationale konkurrence, har vi brug for internationale linjer i folkeskolen. Men jeg vil kraftigt advare mod de idéer. Lad os nu koncentrere os om at gøre eleverne dygtigere på dansk og holde fast i, at eleverne i folkeskolen undervises i dansk undtaget i fremmedsprogene,«siger Alex Ahrendtsen. MOMENTUM SEPTEMBER

6 Skole Internationale skoler lever stadig på Christiansborg Af Søren Kudahl, Dansk Folkeparti blokerer for internationale linjer i folkeskolen. Men nu opfordrer Venstre regeringen til at fremlægge et lovforslag, der åbner for, at kommuner kan etablere internationale skoler uden for folkeskoleregi. Den politiske debat om internationale skoler syntes stendød, da det lykkedes Dansk Folkeparti at blokere for, at internationale linjer i folkeskolen blev en del af folkeskolereformen. Men nu får debatten nyt liv. Venstres folkeskoleordfører Karen Ellemann opfordrer nemlig undervisningsministeren til at fremlægge et lovforslag, der tillader kommunerne at etablere internationale skoler uden tilknytning til folkeskolen.»venstre har hele tiden ment, at internationale linjer i folkeskolen ville være en rigtig god idé, og det mener vi stadigvæk. Men vi må erkende, at vi ikke kunne opnå enighed om det i folkeskolereformen. Derfor har vi en forventning om, at ministeren kommer med et udspil til, hvordan kommuner i stedet kan oprette internationale skoler,«siger Karen Ellemann. Udmeldingen kommer som en reaktion på Momentums nye undersøgelse, der viser, at et flertal af danskerne og af Venstres vælgere også bakker op om internationale linjer i folkeskolen. Karen Ellemann mener, der er brug for, at kommunerne kan supplere de internationale skoler i privat regi.»det er afgørende for Danmark i dag og i fremtiden, at vi skaber de bedst mulige rammer for at tiltrække international arbejdskraft. Skolerne skal både være målrettet udlændinge og danske børn, som måtte have et ønske om at blive undervist på et fremmedsprog. Kommunerne kan sikre, at der er tilstrækkeligt med pladser til at opfylde behovet. Og samtidig besidder kommunerne en ekspertise i forhold til at drive en skole, som det er oplagt at udnytte,«siger Karen Ellemann. Undervisningsminister Christine Antorini (S) glæder sig over Momentum-undersøgelsen, der viser, at befolkningen er positiv over for internationale linjer.»borgerne synes bredt over det politiske spektrum, at det er vigtigt, at danske elever også har mulighed for at vælge en international linje. Det er der ikke noget at sige til. Vi er jo et land, der er afhængig af at være gode til fremmedsprog. Derfor ville det være et godt tilbud, hvis man kunne vælge et særligt forløb, hvor det fyldte mere,«siger Christine Antorini. Hun vil ikke tage stilling til, om regeringen vil følge Venstres opfordring til at gøre det lovligt for kommuner at etablere internationale skoler uden for folkeskoleregi. Dermed kan man nemlig komme uden om, at Dansk Folkeparti kan blokere som et af partierne bag folkeskolereformen.»vi synes i regeringen, det er rigtig ærgerligt, at det ikke var muligt i forbindelse med folkeskoleforhandlingerne at give folkeskolen mulighed for at kunne tilbyde internationale linjer. Men det var det så ikke, og vi har ikke taget stilling til, hvad vi så gør,«siger Christine Antorini. Hun slår til gengæld fast, at folkeskoler stadig har mulighed for at søge om dispensation til at eksperimentere med internationale linjer i udskolingen.»der er nogle, der har haft indtryk af, at de forsøg, der kører med internationale udskolingslinjer, hvor man fra 7. klasse kan undervise for eksempel på engelsk, også i andre fag end engelsk, også er forsvundet med folkeskolereformen. Men de forsøg kører fortsat, og dem kan man anmode om at være med i,«siger undervisningsministeren. Dansk Folkepartis undervisningsordfører Alex Ahrendtsen mener, kommunerne skal koncentrere sig om at drive folkeskoler.»vil du virkelig have, at kommunernes sparsomme midler skal bruges til at drive skole for udenlandske børn? Det er imod ånden i folkeskolereformen. Vi skal ikke lave alle mulige krumspring, fordi nogle mener, at skolerne skal internationaliseres. En kommunes fornemste opgave er at drive en folkeskole. Hvis erhvervslivet vil det her så meget, må de spytte penge i en privatskole,«siger Alex Ahrendtsen. 6 - MOMENTUM SEPTEMBER 2013

7 Kommunalvalg 2013 Sverige har knækket kurven for valgdeltagelse Af Jens Jørgensen, Efter en længere periode med faldende valgdeltagelse ved svenske kommunalvalg har svenskerne fået vendt udviklingen. En af de væsentligste forklaringer er bedre muligheder for at stemme før valget, vurderer svensk valgforsker. Det er den samme medicin, som vi nu også afprøver i Danmark. Mens vi i Danmark kæmper hårdt for at øge valgdeltagelsen til det forestående kommunalvalg, er det allerede lykkes for svenskerne at vende skuden. Og det gælder ikke mindst blandt de unge, som også i Danmark stemmer langt mindre end de ældre årgange. I Sverige nåede man lavpunktet i 2002, hvor kun 77,9 procent stemte til kommunalvalget. Ved de to efterfølgende valg er valgdeltagelsen steget, og ved det seneste valg i 2010 nåede man op på 81,6 procent. Henrik Ekengren Oscarsson, professor i valgforskning på institut for statskundskab ved Göteborgs Universitet, peger især på to årsager til den stigende valgdeltagelse.»den faldende valgdeltagelse og især det store fald fra 1994 til 1998 skabte stor bekymring og førte til flere undersøgelser af demokratiets tilstand. Det endte blandt andet med en ændring af valgloven, der har givet bedre muligheder for at førtidsstemme (brevstemme, red.), hvilket sammen med mere spændende valg med tydeligere alternativer har været vigtige faktorer for den stigende valgdeltagelse,«siger Henrik Ekengren Oscarsson. Han forklarer, at begge dele har stor betydning for, at ikke mindst de unge og politisk uerfarne vælgere får stemt. Tallene viser også sort på hvidt, at valgdeltagelsen for de 18- til 29-årige er steget fra 68,7 procent i 2002 til 74 i Tidlige kryds giver pote Mange kommuner har også gjort en ekstra indsats for at øge valgdeltagelsen blandt unge vælgere. Det fortæller Lotta Liedberg, konsulent i sektionen for demokrati og styring i Sveriges Kommuner och Landsting, der er Sveriges pendant til KL i Danmark.»Mange skoler har åbnet op for politiske debatter og demokratiprojekter. Information om valget er blevet gjort nemmere tilgængelig via aviser, internettet og sociale medier. Ligesom man flere steder har brugt muligheden for at førtidsstemme ude på gymnasierne. Det var eksempelvis med til at øge valgdeltagelsen blandt førstegangsvælgere fra 64 procent i 2006 til 72 procent i 2010 i Eskilstuna Kommune,«siger Lotta Liedberg. Arbejdet ser også ud til at have båret frugt på landsplan. En gennemgang af valglisterne i 250 ud af 290 kommuner viste, at førstegangsvælgernes valgdeltagelse er steget fra 70,7 procent i 2006 til 74,1 procent i Desuden viser Statistika Centralbyråns undersøgelser, at valgdeltagelsen blandt de årige er steget fra 66,1 procent i 2002 til 74,1 procent i Modsat Danmark har man i Sverige haft en stærk tradition for at brevstemme eller førtidsstemme, som det kaldes i Sverige. Allerede i 1942 blev det muligt, men blev først for alvor brugt fra 1982, hvor det blev frit for alle at førtidsstemme. I 1980 erne og 1990 erne stemte cirka 35 procent af svenskerne før tid, men i takt med faldet i antallet af posthuse, som var det eneste sted, man kunne stemme, faldt andelen af førtidsstemmer til 29,8 procent i Et fald, som ifølge professor Henrik Ekengren Oscarsson også var medvirkende til faldet i den generelle valgdeltagelse. Med den nye valglov overtog kommunerne ved valget i 2006 ansvaret for at førtidsstemme fra det svenske postvæsen. Samtidig blev der åbnet for, at kommunerne kunne 4 MOMENTUM SEPTEMBER

8 Valgdeltagelsen for årige til svenske kommunalvalg siden 2002 (%) ,1 69,3 74,1 Note: Der findes ikke aldersfordelte tal for den reelle valgdeltagelse. Tallene er derfor i alle år baseret på en survey Kilde: Statistika Centralbyrån indrette valgsteder, hvor de ville og det blev muligt at lave mobile valgsteder. Den mulighed har kommunerne i høj grad taget til sig. Antallet af stemmesteder er steget fra i 2002 til i Og derudover var der valgsteder på institutioner, ældrecentre og lignende, der ikke var åbne for offentligheden.»opfindsomheden har været stor i forhold til at finde valgsteder tæt på, hvor folk færdes. Kommunerne har anvendt alt fra Valgdeltagelse ved kommunale valg i Sverige og Danmark siden 1970 (%) Sverige Danmark Note: Ved det danske kommunalvalg i 2001 var valgdeltagelsen ekstraordinært høj, da valget faldt sammen med folketingsvalget. I Sverige falder valget til riksdag, kommuner og landsting på den samme dag. Frem til 1994 var der valg hvert tredje år. Kilder: Danmarks Statistik, Folketinget og Statistiska centralbyrån rådhuse, biblioteker, skoler, sygehuse, dagcentre, kulturhuse og museer til bus- og togstationer, idrætsanlæg, bogbusser og butikker,«siger Lotta Liedberg, konsulent i Sveriges Kommuner och Landsting. Stem, når du køber ind Ved det seneste valg var der eksempelvis cirka svenskere, som førtidsstemte i Nordstan, et stort indkøbscenter i Göteborg. Lotta Liedberg påpeger, at kommunerne også har tænkt meget i at komme ud til områder, hvor valgdeltagelsen førhen har været lav.»eksempelvis har man i Botkyrka, en kommune med mange indvandrere uden for Stockholm, brugt mobile valgbusser og inddraget lokale valginformatører, der har været på gaden for at informere om valget, og hvordan man kan stemme. Andre kommuner har med stor succes anvendt Røde Kors lokaler og derved nået ud til folk, der ellers sjældent stemmer,«siger Lotta Liedberg. Kommunernes arbejde med at skabe bedre muligheder for at førtidsstemme har tilsyneladende været godt givet ud. Ikke bare er andelen, der førtidsstemmer, steget fra 29,8 procent i 2002 til 31,8 procent i 2006 og til det rekordhøje 39,4 procent ved valget i 2010, men det har også haft en positiv indvirkning på den samlede valgdeltagelse. Det forklarer valgforsker ved Göteborg Universitet Henrik Ekengren Oscarsson. Han har på baggrund af valget i 2006 været med til at undersøge førtidsstemmers indvirkning på valgdeltagelsen.»vores undersøgelser viste, at den større tilgængelighed til at førtidsstemme, som vælgerne fik i 2006 i mange af kommunerne, havde en positiv effekt på valgdeltagelsen. Man må derfor sige, at målet med valglovens ændringer blev nået. Samtidig viser det, at det via valgadministrative forandringer er muligt at øge valgdeltagelsen,«siger Henrik Ekengren Oscarsson. Han mener derfor også, at Danmark gik den rette vej i bestræbelserne på at øge valgdeltagelsen, da det pr. 1. januar i år blev muligt for kommunerne at placere afstemningssteder 8 - MOMENTUM SEPTEMBER 2013

