Dansk svinekød i et europæisk perspektiv
|
|
- Eva Ipsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvalitet Vækst Balance Dansk svinekød i et europæisk perspektiv Svineproduktion i Danmark, Sverige, England, Tyskland, Holland, og
2 Dansk svinekød i et europæisk perspektiv Der har i de seneste år været en stigende interesse for alle led i fødevareproduktionen blandt en lang række interessenter og forbrugere. Vi vil med denne rapport give alle med interesse for netop dansk svinekød en mulighed for at få en bedre forståelse af, hvordan dansk svineproduktion foregår også set i forhold til udvalgte EU-lande. Grundlaget er parametre som dyrevelfærd, fødevaresikkerhed, sundhed, miljø og kontrol, der alle er centrale emner i diskussionen omkring bæredygtig produktion. Rapporten sammenligner svineproduktion i Danmark, Sverige, England, Tyskland, Holland, og. Lande der enten har en sammenlignelig produktionsstørrelse med Danmark eller er centrale aktører på det europæiske marked. Rapporten er baseret på data indhentet hos relevante organisationer i de udvalgte lande og bearbejdet af Landbrug & Fødevarer. På områder hvor udveksling af information har været forhindret, er EU-lovgivning brugt som sammenligningsgrundlag. Nedenfor findes en kort opsummering af de væsentligste resultater. Kvalitet og kontrol Danmark, Sverige, England, Tyskland, Holland og har indført særskilte kvalitetssystemer for produktion af grise. Alle er omfattet af uafhængig 3. parts kontrol. Det danske, svenske og engelske system består kun af nationale dyr, dvs. hele produktionskæden fra avl til slagtning foregår i samme land. Sundhed og medicinanvendelse Krav vedrørende frekvens af dyrlægebesøg varierer meget og kun i findes ingen specifikke regler. I Danmark og Sverige må dyrlæger ordinere, men ikke sælge antibiotika til producenten. Både Danmark, Sverige, England og Holland fører et centralt register over medicinforbrug. Danmark adskiller sig ved at have detaljerede registreringer på både dyregruppe-, besætningsejer- og dyrlægeniveau. Et nyt dansk initiativ giver myndighederne mulighed for at udstede gule kort til de besætninger eller dyrlæger, som har et uforholdsmæssigt højt forbrug af antibiotika. Danmark og Sverige har det laveste forbrug af antibiotika pr. kg kød produceret. Foder Brug af GMO-foder er tilladt i alle lande. Animalsk fedt og blodprodukter er ikke tilladt i England og ved produktion af UK-grise i Danmark. Staldindretning og dyrevelfærd Fra 2013 skal alle drægtige søer i EU være løsgående fra 4 uger efter løbning til 7 dage før forventet faring. Både Sverige, England og Holland har mere vidtgående krav end EU-lovgivningen til længden af perioden, søerne skal være løsgående. I England og Sverige er alle drægtige søer allerede omlagt til løsdrift. I Danmark er omlægningsprocenten 68 %, og det vurderes at omlægningsprocenten i Holland er 60 % og i Tyskland 30 %. Der findes pt. ingen tal for og. I Sverige er søerne ligeledes løsgående i farestien. Den danske svinebranche har som målsætning, at 10 % af søerne skal være løsgående i farestien i I Danmark, Tyskland, Holland og er der krav om smertelindring i forbindelse med kastration. I det engelske kvalitetssystem er kastrering ikke tilladt. I Sverige er halekupering ikke tilladt. Fuldspaltegulve er ikke tilladt i Sverige og Holland. I Danmark udfases fuldspaltegulve fra Miljø Danmark og Sverige har skrappere krav til tilførsel af nitrat i forhold til de øvrige lande. I England er der givet lempelser i forhold til EU-lovgivningen omkring tilførsel af nitrat. Der er krav til udnyttelse af kvælstof i gyllen i Danmark, England, Tyskland, Holland og.
3 Transport England, Tyskland, Holland og har implementeret særskilte transportstandarder, der er underlagt uafhængig 3. parts kontrol. Danmark har som eneste land krav om mekanisk ventilation i alle nye lastbiler. Det tyder på, at Danmark har den laveste transportdødelighed (fra producent til slagteri). Forhold på slagteri I Danmark er gruppevis håndtering af grise fra stald-til-slagtning meget udbredt. Gruppevis bedøvelse vinder frem, men er mest udbredt i Danmark og Sverige (95 % og 80 %). I Danmark og Sverige har der i mange år været tradition for at uddanne staldpersonalet i dyrevelfærd og ansvarlig håndtering af dyr. Fødevaresikkerhed Danmark og Sverige har som de eneste lande en salmonella- kontrol, der dækker hele kæden fra jord-til-bord. Forekomsten af Salmonella i fersk kød i Danmark og Sverige er meget lav. Ifølge EU-rapporter er forekomsten i polsk kød ligeledes meget lav. Landbrug & Fødevarer 3
4 Kvalitet og kontrol Der har i mange år været en europæisk drevet udvikling i retning af certificering af hvert led i fødevarekæden via uafhængige 3. parts kontroller. Den uafhængige kontrol skal sikre at national og EU-lovgivning bliver overholdt, og i visse tilfælde også at kundekrav overholdes. Således har både Danmark, Sverige, England, Tyskland, Holland og indført kvalitetsstandarder for produktion af grise, og alle kvalitetssystemer har uafhængig 3. parts kontrol. Fælles for det danske, svenske og engelske system er, at det kun er baseret på henholdsvis danske/svenske/engelske dyr. Danmark/DANISH Danmark/UK-produktion Sverige England Kvalitetssystem DANISH Produkstandard (QSG) (QSG siden 1995, certificering siden 2007) Danmark/UK-produktion (siden 1998) Grundcertificering Gris (siden 2010) Assured British Pigs/The Red Tractor scheme (siden 1999) Dækning 80 % af produktionen 15 % af produktionen Ca. 70 % af svineproducenterne Ca. 90 % af produktionen Identifikation og sporbarhed CHR-nummer (besætningsnummer) Øremærker Leverandørnummer CHR-nummer (besætningsnummer) Øremærker Leverandørnummer Øremærker Leverandørnummer SE-nummer Øremærker Leverandørnummer I Danmark slagtes kun danske grise. I Sverige slagtes kun svenske grise. I England slagtes kun engelske grise. Audit Uafhængig 3. parts kontrol hvert eller hvert 3. år afhængig af auditresultat. Uafhængig 3. parts kontrol hvert år. Derudover 10 % uanmeldte kontrolbesøg hvert år. Uafhængig 3. parts kontrol minimum hvert 2. år. Uafhængig 3. parts kontrol hvert år. Risikobaseret myndighedskontrol (uanmeldt). Risikobaseret myndighedskontrol (uanmeldt). Stikprøvekontrol i 10 % af besætningerne.
5 Tyskland QS (siden 2001) Holland IKB Varken (siden 1995) Certus (siden 1999) Intet nationalt kvalitetssystem Ca. 95 % af produktionen QS-ID Øremærker Leverandørnummer Ca. 90 % af produktionen UBN-nummer Øremærker Ca. 40 % af produktionen System af CHR-type Øremærker System af CHR-type Øremærker I Tyskland slagtes primært QS-grise (f.eks. tyske, danske og hollandske). I Holland slagtes overvejende hollandske grise. I slagtes overvejende belgiske grise. I slagtes både polske og udenlandske dyr. Uafhængig 3. parts kontrol hvert, hvert 2. eller hvert 3. år afhængig af resultat/niveau. Uafhængig 3. parts kontrol hvert år. Uafhængig 3. parts kontrol hvert år. Myndighedskontrol i 5 % af besætningerne pr. år. Landbrug & Fødevarer 5
6 Sundhed og medicinanvendelse Krav vedrørende frekvens af dyrlægebesøg varierer meget mellem landene. Kun i findes ingen specifikke regler, da der via EUlovgivningen ikke er fastsat regler herfor. Ens for alle lande er dog, at udskrivning af recepter skal være baseret på en diagnose stillet af en dyrlæge. I Danmark har mere end 90 % af svineproducenterne indgået en sundhedsrådgivningsaftale med en dyrlæge. Antallet af dyrlægebesøg er risikobaseret og afhænger af medicinforbrug og dødelighed i besætningen. Der er dermed indlagt et incitament for den enkelte svineproducent til at producere efter bedst mulig praksis. Øvrige besætninger besøges mindst en gang pr. år. I alle lande gælder, at producenten skal registrere medicin/antibiotikaforbrug i besætningen. Særskilt for Danmark og Sverige gælder, at dyrlæger kun må ordinere medicin og ikke sælge medicin Sundhedsrådgivning Danmark/DANISH Danmark/UK-produktion Sundhedsrådgivningsaftaler er obligatoriske for besætninger af en vis størrelse. Omkring 90 % af svineproducenterne har indgået en sundhedsrådgivningsaftale med en dyrlæge. Der er mellem 9 og 12 årlige rådgivningsbesøg i sobesætninger og mellem 4 og 6 årlige rådgivningsbesøg i slagtesvinebesætninger. Antallet af besøg afhænger af medicinforbrug og dødelighed. Besætninger uden en sundhedsrådgivningsaftale skal have mindst et årligt besøg af en dyrlæge. Sverige England Krav om et årligt besøg og udarbejdelse af Krav om besøg af dyrlæge hver 3. måned. handlingsplan, hvis forbruget af antibiotika eller andet medicin er unormalt høj. For alle besætninger gælder, at der ved overskridelse af fastsatte grænseværdier for antibiotikaforbrug udløses et gult kort fra myndighederne, hvilket medfører øget overvågning og krav om udarbejdelse af handlingsplaner. Sundhedsstatus Alle besætninger deklareres i forhold til udvalgte sygdomme og Salmonella. Besætningernes sundhedsstatus registreres i en database og er offentligt tilgængelige på Sverige er fri for PRRS. Ingen central sundhedsovervågning. Danmark har Trikinfri-status. Udskrivning af medicin/antibiotika Dyrlægen må ikke sælge medicin. Medicin skal købes igennem apoteket. Dyrlægen må ikke sælge medicin. Medicin skal købes igennem apoteket Dyrlægen kan sælge medicin. Udskrivning af medicin kræver diagnose stillet af besætningsdyrlægen. Registrering af Producenten skal registrere medicinforbruget i besætningen. medicinforbrug Overvågning af medicinforbrug Resultaterne offentliggøres hvert år i Medicinforbrug registreres i VETSTAT på dyregruppe-, besætningsejer- og dyrelægeniveau. DANMAP-rapporten. Total forbrug af antibiotika - alle kødtyper (2007) (0,05 g/kg svinekød i 0,06 g antibiotika/kg kød. 2009) 0,06 g antibiotika/kg kød. (0,05 g/kg svinekød i 2009) Udskrivning af medicin kræver diagnose stillet af dyrlæge. Producenten skal registrere medicinforbruget i besætningen. Central overvågning, men ikke på dyregruppe-, besætningsejer- eller dyrlægeniveau. Apoteket registrerer al den medicin der ordineres og afrapporterer statistikken årligt. 0,03 g/kg kød Udskrivning af medicin kræver diagnose stillet af dyrlæge. Producenten skal registrere medicinforbruget i besætningen. Central overvågning, men ikke på dyregruppe-, besætningsejer- eller dyrlægeniveau. 0,11 g/kg kød
7 til producenten. Dvs. al medicin/antibiotika skal købes via et apotek. På denne måde er sundhedsrådgivning og salg af antibiotika adskilt, og der er ikke noget økonomisk incitament for dyrlæger til at overforbruge antibiotika. I praksis har tiltaget resulteret i et lavere forbrug af medicin/antibiotika i danske og svenske besætninger. Både Danmark, Sverige, England og Holland fører et centralt register over medicinforbrug. Dog adskiller Danmark sig ved at have registreringer på dyregruppe-, besætningsejer- og dyrlægeniveau, hvilket betyder, at der kan føres statistik pr. dyrlæge og pr. besætning. Et nyt dansk initiativ baseret på registreringer i VETSTAT (Veterinary Medicine Statistic) giver de danske myndigheder mulighed for at udstede gule kort til de besætninger eller dyrlæger, som enten bruger eller udskriver for meget medicin. Tyskland Holland Krav om 2 årlige dyrlægebesøg eller 1 besøg pr. slagtesvineperiode. Krav om dyrlægebesøg hver måned. Krav om dyrlægebesøg hveranden måned. Ingen regler Ingen central sundhedsovervågning. Ingen central sundhedsovervågning. Ingen central sundhedsovervågning. Ingen central sundhedsovervågning. Dyrlægen kan sælge medicin. Der kan kun udskrives antibiotika til 7 dage. Dyrlægen kan sælge medicin. Dyrlægen kan sælge medicin. Dyrlægen kan sælge medicin. Udskrivning af medicin kræver diagnose stillet af dyrlæge. Udskrivning af medicin kræver diagnose stillet af dyrlæge. Udskrivning af medicin kræver diagnose stillet af dyrlæge. Udskrivning af medicin kræver diagnose stillet af dyrlæge. Producenten skal registrere medicinforbruget i besætningen. Producenten skal registrere medicinforbruget i besætningen. Producenten skal registrere medicinforbruget i besætningen. Producenten skal registrere medicinforbruget i besætningen. Ingen overvågning. Central overvågning, men ikke på dyregruppe-, besætningsejer- eller dyrlægeniveau. Ingen overvågning. Ingen overvågning. 0,10 g/kg kød 0,25 g/kg kød Ingen data Ingen data Landbrug & Fødevarer 7
8 Foder Reglerne omkring dyrefoder er relativ ens på tværs af EU-lande. Der har siden 2000 været et forbud i EU mod anvendelse af kød og benmel (MBM) i foder til grise. Derudover er det ikke tilladt at anvende foder, som indeholder animalsk protein fra landdyr. Siden 2006 har brugen af antibiotiske vækstfremmere været udfaset i EU, hvor både Danmark, Sverige og Tyskland var tidligere ude med et forbud. Samtlige lande tillader brug af GMO-foder. Af landespecifikke regler gælder, at blodprodukter og animalsk fedt ikke er tilladt i England og ved produktion af UK-grise i Danmark. I Danmark og må fiskemel ikke bruges til slagtesvin større end 40 kg. Ligeledes er der i Sverige en grænseværdi for iblanding af fiskemel i slagtesvinefoder. Danmark/DANISH Danmark/UK-produktion Sverige UK Produktion/fremstilling Offentlig kontrol. Foder skal være indkøbt fra danske autoriserede eller QS-godkendte foderstofvirksomheder. Offentlig kontrol. Foder skal være indkøbt fra dansk autoriserede foderstofvirksomheder. Offentlig kontrol af svenske foderstofvirksomheder. Foder må kun købes fra UFAS-godkendte foderstofvirksomheder (AIC Universal Feed Assurance Schemes). Kød og benmel Blodprodukter Animalsk fedt Antibiotiske vækstfremmere Catering bi-produkter, madaffald etc. Proteinkilder/sammensætning af foder GMO Myndighedskontrol omfatter en årlig audit og 4-6 årlige inspektioner. Ikke tilladt Tilladt Tilladt. Fedt udgør generelt 1-3 % af foderblandingen og både vegetabilsk og animalsk fedt anvendes. Ikke tilladt siden Madaffald er tilladt, så længe det ikke indeholder protein fra landdyr. Fiskemel må ikke bruges til slagtesvin større end 40 kg. Brug af GMO-foder tilladt. Myndighedskontrol omfatter en årlig audit og 4-6 årlige inspektioner. Ikke tilladt Ikke tilladt Ikke tilladt Ikke tilladt siden Brug af GMO-foder tilladt. Ikke tilladt Tilladt Tilladt Ikke tilladt siden Madaffald er tilladt, så længe det ikke indeholder protein fra landdyr. Fiskemel tilladt. Der er en grænseværdi for iblanding af fiskemel i slagtesvinefoder. Brug af GMO-foder tilladt. Ikke tilladt Ikke tilladt Kun fiskeolie tilladt. Ikke tilladt siden Madaffald er tilladt, så længe det ikke indeholder protein fra landdyr. Ingen begrænsninger på brug af fiskemel. Brug af GMO-foder tilladt.
9 I England, Tyskland, Holland og er der implementeret særskilte foderstandarder, som er underlagt uafhængig 3. parts kontrol. I Danmark er der en omfattende myndighedskontrol, der følger reglerne for uafhængig 3. parts kontrol. Tyskland Holland Foder må kun købes fra QS-godkendte foderstofvirksomheder. Foder må kun købes fra GMP+ godkendte foderstofvirksomheder. Foder må kun købes fra GMP+ og FASFC-godkendte foderstofleverandører. Offentlig kontrol. Ikke tilladt Ikke tilladt Ikke tilladt Ikke tilladt Tilladt Tilladt Tilladt Tilladt Tilladt Tilladt Tilladt Tilladt Ikke tilladt siden Ikke tilladt siden Ikke tilladt siden Ikke tilladt siden Madaffald er tilladt, så længe det ikke indeholder protein fra landdyr. Madaffald er tilladt, så længe det ikke indeholder protein fra landdyr. Madaffald er tilladt, så længe det ikke indeholder protein fra landdyr. Madaffald er tilladt, så længe det ikke indeholder protein fra landdyr. Ingen begrænsninger på brug af fiskemel. Ingen begrænsninger på brug af fiskemel. Fiskemel må ikke bruges til slagtesvin større end 40 kg. Ingen begrænsninger på brug af fiskemel. Brug af GMO-foder tilladt. Brug af GMO-foder tilladt. Brug af GMO-foder tilladt. Brug af GMO-foder tilladt. Landbrug & Fødevarer 9
10 Staldindretning og dyrevelfærd Ifølge EU-lovgivning skal alle drægtige søer fra 2013 være løse fra fire uger efter løbning til en uge før det forventede faringstidspunkt. Flere lande har mere vidtgående lovgivning. I Sverige og England har der i mange år været krav om løsgående drægtige søer og alle sobesætninger er således allerede omlagt til løsdrift. Derudover er perioden søerne skal være løsgående længere. Søerne skal holdes i grupper fra syv dage før forventet faring til afvænning af smågrisene. Samme regler er gældende ved produktion af UK-grise i Danmark. I Holland skal søerne være løsgående fra fire dage efter løbning. I Danmark er 68 % af de drægtige søer på nuværende tidspunkt løsgående. Ved udgangen af 2012 vil 100 % være omlagt, da der ikke vil blive dispenseret fra dansk lovgivning. Det vurderes at omlægningsprocenten i Tyskland er 30 % og i Holland 60 %. Der findes pt. ingen tal for og. Unikt for Sverige gælder, at alle søer desuden skal være løse i farestalden. Den danske svinebranche har som målsætning, at 10 % af søerne skal være løsgående i farestien i Efter 2020 skal alle nybyggede farestier indrettes til løsdrift. Alle lande har krav om permanent adgang til manipulerbart materiale, men der er forskel på hvilke materialer, der opfylder kravet i de enkelte lande. Danmark/DANISH Fra 2013 skal søer og gylte være løsgående fra senest 4 uger efter løbning til 7 dage før forventet faring. Danmark/UK-produktion Søer og gylte skal være løsgående fra fravænning til 7 dage før forventet faring. Sverige Søer og gylte skal være løsgående fra fravænning til 7 dage før forventet faring. England Søer og gylte skal være løsgående fra fravænning til 7 dage før forventet faring. Drægtige søer Stien må på intet sted være smallere end 3 m. Stien må på intet sted være smallere end 3 m. Mindst 2,8 m mellem stisider. Mindst 2,8 m mellem stisider. Der skal være strøelse på det faste/drænede gulv. Der skal være strøelse på det faste/drænede gulv. Diegivende søer/ farestier Ifølge EU-lovgivning er opboksning i farestien tilladt, men soen må ikke være fastbundet. Søer og gylte skal være løsgående i farestien. Ifølge EU-lovgivning er opboksning i farestien tilladt, men soen må ikke være fastbundet. Krav om passende redebygningsmateriale i tilstrækkelig mængde, med mindre dette teknisk ikke kan lade sig gøre med det gyllesystem, der anvendes på bedriften. Krav om passende redebygningsmateriale i tilstrækkelig mængde. Krav om passende redebygningsmateriale i tilstrækkelig mængde, medmindre dette teknisk ikke kan lade sig gøre med det gyllesystem, der anvendes på bedriften. Pattegrisene skal have et leje, der er adskilt fra soen. Der skal endvidere, om nødvendigt, være en varmekilde. Pattegrisene skal have et leje, der er adskilt fra soen. Der skal være en varmekilde. Den danske svinebranche har som målsætning, at 10 % af søerne skal være løsgående i farestien i Efter 2020 skal alle nybyggede farestier være indrettet til løsdrift.
11 Alle lande har krav om sygestier, hvor både Danmark, Tyskland og Holland stiller mere vidtgående krav til indretning og for Danmarks vedkommende også antal. Kun Danmark og Sverige har krav om overbrusning. I Danmark gælder det alle grise, der vejer over 20 kg, mens det i Sverige kun gælder for slagtesvin. I Danmark, Tyskland, Holland og er der krav om smertelindring i forbindelse med kastration. I England er det ikke tilladt at kastrere ifølge branchens Assured British Pigs (ABP) standard. I Sverige er halekupering ikke tilladt. I England skal halekupering foretages indenfor de første tre dage efter fødslen, i Danmark og Tyskland indenfor de første fire dage efter fødslen. For Danmark gælder yderligere, at kun halvdelen af halen må bortkuperes. Fuldspaltegulve er ikke tilladt i Sverige og Holland. I Danmark har etablering af fuldspaltegulve i nybyggede stalde været forbudt siden 2000, og fra 2015 er fuldspaltegulve forbudt i samtlige smågrise- og slagtesvinestalde. Tyskland Fra 2013 skal søer og gylte være løsgående fra 4 uger efter løbning til 7 dage før forventet faring. Holland Fra 2013 skal søer og gylte være løsgående fra 4 dage efter løbning til 7 dage før forventet faring. Fra 2013 skal søer og gylte være løsgående fra 4 uger efter løbning til 7 dage før forventet faring. Fra 2013 skal søer og gylte være løsgående fra 4 uger efter løbning til 7 dage før forventet faring. Mindst 2,8 m mellem stisider. Mindst 2,8 m mellem stisider. Mindst 2,8 m mellem stisider. Mindst 2,8 m mellem stisider. Ifølge EU-lovgivning er opboksning i farestien tilladt, men soen må ikke være fastbundet. Ifølge EU-lovgivning er opboksning i farestien tilladt, men soen må ikke være fastbundet. Ifølge EU-lovgivning er opboksning i farestien tilladt, men soen må ikke være fastbundet. Ifølge EU-lovgivning er opboksning i farestien tilladt, men soen må ikke være fastbundet. Krav om passende redebygningsmateriale i tilstrækkelig mængde, medmindre dette teknisk ikke kan lade sig gøre med det gyllesystem, der anvendes på bedriften. Krav om passende redebygningsmateriale i tilstrækkelig mængde, medmindre dette teknisk ikke kan lade sig gøre med det gyllesystem, der anvendes på bedriften. Krav om passende redebygningsmateriale i tilstrækkelig mængde, medmindre dette teknisk ikke kan lade sig gøre med det gyllesystem, der anvendes på bedriften. Krav om passende redebygningsmateriale i tilstrækkelig mængde, medmindre dette teknisk ikke kan lade sig gøre med det gyllesystem, der anvendes på bedriften. Landbrug & Fødevarer 11
12 Staldindretning og dyrevelfærd fortsat Fravænning af pattegrise Beskæftigelses- og rodemateriale Andel fast gulv til smågrise og slagtesvin Overbrusning Sygestier Danmark/DANISH Efter dage Danmark/UK-produktion Efter 28 dage Gennemsnittet i 2009 var 30,8 dage. Alle svin skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart rode- og beskæftigelsesmateriale. Beskæftigelses- og rodematerialer skal være af naturmaterialer og i kontakt med gulvet. Kæder alene er ikke tilladt. Siden år 2000 har det været forbudt at bygge stalde med fuldspaltegulve. I alle nye stalde er der krav om, at mindst halvdelen af gulvet til smågrise og mindst 1/3 af gulvet til slagtesvin skal være fast eller drænet. Gælder alle stalde fra Alle grise over 20 kg inklusive søer skal have overbrusning eller anden anordning, der kan køle dem. Krav om sygestier. Der skal være et tilstrækkeligt antal sygestier, således at der altid er mindst én sygesti klar til brug til svin, der er syge eller skadede. Sverige Efter 28 dage Alle svin skal have daglig adgang til halm og strøelse. Fuldspaltegulve er forbudt. Krav om overbrusning i slagtesvinestalde. Krav om sygestier. Sygestierne skal være temperaturregulerede. England Efter 28 dage Alle svin skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde materiale. Kæder alene er ikke tilladt. Fuldspaltegulve tilladt. Ingen krav Krav om sygestier. Krav om isolering af dyr med infektionssygdomme. Det samlede antal sygestier skal udgøre mindst 2,5 % af det samlede antal indendørs stipladser til løsgående drægtige søer. Mindst 2/3 af det samlede minimumsareal skal være et blødt underlag. Der skal være en varmekilde i form af varmelampe, strøelse eller gulvvarme, og der skal være mulighed for afkøling. Kastrering Kastrering skal udføres mellem 2. og 7. levedøgn. Der er krav om anvendelse af smertelindrende behandling i forbindelse med kastration. Efter grisenes 7. levedøgn skal kastration udføres under bedøvelse. Kastrering skal udføres mellem 2. og 7. levedøgn. Senere kastration skal udføres under bedøvelse. Ifølge ABP-standard er kastration ikke tilladt. Ifølge UK-lovgivning er kastration indtil 7. levedøgn tilladt. Senere kastration skal udføres under bedøvelse af en dyrlæge. Halekupering Tilladt mellem dag 2 og 4 efter fødslen, og maksimalt halvdelen af halen må bortkuperes. Ikke tilladt Tilladt indenfor de første 3 dage efter fødslen.
