Mulighedernes Nordjylland

Transkript

1 Mulighedernes Nordjylland - Fra udkant til forkant med kreativitet og kompetence Regional Udviklingsplan 2007 Juli 2008

2 Mulighedernes Nordjylland - Fra udkant til forkant med kreativitet og kompetence Regional Udviklingsplan 2007 Foto: Region Nordjylland Grafisk produktion: Prinfo Aalborg Læs mere om Region Nordjylland på

3 1. Forord Kære nordjyde fra Skagen til Mariager og fra Hanstholm til Hals. Prøv at lukke øjnene et øjeblik. Tænk så i 60 sekunder 10 år tilbage i tiden til Hvad lavede du dengang, hvor boede du, hvad lavede din familie, hvilken bil havde du, hvad lavede du om aftenen og i weekenderne og i ferierne? Tænk derefter i 60 sekunder på de tilsvarende ting, som de foregår i dag. Jeg gætter på, du vil synes, der er sket meget - noget godt, noget mindre godt. Prøv så i 1 minut at tænke dig, hvordan du gerne vil have det om 10 år fra nu. Så må du godt åbne øjnene. Den plan du sidder med i hånden er en vision for, hvordan vi nordjyder gerne vil have vores landsdel skal udvikle sig frem til Visionen handler om hvilke jobs vi gerne vil have, hvordan vi gerne vil bo og (op)leve og hvordan vi vil leve med hinanden. Mange har deltaget i udarbejdelsen af planen og i den offentlige debat. Repræsentanter for kommunerne, for erhvervslivet, for uddannelsesinstitutionerne, for interesseorganisationerne og for Region Nordjylland og har i et par års tid lagt hovederne i blød for at finde den bedste vej for Nordjylland fremover. Planen, der hedder den regionale udviklingsplan for Nordjylland, i daglig tale omtalt som RUP, blev vedtaget endeligt af Regionsrådet den 20. maj I høringsperioden fra den 23. januar til den 26. marts 2008 blev der modtaget 32 indlæg og holdt debatmøder 4 steder i regionen. I en konkurrence om Nordjylland år 2017 modtog regionen 21 bidrag. Af Hvidbogen fra april 2008 fremgår Regionsrådets behandling af de modtagne indlæg. Alle informationer om den regionale udviklingsplan kan ses på Foto: Poul Rasmussen Med venlig hilsen På vegne af Regionsrådet for Region Nordjylland Ulla Astman 3

4 Indholdsfortegnelse 1. Forord Indledning En særlig plan En særlig proces Planen og planens virkeliggørelse Vækstforum Nordjylland i dag Nordjyllands styrker og udfordringer Strategihuset Vision, principper og værdier Visionen Fra vision til virkelighed med 5 overordnede udviklingsprincipper Bærende værdier det etiske regnskab Særligt prioriterede satsninger de næste 3-4 år Kompetenceløft Nordjylland fra folkeskolen til efteruddannelse af eliten Kreative alliancer mellem natur, kultur, turisme og oplevelseserhverv Det forbundne Nordjylland trafikalt og digitalt Globalisering - Viden om Verden og Viden i Verden Strategiske alliancer nye former for offentligt-privat samarbejde Tematisk inspirationskatalog Beskæftigelse Natur og Miljø Erhverv Infrastruktur og IKT Kultur Turisme og Oplevelsesøkonomi Uddannelse Bilag Lokal Agenda 21 i Region Nordjylland Bilag Resumé af miljøvurdering af den regionale udviklingsplan

5 2. Indledning Hvis Nordjylland skal være et godt sted at leve, bo, arbejde og drive virksomhed - hvordan skal fremtidens Nordjylland så se ud? Hvordan sikrer vi i Nordjylland de rigtige mennesker til de rigtige jobs? Hvordan kan regionens fantastiske natur blive et endnu bedre aktiv - for os, der bor her til daglig, og for dem, der besøger os? Hvad skal vi gøre for at trække flere indbyggere til og sætte en stopper for den fraflytning, vi oplever i dag? Og hvad er vores særlige styrkepositioner, som vi skal forstå at udnytte? Hvordan forbereder regionen sig på udfordringerne og ikke mindst mulighederne i den stigende grad af globalisering? Spørgsmålene er mange og komplekse, når emnet er den fremtidige udvikling af hele den nordjyske region. Regional udvikling er en af de største samlede udfordringer, som danske regioner står over for. Den vedrører fremtiden for en hel landsdel og alle dens indbyggere. Den regionale udviklingsplan (RUP) giver et samlet svar på de mange udfordringer. Planen indeholder en vision for, hvor regionen skal bevæge sig hen. Den kommer med en række principper, som skal hjælpe med at drive udviklingen fremad, og den kommer med en række forslag til indsatser, som regionen skal sætte kræfterne ind på. Samtidig er planen et udtryk for en fælles nordjysk forståelse af, hvor vi skal udvikle os hen. En platform som beslutningstagere i hele regionen har sat deres fingeraftryk på, og som binder dem sammen i en fælles forståelse for regionens fremtid En særlig plan Den regionale udviklingsplan er en helt ny type plan. Der er ikke tale om de tidligere amters regionplaner, som satte rammer for kommunernes fysiske planer. Den opgave er nu efter kommunalreformen overtaget af kommunerne og staten. Den regionale udviklingsplan er i stedet en plan med streg under udvikling. Den skal være et redskab til at fremme regionernes vækst og bæredygtige udvikling. Udviklingsplanen skal udtrykke Regionsrådets vision for den samlede fremtidige udvikling af regionen på tværs af sektorområder, og den skal give et samlet fremtidsbillede af regionen. Planens fokus er især de områder, hvor region, kommuner, erhverv, uddannelsesinstitutioner og interesseorganisationer kan og skal mødes for at regionen kan skabe vækst og udvikling. Indholdsmæssigt er den regionale udviklingsplan en paraply, der spænder over en række delområder, bl.a. natur, erhverv og kultur m.m. Se faktaboks næste side. Planen hænger tæt sammen med de planer og strategier, som i øvrigt er udarbejdet for disse områder. Det gælder Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi, Beskæftigelsesrådets beskæftigelsesstrategi og Regionsrådets bæredygtighedsstrategi. Den regionale udviklingsplan baseres på disse strategier og tegner et fælles billede af regionens samlede udvikling. 5

6 Regional udvikling handler om meget mere end økonomisk vækst baseret på faktorer som menneskelige ressourcer, IKT, iværksætteri og innovation. Regional udvikling handler i lige så høj grad om natur, miljø, bosætning, offentlig service, uddannelse og fritidsbaserede faktorer som friluftsliv, kultur og oplevelser. Disse faktorer er - sammen med vækstfaktorerne - nødvendige for, at regionen kan klare sig godt og overleve i videnssamfundet, og de er samtidig med til at skabe det gode liv. Den regionale udviklingsplan handler derfor ikke kun om erhverv men f.eks. også om tværgående emner som kompetenceudvikling og kreative alliancer imellem natur, kultur, turisme og oplevelsesøkonomi. Elementer i Det gode liv er skematisk vist i nedenstående model (modellen er udviklet af Oxford Research i et tæt samarbejde med Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Nordjylland til brug for forståelse af udviklingen på regionalt og kommunalt plan). Den R egionale Udviklings model rammen om det gode liv Vækst Mennesklige ressourcer Ny teknologi Innovation Iværksætteri Arbejde B o Bosætning Tilgængelighed B oligkvalitet Tryghed Natur Service S ervic e Sundhed Beskæftigelse Offentlige nøgletal Offentlige servicetilbud L eve Kultur Uddannelse Foreningsliv Oplevelser Museer og seværdigheder Model for Det gode liv. Lovkrav til indhold i den Regionale Udviklingsplan Den regionale udviklingsplan (RUP) hører hjemme i Planloven sammen med bl.a. kommuneplanerne. Ifølge Planloven skal den regionale udviklingsplan på grundlag af en helhedsvurdering beskrive en ønskelig fremtidig udvikling for - regionens byer - landdistrikter - udkantsområder samt for: 1) natur og miljø, herunder rekreative formål, 2) erhverv, inkl. turisme, 3) beskæftigelse, 4) uddannelse og 5) kultur. Herudover skal den regionale udviklingsplan redegøre for: 1) sammenhængen mellem den fremtidige udvikling og den statslige og kommunale planlægning for infrastruktur, 2) sammenhængen med regionens eventuelle samarbejde med tilgrænsende landes myndigheder om plan- og udviklingsmæssige emner og 3) de handlinger, som Regionsrådet vil foretage som opfølgning på udviklingsplanen. 6

7 Sammenhængen mellem den regionale udviklingsplan og den Regionale Erhvervsudviklingsstrategi fremgår af figuren nedenfor. Landsplanlægning Erhvervsudviklingsstrategien Den Regionale Udviklingsplan Kommuneplaner Lokalplaner Den regionale udviklingsplan indgår i et samspil med øvrige planer. Den Regionale Erhvervsudviklingsstrategi udarbejdes af de regionale vækstfora i henhold til Lov om Erhvervsfremme (se faktaside). Regionsrådet bevilger udviklingsmidler til realisering af erhvervsudviklingsstrategien efter indstilling fra Vækstforum. Derfor er visionen i den regionale udviklingsplans temaafsnit om Erhverv den samme som i erhvervsudviklingsstrategien, og de beskrevne indsatser bygger i høj grad på de indsatsområder, som denne indeholder. En særlig proces Den regionale udviklingsplan er ikke blot kendetegnet ved at være en særlig type plan. Den er også kommet til verden under en særlig type proces. Planens indhold skal udvikle sig i dialog mellem regionen og alle relevante parter i regionen. I udarbejdelsen af den første regionale udviklingsplan er denne dialog taget meget bogstaveligt. Planen er blevet til på baggrund af en meget bred proces med deltagelse af mere end 150 forskellige ressourcepersoner fra regionen. Drivkraften i processen har især været 7 temagrupper med bred deltagelse fra uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet, kommuner og interesseorganisationer. De har hver især produceret en rapport, som danner grundlag for udviklingsplanen (se Samtidig har de mange forskellige interessenter haft plads i en administrativ styregruppe og en politisk styregruppe. Denne brede dialog og inddragelse betyder, at planen er en fælles plan med et bredt ejerskab i regionen. Den brede dialog betyder også, at arbejdet med den første regionale udviklingsplan har været med til at skabe en fælles forståelse og et fælles netværk mellem beslutningstagere i hele regionen. Ud over beslutningstagere og fagfolk har den almindelige borger også kunnet give sit besyv med. Alle interesserede har kunnet følge arbejdet på nettet. Der har også været mulighed for at kommentere arbejdet eller komme med forslag og ideer på den blog, der har kørt sideløbende med arbejdet i de 7 temagrupper, ved de 4 offentlige debatmøder samt i selve indsigelsesperioden. 7

8 Planen og planens virkeliggørelse Den godkendte regionale udviklingsplan skal sætte sit aftryk på virkeligheden. Her har planens forskellige dele en varierende tidshorisont. Visionen og de grundlæggende værdier peger længere ud i fremtiden og har en tidshorisont på år, mens andre dele af planen så som indsatsområderne udvikler sig dynamisk, i takt med at regionen bevæger sig hen imod visionen. Planen skal anvendes af mange forskellige grupper og til mange forskellige formål: - For regionspolitikere og lokalpolitikere i Nordjylland er den regionale udviklingsplan et afsæt for dialog med nationale politikere i tværgående spørgsmål af betydning for udviklingen af den nordjyske landsdel. Det gælder eksempelvis på infrastrukturområdet med projekter som den 3. Limfjordsforbindelse. Planen er her et samlet bud og vision for regionen. - For kommunerne i regionen er udviklingsplanen en platform for udvikling og samarbejde mellem kommunerne, regionen og øvrige interessenter og en plan, der skal anvendes i kommunernes arbejde med kommuneplanlægningen. - For erhvervsvirksomheder, interesseorganisationer, fagnetværk og andre myndigheder er udviklingsplanen et vigtigt sted at se hen, når der skal udarbejdes erhvervsudviklingsstrategier, søges midler til realisering af initiativer m.m. - For Region Nordjylland er den regionale udviklingsplan en platform for dialog med interessenter og en platform for planlægning og udmøntning af regionens midler til regional udvikling. - For den almindelige borger er planen først og fremmest et samlet bud på og en forståelsesramme for, hvor regionen skal bevæge sig hen og dermed et bud på en sammenhæng. Den regionale udviklingsplan er som nævnt en helt ny plantype. Anden generation af udviklingsplanen skal udarbejdes i RUP processen startede med en Kickoff juni 2006 (trin 1), og i det meste af 2007 arbejdede temagrupperne (trin 3). I december 2007 vedtog Regionsrådet forslaget til offentliggørelse (trin 4) og i maj 2008 blev planen endeligt vedtaget (trin 5). Trin 0: Udarbejdelse af tids- og procesplan til godkendelse i Forberedelsesudvalget (Regionsrådet) Trin 1: Fælles kickoff konference deltagere fra b.la. kommuner, erhverv, uddannelsesinstitutioner, NGOerne og regionen Trin 2: Godkendelse af oplæg til planproces i Regionsrådet Trin 3: Udarbejdelse af planforslag på basis af arbejde i 7 temagrupper Trin 4: Vedtagelse i Regionsrådet af forhøring januar-februar forslag til regional udviklingsplan til offentlig 2008 Trin 5: Vedtagelse af regional udviklingsplan i Regionsrådet

9 Vækstforum Vækstforum Nordjylland Som et led i kommunalreformen har Region Nordjylland etableret et vækstforum for hele regionen. Her samles erhvervsliv, viden- og uddannelsesinstitutioner, offentlige myndigheder og arbejdsmarkedets parter i et stærkt partnerskab om at styrke erhvervsudviklingen.en af Vækstforums hovedopgaver er at udarbejde en langsigtet strategi for erhvervsudviklingen i regionen den regionale erhvervsudviklingsstrategi. Strategien tager udgangspunkt i Nordjyllands stærke og svage sider, og hvad der kan drive udviklingen fremover. Visionen i erhvervsudviklingsstrategien er Nordjylland i Vækst og Balance Nordjylland skal videreudvikle sine traditioner gennem anvendelse af teknologi og talent til at blive en førende innovativ region, der sikrer balanceret vækst og fremgang i hele regionen. Vækst og Balance Nordjylland skal videreudvikle sine traditioner gennem anvendelse af teknologi og talent til at blive en førende innovativ region, der sikrer balanceret vækst og fremgang i hele regionen Menneskelige ressourcer Adgang til ny teknologi Videnopbygning og -deling Iværksætteri Vedvarende energiformer Vækstiværksættere Oplevelsesøkonomi Stærke regionale klynger Regionalt innovationsmiljø Aktive videninstitutioner Kompetenceudvikling i særklasse En region i balance En globaliseret region Strukturen i erhvervsudviklingsstrategien. Vækstforum i Region Nordjylland har ud fra ovennævnte vision for den erhvervsmæssige udvikling udarbejdet 7 indsatsområder ud fra fælles strategiske rammer, mål og principper, som det fremgår af ovenstående figur. Der skal bl.a. gøres en særlig indsats for de nye og mindre nordjyske virksomheder med globalt vækstpotentiale. Fødevareerhvervene med basis i landbrug og fiskeri hører til de traditionelle klynger, hvor der skal gøres en særlig indsats inden for netværksdannelse samt deling og spredning af viden. 9

10 Til opfyldelsen af visionen indgår følgende fokusområder: Innovation Nordjylland skal være i stand til at sikre fornyelse og innovation på alle relevante områder. Nordjylland kan ikke alene konkurrere på effektivitet og pris, men skal i endnu højere grad konkurrere på viden, opfindsomhed og kreativitet. Vi skal hele tiden skabe nye produkter, forretningsmodeller og markedsmuligheder. I den proces er det vigtigt, at erhvervslivet, uddannelsesinstitutionerne og myndighederne har et godt og tillidsfuldt samarbejde. Tradition Nordjylland har i dag styrker og kompetencer inden for de traditionelle erhverv som for eksempel fødevarer, træ og møbler, jern og metal og turisme. De bidrager i høj grad til regionens fremtidige erhvervssucceser. Men for at det kan lade sig gøre, er det vigtigt, at erhvervene fortsat arbejder på at omstille sig til den globale videnøkonomi. Ud over at videreudvikle de traditionelle erhverv skal vi også satse på de nye væksterhverv som IKT og sundhedsteknologi, der har gode vækstbetingelser i Nordjylland. I mange tilfælde kan de nye erhverv endda kombineres med de traditionelle erhverv og på den måde skabe helt nye vækstmuligheder. Teknologi Ordet teknologi omfatter ikke kun teknik men ny viden i bred forstand, det vil for eksempel sige viden om markedsforhold, logistik, forretningsskabelse, brugerdreven innovation og udviklingsmuligheder. Nordjylland har allerede stærke videninstitutioner, der satser på innovation, og som i dag samarbejder med store dele af erhvervslivet. Det innovative samspil skal vi nu udbrede, så det kommer til at omfatte langt større dele af det nordjyske erhvervsliv. Talent Viden, opfindsomhed og kreativitet kræver talentfulde mennesker med vilje og evne til nytænkning. Derfor bliver uddannelse og efteruddannelse nogle af kodeordene fremover, ligesom fastholdelse af talenter kommer til at spille en stor rolle. Nordjylland uddanner nemlig allerede mange talenter. Men desværre mister vi dem også til andre regioner, fordi der ofte er bedre muligheder andre steder. De nordjyske virksomheder og institutioner skal derfor blive bedre til at bruge og udvikle talenter både blandt medarbejdere og ledere. Vi skal alle være med til at bakke op om de talenter, der kan skabe fremtidens vækstvirksomheder. En region i balance Vækst og fremgang i Nordjylland skal naturligvis omfatte hele regionen. Der skal være balance i Nordjylland, fra øst til vest og fra nord til syd. Yderområderne har nogle særlige udfordringer, men er i dag godt med, idet der findes mange dygtige virksomheder, vi kan bygge videre på. Yderområderne i Nordjylland skal betragtes som en aktivt integreret del på lige fod med resten af regionen. Vækstforum etablerer derfor ikke en særskilt pulje for disse områder, men integrerer derimod deres udvikling i alle relevante aktiviteter, for eksempel via brobygningsaktiviteter, der kan sikre vækst og fremgang både i center- og yderområderne. 10

11 3. Nordjylland i dag Præsentation af Nordjylland Region Nordjylland og egnene Region Nordjylland er en sammenhængende og meget sammensat region med 11 kommuner og knap indbyggere. Fra Thisted i vest til Læsø i øst er der ca. 150 km og fra Hobro i syd til Skagen i nord ca. 160 km. De 5 nye regioner Indbyggertal i % Areal mill. Region Nordjylland 0,6 19 Region Midtjylland 1,2 29 Region Syddanmark 1,2 25 Region Sjælland 0,8 19 Region Hovedstaden 1,6 8 Nordjylland er en region sammensat af forskellige egne med hver deres identitet og særkender: Vendsyssel, Hanherred, Thy- Mors, Himmerland og egnen omkring Aalborg. Udviklingen i økonomi, erhverv og samfund går imod stadig mere centralisering, og derfor er det nødvendigt at anskue decentralisering på en mere grovkornet måde end hidtil. Decentralisering skal ikke have rod i urealistiske forestillinger om lige muligheder for alle, men bygge på et realistisk grundlag, der ikke bliver en hæmsko for regionens konkurrenceevne, men tværtimod giver synergieffekter og en stærkere region. Det er væsentligt, at Aalborg-egnen som regionens motor skal være attraktiv og have dynamik på linje med Århus for at kunne tiltrække bosætning og erhverv. Det østjyske bybånd skal omfatte Aalborg. Vendsyssel skal placere sig som knudepunkt mellem Aalborg og Sverige/Norge. Himmerland skal udnytte mulighederne i sin mellembybeliggenhed mellem Aalborg i nord og Århus, Randers og Viborg mod syd. Placeringen giver mange muligheder inden for rækkevidde, men også udfordringer med hensyn til at bevare egen dynamik. 11

12 Egnenes roller i Nordjylland Vendsyssel Placeringen som internationalt knudepunkt mellem Danmark og Sverige/Norge. Kvaliteten i byerne, kyst og landskaber tiltrækker turister og er en vigtig del af den nordjyske profil. De turistmæssige kvaliteter langs kysterne, forbindelserne til Skandinavien samt Hjørring og Frederikshavns bredde, som servicerer oplandet. Aalborg-egnen Storbydynamik og integration med omegnen, som spiller en rolle for hele landsdelen og markerer Nordjylland udadtil med nye styrkepositioner. Himmerland Evnen til at være selvbærende med handel og erhverv. Og være et vigtigt selvbærende opland til Aalborg, bosætningskvaliteter og beliggenheden til at fungere som bro til det østjyske vækstområde. Thy-Mors Thy er selvbærende med Thisted som den brede by og betydende infrastruktur som færge- og fiskerihavnen i Hanstholm. Mors er et stabilt vækstområde med lav arbejdsløshed, selvstændighedskultur og spændende natur og kultur. Nykøbing Mors er en god handels- og serviceby med et godt bymiljø. Imagemæssige fyrtårne Landskab og natur Ferie - fritid Forbindelser til Skandinavien Storbyegn Universitet og innovation Knudepunkt for infrastruktur Handel Plads og natur Forbindelser til Nordatlanten og Vestnorge Tilknytning til Skive- og Viborgegnen Mellembyegn God adgang til arbejdspladser Orientering mod både nord og syd Egnene og deres roller. Det åbne landskab regionens guld Landskabet og naturen i Nordjylland er en værdifuld ressource og en vigtig parameter for bosætning, friluftsliv, sundhed og turisme i Regionen. Nordjylland er kendt for sin righoldige og varierede natur. Landskaber som Vesterhavskysten, Rold Skov, Råbjerg Mile, Skagens Gren, Vildmoserne, Vejlerne og Limfjorden er nordjyske landskaber, der har plads i enhver danskers bevidsthed. Regionen har en naturrigdom, der hører til landets ypperste, og som også har stor international bevågenhed. Diversiteten i naturtyper er stor, og 56 ud af de 59 mulige typer af Natura 2000-områder, der udpeges i Danmark, er repræsenteret i den Nordjyske Region. 12

13 Naturen og landskabet har skabt grundlag for en rigdom af kulturmiljøer, der beretter om nordjydernes liv og kamp for overlevelse fra oldtiden til i dag. Det er i Nordjylland, der findes 1/6 af alle fredede fortidsminder i Danmark, samt værdifulde og velbevarede kulturmiljøer, der afspejler det levede liv helt frem i vor tid. Med denne rigdom af natur og kulturhistorie følger et ansvar og et stort aktiv for Region Nordjylland. I Nordjylland findes verdens største naturlige oddedannelse, Skagen Odde, og Nordvesteuropas største højmose, Lille Vildmose. Hertil kommer klit- og hedelandskaberne på Skagens Gren, klithederne i Thy og langs hele Vestkysten, Jyske Ås skovhøjland, de vidtstrakte sletter langs Limfjorden, strandenge og vader på Læsø, store ådale i Himmerland, De Himmerlandske Heder og mange flere. Det er i Nordjylland, at kongeørnen yngler, at Frueskoen blomstrer, at Nordeuropas største kilder springer. Råbjerg Mile En af Europas største vandreklitter. Vestkysten De barske strand- og klitlandskaber og dramatiske klintkyster - Regionens største naturattraktion. Skagen Odde Verdens største naturlige oddedannelse - Klit- og hedelandskab. Østkysten De milde lavvandede kyster med strandenge. Lille Vildmose Nordvesteuropas største højmose. Limfjorden Danmarks største fjordsystem. Regionens unikke landskab. Rold Skov Danmarks næststørste oprindelige skovkompleks. 13

14 Nordjyllands styrker og udfordringer Nordjylland har arbejdet intensivt på at komme fra udkant til forkant i mange år, og regionen har væsentlige styrkepositioner, som bidrager hertil. Her tænkes eksempelvis på erhvervsforhold, natur og uddannelse. Samtidig har landsdelen stadig en række særlige udfordringer, som skal håndteres på den rigtige måde for både at realisere de muligheder, der ligger, bl.a. i den globale udvikling, og reducere eller helt fjerne de svagheder, regionen har. Land og befolkning: En stærk lokal identitet - men faldende indbyggertal Nordjylland er naturligt afgrænset af have og fjorde. På den baggrund er der gode muligheder for at fastholde og videreudvikle en stærk nordjysk identitet som basis for varetagelse af regionens rolle i Danmark, i Norden, i Europa og globalt. Befolkningstætheden i regionen er den laveste af de fem regioner, og der er derfor god plads og relativt få personer til at dele naturen i regionen. Naturværdier som skovareal og kyststrækning er regnet pr. indbygger det næststørste i landet. Natur, miljø og herlighedsværdier kan have en positiv effekt på områdets økonomiske styrke. Kort afstand til attraktive naturområder er f.eks. en central parameter i forbindelse med bosætning. Skov, sø, kyst og generel let adgang til naturen kan dermed betragtes som centrale punkter i kommunernes bestræbelser på at fastholde og tiltrække ressourcestærke borgere. Internationalt har Nordjylland stærke relationer til Norge og Sverige, især på turismeområdet. Nordjylland er som resten af landet præget af befolkningstilvækst i de større byer og tilbagegang i landdistrikter, landsbyer og mindre byer. Befolkningstilbagegangen i de tyndere befolkede egne kan medføre stagnation og tilbagegang og kan i nogle tilfælde føre til egentlig affolkning af områder. Region Nordjylland må som den eneste region i Danmark forvente et faldende befolkningstal og dermed faldende arbejdsstyrke i de kommende årtier, jf. figurerne. Dette vil naturligvis påvirke størrelsen af arbejdsstyrken på længere sigt. Der er således ikke længere udsigt til, at tilbagegangen i yderområderne under ét vil blive op- 14

15 vejet af væksten i arbejdsstyrken i Aalborg, sådan som det f.eks. har været tilfældet i perioden Befolkningsfremskrivning index 2006= år Region Midtjylland Hele landet Region Hovedstaden + Sjælland Region Syddanmark Region Nordjylland I forhold til øvrige regioner har Nordjylland en lavere gennemsnitlig indkomst og en gennemsnitlig større arbejdsløshed. Indkomstniveauet er lavest i de tyndere befolkede egne og med undtagelse af Thy-Mors, er det også her, arbejdsløsheden typisk er højest. Udviklingen i arbejdsstyrken i Region Nordjylland og i de nordjyske kommuner, I alt Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg Den stærke lokale identitet, som præger regionen, giver styrke og ejerskab omkring fælles løsninger. Omvendt har Nordjylland typisk været mere tøvende med tilgangen til globaliseringen end øvrige regioner. Det gælder både den faktiske tilpasning til produktion under andre konkurrencevilkår, internationalt samarbejde og holdningen i befolkningen. Der har været en tendens til at se mere på trusler i globaliseringen end på muligheder. Erhverv: Mange bække små Økonomisk vækst er en helt afgørende del af regional udvikling, og drivkraften er det nordjyske erhvervsliv. Målinger i de fem nye regioner viser, at på de helt centrale vækstfaktorer innovation, uddannelse og iværksætteri ligger Nordjylland midt i feltet vedrørende innovation og uddannelse, men sidst vedrørende iværksætteri. For så vidt angår de fysiske rammer for vækst og erhverv ligger Nordjylland noget over gennemsnittet, hvilket skyldes, at Region Nordjylland har relativt mange uddannelsesinstitutioner. 15

16 Sanne har en plan Aalborg Universitet er regionens største uddannelsesinstitution og samtidig et meget erhvervsrettet universitet med internationalt anerkendt forskning. Universitetet indgår sammen med erhvervslivet og den offentlige sektor i et stærkt samarbejde, der har stor betydning for erhvervsudviklingen. Det mest vellykkede eksempel på samarbejdet er udviklingen af mobiltelefonivirksomhederne. Tilsvarende bidrager de øvrige nordjyske erhvervsuddannelsesinstitutioner til udvikling af regionen baseret på deres store kontaktflade til det nordjyske erhvervsliv. Vi har fået skabt synergi og sammenhængskraft i Nordjylland. Det giver god mening for den enkelte borger at kunne se sig selv som en del af noget større. Og ved fælles hjælp kan vi sikre arbejdskraft og uddannelsesmuligheder bredt i regionen og give borgerne lyst til læring hele livet! Sanne Bach Thisted Kommune Medlem af temagruppen for Uddannelse Af andre fysiske rammer skal nævnes, at en forholdsvis veludbygget infrastruktur giver erhvervslivet lave transporttider internt i regionen. Med hensyn til eksterne forbindelser er regionens mange færgeforbindelser og Aalborg Lufthavn med til at kompensere for de begrænsninger, som regionens fysiske beliggenhed giver for så vidt angår transport til hjemmemarked uden for regionen og videre til Europa. Lufthav og færger er f.eks. forudsætningen for, at regionen kan udnytte sin placering strategisk i forhold til samspillet med markederne i det sydlige og vestlige Norge og det vestlige Sverige samt Nordatlanten. Nordjylland har stærke basiserhverv og i tilknytning hertil værdifulde erhvervsklynger, der fungerer som dynamoer for vækst i regionen inden for områder som f.eks. IKT, fødevarer, byggeri, jern og metal samt turisme. Nordjylland har forholdsvis mange små og mellemstore virksomheder, der klarer sig godt på markeder med vækst og høje priser og med relativt høj innovationsaktivitet. Over for disse styrkepositioner står en række udfordringer, som vil få indflydelse på landsdelens mulighed for at skabe yderligere udvikling. Som nævnt er mangel på iværksætteri et problem. Selv om der årligt etableres en række nye virksomheder i regionen, er deres evne til vækst og globalisering for lav sammenlignet med resten af landet. Og de relativt mange små virksomheder, som præger regionen, betyder, at Nordjylland har for få store, globalt orienterede virksomheder, der kan give global trækkraft. Selv om Aalborg Universitet og andre uddannelsesinstitutioner har et stigende samspil med det nordjyske erhvervsliv, er der historisk ikke en stærk tradition for langvarige udviklingssamarbejder mellem regionens virksomheder og videninstitutioner. Hertil kommer, at forskningskapaciteten i de nordjyske virksomheder er relativt lav. Et aspekt af dette er, at nordjyske virksomheder generelt er mindre orienteret mod udlandet end virksomhederne i de andre regioner Arbejdskraft og uddannelse: For få i dobbelt forstand Nordjyllands niveau for beskæftigelse ligger under landsgennemsnittet. Konsekvenserne af denne situation er aktuelt begrænsede pga. den generelt meget lave arbejdsløshed i samfundet. Men i en situation, hvor den nuværende højkonjunktur måtte blive afløst af en lavkonjunktur, kan dette blive særlig problematisk for Nordjylland, hvis den lavere beskæftigelsesgrad er et udtryk for regionens evne til at få folk i arbejde. Historisk har arbejdsløshed været et stort problem i Nordjylland (jf. figuren), og undersøgelser viser, at den nordjyske befolkning er den mest bekymrede for arbejdsløshed. Regionen har således udfordringer både i forhold til den samlede ledighedsprocent, ledighedsprocenten for ældre og ledighedsprocenten for unge. Dog klarer Nordjylland sig pænt, når det kommer til beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere. En forudsætning for et velfungerende erhvervsliv er, at de rette kompetencer er til stede. Erhvervsudvikling hænger derfor tæt sammen med arbejdskraft, beskæftigelse og uddannelse. Her har Nordjylland en række styrker at bygge på: 16

17 - Den nordjyske arbejdsstyrke er mobil både geografisk (især nord-syd, men mindre øst-vest) og fagligt. Det er en udfordring til stadighed at øge den faglige mobilitet gennem kompetenceløft og øge den geografiske mobilitet ved forbedring af øst-vest infrastrukturen, jf. figur på næste side. Regionen er desuden begunstiget af et godt boligmarked, der sikrer attraktive boliger til en fornuftig pris, så denne faktor ikke virker hæmmende på mobilitet Antal ledige i Nordjylland Dec Nordjyllands arbejdskraft bliver løbende opkvalificeret via et meget bredspektret regionalt uddannelsestilbud fra almen uddannelse til og med forskningsbaserede universitetsuddannelser. Regionen har mange og godt fordelte uddannelsesmuligheder. På den anden side har regionen en række udfordringer, når det handler om den langsigtede udvikling af arbejdsstyrke og uddannelsesniveau: - De mange små og mellemstore virksomheder har tradition for at ansætte forholdsvis få højtuddannede og har erfaringsmæssigt mest fokus på driften af virksomheden og mindre på løbende kompetenceudvikling. Der ligger derfor et stort vækstpotentiale i at integrere kompetenceudvikling bedre i virksomhedens forretningsmæssige strategi. Kompetente medarbejdere er forudsætningen for nordjyske virksomheders vækst og innovation og dermed for virksomhedernes konkurrenceevne på et globalt marked - Der er tendens til en decideret uddannelses- og kompetencekløft mellem regionens centre og tyndere befolkede egne, hvilket dæmper udviklingsmulighederne i yderområderne. Samlet set har Nordjylland mange og forskelligartede uddannelsestilbud, men de er centreret om de større byer. Aalborg har klart flest uddannelsesinstitutioner og elever/studerende, mens Morsø, Brønderslev, Læsø, Rebild og Jammerbugt kommuner har meget få uddannelsestilbud ud over grundskolen. Tilsvarende geografiske forskelle genfindes i tallene for fuldførelsesprocenter. - Det gennemsnitlige niveau for færdiguddannede i Nordjylland er lidt lavere end gennemsnitligt for hele landet. Det gælder helt fra uddannelserne for de årige til og med universitetsuddannelserne. Derfor skal flere unge gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse, og uddannelsesniveauet skal løftes generelt i Nordjylland. Nordjylland er uddannelsesmæssigt en region, hvor flere i forhold til landsgennemsnittet har taget erhvervsfaglige uddannelser og færre har taget videregående uddannelser. Selv om prognoser viser, at langt flere i fremtiden vil få en videregående 17

18 Hjørring Brønderslev Vesthimmerland Frederikshavn Læsø Jammerbugt Thisted Aalborg Morsø Rebild Mariagerfjord Figuren viser, at pendlingen nord-syd er betydeligt større end øst-vest. uddannelse, er denne forøgelse ikke nok til, at regionen vil ændre sine uddannelseskarakteristika i forhold til andre regioner, med mindre der gøres en særlig indsats. - Nordjylland har på nogle områder vanskeligheder med rekruttering af specialiseret og højtspecialiseret arbejdskraft. Arbejdsmarkedet for specialiseret arbejdskraft er for lille. Infrastruktur: Store afstande og stærke knudepunkter Nordjylland har et godt motorvejssystem for den nord-sydgående trafik, men kapacitetsproblemer i fjordkrydsningen ved Aalborg kan i løbet af få år true erhvervsudviklingen nordenfjords og dermed fremskynde befolkningsnedgangen i Vendsyssel. Flere færdiguddannede Udfordringen er ikke primært at få flere ind i uddannelsessystemet, men at få flere til at fuldføre. Hvis alle, der startede på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse gennemførte, ville målsætningerne allerede være nået. Generelt er vejstandarden og fremkommeligheden god på vejene i Nordjylland. Til sikring af udviklingsmulighederne i Thy-Mors er der behov for opgradering af Hanstholm-Skive-Herningvejen. Transporttiden på Thisted-Aalborgvejen er en hindring for pendling i større omfang mellem den vestlige og den østlige del af regionen. Jernbanerne spiller en væsentlig rolle for pendlingen nord-syd i regionen og for regionens forbindelse til resten af landet. Banenettets dårlige standard medfører dårlig service, der på sigt truer både den interne trafik og sammenhængen med det øvrige Danmark og Norge-Sverige. Aalborg Lufthavn er et stort aktiv for regionen, der betyder, at den tidsmæssige afstand til København (med fly) ikke er større end for eksempel fra Region Midtjylland (med tog eller bil), men dog væsentligt dyrere. Lufthavnen har en meget attraktiv placering kun 6 km fra Aalborgs centrum. Den internationale trafik fra Aalborg Lufthavn er beskeden, men kan udvikles, hvis f.eks. tilgængeligheden med tog og bil sydfra forbedres. Regionen har et omfattende kollektivt trafiksystem, der er langt fremme i anvendelse af ny teknologi. Økonomisk er den kollektive trafik tynget af behovet for betjening af mange tyndt befolkede områder. 18

19 Med havnene i Frederikshavn, Hirtshals og Hanstholm udgør Nordjylland porten til Skandinavien for gods og passagerer. Ingen af de nordjyske havne er dominerende på landsplan vedr. gods. Således udgør den nordjyske godsomsætning 12% af omsætningen i danske havne, jf. tabellen. Den samlede færgepassagertrafik udgør 5 mill. om året med 2 /3 imellem Danmark og Norge, ca. 1 /3 imellem Danmark og Sverige og ca. 2% imellem Danmark og Nordatlanten. Samlet godsomsætning på Nordjyske havne (1.000 tons) 2006 Hanstholm Havn 527 Frederikshavn Havn Hirtshals Havn Aalborg Havn Sum af nordjyske hovedhavne Øvrige nordjyske havne 997 Aalborg Portland Havn Nordjyllandsværkets havn 981 Nordjyske havne i alt Danske havne i alt Nordjyske havne i % af hele Danmark 12% Udvikling og anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologier (IKT) er et stort satsningsområde i Nordjylland bl.a. understøttet af initiativet Det Digitale Nordjylland. Seneste eksempel er IKT-partnerskab Nordjylland, der arbejder for at skabe de bedst mulige rammer for udvikling af forskning, forretning og anvendelse inden for IKT erhvervene. Det er et samarbejde mellem den offentlige sektor, universitetet og it-erhvervet, og visionen er at skabe fremtidens teknologiske løsninger i et dialogbaseret og ligeværdigt trepartssamarbejde mellem den offentlige sektor, forskningen og IKT-erhvervet i Nordjylland. Egersund / Haugesund / Bergen Kristiansand Kristiansand Stavanger / Bergen Langesund Larvik Hirtshals Hjørring Skagen Frederikshavn Sæby Oslo Læsø Göteborg Vesterø Havn Brønderslev Færøerene / Shetlandsøerne / Hanstholm Fjerritslev Åbybro Aalborg Dronninglund Thisted Løgstør Nykøbing Mors Aars Støvring Hadsund Hobro Skive Den overordnede nordjyske infrastruktur 19

20 Natur og miljø: Naturperler der bliver brugt.. Nordjyllands natur er storslået, smuk og meget varieret tænk som nogle ud af mange eksempler på Vestkysten med Blokhus og Løkken, Skagen, Råbjerg Mile, Lille Vildmose, Jyske Ås, Rebild, Rold Skov, moler-landskaberne på Nordmors og Vejlerne. Naturen har internationalt format, idet 56 af de 59 naturtyper i Danmark, der indgår i EU-naturbeskyttelse, findes i Nordjylland. Nordjylland er karakteriseret ved store naturområder, der varierer fra egn til egn med uforstyrrede landskaber, forskelligartede kystlandskaber, fjordlandskaber og øer, klitter og brede sandstrande, varierede ådals-landskaber samt unikke naturperler. Suppleret med spændende og varierede kulturmiljøer, egnskarakteristiske byggeskikke og lokal identitet er Nordjylland et stærkt natur- og miljøprodukt med god plads, frisk luft og rene omgivelser. De overordnede adgangsforhold er gode, og overordnede stier og ruter er etableret. Både nordjyder og gæster værdsætter og bruger naturen rigtig meget. Nordjyderne er grundlæggende af den opfattelse, at der i den megen natur er plads til både oplevelser, friluftsliv og rekreation samt en bæredygtig udvikling af de primære erhverv, landbrug og fiskeri - her ikke mindst et fortsat fokus på hele værdikæden, når det gælder fødevarer af høj kvalitet. 20% af landets husdyrproduktion foregår i Nordjylland. Inden for primærerhvervene landbrug og fiskeri er arbejdsstyrken på personer fordelt på virksomheder. I følgevirksomhederne er der ansatte fordelt på 640 virksomheder. Høj produktion af vindenergi, relativt store grønne arealer, store arealer med MVJ-ordninger, store NATURA 2000-arealer samt en høj andel 3-beskyttede arealer medfører, at Nordjylland ligger over landsgennemsnittet på disse områder. Der er også udfordringer i beskyttelsen og benyttelsen men udfordringer, der er stigende opmærksomhed på fra mange sider. Strukturudviklingen i landbruget med store og intensivt dyrkede landbrugsarealer, et højt antal dyreenheder og en høj udnyttelse af kvælstofkvoten er en af udfordringerne. Den stigende privatbilisme og en nedgang i anvendelsen af den kollektive trafik er en anden. Byudvikling, tilgroning og tekniske anlæg som f.eks. kystsikringsanlæg og vejdæmninger en tredje for blot at nævne nogle. Men både de professionelle og nordjyden som borger og forbruger har i dag i stigende grad opmærksomheden rettet mod naturen og miljøets afgørende betydning for Nordjylland, både, når det gælder herlighedsværdier, og mod faktorer som f.eks. klima, vedvarende energi, økologi, bæredygtig drift mv., som kan bidrage til bedre balance mellem benyttelse og beskyttelse. Samtidig er der en voksende erkendelse af behovet for et forstærket samarbejde på kryds og tværs mellem landbrug, kommuner, interesseorganisationer og videninstitutioner. 20

21 Kulturelle fyrtårne Kulturinstitutioner som Aalborg Teater, Aalborg Symfoniorkester, Det kommende Musikkens Hus i Aalborg, Nordjysk Musik-konservatorium, Aalborg Kongres og Kultur Center, Nordkraft og det nye Utzon Center i Aalborg. Skagensmalerne og forfatterskaber som Johannes V. Jensens, Thit Jensens, Aksel Sandmoses og I.P. Jacobsens samt Jacob Ejersbos Nordkraft. Museer som Nordjyllands Historiske Museum, Nordjyllands Kunstmuseum (Alvar Alto-museet) og Vendsyssel Kunstmuseum i Hjørring. Kulturmiljøer som Vikingegravpladsen ved Lindholm Høje, Store og Lille Vildmose, Ulvedybet, Atlantvolden, kystfiskeri, Vestervig Kirke, herregårde m.v. Elitehold i fodbold, håndbold og ishockey. Aalborg Karneval Nordeuropas største karneval. Bred og udbredt folkelig kultur med egnsteatre, amatørteatre, museer, sangkor, orkestre og bands, idræt m.v. Kultur: Stærk social kapital Kulturområdet og kulturbegrebet opfattes som regionens evne til at skabe livskvalitet et udtryk for de samlede folkelige, foreningsrelaterede, kunstneriske og kulturelle aktiviteter regionen opbyder. På dette område hæver Region Nordjylland sig over landsgennemsnittet. Baggrunden for dette er en meget høj score inden for foreningsliv, dvs. social kapital. Derimod er niveauet for museer og seværdigheder til gengæld lavere end gennemsnittet af alle fem regioner. Mht. oplevelser placerer regionen sig på gennemsnittet for regionerne. Region Nordjylland placerer sig faktisk bedst af de fire regioner uden for hovedstadsområdet. Nordjylland er karakteriseret ved et meget højt antal af specielt sports og fritidsforeninger - i særdeleshed i Thy, Thisted og på Mors. Thisted Kommune har det næsthøjeste antal idrætsklubber pr. indbygger i Danmark. Samtidig er koncentrationen af foreninger i forhold til antallet af indbyggere i Thisted Kommune den højeste i Danmark. Ifølge analysen er det rige foreningsliv en væsentlig forudsætning for at skabe vækst og fremgang i regionen. Foreningslivet kan karakteriseres som social kapital netværk, mennesker og foreninger, som bidrager og kan udgøre grundstenen i et nyt nordjysk kulturarbejde. Social kapital er et eksempel på, at økonomisk udvikling i vid udstrækning er afhængig af initiativer på lokalt niveau, og at det kan være svært at bryde traditioner i lokalområder, der har haft et særligt fokus på eksempelvis sport. Tiltrækning af højtuddannede og kreative til yderområderne er nødvendig for at vende fraflytningen fra yderområderne og skabe nye kreative jobs i regionen. Børn og Kultur er et mangeårigt anerkendt styrkeområde i Nordjylland. Det er vigtigt, at der i fremtiden støttes op om dette område, der sikrer de tidlige vækstlag gode muligheder for at bidrage til det nuværende og fremtidige kulturliv i området. Nordjylland har et stort udbud af musik (rock, pop, jazz og klassisk), teater, opera samt museer. Der er desuden et stærkt fokus på mulighederne for at styrke vækstlagene inden for alle områder. Kulturlivet i Nordjylland er mangfoldigt, fra lokale egnsspil over musik, museer, teatre, kunst og idræt til eventproduktion og mobil indholdsproduktion. Globaliseringen inden for kulturområdet er for alvor slået igennem. Kulturoplevelser købes på nettet, uanset om det drejer sig om en koncert i Thisted eller i Rom. Det er en åbenlys konkurrencesituation, som kulturlivet i Nordjylland bliver nødt til at forholde sig til. Denne udfordring skal tages op, så kulturen i fremtiden bliver et mere dynamisk udviklingselement i befolkningens hverdag. Nordjylland står imidlertid også over for en række udfordringer på det kulturelle område: Uddannelsesstrukturen for kreative fag er meget svag, hvilket skal ses i sammenhæng med, at Nordjylland har det laveste gennemsnit af den kreative kerne i Danmark målt pr. indbygger, og at regionen har få kunstneriske og kulturelle miljøer. Nordkraft er undervejs alligevel er der et stort behov for decentrale vækstcentre og kreative uddannelsesmiljøer Organisatorisk har regionen en række udfordringer: På musikområdet mangler der koordination af indsatsen og samarbejdet begrænset Der er behov for professionelle billedkunstråd, musikråd, m.v. Der er behov for en fælles koordinering af og synlig udvikling af kulturarvsområdet 21

22 Kun Aalborg Kommune/Elitesport Aalborg har samarbejde med Team Danmark vedr. elitesport Regionen har stærke lokale medier, men det er en udfordring, at Nordjylland fylder meget lidt i de landsdækkende medier. Dette skal bl.a. ses i sammenhæng med regionens geografiske placering, men afspejler formentlig også regionens placering i udviklingen fra landbrugs- og industrisamfund til globaliseret informationssamfund. Turisme og oplevelse: Mekka for rekreation og friluftsliv for gæster og for nordjyder Oplevelsesøkonomi er allerede en stor og ekspanderende sektor i Nordjylland med et stort fremtidigt potentiale. Nordjysk turisme er en væsentlig aktør i den nordjyske oplevelsesøkonomi. Turismen i Nordjylland omsætter således for ca. 7 mia. kr. og beskæftiger i dag mere end årsværk. Turismen er et globalt væksterhverv, og turismen i Nordjylland har en række grundlæggende kvaliteter, der kan være drivere for en fremtidig regional vækst. Det nordjyske turismeprodukt er allerede et varemærke i turisternes bevidsthed som et lyst, rent, trygt og sikkert sted med plads og ro, hjælpsomme mennesker, en rig variation af oplevelser og et alsidigt udbud af overnatningsmuligheder over en lang sæson, jf. kortet på næste side. Nordjylland er danskernes foretrukne ferieområde i det hjemlige, nordmændenes foretrukne område i Danmark og nummer to og fire, når det er svenskere og tyskere, der vælger destination. En af de tydeligste nordjyske styrker er den nordjyske natur, attraktionerne og kulturarven med muligheder for selvudfoldelse. Der et behov for moderne og unikke hotelprodukter og udvikling af kort-ferie produkter og storbyferie i international standard, og på et overordnet område som infrastruktur har nordjysk turisme nogle gode muligheder i lavprisruter på både fly og færger. Turismen er en jobskaber særligt i forhold til mennesker med korte uddannelsesforløb og for danskere med anden etnisk baggrund og i udkantsområderne, men der vil blive større og større behov for flere specialister og højtuddannede personer i turismeerhvervet. Siden starten af 1990 erne er der blevet etableret en række netværksorganisationer, der fungerer som fælles fora for turismeinteressenter på forskellige niveauer. Herudover er der etableret flere videnscentre på uddannelses- og forskningsinstitutionerne i Nordjylland. I lighed med andre erhvervsklynger er der i turismen behov for en regional klyngeorganisation, der kan være drivkraften i forhold til indsatsområderne. 22

23 Færger til Norge. Hirtshals: By- og færgeturisme, Nordsø-museet, Grenen, Skagen, historisk bymiljø, internationalt turismeknudepunkt, Råbjerg Mile, Tversted Plantage. Færger til Sverige og Norge. Færger til Norge, Færøerne, Island og Shetlandsøerne. Sommerhuse, sol og strand, Løkken, Blokhus, Fårup Sommerland, Lønstrup. Hjørring: Middelalderbykerne, byturisme fra den nordvestlige vestkyst. Frederikshavn: By- og færge-turisme, shopping. Hanstholm, Bunkers, Vestvolden. Vigsø Fiskelejer, Hanstedreservatet, nationalpark Thy, Klitmøller, Vorupør, Vilsbøl Plantage, Hvidbjerg og Stenbjerg Plantager Thisted: Byturisme, historisk bymiljø, bryghus, fjorden. Agger Lild Strand, fiskerleje, Vester Torup og Lild Plantager Nykøbing Mors, Jesperhus Blomsterpark, Legind Bjerge, sejlerturisme molerlandskaber Bulbjerg, Slettestrand, Svinkløv Klitplantage. Løgstør, fjorden, Rønbjerg, Livø, Ertebølle, Trend, Hvalpsund. De nordjyske turismeprodukter - et udsnit. Brønderslev: Byturisme fra Blokhus-Løkkenområdet. Jyske Ås Dr.lund Storskov Aalborg: Erhvervs- og byturisme, Aalborg Zoo. Rebild Bakker Hobro, Mariager, Hadsund: Historisk bymiljø, Birgittaordenen, fjordturisme. Sæby: Byturisme, Sommerhuse, Voerså. Læsø: Salt, Vesterø Havn, Østerby Havn, Rønnerne. Hals, Hou, Skansen, sommerhuse, havnemiljø. Øster Hurup, Als, badested for Himmerland, Lille Vildmose. Regionale turist- og feriefritidsegne omkring større regionale byer Skov- og naturområder Mest besøgte attraktioner Byer med limfjordsturisme I takt med at flere og flere løntunge produktionsjobs og også mange videnjobs flyttes til udlandet, er oplevelsesøkonomien et af de bedste svar på, hvad Nordjylland blandt andet skal leve af i fremtiden. Hvad menneskelige ressourcer angår, kan oplevelsesøkonomien bidrage med kreative kompetencer og medvirke til at skabe flere videnintensive jobs, bl.a. inden for IKT-baserede oplevelser, og dermed også sikre at flere højtuddannede bosætter sig i regionen. Oplevelsesøkonomi og oplevelsesdesign er udpeget som prioriteret tværfakultært kerneforskningsfelt og satsningsområde på Aalborg Universitet, som i dag rummer Danmarks største forskergruppe inden for området. Denne forskning, viden og uddannelse bringes i samspil med de øvrige regionale uddannelsesinstitutioners aktiviteter og netværk inden for oplevelsesøkonomien, således at det bidrager til øget innovation, vækst og beskæftigelse. Det giver muligheder for at bringe regionens IKT-klynge i samspil med oplevelsesklyngen. Oplevelsesteknologier som lysteknologi, 3D-lyd, mobilt indhold og digital indholdsproduktion er vigtige produktionsformer i denne sammenhæng. Oplevelsesøkonomien stiller også Nordjylland over for særlige udfordringer: Turismeerhvervet er præget af mange små aktører, men der er iværksat en stor indsats for at øge professionaliseringen i branchen. Opgaven med sæsonforlængelse er ikke løst, bl.a. fordi kulturudbuddet generelt er utilstrækkeligt og fordi der mangler kulturelle fyrtårne. I oplevelseserhvervene mangler der identitetsfølelse, og organiseringen er utilstrækkelig. Desuden er det gennemsnitlige uddannelsesniveau for lavt, og der mangler specialiseret og højt uddannet arbejdskraft. 23