Beretning 2011/2012. danmarks almene boliger

Transkript

1 Beretning 2011/2012 bl danmarks almene boliger

2 BOLIGEN har de seneste år gennemgået en betydelig forandring. Fra at være et oplysningsorgan er bladet blevet en aktør i samfundsudvikling. Udover at referere eksempelvis regeringens og kommunernes væsentlige beslutninger, forholder bladet sig også kritisk til indhold og konsekvenser. Et eksempel er Boligens dækning af de seneste års politiske beslutninger, som vedrører politiets arbejde i de almene boligområder og politiets udmøntning af beslutnigerne: Tirsdag den 26. oktober 2010 fremlægger justitsminister Lars Barfoed sammen med fire af den daværende regerings øvrige ministre regeringens boligudspil Ghettoen tilbage til samfundet. Af udspillet fremgår det, at politiet skal have øgede ressourcer og beføjelser til at løse opgaverne i den almene boligsektor. Udspillet er regeringens oplæg til de forhandlinger, der den 8. november munder ud i et omfattende forlig, som regeringen indgår med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Boligen , side Forsidefoto: Almene Boligdage i Bella Center september Foto: Stefan Kai Nielsen.

3 Indholdsfortegnelse Ny regering, ny minister og nyt ministerium... 4 Boligaftalen Den moderne interesseorganisation... 8 Arkitekturens dag med almene boligområder som tema... 9 Almene boliger i Bella BL til Folkemødet på Bornholm Frivillighed og frivillig fredag BL på Facebook Beboerdemokrati for fremtiden Konsulentydelser i stigning Boligsocial årskonference slog rekord igen Nytænkning i kredsarbejdet Udviklingsarbejde med resultater Samarbejde med kommunerne Knækker kurven for udsættelser? Vandkantsdanmark Afløsning af hjemfald BoligJobordning betyder forskelsbehandling Aftale om praktikpladser med Dansk Byggeri EU og NBO øget internationalt engagement Omstrukturering og højere kontingent BL i tal Beretning 2011/2012 3

4 Nye politikere og en ny regering trådte til på Christiansborg efter folketingsvalget 15. september Foto: Colourbox Ny regering, ny minister og nyt ministerium Folketingsvalget i 2011 førte som bekendt til regeringsskifte og ny minister og nyt ministerium for boligområdet. Den 15. september blev gennemført folketingsvalg, og den borgerlige regering med Lars Løkke (V) som statsminister blev afløst af en socialdemokratisk regering under ledelse af Helle Thorning (S). boligen bl danmarks almene boliger nr. 11 november 2011 I kølvandet på valget fulgte lange forhandlinger med fastlæggelse af regeringsgrundlaget, og den 3. oktober var den nye regering klar med præsentation af nye ministre og ministerområder. Socialminister Benedikte Kiær (K), der var vores boligminister, blev afløst af Carsten Hansen (S), og et nyt ministerium med navnet Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter så dagens lys. I Boligens leder bød BL den nye boligminister velkommen og takkede samtidig for det gode samarbejde med den afgå ende socialminister. På dagen, hvor Carsten Hansen blev udnævnt som minister, blev listen over udsatte boligområder offentliggjort den såkaldte ghettoliste i folkemunde og den nyslåede minister tog afstand fra ordet Vi er nødt til at samarbejde Boligen har interviewet den ny minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen. Han garanterer et tæt samarbejde med BL. Boligen har også undersøgt både Folketingets nye By- og Boligudvalg, og hvad den ny regering vil med de almene boliger > Almene boliger som skolefag Temaet for Arkitekturens Dag var i år kvaliteten i de almene boliger. Skolebørn over hele landet blev derfor undervist i netop det. Boligen var med en klasse i Avedøre Stationsby > 4 5 De hemmelige boliger Selvom boligorganisationerne er forpligtede til at præsentere alle Danmarks handicapvenlige almene boliger på portalen DanmarksBolig.dk er det langt fra alle, der gør det > Minister for for By, Bolig og Landdistrikter Carsten Hansen (S) blev budt velkommen i Boligen. ghetto som et negativt stempel på nogle almene boligområder. Dette synspunkt blev der kvitteret positivt for fra mange sider. Ud over Boligministeriet har flere andre ministerområder selvfølgelig indflydelse på forholdene i den almene sektor, og det gælder i særlig grad klima, energi og bygningsminister, Martin Lidegaard (R), 4 Beretning 2011/2012

5 der bl.a. har det byggetekniske under sig, herunder bygningsreglementet. Der ligger et klart signal i, at bygningsreglementet nu sorterer under klimaministeriet, og i de kommende år kan der forventes at være øget fokus på energikravene både i nybyggeriet og ved renoveringer. I regeringsgrundlaget for den ny regering indgår en række punkter, der er af særlig interesse for den almene sektor se boksen. Siden fremlæggelsen af regeringsgrundlaget er der taget hul på de fem første punkter, hvilket også er omtalt i beretningen. Målsætningen om at halvere antallet af udsatte områder over ti år kan selvsagt ikke vurderes lige nu, og endelig er der endnu ikke taget skridt i forhold til de to sidste punkter. Hvornår dette sker kan være lidt vanskeligt at forudsige, da regeringsgrundlaget omfatter initiativer over en 4 års periode. REGERINGSGRUNDLAGET Renoveringsindsatsen øges som del af kick-starten af dansk økonomi Der indføres en Energigarantiordning En grøn tilskudspulje skal afløse jobgarantiordningen De såkaldte fattigdomsydelser skal fjernes Der skal indføres et moderne politi Antallet af udsatte boligområder skal halveres på 10 år Der skal opføres flere ungdoms- og ældreboliger Der skal sikres en lavere start husleje i nybyggeriet. Den 27. januar 2011 offentliggjorde rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg sin plan for, hvordan politiet vil opfylde regeringens og Folketingets flertals mål sætninger for korpsets arbejde i de udsatte boligområder. Af planen fremgik det, at de udsatte boligområder ville få mere politi, der fremover vil reagere hurtigere, og som vil deltage i en markant større forebyggende indsats. Det centrale i udmøntningen skulle ifølge rigspolitichefen blive udviklingen af særlige operationsplaner for hvert af de 26 områder, der på daværende tidspunkt er listet på den såkaldte ghettoliste. Operationsplanerne skulle ifølge rigspolitichefen være færdige med udgangen af februar Og de skulle udarbejdes efter drøftelser med blandt andet de lokale boligorganisationer. Boligen , side 16 Beretning 2011/2012 5

6 Boligaftale 2011 I efteråret 2011 blev der aftalt en boligpakke imellem alle partierne i Folketinget undtagen Enhedslisten, men da renoveringsstøtten skulle fremrykkes som led i boligpakken, stemte også Enhedslisten for. Dermed står vi med det nok bredeste boligforlig nogensinde i Folketinget, og det er et boligforlig, som gav et markant løft i den såkaldte renoveringsramme i 2011, dvs. renoveringerne som Landsbyggefonden har mulighed for at støtte. I alt kom renoveringsrammen i 2011 op på 10,6 mia. kr., hvoraf der i praksis kan flyttes midler over til tilsagn i Denne overførsel var nødvendig, fordi lovforslaget først blev vedtaget lige før jul, og det derfor ikke var praktisk muligt at give tilsagn til hele den ekstra ramme inden årsskiftet 2011/12. Tilbage i efteråret 2010 var der en kø til renoveringsstøtteordningen på over 8 mia. kr., dvs. projekter der var berettiget til støtte, men hvor de fastsatte rammer for Landsbyggefondens støtte ikke gjorde det muligt at imødekomme behovet. Nogle anmodninger om renoveringsstøtte var helt tilbage fra 2002/3. Med forøgelsen af renoveringsrammen i 2011 er det muligt at få afviklet denne kø, hvilket er yderst positivt, men også nødvendigt for boligområderne. Imidlertid kan fremrykningen af renoveringerne i boligpakken 2011 også give en fremtidig udfordring, fordi fremrykningen betyder, at der fra 2013 og frem kun kan renoveres for 1,85 mia. kr. pr. år imod det normale niveau på 2,64 mia. kr. Dermed er der en risiko for, at der igen kan opstå en stor kø til renoveringsstøtteordningen. Derfor blev der også i forbindelse med boligforhandlingerne indgået en aftale om, at partierne skulle mødes i foråret 2012 for bl.a. at drøfte køen til Landsbygge Godt humør ved repræsentantskabsmødet i december Her hørte repræsentanterne bl.a. de politiske ordførere bakke op om, at der skulle ske et løft i Landsbyggefondens reno veringsramme fra Foto: Stefan Kai Nielsen 6 Beretning 2011/2012

7 Boligordfører for SF, Özlem Sara Cekic, og tidligere socialminister Benedikte Kiær var nogle af gæsterne til BL s repræsentantskabsmøde i december Foto: Stefan Kai Nielsen fonden. Ved redaktionens slutning vides det ikke, om dette møde fører en til en opjustering af renoveringsrammen. På BL s repræsentantskabsmøde i december 2011 var en debat imellem de forskellige partiers boligpolitiske ordførere, og her var der bred opslutning til, at der skulle ske et løft i Landsbyggefondens reno veringsramme fra 2013 for at undgå ny stor kø. Gennemførelsen af støttede renoveringer fra Landsbyggefonden har også stor betydning for investeringerne i energibesparelser. Ofte er det vanskeligt at få økonomien til at hænge sammen, når der foretages enkeltstående investeringer energibesparende foranstaltninger, hvorimod der i forbindelse med større renoveringer typisk åbner sig mange rentable muligheder for energibesparelser, som der med fordel kan investeres i. Varmebesparelser på pct. i forbindelse med større renoveringer er ikke usædvanlige, og i mange tilfælde kan der opnås endnu mere. Alligevel holder man sig nogle steder tilbage med at investere, fordi risikoen for fejlskøn fra rådgiver eller dårlig udførelse kan føre til, at investeringen alligevel ikke indfrier forventningerne. Denne usikkerhed for beboerne kan imidlertid afdækkes af den såkaldte energigarantiordning, der indgik i Bolig aftalen 2010 og yderligere blev bekræftet i forbindelse med Boligaftalen Energigarantiordningen er således endnu ikke endeligt fastlagt, men principperne går ud på, at Landsbyggefonden inden for en vis usikkerhedsmargen garanterer for, at der indhøstes visse energibesparelser. Og viser det sig efterfølgende ikke at være tilfældet, så dækker Landsbyggefonden mankoen og skal bl.a. have mulighed for at sikre en opretning/ reparation, så besparelsen rent faktisk realiseres. Erfaringsformidlingen i Byggeskadefonden har ført til et markant fald i byggeskaderne, og det er forventningen, at erfaringsformidling i regi af energigarantiordningen tilsvarende mindsker usikkerheden ved gennemførelse af energibesparelser. Energigarantiordningen skulle ifølge Boligaftalen 2010 konkretiseres i et udvalgsarbejde, men først efter vedtagelsen af Boligpakke 2011 er der taget skridt til at gennemføre dette arbejde, som nu forventes at blive færdigt i efteråret Beretning 2011/2012 7

8 Den moderne interesseorganisation Vilkårene for politisk indflydelse er hele tiden under forandring, men målt fra år til år kan udviklingen være svær at spore. Når man bare ser over et tidsspand på 5-10 år, så er forskellene dog til at få øje på. Førhen blev en stor del af interesseorganisationernes indflydelse gjort gældende igennem mere eller mindre lukkede udvalgsarbejder kombineret med mere bombastiske offentlige manifestationer, hvor det blev skåret ud i pap, hvad denne eller hin krævede. Det er i høj grad fortid nu. Langvarige og grundige udvalgsarbejder, der skal forberede et eller flere lovforslag, er nærmest forsvundet. Det samme er de bombastiske manifestationer, fordi de simpelthen ikke giver indflydelse, men i langt højere grad får politikerne til at lægge afstand. Det nye farvand for interesseorganisationer er de mange påvirkninger igennem mange forskellige kommunikationskanaler fra regelmæssige møder med politikerne, facebook, webtv, nettet, Almene Boligdage, vores bladproduktion samt at optræde i medierne. Kunsten er ikke at skære sin egen dagsorden ud i pap, men derimod nøje at gennemtænke hvordan ens egen dagsorden passer ind med de dagsordner, der aktuelt kører i det politiske liv både indenfor og udenfor Christiansborg. Det er ikke nogen let disciplin, men i forhold til de seneste to boligpakker fra 2010 og 2011 synes det at være lykkedes ganske fint. Boligpakken 2011 er som nævnt ikke uden udfordringer og muligheder for forbedringer, men bundlinjen er, at den store kø af renoveringer helt tilbage fra 2002/3 nu kan afvikles. Men det skal på ingen måde betyde, at vi nu kan læne os lidt tilbage. Forude venter mange spændende og komplicerede problemstillinger. Økonomien strammes, og udfordringerne i velfærdssamfundet vil utvivlsomt stige. Det giver både udfordringer, men også muligheder for den almene sektor, hvis vi på nogle områder måske kan gå i partnerskaber om at løse visse opgaver. Her åbner der sig et interessant samspil i forhold til det boligsociale arbejde og det frivillige arbejde, hvor det er væsentligt at sikre, at der samtidig med opgaver også følger ressourcer. Vi skal fortsat udvikle vores kommunikation, så flere og flere bliver opmærksom på den afgørende ressource, som den almene sektor er for både mange almindelige menneskers velfærd til dagligt og velfærdssamfundet som helhed. Vi kan glæde os over, at vores mediegennemslag fortsat er stigende på de mange forskellige platforme. Endelig omfatter udviklingen af den moderne interesseorganisation også, at BL som organisation udvikles. Tidligere var forarbejdet til dansk lovgivning som hovedregel sket i Danmark, men nu foretages meget af forarbejdet i EU-sammenhæng. Derfor opruster BL med en særlig EU-medarbejder, så vi bliver i stand til at gøre vores indflydelse gældende tidligt i processen. Kravene til kommunikationsindsatsen er også steget, og derfor er kommunikationsafdelingen oprustet med yderligere kompetencer inden for kommunikation på nettet, sociale medier, ipads m.v. BL er i udvikling, og verden omkring os er i udvikling. Men hele formålet er det samme, som det altid har været nemlig at få indflydelse, så de nuværende og fremtidige beboere har gode vilkår. Hertil kommer, at fremrykningen af investeringerne i boligpakken 2011 blev støttet af ALLE Folketingets partier. Vores bladren i historien tyder på, at det er det bredeste boligforlig nogensinde! Det skaber ro og tillid om boligpolitikken og flugter fuldstændig BL s målsætninger om, at der skal skabes en bred forståelse og opslutning om boligpolitikken. 8 Beretning 2011/2012

9 En skoleklasse på besøg i Avedøre Stationsby i anledning af Arkitekturens Dag den 30. september Dagen havde fokus på kvaliteten i de almene boliger i forstaden. Foto: Stefan Kai Nielsen Arkitekturens Dag med almene boligområder som tema Hvert år afholder Arkitektforeningen Arkitekturens Dag den sidste fredag i september, og i 2011 var temaet den almene forstad. Mange boligområder over hele landet benyttede lejligheden til at åbne dørene, og arrangementet gav anledning til en bred omtale lige fra arkitekternes fagkredse, lokale aviser og til The Voice. Nogle af de allerbedste værker i dansk arkitektur er faktisk alment boligbyggeri. Det er vi ikke altid selv gode til at være bevidste om, og for mange mennesker kommer det som en regulær overraskelse. På Almene Boligdage tog vi hul på denne fortælling med arkitekturudstillingen, og den blev udbredt endnu mere i forbindelse med Arkitekturens Dag. Fortællingen vil fortsætte, når arkitekturudstillingen bliver vist forskellige steder rundt om i landet, og når arkitekturbog baseret på udstillingen udgives i juni Vi har meget at være stolte af, og vi har også meget flot arkitektur, som vi passer på. Dette kan især være en stor udfordring i forbindelse med større renoveringer, hvor der både skal tages bestik af de bestående arkitektoniske værdier og samtidig tilføjes nye kvaliteter som led i renovering. Udfordringen er ofte ganske stor, men samtidig er der også mange gode eksempler på, at det i den grad er lykkedes. Det var temaet for en konference, der på Arkitekturens Dag blev afholdt i Arkitektforeningen, og hvor nogle markante arkitekter viste de gode eksempler. I 2011 blev det første såkaldte Folkemøde afholdt på Bornholm. Det var en succes, og også 2012 vil mødet blive holdt. BL var med som gæst i 2011, men satser stort i 2012 som en af de deltagende organisationer. Konceptet med Folkemødet på Bornholm er taget fra den svenske Almedalsveckan, som hvert år holdes i Visby på Gotland. Den svenske tradition startede i 1968, hvor Olof Palme holdt en improviseret tale stående på ladet af en lastbil. Siden udvikledes en tradition for politiske sommertaler, og fra 1981 har samtlige partier i Sverige været repræsenteret hver sommer i Visby. Beretning 2011/2012 9

10 Almene boliger i Bella Da BL holdt Almene Boligdage for tredje gang, skete det i Bella Center i København. Arrangementet var denne gang markant anderledes end de forgående to gange. Temaet flugtede således imagekampagnens slogan, og Almene Boligdage i Bella var helt bogstaveligt Lidt mere af det hele. I 2011-udgaven af Almene Boligdage var omverdenen inviteret med indenfor ud fra devisen: Hvorfor holde en lukket fest, når vi nu har så meget at vise frem? Boligdagene indeholdt som tidligere gange en konference over to dage forbeholdt valgte og ansatte i almene boligorganisationer. Men som noget nyt indgik også både en messe og en udstilling i Almene Boligdage, som både var tilgængelig for konferencens deltagere og for alle andre! BL-formand Palle Adamsen introducerede ved åbningen den nye måde at lave Almene Boligdage på med ordene: Palle Adamsen åbner Almene Boligdage Foto: Stefan Kai Nielsen Almene Boligdage 2011 vil give mange mennesker et indblik i, hvad vi kan byde på af service og omsorg. Af nytænkning og visioner. Lad os forklare, hvad vores fællesskab går ud. Danmarks almene boliger er ikke alene gode hjem for en million dan Som noget nyt blev offentligheden inviteret med til Almene Boligdage. Omkring mennesker besøgte den åbne del af arrange mentet. Foto: Stefan Kai Nielsen 10 Beretning 2011/2012

11 Clement Kjersgaard styrer den polititiske debat på den store scene. Kinesisk fjernsyn var også til stede på Almene Boligdage. Foto: Stefan Kai Nielsen skere, de udgør også en af de vigtigste grundpiller i velfærdssamfundet. Almene Boligdage er ikke, hvad de har været. Og det vil de for øvrigt aldrig blive igen. På messen udstillede en række boligorganisationer blandt andet almene boliger i skala 1:1, og der var leverandører til almene boliger og repræsentanter fra frivillighedsorganisationer. Udstillingsdelen havde fokus på almen arkitektur igennem tiden og var lavet af Dansk Arkitektur Center med støtte fra Realdania. Arkitekturudstillingen udkommer i 2012 i bogform, og samtidig er der planer om, at udstillingsdelen og bogen kan blive præsenteret forskellige steder i landet. Ud over de konferencedeltagere besøgte omkring andre mennesker Almene Boligdage. Desuden gav arrangementet i Bella Center anledning til forskellig presseomtale lige fra kinesisk presse til Et stk. hus forbi tak. Foto: Stefan Kai Nielsen regionale danske tv-stationer, ligesom indgåelsen af en partnerskabsaftale imellem BL og Dansk Byggeri om at skaffe lærlingepladser i forbindelse med de store renoveringsarbejder, der venter i almene boligområder de kommende år. Se artikler, fotos og video fra Almene Boligdage 2011 på: Beretning 2011/

12 BL til Folkemødet på Bornholm Ved Folkemødet på Bornholm i 2011 var der 256 registrerede arrangementer fra 72 arrangører, og der var 235 registrerede pressefolk fra mere end 70 forskellige medier. Dertil kom ca besøgende på de fire dage i Allinge-Sandvig. Stort set samtlige danske partiledere deltog, ligesom en lang række organisationer, virksomheder og medier var repræsenterede. Mødet i juni 2012 ventes at blive mindst dobbelt så stort. Men hvorfor Folkemødet? Og hvorfor på Bornholm, som ligger geografisk afsides? Erfaringerne fra Sverige viser, at netop dét, at det er på et begrænset område, hvor det ikke er let at komme til og fra, skaber et rum og en markedsplads, hvor det er nemt at præsentere sig, at vise sig frem, at profilere sig. Det er let at få andre beslutningstagere i tale, og i modsætning til resten af året, så er der tid til samtale. En vigtig pointe i Folkemødet er således det ikke-planlagte og dermed det uformelle samvær imellem folk fra partier, virksomheder, organisationer og presse. BL har siden det første Folkemøde på Bornholm i 2011 arbejdet med at planlægge deltagelsen i mødet i BL vil indtage en central placering i mødet med et visuelt, spektakulært udtryk og blandt andet sætte en ramme for en dialog om, hvordan danskerne skal bo i fremtiden. Boligen offentliggør en undersøgelse, der viser, at boligorganisationerne i 21 af 26 udsatte boligområder på den såkaldte ghettoliste aldrig har hørt om, at politiet har lavet operationsplaner for det område, de administrerer. To har hørt lidt, og kun tre føler sig velinformeret. Undersøgelsen blev gennemført tre måneder efter det tidspunkt, rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg forsikrede, at planerne ville være færdige. Vicerigspolitichef Hans Viggo Jensen lover i artiklen, at det vil blive bedre, og at hele politiets indsats i de udsatte boligområder vil blive evalueret sidst på året, og at Boligen vil få adgang til at se evalueringen. Boligen Beretning 2011/2012

13 Frivillighed og frivillig fredag Den frivillige indsats er en hjørnesten i de almene boligområder. Tusinder af frivillige hænder er med til at skabe tryghed og bedre trivsel rundt omkring i landets boligafdelinger. For beboerne bidrager det frivillige arbejde til glæde og fællesskab, og for de, som deltager aktivt, kan det være en stor personlig berigelse at gøre en indsats for andre. Det frivillige arbejde i boligafdelingerne er mangeartet, men kan groft inddeles i tre hovedområder: udførelse af det beboerdemokratiske arbejde, planlægning og gennemførelse af aktiviteter i afdelingerne og deltagelse i projektarbejdet på de boligsociale projekter. Den frivillige indsats danner dermed basis for mange opgaver lige fra afholdelse af banko og juleaften for enlige, hjælp til at holde hjulene i gang i lektiecafeer og sportsklubber og til udarbejdelse af forslag til renoveringsprojekter i afdelingen. For at synliggøre og anerkende den frivillige indsats tog BL ved repræsentantskabsmødet i 2012 hul på debatten om det frivillige arbejde med det mål at formulere en frivillighedspolitik. En frivillighedspolitik for de almene boliger handler i høj grad om at sætte fokus på det Almene Sociale Ansvar, som beboerne løfter. Udbyttet af det frivillige arbejde beror ofte på samarbejdsmulighederne. Samarbejdet med kommunen, herunder klart formulerede aftaler om grænser imel lem den professionelle og den frivillige indsats er afgørende for at opnå de bedst mulige resultater. Samarbejde med andre frivillige organisationer eller med virksomheder, som via en CSR-strategi har fokus på beboerne i almene boligområder, er også afgørende for at opnå gode resultater. Derfor er udviklingen af samarbejdsflader en vigtig del af BL s tiltag på frivillighedsområdet var internationalt Frivillighedsår, og i den forbindelse lancerede Frivilligrådet Frivillig fredag som et nyt årligt arrangement, der afholdes den sidste fredag i september. Formålet med Frivillig fredag er at skabe opmærksomhed omkring det frivil lige arbejde og også tiltrække nye frivillige. I de almene boligafdelinger betød det, at mange af de boligsociale projekter slog dørene op og inviterede indenfor for at vise betydningen af det frivillige arbejde. Med en debat om det frivillige arbejde i Danmarks almene boliger sætter vi fokus på, at der ydes en enorm frivillig indsats, som foruden stor anerkendelse også fortjener gode og udviklende rammer for arbejdet. FORKORTELSER I de senere år er det blevet mere og mere almindeligt, at virksomheder tager et socialt ansvar for at styrke deres sociale profiler og demonstrere deres samfundsansvar. Det kaldes i daglig tale virksomhedernes CSR-profil, hvor CSR er en engelsk forkortelse for Corporate Social Responsibility, dvs. virksomhedens sociale ansvar. I den almene sektor har vi ikke en tilsvarende forkortelse, hvilket nok hænger sammen med, at hele vores virksomhed hviler på socialt ansvar. Skulle der alligevel arbejdes med en forkortelse for at sætte fokus på det store sociale ansvar, som der fx løftes i de enkelte boligafdelinger igennem frivilligt arbejde, så kunne det forkortes: ASA for Alment Socialt Ansvar. Beretning 2011/

14 Beboerbladets forside på Facebook. BL på Facebook 2011 blev året, hvor BL som virksomhed og udgiver af trykte medier blev aktiv på det sociale medie Facebook. Hele tre Facebooksider blev udviklet i løbet af sidste halvår af Internettet er så godt som hvermandseje, og Facebook har mere end almindeligt godt fat i danskere i alle aldre på nettet. De danske internetbrugere besøgte i gennemsnit Facebook 71 millioner gange om måneden i 2010, hvilket løb op i ikke færre end 22 millioner timers socialisering på 1,7 milliarder Facebook-sider. Næsten halvdelen af danskernes tidsforbrug på internettet bruges på de sociale medier og søgetjenester, mens for eksempel offentlige hjemmesider kun optager tre procent af tiden. Facebook er et socialt forum, hvor brugerne ofte inspireres af vennernes opslag, som leder dem til indhold, som de ellers ikke ville have set og netop derfor er Facebook en uvurderlig medieplatform for BL. BL s forside på Facebook. Facebook er for rigtig mange danskere det faste holdepunkt i internethverdagen. På Beboerbladets og Boligens Facebook-sider knytter vi vores brugere tættere på redaktionen. Brugerne følger aktivt og engageret redaktionens hverdag, stiller spørgsmål, deler historier og billeder fra de almene boligområder. Facebook bruges som en strategisk medieplatform, hvor vi øger opmærksomheden på historier fra bladene og vores hjemmesider. Vi deler desuden vores web-videoer fra YouTube, og det samme gælder selvfølgelig på BL s officielle Facebook-side, hvor vi er tilstede som en professionel interesseorganisation, der deler nyttig information med vores brugere. Boligens forside på Facebook. 14 Beretning 2011/2012

15 Beboerdemokrati for fremtiden Beboerdemokratiet er et særkende for den danske almene boligsektor. Alle beboere indgår i det via afdelingsmøder og valg af repræsentanter til at indgå i bestyrelser m.v. Tusinder af mennesker yder hvert år en stor indsats for at sikre et velfungerende beboerdemokrati. Rekrutteringen til bestyrelser m.v. har af og til givet anledning til bekymring, fordi ansvaret for den aktive indsats i særlig grad er blevet løftet af den modne del af beboerne. Dermed melder spørgsmålet sig, om hvordan det vil se ud om 10 eller 20 år? De hidtidige erfaringer har dog vist, at der løbende er kommet nye kræfter til, som kunne løfte bestyrelsesopgaverne. Men sammensætningen er der ikke sket så meget med. De unge under 30 år er stort set fraværende, forældre fra børnefamilier deltager kun i beskedent omfang, og repræsentationen af etniske minoriteter er også beskeden. På baggrund af disse iagttagelser nedsatte BL s bestyrelse en Tænketank i 2011, som skulle undersøge sammensætningen i beboerdemokratiet og på baggrund heraf finde nye metoder til at fremtidssikre beboerdemokratiet. Tænketanken bestod af repræsentanter for forskningsområdet, erhvervslivet og organisationer, som repræsenterer de unge og de etniske minoriteter. Undersøgelsen bekræftede formodningen om, at nogle grupper af beboere er meget beskedent repræsenteret, og hovedkonklusionerne er da også, at beboerdemokratiet har svært ved at tiltrække de unge beboere og beboere med anden etnisk oprindelse end dansk. Undersøgelsen kunne også konkludere, at gennemsnitsalderen er lavere på afdelings- end på organisationsbestyrelsesniveau, ligesom andelen af kvinder er større på afdelingsbestyrelsesniveau. Der gøres mange steder en betydelig indsats for at opkvalificere de valgte beboerrepræsentanter, mens der gøres en mere beskeden indsats for at rekruttere nye bestyrelsesmedlemmer. Elektroniske medier anvendes forholdsvist begrænset, selvom dette måske kunne være et middel til at skabe kontakt til de yngre beboere. Tænketanken har bidraget med mange gode ideer og inspireret til at anskue beboerdemokratiet fra nye vinkler. Styringsdialogen som værktøj, arbejdet med mangfoldighed og nærdemokrati er blot nogle af de fokuspunkter, som tænketanken har peget på. Resultater, ideer og inspiration er samlet i en Antologi, som kommer på BL s hjemmeside. Et resultat af Tænketankens arbejde er nedsættelsen af et erfa-netværk, som skal sikre vidensdeling omkring udvikling af beboerdemokratiet. I erfa-netværket deltager organisationer, som arbejder med udviklingsprojekter af meget forskellig karakter, men som alle har det formål at fremtidssikre beboerdemokratriet. Endvidere skal der som resultat af Tænketankens arbejde sikres en løbende indsamling og bearbejdning af de gode erfaringer med at styrke beboerdemokratiet, som man har gjort sig mange steder, samt sikre et overblik over de projektideer, man er i gang med at udvikle. Beretning 2011/

16 Konsulentydelser i stigning BL udbyder forskellige kurser og konsulentydelser, og der er sket en udvikling i retning af at skræddersy ydelserne til de enkelte kunders behov. En traditionel konsulentydelse som rekruttering af en ny direktør til en boligorganisation bliver ofte koblet sammen med forskellige kurser, og traditionelle kurser bliver ofte af boligorganisationerne efterspurgt i en virksomhedstilpasset form som et såkaldt rekvireret kursus. Denne sammensmeltning af forskellige aktiviteter er både båret af et skift i efterspørgslen efter BL s ydelser og af en bevidst strategi om at levere de bedst tilpassede produkter til situationen. Dette er også baggrunden for, at der i november 2011 skete en sammensmeltning af den tidligere kursusafdeling og udviklingsafdeling til det nye KonsulentCenter. Nu dominerer rekvirerede kurser I 2011 oversteg antallet af rekvirerede kurser for første gang antallet af åbne kurser. Flere boligorganisationer valgte således at benytte de rekvirerede kurser til at give fx bestyrelsen, repræsentantskabet Antal afviklede kurser Antal For valgte For ansatte Blandede kurser 2008 Rekvirerede kurser År eller en medarbejdergruppe et fælles udgangspunkt og inspiration til at udvikle og forbedre deres arbejde. Endvidere var 2011 året med det laveste antal åbne kurser for valgte igennem de sidste fem år. En medvirkende forklaring til dette er utvivlsomt afholdelsen af Almene Boligdage, og ved Almene Boligdage i 2008 faldt antallet af kurser for valgte således også en smule. Hovedtendensen med flere rekvirerede ydelser er led i en strategi om i højere grad at møde kundernes efterspørgsel. Formålet er således ikke længere at tilbyde en vifte af standardvarer, som medlemmet så må vælge imellem, men derimod at tilbyde kunden løsninger på de konkrete udfordringer. Dermed skal ydelserne fra BL i endnu højere grad styrke og understøtte en ønsket udvikling i boligorganisationen. Strategikurser for organisationsbestyrelsen Flere og flere har opdaget nødvendigheden af at styrke kompetencer, uddannelse og samarbejde internt i organisationsbestyrelsen samt at sikre mål og strategier for organisationen. Efterspørgslen har derfor været særlig stor på de skræddersyede forløb for organisationsbestyrelser. I flere tilfælde har det været med udgangspunkt i en bestyrelsesevaluering. Det generelle formål med disse kurser har været at kvalificere bestyrelsens arbejde igennem et øget fokus på ledelsesopgaverne og på det strategiske arbejde. Bestyrelsesarbejdet har ændret karakter i takt For valgte med, at vilkårene For ansatte og udfordringerne for de almene boligorganisationer Blandede er blevet mere komplekse. Dermed har også erfarne bestyrelser oplevet et behov Rekvirerede for at opkvalificere deres arbejde. Kurserne har taget afsæt i bestyrelsens faglige vidensniveau, samarbejdet og de konkrete udfordringer, som boligorganisationen står overfor. Flere kurser har haft som mål at understøtte bestyrelsens arbejde med formulering af en strategi med vision, prioriteringer og mål. Kurserne har desuden i flere tilfælde været gennemført i tilknytning til ændringer i organisationen som fx ny administrationsform, ny 16 Beretning 2011/2012

17 BL har nu sam let rådgivning og uddannelsesvirksomhed under ét i det nye KonsulentCenter. Foto: Alex tran direktør eller ny bestyrelse. I den forbindelse er kurserne ofte indgået i naturlig forlængelse eller sammenhæng med andre konsulentydelser fra BL. Samlet og koordineret indsats på synene I 2011 kom der også gang i efterspørgslen af de rekvirerede synskurser. Mange boligorganisationer har i løbet af de seneste år decentraliseret fraflytningssynene, og dermed er der opstået et behov for at uddanne nye synsmedarbejdere. Udover at få styr på reglerne og fristerne har kurserne også været brugt til at få diskuteret de interne procedurer ved synene. Der er i den forbindelse gode erfaringer med, at erfarne synsmedarbejdere og driftsansvarlige også deltager på kurserne, fordi det har givet de bedste forudsætninger for at sikre en større ensartethed og bedre kvalitet i synene. Fortsat fokus på styringsdialogen Efter i 2010 at have præsenteret de nye regler om styringsdialogen på møder i kredsene, fyraftensmøder og temadage blev emnet i 2011 en integreret del af flere af de eksisterende kurser. Det gælder fx på det åbne kursus Ny i ledelsen samt Regnskab og nøgletal for organisationsbestyrelser og på Boligøkonomi for ansatte foruden på flere rekvirerede kurser. Styringsdialogen er et oplagt redskab i bestræbelserne på at imødekomme udfordringerne i de almene boligorganisationer, og dermed er det også helt naturligt at tænke det ind i udviklingen af kompetencerne hos de mennesker, som skal skabe udviklingen. Afhængigt af kursets målgruppe og emne har styringsdialogen indgået ud fra enten det analytiske eller det politiske perspektiv, dvs. med udgangspunkt i enten at arbejde med nøgletallene eller med samarbejdet og målene. Introduktion til branchen af nye ledere I 2009 introducerede vi et intensivt introduktionskursus for nye administrative ledere uden forudgående kendskab til almene boligorganisationer. Det blev udviklet og udbudt i forlængelse af en rekrutteringsopgave, som BL havde bistået med. Kurserne må betragtes som en succes, idet de i 2011 også blev efterspurgt af nye direktører, som var rekrutteret uden BL s bistand. Kurserne har givet de nye ledere en hurtig og koncentreret indsigt i de grundlæggende forhold omkring den almene boligsektor samt de væsentligste regler og principper for almen boligadministration. Digital tinglysning Overgangen til digital tinglysning har været vanskelig i de almene boligorganisationer. De særlige ejerforhold, hvor afdelingen har skøde på ejendommen, men det er boligorganisationens bestyrelse, som teg ner såvel boligorganisation som afdelinger, afviger markant fra andre virksomhedstyper, og boligorganisationerne har derfor oplevet talrige eksemp Beretning 2011/

18 ler på afvisninger fra tinglysningsretten med forskellige begrundelser. Behovet for tinglysning er markant større i disse år end normalt. Det skyldes det store antal fusioner, som medfører, at boligafdelingernes tilhørsforhold til den oprindelige boligorganisation ændres. Derfor skaber den nye administrative praksis med tinglysning vanskeligheder hos BL s medlemmer. BL s KonsulentCenter har forhandlet praksis og procedurer med Domstolsstyrelsen og Tinglysningsretten og forsøgt at opnå forståelse for de særlige problemer, som knytter sig til almene boligorganisationer. Det har i den forbindelse været meget nyttigt, at en række boligorganisationer i forvejen havde overladt det til BL s KonsulentCenter at forestå den digitale tinglysning af deres ejendomme, så den teoretiske forhandling baseres på helt praktiske erfaringer. På nogle områder er det lykkedes at opnå forståelse, og mere enkle procedurer er gennemført, men der er stadig forhold, hvor nogle af BL s medlemmer er utilfredse med tinglysningsrettens krav til den digitale tinglysning. Rekruttering Når bestyrelsen i en almen boligorganisation skal finde en ny direktør, er det afgørende, at de kan få kyndig vejledning fra personer, der selv kender til de aktuelle udfordringer, man møder i boligsektoren. At kunne vende hverdagens problemer med personer, man kan have tillid til, og som kender dagligdagen i en boligadministration. Derfor er rekrutteringsopgaver hos KonsulentCentret blevet populære, og der har i 2011 været en stor aktivitet. I forbindelse med rekruttering sættes fokus på bolig organisationens værdier og mål, og der analyseres på, hvilke kompetencer der er nødvendige, og hvilke der er ønskelige. Der søges også på de personlige egenskaber den nye direktør skal kunne samarbejde med de øvrige medarbejdere og bestyrelsen, og vedkommende skal sammen med bestyrelsen føre an i den retning, boligorganisationen skal udvikles. Med henblik på at afdække de personlige egenskaber omkring fx robusthed, gennemslagskraft, samarbejdsevne og kommunikationsmønstre tilbyder BL at gennemføre personanalyser og intelligenstest på de kandidater, der er med i slutløbet til direktørstolen. Det vurderes i hvert tilfælde sammen med bestyrelsen, om branchekendskab vil være en forudsætning, eller om opgaven kan løses med en person, som kan tilføre viden og erfaring fra andre sektorer. Det sættes også til overvejelse, om ansættelse af ny direktør er den rigtige løsning, eller om partnerskaber eller sammenlægninger kan indebære flere fordele. Et direktørskifte er noget, som sjældent sker, og det er en god anledning for bestyrelsen til at overveje boligorganisationens position og fremtidsperspektiver. Det er sådanne tanker, BL s KonsulentCenter kan igangsætte, og bestyrelsen bliver bedre klædt på til at træffe vigtige beslutninger og den fremtidige ledelse. Analyser og evalueringer Som hjælperedskaber i styringsdialogen og inspiration til den almindelige udvikling af boligorganisationernes service, beboertilfredshed og medarbejdertrivsel har BL siden 2010 tilbudt elektronisk tilgængelige beboeranalyser, ind- og fraflytningsanalyser og medarbejderundersøgelser alle med tilbud om gennemførelse, databehandling, afrapportering og proceshjælp. Som inspiration til at styrke god almen ledelse og professionalisere bestyrelsesarbejdet har Konsulent Centret desuden udbudt en bestyrelsesevaluering til organisationsbestyrelser som enkeltstående forløb. Det har mange bestyrelser benyttet sig af i 2011, og selvevaluering og kritiske øjne på eget arbejde har i flere tilfælde affødt strategiseminarer, samarbejdsforløb og fremadrettede processer. 18 Beretning 2011/2012

19 Boligsocial årskonference 2011 Foto: Alex Tran Boligsocial årskonference slog rekord igen Traditionen tro blev Boligsocial Årskonference 2011 afholdt på Nyborg Strand. I år var mere end 350 deltagere, primært boligsociale medarbejdere fra boligorganisationer og kommuner, mødt op. Det er det største antal hidtil, hvilket vidner om konferencens popularitet. De deltog i to intense dage pakket med faglig udveksling, inspiration og networking. Konferencen bød på masser af godbidder fra både ind- og udland. Efter velkomst ved BL s adm. direktør, Bent Madsen, åbnede by, bolig og landdistriktsminister Carsten Hansen konferencen under overskriften Ny minister ny politik med en tale, der understregede vigtigheden af det boligsociale arbejde og den almene sektors rolle i samfundet mere generelt. Herefter fik politisk kommentator Hans Engell ordet og gav sit bud på fremtidens boligsociale udfordringer. Budskabet var, at krisen kradser, og riget fattes penge, og det kommer til at kunne mærkes i de udsatte boligområder med stigende arbejdsløshed og fattigdom. til social innovation og borgerinddragelse. Dette års projektmesse var både større og flottere end hidtil. De mere end 20 boligsociale projekter, der var repræsenteret, havde virkelig gjort noget ud af deres stande, og foyeren på Nyborg Strand blev for en stund omdannet til en heksekedel af liv og summen. De fremmødte benyttede lejligheden til at lade sig inspirere og tale med kolleger fra nær og fjern. På konferencens anden dag var det frivillige arbejde i fokus i anledning af Frivillighedsåret. Her blev de mange udfordringer og muligheder, som det frivillige arbejde giver i de boligsociale projekter sat på dagsordenen. Det skete under overskrifterne, vil danskerne det frivillige arbejde? Skal grænserne ændres for det frivillige arbejde? Kan virksomheder bidrage til det frivillige boligsociale arbejde? Temaet og debatten blev styret med kyndig hånd af tidligere DR2 Deadline studievært Lene Johansen. Efter et par udbytterige dage blev der sagt farvel og på gensyn i 2012 Som noget nyt var der i år oplæg og inspiration fra det store udland. Saffron Woodcraft fra The Young Foundation i London, som er et center, der beskæftiger sig med social innovation, fortalte om metoder Beretning 2011/

20 Nytænkning i kredsarbejdet Endnu en gang har BL s kredse haft et år med et imponerende aktivitetsniveau. Kredskonferencer om aktuelle problemstillinger, løbende boligpolitiske drøftelser i repræsentantmøderne, faglig erfaringsudveksling i forretningsførermøder, inspektørmøder, møder for udlejningsmedarbejdere m.v. Herudover temamøder og diverse lokale kurser. Det første år med gennemførelse af de obligatoriske styringsdialogmøder har fyldt en del, og erfaringerne har været meget forskellige. Fra grundigt forberedte møder, hvor større politiske linjer blev drøftet på fællesmøder imellem boligorganisationer og kommune, og hvor lokale problemstillinger blev drøftet indgående imellem den enkelte boligorganisation og kommunen, til mere overordnede møder, hvor styringsdialogen er blevet holdt i meget formelle rammer. Erfaringerne har ført til, at alle nu har en baggrund for at drøfte kvaliteten og udbyttet af styringsdialogen med hinanden. Styringsdialogen og samarbejdet i kommunerne har således været et centralt fokuspunkt for kredsaktiviteterne og vil sikkert være det i nogle år fremover. Et andet fokuspunkt har været stigningen af antallet af lejligheder, der ikke har kunnet lejes ud, og som dermed giver tab for de berørte boligorganisationer. Her er tale om lejligheder, der ofte ligger i områder, hvor andre problemstillinger også trænger sig på. Af vandring, manglende beskæftigelsesmuligheder m.v. Det er ikke kun problematisk for de boligorganisationer, der har tomme lejligheder i områderne, men stagnationen er også en udfordring for de berørte kommuner. Der har derfor været en del kredsaktiviteter, der har rettet sig imod at få kommunerne i tale på dette område for om muligt at finde frem til fælles løsninger af problemerne. I København har man i den forgangne periode cementeret det tætte samarbejde imellem kommune og boligorganisationer. Den nye samarbejdsstruktur er blevet afprøvet de sidste par år, og ud over at der helt naturligt sker justeringer og tilpasninger på baggrund af de praktiske erfaringer, så er hovedindtrykket, at samarbejdet er velfungerende. Også i Aarhus har året budt på store landvindinger. I starten af perioden etablerede alle boligorganisationer i Aarhus det såkaldte Aarhusbolig, som er et samarbejde om opnotering og ventelister. Der kan således søges almene boliger i Aarhus på blot én hjemmeside. Samtidig er prisen for at benytte sig af tilbuddet helt nede på 100 kr. for opnotering og lige ledes 100 kr. for efterfølgende ajourføring. Arbejdet i kredsene har desuden vedligeholdt debatten om strukturtilpasningen, og også i det forløbne år er der i en række tilfælde gennemført fusioner og samarbejdskonstruktioner i administrationsfællesskaber. Perioden er afsluttet med en større undersøgelse af kredsarbejde, og repræsentanternes syn på deres egen og andres rolle i organisationens geografiske lokalområder. Undersøgelsens resultater vil blive brugt i forbindelse med opstart af arbejdet i de nye repræsentantskaber, der vælges ved kredsvalgmøderne i april Den nye regering fremlægger sit regeringsgrundlag. Her står der blandt andet: Der er brug for en hurtigere indsats over for kriminaliteten i de mest udsatte boligområder. Uden et brud på det nuværende kriminalitetsmønster vil forebyggende initiativer ikke have en effekt. Derfor skal der mere nærpoliti i de udsatte boligområder. Politiet skal styrke dialogen med åbenhed over for befolkningen, så befolkningen kender til krimi nalitetens reelle omfang og politiets strategi til løsning heraf. Boligen , side Beretning 2011/2012