9 på andre steder end folkeregistre og borgerservicecentre, hvor det typisk har været. Samtidig er der også åbnet for, at kommunerne kan lave mobile valgsteder som i Sverige. Den store valgdag Ud over de øgede muligheder for at førtidsstemme hænger den øgede valgdeltagelse i Sverige også sammen med, at valgene er blevet mere spændende siden Det vurderer professor og valgforsker Henrik Ekengren Oscarsson. Her er det vigtigt at holde sig for øje, at man i Sverige har valg til rigsdag, kommuner og landsting den samme dag hvert fjerde år, hvilket ifølge Henrik Ekengren Oscarsson har en mærkbar indflydelse på ikke mindst valgdeltagelsen til kommunalvalget.»der er ingen tvivl om, at det er med til at mobilisere flere vælgere, at vi har valg til alle niveauer den samme dag. Når borgere, som er lokalt interesserede, går til stemmeurnerne, stemmer de også til rigsdagen, og modsat,«siger Henrik Ekengren Oscarsson og peger på, at valgdeltagelsen til rigsdagen har oplevet nogenlunde det samme mønster som kommunalvalget. Den store valgdag i Sverige er formentlig også den væsentligste forklaring på, at valgdeltagelsen til kommunalvalg i Sverige generelt er højere end i Danmark. Samtidig er forskellen på valgdeltagelsen ved nationale og kommunale valg meget mindre i Sverige end Danmark. I Sverige stemte 84,6 procent i 2010 til rigsdagsvalget, mens 81,6 procent stemte til kommunalvalget. I Danmark stemte kun 65,8 procent ved sidste kommunalvalg i 2009, mens 87,7 procent stemte til folketingsvalget i Den forskel kunne ifølge Henrik Ekengren Oscarsson mindskes, hvis man i Danmark afholdt valg til kommunalbestyrelsen og Folketinget den samme dag. Den tese bakkes op af det danske kommunalvalg i 2001, hvor valgene blev afholdt samme dag, og der kun var en forskel på 2,1 procentpoint i valgdeltagelsen til kommunal- og folketingsvalg. Det vil dog ikke være en succes uden torne, hvis man ændrer systemet, forklarer Henrik Ekengren Oscarsson:»Ulempen for kommunerne er selvfølgelig, at det især er det nationale niveau og den nationale valgkamps temperatur, som er afgørende for folks interesse. Den øgede valgdeltagelse i 2002, 2006 og 2010 hænger derfor også sammen med, at disse valg ifølge vores vælgerundersøgelser blev opfattet som mere spændende, interessante og engagerende end 1998, som var et meget trist valg.«henrik Ekengren Oscarsson henviser til, at der ved disse valg var tydeligere regeringsalternativer at vælge imellem, flere partier var tæt på spærregrænsen, og ved det seneste valg var der oven i købet et nyt og omdiskuteret parti (Sverigedemokraterne) at stemme på. Andel førtidsstemmer* ved svenske valg i perioden (%) ,8 39, * Det svenske udtryk for, at man stemmer inden selve valgdagen Kilde: Valets utmaningar Inspirationsskrift för förtroendevalda (3) (Sveriges Kommuner och Landsting) MOMENTUM SEPTEMBER

10 Sociale medier Danskerne savner ikke kommunen på Facebook Af Jens Jørgensen, Flere kommunikationsfolk har kritiseret kommunerne for at være for sløve til at komme på de sociale medier. Men kritikken bider ikke på danskerne. Kun hver femte dansker mener, deres kommune bør have en Facebook-side, viser ny Momentum-undersøgelse. Over tre millioner danskere er i dag på Facebook, og mange vælger at følge sider lige fra Kræftens bekæmpelse til Kandis og Klovn. Når det gælder deres kommune, er danskerne dog mere tilbageholdende. Kun hver femte mener, at deres kommune bør have en Facebook-side. Og endnu færre 15 procent siger, at de bruger eller vil bruge deres kommunes officielle Facebook-side. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Momentum blandt et repræsentativt udsnit af danskerne. I dag har kun 41 kommuner en officiel Facebook-side, og flere kommunikationsfolk har i medierne kritiseret kommunerne for at være alt for fodslæbende i forhold til at møde borgerne på de sociale medier. Men ifølge Pernille Tranberg, fellow på Syddansk Universitet og stifter af Digital Identity, der blandt andet rådgiver om at trimme og vedligeholde brands digitale omdømme, har danskerne fat i den lange ende, når de ikke ser noget stort behov for, at kommunen er på Facebook.»Det glæder mig, at mange danskere ikke synes Facebook er den mest naturlige måde at være i dialog med sin kommune på. Man bruger jo typisk Facebook til at være i dialog med venner og familie eller få nyheder. Det kan være okay, at kommunen bruger deres Facebook-side som opslagstavle. Men dialog med kommunen kan meget ofte udvikle sig til noget, som er mere personligt, og det er en rigtig dårlig idé at offentliggøre personlige data,«siger Pernille Tranberg. Hun har tidligere været redaktionel udviklingschef i Berlingske Media med fokus på sociale medier, digitale tendenser og forretningsmodeller og er selv en stor ynder af sociale medier. Alligevel mener hun, at kommunerne bør have en kritisk tilgang til at bruge Facebook.»Jeg har svært ved at se, hvorfor det offentlige Danmark skal omfavne en kommerciel amerikansk platform, der ejer alle dine data, og som videresælger dine data. Når man går på Facebook, skal man være 100 procent enig med sig selv om, at det er okay, at der er nogle andre regler. Og de regler er ikke nødvendigvis særlig demokratiske og afspejler absolut heller ikke danske værdier,«siger Pernille Tranberg. Hun advarer desuden kommunerne om at bruge mange penge på en Facebook-side og jagte likes, for selv om der i øjeblikket er mange danskere på Facebook, kan det se helt anderledes ud om fem år. Nicolaj Egerod, seniorkonsulent i Radius Kommunikation, har sammen med kollegaen Marie Honore tidligere skrevet et debatindlæg i dagbladet Politiken med titlen Kommunerne må se at få sig en Facebook-profil. Og han læser tallene i Momentum-undersøgelsen helt anderledes end Pernille Tranberg. For Nicolaj Egerod vidner tallene om, at der er et uudnyttet potentiale i Facebook for kommunerne.»omregnet til personer betyder tallene jo, at der er cirka danskere mellem 18 og 74 år, der gerne vil have kommunerne på Facebook. Og cirka vil gerne bruge kommunernes Facebook-sider. Det viser, at Facebook bør være en platform, som kommunerne tager seriøst og bruger aktivt til borgerinddragelse og til at kommunikere med deres borgere,«siger Nicolaj Egerod, som nævner politiets Facebook-side og Twitter-konto som gode eksempler på, at offentlige institutioner kan have fordel af at bruge sociale medier. For Nicolaj Egerod virker det underligt, at 57 kommuner i dag ikke ønsker at kommunikere med deres borgere via Facebook, når Facebook giver mulighed for at inddrage borgerne i og give deres mening til kende omkring, hvad der sker i kommunen MOMENTUM SEPTEMBER 2013

11 Mener du, at din kommune bør have en officiel Facebook-side? (%) Ja - helt sikkert 9 Bruger du/vil du bruge din kommunes officielle Facebook-side, hvis de har/havde en? (%) Ja - helt sikkert 4 Ja 11 Ja 11 Hverken ja eller nej 29 Hverken ja eller nej 14 Nej 23 Nej 30 Nej helt sikkert ikke 14 Nej helt sikkert ikke 28 Ved ikke 14 Ved ikke 13 Kilde: YouGov for Momentum. Undersøgelse blandt danskere, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen år. Respondenterne har svaret på et internetbaseret spørgeskema i perioden juli Kilde: YouGov for Momentum. Undersøgelse blandt danskere, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen år. Respondenterne har svaret på et internetbaseret spørgeskema i perioden juli 2013.»Det betyder jo ikke, kommunerne skal holde op med at kommunikere via hjemmeside, pjecer eller andet, men de bør også være på Facebook. Det giver nem adgang til at sende information til den enkelte om eksempelvis vejarbejde. Og samtidig kan kommunen inddrage borgerne i spørgsmål om for eksempel indretning af torvet eller legepladser og få en dialog med de borgere, som ikke skriver et læserbrev eller svarer på en høring,«siger Nicolaj Egerod. Kommunerne er jo ikke Coca Cola Flere kommuner har ifølge Birgitte Barkholt, chefkonsulent i KL s kommunikationskontor, haft gode erfaringer med at være på Facebook. En KL-undersøgelse fra 2012 viser, at flere kommuner via Facebook har fået fat i borgere, som tidligere gik uden om kommunale nyheder og ikke var lokalpolitisk aktive. Og næsten halvdelen af de brugere, som havde besøgt de kommunale Facebook-sider, mente, at det gav en mere positiv opfattelse af kommunen. Alligevel mener Birgitte Barkholt ikke, at alle kommuner nødvendigvis skal bruge Facebook.»Den enkelte kommune må vurdere, om den værdi, Facebook kan skabe, står mål med de ressourcer, som skal til for at drive en Facebook-side. Hvis man vælger at gå på Facebook, skal det tænkes ind i en overordnet kommunikationsstrategi, og man skal gøre sig klart, at det kræver en indsats, hvis det skal blive en succes,«siger Birgitte Barkholt. Hun forklarer, at det ikke nødvendigvis kræver mange ressourcer at drive en Facebook-side på daglig basis, men det kræver en kontinuerlig indsats. Samtidig er det vigtigt, at man tænker alle scenarier igennem, inden man kaster sig ud i det.»man skal selvfølgelig dels tage stilling til, om man vil underlægge sig Facebooks regler, og så skal man have klart defineret, hvilke spilleregler der skal gælde for ens side. Hvad gør man eksempelvis, hvis navngivne kommunale medarbejdere kommer i skudlinjen på Facebook, eller der kommer kritiske indlæg om bestemte kommunalpolitikere? Alt det skal man overveje grundigt, inden kommunen kaster sig ud på Facebook,«siger Birgitte Barkholt. Roskilde Kommune har i flere år haft en officiel Facebookside, som i dag har følgere. Rune Stæhr, kommunikations- og webkonsulent i Roskilde Kommune, er glad for de muligheder, Facebook giver. Roskilde har eksempelvis lige lanceret et samarbejde med Borgerservice, så borgerne kan komme i kontakt med og få hurtigt svar fra kommunen via Facebook. På den måde matcher det kommunens strategi om, at borgerne ikke skal kastes rundt i systemet, når de har spørgsmål til kommunen. I starten havde kommunens arbejde med Facebook meget karakter af envejskommunikation, men nu arbejder man mere med at bruge siden til borgerdialog.»det er et godt sted at skabe noget liv. Første gang, vi så potentialet for alvor, var, da vi skulle vedtage en ny busplan for kommunen. Her spurgte vi borgerne, hvor busserne skulle køre og om deres erfaringer, og der kom nogle rigtig gode bidrag. Og Facebook blev central i, hvad man kunne kalde en førhøringsproces,«siger