Kvalitet Vækst Balance. Svineproduktion i et europæisk perspektiv Danmark, Sverige, England, Tyskland, Holland, Belgien og Polen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitet Vækst Balance. Svineproduktion i et europæisk perspektiv Danmark, Sverige, England, Tyskland, Holland, Belgien og Polen"

Transkript

1 Kvalitet Vækst Balance Svineproduktion i et europæisk perspektiv Danmark,,,,, og

2 Indledning Det er Landbrug & Fødevarers hensigt med dette hæfte at give et fair og korrekt billede af rammevilkårene for dansk svineproduktion sammenlignet med vilkårene for svineproduktion i andre udvalgte lande. Sammenligningsgrundlaget er parametre som dyrevelfærd, fødevaresikkerhed, sundhed, miljø og kontrol. Sammenligningerne er baseret på data indhentet hos relevante kilder i Danmark og i de udvalgte lande. På områder, hvor det ikke har været muligt at indhente information, eller hvor valideringen af informationen har været tvivlsom, er enten EU-lovgivning brugt som sammenligningsgrundlag eller sammenligningen er helt udeladt. Det skal understreges, at sammenligningerne er vejledende, og at love og regler løbende ændres også nationalt hvorved der kan være sammenligninger, som ikke længere er gældende. 2

3 Kvalitet og kontrol Der har i mange år været en europæiskdrevet udvikling i retning af certificering af hvert led i fødevarekæden via uafhæn- gige tredjepartskontroller. Den uafhængige kontrol skal sikre, at EU og national lovgivning bliver overholdt og i visse tilfælde også kundekrav. Således har Danmark og flere andre europæiske lande indført kvalitetsstandarder for produktion af grise, og stort set alle kvalitetssystemer har uafhængig tredjepartskontrol. Det danske produktionssystem er et såkaldt lukket system, der kun er baseret på levende dyr af national oprindelse. Kvalitetssystem Dækning Identifikation og sporbarhed Audit DANISH Produktstandard (siden 2007) QSG (siden 1995). 95 % af produktionen. Heraf 15 % under UK produktionen. CHR-nummer (besætningsnummer) Øremærker Flytteregister Leverandørnummer I Danmark slagtes kun danske grise. Uafhængig tredjelandskontrol hvert eller hvert 3. år afhængigt af auditresultat. Risikobaseret myndighedskontrol (uanmeldt i 5 % af besætningerne). Produktstandard for sgrise (siden 1998) 15 % af produktionen (+ de 80 % under DANISH). Uafhængig tredjepartskontrol hvert år. Heraf 10 % uanmeldte kontrolbesøg. Risikobaseret myndighedskontrol (uanmeldt i 5 % af besætningerne). Grundcertificering Gris (siden 2010) 100 % af svineproducenterne. Slagterier accepterer ikke grise, der ikke er certificeret. Øremærker Leverandørnummer I slagtes kun svenske grise. Uafhængig tredjepartskontrol minimum hvert 2. år. Stikprøvekontrol i 10 % af besætningerne. Red Tractor Farm Assurance QS (siden 2001) (siden 1999) Ca. 90 % af produktionen CPH-nummer Tatovering på skuldre eller godkendte øremærker On-farm flytteregistrering kræves I UK slagtes kun engelske grise Uafhængig tredjepartskontrol hvert år. Ca. 95 % af produktionen QS-ID Øremærker Leverandørnummer I slagtes primært QS-grise (f.eks. tyske, danske og hollandske). IKB Varken (siden 1995) Ca. 90 % af produktionen UBN-nummer Øremærker I slagtes overvejende hollandske grise. Uafhængig tredjepartskontrol hvert, hvert 2. eller hvert kontrol hvert år. Uafhængig tredjeparts- 3. år afhængigt af auditresultat. Producenter kan vælge mellem: 1. Uanmeldt ordinær kontrol (48 timers varsel) 2. Anmeldt ordinær kontrol + et uanmeldt spot-audit ind imellem to ordinære. Certus (siden 1999) Ca. 40 % af produktionen System af CHR-type Øremærker I slagtes overvejende belgiske grise. Uafhængig tredjepartskontrol hvert år. Intet nationalt kvalitetssystem System af CHR-type Øremærker I slagtes både polske og udenlandske grise. Myndighedskontrol i 5 % af besætningerne pr. år. Udvælgelsen af disse besætninger er 50 % simpel tilfældig udvælgelse og 50 % baseret på risikoanalyser og klassificering af besætninger. 4 5

4 Sundhed og medicinanvendelse Frekvensen af dyrlægebesøg varierer meget landene imellem. For Danmark og gælder, at dyrlæger generelt kun må ordinere medicin og ikke sælge medicin til producenten. Dvs. al medicin/antibiotika skal købes via et apotek. På den måde er sundhedsrådgivning og salg af antibiotika adskilt, og der er ikke noget økonomisk incitament for dyrlæger til at udskrive antibiotika. I praksis har tiltaget resulteret i et lavere forbrug af medicin/antibiotika i danske og svenske besætninger. Ens for alle lande er dog, at udskrivning af recepter skal være baseret på en diagnose stillet af en dyrlæge, og at producenten skal registrere medicin/antibiotikaforbrug i besætningen. I Danmark registreres medicinforbruget på dyregruppe-, besætningsejer- og dyrlægeniveau, hvilket betyder, at der kan føres statistik pr. dyrlæge og pr. besætning. Et dansk initiativ, baseret på registreringer i en central database VETSTAT (Veterinary Medicine Statistic), giver de danske myndigheder mulighed for at udstede gule kort til de besætninger, som enten bruger eller udskriver for meget medicin. Sundhedsrådgivning Sundhedsstatus Udskrivning af medicin/antibiotika Registrering af medicinforbrug Overvågning af medicinforbrug Totalforbrug af antibiotika - alle kødtyper (2011) Sundhedsrådgivningsaftaler er obligatoriske for besætninger af en vis størrelse. Omkring 90 % af svineproducenterne har indgået en sundhedsrådgivningsaftale med en dyrlæge. Der er mellem 9 og 12 årlige rådgivningsbesøg i sobesætninger og mellem 4 og 6 årlige rådgivningsbesøg i slagtesvinebesætninger. Antallet af besøg øges ved domme vedrørende dyrevelfærd, medicinanvendelse og dyresundhed. Besætninger uden en sundhedsrådgivningsaftale skal have mindst ét årligt besøg af en dyrlæge. For alle besætninger gælder, at der ved overskridelse af fastsatte grænseværdier for antibiotikaforbrug udløses et gult kort fra myndighederne, hvilket medfører øget overvågning og krav om udarbejdelse af handlingsplaner. Alle besætninger deklareres i forhold til udvalgte sygdomme og Salmonella. Besætningernes sundhedsstatus registreres i en database og er offentligt tilgængelige på Danmark har Trikinfri-status. Dyrlægen må godt udlevere og sælge medicin, hvis det anvendes indenfor 5 dage. Dyrlægen må ikke have en fortjenste over 5 % på medicin. Udskrivning af medicin kræver diagnose stillet af besætningsdyrlægen og skal gives efter dyrlægens anvisning. Producenten skal registrere medicinforbruget i besætningen. Medicinforbrug registreres i VETSTAT på dyregruppe-, besætningsejer- og dyrlægeniveau. Resultaterne offentliggøres hvert år i DANMAPrapporten. 42,6 mg antibiotika/kg dyr (biomasse) Ved alle landbrug, der har betinget medicin, er der krav om dyrlægebesøg hver 5. uge. er fri for PRRS. Dyrlægen må ikke sælge medicin. Medicin skal købes igennem apoteket. Udskrivning af medicin kræver diagnose stillet af dyrlæge. Producenten skal registrere medicinforbruget i besætningen. Central overvågning, men ikke på dyregruppe-, besætningsejer- eller dyrlægeniveau. Apoteket registrerer al den medicin, der ordineres og afrapporterer statistikken årligt. 13,6 mg antibiotika/kg dyr (biomasse) Krav om kvartalsvise dyrlægebesøg Sundhedsplan kræves på besætningen. Kvartalsvis dyrlægerapport indsendes til certificeringsorganet. Dyrlæger må gerne sælge medicin. Udskrivning af medicin kræver diagnose stillet af besætningsdyrlægen. Svineproducenter skal registrere medicinforbruget på besætningsniveau. Central overvågning. Forslag om overvågning på besætnings-/individniveau overvejes. 51,2 mg antibiotika/kg dyr (biomasse) Krav om 2 årlige dyrlægebesøg eller 1 besøg pr. slagtesvineperiode. Ingen central sundhedsovervågning Dyrlægen kan sælge medicin. Dyrlægen kan sælge medicin. Dyrlægen kan sælge medicin. Der kan kun udskrives antibiotika til 7 dage. Udskrivning af medicin kræver diagnose stillet af dyrlæge. Udskrivning af medicin kræver diagnose stillet af dyrlæge. Udskrivning af medicin kræver diagnose stillet af dyrlæge. Producenten skal registrere medicinforbruget i besætningen. Central overvågning. I brancheregi arbejdes der med registring på besætningsniveau. 211,5 mg antibiotika/kg dyr (biomasse) Krav om sundhedsrådgivningsaftale. Alle svineproducenter skal have en aftale med en besætningsdyrlæge. Dyrlægen skal besøge besætningen hver måned og lave en rapport efter besøget. Alle besætninger skal have en sundhedsplan og en besætningsspecifik behandlingsplan, der skal opdateres mindst én gang om året. Ingen central sundhedsovervågning Producenten skal registrere medicinforbruget i besætningen. Central overvågning, men ikke på dyregruppe-, besætningsejer- eller dyrlægeniveau. 113,9 mg antibiotika/kg dyr (biomasse) Krav om dyrlægebesøg hver fjerde måned for sygdomsovervågning. Rapport registreres i den elektroniske database Sanitel. Den frivillige ordning med et veterinært sundhedsprogram kræver dyrlægebesøg hver anden måned af den samme dyrlæge, som kommer hver fjerde måned. Ingen central sundhedsovervågning Producenten skal registrere medicinforbruget i besætningen. Central overvågning. I brancheregi arbejdes der med registring på besætningsniveau. 175,2 mg antibiotika/kg dyr (biomasse) Ingen specifikke regler. Dyrlægebesøg ved behov. Ingen central sundhedsovervågning Dyrlægen kan sælge medicin. Udskrivning af medicin kræver diagnose stillet af dyrlæge. Producenten skal registrere medicinforbruget i besætningen. Central overvågning. I brancheregi arbejdes der med registring på besætningsniveau. 119,9 mg antibiotika/kg dyr (biomasse) 6 7

5 Foder Reglerne omkring foder er stort set ens på tværs af EU-landene. Der har siden 2000 været et forbud i EU mod anvendelse af kød- og benmel (MBM) i foder til grise. Siden 2006 har brugen af antibiotiske vækstfremmere været forbudt i EU. Danmark var dog ude tidligere med et nationalt forbud. Af landespecifikke regler gælder, at blodprodukter og animalsk fedt ikke er tilladt i og Danmark ved produktion af grise til det engelske marked. I Danmark må fiskemel ikke bruges til slagtesvin større end 40 kg. Produktion/fremstilling Offentlig kontrol. Foder skal være indkøbt fra danske autoriserede eller QS-godkendte foderstofvirksomheder. Myndighedskontrol omfatter en årlig audit og 4-6 årlige inspektioner. Offentlig kontrol af svenske foderstofvirksomheder. Myndighedskontrol omfatter en årlig audit og 1-5 årlige inspektioner. Færdigfoder må kun købes Foder må kun købes fra af UFAS (Universal Feed QS-godkendte foderstofvirksomheder. Assurance Schemes) godkendte foderstofforretninger. Råvarer skal være fra FEMASgodkendt leverandør. Hjemmeblandere skal følge Industry Code of Practice for fodring på landbrug. Foder må kun købes fra GMP+ godkendte foderstofvirksomheder. Foder må kun købes fra GMP+ og FASFC-godkendte foderstofleverandører. Offentlig kontrol Kød- og benmel Blodprodukter Animalsk fedt. Fedt udgør generelt 1-3 % af foderblandingen og både vegetabilsk og animalsk fedt anvendes. Antibiotiske vækstfremmere siden 2000 siden 1986 siden 2006 siden 2004 siden 2006 siden 2006 siden 2006 Catering bi-produkter, madaffald etc. Madaffald er tilladt, så længe det ikke indeholder protein fra landdyr. Madaffald er tilladt, så længe det ikke indeholder protein fra landdyr. Madaffald er ikke tilladt, men visse bi-produkter fra fødevareindustrien er tilladte. Madaffald er tilladt, så længe det ikke indeholder protein fra landdyr. Madaffald er tilladt, så længe det ikke indeholder protein fra landdyr. Madaffald er tilladt, så længe det ikke indeholder protein fra landdyr. Madaffald er tilladt, så længe det ikke indeholder protein fra landdyr. Fiskemel Fiskemel må ikke bruges til slagtesvin større end 40 kg. Fiskemel er tilladt. Der er en grænseværdi for iblanding af fiskemel i slagtesvinefoder. Fiskemel tilladt Ingen begrænsninger på brug af fiskemel. Ingen begrænsninger på brug af fiskemel. Fiskemel må ikke bruges til slagtesvin større end 40 kg. Ingen begrænsninger på brug af fiskemel. GMO 8 9

