Principper og visioner for. Bjedstrup Skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Principper og visioner for. Bjedstrup Skole"

Transkript

1 Principper og visioner for Bjedstrup Skole Bjedstrup Skole Bjedstrupvej Skanderborg tlf mail: skolens kontor: Skoleleder: Kirstin Pinstrup Thomsen Skoleleder

2 Bjedstrup Skoles værdigrundlag mål og visioner Glæde Børn, der er åbne, tror på og tager ansvar for sig selv og det fællesskab vi lever i. Kundskaber Der arbejdes med at børnene tilegner sig meningsfyldt lærdom. Vejene er mange og blomstrende. God handlemåde Forskellige baggrunde og livsholdninger betragtes som en rigdom, der mødes med åbenhed. Omsorg for alle livsformer, alle omgivelser og alt natur betones. Målet er, at børnene skal udvikle sig hen mod at blive stærke personer, der tør gå ud i verden og kan tage verden ind. Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej. K. E. Løgstrup

3 Indholdsfortegnelse Principper for: 1. Undervisningens organisering - Fag, timer og arbejdsfordelingsplan - specialundervisning - skemalægning 2. Samarbejde mellem skole og hjem - underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen - information 3. Fællesarrangementer og aktiviteter uden for skolens område - ture og ekskursioner - skolebytte - lejrskole 4. Skolens pædagogiske principper og visioner 5. Undervisningsmidler 6. Vikardækning 7. Skolestart og overgangen til Mølleskolen 8. Samarbejde med Bjedstrup Børnehus Et princip er en retningspil for den vej, skolen skal styres.

4 1. Undervisningens organisering Fag, time og arbejdsfordelingsplan Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte i et tæt samarbejde med skolens pædagogiske personale. Eleverne skal som minimum tildeles det vejledende timetal i det enkelte fag. Timerne fordeles så klasser med specielle behov af faglige, sociale og pædagogiske karakterer tilgodeses i videst mulig omfang. Læsevejledningstimer gives forebyggende til indskolingen. Klasser med særlig begrundede behov tildeles tolærer- og deletimer. Når det er nødvendigt af hensyn til den praktiske gennemførelse af undervisningen på grund af lokaleforhold, klassestørrelser e.l. tildeles fagområdet ekstra timer i det omfang det er muligt. I projektugerne og ved andet opbrud af normalskemaet er teamet selv ansvarlig for at planlægge elevernes og deres egen arbejdstid med de ressourcer der på forhånd er givet. Klasselærerne er tovholder og souschefen skal underrettes om teamets planlægning. Vi prioriterer stor fleksibilitet i skoleårets planlægning med hensyn til fagenes placering og lektionslængde. Det tilstræbes, at lærerne læser størstedelen af deres timer i det samme storteam enten klasse eller klasse. Hvert team skal sammensættes, så flest mulige faglige og personlige styrkesider er repræsenteret, så teamet kan supplere hinanden. Det tilstræbes, at klasserne får lærere af begge køn. For at sikre tryghed og kontinuitet tilstræbes det, at lærere fortsætter med samme klasser og fag fra klasse. Klasselærerfunktionen kan deles mellem 2 lærere med mange timer i klassen. Skolebestyrelsen skal gøres bekendt med og have mulighed for at få indflydelse på de timer, der kan fordeles.

5 Specialundervisning Værdigrundlag, holdninger og prioritering Skolens værdigrundlag gælder for alle børn: Glæde, kundskaber og god handlemåde. Det er skolens holdning, at forskellige baggrunde, færdigheder og livsholdninger skal betragtes som en rigdom og mødes med åbenhed. Vi vil videreudvikle på en anerkendende og rummelig holdning til hvert enkelt barn, så de får positive fællesskaber og relationer til andre børn og voksne omkring dem. Udfordringen for skoleledelsen, lærere og pædagoger er at organisere og tilrettelægge undervisningen på en måde, så den tager udgangspunkt i børnenes behov samt undervisningens mål og indhold med brug af mange undervisningsformer, så alle elever lærer mest muligt (får et tilfredsstillende udbytte af deres skolegang). Ressourceanvendelse Under de givne politiske rammer anvendes timeressourcerne fleksibelt over året, så børnenes forskellighed og særlige behov tilgodeses. Specialundervisningens placering skal være fleksibel. Ofte foregår den i klassen, men kan også placeres på mindre hold parallelt med klassens undervisning eller efter normal undervisnings ophør. Relationer og samarbejde I samarbejde med forældrene og evt. PPR (Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning) vil vi give børn med særlige behov den hjælp vi vurderer nødvendig og mulig. Indsatsen skal være anerkendende, fleksibel og iværksættes hurtigst mulig. Den daglige dialog og samarbejde med barnet og hjemmet er altafgørende for om indsatsen lykkes. Evaluering sammen med forældrene skal, omkring den vidtgående specialundervisning, foregå mindst 4 gange årligt. Klasselæreren er ansvarlig for at dette foregår. Alle forældre kan rette henvendelse til lærerne, PPR eller skolelederen for at drøfte barnets skolegang og trivsel, hvorefter der kan laves en udredning med henblik på en visitering.

6 Skemalægning Skemaet skal give eleverne de bedst mulige læringsbetingelser. I øvrigt prioriterer vi, at vores elever ikke får mellemtimer klasse møder hver dag fra 1. lektion til 5. lektion. Relevante fag skal placeres i egnede lokaler, f.eks. musik, billedkunst, håndarbejde og sløjd. En ugentlig skoledag, hvor al undervisning slutter efter 5. eller 6. lektion, så lærerne kan have fælles forberedelse og mødevirksomhed. Lærerne kan hvert år afgive skemaønsker begrundede med pædagogiske eller personlige forhold. Skolelederen har ansvar for den endelige udfærdigelse af skemaer, og at det bliver rettidigt udsendt til elever og personale. 2. Samarbejde mellem skole og hjem Skolens virke skal baseres på et ligeværdigt og ansvarsfuldt samarbejde mellem elever, lærere og forældre. Samarbejdet skal bygge på tillid, åbenhed og ærlighed fra skolens og hjemmets side til gavn for det enkelte barns udvikling og fællesskabet i klassen. Det konkrete samarbejde mellem skole og hjem tilrettelægges af teamlærerne og klassens forældreråd i fællesskab. Rammerne for samarbejdet tages op på forældremøder, hvor der tages højde for, at også vanskelige forhold og uenigheder bliver sat på dagsordenen. Kontaktpersonen fra Børnehuset inddrages, hvor det er relevant. Forældresamarbejdet bygger på en tæt kontakt og dialog med og om det enkelte barn og klassen. Samarbejdet omfatter den faglige såvel som den sociale side af det enkelte barns skoledag.

7 Underretning af hjemmene Underretning om elevernes udbytte af undervisningen skal tage udgangspunkt i en løbende evaluering af elevens faglige og sociale kompetencer og skal være fremadrettet samt handlingsorienteret. Evalueringen skal i videst mulig omfang finde sted under elevens aktive medvirken. Der tilbydes to forældresamtaler og to forældremøder årligt. Den ene samtale kan i skoleforløbet foregå i barnets hjem, traditionelt i 1. klasse. I starten af skoleåret holdes et orienterende forældremøde om forventninger til det nye skoleår, og årsplaner, der er udleveret inden mødet, kan uddybes og drøftes. Nye lærere og fag kan præsenteres. Et skolebestyrelsesmedlem deltager og fortæller om bestyrelsesarbejdet eller hvad der nu rører sig. På dette møde vælges et klasseforældreråd. I efteråret indkalder et skolebestyrelsesmedlem til et fælles møde for alle skolens forældreråd. Forældremødet i foråret er ofte et temamøde, som planlægges i samarbejde mellem klasselæreren og forældrerådet. Det er op til forældrerådet at planlægge yderligere sociale arrangementer for klassen og deres forældre. I øvrigt er rådet medansvarlige ved andre skolearrangementer. Information Klasselæreren er ansvarlig for at fastsætte et passende informationsniveau for forældrene, klassen og teamlærerne. Ved fællesarrangementer og anden information sender skolen breve med hjem via familiernes yngste barn på skolen. Fire gange årligt udkommer der et informationsblad fra skolen, hvor også bestyrelsen kan informere om deres arbejde og initiativer. På skolens hjemmeside kan man finde aktuelle og relevante oplysninger.

8 3. Fællesarrangementer og aktiviteter uden for skolens område Ture og ekskursioner Undervisning og aktiviteter uden for skolens område vægtes højt. Eleverne skal ud og møde folk, der hvor de lever og arbejder. Gå på undersøgelse og opdagelse i forskellige lokaliteter. Vi vil lade dem mærke historiens vingesus og komme tæt på aktuelle begivenheder. Dette er vigtigt, fordi det øger elevernes indlevelsesevne, fantasi og evne til at tage stilling og handle. Eleverne skal tilbydes ture og ekskursioner, når det falder naturligt ind i lærerens og klassens planlægning. Handleplan Dette sikres ved, at der i udarbejdelsen af årsplanerne tænkes praktisk og teoretisk ind i dette princip for skolen. Lokale kræfter og forældrenes idéer overvejes og tages med i undervisningen når det giver mening. Lærerne skal være opsøgende og fleksible, så mulighederne for at kæde aktiviteter og arrangementer sammen med den daglige undervisning prioriteres. Skolebytte Hvert andet år arrangerer skolen og Børnehuset skolebytteture for alle skolens klasser. Skolen finder kontaktskoler, så eleverne i deres skoleforløb oplever forskellige egne. Lejrskole I 6. klasse har eleverne mulighed for at komme på en lejrskole evt. udveksling med en skole/klasse fra et andet land. Alle aktiviteter er i princippet gratis for eleverne. Skolen benytter sig dog af at bede forældrekredsen om hjælp til transport og madlavning.

9 4. Skolens pædagogiske principper og visioner for undervisningen Undervisningen bygger på skolens værdigrundlag. Ved at møde børnene med nysgerrighed og vise dem omsorg og tillid, samt give dem plads til fri fantasi, sjov og kreativitet, opnås den glæde og selvværd der bør fylde ethvert barn. Undervisningen skal være levende og sanselig. Skolens omgivelser skal betragtes som mulighedernes land, og vi stræber efter, at undervisningen foregår ude når det falder naturligt ind i undervisningen. Vi prioriter børnenes sundhed højt, da vi har den opfattelse, at sunde børn lære bedst. Undervisningen organiseres, så eleverne får mulighed for selv at være aktive, ansvarlige og medbestemmende. Det har vist sig at give ro. Desuden bliver arbejdsopgaverne meningsfulde og giver udfordring. Børnene føler derved en naturlig nysgerrighed og en personlig gevinst ved at gøre det de gør. Et ægte mål åbner elevernes modtagelighed for at lære noget. For at øge læringsglæden hos eleverne, bestræber vi os på at stimulere alle deres anlæg og talenter. Det er vigtigt for os at opnå et højt fagligt niveau. Derfor bruger vi både de gamle kendte metoder og udvikler nye. Når undervisningen finder en rytme børnene kan følge, finder de ro. Barnet lærer altid mere end det der undervises i, og denne medlæring har stor betydning for barnets personlige dannelse. På Bjedstrup Skole vægter vi et læringsmiljø, der er fagligt udfordrende, og skaber rum for fællesskab, selvværd og gode handlemåder.

10 5. Undervisningsmidler I princippet godkender skolebestyrelsen indkøb af undervisningsmidler og skolebiblioteksmaterialer herunder software o.l. Ved reklamefinansieret undervisningsmateriale skal det pædagogiske og kvalitative sikres. Skolebestyrelsen holdes orienteret med undervisningens faglige udvikling. Skolebestyrelsen kan ligeledes bede om materiale til godkendelse. Handleplan Ansvaret for valg af undervisningsmidler uddelegeres til skolens personale, dog således, at kontroversielle undervisningsmidler forelægges for bestyrelsen, der træffer afgørelse om, hvorvidt dette materiale må benyttes. Årsager til forelæggelse kan være af f.eks. etisk, moralsk eller politisk karakter. Den måde som skolebestyrelsen kan følge med i undervisningsmidlernes faglige udvikling er ved indslag af faglærerne på bestyrelsesmøderne. Reklamefinansieret undervisningsmateriale må ikke have usund, uetisk eller umoralsk karakter. Materialet skal hver gang vurderes i forhold til dette. 6. Vikardækning Vi prioriterer en god kontinuitet i klassens undervisning Der skal, såfremt det er muligt, indsættes kvalificeret vikar under sygdom eller andet forfald. Tolærertimer dækkes kun, hvis vikaren kan være til nytte. Læreren eller støttelæreren kan overtage undervisningen i en hel klasse frem for at støtte enkelte elever, hvis det skønnes nødvendigt eller betyder bedre udnyttelse af resurserne. Ved længerevarende fravær søges stillingen besat med uddannet personale. I klasse bruges helst de samme få og kendte vikarer. Kun i nødstilfælde sendes elever fra 4., 5. og 6. klasse hjem i ydertimer, og beslutningen træffes af skolens ledelse.

