efterskolen 12 stor effekt for sårbare Et efterskoleophold har stor værdi for sårbare unge, lyder det i rapport med baggrund i kommunernes

Transkript

1 efterskolen Foto: Thomas Havlykke No september 2010 efterskoleforeningen Reportage fra folkemødet 06 provokationer fremmer ansvar Handlekraft og initiativ fremmes i linjefaget lederskab, hvor efterskoleelever på Lolland rustes til at blive ledere i de frivllige foreninger. 03 besparelser skal væk Uhørt med ekstraordinær nedsættelse af forældrestøtten i Efterskoleforeningen protesterer. 08 udvikler lederevner Et efterskoleophold lærer eleverne at samarbejde, tage ansvar og løse konflikter. Alt sammen brugbare lederevner i erhvervslivet, mener Steen Hildebrandt, professor i ledelse. 12 stor effekt for sårbare Et efterskoleophold har stor værdi for sårbare unge, lyder det i rapport med baggrund i kommunernes sociale arbejde.

2 02 indhold efterskole n september 2010 efterskole foreninge n Havlykke No Foto: Thomas Reportage fra folkemødet no. 03 september 2010 redaktion provok fremmer ationer ansvar Handlekraft 03 besparelser skal væk Uhørt med ekstraordinæ r nedsættelse forældrestø tten i af Efterskolefo protesterer. reningen 08 udvikler og initiativ fremmes i linjefaget elever på lederskab, Lolland rustes hvor efterskoletil at blive ledere i de frivllige foreninger. lederevner Et efterskoleop hold lærer eleverne at bejde, tage samaransvar og løse konflikter. brugbare lederevner Alt sammen i erhvervslive Hildebrandt t, mener Steen, professor i ledelse. 12 stor effekt for sårbar Et efterskoleop hold har stor unge, lyder værdi for det i rapport sårbare med baggrund munernes sociale arbejde. i kom- Kommunikationsbureauet Elsigs Spinderigade 11 E, Studio B11, 7100 Vejle Tlf redaktionen@elsigs.dk Hjemmeside: e tag ansvar En fjerdedel af eleverne på Pederstrup Efterskole vælger linjefaget lederuddannelse, der ruster dem til at blive leder i en forening. Torben Elsig-Pedersen, ansv. redaktør, torben@elsigs.dk. Tlf Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist, lisbeth@elsigs.dk. Tlf layout Kommunikationsbureauet Elsigs i samarbejde med Mediegruppen as 04 tryk Rounborgs Grafiske Hus stormøde om fremtiden jobannoncer og abonnement Mere end 200 efterskolefolk samlet for at drøfte efterskolernes rolle i det fremtidige uddannelsesbillede. Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Tlf annonce@efterskole.dk øvrige annoncer AC Annoncer, tlf Annonceinformation på 08 deadline lederevner får man da på efterskolen abonnement På mange måder er efterskolernes projektorienterede arbejdsform en forsmag på, hvad de unge kommer til at møde på arbejdsmarkedet, mener professor Steen Hildebrandt Se udgivelsesplan og deadlines på - se under "Om os". Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Tilmelding foregår på Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. incl. moms årligt for 18 numre. 10 udgiver efterskole indsætter bus Dårlig service fra Fynbus har fået Langelands Efterskole til at indsætte bus mellem København og Langeland. De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg. 12 Efterskolen er medlem af Danske Specialmedier ISSN: sprog og tegnsætning halter i afgangsstile Men de unge udviser mod på livet, skriver censor, der har gennemlæst hundredevis af afgangsstile. 17 venstremand kritiserer besparelse Besparelse på efterskoleområdet slår bunden ud af en velfungerende skoleform, som leverer varen. Det er højst beklageligt, ikke mindst i det vestjyske, hvor efterskoleformen bidrager til utroligt meget, skriver folketingskandidat og viceborgmester fra partiet Venstre. 20 kan jeg gøre det godt nok? Portræt af ny lærer, der fortæller om sine første uger på jobbet stor effekt Mediegruppen Udgives af Efterskoleforeningen. Efterskolen 43. årgang. 16 Unge bliver mere åbne overfor nye og anderledes ting og udvikler derfor også forandringskompetencer på efterskolen, som er vigtig brik i kommunernes indsats over for sårbare unge. 22 DF hædrer integration på efterskole

3 nyhed ekstraordinære besparelser skal væk af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør Efterskoleforeningen er stærkt kritisk over for ekstra besparelser i 2014 Finansloven ser langt værre ud for efterskolerne end ventet. Fra 2014 vil støtten til forældrebetalingen være barberet med 20 procent samtidig med, at store besparelser rammer efterskolernes driftstilskud hvert eneste år fra Det lå i luften, at forældrestøtten skulle barbers med i alt 300 millioner korner frem til 2014 som led i regeringens genopretningspakke. Men med udspillet til en finanslov var der pludselig lagt 200 millioner kroner oveni i 2014.»Det er træls nok, at forældrebetalingen barberes hvert år fra 2011, men at der lægges ekstra besparelser ind i 2014 er helt uhørt og det har intet med genopretningspakken at gøre. Vi har et klart mål, og det er at afbøde skadevirkningerne af besparelserne på de 300 millioner kroner og samtidig helt at få fjernet besparelsen i 2014,«siger Efterskoleforeningens formand Troels Borring. Gennemføres de udmeldte besparelser vil der i 2014 være fjernet en halv milliard fra den støtte som forældrene får til at sende deres børn på efterskole. Det svarer til nedskæring på 20 procent i forhold til i dag. Konsekvensen af besparelserne kan blive at færre får råd til at prioritere et efterskoleophold. rige forældre må betale mere»det vil ikke bare være uheldigt for efterskolerne, men i høj grad også for samfundet. Efterskolerne har om nogen bevist, at de bidrager til, at flere unge får en ungdomsuddannelse og at efterskoleelever faktisk klarer sig rigtig godt i det videre uddannelsessystem. Så når regeringen taler om en ambitiøs uddannelsespolitik, må jeg sige, at netop forslaget om at begrænse efterskolerne er udtryk for det stik modsatte, det er nemlig uambitiøst,«siger Troels Borring. bonus Regeringens udspil til en omlægning af elevstøtten, så den målrettes mere til elever med størst behov, kommer slet ikke til at virke efter hensigten. Elever med størst behov får nemlig ikke højere støtte, viser de første beregninger. Derfor foreslår Efterskoleforeningen at der laves en helt ny støtteordning. Foreningen vurderer, at forældre med indtægter over kroner godt kan bære en højere egenbetaling, men forstår ikke, at familier, der tjener kr., skal reduceres lige så meget i støtten som forældre, der tjener og derover. Derfor foreslår foreningen en ny progression i forældrebetalingen, således at støtten nedtrappes også for familier med indtægter på mellem en og to millioner kroner. Baggrunden er, at der kan skabes mere retfærdighed i støttetildelingen, hvis statsstøtteskalaen udstrækkes, så familier med indtægter over en mio. kr. får mindre i støtte end familier med kr. i indtægt. Samtidig foreslår foreningen et opgør med, at enlige forsørgere altid har lave indtægter. I stedet for at beregne indtægten ud fra den enlige forsørgers indtægt, foreslås det, at støtten beregnes i forhold til husstandsindkomsten, da en stor andel af lavindkomstgruppen er enlige forsørgere, men som indgår en ny familiekonstruktion, hvor den samlede husstandsindkomst er på et højere niveau. Med en sådan omlægning vil der frigøres penge til grupper, der reelt har større behov for støtte.