13 Tyskland Efter 28 dage Holland Efter 28 dage Efter 28 dage Efter 28 dage Alle svin skal have permanent adgang til manipulerbart materiale. Materialet skal være uskadeligt, og der skal være nok. Kæde med plastpåhæng tilladt. Alle svin skal have permanent adgang til manipulerbart materiale. Kæde med plastpåhæng tilladt. Alle svin skal have permanent adgang til manipulerbart materiale som f.eks. halm, fodbolde, kæder etc. Brug af bildæk og behandlet hårdt træ er forbudt. Alle svin skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde materiale, som ikke bringer dyrenes sundhed i fare. Fuldspaltegulve tilladt. Krav om 40 % fast gulv til smågrise og slagtesvin. Fuldspaltegulve tilladt. Fuldspaltegulve tilladt. Ingen krav Krav om sygestier. Syge eller tilskadekommende dyr skal isoleres i en sti med tør eller bekvem strøelse. Ingen krav Krav om sygestier. Sygestierne skal være godt ventilerede og skal være varme og tørre. Ingen krav Krav om sygestier, men ingen specifikke regler. Ingen krav Krav om sygestier, men ingen specifikke regler. Kastrering skal udføres mellem 2. og 7. levedøgn. Der er krav om anvendelse af smertelindrende behandling i forbindelse med kastration. Efter grisenes 7. levedøgn skal kastration udføres under bedøvelse. Tilladt indenfor de første 4 dage efter fødslen. Kastrering skal udføres mellem 2. og 7. levedøgn. Der er krav om anvendelse af smertelindrende behandling i forbindelse med kastration. Efter grisenes 7. levedøgn skal kastration udføres under bedøvelse. Tilladt indenfor de første 7 dage efter fødslen. Kastrering skal udføres mellem 2. og 7. levedøgn. Der er krav om anvendelse af smertelindrende behandling i forbindelse med kastration. Efter grisenes 7. levedøgn skal kastration udføres under bedøvelse. Tilladt indenfor de første 7 dage efter fødslen. Kastrering skal udføres mellem 2. og 7. levedøgn. Senere kastration skal udføres under bedøvelse. Tilladt indenfor de første 7 dage efter fødslen. Landbrug & Fødevarer 13
14 Miljø og klima Danmark og Sverige har skrappere krav til tilførsel af nitrat i forhold til EU-lovgivningen (170 kg N/ha). England har fået tilladelse til at tilføre 250 kg nitrat pr. ha på græsjordsbedrifter. Der stilles ingen specifikke krav via EU-lovgivningen til opbevaring af gylle, og kravene varierer meget mellem landene. Dog stiller Danmark og Sverige krav om, at gylletanken skal være overdækket for at forhindre afdampning af gasser til det omgivende miljø. I Danmark har der i mange år været krav om udnyttelse af kvælstof (N) i gyllen. Minimumskravet for udnyttelse af kvælstof i svinegylle er 75 %. I Tyskland, Holland og gælder lignende regler og kravet til udnyttelse er %. Siden 2009 har der også i England været krav om udnyttelse af kvælstof. Minimumskravet er pt. 25 % og 35 % fra Danske landmænd skal årligt etablere en plan for dyrkning af afgrøder og håndtering af gødning samt udarbejde en særlig Tilførsel af nitrat (N) Opbevaring af gylle Gylleudbringning/ udnyttelse af næringsstoffer Foderudnyttelse, slagtesvin (2009) (kg foder/kg daglig tilvækst) Danmark/DANISH Danmark/UK-produktion Maximum 140 kg N/ha Maximum 140 kg N/ha Opbevaringskapaciteten skal svare til mindst 9 måneders produktion. Gylletanken skal være overdækket eller have flydelag. Udbringning af gylle må kun finde sted i planternes vækstsæson, dvs. fra 1. februar til høst og fra høst til 1. oktober for vinterafgrøder. Minimumskravet for udnyttelse af kvælstof i svinegylle er 75 %. Det er ikke tilladt at sprede gødning nærmere end 300 m fra sårbare områder. 2,88 2,88 Sverige England Maximum 100 kg N/ha Maximum 250 kg N/ha Opbevaringskapacitet til min måneders produktion. Gylletanken skal være overdækket. Gylle må udbringes hele året undtagen mellem 1. januar og 15. februar. Ingen krav til udnyttelse af kvælstof i gødningen. 3,00 Opbevaringskapacitet til 4 måneders produktion anbefales. Krav om 6 måneders kapacitet fra Gylle må udbringes mere eller mindre hele året undtagen fra 1. august til 1. november. England har handlingsprogram med krav om udnyttelse af husdyrgødning for svinegylle: 25 % i 2009 og 35 % i ,95
15 miljørapport med alle relevante oplysninger til myndighederne. På denne måde kontrolleres det, at de danske miljøkrav overholdes. I forhold til klima og udledningen af drivhusgasser spiller forbruget af foder en vigtig rolle. Ifølge livscyklusanalyser af svinekød (LCA) bidrager dyrkningen af korn mest i forhold til udslip af drivhusgasser. En effektiv foderomsætning er derfor vigtig i forhold til påvirkning af klimaet. Jo bedre foderudnyttelse en gris har, desto lavere er klimapåvirkningen, da grisen spiser mindre foder for at vokse 1 kg. Danske, hollandske og tyske grise har generelt en god foderudnyttelse og dermed en lavere klimabelastning. Tyskland Holland 170 kg N/ha 170 kg N/ha 170 kg N/ha 170 kg N/ha Opbevaringskapacitet til 6-9 måneders produktion, afhængig af region. Krav til opbevaring af gylle kendes ikke, og der findes ingen specifikke krav i EU-lovgivningen. Krav til opbevaring af gylle kendes ikke, og der findes ingen specifikke krav i EU-lovgivningen. Opbevaringskapacitet til min 4 måneders produktion. Krav til udbringningstidspunkt kendes ikke, og der findes ingen specifikke krav i EU-lovgivningen. Krav til udbringningstidspunkt kendes ikke, og der findes ingen specifikke krav i EU-lovgivningen. Krav til udbringningstidspunkt kendes ikke, og der findes ingen specifikke krav i EU-lovgivningen. Udbringning af gylle/husdyrgødning må finde sted fra marts til november. Krav om udnyttelse af 60-65% af kvælstof i gyllen. Krav om udnyttelse af 60-65% af kvælstof i gyllen. Krav om udnyttelse af 60-65% af kvælstof i gyllen. Krav om udnyttelse af 60-65% af kvælstof i gyllen. 2,89 2,79 3,11 Landbrug & Fødevarer 15
16 Transport Generelt følger alle landende EU s regler omkring transport af levende dyr (1/2005). Derudover har England, Tyskland, Holland og implementeret særskilte transportstandarder, der er underlagt uafhængig 3. parts kontrol, og som sikrer overholdelse af national og EU-lovgivning. For Danmark gælder, at branchen/ slagterierne selv har taget initiativer til øget dyrevelfærd og kontrol under transport. Således transporteres alle grise i små grupper og så vidt muligt stivis, da det betyder mindre stress og mere rolige dyr. Derudover stiller de danske slagterier krav om mekanisk ventilation i alle nye lastbiler, hvilket anses som afgørende for grisenes velbefindende under transport. Unikt for Danmark er den lave transportdødelighed, der i 2009 var på 0,007 % (fra producent til slagteri). Danmark/DANISH Danmark/UK-produktion Sverige England Kontrol Myndighedskontrol samt kontrol via slagteriernes egenkontrol og Global Red Meat Standard. Myndighedskontrol. Vognmænd skal følge lovkrav samt branchekrav i Håndbog for svinetransport. Vognmænd skal være certificeret efter ABP Livestock Transport Standard. Krav til indretning af lastbil Slagterierne har specificeret og skærpet kravene til indretning af lastbiler. Alle biler er f.eks. indrettet med mekanisk ventilation, GPS, drikkevandsanlæg og vandforstøvningsanlæg på alle transporter. Kravene kontrolleres ved ankomst til slagteriet. Mekanisk temperaturregulering ved høje udendørstemperaturer. Ingen specifikke krav udover EU-lovgivning. Gruppehåndtering af grise under transport Grisene transporteres i mindre grupper (15-20) og så vidt muligt stivis. Grisene blandes. Grisene blandes. Uddannelse af vognmænd/chauffører (Kompetencebevis) Krav om uddannelse siden starten af 1990 erne. Krav om uddannelse siden starten af 1990 erne. Krav om uddannelse siden Krav om uddannelse siden 2008 via EUlovgivning. Dødelighed under transport Formentlig den laveste i verden: 0,007 % i Formentlig den laveste i verden: 0,007 % i Statistik savnes, men dødeligheden vurderes at være højere end den danske. Statistik savnes, men dødeligheden vurderes at være højere end den danske.
17 Tyskland Holland Myndighedskontrol. Vognmænd skal være certificeret efter QS-transportstandard. Ingen specifikke krav udover EU-lovgivning. Vognmænd skal være certificerede efter IKB-transportstandard. Enkelte krav udover EU-lovgivning, f.eks. GPS på alle transporter. Vognmænd skal være certificeret efter Certus-/ CodianPlus-transportstandard. Ingen specifikke krav udover EU-lovgivning. Ingen specifikke krav udover EU-lovgivning. Grisene blandes. Der er max gruppestørrelser for transport af smågrise (op til 120 for 10 kg grise og maks. 50 op til 30 kg). Grisene blandes. Det anbefales, at grisene transporteres stivis. Grisene blandes. Krav om uddannelse siden 2008 via EU-lovgivning. Krav om uddannelse siden 2008 via EU-lovgivning. Krav om uddannelse siden 2008 via EU-lovgivning. Krav om uddannelse siden 2008 via EU-lovgivning. Statistik savnes, men dødeligheden vurderes at være højere end den danske. Statistik savnes, men dødeligheden vurderes at være højere end den danske. Statistik savnes, men dødeligheden vurderes at være højere end den danske. Statistik savnes, men dødeligheden vurderes at være højere end den danske. Landbrug & Fødevarer 17
18 Forhold på slagteri Forholdene på slagteri er vigtige både for at sikre en god håndtering af dyrene samt en god kødkvalitet. Gennem forskning er det blevet påvist, at håndtering af grise i små grupper og så vidt muligt i stabile grupper (grisene er opvokset og transporteret sammen) giver mere rolige grise og dermed mindre stress. I små grupper falder grisene hurtigere til ro og antallet af slagsmål reduceres til et minimum, også i de tilfælde hvor der skulle ske en sammenblanding af grisene. Således er det god dyrevelfærd, at grisene opstaldes i små, stabile grupper og ligeledes bedøves i grupper. I Danmark er gruppevis håndtering af grise fra stald-til-slagtning meget udbredt, og tendensen ser ud til at brede sig til andre lande. Således installeres der på flere og flere slagterier bedøvelsesanlæg, Danmark/DANISH Danmark/UK-produktion Sverige England Opstaldning Gruppevis håndtering, hvilket betyder at grisene så vidt muligt ikke blandes. Alle grise opstaldes i mindre grupper (5-10 dyr). Ingen gruppevis behandling. Grisene blandes. Ingen gruppevis behandling. Grisene blandes. Bedøvelsesmetode Gruppevis bedøvelse med CO 2. Grisene drives i grupper af 5-8 ved hjælp af automatiserede låger, dvs. der anvendes ikke elstøder, hvilket betyder mindre stress, bedre velfærd og bedre kødkvalitet. Det vurderes, at omkring 80 % bedøves gruppevis med CO 2. Det vurderes, at omkring 20 % bedøves gruppevis med CO 2. Omkring 95 % af grisene bedøves efter denne metode. De resterende 5 % bedøves med CO 2. men ikke i grupper. Uddannelse af staldpersonale Krav om uddannelse af staldpersonale i dyrevelfærd/håndtering af dyr. Krav om uddannelse af staldpersonale i dyrevelfærd/håndtering af dyr. Krav om uddannelse af dyrevelfærdsansvarlig via EU-lovgivning fra 2013.
19 der tillader gruppevis bedøvelse. I dag bedøves 95 % af de danske grise i grupper. I Danmark og Sverige har der ligeledes i mange år været tradition for at uddanne staldpersonalet i dyrevelfærd og ansvarlig håndtering af dyr. Tyskland Holland Ingen gruppevis behandling. Grisene blandes. Ingen gruppevis behandling. Grisene blandes. Ingen gruppevis behandling. Grisene blandes. Ingen gruppevis behandling. Grisene blandes. Det vurderes, at omkring 50 % bedøves gruppevis med CO 2. Det vurderes, at omkring 20 % bedøves gruppevis med CO 2. Det vurderes, at omkring 25 % bedøves gruppevis med CO 2. Det vurderes, at omkring 10 % bedøves gruppevis med CO 2. Krav om uddannelse pr (kompetencetest). Krav om uddannelse af dyrevelfærdsansvarlig via EU-lovgivning fra Krav om uddannelse af dyrevelfærdsansvarlig via EU-lovgivning fra Krav om uddannelse af dyrevelfærdsansvarlig via EU-lovgivning fra Landbrug & Fødevarer 19
20 Fødevaresikkerhed Danmark og Sverige har som de eneste lande en omfattende Salmonellakontrol, der dækker hele kæden fra jord-til-bord. Forekomsten af Salmonella i det ferske kød er meget lav. I 2010 var forekomsten i dansk svinekød 1,2 %, i Sverige var forekomsten 0 %. Ifølge EU-rapporter ligger også meget lavt på trods af, at der endnu ikke findes et nationalt overvågningsprogram. Det lave niveau skyldes formentlig størrelsen af de polske besætninger. Generelt vurderes forekomsten af Salmonella i Danmark, Sverige og at være meget lav i forhold til de fleste andre europæiske lande. Danmark/DANISH Danmark/UK-produktion Sverige England Salmonellaovervågning Obligatorisk national handlingsplan siden Obligatorisk national handlingsplan. National handlingsplan: Zoonoses National Control Programme (ZNCP). Kontrollen omfatter bl.a. foder, avls-, so- og slagtesvinebesætninger. Deklaration af avls-, so- og slagtesvinebesætninger. Derudover særtransport og -slagtning af niveau 3 grise og ferskkødsovervågning. Omfatter overvågning af foder, avls-, so- og slagtesvinebesætninger. Sverige har 0-tolerance mod Salmonella. Omfatter overvågning af slagtesvinebesætninger og ferskkødsovervågning. Forekomst af Salmonella (fersk svinekød) Ifølge EFSA (2008) er forekomsten 3,3 % (inden kølning). I Danmark udtages salmonellaprøver efter kølning, hvilket giver et mere retvisende billede af den reelle forekomst af Salmonella i det ferske kød. 0-tolerance og dermed ingen forekomst af Salmonella i fersk kød. Resultater ikke tilgængelige. Reststofovervågning Forekomst af reststoffer antal positive prøver I 2010 var forekomsten 1,2 %. Nationalt overvågningsprogram med omkring prøver pr. år. (Ifølge EU-regler skal man teste 0,05 % af antal slagtede dyr pr. år, hvilket svarer til 9500 stikprøver i DK 2009). Væksthormoner: 0 Tungmetaller: 0 Antibiotika: 7 (2 slagtesvin, 5 søer) Forbudte stoffer: 0 I 2010 var forekomsten 1,2 %. Væksthormoner: 0 Tungmetaller: 0 Antibiotika: 7 (2 slagtesvin, 5 søer) Forbudte stoffer: 0 Ifølge EFSA var forekomsten i %. Nationalt overvågningsprogram i overensstemmelse med EU-regler. Hormoner: 0 Tungmetaller: 0 Antibiotika: 0 Forbudte stoffer: 0 Ifølge EFSA var forekomsten i ,5 % (før kølning). Nationalt overvågningsprogram i overensstemmelse med EU-regler. Væksthormoner: 0 Tungmetaller: 0 Antibiotika: 3 Forbudte stoffer: 0 Nyeste danske tal (2010): Antibiotika: 2 Resten: 0 Nyeste danske tal (2010): Antibiotika: 2 Resten: 0 Kilde: EC Report for 2008 on the results of residue monitoring in food of animal origin in the Member States.
21 Ifølge EU skal alle lande have et nationalt reststofovervågningsprogram og resultaterne herfra indrapporteres årligt. Generelt er der en meget lav forekomst af reststoffer i dansk og svensk svinekød, og der er ikke fundet positive prøver af hormoner, tungmetaller og pesticider i dansk kød, siden det danske overvågningsprogram startede i Tyskland Holland Overvågning via QS-systemet. Overvågning via IKB-systemet. Obligatorisk national handlingsplan (via lovgivning). Ingen national handlingsplan. Omfatter overvågning af foder, slagtesvinebesætninger og ferskkødsovervågning. Omfatter overvågning af slagtesvinebesætninger og ferskkødsovervågning. Omfatter overvågning af slagtesvinebesætninger og ferskkødsovervågning. EU-godkendte slagterier skal have overvågning af forekomst i det ferske kød. Resultater ikke tilgængelige. Resultater ikke tilgængelige. Resultater ikke tilgængelige. Resultater ikke tilgængelige. Tyskland deltog ikke i EFSAs baselineundersøgelse fra Holland deltog ikke i EFSAs baselineundersøgelse fra Ifølge EFSA var forekomsten i ,8 % (før kølning). Men ifølge EFSA var forekomsten i ,3 % (før kølning). Nationalt overvågningsprogram i overensstemmelse med EU-regler. Nationalt overvågningsprogram i overensstemmelse med EU-regler. Nationalt overvågningsprogram i overensstemmelse med EU-regler. Nationalt overvågningsprogram i overensstemmelse med EU-regler. Væksthormoner: 7 Tungmetaller: 39 Antibiotika: 327 Forbudte stoffer: 1 Væksthormoner: 0 Tungmetaller: 1 Antibiotika: 6 Forbudte stoffer: 3 Væksthormoner: 0 Tungmetaller: 0 Antibiotika: 4 Forbudte stoffer: 1 Væksthormoner: 1 Tungmetaller: 7 Antibiotika: 11 Forbudte stoffer: 0 Landbrug & Fødevarer 21
22 Appendix Figur 1. Dødelighed i svineproduktionen % Danmark Sverige England Tyskland Holland Dødelighed i farestalden Dødelighed i smågrisestalden Dødelighed i slagtesvinestalden Kilde: Videnscenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer, 2010 Tabel 1. Foderudnyttelse, slagtesvin Standardized FCR ( kg) Kg foder/ kg daglig tilvækst under antagelse af, at slagtesvinefoder er identisk i energiniveau. Land/år Holland 2,76 2,75 2,75 2,75 2,80 2,80 2,87 2,79 Danmark 2,98 2,98 2,96 2,92 2,89 2,90 2,84 2,88 Tyskland 2,78 2,93 2,94 2,93 2,93 2,89 2,92 2,89 England 3,06 2,97 3,00 2,88 3,01 2,85 3,04 2,95 Sverige 2,93 2,97 2,98 2,98 2,94 2,98 3,00 Spanien 3,18 3,31 3,17 3,05 2,94 2,97 2,92 2,93 2,79 2,87 2,93 3,11 Kilde: Videnscenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer, 2011
23 Tabel 2. Minimumskrav til frit gulvareal pr. smågris og slagtesvin opstaldet i grupper (inddelt i kategorier i levendevægt i m 2 ) undtagen gylte efter løbning < >110 EU-direktiv 5-10: 0,15 0,2 0,2 0,3 0,4 0,55 0,65 1,0 Danmark Sverige (dybstrøelse) 1) 0,25 (0,32) 0,28 (0,38) 0,32 (0,44) 0,4 (0,56) 0,55 (0,80) 0,82 (1,00) 1,02 (1,51) 1,18 (1,75) England Tyskland 0,35 0,5 0,75 0,75 Holland, eksisterende 0,2 0,5 0,6 0,7 Holland, ombygning og nybyggeri 2) 0,2 0,3 0,3 0,5 0,65 0,8 1) Minimumsareal i Sverige er 0,17 + vægt (kg)/130 (smågrise og slagtesvin kg). Minimumsareal for smågrise og slagtesvin ( kg) = 0,20 + vægt (kg)/84. 2) Det frie gulvareal kan reduceres med 10 %, når smågrise og slagtesvin holdes i grupper af 40 eller flere. Kilde: EU-welfare legislation on pigs, report 273, Wageningen UR Livestock Reseach, 2010 Tabel 3. Minimumskrav til frit gulvareal pr. orne, gylt efter løbning og so (m 2 ) Orne (sti) Orne (sti til løbning) Gylt So <6 pr. gruppe 6-40 pr. gruppe >40 pr. gruppe <6 pr. gruppe 6-40 pr. gruppe >40 pr. gruppe EU-direktiv ,804 1,64 1,476 2,475 2,25 2,025 Danmark Første 10 gylte: 1,90 Første 17 søer: : 1,70 4 søer: 2,80 21 gylte eller flere: 1, søer: 2, søer: 2,00 > 18 søer: EU-direktiv Sverige (dybstrøelse) 1) 7(7) 1,81 (a) EC (a) 1,64 (a) 2,48 (2,5) EC (2,5) 2,25 (2,5) England Tyskland 1,85 1,65 1,5 2,5 2,05 Holland 6 (>18m) 2,475 2,25 2,025 1) Minimumskrav til fastgulvsareal = 0,10 + vægt (kg)/167. Kilde: EU-welfare legislation on pigs, report 273, Wageningen UR Livestock Reseach, 2010 Landbrug & Fødevarer 23
24 Tabel 4. Krav til fast gulvareal (m 2 ) og maksimalt åbningsareal (%) Pattegrise Smågrise Slagtesvin Gylte efter løbning Drægtige søer Diegivende søer Maks åbningsareal EU-direktiv Nok til at alle pattegrise 0 0 0,95 m 2 1,3 m 2 15 % kan hvile sammen. Danmark EU-krav samt krav om at 50 % 1) 33 % 1) EU-krav eller ved opstaldning EU-krav eller ved opstaldning 10 % 2) lejet skal være tørt og i individuel boks: > 90 cm lang i individuel boks: > 90 cm lang bekvemt og adskilt fra soen. fra bagkanten af krybben. fra bagkanten af krybben. Pattegrisene skal kunne die samtidig. Sverige 3) Farestier skal have mindst 0,9 m 2 (er forskellig fra 1,1 m 2 (er forskellig fra 3 m 2 (farestier skal være Ingen åbning. 3 m 2 fast gulv. EU-krav, men åbningsareal EU-krav, men åbningsareal mindst 6 m 2 og muliggøre Forbud mod fuldspaltegulve. er ikke tilladt). er ikke tilladt). redebygningsadfærd). England Tyskland 4) EU-krav og krav om at pattegrisene kan die samtidig. Holland 0,6 m 2 Beton: 40 % 40 % 1,30 m 2 Beton 40 % 5 % Andet: 0 % Andet: 0 % 1) Fast og drænet gulv eller en kombination af fast og drænet gulv. Overgangsperiode for eksisterende bygninger indtil 1. juli ) Overgangsperiode for eksisterende bygninger indtil 1. januar Kilde: EU-welfare legislation on pigs, report 273, Wageningen UR Livestock Reseach, 2010 Tabel 5. Maksimum åbningsbredde (mm) og minimum spaltebredde (mm) ved betonspaltegulve 3) Minimumskrav til fastgulvsareal = 0,10 + vægt (kg)/167. 4) Individuelt opstaldede gylte og søer skal have adgang til fast gulv, som er fri for foderspild, gødning og urin. Åbningsbredde (mm) Spaltebredde (mm) Pattegrise Smågrise Slagtesvin Gylte efter løbning, so Pattegrise, smågrise Slagtesvin, gylte efter løbning, søer EU-direktiv Danmark Sverige EU for pattegrise < 9 kg. EU for smågrise 9-25 kg. EU for slagtesvin kg. EU gylte efter løbning og søer > 120 kg. England Tyskland Holland 10 Kilde: EU-welfare legislation on pigs, report 273, Wageningen UR Livestock Reseach, 2010
25 Tabel 6. Krav til dyrevelfærd EU-direktiv Permanent adgang til manipulerbart materiale Hvert individ skal have tilstrækkeligt Tilstrækkeligt fiberindhold og energiindhold Aggressive, syge og tilskadekomne grise foder i foderet til drægtige søer og gylte i individuelle stier (der skal være plads til at dyret kan vende sig frit) Danmark Sverige 1. Diegivende søer og gylte skal have passende 1) redebygningsmateriale i tilstrækkelig mængde i ugen op til det forventede faringstidpunkt. 2. Alle svin skal have adgang til halm. England Tyskland Harmløst og nok. Mindst 8 % TS eller 200g fibre. Holland 1) Minimumsbredde ved ædeplads pr. svin i m: smågrise og slagtesvin = 0,164 + vægt (kg)/538; gylte og små søer = 0,45; øvrige søer = 0,50. Kilde: EU-welfare legislation on pigs, report 273, Wageningen UR Livestock Reseach, 2010 Tabel 7. Krav til dyrevelfærd > 2,8 m 2 /dyr, minimumsstiareal: >3,5 m 2 fast gulv, >0,95 m 2 /gylt og > 1,3 m 2 /so. EU-direktiv Maks uafbrudt støjniveau: 85dBA Lys: mindst 40 lux i 8 timer pr. dag Behageligt areal, hvor alle dyr kan ligge. Mulighed for at hvile Permanent adgang til og rejse sig normalt. Se andre grise (gælder ikke ugen før faring manipulerbart materiale og i diegivningsperioden) Danmark 1) Se andre grise (ikke ved isolering i sygesti). Adgang til rodemateriale på gulvet. Sverige Maks støjniveau: 65 dba (eller 75 dba). Stalde til svin skal have vinduer til naturligt lys. Mindstekrav til luftkvalitet: < 10 ppm NH, < 2000 ppm CO 2, < 0,5 ppm H2S, < 80 % RH, < 10 mg/m3 dust. England Tyskland Holland 2) 80 lux i 8 timer pr. dag; 3 % gulvareal med dagslys fra væggen/taget (hvis ikke muligt 1,5 %). 3 % gulvareal med adgang til dagslys fra væg eller tag. 1) I Danmark er der krav om overbrusning til drægtige søer og gylte i løsdrift og til smågrise/avls- og slagtesvin > 20 kg og specielle foranstaltninger til udendørshold. 2) I skal grise, der går ude have adgang til læskur for at beskytte dem mod uvejr, rovdyr og smitterisiko. Kilde: EU-welfare legislation on pigs, report 273, Wageningen UR Livestock Reseach, 2010 Landbrug & Fødevarer 25
26 Fødevaresikkerhed Forekomst af Salmonella i EU25 samt Norge vurderet ud fra EFSA rapporten 2004 og data fra den danske importkontrol, 2004 Lavere Som Danmark Lidt over Svinekød <1 % 1-2 % 2-10 % Estland Danmark Frankrig Finland Letland Holland Norge Irland Italien Sverige Litauen (Tyskland) (Ungarn) Østrig ( ): de to datakilder angav forskellige oplysninger om forekomsten af Salmonella. Landet er derfor placeret i to forskellige søjler. Langt mere >10 % Portugal Spanien (Tyskland) (Ungarn) Ingen oplysning Cypern Grækenland Luxemburg Malta Slovakiet Slovenien Storbritannien Tjekkiet Kilde: The Community Summary Report on Trends and Sources of Zoonoses, Zoonotic Agents and Antimicrobial Resistance in the European Union in 2004, EFSA, 2005 Forekomst af Salmonella i EU vurderet ud fra EFSA rapporten ) Svinekød Lavere 0 % 1-2 % Som Danmark 3-4 % Lidt over 4-10 % Langt mere > 10 % Ingen oplysning Sverige Slovenien Østrig Litauen Danmark Tjekkiet Letland Cypern Frankrig Irland Storbritannien Tyskland Holland 1) Oplysningerne er baseret på svaber-prøver udtaget på varm slagtekrop dvs. før kølning. I Danmark udtages salmonellaprøverne efter kølning, hvilket giver et mere retvisende billede af den reelle forekomst af Salmonella i det ferske kød, som forlader slagterierne. På undersøgelsestidspunktet 2006/2007 var forekomsten 1,4 % i Danmark. I 2010 var forekomsten 1,2 %. Kilde: Report af the Task Force on Zoonoses Data Collection on the analysis of the baseline survey on the prevalence of Salmonella in slaughter pigs in the EU, , EFSA, 2008
27 International sammenligning af antibiotikaforbrug pr. kg kød produceret (2007) 1) 0,35 0,30 Gram antibiotika pr. kg. kød 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0 Norge Sverige Finland Danmark Tyskland UK Czech Republic Schweiz Frankrig Holland USA 1) Tallene er baseret på tal fra EFSA (kg antibiotika) og FAO (antal kg kød produceret). Kilde: Joint Opinion on antimicrobial resistance (AMR) focused on zoonotic infections: Scientific Opinion of the European Centre for Disease Prevention and Control; Scientific Opinion of the Panel on Biological Hazards; Opinion of the Committee for Medicinal Products for Veterinary Use; Scientific Opinion of the Scientific Committee on Emerging and Newly Identified Health Risks, EFSA, 2007 Landbrug & Fødevarer 27
28 Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E agricultureandfood@lf.dk W
Kvalitet Vækst Balance. Svineproduktion i et europæisk perspektiv Danmark, Sverige, England, Tyskland, Holland, Belgien og Polen
Kvalitet Vækst Balance Svineproduktion i et europæisk perspektiv Danmark,,,,, og Indledning Det er Landbrug & Fødevarers hensigt med dette hæfte at give et fair og korrekt billede af rammevilkårene for
Læs mereRapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd
Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november
Læs mereFakta om den danske svinebranche
Viden - Vækst - Balance Fakta om den danske svinebranche I 2009 var der ca. 5.000 landbrugsbedrifter med svineproduktion i Danmark. Den samlede danske svinebestand er på ca. 12 mio. svin. Værdien af svinekødseksporten
Læs mereDYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011
VIDEN - VÆKST BALANCE DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011 - Uvildig kontrol af alle danske svineproducenter Ansvarlig for dyrevelfærden Dyrevelfærd er under konstant udvikling. Målet for vores
Læs mereÅbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion
Din A til Z om dansk svineproduktion Åbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion Din A til Z om dansk svineproduktion Din A til Z om dansk svineproduktion Folderen Din A til Z om dansk svineproduktion
Læs mereKontrakt vedr. specialproduktion af Englandsgrise
Kontrakt vedr. specialproduktion af Englandsgrise Mellem Slagtesvineproducent Navn Tlf.nr. Adresse og Tican Fresh Meat A/S, Strandvejen 6, 7700 Thisted Version 14 Oktober 2012 1. Generelt Ved underskrift
Læs mereTjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger
Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende
Læs mereBekendtgørelse af lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer 1)
(Gældende) Udskriftsdato: 30. januar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00023 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af
Læs mereDanmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer. Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark
Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark Fødevarestyrelsen Danish Veterinary and Food Administration (Jordbruksverket + Livsmedelsverket)
Læs mereSlagtekylling fra stald til tallerken. Januar 2014
Slagtekylling fra stald til tallerken Januar 2014 Den danske slagtekyllings historie Side 2 Den danske slagtekyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen i Danmark.
Læs mereMiljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*
Notat Landdistriktsprogram 2016 støtte til svineproduktion 1. version SEGES P/S Videncenter for Svineproduktion Ansvarlig bih Oprettet 31-08-2015 Dok.nr.: 20150055 Side 1 af 5 Landdistriktsprogram 2016
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger, der er
Læs mereFYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017
FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER Kursus i dyrevelfærd 2017 BOKSSTØRRELSE - HVILKE MULIGHEDER HAR DYRENE FOR NATURLIG ADFÆRD? BOKSDIMENSIONER Alle svin skal kunne rejse, lægge sig og hvile uden besvær Ok plads
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger,
Læs mere- I pct. af ugen før ,1 98,7 99,5 100,4 101,2 98,9 - I pct. af samme uge sidste år 92,0 90,6 93,9 94,3 87,3 88,7
Priser og produktionstal for oksekød Nr. 15/19 10-04-19 Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 39 4000 F +45 39 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark Slagtning = 9.600 stk. Notering = uændret Der ventes
Læs mereKontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007
Kontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007 Resultater fra den danske kontrol af velfærd under transport, på slagterier og i besætninger med landbrugsdyr og heste Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Læs mereDyrevelfærd - i forhold til et globaliseret marked - og krav fra forbrugerne
marked - og krav fra forbrugerne d. 12. juni 2012, Koldinghus Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S ESIGN ISH FARM D DAN Danish Farm Design A/S Sanderumvej 16B DK-5250 Odense SV Phone +45 6317
Læs merePRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE
PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.
Læs mereDANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise
Indsigt Vækst Balance DANISH Produktstandard Oktober 2010 Produktstandard for produktion af Englands-grise Version 8, oktober 2010 Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram
Læs mereSpecifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde
Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion
Læs mereOvervejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen
Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde Projektchef Torben Jensen Disposition Sektioneringsformer Antal sektioner Sektionsstørrelse Flokstørrelse Gulvudformning Sygestier Beskæftigelses- og
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.1.2010 KOM(2009)713 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Overvågning af CO 2 -udledningerne fra fabriksnye personbiler i EU: data
Læs mere- I pct. af ugen før ,6 100,5 100,5 100,2 103,6 98,9 - I pct. af samme uge sidste år 100,9 99,6 101,4 101,4 105,6 100,3
Priser og produktionstal for oksekød Nr. / -07- Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark Slagtning = 7.400 stk. Notering = fald Der ventes
Læs mereTitel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010 BAGGRUND OG FORMÅL Aarhus universitet har i 2010 & 2011 gennemført
Læs mereVIDEN vækst balance. forundringskasse. grisen. Landbrug & Fødevarer
VIDEN vækst balance forundringskasse grisen Landbrug & Fødevarer forundringskasse gris side 2 Klassen i stalden-flyer Landbrug & Fødevarer ønsker, at så mange lærere som muligt kender til de muligheder
Læs mereBilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt
Bilag 1 Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt Bilag 2 Bilag 3 Notat Aktuel brug af beskæftigelses- og rodematerialer i dansk slagtesvineproduktion Dette notat
Læs mereAltid klar til kontrol
Foredrag 66 Altid klar til kontrol Ann Kirstine Ballebye Lind, Dyrlæge, Sundhedskontrollen, SEGES, Landbrug & Fødevarer Asger Kjær Nielsen, cand.agro., Kvalitetschef DANISH SEGES, Landbrug & Fødevarer
Læs mereEksporten til Sydeuropa er ligeledes uændret.
Priser og produktionstal for oksekød Nr. 04/19-01-19 Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark Slagtning = 8.900 stk. Notering = uændret Der ventes
Læs mereBest practice i drægtighedstalden
Best practice i drægtighedstalden Kaj Vestergaard, VSP Årsmøde i Vet -Team 12. november 2013 Indhold Målet Dagligt tilsyn Socialisering Brug af sygesti Gruppering - indretning Huld og klove Strøelse FVST
Læs merePRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet
PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet Kongres for Svineproducenter, Herning 20-21/10 2015 KONSEKVENS OG SYSTEMATIK! Hav overblik over dit grise-flow Arbejdsglæde Orden og
Læs mereBekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr 1)
Høringsudkast Bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr 1) I medfør af 4 a, 14, stk. 3 og 4, og 28, stk. 5 og 7, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 20 af 11. januar 2018nr. 50 af 11.
Læs mereDANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion
DANSK SVINEPRODUKTION ÅR 2025 Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion 1.5.2017 2.. FRAVÆNNEDE GRISE PER KULD - STIGNINGEN FORTSÆTTER MANGE ÅR FREM! FREMTIDSGRISEN 2027? Forudsætning og fundament
Læs mereDyrevelfærd i Svinesektoren
viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45
Læs mereUDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar
Læs mereDYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion
DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Fagligt Nyt Middelfart, 22. september 2015 DISPOSITION Topmødeerklæringen Dyrevelfærd i DK 2015, kontrol 2014 Status DANISH
Læs mereSamlede dokumenter om GRISEN
GRISEN Hvad ved dine elever? 1. Arbejdet med svin og gårdbesøg starter her. Lad denne powerpoint være udgangspunkt for, at I taler om grisen på klassen. I kan tale om grisen ud fra powerpointen, eller
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Læs mereANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA
ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA Poul Bækbo Team Sundhed Fagligt nyt 22. September 2015 FOKUS PÅ ANTIBIOTIKA HVORFOR? En overskyggende driver : Risikoen og frygten for at vi ikke kan behandle syge mennesker
Læs mereDer er heller ingen ændringer i eksporten til Sydeuropa.
Priser og produktionstal for oksekød Nr. / -07- Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark Slagtning = 7.000 stk. Notering = uændret Der ventes
Læs mereUdviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene
DGC-notat 1/12 Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene Dansk Gasteknisk Center a/s har på anmodning fra HMN Naturgas undersøgt udviklingen i bestanden af
Læs mereDe økonomiske konsekvenser ved krav om etablering af sygestier Graversen, Jesper Tranbjerg; Christensen, Johannes
university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser ved krav om etablering af sygestier Graversen, Jesper Tranbjerg; Christensen, Johannes Publication date: 2003 Document version
Læs merePriser og produktionstal for oksekød Nr. 41/17. Danmark
Priser og produktionstal for oksekød Nr. 41/17 11-10-17 Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 9.000 stk. Notering = uændret Der ventes
Læs mereJulehandlens betydning for detailhandlen
18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende
Læs mereEksporten til Sydeuropa er stort set lig med sidste uge.
Priser og produktionstal for oksekød Nr. 02/ 10-01- Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 9.0 stk. Notering = stigning Der ventes i
Læs mereLøse søer i farestalden
Løse søer i farestalden Janni Hales, Product Manager, MSc, PhD Mange typer farestier til løse søer Kassesti Kombisti JLF 14/model 3000 Kombisti JLF15 Løsdriftssti Løsdriftssti m/boks JLF10 SWAP Løsdriftssti
Læs mereLøse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger
Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger Daniel Pedersen besætningsejer og underviser Niels Aage Arve besætningsejer Vivi Aarestrup Moustsen VSP / KU Vores erfaringer med løse søer i farestalden
Læs mereØkonomisk analyse. Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen
Økonomisk analyse 1. oktober 1 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereOm at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne
Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne Indholdsfortegnelse I denne pjece kan du læse om følgende: 1. Indledning om arbejde mv. i EØS og på Færøerne 2. Danske dagpenge, mens du søger arbejde
Læs mereDRÆGTIGE SØER EFTER 2013?
DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og
Læs mere9. Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug
9. Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug Tabel 9.1.1 Antal Fjerkræbesætninger, 2006-2012 *) 2006 2008 2011 2012 Burhøns, konventionelle bure 58 45 0 0 Burhøns, velfærdsberigede bure 7 15 36
Læs mereUDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar
Læs mereKRAV FOR SVINEPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE" 6
Version 11 af 4. februar 2014 KRAV TIL MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 3 DB KONTROL... 4 MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 5 KRAV FOR SVINEPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale
Læs merePriser og produktionstal for oksekød Nr. 16/17. Danmark
Priser og produktionstal for oksekød Nr. 16/17 19-04-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 7.0 stk. Notering = stigning/fald Efter
Læs mereØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU
14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.
Læs merelã=~í=î êé=~êäéàçëä ëüéçëñçêëáâêéí=á=bõp==
Indholdsfortegnelse I denne pjece kan du læse om følgende: 1. Indledning om arbejde mv. i EØS 2. Danske dagpenge, mens du søger arbejde i et andet EØS-land 3. Overførsel af forsikrings- og arbejdsperioder
Læs mereDANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO-
9. januar 2002 Af Lise Nielsen DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- Resumè NOMI En ny undersøgelse fra EU konkluderer, at Danmark er blandt de mest innovative EU-lande, og at Danmark sammen
Læs mereRapport om kontrol i 2013 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen
Rapport om kontrol i 2013 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen Marts 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Case-by-case-kontrollen...
Læs mereFra 320 til 290 FEs /slagtet gris. En udfordring men til fordel for både økonomi og miljø
Fra 320 til 290 FEs /slagtet gris En udfordring men til fordel for både økonomi og miljø Dagsorden Miljøet Pengene Hvordan Hvordan Hvordan Miljøet Spar 10 procent af foderet kan blive den nye dille Normerne
Læs mereVejledning. Indberetning og betaling 2016. Producenter og mellemhandlere af foder
Vejledning Indberetning og betaling 2016 Producenter og mellemhandlere af foder 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hvad skal virksomheden betale... 3 3. Muligheder for reduktion/rabat... 4 4.
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs mereEuropaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt
Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820
Læs mereforbrug af antibiotika til svin
ANtIbIotIkA forbrug af antibiotika til svin forbruget af antibiotika til svin er steget. Men til hvad og hvorfor? og i hvor høj grad skyldes det, at produktionen af svin er steget? Dette ses der på i denne
Læs merePriser og produktionstal for oksekød Nr. 29/17. Danmark
Priser og produktionstal for oksekød Nr. /17 19-07-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 6.000 stk. Notering = uændret Der ventes
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereBekendtgørelse om beskyttelse af kalve 1)
BEK nr 35 af 11/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen. j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer
Læs mereRegionalt møde, PattegriseLIV. Møde i Aalborg, tirsdag den 24. maj 2016
Regionalt møde, PattegriseLIV Møde i Aalborg, tirsdag den 24. maj 2016 Hvad har vi fået ud af at deltage i PattegriseLIV? Fodermester Frida Gretarsdottir, Aagård ApS Svinerådgiver Lars Winther, LandboNord
Læs mereEfterbetaling for det seneste regnskabsår. Slagtninger af kreaturer på de eksportautoriserede slagterier (klassificerede kroppe)
Oksekød Nr. 18/12 Markeds nyt 3. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark Lavere slagtninger Noteringer uændrede Slagtningerne i denne
Læs mereDM i svineproduktion. - en dyst mellem landets landbrugsskoler
DM i svineproduktion - en dyst mellem landets landbrugsskoler Deltagere Jordbrugets Uddannelsescenter, Vejlby Matthias Bjerren Sørensen, 2. hovedforløb Tenna Hollbaum Højrup Henriksen, 2. års svineteknolog
Læs mereSvinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion
Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion Axelborg Den 2. marts 2015 Svinekød markedsgrundlag - Adgang til 140 markeder
Læs mereØkonomisk analyse. Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen
Økonomisk analyse 7. februar 15 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen
Læs mereSKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?
SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning
Lovtidende A Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereBenchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien
Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien Om analysen (1) Udviklingen Brød 1 i overnatninger i Danmark er velkendt, men hvordan ser billedet ud, hvis vi sætter udviklingen i perspektiv?
Læs mereBekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
BEK nr 225 af 06/03/2017 Udskriftsdato: 4. april 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-15-31-00233 Senere ændringer
Læs mereLuk spalten. Opfyld 2015-lovgivning. Konklusion. eller forringede gulvets skridsikkerhed.
Nordic Stald Kemi Mastertop P 618. Hurtighærdende epoxyprodukt. Kræver certifikat at montere. Dyr kan indsættes i stien efter cirka et døgn. Hærdning tager længere tid ved lave temperaturer. Opfyld 2015-lovgivning
Læs mereMarkedsanalyse. Danskernes forbrug af kød
Markedsanalyse 1. marts 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forbrug af kød Myte: Danskerne spiser mest kød i verden De beregninger,
Læs mereØkonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober 2014. Highlights:
Økonomisk analyse 3. oktober 214 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ammoniaktabets fordeling på sektorer Highlights: Den seneste opgørelse af fordelingen
Læs mere- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6
Priser og produktionstal for oksekød Nr. 02/17 11-01-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 8.600 stk. Notering = uændret Der ventes
Læs mereVÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING
Støttet af: VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING ERFARING NR. 1504 Grise, som fravænnes i farestien, har potentiale for høj tilvækst. Fravænning i farestien etableres primært for at begrænse
Læs mereFirst Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk
First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning
Læs mereHåndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S
Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb
Læs mereProduktionskoncept. - En god begyndelse
Produktionskoncept - En god begyndelse Friland A/S Marsvej 43 DK-8960 Randers Tel: (+45) 89 19 27 60 Fax: (+45) 89 19 23 51 e-mail: frilandinfo@friland.dk www.friland.dk Vejledning til leverandører af
Læs mereMARKEDSNYT For grisekød
MARKEDSNYT For grisekød Markedsanalyser 13. maj 2019 Uge 20 MARKEDSSITUATIONEN På det europæiske marked er der igen i denne uge en stabil handel til uforandret prisniveau for ferske skinker og øvrige udskæringer.
Læs mereMARKEDSNYT For grisekød
MARKEDSNYT For grisekød Markedsanalyser 13. august 2018 Uge 33 MARKEDSSITUATIONEN På det europæiske marked handles såvel ferske skinker som øvrige udskæringer til stigende prisniveau denne uge. Til det
Læs mereMARKEDSNYT For svinekød
MARKEDSNYT For svinekød Analyse og Statistik 28. Februar 2011 Uge 9 PRODUKTIONSSITUATIONEN Den forventede modtagelse af svin og søer på andelsslagterierne i denne uge sammenlignet med sidste uge er som
Læs mereFremtidens Avl. DanBred
Fremtidens Avl DanBred Den danske fag viden Alle DanAvl-besætninger er underlagt verdens skrappeste regler for smittebeskyttelse og sundhedskontrol. Alle data og resultater registreres centralt. Sundhedsovervågning
Læs mereUDVIKLINGEN I ANTIBIOTIKAFORBRUGET I DANSK SVINEPRODUKTION SAMT 1. HALVÅR 2018
UDVIKLINGEN I ANTIBIOTIKAFORBRUGET I DANSK SVINEPRODUKTION 2014-2017 SAMT 1. HALVÅR 2018 NOTAT NR. 1822 Målt i doser antibiotika til produktion af en gris fra fødsel til slagtning er forbruget faldet med
Læs mere- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 148 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tale til åbent samråd den 4. februar 2010 i Folketingets
Læs mereViden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Sådan laver vi 36 grise pr. årsso af svineproducent Danni Sørensen 30. januar 2015, Årsmøde ved LandboNord SvineRådgivning Disposition Introduktion Vores bdif bedrift Produktionsresultater
Læs mereAnmeldeordning (artiklen senest ændret november 2015)
Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (artiklen senest ændret november
Læs mereVelfungerende drægtighedsstalde til løse søer
Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer Konsulent Preben Høj, Sv. Aa. Christiansen Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, VSP Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Seniorprojektleder Thomas L. Jensen,
Læs mereMidlertidig justering af metode til kontrol af energi.
Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august
Læs mereByggemanagement. Byggemanagement Dato: 20 12 2012 1
Byggemanagement Tjekliste udarbejdet af: Merete Studnitz, Torben Jensen, Jan Brochstedt Olsen, Joachim Gleerup Andersen, Josva Møller Jensen, Cathrine Margrethe Bak Pedersen og Laust Skov 1 2.4 Staldindretning
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2011
N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.
Læs mereBjarne Vest. COO Axzon A/S
Herning Svinekongres : Bjarne Vest Oktober 2015 1 Introduktion 51 år, polsk gift, har 2 børn på 7 og 13 år. Bjarne Vest COO Axzon A/S Har det grønne bevis fra Nordisk Landbrugsskole i Odense. Har boet
Læs mereMarkedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 7/14. Danmark 12-02-2014
Priser og produktionstal for oksekød Nr. 7/14 Markedsnyt 12-02-14 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 8.900 stk. Notering = lavere
Læs mereOffentlig høring om den kommende brug af UHF-båndet til tv-transmission: Lamy-rapporten
Offentlig høring om den kommende brug af UHF-båndet til tv-transmission: Lamy-rapporten Fields marked with are mandatory. Felter med en skal udfyldes. 1 Deltagerens profil Jeg svarer som: Enkeltperson
Læs mere