11 Handleplan Vikardækningen planlægges af souschefen i tæt samarbejde med de involverede lærere. I tilfælde hvor souschefen er fraværende er det skolelederen, der er ansvarlig. En rokade med en vikar og fast lærer kan anvendes, for at sikre skolens principper. Vi tilstræber at have en god liste over mulige både uddannede og ikke-uddannede vikarer. 7. Skolestart på Bjedstrup Skole og overgangen til Mølleskolen I indskolingen på Bjedstrup Skole, skal man ud fra de givne ressourcer, lave en planlægning, der giver eleverne de bedste pædagogiske muligheder for et godt skoleforløb. I forbindelse med elevernes skoleskift efter 6. klasse er målet, at børnene fra Bjedstrup Skole bliver godt integreret på Mølleskolen eller den skole som den enkelte familie nu vælger. Handleplan Der skal være en kontakt mellem skolerne på elev- og lærerplan i god tid før skoleskiftet. Normalt foregår klassedannelsen på Mølleskolen ved, at alle Mølleskolens elever og de elever der kommer fra andre skoler blandes, så rene oplandsklasser undgås. Det vil sige, at klasserne på 7. årgang nydannes. Skolelederen fra Mølleskolen inviterer forældrene til et informationsmøde på Mølleskolen i begyndelsen af det nye år. Ved forældresamtalerne i 6. klasse om foråret, er det et fast punkt, at der tales om de overvejelser forældre, elever og lærere har i forbindelse med skoleskiftet og evt. klassedannelse på Mølleskolen. Notat om samarbejdet i forbindelse med skoleskift Mølleskolen indbyder klasselærerne på 5. årgang til et møde sidst på skoleåret, når fagfordelingen er afsluttet (maj måned).

12 På dette møde koordineres årsplanerne for 6. klasserne hvor der: laves konkrete aftaler om fællesarrangementer for 6. klasserne i det kommende skoleår. De skal på gensidige besøg. Der skal være arrangementer af såvel faglig som social karakter. drøftes et fælles udspil til klassedannelse på 7. klassetrin. aftales et fællesmøde for klasselærerne, hvor de udarbejder forslag til klassedannelse for de kommende 7. klasser. klasselærerne aftaler, hvornår og hvordan forældre og elever informeres om de nye klasser. Skolelederen på Mølleskolen er den overordnede ansvarlig. 8. Principper for samarbejdet med Bjedstrup Børnehus Den særlige kultur der kendetegner henholdsvis Bjedstrup Skole og Bjedstrup Børnehus skal respekteres og bruges til fælles inspiration for samarbejdet til gavn for børnene. Samarbejdet mellem pædagoger og lærere er et ligeværdigt samarbejde om børnenes læring. Pædagoger og lærere kvalificerer gennem samarbejdet både undervisningen og børnenes fritid. Forskellighed i uddannelse, viden og erfaringer anses som en betydningsfuld faktor, der kan medvirke til at udvikle nye pædagogiske veje til gavn og glæde for samarbejdet. Revideret marts 2006

13

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune:

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune: Sæby Skoles ordensregler: Vi ønsker en god skole for alle, og vi vil derfor hjælpe hinanden, så det er rart at være her. Vi vil passe på tingene både ude og inde. Vi ønsker, at forældrene medvirker hertil.

Læs mere

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel SKOLE/HJEM SAMARBEJDET: Overordnet mål: at der etableres et frugtbart, forpligtende, dialogbaseret skole/hjem-samarbejde til gavn for elevernes trivsel, udvikling og uddannelse. Målet for skole/hjem-samarbejdet

Læs mere

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke Undervisningens organisering og skole-hjem-samarbejde mv. i Paradisbakkeskolen Til behandling på skolebestyrelsesmøder januar-februar 2011. Elevernes timetal: Senest 1. juni: forud for det kommende skoleår

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Alle nuværende principper er vedtaget i skolebestyrelsen den 18. juni 2012. De evalueres og revideres løbende.

Alle nuværende principper er vedtaget i skolebestyrelsen den 18. juni 2012. De evalueres og revideres løbende. Skolebestyrelsen ved Torslev Skole består af 7 forældrevalgte, skolens leder, souschef, afdelingsleder, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrådsrepræsentanter. Skolebestyrelsen holder møde ca. 1 gang

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009

Kvalitetsrapport 2009 Kvalitetsrapport 2009 Bjedstrup Skole Bjedstrupvej 1 8660 Skanderborg Tlf: 86577127 E-mail: Bjedstrup.Skole@Skanderborg.dk www.bjedstrupskole.dk Kvalitetsrapport for Bjedstrup Skole - Skanderborg Kommune

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

1. SKOLENS ORGANISATION 3 2. FAGFORDELING 4 3. TIMEFORDELING 4 4. HOLDDANNELSE/DELETIMER 4 5. SKEMALÆGNING. 4 6. BUDGETPROCEDURE 5

1. SKOLENS ORGANISATION 3 2. FAGFORDELING 4 3. TIMEFORDELING 4 4. HOLDDANNELSE/DELETIMER 4 5. SKEMALÆGNING. 4 6. BUDGETPROCEDURE 5 Principper Indholdsfortegnelse 1. SKOLENS ORGANISATION 3 2. FAGFORDELING 4 3. TIMEFORDELING 4 4. HOLDDANNELSE/DELETIMER 4 5. SKEMALÆGNING. 4 6. BUDGETPROCEDURE 5 7. RESSOURCEANVENDELSE 5 8. SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE

Læs mere

1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange.

1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange. 1. Indledning. Indskolingen i Gladsaxe kommune er baseret på samarbejde mellem lærere og pædagoger i den samordnede indskoling. Dette er tiltrådt af Byrådet i 1988. Den i aftalen beskrevne praksis har

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser.

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser. Principper for Slagslunde Skole Kommunikation omkring skolen Handleplaner: Skoleledelsen og skolebestyrelsen udsender en folder til forældrene. Den beskriver skolens mål og giver praktiske oplysninger

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole

Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole Inspiration til arbejdet i klasseforældrerådet fra skolebestyrelsen September 2012. Velkommen i klasseforældrerådet... 2 Hvad er et klasseforældreråd?... 3

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper Principper for forældresamarbejde: Skole og forældre samarbejder i overensstemmelse med skolens værdier for Det gode skole hjemsamarbejde, regler i henhold til Folkeskoleloven

Læs mere

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejde

Principper for skolehjemsamarbejde Principper for skolehjemsamarbejde Kommende børnehaveklasse Principper for skolehjemsamarbejde Forældremøde i november måned (året før). - information og gensidige forventninger (forældre/skole og fritidsordning).

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Principper på Vorgod-Barde Skole

Principper på Vorgod-Barde Skole VORGOD-BARDE SKOLE Principper på Vorgod-Barde Skole OLE 1. UNDERVISNINGENS ORGANISERING Vorgod-Barde Skole har 7 klassetrin fra 0. til 6. klasse. På årgange med over 28 elever tilstræbes tolærer-ordning

Læs mere

Vision og principper for Bække Skole

Vision og principper for Bække Skole VEJEN KOMMUNE Vision og principper for Bække Skole Indholdsfortegnelse Indledning 3 Bække Skoles vision 4 Principper for undervisningen og undervisningens organisering. 5 Principper for samarbejde mellem

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

Inklusion. - Fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole

Inklusion. - Fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole Inklusion - Fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole 2 Inklusion - fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole Forord Inklusion handler grundlæggende om, at alle børn skal trives og

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

NYTTIGE TELEFONNUMRE.

NYTTIGE TELEFONNUMRE. NYTTIGE TELEFONNUMRE. Malling dagtilbud kontor 86 93 62 32/29204224 D.I.I. Børnehuset Østerskov 87 13 81 21 D.I.I. Børnehuset Tværgade 87 13 81 37 D.I.I. Malling Eghovedvej 87 13 83 73 D.I.I. Børnehuset

Læs mere

Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse

Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse Emneoversigt: - Inklusion - Sponsorering - Trivselscentret - Elevplaner - Vikardækning - Evaluering af elever - Holddannelse - Socialpædagogisk

Læs mere

BRØRUPSKOLEN. Fase klassetrin

BRØRUPSKOLEN. Fase klassetrin BRØRUPSKOLEN Fase 1 0.-2. klassetrin 2015/2016 Brørupskolens Fase 1 (0.-2. klassetrin) Eleverne i den aldersintegrerede indskoling skaber nogle positive sociale relationer, der fremmer elevernes trivsel.

Læs mere

Principper for Højvangskolens virksomhed

Principper for Højvangskolens virksomhed Principper for Højvangskolens virksomhed Vedtaget i Skolebestyrelsen 03.02.2011 Rev. 15-04-2013 1 Indhold: Indhold:... 2 Højvangskolens motto... 3 Overordnede, pædagogiske principper... 3 Principper for

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Skolestart på Skovbakkeskolen

Skolestart på Skovbakkeskolen SKOLESTART Skolestart på Skovbakkeskolen Sag 727-2010-19130 Dok. nr. 727-2010-129163 Indskrivning Skoleindskrivningen nærmer sig. Indskrivningen finder sted på distriktsskolen i uge 49 2010. På Skovbakkeskolen

Læs mere

Skolebestyrelsernes dag

Skolebestyrelsernes dag Skolebestyrelsernes dag Planlægning af arbejdet i skolebestyrelsen Planlægning Hvorfor? Indflydelse Bedre overblik Fokus på det konkrete/aktuelle Nå det I gerne vil (og skal) Mulighed for opfølgning og

Læs mere

Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole

Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole Inspiration til arbejdet i klasseforældrerådet fra skolebestyrelsen Juni 2011. Velkommen i klasseforældrerådet...2 Hvad er et klasseforældreråd?...2 Skolebestyrelsen...3

Læs mere

Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen

Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen Skjoldenæsvej 70 4174 Jystrup 57 62 73 37 www.soeholmskolen.dk Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen - principper og organisering Der arbejdes mod et rummeligt og fleksibelt skolemiljø, hvor mangfoldighed

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Principper vedtaget af Skolebestyrelsen

Principper vedtaget af Skolebestyrelsen Principper for skole/hjem-samtale Skolebestyrelsen ser samarbejdet mellem skole og hjem som et helt afgørende fundament for elevens muligheder i folkeskolen. Det er vigtigt at sikre dialogen gennem arrangementer

Læs mere

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen Læs om Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen Seminarieskolen Mylius Erichsens Vej 127 9210 Aalborg SØ Tlf. 9814 0744

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Velkommen til Otterup Realskole Faglighed ansvarlighed og gensidig respekt

Velkommen til Otterup Realskole Faglighed ansvarlighed og gensidig respekt Velkommen til Otterup Realskole Faglighed ansvarlighed og gensidig respekt Vi er 239 elever fra børnehaveklasse til 10. kl. o Max 20 i bhkl til 6. kl. Dog kan der i 7.- 9. klasse være 24 elever. Det udløser

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Målsætning for folkeskolerne i Lyngby- Taarbæk Kommune Folkeskolens formål

Målsætning for folkeskolerne i Lyngby- Taarbæk Kommune Folkeskolens formål Målsætning for folkeskolerne i Lyngby- Taarbæk Kommune Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Principper om: Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK

Principper om: Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK BREUM SKOLE med plads til alle men ikke til alt høj faglighed i trygge rammer skolen ud i verden verden ind i et godt sted at være et godt sted skolen at lære Der tages afsæt i følgende definition: Principper

Læs mere

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

Åløkkeskolen. Skolebestyrelsens principper pr. 13. april 2010 Revideret pr. 30. september 2011 fsv. angår afsnittet om samarbejde med Vestre Skole.

Åløkkeskolen. Skolebestyrelsens principper pr. 13. april 2010 Revideret pr. 30. september 2011 fsv. angår afsnittet om samarbejde med Vestre Skole. Åløkkeskolen Skolebestyrelsens principper pr. 13. april 2010 Revideret pr. 30. september 2011 fsv. angår afsnittet om samarbejde med Vestre Skole. Helle Potter, skolebestyrelsesformand Søren Lohmann, skoleleder

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Psykisk

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Referat af skolebestyrelsesmøde. Dato: 30/8 2012. tidspunkt: 19.00. Sted: Saxo

Referat af skolebestyrelsesmøde. Dato: 30/8 2012. tidspunkt: 19.00. Sted: Saxo Referat af skolebestyrelsesmøde Dato: 30/8 2012 tidspunkt: 19.00 Fremmødte: Lisbeth undtagen elevrepræsentanter Sted: Saxo Ny konstituering: Man vedtog at den nuværende formand Søren Rasmussen fortsætter

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

Brobygning mellem daginstitution og skole Rammer for samarbejde

Brobygning mellem daginstitution og skole Rammer for samarbejde Brobygning mellem daginstitution og skole Rammer for samarbejde Klakring Stationsvej 5, Klakring 7130 Juelsminde T: 79755000 Ramme for samarbejde om brobygning mellem dagtilbud, SFO og skole Mål med brobygning

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Principper for Sdr. Vang Skole vedtaget af Skolebestyrelsen

Principper for Sdr. Vang Skole vedtaget af Skolebestyrelsen Sdr. Vang Skole Dato: 28. januar 2015 Principper for Sdr. Vang Skole vedtaget af Skolebestyrelsen GRUPPE A: REGNSKAB OG BUDGET Fagudvalgene udarbejder budgetønsker, som afleveres i december. I begyndelsen

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Frederiksberg Kommune.

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Frederiksberg Kommune. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Frederiksberg Kommune. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx 2014. 1.0 Indledning Formålet med mål- og indholdsbeskrivelsen for SFO og klub er at beskrive

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal)

Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal) Forventningsfolder Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal) Kirkebjerg Skoles forventningsfolder, som du her sidder med, er udarbejdet efter oplæg fra Skolebestyrelsen

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole VÆRDIREGELSÆTTET BES TÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Levendegørelse af værdier Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels-

Læs mere

Integration på Enghøjskolen 2011/12

Integration på Enghøjskolen 2011/12 1 Mål 2 Baggrund 3 Handleplan 4 Måling Hvad vil vi? Hvorfor vil vi det? Hvordan vil vi gøre det? Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Lektiecafe Målet med lektiecafeen er, at give eleverne mulighed

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Når vi taler om inklusion, skelnes der mellem delvis inklusion fra eget center og fuld inklusion fra ekstern/egen skole.

Når vi taler om inklusion, skelnes der mellem delvis inklusion fra eget center og fuld inklusion fra ekstern/egen skole. Inklusion Når vi taler om inklusion, skelnes der mellem delvis inklusion fra eget center og fuld inklusion fra ekstern/egen skole. Delvis inklusion: Specialklasseteamet aftaler præmisser med modtagende

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres

Læs mere

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse.

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse. For Skolerne Brobygning Lellinge Vemmedrup Udarbejdet af skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen til information af forældre til børn på Lellinge Skole samt Vemmedrupskolen i forbindelse med den

Læs mere

Herstedøster Skole Herstedøster Skole Herstedøster Skole

Herstedøster Skole Herstedøster Skole Herstedøster Skole Værdigrundlag oktober 2010 Herstedøster Skole Herstedøster Skole Værdigrundlag - oktober 2010 Herstedøster Skole Trippendalsvej 2 2620 Albertslund www.herstedosterskole.skoleintra.dk T 43 68 73 00 Herstedøster

Læs mere

Principper for Sdr. Vang Skole vedtaget af Skolebestyrelsen

Principper for Sdr. Vang Skole vedtaget af Skolebestyrelsen Sdr. Vang Skole Dato: 8. juni 2016 Principper for Sdr. Vang Skole vedtaget af Skolebestyrelsen GRUPPE A: REGNSKAB OG BUDGET Fagudvalgene udarbejder budgetønsker, som afleveres i december. I begyndelsen

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Psykisk

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere