Principper og visioner for. Bjedstrup Skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Principper og visioner for. Bjedstrup Skole"

Transkript

1 Principper og visioner for Bjedstrup Skole Bjedstrup Skole Bjedstrupvej Skanderborg tlf mail: skolens kontor: Skoleleder: Kirstin Pinstrup Thomsen Skoleleder

2 Bjedstrup Skoles værdigrundlag mål og visioner Glæde Børn, der er åbne, tror på og tager ansvar for sig selv og det fællesskab vi lever i. Kundskaber Der arbejdes med at børnene tilegner sig meningsfyldt lærdom. Vejene er mange og blomstrende. God handlemåde Forskellige baggrunde og livsholdninger betragtes som en rigdom, der mødes med åbenhed. Omsorg for alle livsformer, alle omgivelser og alt natur betones. Målet er, at børnene skal udvikle sig hen mod at blive stærke personer, der tør gå ud i verden og kan tage verden ind. Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej. K. E. Løgstrup

3 Indholdsfortegnelse Principper for: 1. Undervisningens organisering - Fag, timer og arbejdsfordelingsplan - specialundervisning - skemalægning 2. Samarbejde mellem skole og hjem - underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen - information 3. Fællesarrangementer og aktiviteter uden for skolens område - ture og ekskursioner - skolebytte - lejrskole 4. Skolens pædagogiske principper og visioner 5. Undervisningsmidler 6. Vikardækning 7. Skolestart og overgangen til Mølleskolen 8. Samarbejde med Bjedstrup Børnehus Et princip er en retningspil for den vej, skolen skal styres.

4 1. Undervisningens organisering Fag, time og arbejdsfordelingsplan Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte i et tæt samarbejde med skolens pædagogiske personale. Eleverne skal som minimum tildeles det vejledende timetal i det enkelte fag. Timerne fordeles så klasser med specielle behov af faglige, sociale og pædagogiske karakterer tilgodeses i videst mulig omfang. Læsevejledningstimer gives forebyggende til indskolingen. Klasser med særlig begrundede behov tildeles tolærer- og deletimer. Når det er nødvendigt af hensyn til den praktiske gennemførelse af undervisningen på grund af lokaleforhold, klassestørrelser e.l. tildeles fagområdet ekstra timer i det omfang det er muligt. I projektugerne og ved andet opbrud af normalskemaet er teamet selv ansvarlig for at planlægge elevernes og deres egen arbejdstid med de ressourcer der på forhånd er givet. Klasselærerne er tovholder og souschefen skal underrettes om teamets planlægning. Vi prioriterer stor fleksibilitet i skoleårets planlægning med hensyn til fagenes placering og lektionslængde. Det tilstræbes, at lærerne læser størstedelen af deres timer i det samme storteam enten klasse eller klasse. Hvert team skal sammensættes, så flest mulige faglige og personlige styrkesider er repræsenteret, så teamet kan supplere hinanden. Det tilstræbes, at klasserne får lærere af begge køn. For at sikre tryghed og kontinuitet tilstræbes det, at lærere fortsætter med samme klasser og fag fra klasse. Klasselærerfunktionen kan deles mellem 2 lærere med mange timer i klassen. Skolebestyrelsen skal gøres bekendt med og have mulighed for at få indflydelse på de timer, der kan fordeles.

5 Specialundervisning Værdigrundlag, holdninger og prioritering Skolens værdigrundlag gælder for alle børn: Glæde, kundskaber og god handlemåde. Det er skolens holdning, at forskellige baggrunde, færdigheder og livsholdninger skal betragtes som en rigdom og mødes med åbenhed. Vi vil videreudvikle på en anerkendende og rummelig holdning til hvert enkelt barn, så de får positive fællesskaber og relationer til andre børn og voksne omkring dem. Udfordringen for skoleledelsen, lærere og pædagoger er at organisere og tilrettelægge undervisningen på en måde, så den tager udgangspunkt i børnenes behov samt undervisningens mål og indhold med brug af mange undervisningsformer, så alle elever lærer mest muligt (får et tilfredsstillende udbytte af deres skolegang). Ressourceanvendelse Under de givne politiske rammer anvendes timeressourcerne fleksibelt over året, så børnenes forskellighed og særlige behov tilgodeses. Specialundervisningens placering skal være fleksibel. Ofte foregår den i klassen, men kan også placeres på mindre hold parallelt med klassens undervisning eller efter normal undervisnings ophør. Relationer og samarbejde I samarbejde med forældrene og evt. PPR (Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning) vil vi give børn med særlige behov den hjælp vi vurderer nødvendig og mulig. Indsatsen skal være anerkendende, fleksibel og iværksættes hurtigst mulig. Den daglige dialog og samarbejde med barnet og hjemmet er altafgørende for om indsatsen lykkes. Evaluering sammen med forældrene skal, omkring den vidtgående specialundervisning, foregå mindst 4 gange årligt. Klasselæreren er ansvarlig for at dette foregår. Alle forældre kan rette henvendelse til lærerne, PPR eller skolelederen for at drøfte barnets skolegang og trivsel, hvorefter der kan laves en udredning med henblik på en visitering.

6 Skemalægning Skemaet skal give eleverne de bedst mulige læringsbetingelser. I øvrigt prioriterer vi, at vores elever ikke får mellemtimer klasse møder hver dag fra 1. lektion til 5. lektion. Relevante fag skal placeres i egnede lokaler, f.eks. musik, billedkunst, håndarbejde og sløjd. En ugentlig skoledag, hvor al undervisning slutter efter 5. eller 6. lektion, så lærerne kan have fælles forberedelse og mødevirksomhed. Lærerne kan hvert år afgive skemaønsker begrundede med pædagogiske eller personlige forhold. Skolelederen har ansvar for den endelige udfærdigelse af skemaer, og at det bliver rettidigt udsendt til elever og personale. 2. Samarbejde mellem skole og hjem Skolens virke skal baseres på et ligeværdigt og ansvarsfuldt samarbejde mellem elever, lærere og forældre. Samarbejdet skal bygge på tillid, åbenhed og ærlighed fra skolens og hjemmets side til gavn for det enkelte barns udvikling og fællesskabet i klassen. Det konkrete samarbejde mellem skole og hjem tilrettelægges af teamlærerne og klassens forældreråd i fællesskab. Rammerne for samarbejdet tages op på forældremøder, hvor der tages højde for, at også vanskelige forhold og uenigheder bliver sat på dagsordenen. Kontaktpersonen fra Børnehuset inddrages, hvor det er relevant. Forældresamarbejdet bygger på en tæt kontakt og dialog med og om det enkelte barn og klassen. Samarbejdet omfatter den faglige såvel som den sociale side af det enkelte barns skoledag.

7 Underretning af hjemmene Underretning om elevernes udbytte af undervisningen skal tage udgangspunkt i en løbende evaluering af elevens faglige og sociale kompetencer og skal være fremadrettet samt handlingsorienteret. Evalueringen skal i videst mulig omfang finde sted under elevens aktive medvirken. Der tilbydes to forældresamtaler og to forældremøder årligt. Den ene samtale kan i skoleforløbet foregå i barnets hjem, traditionelt i 1. klasse. I starten af skoleåret holdes et orienterende forældremøde om forventninger til det nye skoleår, og årsplaner, der er udleveret inden mødet, kan uddybes og drøftes. Nye lærere og fag kan præsenteres. Et skolebestyrelsesmedlem deltager og fortæller om bestyrelsesarbejdet eller hvad der nu rører sig. På dette møde vælges et klasseforældreråd. I efteråret indkalder et skolebestyrelsesmedlem til et fælles møde for alle skolens forældreråd. Forældremødet i foråret er ofte et temamøde, som planlægges i samarbejde mellem klasselæreren og forældrerådet. Det er op til forældrerådet at planlægge yderligere sociale arrangementer for klassen og deres forældre. I øvrigt er rådet medansvarlige ved andre skolearrangementer. Information Klasselæreren er ansvarlig for at fastsætte et passende informationsniveau for forældrene, klassen og teamlærerne. Ved fællesarrangementer og anden information sender skolen breve med hjem via familiernes yngste barn på skolen. Fire gange årligt udkommer der et informationsblad fra skolen, hvor også bestyrelsen kan informere om deres arbejde og initiativer. På skolens hjemmeside kan man finde aktuelle og relevante oplysninger.

8 3. Fællesarrangementer og aktiviteter uden for skolens område Ture og ekskursioner Undervisning og aktiviteter uden for skolens område vægtes højt. Eleverne skal ud og møde folk, der hvor de lever og arbejder. Gå på undersøgelse og opdagelse i forskellige lokaliteter. Vi vil lade dem mærke historiens vingesus og komme tæt på aktuelle begivenheder. Dette er vigtigt, fordi det øger elevernes indlevelsesevne, fantasi og evne til at tage stilling og handle. Eleverne skal tilbydes ture og ekskursioner, når det falder naturligt ind i lærerens og klassens planlægning. Handleplan Dette sikres ved, at der i udarbejdelsen af årsplanerne tænkes praktisk og teoretisk ind i dette princip for skolen. Lokale kræfter og forældrenes idéer overvejes og tages med i undervisningen når det giver mening. Lærerne skal være opsøgende og fleksible, så mulighederne for at kæde aktiviteter og arrangementer sammen med den daglige undervisning prioriteres. Skolebytte Hvert andet år arrangerer skolen og Børnehuset skolebytteture for alle skolens klasser. Skolen finder kontaktskoler, så eleverne i deres skoleforløb oplever forskellige egne. Lejrskole I 6. klasse har eleverne mulighed for at komme på en lejrskole evt. udveksling med en skole/klasse fra et andet land. Alle aktiviteter er i princippet gratis for eleverne. Skolen benytter sig dog af at bede forældrekredsen om hjælp til transport og madlavning.

9 4. Skolens pædagogiske principper og visioner for undervisningen Undervisningen bygger på skolens værdigrundlag. Ved at møde børnene med nysgerrighed og vise dem omsorg og tillid, samt give dem plads til fri fantasi, sjov og kreativitet, opnås den glæde og selvværd der bør fylde ethvert barn. Undervisningen skal være levende og sanselig. Skolens omgivelser skal betragtes som mulighedernes land, og vi stræber efter, at undervisningen foregår ude når det falder naturligt ind i undervisningen. Vi prioriter børnenes sundhed højt, da vi har den opfattelse, at sunde børn lære bedst. Undervisningen organiseres, så eleverne får mulighed for selv at være aktive, ansvarlige og medbestemmende. Det har vist sig at give ro. Desuden bliver arbejdsopgaverne meningsfulde og giver udfordring. Børnene føler derved en naturlig nysgerrighed og en personlig gevinst ved at gøre det de gør. Et ægte mål åbner elevernes modtagelighed for at lære noget. For at øge læringsglæden hos eleverne, bestræber vi os på at stimulere alle deres anlæg og talenter. Det er vigtigt for os at opnå et højt fagligt niveau. Derfor bruger vi både de gamle kendte metoder og udvikler nye. Når undervisningen finder en rytme børnene kan følge, finder de ro. Barnet lærer altid mere end det der undervises i, og denne medlæring har stor betydning for barnets personlige dannelse. På Bjedstrup Skole vægter vi et læringsmiljø, der er fagligt udfordrende, og skaber rum for fællesskab, selvværd og gode handlemåder.