4 04 stormøde stormøde: vi er del af løsningen på Danmarks problemer af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen og Torben Elsig-Pedersen Efterskolerne er i knæ efter et politisk varsel om besparelser på sammenlagt en halv milliard de næste fire år på forældrestøtten. Men signalet fra godt to hundrede efterskolefolk på folkemødet i Balle sidste weekend var klart: Skoleformen giver ikke op, men mobiliserer baglandet i en fælles kampagne, som skal fortælle om skoleformens resultater til gavn for de unge. Der var ikke megen klynk på mødet. Formand Troels Borring sagde lige ud, at også efterskolerne er nødt til at tage deres del af besparelserne i Genopretningspakken, men at de ekstra besparelser i 2014 skal fjernes.»vi er ikke et problem for Danmark, vi er en del af løsningen på de problemer, som bl.a. regeringen og Vækstforum fremlægger. De har ikke selv peget på løsninger, men vor skoleform er i den grad i stand til at gøre de unge parate til arbejdsmarkedet.«en væsentlig forudsætning for efterskolernes bidrag er dog, at skolerne fortsat er tilgængelige for alle unge. Men det er de ikke, hvis skolepengene stiger så markant, som der er lagt op til. Fra dansk erhvervsliv bød mødet på indlæg fra Bjarne Lundager Jensen, vicedirektør I tænketanken DEA, der agiterede for, at eneste vej til, at Danmark kan klare sig som konkurrencestat på et globaliseret marked er, at vi til stadighed bliver dygtigere.»i den grundtvigske tradition er det vigtigste uddannelse til livet, men i konkurrencestaten er den primære dagsorden uddannelse til arbejdslivet. Efterskolens udfordring er at få begge tankesæt i spil samtidig,«sagde Bjarne Lundager Jensen, som et bud på, hvordan skoleformen kan være helt i front i udviklingen af Danmark som et uddannelsesmæssigt foregangsland.»efterskolerne er ubetinget den største uddannelsespolitiske succes de sidste 20 år, fordi I giver de unge et løft både fagligt,»virksomhederne har brug for medarbejdere med social robusthed og motivation for at lære. Det er nogle af de egenskaber I giver de unge med,«sagde erhvervsmanden Bjarne Lundager Jensen socialt og personligt. Derfor er det berettiget at kæmpe imod nedskæringerne,«sagde han. Folketingets tidligere formand Christian Mejdahl, der deltog i stormødet som bestyrelsesmedlem på Farsø Efterskole, mener efterskolerne må tage deres del af nedskæringerne i en tid, hvor der er finanskrise og stagnation.»men det er ikke sikkert, det er den rigtige model, der er lagt frem. Politikerne må finde afbalancerede løsninger, så efterskolerne kan overleve af hensyn til de unge. Det er en politisk opgave at finde den rette balance, så forældrene fortsat har råd til at sende deres børn på efterskole,«sagde Christian Mejdahl til Efterskolen Han var en central skikkelse, da debatten om 10. klasse kørte på sit højeste for fem år siden.»dengang lykkedes det på forstandigvis at finde en løsning. Jeg håber, politikerne er klar til det samme denne gang. Det fortjener de unge og efterskolerne. Det skal fortsat være muligt for unge at komme på efterskole,«lød den klare besked fra Christian Mejdahl. Læs mere fra mødet på

5 stormøde 05 vi risikerer at miste den almindelige danskers børn af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen og Torben Elsig-Pedersen Efterskolefolk frygter, at den forslåede beskæring af elevstøtten vil forhindre familier med mellemindkomster i at sende deres børn på efterskole og ser manglende uddannelsesløft til skoleformens svage unge og stigende ulighed i samfundet som sandsynlige konsekvenser Sammenbidte, matte i blikket og let sammensunkne på stolene lyttede godt 200 forstandere, bestyrelsesmedlemmer og lærere, da Efterskoleforeningens talknuser, Jørgen Lycke gennemgik det økonomiske skrækscenarie, skoleformen kan vente, hvis finanslovsforslaget for 2011 vedtages oven i Genopretningspakken. Et scenarie, hvor elevstøtten for familier med helt almindelig mellemindkomster i 2014 risikerer at være beskåret med 80 procent. Det dystre tal gjorde mødets deltagere lige dele bekymrede og harme.»vi risikerer at skubbe en stor gruppe unge mennesker væk fra skoleformen, så efterskolerne fremover ikke kommer til at ligne det omkringliggende samfund, men bliver en osteklokke hvor velstillede unge ikke møder bagsiden af medaljen. Det vil gøre skellene i samfundet endnu større,«sagde Søren Smedegaard, der er bestyrelsesmedlem på Vesterlund Efterskole. Forstander på Flemming Efterskole, Ole Vind, delte denne bekymring og havde samtidig svært ved at se, hvordan efterskolen i fremtiden kan løse dens opgave i forhold til svage unge, hvis mellemindkomstfamiliernes børn forsvinder fra skoleformen.»efterskolerne risikerer at miste den ganske almindelige danskers børn, og så kan vi ikke være med til at løfte de sidste 20 procent af de unge. De forslåede besparelser i efterskoleformen er dybt uretfærdige. Skoleformen udgør 5 procent af Undervisningsministeriets udgifter, men kommer, hvis finanslovforslaget vedtages, til at bære 30 procent af ministeriets besparelser. Gennemføres besparelserne udgør de en væsentlig større fare end 10. klasses debatten. I værste fald går det efterskoleformen, som det gik højskolerne,«sagde Ole Vind. Med tre børn, der nærmer sig efterskolealderen, havde lærer på Efterskolen Solbakken og formand for Sjællandske region, Kirsten Jeppesen, nemt ved at sætte sig ind i de økonomiske bekymringer, der risikerer Foto: Tine Hvolby/Fotoco Christian Mejdahl, folketingets tidligere formand, håber på en forstandig løsning, så efterskolerne fortsat er et tilbud til alle unge. at ramme forældre, der ønsker at give deres børn et efterskoleophold.»jeg er meget bekymret over de økonomiske udsigter. Jeg skal snart være efterskoleforældre til tre børn på stribe, og så er det voldsomt at tænke på de varslede beskæringer i elevstøtten. Samtidig er jeg ansat på en efterskole for ordblinde, hvor mange forældre i forvejen har svært ved at få råd til at give deres børn et efterskoleophold og nu også oplever, at kommunerne afslår at give økonomisk støtte,«sagde Kirsten Jeppesen. Og formand på Tirstrup Idrætsefterskole, Torben Thomsen, havde svært ved at tro, at politikerne har gennemregnet de langsigtede konsekvenser af finanslovsforslaget:»unge, der har været på efterskole, har større gennemførselsprocent på ungdomsuddannelserne, så de udgifter, samfundet har på efterskoler, kommer igen ved mindre frafald.«efterskoler betaler 30 procent af besparelserne Dybt urimeligt! Så kontant er Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen, når han kommenterer de ekstra store besparelser, der kan ramme efterskolerne i Som den eneste skoleform er efterskolerne præsenteret for yderligere besparelser i 2014 på 200 mio. kr. Det betyder, at efterskolerne som udgør ca. 5 procent af udgiftsbudgettet under Undervisningsministeriet alene må bære 30 procent af de besparelser, der foretages i ministeriet over de næste fire år. bonus