Rune Stæhr. Han påpeger dog, at Facebook aldrig må blive mere end et supplement til borgerdialog via en række andre kanaler.»jeg er træt af italesættelsen af, at Facebook er fremtiden. Nej, det er kun én blandt mange kanaler, men for nogle borgere er det en mere naturlig kanal. Har man ambitioner om at få meget mere ud af Facebook, bliver man skuffet. For så stort er det altså heller ikke. Vi er stadig en kommune og ikke Coca Cola,«siger Rune Stæhr. Har din kommune en officiel Facebook-side i dag? (%) Ja - 12 Ved ikke - 80 Nej - 8 Kilde: YouGov for Momentum. Undersøgelse blandt danskere, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen år. Respondenterne har svaret på et internetbaseret spørgeskema i perioden juli 2013 MOMENTUM SEPTEMBER

12 Leder Jeg ringer da bare til kommunen Momentum bringer i dag historien om, at flere og flere henvender sig til kommunen for hjælp til at finde en bolig. Det er en tankevækkende historie på flere planer. Dels er det selvfølgelig bekymrende, at flere har svært ved at finde en bolig selv. Men det er også tankevækkende og bekymrende, at flere kommuner melder, at det også er relativt ressourcestærke mennesker, som henvender sig til kommunen og klager deres bolignød. I Momentum-undersøgelsen siger et flertal af kommunerne, at borgerne stiller højere krav til bolig, end de gjorde tidligere. Det giver måske anledning til at diskutere, om vi i lidt for høj grad lægger ansvaret over til det offentlige i dette tilfælde kommunen i stedet for selv at tage det hele og fulde ansvar. Der er mennesker i dette land, og måske er der også blevet flere af dem i de seneste år, som har så få sociale og/eller økonomiske ressourcer, at de har brug for kommunens hjælp til at finde passende tag over hovedet. Men i forhold til de mere ressourcestærke gælder vel, at selv om boligmarkedet måske er blevet sværere at tackle, må det stadig være ens eget ansvar at finde den bolig, som bedst rammer ens ønsker til kvalitet og pris. Og hvis man ikke kan finde drømmeboligen, må man tage det næstbedste eller det tredjebedste. Det bør kun i yderste instans blive det offentliges problem, hvordan ressourcestærke danskere finder et sted at bo. Den økonomiske krise har gjort det helt klart, at der er grænser for, hvad velfærdssamfundet kan levere, hvis vi samtidig skal opretholde et skatteniveau, som sikrer et konkurrencedygtigt erhvervsliv. Og vi har brug for en åben diskussion af, om der er for mange, der opfatter velfærdssamfundet som noget, de personligt skal have mest muligt ud af. For så falder selve grundlaget for hele konstruktionen Velfærdsdanmark nemlig til jorden. Måske kan kommunalvalget bruges som en passende anledning til, at politikere og vælgere drøfter, hvorfor vi egentlig har en velfærdsstat, og hvilke præmisser den skal bygge på. Det er i høj grad kommunalpolitikerne, der fastlægger serviceniveauet på velfærdsstatens kerneområder. Og ikke mindst, hvornår det offentlige tilbud gælder alle, og hvornår hjælpen skal forbeholdes dem, der ikke har ressourcerne til selv at tage ansvaret. Den diskussion er der god grund til at tage. Af Kristian Wendelboe, administrerende direktør for KL MOMENTUM 17. SEPTEMBER ÅRGANG. 14. UDGAVE UDGIVER: KL ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: KRISTIAN WENDELBOE REDAKTØR: SØREN KUDAHL ANALYTIKER: JENS JØRGENSEN MOMENTUM@KL.DK WEIDEKAMPSGADE 10, POSTBOKS 3370, 2300 KBH. S Gratis elektronisk abonnement kan tegnes på DESIGN: KONTRAPUNKT - LAYOUT: KL S TRYKKERI ARTIKLER KAN CITERES MOD KILDEANGIVELSE