10 5. Undervisningsmidler I princippet godkender skolebestyrelsen indkøb af undervisningsmidler og skolebiblioteksmaterialer herunder software o.l. Ved reklamefinansieret undervisningsmateriale skal det pædagogiske og kvalitative sikres. Skolebestyrelsen holdes orienteret med undervisningens faglige udvikling. Skolebestyrelsen kan ligeledes bede om materiale til godkendelse. Handleplan Ansvaret for valg af undervisningsmidler uddelegeres til skolens personale, dog således, at kontroversielle undervisningsmidler forelægges for bestyrelsen, der træffer afgørelse om, hvorvidt dette materiale må benyttes. Årsager til forelæggelse kan være af f.eks. etisk, moralsk eller politisk karakter. Den måde som skolebestyrelsen kan følge med i undervisningsmidlernes faglige udvikling er ved indslag af faglærerne på bestyrelsesmøderne. Reklamefinansieret undervisningsmateriale må ikke have usund, uetisk eller umoralsk karakter. Materialet skal hver gang vurderes i forhold til dette. 6. Vikardækning Vi prioriterer en god kontinuitet i klassens undervisning Der skal, såfremt det er muligt, indsættes kvalificeret vikar under sygdom eller andet forfald. Tolærertimer dækkes kun, hvis vikaren kan være til nytte. Læreren eller støttelæreren kan overtage undervisningen i en hel klasse frem for at støtte enkelte elever, hvis det skønnes nødvendigt eller betyder bedre udnyttelse af resurserne. Ved længerevarende fravær søges stillingen besat med uddannet personale. I klasse bruges helst de samme få og kendte vikarer. Kun i nødstilfælde sendes elever fra 4., 5. og 6. klasse hjem i ydertimer, og beslutningen træffes af skolens ledelse.

11 Handleplan Vikardækningen planlægges af souschefen i tæt samarbejde med de involverede lærere. I tilfælde hvor souschefen er fraværende er det skolelederen, der er ansvarlig. En rokade med en vikar og fast lærer kan anvendes, for at sikre skolens principper. Vi tilstræber at have en god liste over mulige både uddannede og ikke-uddannede vikarer. 7. Skolestart på Bjedstrup Skole og overgangen til Mølleskolen I indskolingen på Bjedstrup Skole, skal man ud fra de givne ressourcer, lave en planlægning, der giver eleverne de bedste pædagogiske muligheder for et godt skoleforløb. I forbindelse med elevernes skoleskift efter 6. klasse er målet, at børnene fra Bjedstrup Skole bliver godt integreret på Mølleskolen eller den skole som den enkelte familie nu vælger. Handleplan Der skal være en kontakt mellem skolerne på elev- og lærerplan i god tid før skoleskiftet. Normalt foregår klassedannelsen på Mølleskolen ved, at alle Mølleskolens elever og de elever der kommer fra andre skoler blandes, så rene oplandsklasser undgås. Det vil sige, at klasserne på 7. årgang nydannes. Skolelederen fra Mølleskolen inviterer forældrene til et informationsmøde på Mølleskolen i begyndelsen af det nye år. Ved forældresamtalerne i 6. klasse om foråret, er det et fast punkt, at der tales om de overvejelser forældre, elever og lærere har i forbindelse med skoleskiftet og evt. klassedannelse på Mølleskolen. Notat om samarbejdet i forbindelse med skoleskift Mølleskolen indbyder klasselærerne på 5. årgang til et møde sidst på skoleåret, når fagfordelingen er afsluttet (maj måned).

12 På dette møde koordineres årsplanerne for 6. klasserne hvor der: laves konkrete aftaler om fællesarrangementer for 6. klasserne i det kommende skoleår. De skal på gensidige besøg. Der skal være arrangementer af såvel faglig som social karakter. drøftes et fælles udspil til klassedannelse på 7. klassetrin. aftales et fællesmøde for klasselærerne, hvor de udarbejder forslag til klassedannelse for de kommende 7. klasser. klasselærerne aftaler, hvornår og hvordan forældre og elever informeres om de nye klasser. Skolelederen på Mølleskolen er den overordnede ansvarlig. 8. Principper for samarbejdet med Bjedstrup Børnehus Den særlige kultur der kendetegner henholdsvis Bjedstrup Skole og Bjedstrup Børnehus skal respekteres og bruges til fælles inspiration for samarbejdet til gavn for børnene. Samarbejdet mellem pædagoger og lærere er et ligeværdigt samarbejde om børnenes læring. Pædagoger og lærere kvalificerer gennem samarbejdet både undervisningen og børnenes fritid. Forskellighed i uddannelse, viden og erfaringer anses som en betydningsfuld faktor, der kan medvirke til at udvikle nye pædagogiske veje til gavn og glæde for samarbejdet. Revideret marts 2006

13

Kvalitetsrapport 2009

Kvalitetsrapport 2009 Kvalitetsrapport 2009 Bjedstrup Skole Bjedstrupvej 1 8660 Skanderborg Tlf: 86577127 E-mail: Bjedstrup.Skole@Skanderborg.dk www.bjedstrupskole.dk Kvalitetsrapport for Bjedstrup Skole - Skanderborg Kommune

Læs mere

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser.

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser. Principper for Slagslunde Skole Kommunikation omkring skolen Handleplaner: Skoleledelsen og skolebestyrelsen udsender en folder til forældrene. Den beskriver skolens mål og giver praktiske oplysninger

Læs mere

Principper for Højvangskolens virksomhed

Principper for Højvangskolens virksomhed Principper for Højvangskolens virksomhed Vedtaget i Skolebestyrelsen 03.02.2011 Rev. 15-04-2013 1 Indhold: Indhold:... 2 Højvangskolens motto... 3 Overordnede, pædagogiske principper... 3 Principper for

Læs mere

Principper på Vorgod-Barde Skole

Principper på Vorgod-Barde Skole VORGOD-BARDE SKOLE Principper på Vorgod-Barde Skole OLE 1. UNDERVISNINGENS ORGANISERING Vorgod-Barde Skole har 7 klassetrin fra 0. til 6. klasse. På årgange med over 28 elever tilstræbes tolærer-ordning

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper Principper for forældresamarbejde: Skole og forældre samarbejder i overensstemmelse med skolens værdier for Det gode skole hjemsamarbejde, regler i henhold til Folkeskoleloven

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Nicoline Tams SFO-leder: Søren Toft Jepsen Lærer i indskolingen: Lene Juul Kejser Mortensen Souschef:

Læs mere

AALYKKESKOLEN - PRINCIPPER

AALYKKESKOLEN - PRINCIPPER Aalykkeskolen AALYKKESKOLEN - PRINCIPPER INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Værdigrundlag 2. Skolens rammer 2.1 Skolens organisering 2.2 Undervisningsmidler 2.3 Fagfordeling 2.4 Klassedannelse 2.5 Skemalægning 2.6

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole En rummelig skole Danmarks Lærerforening Sektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006 Forord Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed.

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed. Evaluering af den samlede undervisning på Hoven Friskole Ifølge den på hjemmesiden tilgængelige 5 års evalueringsplan for den samlede undervisning på Hoven Friskole skal der i 2014 evalueres på følgende

Læs mere

Hvad er et princip i folkeskolelovsammenhæng

Hvad er et princip i folkeskolelovsammenhæng 1 Hvad er et princip i folkeskolelovsammenhæng I folkeskolelovsammenhæng er et princip en grundtanke, der rummer en forestilling om, i hvilken retning skolens virksomhed skal bevæge sig. Princippet skal

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

. Revideret juni 2010

. Revideret juni 2010 . Revideret juni 2010 Mobiltelefoner: For bh.kl. - 4.kl.: Mobiltelefonen skal være slukket og gemt væk i skoletiden med mindre den indgår som et led i undervisningen efter personalets anvisninger. Inden

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skolens navn: Gjern Skole. Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning:

Kvalitetsrapport. Skolens navn: Gjern Skole. Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens navn: Gjern Skole Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Gjern skoles mål: at skolen udvikler sig i et demokratisk forum af elever, lærere og forældre. at eleverne

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Praktiske forhold. 1 Skolebestyrelse og skoleledelse

Praktiske forhold. 1 Skolebestyrelse og skoleledelse Praktiske forhold 1. Skolebestyrelse og skoleledelse 2. Klasseforældreråd 3. Sundhedspleje 4. Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) 5. Familiehus Nord 6. Specialundervisning og inklusion 7. Skolerejser

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

FAVRSKOV. Principper

FAVRSKOV. Principper FAVRSKOV Principper 01-06-2014 Indhold Faglig fordybelse/lektiecafé... 3 Understøttende undervisning (UU)... 4 Holddannelse.... 5 Elevers brug af mobiltelefon og tablets på Lilleåskolen.... 6 Trivselspolitik

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Skovvangskolens. Specialcenter

Skovvangskolens. Specialcenter Skovvangskolens Specialcenter 1 Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Skalmejeskolen Skalmejevej 33 7451 Sunds Tlf: 97142366 E-mail: skalmejeskolen@herning.dk www.skalmejeskolen.dk Kvalitetsrapport for Skalmejeskolen - Herning Kommune, Børn og

Læs mere

Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole

Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole Humlebæk Skole Baunebjergvej 401 3050 Humlebæk 7256 2014 www.humlebaekskole.dk Læsetilbud i Fredensborg Kommune Der er fokus på læse- og skrivekompetencen

Læs mere

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse.

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse. For Skolerne Brobygning Lellinge Vemmedrup Udarbejdet af skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen til information af forældre til børn på Lellinge Skole samt Vemmedrupskolen i forbindelse med den

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

integration af tosprogede elever på Mølleskolen integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Skolebestyrelsens princip for arbejdets organisering

Skolebestyrelsens princip for arbejdets organisering RINGKØBING SKOLE fl Skolebestyrelsens princip for arbejdets organisering Ringkøbing Skole er en teambaseret virksomhed, hvor alle ansatte indenfor alle faggrupper arbejder ud fra en grundtanke om så høj

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

PRINCIP FOR DANNELSE AF BØRNEHAVEKLASSER

PRINCIP FOR DANNELSE AF BØRNEHAVEKLASSER PRINCIP FOR DANNELSE AF BØRNEHAVEKLASSER Det tilstræbes, at klasserne bliver så velfungerende som muligt til gavn for det enkelte barn og klassen. Der er indgået samarbejdsaftale mellem dagsinstitutioner

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: at give eleverne oplevelser og muligheder for at udvikle deres mange intelligenser at der arbejdes for at forældre og

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Principkatalog Korskildeskolen

Principkatalog Korskildeskolen Principkatalog Korskildeskolen 1 VÆRDIGRUNDLAG KORSKILDESKOLEN Respekt: For Korskildeskolen betyder det, at respekten er bærende i samarbejdet mellem elever, forældre og personale. Vi anerkender hinandens

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Inden for rammerne af mål- og indholdsbeskrivelsen udfyldes det lokale råderum for den enkelte skolefritidsordning gennem skolebestyrelsens

Læs mere

Velkommen til Vestre Skole

Velkommen til Vestre Skole Velkommen til Vestre Skole Peter Jensen, som har 6. årgang og tidligere har startet 7. klassetrin Elever fra 9. årgang Alice Markussen, skoleleder Vestre Skole og Åløkkeskolen. Fra skolens Visions- og

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole.

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Livet i udskolingen I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Organisering Udskolingen bor på 2. sal og er organiseret i to hjemområder, der har navn efter planetsystemet.

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010

Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010 Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010 I fritidspædagogikken arbejder vi med at videreudvikle barnets personlighed og sociale kompetencer. Barnets personlige

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Klasseforældrerådets opgaver: Ved Møldrup skole har skole-hjemsamarbejdet høj prioritet. Vi har tradition for en god og konstruktiv dialog og lægger vægt på, at samarbejdet er gensidigt

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder Specialklasserække på Ådalsskolen Ådalsskolen er en kommunal folkeskole med ca. 350 elever beliggende i den vestlige del af Syddjurs kommune. På Ådalsskolen er der desuden en specialklasserække, der er

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere