Produktionskoncept. - En god begyndelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Produktionskoncept. - En god begyndelse"

Transkript

1 Produktionskoncept - En god begyndelse Friland A/S Marsvej 43 DK-8960 Randers Tel: (+45) Fax: (+45)

2 Vejledning til leverandører af Frilandsgrise Indholdsfortegnelse Koncept... Side 3 Kontrol... Side 3 Hvem kan levere... Side 3 Nye leverandører... Side 3 Kvalitetskrav og Afregning... Side 4 Praktiske oplysninger: - Offentliggørelse af Frilandstillæg... Side 5 - Sådan kommer du i gang... Side 5 - Praktiske forhold ved levering... Side 5 - Nybyggeri... Side 5 - Tilmelding af dyr... Side 5 - Leveringserklæring... Side 5 - Tatovering... Side 5 - Indtransport / slagtesvin... Side 6 - Returdyr... Side 6 - Smågrise... Side 6 Specifikation (koncept) for Frilandsgris primærproduktion... Side 7 Gældende pr. 20. maj 2014 Side 2 af 16

3 Koncept Friland A/S er konceptansvarlig. Producenten er ansvarlig for at overholde det til enhver tid gældende koncept, de tilhørende kontraktdokumenter, erklæringer og instrukser fra Friland A/S i den forbindelse, samt for overholdelse af de til enhver tid gældende love, regulativer og myndighedskrav, som finder anvendelse på produktionsområdet. Enhver producent der ønsker at levere under konceptet skal indgå aftale /kontrakt herom med Friland A/S og opnå godkendelse til produktion af Frilandsgris fra den uvildige kontrolinstans. Kontrol Kontrollen i relation til primærproduktionen på gården bygger på en kombination af producentens egenkontrol, den til enhver tid gældende besøgsrapport fra den uvildige kontrolinstans og ekstern kontrol i henhold til gældende lovgivning. Kontrollen på slagteriet hører under slagteriets egenkontrol. Kvalitetskontrol hører under Friland A/S s egenkontrol. Egenkontrol Producenten er ansvarlig for, at konceptet efterleves i primærproduktionen, og at egenkontrollen i primærproduktionen udføres i overensstemmelse med konceptet, kontrakten og det til enhver tid gældende egenkontrolprogram. Kontrolbesøg Den uvildige kontrolinstans er ansvarlig for kontrolbesøg i primærproduktionen. Hvem kan levere? For at Friland A/S kan modtage grise produceret til varemærket Friland kræves det, at du som producent lever op til regelsættet for produktion af Frilandsgris, og at du af den uvildige kontrolinstans er godkendt som leverandør. Friland A/S er et datterselskab i Danish Crown koncernen. Friland A/S har ikke eget slagteri, men får dyrene slagtet hos Danish Crown. For leverandører, der får slagtet hos Danish Crown gennem Friland A/S, er det således et krav, at man er andelshaver i Danish Crown og har underskrevet Danish Crown s Code of Practice. Nye leverandører Nye leverandører skal være opmærksom på, at der i perioder kan være venteliste. Af hensyn til den langsigtede planlægning er det derfor ekstra vigtigt, at svineproducenter i god tid søger om at levere. Såfremt der er venteliste, vil ventelisten som hovedregel blive afviklet i den rækkefølge, producenterne er skrevet op. Dog vil producenter, der ikke kan påbegynde leverancerne inden for en given tidshorisont, kunne springes over. Gældende pr. 20. maj 2014 Side 3 af 16

4 Kvalitetskrav Race: Alle slagtedyr skal være krydsningsdyr hvor der indgår min 50% Duroc. Undtaget fra dette er slagtedyr fra kernebesætning, zig-zag krydsninger eller tilbagekrydsninger. Frilandsgrise slagtes normalt i Herning, hvor der foretages en kvalitetssortering af grisene. På grundlag heraf skelnes der mellem kvalitets-godkendte og ikke-kvalitets-godkendte grise. Sidstnævnte afregnes til en lavere pris. For at et Frilands slagtesvin kan godkendes, skal følgende krav være opfyldt: Grisen skal være inden for vægtintervallet 77,0 kg til 92,9 kg (slagtet vægt). Der skal være en kødprocent på min. 56,0% total i slagtekroppen. Desuden skal kødprocenten i midterstykket være minimum 59,0%. Der skal være min. 10 mm og max. 22 mm spæk ved kam. Grisene kan endvidere frasorteres ved en manuel bedømmelse på slagteriet for følgende: a: Hvis dyrlægen fraskærer dele af grisen b: Farvede hårsække c: Hudlidelser og sygdom d: Han- og ornegrise Vægtintervallet kan ændres i forbindelse med f.eks. jul og påske. Producenten får skriftlig besked. Afregning Alle grise afregnes efter Danish Crowns basisnotering for slagtesvin. Dog er der ingen overvægtsfradrag i vægtintervallet 77,0 kg 92,9 kg. - Frilandstillæg For godkendte grise er der i forhold til slagteriernes øvre vægtgrænse et tillæg, som varierer i forhold til udbud og efterspørgsel. - Efterbetaling Dertil kommer evt. efterbetaling fra slagteriet. Gældende pr. 20. maj 2014 Side 4 af 16

5 Praktiske oplysninger Offentliggørelse af Frilandstillæg Frilandstillægget fastsættes ugentligt og offentliggøres på Frilands hjemmeside og i Landbrugsavisen. Størrelsen af frilandstillægget vil kunne variere afhængigt af markedssituationen. Sådan kommer du i gang Hvis du er interesseret i at levere til Friland A/S, skal du kontakte vores landmandsafdeling i god tid. Praktiske forhold ved levering Du kan ikke begynde at levere, før din besætning er godkendt, og du har fået et leveringstilsagn fra Friland A/S. Nybyggeri: Ved nybyggeri/investeringer anbefales det, at man på forhånd rådfører sig med Friland A/S. Den endelige godkendelse vil dog altid skulle foretages af Dyrenes Beskyttelses uvildige kontrolorgan (DB Kontrol) i forbindelse med et besøg på ejendommen. Tilmelding Slagtesvin skal tilmeldes til Landmandens servicetelefon af dyr eller senest onsdag kl Den første gang bedes du dog henvende dig i ekstra god tid, for at få de praktiske formaliteter i orden. Leveringserklæring Det er producentens ansvar, at gældende Leveringserklæring medfølger, når Frilandsgrise leveres til slagtning. Vigtigt: Jvf. slagteriernes egenkontrol accepteres kun kopier af det skema, som er udarbejdet af Friland A/S. På vores hjemmeside kan du downloade Leveringserklæring Frilandsgris. Tatovering Til Frilandsgrise (slagtesvin) skal bruges dobbeltradet hammer med FF + leverandørnummer. I god tid inden første levering skal det aftales med Friland A/S, hvilke leverandørnumre der skal oprettes med Friland-kode. Det er vigtigt at være meget omhyggelig med skinketatovering (der skal bruges sværte). Hvis leverandørnummer/ff ikke er læsbart, kan man ikke anvende kødet som Frilandskød, og derfor bortfalder alle tillæg, og grisen afregnes som traditionel. Hvis grise, der medicineres p.g.a. sygdom, ikke vil kunne slagtes som Frilandsgrise p.g.a. reglen om 2 x lovbefalet tilbageholdelsesfrist, kan Gældende pr. 20. maj 2014 Side 5 af 16

6 producenten vælge i stedet at benytte den lovbefalede tilbageholdelsesfrist. I så fald skal grisene slagtes som konventionelle grise, og må derfor ikke tatoveres med FF-nummeret. I sådanne tilfælde skal grisene naturligvis ikke skrives på Leveringserklæringen. Hvis en evt. brancheaftale er mere restriktiv end princippet om dobbelt tilbageholdel-sestid, følges brancheaftalens regler Indtransport/ slagtesvin Returdyr For slagtesvin er der central indtransport. Indtransporten varetages af Dansk Grisetransport, Tlf: Hvis du skal have en gris retur fra slagteriet, skal det altid aftales med slagteriet og vognmanden. Smågrise Hvis du køber smågrisene fra en smågriseproducent er det vigtigt at sikre, at også smågriseproducenten er godkendt af Dyrenes Beskyttelse. Køb/salg af smågrise aftales indbyrdes mellem de to producenter og er Friland uvedkommende. Da vi på trods heraf har haft en del henvendelser omkring smågriseprisen har vi foranlediget udarbejdet en vejledning, som producenterne er velkommen til at benytte som en rettesnor, såfremt de ønsker det. Vejledningen revideres jævnligt af Videncenter for Svineproduktion (VSP). Der er link fra Landmands-sektionen på Frilands hjemmeside til den seneste version af vejledningen. Specifikation (koncept) for Frilandsgris primærproduktion Gældende pr. 20. maj 2014 Side 6 af 16

7 Dette regelsæt er udarbejdet i et samarbejde mellem Dyrenes Beskyttelse og Friland A/S. Dyrenes Beskyttelse anbefaler Frilandsgris, og slutproduktet mærkes med anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Det er Dyrenes Beskyttelse der godkender producenter til at producere Frilandsgrise og som løbende kontrollerer at regelsættet overholdes. Basisprincipperne i dette regelsæt er koncentreret omkring grisenes velfærd i produktion, transport og ophold på slagteriet. Principperne kan skitseres i 5 punkter: 1. Grisene skal altid have frihed til at kunne bevæge sig frit og have mulighed for at udvise normal adfærd. 2. Grisene må ikke lide overlast fysisk eller psykisk. 3. Grisene må ikke sulte, men skal have fri adgang til foder og vand, således at de kan opretholde god sundhed og vigør. 4. Grisene må ikke udsættes for unødig smitte eller lide anden overlast. 5. Grisene må ikke på nogen måde skræmmes eller stresses. I praksis betyder disse punkter, at grisene altid skal have mulighed for frit at bevæge sig omkring. De skal altid have adgang til stier eller anden form for opholdsareal, som er strøet med halm, spåner, flis eller lignende, samt have fri adgang til udeareal. Dagslys skal der være i videst muligt omfang, og grisene skal holdes forsvarligt adskilt for at undgå sammenblanding med deraf følgende slagsmål. Alle grise, der leveres som Frilandsgrise, skal være født i hytter på friland. Grise, som bliver holdt i udendørssystem året rundt, skal have adgang til hytter eller andet, som giver fuld beskyttelse for vind, varme, kulde og nedbør. Desuden skal grisene have adgang til mudderbad for at kunne beskytte sig mod solen. Udvikling Ændringer af regelsættet Der forbeholdes ret til ændringer i regelsættet, hvis det skønnes nødvendigt. Ændringer foretages i et samarbejde mellem Foreningen til Dyrenes Beskyttelse og Friland A/S. Der kræves enighed mellem parterne. Til disse forhandlinger er der nedsat et regeludvalg med repræsentanter for producenter, Dyrenes Beskyttelse og Friland A/S. Ikrafttræden Ved ikrafttræden af nye regler er disse gældende for såvel nye som gamle producenter. Når der vedtages nye regler skal der sikres passende overgangstider for allerede godkendte producenter, så producenterne får mulighed for at udvikle produktionen i overensstemmelse med de nye krav, og at nye regler ikke indføres med det resultat, at der bliver en konkurrenceforvridning mellem producenter. Læseren bør sikre sig, at man har den sidste nye version af regelsættet. Kan eventuelt hentes på landmandssiderne på vores hjemmeside Misligholdelse Brud på reglerne i nærværende specifikation medfører automatisk eksklusion og omgående ophør af levering til Friland A/S. Gældende pr. 20. maj 2014 Side 7 af 16

8 Producenten er ansvarlig for overholdelse af love, regulativer og myndighedskrav, der finder anvendelse på produktionsområdet. Hvis der ved kontrolbesøg af DB Kontrol konstateres brud på gældende lovgivning på produktionsområdet, er DB kontrol berettiget til at indberette dette til Friland A/S, hvilket kan blive betragtet som en misligholdelse, der kan bringe konceptet i fare og som i givet fald vil kunne give anledning til eksklusion fra konceptet. Godkendelse og kontrol For at blive leverandør til Friland A/S det gælder af såvel smågrise som slagtesvin skal man have en autorisation. En sådan autorisation opnås, når bedriften er blevet godkendt af Dyrenes Beskyttelses uvildige kontrolorgan. Erklæringer (med Friland logo) Kvartalsvis udskrift over flytning af grise Kontrollen kan være uanmeldt. Der skal endvidere kunne tages stikprøver af foder til analyse. Desuden kan der rettes henvendelse direkte til besætningens dyrlæge. Til dækning af udgifter i forbindelse med godkendelses- og kontrolbesøg opkræves der et kontrolgebyr. Kontrolgebyret opkræves også selv om godkendelsesbesøget skulle resultere i, at besætningen ikke kan godkendes. Kontrolgebyret var i 2014 på kr. I forbindelse med autorisationen skal hver enkelt producent skriftligt anerkende at ville producere efter de af Friland fremlagte produktionsregler. Bedriften skal autoriseres i god tid inden første levering. Bedriften vil herefter mindst én gang årligt modtage et uanmeldt kontrolbesøg. Følgende dokumenter skal være til rådighed for inspektion af Dyrenes Beskyttelses uvildige kontrolorgan (DB Kontrol): Ajourført staldblok Markplaner (ved udegående dyr) Indlægssedler (fodersedler) og følgesedler Staldoversigt med mål og arealer (indvendige mål) Dyrlægerapporter og journaler Tilbageholdelsessedler Fakturaer fra foderindkøb og dyrlæge Gældende pr. 20. maj 2014 Side 8 af 16

9 1. Oprindelse 1.1 Krav Såvel smågriseproducenten som slagtesvineproducenten skal være godkendt. For at borteliminere risikoen for import af smitte til vore besætninger er det forbudt at importere levende grise. Betingelserne for at acceptere en besætning under frilandssystemet er, at gyltene befinder sig i frilandssystemet senest 1 måned før faring. Fra dette tidspunkt skal alle betingelser i nærværende regelsæt være opfyldt. Hos slagtesvineproducenten skal der foreligge dokumentation for oprindelse af indkøbte smågrise i form af en såkaldt salgserklæring med sælgers underskrift. 2. Sohold m.v. 2.1 Faring Alle Frilandsgrise skal være født i hytter på Friland. Søer og gylte skal i god tid, og senest 5 dage, før faringen flyttes til det område, hvor de skal fare. Her skal søerne tilbydes individuelle farehytter. En passende mængde halm skal tilbydes soen, således at hun har mulighed for at bygge rede og derigennem holde varmen ved smågrisene. Det strøede liggeareal skal være minimum 3,8 m² pr. so. Minimumsarealet for en so med smågrise er 300 m². 2.2 Fravænning Der anvendes 5-ugers fravænning. Fravænningsalderen er afhængig af forholdene i den enkelte besætning. Der må dog ikke fravænnes grise under 30 dage gamle. 2.3 Ringning Søerne må ringes. Ringning kan være nødvendig af hensyn til miljøet, for at søerne ikke skal ødelægge græsset, som binder kvælstof fra dyrenes gødning. 2.4 Tandklipning Tandklipning er forbudt. Slibning af pattegrises hjørnetænder må ikke foretages rutinemæssigt. Dog kan tandslibning tillades i henhold til gældende lovgivning. 2.5 Haleklipning Haleklipning er ikke tilladt. Der kan ved massive problemer med halebidning i besætningen - og efter skriftlig an-modning hos DB Kontrol - opnås dispensation til at halekupere i en periode på maksi-malt 60 dage. Behandlingen skal ordineres af en dyrlæge, og der skal igangsættes en handlingsplan for at løse problemerne med halebid. DB-kontrol gennemfører i dispensationsperioden minimum 1 kontrolbesøg, som betales af producenten. 2.6 Kastration Grise produceret under mærkeordningen skal senest i 2018 produceres uden nogen form for kastration. Hvis denne tidsfrist for det generelle EU-mål vedr. kirurgisk kastration rykkes, så rykker det automatisk for målet i nærværende mærkekrav. Kastration skal ske med et skarpt og rent værktøj. Kastration skal ske inden for levedøgn. Grisen kastreres for at forhindre parring og slagsmål og for at kødet ikke skal få ornelugt. Gældende pr. 20. maj 2014 Side 9 af 16

10 2.7 Opstaldning af voksne dyr Drægtige søer, gylte og orner skal holdes på friland eller i løsdrift. Det indendørs areal kan enten være i form af hytter eller løsdriftsstalde. 2.8 Totalareal Totalarealet pr. so skal være min. 2,8 m² Totalarealet pr. gylt skal være min. 1,9 m² Totalarealet pr. orne skal være min. 6,0 m² 2.9 Strøet liggeareal Det strøede liggeareal skal minimum være: Drægtige søer: 1,25 m² pr. so Gylte: 0,95 m² pr. gylt Orner (alene): 3,00 m² pr. orne Orner (sammen med søer): 2,00 m² pr. orne 2.10 Udeareal Søer og gylte skal have fri adgang til et udeareal, enten i form af åben græsmark eller løbegård. Der er ikke krav om udendørs løbegårde til avlsorner. Udendørsareal pr. so skal være minimum 1,1 m² Udendørsareal pr. gylt skal være minimum 0,75 m² Løbegården skal dog altid mindst have et areal på minimum 20 m² Løbeafdeling Indendørs løbning accepteres. I praksis betyder det, at søerne kortvarigt (i perioden fra fravænning til brunstens ophør højst 6 dage) kan holdes på stald uden adgang til udendørsarealer. Stier til opstaldning af søer enkeltvis i løbeafdelingen skal have et areal på mindst 4,0 m² og et strøet areal på mindst 2 m². Løbeboks tillades. 3. Fravænnede grise og slagtesvin 3.1 Opstaldning af slagtesvin Slagtesvin kan opstaldes i strøede stier, hvis de hele året har fri adgang til udendørsarealer. Følgende arealkrav skal da som minimum være overholdt: Gnsvægt pr. gris Totalareal pr. gris m² Strøet hvileareal pr. gris, m² Udeareal pr. gris, m² Op til 25 kg 0,40 0,18 a) 0,17 b) kg 0,52 0,24 0,22 b) kg 0,60 0,28 0,25 b) kg 0,72 0,33 0,30 b) kg 0,82 0,38 0,34 b) kg 0,90 0,41 0,38 b) kg 1,00 0,46 0,42 b) kg 1,10 0,50 0,46 b) kg 1,20 0,55 0,50 b) Over 110 kg 1,30 0,60 0,54 b) a) I perioden efter fravænning kan det strøede hvileareal tilpasses grisenes størrelse for at skabe det ideelle miljø for grisene. Dog minimum 0,18 m² pr. gris ved 25 kg. b) Udearealet skal dog altid mindst have et areal på minimum 20 m². Smågrise op til 40 kg dog minimum 10 m². Det er i perioden 1. oktober - 1. maj tilladt at anvende gardiner foran udearealerne under betingelse af, at de kun benyttes i dårligt vejr - dvs. nedbør og/eller blæst. Gardinerne skal være elektronisk styret og kunne udskrive en elektronisk logbog over brugen. Det tilstræbes, at der ikke sker sammenblanding af grise efter fravænning. Som dokumentation på dette skal der foreligge en beskrivelse af flowet af grise i systemet. Gældende pr. 20. maj 2014 Side 10 af 16

11 3.2 Krav til hytter / indearealer Der skal altid være et velstrøet hvileareal, hvor grisen kan ligge tørt og trækfrit. Hytter skal jævnligt inspiceres, så det sikres at de altid er velstrøede og tørre indvendigt. Spaltegulv tillades ikke i dyrenes hvilearealer. Der skal være tilstrækkeligt med frisk luft og dagslys i staldene. Staldene skal være naturligt ventilerede, løbeafdeling dog undtaget. Mekanisk ventilation tillades i løbeafdeling. Der er for eksisterende bygninger mulighed for dispensation fra kravet om naturlig ventilation. 4. Krav til udearealer ved stalde Udearealerne skal være indrettet, så de tilgodeser dyrenes krav om frisk luft og samtidig er miljømæssigt forsvarlige. Udearealet kan være overdækket med et halvtag. En eventuel overdækning skal kunne opfylde 45º reglen. Forværket skal være så åbent, at grisene kan kigge ud. I praksis vil det sige, at den lukkede del af forværket højst må være 60 cm højt. Der skal som hovedregel være 10 m fra forværket til andre bygninger. Vi henviser til afsnittet Vejledning for definition af udeareal sidst i regelsættet. Udearealet skal være med fast gulv, godkendt membran eller lignende, så næringsstoffer kan opsamles. Derudover kan udearealet være dybstrøelse eller stråflow. For at kunne opsamle regnvand og gødning, som grisene typisk afsætter på udearealet, tillades det, at en del af udearealet er med drænet gulv eller spalter. Der må maksimalt være spalter i 50% af udearealet. Alle svin over 20 kg skal have adgang til overbrusning, når den gennemsnitlige dagstemperatur overstiger 15 grader C. Dispensation: Der kan normalt opnås dispensation til etablering af drænet gulv i hele udearealet til slagtesvin. Ved en kombination af drænet gulv (åbning mellem lamellerne/bjælkerne er under 10%) og spalter (åbning mellem lamellerne/bjælkerne er over 10%) i udearealet, må arealet med spalter maksimalt udgøre 30% af udearealet. Der skal i begge tilfælde indsendes en skriftlig ansøgning. Dispensationen vil være tidsbegrænset og udløber senest 31. december Der arbejdes på sigt hen imod, at grisenes udeareal giver mere plads ude end inde, er med meget halm og med meget begrænset brug af spalter. 4.1 Udendørsfolde Der skal sikres god og effektiv hegning af udendørsfolde, således at forbipasserende ikke kan komme ind i foldene eller fodre dyrene. Alle svin over 20 kg skal have adgang til et sølehul, hvori de kan regulere deres kropstemperatur og beskytte sig mod solskoldning, når den gennemsnitlige dagtemperatur overstiger 15º C. Krav om udearealer kan kortvarigt (max 3 dage) fraviges i forbindelse med udlevering af grise til slagtning. 5. Management Fiksering af grisene eller opstaldning i boks er ikke tilladt undtagen meget kortvarigt i for- Gældende pr. 20. maj 2014 Side 11 af 16

12 bindelse med sygdom, behandling, inseminering eller identifikation af et dyr. Alle grise skal grundigt efterses hver dag for at holde øje med eventuelle skader, sygdomstegn eller stress. Sobesætningen skal kunne identificeres v.hj.a. øremærke. Alt inventar og fodringsanlæg m.m. skal holdes rent og jævnligt inspiceres, således at det altid er velholdt og i god stand. Desuden forventes det, at hele ejendommen fremtræder ryddeligt. En meget høj standard af driftsledelsen er væsentlig. Eventuelle medarbejdere skal være velinstruerede. 6. Foder og vand Hele besætningen skal fodres dagligt efter normer, der svarer til deres behov. Foderrationen skal være af god kvalitet og indeholde alle de nødvendige næringsstoffer, mikromineraler og vitaminer, som gældende branchenormer foreskriver. Det er forbudt at bruge vækstfremmer, antibiotika eller andre lægemidler, farvestoffer og lignende i foderet. Antibiotika må ikke bruges kontinuerligt på noget sted i produktionen. Der må ikke anvendes kød- og benmel. Der må ikke anvendes animalsk fedt i foderet. Svinefoderet skal være frit for blodplasma. Fiskemel og lignende må ikke anvendes til slagtesvin efter en vægt på 40 kg. Der må ikke indgå råvarer i foderet, der kan have negativ indflydelse på grisenes sundhed, kødkvaliteten (herunder afsmag) eller slutproduktets sundhed og sikkerhed. Kun deklarerede fodermidler kan godkendes. Følgesedler, mærkningssedler m.v. skal arkiveres systematisk. Dokumentation skal gemmes i mindst et år (dog altid siden seneste kontrolbesøg). Dette kontrolleres ved besætningsbesøg. Tildeling af grovfoder som en del af foderrationen kan anbefales. Drægtige søer skal tildeles grovfoder af god kvalitet som en del af foderrationen, for at de skal føle sig mætte. Halm accepteres ikke som grovfoder til søer, dog accepteres frøgræshalm. Grisene skal have fri adgang til frisk og rent drikkevand. 7. Sygdoms- og sundhedskontrol Til forebyggelse af sygdom skal der foreligge et sundhedskontrolprogram under egenkontrollen, som kan fremvises ved kontrol.. Det er et krav, at der er indgået en sundhedsrådgivningsaftale. Medicin må ikke gives forebyggende. Ved brug af såvel receptpligtig medicin som håndkøbsmedicin skal man tilbageholde behandlede dyr to gange så længe som lovbefalet. Hvis en evt. brancheaftale er mere restriktiv end princippet om dobbelt tilbageholdelsestid, følges brancheaftalens regler. Vaccinationer for soholdet må bruges som sygdomsforebyggelse afhængigt af lokale forhold samt dyrlægens råd og anvisninger. Gældende pr. 20. maj 2014 Side 12 af 16

13 Jerninjektion er tilladt for at undgå blodmangel hos smågrisene. Der skal føres journal over al anvendelse af veterinær medicin samt enhver anden anvendelse af sygdomsbekæmpende midler jf. bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftale. Af journalen skal bl.a. fremgå følgende: Hvilke lægemidler der er udleveret af dyrlægen med angivelse af dato, præparatnavne og mængder. Hvilke dyr der er behandlet, diagnose, navn og mængde af anvendt præparat, dato for tildeling og tilbageholdelsesfrist. Der skal forefindes logbog med dyrlægens besøgsrapporter og lignende. Det er producentens ansvar at gøre dyrlægen opmærksom på, at dette regelsæt følges. Den ansvarlige i besætningen skal have modtaget instruktion i injektionsteknik. På samtlige ejendomme skal forefindes boltpistol. I forbindelse hermed skal lovgivningen om, at alle dyr skal afblødes efter bedøvelse med boltpistol overholdes. Ejer og medhjælpere skal være instrueret i såvel brug af boltpistol som aflivningsmetode. Sygesti Syge eller tilskadekomne grise skal behandles omgående: Hvis det er nødvendigt, skal syge grise flyttes til en separat sygesti. For arealkrav til sygestier gælder samme krav som er gældende for dyrene generelt. Der skal være et passende antal sygestier til rådighed. Ingen sygestier må være under 3,5 m2. Hvis der i sygestien er adgang til flere klimazoner, kræves der ikke adgang til udearealer. Der kan etableres en anden klimazone i stien ved at overdække en del af stiarealet eller ved dybstrøelse. 8. Drift 8.1 Parallelproduktion / Sporbarhed På grund af troværdighed, administration og kontrol er det ikke muligt at have intensiv- og frilandsproduktion på samme ejendom. Dog kan der som led i en omlægning, og som konsekvens af et vigende marked, opnås dispensation til parallelproduktion. Hvis en slagtesvineproducent ikke har mulighed for at skaffe smågrise fra en godkendt Frilandsgris besætning, kan der midlertidigt gives dispensation til produktion af traditionelle grise. Der kan under ingen omstændigheder indsættes traditionelle grise i stalden, før leverancerne af Frilandsgrise er stoppet. Inden leverancerne af Frilandsgrise kan genoptages, skal det i forbindelse med et kontrolbesøg på ejendommen kunne dokumenteres, at der ikke længere går traditionelle grise i stalden. 9. Indtransport Der skal forefindes egnede udlæsningsfaciliteter på ejendommen. Elektrisk drivstok eller andre lignende instrumenter må ikke bruges til flytning eller af- og pålæsning af grise. Svin fra forskellige stier må ikke sammenblandes i udleveringsstalde eller vogne med mindre det først sker umiddelbart før pålæsning på transportvognen. Transport til slagtning skal foregå direkte fra producent til slagteri, det vil sige ikke via Gældende pr. 20. maj 2014 Side 13 af 16

14 marked eller lignende. Opsamling fra flere besætninger undervejs er tilladt. Transporttiden må ikke overstige 8 timer. Transporttiden for smågrise der transporteres fra sælger til køber må dog højst være 4 timer. Transportvogne til slagtesvin skal være forsynet med lift, og gulvet (inkl. liften) skal have gummibelægning eller lignende belægning med samme isolerende, støjdæmpende og skridsikre egenskaber. Transportvognen skal have fuld luftaffjedring. Transport i containere accepteres ikke. Ved containertransport forstås transport i en container, der læsses før den står på transportvognens lad, og hvor containeren derefter trækkes op på ladet. Bemærkning Alle grise som skal flyttes og transporteres, skal behandles, køres og transporteres med stor omtanke og opmærksomhed. 10. Slagtning Frilandsgrise skal på slagteriet opstaldes i de grupper, de er transporteret i. Frilandsgrise skal slagtes samme dag, de er leveret. Frilandsgrise og søer skal opfedes og slagtes i Danmark. Gældende pr. 20. maj 2014 Side 14 af 16

15 Vejledning for definition af udeareal 1. Stald med lukket langside Forværk Udeareal Indeareal Indeareal Delvist overdækket udeareal Til denne staldtype kræves et separat udeareal. Udearealet kan overdækkes med et halvtag. En eventuel overdækning skal kunne overholde 45º reglen (se tegning til Stald med åben langside for definition af 45º reglen). Gældende pr. 20. maj 2014 Side 15 af 16

16 2. Stald med åben langside Underkant tag B Forværk Udeareal Indeareal Forværk A C D Denne staldtype er så åben, at den yderste del af stien kan regnes som et overdækket udeareal. Af ovenstående tegning (ikke målfast) fremgår det, hvordan man ved hjælp af 45º reglen beregner hvad der er udeareal. I praksis vil det svare til, at man måler højden fra jord til underkant tag (A-B). Er den f.eks. 3,5 m kan ligeledes 3,5 m ind i stalden (A-C) regnes som udeareal. Forværk: Forværk lukket del Højde max 60 Generelt for forværk i forbindelse med udearealer gælder, at den nederste lukkede del maksimalt må være 60 cm høj. Den øverste del af forværket skal være så åbent, at grisene kan kigge ud.

KRAV FOR SVINEPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE" 6

KRAV FOR SVINEPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE 6 Version 11 af 4. februar 2014 KRAV TIL MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 3 DB KONTROL... 4 MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 5 KRAV FOR SVINEPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET

Læs mere

www.friland.dk Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 423 Offentligt

www.friland.dk Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 423 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 423 Offentligt Friland A/S Brårupgade 3 DK-7800 Skive Tel: +45 8919 2760 Fax: +45 8919 2351 e-mail: frilandinfo@friland.dk

Læs mere

Produktionskoncept Friland Limousine

Produktionskoncept Friland Limousine Produktionskoncept Friland Limousine Friland A/S Marsvej 43 DK-8960 Randers SØ Tel: (+45) 89 19 27 60 Fax: (+45) 89 19 23 51 e-mail: frilandinfo@friland.dk www.friland.dk Gældende pr. 20. maj 2014 Side

Læs mere

Koncept... Side 3. Kontrol... Side 3. Hvem kan levere... Side 3. Nye leverandører... Side 3. Kvalitetskrav og Afregning... Side 4

Koncept... Side 3. Kontrol... Side 3. Hvem kan levere... Side 3. Nye leverandører... Side 3. Kvalitetskrav og Afregning... Side 4 Vejledning til leverandører af FRILANDSGRIS Indholdsfortegnelse Koncept... Side 3 Kontrol... Side 3 Hvem kan levere... Side 3 Nye leverandører... Side 3 Kvalitetskrav og Afregning... Side 4 Praktiske oplysninger:

Læs mere

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november

Læs mere

Kontrakt vedr. specialproduktion af Englandsgrise

Kontrakt vedr. specialproduktion af Englandsgrise Kontrakt vedr. specialproduktion af Englandsgrise Mellem Slagtesvineproducent Navn Tlf.nr. Adresse og Tican Fresh Meat A/S, Strandvejen 6, 7700 Thisted Version 14 Oktober 2012 1. Generelt Ved underskrift

Læs mere

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion

Læs mere

Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010

Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010 KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010 BAGGRUND OG FORMÅL Aarhus universitet har i 2010 & 2011 gennemført

Læs mere

Vejledning til producenter af Økologisk kød

Vejledning til producenter af Økologisk kød Version Oktober 2015; Side 1 af 15 Vejledning til producenter af Økologisk kød Indledning Forma let med vejledningen er at beskrive: Leveringsbetingelser Kvalitetskrav og afregning Praktiske forhold i

Læs mere

SPECIFIKATION MÆRKEKRAV SLAGTEFJERKRÆ

SPECIFIKATION MÆRKEKRAV SLAGTEFJERKRÆ SPECIFIKATION MÆRKEKRAV SLAGTEFJERKRÆ 1 KRAV TIL MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 3 DB KONTROL... 4 MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 5 KRAV FOR SLAGTEFJERKRÆPRODUKTION OMFATTET

Læs mere

Etableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold. v/ole Lund cand. agro, LMO

Etableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold. v/ole Lund cand. agro, LMO Etableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold v/ole Lund cand. agro, LMO Krav til Dækningsbidrag pr. årsso Tommelfinger - regel Frilandsgris Sohold m 30 kg s gris det samme som konv. Økologisk

Læs mere

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

Drejebog - i omlægning og etablering af økologisk svineproduktion

Drejebog - i omlægning og etablering af økologisk svineproduktion Drejebog - i omlægning og etablering af økologisk svineproduktion Indhold Omlægning af græsmark til folde Kort om regler Trin-for-Trin - omlægning Tidslinje Marker med foderafgrøder Kort om regler Tidslinje

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

[Skriv tekst] Side 1 af 16

[Skriv tekst] Side 1 af 16 [Skriv tekst] Side 1 af 16 Side 2 af 16 Indledning Forma let med vejledningen er at beskrive: - Leveringsbetingelser - Kvalitetskrav og afregning - Praktiske forhold i forbindelse med levering Læseren

Læs mere

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning Lovtidende A Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Konceptbeskrivelse AI/AU

Konceptbeskrivelse AI/AU Konceptbeskrivelse AI/AU Indledning Det overordnede mål med konceptet er, at forbedre svineproducentens økonomiske resultat. Metoden til at rykke på det økonomiske resultat, er at implementere kendt viden

Læs mere

KRAV FOR SVINEPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE" 6

KRAV FOR SVINEPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE 6 Version 14 af 11. juli 2017 KRAV TIL MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 3 DB KONTROL... 4 MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 5 KRAV FOR SVINEPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET

Læs mere

DANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion

DANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion DANSK SVINEPRODUKTION ÅR 2025 Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion 1.5.2017 2.. FRAVÆNNEDE GRISE PER KULD - STIGNINGEN FORTSÆTTER MANGE ÅR FREM! FREMTIDSGRISEN 2027? Forudsætning og fundament

Læs mere

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise Indsigt Vækst Balance DANISH Produktstandard Oktober 2010 Produktstandard for produktion af Englands-grise Version 8, oktober 2010 Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram

Læs mere

Konceptbeskrivelse AI/AU

Konceptbeskrivelse AI/AU Konceptbeskrivelse AI/AU Indledning Det overordnede mål med konceptet er, at forbedre svineproducentens økonomiske resultat. Metoden til at rykke på det økonomiske resultat, er at implementere kendt viden

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

Rapport. Koncept til systematisk dokumentation af dyrevelfærd på slagtedagen. Margit D. Aaslyng og Pia Brandt

Rapport. Koncept til systematisk dokumentation af dyrevelfærd på slagtedagen. Margit D. Aaslyng og Pia Brandt Rapport Koncept til systematisk dokumentation af dyrevelfærd på slagtedagen Margit D. Aaslyng og Pia Brandt 1. oktober 2015 Proj.nr. 2000265-15 Version 1 MDAG/PBT/MT Sammenfatning På slagtedagen udsættes

Læs mere

KONCEPTBESKRIVELSE Dansk Kalv 2016

KONCEPTBESKRIVELSE Dansk Kalv 2016 KONCEPTBESKRIVELSE Dansk Kalv 2016 Hensigten med Dansk Kalv er at lave et unikt produkt, som giver en god spiseoplevelse. Det sker i et dynamisk og styret samspil mellem landmanden (herefter betegnet producenten),

Læs mere

DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011

DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011 VIDEN - VÆKST BALANCE DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011 - Uvildig kontrol af alle danske svineproducenter Ansvarlig for dyrevelfærden Dyrevelfærd er under konstant udvikling. Målet for vores

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer 1)

Bekendtgørelse af lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer 1) (Gældende) Udskriftsdato: 30. januar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00023 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af

Læs mere

31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold

31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold Dagens talere LandboNord Økologimøde den 26. maj 2016 Dagsorden Hvad vil det sige at blive økolog? Hvad vil det sige at blive økolog? Reglerne Planteavl Husdyrhold Afgræsning Hvad skal der ske i praksis?

Læs mere

At gøre det rigtige. Danish Crown Oksekødsdivisionens politik for transportegnethed, indtransport og opstaldning af kreaturer. Vognmanden.

At gøre det rigtige. Danish Crown Oksekødsdivisionens politik for transportegnethed, indtransport og opstaldning af kreaturer. Vognmanden. Vognmanden Landmanden B esætningsdyrlægen Slagteriet At gøre det rigtige Danish Crown Oksekødsdivisionens politik for transportegnethed, indtransport og opstaldning af kreaturer SEPTEMBER 2005 FORORD Dyrevelfærd

Læs mere

Kvalitet Vækst Balance. Svineproduktion i et europæisk perspektiv Danmark, Sverige, England, Tyskland, Holland, Belgien og Polen

Kvalitet Vækst Balance. Svineproduktion i et europæisk perspektiv Danmark, Sverige, England, Tyskland, Holland, Belgien og Polen Kvalitet Vækst Balance Svineproduktion i et europæisk perspektiv Danmark,,,,, og Indledning Det er Landbrug & Fødevarers hensigt med dette hæfte at give et fair og korrekt billede af rammevilkårene for

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer

Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer Konsulent Preben Høj, Sv. Aa. Christiansen Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, VSP Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Seniorprojektleder Thomas L. Jensen,

Læs mere

Vejledning til producenter af Friland Limousine

Vejledning til producenter af Friland Limousine Vejledning til producenter af Friland Limousine Indholdsfortegnelse Koncept... Side 3 Kontrol... Side 3 Hvem kan levere?... Side 3 Kontrakt... Side 3 Kvalitetskrav... Side 3 Praktiske oplysninger: - Offentliggørelse

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Sådan laver vi 36 grise pr. årsso af svineproducent Danni Sørensen 30. januar 2015, Årsmøde ved LandboNord SvineRådgivning Disposition Introduktion Vores bdif bedrift Produktionsresultater

Læs mere

Kontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007

Kontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007 Kontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007 Resultater fra den danske kontrol af velfærd under transport, på slagterier og i besætninger med landbrugsdyr og heste Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

Samlede dokumenter om GRISEN

Samlede dokumenter om GRISEN GRISEN Hvad ved dine elever? 1. Arbejdet med svin og gårdbesøg starter her. Lad denne powerpoint være udgangspunkt for, at I taler om grisen på klassen. I kan tale om grisen ud fra powerpointen, eller

Læs mere

SPECIFIKATION MÆRKEKRAV BISON

SPECIFIKATION MÆRKEKRAV BISON SPECIFIKATION MÆRKEKRAV BISON 1 DB KONTROL 4 MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE" 5 KRAV TIL BISONPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE" 6 PRIMÆRPRODUCENT 6 I. SPECIFIKATIONEN...

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Velkommen til Inspirationsdag Frilands- og økologiskgris til Friland A/S

Velkommen til Inspirationsdag Frilands- og økologiskgris til Friland A/S Velkommen til Inspirationsdag Frilands- og økologiskgris til Friland A/S Program 10:00 Kontraktproduktion og nye tilbud v/friland Henriette Guldager og Jens Peter Nannerup 10:45 Tilbud om finansiering

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.

Læs mere

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet Kongres for Svineproducenter, Herning 20-21/10 2015 KONSEKVENS OG SYSTEMATIK! Hav overblik over dit grise-flow Arbejdsglæde Orden og

Læs mere

Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer. Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark

Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer. Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark Fødevarestyrelsen Danish Veterinary and Food Administration (Jordbruksverket + Livsmedelsverket)

Læs mere

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)* Notat Landdistriktsprogram 2016 støtte til svineproduktion 1. version SEGES P/S Videncenter for Svineproduktion Ansvarlig bih Oprettet 31-08-2015 Dok.nr.: 20150055 Side 1 af 5 Landdistriktsprogram 2016

Læs mere

Deres ref.: 2009-5430-0156 Vor ref.: Birthe Boisen Dok. nr.: D-211009-4433 Dato: 23. oktober 2009

Deres ref.: 2009-5430-0156 Vor ref.: Birthe Boisen Dok. nr.: D-211009-4433 Dato: 23. oktober 2009 Justitsministeriet Dyrevelfærdskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Att.: Cristina Gulisano Lyren1 DK-6330 Padborg Telefon: +45 74 67 12 33 Telefax: +45 74 67 43 17 Internet: www.itd.dk e-mail:

Læs mere

Bekendtgørelse om produktion og markedsføring af økologiske levekyllinger

Bekendtgørelse om produktion og markedsføring af økologiske levekyllinger BEK nr 1112 af 21/11/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Plantedirektoratet, j. nr. 08-0116-000002 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater

Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater BEK nr 1466 af 12/12/2007 (Historisk) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2006-5401-0032 Senere ændringer til forskriften BEK nr 993 af 06/10/2008

Læs mere

Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger

Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger Daniel Pedersen besætningsejer og underviser Niels Aage Arve besætningsejer Vivi Aarestrup Moustsen VSP / KU Vores erfaringer med løse søer i farestalden

Læs mere

Best practice i drægtighedstalden

Best practice i drægtighedstalden Best practice i drægtighedstalden Kaj Vestergaard, VSP Årsmøde i Vet -Team 12. november 2013 Indhold Målet Dagligt tilsyn Socialisering Brug af sygesti Gruppering - indretning Huld og klove Strøelse FVST

Læs mere

Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen

Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde Projektchef Torben Jensen Disposition Sektioneringsformer Antal sektioner Sektionsstørrelse Flokstørrelse Gulvudformning Sygestier Beskæftigelses- og

Læs mere

Lars Holdensen, L&F, Økologi. Slagtekyllinger og økologireglerne

Lars Holdensen, L&F, Økologi. Slagtekyllinger og økologireglerne Lars Holdensen, L&F, Økologi Slagtekyllinger og økologireglerne Økologiske principper Økologiprincippet Sundhedsprincippet Forsigtighedsprincippet Retfærdighedsprincippet 01.12.2009 / Organisation / afsender

Læs mere

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

Bekendtgørelse om produktion og markedsføring af økologiske levekyllinger 1)

Bekendtgørelse om produktion og markedsføring af økologiske levekyllinger 1) BEK nr 307 af 29/03/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 16-6022-000002 Senere ændringer

Læs mere

Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013

Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013 Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013 Lovgivning - hvad er den til for? Fødevaresikkerhed Sporbarhed Sundhed hos dyr og mennesker Dyrevelfærd Image Antibiotikaforbrug Hvilke kontroller findes

Læs mere

Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer

Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer KAPITEL I 1. Formål Denne brancheaftale supplerer EU s regler for økologisk jordbrugsproduktion

Læs mere

Opfyldelsen af disse kompetencemål er et ansvar der påhviler skole og praktiksted i fællesskab.

Opfyldelsen af disse kompetencemål er et ansvar der påhviler skole og praktiksted i fællesskab. - 1 - Dette skema er til afklaring af hvilke kompetencer eleven har. Meningen er at elev og læremester udfylder skemaet i fællesskab, og derved får en drøftelse af på hvilke områder, der er behov for at

Læs mere

PIG IT-dataindsamling

PIG IT-dataindsamling PIG IT-dataindsamling NOTAT PIG IT projektet er et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet og KU-Life med VSP som dataleverandør. Der udvikles metoder til at overvåge vækstdyrenes produktivitet, sundhed

Læs mere

Konceptbeskrivelse AI/AU

Konceptbeskrivelse AI/AU Konceptbeskrivelse AI/AU Indledning Det overordnede mål med konceptet er, at forbedre svineproducentens økonomiske resultat. Metoden til at rykke på det økonomiske resultat, er at implementere kendt viden

Læs mere

Velkommen til Inspirationsdag Frilands- og økologiskgris til Friland A/S

Velkommen til Inspirationsdag Frilands- og økologiskgris til Friland A/S Velkommen til Inspirationsdag Frilands- og økologiskgris til Friland A/S Program frem til kl 15 Friland A/S et afsætningsselskab v/ Marketingchef Maria Bast Kontraktlevering, kvalitetskrav og afregning

Læs mere

Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin.

Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin. Andelshavernummer: Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin. Undertegnede anerkender forpligtelserne i henhold

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet Skemasæt til beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet af husdyrgødning Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.03-03

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin LBK nr 1148 af 12/09/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 12. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00036 Senere

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin LBK nr 471 af 15/05/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-32-30-00002 Senere ændringer til

Læs mere

Fremtidens Avl. DanBred

Fremtidens Avl. DanBred Fremtidens Avl DanBred Den danske fag viden Alle DanAvl-besætninger er underlagt verdens skrappeste regler for smittebeskyttelse og sundhedskontrol. Alle data og resultater registreres centralt. Sundhedsovervågning

Læs mere

SPECIFIKATION MÆRKEKRAV Vildtlevende kronvildt

SPECIFIKATION MÆRKEKRAV Vildtlevende kronvildt SPECIFIKATION MÆRKEKRAV Vildtlevende kronvildt 1 Version 1 af 20. august 2015 DB KONTROL 4 KRAV TIL PRODUKTION AF VILDTLEVENDE KRONVILDT OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE" 6 PRIMÆRPRODUCENT

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 NOTAT NR. 1235 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Code of Practice. for. Transportører. - der transporterer svin til Danish Crown /170409

Code of Practice. for. Transportører. - der transporterer svin til Danish Crown /170409 Code of Practice for Transportører - der transporterer svin til Danish Crown /170409 Baggrund Dansk svineproduktion har gennem mange år indtaget en førerposition blandt svineproducerende lande verden over.

Læs mere

Kontrol af dyrevelfærd 2005

Kontrol af dyrevelfærd 2005 Kontrol af dyrevelfærd 25 Resultater fra den danske kontrol af velfærd under transport, på slagterier og i besætninger med landbrugsdyr og heste Kontoret for dyrevelfærd, kvalitet og markedsføring Kontrol

Læs mere

Porc-Ex A/S generelle indkøbsbetingelser (senest ændret d. 28. november 2011)

Porc-Ex A/S generelle indkøbsbetingelser (senest ændret d. 28. november 2011) Porc-Ex A/S generelle indkøbsbetingelser (senest ændret d. 28. november 2011) 1. 1.1 1.2 Indledning Nærværende indkøbsbetingelser finder anvendelse på alle handler foretaget af Porc-Ex A/S (P), medmindre

Læs mere

Åbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion

Åbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion Din A til Z om dansk svineproduktion Åbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion Din A til Z om dansk svineproduktion Din A til Z om dansk svineproduktion Folderen Din A til Z om dansk svineproduktion

Læs mere

Regulativ for tømning af bundfældnings- og samletanke

Regulativ for tømning af bundfældnings- og samletanke Regulativ for tømning af bundfældnings- og samletanke i Ballerup Kommune Forsyning Ballerup December 2013 Regulativ for tømning af bundfældningsog samletanke i Ballerup Kommune 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11

Læs mere

Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd

Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for svin Dyrevelfærdsmærkning for svin baserer sig på principperne beskrevet i den generelle niveaudelte

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 NOTAT NR. 1343 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis

Læs mere

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young Ex ante måling af de administrative konsekvenser ved bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder (gruppevis levering af slagtesvin). Erhvervsstyrelsen og Ernst &

Læs mere

Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger

Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger I medfør af 8 b, 11, stk. 1, 3 og 4, 12, stk. 3 og 4, 13, stk. 2, 15 og 38, stk. 4, i lov om dyrlæger, jf. lovbekendtgørelse nr. 815 af

Læs mere

Elevsider Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse Tema: Dyrevelfærd - Slagtesvin. Dyrevelfærd: Slagtesvin

Elevsider Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse Tema: Dyrevelfærd - Slagtesvin. Dyrevelfærd: Slagtesvin Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse 01 Dyrevelfærd: Slagtesvin 02 Til dig og din gruppe Tal med din gruppe om dyrevelfærd. Billeder og spørgsmål kan give jer inspiration. I skal ikke nødvendigvis blive

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise VIDEN VÆKST BALANCE Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 2014 ion er at angive anbeoduktionssikre stald rise i perioden efter cipper er: lave byggeil grisene og velfungemulig

Læs mere

Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk svin

Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk svin Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk svin KAPITEL I 1. Formål Denne brancheaftale supplerer EU s regler for økologisk jordbrugsproduktion i forhold til økologiske svin.

Læs mere

Økologisk slagtesvineproduktion

Økologisk slagtesvineproduktion Økologisk slagtesvineproduktion Ved Niels Schelde Jensen 1 2 Kvik up harve 3 4 5 Forhold sig til fremtiden 6 Dette billede kan ikke vises i øjeblikket. 3. marts 2016 ægt Nøgletal Vægt ved indsættelse 31,4kg

Læs mere

Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark

Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Fødevarestyrelsen December 2006 Rev. 2.0 Juli 2007 Rev. 3.0 Juli 2008 Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Beredskabsplanen dækker den situation, at der hos dyr, som har opholdt

Læs mere

PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015. Videncenter for Svineproduktion

PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015. Videncenter for Svineproduktion PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015 Videncenter for Svineproduktion Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram (jf. bilag 1) sammenfatter kravene til produktion

Læs mere

Vejledning til producenter af Økologisk kød Denne version er gældende fra 31. august 2009

Vejledning til producenter af Økologisk kød Denne version er gældende fra 31. august 2009 Side 1 af 14 Vejledning til producenter af Økologisk kød Denne version er gældende fra 31. august 2009 Indledning Formålet med vejledningen er at beskrive: Leveringsbetingelser Kvalitetskrav og afregning

Læs mere

Bekendtgørelse om slagtepræmie for kvier, tyre og stude 1

Bekendtgørelse om slagtepræmie for kvier, tyre og stude 1 BEK nr 1547 af 11/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 20. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 15-80181-000246 Senere

Læs mere

Screening af økologiske hangrise

Screening af økologiske hangrise Screening af økologiske hangrise MEDDELELSE NR. 955 Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse af kalve 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse af kalve 1) BEK nr 35 af 11/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen. j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

Spækscanning af søer inspiration til 2015

Spækscanning af søer inspiration til 2015 Spækscanning af søer inspiration til 2015 Årsmøde Svinepraksis.dk 2015 Jonas Würtz Midtgård jonas@go-gris.dk Tlf.: 40-840510 Disposition - Om Go-gris. - Baggrund for spækscanning. - Hvordan griber vi det

Læs mere

Byggeblad til økologiske slagtekyllinger.

Byggeblad til økologiske slagtekyllinger. Byggeblad til økologiske slagtekyllinger. Indretning og flytning af mobile huse til slagtekyllinger S:\0000\5435\Bygg\070122_CAF Byggeblad.doc Formål Beskrivelse af produktionen Økologisk vs. konventionel

Læs mere

Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol)

Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Albertslund 20. juni 2017 Erstatter version af 3. februar 2017 Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Indledning Dette dokument fastlægger

Læs mere

DANISH PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015 VERSION 2. Videncenter for Svineproduktion

DANISH PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015 VERSION 2. Videncenter for Svineproduktion DANISH PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015 VERSION 2 Videncenter for Svineproduktion Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram (Bilag 1) sammenfatter kravene til produktion

Læs mere

Viden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

Viden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Viden vækst balance Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 0 Valg af stiprincip Formålet med denne publikation er at angive anbefalinger til indretning af den produktionssikre

Læs mere

Opstaldningskontrakt: [hest/pony] i boks

Opstaldningskontrakt: [hest/pony] i boks Himmelev Rideklub Herregårdsvej 61 4000 Roskilde www.hirk.dk Opstaldningskontrakt: [hest/pony] i boks Der er den d.d. indgået aftale om, at nedenstående [hest/pony] opstaldes på Himmelev Rideklub, Herregårdsvej

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af afrikansk svinepest 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af afrikansk svinepest 1) BEK nr 1469 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske? Kopiark A Etikspil Spørgsmål Hvordan kan man kende forskel på en god og en dårlig handling? Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Hvorfor gør man nogle gange noget

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION INDKØBSORDNING TIL VISITEREDE BORGERE I GENTOFTE KOMMUNE. September 2009. Side 1 af 10

KRAVSPECIFIKATION INDKØBSORDNING TIL VISITEREDE BORGERE I GENTOFTE KOMMUNE. September 2009. Side 1 af 10 KRAVSPECIFIKATION INDKØBSORDNING TIL VISITEREDE BORGERE I GENTOFTE KOMMUNE September 2009 Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse 1. KRAVSPECIFIKATIONER TIL INDKØBSORDNINGEN...3 1.1 Målsætning... 3 1.2 Bestilling

Læs mere

Årsrapport for 2015. vedr. kontrol med vejning, klassificering og afregning af svin, kvæg og får

Årsrapport for 2015. vedr. kontrol med vejning, klassificering og afregning af svin, kvæg og får Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Klassificeringskontrollen 1. marts 2016 Årsrapport for 2015 vedr. kontrol med vejning, klassificering og afregning af svin, kvæg og får 1.0 Organisering af

Læs mere

Går borgerne op i, om søerne er løse?

Går borgerne op i, om søerne er løse? Går borgerne op i, om søerne er løse? Jesper Lassen & Sara Kondrup Workshop om markedsbaseret dyrevelfærd Alexandersalen, Københavns Universitet Mandag d. 24. februar 2014 Dias 1 Hvad og hvorfor? Baggrund

Læs mere

Byggemanagement. Byggemanagement Dato: 20 12 2012 1

Byggemanagement. Byggemanagement Dato: 20 12 2012 1 Byggemanagement Tjekliste udarbejdet af: Merete Studnitz, Torben Jensen, Jan Brochstedt Olsen, Joachim Gleerup Andersen, Josva Møller Jensen, Cathrine Margrethe Bak Pedersen og Laust Skov 1 2.4 Staldindretning

Læs mere

4.2. Opgavesæt A. 1. januar - 30. juni 2014. Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2

4.2. Opgavesæt A. 1. januar - 30. juni 2014. Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 4.2 Opgavesæt A FVU-Læsning Trin 4 Forberedende voksenundervisning 1. januar - 30. juni 2014 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Eksaminandens

Læs mere

vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger

vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger 5.1.10 Arealkrav, krav til gulve, flokopstaldning m.v. Minimumsarealkrav samt krav til gulve ved hold af svin findes i: 1. LBK nr. 255, 2013, om indendørs hold af drægtige søer og gylte 6, 7 og 7a (indtil

Læs mere