Fagbeskrivelse for valgfaget BRIDGE. Målrettet valgfagsundervisningen i folkeskolen klassetrin. Udgivet af Danmarks Bridgeforbund august 2015

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fagbeskrivelse for valgfaget BRIDGE. Målrettet valgfagsundervisningen i folkeskolen 7.-9. klassetrin. Udgivet af Danmarks Bridgeforbund august 2015"

Transkript

1 Fagbeskrivelse for valgfaget BRIDGE Målrettet valgfagsundervisningen i folkeskolen klassetrin Udgivet af Danmarks Bridgeforbund august

2 Titel Fagbeskrivelse for valgfaget bridge Udgave 1. udgave, august 2015 Udgiver Forfatter Danmarks Bridgeforbund Trine Binderkrantz, Danmarks Bridgeforbund Har du spørgsmål eller kommentarer, kontakt venligst: Danmarks Bridgeforbund Hørkær 32B 2730 Herlev Tlf Mail 2

3 Indholdsfortegnelse Forord side 4 Formål for bridge som valgfag side 5 Læringsmål side 6 Læseplan/undervisningsvejledning for valgfaget bridge side 7 Forudsætninger Fagsyn Mål side 8 Vurdering Metoder side 10 Undervisningens opbygning IT Undervisningsdifferentiering Socialt Etik Inklusion Samspillet med den øvrige fagrække side 13 Åben skole side 13 3

4 Forord Bridge som valgfag er opstået i et samarbejde mellem Danmarks Bridgeforbund, som arbejder målrettet på at få bridge ind i skolerne og bridgespillende skolelærere med et ønske om at bruge bridge som redskab i forbindelse med deres undervisning. Valgfag er et af de steder, der er mulighed for det. Intentionen fra Danmarks Bridgeforbund er at gøre det så nemt for skolerne som muligt, at få bridge på skemaet. Derfor har vi udgivet denne fagbeskrivelse, som opfylder kravene fra undervisningsministeriet i forbindelse med valgfag, og som kan støtte læreren i planlægningen af undervisningen. Vi har også udviklet undervisningsmateriale til netop valgfagsundervisningen. Materialet knytter sig i både form og indhold til denne fagbeskrivelse, og er gratis. De skoler, der har en lærer ansat, der selv er bridgespiller, vil uden videre kunne føje valgfaget bridge til fagrækken. Har man ikke selv en lærer, der kan varetage undervisningen, vil det mange steder være muligt at ansætte en bridgelærer fra den lokale klub som ekstern underviser. Skolen kan kontakte Danmarks Bridgeforbund, som vil hjælpe med kontakt til en egnet underviser. Dette hæfte er målrettet valgfagsundervisningen i overbygningen, men kan også bruges i forbindelse med understøttende undervisning, hvor bridge er et oplagt element. Det er passende helt ned til omkring 4. klassetrin, dog med lidt ændret målsætning. Danmarks Bridgeforbund har i forbindelse med arbejdet med Skolebridge også udgivet andet orienterings- og undervisningsmateriale. Alt materiale kan downloades gratis på bridge.dk, hvor det ligger under Skolebridge Kontakt gerne Skolebridgekonsulent Trine Binderkrantz hos Danmarks Bridgeforbund for kommentarer eller inspiration til Skolebridge i valgfag eller den understøttende undervisning. 4

5 Formål for bridge som valgfag Eleverne skal i faget bridge lære bridgespillets grundlæggende principper både i forhold til det faglige og det sociale/etiske aspekt, således at de efter et år er i stand til at melde og gennemføre spillet med vilkårlige fordelinger og kan gebærde sig mod vilkårlige modstandere. Stk. 2. Eleverne skal gennem teori, praksis, inddragelse af kommunikative og matematikfaglige færdigheder samt ikke mindst gennem samarbejdet med deres medspillere tilegne sig og erfare sig til bridgemæssige færdigheder. Stk. 3. Gennem bridgespillet skal eleverne udvikle deres matematisk/logiske tankegang, deres evne til at fokusere, deres koncentrationsevne, deres kommunikative færdigheder samt evnen til at samarbejde i givne rammer, så de kan drage nytte af disse kompetencer og færdigheder i såvel skolen som livet uden for skolen. 5

6 Læringsmål Kompetenceområde: Kompetencemål: Meldinger Eleven kan melde med en makker efter de grundlæggende principper i et naturligt system, f.eks. Nordisk Standard Færdigheds- og vidensmål: Kortvurdering Eleven kan vurdere en hånds potentiale Eleven kan tælle honnørpoint og kender til taberberegning Pointtælling Eleven kan vurdere, om der er grundlag for at Eleven kender og forstår bonus-tildeling samt melde på et højere trin honnørpoint Eleven kan sammen med sin makker afgøre, om de har en mulig trumffarve Trumfspil Samarbejde Eleven har forståelse for, at meldingerne foregår i et samspil med makker Kortvurdering Eleven kan vurdere, om en hånd er mest egnet til farve- eller trumfkontrakt Grundsystem Eleven kender de grundlæggende meldinger i et naturligt system Eleven kender til simple farve- og støttemeldinger samt hvor mange trumfer, der skal til før en farve bør vælges som trumf Eleven inddrager information fra makkers meldinger i egne overvejelser Eleven kender til begreberne jævne og skæve hænder, og kan se fordelen ved trumfninger Eleven melder efter grundprincipperne for krav til farve-længder og honnørpoint Kompetenceområde: Kompetencemål: Spillefærdigheder Eleven mestrer de basale spille-teknikker og grundregler i såvel spilføring som modspil Færdigheds- og vidensmål: Eleven kan gennem-føre et spil bridge i henhold til reglerne Spillet af kortene Eleven ved, hvem der er spilfører, hvem der skal spille ud, kender kortenes rangorden og kan følge farve Udspil Eleven kan spille ud i forhold til aftalerne Eleven kender de gængse udspilsregler Spilføring Eleven kan planlægge sin spilføring, herunder Eleven har kendskab til teknikker og begreber som identificere potentielle stikkilder at rejse en farve samt opspil og knibning Farvekvalitet Eleven kan vurdere, om man skal kalde eller afvise Eleven kender kravene til farvekvalitet, hvis man i en farve skal kalde til en farve Modspil Eleven kan arbejde sammen med sin makker om at Eleven kender til modspils-signaler som rejse stik til modspillet kald/afvisning Analyse Eleven har forståelse for, at melde-forløb og Eleven inddrager information fra spil og meldinger spilforløb influerer på, hvilken strategi, man skal i sine overvejelser vælge 6

7 Læseplan/undervisningsvejledning for valgfaget bridge Læseplanen i faget bridge er bygget op omkring de centrale kompetenceområder, meldinger og spillefærdigheder, men inddrager også i høj grad et fokus omkring etik, kommunikation og samarbejde. Undervisningen i valgfaget bridge tilrettelægges som et 1-årigt forløb på enten 7., 8. eller 9. klassetrin. Forudsætninger Eleverne vil møde faget med meget forskellige forudsætninger, da traditionen for samt kendskabet til kortspil varierer fra familie til familie og fra klasse til klasse. Ens for dem alle vil være, at selve spillet bridge er nyt for dem. Det, der derimod kan udvikles og bygges videre på af erfaringer fra både fritids- og skoleliv, er kendskabet til samhørighed med og afhængighed af samarbejdspartnere, som i faget Bridge primært vil være en makker. I løbet af året inddrages også matematikfaglige kundskaber om sandsynlighed og kombinatorik. Fagsyn Fagsynet i denne læseplan ser bridge som en fortløbende læreproces, hvor man hele tiden bygger videre på de grundlæggende principper og færdigheder. Fagets forskellige områder supplerer hinanden, og undervisningen ses som ét langt forløb, der strækker sig over hele skoleåret. Hver lektion har et tema, der hele tiden udvider elevernes kendskab til nogle af bridgespillets mange facetter og hele tiden forbedrer deres mulighed for at spille bridge både i og uden for undervisningen. Der arbejdes ikke tematisk i længere forløb med enkelte områder i faget. Når den helt grundlæggende læring om bridge er på plads, vil man med fordel kunne lave tematiske undervisningsforløb, f.eks. om modspil eller spilføring, men det vil i givet fald være på et 2.års valgfag. 7

8 Mål Målet med undervisningen er, at eleverne efter et års forløb er i stand til at melde og gennemføre spil selvstændigt i overensstemmelse med både de bridgefaglige regler og de etiske retningslinjer. Eleverne skal efter forløbet: være i stand til at spille bridge i teknisk forstand beherske honnørpointoptælling og kende til kravene om antal point til åbning, udgang og slem beherske de grundlæggende meldinger i et naturligt system kende til pointgivning og begreberne delkontrakt, udgang og slem beherske de grundlæggende modspilsprincipper have forståelse for, at bridge er et makkerspil kunne benytte den givne tid fornuftigt kende de etiske regler kunne planlægge spillets forløb, både som spilfører og modspiller beherske grundlæggende teknikker i spilføring som f.eks. knibning have viden om, hvor og hvordan bridge spilles på fritidsniveau kende og forstå de mest almindelige bridgefaglige termer kunne drage både positive og negative konklusioner på baggrund af meldinger og spillets forløb 8

9 Vurdering Hvis man skal give karakterer eller på anden måde vurdere elevernes præstation kan følgende graduering være til hjælp: Under middel eleven kan gennemføre et spil bridge i teknisk forstand eleven udviser forståelse for de grundlæggende meldinger eleven tager ansvar for sit makkerskab eleven kan spille ud efter de aftalte udspilsregler eleven holder en kort pause efter udspillet, og planlægger dette og de næste par stik eleven kender en del af de bridgefaglige termer Middel eleven udviser forståelse for bridgespillets opbygning og hovedpointer i spillet eleven er sikker i sit grundsystem eleven forstår og praktiserer de grundlæggende etiske regler, som bridgespillet bygger på eleven inddrager oplysninger fra makkers udspil i egne overvejelser eleven lægger en plan for spillets forløb, når bordet er lagt ned eleven har forståelse for, at der kan være flere spilleplaner at vælge imellem eleven har forståelse for, hvad de bridgefaglige termer dækker over Over middel eleven forstår og kan forklare de grundlæggende idéer i bridge for andre eleven søger nye muligheder i meldingerne eleven udvikler sit makkerskab og udviser overskud ved bordet, også i forhold til elever, der ikke er lige så dygtige som eleven selv eleven gør sig taktiske overvejelser på baggrund af både makkers og modspilleres ud- og tilspil eleven planlægger spillets forløb og er i stand til at ændre planen, efterhånden som spillet skrider frem eleven kan motivere valg af spilleplan, både som modspiller og som spilfører. Herunder inddrages oplysninger fra meldeforløb og eventuelle tidligere stik. eleven kan forklare betydningen af bridgefaglige termer for andre 9

10 Metoder Undervisningens opbygning Undervisningen i faget tager i høj grad udgangspunkt i praktisk og konkret arbejde, altså selve det at spille Bridge. Eleverne skal via praksis træne og erfare sig frem til pointer i både meldinger, spil og modspil. Der arbejdes både med delelementer, som f.eks. kortvurdering, udspil, melding, farvebehandling og der undervises i gennemførelsen af hele spil. Undervisningen tilrettelægges med korte, fælles introduktioner og derefter opgaveløsning enten i form af opgaver eller ved at spille konstruerede, lagte spil, hvor det gennemgåede tema optræder. Eleverne sidder i bordgrupper med fire i hver, og man sidder over for sin makker. Det er op til den enkelte lærer, om man vil have faste makkere, eller om man skifter fra gang til gang/ periode til periode. Der lægges op til en ensartet læringsstruktur på lektionerne, bygget op omkring repetition, intro, arbejde og opsamling. Formen varierer inden for de fire områder, men den overordnede struktur ligger fast. Hver lektion starter med en repetition af stoffet fra sidste lektion, enten ved tavlen, ved en brainstorm/runde ved hvert bord (i faste rammer med inspiration fra cooperative learning) eller med en quiz. Herefter en kort præsentation af dagens tema. Denne præsentation tilstræbes at være så kort som muligt, og der lægges vægt på tydelighed omkring, hvad der skal læres og hvorfor denne nye læring er anvendelig. I selve erfarings- og læringsfasen skal eleverne selv i gang. Her kan der være tale om opgaver der løses i makkerpar, i bordgrupperne eller enkeltvis hvor man efterfølgende udveksler tanker og idéer ved sit bord. Når det er konkrete færdigheder, der skal trænes, som f.eks. Hvor højt niveau skal vi melde på?, kan bevægelse med fordel medtænkes. Eksempelvis med øvelser hvor eleverne går rundt mellem hinanden med en bridgehånd og skal finde en makker, der passer, så de har point nok til udgang. Mange gange vil arbejdet med stoffet være gennem de konstuerede spil. Her er samtalen et bærende element, dels eleverne imellem, dels når læreren går rundt mellem bordene og hjælper. Der lægges vægt på, at læreren stiller vejledende spørgsmål i stedet for besvare eleverne direkte, så eleverne hele tiden selv ræsonnerer sig frem til en mulig løsning. Spillet kan afbrydes med korte fælles samtaler, om hvordan man har løst et givent problem ved de forskellige borde, så eleverne oplever, at hvert enkelt spil kan angribes på forskellige måder, ofte med forskelligt resultat til følge. Afslutningsvis samles der op på dagens nye læring og den bearbejdes f.eks. ved at skrive nye begreber ned i egen logbog. 10

11 IT IT inddrages dels via træningsprogrammer, hvor man kan øve enkeltstående færdigheder som f.eks. spilføring, men også i form af online bridge på bridgebase.com eller lignende, hvor man kan spille mod hinanden og andre eller meldetræne med sin makker, både tilfældige hænder og hænder, der er defineret så de passer til det, der skal trænes. Undervisningsdifferentiering Eleverne vil automatisk møde forskellige udfordringer alt efter hvor de rent læringsmæssigt befinder sig og hvor langt de er i selve undervisningen/spillet. En af bridgespillets grundpiller er, at man aldrig bliver færdig med at lære, men derimod hele tiden møder udfordringer, der passer til det niveau, man er på, fordi det automatisk er de udfordringer, man ser. Eftersom en del af undervisningen foregår gruppevis, når eleverne sidder og spiller de spil, der er tilpasset det aktuelle stofområde, vil en stor del af læringen foregå her, dels ved, at eleverne i gruppen taler sammen om mulige løsninger, dels ved at underviseren bevæger sig rundt til bordene og støtter med vejledende spørgsmål som f.eks. Hvor mange point er det nu, man skal have for at kunne åbne meldingerne? eller Hvordan er det nu, man skal spille kortene, når man har store kort på den ene hånd og små kort på den anden hånd?. Sværhedsgraden af spørgsmålene tilpasses selvsagt den enkelte elev. Socialt Der lægges hele tiden vægt på, at bridge er et makkerspil. Man er afhængig af, at kommunikationen fungerer. Her menes der for det første den almindelige, verbale og nonverbale kommunikation, hvor det at være opbakkende, forsøge at sætte sig i makkers sted og hele tiden have en ordentlig tone er centralt for, at et samarbejde fungerer. Den anden kommunikationsform, som foregår ved hjælp af meldinger og kort, betragtes som et nyt sprog, og vigtigheden af, at man opfatter både det sagte og det usagte (drager negative konklusioner) er central. Der vægtes, at man kommunikerer inden for de givne rammer, således at sandsynligheden for at modtageren forstår budskabet er størst mulig. Etik I bridge spiller de etiske regler en stor rolle. Der er en række høflighedsfraser, man skal bruge. De er med til at sørge for, at der er en god tone ved bordet. F.eks. siges tak, makker hver gang bordet lægges ned, og udspiller venter pænt, til makker har sagt værsgo, før der spilles ud. Derudover tales der altid pænt og høfligt, og ubeføjede oplysninger (oplysninger, der ikke gives med enten kort eller meldinger) er bandlyst. 11

12 Inklusion Bridge spilles i et forpligtende fællesskab på tværs af aldersgrænser, køn, religion og fysisk formåen og har nogle helt klare fordele i forhold til inklusion. For det første starter alle på bar bund i forhold til rammer og begreber. Her vil f.eks. tosprogede elever opleve, at de har samme udgangspunkt, som andre. For det andet spilles bridge i nogle helt faste og let genkendelige rammer, så elever, der har behov for dét, tilgodeses automatisk. For det tredje er de sociale/etiske rammer også defineret, så alle kan begå sig. På længere sigt, kan det at kunne spille bridge være nøglen til fællesskab i ungdomsog voksenlivet. Bridgemiljøet i Danmark er en del af det danske foreningsliv, og er kendetegnet ved at være meget rummeligt, og mennesker, der af den ene eller den anden årsag har svært ved at begå sig socialt i andre sammenhænge, kan ofte finde tilhørsforhold og anerkendelse her. Derudover er bridge en international nøgle, for alle steder i verden findes en lokal bridgeklub, og også her skabes relationer ofte ene og alene fordi, man automatisk anses som en af flokken, når man kan spille med i klubben. 12

13 Samspillet med den øvrige fagrække Bridge har et positivt samspil med en række andre fag i skolen. På den faglige side er det åbenlyst, at bridge fordrer analytisk og logisk tænkning, og man bruger en række matematiske færdigheder, når man spiller. Derfor støtter bridge i høj grad op om faget matematik, og det vil være oplagt at samarbejde med matematiklæreren om f.eks. sandsynlighed i forbindelse med kortfordelinger. Viden om bridge som en del af det danske foreningsliv er et kulturelement, som hænger fint sammen med undervisningen i både historie og samfundsfag. Helt generelt udvikler bridge koncentrationsevnen, evnen til fordybelse og selvstændig tænkning, samt træner samarbejde og kommunikation. Disse elementer støtter op om alle skolens fag. Åben skole Valgfaget bridge er et sted, hvor begrebet Åben skole for alvor giver mening. Her kan lokalsamfund og skole begge profitere af mødet. Det vil være en kæmpe fordel, hvis man kan indgå et samarbejde med den lokale bridgeklub i forhold til undervisningen. I langt de fleste klubber vil der være medlemmer, der med glæde kommer og giver en hånd med som hjælpere i undervisningen. Det er selvfølgelig stadig læreren, der er ansvarlig for selve undervisningen, men det er en stor fordel at være flere, der kan hjælpe ved bordene, f.eks. når eleverne spiller kort. I mange klubber vil de også have en garvet underviser i bridge, som man kan sparre med omkring det faglige indhold. Mange steder vil det være muligt at låne materiel af klubberne, måske endda lokaler, så undervisningen kan foregå i en bridgeklub i stedet for et klasselokale. Flere steder har man haft stor succes med at afslutte undervisningen med en turnering, hvor medlemmer fra den lokale klub inviteres til at komme og spille med eleverne, så eleverne også får dén oplevelse med. Dette er blot eksempler på, hvordan samarbejdet kan være, mulighederne er mange. 13

ABSALONS SKOLE ROSKILDE KOMMUNE FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG

ABSALONS SKOLE ROSKILDE KOMMUNE FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG Eleverne skal i faget bridge lære bridgespillets grundlæggende principper både i forhold til det faglige og det sociale/etiske aspekt, således at de efter et år er i stand

Læs mere

Skolebridge hvad skal det. nu gøre godt for?

Skolebridge hvad skal det. nu gøre godt for? Skolebridge hvad skal det Dronningen gør det. 27.000 danskere gør det i klubber. Bill Gates gør det. Bridge udfordrer og stimulerer alle uanset baggrund. At lære bridge som ung er en indlæringsfordel for

Læs mere

Velkommen til Bridge

Velkommen til Bridge Velkommen til Bridge Introduktion til lynkursus i skolebridge: Bridge er Tankesport ikke gambling Gode venskaber Sjovt, udfordrende - og megasvært Melde, spille, samarbejde og vinde 1 Kursus Plan for lynkursus:

Læs mere

Danmarks Bridgeforbund Hørkær 32B DK 2730 Herlev Telefon Lærervejledning

Danmarks Bridgeforbund Hørkær 32B DK 2730 Herlev Telefon Lærervejledning Lærervejledning Danmarks Bridgeforbund Hørkær 32B DK 2730 Herlev Telefon +45 48 47 52 13 E-mail: dbf@bridge.dk Formål med dagen: Uanset om introdagen er en enkeltstående begivenhed, eller om den er optakten

Læs mere

LEKTION 17 VIGTIGE GRUNDREGLER

LEKTION 17 VIGTIGE GRUNDREGLER LEKTION 17 VIGTIGE GRUNDREGLER Der er mange regler at huske, og da du sikkert er lidt forvirret over alle de nye ting på nuværende tidspunkt, vil vi her kortfattet repetere de grundlæggende principper,

Læs mere

Lærervejledning. Lynbridgekursus for skoleelever

Lærervejledning. Lynbridgekursus for skoleelever Lærervejledning Lynbridgekursus for skoleelever Undervisningsmaterialet er beskrevet til et undervisningsforløb på mindst 6 lektioner. Et forløb på færre timer vil ikke kunne dække, hvorimod det uproblematisk

Læs mere

LEKTION 7 UDSPIL MOD FARVE OG ÅBNING 2UT

LEKTION 7 UDSPIL MOD FARVE OG ÅBNING 2UT LEKTION 7 UDSPIL MOD FARVE OG ÅBNING 2UT KAPITEL 22. UDSPIL MOD FARVEKONTRAKTER Mod farvekontrakter er udspilstaktikken anderledes end mod sanskontrakter. Man spiller gerne en singleton eller doubleton

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Bridge Intro. Spilles af 4 spillere, som er faste makkere 2 og 2 Der spilles med 1 spil kort uden Jokere, 13 kort til hver

Bridge Intro. Spilles af 4 spillere, som er faste makkere 2 og 2 Der spilles med 1 spil kort uden Jokere, 13 kort til hver Bridge Intro Spilles af 4 spillere, som er faste makkere 2 og 2 Der spilles med 1 spil kort uden Jokere, 13 kort til hver Farvernes rang: Spar, Hjerter, Ruder og Klør Man kan spille med eller uden Trumf

Læs mere

LEKTION 6 ÅBNING 1 TRÆK I FARVE

LEKTION 6 ÅBNING 1 TRÆK I FARVE LEKTION 6 ÅBNING 1 TRÆK I FARVE KAPITEL 20. FORDELEN VED AT HAVE EN TRUMFFARVE Indtil videre har vi beskæftiget os mest med at spille sanskontrakter. De fleste spil i bridge vil imidlertid blive spillet

Læs mere

Udkast: Den lille grønne BridgeBog - Anne Grete

Udkast: Den lille grønne BridgeBog - Anne Grete Indholdsfortegnelse Hvordan lærer jeg bridge?... 2 AT TÆLLE POINT... 3 KONTRAKTEN så spiller vi den!... 3 ÅBNINGSMELDINGER... 5 ÅBNING i en farve: 12-21HP... 5 Svar på åbning 1 i farve:... 6 ÅBNING med

Læs mere

Start bridge Lynbridge i Sorø E 2013

Start bridge Lynbridge i Sorø E 2013 Indhold Før du lærer bridge: Hvad er stik?... 1 Hvad er trumf?... 2 Lær bridge 1: Hvad er bridge?... 3 Lær bridge 2: Meld og spil sans... 3 Lær bridge 3: Sæt trumf på!... 4 Lær bridge 4: Kamp om kontrakten...

Læs mere

Lærervejledning. "Spil Bridge 3"

Lærervejledning. Spil Bridge 3 Lærervejledning "Spil Bridge 3" Til bridgelæreren Elverne får mange tips i lærebogen Spil Bridge 3 i såvel gennemgangen af teoriteksten, opgaverne som spillene. De særligt fremhævede tips bør du fokusere

Læs mere

Lynbridge 1.04. EasyBridge & Lynbridge

Lynbridge 1.04. EasyBridge & Lynbridge Lynbridge 1.04 EasyBridge & Lynbridge Udviklet af Torben Kelså 15-04-2012 Indhold Indledning... 3 Om EasyBridge... 3 Kapitel 1- Spillets gang... 3 Sådan spiller du EasyBridge... 3 Kapitel 2 - Kortvurdering

Læs mere

Kom godt i gang med Funbridge Total Guide iphone

Kom godt i gang med Funbridge Total Guide iphone Kom godt i gang med Funbridge Total Guide iphone Gå ind i Appstore Klik på forstørrelsesglasset for at søge og tast funbridge Vælg den øverste funbridge din bridgeklub Herefter kommer dette billede frem.

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Profilfag Mellemtrin. valghæfte for 3. periode skoleåret 2015/2016

Profilfag Mellemtrin. valghæfte for 3. periode skoleåret 2015/2016 Profilfag Mellemtrin valghæfte for 3. periode skoleåret 2015/2016 Vonsild Skole - En skole i balance og bevægelse Det er tid til at vælge nye profilfag.:-) Det er tid til at vælge nye profilfag:-) Profilfag

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014 Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter

Læs mere

Optællingens kunst. Invit Stayman. Spil 2. Ø / NS. Spil 1. N / Ingen 8 7 5 2 K B 10 9 7 - K D 9 3

Optællingens kunst. Invit Stayman. Spil 2. Ø / NS. Spil 1. N / Ingen 8 7 5 2 K B 10 9 7 - K D 9 3 Spil 1. N / Ingen 5 4 2 K D 4 D 6 2 9 8 3 2 Invit Stayman K 9 6 E 5 3 E B 7 5 E B 6 E 3 10 9 8 7 2 K 4 3 10 7 4 D B 10 8 7 B 6 10 9 8 K D 5-1ut 2 2 2 4 Meldingerne: Når Nord åbner med 1ut, er Syd med 9

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Bordrollespil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Bordrollespil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Bordrollespil April 2016 Fælles mål FORMÅL FOR BORDROLLESPIL SOM VALGFAG Stk. 1 Eleverne skal i faget bordrollespil lære spillets grundlæggende

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet

Læs mere

LEKTION 35 STRAFDOBLINGER

LEKTION 35 STRAFDOBLINGER LEKTION 35 STRAFDOBLINGER Indtil videre har du kun lært om oplysningsdoblinger, hvor man dobler for at få makker til at melde. Fra andre kortspil kender du sikkert til brugen af en dobling som udtryk for

Læs mere

LEKTION 1 INDLEDNING KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE

LEKTION 1 INDLEDNING KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE LEKTION 1 INDLEDNING Bridgens oprindelse fortaber sig i det uvisse. Man har kendskab til, at der allerede i det 16. århundrede var et spil, der svagt mindede om nutidens bridge.

Læs mere

KORTLÆSNING. For at du kan blive en god kortlæser, er der fem grundregler, som du skal følge:

KORTLÆSNING. For at du kan blive en god kortlæser, er der fem grundregler, som du skal følge: KORTLÆSNING Kortlæsningens kunst virker måske som magi for dig. Det er sandsynligvis en disciplin, som du ikke har brugt forfærdelig meget tid på. Alligevel er jeg sikker på du bruger den hver gang du

Læs mere

LEKTION 13 SVAR PÅ INDMELDINGER

LEKTION 13 SVAR PÅ INDMELDINGER LEKTION 13 SVAR PÅ INDMELDINGER Defensive meldinger er forskellige fra åbningsmeldinger både i styrke og i krav til farvekvalitet. Lad os derfor fastslå, at man ikke direkte kan overføre svar på åbningsmeldinger

Læs mere

Spil : 1. Kontrakt : 3NT i nord Udspil : 6/4. Nord spiller ruder i stik 2

Spil : 1. Kontrakt : 3NT i nord Udspil : 6/4. Nord spiller ruder i stik 2 Spil : 1 Giver : N Zone :Ingen 1 NT Pas 2 NT Pas 3 NT Pas Pas Pas 1/17/33 Nord viser maksimum ved at tage imod makkers invitation. Kontrakt : 3NT i nord Udspil : 6/4. Nord spiller ruder i stik 2 I dette

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Den lille grønne Bridge Bog - FruGrøn.dk - Efterår 2017

Den lille grønne Bridge Bog - FruGrøn.dk - Efterår 2017 Hvordan lærer jeg bridge?... 2 1. MELDINGER - Tæl håndens points og find kontrakten:... 3 Åbningsmeldinger... 5 ÅBNING i en farve: 12-21HP... 5 Svar på åbning 1 i farve:... 6 ÅBNING med UT: 15 17HP...

Læs mere

Den lille grønne Bridge Bog - FruGrøn.dk - Efterår 2017

Den lille grønne Bridge Bog - FruGrøn.dk - Efterår 2017 Hvordan lærer jeg bridge?... 2 1. MELDINGER - Tæl håndens points og find kontrakten:... 3 Åbningsmeldinger... 5 ÅBNING i en farve: 12-21HP... 5 Svar på åbning 1 i farve:... 6 ÅBNING med UT: 15 17HP...

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Lynbridge EasyBridge & Lynbridge

Lynbridge EasyBridge & Lynbridge Lynbridge 1.07 EasyBridge & Lynbridge Udviklet af Torben Kelså 27-10-2014 Indhold Indledning... 3 Om EasyBridge... 3 Kapitel 1- Spillets gang... 3 Sådan spiller du EasyBridge... 3 Kapitel 2 - Kortvurdering

Læs mere

Lynbridge i Sorø E2017

Lynbridge i Sorø E2017 Lynbridge i Sorø E2017 Efter aftale med forfatter Torben Kelså, har jeg ændret hans lynbridge-kompendie, så der startes med det rigtige pointsystem. Redigeret af Anne Grete Rasmussen Er du forhindret så

Læs mere

LEKTION 30 KRAVÅBNINGEN 2Ê

LEKTION 30 KRAVÅBNINGEN 2Ê LEKTION 30 KRAVÅBNINGEN 2Ê KAPITEL 83. DEFINITION PÅ ÅBNING 2Ê Når man åbner med 1 træk i farve, skal svarhånden melde pas med mindre end 6 point. Hvis man har så stærk en hånd, at udgang er sandsynlig,

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

LEKTION 2 HONNØRPOINT OG ÅBNING 1UT

LEKTION 2 HONNØRPOINT OG ÅBNING 1UT LEKTION 2 HONNØRPOINT OG ÅBNING 1UT KAPITEL 5. HONNØRPOINT I bridge opererer man med honnørkort - eller blot honnører. Es, konge, dame, bonde (knægt) og 10 betegnes som honnørkort. Nogle gange bruges udtrykkene

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Romantikkens brevskrivning

Romantikkens brevskrivning Lærervejledning Romantikkens brevskrivning Forløbsbeskrivelse og indhold Romantikkens brevskrivning er et undervisningsforløb om 1800-tallets brevskrivning, som er målrettet danskfaget på 8. klassetrin.

Læs mere

BRIDGE MASTER 2000 SCANDINAVIA af Fred Gitelman

BRIDGE MASTER 2000 SCANDINAVIA af Fred Gitelman BRIDGE MASTER 2000 SCANDINAVIA af Fred Gitelman installeres fra det vindue, der automatisk dukker op, når cd en sættes i drevet: Klik ud for INSTALLATION på flaget svarende til den version, du vil have

Læs mere

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire

Læs mere

LEKTION 20 STAYMAN KAPITEL 57. STAYMAN 2Ê EFTER ÅBNING 1UT. Eksempler: 1) E D 9 4 2) D K B 3 B E B 10 4 D K 7 5

LEKTION 20 STAYMAN KAPITEL 57. STAYMAN 2Ê EFTER ÅBNING 1UT. Eksempler: 1) E D 9 4 2) D K B 3 B E B 10 4 D K 7 5 LEKTION 20 STAYMAN I Lektion 10 under kapitlet om svar på åbning 1 træk i farve gjorde vi meget ud af at forklare, hvor vigtigt det er at spille med en majorfarve som trumf, så snart der er fundet en ottekorts

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

Årsplan matematik 5. klasse 2017/2018

Årsplan matematik 5. klasse 2017/2018 Årsplan matematik 5. klasse 2017/2018 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

LEKTION 8 SPILFØRING I TRUMFKONTRAKTER

LEKTION 8 SPILFØRING I TRUMFKONTRAKTER LEKTIO 8 PILFRIG I TRUMFKOTRAKTER om omtalt i forrige lektion er der flere fordele ved at spille med en farve som trumf. Tilstedeværelsen af trumfer både på vores og modstandernes hænder gør imidlertid,

Læs mere

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i

Læs mere

LEKTION 3 REGNSKAB OG SVAR PÅ ÅBNING 1UT KAPITEL 10. REGNSKAB OG ZONESTILLING

LEKTION 3 REGNSKAB OG SVAR PÅ ÅBNING 1UT KAPITEL 10. REGNSKAB OG ZONESTILLING LEKTION 3 REGNSKAB OG SVAR PÅ ÅBNING 1UT KAPITEL 10. REGNSKAB OG ZONESTILLING Til slut under de generelle principper skal vi beskæftige os med regnskabet og begreberne I Farezonen og Udenfor Farezonen

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

Reformen. Forenklede Fælles Mål

Reformen. Forenklede Fælles Mål Reformen Forenklede Fælles Mål Læringskonsulenter klar med bistand 17-03-2014 Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt ikke

Læs mere

LEKTION 24 ÅBNERS TREDJE MELDING

LEKTION 24 ÅBNERS TREDJE MELDING LEKTION 24 ÅBNERS TREDJE MELDING Fra og med åbners anden melding kan der ikke opstilles faste regler, idet der er alt for mange forskellige typer meldeforløb at behandle. I stedet skal åbner spørge sig

Læs mere

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Forår 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning for Fælles Mål i matematik... 4 3. Sammenfatning for Fælles

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være: Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Psykisk

Læs mere

LEKTION 29 FARVEBEHANDLING I MODPSIL

LEKTION 29 FARVEBEHANDLING I MODPSIL LEKTION 29 FARVEBEHANDLING I MODPSIL Modspillet betegnes ofte som bridgens stedbarn, da det regnes som den van-skeligste del af spillet. Allerede i Lektion 4 stiftede du første gang bekendtskab med nogle

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

Den Moderne Taberberegning. Honnørpoint er en god metode at vurdere sin hånd efter med to jævne hænder over for hinanden.

Den Moderne Taberberegning. Honnørpoint er en god metode at vurdere sin hånd efter med to jævne hænder over for hinanden. Den Moderne Taberberegning I mange år har de fleste bridgespillere kun benyttet "honnørpoint" og "fordelingspoint". Det har virket udmærket - og virker stadigvæk udmærket. Honnørpoint er en god metode

Læs mere

Svar på åbning 1 i farve

Svar på åbning 1 i farve Svar på åbning 1 i farve Hvis makker åbner og du har 6 HP eller mere må du ikke sige Pas (med mindre modparten melder ind), da åbner kan have op til 21 HP og med Pas risikerer du at I brænder en udgang.

Læs mere

Månedens udfordring, april 2017

Månedens udfordring, april 2017 Du sidder Syd med denne slatne hånd: Månedens udfordring, april 2017 Meldingerne er gået således: Syd Vest Nord Øst Pas Pas 2 Kl Pas 2 Ru Pas 3 Ru Pas? Hvad melder du nu? Spillet er spil 11 fra sidste

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Klasse: 1. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

LEKTION 39 OFFERMELDINGER

LEKTION 39 OFFERMELDINGER LEKTION 39 OFFERMELDINGER KAPITEL 107. ALMINDELIGE OFFERMELDINGER Nogle gange (ca. halvdelen!) er det modpartens tur til at have de gode kort. I stedet for at lade de andre spille en udgang eller en slem,

Læs mere

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende

Læs mere

Matematikvejlederdag. Ankerhus 3. november Side 1

Matematikvejlederdag. Ankerhus 3. november Side 1 Matematikvejlederdag Ankerhus 3. november 2014 Klaus.fink@uvm.dk Side 1 Oplægget Nyheder Fagligt fokus Læringsmålstyret undervisning Klaus.fink@uvm.dk Side 2 Udviklingsprogrammet Klaus.fink@uvm.dk Side

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Læseplan for valgfaget teknologiforståelse. (forsøg)

Læseplan for valgfaget teknologiforståelse. (forsøg) Læseplan for valgfaget teknologiforståelse (forsøg) Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.- 9. klassetrin 4 Design 4 Programmering 5 Indledning Valgfaget teknologiforståelse er etårigt og kan vælges i

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Psykisk

Læs mere

Skrivevejledning for kommunale valgfag

Skrivevejledning for kommunale valgfag 22. maj 2014 Skrivevejledning for kommunale valgfag Indledning Denne vejledning er udarbejdet til brug for kommuner eller skoler, som ønsker at tilbyde kommunale valgfag ud over valgfagsrækken. Ifølge

Læs mere

Nye Fælles Mål + Idræt som prøvefag. Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen

Nye Fælles Mål + Idræt som prøvefag. Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen Nye Fælles Mål + Idræt som prøvefag Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen Program 1. Del 1: Nye Fællesmål + rammer for IDRÆT som prøvefag (Lasse) 2. Forenklede Fælles mål og den didaktiske ramme 3. Læringsmålsstyret

Læs mere

Bridgeregler Etik og regler i bridge

Bridgeregler Etik og regler i bridge Bridgeregler Etik og regler i bridge Her vil du kunne finde lidt nyttige informationer om hvordan man opfører sig ved bridgebordet, og hvad reglerne siger omkring meldinger og spil. Du kan se Love for

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

Læseplan for valgfaget musik

Læseplan for valgfaget musik Læseplan for valgfaget musik Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Musikudøvelse 4 Musikforståelse 6 Indledning Faget musik som valgfag er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Månedens udfordring, december 2016

Månedens udfordring, december 2016 Månedens udfordring, december 2016 Læg noget hen over østs og vests hænder nedenfor. Du er kommet i 3 UT med Sp 5 ud. Meldeforløbet har afsløret, at øst har under en åbning med 6-farve i hjerter! Spilleplan?

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Testplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik

Testplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik Testplan 2015-2016 Matematik 1 Testplan matematik: Handleplan Forord Matematik er lige så vigtigt som læsning 1 - På erhvervsskolerne fortæller elever, at de bliver hæmmet lige så meget af ikke at kunne

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Hvordan kan I som undervisere arbejde tematisk med fagets indholdsområder? Jesper Lange Professionshøjskolen UCC 1

Hvordan kan I som undervisere arbejde tematisk med fagets indholdsområder? Jesper Lange Professionshøjskolen UCC 1 Hvordan kan I som undervisere arbejde tematisk med fagets indholdsområder? Jesper Lange Professionshøjskolen UCC 1 Fokus på temaer og valg af temaer Jesper Lange Professionshøjskolen UCC 2 Principper for

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. niveau 2. niveau 3. niveau De enkelte niveauer defineres således: 1. niveau Eleven kan løse

Læs mere

Månedens udfordring, oktober 2017

Månedens udfordring, oktober 2017 I spiller hold og du sidder Syd med: Månedens udfordring, oktober 2017 Ø/V er alene i zonen, og din makker åbner i 3. hånd med 1 UT (15-17 HP). Hvad melder du nu? Spillet er spil 19 fra anden aften i den

Læs mere

Profilfag Mellemtrin. valghæfte for 2. periode skoleåret 2015/2016

Profilfag Mellemtrin. valghæfte for 2. periode skoleåret 2015/2016 Profilfag Mellemtrin valghæfte for 2. periode skoleåret 2015/2016 Vonsild Skole - En skole i balance og bevægelse Det er tid til at vælge nye profilfag.:-) Det er tid til at vælge nye profilfag:-) Profilfag

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Nye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen

Nye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen Nye fælles mål Temamøde om folkeskolereformen IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen Læreruddannelse Kompetencer Efteruddannelse Kompetencer Læreplan Mål, vejledning, materialer etc.

Læs mere

UNGDOMSSKOLEN OG DEN ÅBNE SKOLE

UNGDOMSSKOLEN OG DEN ÅBNE SKOLE UNGDOMSSKOLEN OG DEN ÅBNE SKOLE SAMARBEJDSMULIGHEDER FOR SKOLER OG UNGDOMSSKOLE I GRIBSKOV Ungdomsskolen har meget at byde ind på skoleområdet med, og derfor er det vigtigt at vi understøtter og udvikler

Læs mere

Regler i BK Esset. Rev. februar Nedenstående regelsæt skal følges for at sikre en korrekt og fair afvikling af spillene.

Regler i BK Esset. Rev. februar Nedenstående regelsæt skal følges for at sikre en korrekt og fair afvikling af spillene. Regler i BK Esset Rev. februar 2017 Nedenstående regelsæt skal følges for at sikre en korrekt og fair afvikling af spillene. Indholdsfortegnelse A. Tjek af korrekt placering mv. B. Inden der meldes C.

Læs mere

Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse

Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum er delt ind i 3 kompetenceområder: Positiv selvopfattelse, Fællesskab og samhørighed samt Følelser. Under hvert kompetenceområde er der et overordnet

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere