Inge Øster 29. maj Speciale udført ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse ved Aarhus Universitet. Vejleder: Lektor Ellen Aagaard Nøhr

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inge Øster 29. maj 2012. Speciale udført ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse ved Aarhus Universitet. Vejleder: Lektor Ellen Aagaard Nøhr"

Transkript

1 En undersøgelse af livsstilsinterventionen Små skridt blandt svært overvægtige gravide i Region Nordjylland: Betydning for gestationel vægtstigning og obstetriske udfald Inge Øster 29. maj 2012 Speciale udført ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse ved Aarhus Universitet Vejleder: Lektor Ellen Aagaard Nøhr

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Resumé Summary in English Baggrund Overvægt og demografi Øget indsats under graviditeten for overvægtige kvinder Anbefalinger for gestationel vægtstigning Forskning i interventionsstudier under graviditeten Danske randomiserede interventionsstudier Oplevelser af iværksættelse af intervention under graviditeten Interventioner under graviditeten for overvægtige gravide Små skridt som intervention Formål Hypotese Materiale og metode Studiepopulation Sampling af kontrolgruppe Data Eksponering Udfald Obstetriske udfald Neonatale udfald Statistiske analyser Etik Resultater Beskrivelse af studiepopulationen Vægtstigning under graviditeten Obstetriske og neonatale udfald Supplerende analyser uafhængigt af kvindernes gruppetilhørsforhold Kontakt til kvinderne 1½ år efter fødslen Evaluering af Små skridt som intervention under graviditeten Compliance til interventionen

3 6.0 Diskussion Effekten af livsstilsintervention på gestationel vægtstigning Effekt af livsstilsintervention på obstetriske og neonatale udfald Studiets styrker og svagheder Risiko for bias Selektion Information Confounding Compliance til interventionen Konklusion og perspektivering Referenceliste Bilag Bilag Bilag Bilag

4 1.0 Resumé Baggrund: At være overvægtig under graviditeten er forbundet med høj risiko for komplikationer. Da antallet af svært overvægtige gravide kvinder er stigende, anbefales det af Sundhedsstyrelsen at iværksætte interventioner under graviditeten med henblik på at forhindre en høj gestationel vægtstigning samt forebygge komplikationer under graviditet og fødsel. Flere fødeafdelinger har således iværksat livsstilsinterventioner rettet mod svært overvægtige gravide, hvilket dog er sket på et sparsomt evidensgrundlag. I Region Nordjylland iværksatte man Små skridt -interventionen, der havde til hensigt i et langsigtet perspektiv at ændre spise- og motionsvaner mod mere sunde alternativer. Formål: At undersøge effekten af livsstilsinterventionen Små skridt på gestationel vægtstigning og graviditets- og fødselsudfald hos en gruppe svært overvægtige gravide kvinder. Design: Data fra 142 svært overvægtige kvinder, som deltog i projekt Små skridt, blev sammenlignet med en kontrolgruppe, som var matchet på Body Mass Index (BMI)-gruppe og paritet. De undersøgte udfald var: gestationel vægtstigning defineret som forskellen mellem prægravid vægt og vægt ved fødsel, barnets fødselsvægt samt risiko for gestationel diabetes, præelampsi, kejsersnit og instrumentel forløsning. Data blev indhentet fra Fødselsregistret, sygehusjournaler, en evalueringsrapport fra Små skridt -projektet samt et spørgeskema 1½ år efter fødslen. Resultater: Hyppigheden af svært overvægtige gravide i Region Nordjylland var i studieperioden på 16%. Interventionsgruppen tog gennemsnitlig 9,4 kg under graviditeten sammenlignet med 10,7 kg i kontrolgruppen. Efter justering var forskellen 1,1 kg (p=0,21). Under halvdelen af de deltagende kvinder var i stand til at holde deres vægt under de 9 kg, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Studiet havde ikke styrke til at kunne påvise signifikante forskelle i de kliniske udfald, men de fundne forskelle tydede på, at livsstilsinterventionen ikke førte til en lavere vægt hos barnet. Ligeledes formåede interventionen ikke at nedbringe antallet af kejsersnit (27%), gestationel diabetes (14%) og præeclampsi (8%) i forhold til kontrolgruppen eller den gennemsnitlige hyppighed blandt svært overvægtige kvinder i Danmark. Halvandet år efter fødslen sås et meget lille deltagerantal i spørgeskemaundersøgelsen (21%), hvilket nedsatte brugbarheden af disse data. Konklusion: Dette studie beskriver effekten af en lav-intensiv livsstilsintervention under graviditeten på en repræsentativ gruppe svært overvægtige gravide kvinder bosiddende i en region med mange overvægtige indbyggere. Studiet gav et indblik i deltagelsesgrad og frafald, som viste sig at være en stor udfordring. Ligesom andre eksperimentelle studier formåede studiet ikke at påvise en klinisk relevant effekt af livsstilsinterventionen på vægtstigning og kliniske udfald. Det synes derfor at være på tide at overveje, om graviditeten er det ideelle tidspunkt at iværksætte en livsstilsintervention hos svært overvægtige kvinder i den reproduktive alder. 3

5 2.0 Summary in English Title: A Study of a Lifestyle Intervention for Obese Pregnant Women: The Effect on Gestational Weight Gain and Obstetric Outcomes Background: Being overweight during pregnancy is associated with a high risk of complications. Since the numbers of obese pregnant women are increasing, the Danish National Board of Health recommend implementation of interventions during pregnancy to prevent excessive gestational weight gain (GWG) and to prevent complications during pregnancy and birth. However, a number of maternity wards have initiated lifestyle interventions despite limited evidence of the effect. In the North Denmark Region, an intervention called Små skridt (small steps) was implemented. The aim was to change dietary habits and physical activity level by increasing the use of more healthy alternatives in a long-term perspective. Objective: To study the effect of the lifestyle intervention Små skridt on GWG and pregnancy and birth outcomes in obese pregnant women. Design: Data from 142 obese women enrolled in Små skridt was compared with a control group matched by Body Mass Index (BMI) and parity. The primary outcomes were: GWG defined as the difference between pre-pregnancy weight and weight at birth, birth weight of the baby and the risk of gestational diabetes, preeclampsia, cesarean section and instrumental delivery. Data were obtained from the Danish Birth Register, medical journals, an evaluation rapport from the initial project Små skridt and questionnaires distributed 1½ years post partum. Results: In the study period the prevalence of obesity among pregnant women in the North Denmark Region was 16%. The intervention group gained 9,4 kg during pregnancy as compared to 10,7 kg in the control group. Adjusted the difference was 1,1 kg (p=0,21). Less than half of the women were able to maintain their weight gain below the recommended 9 kg. The power of the study was not high enough to detect significant differences in the clinical outcomes. However, the detected differences indicate that the intervention did not have a reducing effect on birth weight. Likewise the intervention did not decrease the numbers of cesarean section (27%), gestational diabetes (14%) and preeclampsia (8%) compared with the control group or to the overall frequency among obese women in Denmark. One and a half year later only a declining number (21%) took part in a postal questionnaire which limited the use of these data. Conclusions: The study describes the effect of a low-intensive lifestyle intervention during pregnancy on a representative group of obese women living in a region with a lot of overweight inhabitants. The study very well illustrates the challenge in maintaining obese in an intervention programme. Like other experimental studies this study did not detect a clinical relevant effect of the interventions on GWG and clinical outcomes. Time is due to consider if pregnancy is the ideal time for implementation of a lifestyle intervention for obese women. 4