6 Staldindretning og dyrevelfærd Ifølge EU-lovgivning skal alle drægtige søer være løse fra fire uger efter løbning til en uge før forventet faring. I og skal søerne være løsgående fra fravænning til syv dage før forventet faring. Samme regler er gældende i Danmark ved produktion af grise til det engelske marked. Den danske svinebranche har som målsætning, at 10 % af søerne skal være løsgående i diegivningsperioden i Fra 2021 er målsætningen, at alle nybyggede stalde indrettes til løsgående diegivende søer. Alle lande har krav om permanent adgang til beskæftigelsesmateriale, men der er forskel på, hvilke materialer der opfylder kravet i de enkelte lande. I Danmark skal beskæftigelsesmaterialet være af naturlig oprindelse (fx halm, træ, reb, o.l.). Endvidere er der i Danmark et unikt krav om rodemateriale. Alle lande har krav om sygestier, hvor Danmark stiller mere vidtgående krav til indretning og antal. Danmark har krav om overbrusning af alle grise, der vejer over 20 kg. I Danmark er der krav om smertelindring i forbindelse med kastration. I er det ikke tilladt at kastrere. Stien må på intet sted være smallere end 3 m. Der skal være strøelse på det faste/ drænede gulv. i tilstrækkelig mængde medmindre dette teknisk ikke kan lade sig gøre med det gyllesystem, der anvendes på bedriften. Pattegrisene skal have et leje, der er adskilt fra soen. Der skal endvidere, om nødvendigt, være en varmekilde. Den danske svinebranche har som målsætning, at 10 % af søerne skal være løsgående i farestien i Efter 2021 skal alle nybyggede farestalde være indrettet til løsdrift. Pattegrisene kan dog fravænnes indtil 7 dage tidligere, hvis de flyttes til specialiserede stalde (EU-lovgivning). Mindst 2,8 m mellem stisider. Drægtige søer Mindst 2,8 m mellem stisider. Omkring 40 % af søerne er udendørs. Mindst 2,8 m mellem stisider. Mindst 2,8 m mellem stisider. Mindst 2,8 m mellem stisider. Mindst 2,8 m mellem stisider. Diegivende søer/farestier Søer og gylte skal være løsgående i farestien. i tilstrækkelig mængde. i tilstrækkelig mængde medmindre dette teknisk ikke kan lade sig gøre med det gyllesystem, der anvendes på bedriften. Pattegrisene skal have et leje, der er adskilt fra soen. Der skal endvidere, om nødvendigt, være en varmekilde. i tilstrækkelig mængde medmindre dette teknisk ikke kan lade sig gøre med det gyllesystem, der anvendes på bedriften. Pattegrisene skal have et leje, der er adskilt fra soen. Der skal være en varmekilde. i tilstrækkelig mængde medmindre dette teknisk ikke kan lade sig gøre med det gyllesystem, der anvendes på bedriften. Pattegrisene skal have et leje, der er adskilt fra soen. Der skal være en varmekilde. i tilstrækkelig mængde medmindre dette teknisk ikke kan lade sig gøre med det gyllesystem, der anvendes på bedriften. Pattegrisene skal have et leje, der er adskilt fra soen. Der skal være en varmekilde. i tilstrækkelig mængde medmindre dette teknisk ikke kan lade sig gøre med det gyllesystem, der anvendes på bedriften. Pattegrisene skal have et leje, der er adskilt fra soen. Der skal være en varmekilde. Fravænning af pattegrise Pattegrisene kan dog fravænnes indtil 7 dage tidligere, hvis de flyttes til specialiserede stalde (EU-lovgivning). Pattegrisene kan dog fravænnes indtil 7 dage tidligere, hvis de flyttes til specialiserede stalde (EU-lovgivning). Pattegrisene kan dog fravænnes indtil 7 dage tidligere, hvis de flyttes til specialiserede stalde (EU-lovgivning). Pattegrisene kan dog fravænnes indtil 7 dage tidligere, hvis de flyttes til specialiserede stalde (EU-lovgivning). Pattegrisene kan dog fravænnes indtil 7 dage tidligere, hvis de flyttes til specialiserede stalde (EU-lovgivning). Pattegrisene kan dog fravænnes indtil 7 dage tidligere, hvis de flyttes til specialiserede stalde (EU-lovgivning). Beskæftigelses- og rodemateriale Alle svin skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart beskæftigelses- og rodemateriale. Dette skal være af naturmaterialer og i kontakt med gulvet. Kæder alene er ikke tilladt. Alle svin skal have daglig adgang til halm og strøelse. Alle svin skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde materiale. Kæder alene er ikke tilladt. Alle svin skal have permanent adgang til manipulerbart materiale. Materialet skal være uskadeligt, og der skal være nok. Kæde med plastpåhæng tilladt. Alle svin skal have permanent adgang til manipulerbart materiale. Kæde med plastpåhæng tilladt. Alle svin skal have permanent adgang til manipulerbart materiale som f.eks. halm, fodbolde, kæder etc. Brug af bildæk og behandlet hårdt træ er forbudt. Alle svin skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde materiale, som ikke bringer dyrenes sundhed i fare. Gulv til smågrise og slagtesvin Siden år 2000 har det været forbudt at bygge stalde med fuldspaltegulve. I alle nye stalde er der krav om, at mindst halvdelen af gulvet til smågrise og mindst 1/3 af gulvet til slagtesvin skal være fast eller drænet. Gælder alle stalde fra Fuldspaltegulve forbudt Fuldspaltegulve tilladt forudsat at spaltebredde og bredden af spalteåbninger overholdes. Fuldspaltegulve tilladt Krav om 40 % fast gulv til smågrise og slagtesvin. Fuldspaltegulve tilladt Fuldspaltegulve tilladt 10 11

7 Staldindretning og dyrevelfærd fortsat I de fleste EU-lande er halekupering tilladt inden for de første levedage. For Danmark gælder yderligere, at kun halvdelen af halen må bortkuperes, og der skal være dokumentation for, at man har forsøgt at forebygge halebid. Siden 2000 har fuldspaltegulve ikke været tilladt i Danmark i nye stalde. Fra 2015 er fuldspaltegulve forbudt i samtlige smågrise- og slagtesvinestalde i Danmark. Alle grise over 20 kg, inklusive søer, skal have overbrusning eller anden anordning, der kan køle dem. Krav om sygestier. Der skal være et tilstrækkeligt antal sygestier, således at der altid er mindst én sygesti klar til brug til svin, der er syge eller skadede. Det samlede antal sygestier skal udgøre mindst 2,5 % af det samlede antal indendørs stipladser til løsgående drægtige søer. Mindst 2/3 af det samlede minimumsareal skal være et blødt underlag. Der skal være en varmekilde i form af varmelampe, strøelse eller gulvvarme, og der skal være mulighed for afkøling. Kastrering skal udføres mellem 2. og 7. levedøgn. Der er krav om anvendelse af smertelindrende behandling i forbindelse med kastration. Efter grisenes 7. levedøgn skal kastration udføres under bedøvelse. Krav om overbrusning i slagtesvinestalde. Ingen krav Ingen krav Ingen krav Ingen krav Ingen krav Overbrusning Sygestier Krav om sygestier. Sygestierne skal være temperaturregulerede. Krav om sygestier. Krav om isolering af dyr med infektionssygdomme. Krav om sygestier. Syge eller tilskadekomne dyr skal isoleres i en sti med tør eller bekvem strøelse. Krav om sygestier. Sygestierne skal være godt ventilerede og skal være varme og tørre. Krav om sygestier, men ingen specifikke regler. Krav om sygestier, men ingen specifikke regler. Kastrering Kastrering skal udføres mellem 2. og 7. levedøgn. Senere kastration skal udføres under bedøvelse. Kastration er ikke tilladt efter Red Tractor standarden. Ifølge UK-lovgivningen er kastration dog tilladt op til syvende levedøgn. Kastrering skal udføres mellem 2. og 7. levedøgn. Der er krav om anvendelse af smertelindrende behandling i forbindelse med kastration. Efter grisenes 7. levedøgn skal kastration udføres under bedøvelse. Kastrering skal udføres mellem 2. og 7. levedøgn. Der er krav om anvendelse af smertelindrende behandling i forbindelse med kastration. Efter grisenes 7. levedøgn skal kastration udføres under bedøvelse. Kastrering skal udføres mellem 2. og 7. levedøgn. Der er krav om anvendelse af smertelindrende behandling i forbindelse med kastration. Efter grisenes 7. levedøgn skal kastration udføres under bedøvelse. Kastrering skal udføres mellem 2. og 7. levedøgn. Senere kastration skal udføres under bedøvelse. Halekupering rutinemæssigt, men tilladt, hvis det kan dokumenteres, at der er gjort tiltag for at forebygge halebid. Kun tilladt mellem dag 2 og 4 efter fødslen, og maksimalt halvdelen af halen må bortkuperes. Tandklipning er ikke tilladt. Tandslibning er tilladt, men ikke på rutinemæssig basis. Tandslibning skal ske inden for de første 4 dage efter fødsel. inden for de første 3 dage efter fødsel og ikke på rutinemæssig basis. inden for de første 4 dage efter fødsel. inden for de første 7 dage efter fødsel. inden for de første 7 dage efter fødsel. inden for de første 7 dage efterfødsel. Tandreduktion Tandklipning er tilladt inden for de første 7 dage efter fødsel. Tandslibning og - klipning er tilladt inden for de første 3 dage efter fødsel, men ikke på rutinemæssig basis. Tandklipning er tilladt inden for de første 7 dage efter fødsel. Tandklipning er tilladt inden for de første 7 dage efter fødsel. Tandklipning er tilladt inden for de første 7 dage efter fødsel. Tandklipning er tilladt inden for de første 7 dage efter fødsel

8 Miljø EU-lovgivningen tillader, at man må tilføre maksimalt 170 kg kvælstof/ha fra husdyrgødning. Danmark har skrappere krav til tilførsel af kvælstof, hvor man maksimalt må tilføre 140 kg kvælstof/ha fra husdyrgødning. Der stilles ingen specifikke krav via EU-lovgivningen til opbevaring af gylle. For at forhindre afdampning af gasser til det omgivende miljø fra gylletanken er der i Danmark krav om, at gylletanken skal være overdækket eller have et flydelag. Minimumskravet for udnyttelse af kvælstof i svinegylle er i Danmark 75 %. I, og er kravet til udnyttelse af kvælstof i svinegylle %. Danske landmænd skal årligt etablere en plan for dyrkning af afgrøder og håndtering af gødning samt udarbejde en særlig miljørapport med alle relevante oplysninger til myndighederne. På denne måde kontrolleres det, at de danske miljøkrav overholdes. I forhold til klima og udledningen af drivhusgasser spiller forbruget af foder en vigtig rolle. Ifølge livscyklusanalyser af svinekød (LCA) bidrager dyrkningen af korn mest i forhold til udslip af drivhusgasser. En effektiv foderomsætning er derfor vigtig i forhold til påvirkning af klimaet. Jo bedre foderudnyttelse en gris har, desto lavere er klimapåvirkningen, da grisen spiser mindre foder for at vokse 1 kg. Tilførsel af nitrat (N) Maksimalt 140 kg N/ha Maksimalt 100 kg N/ha Maksimalt 170 kg N/ha, dog op til 250 kg N/ha på græsjord. 170 kg N/ha 170 kg N/ha 170 kg N/ha 170 kg N/ha Opbevaring af gylle Opbevaringskapaciteten skal svare til mindst 9 måneders produktion. Gylletanken skal være overdækket eller have flydelag. Opbevaringskapacitet til min måneders produktion. Gylletanken skal være overdækket. Opbevaringskapacitet til 4 måneders produktion anbefales. Krav om 6 måneders kapacitet indført i Opbevaringskapacitet til 6-9 måneders produktion, afhængig af region. Krav til opbevaring af gylle kendes ikke, og der findes ingen specifikke krav i EUlovgivningen. Krav til opbevaring af gylle kendes ikke, og der findes ingen specifikke krav i EUlovgivningen. Opbevaringskapacitet til min. 4 måneders produktion. Gylleudbringning/udnyttelse af næringsstoffer Udbringning af gylle må kun finde sted i planternes vækstsæson, dvs. fra 1. februar til høst og fra høst til 1. oktober for vinterafgrøder. Minimumskravet for udnyttelse af kvælstof i svinegylle er 75 %. Gylle må udbringes hele året undtagen mellem 1. januar og 15. februar. Ingen krav til udnyttelse af kvælstof i gødningen. Gylle må udbringes mere eller mindre hele året undtagen fra 1. august til 1. november. har handlingsprogram med krav om udnyttelse af husdyrgødning for svinegylle: 25 % i 2009 og 35 % i Krav til udbringningstidspunkt kendes ikke, og der findes ingen specifikke krav i EU-lovgivningen. Krav om udnyttelse af % af kvælstof i gyllen. Krav til udbringningstidspunkt kendes ikke, og der findes ingen specifikke krav i EU-lovgivningen. Krav om udnyttelse af % af kvælstof i gyllen. Krav til udbringningstidspunkt kendes ikke, og der findes ingen specifikke krav i EU-lovgivningen. Krav om udnyttelse af % af kvælstof i gyllen. Udbringning af gylle/husdyrgødning må finde sted fra marts til november. Krav om udnyttelse af % af kvælstof i gyllen. Foderudnyttelse: Kg foder/kg slagtekrop inkl. slagtevægt hos søer. Omfatter foder til både søer, smågrise og slagtesvin (2012) 2,92 2,96 2,85 2,81 2,62 2,

9 Transport Generelt følger alle landene EU s regler omkring transport af levende dyr (1/2005). For Danmark gælder, at branchen/slagterierne selv har taget initiativer til øget dyrevelfærd og kontrol under transport. Således transporteres alle grise i små grupper og så vidt muligt stivis, da det betyder mindre stress og mere rolige dyr. Derudover stiller de danske slagterier krav om mekanisk ventilation i alle nye lastbiler, hvilket anses som afgørende for grisenes velbefindende under transport. Unikt for Danmark er den meget lave transportdødelighed, der i 2012 var på 0,006 % (fra producent til slagteri). Kontrol Myndighedskontrol samt kontrol via slagteriernes egenkontrol og Global Red Meat Standard. Vognmænd skal følge lovkrav samt branchekrav i Håndbog for svinetransport. Myndighedskontrol Vognmænd skal være certificerede efter ABP Livestock Transport Standard. Vognmænd skal være certificerede efter QS-transportstandard. Vognmænd skal være certificerede efter IKB-transportstandard. Vognmænd skal være certificerede efter Certus-/ CodianPlus-transportstandard. Myndighedskontrol Krav til indretning af lastbil Slagterierne har specificeret og skærpet kravene til indretning af lastbiler. Alle biler er f.eks. indrettet med mekanisk ventilation, GPS, drikkevandsanlæg og vandforstøvningsanlæg på alle transporter. Kravene kontrolleres ved ankomst til slagteriet. Mekanisk temperaturregulering ved høje udendørstemperaturer. RTA Dyretransport Program. Regler baseret på EU lovgivning. Ingen specifikke krav udover EU-lovgivning. Enkelte krav udover EUlovgivning, f.eks. GPS på alle transporter. Ingen specifikke krav udover EU-lovgivning. Ingen specifikke krav udover EU-lovgivning. Gruppehåndtering af slagtesvin under transport Grisene transporteres i mindre grupper (15) og så vidt muligt stivis. RTA Dyretransport Program. Der er Arealkrav ifølge EU lovgivningen. for transport af smågrise. maksimumgruppestørrelser Sammenblanding af grupper Grise op til 10 kg: tilladt. maks. 120 stk. Grise op til 30 kg: maks. 50 stk. Det anbefales, at grisene transporteres stivis. Uddannelse af vognmænd/chauffører (Kompetencebevis) Krav om deltagelse i et branchekursus har eksisteret siden starten af 1990 erne. Kurset blev erstattet af en formel uddannelse ved ikrafttræden 1. januar 2007 af forordning 1/2005. Krav om uddannelse siden 2005 RTA Dyretransport Program. Krav om uddannelse via EUlovgivning. Krav om uddannelse siden 2008 via EU-lovgivning. Krav om uddannelse siden 2008 via EU-lovgivning. Krav om uddannelse siden 2008 via EU-lovgivning. Krav om uddannelse siden 2008 via EU-lovgivning. Dødelighed under transport 0,006 % i Statistik savnes, men dødeligheden vurderes at være højere end den danske. Statistik savnes, men dødeligheden vurderes at være højere end den danske. Statistik savnes, men dødeligheden vurderes at være højere end den danske. Statistik savnes, men dødeligheden vurderes at være højere end den danske. Statistik savnes, men dødeligheden vurderes at være højere end den danske. Statistik savnes, men dødeligheden vurderes at være højere end den danske

10 Forhold på slagteri Forholdene på slagterierne er vigtige både for at sikre god håndtering af dyrene og for at opnå en god kødkvalitet. Gennem forskning er det blevet påvist, at håndtering af grise i små grupper, og så vidt muligt i stabile grupper (grisene er opvokset og transporteret sammen), giver roligere grise og dermed mindre stress. I små grupper falder grisene hurtigere til ro, og antallet af slagsmål reduceres til et minimum, også i de tilfælde hvor der skulle ske en sammenblanding af grisene. Således er det god dyrevelfærd, at grisene opstaldes på slagteriet i små, stabile grupper og ligeledes bedøves i grupper. I Danmark er gruppevis håndtering af grise fra stald-til-slagtning meget udbredt, og tendensen ser ud til at brede sig til andre lande. Opstaldning Gruppevis håndtering, hvilket betyder, at grisene så vidt muligt ikke blandes. Alle grise opstaldes i mindre grupper (15 dyr). Ingen gruppevis behandling. RTA Meat Processing Ingen gruppevis behandling. Program. Sammenblanding af grupper tilladt, men delvis gruppering. Ingen gruppevis behandling. Ingen gruppevis behandling. Ingen gruppevis behandling. Uddannelse af staldpersonale Krav om uddannelse af staldpersonale i dyrevelfærd/håndtering af dyr. Krav om uddannelse af staldpersonale i dyrevelfærd/håndtering af dyr. RTA Meat Processing Program. Krav om uddannelse af dyrevelfærdsansvarlig via EU-lovgivning fra Uddannelse i overensstemmelse med bestemmelserne i loven The Infection Protection Act, og denne uddannelse skal dokumenteres. Sådanne kurser skal iscenesættes mindst en gang om året i QS-ordningen. Krav om uddannelse af dyrevelfærdsansvarlig via EU-lovgivning fra Krav om uddannelse af dyrevelfærdsansvarlig via EU-lovgivning fra Krav om uddannelse af dyrevelfærdsansvarlig via EU-lovgivning fra

11 Fødevaresikkerhed Danmark har siden 1993 haft en omfattende salmonellakontrol, der dækker hele kæden fra jord-til-bord. Forekomsten af Salmonella i det ferske kød er meget lav. I 2012 var forekomsten i dansk svinekød 1,2 %. Forekomsten af Salmonella i Danmark vurderes at være lav i forhold til de fleste andre europæiske lande. Ifølge EU skal alle lande have et nationalt reststofovervågningsprogram og resultaterne herfra indrapporteres årligt. Der er ikke fundet positive prøver af hormoner, tungmetaller og pesticider i dansk kød, siden det danske overvågningsprogram startede i Salmonellaovervågning Forekomst af Salmonella (fersk svinekød) Reststofovervågning Forekomst af reststoffer - antal positive prøver Obligatorisk national handlingsplan siden Kontrollen omfatter bl.a. foder, avls-, so- og slagtesvinebesætninger. Deklaration af avls-, so- og slagtesvinebesætninger. Derudover særtransport og -slagtning af niveau 3-grise og ferskkødsovervågning. Ifølge EFSA (2008) er forekomsten 3,3 % (inden kølning). I Danmark udtages salmonellaprøver efter kølning, hvilket giver et mere retvisende billede af den reelle forekomst af Salmonella i det ferske kød. I 2012 var forekomsten 1,2 %. Nationalt overvågningsprogram med omkring myndighedsprøver pr. år. (Ifølge EU-regler skal man teste 0,05 % af antal slagtede dyr pr. år, hvilket svarer til stikprøver i DK 2012). Heril kommer ca egenkontrolprøver (2012-tal) for antibiotikarester tal - Antal positiver over grænsen: Væksthormoner: 0 Tungmetaller: 0 Antibiotika: 1 slagtesvin og 4 søer Forbudte stoffer: 0 Klorholdige pesticider, herunder dioxiner: 0 Obligatorisk national handlingsplan. Omfatter overvågning af foder, avls-, so- og slagtesvinebesætninger. har 0-tolerance for Salmonella. 0-tolerance og dermed ingen forekomst af Salmonella i fersk kød. Ifølge EFSA var forekomsten i %. Nationalt overvågningsprogram i overensstemmelse med EU-regler. Væksthormoner: 0 Tungmetaller: 0 Antibiotika: 0 Forbudte stoffer: 0 UK Zoonoses National Control Programme (ZNCP). Inkluderer Salmonella-risiko i besætningen. Krav fra RTA Pigs Programme. Prøver tages på slagterierne, men ingen nye nationale data tilgængelige. Nationalt overvågningsprogram i overensstemmelse med EU-regler. EU Food Residue Monitoring Report (2011) Væksthormoner: 0 Tungmetaller: 0 Antibiotika: 4 Forbudte stoffer: 0 Overvågning via QS-systemet. Omfatter overvågning af foder, slagtesvinebesætninger og ferskkødsovervågning. Resultater ikke tilgængelige. deltog ikke i EFSA s baselineundersøgelse fra Nationalt overvågningsprogram i overensstemmelse med EU-regler. Væksthormoner: 7 Tungmetaller: 39 Antibiotika: 327 Forbudte stoffer: 1 Overvågning via IKBsystemet. Omfatter overvågning af slagtesvinebesætninger og ferskkødsovervågning. Resultater ikke tilgængelige. deltog ikke i EFSA s baselineundersøgelse fra Nationalt overvågningsprogram i overensstemmelse med EU-regler. Væksthormoner: 0 Tungmetaller: 1 Antibiotika: 6 Forbudte stoffer: 3 Obligatorisk national handlingsplan (via lovgivning). Omfatter overvågning af slagtesvinebesætninger og ferskkødsovervågning. Resultater ikke tilgængelige. Ifølge EFSA var forekomsten i ,8 % (før kølning). Nationalt overvågningsprogram i overensstemmelse med EU-regler. Væksthormoner: 0 Tungmetaller: 0 Antibiotika: 4 Forbudte stoffer: 1 Ingen national handlingsplan. EU-godkendte slagterier skal have overvågning af forekomst i det ferske kød. Resultater ikke tilgængelige. Men ifølge EFSA var forekomsten i ,3 % (før kølning). Nationalt overvågningsprogram i overensstemmelse med EU-regler. Væksthormoner: 1 Tungmetaller: 7 Antibiotika: 11 Forbudte stoffer:

12 22 23

13 Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E W

Dansk svinekød i et europæisk perspektiv

Dansk svinekød i et europæisk perspektiv Kvalitet Vækst Balance Dansk svinekød i et europæisk perspektiv Svineproduktion i Danmark, Sverige, England, Tyskland, Holland, og Dansk svinekød i et europæisk perspektiv Der har i de seneste år været

Læs mere

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november

Læs mere

DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011

DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011 VIDEN - VÆKST BALANCE DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011 - Uvildig kontrol af alle danske svineproducenter Ansvarlig for dyrevelfærden Dyrevelfærd er under konstant udvikling. Målet for vores

Læs mere

Kontrakt vedr. specialproduktion af Englandsgrise

Kontrakt vedr. specialproduktion af Englandsgrise Kontrakt vedr. specialproduktion af Englandsgrise Mellem Slagtesvineproducent Navn Tlf.nr. Adresse og Tican Fresh Meat A/S, Strandvejen 6, 7700 Thisted Version 14 Oktober 2012 1. Generelt Ved underskrift

Læs mere

Åbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion

Åbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion Din A til Z om dansk svineproduktion Åbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion Din A til Z om dansk svineproduktion Din A til Z om dansk svineproduktion Folderen Din A til Z om dansk svineproduktion

Læs mere

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende

Læs mere

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise Indsigt Vækst Balance DANISH Produktstandard Oktober 2010 Produktstandard for produktion af Englands-grise Version 8, oktober 2010 Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram

Læs mere

KRAV FOR SVINEPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE" 6

KRAV FOR SVINEPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE 6 Version 11 af 4. februar 2014 KRAV TIL MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 3 DB KONTROL... 4 MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 5 KRAV FOR SVINEPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET

Læs mere

Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013

Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013 Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013 Lovgivning - hvad er den til for? Fødevaresikkerhed Sporbarhed Sundhed hos dyr og mennesker Dyrevelfærd Image Antibiotikaforbrug Hvilke kontroller findes

Læs mere

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Fagligt Nyt Middelfart, 22. september 2015 DISPOSITION Topmødeerklæringen Dyrevelfærd i DK 2015, kontrol 2014 Status DANISH

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

Slagtekylling fra stald til tallerken. Januar 2014

Slagtekylling fra stald til tallerken. Januar 2014 Slagtekylling fra stald til tallerken Januar 2014 Den danske slagtekyllings historie Side 2 Den danske slagtekyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen i Danmark.

Læs mere

Best practice i drægtighedstalden

Best practice i drægtighedstalden Best practice i drægtighedstalden Kaj Vestergaard, VSP Årsmøde i Vet -Team 12. november 2013 Indhold Målet Dagligt tilsyn Socialisering Brug af sygesti Gruppering - indretning Huld og klove Strøelse FVST

Læs mere

VIDEN vækst balance. forundringskasse. grisen. Landbrug & Fødevarer

VIDEN vækst balance. forundringskasse. grisen. Landbrug & Fødevarer VIDEN vækst balance forundringskasse grisen Landbrug & Fødevarer forundringskasse gris side 2 Klassen i stalden-flyer Landbrug & Fødevarer ønsker, at så mange lærere som muligt kender til de muligheder

Læs mere

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion

Læs mere

FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017

FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017 FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER Kursus i dyrevelfærd 2017 BOKSSTØRRELSE - HVILKE MULIGHEDER HAR DYRENE FOR NATURLIG ADFÆRD? BOKSDIMENSIONER Alle svin skal kunne rejse, lægge sig og hvile uden besvær Ok plads

Læs mere

DANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion

DANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion DANSK SVINEPRODUKTION ÅR 2025 Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion 1.5.2017 2.. FRAVÆNNEDE GRISE PER KULD - STIGNINGEN FORTSÆTTER MANGE ÅR FREM! FREMTIDSGRISEN 2027? Forudsætning og fundament

Læs mere

Produktionskoncept. - En god begyndelse

Produktionskoncept. - En god begyndelse Produktionskoncept - En god begyndelse Friland A/S Marsvej 43 DK-8960 Randers Tel: (+45) 89 19 27 60 Fax: (+45) 89 19 23 51 e-mail: frilandinfo@friland.dk www.friland.dk Vejledning til leverandører af

Læs mere

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet Kongres for Svineproducenter, Herning 20-21/10 2015 KONSEKVENS OG SYSTEMATIK! Hav overblik over dit grise-flow Arbejdsglæde Orden og

Læs mere

Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer. Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark

Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer. Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark Fødevarestyrelsen Danish Veterinary and Food Administration (Jordbruksverket + Livsmedelsverket)

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer 1)

Bekendtgørelse af lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer 1) (Gældende) Udskriftsdato: 30. januar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00023 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af

Læs mere

Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen

Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde Projektchef Torben Jensen Disposition Sektioneringsformer Antal sektioner Sektionsstørrelse Flokstørrelse Gulvudformning Sygestier Beskæftigelses- og

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

Kontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007

Kontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007 Kontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007 Resultater fra den danske kontrol af velfærd under transport, på slagterier og i besætninger med landbrugsdyr og heste Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)* Notat Landdistriktsprogram 2016 støtte til svineproduktion 1. version SEGES P/S Videncenter for Svineproduktion Ansvarlig bih Oprettet 31-08-2015 Dok.nr.: 20150055 Side 1 af 5 Landdistriktsprogram 2016

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 474 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Dyresundhed Sagsnr.: 2011-20-762-000059 Den 8. juni 2012 FVM 038 GRUNDNOTAT TIL

Læs mere

Bilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt

Bilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt Bilag 1 Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt Bilag 2 Bilag 3 Notat Aktuel brug af beskæftigelses- og rodematerialer i dansk slagtesvineproduktion Dette notat

Læs mere

Årsrapport for 2015. vedr. kontrol med vejning, klassificering og afregning af svin, kvæg og får

Årsrapport for 2015. vedr. kontrol med vejning, klassificering og afregning af svin, kvæg og får Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Klassificeringskontrollen 1. marts 2016 Årsrapport for 2015 vedr. kontrol med vejning, klassificering og afregning af svin, kvæg og får 1.0 Organisering af

Læs mere

Dyrevelfærd - i forhold til et globaliseret marked - og krav fra forbrugerne

Dyrevelfærd - i forhold til et globaliseret marked - og krav fra forbrugerne marked - og krav fra forbrugerne d. 12. juni 2012, Koldinghus Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S ESIGN ISH FARM D DAN Danish Farm Design A/S Sanderumvej 16B DK-5250 Odense SV Phone +45 6317

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning Lovtidende A Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Rapport om kontrol i 2013 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen

Rapport om kontrol i 2013 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen Rapport om kontrol i 2013 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen Marts 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Case-by-case-kontrollen...

Læs mere

Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010

Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010 KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010 BAGGRUND OG FORMÅL Aarhus universitet har i 2010 & 2011 gennemført

Læs mere

forløbne år ikke har vedtaget bøde eller modtaget dom for overtrædelse af regler vedrørende dyrevelfærd, dyresundhed

forløbne år ikke har vedtaget bøde eller modtaget dom for overtrædelse af regler vedrørende dyrevelfærd, dyresundhed (Version 1, 30. juni 2011) Bilag 12: Sundhed Lovkrav: Bek. 261 3. En obligatorisk sundhedsrådgivningsaftale skal indgås mellem den ansvarlige for minkfarmen og en dyrlæge. Bek. 261 4. En obligatorisk sundhedsrådgivningsaftale

Læs mere

Rettelsesblad til DANISH Produktstandard

Rettelsesblad til DANISH Produktstandard Rettelsesblad til DANISH Produktstandard Ændringer er markeret med gul. Rettet juni 2017 Forsiden: Januar 2016 er ændret til Juni 2017 Organisationsnavn er ændret til SEGES Svineproduktion Alle henvisninger

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen Evaluering af staldteknologiers indflydelse

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Samlede dokumenter om GRISEN

Samlede dokumenter om GRISEN GRISEN Hvad ved dine elever? 1. Arbejdet med svin og gårdbesøg starter her. Lad denne powerpoint være udgangspunkt for, at I taler om grisen på klassen. I kan tale om grisen ud fra powerpointen, eller

Læs mere

viden - vækst - balance Vejledning til svineproducenter om Salmonella

viden - vækst - balance Vejledning til svineproducenter om Salmonella viden - vækst - balance Vejledning til svineproducenter om Salmonella Salmonella hvad kan jeg gøre? Vi har i dette materiale samlet en liste over anbefalede tiltag inden for driftsform, management, hygiejne

Læs mere

DM i svineproduktion. - en dyst mellem landets landbrugsskoler

DM i svineproduktion. - en dyst mellem landets landbrugsskoler DM i svineproduktion - en dyst mellem landets landbrugsskoler Deltagere Jordbrugets Uddannelsescenter, Vejlby Matthias Bjerren Sørensen, 2. hovedforløb Tenna Hollbaum Højrup Henriksen, 2. års svineteknolog

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

FLOW I SYGESTIERNE Dyrlæge Kirsten Pihl, SEGES Svineproduktion og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, SEGES Svineproduktion

FLOW I SYGESTIERNE Dyrlæge Kirsten Pihl, SEGES Svineproduktion og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, SEGES Svineproduktion FLOW I SYGESTIERNE Dyrlæge Kirsten Pihl, SEGES Svineproduktion og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, SEGES Svineproduktion Kongressen 2017 Herning HVEM ER VI? Lisbeth Ulrich Hansen Chefforsker SEGES Svineproduktion

Læs mere

Indsigt Vækst Balance. DANISH Produktstandard Oktober 2010. DANISH Transportstandard April 2011, version 2.0

Indsigt Vækst Balance. DANISH Produktstandard Oktober 2010. DANISH Transportstandard April 2011, version 2.0 Indsigt Vækst Balance DANISH Produktstandard Oktober 2010 DANISH Transportstandard April 2011, version 2.0 Introduktion Standarden omfatter følgende områder: producenten transportører af levende klovbærende

Læs mere

- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve.

- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 148 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tale til åbent samråd den 4. februar 2010 i Folketingets

Læs mere

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen

Læs mere

Luk spalten. Opfyld 2015-lovgivning. Konklusion. eller forringede gulvets skridsikkerhed.

Luk spalten. Opfyld 2015-lovgivning. Konklusion. eller forringede gulvets skridsikkerhed. Nordic Stald Kemi Mastertop P 618. Hurtighærdende epoxyprodukt. Kræver certifikat at montere. Dyr kan indsættes i stien efter cirka et døgn. Hærdning tager længere tid ved lave temperaturer. Opfyld 2015-lovgivning

Læs mere

VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING

VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING Støttet af: VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING ERFARING NR. 1504 Grise, som fravænnes i farestien, har potentiale for høj tilvækst. Fravænning i farestien etableres primært for at begrænse

Læs mere

Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger

Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger I medfør af 8 b, 11, stk. 1, 3 og 4, 12, stk. 3 og 4, 13, stk. 2, 15 og 38, stk. 4, i lov om dyrlæger, jf. lovbekendtgørelse nr. 815 af

Læs mere

Færre døde og behandlede grise

Færre døde og behandlede grise Færre døde og behandlede grise Årsmøde & Kongress 24 oktober 2012 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter af

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger

Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger Daniel Pedersen besætningsejer og underviser Niels Aage Arve besætningsejer Vivi Aarestrup Moustsen VSP / KU Vores erfaringer med løse søer i farestalden

Læs mere

Deres ref.: 2009-5430-0156 Vor ref.: Birthe Boisen Dok. nr.: D-211009-4433 Dato: 23. oktober 2009

Deres ref.: 2009-5430-0156 Vor ref.: Birthe Boisen Dok. nr.: D-211009-4433 Dato: 23. oktober 2009 Justitsministeriet Dyrevelfærdskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Att.: Cristina Gulisano Lyren1 DK-6330 Padborg Telefon: +45 74 67 12 33 Telefax: +45 74 67 43 17 Internet: www.itd.dk e-mail:

Læs mere

Anmeldeordning (artiklen senest ændret november 2015)

Anmeldeordning (artiklen senest ændret november 2015) Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (artiklen senest ændret november

Læs mere

Høring om udkast til ændring af slagtefjerkræbekendtgørelsen samt konsumægsbekendtgørelsen

Høring om udkast til ændring af slagtefjerkræbekendtgørelsen samt konsumægsbekendtgørelsen Til interne og eksterne høringsparter J.nr.: 2015-28-31-00124/2015-28-31-00125 Dato: 1. februar 2016 Høring om udkast til ændring af slagtefjerkræbekendtgørelsen samt konsumægsbekendtgørelsen Fødevarestyrelsen

Læs mere

DEN PERFEKTE DANISH-BESÆTNING

DEN PERFEKTE DANISH-BESÆTNING DEN PERFEKTE DANISH-BESÆTNING Asger Kjær Nielsen, Kvalitetschef DANISH SEGES Videncenter for Svineproduktion Henning Jakobsen, Svineproducent Elbjerg 26. oktober 2016 DISPOSITION Om DANISH-kontrollen Typiske

Læs mere

Spækscanning af søer inspiration til 2015

Spækscanning af søer inspiration til 2015 Spækscanning af søer inspiration til 2015 Årsmøde Svinepraksis.dk 2015 Jonas Würtz Midtgård jonas@go-gris.dk Tlf.: 40-840510 Disposition - Om Go-gris. - Baggrund for spækscanning. - Hvordan griber vi det

Læs mere

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Kongres for svineproducenter Herning Kongrescenter 25.- 26. oktober 2011 Svineproducent Rasmus Poulsen & seniorprojektleder Henriette Steinmetz, VSP Disposition

Læs mere

Regionalt møde, PattegriseLIV. Møde i Aalborg, tirsdag den 24. maj 2016

Regionalt møde, PattegriseLIV. Møde i Aalborg, tirsdag den 24. maj 2016 Regionalt møde, PattegriseLIV Møde i Aalborg, tirsdag den 24. maj 2016 Hvad har vi fået ud af at deltage i PattegriseLIV? Fodermester Frida Gretarsdottir, Aagård ApS Svinerådgiver Lars Winther, LandboNord

Læs mere

Elevsider Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse Tema: Dyrevelfærd - Slagtesvin. Dyrevelfærd: Slagtesvin

Elevsider Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse Tema: Dyrevelfærd - Slagtesvin. Dyrevelfærd: Slagtesvin Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse 01 Dyrevelfærd: Slagtesvin 02 Til dig og din gruppe Tal med din gruppe om dyrevelfærd. Billeder og spørgsmål kan give jer inspiration. I skal ikke nødvendigvis blive

Læs mere

klimastrategi for danish crown koncernen

klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen De senere års stigende opmærksomhed på udledning af drivhusgasser og påvirkning af det globale klima gør det naturligt,

Læs mere

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og

Læs mere

Fremtidens Avl. DanBred

Fremtidens Avl. DanBred Fremtidens Avl DanBred Den danske fag viden Alle DanAvl-besætninger er underlagt verdens skrappeste regler for smittebeskyttelse og sundhedskontrol. Alle data og resultater registreres centralt. Sundhedsovervågning

Læs mere

Møde om dyrevelfærdsmærke. 9. marts 2016

Møde om dyrevelfærdsmærke. 9. marts 2016 Møde om dyrevelfærdsmærke 9. marts 2016 Hvorfor et dyrevelfærdsmærke? Formål: fremme markedsbaseret dyrevelfærd skabe bedre gennemsigtighed i markedet tilbyde forbrugerne bedre information og flere valgmuligheder

Læs mere

Kontrol af dyrevelfærd 2005

Kontrol af dyrevelfærd 2005 Kontrol af dyrevelfærd 25 Resultater fra den danske kontrol af velfærd under transport, på slagterier og i besætninger med landbrugsdyr og heste Kontoret for dyrevelfærd, kvalitet og markedsføring Kontrol

Læs mere

Fodring af søer, gylte og polte

Fodring af søer, gylte og polte Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte

Læs mere

købe dansk GUIDE Derfor skal du sider MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

købe dansk GUIDE Derfor skal du sider MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus GUIDE MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Derfor skal du købe dansk 7 råd til indkøbskurven 14 grunde til at købe danske fødevarer 20 sider DANSKE FØDEVARER INDHOLD I DETTE HÆFTE: Bedst

Læs mere

Kødkontrol. Fjerkrækongres Birthe Steenberg, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

Kødkontrol. Fjerkrækongres Birthe Steenberg, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Kødkontrol Fjerkrækongres 2012 Birthe Steenberg, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Kødkontrol hvorfor? Fødevaresikkerhed Dyresundhed Dyrevelfærd For at afgøre om det er sikkert for mig at æde din lever

Læs mere

Arbejdsgrupperapport. skuldersår hos søer

Arbejdsgrupperapport. skuldersår hos søer Arbejdsgruppen vedrørende skuldersår hos søer Arbejdsgrupperapport om skuldersår hos søer Maj 2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1. Baggrund 3 1.2. Arbejdsgruppens kommissorium 4 1.3. Arbejdsgruppens

Læs mere

Økonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober 2014. Highlights:

Økonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober 2014. Highlights: Økonomisk analyse 3. oktober 214 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ammoniaktabets fordeling på sektorer Highlights: Den seneste opgørelse af fordelingen

Læs mere

Retteblad nr. 1 af 30. marts 2009 til Vejledning om krydsoverensstemmelse 2009, december 2008 (Landmandsvejledningen)

Retteblad nr. 1 af 30. marts 2009 til Vejledning om krydsoverensstemmelse 2009, december 2008 (Landmandsvejledningen) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv Retteblad nr. 1 af 30. marts 2009 til Vejledning om krydsoverensstemmelse 2009, december 2008 (Landmandsvejledningen) Dette retteblad indeholder

Læs mere

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning

Læs mere

67,7 ha. Animalsk produktion. Bedriftsstrukturen 31.000 35.000. 5.900 kg. 9.100 kg. Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse er

67,7 ha. Animalsk produktion. Bedriftsstrukturen 31.000 35.000. 5.900 kg. 9.100 kg. Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse er RÅVAREGRUNDLAGET FAKTA OM ERHVERVET 2014 LANDBRUG & FØDEVARER Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse er 67,7 ha. vokset med 40 pct. de seneste 13 år og er i dag på Antallet af mælke producenter er faldet

Læs mere

Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II

Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II vfl.dk 1 / 8 Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II Udgivet: Marts 2011 Rapporten er udarbejdet af: Dyrlægerne Lis Olesen & Susanne Kabell Videncentret for Landbrug

Læs mere

vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger

vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger 5.1.10 Arealkrav, krav til gulve, flokopstaldning m.v. Minimumsarealkrav samt krav til gulve ved hold af svin findes i: 1. LBK nr. 255, 2013, om indendørs hold af drægtige søer og gylte 6, 7 og 7a (indtil

Læs mere

Nulpunktsundersøgelse af overholdelse af lovgivningen for dyrevelfærd i svinebesætninger

Nulpunktsundersøgelse af overholdelse af lovgivningen for dyrevelfærd i svinebesætninger D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Nulpunktsundersøgelse af overholdelse af lovgivningen for dyrevelfærd i svinebesætninger Institut

Læs mere

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Jagten på foderomkostninger Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Konklusionen Jeg har ikke fundet et alternativt fodermiddel eller tilsætningsstof, der kan opveje de stigende råvarepriser Det

Læs mere

PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015. Videncenter for Svineproduktion

PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015. Videncenter for Svineproduktion PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015 Videncenter for Svineproduktion Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram (jf. bilag 1) sammenfatter kravene til produktion

Læs mere

DM i dyrevelfærd. - en dyst mellem landets landbrugsskoler

DM i dyrevelfærd. - en dyst mellem landets landbrugsskoler DM i dyrevelfærd - en dyst mellem landets landbrugsskoler Deltagere Dalum Landbrugsskole Daniel Pedersen, virksomhedsleder Kasper Kjær Olsen, virksomhedsleder Nordjyllands Landbrugsskole Peter Tind, virksomhedsleder

Læs mere

ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA

ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA Poul Bækbo Team Sundhed Fagligt nyt 22. September 2015 FOKUS PÅ ANTIBIOTIKA HVORFOR? En overskyggende driver : Risikoen og frygten for at vi ikke kan behandle syge mennesker

Læs mere

Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer

Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer Konsulent Preben Høj, Sv. Aa. Christiansen Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, VSP Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Seniorprojektleder Thomas L. Jensen,

Læs mere

Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion

Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion Axelborg Den 2. marts 2015 Svinekød markedsgrundlag - Adgang til 140 markeder

Læs mere

Bruttoliste med input fra Månegris partnerskabsmøde, tirsdag den 28. januar

Bruttoliste med input fra Månegris partnerskabsmøde, tirsdag den 28. januar Bruttoliste med input fra Månegris partnerskabsmøde, tirsdag den 28. januar Dette dokument afspejler gruppearbejdet på partnerskabsmødet, og deltagernes input i hver øvelse, i form af prioriteringer, ideer

Læs mere

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen, Foder og Fødevaresikkerhed Sagsnr: 26761 Dato: 1. juli 2014 FVM 300 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til ændring af

Læs mere

Veterinært orienteringsmøde 2013

Veterinært orienteringsmøde 2013 Veterinært orienteringsmøde 2013 - Beskæftigelse- og rodematerialer v. afdelingschef Niels-Peder Nielsen Status på beskæftigelses- og rodematerialer Beskæftigelses- og rodematerialer Alle dyregrupper fra

Læs mere

Rapport om kontrol i 2012 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen

Rapport om kontrol i 2012 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen Rapport om kontrol i 2012 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen Marts 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Case-by-case-kontrollen...3

Læs mere

Opfyldelsen af disse kompetencemål er et ansvar der påhviler skole og praktiksted i fællesskab.

Opfyldelsen af disse kompetencemål er et ansvar der påhviler skole og praktiksted i fællesskab. - 1 - Dette skema er til afklaring af hvilke kompetencer eleven har. Meningen er at elev og læremester udfylder skemaet i fællesskab, og derved får en drøftelse af på hvilke områder, der er behov for at

Læs mere

PUBLIC CONCERN Christian Fink Hansen, sektordirektør SEGES Svineproduktion

PUBLIC CONCERN Christian Fink Hansen, sektordirektør SEGES Svineproduktion PUBLIC CONCERN Christian Fink Hansen, sektordirektør SEGES Svineproduktion 1.5.2017 UDFORDRINGER Dyrevelfærd Antibiotika/zink Bæredygtighed (Konkurrenceevne slagtesvin) GRISEN 2017 1. Standardgrisen Volumen

Læs mere

Drejebog - i omlægning og etablering af økologisk svineproduktion

Drejebog - i omlægning og etablering af økologisk svineproduktion Drejebog - i omlægning og etablering af økologisk svineproduktion Indhold Omlægning af græsmark til folde Kort om regler Trin-for-Trin - omlægning Tidslinje Marker med foderafgrøder Kort om regler Tidslinje

Læs mere

Bjarne Vest. COO Axzon A/S

Bjarne Vest. COO Axzon A/S Herning Svinekongres : Bjarne Vest Oktober 2015 1 Introduktion 51 år, polsk gift, har 2 børn på 7 og 13 år. Bjarne Vest COO Axzon A/S Har det grønne bevis fra Nordisk Landbrugsskole i Odense. Har boet

Læs mere

SENESTE NYT OM FØDEVARER TIL SÆRLIGE FORBRUGERGRUPPER

SENESTE NYT OM FØDEVARER TIL SÆRLIGE FORBRUGERGRUPPER SENESTE NYT OM FØDEVARER TIL SÆRLIGE FORBRUGERGRUPPER Fødevarestyrelsen giver her en guide til, hvordan fødevarer til særlige forbrugergrupper bliver reguleret i fremtid. Virksomhederne kan her læse om

Læs mere

Forebyggelse og handtering af halebid 1. lndledning

Forebyggelse og handtering af halebid 1. lndledning HALEBIDSMANUAL Forebyggelse og handtering af halebid 1. lndledning Halebidning kan forekomme hos grise i alle aldersgrupper men ses primrert hos grise, som er mellem 30 og 70 kg eller i alderen 3-5 maneder.

Læs mere

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske

Læs mere

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb

Læs mere

Rapport om Kontrol i 2008 for salmonella og campylobacter i dansk og importeret fersk kød

Rapport om Kontrol i 2008 for salmonella og campylobacter i dansk og importeret fersk kød Rapport om Kontrol i 2008 for salmonella og campylobacter i dansk og importeret fersk kød Marts 2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Virksomhedernes ansvar... 3 3. Case-by-case kontrollen...

Læs mere

DANISH PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015 VERSION 2. Videncenter for Svineproduktion

DANISH PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015 VERSION 2. Videncenter for Svineproduktion DANISH PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015 VERSION 2 Videncenter for Svineproduktion Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram (Bilag 1) sammenfatter kravene til produktion

Læs mere

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både

Læs mere

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen Opdrættet Uden Antibiotika Stine Mikkelsen Spiseseddel Præsentation af besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater Afrunding Krav til OUA-produktion

Læs mere

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber Produktion uden antibiotika Stine Mikkelsen & Nicolai Weber Spiseseddel Præsentation af projekt og besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater

Læs mere