6 provokationer får elever til at tage ansvar af: Sofie Pedersen, journalist En fjerdedel af eleverne på Pederstrup Efterskole vælger linjefaget lederuddannelse, der ruster dem til at blive leder i en forening. For at få de unge til at tage ansvar provokerer lærerne bevidst eleverne i undervisningen 18 forventningsfulde unge vælter ind i klasselokalet og slår sig ned ved bordene til deres første time i linjefaget lederuddannelse. Ved tavlen står lærer Thomas Havlykke. Han tegner nogle streger i et mønster og siger så:»det er en plan over, hvordan bordene skal stå.«derpå stiller han sig hen i et hjørne og siger ikke mere. Eleverne ser måbende på hinanden og rykker nervøst rundt på deres stole: Hvad er nu det? Hvad vil han have dem til? Og hvornår begynder undervisningen? Spørgsmålene er mange, men Thomas Havlykke forbliver tavs. Han siger ikke noget, før eleverne omsider har rykket bordene sammen, sådan som han har skitseret på tavlen. På det tidspunkt er der gået tre kvarter.»jeg vil vise eleverne, hvad der sker, når der ikke er nogen, der tager ledelse. Det er en hård øvelse, men den pædagogiske effekt er god,«forklarer Thomas Havlykke. Det seneste år har han stået for ledertræningen på Pederstrup Efterskole, som ligger midt i den nordlollandske natur. Med sig havde han 25 års erfaring som aktiv i FDF og en uddannelse som jurist. Begge dele trækker han på i undervisningen.»som jurist arbejdede jeg med konfliktløsning, og det er i høj grad også anvendeligt på eleverne. Mange af dem er nemlig ikke vant til at tage ansvar. De holder sig tilbage af frygt for at træffe forkerte beslutninger og skabe problemer. Så jeg fokuserer på at vise dem, at problemer ikke er farlige

7 Foto: Thomas Havlykke Foto: Thomas Havlykke ledelse som fag 07 Foto: Thomas Havlykke Foto: Thomas Havlykke de kan løses. Og fejl er noget, alle laver ikke mindst læreren, men han klarer sig alligevel, og det gør eleverne også,«siger Thomas Havlykke. Handlingslammede brokkehoveder Lederuddannelsen på Pederstrup Efterskole har eksisteret lige så længe som skolen, hvilket vil sige rundt regnet 30 år. Undervejs er underviserne skiftet ud flere gange, men indholdet bygger på den samme grundsten: At gøre eleverne i stand til selvstændigt at planlægge og gennemføre aktiviteter for børn.»skolen udspringer af FDF, så det er helt naturligt for os at være med til at sikre, at unge mennesker har lyst til at engagere sig som ledere i det frivillige foreningsliv. Men egentlig er ledertræning en noget overset disciplin, som ligger til højrebenet for hele efterskolebevægelsen,«mener Jan Erik Krøyer, der valgte at stoppe som forstander 1. august. Han oplever, at nutidens unge har et stort behov for ledertræning.»for 20 år siden var det almindeligt, at eleverne allerede havde ledelseskompetencer, når de begyndte på efterskolen. Men i dag er det snarere undtagelsen. Det er svært at få dem til at tage ansvar, og de værdsætter ofte ikke værdien af aktiv medindflydelse,«siger den tidligere forstander og giver et eksempel:»forleden kom nogle drenge og brokkede sig gevaldigt over, at de ikke må være på pigernes værelser. Så lav reglen om, sagde jeg til dem. Det gider vi ikke, svarede de. Spørgsmålet er så, om de virkelig ikke gider, eller om de bare er opdraget til, at andre gør det for dem,«siger Jan Erik Krøyer. Medbestemmelse er en pligt For at få eleverne til at søge medindflydelse i dagligdagen, benytter skolens lærere provokationen som et pædagogisk værktøj. Det skal ikke være en mulighed at være ligeglad.»vi insisterer på, at eleverne skal have medindflydelse. Det sker både ved at tage dem i hånden og skabe trygge rammer, hvor hver enkelt kan komme til orde. Men det sker også ved at provokere dem til handling. Nogle gange provokerer jeg dem helt vildt til morgensamlingen, men hellere gøre det og få en reaktion, end at de bare flyder med strømmen,«siger Jan Erik Krøyer. På linjefaget lederuddannelse er provokationen også et fast element.»de første tre uger af undervisningen sætter vi os bare ned og kigger på hinanden og venter på, at nogen får en idé til, hvad vi kan lave. Jeg vil have dem til at tage ansvar og byde ind med en leg uden at tænke så meget over, om idéen er fjollet. Det opfatter eleverne som en stor udfordring, og nogle synes bestemt også, at det er provokerende,«siger Thomas Havlykke. Men øvelserne har båret frugt. Stillet over for samme opgave ved skoleårets slutning gik der blot halvandet minut, før en elev bød ind med en idé, og kort efter De første tre uger af undervisningen sætter vi os bare ned og kigger på hinanden og venter på, at nogen får en idé til, hvad vi kan lave.

8 08 ledelse som fag foreslog sidekammeraten en plan til, hvordan den kunne udføres.»vi arbejder meget i team, hvor vi lærer at kunne tage ledelse for andre og bruge hinanden til det, vi er bedst til. Det er virkelig en aha-oplevelse for nogle elever at finde ud af, at de ikke skal være gode til det hele selv, men kan fokusere på at udnytte deres styrkesider,«siger Thomas Havlykke. Mod til at miste kontrollen Lederuddannelsen afsluttes hvert år med en eksamen for at understrege, at skolen tager faget seriøst.»vi vil vise eleverne, at lederuddannelsen er lige så vigtig som de traditionelle fag, og det markerer vi bedst med en eksamen og en afsluttende karakter. Eleverne får for eksempel en uge til at planlægge en weekendtur for en 3. klasse. De skal forberede alt fra invitationer til aktivitetsprogram og præsentere hele projektet for en censor udefra,«forklarer Jan Erik Krøyer. At lederuddannelsen også bliver taget alvorligt af de unge, kan tidligere elev Ronja Andrup skrive under på. Hun gik på Pederstrup Efterskole fra 2006 til 2008 og valgte lederuddannelsen på sit andet år.»vi rendte rundt og havde det vildt sjovt samtidig med, at vi fik en masse viden om gruppearbejde og ledelsesteorier. Det har lært mig meget om, hvem jeg er, og hvad jeg tør,«siger Ronja Andrup, der i dag læser på Social- og Sundhedsuddannelsen i Herlev. Hendes mål er med tiden at få sin egen fysioterapi-praksis, og hun er overbevist om, at lederuddannelsen kan gøre nytte i den forbindelse.»før var jeg mere alvorlig og nervøs for at miste kontrollen. Men lederuddannelsen har fået mig til at give slip og have det sjovt, mens jeg lærer. Det er en klar fordel, hvis man skal være sin egen leder og drive en praksis,«vurderer hun. elever udvikler lederevner på efterskolen af: Sofie Pedersen, journalist At kunne samarbejde, tage ansvar og løse konflikter er vigtige lederevner, som eleverne lærer på alle efterskoler. Flere steder har eleverne også mulighed for at tage en reel lederuddannelse, og det er fornuftigt, mener professor Steen Hildebrandt fra Handelshøjskolen i Århus Viden om ledelse er lige så relevant for en efterskoleelev som for virksomhedsdirektøren. Udmeldingen kommer fra professor i ledelse ved Handelshøjskolen i Århus, Steen Hildebrandt, der også sidder i bestyrelsen for en efterskole. Lone Greve. Foto: Henning Hjorth»Ledelse bliver tit pustet op til at være noget elitært og højtravende, men i virkeligheden er det en almen social aktivitet, som findes alle steder, hvor mennesker mødes. Derfor har teenagere på en efterskole rigtig stor gavn af en grundlæggende viden om ledelse, fordi det gør dem bedre til at planlægge og løse opgaver i fællesskab. Alt sammen noget der i høj grad er studieforberedende,«siger Steen Hildebrandt. Han er medforfatter til verdens første bog om ledelse skrevet specifikt til unge, og han ser flere gode grunde til at introducere ledelsesbegreber allerede i grundskolen.»fremtidens arbejdspladser vil være hierarkisk flade, og det stiller store krav til, at de unge kan lede sig selv og er vant til at gå ind og tage ansvar for processen. Derfor er det godt, at de i en tidlig alder arbejder målrettet med ledelse, fordi det giver overskud og bedre resultater,«siger professoren. Aktive medborgere Selvledelse får da også mere og mere plads på Efterskoleforeningens pædagogiske dagsorden. Det sker i erkendelsen af, at elevernes erfaringer med at tage ansvar kan være meget begrænsede, når de træder ind ad døren til efterskolen.»flere elever er vant til, at far og mor fejer foran dem og tager ansvaret. Det er en stor pædagogisk udfordring. Men vi møder eleverne der, hvor de er, og arbejder bevidst på at udsætte dem for situationer, hvor de lærer at tage ansvar. Her udgør skoleformens tværfaglige projektarbejde en stor force, for eleverne skal selv tage initiativet, lægge en tidsplan, arbejde sammen om et fælles mål og fremlægge det færdige produkt. Det er selvledelse i praksis,«siger formand for Efterskoleforeningens pædagogiske enhed Lone Greve. Hun ser udviklingen af ledelseskompetencer som en del af efterskolernes målsætning om at gøre eleverne til deltagende medborgere.»for at kunne tage aktivt del i samfundet er det ikke nok at have gode faglige kompetencer. Her er det mindst lige så vigtigt at

9 Foto: Scanpix bonus Bog om ledelse Steen Hildebrandt er medforfatter til bogen Ledelse begreber, udfordringer, erfaringer, der er en gennemgang af centrale ledelsesbegreber skrevet specifikt til unge. Bogen er udgivet af Systime og koster 120 kroner ekskl. moms. kunne samarbejde, løse konflikter og tage ansvar. Det er ledelseskompetencer, som hverdagen på alle efterskoler fremmer. Men den vigtigste er, at eleverne lærer sig selv og deres egne værdier at kende. Det er forudsætningen for at kunne bidrage med noget i en større sammenhæng,«siger Lone Greve. Parat til vidensamfundet At ledelse kommer til at fylde mere og mere i fremtidens samfund, er Steen Hildebrandt ikke i tvivl om. Som han siger:»ledelse er for vidensamfundet, hvad motoren var for industrisamfundet.«derfor ærgrer det professoren, når unge i stigende grad forsvinder ud af det frivillige foreningsliv. Foreningerne udgør nemlig en rugekasse for ledertalenter, som samfundet dårligt kan undvære. Men efterskolerne kan spille en vigtig rolle ved også at udbyde træningsbaner for ledertalenter.»det er interessant, når skolerne laver kurser, der inspirerer eleverne til at prøve kræfter med ledelse. Unge har brug for at gøre deres eksperimenter i en tryg ramme, hvor der er plads til at begå fejl og lære af dem. På mange måder er efterskolernes projektorienterede arbejdsform også en forsmag på, hvad de unge kommer til at møde på arbejdsmarkedet senere,«siger Steen Hildebrandt og uddyber:»de kommer til at besidde job, hvor de skal arbejde med mennesker og idéudvikling. Her er det yderst relevant både at have praktiske erfaringer med ledelse og kendskab til de grundlæggende teorier, uanset om man sidder i en ledelses- eller medarbejderposition. For medarbejdere skal forstå sig på ledelse for at blive gode medspillere, og ledere skal forstå sig på mennesker og samarbejde for at skabe gode resultater.«efterskolernes projektorienterede arbejdsform er en forsmag på, hvad de unge kommer til at møde på arbejdsmarkedet senere, mener Steen Hildebrandt, professor i ledelse.

10 10 nyt fra efterskolerne efterskolelandskabet Langelands Efterskole indsætter bus Langelands Efterskole har for at sikre skolens elevgrundlag kastet sig ud i busdrift mellem Langeland og København. Hver fredag og søndag sørger efterskolen i samarbejde med Espe Turist for bus begge veje mellem Langeland og København, og alle, også lokale borger, er velkomne til at reservere plads i bussen. I Ugeavisen Øboen begrunder forstander Ivar Iversen skolens tiltag i dårlig service hos Fynbus.»Vi vil gerne gøre noget for at sikre skolens elevgrundlag. Omkring halvdelen af vores elever kommer fra hovedstadsområdet. Tidligere har vores elever haft store problemer med busserne, når de kom til Nyborg. Ofte var der ikke plads til alle i bussen, som jo også skulle fragte elever til skolernes i Oure, Rantzausminde og de andre efterskoler på Langeland. Fynbus gjorde ikke noget. Servicen var for dårlig,«siger Ivar Iversen. Sydlangelands Maritime Efterskole har, ifølge Fyns Amts Avis, også valgt at gå med i busordningen»vi er rigtig glade for, at vi er kommet med. Når det nu bliver så nemt for vores elever at komme til og fra København, behøver vi ikke længere sige, at vi er en udkantsefterskole,«siger forstander Peder Hansen til avisen. Eisbjerghus Efterskole plyndret for it-udstyr Otte bærbare pc er, en fladskærm, seks-ti digitalkameraer og to-fire videokameraer var udbyttet, da tyve kom på natligt besøg på Eisbjerghus Efterskole i Nørre Aaby og lænsede skolen for en stor del af dens it-udstyr. Emmerske bygger for knap 10 mio. Emmerske Efterskole forventer at afslutte et større byggeprojekt først i oktober. Projektet beløber sig til ca. 9,5 millioner kr. og består af et nyt lærerværelse, et naturgaslokale (eksperimentarium for ordblinde), to nye klasseværelser, udendørs aktivitetsbane med bander (basket, håndbold, fodbold, hockey), renovering af eksisterende elevfløj og en helt ny fløj med seks elevværelser. Byggeriet er en fortsat udbygning af Emmerske Efterskoles idrætsfaciliteter,et nyt tiltag vedrørende naturfag, og endelig tilbyder Emmerske Efterskole nu udelukkende tosengsværelser. Bøvling Efterskole åbner for 9. klasse Efter 27 år som ren 10. klasses efterskole åbner Bøvling Idrætsefterskole mellem Lemvig og Holstebro fra skoleåret 2011/2012 op for elever fra både 9. og 10. klassetrin. Årsagen er, ifølge efterskolens forstander, Kristian Andersen, at flere og flere elever vælger 9. klasse som deres efterskoleår.»samfundet og uddannelsespolitikken har ændret sig mange gange igennem de 27 år, skolen har eksisteret. Ikke mindst har 10. klasses debatten raset, fordi politikerne gerne vil have de unge mennesker hurtigere igennem uddannelsessystemet. Vi må tilpasse os de nye tider, hvor eleverne ofte vælger efterskolen på 9. klassetrin og tilbyder derfor nu vores 1-årige skole med idræt på et højt niveau til 70 elever i både 9. og 10. klassetrin,«siger Kristian Andersen. Forstander forlader Højer Design Efterskole Knap en måned inde i skoleåret stopper den ene halvdel af Højer Design Efterskoles forstanderduo, Aase-Lene Lysgaard. Det skriver Jydske Vestkysten. Aase Lene Lysgaard Madsen var med til at grundlægge den sønderjyske efterskole for godt fire år siden, men traf i sommerferien beslutningen om, at kaste sig ud i opstart af selvstændig virksomhed. På Højer Design Efterskole fortsætter den anden halvdel af forstanderduoen, Kirsten Boyschau Hansen, som forstander. Velbesøgt UUV infomøde om efterskoler Vejlederne i UUV-Køgebugt måtte finde ekstra stole frem, da godt 350 elever fra skolernes klasse og deres forældre mødte op til et informationsmøde om efterskoler den 31. august 2010.

11 nyt fra efterskolerne 11 Erfaringen i UUV er, ifølge Dagbladet Køge, at mange forældre oplever det som uoverskueligt at danne sig et overblik over de mange efterskoler. Målet med info-mødet var derfor at familierne kunne danne sig et overblik inden Efterskolernes Dag. På mødet gav Lis Brok-Jørgensen, konsulent i Efterskoleforeningen, en generel orientering om efterskolemuligheden, hvorefter Grønsund Idrætsefterskole, Nysted Efterskole, Efterskolen Smededal, Bosei Efterskole og Sorø Husholdningsskole præsenterede hver deres skoles profil for de potentielle efterskoleelever og forældre. Gammel skole nyt logo Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole mellem Esbjerg og Ribe startede dens 114. skoleår med at tage et nyt logo i brug. Efterskolens nye og tidssvarende logo udstråler, ifølge forstander Kirsten Tygesen, alt det, skolen gerne vil forbindes med: fællesskab, sport, modsætninger der mødes og rummelighed. Horne Efterskole forveksles med ejendomsmæglerkæde Mails med vedhæftede dokumenter, fuldmagter og overdragelsespapirer til brug i tillysningssager i forbindelse med køb og salg af boliger lander flere gange ugentlig i indbakken på Horne Efterskole. Og det til trods for at efterskolen hverken er i gang med at købe eller sælge på boligmarkedet. Det skriver Nordjyske Stiftstidende. Siden tinglysningsprocessen for et år siden blev gjort elektronisk har borgeren sammen med sin ejendomsmægler skullet udfylde tinglysningsdokumenterne elektronisk og sende dem til Tinglysningsretten, der efter godkendelse returnerer papirerne til ejendomsmægleren. Men når ejendomsmægleren hedder Home, går det jævnligt galt, når "m" et i Home fejlagtigt udskiftes med "rn" som i Horne, og dokumenterne lander i Horne Efterskoles og ikke Homes indbakke. Lidt styr på sikkerheden er der dog, idet Horne Efterskoles webmaster, Hans Wendelboe, ikke kan åbne dokumenterne uden en en digital underskrift. I stedet sender skolens webmaster hurtigst muligt mails om tinglysninger videre til ejendomsmæglerkæden. Horne Efterskole har forgæves gjort både Home og Tinglysningsretten opmærksomme på de flyvske tinglysningspapirer. Bråskovgård Efterskole får miljøpris Miljø forbindes oftest med C0 2 udslip og vindmøller, men kan også handle om rummelighed i et efterskolemiljø. Det var tilfældet, da Venstre i Hedensted Kommune, ifølge Horsens Folkeblad, lod årets miljøpris tilfalde Bråskovgård Efterskole ved partiets havemøde i juni måned. Prisen i form af en vandrepokal blev overrakt til forstander Peter Dam af borgmester Kirsten Terkilsen (V), der roste efterskolen for dens evne til at skabe rummelighed med en indsats målrettet såvel ressourcestærke unge som unge med særlige behov.»jeres speciale er inklusion og integration. I er et bevis for at rummelighed er en gevinst begge veje. I giver jeres stærke elever værdier og jeres svage elever værdighed,«sagde Kirsten Terkilsen. Ny forstander på Østersøens Efterskole Østersøens Idrætsefterskoles hidtidige forstander Thomas Teglgaard har ønsket at fratræde sin stilling med udgangen af forårets elevhold. Efter tre år som skolens leder er han vendt tilbage til Nordjylland, hvor han oprindeligt kommer fra. I stedet har skolen i sommerferien ansat den 52-årige Leif Møller, der for to år siden kom til efterskolen som underviser, primært i engelsk og fodbold. Leif Møller er uddannet journalist og har i en årrække arbejdet i Kulturhuset Opgang 2 i Århus, hos trendforskningsbureauet pejgruppen i Herning og i den seneste årrække som selvstændig freelance-journalist, forfatter og instruktør blandt andet med produktion af dokumentarudsendelser til DR1. Sammen med sin kone journalist Malene Wonsbek og deres 4-årige datter kom de til Ærø fra et længere ophold i Spanien. Malene Wonsbek underviser nu på efterskolen i dansk og håndbold. Den nye forstander er tiltrådt pr. 1. august. Kronprinsesse Mary besøgte flygtningelejr på Bjergsnæsskolen Der er en verden til forskel imellem en flygtningelejr og Det danske Kongehus. Men på Bjergsnæsskolen ved Viborg mødtes de to verdener, da Kronprinsesse Mary søndag den 5. september besøgte den flygtningelejr, der for en weekend gav efterskolens 152 elever et indblik i livet som flygtning. Under sin rundtur i flygtningelejren talte Kronprinsesse Mary med flere af efterskolens elever om deres oplevelse af at være flygtninge. Læs mere på Internationalt besøg på Balle Balle Fri- og Efterskole fik internationalt besøg i august, da syv unge fra seks af verdens ulande lagde vejen forbi. Bag besøget stod Mellemfolkeligt Samvirke, der med projektet "På Sporet af Velfærden" siden starten af august har sendt 19 unge fra verdens ulande rundt i Danmark for undersøge det danske velfærdssystem. De unge har blaffet rundt i mindre grupper og blandt andet besøgt børnehaver og uddannelsessteder. Projektet er en optakt til FN s topmøde i september, hvor FN s 2015-mål, der for eksempel omfatter uddannelse til alle børn og en halvering af sult i tredjeverdenslandene, er på dagsordenen. Efterskoleformen var ukendt for de syv unge fra Tanzania, Uganda, Sydsudan, Zambia, Mozambique og Libanon, der undrede sig over, at de unge selv kunne vælge efterskolen til og ikke blev sendt af sted af deres forældre som en straf for dårlig opførsel. Det skriver Vejle Amts Folkeblad. Sker der noget på din efterskole? Korte nyheder og billeder fra efterskolerne sendes til redaktionen@elsigs.dk

12 12 kronik stor effekt for små penge Af Bente Kjærgaard Larsen, socialformidler, børne- og ungeområdet i Faxe Der er ikke er mange af de forebyggende foranstaltninger, der kan give unge i klasse så mange gode og vigtige erfaringer, som et ophold på efterskole. Efterskoler giver de unge både faglige, personlige og forandringsmæssige kompetencer. Og så er de billige et bedste er nok, at man får en total Dfed oplevelse af at være på efterskole, fordi man lærer så meget nyt, og man lærer nye mennesker at kende, og man prøver så meget, man ikke ville prøve, hvis ikke man var her. Og så lærer man meget om sig selv og ens liv, om hvad man skal gøre og ikke gøre, siger Lena om sit efterskoleophold. Som afsluttende projekt på Diplomuddannelsen på børne- og ungeområdet har jeg foretaget en undersøgelse af efterskoleophold, som forebyggende foranstaltning under Servicelovens 52,4. Undersøgelsen ser på, hvilke kompetencer de unge erhverver sig på efterskolen, og om de kan fastholde disse kompetencer i tiden efter opholdet. Undersøgelsen er gennemført ved hjælp af spørgeskemaer til alle unge fra Faxe Kommune, som har gennemført et efterskoleophold i skoleåret 2008/2009. Det drejer sig om 18 unge, hvoraf de 12 har besvaret et spørgeskema. Derudover er der gennemført 2 kvalitative interview med tidligere efterskoleelever. Samtidig er der lavet en lille spørgeskemaundersøgelse af sagsbehandlernes opfattelse af og arbejde med foranstaltningen. Nye kompetencer Undersøgelsen peger på, at de unge lærer mange nye faglige og sociale kompetencer. Endvidere bliver de unge mere åbne overfor nye og anderledes ting og udvikler derfor også forandringskompetencer, som er grundlæggende nødvendige for at klare sig i det videre liv. På undersøgelsestidspunktet, som er 9 måneder efter, at de har afsluttet efterskoleopholdet giver de unge udtryk for, at de kan benytte og fastholde de kompetencer, de har tilegnet sig eller fået styrket på efterskolen. Af undersøgelsen fremgår det også, at socialrådgiverne sjældent støtter de unge i tiden under og efter efterskoleopholdet. Men samlet set må det konkluderes, at efterskoleophold som forebyggende foranstaltning er meget succesfuld i forhold til at styrke de sårbare unge og klare de udfordringer, det moderne samfund stiller. Efterskoleophold som forebyggende foranstaltning er meget succesfuldt i forhold til at styrke de sårbare unge til at klare de udfordringer, det moderne samfund stiller. Pia fortæller: På efterskolen har jeg prøvet at få nogle ansvarsområder. For eksempel har vi en u- landsbod, som jeg skal stå i og sørge for, at der er ting i til at sælge. Og så har vi også et ansvarsområde om onsdagen, vi skal klare. Der skal vi gøre rent, og det skal være ordentligt og så noget. Vi har også vores værelser, vi er ansvarlige for. Og at få noget ud af undervisningen, er vi også ansvarlige for. Det er vores eget ansvar. Alle efterskoleeleverne svarer i undersøgelsen, at de har været glade for opholdet, og alle sagsbehandlere giver også udtryk for, at den unge ofte har det bedre efter efterskoleopholdet. Faglige kompetencer Alle efterskoleelever angiver at have lært mest i et skoleår på efterskolen. Det ser ud som om, undervisningsdifferentiering og niveauinddelt undervisning fungerer godt for sårbare unge. Det er vigtigt for de unge, at de ikke skiller sig ud. De unge oplever på efterskolen, at det bliver accepteret, at der er forskellige måder at lære på. Den anderledes positive relation mellem lærer og elev vurderes også at være betydningsfuld i forhold til bedre udbytte af undervisningen. Alle eleverne har oplevet at have det bedste forhold til en lærer på efterskolen, og de unge lærer andre voksne at kende på en positiv måde. Lærerne er vores lærere i skoletimerne, men når de er her som aftenvagt eller hjemmelærer, som vi kalder dem, så er

13 kronik 13 Eleverne udvikler mange forskellige kompetencer på efterskolerne. Derfor er et ophold en vigtig foranstaltning i kommunernes arbejde med sårbare unge.

14 14 kronik de vores venner og vores 'forældre'. Fordi vi har sådan et tæt forhold til hinanden. I folkeskolen ser man kun sin lærer, som hende, jeg har i dansk, og så får man ikke det samme forhold. Ja, det er dem (lærerne på efterskolen), vi kommer til, lige meget hvad der er. Så kan man komme til dem og få hjælp, både hvis det er noget derhjemme eller noget med skolen. Man kan komme til dem hele tiden, 24-7, som de siger". De unge fortæller, at de på efterskolen har udviklet nye metoder til at mestre vanskelige og svære opgaver både i undervisningen og på det sociale område, ved at tænke tilbage på de oplevelser, de har haft på efterskolen, hvor det var svært og vanskeligt, og hvor opgaven alligevel blev løst. De har oplevet, at de kan profitere af undervisningen, hvilket har været vanskeligt for dem tidligere. Det giver selvtillid, som styrker dem og det vil sandsynligvis få en positiv betydning i fremtidige undervisningssituationer. Alle de adspurgte elever er i gang med skolegang, uddannelse eller job ni måneder efter afsluttet efterskoleophold. Sociale kompetencer Efterskolerne er en unik mulighed for at skabe et netværk af jævnaldrende. Cirka 2/3 af efterskoleeleverne angiver, at de har fået et bedre forhold til deres kammerater. Resten svarer, at det er uændret. Det ses, at de unges motivation for at løse konflikter, søge kompromiser og genoprette venskabsforhold bliver større, fordi de er sammen hele tiden. De er blevet mere opmærksomme på, at konflikter kan stå i vejen for at løse en opgave sammen, eller for et fortsat venskab. De peger på, at det har en positiv betydning at være sammen med jævnaldrene hele tiden. De unge oplever, at de kommer tættere på hinanden, og får derved opbygget et jævnaldrende netværk. Når sårbare unge sættes på lige fod med jævnaldrende, bedømmes de ud fra hvad de kan og ikke ud fra baggrund og tidligere vanskeligheder. Eleverne møder unge fra andre sociale og kulturelle miljøer, som de ellers ikke ville have mødt og får derved indblik i andres levevis og baggrund. Lena siger om kammeratskabet på efterskolen: Det er super. Vi er som en storfamilie, eller hvad man kan kalde det for. Vi var så tætte. Vi kunne sidde og snakke om alt mellem himmel og jord, det kunne være lige fra vores private ting til en eller anden latterlig joke. Det er anderledes, fordi i folkeskolen var der ikke så mange, der vidste, at min far var syg. Det havde jeg holdt for mig selv. Men på efterskolen, der har de set på mig, hvis jeg var ked af det, og så har jeg sagt hvorfor og det er bedre, at de ved, hvorfor De unge bliver mere åbne overfor nye og anderledes ting og udvikler derfor også forandringskompetencer, som er grundlæggende nødvendige for at klare sig i det videre liv. vi har det sådan og der er problemer og så kom vi ud med dem. Alle angiver, at de har kontakt med deres kammerater fra efterskolen 9 måneder efter. Også forholdet til elevernes forældre er blevet bedre for langt de fleste under efterskoleopholdet. Endvidere giver 83 % af efterskoleeleverne udtryk for, at deres tro på dem selv er forbedret, og 92 % svarer, at de er blevet bedre til at tage ansvar for sig selv og peger blandt andet på områder som undervisning, økonomi og rengøring. Forandringskompetencer Efterskolen giver de unge rigtig mange muligheder for at få oplevelser, de ellers ikke ville have fået. Oplevelser, som udfordrer deres grænser. Efterskolen giver den unge plads til at eksperimentere med sig selv. Efterskolen har strukturer og ritualer, som den unge kan hvile i, men samtidig udfordres den unge på alle områder. Den unge får mulighed for at prøve nye sider af og se nye sider af sig selv og andre og får derved nye perspektiver. Pia fortæller: Jeg har heller ikke turde køre traktor, det lærte jeg også, fordi jeg var på landbrugsholdet. Og sidste år var vi på en tur, hvor vi skulle rappelle ned fra en skolebygning, det turde jeg heller ikke, men da man først hang derude, kunne man alligevel, så overvandt man også lige det. Og Lena fortsætter: Jeg har prøvet rigtig mange nye ting på efterskolen. For eksempel da vi var på ski. Jeg har aldrig stået på ski før, og jeg turde ikke tage rød bakke, og jeg havde fået at vide, at jeg heller ikke måtte. Så havde lærerne fået arrangeret, at mig og en anden skulle på den røde bakke, uden at vi vidste det, for vi kunne godt. Så nogen gange tør vi noget, når vi ikke ved, hvad det er. Efterskoleeleverne fremhæver, at det har været betydningsfuldt for dem gennem efterskoleopholdet at lære om sig selv og livet, hvad man skal gøre og ikke gøre. De er blevet åbne overfor nye mennesker, nye interesser, nye opgaver. De har oplevet, at der er andre end dem selv både jævnaldrende og voksne. De har lært at sætte sig selv lidt til side og lært at se vigtigheden i samvær og samarbejde med andre. Samarbejdet med sagsbehandleren Undersøgelsen viser, at det er forældrene, der har kontakt til socialrådgiveren under opholdet. Socialrådgiveren udarbejder sjældent eller aldrig en handleplan for den unge, når de skal hjem fra efterskolen. Det er sjældent, at socialrådgiveren har kontakt med den unge og yder støtte til den unge i forbindelse med hjemkomst og livet efter efterskoleopholdet. Dette kunne tyde på, at sagsbehandlerne har en tendens til at opfatte efterskole-tilbud som en foranstaltning, der passer sig selv. I undersøgelsen har jeg spurgt de unge, om de har savnet støtte fra socialrådgiveren undervejs i forløbet. Her svarer halvdelen af de unge, at de ikke har savnet støtte fra socialrådgiveren, mens 42 % er usikre på, om de kunne have ønsket sig støtte. Der er altså ikke hos de unge en oplevelse af at mangle denne støtte. Af de 12 Faxe-elever, der har svaret på spørgeskemaet, er de alle 12 i gang med uddannelse eller arbejde på undersøgelsestidspunktet, det vil sige ni måneder efter opholdets afslutning. En tidligere undersøgelse fra 2006 fra Servicestyrelsen viser, at tre år efter efterskoleopholdet, er der 40 % af de unge, som ikke er i gang med noget. Det kunne tyde på, at på kort sigt kan eleverne fastholde kompetencer, men at det bliver sværere jo længere tid, der er gået siden de afsluttede efterskoleopholdet. Dette tydeliggør, at der er behov for at hjælpe den unge med at fastholde kompetencerne på længere sigt. Det er en vigtig overvejelse, hvordan vi som sagsbehandlere kan blive bedre til at støtte de tidligere efterskoleelever, så de fastholder de nye kompetencer, også efter opholdet.

15

16 16 ungdomsliv det bedste er at spise kanelknækbrød af: Bodil Christensen, seminarielektor og censor Sprog og tegnsætning mangler, men de unge har mod på livet, lyder dommen fra consor, der har læst et hav af afgangsstile denne sommer et bedste er at være sammen med Dmin far, spille matador og spise kanelknækbrød. Det er bare det bedste. Så simpelt kan Michelle i 10. klasse formulere det, når hun skal beskrive, hvad der er det bedste for hende. Som vanligt har jeg tilbragt majdagene i selskab med et par hundrede afgangsprøvestile fra 9. og 10. klasses elever et sted i landet. I år er det så Fyns og Falsters unge, hvis hverdag jeg har fået et indblik i, men de afviger nok ikke væsentligt fra andre landsdeles unge. Lyrikeren Søren Ulrik Thomsens digt Det bedste var i år forlæg for en opgave, hvor eleverne så skulle skrive om Det bedste for mig. Det var interessant at læse. Havde man nu ventet, at de (måske lidt fordomsfuldt) selvcentrerede, selvoptagede og selviscenesættende unges svar ville være, at det bedste var at stå på scenen i X-factor, at få stjernestatus, at styre mod succes i arbejdslivet, at vinde millionerne eller milliarderne i et gigantisk lotto-eventyr, ja, så blev man skuffet. For det bedste for eleverne kunne inddelse i tre grupper. Først og fremmest så er det bedste at have en familie. Her skriver Amalie: Det har til tider været hårdt at have en handikappet bror, men den kærlighed han giver mig tilbage er det hele værd, - mere end det endda. Der er intet bedre, end når han spontant kommer hen og krammer en i glæde, så smelter mit hjerte. Eller det kan være mere jordnært og pragmatisk, som når Simon skriver: Jeg elsker min familie. Jeg elsker, når min far kører mig ud på efterskolen, så får vi snakket rigtig meget om mange og gode ting. Vi snakker løs, om andengradsligninger, funktioner, sport og alt andet. Eller som hos Katrine, hvor der står: Det bedste er at hente min lillebror i SFOen og hoppe på trampolin med ham, og han bliver så stolt over, at det er hans søster, der henter ham. Famillie, fodbold og forelskelse For det andet er det dejligt, at være god til noget. Eksempelvis fylder sport rigtig meget i falstringernes unge liv (men nu går mange af dem også på en idrætsefterskole!), og de kan udtrykke det således: Det bedste er, når jeg præcis når ind over målstregen før min modstander. At cykle så hurtigt, at selv kroppen næsten ikke er med, at det faktisk kun er det hurtige hjerteslag, jeg mærker, ja så går det hurtigt. Og: Jeg elsker at køre motorcross. Jeg tager en dyb indånding, sætter mig op, vrider håndtaget og får vind i min krop og adrenalinen helt i top. Eller som Samantha, der blev sjællandsmester i fodbold: JAAAAAAAAAAA skreg jeg. Mit hjerte glemte vist at slå et par gange, da Sara Berg smukt placerede bolden i højre hjørne af målet, og målmanden absolut ingen chance havde for at nå den. Famillie, fodbold og forelskelse spiller store roller. Der er piger, og der er drenge, der er de bedste. Som Marie, der skriver om en af de mulige kærester: Det bedste er mine blussende kinder, hver gang han sender mig et blik. Det bedste for eleverne er, at de er glade for tilværelsen. Det kan de sige meget poetisk, som når Andreas slutter sin stil med: Det bedste er at selvom jeg føler, at verden er trist og grå, ved jeg, at det skal nok gå, for efter regnvejr kommer solskin. Eller de kan se mere personligt på det, som den anoreksiramte Kaja, der gør status med: Tænk, at jeg har været den 17-årige pige, der sultede sig selv i månedsvis og nægtede at spise. Heldigvis fik jeg lysten til livet igen, fik min livsglæde igen og er godt på vej ud af min sygdom., eller det kan være meget kontant, som Michael, der bare er glad for at være på efterskole: Hver dag, når jeg vågner tænker jeg: Yes, endnu en fantastisk dag, og det skal ses i forhold til min folkeskole, hvor jeg hver dag tænkte: Fuck, endnu en dag. eller som Marianne, der slutter med: Det bedste er at jeg har det godt med mig selv. Jeg ved at dagen i morgen vil blive anderledes, men den vil tage imod mig, som den jeg er. Det er det bedste for mig. Det er en af sidegevinsterne ved de skriftlige prøver i folkeskolen, at det giver eleverne en helt usædvanlig stille og koncentreret tidslomme (ingen musik i ipoden, ingen telefon, ingen Facebook, ingen snak, ingen.. kun ro og stilhed i fire timer!) til at gøre status og koncentrere sig om en ting: Nemlig at forholde sig til det emne, de har valgt at skrive om. Så er der også nogle, der får gjort regnskabet op, som når Line skriver: De ting, jeg ikke satte nok pris på, da de skete, sætter jeg enormt meget pris på nu. At tegnsætning, komposition, ortografi og layout altid kan forbedres, det er så noget, der kan arbejdes med; men at de unge elever er glade for deres familie, sport, liv og venner, det giver det grundlag, hvorfra man med sindsro kan give sig i kast med de fleste ungdomsuddannelser. Når de unge er glade for deres familie, sport, liv og venner, er det grundlag for, at de med sindsro kan give sig i kast med de fleste ungdomsuddannelser.

17 debat 17 ordet på bordet Debatindlæg sendes til problematisk besparelse på efterskolerne af: Esben Lunde Larsen (V), viceborgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune, folketingskandidat i Vestjyllands Storkreds Finanslovens besparelse på efterskoleområdet slår bunden ud af en velfungerende skoleform, som leverer varen. Det er højst beklageligt. Ikke mindst i det vestjyske, hvor efterskoleformen bidrager til utrolig meget både fagligt og socialt for elever og lærere, men også som arbejdspladser med mange ansatte, samt for de skolekredse, der står bag. Særligt problematisk bliver det for de områder i landet, hvor ungdomsårgangene er faldende Årsagen til problemet er ikke kun, at støtten til efterskoleophold reduceres med de 300 mio. kr. som følge af genopretningsplanen, for vi ved, at alle skal bidrage til genopretningen, også de frie skoler. Det problematiske er, at finanslovsforslaget for 2011 lægger op til en yderligere reduktion med 200 mio. kr. De 300 mio. kr. i perioden gør ondt, men yderligere besparelser af efterskoleområdet fremover vil være ødelæggende. Derfor er det vigtigt, at genopretningsplanens besparelsesmål på 15 procent af den samlede elevstøtte med finanslovsforslaget for 2011 ikke forhøjes til 20 procent, og at elevstøtteomlægningen ikke indebærer, at elever med størst behov får forhøjet deres støtte, hvor omlægningen går hårdt ud over støtten til mellemindkomstfamilier. Mere mand, mere stemme Drengekor får legat fra DR Syngelyst er trængte til at komme lidt mere»d mand på.«sådan siger efterskolelærer Niels Boolsmand, når han skal forklare, hvorfor han lavede et kor kun for drengene på Efterskolen Ådalen ved Hørning. To tredjedele af eleverne på skolen er piger, så drengene havde brug for at komme til at fylde lidt mere i lyduniverset og i det hele taget. Det er de så kommet til gennem koret, som har givet bedre sammenhold blandt drengene. Måske fordi koret køres lidt som en loge, hvor pigerne i begyndelsen ikke vidste meget om, hvad de havde gang i. Det ved de til gengæld nu. For drengekoret har fået et 3-årigt legat fra DR s projekt Syngelyst, der skal få flere børn og unge til at synge og til at forholde sig til det, de synger.