6 3.0 Baggrund Overvægt udgør en stadig voksende trussel mod folkesundheden på grund af en stor mængde associerede helbredsmæssige komplikationer (1;2). Type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme er eksempler på alvorlige konsekvenser af overvægt. Desuden ledsages overvægten ofte af psyko-sociale problemer, som for den overvægtige kan føles større end de fysiske gener. Ikke sjældent udsættes de overvægtige for en række fordomme og bliver anset set som karaktersvage. Blandt overvægtige er der en øget forekomst af social isolation, manglende selvværd, depression og angst (1). 3.1 Overvægt og demografi Overvægt defineres ifølge World Health Organisation (WHO) som en tilstand, hvor mængden af fedt i kroppen er forøget i en sådan grad, at det har konsekvenser for helbredet (2). Sammenhængen mellem højde og vægt kan måles i Body Mass Index (BMI) og efterfølgende klassificeres i vægtgrupper, hvilket ses i tabel 1. Tabel 1: WHO s BMI-klassifikation (2) BMI (kg/m²) Klassifikation < 18,5 Undervægtig 18,5 24,9 Normalvægtig 25 29,9 Overvægtig 30 Svær overvægt/fedme 30-34,9 - fedme klasse I 35 39,9 - fedme klasse II 40 - fedme klasse III De seneste 25 år er der sket en eksplosiv stigning i antallet af danske kvinder i den reproduktive alder, som er svært overvægtige. I 1986 havde 3% af disse kvinder i den reproduktive alder et BMI 30, og i 2011 var andelen steget til 13,2%, hvilket er en stigning på 340% (Figur 1) (3;4). Der ses endvidere store regionale forskelle og en af de regioner, hvor der findes mange overvægtige, er Region Nordjylland (1;5). I 2011 havde to ud fem gravide kvinder i denne region et BMI 25 fordelt på 23% som overvægtige og 16% som svært overvægtige (Bilag 1). Det ses af figur 1, at andelen af svært overvægtige har ligget stabilt i Nordjylland igennem de sidste 10 år i modsætning til resten af landet. Udviklingen i overvægt i Danmark følger udviklingen i de øvrige vestlige lande og forekommer især i befolkningsgrupper med korte uddannelser, lave indkomster og ufaglærte jobs (1). 5

7 Figur 1: Andele af fertile kvinder med prægravid BMI 30 i Danmark og Region Nordjylland, (3;4;6) % Kvinder med prægravid BMI 30, Danmark Region Nordjylland 3.2 Øget indsats under graviditeten for overvægtige kvinder I Anbefalinger for svangreomsorgen fra 2009 (7) lagde Sundhedsstyrelsen op til en øget indsats hos de overvægtige gravide grundet deres høje risiko for komplikationer under graviditet og fødsel. Der blev opfordret til iværksættelse af tilbud under graviditeten til gavn for både mors og barns senere trivsel. I overensstemmelse med anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen har Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik (DSOG) offentliggjort reviderede guidelines for overvægtige gravide med fokus på forebyggelse af komplikationer opstået i relation til graviditet og/eller fødsel (5). Overordnet anbefaler DSOG, at alle overvægtige tilbydes kostvejledning og tilrådes daglig motion. DSOG påpeger, at des højere kvindens prægravid BMI er, des flere hensyn må der tages under graviditeten. Har den gravide kvinde et prægravid BMI 35 anbefales tilsyn ved speciallæge i obstetrik og evt. henvisning til anæstesiologisk vurdering samt supplerende ultralydsscanninger sidst i graviditeten med henblik på tilvækst og fosterstilling (5). Observationelle studier har dokumenteret, at prægravid BMI, kostsammensætning og grad af fysisk aktivitet før og under graviditeten er relateret til udviklingen af gestationel diabetes (8). Gravide med prægravid BMI 27 anbefales en glucosebelastningstest i gestationsuge med henblik på tidlig opsporing af sygdommen. Risikoen for at udvikle gestationel diabetes øges med stigende prægravid BMI, eksempelvis har svært overvægtige kvinder mere end 3 gange større risiko end normalvægtige kvinder (7;9-11). 6

8 Der er ligeledes fund i litteraturen, der har dokumenteret, at overvægtige kvinder har flere komplikationer under fødslen og ofte svære og længerevarende fødsler, som ender i instrumentel forløsning eller kejsersnit, i forhold til normalvægtige kvinder (7;10;12;13). Børn, der fødes af overvægtige mødre, har større risiko for lav Apgar-score og højere mortalitet end børn, der fødes af normalvægtige. Dette kan til dels også tilskrives, at fødslerne ofte bliver komplicerede (10;11;14). Børnene har en høj fødselsvægt og desuden stor risiko for selv at blive overvægtige (7;13;15-17). Igangsættelse af amning og varigheden deraf synes også at være associeret med overvægt. Årsagerne dertil er multifaktorielle (18;19) Anbefalinger for gestationel vægtstigning I 2009 udgav det amerikanske Institute of Medicine (IOM) Weight Gain During Pregnancy: Reexamining the Guidelines (20). Hensigten var at revidere evidensen for sammenhængene mellem vægtstigning under graviditeten og sundhedsrelaterede udfald hos mor og barn. Særlig opmærksomhed var der på de svært overvægtige gravide kvinder på grund af den eksplosive stigning i hyppigheden i USA. Knap 30% af alle kvinder i den reproduktive alder var svært overvægtige i (20). Dette faktum blev sammenholdt med fund fra observationelle studier, der kunne dokumentere øget risiko for komplikationer ved kombinationen af overvægt og uhensigtsmæssig høj vægtstigning under graviditeten. Konklusionen udmøntedes i en anbefaling om, at svært overvægtige gravide skulle øge deres vægt under graviditeten med 5-9 kg. Disse guidelines skulle fungere som et evidensbaseret vejledningsgrundlag til gavn for både gravide og sundhedsprofessionelle med henblik på at mindske komplikationer under graviditet og fødsel. Med baggrund i IOMs guidelines har Sundhedsstyrelsen formuleret følgende anbefalinger for vægtstigning under graviditeten, der er tilpasset danske forhold (Tabel 2) (7): Tabel 2: Sundhedsstyrelsens anbefalinger for vægtstigning i graviditeten (7) BMI (kg/m²) Vægtstigning <18, kg 18,5-24, kg 25-29, kg kg Rode et al. beskrev 2011 med baggrund i en dansk kohorte fra Hvidovre Hospital den gestationelle vægtstigning på kvinder i (21). De fandt, at undervægtige og normalvægtige gennemsnitlig øgede deres vægt med 14,5 kg. Overvægtige tog 12,9 kg på og de svært overvægtige 8,0 kg. Alle gruppers vægtstigning lå inden for anbefalingerne. 7

9 I forbindelse med udfærdigelsen af nærværende studie, var det muligt at tilvejebringe et registerudtræk fra Region Nordjylland, som kunne dokumentere, at de nordjyske kvinders vægtstigning knap ligger et par kilo over kvinderne fra kohorten. Det ses af figur 2, at i 2011 tog de overvægtige gennemsnitlig 14 kg på, og de svært overvægtige øgede deres vægt med 10 kg. Tilsvarende vægtstigning fandt Nøhr et al. også i sit studie baseret på data fra Den Danske Fødselskohorte indsamlet i årene (22). Tendensen i Region Nordjylland har stort set været uforandret gennem den viste periode. Anbefalingerne for vægtstigningen under graviditeten synes således at ligge uden for det observerede. Figur 2: Gennemsnitlig vægtstigning (vægt ved fødsel prægravid vægt) i Region Nordjylland fordelt på BMI-grupper, (6) Gestationel vægtstigning (kg) i Region Nordjylland, Undervægtig Normalvægtig Overvægtig Svært overvægtig Disse anbefalinger indgår som en del af Sundhedsstyrelsens øgede indsats mod overvægt og anvendes som et evidensbaseret vejledningsgrundlag. Observationelle studier dokumenteret, at høj gestationel vægtstigning øger risikoen for vægtretention og overvægtige børn uafhængig af prægravid BMI (22;23), hvorfor vægtøgningen bør holdes inden de fastsatte grænser (7;17;22). Kombinationen af høj BMI og høj gestationel vægtstigning betragtes især som et dårligt match. Selvom højt BMI er en stærk prædiktor for komplikationer under graviditet og fødsel, øges risikoen for at føde et stort barn samt føde ved markant ved kombinationen af overvægt og en vægtstigning over 10 kg under graviditeten. Desuden er det forbundet med en uhensigtsmæssig øgning af deres overvægtsproblematik efter fødslen (22). 8

10 Gestationel vægtstigning defineres som forskellen mellem den prægravide vægt og vægten ved fødslen. Som graviditeten skrider frem, sker en naturlig forøgelse af kvindens vægt. Udviklingen af foster, moderkage og fostervand bidrager væsentligt hertil. Desuden medfører graviditeten, at kroppen gennemgår en midlertidig forandring med øget blodvolumen, væske i vævet samt større bryster, livmoder og fedtdepoter. Flere komponenter har således indflydelse på den gestationelle vægtøgning. I figur 3 ses udviklingen i vægtstigningen henover graviditeten samt de forskellige komponenters bidrag (20). Her er vægtstigningen på knap 12 kg, hvilket dog er individuelt. Der ses størst variation i foster, fedtdepoter og væske i vævet (ødemer). Figur 3: Komponenter, der betinger den gestationelle vægtstigning under graviditeten (20) Note: LMP er ensbetydende med den sidste menstruationsperiode Argumenterne for at forebygge/mindske overvægt hos gravide kvinder har også et sundhedsøkonomiske aspekt: Overvægt er associeret med et øget forbrug af sundhedsydelser (24). Under graviditeten anbefales eksempelvis supplerende scanninger, speciallæge-tilsyn og kostvejledning (5), og i forbindelse med fødslen ses flere indgreb i forhold til normalvægtige kvinder (5;7;10;12). De sundhedsøkonomiske omkostninger understreger vigtigheden i at tage hånd om overvægten som et aktuelt sundhedsproblem. 3.3 Forskning i interventionsstudier under graviditeten Ubegrænset søgning i internationale artikeldatabaser efter publicerede artikler omhandlende studier, der undersøgte effekter af interventioner under graviditeten gav rigtig mange hits. Studier omhandlende vægtbegrænsing synes at være meget aktuelle. Ved at anvende en 9

11 søgestrategi og begrænse søgningen til at omhandle publicerede studier inden for de seneste 5 år, gav det en overskuelig mængde hits. Søgestrategien kan ses i bilag 2. Gennemlæsning af reviews godtgjorde at 5 år var en acceptabel grænse, da de også kun inkluderede primære studier af nyere dato (25-29). Desuden kunne det ses i den grundige litteraturgennemgang af graviditetsrelaterede interventionsstudier fra 2000 og frem af Vinter i sin PhD-afhandling fra marts 2012 (30), at 15 ud 19 studier blev publiceret efter De seneste år er der sket en klar acceleration i interventionsstudier med henblik på at begrænse vægtstigning under graviditeten. Siden 2007 er publiceret 6 interventionsstudier kun omhandlende kvinder med BMI 25, hvilket ses i tabel 3. Der ses stor variation i interventionerne og effekterne heraf. Tabel 3: Oversigt over interventionsstudier omhandlende overvægtige gravid med formålet om at begrænse vægtstigningen under graviditeten Forfatter og år Land Design og deltagerantal Inklusion (I)/Eksklusion (E) Intervention Resultater Claesson (31), 2007 Wolff (32), 2008 Thornton (33), 2009 Guelinckx (34), 2010 Sverige Danmark USA Belgien Case-kontrol interventionsstudie Cases: 155 Kontroller: 193 RCT Interventionsgruppe: 23 Kontrolgruppe: 27 RCT Interventionsgruppe: 116 Kontrolgruppe: 116 RCT Interventionsgruppe: 42 Kontrolgruppe: 43 Passiv gruppe: 37 I: BMI 30 E: ikke svensktalende, prægravid diabetes, thyreoidea dysfunction, neoroleptika beh. I: BMI 30 E: rygning, alder <18 og >45 år, tvillingegrav., med. kompl. med risiko for påvirkning af foster eller vægt I: BMI 30, enkeltfoldsgrav. E: diabetes, hypertension, nyresygd. I: BMI >29 E: diabetes, gestationel diabetes, præmatur fødsel, stofskiftesygd., nyreprobl., Crohns sygd., ikke hollandsk talende Cases: Ugentlige samtaler med vægtkontrol (30 min) og aqua aerobic (1-2 gange/uge) Kontroller: Standard svangrekontrol Interventionsgruppe: 10 samtaler med diætist (1 time) Kontrolgruppe: Ingen samtaler Interventionsgruppe: Individuelt udformet kostprogram, dgl. rapportering af kost og væskeindtag samt opfordret til 30 min. motion dgl. Kontrolgruppe: Anbefalet af følge generelle kostråd for gravide og opfordret til 30 min. motion dgl. Interventionsgruppe: Brochure med gode råd om begrænsning af vægt under grav., samtaler med diætist (3 gange af 1 time) og standard svangrekontrol Kontrolgruppe: Standard svangrekontrol Gestationel vægtstigning: Cases: 7,5 kg Kontroller: 9,8 kg. Forskel: 1,3 kg (p=0,001) Gestationel vægtstigning: Interventionsgruppe: 6,6 kg Kontrolgruppe: 13,3 kg Forskel: 6,7 kg (p=0,002) Gestationel vægtstigning: Interventionsgruppe: 5,0 kg Kontrolgruppe: 14,0 kg Forskel: 9,0 kg (p<0,001) Gestationel vægtstigning: Interventionsgruppe: 9,8 kg Kontrolgruppe: 10,6 kg Passiv gruppe: 10,9 kg (p=0,749) Passiv gruppe: Standard svangrekontrol samt udlevering af brochure 10

12 Quinlivan (35), 2011 Australien RCT Interventionsgruppe: 63 Kontrolgruppe: 61 I: BMI >25 E: ikke engelsktalende, tvillingegrav., anormalt foster, bortadoption af kommende barn Kontrolgruppe: Standard svangrekontrol Gestationel vægtstigning: Interventionsgruppe: Multidisciplinær fødselsforberedelse (fourstep) Interventionsgruppe: 7,0 kg Kontrolgruppe: 13,8 kg Forskel: 6,8 kg (p<0,0001) Nascimento (36), 2011 Brasilien RCT Interventionsgruppe: 40 Kontrolgruppe: 42 I: BMI 26, alder >18 år E:tvillingegrav, regelmæssig motion, cervix insuff., hypertension, diabetes Interventionsgruppe: Træningsprogram af 22 gange ved fysioterapeut og suppl. hjemmetræning samt standard diætvejl. Kontrolgruppe: Intet træningsprogram og standard diætvejl. Gestationel vægtstigning: Interventionsgruppe: 7,7 kg Kontrolgruppe: 8,1 kg Forskel: 0,4 kg (p=0,947) Vinter (37), 2011 Danmark RCT Interventionsgruppe: 150 Kontrolgruppe: 154 I: BMI E: tidl. obstetriske kompl., diabetes, hypertension, positiv OGTT, misbrug, ikke dansktalende, tvillingegrav. Interventionsgruppe: 4 samtaler med diætist, træning (1 time/uge), gratis medlemskab af fitness-klub Kontrolgruppe: Standard svangrekontrol Gestationel vægtstigning: Interventionsgruppe: 7,0 kg Kontrolgruppe: 8,6 kg Forskel: 1,6 kg (p=0,014) De seneste to år er udgivet fem reviews, der har undersøgt den samlede effekt af livsstilsintervention under graviditeten. Mest aktuel i denne sammenhæng er Dodd et al.s review fra 2010 (26), som kun inkluderede studier omhandlende overvægtige gravide kvinder. I reviewet blev effekterne af interventionerne på blandt andet gestationel vægtstigning, gestationel diabetes, præeclampsi, kejsersnit, fødselsvægt og stort barn i forhold til gestationsalder (LGA) undersøgt. De fandt, at den vægtede forskel i gestationel vægtstigning var -3,1 kg 95% CI (-8,3kg 2,1 kg), og for LGA var den relative risiko på 2,0 95% CI (0,8-4,9). I de øvrige udfald sås ingen signifikante forskelle i meta-analyserne. Konklusionen i reviewet var således, at den kliniske effekt af intervention under graviditeten er uklar. Et andet review af Campbell et al. fra 2011 (25), som inkluderede primære studier på tværs af BMI-grupper, fandt ligesom Dodd et al. en forskel i vægtstigningen mellem de to grupper, som dog ikke var signifikant. Standard gennemsnitsforskellen var på -0,3 95% CI (-0,6 0,1). Reviewet undersøgte ikke andre udfald. Streuling et al. inkluderede både randomiserede og ikke-randomiserede studier i deres review fra 2010 og fandt, at den gestationelle vægtstigning var signifikant lavere hos de interventionsgruppen i forhold til kontrolgruppen (27). I litteraturen ses således fortsat uklarhed over effekten af livsstilsforandrende interventioner under graviditeten. Der ser ud til at være en tendens til, at interventioner under graviditeten begrænser vægtstigningen. De tilgængelige studier er dog meget forskellige. Definitionen af gestationel vægtstigning (eks. selvrapporteret eller målt af sundhedsprofessionel, tidspunkt for 11

13 start- og slutvejning), interventionernes indhold (eksempelvis primært kost eller motion, individuel eller gruppebaseret undervisning, graden af intensitet), deltagersammensætning (kun overvægtige kvinder eller alle BMI-klasser), studiedesign, deltagerantal og geografisk placering er forhold, der har haft indflydelse på studiernes resultater Danske randomiserede interventionsstudier Der foreligger to danske randomiserede studier, som har undersøgt effekten af en livsstilsintervention i forhold til gestationel vægtstigning hos svært overvægtige gravide. I 2004 gennemførte Wolff et al. et interventionsstudie som et samarbejde mellem Hvidovre og Herlev Hospital, hvor 73 svært overvægtige gravide kvinder deltog (32). Hensigten var at undersøge, om kostvejledning kunne mindske den gestationelle vægtstigning under graviditeten. Kvinderne blev i den tidlige graviditet randomiseret til deltagelse i enten interventions- eller kontrolgruppe. Interventionen indeholdt 10 individuelle kostvejledningssamtaler af 1 times varighed, hvor kvinderne blev vejledt til at følge en diæt. Kontrolgruppen fik ingen vejledning i kostsammensætning. I alt gennemførte 50 kvinder studiet, der viste en statistisk signifikant forskel mellem grupperne i udfaldet gestationel vægtstigning under graviditeten på 6,7 kg (7,0 versus 13,7 kg). Det andet danske studie blev foretaget af Vinter et al. i som et samarbejde mellem Aarhus og Odense Universitetshospitaler (37). Hensigten var at undersøge, om en intervention med livsstilsforandrende fokus ville kunne mindske den gestationelle vægtøgning samt reducere forekomsten af graviditets- og fødselsrelaterede komplikationer. I den tidlige graviditet blev svært overvægtige gravide kvinder randomiseret til enten at modtage en livsstilsintervention under graviditeten eller ingen intervention. I alt blev 360 kvinder inkluderet i studiet ud af mulige. Interventionen bestod af tilbud om kostvejledning og fysisk aktivitet, som for begge komponenters vedkommende blev tilbudt både individuelt og i grupper. Ved baseline i 12. gestationsuge udfyldte kvinderne et spørgeskema, blev vejet og gennemførte en fysisk test, hvilket atter blev gentaget omkring 35. gestationsuge. Resultaterne fra studiet var, at interventionsgruppens gestationelle vægtøgning var signifikant lavere end kontrolgruppens med 7,0 kg versus 8,6 kg. Det var ikke muligt at påvise effekt af interventionen på reelle obstetriske og neonatale udfald grundet for lille deltagerantal. 3.4 Oplevelser af iværksættelse af intervention under graviditeten Det kan forekomme ideelt at iværksætte en intervention under graviditeten for at bremse det stigende antal overvægtige kvinder i den reproduktive alder. Kvinderne er i tæt kontakt med sundhedsvæsenet og synes motiverede for at ville det bedste for dem selv og deres ufødte barn (7;38). I Anbefalinger for svangreomsorg (2009) (7) anbefaledes intervention under graviditeten med livsstilsforandrende fokus med begrundelserne: 1) At overvægtige kvinder har større risiko for komplikationer under graviditet og fødsel i forhold til normalvægtige 12

14 kvinder, 2) Høj vægtstigning under graviditeten har uhensigtsmæssige følger, 3) At en intervention vil bremse yderligere udvikling i overvægt (1;7) Interventioner mod en sundere livsstil anbefales således under graviditeten for at støtte og hjælpe de overvægtige gravide kvinder. Det er dog ikke alle gravide kvinder, som ønsker konfrontationen med deres overvægt under graviditeten (25). De vil gerne nyde tiden, hvor deres runde former er socialt accepterede. De anser graviditeten som en periode med frihed til at spise/overspise uden andres fordømmelse (25). Et britisk kvalitativt studie af normal- og overvægtige gravide kvinder konkluderede, at de fleste kvinder er ubekymrede over vægtstigning under graviditeten og i stedet har intentioner om at tabe efter fødslen (39). De fortalte, at de manglede tid og energi, havde ingen selvtillid og ingen motivation for at leve et liv med motion og sundere kost. Studiet konkluderede, at kvinderne havde manglet information om fordele ved motion, sund levevis samt vægtrestriktioner og ikke havde modtaget støtte fra sundhedsprofessionelle under graviditeten (39). Andre studier har angivet, at en forhindring for igangsættelse af en sund intervention under graviditeten kunne være, at sundhedspersonalet fokuserede mere på det fysiologiske end det psykologiske, manglede faglig viden om overvægt og graviditet, følte ubehag eller ikke var i stand til at indgå i en diskussion om et meget følsomt emne (40-42). En jordemoder understreger problematikken ved håndtering af de gravides overvægt med følgende citat: It s this juggle between political correctness and how do we address a serious health issue? (41) s. 427 Kompleksiteten i kommunikationen var også temaet i et andet britisk kvalitativt studie, hvor hensigten var at undersøge de svært overvægtige kvinders erfaringer med deres overvægt under graviditeten (43). Furber et al. fandt, at kvindernes angst stiger i forbindelse med mødet med den sundhedsprofessionelle. De følte sig stigmatiserede og ignorerede, fordi fokus primært er på barnets bedste og risikofaktorer ved højt BMI frem for at tale med kvinderne om deres problemer og bekymringer (43). Konklusionen i flere af de gennemgåede kvalitative studier er, at problemet med den stigende overvægt og konsekvenserne heraf ikke kun bør imødekommes under graviditeten. Tiden før og efter graviditeten er lige så aktuel (25;39;40;43). Denne konklusion understøttes af IOMs retningslinjer (20). 3.5 Interventioner under graviditeten for overvægtige gravide Flere jordemoderkonsultationer har taget initiativ til særlige forløb for overvægtige gravide, som anbefalet af Sundhedsstyrelsen. Forløbene varierer kraftigt i indhold og metoder. Nogle fødesteder samler de overvægtige i grupper og tilbyder kombineret fødselsforberedelse, jordemoderkonsultation og livsstilsintervention. Andre steder struktureres interventionen af 13

15 jordemødre, som er uddannede vægtstoprådgivere, i projekter støttet af Sundhedsstyrelsen (44). Det forekommer også, at tilbuddet er gåture med en jordemoder, hvor samtaleemnet undervejs er bedre og sundere livsstil (45). Mange interventioner er i spil, men de synes dog ikke iværksat på en evidensbaseret baggrund Små skridt som intervention I et forsøg på at udvikle en metode, som på et evidensbaseret grundlag kunne føre til vægtstop og på sigt vægttab hos overvægtige, udviklede Det Nationale Udviklingscenter mod Overvægt livsstilsinterventionen Små skridt med inspiration i vægtstop-metoder fra USA. Interventionen blev anbefalet af Sundhedsstyrelsen og støttet økonomisk med satspuljemidler til igangsættelse af projektet samt uddannelse af vægtstoprådgivere. En af de udvalgte målpopulationer var de overvægtige gravide (46), hvorfor flere fødeafdelinger som Horsens, Haderslev og Aalborg valgte at iværksætte Små skridt under graviditeten (47;48). I Små skridt (49) er målet at skabe rammerne for vejen mod et varigt vægttab ved at fokusere på små livsstilsforandringer, som deltagerne vil være i stand til at holde på lang sigt. Overordnet skal deltagerne indtage færre kalorier, end der forbrændes, og derved opnå en negativ kaloriebalance, hvilket vil medføre et vægttab. I Små skridt skal omlægningen af livsstilsrelaterede vaner foregå i langsom tempo i modsætning til en markant omlæggelse af livsstil og vaner, som sjældent fastholdes på lang sigt. Det handler om at etablere nye, sunde vaner uden streng selvdisciplin. De ændringer, der skal foretages, skal opleves overkommelige, motiverende og realistiske. Et eksempel kan være at skifte en stor tallerken ud med en lille, stille det usunde bagest i køleskabet, spise fuldkornspasta i stedet for almindelig pasta eller at skifte sukkerholdige drikke ud med light-produkter. Nye vaner som i starten vil forekomme uoverskuelige (store skridt), vil med tiden føles som små ændringer (små skridt). Det handler om at starte med små forandringer og med tiden føje nye små skridt til, så forandringerne ikke opleves som store omvæltninger (49). Rammen omkring Små skridt bygger på, at tilgangen til den overvægtige deltager skal være anerkendende med udgangspunkt i den værdiskabende dialog (50). På fødeafdelingen i Aalborg blev Små skridt -projektet iværksat som et tværfagligt projekt i perioden i samarbejde med Aalborg og Vesthimmerlands kommuner. Gravide kvinder med et prægravid BMI 30 i disse kommuner blev tilbudt deltagelse i projektet med målet om begrænsning af vægtstigningen under graviditeten og undgåelse af vægtretention efter graviditeten. Jordemødre og andre sundhedsprofessionelle blev uddannede vægtstoprådgivere og skulle varetage interventionen under graviditeten. Sundhedsstyrelsen havde udpeget rådgivningsvirksomheden NIRAS til at evaluere Små skridt -projektet med tre spørgeskemaer fordelt over interventionsperioden. Efter projektets afslutning ønskede man som led i kvalitetssikringen af svangreomsorgen ved Aalborg Sygehus at undersøge, om interventionen Små skridt var af en sådan kvalitet, at 14

16 den burde udbydes til alle svært overvægtige gravide i fremtiden. Ved Små skridt -projektets opstart blev der dog ikke etableret en kontrolgruppe, som ikke modtog interventionen. Fraværet af en kontrolgruppe besværliggjorde evalueringen af interventionen, hvorfor nærværende studie blev iværksat. 3.6 Formål Formålet med dette studie var at undersøge effekten af en livsstilsintervention på gestationel vægtstigning og graviditetsudfald hos en gruppe svært overvægtige gravide kvinder. 3.7 Hypotese Studiets primære hypotese var, at svært overvægtige gravide, der havde modtaget en livsstilsintervention under graviditeten, ville have lavere vægtstigning under graviditeten end kvinder, der ikke modtog interventionen. Sekundære hypoteser var: - at risikoen for gestationel diabetes, præeclampsi, igangsættelser, fødselskomplikationer, instrumentel forløsning, kejsersnit og barnets fødselsvægt ville være mindre i interventionsgruppen end i kontrolgruppen. - at interventionsgruppens børn ville have lavere vægt 5 og 12 måneder post partum end børn af kvinder, der ikke modtog intervention. - at færre kvinder i interventionsgruppen havde vægtretention 1½ år post partum i forhold til kvinderne i kontrolgruppens 1½ år. 15

17 4.0 Materiale og metode Formålet blev undersøgt ved at udføre et ikke-randomiseret eksperimentelt studie kaldet Rund og gravid med knapt to års follow-up varende fra udfyldelse af svangrejournal ved konstateret graviditet til 1½ år efter fødslen. Der blev taget udgangspunkt i det tværfaglige Små skridt -projekt i Region Nordjylland. Inklusionen til Små skridt blev påbegyndt i marts 2009 og sluttede i oktober Studiepopulation Interventionsgruppe Overvægtige gravide kvinder i alderen år blev rekrutteret til Små skridt -projektet på baggrund af deres svangrepapirer. Inklusionskriteriet var et prægravid BMI 30 kg/m². I forbindelse med indkaldelse til første jordemoderkonsultation blev de inviteret til deltagelse i projektet. Kvinderne skulle aktivt melde fra, såfremt de ikke ønskede at deltage. I alt blev 252 kvinder tilbudt deltagelse. Det var ikke muligt at tilbyde alle svært overvægtige gravide deltagelse i projektet. Udsendelsen af invitationerne blev koordineret af vægtstoprådgiverne. Gennem Små skridt -projektet skulle kvinderne besvare tre spørgeskemaer: Ved baseline i gestationsmåned, tre måneder og omkring 9 måneder efter fødslen. Udfyldelse af de to spørgeskemaer under graviditeten udgjorde grundlaget for inklusion i det aktuelle studie. Opstarten af projektet fandt sted omkring 15. gestationsuge. I samarbejde med jordemoderen udfyldte kvinderne et indledende spørgeskema indeholdende spørgsmål om kvindernes højde, vægt, aktuelle fysiske formåen, psykiske tilstand og ønsker for fremtiden i relation til krop, motion og velvære. I alt besvarede 193 kvinder spørgeskemaet. Seksogfyrre ønskede ikke at deltage, og 13 kvinder havde en spontan abort. Se flow chart i figur 3. Tre måneder efter inklusionen besvarede deltagerne et nyt spørgeskema identisk med det første spørgeskema, hvilket medførte frafald på 41 kvinder af ukendte årsager. Ud af de 252 kvinder, der blev tilbudt deltagelse i Små skridt -projektet, besvarede 152 begge spørgeskemaer under graviditeten og fulgte således interventionen. Tvillingegraviditeter (3), prægravid paritet over tre børn (1) og kvinder med manglende fødselsdata (6) blev ekskluderet. Dette svarede til, at 60% af de initialt indbudte blev inkluderet i Rund og gravid -studiet og vil efterfølgende benævnes som interventionsgruppen. Enogfyrre kvinder havde tilknytning til jordemodercentret i Års, Vesthimmerland Kommune, og 101 kvinder var tilknyttet Aalborg Jordemodercenter. Ingen blev ekskluderet på baggrund af sociale forhold eller medicinsk og/eller psykiatrisk sygdomshistorie. 16

18 Figur 3: Flow chart over Små skridt -projektet Sampling af kontrolgruppe Da der i Små skridt -projektet ikke var indtænkt en kontrolgruppe som sammenligningsgrundlag, blev en kontrolgruppe dannet i forbindelse med nærværende studie blandt kvinder, som ikke var blevet tilbudt Små skridt -interventionen. Kontrolgruppen blev genereret på følgende måde: I forbindelse med alle fødsler på Aalborg Sygehus udfyldes en jordemoderjournal, som arkiveres løbende. For alle fødsler af kvinder fra interventionsgruppen blev jordemoderjournalen identificeret. For hver af disse blev to kvinder til kontrolgruppen identificeret som værende de to næste fødsler, hvor kvinden også havde et prægravid BMI 30 samt samme paritet som kvinden i interventionsgruppen. Såfremt det ikke var muligt at finde en kontrol max. fire uger frem i tid, blev der gået bagud i tid (max fire 17

19 uger). Årsagen til, at der blev matchet to kontroller pr. kvinde i interventionsgruppen, skyldtes risiko for manglende deltagelse ved follow-up. Seksten kvinder i interventionsgruppen fødte på Regionshospitalet Viborg. Her blev samme fremgangsmåde anvendt til identifikation af kvinder til kontrolgruppen som på Aalborg Sygehus. Alle kvinder i kontrolgruppen var dansktalende, i alderen år, gravid med ét barn og bosiddende i Region Nordjylland. Kvinderne blev inkluderet uafhængig af tidligere eller aktuel medicinsk eller psykiatrisk sygdomshistorie. De 87 kvinder, som afslog at deltage i Små skridt, blev også identificeret for at undersøge, om de afveg væsentligt fra kvinderne i interventionsgruppen ved baseline. Fødselsdata var tilgængeligt for 83 af disse kvinder. 4.2 Data I kvindernes svangrejournaler indgik oplysninger om prægravid vægt, højde, paritet og rygestatus. Den prægravide vægt blev registreret af egen læge i forbindelse med oprettelse af svangrejournal og forventes at være selvrapporteret. Det prægravide BMI blev beregnet således: prægravid vægt (kg)/(højde (meter))². Kvindernes samlivsstatus, uddannelse og beskæftigelse indgik ikke som en del af datagrundlaget grundet ufuldstændigt udfyldte svangrejournaler. Fra Fødselsregistret var det muligt at indhente information om kvindernes vægt ved fødsel. I 1999 indførte man i Region Nordjylland, at alle fødende kvinder blev vejet ved ankomst til fødeafdelingen, hvilket blev afrapporteret til det lokale fødselsregister. Denne vejning har muliggjort beregningen af en tilnærmelsesvis nøjagtig gestationel vægtstigning. I Fødselsregistret var eventuelle komplikationer under graviditeten såsom gestationel diabetes og præeclampsi indrapporteret foruden information om gestationsalder, komplikationer under fødslen, forløsningsmetode, placentavægt og barnets vægt og længde. Samme informationer blev indhentet fra sygehusjournalerne på de kvinder, der fødte i Viborg. Fra Fødselsregistret var det ligeledes muligt at få et dataudtræk på alle fødende kvinder fra Region Nordjylland i samme årrække, som Små skridt fandt sted. Informationer om prægravid BMI og vægtstigning under graviditeten blev anvendt til sammenligninger. Det var ikke muligt at indhente vægte på alle kvinder ved fødslen. På de kvinder, som ikke var blevet vejet ved fødslen, blev gjort et forsøg på at indhente oplysninger om vægten fra sidste besøg hos jordemoderen inden fødslen. I Aalborg Jordemodercenter arkiveres kopier af alle svangrejournaler fra jordemoderkonsultationer med tilknytning til Aalborg Sygehus. 18

20 Såfremt kvinderne var blevet vejet mindre end 21 dage før fødslen, blev registreringen anvendt i studiet. Besvarelserne fra spørgeskemaerne fra Små skridt -projektet stod til rådighed for dette studie. Ud fra disse var det muligt at få et nærmere indblik i og forståelse af, om interventionen havde en bredere effekt end blot at påvirke vægtstigning. Spørgeskemaerne indeholdt data om kvindernes psykiske velbefindende, selvværd, kost og motionsvaner. Besvarelserne omhandlede også kvindernes holdninger til interventionsforløbet. Ved opstarten af Rund og gravid planlagdes en follow-up på alle inkluderede kvinder 1½ år efter fødslen. Tidspunktet blev bestemt ud fra antagelsen om, at 1½ år efter fødslen var vægten stabil, og forholdsvis få kvinder ville være gravide igen. Ved opfølgningen ønskedes oplysninger om kvindernes vægt samt børnenes vægt og højde ved 5 og 12 måneders alderen jf. Barnets Bog. Såfremt anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen blev fulgt, ville barnet skulle til børneundersøgelse hos egen læge 5 og 12 måneder efter fødslen. Egen læge ville notere barnets data i Barnets Bog, og kvinderne blev bedt om at finde disse data frem. Kvinderne skulle desuden oplyse om motionsvaner og ammeforløb. Metoden til at indsamle data 1½ år efter fødslen var som udgangspunkt planlagt til systematisk indkaldelse af kvinderne til kontrolvejning i deres respektive jordemoderkonsultationer. Denne tilgang til indsamling af data måtte dog redefineres, da ingen kvinder mødte op. Alternativt blev det forsøgt, at en jordemoder kontaktede kvinderne pr. telefon. Kvinderne skulle således oplyse deres selvrapporterede målinger. Endnu en gang måtte dataindsamlingsmetoden ændres, da kvinderne ikke besvarede opkaldene. Sidste mulighed blev at udforme et spørgeskema. Udover rapportering af førnævnte oplysninger, indeholdt spørgeskemaet også åbne spørgsmål, hvor kvinderne fik mulighed for at fortælle om deres erfaringer og holdninger til sundhedsvæsenets håndtering af overvægt i forbindelse med graviditet. Der blev udfærdiget to spørgeskemaer til henholdsvis interventions- og kontrolgrupperne, som ses i bilag 3 og 4. På trods af ihærdige forsøg på kontakt til kvinderne inklusive rykkerbrev til de, der ikke reagerede, returneredes meget få spørgeskemaer. Over en periode på 6 måneder blev 175 kvinder kontaktet, hvoraf 36 (21%) returnerede spørgeskemaerne. De modtagne besvarelser var ligeligt fordelt mellem grupperne. Trods risikoen for at besvarelserne stammede fra en selekteret gruppe, blev de planlagte analyser gennemført. Kvindernes overvejelser vedrørende deres overvægt, graviditet og mødet med sundhedsvæsnet blev tematiseret og efterfølgende sammenskrevet med henblik på at opnå en bedre forståelse af mødet med den svært overvægtige gravide. Desuden gav nogle kvinder udtryk for deres holdning til modtagelse af et spørgeskema omhandlende temaet overvægt, hvilket ligeledes blev inkluderet i analysen. 19

21 4.3 Eksponering I forbindelse med udfyldelse af baseline spørgeskemaet i den første jordemoderkonsultation blev kvindernes kost og motionsvaner afdækket, og nye mål blev formuleret i Små skridt - ånden. Konsultationen var forlænget i forhold til normal praksis og var af 80 minutters varighed. Frem mod fødslen deltog kvinderne i tre gruppemøder sammen med andre projektdeltagere. Møderne omhandlede temaer som kost og fysisk aktivitet og blev ledet af henholdsvis jordemødre, diætister, fysioterapeuter eller sundhedsplejersker, som alle var uddannede vægtstoprådgivere. Desuden blev kvinderne tilbudt gratis deltagelse i vandgymnastik eller almindelig gymnastik forbeholdt gravide kvinder. Den individuelle opfølgning på de formulerede mål fandt sted ved de vanlige kontroller hos jordemoderen, som gennemsnitlig bestod af 4 besøg under graviditeten. Besøgene var planlagt med vanligt tidsforbrug til jordemoderkontrol dog med undtagelse af besøget i gestationsuge 30, hvor ekstra tid var afsat. Ved alle besøg blev kvinderne vejet (51). Efter fødslen fulgte de involverede kommuner op på interventionen. Her ændredes fokus fra at begrænse vægtstigningen mod et egentlig vægttab. Begge kommuner tilbød gruppemøder og individuelle samtaler med vægtstoprådgivere. Antallet varierede dog fra kommune til kommune. Ligeledes var der forskel i varigheden af tilbuddet. I Vesthimmerland blev kvinderne tilbudt af følge projektet i 9 måneder efter fødslen, og i Aalborg blev de tilbudt 15 måneder. Deltagelse i Små skridt -projektet under graviditeten udgjorde eksponeringen. Ifald de svært overvægtige kvinder besvarede første og andet spørgeskema, havde de fulgt interventionen under graviditeten. Eksponeringen var således uafhængig af opnåelse af kvindernes individuelle mål for kostomlægning, deltagelsesgrad i den tilbudte motion og fremmøde til gruppemøderne. 4.4 Udfald Studiets udfald var baseret på baggrund på resultater fra andre interventionsstudier med svært overvægtige gravide (32;37). Det primære udfald var den gestationelle vægtstigning, der blev defineret som differencen mellem den prægravide vægt og vægten ved fødslen. Hvis denne manglede anvendtes vægten ved sidste jordemoderbesøg før fødslen (<21 dage før fødslen). De sekundære udfald var af klinisk karakter og blev inddelt i henholdsvis obstetriske udfald hos kvinden (moderen) og neonatale udfald (barnet) Obstetriske udfald Gestationel diabetes: Diagnosticeringen af gestationel diabetes blev foretaget på baggrund af en glukosebelastningstest under graviditeten. Testen blev foretaget hos kvinder uden kendt diabetes. Definitionen af gestationel diabetes var uafhængig af, om kvinderne blev behandlet med insulin eller ej. Kvinder med kendt diabetes før graviditeten blev ekskluderet i denne dataanalyse (1 i interventionsgruppen (0,7%) og 5 i kontrolgruppen (1,8%)). 20

22 Præeclampsi: Dette blev defineret på baggrund af konstateret svangerskabsbetinget hypertension ( 140/90 mmhg) med eller uden protein i urinen. Både lette og svære grader blev indeholdt i definitionen. Kvinder med kendt velreguleret behandlingskrævende hypertension indgik som en del af datamaterialet (10 i interventionsgruppen (7,0%) og 4 i kontrolgruppen (1,4%)). Inerti: Definitionen af inerti (vesvækkelse) dækkede over både primær og sekundær vesvækkelse. Således blev der ikke skelnet mellem vesvækkelse i henholdsvis udvidelseseller uddrivelsesfasen. Fødselskomplikationer: Definitionen af fødselskomplikationer indeholdt forhold, der hver især kunne føre til indgreb under fødslen (instrumentel forløsning eller kejsersnit). Det var hovedsagligt forhold som: forlænget uddrivningsfase, ufuldstændig rotation af fostrets hoved, underkropspræsentation, mekanisk misforhold og fødsel af stort foster. Antallet af fødselskomplikationer var højere end det samlede antal kejsersnit og instrumentelle forløsninger, hvilket skyldtes, at komplikationerne ikke nødvendigvis førte til et indgreb under fødslen. Kejsersnit: Dette bestod både af planlagte og akutte kejsersnit. Datagrundlaget blev for smalt, såfremt en underinddeling blev foretaget. Instrumentel forløsning: De fødsler, hvor forløsningen af barnet foregik ved vacuumekstraktion Neonatale udfald Asfyksi: Mistanke om asfyksi (iltmangel) blev defineret som forhold under fødslen, som gav mistanke om iltmangel hos fostret. Det kunne være påvirket hjertelyd, hvor CTG-overvågning (cardiotokografi) var nødvendig, mekoniumfarvet fostervand eller reel fosteracidose. Fødselsvægt: Barnets vægt blev målt umiddelbart efter fødslen og målt i gram, hvilket ligeledes var tilfældet med moderkagen (placenta). Gestationsalder: Barnets gestationsalder blev opgjort i dage og angav graviditetens varighed fra sidste menstruationsdag til fødslen. Large for gestational age (LGA): Fødsel af stort barn i forhold til gestationsalder blev defineret som fødselsvægten > 2 SD over middelværdien for en given gestationsalder på basis af ultralydsscanninger af fostre i en skandinavisk population (52). 21

23 Stort barn: Såfremt barnet vejede over g, blev det kategoriseret som et stort barn uafhængig af gestationsalder. 4.5 Statistiske analyser Basis for styrkeberegningen var Vinter et al.s interventionsstudie fra 2011 som inkluderede 254 svært overvægtige gravide kvinder (37). Styrkeberegningen blev udført med en antagelse om, at den sande forskel i udfaldet gestationel vægtstigning under graviditeten var 1,6 kg (7,0 kg (spredning (sd):5,5) hos interventionsgruppen og 8,6 kg (sd:5,5) hos kontrolgruppen), hvorved studiet ville have en styrke på 80 % (2-sidet alfa på 5 %) til at påvise en forskel, såfremt der inkluderedes 140 intervenerede og 280 kontroller. Dette svarede rimeligt til studiepopulationen med 142 i interventionsgruppen og 284 i kontrolgruppen. Påvisning af en forskel i graviditets- og fødselskomplikationer syntes svært grundet for lille studiepopulation. Såfremt det blev antaget, at den sande forskel i risiko mellem grupperne på eksempelvis kejsersnit var 5%, ville der skulle inkluderes 525 kvinder i interventionsgruppen og 1051 i kontrolgruppen, for at studiet ville have en styrke på 80 % til at kunne påvise en forskel. Grundet fastlåst størrelse på interventionsgruppen på grund af Små skridt -projektet syntes dette desværre ikke muligt. I den deskriptive analyse af forskellene mellem interventions-, kontrol- og ikke-deltager grupperne blev data analyseret som uafhængige stikprøver. Antagelsen om normalfordeling blev underbygget af histogram og probability plots. Forskelle i gruppernes middelværdier blev herefter testet ved en uparret t-test. Ved ikke normalfordelte data blev forskelle i gruppernes medianer testet ved Mann-Whitney test. Hypoteserne om ingen forskel mellem grupperne blev testet på et 5% signifikansniveau (to-sidet). Ikke-deltager-gruppen udgik af de resterende analyser, som hovedsagligt var en undersøgelse af eventuelle forskelle mellem interventions- og kontrolgruppe. Den gennemsnitlige forskel i gestationel vægtstigning samt barnets fødselsvægt blev undersøgt. Analysen blev først foretaget som en ujusteret sammenligning ved hjælp af t-test og efterfølgende justeret for mulige confoundere som kvindernes alder og rygning ved anvendelse af multipel liniær regression. Der blev også justeret for gestationsalder ved fødslen som en kontinuert variabel, da graviditetslængden kunne have indflydelse på den gestationelle vægtstigning og risikoen for graviditets- og fødselskomplikationer. Multipel liniær regression blev ligeledes anvendt i en supplerende analyse af vægtstigning under graviditeten, hvor data fra jordemoderkonsultationerne blev inkluderet. Her blev desuden også justeret for tidsforskel i antal dage fra vejning til fødsel. Forskelle i de to grupper på udvalgte kategoriske graviditets- og fødselsudfald blev analyseret ved anvendelse af logistisk regression og angivet som odds ratio (OR) med 95% konfidensintervaller (95% CI). Ved den justerede analyse blev kvindernes alder og rygning 22

Når overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn

Når overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn Når overvægt er normalt Konsekvenser for mor og barn Ved jordemoder og lektor Ellen Aagaard Nøhr Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITY Gynzone Symposium April 2013 1 Oversigt:! Udvikling i overvægt/fedme

Læs mere

Komponenter i gestationel vægtstigning

Komponenter i gestationel vægtstigning Vægtstigning under graviditet: t Udfald hos mor og barn Jordemoder Ellen Aagaard Nøhr Lektor ved Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITET Jordemoderforeningens temadage om graviditet og overvægt Januar

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Sammenhængende tilbud til gravide overvægtige og familier truet af overvægt

Sammenhængende tilbud til gravide overvægtige og familier truet af overvægt Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Amager Hvidovre Hospital Amager Hvidovre Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Sammenhængende tilbud til gravide overvægtige og familier truet af overvægt Udarbejdet

Læs mere

Rund og gravid - en undersøgelse af svangreomsorgen til svært overvægtige gravide

Rund og gravid - en undersøgelse af svangreomsorgen til svært overvægtige gravide Rund og gravid - en undersøgelse af svangreomsorgen til svært overvægtige gravide Inge Øster 30. november 2011 Specialeprotokol udført ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse, Aarhus Universitet Faglig

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Ammepolitik i Region Syddanmark Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Fødeplanen i Region Syddanmark Udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorgen af 2009 og seneste specialeplan.

Læs mere

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Evaluering og erfaringsopsamling af indsatsen "Små skridt".

Evaluering og erfaringsopsamling af indsatsen Små skridt. Punkt 4. Evaluering og erfaringsopsamling af indsatsen "Små skridt". 2008-24040. Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling godkender at at rapporten, som omfatter evaluerings-

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 FØDSELSREGISTERET 2004 (FORELØBIG OPGØRELSE) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Graviditet og fødsel er begivenheder, som giver store ændringer i livet.

Læs mere

Forløbsplan for jordemoderkonsultationer for gravide i Hjørring Kommune

Forløbsplan for jordemoderkonsultationer for gravide i Hjørring Kommune Forløbsplan for jordemoderkonsultationer for gravide i Hjørring Kommune I denne forløbsplan for jordemoderkonsultationer kan I læse en beskrivelse af det generelle tilbud til gravide og par i forbindelse

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis.

Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis. Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis. Ulrik Schiøler Kesmodel Institut for Klinisk Medicin Københavns Universitet Gynækologisk Obstetrisk Afd. Herlev og Gentofte Hospital

Læs mere

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College

Læs mere

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Selektionsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om Præcision:

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Gestationel diabetes

Gestationel diabetes Diabetes Gestationel diabetes Af Jette Kolding Kristensen & Per Ovesen Gestationel diabetes ses hos 3% af alle gravide, og med nye anbefalede kriterier vil andelen stige til 8%. Disse svangre har øget

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

LUPUS og GRAVIDITET. "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96

LUPUS og GRAVIDITET. Pregnancy and Lupus Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96 Oversættelse 1999 - Hanne Hønnicke, 8800 Viborg Side 1 LUPUS og GRAVIDITET "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96 Eftersom lupus (SLE) først og fremmest

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Forsøgets titel: Startløbemængden og risikoen for løbeskader hos nybegyndere med BMI 30-35

Forsøgets titel: Startløbemængden og risikoen for løbeskader hos nybegyndere med BMI 30-35 Deltagerinformation Forsøgets titel: Startløbemængden og risikoen for løbeskader hos nybegyndere med BMI 30-35 Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg, der udføres af Ortopædkirurgien,

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Forsøgets titel: Startløbemængden og risikoen for løbeskader hos nybegyndere

Forsøgets titel: Startløbemængden og risikoen for løbeskader hos nybegyndere Deltagerinformation Forsøgets titel: Startløbemængden og risikoen for løbeskader hos nybegyndere Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg, der udføres af Ortopædkirurgien, Region Nordjylland.

Læs mere

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24 DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Faglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide

Faglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide Faglig

Læs mere

Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning

Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Titel Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Forfattere Jes Bak Sørensen, cand.scient. ph.d. Sundhedsstaben Magistratsafdelingen for Sundhed & Omsorg Århus Kommune Rådhuspladsen 2 8000

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Thomas Feld Samfundsfag 05-12-2007

Thomas Feld Samfundsfag 05-12-2007 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Hvad er sundhed?...2 Tegn på sundhed...2 Sundhed i forhold til livsstil....4 Bilag...7 1 Indledning Der skal gøres rede for hvad der forstås ved

Læs mere

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer) D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

LUP. Patienters oplevelser i Region Nordjylland. Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland

LUP. Patienters oplevelser i Region Nordjylland. Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland Spørgeskemaundersøgelse med svar fra 15.285 patienter 2014 LUP Patienters oplevelser i Region Nordjylland Indeholder også hovedresultater fra LUP Fødende 2014 Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Dit Liv Din Sundhed forskningsprojektet et randomiseret studie, der skal evaluere effekten af et tilbud om helbredsundersøgelser til borgere i alderen 45 til

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Anden del: systematisk og kritisk læsning DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Sikkerhed i forbindelse med vægttab

Sikkerhed i forbindelse med vægttab Sikkerhed i forbindelse med vægttab Af Thomas Meinert Larsen Forhindring af vægtforøgelse samt introduktion af vægttab er almindeligvis ikke forbundet med nogen særlig sundhedsmæssig risiko, så længe vægtstopperens

Læs mere

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien?

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Karen Søgaard og Andreas Holtermann SydDansk Universitet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Spørgsmål vi skal forsøge at

Læs mere

KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter

KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter Birger og Birthe Randers Kommune 30.000 borgere 30-49 år Birger tømmer postkassen og går en tur på www.tjekdithelbred.dk

Læs mere

Caserapport om Relationel koordination i Region Nord. Koordinering af samarbejdet omkring medicinske problemstillinger hos ortopædkirurgisk patienter

Caserapport om Relationel koordination i Region Nord. Koordinering af samarbejdet omkring medicinske problemstillinger hos ortopædkirurgisk patienter Caserapport om Relationel koordination i Region Nord Koordinering af samarbejdet omkring medicinske problemstillinger hos ortopædkirurgisk patienter Ortopædkirurgisk Afdeling og Medicinsk Endokrinologisk

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

} Prævalens. } Depression under graviditet. } Behandlingsmuligheder

} Prævalens. } Depression under graviditet. } Behandlingsmuligheder Gravides håndtering af til- eller fravalget af behandling med antidepressiv medicin for depression - Resultater fra et kvalitativt interviewstudie Lene Nygaard, Cand. scient. San. & Niels Buus, Ph.D 2.2.2014

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen August 2014 Kritik af SFI rapport vedr. Døvfødte børn og deres livsbetingelser Denne kommentar til rapporten Døvfødte børn og deres livsbetingelser udgivet af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Gravide overvægtige og familier indsats for at forebygge sygdomme som følge af overvægt

Gravide overvægtige og familier indsats for at forebygge sygdomme som følge af overvægt Opgang P5 Afsnit P503 Direktionssekretariatet Enheden for tværsektorielt samarbejde Kettegårds Allé 30 2650 Hvidovre Telefon 3862 3862 Direkte 38621684 Fax 3647 3941 Web www.hvidovrehospital.dk Dato: 27.

Læs mere

Indholdfortegnelse for bilag

Indholdfortegnelse for bilag Indholdfortegnelse for bilag Bilag 1: Kriterier for litteratursøgning... 2 Bilag 2: Screenshot Cinahl... 5 Bilag 3: Screenshot PsycInfo... 6 Bilag 4: Skriftligt interview med Sundhedstyrelsen... 7 Bilag

Læs mere

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt SAMMEN om det sunde liv Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt Vi skal gøre mere og lidt til Overvægt er et stigende folkesundhedsproblem. Det gælder også i Nyborg Kommune, hvor

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I. Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker

Læs mere

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS Indholdsfortegnelse Kort om behandlings- og sundhedskompasset...4 Den optimale kurs mod din behandling...7 Second opinion...9 Samarbejde med det offentlige...11 Samspil med

Læs mere

Hjemmemonitorering CTG

Hjemmemonitorering CTG Hjemmemonitorering CTG Workshop om komplicerede graviditeter AUH 5.9.2014 Lone Hvidman 1 Formål fosterovervågning n Forebygge skader hos mor og barn n Identificere de normale n Identificere og graduere

Læs mere

Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen

Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Søvn 2 Baggrund søvn og fedme Prævalensen af overvægt og fedme blandt børn er stigende Stigningen kan ikke udelukkende forklares ved ændringer i traditionelle

Læs mere

Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold

Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold PICO 1 Bør voksne patienter (over 18 år) med Body Mass Index (BMI) mellem 40 og 50 kg/m 2 uden specifikke fedmerelaterede komplikationer

Læs mere

Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb

Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb Jeppe Bennekou Schroll, læge, phd, Hvidovre Hospital TOF 30. okt 2015 Interessekonflikter: ingen Take home message

Læs mere

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Fejlkilder Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Læringsmål Tilfældig variation Selektionsproblemer Informationsproblemer Confounding Effekt modifikation

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Samarbejdsaftale om niveau 3 svangre gravide

Samarbejdsaftale om niveau 3 svangre gravide 1 of 11 Samarbejdsaftale om niveau 3 svangre gravide mellem jordemødre, Randers Sygehus og Familieafdelingen, Syddjurs Kommune Dette er en samarbejdsaftale udarbejdet og indgået mellem jordemødre, Randers

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Statistik og beregningsudredning

Statistik og beregningsudredning Bilag 7 Statistik og beregningsudredning ved Overlæge Søren Paaske Johnsen, medlem af Ekspertgruppen Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation

Læs mere

Børne- og Ungetelefonen

Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.

Læs mere

Børn af forældre med psykiske lidelser

Børn af forældre med psykiske lidelser 1. December 2016 Institut for Folkesundhed Sektion for Epidemiologi Vingsted seminar Baggrund Psykiske lidelser udgør et væsentligt samfundsmæssigt problem. I 2011 indløste 460.000 danskere recept på antidepressiva

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsholdene

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsholdene Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsholdene Ved Læge ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Generelt om kost- og motionsholdene Tilbud om deltagelse Tilbudet blev givet ved

Læs mere

Offentlige merudgifter ved rygning Kan kommunerne spare penge ved tobaksforebyggelse?

Offentlige merudgifter ved rygning Kan kommunerne spare penge ved tobaksforebyggelse? Sund By Netværkets tobaksmøde den 22. maj 2017 Offentlige merudgifter ved rygning Kan kommunerne spare penge ved tobaksforebyggelse? Seniorprojektleder Marie Jakobsen Disposition Registeranalyse om offentlige

Læs mere

Røntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik

Røntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik Røntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik Lars Göran Zetterberg MSC, radiograf, adjunkt Radiografuddannelsen, University College Nordjylland, Aalborg, Danmark

Læs mere

FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence 12-04-2011. Program. Fortolkning af AMPS resultater

FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence 12-04-2011. Program. Fortolkning af AMPS resultater -04-0 FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport A M P S I N S T R U K T Ø R E V A E J L E R S E N W Æ H R E N S D.. M A R T S 0 Fortolkning af grafisk rapport Formidling Program Fortolkning af AMPS resultater

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

LUP Fødende. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende

LUP Fødende. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende Spørgeskemaundersøgelse med svar fra 7.322 kvinder, der har født 2015 LUP Fødende Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Læs mere

Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling

Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF PUBLIC HEALTH Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling Diabetes Update 16 November 2o15 Helle Terkildsen Maindal, MPH, Ph.d. Sektion for Sundhedsfremme og

Læs mere

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Årsrapport 2015. Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation

Årsrapport 2015. Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Årsrapport 25 Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation 2 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Organisering af området... 6 Sekretariatet... 6 Sagsgangen i abortsager... 7 Afholdelse

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 19

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 19 KEJSERSNIT 1973-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere

Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere Til: Social- og Sundhedsudvalget Fra: Kamilla Walther Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere Indhold Resumé... 1 Formål og succeskriterier... 1 Fremdrift... 2 Foreløbige resultater... 3 Konklusion...

Læs mere

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler i ATC-gruppe A08, midler mod fedme, ekskl. diætmidler

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler i ATC-gruppe A08, midler mod fedme, ekskl. diætmidler MEDICINTILSKUDSNÆVNET SEKRETARIATET Tlf. 44 88 95 95 AXEL HEIDES GADE 1 2300 KØBENHAVN S Lægemiddelstyrelsen Den 14. april 2009 Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler

Læs mere

Min egraviditet Klinisk Integreret Hjemmemonitorering KIH

Min egraviditet Klinisk Integreret Hjemmemonitorering KIH Klinisk Integreret Hjemmemonitorering KIH Præsenteret af projektleder Karina Fischer Blom og projektjordemoder Gabriella Barcobello-Jensen KIH-Styregruppemøde 19. juni 2014 Forskerparken 10, 5230 Odense

Læs mere

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Tekst til udbudsmateriale, der kan downloades Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Et pilotprojekt

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af

Læs mere